Markedsføringen af usund mad over for børn i Europa. En rapport om første fase af projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Markedsføringen af usund mad over for børn i Europa. En rapport om første fase af projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme"

Transkript

1 Markedsføringen af usund mad over for børn i Europa En rapport om første fase af projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme

2 Markedsføringen af usund mad over for børn i Europa En rapport om første fase af projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme

3 Projektdeltagere Nationale koordinatorer: Hjerteforeningen, Danmark Dorte Fremm Det belgiske hjerteforbund Jean-Pierre Willaert Den estiske hjerteforening Mari-Liis Eeljõe Den finske hjerteforening Anna-Liisa Rajala Det franske kardiologiforbund Céline dos Santos Den græske hjerteforening George Andrikopoulos Den hollandske hjerteforening Karen Van Reenen Den irske hjerteforening Yvonne Kelly Den islandske hjerteforening Vilmundur Gudnasson Den italienske forening mod blodpropper Gloria De Masi Gervais Den norske hjerteforening Elisabeth Fredriksen Den portugisiske hjerteforening Luis Negrão Den slovenske hjerteforening Danica Rotar Pavlič Den spanske hjerteforening Beatriz Juberías Det svenske hjerte-lunge-forbund Janina Blomberg Den tjekkiske hjerteforening Ivo Stolz Den tyske hjerteforening Christine Raap Den ungarske hjerteforening András Nagy Den østrigske hjerteforening Susanne Skalla, Petra Scharf Storbritanniens nationale hjerteforum Jane Landon Denne rapports forfattere: Anne Matthews, Gill Cowburn og Mike Rayner Den britiske hjerteforenings forskningsgruppe i helbredsfremmende tiltag, Institut for Folkesundhed, Oxford Universitet, Storbritannien Jeanette Longfield og Charlie Powell Sustain: Alliancen for bedre fødevarer og landbrug, London, Storbritannien Styringsgruppe: Céline dos Santos, Det franske kardiologiforbund María Luisa Fernández y Jiménez, Den spanske hjerteforening Maura Gillespie, Den britiske hjerteforening Lex Herrebrugh, Det internationale diabetesforbund Europa-regionen Paul Lincoln, Det nationale hjerteforum Tim Lobstein, Den internationale sammenslutning af forbrugerfødevareorganisationer Maureen Mulvihill, Det irske hjerteforbund Mike Rayner; Den britiske hjerteforenings forskningsgruppe i helbredsfremmende tiltag Jan Van Deth, Den hollandske hjerteforening Europæiske koordinatorer: Susanne Løgstrup, Direktør, Det Europæiske Hjertenetværk Marleen Kestens, Netværkskoordinator, Det Europæiske Hjertenetværk

4 Indhold Overordnet resumé og anbefalinger 2 1. Introduktion 5 2. Undersøgelsesmetoder 6 3. Markedsføring af fødevarer over for børn: 7 den europæiske og globale kontekst 4. Resultater Typer af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, der almindeligvis indtages af børn 4.2 Art og omfang af markedsføring af fødevarer over for børn 4.3 Reguleringen af markedsføring af fødevarer over for børn 4.4 Holdninger til markedsføring af fødevarer over for børn 4.5 Opvejende tiltag 5. Konklusioner 14 Henvisninger 16 Dette dokument er et sammendrag af en rapport om undersøgelser foretaget i 20 europæiske lande fra maj til november 2004 om offentliggjort litteratur vedrørende omfanget og beskaffenheden af markedsføringen over for børn af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt. Rapporten i sin fulde længde kan fås ved henvendelse til de nationale koordinatorer (www.hjerteforeningen.dk). Den kan også downloades fra Det Europæiske Hjertenetværk takker for den økonomiske støtte, Europa-Kommissionen har ydet i forbindelse med dette projekt. Hverken Europa-Kommissionen eller personer, der handler på dens vegne, kan drages til ansvar for brugen af de følgende oplysninger.

5 Overordnet resumé og anbefalinger I Europa noterer man sig med stigende bekymring en voksende udbredelse af fedme, særligt hos børn. Den Internationale Fedme Task Force anslår, at omkring 20% af de europæiske børn i skolealderen har for meget kropsfedt, hvilket fører til en øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Af disse overvægtige børn er en fjerdedel decideret fede, og der er en signifikant sandsynlighed for, at nogle af dem vil have multiple risikofaktorer for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og andre komorbiditeter før eller i de tidlige voksenår. Projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme involverer nationale hjerteforeninger i 20 forskellige europæiske lande (nationale koordinatorer) sammen med tre andre partnerorganisationer (Den britiske hjerteforenings forskningsgruppe i sundhedsfremmende tiltag, Den internationale sammenslutning af forbrugerfødevare organisationer og den europæiske afdeling af Det internationale diabetesforbund). Projektet koordineres af Det Europæiske Hjertenetværk og er delvist finansieret af Europa-Kommissionen. De nationale koordinatorer har indsamlet størstedelen af oplysningerne til denne rapport. Projektet finder sted i tre faser. 1. fase omfatter kortlægningen af de forskellige landes politikker på området. 2. fase går ud på at udbrede resultaterne af 1. fase, og 3. fase på at opfordre organisationer til at udvikle en fælleseuropæisk handlingsplan for, hvad man skal gøre for at imødegå fedme hos børn. Denne rapport, der omhandler projektets 1. fase, fokuserer på markedsføringen af fødevarer over for børn, men anerkender, at en ændring af den måde, man markedsfører og i øvrigt reklamerer for fødevarer på, kun er én måde, hvorpå overvægt og fedme hos børn må tackles. Fedme hos børn forårsages både af overforbrug af visse fødevarer og af utilstrækkelig fysisk aktivitet, så der bør gøres en indsats både for at forbedre børns kostvaner og øge deres fysiske aktivitetsniveau. Arbejdet for at fremme sundere kostvaner for børn kommer til at omfatte en række tiltag i flere forskellige sammenhænge, der ikke blot handler om at ændre den måde, fødevarer markedsføres over for børn på. Disse tiltag vil blive taget i betragtning i de senere faser af projektet. Om end kvantiteten og kvaliteten af oplysningerne om markedsføring af fødevarer over for børn varierer mellem de forskellige lande i Europa, tegner der sig et klart billede fra dette projekt, som ligger på linje med resultaterne af anden forskning. De fleste af de fødevarer, der markedsføres over for børn, anses af folk, der beskæftiger sig med folkesundheden, for usunde 1 fødevarer, dvs. fødevarer med et højt indhold af fedt, specielt mættede fedtsyrer, sukker og salt, og med et lavt indhold af livsvigtige mineraler, vitaminer og andre vigtige bestanddele i en sund kost. Omfanget af markedsføringen af usunde fødevarer over for børn varierer fra land til land. For eksempel fandt dette projekt, at den anslåede procentdel af tv-reklamer for fødevarer rettet mod børn, der reklamerede for usunde fødevarer, varierede fra 49% i Italien til næsten 100% i Danmark og Storbritannien. Virksomheder bruger et betragteligt pengebeløb på at markedsføre usunde fødevarer over for børn, og langt hovedparten af pengene bruges på tvreklamer. I Grækenland steg det samlede budget for markedsføring af fødevarer til børn med 38% fra 2002 til 2003, fra 1,3 millioner til 1,8 millioner. I Sverige beløb udgifterne til tv-reklamer for energirige produkter, der hovedsagelig vistes i de timer, hvor børn ser fjernsyn, sig i 2003 til SEK 238 millioner. I andre lande skelnes der ikke mellem den samlede markedsføring af fødevarer og markedsføringen af fødevarer rettet mod børn, men tallene gør indtryk: I Storbritannien blev der i 2003 i alt brugt 743 millioner på reklamer for fødevarer og drikkevarer, og nogle tal viser, at det samlede beløb, der bruges på markedsføring af fødevarer, er stigende. I Tyskland udgør reklamer for fødevarer i alt 87% af udgifterne til tv-reklamer. Mellem 1994 og 2003 steg den samlede fødevareindustris udgifter til reklamer i Holland med 128%. Der er imidlertid tegn på, at den andel af reklamebudgetterne, der bruges på tv-reklamer, måske er svagt faldende, og at små, men voksende andele af budgetterne kanaliseres over i markedsføring i skolerne og via internettet. I alle lande anvendes forskellige kreative markedsføringsstrategier til at promovere fødevarer over for børn, heriblandt sammenkædningen af fødevareprodukter med børns helte og tegnefilm, leg, sjov, action-eventyr, humor, trylleri og fantasi. Udgifterne til andre medier end tv såsom blade, radio, biografer, mobiltelefoner og udendørsreklamer udgør som regel kun en lille del af det samlede markedsføringsbudget for fødevarer. Sammen med tv indgår disse medier imidlertid i en avanceret og integreret blanding af markedsføringsteknikker, som selskaberne benytter til at sælge deres produkter. 1 Der finder en løbende debat sted om, hvorvidt et næringsmiddel kan betegnes som sundt eller usundt. Nogle hævder, at det ikke giver mening at tale om sunde eller usunde fødevarer, kun sund og usund kost. Denne rapport antager, at visse fødevarer har en større sandsynlighed for at bidrage til en usund kost end andre, og for nemheds skyld betegnes disse fødevarer usunde fødevarer i denne rapport. Et alternativt udtryk ville for eksempel være, at fødevarerne har et højt indhold af fedt, sukker og salt, men ud over at være mere besværligt formidler det ikke den fulde mening af usund. (Se også afsnit 4.1 i denne rapport.)

