Markedsføringen af usund mad over for børn i Europa. En rapport om første fase af projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedsføringen af usund mad over for børn i Europa. En rapport om første fase af projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme"

Transkript

1 Markedsføringen af usund mad over for børn i Europa En rapport om første fase af projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme

2 Markedsføringen af usund mad over for børn i Europa En rapport om første fase af projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme

3 Projektdeltagere Nationale koordinatorer: Hjerteforeningen, Danmark Dorte Fremm Det belgiske hjerteforbund Jean-Pierre Willaert Den estiske hjerteforening Mari-Liis Eeljõe Den finske hjerteforening Anna-Liisa Rajala Det franske kardiologiforbund Céline dos Santos Den græske hjerteforening George Andrikopoulos Den hollandske hjerteforening Karen Van Reenen Den irske hjerteforening Yvonne Kelly Den islandske hjerteforening Vilmundur Gudnasson Den italienske forening mod blodpropper Gloria De Masi Gervais Den norske hjerteforening Elisabeth Fredriksen Den portugisiske hjerteforening Luis Negrão Den slovenske hjerteforening Danica Rotar Pavlič Den spanske hjerteforening Beatriz Juberías Det svenske hjerte-lunge-forbund Janina Blomberg Den tjekkiske hjerteforening Ivo Stolz Den tyske hjerteforening Christine Raap Den ungarske hjerteforening András Nagy Den østrigske hjerteforening Susanne Skalla, Petra Scharf Storbritanniens nationale hjerteforum Jane Landon Denne rapports forfattere: Anne Matthews, Gill Cowburn og Mike Rayner Den britiske hjerteforenings forskningsgruppe i helbredsfremmende tiltag, Institut for Folkesundhed, Oxford Universitet, Storbritannien Jeanette Longfield og Charlie Powell Sustain: Alliancen for bedre fødevarer og landbrug, London, Storbritannien Styringsgruppe: Céline dos Santos, Det franske kardiologiforbund María Luisa Fernández y Jiménez, Den spanske hjerteforening Maura Gillespie, Den britiske hjerteforening Lex Herrebrugh, Det internationale diabetesforbund Europa-regionen Paul Lincoln, Det nationale hjerteforum Tim Lobstein, Den internationale sammenslutning af forbrugerfødevareorganisationer Maureen Mulvihill, Det irske hjerteforbund Mike Rayner; Den britiske hjerteforenings forskningsgruppe i helbredsfremmende tiltag Jan Van Deth, Den hollandske hjerteforening Europæiske koordinatorer: Susanne Løgstrup, Direktør, Det Europæiske Hjertenetværk Marleen Kestens, Netværkskoordinator, Det Europæiske Hjertenetværk

4 Indhold Overordnet resumé og anbefalinger 2 1. Introduktion 5 2. Undersøgelsesmetoder 6 3. Markedsføring af fødevarer over for børn: 7 den europæiske og globale kontekst 4. Resultater Typer af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, der almindeligvis indtages af børn 4.2 Art og omfang af markedsføring af fødevarer over for børn 4.3 Reguleringen af markedsføring af fødevarer over for børn 4.4 Holdninger til markedsføring af fødevarer over for børn 4.5 Opvejende tiltag 5. Konklusioner 14 Henvisninger 16 Dette dokument er et sammendrag af en rapport om undersøgelser foretaget i 20 europæiske lande fra maj til november 2004 om offentliggjort litteratur vedrørende omfanget og beskaffenheden af markedsføringen over for børn af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt. Rapporten i sin fulde længde kan fås ved henvendelse til de nationale koordinatorer (www.hjerteforeningen.dk). Den kan også downloades fra Det Europæiske Hjertenetværk takker for den økonomiske støtte, Europa-Kommissionen har ydet i forbindelse med dette projekt. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på dens vegne, kan drages til ansvar for brugen af de følgende oplysninger.

5 Overordnet resumé og anbefalinger I Europa noterer man sig med stigende bekymring en voksende udbredelse af fedme, særligt hos børn. Den Internationale Fedme Task Force anslår, at omkring 20% af de europæiske børn i skolealderen har for meget kropsfedt, hvilket fører til en øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Af disse overvægtige børn er en fjerdedel decideret fede, og der er en signifikant sandsynlighed for, at nogle af dem vil have multiple risikofaktorer for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og andre komorbiditeter før eller i de tidlige voksenår. Projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme involverer nationale hjerteforeninger i 20 forskellige europæiske lande (nationale koordinatorer) sammen med tre andre partnerorganisationer (Den britiske hjerteforenings forskningsgruppe i sundhedsfremmende tiltag, Den internationale sammenslutning af forbrugerfødevare organisationer og den europæiske afdeling af Det internationale diabetesforbund). Projektet koordineres af Det Europæiske Hjertenetværk og er delvist finansieret af Europa-Kommissionen. De nationale koordinatorer har indsamlet størstedelen af oplysningerne til denne rapport. Projektet finder sted i tre faser. 1. fase omfatter kortlægningen af de forskellige landes politikker på området. 2. fase går ud på at udbrede resultaterne af 1. fase, og 3. fase på at opfordre organisationer til at udvikle en fælleseuropæisk handlingsplan for, hvad man skal gøre for at imødegå fedme hos børn. Denne rapport, der omhandler projektets 1. fase, fokuserer på markedsføringen af fødevarer over for børn, men anerkender, at en ændring af den måde, man markedsfører og i øvrigt reklamerer for fødevarer på, kun er én måde, hvorpå overvægt og fedme hos børn må tackles. Fedme hos børn forårsages både af overforbrug af visse fødevarer og af utilstrækkelig fysisk aktivitet, så der bør gøres en indsats både for at forbedre børns kostvaner og øge deres fysiske aktivitetsniveau. Arbejdet for at fremme sundere kostvaner for børn kommer til at omfatte en række tiltag i flere forskellige sammenhænge, der ikke blot handler om at ændre den måde, fødevarer markedsføres over for børn på. Disse tiltag vil blive taget i betragtning i de senere faser af projektet. Om end kvantiteten og kvaliteten af oplysningerne om markedsføring af fødevarer over for børn varierer mellem de forskellige lande i Europa, tegner der sig et klart billede fra dette projekt, som ligger på linje med resultaterne af anden forskning. De fleste af de fødevarer, der markedsføres over for børn, anses af folk, der beskæftiger sig med folkesundheden, for usunde 1 fødevarer, dvs. fødevarer med et højt indhold af fedt, specielt mættede fedtsyrer, sukker og salt, og med et lavt indhold af livsvigtige mineraler, vitaminer og andre vigtige bestanddele i en sund kost. Omfanget af markedsføringen af usunde fødevarer over for børn varierer fra land til land. For eksempel fandt dette projekt, at den anslåede procentdel af tv-reklamer for fødevarer rettet mod børn, der reklamerede for usunde fødevarer, varierede fra 49% i Italien til næsten 100% i Danmark og Storbritannien. Virksomheder bruger et betragteligt pengebeløb på at markedsføre usunde fødevarer over for børn, og langt hovedparten af pengene bruges på tvreklamer. I Grækenland steg det samlede budget for markedsføring af fødevarer til børn med 38% fra 2002 til 2003, fra 1,3 millioner til 1,8 millioner. I Sverige beløb udgifterne til tv-reklamer for energirige produkter, der hovedsagelig vistes i de timer, hvor børn ser fjernsyn, sig i 2003 til SEK 238 millioner. I andre lande skelnes der ikke mellem den samlede markedsføring af fødevarer og markedsføringen af fødevarer rettet mod børn, men tallene gør indtryk: I Storbritannien blev der i 2003 i alt brugt 743 millioner på reklamer for fødevarer og drikkevarer, og nogle tal viser, at det samlede beløb, der bruges på markedsføring af fødevarer, er stigende. I Tyskland udgør reklamer for fødevarer i alt 87% af udgifterne til tv-reklamer. Mellem 1994 og 2003 steg den samlede fødevareindustris udgifter til reklamer i Holland med 128%. Der er imidlertid tegn på, at den andel af reklamebudgetterne, der bruges på tv-reklamer, måske er svagt faldende, og at små, men voksende andele af budgetterne kanaliseres over i markedsføring i skolerne og via internettet. I alle lande anvendes forskellige kreative markedsføringsstrategier til at promovere fødevarer over for børn, heriblandt sammenkædningen af fødevareprodukter med børns helte og tegnefilm, leg, sjov, action-eventyr, humor, trylleri og fantasi. Udgifterne til andre medier end tv såsom blade, radio, biografer, mobiltelefoner og udendørsreklamer udgør som regel kun en lille del af det samlede markedsføringsbudget for fødevarer. Sammen med tv indgår disse medier imidlertid i en avanceret og integreret blanding af markedsføringsteknikker, som selskaberne benytter til at sælge deres produkter. 1 Der finder en løbende debat sted om, hvorvidt et næringsmiddel kan betegnes som sundt eller usundt. Nogle hævder, at det ikke giver mening at tale om sunde eller usunde fødevarer, kun sund og usund kost. Denne rapport antager, at visse fødevarer har en større sandsynlighed for at bidrage til en usund kost end andre, og for nemheds skyld betegnes disse fødevarer usunde fødevarer i denne rapport. Et alternativt udtryk ville for eksempel være, at fødevarerne har et højt indhold af fedt, sukker og salt, men ud over at være mere besværligt formidler det ikke den fulde mening af usund. (Se også afsnit 4.1 i denne rapport.)

6 Overordnet resumé og anbefalinger Skoler udgør en voksende markedsføringskanal for fødevareannoncører i de fleste europæiske lande. De anvendte strategier går blandt andet ud på at sponsorere arrangementer, sammenkæde køb af fødevareprodukter med levering af udstyr til brug i undervisningen eller sportsudstyr, ofte gennem indsamling af mærker, og at sælge usunde fødevarer og drikkevarer i automater. Internettet er også et nyt og voksende medium for fødevareannoncører. For eksempel gik 13% af de samlede udgifter til reklamer for fødevarer, læskedrikke og fastfood i Storbritannien i 2003 til internetreklamer, hvilket gjorde nettet til den næstvigtigste reklamekanal efter fjernsynet. Fødevareannoncører har opdaget, at de kan bruge netsurfingens afhængighedsskabende natur til deres fordel. Reguleringen af markedsføring over for børn varierer betragteligt, og størstedelen af reguleringsbestræbelserne fokuserer på tv. I alle 20 lande findes der mindst ét lovbefalet regelsæt om broadcast-reklame, som i brede træk baserer sig på Fjernsyn Uden Grænser-direktivet. Sverige og Norge har begge forsøgt at beskytte børn mod tv-reklamer ved at forbyde dem inden for landets grænser. Disse bestræbelser undermineres imidlertid af reklamer på kabel- og satellit-tv-kanaler, der transmitteres fra andre lande, og af andre former for markedsføring. Et punkt, hvor markedsføringen over for børn varierer mellem landene, er i definitionen af børn. Definition af et barn går fra personer under 12 år i Holland, Norge og Sverige til personer under 21 år i Estland. I de fleste lande findes der et usammenhængende sammensurium af lovpligtige og frivillige kontrolforanstaltninger vedrørende broadcast- og ikke-broadcast-reklamer og markedsføring på skoler. I kraft af, at det er et nyere medium, er internettet blandt de mindst regulerede, og der findes stort set ingen regulering af reklamer på fødevareselskabers websteder. Størsteparten af landene anerkender behovet for at beskytte børn mod reklamer og markedsføring generelt, men det er de færreste, der har specifikke regler, som fokuserer på markedsføring af fødevarer over for børn. Fødevare- og medieindustrierne i hele Europa har tendens til at forsvare deres kommercielle interesser med næb og kløer ved at forsøge at svække stramme regler hvor de findes og modvirke bestræbelser på at indføre eller styrke forholdsregler, der er beregnet på at beskytte børn mod markedsføring. De, der beskæftiger sig med børns helbred og velbefindende sundheds-, forbruger- og andre borgerorganisationer plejer at fremføre, at markedsføring af usunde fødevarer over for børn er en af de ting, der bidrager til blandt andet fedme hos børn. Det bliver derfor ofte foreslået at beskytte børn mod denne indflydelse som en central forholdsregel i enhver børnesundhedsordning. Regeringerne i de europæiske lande har reageret forskelligt på disse modstridende kræfter. Norge og Sverige har valgt et forbud mod tv-reklamer rettet mod børn, men regeringerne i de fleste andre lande har indført en række forskellige ufuldstændige og somme tider overlappende foranstaltninger inden for uddannelse og reklame ledsaget af ernæringsvejledning. Uafhængige organisationer står også bag en række lignende initiativer, somme tider i fællesskab med regeringen og/eller industrirepræsentanter. Nogle af disse er specifikt beregnet på at modvirke de negative effekter af markedsføringen af usunde fødevarer over for børn, men mange af dem er ikke. De få projekter, der forsøger at fremme medieforståelse, er som regel finansieret af medieindustrien og andre kommercielle virksomheder, heriblandt legetøjs- og fødevareproducenter. På trods af den manglende enighed om, hvad der skal gøres ved markedsføringen af usunde fødevarer over for børn, er der nogle områder, hvor der tilsyneladende hersker enighed, særligt når det gælder vigtigheden af uddannelse. Ydermere anerkender alle parter, at fedme hos børn har mange årsager, hvorfor der vil være behov for en avanceret pakke af foranstaltninger, heriblandt promoveringen af fysisk aktivitet såvel som ændring af kostvaner. Imidlertid er der på trods af den principielle enighed i praksis ingen lande (undtagen Finland og Norge), der har indført en samlet politik beregnet på at sikre, at alle børn: får undervisning og oplæring i praktiske færdigheder i skolen, der ansporer dem og gør dem i stand til at spise en sund kost og klæder dem på til på effektiv vis at håndtere de modstridende budskaber i en multimedieverden; og får serveret sund mad i skolen som resultat af høje kvalitetsstandarder for mad i skolerne, om det så er som led i et måltid eller fra salgsautomater eller andre afsætningssteder.

7 Overordnet resumé og anbefalinger EU-traktaten giver det juridiske grundlag for at inkludere helbredsbeskyttelse i de europæiske politikker. I teorien bør det derfor ikke være vanskeligt at udvide disse principper, så de sikrer, at alle europæiske børns og ikke blot nogle børns helbred beskyttes på fyldestgørende vis, heriblandt ved at forbyde markedsføring af usunde fødevarer. Erfaringerne fra Norge og Sverige hvor et forbud mod tv-reklamer rettet mod børn er blevet undermineret af transmissioner fra uden for landets grænser og af markedsføring i andre medier demonstrerer, hvorfor det er nødvendigt med en tilgang, der omfatter hele Europa. Derfor bør: TV Uden Grænser-direktivet udvides, så det forbyder tv-reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn, hvorved den gældende lovgivning i Norge og Sverige beskyttes og denne beskyttelse udvides til at omfatte resten af Europas børn. Yderligere foranstaltninger indføres for at beskytte børn mod alle andre former for markedsføring af usunde fødevarer, heriblandt i skolerne og på internettet (hvor omfanget er tiltagende) og gennem alle andre broadcast- og ikke-broadcast-medier (selv om disse på nuværende tidspunkt er underordnede kanaler sammenlignet med tv). Projektets nationale koordinatorer bemærkede, at der ikke er en fælles vedtaget definition af usunde fødevarer eller blot fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt. Nogle lande (såsom Storbritannien og Frankrig) er i færd med at udvikle metoder til at skitsere indholdet af næringsstoffer, så man kan nå til enighed om arbejdsdefinitioner på usunde (eller fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt ) og sunde fødevarer. Enhver fremtidig plan for beskyttelsen af børn i Europa mod markedsføringen af usunde fødevarer får brug for en fælles EU-definition af usunde fødevarer. Derfor: Er det nødvendigt at blive enige om en fælles definition for hele EU af usunde fødevarer. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at udarbejde en fælles definition set i lyset af den nuværende udvikling i EU-lovgivningen om ernæringsog sundhedsanprisninger og en forestående gennemgangaf EU s ernæringsmærkningsdirektiv. I de fleste tilfælde havde koordinatorerne svært ved at indsamle relevante oplysninger til denne rapport, særligt oplysninger om typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn i deres respektive lande. I mange tilfælde kunne de relevante data kun med megen besvær findes, og ofte lå de begravet i rapporter, der var skrevet til andre formål. Derfor skal der for at udarbejdelsen af politikker på området bygger på relevante oplysninger: Etableres effektive strukturer og procedurer til overvågning af typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn og reguleringen heraf i hele Europa. Helhedsstrategier til bekæmpelse af fedme hos børn skal tage fat på alle årsager til fedme, heriblandt foranstaltninger til at anspore børn til at være mere fysisk aktive. Selv om det utvivlsomt ville være nyttigt med beviser på effekten af de forskellige politikker, både isoleret set og i kombination med andre, er der udbredt enighed om, at det haster med at tage fat på problemet med fedme hos børn. Rapporten samler vidtspændende oplysninger om omfanget og typen af markedsføring over for børn indsamlet af de nationale koordinatorer i 20 lande. Disse oplysninger viser, at børn udsættes for markedsføring af usunde fødevarer i stor målestok og understreger behovet for at beskytte børn mod markedsføring af den art som et vigtigt tiltag for at imødegå én kritisk faktor med indflydelse på fedme hos børn.

8 1. Introduktion I Europa noterer man sig med stigende bekymring en voksende udbredelse af fedme, særligt hos børn. Målet for projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme et projekt, der koordineres af Det Europæiske Hjertenetværk og er delvist finansieret af Europa-Kommissionen er at bidrage til at imødegå fedmeepidemien og relaterede undgåelige sygdomme hos europæiske børn. 24 partnere og 20 europæiske lande indgår i projektet. Den Internationale Fedme Task Force anslår, at omkring 20% af de europæiske børn i skolealderen har for meget kropsfedt og dermed en øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Af disse overvægtige børn er en fjerdedel decideret fede, og der er en signifikant risiko for, at nogle af disse har multiple risikofaktorer for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og andre komorbiditeter allerede før eller i de tidlige voksenår. 1 Formålene med projektet Børn, fedme og undgåelige kroniske sygdomme er at: Måle og analysere markedsføringen af fødevarer over for børn og unge med udgangspunkt i tidligere undersøgelser. Projektet vil fokusere på omfanget og typen af markedsføringen af usunde fødevarer, såsom fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt, i forskellige medier og i forskellige sammenhænge, såvel som på tendenser inden for markedsføringsstrategier. Overveje, hvilke mulige fremgangsmåder man har for at tage fat på problemet med fedme hos børn ved at gennemgå nuværende muligheder såsom: at lovgive og selvregulere markedsføringen af fødevarer; tiltag beregnet på at kompensere for uheldige følger af markedsføringen af fødevarer over for børn, heriblandt medieforståelsesprogrammer; markedsføring af alternative sundere produkter; samt tiltag til at fremme fysisk aktivitet. Komplementere aktiviteter og fremgangsmåder på nationalt plan og stimulere til en samlet holdning blandt organisationer med en interesse i sagen. Der vil blive udarbejdet et forslag til en fælleseuropæisk handlingsplan for håndteringen af fedme hos børn. Projektet finder sted i tre faser. 1. fase går ud på at kortlægge politikker på området. 2. fase skal udbrede resultaterne af 1. fase, og 3. fase går ud på at opfordre organisationer til at udvikle en fælleseuropæisk handlingsplan for håndteringen af fedme hos børn. Denne rapport, der omhandler projektets 1. fase, fokuserer på markedsføringen af fødevarer over for børn. Selv om markedsføring består af de fire bestanddele reklame, produkt, pris og sted, koncentrerer rapporten sig specifikt om reklameaspektet. Det er en kendt sag, at måden, hvorpå fødevarer markedsføres og på anden vis promoveres over for børn, kun er et af de områder, hvor man skal imødegå overvægt og fedme hos børn. Fedme hos børn forårsages af både overdrevet indtag af visse fødevarer og utilstrækkelig fysisk aktivitet, så det er nødvendigt med en indsats både for at forbedre børns kostvaner og for at forhøje deres fysiske aktivitetsniveau. Promoveringen af sundere spisevaner hos børn kommer til at omfatte en række tiltag i forskellige sammenhænge, og ikke blot gå ud på at ændre den måde, hvorpå fødevarer markedsføres over for børn. Disse tiltag vil blive taget i betragtning i de senere faser af dette projekt. 1. fase løb over de første 12 måneder af dette 32 måneder lange projekt og blev indledt i marts Målene for 1. fase var at: tilvejebringe en baggrund for projektet ved at gennemgå de eksisterende internationale beviser på typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn og rækkevidden af de relevante regler indsamle og analysere data fra de 20 europæiske lande, der deltager i projektet, om: - typen og omfanget af den kommercielle markedsføring rettet mod børn af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt, og tendenser inden for markedsføringsstrategier; - typen og omfanget af reguleringen af markedsføringen af fødevarer over for børn; - holdninger over for markedsføring af fødevarer over for børn blandt de forskellige interesserede parter; - typen og omfanget af opvejende tiltag, dvs. aktiviteter, der kan kompensere for den negative virkning af markedsføring af fødevarer over for børn drage konklusioner og foretage anbefalinger vedrørende markedsføring af fødevarer over for børn i Europa.

9 2. Undersøgelsesmetoder I første omgang gennemgik man den internationale litteratur om typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn, dens indflydelse på børns kostvaner og reguleringen af den. Denne gennemgang fokuserede på oversigtsartikler snarere end på individuelle undersøgelser. Det centrale mål for 1. fase af projektet var imidlertid at indsamle og analysere oplysninger på nationalt niveau i 20 europæiske lande: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Norge, Portugal, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Oplysningerne blev indsamlet af de nationale projektkoordinatorer ved brug af et særligt udformet spørgeskema. Udarbejdelsen af spørgeskemaet indledtes i marts 2004, og i april 2004 diskuterede man et udkast på et projektseminar med de nationale koordinatorer. Efter at have foretaget revideringer vedtog man den endelige version, som blev distribueret i maj 2005 sammen med retningslinjer og et glosar for at fremme standardiserede svar. Koordinatorerne brugte en række metoder til at udfylde spørgeskemaet, heriblandt søgning på elektroniske databaser og nettet for at finde relevante oversigtsartikler, individuelle undersøgelser og projektrapporter. Kun materiale udgivet efter 1990 blev taget med, og oplysningerne blev indhentet fra en række forskellige kilder. De projekter, der blev gennemgået i forbindelse med rapporten, skulle fortsat være i gang ved udgangen af Oplysningerne blev indsamlet fra maj til september Efter en præsentation af de indledende resultater på et seminar i oktober foretog man en dataafklaringsproces for at få bekræftelse af eller yderligere detaljer om de indhentede oplysninger. En tematisk analyse blev foretaget fra september til december I de fleste tilfælde oplevede koordinatorerne vanskeligheder ved at indsamle relevante oplysninger, særligt i forbindelse med typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn i deres respektive lande. De kunne kun finde relevante data ved at grave dybt i en række forskellige kilder, da oplysningerne ofte lå begravet i rapporter skrevet til andre formål.

10 3. Markedsføring af fødevarer over for børn: den europæiske og globale kontekst Det står klart fra gennemgangen af den internationale litteratur, at den kommercielle markedsføring af fødevarer og drikkevarer over for børn domineres af usunde produkter. Producenterne af disse fødevarer benytter sig i stadig stigende grad af integrerede og avancerede markedsføringsstrategier for direkte og indirekte at promovere deres produkter over for børn. De eneste relevante internationale kortlægninger af typen og omfanget af tv-reklamer over for børn blev foretaget i 1996 og 1999 af Consumers International. De europæiske lande, der var med i kortlægningen, var: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig, 2 Polen, Slovakiet, Slovenien og Ungarn 3. Konklusionen af disse undersøgelser var, at fødevarer i næsten alle lande udgjorde den største kategori af de produkter, der blev vist reklamer for under transmissionen af børneprogrammer, med mellem en (Sverige) og otte (Frankrig) reklamer pr. time. De reklamerede fødevarer var sædvanligvis sukkervarer, morgenmadsprodukter med tilsat sukker, velsmagende mellemmåltider og læskedrikke, og op til 95% af fødevarereklamerne på tv var for produkter med et højt indhold af fedt, sukker og salt. virksomheder. Artiklen fremfører også, at den yngre generation gøres til målgruppe for at fremme en kultur med regelmæssigt og hyppigt forbrug af læskedrikke og fastfood og for at fremme vaner, der vil vare ved i voksentilværelsen. 5 Den vigtigste gennemgang af reguleringen af fødevarer over for børn er en undersøgelse, der blev givet i kommission af WHO og udgivet i Den fastslår, at der er tydelig forskel på beskaffenheden, rækkevidden og håndhævelsen af regler de forskellige lande imellem, og den udpeger signifikante huller i det globale reguleringsmiljø. For eksempel er der en tendens til, at de nuværende reguleringer ikke anerkender fødevarer som en kategori, hvor der er behov for særlige hensyn ud fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt. Reglerne har således sjældent som mål at minimere forbruget af usunde fødevarer. Selv om fjernsyn fortsat bruges som en effektiv metode til markedsføring af fødevarer, og markedsføring i skolerne i stigende grad udnyttes som middel til at nå børnene, er mange andre mindre traditionelle markedsføringsstrategier ved at blive mere fremherskende. En af de hurtigst voksende måder at markedsføre fødevarer over for børn på er via internettet, som også er en af de kanaler, der eksisterer færrest regler for. Det er ved at blive almindeligt for fødevare virksomheder at bruge et integreret miks af traditionelle og ikke-traditionelle teknikker, når det er børn, der er målgruppen. Der er adskillige oversigtsartikler om de følger, markedsføring af fødevarer har for børns kostvaner. Den vigtigste af disse fordi den brugte systematiske metoder er Hastings-undersøgelsen, som blev givet i kommission af det britiske agentur for fødevarestandarder og udgivet i Undersøgelsen konkluderer, at promovering af fødevarer rent faktisk påvirker børns præferencer, købsadfærd og forbrug på både brand-niveau (dvs. hvilket mærke chokoladestang) og kategori (dvs. sukkervarer kontra frugt). En oversigtsartikel fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 2002 bemærker, at børn i kraft af plageri har væsentlig indflydelse på forældrenes købsbeslutninger, og at børn derfor er blevet markedsmagere for globale

11 4. Resultater 4.1 Typer af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, der almindeligvis indtages af børn Eftersom dette projekt fokuserer på markedsføringen over for børn af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt, blev de nationale koordinatorer bedt om at levere oplysninger om alle typer fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, som almindeligvis indtages af børn i deres lande. De fleste henholdt sig til regeringsrapporter om ernæringsundersøgelser til brug for disse oplysninger. Tabel 1 opsummerer de rapporterede fødevarer. De nationale koordinatorer udpegede en række almindeligt forekommende fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt og som almindeligvis konsumeres af børn dvs. velsmagende mellemmåltider, slik, kager og kiks, stegte fødevarer, sukkerholdige drikkevarer og morgenmadsprodukter. Tabel 1 Fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, som almindeligvis konsumeres af børn Fødevaretype Pommes frites/franske kartofler Chokolade/slik Kager/kiks/wienerbrød osv. Fastfood (fx burgere, pølser, hot dogs osv.) Sodavand Velsmagende mellemmåltider (fx nødder, saltkringler, popcorn) Sukker- eller chokoladeovertrukne morgenmadsprodukter Sødmælk /mælkeprodukter med tilsatte smagsstoffer Is Yoghurtprodukter med højt indhold af sukker eller fedt Desserter tilsat sukker Chokoladesmørepålæg/syltetøj osv. Margarine/smør/olie Kød/kødprodukter Andre (sovs/dressing, fed ost, færdigretter, fiskekonserves, pizza, mineralvand med højt saltindhold) Antal lande (n=17) Koordinatorerne anførte imidlertid, at der ikke er en fast vedtaget definition på fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker. Nogle lande (såsom Storbritannien og Frankrig) er i færd med at udvikle metoder til at skitsere indholdet af næringsstoffer, så man kan blive enige om arbejdsdefinitioner på usunde fødevarer (eller fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt). Enhver strategi, der har til formål at beskytte børn i Europa mod markedsføring af usunde fødevarer, vil kræve en fælles EU-definition af usunde fødevarer.

12 Resultater 4.2 Art og omfang af markedsføring af fødevarer over for børn Det viste sig særlig vanskeligt at indsamle sammenlignelige oplysninger om arten og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn. Der er meget få offentligt tilgængelige oplysninger, og sådanne statistikker er dyre at købe fra firmaer, der forsker i markeder. Ofte fremstilles der ikke data specifikt omhandlende børn, så de fleste nationale koordinatorer var ude af stand til at indrapportere de oplysninger. Fra det tilgængelige materiale står det imidlertid klart, at fødevarereklamer i tiden, hvor der vises børneprogrammer i overvældende grad reklamerer for usunde fødevarer, og der bliver gjort meget lidt for at promovere frugt og grønsager og andre sunde fødevarer. Omfanget af markedsføringen af usunde fødevarer til børn varierer fra land til land. For eksempel kom man i forbindelse med dette projekt frem til, at de anslåede andele af tv-reklamer for fødevarer rettet mod børn, der reklamerede for usunde fødevarer, varierede fra 49% i Italien til næsten 100% i Danmark og Storbritannien. I nogle lande var projektkoordinatorerne i stand til at finde oplysninger om udgifterne til fødevarereklamer i almindelighed. I Storbritannien blev der i 2003 brugt 743 millioner på reklamer for fødevarer og drikkevarer, og nogle tal viser, at det samlede beløb, der bruges på markedsføring af fødevarer, er stigende. I Tyskland udgør den samlede reklame for fødevarer 87% af udgifterne til fjernsynsreklamer. I Holland steg fødevareindustriens udgifter til reklamer som helhed med 128% fra 1994 til I Grækenland fandt man specifikke tal vedrørende budgetter for børn, der viste, at det samlede budget for markedsføring af fødevarer til børn voksede med 38% fra 2002 til 2003 fra 1,3 millioner til 1,8 millioner. I Sverige beløb udgifterne til tv-reklamer for produkter med et højt energiindhold, såsom chokolade, morgenmadsprodukter (overvejende søde morgenmadsprodukter), is, læskedrikke, slik og fastfood sig til SEK 25 millioner for reklamer i tidsrummet og SEK 213 millioner for reklamer i tidsrummet Det er de primære tidsrum, hvor børn formodes at se fjernsyn. Fødevareannoncører benytter sig af kreative strategier, når målgruppen er børn, blandt andet ved at knytte an til børnekulturelle fænomener, såsom henvisninger til film og filmfigurer og ved at appellere til børnene med børnerelaterede emner som leg, sjov, action-eventyr, humor og magi eller fantasi. Mange reklamer gør brug af tegneseriefigurer eller berømtheder. Nye statistikker fra Storbritannien antyder, at udgifterne til reklamer i fødevaresektoren kan være stigende, selv om den del, der bruges på tv-reklamer, muligvis er faldende. Ikke desto mindre finder langt størstedelen af annonceringen for fødevarer sted via fjernsynet, og i de lande, der indrapporterede data, udgør fødevarereklamer i radioen, blade og biografer en lille og muligvis faldende andel af udgifterne til reklamer. Derimod udgør skoler en voksende markedsføringskanal for fødevareannoncører i de europæiske lande. De anvendte strategier omfatter sponsorering af arrangementer, sammenkædning af køb af fødevareprodukter med levering af udstyr til brug i undervisningen eller sportsudstyr, ofte gennem indsamling af mærker, og salg af usunde fødevarer og drikkevarer i automater. For eksempel støtter fødevareselskaber i Irland en bred vifte af sportsaktiviteter og konkurrencer i skolerne, ligesom de stiller undervisningsmaterialer mærket med firmanavn til rådighed om bestemte produkter. Internettet er også et nyt og voksende medium for fødevareannoncører, selv om der er rapporteret meget få oplysninger om udgifter til internetreklamer. De kreative strategier omfatter bl.a. tegneserieagtige spil og konkurrencer, links til fødevareselskabers websteder og undervisningsmateriale, der appellerer til skolerne. Websurfingens afhængighedsskabende natur er en fordel for annoncørerne. Selv om det generelle billede er klart og bygger på tidligere forskning (se afsnit 3), kunne beviserne om arten og omfanget af fødevarereklame til børn trænge til at blive styrket, både landene imellem og i de enkelte lande. En nylig oversigtsartikel fra Storbritannien kommer med en lignende anbefaling og tilføjer, at der er behov for en ensartet fremgangsmåde, eftersom de eksisterende undersøgelser er svære at sammenligne på grund af forskelle i fokus og metoder. 7

13 Resultater 4.3 Reguleringen af markedsføring af fødevarer over for børn Reguleringen af markedsføring af fødevarer over for børn i Europa er præget af inkonsekvens, både landene imellem og i de enkelte lande. Tilgangen til at beskytte børn varierer fra meget stramme regler (fx forbuddet i Norge og Sverige mod tv-reklamer, der har børn under 12 år som målgruppe) til det ikke-eksisterende (fx fraværet af kontrolforanstaltninger for virksomheders websider i de fleste lande). Mens et flertal af landene anerkender behovet for at beskytte børn mod reklamer og markedsføring i almindelighed, er der kun seks lande, der har specifikke regler for markedsføring af fødevarer (Danmark, Finland, Irland, Spanien, Storbritannien og Tyskland). Ydermere er der en tendens til, at reklame i broadcastmedier særligt tv er omfattet af flere regler end reklame i ikkebroadcastmedier. Selv om internettet er meget populært blandt børn, er der ikke mange regler for betalte internet-reklamer. Der er også mange flere etisk baserede retningslinjer og langt færre specifikke begrænsninger på timingen, indholdet og formen af markedsføringskampagner, der er rettet mod børn. For eksempel er den slovenske radio- og tv-lovgivning ikke atypisk, når den fastslår: Medierne bør være bevidste om deres moralske og etiske ansvar angående reklame rettet mod sårbare grupper såsom mindreårige, men i Slovenien er der hyppige diskussioner om farerne ved markedsføring af fødevarer over for børn. En anden måde, hvorpå markedsføringen over for børn varierer fra land til land, er i definitionen af børn. Definitionen af et barn går fra personer under 12 år i Holland, Norge og Sverige til personer under 21 år i Estland. Overalt i Europa mangler der derfor en samlet tilgang til reguleringen af markedsførings teknikker. Virksomheder udtænker deres markedsføringsstrategier som et integreret og sofistikeret miks af medier, mens der er en tendens til, at de enkelte lande laver separate regler for hvert enkelt medium og med mere eller mindre stramme regler. Derudover gælder reglerne, i hvilken form, de måtte have, for hver enkelt reklame isoleret set og for reklameteknikker (såsom brugen af tegneserier, eller udnyttelsen af børns plageri). Selv i de allerseneste tilgange til at regulere på området har man endnu ikke taget indflydelsen fra markedsføring af fødevarer som helhed på børns kostvaner med i betragtning. Bortset fra forbuddet mod tv-reklamer i Norge og Sverige har der således ikke været nogle forsøg på at lave bestemmelser for, hvilken type fødevarer der reklameres for eller hyppigheden eller mængden af reklamer for bestemte typer fødevarer. Ikke-traditionelle former for reklame rettet mod børn såsom markedsføring i skolerne, sponsorstøtte, internetbaserede teknikker og salgsfremmende foranstaltninger er mindre stramt regulerede end fjernsynsreklamer rettet mod børn. For eksempel har Belgien, Island, Portugal og Ungarn ingen frivillige eller lovbefalede regler, der dækker reklame på internettet.

14 Resultater 4.4 Holdninger til markedsføring af fødevarer over for børn Regeringernes holdninger formes af mange instanser, der anbefaler en række forskellige fremgangsmåder i spørgsmålet om markedsføring af fødevarer over for børn. Interesseforeninger på sundheds- og forbrugerområderne og andre borgergrupper taler for at beskytte børn mod markedsføring af fødevarer i folkesundhedens interesse. Fødevareindustrien og reklamebranchen forsvarer deres ret til at promovere deres produkter, modsætter sig forslag om restriktioner og forsøger at påvirke regeringer i spørgsmål om de mulige skadelige konsekvenser for handelen af de restriktioner, der fremsættes forslag om. Regeringernes svar på disse modstridende pres har været alt lige fra strenge regler som for eksempel i Sverige til en mere laissez-faire-agtig tilgang i de fleste af landene. Regeringerne i nogle lande, såsom Spanien, Storbritannien og Tyskland, forsøger at overtale fødevareindustrien og reklamebranchen til frivilligt at begrænse deres aktiviteter, for eksempel ved ansvarlig selvregulering og ved at forsøge at få dem til at indføre sociale markedsføringsteknikker til fremme for sundere mad. Regeringerne i andre lande fokuserer på at begrænse markedsføringen af fødevarer i skolerne, for eksempel Finland, hvor indflydelsen fra markedsføring i skolerne opfattes som et vigtigt område, hvor der er grund til bekymring, og Grækenland, hvor manglen på vedtagne definitioner på sunde og usunde fødevarer kommer i vejen for bestræbelserne på at fjerne usunde fødevarer fra skolerne. I de lande, der allerede har forbudt markedsføring på fjernsynet af fødevarer over for børn, opfordres regeringerne til at skride ind på andre områder ved fx at anbefale forbud mod biografreklamer i Norge og efterlyse et internationalt forbud mod fjernsynsreklamer rettet mod børn i Sverige. Fødevare- og reklameindustriernes holdninger afspejler naturligvis deres kommercielle mål. De modsætter sig planer om at forbyde markedsføring af fødevarer over for børn, taler for at fjerne forbud, hvor de findes, og modsætter sig stramninger af eksisterende restriktioner. Blandt de argumenter, branchen jævnligt fremfører i en række lande, er: Der mangler videnskabelige beviser på, at markedsføring af fødevarer over for børn forårsager fedme. Mange samfundsmæssige faktorer er ansvarlige for fedme det er ikke rimeligt at skyde skylden på fødevareindustrien eller mediebranchen. Det er mere effektivt at lade industrien regulere sig selv end at indføre lovbefalede restriktioner. Der mangler videnskabeligt bevis på effektiviteten af et forbud mod markedsføring af fødevarer over børn på tv. Det er bedre at hjælpe børn til at forstå reklamer end at forbyde dem. Udvalget af sundere fødevarer bliver hele tiden større. gladelig, at der er mange årsager til fedme. For eksempel nævner Ernæringsrådet i Danmark blot indskrænkningen af reklamer for usunde fødevarer over for børn som ét led i en bredere strategi til at forhindre fedme. Men selv om markedsføring af fødevarer over for børn ikke er den eneste faktor, opfattes den som vigtig, og sundheds- og forbrugerorganisationer er overvejende tilhængere af enten at forbyde eller indføre yderligere begrænsninger på markedsføringen over for børn af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt. Forældre, lærere og andre grupper, der har børns velfærd på sinde, tilslutter sig disse opfordringer til forbud eller restriktioner, også i skolen. Faktisk er der nogle, der ud over at anse dette for et helbredsspørgsmål også opfatter det som et moralsk spørgsmål, og et universitetshospital i Belgien har for eksempel beskrevet sodavandsautomater på skoler som moralsk uantagelige. Blandt de andre tiltag, offentlige interesseforeninger har foreslået, er at: regulere skolemadfremstød, heriblandt usunde fødevarer i salgsautomater; sørge for mere effektiv oplysning om ernæring i undervisningsplanerne i skoleforløbet; sørge for at undervise i mediekundskab sammenkædet med ernæringsvejledning; regulere fødevarereklamer i andre medier, såsom internettet; begrænse reklamer ved salgssteder; beskatte usunde fødevarer; sørge for behørig ernæringsmærkning; udvikle et standardiseret system til skitsering af næringsindhold; tilbyde effektiv oplysning om ernæring til forældre; indføre strammere regler for markedsføring af fødevarer på EU- og globalt plan; og foretage yderligere forskning og overvågning. Interessant nok er der nogle bredt definerede interesser, som deles af grupper, der repræsenterer kommercielle interesser og dem, der beskæftiger sig med folkesundheden, fx vigtigheden af uddannelse. Der er imidlertid ingen tegn på, at de to grupper nærmer sig hinanden i deres opfattelse af, hvad man skal gøre ved markedsføringen af usunde fødevarer over for børn. Markedsføringen af usund mad over børn i Europa Sundheds- og forbrugerorganisationer anerkender

15 Resultater 4.5 Opvejende tiltag Dette afsnit af rapporten opsummerer tiltag, der i vid forstand kan udlægges sådan, at de i en eller anden udstrækning opvejer markedsføringen af usunde fødevarer. Opvejende tiltag er vanskelige at definere, eftersom det er meget få programmer eller projekter, der indføres specifikt med det formål. Oftere stiler tiltagene mod at forbedre børns helbred og, for mere nylig, at bekæmpe fedme. Opvejende tiltag er blevet kategoriseret som frugt- og grøntkampagner, generelle undervisningstiltag med fokus på fødevarer og helbred, medieforståelses programmer og kampagner for fysisk aktivitet. Medieforståelses programmerne er af særlig interesse, eftersom de forsøger at bibringe børn kundskaberne og evnerne til at fortolke og forholde sig kritisk til reklamebudskaber. De programmer og projekter, der beskrives i dette afsnit, skulle fortsat være i gang ved udgangen af 2004, men kan siden være blevet indstillet. I meget få tilfælde er projekterne blevet evalueret. Frugt og grønsager Der rapporteres om frugt- og grøntkampagner i de fleste lande, fra Østrig til Spanien og fra Estland til Tjekkiet. Mange af disse kampagner anbefaler at indtage mindst fem portioner frugt eller grønsager om dagen. Sådanne fem om dagen -ordninger er for det meste statsfinansierede eller af og til finansieret i fællesskab med sundhedsorganisationer og offentlige interessegrupper og/eller med dele af fødevareindustrien. Somme tider finansierer disse grupper egne særskilte projekter. Det er meget almindeligt, at sådanne frugt- og grønsagsordninger forløber i skolerne, hvor man tilbyder undervisningsprogrammer, information og materialer, smagsprøver og gratis eller billige frugter og grønsager. Ofte gør man også brug af mediestrategier, hvor man anvender traditionelle reklameteknikker i fjernsynet og radioen, og benytter sig af videoer og websteder. Generelle uddannelsesprojekter og materialer med fokus på fødevarer og helbred De fleste lande har generelle uddannelsesprojekter og materialer. Statslige projekter tager som regel udgangspunkt i skolerne og fokuserer enten på specifikke undervisningsprogrammer eller anlægger en helhedsskole -tilgang til helbreds- eller ernæringsstandarder i skolemiljøet. Uddannelsesprojekter, der forvaltes af andre organisationer, kan finde sted i skolerne eller tage udgangspunkt i arrangementer eller konkurrencer. Fødevarevirksomheder samarbejder somme tider med sundhedsorganisationer om sådanne projekter. For eksempel arbejdede Nestlé i Ungarn sammen med Det ungarske diætetikerforbund om at fremstille materiale til skolerne.

16 Resultater 4.5 Opvejende tiltag Mediekundskabsprojekter Mediekundskabsprojekter er blevet fremhævet som en måde at opveje virkningerne af promoveringen af usunde fødevarer over for børn. Målet for sådanne programmer er at øge børns kritiske bevidsthed og forståelse af reklame, eller i sjældnere tilfælde fokusere på nye medier, såsom internettet, som man har gjort det i Island. Imidlertid rapporterede kun to lande, Holland og Storbritannien, om specielt oprettede programmer, der var finansieret af en blanding af organisationer, som repræsenterede industrien, reklamebranchen, medierne og regeringen. Andre tiltag, som blev nævnt af nogle få lande, var som regel af en mere lokal natur og blev forvaltet af forbruger- eller kampagnegrupper. Fysisk aktivitetsprogrammer De fleste lande rapporterede om en række forskellige tiltag for at fremme fysisk aktivitet heriblandt projekter organiseret eller støttet af fødevarevirksomheder. Fra virksomhedernes synspunkt kan sådanne projekter forstærke billedet af dem i offentligheden og bortlede opmærksomheden fra den indflydelse, deres markedsføring af usunde fødevarer kan have. Selv om alle disse tiltag er grupperet sammen, fordi de på den ene eller den anden måde opvejer virkningerne af markedsføring af usunde fødevarer over for børn, er der ingen af landene, hvor de er blevet tænkt ind i eller gennemført som et integreret program. Det er derfor ikke overraskende, at de heller ikke fungerer som sådan og at der er mange huller og overlap.

17 5. Konklusioner Den signifikante stigning af fedme hos børn i EU er en kilde til alvorlig bekymring for alle medlemslande. Det er bydende nødvendigt, at man får samlede strategier på plads til bekæmpelse af denne stigning i fedme og at man gør sig klart, at det haster med at få taget forholdsregler. En faktor, der vides at have indflydelse på børns forbrugsmønstre, er markedsføringen af usunde fødevarer, men blandt parter med en interesse i sagen er der ikke enighed om, hvad der skal gøres. Det står klart, at fødevarefabrikanter i stigende grad benytter sig af integrerede og avancerede markedsføringsstrategier for direkte og indirekte at promovere deres produkter over for børn. Det fremgår også klart af denne rapport, såvel som af andre internationale rapporter og undersøgelser, at den kommercielle markedsføring af fødevarer over for børn domineres af usunde produkter. Selv om fjernsynet fortsat bruges som et effektivt middel til markedsføring af fødevarer og man i stigende grad bruger markedsføring i skolerne til at nå børnene, er mange andre mindre traditionelle markedsføringsstrategier ved at blive mere fremherskende. En af de hurtigst voksende måder at markedsføre fødevarer over for børn er via internettet. Reguleringen af markedsføring over for børn varierer i betydelig grad, og hovedparten af de lovgivningsmæssige bestræbelser fokuserer på tv. Sverige og Norge har forsøgt at beskytte børn mod tvreklamer ved at forbyde dem inden for deres grænser. Disse bestræbelser undermineres imidlertid af reklamer på kabel- og satellit-tv, som transmitteres fra andre lande, og af andre former for markedsføring. De fleste lande har et usammenhængende sammensurium af lovpligtige og frivillige kontrolforanstaltninger vedrørende broadcastede og ikke-broadcastede reklamer og markedsføring i skolerne. Internettet er et af de mindst regulerede medier, og fødevarevirksomheders websteder har stort set frie tøjler. Det står klart, at den nationale regulering af markedsføringen af usunde fødevarer må suppleres af europæiske og endda globale strategier, eftersom markedsføringen opererer med internationale strategier og internationalt sigte. En samlet strategi til bekæmpelse af fedme hos børn må tage fat i alle årsager til fedme, heriblandt også foretage foranstaltninger til at anspore børn til at være mere fysisk aktive. Denne rapport fokuserer på markedsføringen af fødevarer over for børn. Omfanget af markedsføring af usunde fødevarer over for børn har gjort indtryk på alle de involverede partnere i dette projekt. De fastholder, at børn er en særlig befolkningsgruppe, der derfor behøver særlig beskyttelse mod kommerciel kommunikation. Når man påtænker bekymringen for den stigende grad af fedme hos børn og den deraf følgende forøgede risiko for hjertekarsygdomme og andre kroniske lidelser, som førte til udviklingen af dette projekt, fører de resultater, der fremlægges i denne rapport, til følgende anbefalinger: Fjernsynsreklamer for usunde fødevarer rettet mod børn bør forbydes, og da dette kun kan gøres effektivt på europæisk niveau, bør Fjernsyn uden Grænserdirektivet ændres i overensstemmelse hermed, hvorved den eksisterende lovgivning i Norge og Sverige beskyttes og de beskyttende foranstaltninger herfra kommer til også at omfatte resten af Europas børn.

18 Konklusioner Det juridiske grundlag for at inddrage helbredsbeskyttelse i europæiske politikker findes allerede i de europæiske traktater. I teorien bør der ikke være nogle vanskeligheder i at forbyde markedsføringen af usunde fødevarer over for børn for at sikre, at alle europæiske børns helbred beskyttes i tilstrækkelig grad. Erfaringerne fra Norge og Sverige hvor et forbud mod fjernsynsreklamer rettet mod børn er blevet undermineret af transmissioner fra uden for landenes grænser og af markedsføring i andre medier viser, hvorfor det er nødvendigt med en tilgang på fælleseuropæisk plan. Der bør indføres yderligere foranstaltninger for at beskytte børn mod alle andre former for markedsføring af usunde fødevarer, heriblandt i skolerne og på internettet og i alle andre broadcast- og ikke-broadcast-medier. I de fleste tilfælde havde koordinatorerne vanskeligt ved at indsamle relevante oplysninger til denne rapport, særligt oplysninger om typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn i deres respektive lande. I mange tilfælde lå de relevante oplysninger begravet dybt inde i rapporter skrevet til andre formål. Derfor bør der for at give dem, der lægger det politiske fundament det fornødne beslutningsgrundlag: Etableres effektive strukturer og procedurer til overvågning af beskaffenheden og omfanget af markedsføring over for børn og reguleringen heraf i hele Europa. De nationale koordinatorer for dette projekt bemærkede, at der ikke er en fælles definition af usunde fødevarer eller af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt. Alle fremtidige planer, der sigter mod at beskytte børn i hele Europa mod markedsføring af usunde fødevarer, får brug for en fælles EU-definition af usunde fødevarer. Derfor kan man konkludere: Det er nødvendigt at vedtage en fælles EU-definition af usunde fødevarer.

19 Henvisninger 1. International Obesity Task Force (2004). Obesity in Children and Young People: A Crisis in Public Health (eds. Lobstein, T., Baur, L., Uauy, R.). Obesity Reviews 5 (Supplement 1): Consumers International (1996). A spoonful of sugar Television food advertising aimed at children: An international comparative survey. London: CI. 3. Consumers International (1999). Easy Targets A survey of food and toy advertising to children in four Central European Countries. London: CI. 4. Hastings, G., Stead, M., McDermott, L., Forsyth, A., MacKintosh, A.M., Rayner, M., Godfrey, C., Caraher, M. & Angus, K. (2003). Review of the research on the effects of food promotion to children. London: Food Standards Agency. 5. Hawkes, C. (2002). Marketing Activities of Global Soft Drink and Fast Food Companies in Emerging Markets: A Review in: Globalization, Diets and Noncommunicable Diseases. Geneva: World Health Organization. 6. Hawkes, C. (2004). Marketing Food to Children: the Global Regulatory Environment. Geneva: World Health Organization. 7. Livingstone, S. & Helsper, E. (2004). Advertising Foods to Children: Understanding Promotion in the Context of Children s Daily Lives. London: London School of Economics and Political Science.

20 EHN 2005

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Årsrapport - Kodeks efter et år

Årsrapport - Kodeks efter et år Årsrapport - Kodeks efter et år Juni 2009 Kodeks for Fødevarereklamer Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Parterne bag Forum... 4 Baggrund... 5 Frivillighed virker... 6 Hjemmesiden... 7 Aldersgrænse...

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet.

Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. IP/03/1022 Bruxelles, den 16. juli 2003 Kommissionen fremsætter forslag om ernærings- og sundhedsanprisninger. Målet er bedre forbrugerinformation og harmonisering af markedet. Europa-Kommissionen har

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil.

navigationssystemet i din Renault Opdater www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. OPDATERINGS- GUIDE TIL MEDIA NAV navigationssystemet i din Renault Opdater GRATIS! * www.renault.dk *Inden 90 dage efter levering af din bil. Velkommen til MEdia Nav! Tak for at du netop har anskaffet

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2006 2762 - Uddannelse m.v. Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2006 2762 - Uddannelse m.v. Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2006 2762 - Uddannelse m.v. Bilag 4 Offentligt Kulturministeriet Att. specialkonsulent Vibeke G. Petersen E-mail: kum@kum.dk 4. april 2006 Anette Høyrup Dok. 41380/mh/ph Høring om revision

Læs mere

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM

OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Dr Rodney Gray DSM Nutritional Lipids (a Division of DSM Nutritional Products LLC) 6. juli 2012 NFU 786 OLIE MED HØJT INDHOLD AF DHA OG EPA FREMSTILLET AF MIKROALGEN SCHIZOCHYTRIUM Kære Rodney Gray Jeg

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse

Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse Artikel 29-gruppen vedrørende databeskyttelse 00065/2010/DA WP 174 Udtalelse nr. 4/2010 om FEDMA's europæiske adfærdskodeks for brug af personoplysninger i forbindelse med direkte markedsføring vedtaget

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 4.11.2009 KOM(2009)616 endelig MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN DEN EUROPÆISKE UDVIKLINGSFOND (EUF) Skøn over forpligtelser, betalinger og

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer

Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration af fødevarer 19. maj 2014 meps Deres sagsnr: 2014-27-33-00009/DWL Fødevarestyrelsen Dagny Løvoll Warming Cand.brom/Ernæring Sendt pr. e-mail til: dlw@fvst.dk & maola@fvst.dk Høringssvar - udkast til vejledning om næringsdeklaration

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Reklameplads udlejes. Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune

Reklameplads udlejes. Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune Reklameplads udlejes Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune Gældende fra april 2013 Retningslinjer for brug af reklamer og sponsorater i Vordingborg Kommune Udgivet af

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer

Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Etiske retningslinjer for Event-marketing bureauer Forord I Kreativitet & Kommunikation finder vi det naturligt at tage et medansvar for den samfundsmæssige udvikling og støtte vore medlemmer i at have

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Statusrapport december 2010 Børn, mad og medier

Statusrapport december 2010 Børn, mad og medier Statusrapport december 2010 Børn, mad og medier Forum for Fødevarereklamer er et samarbejde mellem alle led i reklamekæden lige fra fødevareindustrien, over dagligvarehandlen, reklame/mediabureauerne til

Læs mere

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark

Udlandspriser privat. Priser og zoner. Priser til udlandet, opkald fra Danmark Udlandspriser privat Priser og zoner Telia har indført en prisstruktur, som gør det lettere at gennemskue prisen på opkald til og fra udlandet. Hver udlandsszone har en ensartet prisstruktur. Du betaler

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Om reklame for sund mad på spisesteder

Om reklame for sund mad på spisesteder Om reklame for sund mad på spisesteder Der er regler for, hvad du må skrive, når du markedsfører en fødevare eller en madret med, at den har særlige ernæringsmæssige egenskaber eller en gavnlig effekt

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med.

Syg af reklamer. Torben Jørgensen. Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015. Professor, enhedschef, dr.med. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Syg af reklamer Alkoholkonference 2015 Fællessalen Christiansborg 27. januar 2015 Torben Jørgensen Professor, enhedschef, dr.med. 1 Jeg har

Læs mere

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014

Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 Directorate-General for Communication PUBLIC OPINION MONITORING UNIT Brussels, October 2014 Studie til opfølgning på valget til Europa-Parlamentet 2014 VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET 2014 SAMMENFATTENDE

Læs mere

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE

Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Ferðavinnufelagið og Visit Faroe Islands, april 2013 FÆRØSK TURISME 2012 ÅRSREDEGØRELSE Indhold Introduktion Færøsk turisme 2012 Appendiks: Færøsk turisme i tal Ferðavinnufelagið er Færøernes brancheforening

Læs mere

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring

Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring Version 2 Senest redigeret i september måned 2014 Notat Spillemyndigheden Jura Vejledning om lovpligtig oplysning af vilkår ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler, når en spiludbyder

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.

Maj 2012. Ontasknaturally.com Case Studie. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally. Hvordan E-Intelligence Sikrede Mere end 100% Tilbagebetaling På Investeringen til Ontasknaturally.com Maj 2012 Ontasknaturally.com Case Studie Ophavsret eintelligenceweb.com 2013 Kontakt os: eintelligenceweb.com

Læs mere

Kommissionens grønbog om

Kommissionens grønbog om Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 225 Offentligt Kommissionens grønbog om online spil i det indre marked Skatteudvalget 25. maj 2011 Lidt historik før internettets udbredelse Nationalt begrænset

Læs mere

Dansk industri i front med brug af robotter

Dansk industri i front med brug af robotter Allan Lyngsø Madsen Cheføkonom, Dansk Metal alm@danskmetal.dk 23 33 55 83 Dansk industri i front med brug af robotter En af de vigtigste kilder til fastholdelse af industriarbejdspladser er automatisering,

Læs mere

Arbejde I UDLANDET 10-2014

Arbejde I UDLANDET 10-2014 Arbejde I UDLANDET 10-2014 Indholdsfortegnelse: Hvor skal du socialt sikres, når du arbejder 3 2 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde udenfor EØS 3 Arbejdsløshedsforsikring ved arbejde indenfor EØS 4 Udstationeret

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU

DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1. Få momsen tilbage. hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 1 Få momsen tilbage hvis du er turist i Danmark og bor uden for EU JANUAR 2008 DK_faa_momsen_100_210.qxp 16-01-2008 16:54 Side 2 Hvem kan få momsen tilbage

Læs mere

Ansættelse af udlændinge

Ansættelse af udlændinge Gode råd om Ansættelse af udlændinge Det kan være svært at holde styr på reglerne og vilkårene for at ansætte udlændinge i danske virksomheder. Denne pjece giver et overblik over mulighederne for at ansætte

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1977L0249 DA 01.01.2007 005.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske

Læs mere

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år

Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 30 år Over 9 millioner arbejdsløse europæere er under 3 år Arbejdsløsheden blandt de 1-29-årige i Europa vokser fortsat og er nu på 1 pct. Det svarer til, at 9,2 mio. arbejdsløse i EU-27 er under 3 år. Arbejdsløsheden

Læs mere

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt

Europaudvalget 2008 2844 - Økofin Offentligt Europaudvalget - Økofin Offentligt Folketingets Europaudvalg Christiansborg Finansministeren Endeligt svar på Europaudvalgets spørgsmål nr. - Økofin - Spørgsmål af. januar. 7. februar J.nr. 5-9 Spørgsmål:

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Alkoholreklamenævnet. Regulering af markedsføring af alkohol før. Alkoholreklamenævnet. Eksempel: Carlsberg brusebad 1 Carlsberg brusebad 2

Alkoholreklamenævnet. Regulering af markedsføring af alkohol før. Alkoholreklamenævnet. Eksempel: Carlsberg brusebad 1 Carlsberg brusebad 2 Regulering af markedsføring af alkohol før Alkoholreklamenævnet Alkoholreklamenævnet Reguleret gennem vejledning hos Forbrugerombudsmanden Ikke muligt at opnå enighed om en ny vejledning Formand, advokat

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune

Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune Politik og retningslinier for salg af reklameplads og sponsering i Sorø Kommune INDLEDNING Med ikrafttræden den 1. juli 2006 er vedtaget lov nr. 490 om kommuners anvendelse af fast ejendom og løsøre til

Læs mere

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit

Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk. 2, 3. afsnit Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og Internationale forhold Den 6. november 2014 FVM 337 Statsstøttesager i Rådet inden for landbrugssektoren siden 1993 TEUF artikel 108, stk.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk

CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk 30. august 2013 CNECT-CONVERGENCE-AV@ec.europa.eu cc: kum@kum.dk Høring over grønbog om en fuldt ud konvergeret audiovisuel verden: Vækst, kreativitet og værdier Europa-kommissionen har i april udsendt

Læs mere

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa

Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Hjælp til at søge medarbejdere i Europa Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures: hjælp til at søge medarbejdere i Europa Søger du at opbygge

Læs mere

Procedure for indrejsende studerende

Procedure for indrejsende studerende INFORMATION OM ERASMUS TRAINEESHIP TIL VIDENSKABELIGT PERSONALE Procedure for indrejsende studerende INTRODUKTION Med et Erasmus Traineeship får den studerende mulighed for at komme i praktik hos en afdeling

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud

Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Version 1.0 Spillemyndigheden 14. juni 2013 Vejledning vedrørende lovpligtige oplysninger ved markedsføring af bonustilbud Der gælder særlige regler når en spiludbyder tilbyder sine spillere bonus for

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 54 Offentligt Europaudvalget og Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 7. februar 2015 Fælles EU-regler for

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til

RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til RÅDETS DIREKTIV 96/47/EF af 23. juli 1996 om ændring af direktiv 91/439/EØF om kørekort RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten op oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 27.2.2013 2012/2322(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om onlinespil i det indre marked (2012/2322(INI)) Udvalget om det Indre

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER

INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER INTERNATIONALE BØRNEBORTFØRELSER OM HAAGERKONVENTIONEN - REGLER OG PROCEDURER NÅR ET BARN BLIVER BRAGT UD AF DANMARK AF DEN ENE FORÆLDER UDEN DEN ANDEN FORÆLDERS SAMTYKKE Denne folder I denne folder kan

Læs mere

Reklame- og sponsorpolitik.

Reklame- og sponsorpolitik. Reklame- og sponsorpolitik. Nærværende retningslinjer omhandler Ringsted kommunes muligheder og begrænsninger i forbindelse med salg af reklamer og sponsering. Formålet med reklameloven er at give kommunerne

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 3027 - økofin Bilag 4 Offentligt 8. februar 2015 Supplerende samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 13. juli 2010 1. Den europæiske finansielle tilsynspakke a) (evt.)

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere