BRANDVÆSEN. Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer"

Transkript

1 NR. 8 oktober 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted Brandvæsenet har ansvar for brandforebyggelse. Derfor skal bør brandfolk kunne undersøge brandsteder og hente erfaring om brandforløb og slukningsindsats. Foto: Beredskabscenter Aalborg Side 10-13

2 NR. 8 oktober ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til november 2009 er 26. oktober 2009 Indhold Leder: Tværfagligt samarbejde helt fra start Af Ole Nedahl, bestyrelsemedlem i FKB... side 3 NAVNE Eigil Dejgaard Knudsen, landsbrandinspektør på Grønland... side 4 FKB Staunstrup trækker sig som formand... side 5 Jesper Djurhuus ny formand... side 5 Kreds 3 Syddanmark... side 5 Ekstraordinær indsats... side 6 Ribe: Flot gave fra brandmændene... side 8 Støttepunkterne under lup... side 9 Støttepunkt Greve skal behandles på lige fod med andre... side 9 Brandstedsundersøgelser: Brandstedsundersøgelser bør være brandvæsenets pligt... side 10 Efterforskning i dag... side 11 FKBs oplæg til arbejdsgruppen om brandstedsundeersøgelser... side 12 SINE Kontrolrum kaos for 320 mio. kr... side 14 Hvor blev september releasen af?... side 14 AG KRAV... side 14 Fælleskommunal, sjællandsk vagtcentral i sigte... side 15 Roskilde Vagtcentral... side 15 Minimal-løsninger til seks kommuner... side 16 Vordingborg kigger langt efter tilvalgene... side 16 IBS er klar med certificerede positioner og status er... side 17 IHM-modeler delvis fremtidssikret... side 17 Indbyggede begrænsninger... side 18 Første Falck-beredskab på SINE... side 18 Regionerne reddet af EVA... side 19 Måske nyt kontrolrums-udbud... side 19 Regionerne styrker kontrol af kontrolrum... side 20 Vellykket politi-premiere på SINE... side 20 Virksomhedsberedskab Medarbejdere som aktiv brandsikring... side 21 DKV... side 21 Lederkursus i eget beredskab... side 22 Eget beredskab... side 22 Sælg budskabet under brandsyn... side 22 Internt beredskab slukkede på Christiansborg... side 23 El-kraftværk forvandles til multihøjhus med interaktiv brandcentral.. side 24 Århus Oliehavn Opgradering af beredskabet på Oliehavnen i Århus... side 26 Oliehavne... side 26 3 slukningssystemer... side 27 High volume pumps... side 29 Nye regler... side 29 Afghanistan: Døgnvagten varede tre og en halv måned.. side 30 Hvad skal en redder i Afghanistan?... side 32 Hvem sælger... side 34 2

3 Leder: Tværfagligt samarbejde helt fra start Alarmcentralen skal samle og koordinere i stedet for at sprede og opsplitte Uddannelsen af indsatsledere er kommet godt fra start, og begrebet tværfaglig ledelse indarbejdes i stadigt højere grad på skadestedet. Det giver anledning til at spørge, hvorfor det først er på skadestedet, vi skal handle tværfagligt? Det tværgående samarbejde skal da begynde allerede ved borgerens første kontakt med samfundets afhjælpende beredskab. Med andre ord: Det skal starte ved modtagelse af alarmen på Alarmcentralen. Sådan burde det være, men stik modsat er opsplitningen nu blevet fuldstændig. På alarmcentralen modtages alarmer til både politi, sundhed og brandvæsen, hvorefter den splittes ud til hver sin vagtcentral, og først på skadestedet samles de forskellige aktører igen i samarbejdets ånd. Vi skal have ændret alarmcentralen til at være andet end meldingsmodtagelse og videregivelse. Den skal være koordinerende, og den skal starte det tværfaglige samarbejde! Alarmcentralen skal være det koordinerende organ med overblik og kompetence til at styre det samlede beredskab selvfølgelig efter input fra de forskellige aktører og med bemanding fra de forskellige aktører. Alarmcentralen skal også være den naturlige forankring for den lokale, operative stab (KSN). På den måde vil man fra start til slut arbejde fælles med de samme informationer og det samme overblik i de samme systemer. Vi spilder megen god tid på at flytte informationer mellem alarmcentral, vagtcentral, indsatsledere, kommandostader (KST) og KSN m.fl. hver gang med risiko for tab af informationer eller endnu værre forvanskning af samme. Fælles forståelse For at kunne komme så langt skal vi: etablere en egentlig uddannelse af alarmcentralens personale, der gør den enkelte medarbejder i stand til at afsende den rette hjælp til borgeren uanset om der er behov for sundhed, politi, brandvæsen eller en kombination. Alarmcentralmedarbejderen skal kunne indgå i arbejdet på KSN. etablere en egentlig uddannelse af ledere fra både brandvæsen, politi og sundhed til at indgå i tværfaglige stabe. lave fælles beredskabsplaner på tværs af kommuner, regioner og politi, så ledere i stabe kan arbejde på tværs af organisationer. Ikke forstået sådan, at politimanden skal træffe sundhedsfaglige beslutninger, eller brandmanden skal styre en politiindsats men de skal kunne samarbejde tæt om det fælles mål. forstå, at vi laver en fælles indsats til gavn for borgeren, og ikke flere parallelt kørende indsatser. etablere fælles informations- og styringssystemer, der kan viderebringe de samme informationer helt op i NOSTen (den Nationale Operative Stab). Ole Nedahl medlem af bestyrelsen i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 3

4 navne Grønlands første landsbrandinspektør 49-årig udnævnt til national beredskabschef for fire meget store kommuner Eigil Dejgaard Knudsen, 49 år, er pr. 1. juni udnævnt til Grønlands første landsbrandinspektør. Det er en nyoprettet stilling, der svarer til en national beredskabschef, og den er placeret i en ligeledes ny Ejendoms- & Beredskabsstyrelse under Grønlands Selvstyre. I over halvdelen af de 26 år, Eigil Knudsen har været ansat inden for brand og redning, har han arbejdet i Grønland, og for ham er udnævnelsen et ønskejob med et af verdens flotteste arbejdsområder. Han stammer oprindelig fra Nordborg på Als og har ud over en teknisk uddannelse gennemført alle brand- og redningsuddannelser, siden han i 1983 begyndte som brandmand i Fredericia. Én gang Grønland, altid Grønland, lyder det fra Eigil Knudsen, der elsker det store land, hvor temperaturen om vinteren kan nå ned på minus 50 grader. Blot fire år senere blev Eigil Knudsen brandinspektør i Nanortalik i Sydgrønland, og efter en afstikker som beredskabschef i Nordborg vendte han tilbage til Nanortalik, nu som brandchef. De seneste to år har han været brandchef i Paamiut (Frederikshåb). Den nye Ejendoms- & Beredskabsstyrelse i Grønland har fire medarbejdere, hvis opgaver svarer til distriktsbrandinspektørernes i Danmarks Beredskabsstyrelse. 18 byer og 62 bygder Fra januar i år er der i Grønland gennemført en kommunesammenlægning til nu kun fire storkommuner, hvoraf de to nu er verdens største. I alt bor der i Grønland ca mennesker fordelt på 18 byer og 62 bygder. Hver kommune har en beredskabschef (koordinerende brandchef), mens byernes brandvæsener ledes af brandchefer/brandinspektører. I Grønnedal og Ivittuut (tidligere Ivigtut), hvor flådestationen ligger, varetager militæret brandslukningen, mens det i de andre byer er deltidsansatte brandfolk, der rykker ud fra kommunale brandstationer. Generelt er Grønland godt udstyret med slukningsmateriel, frigørelsesværktøj, miljøcontainere og redningsbåde. Det gælder også i bygderne, der med indbyggerantal fra 50 til 400 har materiel i forhold til deres størrelse og risici. Det samlede beredskab består af deltidsbrandfolk plus lufthavnenes brandberedskaber. Nøglebokse - Dobbelt Sikring & Godkendte Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen ledninger Patenteret - - Tlf:

5 FKB Staunstrup trækker sig som formand Formanden for FKB, Peter Staunstrup, er fratrådt sin stilling i Odense, og han har valgt også at træde ud af bestyrelsen. Peter Staunstrup har i den forbindelse sendt følgende til : Den 6. oktober 2009 fratrådte jeg min stilling som beredskabschef ved Odense kommune. Det skete som kulmination på længere tids uro omkring brandvæsenet og min person. Udover nogle rent faglige spørgsmål har pressen, bl.a. på grundlag af anonyme henvendelser, også formået at sætte spørgsmålstegn ved min personlige integritet, hvilket har været særdeles belastende for mig og min familie. Som en konsekvens af min fratræden har jeg anmodet bestyrelsen i FKB om at blive fritaget fra mit hverv som formand, som jeg har varetaget i godt 5 år. Det er med vemod, jeg har taget denne beslutning, men det kan ikke være anderledes. Formandsjobbet har været utroligt givende for mig personligt, og jeg håber også, at min indsats har været til gavn for de kommunale beredskaber og dermed for foreningens medlemmer. Jeg finder selv, at der er sat nogle vigtige spor, som har trukket foreningen i den rigtige retning og jeg vil gerne nævne flg. hovedområder: vore samarbejdsrelationer til de øvrige aktører på beredskabsområdet er gode og nære vores fagblad, Brandvæsen, er en værdig budbringer af vores holdninger og aktuelle nyheder vores tilgang til udfordringerne er præget af åbenhed, dialog, pragmatisme og stærk faglighed vi har fastholdt og videreudviklet årsmødet som det absolutte højdepunkt i den danske beredskabsverden Ansvaret bliver nu lagt på skuldrene af bestyrelsen, der med Jesper Djurhuus i spidsen som ny formand skal tegne fremtiden. Det er jeg tryg ved, og jeg ønsker jer al mulig held og lykke i det fremtidige arbejde. Tak til alle gode samarbejdsparter gennem tiden: Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Beredskabsforbundet og Falck. Og tak til alle jer andre, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med: Kredsformænd, gode kolleger og medlemmer, de nordiske kolleger, firmaet Larsen & Partnere og alle de mange andre, som jeg har haft relationer til. Lev vel og fremad påny! Peter Staunstrup Jesper Djurhuus ny formand 6 medlemmer af bestyrelsen frem til næste generalforsamling FKBs hidtidige næstformand, Jesper Djurhuus, har overtaget hvervet som formand efter Peter Staunstrup. Jesper Djurhuus er beredskabschef i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Derudover fortsætter bestyrelsen uændret med nu seks medlemmer frem til næste generalforsamling i august 2010, idet foreningen ikke opererer med suppleanter. Kreds 3 Syddanmark Torsdag den 5. november 2009 kl Fagteam Forebyggelse: Arrangement på Ndr. Boulevard 95 i Varde. Parkering på Laboratorievej 16. Tilmelding senest 30. oktober pr. mail til Jacob Christensen, Tønder. Dagens emne er lejlighedstilladelser ved større udendørsarrangementer. Sagsforløb, samarbejdspartnere og ansvarsfordeling. Nyt om navne omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Torsdag den 19. november 2009 kl Kredsmøde og generalforsamling på Vejle Brandstation, Norgesvej, Vejle. Send blot en mail med oplysninger til: 5

