Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser"

Transkript

1 Efterskoleelevers karrierekonstruktionsprocesser Vejledning v. vejleder og vejledningssøgende, Rønde Efterskole november Billede fra filmen. Navn: Jonas Langborg Hejsel Studienummer: Modul: Vejledning og vejleder, VIA UC Vejleder: Rita Buhl Antal anslag Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 18. december 2014

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Bill Laws teori om karrierelæring... 3 Mark Savickas teori om karrierekonstruktionsprocesser... 4 Self- efficacy begrebet... 5 Opsamling... 5 Perspektivering ifht. filmklippet og samtalen... 6 Litteraturliste... 6 Indledning Mange efterskoleelever er nået langt i deres karrierekonstruktionsprocesser 1 (herefter KKP), mens andre stadig arbejder med at bearbejde deres erfaringer i forhold til et fremtidigt karri- erevalg. Det at være efterskolelærer- og vejleder er et spændende og alsidigt job, og giver god mening midt i de senmoderne unges 2 KKP, hvor behover for karriereinformation er forskelligt. Vejle- deren er her i samspil med de unge om mange konstruktionsprocesser, hvor karriere er en af dem, der fylder for de unge på nogle tidspunkter af efterskoleåret, også selvom der hele sko- leåret er mulighed for vejledning. Vejlederen på en efterskole, må være optaget af, hvad der er på spil, når de unge træffer valg og af, hvordan man lærer de unge at træffe reflekterede valg og om det ikke snarere er kar- rierelæring, end valg, der er vigtigt. Vejlederen på Rønde Efterskole har mange overvejelser bag den didaktiske del af vejledningsopgaven, mens der måske mangler overvejelser om hvil- ken læring der sker i forbindelse med uddannelses- og erhvervsvejledning. Eleverne på Rønde efterskole har vidt forskellige behov for karrierevejledning, - og det vil jeg gerne undersøge. For hvordan træffer de unge velkvalificerede valg, hvis ikke de ved, hvilken vej, de vil gå? Og hvordan hjælper vi de unge derhen, hvor de har et grundlag for at træffe valg, uden at påtvinge dem et valg? På baggrund af ovenstående er vejlederen optaget af, hvordan man lærer at træffe reflektere- de valg, og hvad der er på spil for den unge, i denne karrierevalgsproces. 1 Begrebet karrierekonstruktionsproces er fra en forståelse af Mark Savickas teorier om karrierekonstruktio- ner. (Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, 2012, kap. 9) 2 Er taget fra senmoderniteten, der er en periode, som er præget af opløsning af traditionelle værdier og institu- tioner: Altså et begreb for nutidens unge anno Side 2 af 6

3 Problemformulering Hvad er på spil, når efterskoleeleverne træffer valg? Og hvordan lærer man at træffe reflekte- rede valg, og hvordan kan jeg med Bill Laws karriereteori understøtte vejledningen bedst mu- ligt i denne proces? Bill Laws teori om karrierelæring I et komplekst samfund, hvor der er krav om hurtig tilpasning på arbejdsmarkedet, og hvor de unge er i en livslang karriereudvikling, er Bill Laws 8 bud på karriereudviklende færdigheder (Law, 2006 kap.10) måske et godt bud på en teori at støtte sig til, når vejlederen skal forstå og understøtte efterskoleelevernes valgproces bedst muligt. Karriereudvikling bliver mere og mere problematisk. Det er i stigende grad vanskeligt at forud- se konsekvenserne af ens egne handlinger; det er i mange tilfælde nødvendigt at ændre og evt. senere opgive de planer, som man lægger i dag (Law 2006, s.168). Det kræves, at man tager stilling til sine karrierevalg jævnligt, altså at karrierelæring er en livslang proces. Det at være i en karrierekonstruktionsproces er både noget grundlæggende (at forstå), og noget man kan udvikle med koncentration og heraf følgende forståelse (Law 2006, s.173 pkt.4-5). Laws teori antager, at den måde unge gennemfører valg og lærer på, generelt ligner den måde de træffer beslutninger om deres karrierer på. I de første fire af otte karriereudviklende færdigheder er der først en (a) grundlæggende fær- dighed og en (b) ordning af denne forståelse. Og i de længst udviklede i progressionen ses en koncentration, som udmøntes til en forståelse af f.eks. årsag og sammenhænge (Law 2006, s ) De fire områder De grundlæggende og udviklende 3 Læringspotentiale færdigheder 1) Opfatte a Indsamle (karriere)information Indtryk og efterligne b Sammenkæde i rækkefølge Ordne informationerne 2) Filtrere a Foretage sammenligninger Konstruere erfaringer b Anvende begreber Forstå begreber 3) Fokusere Tage stilling til synspunkter Måske få holdningsændring Behandle synspunkter Forstå eget behov for synsp. 4) Forstå Udvikle forklaringer Overveje egen karrierehist. Forudse konsekvenserne Løbende eftertanke af karriere Når vejledningen ses som progressiv, er følgevirkningen at karriereplanlægning kan læres, og det er noget man kan uddanne sig til (Law 2006, s. 188). Altså må vejlederen være i stand til 3 Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; s. 174: Og det sidste begreb læringspo- tentiale har jeg tilladt at sætte på, for at undersøge hvilket læringspotentiale der er på hvert progressionstrin. Side 3 af 6

