Undersøgelse af passiv ventilation

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Undersøgelse af passiv ventilation"

Transkript

1 Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Villavej 15, 5750 Ringe Undersøgelse af passiv ventilation Marts 2007

2 Rekvirent Region Syddanmark Jordforureningsafdelingen Damhaven Vejle Telefon Hans Skou Rådgiver Orbicon A/S Klostermarken Viborg Telefon Sag Projektleder Claus Westergaard Kvalitetssikring Lars Larsen Revisionsnr. 3 Godkendt af Tove Nyegaard Udgivet Marts 2007 Region Syddanmark Ringe Tjære- og Asfaltfabrik Villavej 15, 5750 Ringe Undersøgelse af passiv ventilation

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og baggrund Formål Passiv ventilation Undersøgelsernes omfang Udførte undersøgelser Undersøgelsens resultater Trinvis prøvepumpning Pumpetest i boring K Sammenhæng mellem atmosfæretryk og trykdifferens Beregnet luftskifte i testperioden Vurdering af potentialet for naturlig nedbrydning Vurdering af potentialet for stripning til atmosfæren Vurdering af nedsivning af opløst forurening Anbefalinger Referencer...22 Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

4 BILAGSOVERSIGT Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3 Bilag 4 Bilag 5 Situationsplan. Boreprofiler. Analyserapporter poreluft. Beregning af udeluftkoncentration. Beregning af nedsivning af opløst forurening. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

5 1 Indledning og baggrund Tidligere aktiviteter ( ) på Ringe Tjære og Asfaltfabrik, Villavej i Ringe har ført til omfattende forurening med tjære, som bl.a. har givet anledning til en forureningsfane i grundvandsmagasinet med høje koncentrationer af tjærekomponenter. Forureningen vurderes at kunne udgøre en trussel mod indvindingen ved Ringe Vandværk. Med henblik på nærmere at belyse risikoen overfor områdets grundvandsressource og vandindvindingen ved Ringe Vandværk samt at tilvejebringe manglende viden i relation til en vurdering af afværgemuligheder, har Fyns Amt iværksat en række delprojekter. Der drejer sig om følgende 6 delprojekter: Supplerende undersøgelse af grundvandsforurening i kildeområde og forureningsfane. Opstilling af geologisk model. Undersøgelse af passiv ventilation. Opstilling af grundvands- og stoftransportmodel. Undersøgelse af naturlig og stimuleret nedbrydning ved laboratorieforsøg. Specialanalyser til vurdering af naturlig nedbrydning (isotopfraktionering og specifikke nedbrydningsprodukter). De enkelte delprojekter afrapporteres selvstændigt og indgår som bilag i en samlet hovedrapport. I hovedrapporten vil resultater fra de enkelte delprojekter blive indarbejdet og vurderet i sammenhæng med resultater fra tidligere undersøgelser. I hovedrapporten gives desuden en samlet oversigt over forureningen. Nærværende delrapport beskriver de undersøgelser, der er gennemført med henblik på at undersøge, om tilførsel af atmosfærisk luft til den umættede zone i kildeområdet ved passiv ventilation kan stimulere den naturlige nedbrydning af forurening i den umættede zone. Rapporten vil kun i beskedent omfang indeholde vurderinger. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

6 2 Formål Formålet med de gennemførte undersøgelser har dels været at undersøge hvad variationer i atmosfæretrykket betyder for luftskiftet og ilttilførslen til den umættede zone ved kildeområdet og dels at undersøge koncentrationen af forureningskomponenter i poreluften. Resultatet af undersøgelsen skal indgå i en vurdering af, om passiv ventilation af umættet zone i kildeområdet og hermed stimulering af den naturlige nedbrydning i umættet zone kan være en relevant teknologi til afskæring eller reduktion af nedsivning af forurening til grundvandet under kildeområdet. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

7 3 Passiv ventilation Ved passiv ventilation udnyttes de naturligt forekommende trykgradienter mellem atmosfæren og den umættede zone i jorden til at ventilere den umættede zone. Disse trykgradienter er resultatet af en dæmpning og forsinkelse af trykforplantningen mellem atmosfæren og den umættede zone. Størrelsen af denne trykforskel afhænger bl.a. af den overliggende jords tykkelse og effektive permeabilitet samt af den hastighed, hvormed atmosfæretrykket ændrer sig. På grund af denne dæmpning og forsinkelse vil der stort set altid være en trykgradient af varierende størrelse, henholdsvis opad- eller nedadrettet, afhængig af trykændringernes karakter. Ved en nedadrettet trykgradient transporteres der iltrig luft fra atmosfæren ned i den umættede zone. Ved en opadrettet trykgradient vil foregå en transport af poreluft fra den umættede zone til atmosfæren. Poreluften kan indeholde eventuelle flygtige forureningskomponenter samt CO 2 dannet ved biologisk nedbrydning af kulbrinter. Ved de gennemførte undersøgelser er effekten af passiv ventilation i den umættede zone, samt omfanget af naturlig nedbrydning ved kildeområdet på Villavej 15, Ringe undersøgt. Dette er sket ved at tillade iltrig atmosfærisk luft at trænge ned i den umættede zone i randen af kildeområdet og lade poreluften trænge ud af den umættede zone i selve kildeområdet. Tilførslen at atmosfærisk luft og bortledningen af poreluft er ved undersøgelsen sket via eksisterende undersøgelsesboringer, der er filtersat i den umættede zone. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

8 4 Undersøgelsernes omfang 4.1 Udførte undersøgelser Inden undersøgelsen blev det vurderet, hvilke af de eksisterende undersøgelsesboringer i og ved kildeområdet, som ville kunne anvendes ved testen dvs. boringer, der er filtersat i sand-/gruslag i umættet zone. En situationsplan er vedlagt i bilag 1. Med henblik på at sikre ligevægt af koncentrationer af forureningskomponenter i poreluften inden undersøgelsen blev der ca. 3 uger før gennemførelsen af de første undersøgelser monteret tætsluttende propper i de boringer, der er filtersat i den umættede zone, i og ved kildeområdet. Indledningsvis blev der den 11. januar 2006 gennemført en kortvarig trinvis prøvepumpning på boring K1-2 (DGU ), K4 (DGU ), K8-1 (DGU ) og K9-1 (DGU ) med henblik på at fastlægge sammenhængen mellem trykdifferens og luftflow i boringerne. Boringerne er filtersat i sandlag i umættet zone i kildeområdet. Efterfølgende er der den 28. november 2006 udført kortvarige trinvise prøvepumpninger på boring DGU , kildeboring (DGU ), K2 (DGU ), K5 (DGU ) og K6 (DGU ). Endelig er der den 29. november 2006 udført en pumpning på boring K4, samtidig med at trykresponsen blev observeret i boring DGU A, , 155,795, , K1-2, K2, K5, K6, K8-1 og K9-1. Formålet var at undersøge magasinudbredelsen i umættet zone. Dataloggeren i boring faldt under pumpeforsøget ned i bunden af boringen. Da det ikke lykkedes at fiske loggeren, indgår data fra A ikke i undersøgelsen. Boreprofiler for alle boringer, der indgår i testen, er vedlagt i bilag 2. Boringernes placering fremgår figur 1, hvor også sand-/gruslagstykkelsen i den umættede zone umiddelbart over grundvandsspejlet er vist. Boringernes filtersætning i umættet zone fremgår af nedenstående tabel 1. Boring Filtersætning m u. t. Umættet sand-/gruslag m u. t. K1-2 15,9 19,9 16,3 18,0 (DS/DG) K4 14,5 18,5 14,1 18,4 (DS, mel.-groft) K8-1 16,0 22,0 16,1 16,4 (DS, mel.-groft) K9-1 15,4 18,4 15,1 17,4 (DS, mel.-groft) K2 14,0 19,0 13,4 17,3 (DS/DG) K5 15,0 19,0 14,7 17,9 (DS/DG) K6 15,0 20,0 10,2 17,9 (DS, fint) ,3 17,3 15,1 17,2 (DS, fint) ,5 19,5 14,5 18,1 (DS, gruset) ,7 24,5 16,6 18,1 (DS, mel.-groft) ,1 22,0 13,4 18,0 (DS, fin-mel.) A 16,1 22,1 9,2 18,9 (DS/DG) Tabel 1: Boringer anvendt til passiv ventilationstest. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

9 Figur 1: Skønnet lagtykkelse af sand-/gruslag umiddelbart over grundvandsspejlet ved kildeområdet. Pumpetestene blev udført ved at montere en ventilator på toppen af filterrøret på den enkelte boring. Herefter blev der udført sammenhængende målinger af tryk og luftstrømning fra boringen ved forskellige strømningshastigheder. Ved slutningen af prøvepumpningen på boring K1-2, K4, K8-1 og K9-1 blev der udtaget poreluftprøver på kul- og XADII-rør med henblik på analyse for indhold af forureningskomponenter. I felten måltes PID, ilt, kuldioxid og methan i poreluften. Gennem en periode på 68 døgn fra den 11. januar til den 21. marts 2006 er effekten af passiv ventilation undersøgt i boringerne K4, K8-1 og K9-1. I hver boring blev der installeret en Barodiver/tryktransducer samtidig med, at boringerne blev lukket med tætsluttende ekspanderende toppropper. Desuden blev atmosfæretrykket opsamlet løbende. Data blev logget med 15 minutters interval. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