6 Kontorchef Susan Nissen var glad for at kunne overrække en redningsberedskabspris til Falck-holdet fra Stenløse, her repræsenteret ved en stolt stationsleder Michael Nyrand Pedersen. Ekstraordinær indsats 13 mand fra Egedal hædret Lille Kasper ville ikke have været i live i dag, hvis det ikke havde været for en ekstraordinær indsats i maj 2007 fra 13 mand fra Egedal Redningsberedskab, nærmere betegnet Falck i Stenløse. En heltemodig indsats, der den 2. oktober blev belønnet med Den Danske Redningsberedskabspris på kr. samt en statuette af kunstneren Vibeke Falk. Prisen blev indstiftet ved Falcks 100 års jubilæum i 2006 for at hædre en eller flere kolleger i redningsberedskabet for en særlig heltemodig og uselvisk indsats, og det var kontorchef Susan Nissen fra Forsvarsministeriet, der på vegne af forsvarsministeren overrakte den i Holmens Kirke. Hun roste holdet for dets kreative indsats, da det reddede den dengang kun to år gamle Kasper op ad en brønd: Statuettens titel er meget rammende: Grib livet!. Det er jo netop dét, som arbejdet i redningsberedskabet handler om. Om ikke dagligt så meget ofte sætter folk i redningsberedskabet deres liv på spil for at redde personer, hvis liv er i fare. Man kan derfor sige, at I griber livet for de personer, der ellers er ved at miste det i ulykker og katastrofer. Det var præcis hvad I gjorde, da I fik reddet den lille dreng op af brønden. 3 meter dyb brønd Og Kaspers liv var virkelig i fare, da han faldt i en tre meter dyb brønd med en diameter på blot 40 cm. Da han blev fundet, nåede vandet ham til lige under hagen, og det var ikke muligt at nå drengen med hverken mandskab eller værktøj. Mens der blev etableret ilttilførsel, og vandet blev holdt i ave med en håndpumpe, blev der gravet et parallelt hul, hvorfra man til sidst kunne grave vinkelret ind og save hul i brønden. Alt i alt en utrolig redningsaktion i kamp med tiden. KraKs vægkort - dækker hele danmark Røjborgvej EVEJ E20 Hindsgavl Slot Store ovløkke 60 KOLDING LANDEVEJ BATTERIPLANTAGE Galsklintvej F ænø vej Skansevej Snaremosevej 161 Hindsgavl Allé Gl. Færgevej ØKSENRADE SKOV Kro ager TEGLGÅRDS BUGT FÆN Ø S U ND Hesselmose Skov SNOGHØJ ØSTJYSKE MOTORVEJ Færgevej 28 vej Snoghøjvej FÆNØ 59 E20 S N Æ V R I N G E N Kon gebrovej Lyn gs- Hessgade Teglgårdsvej Kystvejen Højgårdvej Vestre Hougvej Nyh avev e Lyngsoddevej Ø. Hougvej j LILLEBÆLTSBROEN BROVEJ E N Færøvej Odensevej IDRÆTSPLADS Læsøvej Strandvejen SKRILLINGE Søl Vandværksvej Ø. Hougvej Staurbyskovvej VESTER- GADE STAURBY SKOV Salg af vægkort i alle størrelser og udsnit. Hør mere om dine muligheder for at skræddersy dit eget kortudsnit. Kontakt Ole Boysen på tlf eller Eniro Danmark A/S. Sydmarken 44A Søborg. Strib up Strandvejen Skovsvinget Fynsvej Røjlemosevej STRIB LA NDEVE J Hyllehøjvej Ny Billeshavevej JYLLANDSVEJ 58 BOGENSEVEJ Kongebroskoven MIDDELFART Krybeskov Mathildeplantage Julieplantage VAND- VÆRKSVEJ ASSENSVEJ Ulvsbjergvej Svenstrup Bill Abelonelundv Staurbyvej Adlerhusvej Oddevejen Havnegeade HOVEDVEJEN vej Bille Røjle Stau F Kirke j ester- Overrækkelsen af redningsberedskabsprisen fandt sted i forbindelse med den årlige kransenedlægning ved mindestenen for de brand- og redningsfolk, har mistet livet i tjenesten. Kransen blev lagt af Allan Søgaard Larsen, mens Ejgil Bank Olesen, provst ved Holmens Kirke, og Peter Staunstrup, formand for FKB, ser på. 6

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 Flot gave fra brandmændene i Ribe Samlede kr. ind til ny redningsbåd. Den gamle var ikke sødygtig i bølger over 30 cm Den frivillige tradition blomstrer på sin helt egen måde i Esbjerg, hvor Brandmandsforeningen har indsamlet kr. til en ny redningsbåd og foræret den til kommunen. Foreningen gik selv i spidsen med kr., og derefter tog det blot en måned at indsamle resten af pengene hos det lokale erhvervsliv. Hidtil har Falck haft ansvaret for redning i kystnære områder, søer og åer i den gamle Ribe Kommune, og da Esbjerg Kommune ved årsskiftet overtog dette ansvar, fulgte en 30 år gammel redningsbåd med. Efterfølgende var brandmændene i Ribe på kursus hos EUC-Vest, og da de prøvede redningsbåden i Esbjerg Havn, dumpede den med glans: Den var ikke særlig sødygtig ved bølger over 30 cm, fortæller brandinspektør Kjeld Tauman, der er formand for Ribe Brandmandsforening. På generalforsamlingen i april besluttede foreningen derfor at samle ind til en ny redningsbåd, en Falcon 500 i Falck-udgave til kr. Først spyttede foreningen selv kr. i kassen, og da målet var nået, stoppede indsamlingen, selv om man ikke havde nået at spørge alle. For, som Kjeld Tauman siger: Vi skal være troværdige og kun samle dét ind, som vi har brug for. Særlig tradition Også tidligere har Ribes Ribe Esbjerg Kommune Ribe kommune med indbyggere blev 2007 lagt sammen med Bramming og Esbjerg til Ny Esbjerg Kommune. Ribe har siden beholdt sit kommunale brandvæsen, mens Bramming fortsatte med Falck. I Esbjerg er der begge dele, idet Falck sørger for et minuts udrykninger, og de kommunale deltidsbrandmænd for fem minutters beredskabet. erhvervsliv været usædvanlig positiv over for beredskabet. Fx har det givet til to hjertestartere, samt for nogle år siden kr. til frigørelsesværktøj. Modsat er der også stor hjælpsomhed fra beredskabets side, idet Ribes 40 frivillige er med, når handelsstandsforeningen skal have opsat lamper eller scene til en byfest. Og de kr., som de årligt selv tjener ved frivilligt arbejde, går i en fælles kasse sammen med alt, hvad de 18 deltidsbrandmænd får ind ved brandvagter. På den måde er der altid et grundlag for aktiviteter eller som nu en gave. Stolt beredskabschef Esbjerg Kommune har slet ikke været indblandet i indsamlingen. Brandmændene kunne godt fornemme, at der næppe ville være stemning for en bevilling til en ny redningsbåd, men det hindrer ikke, at beredskabschef Niels Hejslet er både glad for og også stolt over, at der kan tages sådan et initiativ. De større redningsbåde fra Esbjerg kan ikke sejle i vadehavsområdet eller op ad Ribe Å, så Ribe kan ikke undvære en redningsbåd, der nu er udskiftet med denne fem meter lange Falcon, der har en 50 hk Yamaha motor, samt agterbøjle med lanterner og radarreflektor. Foto: Mikkel Berg. 8

9 Støttepunkterne under lup Nu kommer den risikobaserede analyse af niveau 2 beredskabet De kommunale støttepunkter også kaldet niveau 2 beredskabet bliver de næste par måneder underkastet en risikobaseret analyse. Indsamling af materiale til analysen foregår her i oktober, hvor de ni støttepunkt-kommuner hver indkalder til et stormøde for de kommuner, de skal servicere, samt for det lokale statslige beredskabscenter. På disse møder vil man finde frem til, hvilke særlige risici/scenarier, de enkelte kommuner forestiller sig, at de behøver hjælp til fra støttepunktet. Disse risici skrives ind i sammenlignelige skemaer, der senest den 2. november skal afleveres til Beredskabsstyrelsen, der fungerer som sekretariat. Næste fase bliver en stribe møder i en 5-mands arbejdsgruppe, der får ansvaret for den endelige rapport. I arbejdsgruppen er FKB repræsenteret af beredskabsinspektør Jan Nedza, Aalborg, mens beredskabschef Ole Borch, Vejle, repræsenterer KL. Herudover har Beredskabsforbundet et medlem og Beredskabsstyrelsen to medlemmer i arbejdsgruppen. Sluttelig skal rapporten afleveres til Forsvarsministeriet inden nytår. Samme ramme Analysen er en direkte opfølgning på sidste års AG DIMSUN rapport om dimensionering af det statslige redningsberedskab. Denne rapport anbefalede, at placering af og materiellet på de kommunale støttepunkter blev nærmere belyst gennem en risikoanalyse. AG DIMSUN rapporten har taget hul på debatten ved at foreslå, at det kommunale støttepunkt i Greve flyttes til det statslige frivilligcenter i Hedehusene, og at støttepunktet i Fredericia flyttes til Hjørring. Disse forslag indgår ikke direkte i den nye analyse, men selvfølgelig indirekte, fordi alle støttepunkternes placering undersøges. I dag er støttepunkterne placeret med udgangspunkt i, at assistancen herfra skal kunne nå frem overalt inden for ca. 1 time. Formålet med den risikoanalyse som arbejdsgruppen skal gennemføre, er en vurdering af placeringen af støttepunkterne ud fra risici frem for alene det tidsmæssige aspekt. Tilsvarende har det været fremme, at støttepunkterne ikke længere behøver tankvogne, og at pengene så kan bruges til andet materiel. En af mulighederne i analysen er, at støttepunkterne ikke længere behøver ens materiel, men at materiellet tilpasses det enkelte områdes risici og behov, oplyser brigadechef Peter Wehler, Beredskabsstyrelsen, der er arbejdsgruppens formand. Arbejdsgruppens forslag skal i henhold til opdraget fra Forsvarsministeriet holdes inden for den nugældende økonomiske ramme for de kommunale støttepunkter. Støttepunkt Greve skal behandles på lige fod med landets øvrige støttepunkter Tilfredshed med analyse af niveau 2 beredskabet Vi er meget tilfredse med, at støttepunkterne nu bliver analyseret på ens vilkår, lyder det fra Greves beredskabschef Jan Funk Nielsen, der nødigt vil miste sit støttepunkt. Ikke alene er støttepunktet omdrejningspunkt for et hold engagerede frivillige under Greves beredskab. Geografisk ligger Greve også bedre i forhold til fx motorvejsnettet i hele dækningsområdet, end Hedehusene gør, mener han. Jan Funk Nielsen gør desuden opmærksom på det økonomiske aspekt, idet en flytning af støttepunktet vil betyde en hel del bygningsmæssige ændringer i Hedehusene, hvor der bl.a. skal bygges garager. En flytning af Støttepunkt Greve til Hedehusene giver ikke et bedre assistanceberedskab i hovedstadsområdet tværtimod. Som et sidste argument for at beholde støttepunktet i Greve understreger han, at en indsatsstyrke i Greve på 30 veluddannede mænd/kvinder, der er vant til at komme på skadesteder, ikke kan sammenlignes med 300 i den frivillige indsatsstyrke (DFI) i Hedehusene, som aldrig vil få samme erfaring. Lad dog Greve beholde sit støttepunkt med redningsvogn, behandlingsplads og lys/ luft samt evt. ny pumpekapacitet til indsættelse i forbindelse med oversvømmelser, mens Hedehusene kan overtage de mandskabstunge opgaver som fx rensekapacitet i forbindelse med CBRN-hændelser, eller oprensning i forbindelse med kemikalier, der skyller i land på kysten, som de frivillige kan blive specialister i. Lad os hver især gøre det, vi er bedst til, og derved sikre, at tandhjulene i det enstrengede beredskab hænger bedst muligt sammen, siger Jan Funk Nielsen. 9

10 brandstedsundersøgelser Når halmbranden er slukket, er brandvæsenets arbejde slut, for efterfølgende har brandfolkene i dag ingen beføjelse til at lede efter brandårsagen eller til at undersøge, om branden kunne have været begrænset. Foto: Karsten H. Petersen/Fotoforalle. Brandstedsundersøgelser bør være brandvæsenets pligt Brandvæsenets brandstedsundersøgelser kunne bibringe mange erfaringer Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg Hvor kunne vi dog blive klogere på det forebyggende område, hvis brandvæsenet lavede nogle grundige brandstedsundersøgelser, så hvorfor laver vi ikke disse undersøgelser? Ja, det er der flere grunde til, og ikke at begrundelserne er acceptable, men ikke desto mindre er de årsag til, at man hellere laver skalaforsøg for at finde svarene end bruger de erfaringer, som virkeligheden bringer os. Hvad er så hindringerne? Først skal vi have lovhjemmel til at undersøge et skadested, efter vi har slukket branden. Det er jo som regel på privat ejendom. Dernæst skal vi selvfølgelig overbevise vores nærmeste samarbejdspartner politiet om, at vi ikke er på strandhugst efter deres arbejde. Så skal vi have organiseret arbejdet, så den rette kompetence er til stede til at udføre opgaven. Og endelig skal vi have en fælles og troværdig database at indberette til. Processen bremset Foreningen af Kommunale Beredskabschefer tog i 2006 initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe for at afklare disse forhold. For at få så bred en accept og så stor en viden som muligt inviterede vi alle relevante parter. Det var Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Forsikring og Pension, Dansk 10

11 brandstedsundersøgelser Brand- og Sikringsteknisk Institut, Kommunernes Landsforening og FKB varetog formandsposten. Altså tunge drenge, som burde kunne få ting til at ske. Vi nåede langt i arbejdet og manglede stort set kun økonomien, som efter aftale skulle være det sidste og ikke det, som skulle stoppe processen, men så blev projektet til vores overraskelse bremset af centrale myndigheder. Vi tager ikke politiets arbejde For at der ikke skal være tvivl om, hvad formålet med brandstedsundersøgelser er, skal jeg kort ridse op, at brandstedsundersøgelser ikke er brandefterforskning, som er politiets opgave. Altså den kriminelle del overlader vi til politiet! Vi ønsker derimod at uddrage alle de brand- og Efterforskning i dag Brandvæsenet slukker ca brande om året. Kun omkring af disse brande efterforskes. Forsikringsselskaberne behandler ca brandsager om året uden brandvæsenets medvirken. beredskabsmæssige erfaringer, hændelsen kan give. Dette alene for at få erfaring i at kunne forebygge endnu bedre og for at blive endnu bedre til vores slukningsarbejde. Ser vi på landene i det meste af verden, så har brandvæsenet ikke alene en ret til at undersøge, men også pligt. Erfaringer vedrørende brand må siges at være størst hos den myndighed, som forestår og udfører såvel brandforebyggelse som brandslukning, så må man da sige, at de lande som ikke udnytter det, ikke handler hensigtsmæssigt. Ny arbejdsgruppe Derfor har FKB besluttet at gøre endnu et forsøg og nedsætter en ny arbejdsgruppe, som vi forsøger at sammensætte lige så bredt som tidligere, med samme interessenter og med 3-4 FKBrepræsentanter fra forskellige kredse. Formålet med den nye arbejdsgruppe er at nå de mål, som ikke lykkedes tidligere. Flere har i forvejen tilkendegivet, at vi bør forsøge igen, også som en del af det positive samarbejde, brandvæsenerne i forvejen har med politiet. Og lad mig understrege, at vores brandtekniske undersøgelser selvfølgelig skal foretages, så de ikke hindrer kriminaltekniske undersøgelser. Redningsberedskabets fremtidige, nye opgave ved brand skal alene være en brandteknisk undersøgelse med det formål at indhøste Fortsættes side 13 Dansk kvalitet, dansk produktion...din sikkerhed Mød os til FKBs årsmøde brandpunkt

12 brandstedsundersøgelser FKBs oplæg til arbejdsgruppen om brandstedsundersøgelser Kommissorium: Med henblik på at udarbejde en vejledning vedrørende samarbejdet i brandstedsundersøgelser nedsættes en arbejdsgruppe således, at brandårsag, brandforløb, indsatsløsninger m.v. kan opsamles og registreres, og viden kan formidles til fælles gavn. Erfaringsmaterialet gøres tilgængelig for såvel politi som for redningsberedskab og gøres anvendeligt i såvel det forebyggende arbejde som i det afhjælpende Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg Den brandtekniske brandstedsundersøgelse skal forsøge med de muligheder, redningsberedskabet har, at klarlægge, hvordan branden er opstået, og hvordan den evt. kunne have været forhindret: Hvordan forløb branden, og hvorfor forløb den, som den gjorde? I hvilke materialer var branden startet, og hvad brændte? Fulgte konstruktioner, indretning og brug de gældende forskrifter? Hvad gjorde brandvæsenet og med hvilken effekt? Kunne efterfølgende erfaring pege på en bedre løsning end den valgte? Hvordan påvirkede brandvæsenets indsats brandforløbet? Hvordan indgik alarmen, og hvordan lød meldingen? Hvad var responstiden, og havde den evt. indflydelse på brandforløbet? Hvor var initialbranden, og hvor længe havde branden forløbet forud for brandvæsenets ankomst? Havde andre gjort indsats mod branden forud for brandvæsenets ankomst? Hvor lang tid efter brandvæsenets ankomst gik der, før branden var slukket, og hvor længe tog efterslukningen. Hvilket slukningsmiddel blev anvendt og i hvor stor mængde? Iværksattes følgeskadebegrænsninger, og i givet fald hvilke og hvornår? Hvad blev der gjort for miljøet på skadestedet efter brandslukningen? Hvad siger loven? I henhold til Beredskabslovens 23 skal redningsberedskabet så vidt muligt sikre brandstedet for evt. efterforskning. Redningsberedskabet har, som reglerne er i dag, pligt til at visitere det videre forløb efter branden. På baggrund af det brandbillede, der er på skadestedet, skal indsatsleder brand meddele politiet, om det vurderes, at der er foretaget ildspåsættelse, eller om det er et hændeligt forløb. Brandstedsundersøgelsen er således inddelt i to faser: A) Visitering, som indsatsleder brand er ansvarlig for, gerne i samarbejde med politiet, og B) Brandstedsundersøgelse. Visiteringen kan herefter falde ud i to typer brande: 1) Ulovlighedsbrand, forsætlig/uagtsom overtrædelse af en særlov, der i givet fald medfører en politimæssig behandling, hvor redningsberedskabet alene indhenter oplysninger i samarbejde med politiet for registrering af brandtekniske forhold i forebyggelsesøjemed. 2) Alle øvrige brande vil være hændelsesbrande, der alene undersøges for brandtekniske forhold til erfaringsopsamling. Dette vil være en redningsberedskabsmæssig opgave og gerne i samarbejde med politiet. Som forholdene er nu, kan redningsberedskabet alene foretage denne registrering, indtil redningsberedskabets indsats er slut. Denne definition af sluttidspunkt for redningsberedskabets indsats skal juridisk klarlægges mere præcist, så redningsberedskabet gives mulighed for at udføre registreringen. Hvilke brande? Det vil nok ikke være formålstjenligt at undersøge alle brande, hvortil brandvæsenet er alarmeret, hvorfor arbejdsgruppen skal klarlægge følgende: Hvilke brande skal undersøges? Hvem iværksætter? Hvem medvirker? Skal der etableres en selvstændig database? Skal der være en skabelon for standard-oplysninger som minimums-indberetning? Skal der aftales kategorier af brande? Hvordan offentliggøres resultater? Kompetence Det forudsættes, at lovgivningen tilrettes, så redningsberedskabet får hjemmel til at foretage disse undersøgelser, og der skal også gives den nødvendige, faglige kompetence. Det skal bemærkes, at lovgivningen i Sverige anfører, at redningsberedskabet skal undersøge brandårsager samt, at hvis det nægtes adgang, kan denne skaffes via politiet. Der kunne tænkes tre niveauer ind i organiseringen. Uddannelsen kunne omfatte alle indsatsledere og ikke mindst udpegede, regionale specialister. 12