4 at vurdere stærke og svage sider, af det unge lærer fra karrierelæringen, og dette sker allere- de på de tidlige stadier i grundskolen i generelle læringsprocesser. Vejlederen og skolen må sammenkoble den erhvervsmæssige læring med aktiviteter, filtre- ring, forståelse og handling i klasserummet. Derudover skal man sikre sig at omdrejnings- punktslæringen bliver synlig og italesat i både klasse og evt. i den individuelle vejlednings- samtale. (Law 2006, s ). Mark Savickas teori om karrierekonstruktionsprocesser Ifølge Savickas er karrierekonstruktion en proces, der finder sted gennem de personlige kon- struktioner eller repæsentationer af virkeligheden ( Højdal og Poulsen 2012, s. 218). Dvs. at vejledning bør rette opmærksomheden på indvidets fortolkning af omverdenen, og at det er vejledningssøgendes (VS) subjektive fortolkning af sig selv, omverdenen og de sociale hand- linger, der har betydning for mestringsopfattelsen af VS. At mestre sin karriere handler om, løbende at kunne omstille sig til forandringer, og mestre de udfordringer som de giver (Højdal og Poulsen 2012, kap. 9). For Savickas er en vigtig dim- mision for karrierers udvikling individets leverum 4, der består af VS sæt af sociale roller. For at vejleder forstår den unge VS karrierekonstruktion, må vejleder derfor også være optaget af og anerkende det net af livsroller som, ifølge Savickas, forbinder individet til samfundet. Altså kan VS problemer med at træffe valg opstå af påvirkninger fra det net af roller som VS indgår i (Højdal og Poulsen 2012, kap 9). Savickas sammenfatter at både individets livsstruktur og individets karrieremønster (Højdal og Poulsen 2012, s. 218 tese 1-3) påvirker VS og deres karriereudvikling. Det fordi menne- sket er, vævet ind i miljøer, som påvirker dem, og deres karriereudvikling vil derfor følge de spor, som lægges ud i en specifik social kontekst (Højdal og Poulsen 2012, s. 222). I den anden delteori Udvikling af erhvervsmæssige selvopfattelser, mener Savickas at de un- ge har flere forskellige selvopfattelser, der knytter sig til de forskellige roller de unge indgår i (Højdal og Poulsen 2012, s. 226). Og endelig ser Savickas karriereudvikling som en fortsat proces, hvor det går ud på, at forbedre matchet mellem selvet (altså sin interageren i egne forskellige roller) og selve situationen, hver gang man træffer en beslutning ifht. job og ud- dannelse. (Højdal og Poulsen 2012, kap.9) Karrierekonstruktionen er den sidste af de tre delteorier. Her beskriver Savickas, at karriere- konstruktonsprocessen igangsættes af omgivelsernes forventninger til individet om, hvordan livet bør leves, ligesom der er 5 karrierestadier afhængig af alder, hvor vi herunder ser på karrierestadie 2 - udforskning (14-20 år). (Højdal og Poulsen 2012, s ). 4 Begrebet leverum defineres af Savickas som: Den samling af sociale roller, som et individ tager del i, såvel som Side 4 af 6

5 Det er i denne periode, at de unge forventes at blive (mere) bevidste om hvem de er, og hvil- ket valg de vil træffe. Altså skal de unge have udforsket sig selv og mulige alternativer, for at kunne matche deres selvopfattelse (selvværd og tro på egne evner (Højdal og Poulsen 2012, s.226) med en karriere. Self- efficacy begrebet Albert Banduras begreb self- efficacy defineres, som personers vurdering af deres egen evne til at præstere på foreskrevne niveauer under aktiviteter, der har indflydelse på begivenheder, som påvirker deres liv (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83). Unge der har en høj grad af selv- efficacy, opfatter vanskelige opgaver som udfordringer, hvor- imod unge der tvivler på egne evner, oftest undgår vanskelige udfordringer, fordi de ser dem som trusler. Teenagere udvider og forstærker deres selv- efficacy ved at forstå og håndtere besværlige opgaver, de ikke før har prøvet. Hvis teenageren skærmes, vil han/hun have svæ- rere ved at klare kommende vanskeligheder (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s. 31). Generelt påvirker self- efficacy, ifølge Bandura, bl.a. livsvalg og motivationsniveau. Det Kom- mer fra fire hovedkilder; mestringsoplevelser, ligeværdiges mestringsoplevelser, social over- talelse 5 og fysiske og følelsesmæssige stemninger, der giver et fingerpeg om stærke og svage sider (Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s. 35). Opsamling En af Savickas pointer er, at unge konstruerer deres karrierer i en specifik social økologi 6, og her tænkes at Rønde Efterskole skal ses som en af disse specifikke sammenhænge. Efterskoler har generelt en force ved integreret vejledning 7, selvom den måske kun er delvist integreret 8. Dvs. at vejlederen ser efterskolen som en specifik social økologi med en særegen historisk og kulturel identitet, jf. Savickas, hvor de unges karrierekonstruktioner har plads til at udforske (bl.a. sig selv). Vejleder forstår måske også sættet af sociale roller bedre; da der er mange lige- stillede unge på efterskolen, både VS og V kender. Efterskoleelevernes self- efficacy er i spil, fordi det har betydning, hvordan vi (vejledere og lærere) hjælper eleverne til at forstå sig selv bedst muligt i samspil med hinanden. Efterskoleeleverne ses ofte på de to midterste progressionsniveauer jf. afsnittet om Bill Laws teori om karrierelæring (Law 2006, s ): Eleverne filtrerer og konstruerer erfarin- 5 Dvs. at man overbeviser sig selv om, at man er i stand til at løse bestemte opgaver med held jf. Bandura 2012, Kognition og pædagogik nr. 83, s Den sociale økologi er i denne sammenhæng taget fra Murray Bookchin hvis idé er: At mennesket skal ses som både frit og ansvarligt handlende. Savickas siger dog endvidere at msk. er afhængigt af andre; og forstår sig selv i kontekst med andre. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg, 2012, s Integreret beskrives i ordbogen.com som: At optage eller indsluse som en mere eller mindre tilpasset eller selv- stændig del af helheden. 8 Jensen, Ulla Højmark og Thomsen, Rie; Vejledning i samspil, s. 12. Side 5 af 6