6 Overordnet resumé og anbefalinger Skoler udgør en voksende markedsføringskanal for fødevareannoncører i de fleste europæiske lande. De anvendte strategier går blandt andet ud på at sponsorere arrangementer, sammenkæde køb af fødevareprodukter med levering af udstyr til brug i undervisningen eller sportsudstyr, ofte gennem indsamling af mærker, og at sælge usunde fødevarer og drikkevarer i automater. Internettet er også et nyt og voksende medium for fødevareannoncører. For eksempel gik 13% af de samlede udgifter til reklamer for fødevarer, læskedrikke og fastfood i Storbritannien i 2003 til internetreklamer, hvilket gjorde nettet til den næstvigtigste reklamekanal efter fjernsynet. Fødevareannoncører har opdaget, at de kan bruge netsurfingens afhængighedsskabende natur til deres fordel. Reguleringen af markedsføring over for børn varierer betragteligt, og størstedelen af reguleringsbestræbelserne fokuserer på tv. I alle 20 lande findes der mindst ét lovbefalet regelsæt om broadcast-reklame, som i brede træk baserer sig på Fjernsyn Uden Grænser-direktivet. Sverige og Norge har begge forsøgt at beskytte børn mod tv-reklamer ved at forbyde dem inden for landets grænser. Disse bestræbelser undermineres imidlertid af reklamer på kabel- og satellit-tv-kanaler, der transmitteres fra andre lande, og af andre former for markedsføring. Et punkt, hvor markedsføringen over for børn varierer mellem landene, er i definitionen af børn. Definition af et barn går fra personer under 12 år i Holland, Norge og Sverige til personer under 21 år i Estland. I de fleste lande findes der et usammenhængende sammensurium af lovpligtige og frivillige kontrolforanstaltninger vedrørende broadcast- og ikke-broadcast-reklamer og markedsføring på skoler. I kraft af, at det er et nyere medium, er internettet blandt de mindst regulerede, og der findes stort set ingen regulering af reklamer på fødevareselskabers websteder. Størsteparten af landene anerkender behovet for at beskytte børn mod reklamer og markedsføring generelt, men det er de færreste, der har specifikke regler, som fokuserer på markedsføring af fødevarer over for børn. Fødevare- og medieindustrierne i hele Europa har tendens til at forsvare deres kommercielle interesser med næb og kløer ved at forsøge at svække stramme regler hvor de findes og modvirke bestræbelser på at indføre eller styrke forholdsregler, der er beregnet på at beskytte børn mod markedsføring. De, der beskæftiger sig med børns helbred og velbefindende sundheds-, forbruger- og andre borgerorganisationer plejer at fremføre, at markedsføring af usunde fødevarer over for børn er en af de ting, der bidrager til blandt andet fedme hos børn. Det bliver derfor ofte foreslået at beskytte børn mod denne indflydelse som en central forholdsregel i enhver børnesundhedsordning. Regeringerne i de europæiske lande har reageret forskelligt på disse modstridende kræfter. Norge og Sverige har valgt et forbud mod tv-reklamer rettet mod børn, men regeringerne i de fleste andre lande har indført en række forskellige ufuldstændige og somme tider overlappende foranstaltninger inden for uddannelse og reklame ledsaget af ernæringsvejledning. Uafhængige organisationer står også bag en række lignende initiativer, somme tider i fællesskab med regeringen og/eller industrirepræsentanter. Nogle af disse er specifikt beregnet på at modvirke de negative effekter af markedsføringen af usunde fødevarer over for børn, men mange af dem er ikke. De få projekter, der forsøger at fremme medieforståelse, er som regel finansieret af medieindustrien og andre kommercielle virksomheder, heriblandt legetøjs- og fødevareproducenter. På trods af den manglende enighed om, hvad der skal gøres ved markedsføringen af usunde fødevarer over for børn, er der nogle områder, hvor der tilsyneladende hersker enighed, særligt når det gælder vigtigheden af uddannelse. Ydermere anerkender alle parter, at fedme hos børn har mange årsager, hvorfor der vil være behov for en avanceret pakke af foranstaltninger, heriblandt promoveringen af fysisk aktivitet såvel som ændring af kostvaner. Imidlertid er der på trods af den principielle enighed i praksis ingen lande (undtagen Finland og Norge), der har indført en samlet politik beregnet på at sikre, at alle børn: får undervisning og oplæring i praktiske færdigheder i skolen, der ansporer dem og gør dem i stand til at spise en sund kost og klæder dem på til på effektiv vis at håndtere de modstridende budskaber i en multimedieverden; og får serveret sund mad i skolen som resultat af høje kvalitetsstandarder for mad i skolerne, om det så er som led i et måltid eller fra salgsautomater eller andre afsætningssteder.

7 Overordnet resumé og anbefalinger EU-traktaten giver det juridiske grundlag for at inkludere helbredsbeskyttelse i de europæiske politikker. I teorien bør det derfor ikke være vanskeligt at udvide disse principper, så de sikrer, at alle europæiske børns og ikke blot nogle børns helbred beskyttes på fyldestgørende vis, heriblandt ved at forbyde markedsføring af usunde fødevarer. Erfaringerne fra Norge og Sverige hvor et forbud mod tv-reklamer rettet mod børn er blevet undermineret af transmissioner fra uden for landets grænser og af markedsføring i andre medier demonstrerer, hvorfor det er nødvendigt med en tilgang, der omfatter hele Europa. Derfor bør: TV Uden Grænser-direktivet udvides, så det forbyder tv-reklamer for usunde fødevarer rettet mod børn, hvorved den gældende lovgivning i Norge og Sverige beskyttes og denne beskyttelse udvides til at omfatte resten af Europas børn. Yderligere foranstaltninger indføres for at beskytte børn mod alle andre former for markedsføring af usunde fødevarer, heriblandt i skolerne og på internettet (hvor omfanget er tiltagende) og gennem alle andre broadcast- og ikke-broadcast-medier (selv om disse på nuværende tidspunkt er underordnede kanaler sammenlignet med tv). Projektets nationale koordinatorer bemærkede, at der ikke er en fælles vedtaget definition af usunde fødevarer eller blot fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt. Nogle lande (såsom Storbritannien og Frankrig) er i færd med at udvikle metoder til at skitsere indholdet af næringsstoffer, så man kan nå til enighed om arbejdsdefinitioner på usunde (eller fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt ) og sunde fødevarer. Enhver fremtidig plan for beskyttelsen af børn i Europa mod markedsføringen af usunde fødevarer får brug for en fælles EU-definition af usunde fødevarer. Derfor: Er det nødvendigt at blive enige om en fælles definition for hele EU af usunde fødevarer. Det er under alle omstændigheder nødvendigt at udarbejde en fælles definition set i lyset af den nuværende udvikling i EU-lovgivningen om ernæringsog sundhedsanprisninger og en forestående gennemgangaf EU s ernæringsmærkningsdirektiv. I de fleste tilfælde havde koordinatorerne svært ved at indsamle relevante oplysninger til denne rapport, særligt oplysninger om typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn i deres respektive lande. I mange tilfælde kunne de relevante data kun med megen besvær findes, og ofte lå de begravet i rapporter, der var skrevet til andre formål. Derfor skal der for at udarbejdelsen af politikker på området bygger på relevante oplysninger: Etableres effektive strukturer og procedurer til overvågning af typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn og reguleringen heraf i hele Europa. Helhedsstrategier til bekæmpelse af fedme hos børn skal tage fat på alle årsager til fedme, heriblandt foranstaltninger til at anspore børn til at være mere fysisk aktive. Selv om det utvivlsomt ville være nyttigt med beviser på effekten af de forskellige politikker, både isoleret set og i kombination med andre, er der udbredt enighed om, at det haster med at tage fat på problemet med fedme hos børn. Rapporten samler vidtspændende oplysninger om omfanget og typen af markedsføring over for børn indsamlet af de nationale koordinatorer i 20 lande. Disse oplysninger viser, at børn udsættes for markedsføring af usunde fødevarer i stor målestok og understreger behovet for at beskytte børn mod markedsføring af den art som et vigtigt tiltag for at imødegå én kritisk faktor med indflydelse på fedme hos børn.

8 1. Introduktion I Europa noterer man sig med stigende bekymring en voksende udbredelse af fedme, særligt hos børn. Målet for projektet Børn, fedme og relaterede undgåelige kroniske sygdomme et projekt, der koordineres af Det Europæiske Hjertenetværk og er delvist finansieret af Europa-Kommissionen er at bidrage til at imødegå fedmeepidemien og relaterede undgåelige sygdomme hos europæiske børn. 24 partnere og 20 europæiske lande indgår i projektet. Den Internationale Fedme Task Force anslår, at omkring 20% af de europæiske børn i skolealderen har for meget kropsfedt og dermed en øget risiko for at udvikle kroniske sygdomme. Af disse overvægtige børn er en fjerdedel decideret fede, og der er en signifikant risiko for, at nogle af disse har multiple risikofaktorer for hjertekarsygdomme, type 2-diabetes og andre komorbiditeter allerede før eller i de tidlige voksenår. 1 Formålene med projektet Børn, fedme og undgåelige kroniske sygdomme er at: Måle og analysere markedsføringen af fødevarer over for børn og unge med udgangspunkt i tidligere undersøgelser. Projektet vil fokusere på omfanget og typen af markedsføringen af usunde fødevarer, såsom fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt, i forskellige medier og i forskellige sammenhænge, såvel som på tendenser inden for markedsføringsstrategier. Overveje, hvilke mulige fremgangsmåder man har for at tage fat på problemet med fedme hos børn ved at gennemgå nuværende muligheder såsom: at lovgive og selvregulere markedsføringen af fødevarer; tiltag beregnet på at kompensere for uheldige følger af markedsføringen af fødevarer over for børn, heriblandt medieforståelsesprogrammer; markedsføring af alternative sundere produkter; samt tiltag til at fremme fysisk aktivitet. Komplementere aktiviteter og fremgangsmåder på nationalt plan og stimulere til en samlet holdning blandt organisationer med en interesse i sagen. Der vil blive udarbejdet et forslag til en fælleseuropæisk handlingsplan for håndteringen af fedme hos børn. Projektet finder sted i tre faser. 1. fase går ud på at kortlægge politikker på området. 2. fase skal udbrede resultaterne af 1. fase, og 3. fase går ud på at opfordre organisationer til at udvikle en fælleseuropæisk handlingsplan for håndteringen af fedme hos børn. Denne rapport, der omhandler projektets 1. fase, fokuserer på markedsføringen af fødevarer over for børn. Selv om markedsføring består af de fire bestanddele reklame, produkt, pris og sted, koncentrerer rapporten sig specifikt om reklameaspektet. Det er en kendt sag, at måden, hvorpå fødevarer markedsføres og på anden vis promoveres over for børn, kun er et af de områder, hvor man skal imødegå overvægt og fedme hos børn. Fedme hos børn forårsages af både overdrevet indtag af visse fødevarer og utilstrækkelig fysisk aktivitet, så det er nødvendigt med en indsats både for at forbedre børns kostvaner og for at forhøje deres fysiske aktivitetsniveau. Promoveringen af sundere spisevaner hos børn kommer til at omfatte en række tiltag i forskellige sammenhænge, og ikke blot gå ud på at ændre den måde, hvorpå fødevarer markedsføres over for børn. Disse tiltag vil blive taget i betragtning i de senere faser af dette projekt. 1. fase løb over de første 12 måneder af dette 32 måneder lange projekt og blev indledt i marts Målene for 1. fase var at: tilvejebringe en baggrund for projektet ved at gennemgå de eksisterende internationale beviser på typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn og rækkevidden af de relevante regler indsamle og analysere data fra de 20 europæiske lande, der deltager i projektet, om: - typen og omfanget af den kommercielle markedsføring rettet mod børn af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt, og tendenser inden for markedsføringsstrategier; - typen og omfanget af reguleringen af markedsføringen af fødevarer over for børn; - holdninger over for markedsføring af fødevarer over for børn blandt de forskellige interesserede parter; - typen og omfanget af opvejende tiltag, dvs. aktiviteter, der kan kompensere for den negative virkning af markedsføring af fødevarer over for børn drage konklusioner og foretage anbefalinger vedrørende markedsføring af fødevarer over for børn i Europa.

9 2. Undersøgelsesmetoder I første omgang gennemgik man den internationale litteratur om typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn, dens indflydelse på børns kostvaner og reguleringen af den. Denne gennemgang fokuserede på oversigtsartikler snarere end på individuelle undersøgelser. Det centrale mål for 1. fase af projektet var imidlertid at indsamle og analysere oplysninger på nationalt niveau i 20 europæiske lande: Belgien, Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Irland, Island, Italien, Norge, Portugal, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig. Oplysningerne blev indsamlet af de nationale projektkoordinatorer ved brug af et særligt udformet spørgeskema. Udarbejdelsen af spørgeskemaet indledtes i marts 2004, og i april 2004 diskuterede man et udkast på et projektseminar med de nationale koordinatorer. Efter at have foretaget revideringer vedtog man den endelige version, som blev distribueret i maj 2005 sammen med retningslinjer og et glosar for at fremme standardiserede svar. Koordinatorerne brugte en række metoder til at udfylde spørgeskemaet, heriblandt søgning på elektroniske databaser og nettet for at finde relevante oversigtsartikler, individuelle undersøgelser og projektrapporter. Kun materiale udgivet efter 1990 blev taget med, og oplysningerne blev indhentet fra en række forskellige kilder. De projekter, der blev gennemgået i forbindelse med rapporten, skulle fortsat være i gang ved udgangen af Oplysningerne blev indsamlet fra maj til september Efter en præsentation af de indledende resultater på et seminar i oktober foretog man en dataafklaringsproces for at få bekræftelse af eller yderligere detaljer om de indhentede oplysninger. En tematisk analyse blev foretaget fra september til december I de fleste tilfælde oplevede koordinatorerne vanskeligheder ved at indsamle relevante oplysninger, særligt i forbindelse med typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn i deres respektive lande. De kunne kun finde relevante data ved at grave dybt i en række forskellige kilder, da oplysningerne ofte lå begravet i rapporter skrevet til andre formål.

10 3. Markedsføring af fødevarer over for børn: den europæiske og globale kontekst Det står klart fra gennemgangen af den internationale litteratur, at den kommercielle markedsføring af fødevarer og drikkevarer over for børn domineres af usunde produkter. Producenterne af disse fødevarer benytter sig i stadig stigende grad af integrerede og avancerede markedsføringsstrategier for direkte og indirekte at promovere deres produkter over for børn. De eneste relevante internationale kortlægninger af typen og omfanget af tv-reklamer over for børn blev foretaget i 1996 og 1999 af Consumers International. De europæiske lande, der var med i kortlægningen, var: Belgien, Danmark, Finland, Frankrig, Grækenland, Holland, Norge, Storbritannien, Sverige, Tyskland og Østrig, 2 Polen, Slovakiet, Slovenien og Ungarn 3. Konklusionen af disse undersøgelser var, at fødevarer i næsten alle lande udgjorde den største kategori af de produkter, der blev vist reklamer for under transmissionen af børneprogrammer, med mellem en (Sverige) og otte (Frankrig) reklamer pr. time. De reklamerede fødevarer var sædvanligvis sukkervarer, morgenmadsprodukter med tilsat sukker, velsmagende mellemmåltider og læskedrikke, og op til 95% af fødevarereklamerne på tv var for produkter med et højt indhold af fedt, sukker og salt. virksomheder. Artiklen fremfører også, at den yngre generation gøres til målgruppe for at fremme en kultur med regelmæssigt og hyppigt forbrug af læskedrikke og fastfood og for at fremme vaner, der vil vare ved i voksentilværelsen. 5 Den vigtigste gennemgang af reguleringen af fødevarer over for børn er en undersøgelse, der blev givet i kommission af WHO og udgivet i Den fastslår, at der er tydelig forskel på beskaffenheden, rækkevidden og håndhævelsen af regler de forskellige lande imellem, og den udpeger signifikante huller i det globale reguleringsmiljø. For eksempel er der en tendens til, at de nuværende reguleringer ikke anerkender fødevarer som en kategori, hvor der er behov for særlige hensyn ud fra et folkesundhedsmæssigt synspunkt. Reglerne har således sjældent som mål at minimere forbruget af usunde fødevarer. Selv om fjernsyn fortsat bruges som en effektiv metode til markedsføring af fødevarer, og markedsføring i skolerne i stigende grad udnyttes som middel til at nå børnene, er mange andre mindre traditionelle markedsføringsstrategier ved at blive mere fremherskende. En af de hurtigst voksende måder at markedsføre fødevarer over for børn på er via internettet, som også er en af de kanaler, der eksisterer færrest regler for. Det er ved at blive almindeligt for fødevare virksomheder at bruge et integreret miks af traditionelle og ikke-traditionelle teknikker, når det er børn, der er målgruppen. Der er adskillige oversigtsartikler om de følger, markedsføring af fødevarer har for børns kostvaner. Den vigtigste af disse fordi den brugte systematiske metoder er Hastings-undersøgelsen, som blev givet i kommission af det britiske agentur for fødevarestandarder og udgivet i Undersøgelsen konkluderer, at promovering af fødevarer rent faktisk påvirker børns præferencer, købsadfærd og forbrug på både brand-niveau (dvs. hvilket mærke chokoladestang) og kategori (dvs. sukkervarer kontra frugt). En oversigtsartikel fra Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra 2002 bemærker, at børn i kraft af plageri har væsentlig indflydelse på forældrenes købsbeslutninger, og at børn derfor er blevet markedsmagere for globale

11 4. Resultater 4.1 Typer af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, der almindeligvis indtages af børn Eftersom dette projekt fokuserer på markedsføringen over for børn af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt, blev de nationale koordinatorer bedt om at levere oplysninger om alle typer fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, som almindeligvis indtages af børn i deres lande. De fleste henholdt sig til regeringsrapporter om ernæringsundersøgelser til brug for disse oplysninger. Tabel 1 opsummerer de rapporterede fødevarer. De nationale koordinatorer udpegede en række almindeligt forekommende fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt og som almindeligvis konsumeres af børn dvs. velsmagende mellemmåltider, slik, kager og kiks, stegte fødevarer, sukkerholdige drikkevarer og morgenmadsprodukter. Tabel 1 Fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt, som almindeligvis konsumeres af børn Fødevaretype Pommes frites/franske kartofler Chokolade/slik Kager/kiks/wienerbrød osv. Fastfood (fx burgere, pølser, hot dogs osv.) Sodavand Velsmagende mellemmåltider (fx nødder, saltkringler, popcorn) Sukker- eller chokoladeovertrukne morgenmadsprodukter Sødmælk /mælkeprodukter med tilsatte smagsstoffer Is Yoghurtprodukter med højt indhold af sukker eller fedt Desserter tilsat sukker Chokoladesmørepålæg/syltetøj osv. Margarine/smør/olie Kød/kødprodukter Andre (sovs/dressing, fed ost, færdigretter, fiskekonserves, pizza, mineralvand med højt saltindhold) Antal lande (n=17) Koordinatorerne anførte imidlertid, at der ikke er en fast vedtaget definition på fødevarer med højt indhold af fedt, salt og sukker. Nogle lande (såsom Storbritannien og Frankrig) er i færd med at udvikle metoder til at skitsere indholdet af næringsstoffer, så man kan blive enige om arbejdsdefinitioner på usunde fødevarer (eller fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt). Enhver strategi, der har til formål at beskytte børn i Europa mod markedsføring af usunde fødevarer, vil kræve en fælles EU-definition af usunde fødevarer.

12 Resultater 4.2 Art og omfang af markedsføring af fødevarer over for børn Det viste sig særlig vanskeligt at indsamle sammenlignelige oplysninger om arten og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn. Der er meget få offentligt tilgængelige oplysninger, og sådanne statistikker er dyre at købe fra firmaer, der forsker i markeder. Ofte fremstilles der ikke data specifikt omhandlende børn, så de fleste nationale koordinatorer var ude af stand til at indrapportere de oplysninger. Fra det tilgængelige materiale står det imidlertid klart, at fødevarereklamer i tiden, hvor der vises børneprogrammer i overvældende grad reklamerer for usunde fødevarer, og der bliver gjort meget lidt for at promovere frugt og grønsager og andre sunde fødevarer. Omfanget af markedsføringen af usunde fødevarer til børn varierer fra land til land. For eksempel kom man i forbindelse med dette projekt frem til, at de anslåede andele af tv-reklamer for fødevarer rettet mod børn, der reklamerede for usunde fødevarer, varierede fra 49% i Italien til næsten 100% i Danmark og Storbritannien. I nogle lande var projektkoordinatorerne i stand til at finde oplysninger om udgifterne til fødevarereklamer i almindelighed. I Storbritannien blev der i 2003 brugt 743 millioner på reklamer for fødevarer og drikkevarer, og nogle tal viser, at det samlede beløb, der bruges på markedsføring af fødevarer, er stigende. I Tyskland udgør den samlede reklame for fødevarer 87% af udgifterne til fjernsynsreklamer. I Holland steg fødevareindustriens udgifter til reklamer som helhed med 128% fra 1994 til I Grækenland fandt man specifikke tal vedrørende budgetter for børn, der viste, at det samlede budget for markedsføring af fødevarer til børn voksede med 38% fra 2002 til 2003 fra 1,3 millioner til 1,8 millioner. I Sverige beløb udgifterne til tv-reklamer for produkter med et højt energiindhold, såsom chokolade, morgenmadsprodukter (overvejende søde morgenmadsprodukter), is, læskedrikke, slik og fastfood sig til SEK 25 millioner for reklamer i tidsrummet og SEK 213 millioner for reklamer i tidsrummet Det er de primære tidsrum, hvor børn formodes at se fjernsyn. Fødevareannoncører benytter sig af kreative strategier, når målgruppen er børn, blandt andet ved at knytte an til børnekulturelle fænomener, såsom henvisninger til film og filmfigurer og ved at appellere til børnene med børnerelaterede emner som leg, sjov, action-eventyr, humor og magi eller fantasi. Mange reklamer gør brug af tegneseriefigurer eller berømtheder. Nye statistikker fra Storbritannien antyder, at udgifterne til reklamer i fødevaresektoren kan være stigende, selv om den del, der bruges på tv-reklamer, muligvis er faldende. Ikke desto mindre finder langt størstedelen af annonceringen for fødevarer sted via fjernsynet, og i de lande, der indrapporterede data, udgør fødevarereklamer i radioen, blade og biografer en lille og muligvis faldende andel af udgifterne til reklamer. Derimod udgør skoler en voksende markedsføringskanal for fødevareannoncører i de europæiske lande. De anvendte strategier omfatter sponsorering af arrangementer, sammenkædning af køb af fødevareprodukter med levering af udstyr til brug i undervisningen eller sportsudstyr, ofte gennem indsamling af mærker, og salg af usunde fødevarer og drikkevarer i automater. For eksempel støtter fødevareselskaber i Irland en bred vifte af sportsaktiviteter og konkurrencer i skolerne, ligesom de stiller undervisningsmaterialer mærket med firmanavn til rådighed om bestemte produkter. Internettet er også et nyt og voksende medium for fødevareannoncører, selv om der er rapporteret meget få oplysninger om udgifter til internetreklamer. De kreative strategier omfatter bl.a. tegneserieagtige spil og konkurrencer, links til fødevareselskabers websteder og undervisningsmateriale, der appellerer til skolerne. Websurfingens afhængighedsskabende natur er en fordel for annoncørerne. Selv om det generelle billede er klart og bygger på tidligere forskning (se afsnit 3), kunne beviserne om arten og omfanget af fødevarereklame til børn trænge til at blive styrket, både landene imellem og i de enkelte lande. En nylig oversigtsartikel fra Storbritannien kommer med en lignende anbefaling og tilføjer, at der er behov for en ensartet fremgangsmåde, eftersom de eksisterende undersøgelser er svære at sammenligne på grund af forskelle i fokus og metoder. 7

13 Resultater 4.3 Reguleringen af markedsføring af fødevarer over for børn Reguleringen af markedsføring af fødevarer over for børn i Europa er præget af inkonsekvens, både landene imellem og i de enkelte lande. Tilgangen til at beskytte børn varierer fra meget stramme regler (fx forbuddet i Norge og Sverige mod tv-reklamer, der har børn under 12 år som målgruppe) til det ikke-eksisterende (fx fraværet af kontrolforanstaltninger for virksomheders websider i de fleste lande). Mens et flertal af landene anerkender behovet for at beskytte børn mod reklamer og markedsføring i almindelighed, er der kun seks lande, der har specifikke regler for markedsføring af fødevarer (Danmark, Finland, Irland, Spanien, Storbritannien og Tyskland). Ydermere er der en tendens til, at reklame i broadcastmedier særligt tv er omfattet af flere regler end reklame i ikkebroadcastmedier. Selv om internettet er meget populært blandt børn, er der ikke mange regler for betalte internet-reklamer. Der er også mange flere etisk baserede retningslinjer og langt færre specifikke begrænsninger på timingen, indholdet og formen af markedsføringskampagner, der er rettet mod børn. For eksempel er den slovenske radio- og tv-lovgivning ikke atypisk, når den fastslår: Medierne bør være bevidste om deres moralske og etiske ansvar angående reklame rettet mod sårbare grupper såsom mindreårige, men i Slovenien er der hyppige diskussioner om farerne ved markedsføring af fødevarer over for børn. En anden måde, hvorpå markedsføringen over for børn varierer fra land til land, er i definitionen af børn. Definitionen af et barn går fra personer under 12 år i Holland, Norge og Sverige til personer under 21 år i Estland. Overalt i Europa mangler der derfor en samlet tilgang til reguleringen af markedsførings teknikker. Virksomheder udtænker deres markedsføringsstrategier som et integreret og sofistikeret miks af medier, mens der er en tendens til, at de enkelte lande laver separate regler for hvert enkelt medium og med mere eller mindre stramme regler. Derudover gælder reglerne, i hvilken form, de måtte have, for hver enkelt reklame isoleret set og for reklameteknikker (såsom brugen af tegneserier, eller udnyttelsen af børns plageri). Selv i de allerseneste tilgange til at regulere på området har man endnu ikke taget indflydelsen fra markedsføring af fødevarer som helhed på børns kostvaner med i betragtning. Bortset fra forbuddet mod tv-reklamer i Norge og Sverige har der således ikke været nogle forsøg på at lave bestemmelser for, hvilken type fødevarer der reklameres for eller hyppigheden eller mængden af reklamer for bestemte typer fødevarer. Ikke-traditionelle former for reklame rettet mod børn såsom markedsføring i skolerne, sponsorstøtte, internetbaserede teknikker og salgsfremmende foranstaltninger er mindre stramt regulerede end fjernsynsreklamer rettet mod børn. For eksempel har Belgien, Island, Portugal og Ungarn ingen frivillige eller lovbefalede regler, der dækker reklame på internettet.

14 Resultater 4.4 Holdninger til markedsføring af fødevarer over for børn Regeringernes holdninger formes af mange instanser, der anbefaler en række forskellige fremgangsmåder i spørgsmålet om markedsføring af fødevarer over for børn. Interesseforeninger på sundheds- og forbrugerområderne og andre borgergrupper taler for at beskytte børn mod markedsføring af fødevarer i folkesundhedens interesse. Fødevareindustrien og reklamebranchen forsvarer deres ret til at promovere deres produkter, modsætter sig forslag om restriktioner og forsøger at påvirke regeringer i spørgsmål om de mulige skadelige konsekvenser for handelen af de restriktioner, der fremsættes forslag om. Regeringernes svar på disse modstridende pres har været alt lige fra strenge regler som for eksempel i Sverige til en mere laissez-faire-agtig tilgang i de fleste af landene. Regeringerne i nogle lande, såsom Spanien, Storbritannien og Tyskland, forsøger at overtale fødevareindustrien og reklamebranchen til frivilligt at begrænse deres aktiviteter, for eksempel ved ansvarlig selvregulering og ved at forsøge at få dem til at indføre sociale markedsføringsteknikker til fremme for sundere mad. Regeringerne i andre lande fokuserer på at begrænse markedsføringen af fødevarer i skolerne, for eksempel Finland, hvor indflydelsen fra markedsføring i skolerne opfattes som et vigtigt område, hvor der er grund til bekymring, og Grækenland, hvor manglen på vedtagne definitioner på sunde og usunde fødevarer kommer i vejen for bestræbelserne på at fjerne usunde fødevarer fra skolerne. I de lande, der allerede har forbudt markedsføring på fjernsynet af fødevarer over for børn, opfordres regeringerne til at skride ind på andre områder ved fx at anbefale forbud mod biografreklamer i Norge og efterlyse et internationalt forbud mod fjernsynsreklamer rettet mod børn i Sverige. Fødevare- og reklameindustriernes holdninger afspejler naturligvis deres kommercielle mål. De modsætter sig planer om at forbyde markedsføring af fødevarer over for børn, taler for at fjerne forbud, hvor de findes, og modsætter sig stramninger af eksisterende restriktioner. Blandt de argumenter, branchen jævnligt fremfører i en række lande, er: Der mangler videnskabelige beviser på, at markedsføring af fødevarer over for børn forårsager fedme. Mange samfundsmæssige faktorer er ansvarlige for fedme det er ikke rimeligt at skyde skylden på fødevareindustrien eller mediebranchen. Det er mere effektivt at lade industrien regulere sig selv end at indføre lovbefalede restriktioner. Der mangler videnskabeligt bevis på effektiviteten af et forbud mod markedsføring af fødevarer over børn på tv. Det er bedre at hjælpe børn til at forstå reklamer end at forbyde dem. Udvalget af sundere fødevarer bliver hele tiden større. gladelig, at der er mange årsager til fedme. For eksempel nævner Ernæringsrådet i Danmark blot indskrænkningen af reklamer for usunde fødevarer over for børn som ét led i en bredere strategi til at forhindre fedme. Men selv om markedsføring af fødevarer over for børn ikke er den eneste faktor, opfattes den som vigtig, og sundheds- og forbrugerorganisationer er overvejende tilhængere af enten at forbyde eller indføre yderligere begrænsninger på markedsføringen over for børn af fødevarer med et højt indhold af fedt, sukker og salt. Forældre, lærere og andre grupper, der har børns velfærd på sinde, tilslutter sig disse opfordringer til forbud eller restriktioner, også i skolen. Faktisk er der nogle, der ud over at anse dette for et helbredsspørgsmål også opfatter det som et moralsk spørgsmål, og et universitetshospital i Belgien har for eksempel beskrevet sodavandsautomater på skoler som moralsk uantagelige. Blandt de andre tiltag, offentlige interesseforeninger har foreslået, er at: regulere skolemadfremstød, heriblandt usunde fødevarer i salgsautomater; sørge for mere effektiv oplysning om ernæring i undervisningsplanerne i skoleforløbet; sørge for at undervise i mediekundskab sammenkædet med ernæringsvejledning; regulere fødevarereklamer i andre medier, såsom internettet; begrænse reklamer ved salgssteder; beskatte usunde fødevarer; sørge for behørig ernæringsmærkning; udvikle et standardiseret system til skitsering af næringsindhold; tilbyde effektiv oplysning om ernæring til forældre; indføre strammere regler for markedsføring af fødevarer på EU- og globalt plan; og foretage yderligere forskning og overvågning. Interessant nok er der nogle bredt definerede interesser, som deles af grupper, der repræsenterer kommercielle interesser og dem, der beskæftiger sig med folkesundheden, fx vigtigheden af uddannelse. Der er imidlertid ingen tegn på, at de to grupper nærmer sig hinanden i deres opfattelse af, hvad man skal gøre ved markedsføringen af usunde fødevarer over for børn. Markedsføringen af usund mad over børn i Europa Sundheds- og forbrugerorganisationer anerkender

15 Resultater 4.5 Opvejende tiltag Dette afsnit af rapporten opsummerer tiltag, der i vid forstand kan udlægges sådan, at de i en eller anden udstrækning opvejer markedsføringen af usunde fødevarer. Opvejende tiltag er vanskelige at definere, eftersom det er meget få programmer eller projekter, der indføres specifikt med det formål. Oftere stiler tiltagene mod at forbedre børns helbred og, for mere nylig, at bekæmpe fedme. Opvejende tiltag er blevet kategoriseret som frugt- og grøntkampagner, generelle undervisningstiltag med fokus på fødevarer og helbred, medieforståelses programmer og kampagner for fysisk aktivitet. Medieforståelses programmerne er af særlig interesse, eftersom de forsøger at bibringe børn kundskaberne og evnerne til at fortolke og forholde sig kritisk til reklamebudskaber. De programmer og projekter, der beskrives i dette afsnit, skulle fortsat være i gang ved udgangen af 2004, men kan siden være blevet indstillet. I meget få tilfælde er projekterne blevet evalueret. Frugt og grønsager Der rapporteres om frugt- og grøntkampagner i de fleste lande, fra Østrig til Spanien og fra Estland til Tjekkiet. Mange af disse kampagner anbefaler at indtage mindst fem portioner frugt eller grønsager om dagen. Sådanne fem om dagen -ordninger er for det meste statsfinansierede eller af og til finansieret i fællesskab med sundhedsorganisationer og offentlige interessegrupper og/eller med dele af fødevareindustrien. Somme tider finansierer disse grupper egne særskilte projekter. Det er meget almindeligt, at sådanne frugt- og grønsagsordninger forløber i skolerne, hvor man tilbyder undervisningsprogrammer, information og materialer, smagsprøver og gratis eller billige frugter og grønsager. Ofte gør man også brug af mediestrategier, hvor man anvender traditionelle reklameteknikker i fjernsynet og radioen, og benytter sig af videoer og websteder. Generelle uddannelsesprojekter og materialer med fokus på fødevarer og helbred De fleste lande har generelle uddannelsesprojekter og materialer. Statslige projekter tager som regel udgangspunkt i skolerne og fokuserer enten på specifikke undervisningsprogrammer eller anlægger en helhedsskole -tilgang til helbreds- eller ernæringsstandarder i skolemiljøet. Uddannelsesprojekter, der forvaltes af andre organisationer, kan finde sted i skolerne eller tage udgangspunkt i arrangementer eller konkurrencer. Fødevarevirksomheder samarbejder somme tider med sundhedsorganisationer om sådanne projekter. For eksempel arbejdede Nestlé i Ungarn sammen med Det ungarske diætetikerforbund om at fremstille materiale til skolerne.

16 Resultater 4.5 Opvejende tiltag Mediekundskabsprojekter Mediekundskabsprojekter er blevet fremhævet som en måde at opveje virkningerne af promoveringen af usunde fødevarer over for børn. Målet for sådanne programmer er at øge børns kritiske bevidsthed og forståelse af reklame, eller i sjældnere tilfælde fokusere på nye medier, såsom internettet, som man har gjort det i Island. Imidlertid rapporterede kun to lande, Holland og Storbritannien, om specielt oprettede programmer, der var finansieret af en blanding af organisationer, som repræsenterede industrien, reklamebranchen, medierne og regeringen. Andre tiltag, som blev nævnt af nogle få lande, var som regel af en mere lokal natur og blev forvaltet af forbruger- eller kampagnegrupper. Fysisk aktivitetsprogrammer De fleste lande rapporterede om en række forskellige tiltag for at fremme fysisk aktivitet heriblandt projekter organiseret eller støttet af fødevarevirksomheder. Fra virksomhedernes synspunkt kan sådanne projekter forstærke billedet af dem i offentligheden og bortlede opmærksomheden fra den indflydelse, deres markedsføring af usunde fødevarer kan have. Selv om alle disse tiltag er grupperet sammen, fordi de på den ene eller den anden måde opvejer virkningerne af markedsføring af usunde fødevarer over for børn, er der ingen af landene, hvor de er blevet tænkt ind i eller gennemført som et integreret program. Det er derfor ikke overraskende, at de heller ikke fungerer som sådan og at der er mange huller og overlap.

17 5. Konklusioner Den signifikante stigning af fedme hos børn i EU er en kilde til alvorlig bekymring for alle medlemslande. Det er bydende nødvendigt, at man får samlede strategier på plads til bekæmpelse af denne stigning i fedme og at man gør sig klart, at det haster med at få taget forholdsregler. En faktor, der vides at have indflydelse på børns forbrugsmønstre, er markedsføringen af usunde fødevarer, men blandt parter med en interesse i sagen er der ikke enighed om, hvad der skal gøres. Det står klart, at fødevarefabrikanter i stigende grad benytter sig af integrerede og avancerede markedsføringsstrategier for direkte og indirekte at promovere deres produkter over for børn. Det fremgår også klart af denne rapport, såvel som af andre internationale rapporter og undersøgelser, at den kommercielle markedsføring af fødevarer over for børn domineres af usunde produkter. Selv om fjernsynet fortsat bruges som et effektivt middel til markedsføring af fødevarer og man i stigende grad bruger markedsføring i skolerne til at nå børnene, er mange andre mindre traditionelle markedsføringsstrategier ved at blive mere fremherskende. En af de hurtigst voksende måder at markedsføre fødevarer over for børn er via internettet. Reguleringen af markedsføring over for børn varierer i betydelig grad, og hovedparten af de lovgivningsmæssige bestræbelser fokuserer på tv. Sverige og Norge har forsøgt at beskytte børn mod tvreklamer ved at forbyde dem inden for deres grænser. Disse bestræbelser undermineres imidlertid af reklamer på kabel- og satellit-tv, som transmitteres fra andre lande, og af andre former for markedsføring. De fleste lande har et usammenhængende sammensurium af lovpligtige og frivillige kontrolforanstaltninger vedrørende broadcastede og ikke-broadcastede reklamer og markedsføring i skolerne. Internettet er et af de mindst regulerede medier, og fødevarevirksomheders websteder har stort set frie tøjler. Det står klart, at den nationale regulering af markedsføringen af usunde fødevarer må suppleres af europæiske og endda globale strategier, eftersom markedsføringen opererer med internationale strategier og internationalt sigte. En samlet strategi til bekæmpelse af fedme hos børn må tage fat i alle årsager til fedme, heriblandt også foretage foranstaltninger til at anspore børn til at være mere fysisk aktive. Denne rapport fokuserer på markedsføringen af fødevarer over for børn. Omfanget af markedsføring af usunde fødevarer over for børn har gjort indtryk på alle de involverede partnere i dette projekt. De fastholder, at børn er en særlig befolkningsgruppe, der derfor behøver særlig beskyttelse mod kommerciel kommunikation. Når man påtænker bekymringen for den stigende grad af fedme hos børn og den deraf følgende forøgede risiko for hjertekarsygdomme og andre kroniske lidelser, som førte til udviklingen af dette projekt, fører de resultater, der fremlægges i denne rapport, til følgende anbefalinger: Fjernsynsreklamer for usunde fødevarer rettet mod børn bør forbydes, og da dette kun kan gøres effektivt på europæisk niveau, bør Fjernsyn uden Grænserdirektivet ændres i overensstemmelse hermed, hvorved den eksisterende lovgivning i Norge og Sverige beskyttes og de beskyttende foranstaltninger herfra kommer til også at omfatte resten af Europas børn.

18 Konklusioner Det juridiske grundlag for at inddrage helbredsbeskyttelse i europæiske politikker findes allerede i de europæiske traktater. I teorien bør der ikke være nogle vanskeligheder i at forbyde markedsføringen af usunde fødevarer over for børn for at sikre, at alle europæiske børns helbred beskyttes i tilstrækkelig grad. Erfaringerne fra Norge og Sverige hvor et forbud mod fjernsynsreklamer rettet mod børn er blevet undermineret af transmissioner fra uden for landenes grænser og af markedsføring i andre medier viser, hvorfor det er nødvendigt med en tilgang på fælleseuropæisk plan. Der bør indføres yderligere foranstaltninger for at beskytte børn mod alle andre former for markedsføring af usunde fødevarer, heriblandt i skolerne og på internettet og i alle andre broadcast- og ikke-broadcast-medier. I de fleste tilfælde havde koordinatorerne vanskeligt ved at indsamle relevante oplysninger til denne rapport, særligt oplysninger om typen og omfanget af markedsføring af fødevarer over for børn i deres respektive lande. I mange tilfælde lå de relevante oplysninger begravet dybt inde i rapporter skrevet til andre formål. Derfor bør der for at give dem, der lægger det politiske fundament det fornødne beslutningsgrundlag: Etableres effektive strukturer og procedurer til overvågning af beskaffenheden og omfanget af markedsføring over for børn og reguleringen heraf i hele Europa. De nationale koordinatorer for dette projekt bemærkede, at der ikke er en fælles definition af usunde fødevarer eller af fødevarer med højt indhold af fedt, sukker og salt. Alle fremtidige planer, der sigter mod at beskytte børn i hele Europa mod markedsføring af usunde fødevarer, får brug for en fælles EU-definition af usunde fødevarer. Derfor kan man konkludere: Det er nødvendigt at vedtage en fælles EU-definition af usunde fødevarer.

19 Henvisninger 1. International Obesity Task Force (2004). Obesity in Children and Young People: A Crisis in Public Health (eds. Lobstein, T., Baur, L., Uauy, R.). Obesity Reviews 5 (Supplement 1): Consumers International (1996). A spoonful of sugar Television food advertising aimed at children: An international comparative survey. London: CI. 3. Consumers International (1999). Easy Targets A survey of food and toy advertising to children in four Central European Countries. London: CI. 4. Hastings, G., Stead, M., McDermott, L., Forsyth, A., MacKintosh, A.M., Rayner, M., Godfrey, C., Caraher, M. & Angus, K. (2003). Review of the research on the effects of food promotion to children. London: Food Standards Agency. 5. Hawkes, C. (2002). Marketing Activities of Global Soft Drink and Fast Food Companies in Emerging Markets: A Review in: Globalization, Diets and Noncommunicable Diseases. Geneva: World Health Organization. 6. Hawkes, C. (2004). Marketing Food to Children: the Global Regulatory Environment. Geneva: World Health Organization. 7. Livingstone, S. & Helsper, E. (2004). Advertising Foods to Children: Understanding Promotion in the Context of Children s Daily Lives. London: London School of Economics and Political Science.

20 EHN 2005

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse

BILAG. til det ændrede forslag. til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.9.2016 COM(2016) 552 final ANNEX 2 BILAG til det ændrede forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse og midlertidig anvendelse af lufttransportaftalen mellem Amerikas

Læs mere

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014

FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 FØDEVAREREKLAMER I BØRNEMEDIER STATUS FOR FORUM FOR FØDEVAREREKLAMER 2014 Forum for fødevarereklamer blev etableret i 2008 med det formål at sikre, at børn ikke bliver eksponeret for reklamer med et højt

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Mødedokument 23.1.2014 B7-0000/2014 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af forespørgsel til mundtlig besvarelse B7-0000/2014 i henhold til forretningsordenens artikel 115, stk.

Læs mere

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.

Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu. Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke

Læs mere

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke

Vi har pålagt os selv et særligt ansvar. Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Vi har pålagt os selv et særligt ansvar Retningslinjer for markedsføring af læskedrikke Alle har krav på ordentlig markedsføring - børn har krav på særlig beskyttelse Danske læskedrikproducenter har pålagt

Læs mere

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 6. juni 2005 (14.06) (OR. en) 9803/05 SAN 99 ORIENTERENDE NOTE fra: generalsekretariatet til: delegationerne Tidl. dok. nr.: 9181/05 SAN 67 Vedr.: Udkast til

Læs mere

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND,

KONGERIGET BELGIEN, REPUBLIKKEN BULGARIEN, DEN TJEKKISKE REPUBLIK, KONGERIGET DANMARK, FORBUNDSREPUBLIKKEN TYSKLAND, REPUBLIKKEN ESTLAND, IRLAND, PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNION, TIL TRAKTATEN OM DEN EUROPÆISKE UNIONS FUNKTIONSMÅDE OG TIL TRAKTATEN OM OPRETTELSE

Læs mere

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark

Notat. Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Notat Udviklingen i de kreative brancher i Danmark Den overordnede udvikling i de kreative erhverv siden 2003 De kreative erhverv er en bred betegnelse, der dækker over meget forskelligartede brancher;

Læs mere

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar

Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar Europa-Kommissionens høring, GD MARKT Indledende bemærkning: Dette spørgeskema er udarbejdet af Generaldirektorat for Det Indre Marked og Tjenesteydelser for at

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0227 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.5.2010 KOM(2010)227 endelig 2010/0126 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. /2010 om ændring af forordning (EF)

Læs mere

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest

Virksomheder med e-handel og eksport tjener mest Joachim N. Strikert, konsulent og Thomas M. Klintefelt, chefkosulent jons@di.dk, 3377 4844 - thok@di.dk, 3377 3367 JUNI 217 Virksomheder med e- og eksport tjener mest En ny analyse fra DI Handel viser,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING

HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING HØRING OM BEKÆMPELSE AF FORSKELSBEHANDLING 12/07/2007-31/08/2007 Deltagelse Angiv hvilket EU/EØS-land virksomheden ligger i DA - Danmark 66 (12.9%) PL - Polen 60 (11.7%) DE - Tyskland 59 (11.5%) NL - Nederlandene

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 29.7.2010 KOM(2010)399 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om Kongeriget Sveriges gennemførelse af de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at tobak,

Læs mere

Arbejdstidsdirektivet

Arbejdstidsdirektivet Arbejdstidsdirektivet Arbejdstid er igen på dagsordenen, og Europa-kommissionen vil formentlig offentliggøre nye forslag til Arbejdstidsdirektivet tidligt på året i 2015. Konsekvenserne for EPSU og dets

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser

Resultatet af Europa-Parlamentets førstebehandling af forslaget om TV uden grænser Europaudvalget, Kulturudvalget EU-note - E 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 18. januar 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Resultatet

Læs mere

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence DET EUROPÆISKE KONVENT SEKRETARIATET Bruxelles, den 31. maj 2002 (03.06) (OR. en) CONV 75/02 NOTE fra: til: Vedr.: Henning Christophersen konventet Mandat for Arbejdsgruppen vedrørende Komplementær Kompetence

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8

995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 995 der Beilagen XXIV. GP - Staatsvertrag - 04 Änderungsprotokoll in dänischer Sprache-DA (Normativer Teil) 1 von 8 PROTOKOL OM ÆNDRING AF PROTOKOLLEN OM OVERGANGSBESTEMMELSER, DER ER KNYTTET SOM BILAG

Læs mere

Teknisk gennemgang 18. maj 2010

Teknisk gennemgang 18. maj 2010 Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0368 Bilag 3 Offentligt Teknisk gennemgang 18. maj 2010 (Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1924/2006 af 20. december 2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger

Læs mere

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR)

Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Offentlig høring om evaluering af forordningen om det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (E-PRTR) Felter med en * skal udfyldes. Indledning Hvad er E-PRTR-forordningen?

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa 01-09-2010 M&A International Inc. the world's leading M&A alliance M&A markedet i Danmark Markant fremgang i M&A-markedet i Danmark Alle transaktioner (køber,

Læs mere

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES

TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES TILGÆNGELIG INFORMATION I EN LIVSLANG LÆRINGSPROCES Alle elever og studerende har en fundamental ret til at få adgang til information, uanset om de har handicaps, særlige behov mv. eller ej. Informations-

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor 1968L0360 DA 01.05.2004 002.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B RÅDETS DIREKTIV af 15. oktober 1968 om afskaffelse af restriktioner om

Læs mere

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014

Økonomisk analyse. Danmark, EU og fødevareproduktion. 25. april 2014 Økonomisk analyse 25. april 214 Axelborg, Axeltorv 3 19 København V T +45 3339 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danmark, EU og fødevareproduktion Hvor mange, og hvem, skal den danske fødevareklynge

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 17.9.2008 ARBEJDSDOKUMENT om omsætning, gennemførelse og håndhævelse af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen

Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2009-10 FLF alm. del Svar på Spørgsmål 260 Offentligt Tale til samråd AK-AN om kostundersøgelsen Det talte ord gælder Indledning Jeg vil tillade mig at besvare

Læs mere

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen

DA Forenet i mangfoldighed DA B8-0360/29. Ændringsforslag. Marco Zullo, Eleonora Evi, Marco Valli, Rosa D Amato for EFDD-Gruppen 27.4.2015 B8-0360/29 29 Betragtning B B. der henviser til, at emnet for verdensudstillingen i Milano i 2015 udgør en lejlighed til at overveje og drøfte de forskellige forsøg på at finde løsninger på modsætningsforholdene

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0277 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel

Læs mere

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse

BILAG. til. Forslag til Rådets afgørelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2016 COM(2016) 303 final ANNEX 1 BILAG til Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af en aftale mellem Den Europæiske Union og Republikken Filippinernes regering

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA

Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevarestyrelsen KONTOR FOR ERNÆRING 03.05.2010 J.nr.: 2010-20-2301-00416/ANFL Revideret instruks om kontrol med fødevarer, der er mærket med GDA Indledning

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0488 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 5.9.2006 KOM(2006) 488 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om visse restriktive foranstaltninger

Læs mere

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006

Stop unødvendige dyreforsøg. 2 April 2006 Stop unødvendige dyreforsøg 2 April 2006 Tekst: Tom Bengtsen og Helene Kemp DYRENES BESKYTTELSE MENER 340 forsø Astronomisk mange dyr bliver brugt til Sæt penge af til alternative test Arne Stevns, 10

Læs mere

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007

SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 Europaudvalget 2007 2837 - Beskæftigelse m.v. Bilag 3 Offentligt 1. 19. november 2007 SAMLENOTAT Rådsmøde (EPSCO) den 5. 6. december 2007 17. Kommissionens Hvidbog om en EU-strategi om sundhedsproblemer

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN. Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 20.5.2014 COM(2014) 277 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN Til Det Økonomiske og Finansielle Udvalg i henhold til artikel 12 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU)

Læs mere

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION

FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION FORHANDLINGERNE OM BULGARIENS OG RUMÆNIENS TILTRÆDELSE AF DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 31. marts 2005 (OR. en) AA 2/2/05 REV 2 TILTRÆDELSESTRAKTAT: TRAKTAT UDKAST TIL RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE

EUROPA-PARLAMENTET. Udenrigsudvalget UDKAST TIL UDTALELSE EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««Udenrigsudvalget 2009 FORELØBIG 2004/0151(COD) 19.5.2005 UDKAST TIL UDTALELSE fra Udenrigsudvalget til Kultur- og Uddannelsesudvalget om forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv.

1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0 4,3. Østrig. Finland. Kabelmodem mv. Figur 1.1 Udbredelse af hurtige adgangsveje oktober 2003 30 Pr. 0 indbyggere 25 20,3 15 5 0 14,9 7,5 9,7 7,6 6,5 1,,5 3,4 4,4 7, 6,7 5,6 3,4 4,5 5,7 5,1 4,4 2,9 3,0 1,2 5,4 2,9 1,4 0,1 0,6 2,3 3,7 5,0

Læs mere

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører

International lønsammenligning. Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører International lønsammenligning Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører November 2011 2 Arbejdsgiveromkostninger ved beskæftigelse af ingeniører Resume Internationale sammenligninger af

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET. om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig stilling EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 8.2.2016 COM(2016) 48 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om systemer, der fastholder kvæg drejet om på ryggen eller i enhver anden unaturlig

Læs mere

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0018 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 26.1.2015 COM(2015) 18 final 2015/0011 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den Europæiske

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Industripolitik, Eksterne Økonomiske Forbindelser, Forskning og Energi 3. marts 2004 PE 337.422/19-36 ÆNDRINGSFORSLAG 19-36 Udkast til udtalelse (PE 337.422) Bashir

Læs mere

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016

Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Standpunkt 2016 NORDISK STANDPUNKT OM SKJULT REKLAME, 10. MAJ 2016 Nordisk standpunkt om skjult reklame, 10. maj 2016 Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.10.2002 KOM(2002) 561 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter

Læs mere

Julehandlens betydning for detailhandlen

Julehandlens betydning for detailhandlen 18. december 2 Julehandlens betydning for detailhandlen Af Michael Drescher og Søren Kühl Andersen Julehandlen er i fuld gang, og for flere brancher er julehandlen den vigtigste periode i løbet af året.

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender. UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 26. juni 2001 PE 305.695/1-23 ÆNDRINGSFORSLAG 1-23 UDKAST TIL BETÆNKNING af Jan Andersson (PE 305.695) MOBNING I ARBEJDSLIVET

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF alm. del - Bilag 126 Offentligt 23.11.2005 NOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG om tilladelse til markedsføring af vegetabilsk diacylglycerololie som et nyt

Læs mere

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011.

Forslaget forventes sat til afstemning på mødet i Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed (SCoFCAH) den 13. oktober 2011. Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2011-12 FLF alm. del Bilag 8 Offentligt Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den 6. oktober 2011 Sagsnr.: 99./. Vedlagt fremsendes til udvalgets

Læs mere

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander

Krop og sundhed. Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag. Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander Krop og sundhed Teknologi A, Matematik B, Biologi C og Samfundsfag C Gruppe 5: Nicolai, Kasper, Alexander og Gustav Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemformulering... 3 Hvorfor bliver der serveret

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider

4.2. fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider. Uge 36. Prøve. FVU-læsning. Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling. Antal sider 4.2 Prøve Uge 36 2003 FVU-læsning Trin 4 Opgavesæt 2 - skriftlig fremstilling fvu Dette opgavesæt indeholder 10 sider Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution Prøvested Antal opgavesæt

Læs mere

Årsrapport - Kodeks efter et år

Årsrapport - Kodeks efter et år Årsrapport - Kodeks efter et år Juni 2009 Kodeks for Fødevarereklamer Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Parterne bag Forum... 4 Baggrund... 5 Frivillighed virker... 6 Hjemmesiden... 7 Aldersgrænse...

Læs mere

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning

Indkomster. Indkomstfordelingen 2007 2009:2. 1. Indledning Indkomster 2009:2 Indkomstfordelingen 2007 1. Indledning Revision af datagrundlag Revision af metode Begrænsninger i internationale sammenligninger I bestræbelserne på at få skabt et mere dækkende billede

Læs mere

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 7.7.2014 COM(2014) 448 final 2014/0207 (NLE) Forslag til RÅDETS FORORDNING om tilpasning af Rådets forordning (EF) nr. 1340/2008 af 8. december 2008 om handel med visse

Læs mere

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0279 Bilag 8 Offentligt Fødevarestyrelsen 7. Kontor Mørkhøj Bygade 19 2860 Søborg mail: 7.kontor@fvst.dk 24. juli 2007 Camilla Udsen Dok. 52347/ms Høringssvar til EU Kommissionens

Læs mere

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 30.3.2015 COM(2015) 138 final RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET om udøvelse af de delegerede beføjelser, der tillægges Kommissionen i henhold

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 21. februar 2011 Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3068 - landbrug og fiskeri Bilag 2 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2.1. Kontoret for europapolitik og internationale relationer 10. februar 2011 FVM

Læs mere

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen

www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen www.share-project.dk Resultater fra 50+ i Europa undersøgelsen Hvad skal der ske fremover? Det næste der skal ske med 50+ i Europa, er at tidligere interviewede personers livshistorie skal tilføjes den

Læs mere

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN

Af Anita Vium - Direkte telefon: RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN i:\marts-2000\erhv-b--av.doc Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 RESUMÈ KVALITETEN AF FØDEVAREEKSPORTEN Sammenlignet med andre danske eksportindustrier har fødevareindustrien en forholdsvis lille

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET DA DA DA KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 28.07.2004 KOM(2004) 524 endelig SJETTE MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET om anvendelsen af artikel 4 og 5

Læs mere

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ

Fødevarestyrelsen. 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Fødevarestyrelsen FØDEVARESTYRELSEN 30. april 2012 J.nr.: 2012-20-219-00152/JETJ Notat om hvornår et produkt eller et markedsføringsudsagn er omfattet af reglerne om brug af ernærings- eller sundhedsanprisninger

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS AFGØRELSE KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.04.2005 KOM(2005) 146 endelig 2005/0056(CNS) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om undertegnelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget

Læs mere

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget

Forord. Henning Ravn Formand for Sundhed & Omsorgsudvalget Kostpolitik for Esbjerg Kommune Forord Esbjerg Kommunes sundhedspolitik har som gennemgående tema, at det sunde valg skal være det lette valg. Vigtigheden og tilgængeligheden af sund kost blandt borgerne

Læs mere

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks

Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks Organisation for erhvervslivet September 2009 Eksport af høj kvalitet er nøglen til Danmarks velstand Danmark ligger helt fremme i feltet af europæiske lande, når det kommer til eksport af varer der indbringer

Læs mere

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd?

Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Hvordan bliver data fra kostundersøgelserne brugt i udvikling og evaluering af kostråd? Ulla Holmboe Gondolf, Postdoc Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet Nye kostråd lanceres 17/9-2013 Arbejdet

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Beretning. GDA-mærkning

Beretning. GDA-mærkning Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, 2008-09 FLF alm. del Bilag 295, alm. del Beretning 7 Offentligt Beretning nr. 7 Folketinget 2008-09 Beretning afgivet af Udvalget for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015

Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Køb og salg af virksomheder i Danmark og Europa i 3. kvartal 2015 Oktober 2015 M&A-markedet i Danmark Opbremsning i salget af danske virksomheder efter rekordhøjt 1. halvår Salg af danske virksomheder:

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 18.05.2001 KOM(2001) 266 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING om supplering af bilaget til Kommisssionens forordning (EF) nr. 1107/96 om registrering

Læs mere

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN

(Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN 7.6.2008 C 141/27 V (Udtalelser) ADMINISTRATIVE PROCEDURER KOMMISSIONEN Indkaldelse af forslag 2008 Kulturprogram (2007 2013) Gennemførelse af programaktionerne: flerårige samarbejdsprojekter, samarbejdsaktioner,

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 4 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Ny rapport fra Beskæftigelsesministeriet om kvinder og

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Østrig Tyskland Luxembourg Malta Danmark Tjekkiet Nederlandene Rumænien Storbritannien Estland Finland Sverige Belgien Ungarn Polen Frankrig Slovenien Litauen Italien Letland Bulgarien Irland Slovakiet

Læs mere

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten

Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Offentlig høring om den kommende brug af UHF-båndet til tv-transmission: Lamy-rapporten Fields marked with are mandatory. Felter med en skal udfyldes. 1 Deltagerens profil Jeg svarer som: Enkeltperson

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 12.12.2007 KOM(2007) 802 endelig 2007/0281 (CNS) Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr. 1234/2007 om en fælles markedsordning

Læs mere

Status over institutionernes behandling af forordningen om markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler

Status over institutionernes behandling af forordningen om markedsføringen af plantebeskyttelsesmidler Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 31. maj 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Status over institutionernes behandling af forordningen om markedsføringen

Læs mere

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen

Skiftedag i EU. EU - en kort introduktion til skiftedagen Skiftedag i EU EU - en kort introduktion til skiftedagen Et fælles europæisk energimarked, fælles europæiske løsninger på klimaudfordringer, fælles europæiske retningslinjer for statsstøtte, der skal forhindre

Læs mere

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6

- I pct. af ugen før ,3 100,1 101,1 101,5 100,1 99,5 - I pct. af samme uge sidste år 95,3 93,9 95,3 95,7 94,1 95,6 Priser og produktionstal for oksekød Nr. 02/17 11-01-17 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Slagtning = 8.600 stk. Notering = uændret Der ventes

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date

RESTREINT UE. Strasbourg, den COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date EUROPA- KOMMISSIONEN Strasbourg, den 1.7.2014 COM(2014) 447 final 2014/0208 (NLE) This document was downgraded/declassified Date 23.7.2014 Forslag til RÅDETS FORORDNING om ændring af forordning (EF) nr.

Læs mere

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger

Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Et overblik over reglerne i anprisningsforordningen om ernærings- og sundhedsanprisninger Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1924/2006 Udarbejdet af Fødevarestyrelsen, Ernæring Maj 2017 Formålet

Læs mere

Analyse 26. marts 2014

Analyse 26. marts 2014 26. marts 2014 Indvandrere fra østeuropæiske EUlande går mindst til læge Af Kristian Thor Jakobsen Som følge af EU udvidelsen har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen af personer fra de

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre?

DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? DIG og EU! Europa-Kommissionens politik for børns rettigheder Hvad drejer det sig om, og hvad kan du gøre? Plan arbejder på verdensplan for at opnå varige forbedringer for børn, der lever under fattige

Læs mere

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK

1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK 1 ALKOHOLFORBRUGET I DANMARK Afsnittet belyser alkoholsalget, grænsehandelen og alkoholforbruget i Danmark. Oplysningerne stammer fra: Danmarks Statistiks Statistikbank Skatteministeriets opgørelser om

Læs mere

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

University of Copenhagen. EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen University of Copenhagen EU-støtte i forhold til bruttofaktorindkomst Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi

Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Dansk Standard DS/EN 12597 1. udgave 2001-09-18 Bitumen og bituminøse bindemidler Terminologi Bitumen and bituminous binders Terminology DANSK STANDARD Danish Standards Association Kollegievej 6 DK-2920

Læs mere