13 brandstedsundersøgelser På landsplan vil gruppen af indsatsledere andrage ca. 300, der kunne gives et 3-dages kursus. Fremadrettet kunne det blive en del af indsatslederuddannelsen at lære at visitere og undersøge de regulære udpegede hændelsesbrande og at undersøge hændelsesbrande med større interesse. For øvrige brande kunne der på landsplan tænkes uddannet ca. 20 fælleskommunale brandspecialister. Disse kan være indsatsledere med en mere teoretisk tilgang, fx brandingeniører eller lignende. På længere sigt kunne det være et mål, at alle indsatsledere har gennemgået uddannelsen som brandteknisk byggesagsbehandler. For at sikre tilstrækkelig kompetence på området, også hvis det er en holdleder med udvidet taktisk beføjelse, der forestår brandslukningen, skal ansvaret for undersøgelsen præciseres som et kommunalt ansvar. Kommunen må så sikre tilstrækkelig kompetence til opgaven. Undersøgelse af hændelser med national interesse bør udføres af det nedsatte evalueringsinstitut under Beredskabsstyrelsen. Behandling af de indsamlede data ville være en naturlig opgave for Beredskabsstyrelsen via en udvidelse af ODIN. Arbejdsgruppens indsatsområder Arbejdsgruppen skal således udvikle løsninger på områderne Lovgrundlag Organisering Uddannelse Erfaringsopsamling og samarbejde Økonomi Arbejdsgruppen tænkes opstartet i efteråret/vinteren 2009 og skal være klar med forslag, så det kan indgå i det kommende beredskabsforlig. Brandforebyggelse hører nøje sammen med viden om brandes udvikling i forskellige materialer og anlæg. Her en indsats fra brand i et korntørringsanlæg. Foto: Bent Tindahl Pedersen. Fortsat fra side 11 al den erfaring af hændelsen, som er muligt. Der er således tale om et nyt tiltag, som redningsberedskabet skal tildeles faglig kompetence til at udføre korrekt og meget gerne i samarbejde med politiet, uanset om skadestedet efterforskes for en kriminel handling eller ej. Redningsberedskabets undersøgelser har alene en målsætning om at klarlægge en mulig brandårsag, brandforløb, samt virkningen af vores indsats. Det gælder også ved hændelsesbrande, som ikke efterforskes politimæssig. Målet bør være at indsamle oplysninger af forebyggelsesmæssige hensyn samtidig med den øvrige statistik. Både i planlægning og ved indsats fokuserer hele vores beredskab på risici, men først og fremmest i den operative indsats. Nu er det tid til at styrke den forebyggende indsats, og det bør ske i den nye, politiske aftale om beredskabets fremtidige virke og vilkår, som fastlægges i det nye Beredskabsforlig. Skal forebyggelse virke, er det nødvendig konsekvent at indsamle erfaringer, som systematiseres i forhold til både materialer, anvendelse, adfærd, indsatsforløb og indsatsmetoder. På de fleste skadesteder og ved de fleste ulykker kan vi samarbejde om at opsamle denne læring, også selv om vi måtte gøre det med forskellige formål og efter forskellige metoder. DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: AUTOTEC BEREDSKAB INDSATSLEDER VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. 13

14 sine Mens vi venter på Terma I Kontrolrum kaos for 320 mio. kr. Kaos er et mildt udtryk for kontrolrums-delen af SINEprojektet. Frustrationer hos brugerne er for længst afløst af apati, og mens alle venter på Terma, samler vagtcentralerne støv. Den 1. april 2008 skulle Terma have leveret basisversionen af et kontrolrum til pilot-projektet. Efter et par måneders tilretning skulle det have været godkendt den 1. juni. Kontrolrummet er leveret, men det er aldrig godkendt. Intet virker, og på vagtcentralerne samler det fine IT-udstyr støv. Eksempelvis fik Guldborgsund indrettet en ny vagtcentral med hæve-sænke skriveborde, skærme, PC er og antenner. Alt er færdigt blot mangler Termas software til at putte ind i computerne. Uvished En gang om ugen mødes Termadirektør Peter Deichmann med vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt. I over et år har de genforhandlet den oprindelige kontrakt og ikke mindst en ny tidsplan, og imens er projektet nærmest gået i stå. Terma er for længst holdt op med at love noget, og ingen aner, om Terma vil eller kan opfylde sin del af kontrakten til 320 mio. kr. Mens de kommunale redningsberedskaber stort set kan klare sig med det gamle, analoge udstyr, må regionerne nu leje udstyr hos Falck til at disponere ambulancer. Endnu værre er det hos politiet, der desperat forsøger at finde midlertidige løsninger, tilsyneladende uden hjælp fra Terma. Det gælder fx hos Politiet i Næstved, der som en del af pilot-projektet har fået et basiskontrolrum. Nu er alle tilvalg pillet af, mens man forsøger at få kontrolrummet op i omdrejninger. Nok en gang om ugen går kontrolrummet i baglås. Den ene dag kan man ikke kalde biler, den næste kan der ikke modtages opkald, og da systemet er en del af det sovende pilot-projekt, er der ingen servicekontrakt med Terma. Ergo må politiets egne teknikere finde løsninger. Politiet har derfor ingen planer om at skrotte de gamle, analoge Thor-radioer som backup for SINE-radioerne. Skuffelse Flere af de personer, der i sin tid var med til at pege på Terma som leverandør af kontrolrum til SINE, udtrykker i dag voldsom skuffelse over, at Terma intet færdigt har leveret. De har skuffet på alle parametre, hedder det. Terma ønsker ikke at kommentere situationen ud over, at de afventer en ny tids- og leveranceplan for, hvad der skal leveres hvornår. Hvornår en ny aftale med SINE-sekretariatet kan være klar, aner ingen, men måske vil man teste en ny version af kontrolrummet til foråret, forlyder det uofficielt. Løs kontrakt Tilsyneladende er Termas kontrakt med Staten om at levere kontrolrumssoftware til SINE-projektet så løs, at den hele tiden skal fortolkes. Med en strammere kontrakt havde man måske undgået den lange dialog mellem Terma og SINE-sekretariatet om detaljer. SINE er et omfattende projekt med stor betydning for mange mennesker landet over, og derfor er det vigtigt at gå grundigt til værks. Det tager tid, lyder det fra Termas Peter Deichmann! Mens vi venter på Terma II Hvor blev september releasen af? I november 2008 meldte Terma ud, at de sidste tilvalg være ville være klar til test i pilotforsøget senest 1. september 2009 med forventet endelig aflevering den 1. november. Selv om tidsplanen ikke var underskrevet, holder den 100 %, og der er ingen tvivl om, at Terma vil kunne opfylde den, lovede Termas daværende projektleder, Michael Lentge Andersen, der havde det overordnede ansvar på området. Terma har aldrig trukket tidsplanen tilbage, og den lå også til grund for det møde, som Arbejdsgruppe KRAV RGN SJ holdt den 2. juni hos Terma i Herlev for bl.a. at få demonstreret de seneste tilvalg og Termas testsite. Næste møde i KRAV blev holdt 14. september i Vordingborg, hvor beredskabscheferne forventede at få demonstreret alle ni tilvalg. Mødet blev holdt uden demonstration. Ikke et eneste tilvalg er fuldt implementeret i pilotdriften i Vordingborg, og der foreligger ingen oplysninger om, hvornår de måtte komme. AG KRAV AG KRAV RGN SJ er nedsat af ti sjællandske kommuner, der arbejder for en fælles vagtcentral. Forkortelsen står for Den Tværkommunale arbejdsgruppe vedrørende etablering af en fælles døgnbemandet vagtcentral i Region Sjælland. Arbejdsgruppen skal udarbejde oplæg til en model for etablering af en fælles døgnbemandet SINE vagtcentralløsning for kommunerne; Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe, Vor dingborg, Lolland, Guldborgsund, Roskilde og Næstved. Vagtcentralen skal være skalerbar og kunne betjene alle 17 kommuner i Region Sjælland, hvis de med tiden ønsker at komme med i samarbejdet. Valg af serviceleverandør skal ske ved udbud når teknik, organisation mv. er på plads. Beredskabschef i Greve, Jan Funk Nielsen er formand for arbejdsgruppen. 14

15 sine Mens vi venter på Terma III Fælleskommunal, sjællandsk vagtcentral i sigte Ti sjællandske kommuner har startet en proces, der efter al sandsynlighed vil munde ud i en fælleskommunal organisation, som skal stå for at drive vagtcentral for beredskabet. Den fælleskommunale vagtcentralløsning skal etableres som et shared service center og skal være skalérbar, så den om nødvendigt kan rumme alle regionens 17 kommuner. I første omgang gælder det om at finde den rigtige samarbejdsform. Hvad vagtcentralen skal kunne, og hvor den skal ligge, kommer i anden række. Tre af de ti kommuner, Roskilde, Næstved og Vordingborg har i dag døgnbemandede vagtcentraler, og i samarbejdets første fase vil disse tre forsøge at danne én fælles vagtcentral, der skal stå færdig inden udgangen af juni Datoen er vigtig, for vagtcentralen skal kunne servicere Faxe Brandvæsen, der på det tidspunkt vil stå uden vagtcentralservice. Beredskabschef Jan Funk Nielsen i Greve, understreger i den forbindelse, at vagtcentralen kun er midlertidig, men hvis denne fuldskala øvelse med én vagtcentral for fire kommuner lykkes, og økonomien ikke viser tænder, er man klar til fase to. Samarbejde Samarbejdet tager udgangspunkt i en KKR beslutning og i en fælles, kommunal ambition om at danne en helhedsorienteret vagtcentralløsning. Den fælles vagtcentral skal fungere på det horisontale plan inden for kommunen i samarbejde med de øvrige kommunale serviceområder, samt på det vertikale plan som Roskilde Roskildes vagtcentral disponerer i dag ambulancer, og seks mand fra vagtcentralen flytter med, når Region Sjælland den 1. februar 2010 tager egen vagtcentral i brug på Slagelse Sygehus (foreløbig med Falcks udstyr). Roskilde skal stadig disponere eget brandvæsen og en hel del øvrige kommunale aktiviteter, men vil stadig have plads til overs til en forsøgs-vagtcentral. Endnu er intet aftalt, men Roskilde vil være et godt bud på en foreløbig placering af en fælles, foreløbig vagtcentral. en professionel samarbejdspartner i forhold til de regionale og statslige beredskabsaktører. Organisation De ti kommuner skal danne en organisation, der overordnet set skal have ansvaret for etablering og drift af den fælles vagtcentral. Organisationen skal stå for et udbud af den endelige vagtcentral, herunder for udarbejdelse af en kravspecifikation, udbudsstyring, evaluering af tilbud mv. Organisationen kunne passende bestå af et repræsentantskab af kommunernes beredskabschefer i et ligeværdigt samarbejde, samt af en bestyrelse med deltagelse af fx næstformanden for K17. Der vil blive tale om et forpligtende samarbejde med løbende tilmelding, idet nogle kommuner vil kunne kobles på lige fra begyndelsen, mens andre først kan komme med, når deres nuværende kontrakter med Falck udløber. Ligeledes skal der aftales, hvordan andre af regionens kommuner kan koble sig på, og hvordan en kommune kan melde sig ud igen. Politisk pause I forhold til, at der er kommunalvalg i november, kan der ikke tages politiske beslutninger om organisationen i øjeblikket, men naturligvis skal hele køreplanen og ikke mindst organisationen have politisk opbakning i Region Sjællands kommunaldirektør-samarbejde, K-17, i det kommunale kontaktråd, KKR, og til sidst i de lokale byråd. Udbud Fase 3 er selve udbuddet, og her forventes det, at den midlertidige vagtcentral vil byde ind som serviceleverandør. Den geografiske placering af vagtcentralen har ikke stor betydning, men der vil formentlig blive stillet nogle fysiske krav til sikkerheden omkring vagtcentralen. Økonomiske forventninger Hvad en fælles vagtcentral vil koste i investering og drift, kan der kun gættes på, men umiddelbart forventer de sjællandske kommuner, at der vil være en række stordriftsfordele forbundet med den fælles drift, om ikke andet så på bemandingen. Roskilde, Næstved og Vordingborg har tilsammen 17 medarbejdere på deres døgnbemandede vagtcentraler, og selv om en fælles vagtcentral skal dække et større geografisk område, vil man indledningsvis kunne klare sig med færre folk. Ud fra de listepriser, som SINE-sekretariatet har udsendt, vil et Terma kontrolrum med alle tilvalg kunne anskaffes for kr., hvortil kommer knap kr. om måneden i licenser. Hertil husleje, forbrugsafgifter, bemanding mv. I en rapport til SINE sekretariatet har analysefirmaet Gartner beregnet, at det koster omkring 4-5 millioner at etablere vagtcentralen og rundt regnet det samme i årlige driftsomkostninger, hvis alle Regionens 17 kommuner tilslutter sig. 15

16 sine Minimal-løsninger til seks kommuner Ingen grund til at forhaste sig med dyr, sjællandsk vagtcentral De seks sjællandske kommuner, der har valgt indtil videre ikke at deltage i forberedelserne til en stor, fælles vagtcentral, har valgt den mindste og billigste løsning for opkobling på SINE-nettet. Kommunerne føler ikke i øjeblikket et behov for et dybt engagement i SINE-kontrolrum, og ønsker at afvente SINE-sekretariatets vejledning for kontrolrum. Alle seks kommuner, Lejre, Odsherred, Holbæk, Ringsted, Sorø og Slagelse, har i dag ubemandede Com4500 kontrolrum fra IHM, og tanken er, at disse bliver koblet på SINE-nettet med et datakabel til en SINE-godkendt bordterminal. Forventet pris: kr. Via bordterminalen vil man modtage statusmeldinger fra køretøjer over SINE-radioen og ind i Com4500, fortæller beredskabsinspektør Henrik Vibits, der er Slagelses ansvarlige for radiokommunikationen: I princippet vil vi dermed kunne mindst det samme som i dag, blot med en bedre dækning. Desuden vil vi kunne kommunikere med andre SINE-radioer og formentlig snart have tværgående kommunikation på skadesteder. Oven i førnævnte pris kan så komme nogle individuelle udgifter til det enkelte kontrolrum afhængig af lokale behov. Fx ønsker Slagelse Brandvæsen at benytte SINEterminalerne til alarmering af den vagthavende indsatsleder og servicevagt, fordi den nuværende pager ikke dækker i hele kommunen. Denne del skulle gerne kunne køre inden årets udgang. De fleste af de seks kommuner har indkøbt SINE-terminaler, og Slagelse planlægger at bestille her i oktober. Over tre år bliver der behov for 90 terminaler. Løsning i 3 år Henrik Vibits regner med, at denne løsning vil kunne holde i mindst tre år. Tidligst i midten af 2010 venter han, at alle Termas tilvalg til SINE-kontrolrummet vil være klar, og når de derefter er afprøvet og godkendt, skal regioner og politi have installeret kontrolrum. Først når systemet fungerer her, vil man begynde at udrulle den færdige løsning til de kommunale beredskaber, og så lyder 2012 ikke urealistisk for implementering, siger Henrik Vibits. Vordingborg kigger langt efter tilvalgene Forventer tidligst samlet pilottest i foråret 2010 Termas kontrolrum hos Vordingborg Brandvæsen kan ikke bruges til ret meget. Foreløbig er kun basisløsningen sat op, så man har radioforbindelse til egne terminaler, og så man kan tale med politiets kontrolrum. Desuden kan man oprette lokale talegrupper (patche) på et skadested, hvis man ikke lige ønsker at benytte et skadestedssæt. Men kun inden for egen VPN, dvs. inden for redningsberedskaber. Sådan har det været i et halvt år, mens Termas teknikere prøver at få tilvalg-1 til at virke. Det er det, der omfatter opgave- og ressourcestyring, herunder statusmeldinger og positionering, fortæller beredskabsmester Brian Larsen. Tilvalg-1 er installeret, men dumpede stort ved den første test, og Terma har ikke siden forsøgt at få det godkendt ved en ny test. Tilvalg-3 og tilvalg-9 er muligvis også lagt ind, men Terma har end ikke undervist i brugen af dem, så de kan ikke testes, forklarer Brian Larsen. Disse to tilvalg omfatter vagtplanlægning til opgaveog ressourcestyring, samt rapportering og efterbehandling i forbindelse med opgaveog ressourcestyring. Han forventer ikke, at der kan foretages en samlet pilottest før tidligst i foråret Passer ikke til brugerne Problemet er, at vi har fået en standardløsning, som ikke passer til nogen. Det er sikkert et udmærket styresystem, som Terma har leveret, og det kan formentlig mere, end vi har brug for, men også noget andet, end vi har brug for. Det er ikke målrettet brugerne. Dertil kommer forsinkelsen. Meningen er fx, at tilvalg-5 skal modtage alle alarmer, både fra 112-alarmcentralen og almindelige ABA-brandalarmer, men det er ikke klar endnu. Derfor er der sat en gammel IHM Com-4500 server op på SINEs centrale serverfarm til at modtage 112-alarmer og sende dem videre til de respektive vagtcentraler. Vi har således ingen forbindelse til alarmcentralen ud over en almindelig telefon, siger Brian Larsen. 16

17 IBS er klar med certificerede positioner og status er Beredskabet kan frit vælge tilvalg til kontrolrum sine IBS Innovative Business Software, der bl.a. har leveret kontrolrum til politiets 11 vagtcentraler uden for København arbejder hårdt på at lave de tilvalg, som Terma endnu ikke har kunnet levere, og få dem certificeret i SINE-sekretariatet. Det første tilvalg, positionering, er netop blevet godkendt, og tilvalg for både status og nødkald er på vej. Begge vil formentlig blive certificeret indenfor den næste måned, håber projektchef Jens Larsen, IBS. Firmaet er i forvejen godt inde i beredskabets behov, idet IBS udover politiet også har leveret kontrolrum til bl.a. beredskaberne i Aalborg, Århus, Vejle, Fredericia, Grenå, Næstved og Rudersdal, og her vil fx den certificerede positionering blot blive et tilkøb til det, man har i forvejen. Leveringen af positioner, status er og nødkald kan ske uafhængigt af den løsning, Terma på et tidspunkt måtte levere, fordi tilvalgene ikke nødvendigvis skal leveres af Terma. Beredskaberne kan frit vælge at købe de tilvalg, de ønsker, hvor de vil. Flådestyring IBS flådestyringsprogram, Interview-fleet, bruges bl.a. af politiet uden for København, der hele tiden kan se, hvilke patruljevogne, der kører hvor, samt hvilken status, de har. Systemet har ikke andre begrænsninger end terminalens muligheder, så hvis en kunde ønsker 100 forskellige statusmeddelelser om opgaver, bemanding, køretid, udrykning eller andet, kan det let oversættes fra terminalens oplysninger. Tilsvarende med positioner. Her vil det alene være indkodning, der afgør, om der skal afsendes positioner i forhold til tidsrum og hvor langt et køretøj flytter sig. Disse meldinger vil IBS-systemet abonnere på og overføre til kontrolrummet. SINE-sekretariatets certificering af de enkelte tilvalg er samtidig en garanti for, at alle data vil være sikre og korrekte. Store kontrolrum Diskussionen om store, fælleskommunale og døgnbemandede vagtcentraler til beredskabet følges nøje af IBS. IBS vil meget snart kunne tilbyde forskellige tilvalg med tilkobling direkte til SINE-nettet, på samme måde som Termas løsninger skal sættes op. IHM-model er delvis fremtidssikret 112- og ABA-alarmer kan sendes over SINE-nettet som SDS Ingeniørfirmaet H. Mortensen IHM har leveret de første midlertidige opkoblinger til SINE-nettet til Falcks vagtcentraler, og en hel del kommunale redningsberedskaber står klar til at bestille tilsvarende løsninger, så de kan benytte deres SINE-radioer. Tilslutningen sker med et kabel fra en SINE-godkendt bordterminal til fx en Com4500 vagtcentral, således at bordterminalen sikrer forbindelsen til SINE-nettet. Derefter vil man fra vagtcentralen kunne alarmere via SINE-nettet og dermed til alle de SINE-terminaler, man har adgang til, udveksle korte SDS meddelelser, samt ligeledes via SDS modtage statusmeldinger fra biler. IHM giver som eksempel, at SDS-meldinger kan være 112- og ABA-alarmer. Fremtiden Statusmeldingerne følger ganske vist ikke den endelige specifikation fra SINE-sekretariatet, men beredskaberne vil efter ansøgning gennem SINE- sekretariatet kunne få tilladelse til brug af den midlertidige opkobling, og dermed begynde at anvende de nye SINE terminaler, og få den nødvendige erfaring med anvendelsen. Et IHM-valg vil indeholde en slags fremtidssikring, fordi IHM senere vil kunne opdatere de eksisterende vagtcentraler, så de kan anvendes som 3.-parts kontrolrum i den endelige SINE løsning. Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk Tlf.:

18 Indbyggede begrænsninger Midlertidige SINE-løsninger har flaskehalse sine De midlertidige kontrolrumsløsninger, som beredskaberne er ved at etablere for at kunne benytte SINE-nettet og de nye SINE-godkendte terminaler har nogle indbyggede begrænsninger i forhold til store data-mængder. Kun i pilot-projektet er der i dag etableret en bred, fast ledningsforbindelse ud til et net af sendemaster landet over. Det vil sige fra brandstationen i Vordingborg, fra politistationen i Næstved og fra regionens vagtcentral i Slagelse men Vordingborgs virker ikke, Slagelses er ikke taget i brug, og Næstved har store problemer. Alle andre steder vil de midlertidige løsninger være baseret ren trådløs radiokontakt helt frem til den SINEbordterminal, der forbindes til de gamle kontrolrumscomputere, og det er lige præcis her mellem bordterminalen og den nærmeste mast at flaskehalsen opstår. Hvis kontrolrummet så har mange vogne ude, og alle sender samtidig, kan der opstå et par sekunders ventetid på et taleopkald, men problemet burde kunne fjernes ved at opsætte flere bordterminaler. SDS-beskeder (svarer til SMS) belaster ikke nettet, men meget store datamængder som fx video vil teoretisk kunne blive forsinket, fordi systemet automatisk vil placere den slags bagest i opkalds-køen. Foreløbig har alle ansøgningen om midlertidige løsninger til SINE-nettet dog alene drejet sig om tale og SDS-overførsler. Første Falck-beredskab på SINE SINE-snak i Ikast-Brande kan det samme som de analoge radioer Ved en simpel, nærmest lavteknologisk løsning er brandvæsnet i Ikast-Brande som det første Falck-beredskab kommet 100 % på SINE-nettet, mens de gamle, analoge radioer indtil videre tjener som back-up. For brugerne er ændringerne imidlertid små, for den alternative, midlertidige løsning kan hverken mere eller mindre end den gamle, fortæller Claus Canzella fra Falcks IT-afdeling. Løsningen består af to såkaldte FWT (Fixed Wireless Terminal) der hos Falck er forbundet med Com4000, der er vagtcentralens radiostyresystem. Com4000 konverterer SDS-meddelelser til statusmeldinger, der sendes videre til Falcks EVA2000 disponeringssystem, og dirigerer mundtlige samtaler til operatørens headset. På den måde kan man fra Falcks vagtcentral i Skejby tale over SINE-nettet med alle de tilsluttede brandkøretøjer, og samtidig kan man med EVA-2000 disponere køretøjerne som hidtil. Som nævnt er det en midlertidig løsning, der kun er taget i brug, fordi flere af de kommuner, der samarbejder med Falck om brandslukning, har ønsket at få deres SINE-terminaler i drift. Selv om Falcks Vagtcentraler i Kolding og Holbæk arbejder på tilsvarende modeller, er ikke andre Falck-beredskaber SINE-aktive endnu. Det er i øvrigt endnu kun Falcks brand-beredskaber, der bliver tilbudt denne løsning, der p.t. ikke er godkendt til ambulance-disponering. Gruppekald er ikke muligt, kun én-til-én kommunikation, så for brugerne vil en bedre talekvalitet og mulighed for mere brug af de indkøbte SINE-terminaler indtil videre være de vigtigste fremskridt. 18

19 sine Regionerne reddet af EVA Kontrakt med Falck om benyttelse af EVA 2000 De fem regioner har indgået en kollektiv aftale med Falck om at benytte korpsets EVA2000 disponeringssystem i regionernes nye vagtcentraler.. Kontrakten med Falck redder regionerne, der ellers ville stå med et alvorligt problem, fordi Terma ikke har leveret det nødvendige software til kontrolrummene. Eksempelvis har Region Sjælland en vagtcentral klar på Slagelse Sygehus, og udstyret er for længst leveret, men regionen har ikke noget at bruge det til så længe det nødvendige software ikke er på plads. Som det står nu, kan det ikke engang bruges til præpilotdrift, mener chefkonsulent Peter Mondrup Braad. Det, der hænger mest, er tilvalget til at disponere am- bulancer. Man kan hverken registrere CPR-numre, eller hvor patienten skal hen. Indtil 1. februar 2010 gælder de hidtidige aftaler i Region Sjælland om at ambulanceentreprenørerne disponerer ambulancerne fra deres egne vagtcentraler, fortæller Peter Mondrup Braad. Når regionens vagtcentral kommer op at køre, vil det være Falck og Roskilde Brandvæsen, der skal levere personale til i fællesskab at sørge for, at ambulancerne når frem i rette tid. Måske nyt kontrolrums-udbud Regionerne har mange ønsker uden for den nuværende SINE-kontrakt Kontrakten mellem Staten og Terma opfylder ikke regionernes forventninger til kontrolrum. Regionerne har så mange ekstra ønsker, at det vil kræve en supplerende kontrakt, hvis de skal opfyldes. Ifølge EUs udbudsregler må der ikke ændres ret meget teknisk eller økonomisk i en kontrakt, uden at den skal gå om, eller også skal tilføjelserne komme i et selvstændigt udbud. Et supplerende udbud er mest nærliggende, men det vil kræve fuldstændig afklaring omkring den basisløsning til det kontrolrum, som Terma for længst skulle have leveret, således at man kan sikre sig, at de nye programmer kan arbejde sammen med kontrolrummet. Først derefter vil regionerne kunne færdiggøre et udbud. Ud fra erfaringerne med Terma-kontrakten kan man forestille sig, at et nyt udbud bliver meget detaljeret i forhold til brugerønsker. STP8000 SERIEN RØGDYKKER UDGAVE Den seneste TETRA terminal fra Sepura fås nu også i en røgdykker udgave med begrænset tastatur. STP8038 er certificeret til SINE STP8138 forventes certificeret inden udgangen af maj AACOMPANY COMPANYIN INTHE THE VHF VHF GROUP GROUP AS

20 sine Regioner styrker kontrol af kontrolrum Regionerne koordinerer SINE-ønsker og krav i nyt sekretariat De fem regioner vil have mere styr på at sikre rettidig og korrekt implementering af de grundlæggende funktionaliteter herunder SINE-nettet, kontrolrum og forretningsfunktionalitet i vagtcentralerne. Eller rettere på forberedelserne til de kommende SINE-vagtcentraler. Regionerne har derfor oprettet et fællessekretariat, P-VIT (Projekt-Vagtcentral IT), der er placeret hos Region Syddanmark, og skal fungere som en tværregional projektegruppe, der skal følge regionernes ønsker til dørs. Per Guldbæk Larsen, der leder sekretariatet, har en ingeniørmæssig og datalogisk baggrund, og han er vant til at køre store projekter for det private erhvervsliv. Han har således ikke noget i klemme i forhold til SINE-projektet. Sammen med en kollega skal Per Guldbæk Larsen sørge for den nødvendige krav-, leveranceog kvalitetssikring i regionernes del af SINE-projektet. En slags kontrol af kontrolrummene. Vellykket politi-premiere på SINE SINE-radioer i brug under IOC. Nu gælder det statusmeldinger IOC-mødet i København var en kærkommen lejlighed for politiet til at afprøve SINE-nettet med omkring radioer, og kun et par gange meldtes om ventetid Indsatsledervogn VW Tiguan Sport & Style 4x4 200 hk auto-mobil.nu har mange års erfaring i opbygning af alle typer køretøjer. Vi tilbyder fleksible løsninger, der målrettet tilgodeser individuelle ønsker og behov. Alt er muligt. INDSATSLEDERBIL Først og fremmest en stor ros til ingeniøren og opbyggerne hos auto-mobil.nu.vi har fået et køretøj, der indretnings- og udstyrsmæssigt til fulde lever op til vores forventninger. Det - der har betydet mest - er, at al udvikling og opbygning af samtlige komponenter er foregået ét og samme sted, siger Jens Mølgaard Jens Mølgaard Indsatsleder, Esbjerg Kommune Konsulent i specialopbygninger Jens Peter Kragelund, Villy Veirup as. Industrivej Ribe på op til et par sekunder på at få forbindelse. Det skete bl.a. ved Kastrup Lufthavn Danmarks (måske) HURTIGSTE MEST VELINDRETTEDE MEST EFFEKTIVE Udvendig monteret med blink på tag samt for og bag. Blink indvendig i bagklap, når klappen er åben. Bagagerum indrettet med boks til slukningsudstyr m.m. Udtræksplade med røgdykkerflaske. Udtrækshylde med kortplade. Kabine indrettet som arbejdsplads med kommunikationsudstyr, plads til ringbind, arbejdsbord og plads til førstehjælpstaske. Fuldstændigt separat el-system med ekstra batteri for alt udstyr. og ved Christiansborg, hvor der ind imellem var spidsbelastning. Ellers var det en meget fin generalprøve på det kommende klima-topmøde, fortæller Flemming Dalgaard, der er chefkonsulent hos Rigspolitiet. Gennem 2-3 måneder har politiet holdt flere øvelser i brugen af de nye radioer, så også betjeningen var på plads, men foreløbig benytter politiet stort set kun SINE til tale. Ganske vist kan politiets SINE-radioer sende en halv snes statusmeldinger, samt positioner, men som sikkerhed for ikke at overbelaste nettet begrænser politiet antallet af positioner, og det udstyr, der skal modtage statusmeldingerne, ventes først klar i løbet af november. Københavns Politi har i mange år fået sit kontrolrum leveret fra Frontline Software i Birkerød, og det er også dem, der skal sørge for en endelige løsning i København, mens Terma skal levere kontrolrummene i provinsen. 20

Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K

Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K Side 1 af 5 Fakta om SINE SINE Landgreven 4 1017 København K T: +45 3392 9169 E: sine@sikkerhedsnet.dk W: www.sikkerhedsnet.dk SINE - det nye fælles radiosystem for det danske beredskab Maj 2008 Hvad er

Læs mere

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

SINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet

SINE. Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet SINE Danmarks nye digitale radiosystem for beredskabet Orientering om SINE for Beredskabskommissionen Emner 1. Grundlaget 2. Hvad er SINE? 3. Hvem er ansvarlig? 4. Fællesoffentligt projekt organisation

Læs mere

2. juni 2015. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet.

2. juni 2015. Hvidbog - navngivning af 60-fællesskabet. "Hvidbog" - navngivning af 60-fællesskabet. Den politiske styregruppe besluttede på sit møde den 27. maj 2015 at sende navnet på &0- selskabet i høring. Orienteringen blev lagt projektets hjemmeside samt

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)

Indstilling. Radiokommunikationssystemet SINE. Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet) Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 8. januar 2013 Radiokommunikationssystemet SINE Tillægsbevilling til anskaffelse af radiokommunikationssystemet SINE (SIkkerhedsNEttet)

Læs mere

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge.

Velkommen. Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Velkommen Henning H Holm Stationsleder Ambulance / Brand i Vejen Kommune. Køre som indsatsleder i Vejen Kommune hver 4 uge. Fyrværkeriulykke St.Andst 8 oktober 2011 kl.10.42 Sending 1: kl.10.50 Bygningsbrand

Læs mere

Helhedsorienteret vagtcentralløsning

Helhedsorienteret vagtcentralløsning Helhedsorienteret vagtcentralløsning V/ Beredskabschef Jan Funk Nielsen, Greve Kommune Kommunerne i Region Sjælland Fakta boks: Regionens knap 820.000 indbyggere fordeler sig over i alt 17 Kommuner af

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Faxe Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Faxe Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. september 2012 Faxe Kommune har den 2. august

Læs mere

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen.

Beredskabsstyrelsen finder, at det fremsendte planforslag lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen. Greve Kommune Solrød Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Greve og Solrød Kommuners forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 21. august 2012 Greve

Læs mere

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009

Referat fra møde i Beredskabskommissionen mandag den 27. april 2009 Referat fra møde i mandag den 27. april 2009 Mødet startede kl. 08:00 på Beredskabsstationen, Vintapperbuen 2, 4070 Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 3 2. Orientering...

Læs mere

Mål og Midler Beredskabskommissionen

Mål og Midler Beredskabskommissionen Budget Beredskabskommissionen har i 2013 et samlet nettodriftsbudget på 17,3 mio. kr. Budgettet udgør 0,34 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Vision Viborg Kommunes vision Viborg Kommune Vilje,

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Middelfart Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Middelfart Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 7. august 2013 Middelfart Kommune

Læs mere

for vagtcentralydelser under beredskabsområdet i Esbjerg Kommune.

for vagtcentralydelser under beredskabsområdet i Esbjerg Kommune. Byrådssekretariatet Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 14. september 2011 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Udbudsmateriale for vagtcentralydelser under beredskabsområdet

Læs mere

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011.

Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Region Hovedstaden Årsberetning 2011. Årsberetning fra Beredskabsforbundet Regions Hovedstaden for 2011. Regionsårsmødet i kreds Vestegnen fredag den 23. marts 2012. Så har Region Hovedstaden været i gang

Læs mere

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund

REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 17. januar 2007 kl på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund REFERAT Onsdag den 17. januar 2007 kl. 16.00 på Frederikssund Brandstation Løgismose 3, Frederikssund Mødedeltagere: Fraværende: Ole Find Jensen, Finn Borch Andersen, Kenneth Jensen, Erik Sejersten, Morten

Læs mere

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune

Samarbejdsaftale. udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet. mellem. Faxe Kommune. Næstved Kommune Samarbejdsaftale om udførelse af myndighedsopgaver m.m. indenfor redningsberedskabet mellem Faxe Kommune og Næstved Kommune April 2013. Kapitel 1 Aftalens parter, formål og varighed 1 Aftalen udstikker

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Vordingborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Vordingborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 6. august 2013 Vordingborg Kommune

Læs mere

VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET

VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET VEJLEDNING TIL BEKENDTGØRELSE NR. 262 AF 22. APRIL 2008 OM TILSLUTNING TIL OG ANVENDELSE AF DET LANDSDÆKKENDE RADIOKOMMUNIKATIONSNET SINE. Nimbusparken 24, 4.. 2000 Frederiksberg. Tel +45 4515 2165. Fax

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22 TAULOV 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Skærbækværket Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S-4 Fristrupvej 55 4340 Tølløse Version 1.0 2012 Beredskabet Holbæk, Kanalstræde 2, 4300 Holbæk Tlf. 72 36 36 30 e-mail beredskab@holb.dk

Læs mere

Beredskabskommissionen

Beredskabskommissionen Referat Beredskabskommissionen 09-01-2015 Dato 9. januar 2015 Tid 16:00 Sted Beredskabscenter Frederikshavn NB. Bemærk kommissionsmøde kl. 16.00 og nytårsparade kl. 17.00 Fraværende Ingen Stedfortræder

Læs mere

NYHEDSBREV JANUAR 2016

NYHEDSBREV JANUAR 2016 NYHEDSBREV JANUAR 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Husk at du også har adgang til informationer på hjemmesiden www.beredskabogsikkerhed.dk og updates på Facebook-siden. Nyhedsbrevet

Læs mere

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering

Implementeringsplan, Risikobaseret dimensionering Notat Haderslev Kommune Brand og Redning Solsikkevej 2 6100 Haderslev Tlf. 74 34 34 34 brand@haderslev.dk www.haderslev.dk/brand 18. august 2013 Sagsident: 13/12920 Dir. tlf. 74 34 24 01 esge@haderslev.dk

Læs mere

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016

Delrapport 0. Lovgivning. August 2016 Delrapport 0 Lovgivning August 2016 1. Forord... 3 2. Opbygning af Sydøstjyllands Brandvæsen I/S... 3 3. Proces... 6 4. Lovgrundlaget... 7 5. Definitionsliste... 7 2 1. Forord Risikobaseret dimensionering

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 8. december 2011. Kl. 8:30 i Brandstation Nord, Vintapperbuen 2, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 8. december 2011. Kl. 8:30 i Brandstation Nord, Vintapperbuen 2, Kirke Hyllinge Referat torsdag den 8. december 2011 Kl. 8:30 i Brandstation Nord, Vintapperbuen 2, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering... 2 3. Kvartalsrapport 2 og 3

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-70 RYTTERGRØFTVEJEN 34 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Århus Kommune Århus Kommune e-mail: aarhus.kommune@aarhus.dk cc: jva@aabr.aarhus.dk Dato: 29. august 2007 Sagsnr.: 2007/000155 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering

Læs mere

Ændringsforslag til budget

Ændringsforslag til budget sforslag til 2009-2012 Økonomi- og Planudvalget Teknik & Miljø Forslagstype: Minusmål Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: 701.08.01.09 Drift/anlæg/finansiering: Drift Tilskud til Beredskabsforbund

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN BRENNTAG NORDIC A/S STRANDGADE 35 7100 VEJLE Revideret 25.01.2012 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større uheld og

Læs mere

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

Seneste nyt om teknikken bag radionettet Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &

Læs mere

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V.

NOTAT. 4. februar 2013 STAB OG SEKRETARIAT. Udviklingsteam & Operativ Ledelse Bag Rådhuset København V. NOTAT Vedr. spørgsmål fra Socialborgmester Mikkel Warming om de beredskabsmæssige konsekvenser er afdækkede i forbindelse med godkendelse af indstilling vedr. Tilpasningsplan Københavns Brandvæsen (Dok.

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 17. januar 2010 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Bjarne

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet.

Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Notat om opgaver, der ønskes overført til 60-selskabet. Indledning Formålet med dette notat er at skabe grundlag for en indledende politisk drøftelse af hvilke de nuværende beredskabers opgaver, der ønskes

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN DONG RÅOLIETERMINAL VEJLBYVEJ 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan DONG RÅOLIETERMINAL Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Skanderborg Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Skanderborg Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 25. september 2013 Skanderborg Kommune

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN DONG ENERGY POWER SKÆRBÆKVÆRKET KLIPPEHAGEVEJ 22, TAULOV, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord...

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Bilag 4: Aftaler. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune

Bilag 4: Aftaler. Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Bilag 4: Aftaler Beredskab & Sikring, Holbæk Kommune Juli 2013 1. Aftaler om vederlagsfri assistance 1.1 Sorø Kommune 1.2 Kalundborg Kommune 1.3 Odsherred Kommune 1.4 Ringsted Kommune 1.5 Lejre Kommune

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED. med lageradresse SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FIREWORKS DENMARK ENGROS A/S BALLEGÅRDSVEJ 10, 6040 EGTVED med lageradresse ERHVERVSPARK VANDEL, NORDLIGE PARALLELBANE 8-16, 7184 VANDEL Revideret: 14.1.2015

Læs mere

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet.

Det indstilles: At beredskabskommissionen godkender dagsorden for mødet. Beslutningsprotokol Mødedato: 27042016 Mødetidspunkt: 16.3018.30 Mødested: Brandstationen Silkeborg, Kejlstrupvej 99 C Lokale U2 6. maj 2016 Midtjysk Brand & Redning Kejlstrupvej 99C 8600 Silkeborg Mail:

Læs mere

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på.

Vi havde op til kommunesammenlægningen haft meget fart på og jeg hørte da også bemærkninger fra flere sider om ikke der var for meget fart på. Beretning 2008 Tønder Brandvæsen Det er nu 2 år siden, at vi tog hul på både en ny kommunestruktur, og et nyt dimensioneringsgrundlag, hvor det ikke længere var detaljerede centrale regler, men en konkret

Læs mere

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012

Beredskabsplan. for Stormflodsberedskabet i. Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Beredskabsplan for Stormflodsberedskabet i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Stormflodsberedskab i Faaborg- Midtfyn Kommune Afsnit : Side : 1 Dato : 08-01-2014 FORORD Denne beredskabsplan er udarbejdet med

Læs mere

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016

Hvad er der sket med brandvæsnet? Danske Risikorådgivere ERFA-dag 26. maj 2016 Hvad er der sket med brandvæsnet? Hvad har jeg forberedt til i dag Lidt om mig selv Noget om ændringerne indenfor det kommunale redningsberedskab Noget om opgaver og samarbejde Dialog, dialog, dialog Hvem

Læs mere

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering Indkaldelse Henning Jensen Nyhuus Claus Omann Jensen Nils Borring Niels Kallehave Jan Pedersen Jan Fischer Torben Jensen 11. Drøftelse af elementer i kommende forslag vedrørende risikobaseret dimensionering

Læs mere

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167)

KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) KOMMENTERET HØRINGSNOTAT vedrørende forslag til lov om ændring af beredskabsloven m.fl. (Lovforslag L 167) Marts 2016 1. Indledning Udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om beskyttelsesrum,

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN SAMTANK A/S VESTHAVNSVEJ 31 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Samtank A/S Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 4 3. Anmeldelse

Læs mere

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014

Beredskabets Venner. Nummer 84 December 2014 Nummer 84 December 2014 Side 2 Bladet udgives af Beredskabsforbundets Region Nordjylland til alle medlemmer i Region Nordjylland i et oplag på ca. 300 stk. Formål har til formål at formidle information

Læs mere

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder

Beredskab. Overordnede mål. Beredskabskommissionen. Redningsberedskab. Opdeling i delvirksomheder Overordnede mål Aktivitetsområdet Beredskab er en del af Fredericia Kommunes By- og Landsbypolitik. By- og Landsbypolitikken er en sektorpolitik, og angiver kommunalbestyrelsens holdning og retning for

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

NYHEDSBREV MARTS 2016

NYHEDSBREV MARTS 2016 NYHEDSBREV MARTS 2016 Hermed modtager I nyhedsbrevet fra Beredskab & Sikkerhed. Nyhedsbrevet udkommer på mail så ofte, som der er nyhedsstof til det. Hvis du har input eller idéer til indhold i nyhedsbrevet,

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA. Revideret: Politistaben Planenheden SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SAMTANK VESTHAVNSVEJ 31, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse

Læs mere

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol

LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. Protokol LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Beredskabskommissionen Protokol for Møde tirsdag den 18. februar 2014 kl. 11:00 på borgmesterens kontor Medlemmerne var til stede: Fra Nordsjællands Politi, politidirektøren, deltog:

Læs mere

Stations dimensionering på Djursland anno 2013.

Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Stations dimensionering på Djursland anno 2013. Version 1.0 Denne dimensionering bygger på kommentar, henvisninger og anbefalinger fra den dimensionering Anders Enggaard har analyseret sig frem til. Analyse

Læs mere

BRANDVÆSEN. Øvelse blev barsk alvor. Side 8-9. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Øvelse blev barsk alvor. Side 8-9. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 8 oktober 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Øvelse blev barsk alvor En lille helikopter styrtede ned for øjnene af hjemmeværnsfolk på øvelse. Havde der været tale

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider:

3. Udrykningstider. Fra beredskabsstation Esbjerg er der besluttet følgende udrykningstider: Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. august 2012 Login jsm Sagsbehandler Jes Seerup Møller Telefon direkte 76 16 10 47 Esbjerg Kommunes serviceniveau på beredskabsområdet. Denne beskrivelse bygger på den

Læs mere

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen

Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Rigspolitiet 1. februar 2007 Forsvarskommandoen Beredskabsstyrelsen Hjemmeværnskommandoen Vejledning om det lokale og regionale beredskabssamarbejde i forbindelse med større ulykker og katastrofer m.v.

Læs mere

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune

Delrapport Ishøj Kommune. Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport Ishøj Kommune Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune December 2011 Risikobaseret dimensionering af brandvæsenet i Ishøj Kommune Delrapport December 2011 Side 2 af 13 Behandling

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Fredag d. 14. oktober 2016 kl Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Fredag d. 14. oktober 2016 kl Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Fredag d. 14. oktober 2016 kl. 09.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Indholdsfortegnelse: Arbejdsgrundlag for ny RBD og fremtidigt operativt beredskab.... 3 Kompetenceoverførelse

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering

Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Brand og Redning Sønderjylland Dato: 18-09-2016 Sagsnr.: 16/2569 Sagsbehandler: Jarl Vagn Hansen Direkte tlf.: 7376 6666 E-mail: jvh@brsj.dk Sammenfatning af Risikobaseret Dimensionering Baggrund Efter

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Raffinaderiet Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet

Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet Haderslev Kommune Beredskabsstyrelsens udtalelse over Haderslev Kommunes forslag til revision af planen for den risikobaserede dimensionering af redningsberedskabet 16. april 2013 Haderslev Kommune indsendte

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN A/S DANSK SHELL HAVNETERMINALEN KONGENSGADE 113 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan Shell Havneterminalen Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten

Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Næsten 1 mio. danskere bor under 1.000 meter fra kysten Et særligt kendetegn ved Danmarks geografi er, at vi har en af verdens længste kystlinjer set i forhold til landets størrelse. Den lange danske kystlinje

Læs mere

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014

Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN. 2. september 2014 Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K FORSVARSMINISTEREN 2. september 2014 MINISTERREDEGØRELSE TIL STATSREVISORERNES BERETNING NR. 16/2013 OM STATENS PLANLÆGNING OG

Læs mere

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver.

Notat. I dette afsnit er beskrevet den nuværende status for de to kommuner i forbindelse med ovenstående opgaver. Notat vedrørende samarbejde mellem Faxe kommune og Stevns Kommune for området omhandlende indsatsledervagter, brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn. Notatet er udarbejdet efter samtale mellem teknisk

Læs mere

Bilag 7. Aftale om vagtcentralordningen. mellem. Sydøstjyllands Brandvæsen I/S & Horsens Kommune/Service og Beredskab/Vagtcentralen

Bilag 7. Aftale om vagtcentralordningen. mellem. Sydøstjyllands Brandvæsen I/S & Horsens Kommune/Service og Beredskab/Vagtcentralen Bilag 7 Aftale om vagtcentralordningen mellem Sydøstjyllands Brandvæsen I/S & Horsens Kommune/Service og Beredskab/Vagtcentralen Denne aftale er gældende for perioden: 1. januar 2016 31. december 2017

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune

Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret dimensionering af redningsberedskabet i Brønderslev Kommune Brønderslev Kommune e-mail: raadhus@99454545.dk cc.:jens.anker.gere@99454545.dk Dato: 23. juli 2007 CSB j.nr.: 2007/002693 Sagsbeh.: SJS Beredskabsstyrelsens udtalelse over forslag til plan for risikobaseret

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN AIR LIQUIDE DANMARK A/S HEDENSTED OXYGEN FABRIK FREJASVEJ 4, 8722 HEDENSTED Revideret 20.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Virksomheden

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SHELL RAFFINADERIET EGESKOVVEJ 265, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Brønderslev-Dronninglund Kommune

Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev-Dronninglund Kommune Brønderslev Rådhus, Ny Rådhusplads 1, 9700 Brønderslev. Tlf. 9945 4545 - Fax 9945 4500 Dronninglund Rådhus, Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund. Tlf. 9947 1111 - Fax 99 47

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN H. Daugaards Varehotel, Bavnevej 13, 6580 Vamdrup Revideret: 25.01.2012 Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål... 3 3. Anmeldelse om større

Læs mere

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg

Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg Forsvarsministeriet Finansministeriet Kommissorium for Redningsberedskabets Strukturudvalg 11. oktober 2013 Baggrund Det fremgår af Aftale om redningsberedskabet i 2013 og 2014 mellem regeringen, Venstre,

Læs mere

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1

Roskilde Brandvæsen Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 Beretning om indsatsen ved stormene Dagmar og Egon 7-12. januar 2015 1 D. 6. december 2013 ramte stormen Bodil Danmark med orkan og forhøjede vandstande. Flere områder i Roskilde Kommune blev dengang hårdt

Læs mere

Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab

Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Nyt om brugen af SINE i dansk beredskab Carsten Mau, sektionsleder i CFB 28. januar 2015 Dagsorden Fakta om SINE Regionale koordinationsgruppemøder, ny form Superbrugere og vidensdelere Automatisk tildeling

Læs mere

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen

Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Referat fra rådgivningsmøde mellem Greve og Solrød Kommuner samt Beredskabsstyrelsen Om Beredskabsstyrelsens vurdering af konsekvenser ved et samarbejde mellem Greve og Solrød kommuner om det afhjælpende

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2012 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS

BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance

2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance 2. Henvendelse fra Tårnby Kommune om behovet for fremtidig assistance Bestyrelsen orienteres om, at Tårnby Kommune har meddelt Hovestadens Beredskab, at kommunen ikke ønsker at indgå en aftale om assistance

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 20. december 2012 kl. 16.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Torsdag den 20. december 2012 kl. 16.00 REFERAT Torsdag den 20. december 2012 kl. 16.00 På brandstationen i Slangerup Kingovej 14 3550 Slangerup Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: Ole Find Jensen, Helge Friis, Steen Hasselriis,

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN. FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE Lager J-6 TINGSKOVVEJ 3, 7000 FREDERICIA Revideret: 14.01.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse

Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse DI Den 23. november 2010 Udbudspligt og mål for konkurrenceudsættelse I oplægget til Vækstforums kommende møde om konkurrence er det bl.a. foreslået, at der indføres udbudspligt på udvalgte kommunale opgaver.

Læs mere

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads.

På denne baggrund har Evalueringsgruppen igangsat en evaluering af branden på Toelt Losseplads. KOMMISSORIUM 1. marts 2010 CSB/IBE Sagsnr.: 2009/013818 Sagsbehandler: PHS Baggrund for evalueringen Den 17. oktober 2009 udbrød der brand på Toelt Losseplads i Nordsjælland. Branden krævede mange ressourcer

Læs mere

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE

STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE STATUSRAPPORT 2. KVARTAL 2015 64.539112-OPKALD 1.541UDRYKNINGER 415BRANDE 48REDNINGER 7PERSONER REDDET FRA BYGNINGSBRANDE 22-07-2015 STATUSRAPPORT BRAND OG REDNING 2. KVARTAL 2015 Distortion, Experimentarium-brand

Læs mere