6 ger, ofte i starten af et efterskoleår på 9.klassetrin. Senere når de unge måske at fokusere mod eget synspunkt. Derfor skal eleverne også hjælpes på progressionstigen til at få flere karriere- læringsfærdigheder, bl.a. ved tydeliggørelse af karrierelæring og hvor de befinder sig på pro- gressionsstigen. Denne tydeliggørelse skal både finde sted i vejledningssamtaler, men også i job og uddannelse samt i efterskolens særlige fritids mødested ml. V og VS. Perspektivering ifht. filmklippet og samtalen VS er en elev, V også har til samfundsfag. VS går i 9.klasse og har selv ønsket vejledning, fordi han er i tvivl om, hvad han vil på lang sigt. VS overvejer hvad han vil, på kort og lang sigt. Der kommer bl.a. to spørgsmål til overvejelse i forhold til V og VS samtale: Hvor langt er VS i sine karriereudviklende færdigheder 9? Og hvor er VS i sin KKP? Vejlederen vil også inddrage vejledningens etiske forudsætninger 10 ifht. V bidrag til samta- len: Dit biddrag til vejledningssamtalen er det, du udtrykker bevidst og ubevidst, primært ved tale, men også via kropssproget 11. Hvis der bliver tid, kommer vi også omkring understøtten- de færdigheder som f.eks. gambittere 12. Litteraturliste Primærlitteratur: Bandura, Albert: Self- Efficacy: Kognition & pædagogik, 2012; 22.årgang nr. 83 (20 sider); Dansk psyko- logisk forlag A/S. Eide, Solveig B, Aasland, Dag G m.fl.: Til den andens bedste en bog om vejledningens etik, 2009 (1.oplag, 1.udgave). Narayana Press. Højdal, Lisbeth og Poulsen, Lene: Karrierevalg - Teorier om valg og valgprocesser, 2012, (2.uændrede udgave, 2.oplag 2013); Rosendahls- Schultz Grafisk a/s. Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; Kap. 10. i Watts m.fl (2.udgave, 1. Oplag): Uddannelses- og erhversvejledning. Teori og prakis. Studie og Erhverv a/s. Løve, Tove; Vejledning ansigt til ansigt teorier og metoder i den individuelle vejleding, 2005 (2. udga- ve, 1. oplag). Hillerød grafisk; Studie og Erhverv a/s. Sekundær litteratur: Jensen, Ulla Højmark og Thomsen, Rie; Vejledning i samspil evaluering og dokumentation af eftersko- lernes vejledning, 2011 (1. udgave, 1.oplag); Rosendahls- Schultz Grafisk a/s Heide, Birgit; Edderkoppen uddannelses- og erhvervsvejledning som vidensfelt, 2010 (2. Udgave, 1.oplag); Studie og Erhverv a/s. 9 Law, Bill: En teori om læring i.f.m. uddannelses- og erhvervsvejledning; s. 174; 10 Eide, Solveig mfl.; Til den andens bedste, 2009, kap. 1: Aasland, Dag G: Vejledningen som et møde. 11 Ibid., s Løve, Tove; kap. 9 understøttende færdigheder, s Side 6 af 6

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole

Indholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...

Læs mere

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017

Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Vägledning så i Norden Sveriges väglederförening 27. oktober 2017 Temaer og faser i karrierevejledningsforløb Temaer i karrierevejledning At vælge metode med afsæt i refleksion over: Selve vejledningsprocessen

Læs mere

Om børn og unges karrierelæring

Om børn og unges karrierelæring Om børn og unges karrierelæring Rita Buhl Lektor og studie- og karrierevejleder VIA University College Hvordan kan vejledning i grundskolen understøtte, at de unge får det bedst mulige afsæt for deres

Læs mere

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber

UUVF Samba 2 konferencen. Workshop 7 Vejledning i fællesskaber UUVF Samba 2 konferencen d. 30.10.2013 Workshop 7 Vejledning i fællesskaber v/ Rita Buhl ribu@viauc.dk 1 Vejledning i fællesskaber er et nyere begreb udviklet i ph.d. afhandlingen Vejledning i fællesskaber

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi?

Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Overgangsvejledning hvad er det, og hvordan gør vi? Vejledertræf 2013 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk trineharck@tiscali.dk Hvad drev dig? Hvad er du optaget af? Overgangsvejledning hvad er det,

Læs mere

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser

Vejlederens rolle i efterskolen set i forhold til de unges karrierekonstruktionsprocesser PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Lisbeth Damtoft Nykjær Trine Harck Antal anslag 32 111 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. december 2014 PD-modul - Vejledning

Læs mere

Indledning og problemformulering

Indledning og problemformulering Indledning og problemformulering På Københavns VUC 1 har vi en tradition for at være stolte af vores plads i samfundet, som dem der tilbyder en second chance. Næsten alle kursister, der går i gang med

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

PD-Modul:! Vejledning i Efterskolen,! Januar 2015!

PD-Modul:! Vejledning i Efterskolen,! Januar 2015! PD-Modul: Vejledning i Efterskolen, Januar 2015 Navn: Vejleder: Anders Ægidius Trine Harck Antal anslag 27470 Må opgaven offentliggøres? Ja Afleveringsdato: 19. deceber 2014 Indledning 3 Problemformulering

Læs mere

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET

Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Stk. 1 Uddannelse og Job FAGFORMÅLET Eleverne skal i emnet uddannelse og job opnå kompetencer til at træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger, forståelse for betydningen af livslang

Læs mere

Introduktionsperioden

Introduktionsperioden 1 Introduktionsperioden 2 Korte møder Husk tilbage på den modtagelse du selv fik da du startede i praktik. Hvad var godt og hvad var skidt? 1 3 Modtagelse af eleven Den omvæltning, det er at være ny, vil

Læs mere

At vejlede i fællesskaber og grupper

At vejlede i fællesskaber og grupper At vejlede i fællesskaber og grupper Workshop UUVF s Samba 3 konference 4. november 2014 Trine Hinchely Harck www.trineharck.dk ..Når vi taler om individuel vejledning og gruppevejledning, så skal vi ikke

Læs mere

Aarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5.

Aarhus Universitet. Udsyn i udskolingen. -oplæg om karrierelæring i grundskolen. Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. Gør tanke til handling VIA University College Aarhus Universitet AU Udsyn i udskolingen -oplæg om karrierelæring i grundskolen Opstartskonference Hotel Storebælt d. 5. februar 2015 Aarhus Universitet 1

Læs mere

Den tillidsskabende samtale.

Den tillidsskabende samtale. Den tillidsskabende samtale. Indledning: I mit arbejde som efterskolelærer er jeg optaget af unges trivsel. Derfor vil jeg sætte fokus på vejledning i forhold til den unge målgruppe, og hvordan jeg i gennem

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår

Læs mere

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010

Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Håndbog for pædagogstuderende

Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende Erik Jappe Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave Frydenlund Håndbog for pædagogstuderende 9. udgave, 1. oplag,

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup

Didaktik i naturen. Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Didaktik i naturen Katrine Jensen & Nicolai Skaarup Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indledning Målgruppen Natur Praktiske overvejelser Nysgerrige voksne Opmærksomhed Læring Didaktik Den

Læs mere

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508

Praktik. i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015. Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Praktik i den PÆDAGOGISKE ASSISTENTUDDANNELSE November 2015 Gældende for: PA1403 PA1408 PA1503 PA1508 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske

Læs mere

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj.

Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplan for Dus Troldhøj. Dus indholdsplanen er revideret på personale weekenden d. 18/3 2011. Der er stillet op efter SMTTE model, dvs. sammenhæng, mål, tegn, tiltag og evaluering. Personlig

Læs mere

Bilag til AT-håndbog 2010/2011

Bilag til AT-håndbog 2010/2011 Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på

Læs mere

L Æ R I N G S H I S T O R I E

L Æ R I N G S H I S T O R I E LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces

Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces Vejledning som integreret og undervisningsbaseret proces UCC-konference 2014 Ann Christensen Vejledning i efterskolen Efterskoleforeningens vejledningssyn Vejledning indgår som en integreret dimension

Læs mere

NOTAT. Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer. Prototype.

NOTAT. Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer. Prototype. CENTER FOR UNGDOMSFORSKNING / CeFU December 2014/ Af Camilla Hutters og Astrid Lundby NOTAT Redskab til vurdering og evaluering af gymnasieelevers progression i forhold til karrierekompetencer Prototype

Læs mere

Introduktion til undervisningsdesign

Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser

Læs mere

B-prøven - En lærerhåndbog

B-prøven - En lærerhåndbog B-prøven - En lærerhåndbog I mundtlig fremstilling i dansk i 9. klasse kan prøven afvikles som A- eller B- prøve. I 10. klasse er B-prøven den eneste. Valg af prøveform I begyndelsen af 9. klasse skal

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen

Vejledning på efterskole DUEK valg og valgprocesser. ejledning. på efterskole. Grethe Lindbjerg Sørensen ejledning på efterskole 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemstilling... 3 Problemformulering... 4 Afgrænsning og metode... 4 Et velunderbygget valg... 5 At lære at vælge... 5 Krumboltz vejledningsteori...

Læs mere

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010

Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 Bilag 29 Virksomhedsøkonomi A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Virksomhedsøkonomi er et samfundsvidenskabeligt fag. Faget giver viden om virksomhedens bæredygtighed i en markedsorienteret

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

MANGOEN. Et undervisningsforløb

MANGOEN. Et undervisningsforløb MANGOEN Et undervisningsforløb Udarbejdet af: Maria Wulff Christiansen, Anne Borg Jensen, Maria Buch Jensen og Mikkel Dresen. Hvorfor er emnet relevant? I Danmark har der gennem tiden været en tradition

Læs mere

Jack Mezirow Fakta Inspiration

Jack Mezirow Fakta Inspiration Jack Mezirow Fakta Professor, uddannelsesforsker indenfor voksenpædagogik ved Columbia University, New York. Ophavsmand til begrebet "transformativ læring", som han lancerede i 1978 og som han gennem 20

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Målstyret læring. Sommeruni 2015

Målstyret læring. Sommeruni 2015 Målstyret læring Sommeruni 2015 Dagens Program 8.30-11.30 Check-in og hvem er vi? Hvad er målstyret læring? Synlig læring Måltaksonomier 11.30-12.30 Frokost 12.30-14.30 ( og kage) Tegn Kriterier for målopfyldelse

Læs mere

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent

Vejledningen skal ind i undervisningen. Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Vejledningen skal ind i undervisningen Af Trine Hinchely Harck, vejlederkonsulent Frem til 2004, hvor vejledningsreformen trådte i kraft, var vejlederne i folkeskolen ansat på skolerne. Skolevejlederne

Læs mere

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk

Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Vedr. folkeskolens afgangsprøve i mundtlig dansk Til forældre til elever der skal op i Prøveform B - også kaldet synopseprøven. Her er lidt information om prøven, opgivelser og forberedelser. Der findes

Læs mere

Udkast til model for elevforståelse

Udkast til model for elevforståelse Udkast til model for elevforståelse Version 0.3 Udviklet af friskoleleder Morten Mosgaard, Margrethe Reedtz Skolen i Ryde Bemærk: Denne model er i en meget tidlige udviklingsfase. Modellen skal derfor

Læs mere

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet

Studieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen

Læs mere

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor

Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby. Mentorsamtalen. metoder og værktøjer til mentee og mentor Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby Mentorsamtalen metoder og værktøjer til mentee og mentor Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2016 Else Iversen, Pia Ravn Dyhr og Annette Schmidt Højby

Læs mere

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN

KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN KOLLEGIAL SUPERVISION OG SPARRING I UNIVERSITETSUNDERVISNINGEN Adjunktpædagogikum Modul 1 22.10.2014 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik Formål At introducere

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence

Praksisfortælling. Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Praksisfortælling Et pædagogisk redskab til udvikling af handlekompetence Udarbejdet af Hanne Bruhn/Marianne Gellert Juni 2009 og redigeret marts 2010 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Kvalitetsrapport 2013

Kvalitetsrapport 2013 Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2013 Skoleåret 2012-13 Delrapport fra Calle Jakobsen ved Specialcenter Bramdrup KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi ser som udgangspunkt

Læs mere

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse

Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse Kendskab til karrierevalgsprocesser 7.-9. klasse UEA-forløb Formål med forløbet Forløbet skal gøre eleverne mere bevidste om de elementer, som har betydning for vores karrierevalg, herunder sociologiske

Læs mere

Overgangsfortællinger

Overgangsfortællinger Overgangsfortællinger Evaluering af overgang og skolestart i børneperspektiv Distrikt Bagterp, Hjørring December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund og metode... 3 2. Praktisk gennemførelse... 3 3. Hovedresultat...

Læs mere

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a

Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Årsplan 2015/2016 - Dansk i 4.a Fagformål Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling

Læs mere

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole

Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Foreløbig undervisningsplan for Vind og Vejr på Ørestad Friskole Denne foreløbige undervisningsplan er udarbejdet af to af skolens undervisere i faget i løbet af skoleåret 209/2010. Planen er debatteret

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Styrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen

Styrk dit barns karakterdannelse. Per Schultz Jørgensen Styrk dit barns karakterdannelse Per Schultz Jørgensen Hvad er karakterdannelse? En vis robusthed Selvstændighed Ansvar Men kan børn lære det? Ansvarsopdragelse Nikolaj på 3 og hans mor på vej ud af storcentret:

Læs mere

Beskrivelse af forløb:

Beskrivelse af forløb: Lærer Hold Birgit Skovgaard Petersen OY - OX Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering i 2011-2012 1 Grundlæggende samfundsfag 33-35 2 Metoder i samfundsfag.

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 20.02.2013 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Hele Danmarks. efterskole

Hele Danmarks. efterskole Hele Danmarks efterskole Udgivet af Efterskoleforeningen 2015 Hele Danmarks efterskole Efterskolen er en succes. Antallet af efterskoleelever er steget de seneste år, og aldrig har der været så mange forskellige

Læs mere

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer]

Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014. [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Kvalitetsredegørelse Høsterkøb skole 2014 [Forside overskrift 2- max 2 linjer] Da resultaterne for nationale test ikke må offentliggøres er de fjernet fra redegørelsen. 1. Indledning Kvalitetsredegørelsen

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING

ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING ELEVINDDRAGENDE UNDERVISNING DCUM anbefaler elevinddragende undervisning, fordi medansvar og tillid kan øge motivation, trivsel og læring. På Skolecenter Jetsmark har de gode erfaringer med elevinddragelse

Læs mere

Vejledere Greve Skolevæsen

Vejledere Greve Skolevæsen Vejledere Greve Skolevæsen Hold 3 Mosede, Strand, Holmeager, Tune Om vejledningskompetence 2 18. januar 2016 https://ucc.dk/konsulentydelser/ledelse/skoleledelse/ materialer-til-forloeb/greve-kommune Den

Læs mere

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk

De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk De 8 ICDP-samspilstemaers praktiske udtryk Emotionel ekspressiv dialog/følelsesmæssig kommunikation. 1. Vis positive følelser for barnet. Vis at du er glad for barnet. Smil til barnet Hold øjenkontakt

Læs mere

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen

Ressourcesyn Innovation. Individ og specialpædagogik. CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008. Vejleder Bente Maribo. Vibeke Bang Jacobsen Teoretisk viden Anerkendende pædagogik Relationskompetence Handlekompetence Ressourcesyn Innovation Individ og specialpædagogik CVU Storkøbenhavn modul 74445 Forår 2008 Vejleder Bente Maribo Vibeke Bang

Læs mere

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons:

Uge Skema Overskrift Indhold Målet 33 Man: Introplan Tirs: Introplan Ons: Introplan Tors: Skema Fre: Surprice 34 Man: 2 lektioner Tirs: Ons: Årsplan for faget: Dansk 10. X og 10. Y Skoleåret 2013/14 Lærer: Jane Agerbo + Katrine Lyhne Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur

Læs mere

Fortællinger og genrer

Fortællinger og genrer PD studieordning, 1.8. 2014 Vejledning for modulet Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) Fortællinger og genrer Et modul fra PD i Medier og kommunikation Februar 2015-1 - 1. Indledning Vejledning for modulet

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC

Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed. Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Differentiering af vejlednings indsatsen og uddannelsesparathed Nyborg strand 6 maj Per Bram UCC Validering af uddannelsesparathed Regeringens ungepakke 2 er vejledningens største udfordring siden de psykotekniske

Læs mere

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede

Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede Nordagerskolen Matematisk læring i det 21. århundrede 1 Indholdsfortegnelse Overordnet målsætning 3 Elevernes lyst til at lære og bruge matematik 3 Matematikken i førskolealderen 3 Matematikken i indskolingen

Læs mere

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Et kompetencekatalog med øvelser Knæk studiekoden! Et kompetencekatalog med øvelser Af Hanne Heimbürger 1. e-udgave, 2009 ISBN 978-87-625-0310-6 2008 Gyldendalske Boghandel,

Læs mere

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020

Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Udkast til politik for Biblioteker & Borgerservice 2016-2020 Forord Formålet med en politik for Biblioteker & Borgerservice er at sætte retning på udviklingen af biblioteks- og borgerserviceområdet til

Læs mere

Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det?

Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Karrierekompetence i gymnasiet hvad er det? Astrid Lundby CeFU, AAU i KBH Hvorfor fokus på karrierelæring? 13 % af studenterne i hovedstadsregionen hverken får en videregående uddannelse eller en erhvervsuddannelse

Læs mere

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora

Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Læreren som vejviser lærerroller inden for humaniora Forventninger til lærerrollernes diversitet Roskilde Katedralskole og IKV, SDU Den didaktiske trekant STOF HUMANIORA Elevcentreret/ lærercentreret/

Læs mere

Formativt evalueringsskema

Formativt evalueringsskema Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Læremidler og fagenes didaktik

Læremidler og fagenes didaktik Læremidler og fagenes didaktik Hvad er et læremiddel i naturfag? Oplæg til 5.november 2009 Trine Hyllested,ph.d.,lektor, UCSJ, p.t. projektleder i UC-Syd Baggrund for oplægget Udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Narrative fortællinger

Narrative fortællinger Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen

Læs mere

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5

Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 Magt & Etik når målet kan hellige midlet Mette Kaas Holt Team 5 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Problemformulering 3 Metodeafsnit 4 Definitionen af Det Gode Liv 4 Direkte, Indirekte

Læs mere

B A R N E T S K U F F E R T

B A R N E T S K U F F E R T BARNETS kuffert BARNETS KUFFERT Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en

Læs mere

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15

Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Årsplan for dansk i 6. kl. 2014-15 Forenklede mål for 5.-6. klasse: http://ffm.emu.dk/maal-struktur/humanistiske-fag/dansk Uge Emne Beskrivelse Trinmål Evaluering August/ September Tegneserier Der arbejdes

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11

PEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11 PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en

Læs mere

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen

5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen 5 7. klasse. Virksomhed og skolebod - MC Elle og Soul-Kitchen På Ellemarkskolen har 7. klasse normalt skolebod en gang om året. Her tjener de penge til deres kommende lejrskole. I dette skoleår har skoleboden

Læs mere

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling

Læreplan. For. Lerbjerg børnehaveafdeling Læreplan For Lerbjerg børnehaveafdeling Indledning Børnehavens læreplaner udmøntes via børnehavens daglige aktiviteter, børnegruppens aktuelle behov og årets projekter og mål. Vi har valgt at dele læreplanen

Læs mere

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt

Favntag med kollektiv vejledning. Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Favntag med kollektiv vejledning Anders Ladegaard Centerleder UU-Lillebælt Hvorfor et kollektivt og gruppebaseret fokus Vigtige beslutninger tager man ikke i ensomhed. Et opgør med individuelle vejledere

Læs mere

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard

FAGLIG SKRIVNING. Klara Korsgaard FAGLIG SKRIVNING Klara Korsgaard 4 gode grunde til at skrive i alle fag Hvad er skrivning? Fagenes skrivekulturer Læsning og skrivning og læring Hva så? Bud på idéer 4 gode grunde til at skrive i alle

Læs mere

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro

Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Den erhvervspædagogiske læreruddannelse på Uddannelsescenter Holstebro Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Beskrivelse af DEN ERHVERVSPÆDAGOGISKE LÆRERUDDANNELSE PÅ UDDANNELSESCENTER HOLSTEBRO

Læs mere

Synlig Læring i Gentofte Kommune

Synlig Læring i Gentofte Kommune Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,

Læs mere

Klart på vej - til en bedre læsning

Klart på vej - til en bedre læsning FORLAG Lærerguide til LÆSEKORT Klart på vej - til en bedre læsning Af Rie Borre INTRODUKTION Denne vejledning er udarbejdet til dig, der gerne vil gøre din undervisning mere konkret og håndgribelig for

Læs mere

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1

Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt. September 2014 Side 1 Informationsmøde om den afsluttende prøve i idræt September 2014 Side 1 Program Velkommen Arbejdsgruppen bag prøven Prøvens rammer og indhold Prøven trin for trin Model for disposition Gode råd FAQ Side

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF

AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF AT-eksamen foråret 2016 på Nakskov Gymnasium og HF Januar-februar Valg af sag, problemformulering og bærende fag. Mandag d. 25. januar, kl. 12.00-12.45, i auditoriet. AT ressourcerummet åbnes. Hver elev

Læs mere

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge

Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge DEBAT 16. AUG. 2015 KL. 14.32, Politiken Skolen er alt for dårlig til at motivere de unge Vi har helt misforstået, hvad der skal til for at lære de unge noget, siger lektor Mette Pless på baggrund af en

Læs mere

Undersøgelse af gruppeprocesser i en animationsworkshop Af Teresa Karlsen Riis

Undersøgelse af gruppeprocesser i en animationsworkshop Af Teresa Karlsen Riis Undersøgelse af gruppeprocesser i en animationsworkshop Af Teresa Karlsen Riis (Foto: Teresa Karlsen Riis) Eksamensopgave til diplom-modulet Undersøgelse af formidlingsformer VIA University College, Holstebro

Læs mere

HELHED I BØRN OG UNGES LIV

HELHED I BØRN OG UNGES LIV HELHED I BØRN OG UNGES LIV Børn og unge har mange talenter og mange forskellige former for intelligens, som skal tilgodeses. Det kræver et godt samarbejde mellem alle, der har med dem at gøre i hverdagen.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Melita 2014

Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Pædagogisk læreplan for Melita 2014 Værdier og menneskesyn: Vores pædagogiske arbejde tilrettelægges ud fra et værdigrundlag præget af det kristne menneskesyn og et socialt engagement. I børnehøjde betyder

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere