Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Transkript

1 Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck

2 Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan kan vi gøre? Vejledning handler om mere og andet end at få de unge til at sætte et kryds og vælge en ungdomsuddannelse. For mange unge er overgangen fra efterskole til ungdomsuddannelse og fremtid en vanskelig færd, og i vejledningsprocessen må derfor også indgå, hvordan unge reelt overkommer skiftet fra efterskole til ungdomsuddannelse, og hvordan de unges deltagelse i ungdomsuddannelse kan understøttes. I dette arbejde er kollegaer på skolen, forældre, arbejdspladser og ungdomsuddannelser vigtige medspillere. I inspirationsrummet vil vi sammen sætte fokus på og undersøge, hvordan vejlederen kan indgå som ressourceperson og kvalificere skolens arbejde med unges overgange. Trine Hinchely Harck 2

3 Hvilke perspektiver styrer vores snak om overgange og vores indsatser? Enhver beskrivelse vil give støtte til nogle bestemte former for social praksis og true andre med udslettelse. Et kritisk spørgsmål, man derfor bør stille til forskellige beskrivelser af verden er, hvilke former for praksis de understøtter Gergen Trine Hinchely Harck 3

4 Hvilke perspektiver er på spil? Trine Hinchely Harck 4

5 Hvilke spørgsmål er vores indsatser svar på? mange unge er usikre og i tvivl ift. deres fremtid for få unge vælger en erhvervsuddannelse mange unge kender ikke uddannelsesmulighedern overgangsvejledning unge føler sig presset af uddannelses- normalbiografien Trine Hinchely Harck 5

6 Unges karrierevalgsprocesser eller karrierekonstruktionsprocesser Hvad er på spil i unges karrierevalgsprocesser? Hvad er det, de unge skal lære ift. karrierevalg? - hvad er valgkompetencer og hvad er overgangsfærdigheder? Efterskolen - et særligt karrierelæringsrum? Vejleder og vejledning i samspil Trine Hinchely Harck 6

7 Tidligere løste man som ung en billet til et bestemt uddannelsestog (ungdoms og videreuddannelsesvalg), et billetvalg som var bestemt af en række strukturelle faktorer som social baggrund, køn og geografi, hvorefter man kollektivt tilbagelagde rejsen. I dag foregår rejsen i stedet i en bil med den enkelte uddannelsessøgende som chauffør. Denne individuelle rejse rummer mange forskellige veje med mulighed for kortere eller længere ophold undervejs, inden rejsen fører frem til den station, som måske er blevet flyttet siden rejsen indledtes. I modsætning til tidligere kan man ikke længere i samme omfang spejle sine uddannelsesvalg i fortiden eller i omgivelserne, men man er i stadig højere grad henvist til selv at forme sin fremtid. (efter Finn Wiedemann) Trine Hinchely Harck 7

8 Fra hvad kan jeg blive? til hvem kan jeg blive? Hvordan understøtter vi de unge i arbejdet med deres karrierekonstruktioner? Hvad skal der til? karrierevalg må (derfor) ses som en igangværende læreproces, hvor unge skal lære at udvikle deres karriere i særlige læringsrum (Savickas) Trine Hinchely Harck 8

9 Fra erhvervsvalg til karriereudvikling I industrisamfundet: At træffe valg et erhvervsvalg undersøge interesser, evner undersøge arbejdsmarked (erhverv) at fastslå det optimale erhverv ved at matche personlige træk med erhverv at udarbejde plan for fornøden uddannelse Ifølge traditionel (matchnings)vejledning forventes unge muligvis med hjælp fra en vejleder at træffe et velinformeret og langsigtet erhvervsvalg, inden de forlader skolen. Men det er ikke mange voksne, der i dag beskæftiger sig med det, som de forventede, da de forlod skolen. Og alligevel udsætter vi til stadighed unge og deres vejledere for et pres om at lægge planer og træffe valg I det senmoderne: Karriereudvikling det handler ikke om at træffe det rigtige erhvervsvalg. Det handler om at udruste folk med kompetencer (færdigheder, viden og holdninger) til på kvalificeret vis at træffe de myriader af valg, som voksne står over for i alle aspekter af deres tilværelse, hele livet Phillip Jarvis. National Life/Work Centre, Canada I VIA Vejledning Trine Hinchely Harck 9

10 Karrierelæring udvikling af karrierevalgskompetencer B - kende til egne strategier ift. at træffe beslutninger, have en metode O - kunne agere i det foranderlige, tåle omstillinger M - kende muligheder (og barrierer) S - selvopfattelse, arbejde med selvbilleder, kende sig selv og se sammenhængen mellem S og M (Law: DOTS) Trine Hinchely Harck 10

11 At skabe forudsætninger for valg karriererejsen scotland Guidance has to be more concerned with the planning process rather than the plan. John Malkin Trine Hinchely Harck 11

12 6 dimensioner i karriere-adaptability ( Gudbjörg Vilhjálmsdóttir og Mark Savickas, 2012) Omhu (concern) - ift. egen fremtid Kontrol (control) over egen fremtid Nysgerrighed (curiosity) ift. at undersøge sig selv og fremtidsmuligheder Selvtillid (confidence) ift. at forfølge ønsker Samarbejde (cooperation) - ift. at kunne udveksle og dele med andre Samfundsfølelse (citizenship) ift. at ønske at gøre sig nyttig i fællesskabet Disse dimensioner viser sig afgørende for en meningsfuld karrierekonstruktion Trine Hinchely Harck 12

13 I DCU: Viden om vejledning, 2011 dokumenteres en positiv effekt af at have vejledningsaktiviteter, som er en integreret del af læreplanen i grundskolen, således at vejledningen er en del af et mere helhedsmæssigt forløb DCU: Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Århus Universitet Trine Hinchely Harck 13

14 Karrierelæring/ undervisningsbaseret vejledning At udvikle valgkompetencer - et resultat af en læreproces Vejledning som en integreret del af undervisningen/ skolens liv en dimension Skolen må have et ud af skolen perspektiv Et kollektivt rum for erfaringsdannelse og refleksion Fra et personligt plan til et didaktisk plan Trine Hinchely Harck 14

15 Jeg havde det bag skolens væg præcis som blommen i et æg, det har jeg indset siden. For skolen tror, man er i stand til det kun æggeblommer kan, at gro af bare viden. PIET HEIN (Kumbel Kumbell: Gruk 3. samling, Politiken 1942) Arbejde i og sammen med verden uden for skolen Give billeder på og erfaringer med at leve, uddanne sig, arbejde, bo og bruge sin fritid på forskellige måder Gøre det ukendte kendt åbne valgrum Give andet end det boglige status og værdi Trine Hinchely Harck 15

16 Tre perspektiver på karrierevalg i skolen Karrierevalg og skoleliv opfattes som to helt adskilte størrelser Karrierevalgstemaer/ UEA integreres i de enkelte fag Karrierevalg ses som et perspektiv for det, der foregår i skolen Uddannelsesparathed Trine Hinchely Harck 16

17 Vejledning i skolen et undervisningsbaseret læringsrum Undervisning (ofte styret af): Faglige mål Fagenes logik Læreplaner/ pensumtænkning Skolens mål: et indre mål Fællesskabsbaseret vejledning/ Undervisningsbaseret vejledning Målet: udvikling af karrierevalgskompetencer, at skabe forbindelser mellem det samfundsmæssige trajectory og det individuelle Et kollektivt rum for erfaringsdannelse og refleksion et undersøgende og kommunikerende rum, akkomodative læreprocesser Bearbejdning af tidligere og aktuelle erfaringer på en organiseret måde - erkendelsesproces Udgangspunkt i elevens forudsætninger Et bredere undervisningsbegreb: skoleomgivende samfund, Et in-school og postschool perspektiv Dannelse selvdannelse Vejledning (ofte styret af/ org. som): Målet at træffe valg Vejledning en faglig disciplin et pensum Individuelle samtaler kollektiv information/ orientering Isolerede udefra bestemte/- styrede aktiviteter Samfundets mål: et ydre mål Trine Hinchely Harck 17

18 Tre scenarier for samarbejdet om vejledningen i skolen Outsorcing Hver for sig en deling - ofte en for-deling Partnerskab/ vejledning i samspil Trine Hinchely Harck 18

19 Fire forskellige typologier af vejledningens tilrettelæggelse Jensen, U. H. & Thomsen, R Vejledning i samspil 2011 s.34) Trine Hinchely Harck 19

20 Der skal (mindst) to til en tango Lærer, vejleder, ledelse og forældre i samarbejde om vejledningen med den unges karrierekonstruktionsprocesser i centrum Samarbejde er ikke noget der er, men noget der skabes i relationer - hvordan byder I op til dans? - og hvilken dans skal I danse sammen? Trine Hinchely Harck 20

21 Samarbejde med forældre Forældre som vejledningsassistenter : Informationsmøder Individuelle forældremøder Kontrol af forældrenes ansvarlighed Forældre som ligeværdige samarbejdspartnere: Udveksling af information Forældre som rollemodeller Forældre som erhvervs- eller uddannelseseksempel Forældre som andre vigtige voksne i den unges liv Samarbejde om at støtte unge i karrierelæring i forskellige praksisfællesskaber Trine Hinchely Harck 21

22 Efterskoleforeningens vejledningssyn Hvad er de helt overordnede værdier. Hvad er vejledningen en del af Vejledning indgår som en integreret dimension i efterskolens arbejde med at danne og uddanne unge til at tage ansvar for eget liv i fællesskab med andre og understøtter den enkelte skoles værdigrundlag. Vejledning i efterskolen tager udgangspunkt i individet og er en proces, der har til formål at gøre alle unge livsduelige, uddannelsesparate og i stand til at træffe kompetente valg for fremtiden. Hvad skal vejledningen handle om,- hvad skal de unge lære i vejledningen Vejledningsprocessen skaber muligheder for, at unge udvikler evner, kompetencer og holdninger og bliver bevidste om forhold af betydning for deres karrierevalg, så de styrkes i at tilrettelægge livsforløb og træffe reflekterede valg. Vejledningsprocessen styrker unge i deres overgange til og deltagelse i ungdomsuddannelse og arbejdsliv. Rum og rammer Vejledningen udnytter efterskolens særlige rum med mulighed for alsidige, differentierede og meningsfulde vejledningstilgange og aktiviteter. Efterskolens fællesskaber er et væsentligt rum for vejledningen. Samarbejde Vejledningen foregår i samspil med de unge, deres forældre og eksterne samarbejdspartnere. Etik Vejledningen tager afsæt i etiske principper om tillid, respekt, ligeværdighed, uafhængighed og åbenhed i vejledningen. Trine Hinchely Harck 22