10 Ud fra de opsamlede data er sammenhængen mellem atmosfæretrykket og trykdifferensen i boring K8-1 og K9-1 fastlagt. Data er ikke blevet opsamlet fra boring K4 som følge af en fejl på dataloggeren. Med henblik på at vurdere hvor stor en mængde forureningskomponenter, der fjernes fra umættet zone i kildeområdet ved passiv ventilation, er der den 21. marts 2006 installeret envejs ventiler af typen In-line på boringer, som er filtersat i umættet zone i og ved randen af kildeområdet. I boring 9912A (DGU ), K1-2 (DGU ), K2 (DGU ) og K5 (DGU ) ved randen af kildeområdet er ventilerne vendt således, at der kun kan suges luft ind i boringerne, mens ventilerne i boring K4 (DGU ), K8-1 (DGU ) og K9-1 (DGU ) i kildeområdet er vendt således, at kun udstrømmende poreluft kan passere. 5 gange i perioden fra den 22. marts 2006 til den 18. september 2006 er der opsamlet poreluft fra boring K4, K8-1 og K9-1 med henblik på analyse for indhold af flygtige forureningskomponenter. Det var tilstræbt at foretage opsamlingen af poreluft under en lavtrykspassage med udstrømmende poreluft. I forbindelse med opsamlingen af poreluft blev der foretaget feltmåling af PID, ilt, kuldioxid og methan. Analysen af poreluft har omfattet følgende parametre: MAH erne benzen, toluen, ethylbenzen, xylener, C9- og C10 aromater samt TVOC. De mest flygtige PAH er: Naphthalen, acenapthylen, acenaphten, flouren og phenanthen. NSO-forbindelserne: Quinolin, thiophen,benzothiophen, benzofuran, dibenzofuran, methylfuran og methylnaphthalener. Analysearbejdet er forestået af Eurofins. Analyserapporter er vedlagt i bilag 3. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

11 5 Undersøgelsens resultater 5.1 Trinvis prøvepumpning Ved den trinvise prøvepumpning på boring K1-2 (DGU ), K4 (DGU ), K8-1 (DGU ), K9-1 (DGU ), DGU , DGU , K2(DGU ), K5 (DGU ) og K6 (DGU ) er sammenhængen mellem trykdifferens og luftflow i boringerne bestemt. På nedenstående figur 2 ses diagrammer med den målte sammenhæng mellem tryk og luftstrømningen i de enkelte boringer Pumpetest boring K1-2 Y = * X r² = Pumpetest boring K4 Y = * X r² = Flow m³/h 12 8 Flow m³/h Tryk hpa Tryk hpa Pumpetest boring K8-1 Y = -3.5x10-5 * X r² = Pumpetest boring K9-1 Y = * X r² = Flow m³/h Flow m³/h Tryk hpa Tryk hpa Pumpetest boring Y = * X r² = Pumpetest boring Y = * X r² = Flow m³/h 20 Flow m³/h Tryk hpa Tryk hpa Figur 2: Sammenhæng mellem tryk og flow i boring K1-2, K4, K8-1 og K9-1, , , K2, K5 og K6. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

12 60 Pumpetest boring K2 60 Pumpetest boring K5 Y = * X r² = Y = * X r² = Flow m³/h 20 Flow m³/h Tryk hpa Tryk hpa Pumpetest boring K6 Y = * X r² = Flow m³/h Tryk hpa Figur 2- fortsat: Sammenhæng mellem tryk og flow i boring K1-2, K4, K8-1, K9-1, , , K2, K5 og K6. De fundne sammenhænge er opsummeret i tabel 2. Boring Flow pr. hpa K1-2 0,016 m³/h K4 2,26 m³/h K x10-5 m³/h K9-1 0,46 m³/h ,206 m³/h ,187 m³/h K2 1,798 m³/h K5 0,753 m³/h K6 1,979 m³/h Tabel 2: Flow genereret af 1 hpa undertryk. Som der fremgår af diagrammerne i figur 2 og tabel 2 medfører et trykfald i boringerne K1-2 og K8-1 kun et meget ringe luftflow. Af boreprofilet for boring K8-1 ses, at sandlaget i umættet zone kun har en mægtighed på 0,3 m, hvilket kan forklare det ringe luftflow. Det største luftflow registreres i boring K4, K2 og K6. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

13 5.2 Pumpetest i boring K4 Ved pumpning på boring K4 ses, jf. figur 3, ses respons i alle boringer, hvor trykfaldet blev registeret. Størst trykfald ses i boringerne K6, A og , mens det mindste trykfald ses i boring K1-2 og K hpa hpa -5 hpa 160 Vakuum -10 hpa -15 hpa -20 hpa -25 hpa -30 hpa -35 hpa K4 (pumpeboring) A K1-2 K2 K5 K6 K8-1 K9-1 Luftflow 9:00 10:00 11:00 12:00 13:00 14:00 Tid Flow - m³/time Figur 3: Vakuum i boringerne K4, A, , 155,795, K1-2, K2, K5, K6, K8-1 og K9-1 ved pumpning i boring K4. Kurverne der repræsenterer boring K1-2 og K8-1 er stort set vandrette under den sidste del af pumpetesten. Dette vurderes at være et udtryk for lækage gennem jorden til overfladen. Det tilsyneladende vandrette forløb af kurverne for boring K1-2 og K2 skyldes en mindre følsomhed på de anvendte tryktransducere. 5.3 Sammenhæng mellem atmosfæretryk og trykdifferens På figur 4 og 5 på næste side er lufttrykkets variation i boring K8-1 og K9-1 vist sammen med variationen af atmosfæretrykket og differenstrykket gennem perioden 11. januar 2006 til 21. marts De registrerede lufttryk i atmosfæren og i boringerne er relative lufttryk, idet de anvendte tryktransducere ikke var kalibreret i forhold til det absolutte atmosfæretryk. Differenstrykket er beregnet som forskellen mellem lufttrykket i Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

14 boringen og lufttrykket i atmosfæren. Ved positivt differenstryk sker der ud strømning fra boringen til atmosfæren Relativt lufttryk hpa Differenstryk hpa Jan Relativt lufttryk Lufttryk i boring Differenstryk 14-Jan 21-Jan 28-Jan 4-Feb 11-Feb 18-Feb 25-Feb 4-Mar 11-Mar 18-Mar 25-Mar Figur 4: Loggede data for det relative atmosfæretryk, relativt lufttryk i K8-1 samt differenstrykket. Ved positivt differenstryk (grønt) er der udstrømning til atmosfæren Relativt lufttryk hpa Differenstryk hpa Jan Relativt lufttryk Lufttryk i boring Differenstryk 14-Jan 21-Jan 28-Jan 4-Feb 11-Feb 18-Feb 25-Feb 4-Mar 11-Mar 18-Mar 25-Mar Figur 5: Loggede data for det relative atmosfæretryk, relativt lufttrykt i K9-1 samt differenstrykket. Ved positivt differenstryk (grønt) er der udstrømning til atmosfæren. Som det fremgår af figur 4 og 5, skabes der i forbindelse med ændringer i atmosfæretrykket en trykgradient mellem atmosfæres tryk og trykket i boringen. Ved lavtrykspassager genereres en luftstrømning op mod terræn Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

15 5.4 Beregnet luftskifte i testperioden Ud fra pumpetesten og de loggede trykdata kan den teoretiske udstrømmende luftmængde i perioden beregnes. Den beregnede udstrømmende luftmængde i testperioden for de 2 undersøgte boringer er 0,2 m³ for boring K8-1 og m³ for boring K9-1 svarende til henholdsvis ca. 120 ml/h og ca. 1,4 m³/h i gennemsnit over hele perioden. Luftudskiftningen i boring K8-1 er således ubetydelig. Hvis det antages, at testperioden er repræsentativ for et år, vil den årlige luftmængde fra boring K9-1 svare til ca m³/år. Figur 6 viser trykændringer i atmosfæren og den beregnede akkumulerede luftmængde i perioden for boring K Flow Summeret flow Flow m 3 /h Summeret flow m Jan 14-Jan 21-Jan 28-Jan 4-Feb 11-Feb 18-Feb 25-Feb 4-Mar 11-Mar 18-Mar 25-Mar Figur 6: Trykændringer i atmosfæren og beregnet akkumuleret luftflow i boring K9-1. Hvis det antages, at differenstrykket i boring K4 følger det observerede differenstryk i boring K9-1, og når der anvendes et flow på 2,26 m³/h ved 1 hpa differenstryk, jf. tabel 2, vil den naturlige ventilation i denne boring være ca m³/år. Samlet udgør den udstrømmende luftmængde fra boring K9-1 og K4 således m 3 /år. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

16 Lufttryk hpa Trykfald pr. time - hpa/h Jan Feb Mar Apr May Jun Jul Aug Sep Figur 7: Lufttryk ved station Årslev og perioder med trykfald > 0,15 hpa/h. En vurdering af om moniteringsperioden 11. januar - 22.marts 2006 er repræsentativ for lavtrykspassager hen over året kan ske ud fra figur 7. På figuren er vist lufttrykket ved den meteorologiske station Årslev tæt på Ringe for perioden 1. januar til 30. september I bunden af figuren er med rødt er angivet perioder med trykfald >0,15 hpa/h. Et trykfald på 0,15 hpa/h er valgt arbitrært som afskæringsniveau for effektiv naturlig ventilation ud fra den tankegang, at der kun opbygges differenstryk ved tilstrækkelig hurtige trykændringer. Det fremgår af figur 7, at der i moniteringsperioden 11. januar 22. marts 2006 er observeret flere og større trykfald end i resten af perioden april - september Effekten pr. tidsenhed i moniteringsperioden januar - marts er ca. 135 % af effekten i hele perioden januar - september. Da det må forventes, at der også i efterårsperioden oktober december indtræffer hyppige og store trykfald, vurderes det registrerede luftskifte i moniteringsperioden at være repræsentativt for hele året. Såfremt det antages, at kildeområdet udgør 30 x 30 m, at sandlaget i umættet zone i kildeområdet har en gennemsnitlig mægtighed på 4 m og at porøsiteten er 30 %, kan porevoluminet i sandlaget beregnes til m 3. Med en årlig udstrømning fra boring K4 og K9-1 på m 3 svarer det til, at poreluften i sandlaget i umættet zone udskiftes ca. 67 gange pr. år eller ca. hvert 5. døgn. 5.5 Vurdering af potentialet for naturlig nedbrydning I perioden 11. januar til 18. september 2006 er poreluften i boringerne K4, K8 og K9 flere gange undersøgt for en lang række parametre henholdsvis ved feltmålinger (PID, metan, kuldioxid og ilt) og ved laboratorieanalyser (MAH er, PAH er og NSO-forbindelser) med henblik på en vurdering af potentialet for naturlig nedbrydning i magasinet ved naturlig ventilation. I nedenstående ta- Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

17 bel 3 er feltmålinger for PID, metan, kuldioxid og ilt sammenstillet med analyseresultater for benzen og TVOC. K9-1 PID Methan CO 2 Ilt Benzen TVOC Atmosfæretryk % % % µg/m 3 µg/m 3 hpa ,1 0 5,7 15,4 3, , udstrømning (efter prøvepumpning) i.m. i.m. i.m. i.m. <0, , udstrømning i.m. i.m. i.m. i.m. <0, , udstrømning i.m. i.m. i.m. i.m. <0, , udstrømning , , indstrømning , i.m. i.m. 1017, udstrømning i.m. 0 1, , udstrømning K , udstrømning (efter prøvepumpning) i.m. i.m. i.m. i.m , udstrømning i.m. i.m. i.m. i.m , udstrømning i.m. i.m. i.m. i.m , udstrømning ,4 20,1 2, , indstrømning ,7 16,3 i.m. i.m. 1017, udstrømning i.m. 0 6,6 16, , udstrømning K ,1 0 3,8 17,4 5, , udstrømning (efter prøvepumpning) i.m. i.m. i.m. i.m. <0, , udstrømning i.m. i.m. i.m. i.m. 0, , udstrømning i.m. i.m. i.m. i.m. 0, , udstrømning ,3 20,1 0, , indstrømning ,8 19,3 i.m. i.m. 1017, udstrømning i.m ,7 <0, , udstrømning i.m.: Ikke målt Tabel 3: PID, methan, kuldioxid, ilt, benzen og TVOC i poreluft i boring K4, K8-1 og K9-1. I tabel 4 på næste side er givet en oversigt over poreluftens indhold af MAH er, PAH er og NSO-forbindelser. Analyserapporter er vedlagt i bilag 3. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

18 Benzen Toluen Ethylbenzen Xylener C 9 - aromater C 10 - aromater TVOC PAH er NSOforbind. Alle enheder i µg/m 3 K ,5 1,1 0,77 10, ,4 0, <0,10 2,2 1,0 5,6 6,6 3, <0,1 < <0,09 2,8 0,61 4,11 3,5 1,4 200 <0,1 <0, <0,10 3,3 0,72 5,3 4,4 <0, <0,1 <0, , ,2 8,7 6,9 2,5 210 <0,1 <0, ,64 0,72 0,14 0,91 3,1 <0, i.a. i.a. K , , <0, ,1 19 4,7 34, <0,2 1, i.a. i.a. K ,4 6,3 3, ,2 0, <0,10 1,6 0,41 2,42 3,2 1,1 160 <0,1 < ,065 1,6 0,32 2,13 1,4 0, <0,1 <0, ,10 2,7 0,71 4,8 7,7 <0, <0,1 <0, , ,2 7,7 7,9 2,8 230 <0,1 <0, <0,10 0,48 0,10 0,45 2,6 <0,50 82 i.a. i.a. i.a.: Ikke analyseret Tabel 4: MAH er, PAH er og NSO-forbindelser i poreluft i boring K4, K8-1 og K9-1. Baggrundsmåling i udeluften viste nedenstående indhold af CO 2, ilt og methan : CO 2 : 0,0 %, ilt: 20,2 %, methan: 0 % : CO 2 : 0,0 %, ilt: 20,2 % : CO 2 : 0,1 %, ilt: 19,4 %, methan: 0 %. Det fremgår af tabel 3, at indholdet af CO 2 er højest ved prøvetagningerne under faldende lufttryk. Tilsvarende er iltindholdet lavest ved de samme prøvetagninger. Under faldende lufttryk er luftstrømmen rettet ud af boringerne, og det vurderes derfor, at disse prøver er mest repræsentative for poreluften i det umættede sandmagasin, hvori der er filtersat. Størst indhold af CO 2 er observeret i poreluften i K8-1. Indholdet af CO 2 og et lavere indhold af ilt end i atmosfæren tages som et udtryk for et aerobt mikrobielt stofskifte i den umættede zone. Til beregning af den mikrobielle aktivitet er der i det følgende anvendt gennemsnitsværdier for indhold af ilt og CO 2 i K4 og K9-1. Størst indhold af CO 2 er observeret i K8-1. Denne boring har imidlertid et meget lavt luftskifte og er derfor udeladt. Det høje CO 2 -indhold i K8-1 tages som udtryk for en lang opholdstid for atmosfæ- Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

19 reluften i magasinet, med en deraf følgende større opbygning af CO 2 -indholdet. Middelindholdet af CO 2 og ilt i boringerne K4 og K9-1 under faldende lufttryk er hhv. 2,08 % og 18,45 %. Atmosfæren indeholder normalt 0,037 % CO 2 og 20,9 % ilt. Der er således dannet 2,04 % CO 2 og forbrugt 2,45 % ilt under luftens ophold i magasinet, svarende til 0,91 mol CO 2 /m 3 og 1,09 mol O 2 /m 3. Da indholdet af ilt er tæt på iltindholdet i atmosfæren, tyder det ikke på, at den mikrobielle aktivitet er begrænset af iltmangel. Sammenhængen mellem CO 2 og ilt ved aerob respiration af n-oktan er 2C 8 H O 2 16 CO H 2 O + energi Dvs. at der forbruges ca. 1,6 mol ilt for hvert mol CO 2 der dannes. Der ses således at der er god sammenhæng mellem de observerede ilt- og CO 2 -indhold i poreluften. Den dannede CO 2 kan dog også stamme fra omsætning af andet organisk materiale. Da der forbruges 12,5 mol ilt til at nedbryde 1 mol kulbrinter, svarer dette til, at der i magasinet nedbrydes ca. 1,09/12,5 mol = 0,087 mol kulbrinter for hver m 3 luft, der passer magasinet ved naturlig ventilation. Hvis det på baggrund af ventilationsforsøget antages, at det årlige luftskifte i boring K4 er m 3 og i K9-1 er m 3, og hvis der anvendes en molvægt for kulbrinter på 114 g/mol svarende til n-oktan, fås at potentialet for nedbrydning af kulbrinter i de to boringer er henholdsvis 595 kg C/år og 119 kg C/år. Alternativt er den naturlige nedbrydning nedenfor estimeret ud fra faldet i indholdet af kulbrinter (TVOC) i den luft, der strømmer ud fra kildeområdet, i forbindelse med ventileringen af den umættede zone. Med baggrund i koncentrationen af tjærestoffer i jorden 18 m u. t. i boring K1 i kildeområdet, hvor der er indikationer på at tjæreforureningen optræder som fri tjærefase (NAPL), er poreluftkoncentrationen i en ligevægtssituation før ventilationsforsøget beregnet til µg C/m 3 på grundlag af vægtandelen, opløseligheden og Henry s konstant for de mest flygtige enkeltstoffer i tjæren (benzen, toluen, ethylbenzen, xylener, naphthalen og 1-methylnaphthalen). For en koncentration i den udstrømmende luft på 150 µg C/m 3 ved slutningen af ventilationsforsøget og et årligt luftskifte på m 3, kan stoffjernelsen beregnes til ca. 80 kg C/år. Watertech har tidligere /5/ estimeret, at der vil kunne fjernes ca. 7 tons kulbrinter pr. år ved nedbrydning. Beregningen er baseret på, at alt tilgængelig ilt, 20 % af luften i umættet zone, anvendes til nedbrydning af forurening. Antagelsen om at alt tilgængelig ilt anvendes til nedbrydning af forureningen vurderes at være en voldsom overestimering. Det gennemførte ventilationsforsøg ved denne undersøgelse har vist, jf. tabel 3, at iltindholdet i umættet zone ikke er en begrænsende faktor for nedbrydningen. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

20 Såfremt der tilføres ilt til den umættede zone i kildeområdet, vurderes det ud fra de gjorte antagelser at være muligt at fjerne en væsentlig mængde forurening, i størrelsesordenen 100 kg/år, fra kildeområdet ved naturlig nedbrydning. 5.6 Vurdering af potentialet for stripning til atmosfæren De løbende prøveudtagninger af poreluft i boring K9-1 viser, jf. tabel 4, at indholdet af TVOC i starten af ventilationsforsøget lå på µg/m³ for herefter at falde til µg/m³ i den sidste halvdel af forsøget. Ved naturlig ventilation af denne boring svarer det til, at der for en årlig udstrømning på m³/år, jf. afsnit 5.4. fjernes ca. 2 g/år kulbrinter ved stripning til atmosfæren. I boring K4 er indholdet af TVOC i poreluften faldet til 82 µg/m³ ved slutningen af ventilationstesten. For en naturlig ventilation af denne boring på ca m³/år, svarer det til, at der fra boring K4 årligt fjernes ca. 5 g kulbrinter ved stripning til atmosfæren. Overordnet vurderet vil der således kun fjernes en meget beskeden mængde forurening, <100 g kulbrinter/år, fra det samlede kildeområde ved stripning til atmosfæren i forbindelse med en ventilering af den umættede zone i kildeområdet. Watertech har tidligere /5/ estimeret, at der vil kunne fjernes ca. 10 g kulbrinter pr. år ved stipning (baseret på et luftskifte på m 3 /år og en koncentration på 100 µg C/m³ i den udstrømmende luft). Ved sammenligning med den mængde kulbrinter, der vurderes at kunne fjernes ved naturlig nedbrydning, er den del der fjernes ved stripning helt uden betydning. En vurdering af hvor meget forureningen i den strippede poreluft vil påvirke udeluften i området kan foretages ved at anvende JAGG til beregning af en resulterende opblandingskoncentration i udeluften /3/. For benzen, der har den mest kritiske grænseværdi af de stoffer, der findes i poreluften, tages udgangspunkt i en poreluftkoncentration på 0,8 µg/m³, idet indholdet af benzen i poreluften i boring K4 og K9-1 i den sidste del af ventilationsforsøget vurderes at være repræsentativ for indholdet af benzen, når den umættede zone ventileres. Ved hjælp af JAGG kan udeluftkoncentrationen beregnes til 8,33 x 10-2 µg/m³ (regneteknisk er anvendt en jordlagstykkelse på 0,0001 m). Dvs. et indhold i udeluften, der er lavere end kvalitetskriteriet på 0,13 µg/m³ /4/. JAGG-beregningen er vedlagt i bilag 4. Tilsvarende gennemføres en beregning for indholdet af total kulbrinter excl. aromater i poreluften. Jf. tabel 4 antages en værdi på 150 µg/m³ at være en repræsentativ værdi for indholdet af total kulbrinter excl. aromater i poreluften i kildeområdet, når den umættede zone ventileres. Ved JAGG-beregningen er anvendt en diffusionskoefficient for n-oktan, idet indholdet af flygtige total kulbrinter i poreluften excl. aromater antages at have en sammensætning svarende til aromatfri mineralsk terpentin, C 7 - C 12. Koncentrationen i udeluften kan beregnes til 97 µg/m³, hvilket er lavere end kvalitetskriteriet på 600 µg/m³ (aromatfri mineralsk terpentin, C 7 - C 12, /4/). JAGG-beregningen er vedlagt i bilag 4. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

21 5.7 Vurdering af nedsivning af opløst forurening Baseret på et kildeområde på 30x30 m samt en årlig infiltration på 125 mm, kan nedsivningen gennem kildeområdet beregnes til 112,5 m 3 /år. Med udgangspunkt i indholdet af tjærestoffer henholdsvis i mættet zone 18 m u. t. i boring K1 og i umættet zone i kildeområdet kan nedsivningen gennem kildeområdet beregnes til ca. 1 kg tjærestoffer pr. år, jf. bilag 5. Nedsivningen af tjærestoffer i kildeområdet er således beskeden i forhold til mængden af tjærestoffer, der kan nedbrydes naturligt ved passiv ventilering af den umættede zone i kildeområdet. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

22 6 Anbefalinger Den gennemførte undersøgelse af effekten af passiv ventilation af den umættede zone i kildeområdet har vist, at konceptet med at lede iltrig atmosfærisk luft ned i den umættede zone i randen af kildeområdet og lade luften trænge ud af den umættede zone i selve kildeområdet har stor betydning for fjernelse af forurening fra kildeområdet. Den alt dominerende faktor er den stoffjernelse, der sker ved naturlig nedbrydning grundet tilledning af iltrig atmosfærisk luft. Den mængde stof der fjernes ved stripning er meget beskeden i sammenligning hermed. I perioder med lav grundvandsstand i det primære magasin vil tjæren, der normalt befinder sig i den øverste del af den mættede zone, blive tilgængelig for luftens ilt med nedbrydning af tjæren til følge. I sådanne situationer vil den naturlige ventilation også have en reducerende effekt på mængden af tjærestoffer i toppen af grundvandszonen og dermed på udvaskningen af tjærestoffer. Det anbefales, at passiv ventilation udnyttes som afværgeteknologi med henblik på at reducere mængden af forurening i kildeområdet og at reducere nedsivningen af forurening til grundvandet under kildeområdet. For at opnå en god effekt af den passive ventilation skal boringerne ved randen og i selve kildeområdet være placeret optimalt, dels for at sikre at forureningen kommer i kontakt med iltrig luft, dvs. at der sker tilførsel af iltrig luft overalt i kildeområdet, og dels for at sikre at luften har mulighed for at blive ledt tilbage til atmosfæren centralt i kildeområdet. For at sikre en optimal effekt og stoffjernelse i kildeområdet, foreslås de boringer der er blevet anvendt ved undersøgelsen suppleret med nye ventilationsboringer. Ved randen foreslås udført tre nye ventilationsboringer filtersat i umættet zone henholdsvis sydvest, øst og nordøst for kildeområdet. I selve kildeområdet foreslås udført 2-3 nye ventilationsboringer. Her viste ventilationsforsøget, at der kun sker et meget beskedent luftskifte via boring K1-2 og K8-1. Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

23 7 Referencer /1/ Miljøstyrelsen. Passiv ventilation til fjernelse af PCE fra den umættede zone. Miljøprojekt nr. 806, /2/ Miljøstyrelsen. B-værdivejledningen. Oversigt over B-værdier. Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr /3/ Miljøstyrelsen. Vejledning nr. 6 og 7, Oprydning på forurenede lokaliteter. Hovedbind og appendikser /4/ Miljøstyrelsen: Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord. Opdateret december /5/ Watertech. Fyns Amt. Ringe Tjære- og Asfaltfabrik. Grundvandsmodel, prøvepumpning, m.m. Endelig rapport. Oktober Region Syddanmark, RTA, Ringe. Undersøgelse af passiv ventilation Marts /22

24 Bilag 1

25 A ar K K6 K Kildeboring K F5 15 K9 K5 K2 K7 14A K Villavej Signaturforklaring Titel Fyns Amt Ringe tjære- og Asfaltfabrik, Ringe Boringer hvor der sker indstrømning af luft Boringer hvor der sker udstrømning af luft F Projekt 9 Passiv ventilation Sagsnr. Målforhold Kotesystem : 500 Udarbejdet Kontrol Dato Bilag JON Forurenet Jord og Grundvand Klostermarken Viborg Telefon Telefax

26 Bilag 2

27 ...\TEGNING\boresignatur.dgn :50:16

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62 Bilag 3

63

64

65

66

67

68

69

70

71

72

73

74 Bilag 4

75 Forurening stof Benzen Baggrundskonc. C 0 0 mg/m 3 Diffusionskoefficient i luft D L 9,30E-06 m 2 /s Poreluftkoncentration C L 8,00E-04 mg/m 3

76 Jordparametre Stof: Benzen Hvis koncentrationen er målt umiddelbart under gulv, skal der ikke angives jordlag. Lagtykkelse angiver hvert enkelt lags tykkelse. Det øverste lags tykkelse er formodentlig mindre ved indeklimaberegning end ved udeluftberegning, pga. udgravning til fundament. Jordlagene indtastes "oppefra og ned" i tabellen. Rækkefølgen er uvæsentlig, da det er den samlede effekt af lagene der regnes med. Lagtykkelse d ρ f oc V L V V V J Materialekonst. m kg/l kg/l 0,0001 2,65 1,4575 0,001 0,3 0,15 0,55 0, ######### 1 ######### 1 ######### 1 ######### Sum lagtykkelse: 0,0001 m

77 Beregning: Udeluft Poreluftskoncentration C L 0,0008 mg/m 3 Forurenings udbredelse, i vindretningen: Udeluftskoncentration Cu 8,3343E-05 mg/m3 længde l 100 m Kriterie, Benzen 0, mg/m 3 opblandingshøjde h 8 m Vindhastighed v 1 m/s Koncentration, mg/m3 1 0,1 0,01 0,001 0,0001 0,00001 Diffusion til udeluft Poreluftskoncentration Udeluftskoncentration Kriterie, Benzen

78 Forurening stof n-oktan Baggrundskonc. C 0 0 mg/m 3 Diffusionskoefficient i luft D L 5,80E-06 m 2 /s Poreluftkoncentration C L 1,50E-01 mg/m 3

79 Jordparametre Stof: n-oktan Hvis koncentrationen er målt umiddelbart under gulv, skal der ikke angives jordlag. Lagtykkelse angiver hvert enkelt lags tykkelse. Det øverste lags tykkelse er formodentlig mindre ved indeklimaberegning end ved udeluftberegning, pga. udgravning til fundament. Jordlagene indtastes "oppefra og ned" i tabellen. Rækkefølgen er uvæsentlig, da det er den samlede effekt af lagene der regnes med. Lagtykkelse d ρ f oc V L V V V J Materialekonst. m kg/l kg/l 0,0001 2,65 1,4575 0,001 0,3 0,15 0,55 0, ######### 1 ######### 1 ######### 1 ######### Sum lagtykkelse: 0,0001 m

80 Beregning: Udeluft Poreluftskoncentration C L 0,15 mg/m 3 Forurenings udbredelse, i vindretningen: Udeluftskoncentration Cu 0, mg/m3 længde l 100 m Kriterie, n-oktan Ingen mg/m 3 opblandingshøjde h 8 m Vindhastighed v 0,1 m/s Koncentration, mg/m3 1 0,1 0,01 Diffusion til udeluft Poreluftskoncentration Udeluftskoncentration Kriterie, n-oktan

81 Bilag 5

82 Region Syddanmark RTA Ringe NOTAT Til Hans Skou, Region Syddanmark Fra Claus Westergaard, Orbicon Sag Dato 8. februar 2007 Nedsivning i kildeområdet Som aftalt har jeg set på nedsivningen af tjærestoffer gennem kildeområdet i relation til vurderingerne om brug af passiv ventilation som afværgemulighed. Beregningerne baseres på et kildeområde på 30x30 m samt en infiltration på 125 mm/år; dvs. en årlig nedsivning gennem kildeområdet på 112,5 m 3. I rapporten om passiv ventilation er koncentrationen af kulbrinter i poreluften i en ligevægtssituation beregnet til µg C/m 3 ud fra koncentrationen af tjærestoffer i jorden 18 m u. t. i mættet zone i boring K1. Tilsvarende kan porevandskoncentrationen af kulbrinter ud fra samme prøve beregnes til i alt 16 mg C/l. Den samlede nedsivning af kulbrinter fra kildeområdet kan således beregnes til 16 mg C/l x 112,5 m 3 = 1,8 kg C/år. Det skal bemærkes, at den anvendte koncentration af kulbrinter er konservativ set i forhold til det samlede kildeområde. På grundlag af vægtandele og opløselighed, Raoults lov, kan ligevægtskoncentrationer og dermed nedsivningen af enkeltstoffer i kildeområdet estimeres ud fra prøven 18 m u. t. i K1: Stof Opløselighed i ligevægtssituation µg/l Nedsivning g/år Benzen Toluen Ethylbenzen 18 2 Xylener Naphthalen methylnaphthalen ,6-xylenol Orbicon A/S CVR Klostermarken Viborg Tlf Fax

83 Benzothiophen Methylbenzofuran 60 7 Det fremgår således, at det ud fra de gjorte antagelser tilføres grundvandet ca. 1,6 kg tjærestoffer pr. år gennem kildeområdet. Et estimat på nedsivningen af tjærestoffer gennem kildeområdet kan også beregnes ud fra koncentrationen af tjærestoffer i jorden i umættet zone i kildeområdet og en fugacitetsberegning. Ved nedenstående fugacitetsberegning er den størst målte koncentration i jorden anvendt. Stof Målt koncentration i jord mg/kg TS Beregnet porevandskoncentration µg/l Nedsivning g/år Benzen 0, Toluen 0, Ethylbenzen 1, Xylener Naphthalen methylnaphthalen ,6-xylenol 0,1-2,5 Benzothiophen 1-18 Methylbenzofuran 1-11 Som det fremgår, tilføres der grundvandet ca. 0,5 kg tjærestoffer pr. år fra umættet zone i kildeområdet. Den sidst anvendte beregningsmetode vurderes at give et mere realistisk resultat end den første beregningsmetode, da der tages udgangspunkt i målte stofkoncentrationer i jorden over det primære grundvand. Som du skriver i dine bemærkninger til rapporten om passiv ventilation, er udvaskningen af benzen fra kildeområdet 7,6 kg/år, jf. modelrapportens scenarie 1. Det skal bemærkes, at der i scenarie 1 regnes med nedbrydning af benzen i/ved kildeområdet, hvilket betyder, at den virkelige flux formentlig vil være større end 7,6 kg/år. Fluxen af tjære er derfor sandsynligvis større end de angivne kg/år. Den mængde tjærestoffer, der tilføres grundvandet ved nedsivning i kildeområdet, er således beskeden i forhold til den del, der udvaskes fra den mættede zone i kildeområdet. I perioder med lav grundvandsstand i det primære magasin vil tjæren, der normalt befinder sig i mættet zone, blive tilgængelig for ilten med nedbrydning af tjæren til følge. I en sådan situation vil omsætningen af tjæren medføre en reduceret udvaskning af tjærestoffer til grundvandet. Region Syddanmark, RTA Ringe 2/2

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6

KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 Region Syddanmark Marts 211 KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3-6 INDLEDNING OG BAGGRUND Dette notat beskriver resultaterne af undersøgelser af grube 3-6 i Kærgård Plantage. Undersøgelserne er udført

Læs mere

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune.

NOTAT. 1. Indledning. Jorden stammer fra diverse kommunale vejprojekter udført i Svendborg Kommune. NOTAT Projekt Risikovurdering, jorddepot ved motorvejsafkørsel Svendborg Nord Kunde Svendborg Kommune, Anlæg og ejendomme Til Fra Kim Jensen, Svendborg Kommune Søren Nielsen, Rambøll 1. Indledning Svendborg

Læs mere

VENTILERING I UMÆTTET ZONE

VENTILERING I UMÆTTET ZONE VENTILERING I UMÆTTET ZONE Fagchef, civilingeniør Anders G. Christensen Civilingeniør Nanna Muchitsch Divisionsdirektør, hydrogeolog Tom Heron NIRAS A/S ATV Jord og Grundvand Afværgeteknologier State of

Læs mere

Supplerende undersøgelser og risikovurdering Hovedrapport

Supplerende undersøgelser og risikovurdering Hovedrapport Ringe Tjære- og Asfaltfabrik, Villavej 15, 5750 Ringe Supplerende undersøgelser og risikovurdering Hovedrapport Rekvirent Region Syddanmark Jordforureningsafdelingen Damhaven 12 7100 Vejle Telefon 76 63

Læs mere

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft)

Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Redoxforhold i umættet zone (Bestemmelse af ilt, kuldioxid, svovlbrinte og metan i poreluft) Definition af redoxforhold i umættet zone De fleste kemiske og biologiske processer i jord og grundvand er styret

Læs mere

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg

Støjvold III Risikovurdering ved brug af lettere forurenet jord til anlæg NOTAT Projekt Risikovurdering af lettere forurenet jord - støjvold III i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Notat nr. Miljø-01 Dato 2014-11-25 Til Henrik Linder, Ballerup Kommune Fra Lisbeth Hanefeld

Læs mere

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager

Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Erfaringsopsamling på udbredelsen af forureningsfaner i grundvand på villatanksager Udført for: Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Udført af: Poul Larsen, Per Loll Claus Larsen og Maria Grøn fra

Læs mere

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen

Notat. Baggrund. Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer Syd modellen Notat Sag BNBO beregninger Projektnr. 04779 Projekt Svendborg Kommune Dato 04-03-07 Emne Internt notat om AEM beregninger Nord og Initialer MAON/DOS Syd modellen Baggrund I forbindelse med beregning af

Læs mere

Hvis du vil teste en idé

Hvis du vil teste en idé KONTAKT Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Hvis du vil teste en idé - så hjælper Danish Soil Partnership dig videre i processen... Nationalt

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afrømning af let olieforurenet jord, parcel 17 Projektnr.: 24.0980.83 November / 2010 Notat Grontmij Carl Bro A/S Dusager 12 8200 Århus N Danmark T +45 82 10 51 00 F +45

Læs mere

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET

VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Notat NIRAS A/S Birkemoseallé 27-29, 1. sal DK-6000 Kolding DONG Energy A/S VURDERING AF PERKOLATUDSIVNING FRA MELLEM- OPLAG AF TRÆFYRINGSASKE PÅ STEGENAU DEPOTET Telefon 7660 2600 Telefax 7630 0130 E-mail

Læs mere

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel

Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Hvornår kan vi stoppe risikovurderingen med troværdighed? -En rådgivers vinkel Per Loll, udviklingsleder, Ph.D. 19. maj 2015 Indledning I dag har jeg fået lov til at sige noget om rådgivervinklen på spørgsmålene:

Læs mere

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende forureningsundersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Kolding Kommune har anmodet Dansk Miljørådgivning A/S om at udføre en forureningsundersøgelse

Læs mere

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S

VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL. Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S VERTIKAL TRANSPORT MODUL OG NEDBRYDNING I JAGG 2.0 ET BIDRAG TIL FORSTÅELSE AF DEN KONCEPTUELLE MODEL Jacqueline Anne Falkenberg NIRAS A/S JAGG 2 - Vertikal Transport og Olie JAGG 2.0 MST s risikovurderingsværktøj

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Kolding Kommune e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt Kløvkærvej 4, Kolding Prøvetagning af tilkørt sand- og grusmaterialer Sagsnr.: 30.6387.01 April / 2008 Kløvkærvej 4, Kolding

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5.

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro. Risikovurdering af indeklima og udeluft. Horsens, den 5. Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M2 Bakkegårdsvej 8, Vivild, Allingåbro Risikovurdering af indeklima og udeluft Horsens, den 5. marts 2015 Rekvirent: DRIAS Ølholm Bygade 57 7160 Tørring Att. Lars Lomholt

Læs mere

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31

Odder Kommune. Odder, Vesterhåb. Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Odder Kommune Odder, Vesterhåb Afgravning af forurenet jord på parcel 31 Projektnr.: 24.0980.83 Maj / 2011 Notat Grontmij A/S Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk

Læs mere

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning

Notat. Baggrund. Boringsnære beskyttelsesområder. Figur 1: Oversigt over boringer ved Hjallerup Vandforsyning Notat Sag Brønderslev kommune Projektnr. 59 Projekt Hjallerup Vandforsyning Dato 09-02- Emne BNBO Initialer THW Baggrund Brønderslev kommune har anmodet om at få beregnet boringsnære beskyttelsesområder

Læs mere

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S

Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S Sag nr.: 113026/HB Dato: 12. august 2013 NOTAT Supplerende miljøundersøgelse, nord for klubhuset, Hekla Boldklub, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner

Læs mere

Bilag 1 Vandværksskemaer

Bilag 1 Vandværksskemaer Bilag 1 Vandværksskemaer På de følgende sider vises vandværkskemaer for de ti vandværker/kildepladser i Søndersø Indsatsområde. Der er anvendt følgende opbygning: 1) Kort over indvindingsoplandet På første

Læs mere

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord

Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord Notat SAG: Om- og tilbygning af St. Magleby Skole SAG NR.: 12161M VEDR.: Indledende miljøundersøgelser til foreløbig kategorisering af overskudsjord DATO: 2013.03.14 INIT.: BB Indledning I forbindelse

Læs mere

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012

ÅRLIG MONITERING AF FORURENINGS- NIVEAUER I PORELUFT OG INDEKLIMA MARTS 2012 Adresse: Matr. nr.: Lyneborggade 21-33, 2300 København S (tidligere benævnt Holmbladsgade 70, udstykningsområde 3) 633 Sundbyøster, København DGE-sag: Udarbejdet af: S-0704174/6 Rasmus Nellemann Nielsen,

Læs mere

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder...

NOTAT 1 INDLEDNING... 2. 2 BESKRIVELSE AF LOKALITETEN... 2 2.1 Vandindvindingsinteresser... 2 2.2 Arealanvendelsen... 2 2.3 Forureningskilder... 27.10.2014 S-1302333 John Skov NOTAT SAG : Brudsigvej, Rødding (areal for brandøvelser) EMNE : Miljøteknisk undersøgelse REKVIRENT : Vejen Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING... 2 2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE

UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE UNDERSØGELSE AF FYRINGSOLIES TRANSPORT OG NEDBRYDNING I DEN UMÆTTEDE ZONE Civilingeniør Anders G. Christensen NIRAS A/S Lektor, civilingeniør, ph.d. Peter Kjeldsen Institut for Miljø & Ressourcer, DTU

Læs mere

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42.

Air sparging test, STEP. Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 0704409 Dato: 07-10-08 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42. Air sparging test, STEP Sagsnavn: Høfde 42 Sagsnr. 7449 Dato: 7-1-8 Initialer: SRD Tid, start: 12.11 Tid, slut: 13.42 Sparge boring: DGE19a : Ny air2, dybt filter Vand Logger nr. Luft Logger nr. Observationsboring

Læs mere

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014

Miljøteknisk rapport. Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro. Miljøundersøgelse. Horsens, den 16. december 2014 Miljøteknisk rapport Sag: J14.0898M1 Bakkegårdsvej 8, Allingåbro Miljøundersøgelse Horsens, den 16. december 2014 Rekvirent: Norddjurs Kommune Att. Søren Taastrup-Leth sptl@norddjurs.dk FRANCK GEOTEKNIK

Læs mere

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel

Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Indeklimapåvirkning med PCE fra rensetøj et konkret eksempel Af Per Loll og Claus Larsen, Dansk Miljørådgivning A/S DMR vil i en lille artikelserie her i Jordforurening.info sætte fokus på nogle af de

Læs mere

Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning

Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning Automatiseret porevandsprøvetager med online overvågning - Data fødes i felten Poul Larsen, Projektleder, Ph.D. DMR A/S Per Loll, Udviklingsleder, Ph.D. DMR A/S Hanne Østergaard, Civilingeniør, Region

Læs mere

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden

Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 1017 Offentligt Notat Jord & Affald J.nr. MST-781-00099 Ref. jeaab Den 7. oktober 2010 Redegørelse over de 13 kortlagte grunde, hvorpå

Læs mere

Grundvandsressourcen. Nettonedbør

Grundvandsressourcen. Nettonedbør Grundvandsressourcen En vurdering af grundvandsressourcens størrelse samt påvirkninger af ressourcen som følge af ændringer i eksempelvis klimaforhold og arealanvendelse har stor betydning for planlægningen

Læs mere

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner

Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Ventilation (SVE) på tre lokaliteter observationer og refleksioner Vintermøde 7.-8. marts 2017 Thomas Hauerberg Larsen, Kresten Andersen, Anna Toft, Flemming Vormbak, Ida Damgaard, Mariam Wahid, Kim Sørensen,

Læs mere

Strømningsfordeling i mættet zone

Strømningsfordeling i mættet zone Strømningsfordeling i mættet zone Definition af strømningsfordeling i mættet zone På grund af variationer i jordlagenes hydrauliske ledningsvene kan der være store forskelle i grundvandets vertikale strømningsfordeling

Læs mere

I forbindelse med miljøundersøgelsen er der udført en geoteknisk undersøgelse af Jord Teknik A/S, der er afrapporteret i særskilt rapport.

I forbindelse med miljøundersøgelsen er der udført en geoteknisk undersøgelse af Jord Teknik A/S, der er afrapporteret i særskilt rapport. Sag nr.: 113026/HB Dato: 13. marts 2013 NOTAT Indledende miljøundersøgelse, Artillerivej 181, København S 1. Indledning I forbindelse med mulig udlægning af kunstgræsbaner på areal ved Artillerivej 181,

Læs mere

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C

Tilladelse til midlertidigt oplag af forurenet jord og indbygning af forurenet jord langs kældervægge på Østre Stationsvej 39A og 39B, 5000 Odense C By- og Kulturforvaltningen Odense Projektudviklingsselskab A/S Fynsvej 9 5500 Middelfart Erhverv og Bæredygtighed Landbrug og Natur Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 740 5000 Odense C www.odense.dk

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD

FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD FORURENINGSUNDERSØGELSE, JORD Ryttermarksvej 1, 6000 Kolding Rekvirent: Kolding Kommune Dato: 15. marts 2013 DMR-sagsnr.: 2013-0126 Din rådgiver gør en forskel Industrivej 10A, 8680 Ry Tlf. 86 95 06 55

Læs mere

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015

Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske. EnviNa 30/9 2015 Risikovurdering af forurenet jord, slagger og flyveaske EnviNa 30/9 2015 1 Disposition 1. Indledning (kort) 2. Lovgivning (meget kort) 3. Cases (3-4 stk.) 4. Perspektivering/diskussion 2 1. Indledning

Læs mere

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3

Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Høfde 42: Vurdering af specifik ydelse og hydraulisk ledningsevne i testcellerne TC1, TC2 og TC3 Søren Erbs Poulsen Geologisk Institut Aarhus Universitet 2011 Indholdsfortegnelse Sammendrag...2 Indledning...2

Læs mere

Institut for Akvatiske Ressourcer

Institut for Akvatiske Ressourcer Bilag C 1 Danmarks Tekniske Universitet Institut for Akvatiske Ressourcer Dato: 18.09.2008 Ref.: JGS/CRS 01 J.nr.: 2002-31-0020 Notat vedrørende beregning af rusefiskeres fangstindsats og mulighed for

Læs mere

D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune

D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune D.K.R. Huse Aps. Etablering af støjvold med forurenet klasse 3 jord på Rødhøjvej i Korsør Kommune Til Vestsjællands Amt Fra Søren Helt Jessen Sag 364-06095 Dato 24. oktober 2006 Projektleder Søren Helt

Læs mere

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD

VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD VÆRKTØJ TIL BEREGNING AF PLANTERS OPTAG AF ORGANISKE STOFFER FRA FORURENET JORD For Miljøstyrelsen Agern Allé 5 DK-2970 Hørsholm Denmark Tel: +45 4516 9200 Support: +45 4516 9316 Fax: +45 4516 9292 Manual

Læs mere

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer

Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler. Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Notat Ansager, Horne, Lunde, Nr. Nebel, Outrup og Ølgod skoler Screening af forureningsforhold i topjorden af ubefæstede arealer Kogsgaard Miljø Fabriksvej 13 6980 Tim Tlf. 9734 1177 Fax 9734 1277 www.kogsgaard.dk

Læs mere

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg

Regional Udvikling Miljø og Råstoffer. Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Regional Udvikling Miljø og Råstoffer Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Marts 2014 2 Titel: Handleplan for grundvandsindsatsen i Svendborg Udgivet af: Region Syddanmark, Miljø og Råstoffer

Læs mere

Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord

Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord Grønlandsudvalget 2016-17 GRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Notat Etablissement: 9117 Station Mestersvig Dato: 11. november 2015 Gravearbejder i Porthallen, prøvetagning af jord Indledning

Læs mere

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering

Læs mere

Med brev af 23. maj 2002 fremsendte kommunen sagens øvrige akter til Miljøstyrelsen.

Med brev af 23. maj 2002 fremsendte kommunen sagens øvrige akter til Miljøstyrelsen. [ ] Jord & Affald J.nr. 335/05-0003 Ref. Ulu/pbr/jeg Den 22. februar 2006 Miljøstyrelsens afgørelse af klage over Lundtoft Kommunes påbud om afhjælpende foranstaltninger på ejendommen matr. nr. [ ], beliggende

Læs mere

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager

Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Erfaringsopsamling på udviklingen i poreluftkoncentrationer på villatanksager Udarbejdet af Dansk Miljørådgivning A/S for Miljøstyrelsen & Oliebranchens Miljøpulje Dias nr. 1 Disposition Baggrund og formål

Læs mere

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering

Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Praktisk anvendelse af koblet mættet og umættet strømnings modeller til risikovurdering Udarbejdet for : Thomas D. Krom Jacob Skødt Jensen Outline Problemstilling Metode Modelopstilling Risikovurdering

Læs mere

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens

Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K. Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i Horsens Regionshuset Horsens Miljøstyrelsen Strandgade 29 1002 København K Jord og Råstoffer Emil Møllers Gade 41 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5199 www.jordmidt.dk Vedr. supplerende spørgsmål ang. Collstrop i

Læs mere

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder?

Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Fjernelse af grundvandsforurening med mikroorganismer fremtidens løsning på fortidens synder? Christian Nyrop Albers De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima- Energi- og Bygningsministeriet

Læs mere

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon

Rekvirent. Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen att. Åge Ebbesen Søvej Silkeborg. Telefon SILKEBORG KOMMUNE 2011 NOTAT NR. 2011-4 SCREENING AF SEDIMENTET I TANGE SØ NEDSTRØMS INDLØBET AF GUDENÅEN FOR INDHOLD AF TUNGMETALLER OG MILJØ- FREMMEDE STOFFER. Rekvirent Silkeborg Kommune Teknik- og

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC).

Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Opstartsrapport ForskEl projekt nr. 10688 Oktober 2011 Nabovarme med varmepumpe i Solrød Kommune - Bilag 1 Bilag 1. Nabovarmeprojekt i Solrød Geologisk Undersøgelse. Paul Thorn (RUC). Som en del af det

Læs mere

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l

RISIKOVURDERING. μg l = K 5,2. / l 20.417l RISIKOVURDERING Til vurering af om tungmetaller og PAHér kan ugøre en risiko for grunvanet er er i et følgene gennemført beregninger af inholet af stoffer, er teoretisk kan uvaskes af klasse 2 og 3 jor

Læs mere

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske?

Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? Information og vejledning til grundejere Min grund skal undersøges Hvad skal der ske? www.regionsyddanmark.dk/jordforurening Formål med undersøgelsen Region Syddanmark vil nu undersøge din grund for at

Læs mere

Uorganiske sporstoffer

Uorganiske sporstoffer Uorganiske sporstoffer Grundvandsovervågning Ved udgangen af 999 var der ca. 95 aktive filtre, som var egnede til prøvetagning og analyse for uorganiske sporstoffer. I perioden 993 til 999 er mere end

Læs mere

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN

KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN KÆRGÅRD PLANTAGE RISIKO FOR RECIPIENTEN Civilingeniør, ph.d. Mette Christophersen Områdechef Trine Korsgaard Region Syddanmark ATV MØDE MEGA SITES OPRENSNING, REGULERING OG EKSPORT SCHÆFFERGÅRDEN 25. april

Læs mere

Miljøteknisk rapport Miljøscreening

Miljøteknisk rapport Miljøscreening Miljøteknisk rapport Miljøscreening GST Sag: J16.1405 Mylius Erichsensvej 32, Brande Salg af parcelhusgrund Horsens, den 14. december 2016 Rekvirent: Ikast-Brande Kommune post@ikast-brande.dk Rådhusstrædet

Læs mere

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk

Risikovurdering af indvindingsoplandet til. Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering af indvindingsoplandet til Ø. Hornum Vandværk Risikovurdering er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk

Læs mere

Udfordringer med diffusionstætte rør

Udfordringer med diffusionstætte rør Copyright 2013 Grontmij A/S CVR 48233511 Indsæt billede: : Klik på billedeikonet i midten af sliden 2. Browse efter dit billede. 3. Hvis billedet ikke passer, Shift + træk i billedets hjørner til rigtig

Læs mere

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S

Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691. Dansk Miljørådgivning A/S METANGASUNDERSØGELSE Storegade 48-50, 6040 Lunderskov Rekvirent: Kolding Kommune, By- og Udviklingsforvaltningen, Industri Dato: 16. oktober 2012 DMR-sagsnr.: 2012-0691 Din rådgiver gør en forskel Vejlevej

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Nye anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Per Loll, udviklingsleder, Ph.D Poul Larsen, civilingeniør, Ph.D. Nanna Muchitsch, fagchef, civilingeniør Niels Christian Bergsøe, seniorforsker,

Læs mere

KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET?

KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET? KULBRINTER I INDEKLIMAET STAMMER DE FRA OLIEFORURENING ELLER INDBO, RYGNING ELLER ANDET? Dorte Harrekilde, Rambøll doh@ramboll.dk DISPOSITION Problemstillingen Indeklimamålinger, metoder Resultater Konklusion

Læs mere

FORLEV MILJØANLÆG- Prøvetagningsprogram

FORLEV MILJØANLÆG- Prøvetagningsprogram FORLEV MILJØANLÆG- Prøvetagningsprogram Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec PERKOLAT Enhed 1 (afsluttede etaper) B B B B Enhed 2 - etape 4.2.2. B B B B Enhed 2 - etape 4.2.1 B B B B GRUNDVAND

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL

HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL HYDROCARBONER I INDEKLIMA HVOR KOMMER DE FRA? DORTE HARREKILDE, RAMBØLL DISPOSITION Udfordringen Indeklimamålinger, metoder og muligheder Resultater fra cases med GC-scan Konklusion Fremtiden? INDEKLIMAMÅLINGER

Læs mere

Beboelsesbygninger for evt. kommende Almen Boligorganisation

Beboelsesbygninger for evt. kommende Almen Boligorganisation Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Christianiaområdet SUPPLERENDE PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I Beboelsesbygninger

Læs mere

Pesticider og nedbrydningsprodukter

Pesticider og nedbrydningsprodukter Pesticider og nedbrydningsprodukter Dette afsnit er generelt udarbejdet på grundlag af analysedata fra perioden 1993 til 2000. Ved beregning af gennemsnit og ved kortfremstillinger er kun data fra perioden

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX

November 2010 ATEX INFO Kennet Vallø. INFO om ATEX INFO om ATEX 1 2 HVAD ER ATEX? 4 DEFINITIONER: 5 TEORIEN: 5 STØV: 6 KLASSIFICERING AF EKSPLOSIONSFARLIGE OMRÅDER I ZONER 6 GAS: 7 ZONE 0: 7 ZONE 1: 7 ZONE 2: 7 STØV: 7 ZONE 20: 7 ZONE 21: 8 ZONE 22: 8

Læs mere

ATV møde om boringer 6. november 2012

ATV møde om boringer 6. november 2012 ATV møde om boringer 6. november 2012 Miljøboringer - en trussel mod grundvandet? Claus Frydenlund, akademiingeniør Gladsaxe Kommunes miljøafdeling Hvorfor interesserer sig for miljøboringer? Kort præsentation

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN

VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN VÆLTET MARKSPRØJTE TÆT PÅ KILDEPLADSEN Christian Thirup, Ekspertisechef NIRAS Anne Scherfig Kruse, Afdelingschef HOFOR Dansk Vand Konference 2015 Radisson Blu Scandinavia Hotel, Aarhus BUDSKABER Uheld

Læs mere

VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL

VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL VARIATIONER I PCB-INDHOLD VED GENTAGNE MÅLINGER OG SPORING AF KILDER TIL PCB I INDELUFTEN LISBETH ODSBJERG RAMBØLL ATV VINTERMØDE 2013 BAGGRUND Resultater og observationer tager udgangspunkt i en række

Læs mere

540-81072: Nedlagt affaldsplads, Møllegadekvarteret, 6400 Sønderborg. Forureningsundersøgelse

540-81072: Nedlagt affaldsplads, Møllegadekvarteret, 6400 Sønderborg. Forureningsundersøgelse 540-81072: Nedlagt affaldsplads, Møllegadekvarteret, 6400 Sønderborg Forureningsundersøgelse Sags nr. 08/18257 2011 BILAGSLISTE 1. Oversigtskort med affaldspladsens beliggenhed og angivelse af drikkevandsinteresser

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS

Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Modellering af stoftransport med GMS MT3DMS Formål Formålet med modellering af stoftransport i GMS MT3DMS er, at undersøge modellens evne til at beskrive den målte stoftransport gennem sandkassen ved anvendelse

Læs mere

Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager

Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager Teknik og Administration Nr. 4 2010 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Formål... 8 2.3 Metodik... 8 2.4

Læs mere

Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage ren jord i råstofgrav på matr.nr. 272 Hønning, Arrild, Tønder Kommune.

Afslag på ansøgning om dispensation til at modtage ren jord i råstofgrav på matr.nr. 272 Hønning, Arrild, Tønder Kommune. Niels-Kristian Nissen Sønderhedevej 56 6780 Skærbæk Jordforureningsafdelingen Kontaktperson: Curt Kyhn E-mail: curt.kyhn@regionsyddanmark.dk Direkte tlf.: 76 63 19 22 Dato: 24. november 2010 Journal nr.:

Læs mere

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer

Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Undersøgelser af fri fase praktiske erfaringer Charlotte Riis, NIRAS 26. november 2009 ATV Øst gå-hjem møde, DTU Tak til: Maria Heisterberg Hansen, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Inger Asp Fuglsang,

Læs mere

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET?

ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? ER VEJSALT EN TRUSSEL MOD GRUNDVANDET? Seniorforsker Birgitte Hansen, GEUS Lektor Søren Munch Kristiansen, Geologisk Institut, Aarhus Universitet Civilingeningeniør, ph.d. Flemming Damgaard Christensen,

Læs mere

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4

OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 OKTOBER 2012 REGION SYDDANMARK KÆRGÅRD PLANTAGE UNDERSØGELSE AF GRUBE 3 OG 4 PROJEKTNR. A031981 DOKUMENTNR. VERSION 0 UDGIVELSESDATO

Læs mere

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS

Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS ERFARINGS OPSAMLING Passiv ventilation under huse Miljøprojekt nr. 1348 2010 Henrik Husum Nielsen, NIRAS Nanna Muchitsch, NIRAS Anders G. Christensen, NIRAS Følgegruppe Ole Kiilerich, Miljøstyrelsen Susanne

Læs mere

Nationalt netværk af testgrunde

Nationalt netværk af testgrunde Til udvikling og demonstration af undersøgelses- og oprensningsmetoder på jord- og grundvandsområdet Nationalt netværk af testgrunde Danish Soil Partnership INTRO Én indgang Nationalt netværk af testgrunde

Læs mere

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING

INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING INDVINDING PÅ KØBENHAVN ENERGI S BYNÆRE KILDEPLADSER EKSEMPLER PÅ HÅNDTERING NÅR KILDEPLADSER RAMMES AF FORURENING KE og vandværkerne Vandværker Grænse for grundvandsopland Trykledning Kildepladser Højdebeholdere

Læs mere

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S

Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb. Håndtering af sediment og afvanding. Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Oprensning af regnvandsbassiner, søer og vandløb Håndtering af sediment og afvanding Jan K. Pedersen, EnviDan A/S Håndtering af sediment Generelt -sediment typer (organisk/uorganisk) Afvanding af sediment

Læs mere

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager

Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager Anvendelser af passiv sporgasteknik (PFT) på indeklimasager PFT Per Loll, udviklingsleder, Ph.D sporgas 1 Baggrund indeklimabidrag Indeklimabidrag af flygtige forureningskomponenter opstår i et (dynamisk)

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC

MODEL RECIPIENTPÅVIRKNING VED FREDERICIAC 10 1 3 4 6 7 9 10 11 15 14 19 13 47 16 Inderhavn 54 55 58 59 69 50 Slæbested 56 57 68 70 26a 26b 73 74 72 22 24 31 32 18b Fremtidig kanal 33 34 18a 17b 21 20 46 35 71 Nuværende kanal 23 30 29 Pier 52 53

Læs mere

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008

Notat. Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET. 15. maj 2008 Notat NIRAS A/S Sortemosevej 2 DK-3450 Allerød Christianiaområdet PORELUFT- OG INDEKLIMAMÅLINGER VED NISSEHUSET Telefon 4810 4200 Fax 4810 4300 E-mail niras@niras.dk CVR-nr. 37295728 Tilsluttet F.R.I 15.

Læs mere

Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding.

Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Kløvkærvej 8, Kolding Side 1 Notat vedrørende afgrænsende undersøgelse på Kløvkærvej 8, 6000 Kolding. Indledning Ejendommen Kløvkærvej 8, Kolding støder op til den tidligere N. P. Johnsens Fyrværkerifabrik

Læs mere

Lok.nr. 565-78002: Storegade 86, Holsted. Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme

Lok.nr. 565-78002: Storegade 86, Holsted. Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme Lok.nr. 56578002: Storegade 86, Holsted Supplerende undersøgelser og vurdering af indeklimapåvirkning på Storegade 86 og omkringliggende ejendomme Journalnr. 08/19121 Juli 2012 PROJEKT Supplerende undersøgelser

Læs mere

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015

Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 151-00015 Region Hovedstaden Skovlunde Byvej 96A Lokalitets nr. 5-0005 Fastlæggelse af indsatsområde til afværgeforanstaltninger November 0 COWI A/S Parallelvej 800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 Telefax 45 97 www.cowi.dk

Læs mere

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede.

Supplerende forsøg med. bekæmpelse af blåtop. på Randbøl Hede. Supplerende forsøg med bekæmpelse af blåtop på Randbøl Hede. Af Hans Jørgen Degn Udarbejdet for Randbøl Statsskovdistrikt, 2006. 1 Indledning. Den voksende dominans af blåtop er et alvorligt problem på

Læs mere

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk

Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Hydrologisk modellering af landovervågningsoplandet Lillebæk Anne Lausten Hansen Institut for Geografi og Geologi, Københavns Universitet De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere