BRANDVÆSEN. Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BRANDVÆSEN. Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer"

Transkript

1 NR. 8 oktober 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandfolk bør kunne undersøge et brandsted Brandvæsenet har ansvar for brandforebyggelse. Derfor skal bør brandfolk kunne undersøge brandsteder og hente erfaring om brandforløb og slukningsindsats. Foto: Beredskabscenter Aalborg Side 10-13

2 NR. 8 oktober ÅRGANG ISSN Udgiver Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, FKB Redaktion Ansvarshavende redaktør: Peter Finn Larsen Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Journalist Erik Weinreich Larsen & Partnere Energiens Hus, Energivej 3, 4180 Sorø Telefon: mobil: Ekspedition LH Kontorservice Dalgårdsvej 31, 6600 Vejen Telefon Kontortid: Bedst kl Annoncer Ekström Annonce Service ApS Bagsværd Hovedgade 296, 2880 Bagsværd Telefon: Fax: Oplag, pris og udgivelse Oplag: Forventet eks. Årsabonnement: Kr. 365,- inkl. moms Ved fejl eftersendes bladet i indtil to måneder. Løssalg: Kr. 60,- inkl. moms, ekskl. porto Ældre numre kan bestilles så længe lager haves. Bladet udkommer omkring den 15. i hver måned dog undtaget januar og juli Offentliggørelse Samtidig med den trykte udgivelse vil artiklerne være tilgængelige på Seks måneder efter udgivelsen er hele bladet tilgængelig elektronisk på Bladudvalg beredskabschef Peter Staunstrup (formand), beredskabschef Sven Urban Hansen, viceberedskabschef Ole Nedahl, beredskabschef Jørgen Pedersen, beredskabsinspektør Anders Enggaard og brandchef Steen Finne Jensen Lay out Fingerprint reklame Telefon: Tryk Rosendahls Bogtrykkeri A/S Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N Telefon: Fax: Meninger, der kommer til udtryk i bladet, er ikke nødvendigvis udgiverens synspunkter. Eftertryk og citering fra bladet er tilladt med tydelig kildeangivelse. Regler om ophavsret er gældende. Deadline for annoncer og artikler til november 2009 er 26. oktober 2009 Indhold Leder: Tværfagligt samarbejde helt fra start Af Ole Nedahl, bestyrelsemedlem i FKB... side 3 NAVNE Eigil Dejgaard Knudsen, landsbrandinspektør på Grønland... side 4 FKB Staunstrup trækker sig som formand... side 5 Jesper Djurhuus ny formand... side 5 Kreds 3 Syddanmark... side 5 Ekstraordinær indsats... side 6 Ribe: Flot gave fra brandmændene... side 8 Støttepunkterne under lup... side 9 Støttepunkt Greve skal behandles på lige fod med andre... side 9 Brandstedsundersøgelser: Brandstedsundersøgelser bør være brandvæsenets pligt... side 10 Efterforskning i dag... side 11 FKBs oplæg til arbejdsgruppen om brandstedsundeersøgelser... side 12 SINE Kontrolrum kaos for 320 mio. kr... side 14 Hvor blev september releasen af?... side 14 AG KRAV... side 14 Fælleskommunal, sjællandsk vagtcentral i sigte... side 15 Roskilde Vagtcentral... side 15 Minimal-løsninger til seks kommuner... side 16 Vordingborg kigger langt efter tilvalgene... side 16 IBS er klar med certificerede positioner og status er... side 17 IHM-modeler delvis fremtidssikret... side 17 Indbyggede begrænsninger... side 18 Første Falck-beredskab på SINE... side 18 Regionerne reddet af EVA... side 19 Måske nyt kontrolrums-udbud... side 19 Regionerne styrker kontrol af kontrolrum... side 20 Vellykket politi-premiere på SINE... side 20 Virksomhedsberedskab Medarbejdere som aktiv brandsikring... side 21 DKV... side 21 Lederkursus i eget beredskab... side 22 Eget beredskab... side 22 Sælg budskabet under brandsyn... side 22 Internt beredskab slukkede på Christiansborg... side 23 El-kraftværk forvandles til multihøjhus med interaktiv brandcentral.. side 24 Århus Oliehavn Opgradering af beredskabet på Oliehavnen i Århus... side 26 Oliehavne... side 26 3 slukningssystemer... side 27 High volume pumps... side 29 Nye regler... side 29 Afghanistan: Døgnvagten varede tre og en halv måned.. side 30 Hvad skal en redder i Afghanistan?... side 32 Hvem sælger... side 34 2

3 Leder: Tværfagligt samarbejde helt fra start Alarmcentralen skal samle og koordinere i stedet for at sprede og opsplitte Uddannelsen af indsatsledere er kommet godt fra start, og begrebet tværfaglig ledelse indarbejdes i stadigt højere grad på skadestedet. Det giver anledning til at spørge, hvorfor det først er på skadestedet, vi skal handle tværfagligt? Det tværgående samarbejde skal da begynde allerede ved borgerens første kontakt med samfundets afhjælpende beredskab. Med andre ord: Det skal starte ved modtagelse af alarmen på Alarmcentralen. Sådan burde det være, men stik modsat er opsplitningen nu blevet fuldstændig. På alarmcentralen modtages alarmer til både politi, sundhed og brandvæsen, hvorefter den splittes ud til hver sin vagtcentral, og først på skadestedet samles de forskellige aktører igen i samarbejdets ånd. Vi skal have ændret alarmcentralen til at være andet end meldingsmodtagelse og videregivelse. Den skal være koordinerende, og den skal starte det tværfaglige samarbejde! Alarmcentralen skal være det koordinerende organ med overblik og kompetence til at styre det samlede beredskab selvfølgelig efter input fra de forskellige aktører og med bemanding fra de forskellige aktører. Alarmcentralen skal også være den naturlige forankring for den lokale, operative stab (KSN). På den måde vil man fra start til slut arbejde fælles med de samme informationer og det samme overblik i de samme systemer. Vi spilder megen god tid på at flytte informationer mellem alarmcentral, vagtcentral, indsatsledere, kommandostader (KST) og KSN m.fl. hver gang med risiko for tab af informationer eller endnu værre forvanskning af samme. Fælles forståelse For at kunne komme så langt skal vi: etablere en egentlig uddannelse af alarmcentralens personale, der gør den enkelte medarbejder i stand til at afsende den rette hjælp til borgeren uanset om der er behov for sundhed, politi, brandvæsen eller en kombination. Alarmcentralmedarbejderen skal kunne indgå i arbejdet på KSN. etablere en egentlig uddannelse af ledere fra både brandvæsen, politi og sundhed til at indgå i tværfaglige stabe. lave fælles beredskabsplaner på tværs af kommuner, regioner og politi, så ledere i stabe kan arbejde på tværs af organisationer. Ikke forstået sådan, at politimanden skal træffe sundhedsfaglige beslutninger, eller brandmanden skal styre en politiindsats men de skal kunne samarbejde tæt om det fælles mål. forstå, at vi laver en fælles indsats til gavn for borgeren, og ikke flere parallelt kørende indsatser. etablere fælles informations- og styringssystemer, der kan viderebringe de samme informationer helt op i NOSTen (den Nationale Operative Stab). Ole Nedahl medlem af bestyrelsen i FKB Foreningen af Kommunale Beredskabschefer 3

4 navne Grønlands første landsbrandinspektør 49-årig udnævnt til national beredskabschef for fire meget store kommuner Eigil Dejgaard Knudsen, 49 år, er pr. 1. juni udnævnt til Grønlands første landsbrandinspektør. Det er en nyoprettet stilling, der svarer til en national beredskabschef, og den er placeret i en ligeledes ny Ejendoms- & Beredskabsstyrelse under Grønlands Selvstyre. I over halvdelen af de 26 år, Eigil Knudsen har været ansat inden for brand og redning, har han arbejdet i Grønland, og for ham er udnævnelsen et ønskejob med et af verdens flotteste arbejdsområder. Han stammer oprindelig fra Nordborg på Als og har ud over en teknisk uddannelse gennemført alle brand- og redningsuddannelser, siden han i 1983 begyndte som brandmand i Fredericia. Én gang Grønland, altid Grønland, lyder det fra Eigil Knudsen, der elsker det store land, hvor temperaturen om vinteren kan nå ned på minus 50 grader. Blot fire år senere blev Eigil Knudsen brandinspektør i Nanortalik i Sydgrønland, og efter en afstikker som beredskabschef i Nordborg vendte han tilbage til Nanortalik, nu som brandchef. De seneste to år har han været brandchef i Paamiut (Frederikshåb). Den nye Ejendoms- & Beredskabsstyrelse i Grønland har fire medarbejdere, hvis opgaver svarer til distriktsbrandinspektørernes i Danmarks Beredskabsstyrelse. 18 byer og 62 bygder Fra januar i år er der i Grønland gennemført en kommunesammenlægning til nu kun fire storkommuner, hvoraf de to nu er verdens største. I alt bor der i Grønland ca mennesker fordelt på 18 byer og 62 bygder. Hver kommune har en beredskabschef (koordinerende brandchef), mens byernes brandvæsener ledes af brandchefer/brandinspektører. I Grønnedal og Ivittuut (tidligere Ivigtut), hvor flådestationen ligger, varetager militæret brandslukningen, mens det i de andre byer er deltidsansatte brandfolk, der rykker ud fra kommunale brandstationer. Generelt er Grønland godt udstyret med slukningsmateriel, frigørelsesværktøj, miljøcontainere og redningsbåde. Det gælder også i bygderne, der med indbyggerantal fra 50 til 400 har materiel i forhold til deres størrelse og risici. Det samlede beredskab består af deltidsbrandfolk plus lufthavnenes brandberedskaber. Nøglebokse - Dobbelt Sikring & Godkendte Mekanisk & Elektronisk Ingen omlægninger Ingen risiko Ingen ledninger Patenteret - - Tlf:

5 FKB Staunstrup trækker sig som formand Formanden for FKB, Peter Staunstrup, er fratrådt sin stilling i Odense, og han har valgt også at træde ud af bestyrelsen. Peter Staunstrup har i den forbindelse sendt følgende til : Den 6. oktober 2009 fratrådte jeg min stilling som beredskabschef ved Odense kommune. Det skete som kulmination på længere tids uro omkring brandvæsenet og min person. Udover nogle rent faglige spørgsmål har pressen, bl.a. på grundlag af anonyme henvendelser, også formået at sætte spørgsmålstegn ved min personlige integritet, hvilket har været særdeles belastende for mig og min familie. Som en konsekvens af min fratræden har jeg anmodet bestyrelsen i FKB om at blive fritaget fra mit hverv som formand, som jeg har varetaget i godt 5 år. Det er med vemod, jeg har taget denne beslutning, men det kan ikke være anderledes. Formandsjobbet har været utroligt givende for mig personligt, og jeg håber også, at min indsats har været til gavn for de kommunale beredskaber og dermed for foreningens medlemmer. Jeg finder selv, at der er sat nogle vigtige spor, som har trukket foreningen i den rigtige retning og jeg vil gerne nævne flg. hovedområder: vore samarbejdsrelationer til de øvrige aktører på beredskabsområdet er gode og nære vores fagblad, Brandvæsen, er en værdig budbringer af vores holdninger og aktuelle nyheder vores tilgang til udfordringerne er præget af åbenhed, dialog, pragmatisme og stærk faglighed vi har fastholdt og videreudviklet årsmødet som det absolutte højdepunkt i den danske beredskabsverden Ansvaret bliver nu lagt på skuldrene af bestyrelsen, der med Jesper Djurhuus i spidsen som ny formand skal tegne fremtiden. Det er jeg tryg ved, og jeg ønsker jer al mulig held og lykke i det fremtidige arbejde. Tak til alle gode samarbejdsparter gennem tiden: Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Beredskabsforbundet og Falck. Og tak til alle jer andre, som jeg har haft fornøjelsen af at arbejde sammen med: Kredsformænd, gode kolleger og medlemmer, de nordiske kolleger, firmaet Larsen & Partnere og alle de mange andre, som jeg har haft relationer til. Lev vel og fremad påny! Peter Staunstrup Jesper Djurhuus ny formand 6 medlemmer af bestyrelsen frem til næste generalforsamling FKBs hidtidige næstformand, Jesper Djurhuus, har overtaget hvervet som formand efter Peter Staunstrup. Jesper Djurhuus er beredskabschef i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen. Derudover fortsætter bestyrelsen uændret med nu seks medlemmer frem til næste generalforsamling i august 2010, idet foreningen ikke opererer med suppleanter. Kreds 3 Syddanmark Torsdag den 5. november 2009 kl Fagteam Forebyggelse: Arrangement på Ndr. Boulevard 95 i Varde. Parkering på Laboratorievej 16. Tilmelding senest 30. oktober pr. mail til Jacob Christensen, Tønder. Dagens emne er lejlighedstilladelser ved større udendørsarrangementer. Sagsforløb, samarbejdspartnere og ansvarsfordeling. Nyt om navne omtaler gerne udnævnelser og mærkedage for redningsberedskabets ledende medarbejdere. Torsdag den 19. november 2009 kl Kredsmøde og generalforsamling på Vejle Brandstation, Norgesvej, Vejle. Send blot en mail med oplysninger til: 5

6 Kontorchef Susan Nissen var glad for at kunne overrække en redningsberedskabspris til Falck-holdet fra Stenløse, her repræsenteret ved en stolt stationsleder Michael Nyrand Pedersen. Ekstraordinær indsats 13 mand fra Egedal hædret Lille Kasper ville ikke have været i live i dag, hvis det ikke havde været for en ekstraordinær indsats i maj 2007 fra 13 mand fra Egedal Redningsberedskab, nærmere betegnet Falck i Stenløse. En heltemodig indsats, der den 2. oktober blev belønnet med Den Danske Redningsberedskabspris på kr. samt en statuette af kunstneren Vibeke Falk. Prisen blev indstiftet ved Falcks 100 års jubilæum i 2006 for at hædre en eller flere kolleger i redningsberedskabet for en særlig heltemodig og uselvisk indsats, og det var kontorchef Susan Nissen fra Forsvarsministeriet, der på vegne af forsvarsministeren overrakte den i Holmens Kirke. Hun roste holdet for dets kreative indsats, da det reddede den dengang kun to år gamle Kasper op ad en brønd: Statuettens titel er meget rammende: Grib livet!. Det er jo netop dét, som arbejdet i redningsberedskabet handler om. Om ikke dagligt så meget ofte sætter folk i redningsberedskabet deres liv på spil for at redde personer, hvis liv er i fare. Man kan derfor sige, at I griber livet for de personer, der ellers er ved at miste det i ulykker og katastrofer. Det var præcis hvad I gjorde, da I fik reddet den lille dreng op af brønden. 3 meter dyb brønd Og Kaspers liv var virkelig i fare, da han faldt i en tre meter dyb brønd med en diameter på blot 40 cm. Da han blev fundet, nåede vandet ham til lige under hagen, og det var ikke muligt at nå drengen med hverken mandskab eller værktøj. Mens der blev etableret ilttilførsel, og vandet blev holdt i ave med en håndpumpe, blev der gravet et parallelt hul, hvorfra man til sidst kunne grave vinkelret ind og save hul i brønden. Alt i alt en utrolig redningsaktion i kamp med tiden. KraKs vægkort - dækker hele danmark Røjborgvej EVEJ E20 Hindsgavl Slot Store ovløkke 60 KOLDING LANDEVEJ BATTERIPLANTAGE Galsklintvej F ænø vej Skansevej Snaremosevej 161 Hindsgavl Allé Gl. Færgevej ØKSENRADE SKOV Kro ager TEGLGÅRDS BUGT FÆN Ø S U ND Hesselmose Skov SNOGHØJ ØSTJYSKE MOTORVEJ Færgevej 28 vej Snoghøjvej FÆNØ 59 E20 S N Æ V R I N G E N Kon gebrovej Lyn gs- Hessgade Teglgårdsvej Kystvejen Højgårdvej Vestre Hougvej Nyh avev e Lyngsoddevej Ø. Hougvej j LILLEBÆLTSBROEN BROVEJ E N Færøvej Odensevej IDRÆTSPLADS Læsøvej Strandvejen SKRILLINGE Søl Vandværksvej Ø. Hougvej Staurbyskovvej VESTER- GADE STAURBY SKOV Salg af vægkort i alle størrelser og udsnit. Hør mere om dine muligheder for at skræddersy dit eget kortudsnit. Kontakt Ole Boysen på tlf eller Eniro Danmark A/S. Sydmarken 44A Søborg. Strib up Strandvejen Skovsvinget Fynsvej Røjlemosevej STRIB LA NDEVE J Hyllehøjvej Ny Billeshavevej JYLLANDSVEJ 58 BOGENSEVEJ Kongebroskoven MIDDELFART Krybeskov Mathildeplantage Julieplantage VAND- VÆRKSVEJ ASSENSVEJ Ulvsbjergvej Svenstrup Bill Abelonelundv Staurbyvej Adlerhusvej Oddevejen Havnegeade HOVEDVEJEN vej Bille Røjle Stau F Kirke j ester- Overrækkelsen af redningsberedskabsprisen fandt sted i forbindelse med den årlige kransenedlægning ved mindestenen for de brand- og redningsfolk, har mistet livet i tjenesten. Kransen blev lagt af Allan Søgaard Larsen, mens Ejgil Bank Olesen, provst ved Holmens Kirke, og Peter Staunstrup, formand for FKB, ser på. 6

7 Kan et intelligent slukningssystem forhindre en brand i et edb-rum? Et intelligent slukningssystem arbejder hurtigt, pålideligt og effektivt og sikrer oppetid og arbejdsprocesser Effektive systemer kræver teknologi og ekspertise. Siemens har mere end 60 års erfaring med brandsikring. Vores løsninger er skræddersyet til den enkelte kundes helt specifikke behov. Med en brandslukningsløsning fra Siemens får en brand aldrig lov at udvikle sig! Ufarlige slukningsmidler og ingen skadelig effekt på mennesker, inventar og elektronik Anvendelse af naturlige gasser og ingen royalty på slukningsmidler Revolutionerende teknologi med minimal trykstigning Ring til os på telefon og hør mere om markedets mest innovative brandslukningsløsninger. Answers for infrastructure.

8 Flot gave fra brandmændene i Ribe Samlede kr. ind til ny redningsbåd. Den gamle var ikke sødygtig i bølger over 30 cm Den frivillige tradition blomstrer på sin helt egen måde i Esbjerg, hvor Brandmandsforeningen har indsamlet kr. til en ny redningsbåd og foræret den til kommunen. Foreningen gik selv i spidsen med kr., og derefter tog det blot en måned at indsamle resten af pengene hos det lokale erhvervsliv. Hidtil har Falck haft ansvaret for redning i kystnære områder, søer og åer i den gamle Ribe Kommune, og da Esbjerg Kommune ved årsskiftet overtog dette ansvar, fulgte en 30 år gammel redningsbåd med. Efterfølgende var brandmændene i Ribe på kursus hos EUC-Vest, og da de prøvede redningsbåden i Esbjerg Havn, dumpede den med glans: Den var ikke særlig sødygtig ved bølger over 30 cm, fortæller brandinspektør Kjeld Tauman, der er formand for Ribe Brandmandsforening. På generalforsamlingen i april besluttede foreningen derfor at samle ind til en ny redningsbåd, en Falcon 500 i Falck-udgave til kr. Først spyttede foreningen selv kr. i kassen, og da målet var nået, stoppede indsamlingen, selv om man ikke havde nået at spørge alle. For, som Kjeld Tauman siger: Vi skal være troværdige og kun samle dét ind, som vi har brug for. Særlig tradition Også tidligere har Ribes Ribe Esbjerg Kommune Ribe kommune med indbyggere blev 2007 lagt sammen med Bramming og Esbjerg til Ny Esbjerg Kommune. Ribe har siden beholdt sit kommunale brandvæsen, mens Bramming fortsatte med Falck. I Esbjerg er der begge dele, idet Falck sørger for et minuts udrykninger, og de kommunale deltidsbrandmænd for fem minutters beredskabet. erhvervsliv været usædvanlig positiv over for beredskabet. Fx har det givet til to hjertestartere, samt for nogle år siden kr. til frigørelsesværktøj. Modsat er der også stor hjælpsomhed fra beredskabets side, idet Ribes 40 frivillige er med, når handelsstandsforeningen skal have opsat lamper eller scene til en byfest. Og de kr., som de årligt selv tjener ved frivilligt arbejde, går i en fælles kasse sammen med alt, hvad de 18 deltidsbrandmænd får ind ved brandvagter. På den måde er der altid et grundlag for aktiviteter eller som nu en gave. Stolt beredskabschef Esbjerg Kommune har slet ikke været indblandet i indsamlingen. Brandmændene kunne godt fornemme, at der næppe ville være stemning for en bevilling til en ny redningsbåd, men det hindrer ikke, at beredskabschef Niels Hejslet er både glad for og også stolt over, at der kan tages sådan et initiativ. De større redningsbåde fra Esbjerg kan ikke sejle i vadehavsområdet eller op ad Ribe Å, så Ribe kan ikke undvære en redningsbåd, der nu er udskiftet med denne fem meter lange Falcon, der har en 50 hk Yamaha motor, samt agterbøjle med lanterner og radarreflektor. Foto: Mikkel Berg. 8

9 Støttepunkterne under lup Nu kommer den risikobaserede analyse af niveau 2 beredskabet De kommunale støttepunkter også kaldet niveau 2 beredskabet bliver de næste par måneder underkastet en risikobaseret analyse. Indsamling af materiale til analysen foregår her i oktober, hvor de ni støttepunkt-kommuner hver indkalder til et stormøde for de kommuner, de skal servicere, samt for det lokale statslige beredskabscenter. På disse møder vil man finde frem til, hvilke særlige risici/scenarier, de enkelte kommuner forestiller sig, at de behøver hjælp til fra støttepunktet. Disse risici skrives ind i sammenlignelige skemaer, der senest den 2. november skal afleveres til Beredskabsstyrelsen, der fungerer som sekretariat. Næste fase bliver en stribe møder i en 5-mands arbejdsgruppe, der får ansvaret for den endelige rapport. I arbejdsgruppen er FKB repræsenteret af beredskabsinspektør Jan Nedza, Aalborg, mens beredskabschef Ole Borch, Vejle, repræsenterer KL. Herudover har Beredskabsforbundet et medlem og Beredskabsstyrelsen to medlemmer i arbejdsgruppen. Sluttelig skal rapporten afleveres til Forsvarsministeriet inden nytår. Samme ramme Analysen er en direkte opfølgning på sidste års AG DIMSUN rapport om dimensionering af det statslige redningsberedskab. Denne rapport anbefalede, at placering af og materiellet på de kommunale støttepunkter blev nærmere belyst gennem en risikoanalyse. AG DIMSUN rapporten har taget hul på debatten ved at foreslå, at det kommunale støttepunkt i Greve flyttes til det statslige frivilligcenter i Hedehusene, og at støttepunktet i Fredericia flyttes til Hjørring. Disse forslag indgår ikke direkte i den nye analyse, men selvfølgelig indirekte, fordi alle støttepunkternes placering undersøges. I dag er støttepunkterne placeret med udgangspunkt i, at assistancen herfra skal kunne nå frem overalt inden for ca. 1 time. Formålet med den risikoanalyse som arbejdsgruppen skal gennemføre, er en vurdering af placeringen af støttepunkterne ud fra risici frem for alene det tidsmæssige aspekt. Tilsvarende har det været fremme, at støttepunkterne ikke længere behøver tankvogne, og at pengene så kan bruges til andet materiel. En af mulighederne i analysen er, at støttepunkterne ikke længere behøver ens materiel, men at materiellet tilpasses det enkelte områdes risici og behov, oplyser brigadechef Peter Wehler, Beredskabsstyrelsen, der er arbejdsgruppens formand. Arbejdsgruppens forslag skal i henhold til opdraget fra Forsvarsministeriet holdes inden for den nugældende økonomiske ramme for de kommunale støttepunkter. Støttepunkt Greve skal behandles på lige fod med landets øvrige støttepunkter Tilfredshed med analyse af niveau 2 beredskabet Vi er meget tilfredse med, at støttepunkterne nu bliver analyseret på ens vilkår, lyder det fra Greves beredskabschef Jan Funk Nielsen, der nødigt vil miste sit støttepunkt. Ikke alene er støttepunktet omdrejningspunkt for et hold engagerede frivillige under Greves beredskab. Geografisk ligger Greve også bedre i forhold til fx motorvejsnettet i hele dækningsområdet, end Hedehusene gør, mener han. Jan Funk Nielsen gør desuden opmærksom på det økonomiske aspekt, idet en flytning af støttepunktet vil betyde en hel del bygningsmæssige ændringer i Hedehusene, hvor der bl.a. skal bygges garager. En flytning af Støttepunkt Greve til Hedehusene giver ikke et bedre assistanceberedskab i hovedstadsområdet tværtimod. Som et sidste argument for at beholde støttepunktet i Greve understreger han, at en indsatsstyrke i Greve på 30 veluddannede mænd/kvinder, der er vant til at komme på skadesteder, ikke kan sammenlignes med 300 i den frivillige indsatsstyrke (DFI) i Hedehusene, som aldrig vil få samme erfaring. Lad dog Greve beholde sit støttepunkt med redningsvogn, behandlingsplads og lys/ luft samt evt. ny pumpekapacitet til indsættelse i forbindelse med oversvømmelser, mens Hedehusene kan overtage de mandskabstunge opgaver som fx rensekapacitet i forbindelse med CBRN-hændelser, eller oprensning i forbindelse med kemikalier, der skyller i land på kysten, som de frivillige kan blive specialister i. Lad os hver især gøre det, vi er bedst til, og derved sikre, at tandhjulene i det enstrengede beredskab hænger bedst muligt sammen, siger Jan Funk Nielsen. 9

10 brandstedsundersøgelser Når halmbranden er slukket, er brandvæsenets arbejde slut, for efterfølgende har brandfolkene i dag ingen beføjelse til at lede efter brandårsagen eller til at undersøge, om branden kunne have været begrænset. Foto: Karsten H. Petersen/Fotoforalle. Brandstedsundersøgelser bør være brandvæsenets pligt Brandvæsenets brandstedsundersøgelser kunne bibringe mange erfaringer Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg Hvor kunne vi dog blive klogere på det forebyggende område, hvis brandvæsenet lavede nogle grundige brandstedsundersøgelser, så hvorfor laver vi ikke disse undersøgelser? Ja, det er der flere grunde til, og ikke at begrundelserne er acceptable, men ikke desto mindre er de årsag til, at man hellere laver skalaforsøg for at finde svarene end bruger de erfaringer, som virkeligheden bringer os. Hvad er så hindringerne? Først skal vi have lovhjemmel til at undersøge et skadested, efter vi har slukket branden. Det er jo som regel på privat ejendom. Dernæst skal vi selvfølgelig overbevise vores nærmeste samarbejdspartner politiet om, at vi ikke er på strandhugst efter deres arbejde. Så skal vi have organiseret arbejdet, så den rette kompetence er til stede til at udføre opgaven. Og endelig skal vi have en fælles og troværdig database at indberette til. Processen bremset Foreningen af Kommunale Beredskabschefer tog i 2006 initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe for at afklare disse forhold. For at få så bred en accept og så stor en viden som muligt inviterede vi alle relevante parter. Det var Rigspolitiet, Beredskabsstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Forsikring og Pension, Dansk 10

11 brandstedsundersøgelser Brand- og Sikringsteknisk Institut, Kommunernes Landsforening og FKB varetog formandsposten. Altså tunge drenge, som burde kunne få ting til at ske. Vi nåede langt i arbejdet og manglede stort set kun økonomien, som efter aftale skulle være det sidste og ikke det, som skulle stoppe processen, men så blev projektet til vores overraskelse bremset af centrale myndigheder. Vi tager ikke politiets arbejde For at der ikke skal være tvivl om, hvad formålet med brandstedsundersøgelser er, skal jeg kort ridse op, at brandstedsundersøgelser ikke er brandefterforskning, som er politiets opgave. Altså den kriminelle del overlader vi til politiet! Vi ønsker derimod at uddrage alle de brand- og Efterforskning i dag Brandvæsenet slukker ca brande om året. Kun omkring af disse brande efterforskes. Forsikringsselskaberne behandler ca brandsager om året uden brandvæsenets medvirken. beredskabsmæssige erfaringer, hændelsen kan give. Dette alene for at få erfaring i at kunne forebygge endnu bedre og for at blive endnu bedre til vores slukningsarbejde. Ser vi på landene i det meste af verden, så har brandvæsenet ikke alene en ret til at undersøge, men også pligt. Erfaringer vedrørende brand må siges at være størst hos den myndighed, som forestår og udfører såvel brandforebyggelse som brandslukning, så må man da sige, at de lande som ikke udnytter det, ikke handler hensigtsmæssigt. Ny arbejdsgruppe Derfor har FKB besluttet at gøre endnu et forsøg og nedsætter en ny arbejdsgruppe, som vi forsøger at sammensætte lige så bredt som tidligere, med samme interessenter og med 3-4 FKBrepræsentanter fra forskellige kredse. Formålet med den nye arbejdsgruppe er at nå de mål, som ikke lykkedes tidligere. Flere har i forvejen tilkendegivet, at vi bør forsøge igen, også som en del af det positive samarbejde, brandvæsenerne i forvejen har med politiet. Og lad mig understrege, at vores brandtekniske undersøgelser selvfølgelig skal foretages, så de ikke hindrer kriminaltekniske undersøgelser. Redningsberedskabets fremtidige, nye opgave ved brand skal alene være en brandteknisk undersøgelse med det formål at indhøste Fortsættes side 13 Dansk kvalitet, dansk produktion...din sikkerhed Mød os til FKBs årsmøde brandpunkt

12 brandstedsundersøgelser FKBs oplæg til arbejdsgruppen om brandstedsundersøgelser Kommissorium: Med henblik på at udarbejde en vejledning vedrørende samarbejdet i brandstedsundersøgelser nedsættes en arbejdsgruppe således, at brandårsag, brandforløb, indsatsløsninger m.v. kan opsamles og registreres, og viden kan formidles til fælles gavn. Erfaringsmaterialet gøres tilgængelig for såvel politi som for redningsberedskab og gøres anvendeligt i såvel det forebyggende arbejde som i det afhjælpende Af Jørgen Pedersen, beredskabschef i Aalborg Den brandtekniske brandstedsundersøgelse skal forsøge med de muligheder, redningsberedskabet har, at klarlægge, hvordan branden er opstået, og hvordan den evt. kunne have været forhindret: Hvordan forløb branden, og hvorfor forløb den, som den gjorde? I hvilke materialer var branden startet, og hvad brændte? Fulgte konstruktioner, indretning og brug de gældende forskrifter? Hvad gjorde brandvæsenet og med hvilken effekt? Kunne efterfølgende erfaring pege på en bedre løsning end den valgte? Hvordan påvirkede brandvæsenets indsats brandforløbet? Hvordan indgik alarmen, og hvordan lød meldingen? Hvad var responstiden, og havde den evt. indflydelse på brandforløbet? Hvor var initialbranden, og hvor længe havde branden forløbet forud for brandvæsenets ankomst? Havde andre gjort indsats mod branden forud for brandvæsenets ankomst? Hvor lang tid efter brandvæsenets ankomst gik der, før branden var slukket, og hvor længe tog efterslukningen. Hvilket slukningsmiddel blev anvendt og i hvor stor mængde? Iværksattes følgeskadebegrænsninger, og i givet fald hvilke og hvornår? Hvad blev der gjort for miljøet på skadestedet efter brandslukningen? Hvad siger loven? I henhold til Beredskabslovens 23 skal redningsberedskabet så vidt muligt sikre brandstedet for evt. efterforskning. Redningsberedskabet har, som reglerne er i dag, pligt til at visitere det videre forløb efter branden. På baggrund af det brandbillede, der er på skadestedet, skal indsatsleder brand meddele politiet, om det vurderes, at der er foretaget ildspåsættelse, eller om det er et hændeligt forløb. Brandstedsundersøgelsen er således inddelt i to faser: A) Visitering, som indsatsleder brand er ansvarlig for, gerne i samarbejde med politiet, og B) Brandstedsundersøgelse. Visiteringen kan herefter falde ud i to typer brande: 1) Ulovlighedsbrand, forsætlig/uagtsom overtrædelse af en særlov, der i givet fald medfører en politimæssig behandling, hvor redningsberedskabet alene indhenter oplysninger i samarbejde med politiet for registrering af brandtekniske forhold i forebyggelsesøjemed. 2) Alle øvrige brande vil være hændelsesbrande, der alene undersøges for brandtekniske forhold til erfaringsopsamling. Dette vil være en redningsberedskabsmæssig opgave og gerne i samarbejde med politiet. Som forholdene er nu, kan redningsberedskabet alene foretage denne registrering, indtil redningsberedskabets indsats er slut. Denne definition af sluttidspunkt for redningsberedskabets indsats skal juridisk klarlægges mere præcist, så redningsberedskabet gives mulighed for at udføre registreringen. Hvilke brande? Det vil nok ikke være formålstjenligt at undersøge alle brande, hvortil brandvæsenet er alarmeret, hvorfor arbejdsgruppen skal klarlægge følgende: Hvilke brande skal undersøges? Hvem iværksætter? Hvem medvirker? Skal der etableres en selvstændig database? Skal der være en skabelon for standard-oplysninger som minimums-indberetning? Skal der aftales kategorier af brande? Hvordan offentliggøres resultater? Kompetence Det forudsættes, at lovgivningen tilrettes, så redningsberedskabet får hjemmel til at foretage disse undersøgelser, og der skal også gives den nødvendige, faglige kompetence. Det skal bemærkes, at lovgivningen i Sverige anfører, at redningsberedskabet skal undersøge brandårsager samt, at hvis det nægtes adgang, kan denne skaffes via politiet. Der kunne tænkes tre niveauer ind i organiseringen. Uddannelsen kunne omfatte alle indsatsledere og ikke mindst udpegede, regionale specialister. 12

13 brandstedsundersøgelser På landsplan vil gruppen af indsatsledere andrage ca. 300, der kunne gives et 3-dages kursus. Fremadrettet kunne det blive en del af indsatslederuddannelsen at lære at visitere og undersøge de regulære udpegede hændelsesbrande og at undersøge hændelsesbrande med større interesse. For øvrige brande kunne der på landsplan tænkes uddannet ca. 20 fælleskommunale brandspecialister. Disse kan være indsatsledere med en mere teoretisk tilgang, fx brandingeniører eller lignende. På længere sigt kunne det være et mål, at alle indsatsledere har gennemgået uddannelsen som brandteknisk byggesagsbehandler. For at sikre tilstrækkelig kompetence på området, også hvis det er en holdleder med udvidet taktisk beføjelse, der forestår brandslukningen, skal ansvaret for undersøgelsen præciseres som et kommunalt ansvar. Kommunen må så sikre tilstrækkelig kompetence til opgaven. Undersøgelse af hændelser med national interesse bør udføres af det nedsatte evalueringsinstitut under Beredskabsstyrelsen. Behandling af de indsamlede data ville være en naturlig opgave for Beredskabsstyrelsen via en udvidelse af ODIN. Arbejdsgruppens indsatsområder Arbejdsgruppen skal således udvikle løsninger på områderne Lovgrundlag Organisering Uddannelse Erfaringsopsamling og samarbejde Økonomi Arbejdsgruppen tænkes opstartet i efteråret/vinteren 2009 og skal være klar med forslag, så det kan indgå i det kommende beredskabsforlig. Brandforebyggelse hører nøje sammen med viden om brandes udvikling i forskellige materialer og anlæg. Her en indsats fra brand i et korntørringsanlæg. Foto: Bent Tindahl Pedersen. Fortsat fra side 11 al den erfaring af hændelsen, som er muligt. Der er således tale om et nyt tiltag, som redningsberedskabet skal tildeles faglig kompetence til at udføre korrekt og meget gerne i samarbejde med politiet, uanset om skadestedet efterforskes for en kriminel handling eller ej. Redningsberedskabets undersøgelser har alene en målsætning om at klarlægge en mulig brandårsag, brandforløb, samt virkningen af vores indsats. Det gælder også ved hændelsesbrande, som ikke efterforskes politimæssig. Målet bør være at indsamle oplysninger af forebyggelsesmæssige hensyn samtidig med den øvrige statistik. Både i planlægning og ved indsats fokuserer hele vores beredskab på risici, men først og fremmest i den operative indsats. Nu er det tid til at styrke den forebyggende indsats, og det bør ske i den nye, politiske aftale om beredskabets fremtidige virke og vilkår, som fastlægges i det nye Beredskabsforlig. Skal forebyggelse virke, er det nødvendig konsekvent at indsamle erfaringer, som systematiseres i forhold til både materialer, anvendelse, adfærd, indsatsforløb og indsatsmetoder. På de fleste skadesteder og ved de fleste ulykker kan vi samarbejde om at opsamle denne læring, også selv om vi måtte gøre det med forskellige formål og efter forskellige metoder. DIN SIKKERHED I TRAFIKKEN ALT INDEN FOR ADVARSEL, MARKERING & UDRYKNING - EN DEL AF LS NORDIC APS FOLDAGERVEJ 12A 4623 LILLE SKENSVED TLF: FAX: WEB: AUTOTEC BEREDSKAB INDSATSLEDER VI KAN LEVERE ALT INDEN FOR LYD & LYS TIL DIT KØRETØJ. RING OG HØR NÆRMERE OM HVAD VI KAN TILBYDE LIGE PRÆCIS DIG OG HVILKEN LØSNING DER PASSER DIG BEDST. SE MERE PÅ VOR HJEMMESIDE OM HVILKE PRODUKTER VI HAR ELLER KONTAKT OS. 13

14 sine Mens vi venter på Terma I Kontrolrum kaos for 320 mio. kr. Kaos er et mildt udtryk for kontrolrums-delen af SINEprojektet. Frustrationer hos brugerne er for længst afløst af apati, og mens alle venter på Terma, samler vagtcentralerne støv. Den 1. april 2008 skulle Terma have leveret basisversionen af et kontrolrum til pilot-projektet. Efter et par måneders tilretning skulle det have været godkendt den 1. juni. Kontrolrummet er leveret, men det er aldrig godkendt. Intet virker, og på vagtcentralerne samler det fine IT-udstyr støv. Eksempelvis fik Guldborgsund indrettet en ny vagtcentral med hæve-sænke skriveborde, skærme, PC er og antenner. Alt er færdigt blot mangler Termas software til at putte ind i computerne. Uvished En gang om ugen mødes Termadirektør Peter Deichmann med vicedirektør i Økonomistyrelsen, Henrik Pinholt. I over et år har de genforhandlet den oprindelige kontrakt og ikke mindst en ny tidsplan, og imens er projektet nærmest gået i stå. Terma er for længst holdt op med at love noget, og ingen aner, om Terma vil eller kan opfylde sin del af kontrakten til 320 mio. kr. Mens de kommunale redningsberedskaber stort set kan klare sig med det gamle, analoge udstyr, må regionerne nu leje udstyr hos Falck til at disponere ambulancer. Endnu værre er det hos politiet, der desperat forsøger at finde midlertidige løsninger, tilsyneladende uden hjælp fra Terma. Det gælder fx hos Politiet i Næstved, der som en del af pilot-projektet har fået et basiskontrolrum. Nu er alle tilvalg pillet af, mens man forsøger at få kontrolrummet op i omdrejninger. Nok en gang om ugen går kontrolrummet i baglås. Den ene dag kan man ikke kalde biler, den næste kan der ikke modtages opkald, og da systemet er en del af det sovende pilot-projekt, er der ingen servicekontrakt med Terma. Ergo må politiets egne teknikere finde løsninger. Politiet har derfor ingen planer om at skrotte de gamle, analoge Thor-radioer som backup for SINE-radioerne. Skuffelse Flere af de personer, der i sin tid var med til at pege på Terma som leverandør af kontrolrum til SINE, udtrykker i dag voldsom skuffelse over, at Terma intet færdigt har leveret. De har skuffet på alle parametre, hedder det. Terma ønsker ikke at kommentere situationen ud over, at de afventer en ny tids- og leveranceplan for, hvad der skal leveres hvornår. Hvornår en ny aftale med SINE-sekretariatet kan være klar, aner ingen, men måske vil man teste en ny version af kontrolrummet til foråret, forlyder det uofficielt. Løs kontrakt Tilsyneladende er Termas kontrakt med Staten om at levere kontrolrumssoftware til SINE-projektet så løs, at den hele tiden skal fortolkes. Med en strammere kontrakt havde man måske undgået den lange dialog mellem Terma og SINE-sekretariatet om detaljer. SINE er et omfattende projekt med stor betydning for mange mennesker landet over, og derfor er det vigtigt at gå grundigt til værks. Det tager tid, lyder det fra Termas Peter Deichmann! Mens vi venter på Terma II Hvor blev september releasen af? I november 2008 meldte Terma ud, at de sidste tilvalg være ville være klar til test i pilotforsøget senest 1. september 2009 med forventet endelig aflevering den 1. november. Selv om tidsplanen ikke var underskrevet, holder den 100 %, og der er ingen tvivl om, at Terma vil kunne opfylde den, lovede Termas daværende projektleder, Michael Lentge Andersen, der havde det overordnede ansvar på området. Terma har aldrig trukket tidsplanen tilbage, og den lå også til grund for det møde, som Arbejdsgruppe KRAV RGN SJ holdt den 2. juni hos Terma i Herlev for bl.a. at få demonstreret de seneste tilvalg og Termas testsite. Næste møde i KRAV blev holdt 14. september i Vordingborg, hvor beredskabscheferne forventede at få demonstreret alle ni tilvalg. Mødet blev holdt uden demonstration. Ikke et eneste tilvalg er fuldt implementeret i pilotdriften i Vordingborg, og der foreligger ingen oplysninger om, hvornår de måtte komme. AG KRAV AG KRAV RGN SJ er nedsat af ti sjællandske kommuner, der arbejder for en fælles vagtcentral. Forkortelsen står for Den Tværkommunale arbejdsgruppe vedrørende etablering af en fælles døgnbemandet vagtcentral i Region Sjælland. Arbejdsgruppen skal udarbejde oplæg til en model for etablering af en fælles døgnbemandet SINE vagtcentralløsning for kommunerne; Greve, Solrød, Køge, Stevns, Faxe, Vor dingborg, Lolland, Guldborgsund, Roskilde og Næstved. Vagtcentralen skal være skalerbar og kunne betjene alle 17 kommuner i Region Sjælland, hvis de med tiden ønsker at komme med i samarbejdet. Valg af serviceleverandør skal ske ved udbud når teknik, organisation mv. er på plads. Beredskabschef i Greve, Jan Funk Nielsen er formand for arbejdsgruppen. 14

15 sine Mens vi venter på Terma III Fælleskommunal, sjællandsk vagtcentral i sigte Ti sjællandske kommuner har startet en proces, der efter al sandsynlighed vil munde ud i en fælleskommunal organisation, som skal stå for at drive vagtcentral for beredskabet. Den fælleskommunale vagtcentralløsning skal etableres som et shared service center og skal være skalérbar, så den om nødvendigt kan rumme alle regionens 17 kommuner. I første omgang gælder det om at finde den rigtige samarbejdsform. Hvad vagtcentralen skal kunne, og hvor den skal ligge, kommer i anden række. Tre af de ti kommuner, Roskilde, Næstved og Vordingborg har i dag døgnbemandede vagtcentraler, og i samarbejdets første fase vil disse tre forsøge at danne én fælles vagtcentral, der skal stå færdig inden udgangen af juni Datoen er vigtig, for vagtcentralen skal kunne servicere Faxe Brandvæsen, der på det tidspunkt vil stå uden vagtcentralservice. Beredskabschef Jan Funk Nielsen i Greve, understreger i den forbindelse, at vagtcentralen kun er midlertidig, men hvis denne fuldskala øvelse med én vagtcentral for fire kommuner lykkes, og økonomien ikke viser tænder, er man klar til fase to. Samarbejde Samarbejdet tager udgangspunkt i en KKR beslutning og i en fælles, kommunal ambition om at danne en helhedsorienteret vagtcentralløsning. Den fælles vagtcentral skal fungere på det horisontale plan inden for kommunen i samarbejde med de øvrige kommunale serviceområder, samt på det vertikale plan som Roskilde Roskildes vagtcentral disponerer i dag ambulancer, og seks mand fra vagtcentralen flytter med, når Region Sjælland den 1. februar 2010 tager egen vagtcentral i brug på Slagelse Sygehus (foreløbig med Falcks udstyr). Roskilde skal stadig disponere eget brandvæsen og en hel del øvrige kommunale aktiviteter, men vil stadig have plads til overs til en forsøgs-vagtcentral. Endnu er intet aftalt, men Roskilde vil være et godt bud på en foreløbig placering af en fælles, foreløbig vagtcentral. en professionel samarbejdspartner i forhold til de regionale og statslige beredskabsaktører. Organisation De ti kommuner skal danne en organisation, der overordnet set skal have ansvaret for etablering og drift af den fælles vagtcentral. Organisationen skal stå for et udbud af den endelige vagtcentral, herunder for udarbejdelse af en kravspecifikation, udbudsstyring, evaluering af tilbud mv. Organisationen kunne passende bestå af et repræsentantskab af kommunernes beredskabschefer i et ligeværdigt samarbejde, samt af en bestyrelse med deltagelse af fx næstformanden for K17. Der vil blive tale om et forpligtende samarbejde med løbende tilmelding, idet nogle kommuner vil kunne kobles på lige fra begyndelsen, mens andre først kan komme med, når deres nuværende kontrakter med Falck udløber. Ligeledes skal der aftales, hvordan andre af regionens kommuner kan koble sig på, og hvordan en kommune kan melde sig ud igen. Politisk pause I forhold til, at der er kommunalvalg i november, kan der ikke tages politiske beslutninger om organisationen i øjeblikket, men naturligvis skal hele køreplanen og ikke mindst organisationen have politisk opbakning i Region Sjællands kommunaldirektør-samarbejde, K-17, i det kommunale kontaktråd, KKR, og til sidst i de lokale byråd. Udbud Fase 3 er selve udbuddet, og her forventes det, at den midlertidige vagtcentral vil byde ind som serviceleverandør. Den geografiske placering af vagtcentralen har ikke stor betydning, men der vil formentlig blive stillet nogle fysiske krav til sikkerheden omkring vagtcentralen. Økonomiske forventninger Hvad en fælles vagtcentral vil koste i investering og drift, kan der kun gættes på, men umiddelbart forventer de sjællandske kommuner, at der vil være en række stordriftsfordele forbundet med den fælles drift, om ikke andet så på bemandingen. Roskilde, Næstved og Vordingborg har tilsammen 17 medarbejdere på deres døgnbemandede vagtcentraler, og selv om en fælles vagtcentral skal dække et større geografisk område, vil man indledningsvis kunne klare sig med færre folk. Ud fra de listepriser, som SINE-sekretariatet har udsendt, vil et Terma kontrolrum med alle tilvalg kunne anskaffes for kr., hvortil kommer knap kr. om måneden i licenser. Hertil husleje, forbrugsafgifter, bemanding mv. I en rapport til SINE sekretariatet har analysefirmaet Gartner beregnet, at det koster omkring 4-5 millioner at etablere vagtcentralen og rundt regnet det samme i årlige driftsomkostninger, hvis alle Regionens 17 kommuner tilslutter sig. 15

16 sine Minimal-løsninger til seks kommuner Ingen grund til at forhaste sig med dyr, sjællandsk vagtcentral De seks sjællandske kommuner, der har valgt indtil videre ikke at deltage i forberedelserne til en stor, fælles vagtcentral, har valgt den mindste og billigste løsning for opkobling på SINE-nettet. Kommunerne føler ikke i øjeblikket et behov for et dybt engagement i SINE-kontrolrum, og ønsker at afvente SINE-sekretariatets vejledning for kontrolrum. Alle seks kommuner, Lejre, Odsherred, Holbæk, Ringsted, Sorø og Slagelse, har i dag ubemandede Com4500 kontrolrum fra IHM, og tanken er, at disse bliver koblet på SINE-nettet med et datakabel til en SINE-godkendt bordterminal. Forventet pris: kr. Via bordterminalen vil man modtage statusmeldinger fra køretøjer over SINE-radioen og ind i Com4500, fortæller beredskabsinspektør Henrik Vibits, der er Slagelses ansvarlige for radiokommunikationen: I princippet vil vi dermed kunne mindst det samme som i dag, blot med en bedre dækning. Desuden vil vi kunne kommunikere med andre SINE-radioer og formentlig snart have tværgående kommunikation på skadesteder. Oven i førnævnte pris kan så komme nogle individuelle udgifter til det enkelte kontrolrum afhængig af lokale behov. Fx ønsker Slagelse Brandvæsen at benytte SINEterminalerne til alarmering af den vagthavende indsatsleder og servicevagt, fordi den nuværende pager ikke dækker i hele kommunen. Denne del skulle gerne kunne køre inden årets udgang. De fleste af de seks kommuner har indkøbt SINE-terminaler, og Slagelse planlægger at bestille her i oktober. Over tre år bliver der behov for 90 terminaler. Løsning i 3 år Henrik Vibits regner med, at denne løsning vil kunne holde i mindst tre år. Tidligst i midten af 2010 venter han, at alle Termas tilvalg til SINE-kontrolrummet vil være klar, og når de derefter er afprøvet og godkendt, skal regioner og politi have installeret kontrolrum. Først når systemet fungerer her, vil man begynde at udrulle den færdige løsning til de kommunale beredskaber, og så lyder 2012 ikke urealistisk for implementering, siger Henrik Vibits. Vordingborg kigger langt efter tilvalgene Forventer tidligst samlet pilottest i foråret 2010 Termas kontrolrum hos Vordingborg Brandvæsen kan ikke bruges til ret meget. Foreløbig er kun basisløsningen sat op, så man har radioforbindelse til egne terminaler, og så man kan tale med politiets kontrolrum. Desuden kan man oprette lokale talegrupper (patche) på et skadested, hvis man ikke lige ønsker at benytte et skadestedssæt. Men kun inden for egen VPN, dvs. inden for redningsberedskaber. Sådan har det været i et halvt år, mens Termas teknikere prøver at få tilvalg-1 til at virke. Det er det, der omfatter opgave- og ressourcestyring, herunder statusmeldinger og positionering, fortæller beredskabsmester Brian Larsen. Tilvalg-1 er installeret, men dumpede stort ved den første test, og Terma har ikke siden forsøgt at få det godkendt ved en ny test. Tilvalg-3 og tilvalg-9 er muligvis også lagt ind, men Terma har end ikke undervist i brugen af dem, så de kan ikke testes, forklarer Brian Larsen. Disse to tilvalg omfatter vagtplanlægning til opgaveog ressourcestyring, samt rapportering og efterbehandling i forbindelse med opgaveog ressourcestyring. Han forventer ikke, at der kan foretages en samlet pilottest før tidligst i foråret Passer ikke til brugerne Problemet er, at vi har fået en standardløsning, som ikke passer til nogen. Det er sikkert et udmærket styresystem, som Terma har leveret, og det kan formentlig mere, end vi har brug for, men også noget andet, end vi har brug for. Det er ikke målrettet brugerne. Dertil kommer forsinkelsen. Meningen er fx, at tilvalg-5 skal modtage alle alarmer, både fra 112-alarmcentralen og almindelige ABA-brandalarmer, men det er ikke klar endnu. Derfor er der sat en gammel IHM Com-4500 server op på SINEs centrale serverfarm til at modtage 112-alarmer og sende dem videre til de respektive vagtcentraler. Vi har således ingen forbindelse til alarmcentralen ud over en almindelig telefon, siger Brian Larsen. 16

17 IBS er klar med certificerede positioner og status er Beredskabet kan frit vælge tilvalg til kontrolrum sine IBS Innovative Business Software, der bl.a. har leveret kontrolrum til politiets 11 vagtcentraler uden for København arbejder hårdt på at lave de tilvalg, som Terma endnu ikke har kunnet levere, og få dem certificeret i SINE-sekretariatet. Det første tilvalg, positionering, er netop blevet godkendt, og tilvalg for både status og nødkald er på vej. Begge vil formentlig blive certificeret indenfor den næste måned, håber projektchef Jens Larsen, IBS. Firmaet er i forvejen godt inde i beredskabets behov, idet IBS udover politiet også har leveret kontrolrum til bl.a. beredskaberne i Aalborg, Århus, Vejle, Fredericia, Grenå, Næstved og Rudersdal, og her vil fx den certificerede positionering blot blive et tilkøb til det, man har i forvejen. Leveringen af positioner, status er og nødkald kan ske uafhængigt af den løsning, Terma på et tidspunkt måtte levere, fordi tilvalgene ikke nødvendigvis skal leveres af Terma. Beredskaberne kan frit vælge at købe de tilvalg, de ønsker, hvor de vil. Flådestyring IBS flådestyringsprogram, Interview-fleet, bruges bl.a. af politiet uden for København, der hele tiden kan se, hvilke patruljevogne, der kører hvor, samt hvilken status, de har. Systemet har ikke andre begrænsninger end terminalens muligheder, så hvis en kunde ønsker 100 forskellige statusmeddelelser om opgaver, bemanding, køretid, udrykning eller andet, kan det let oversættes fra terminalens oplysninger. Tilsvarende med positioner. Her vil det alene være indkodning, der afgør, om der skal afsendes positioner i forhold til tidsrum og hvor langt et køretøj flytter sig. Disse meldinger vil IBS-systemet abonnere på og overføre til kontrolrummet. SINE-sekretariatets certificering af de enkelte tilvalg er samtidig en garanti for, at alle data vil være sikre og korrekte. Store kontrolrum Diskussionen om store, fælleskommunale og døgnbemandede vagtcentraler til beredskabet følges nøje af IBS. IBS vil meget snart kunne tilbyde forskellige tilvalg med tilkobling direkte til SINE-nettet, på samme måde som Termas løsninger skal sættes op. IHM-model er delvis fremtidssikret 112- og ABA-alarmer kan sendes over SINE-nettet som SDS Ingeniørfirmaet H. Mortensen IHM har leveret de første midlertidige opkoblinger til SINE-nettet til Falcks vagtcentraler, og en hel del kommunale redningsberedskaber står klar til at bestille tilsvarende løsninger, så de kan benytte deres SINE-radioer. Tilslutningen sker med et kabel fra en SINE-godkendt bordterminal til fx en Com4500 vagtcentral, således at bordterminalen sikrer forbindelsen til SINE-nettet. Derefter vil man fra vagtcentralen kunne alarmere via SINE-nettet og dermed til alle de SINE-terminaler, man har adgang til, udveksle korte SDS meddelelser, samt ligeledes via SDS modtage statusmeldinger fra biler. IHM giver som eksempel, at SDS-meldinger kan være 112- og ABA-alarmer. Fremtiden Statusmeldingerne følger ganske vist ikke den endelige specifikation fra SINE-sekretariatet, men beredskaberne vil efter ansøgning gennem SINE- sekretariatet kunne få tilladelse til brug af den midlertidige opkobling, og dermed begynde at anvende de nye SINE terminaler, og få den nødvendige erfaring med anvendelsen. Et IHM-valg vil indeholde en slags fremtidssikring, fordi IHM senere vil kunne opdatere de eksisterende vagtcentraler, så de kan anvendes som 3.-parts kontrolrum i den endelige SINE løsning. Vi leverer de ideelle og optimale løsninger i alt indenfor brand/redning sawo.dk Tlf.:

18 Indbyggede begrænsninger Midlertidige SINE-løsninger har flaskehalse sine De midlertidige kontrolrumsløsninger, som beredskaberne er ved at etablere for at kunne benytte SINE-nettet og de nye SINE-godkendte terminaler har nogle indbyggede begrænsninger i forhold til store data-mængder. Kun i pilot-projektet er der i dag etableret en bred, fast ledningsforbindelse ud til et net af sendemaster landet over. Det vil sige fra brandstationen i Vordingborg, fra politistationen i Næstved og fra regionens vagtcentral i Slagelse men Vordingborgs virker ikke, Slagelses er ikke taget i brug, og Næstved har store problemer. Alle andre steder vil de midlertidige løsninger være baseret ren trådløs radiokontakt helt frem til den SINEbordterminal, der forbindes til de gamle kontrolrumscomputere, og det er lige præcis her mellem bordterminalen og den nærmeste mast at flaskehalsen opstår. Hvis kontrolrummet så har mange vogne ude, og alle sender samtidig, kan der opstå et par sekunders ventetid på et taleopkald, men problemet burde kunne fjernes ved at opsætte flere bordterminaler. SDS-beskeder (svarer til SMS) belaster ikke nettet, men meget store datamængder som fx video vil teoretisk kunne blive forsinket, fordi systemet automatisk vil placere den slags bagest i opkalds-køen. Foreløbig har alle ansøgningen om midlertidige løsninger til SINE-nettet dog alene drejet sig om tale og SDS-overførsler. Første Falck-beredskab på SINE SINE-snak i Ikast-Brande kan det samme som de analoge radioer Ved en simpel, nærmest lavteknologisk løsning er brandvæsnet i Ikast-Brande som det første Falck-beredskab kommet 100 % på SINE-nettet, mens de gamle, analoge radioer indtil videre tjener som back-up. For brugerne er ændringerne imidlertid små, for den alternative, midlertidige løsning kan hverken mere eller mindre end den gamle, fortæller Claus Canzella fra Falcks IT-afdeling. Løsningen består af to såkaldte FWT (Fixed Wireless Terminal) der hos Falck er forbundet med Com4000, der er vagtcentralens radiostyresystem. Com4000 konverterer SDS-meddelelser til statusmeldinger, der sendes videre til Falcks EVA2000 disponeringssystem, og dirigerer mundtlige samtaler til operatørens headset. På den måde kan man fra Falcks vagtcentral i Skejby tale over SINE-nettet med alle de tilsluttede brandkøretøjer, og samtidig kan man med EVA-2000 disponere køretøjerne som hidtil. Som nævnt er det en midlertidig løsning, der kun er taget i brug, fordi flere af de kommuner, der samarbejder med Falck om brandslukning, har ønsket at få deres SINE-terminaler i drift. Selv om Falcks Vagtcentraler i Kolding og Holbæk arbejder på tilsvarende modeller, er ikke andre Falck-beredskaber SINE-aktive endnu. Det er i øvrigt endnu kun Falcks brand-beredskaber, der bliver tilbudt denne løsning, der p.t. ikke er godkendt til ambulance-disponering. Gruppekald er ikke muligt, kun én-til-én kommunikation, så for brugerne vil en bedre talekvalitet og mulighed for mere brug af de indkøbte SINE-terminaler indtil videre være de vigtigste fremskridt. 18

19 sine Regionerne reddet af EVA Kontrakt med Falck om benyttelse af EVA 2000 De fem regioner har indgået en kollektiv aftale med Falck om at benytte korpsets EVA2000 disponeringssystem i regionernes nye vagtcentraler.. Kontrakten med Falck redder regionerne, der ellers ville stå med et alvorligt problem, fordi Terma ikke har leveret det nødvendige software til kontrolrummene. Eksempelvis har Region Sjælland en vagtcentral klar på Slagelse Sygehus, og udstyret er for længst leveret, men regionen har ikke noget at bruge det til så længe det nødvendige software ikke er på plads. Som det står nu, kan det ikke engang bruges til præpilotdrift, mener chefkonsulent Peter Mondrup Braad. Det, der hænger mest, er tilvalget til at disponere am- bulancer. Man kan hverken registrere CPR-numre, eller hvor patienten skal hen. Indtil 1. februar 2010 gælder de hidtidige aftaler i Region Sjælland om at ambulanceentreprenørerne disponerer ambulancerne fra deres egne vagtcentraler, fortæller Peter Mondrup Braad. Når regionens vagtcentral kommer op at køre, vil det være Falck og Roskilde Brandvæsen, der skal levere personale til i fællesskab at sørge for, at ambulancerne når frem i rette tid. Måske nyt kontrolrums-udbud Regionerne har mange ønsker uden for den nuværende SINE-kontrakt Kontrakten mellem Staten og Terma opfylder ikke regionernes forventninger til kontrolrum. Regionerne har så mange ekstra ønsker, at det vil kræve en supplerende kontrakt, hvis de skal opfyldes. Ifølge EUs udbudsregler må der ikke ændres ret meget teknisk eller økonomisk i en kontrakt, uden at den skal gå om, eller også skal tilføjelserne komme i et selvstændigt udbud. Et supplerende udbud er mest nærliggende, men det vil kræve fuldstændig afklaring omkring den basisløsning til det kontrolrum, som Terma for længst skulle have leveret, således at man kan sikre sig, at de nye programmer kan arbejde sammen med kontrolrummet. Først derefter vil regionerne kunne færdiggøre et udbud. Ud fra erfaringerne med Terma-kontrakten kan man forestille sig, at et nyt udbud bliver meget detaljeret i forhold til brugerønsker. STP8000 SERIEN RØGDYKKER UDGAVE Den seneste TETRA terminal fra Sepura fås nu også i en røgdykker udgave med begrænset tastatur. STP8038 er certificeret til SINE STP8138 forventes certificeret inden udgangen af maj AACOMPANY COMPANYIN INTHE THE VHF VHF GROUP GROUP AS

20 sine Regioner styrker kontrol af kontrolrum Regionerne koordinerer SINE-ønsker og krav i nyt sekretariat De fem regioner vil have mere styr på at sikre rettidig og korrekt implementering af de grundlæggende funktionaliteter herunder SINE-nettet, kontrolrum og forretningsfunktionalitet i vagtcentralerne. Eller rettere på forberedelserne til de kommende SINE-vagtcentraler. Regionerne har derfor oprettet et fællessekretariat, P-VIT (Projekt-Vagtcentral IT), der er placeret hos Region Syddanmark, og skal fungere som en tværregional projektegruppe, der skal følge regionernes ønsker til dørs. Per Guldbæk Larsen, der leder sekretariatet, har en ingeniørmæssig og datalogisk baggrund, og han er vant til at køre store projekter for det private erhvervsliv. Han har således ikke noget i klemme i forhold til SINE-projektet. Sammen med en kollega skal Per Guldbæk Larsen sørge for den nødvendige krav-, leveranceog kvalitetssikring i regionernes del af SINE-projektet. En slags kontrol af kontrolrummene. Vellykket politi-premiere på SINE SINE-radioer i brug under IOC. Nu gælder det statusmeldinger IOC-mødet i København var en kærkommen lejlighed for politiet til at afprøve SINE-nettet med omkring radioer, og kun et par gange meldtes om ventetid Indsatsledervogn VW Tiguan Sport & Style 4x4 200 hk auto-mobil.nu har mange års erfaring i opbygning af alle typer køretøjer. Vi tilbyder fleksible løsninger, der målrettet tilgodeser individuelle ønsker og behov. Alt er muligt. INDSATSLEDERBIL Først og fremmest en stor ros til ingeniøren og opbyggerne hos auto-mobil.nu.vi har fået et køretøj, der indretnings- og udstyrsmæssigt til fulde lever op til vores forventninger. Det - der har betydet mest - er, at al udvikling og opbygning af samtlige komponenter er foregået ét og samme sted, siger Jens Mølgaard Jens Mølgaard Indsatsleder, Esbjerg Kommune Konsulent i specialopbygninger Jens Peter Kragelund, Villy Veirup as. Industrivej Ribe på op til et par sekunder på at få forbindelse. Det skete bl.a. ved Kastrup Lufthavn Danmarks (måske) HURTIGSTE MEST VELINDRETTEDE MEST EFFEKTIVE Udvendig monteret med blink på tag samt for og bag. Blink indvendig i bagklap, når klappen er åben. Bagagerum indrettet med boks til slukningsudstyr m.m. Udtræksplade med røgdykkerflaske. Udtrækshylde med kortplade. Kabine indrettet som arbejdsplads med kommunikationsudstyr, plads til ringbind, arbejdsbord og plads til førstehjælpstaske. Fuldstændigt separat el-system med ekstra batteri for alt udstyr. og ved Christiansborg, hvor der ind imellem var spidsbelastning. Ellers var det en meget fin generalprøve på det kommende klima-topmøde, fortæller Flemming Dalgaard, der er chefkonsulent hos Rigspolitiet. Gennem 2-3 måneder har politiet holdt flere øvelser i brugen af de nye radioer, så også betjeningen var på plads, men foreløbig benytter politiet stort set kun SINE til tale. Ganske vist kan politiets SINE-radioer sende en halv snes statusmeldinger, samt positioner, men som sikkerhed for ikke at overbelaste nettet begrænser politiet antallet af positioner, og det udstyr, der skal modtage statusmeldingerne, ventes først klar i løbet af november. Københavns Politi har i mange år fået sit kontrolrum leveret fra Frontline Software i Birkerød, og det er også dem, der skal sørge for en endelige løsning i København, mens Terma skal levere kontrolrummene i provinsen. 20

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Helikopteren er landet. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 4 maj 2010 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Helikopteren er landet Viceberedskabschef Jan Bærtelsen fra Ringsted vinker Danmarks første lægehelikopter ned. Halvandet års forsøg er

Læs mere

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune.

Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune. Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Ekstern Beredskabsplan for Foreningen Danske Olieberedskabslagre S8 Tune Roskildevej 50, 4030 Tune Greve kommune. Version 1.1 Januar 2013 Greve Brandvæsen, Lunikvej 6-8, 2670 Greve Tlf. 43 95 01 02 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge

Dagsorden Beredskabskommissionen torsdag den 7. april 2011. Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Dagsorden torsdag den 7. april 2011 Kl. 13:30 i Brandstationen, Vintapperbuen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden...1 2. Til orientering...2 3. Kvartalrapport 4 kv 2010...4

Læs mere

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA

FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA FREDERICIA KOMMUNE Brandvæsenet EKSTERN BEREDSKABSPLAN FORENINGEN DANSKE OLIEBEREDSKABSLAGRE LAGRE J-6 TINGSKOVVEJ 3 7000 FREDERICIA 2 Ekstern beredskabsplan FDO J-6 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3

Læs mere

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol

Brønderslev Kommune. Beredskabskommissionen. Beslutningsprotokol Brønderslev Kommune Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Dato: 31. januar 2008 Lokale: Falck-stationen i Dronninglund Tidspunkt: 15.30 19.00 Indholdsfortegnelse Sag nr. Side Åbne sager: 01/15 Besøg

Læs mere

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons

Vestegnens Brandvæsen. Professionel handling - når det gælder. Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Vestegnens Brandvæsen Professionel handling - når det gælder Overvågning Kontrol Sikkerhed Service Respons Indhold Vagtcentralen 1 Brandvæsenets kraftcenter Værktøjerne 1 Udstyr der følger med tiden Tekniske

Læs mere

Godt i gang med Sine.

Godt i gang med Sine. Godt i gang med Sine. Ver.4.2 -JL Juni 2012 2. Indhold. 3. Baggrund. 4. Hvordan. 5. Ord! 6. Grupper, numre og funktioner. 7. Tænd/sluk for håndterminalen. 8. Opkaldsformer. 9. 3 Samtaleformer. 10. Gruppe

Læs mere

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen

Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen Vejledning vedr. redningsberedskabernes håndtering af SINE i forbindelse med strukturreformen April 2015 Baggrund KL og regeringen er blevet enige om at reducere antallet af kommunale redningsberedskaber

Læs mere

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver

Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver Rapport, vagtcentral og øvrige opgaver 1. Status 2. Analyse af muligheder 3. Forslag til løsning 1. Status Området deles i tre opgavefelter Brandvagtcentral Servicevagtcentral Serviceopgaver udført af

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 REFERAT Onsdag den 14. maj 2014 kl. 11.00 På brandstationen i Frederikssund Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel Nielsen,

Læs mere

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse

Beredskabsstyrelsens udkast til en ny bekendtgørelse Den nugældende bekendtgørelse nr. nr. 765 af 03. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab som ændret ved bekendtgørelse nr. nr. 872 af 6. juli 2007 Beredskabsstyrelsens udkast til en ny

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 26. august 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Jesper

Læs mere

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN

SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN SYDØSTJYLLANDS POLITI S EKSTERNE BEREDSKABSPLAN NOVADAN Aps PLATINVEJ 21, 23, 27 og 29a, 6000 KOLDING Revideret 22.1.2015 Politistaben Planenheden Side 2 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 2. Planens mål...

Læs mere

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis:

Stævneavis nr. 4. BF Stævne 2012. 7-9. september 2012. I denne stævneavis: Stævneavis nr. 4 BF Stævne 2012 7-9. september 2012 I denne stævneavis: Vi savner dig savner du et hold? Forhåndstilmelding du kan sagtens nå det endnu Fælles transport Hvor skal vi sove? > Lej en madras

Læs mere

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark

Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Risikobaseret dimensionering af redningsberedskab i Danmark Regler og status Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Kommunale erfaringer Lars Rosenwanger, Dansk CTIF 1 Baggrund for og formål med Den politiske aftale

Læs mere

BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet

BRANDVÆSEN. Samarbejde. Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet NR. 6 August 2013 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Samarbejde Mindst 50 kommuner samarbejder allerede eller forhandler samarbejde om redningsberedskabet Side 10-19 BRANDVÆSEN

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo

Referat af Beredskabskommissionens møde. Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00. Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Referat af Beredskabskommissionens møde Mandag d. 24. august 2015 Kl. 13.00 Mødested: Skibevej 2, 4930 Maribo Afbud: Ej mødt: Holger Schou Rasmussen, Niels Henriksen, Peter Bring-Larsen, Steffen Bigum

Læs mere

BRANDVÆSEN. Kontrolrum ude af kontrol? Side 12-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Kontrolrum ude af kontrol? Side 12-21. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 9 november 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Kontrolrum ude af kontrol? De kontrolrum, der skal give beredskabet det store, forkromede overblik over alle de styrker,

Læs mere

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune

Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune Politik for Fortsat Drift Silkeborg Kommune 2014-2017 Direktionen Indledning Silkeborg Kommune har ansvaret for at drive en række kritiske funktioner med direkte påvirkning af borgere og virksomheder.

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens konstituerende møde torsdag d. 30. januar 2014 kl. 16.30 Mødested: Lolland-Falster Brandvæsen Skibevej 2, 4930 Maribo Mødedeltagere: John Brædder, Holger Schou Rasmussen,

Læs mere

Ny struktur på beredskabet

Ny struktur på beredskabet Ny struktur på beredskabet Projektkommissorium Projektleder: Martin Skøtt Revideret: 14. nov. 2014 Version: 06 Politisk styregruppe 1 Administrativ styregruppe Projektgruppe Projektleder Baggrund Baggrundsbeskrivelse

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Nord A/S EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold:... 1 EKSTERN BEREDSKABSPLAN... 1 Ekstern beredskabsplan.... 2 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder

Læs mere

Velkomst og godkendelse af dagsorden:

Velkomst og godkendelse af dagsorden: REFERAT Kreds 4, Region Sjælland Kredsmøde 14. november 2013 10.00 15.00 Mødested: Ca. tider Sorø Brandvæsen Kongebrovej 7 4180 Sorø 09.00 10.00 Generalforsamling for A-medlemmer, S-medlemmer og Æresmedlemmer

Læs mere

Seneste nyt om teknikken bag radionettet

Seneste nyt om teknikken bag radionettet Seneste nyt om teknikken bag radionettet Michael Wichmann, teknisk chef i CFB 28. januar 2015 Indhold Central Data Tjeneste (CDT) Manglende dækning og noget der ligner Brug af repeater/gateway Teknik &

Læs mere

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende

Risikobaseret Dimensionering for Faaborg-Midtfyn Kommune, 2012, supplerende Til Beredskabsstyrelsen Center for Beredskabstilsyn og Rådgivning Datavej 16 3460 Birkerød Att.: Elsebeth Grinvalds Bent Jørgensen Beredskabsstyrelses sag nr.: 2010/018610 Risikobaseret Dimensionering

Læs mere

- emner til politisk stillingtagen

- emner til politisk stillingtagen Bilag 1 Etablering af et fælles beredskab i et fælleskommunalt selskab. - emner til politisk stillingtagen Indledning I aftalen om kommunernes økonomi for 2015 har KL aftalt med regeringen, at kommunerne

Læs mere

BRANDVÆSEN. Slukning til søs. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Slukning til søs. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 9 november 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Slukning til søs Flådestationen i Frederikshavn var en del af øvelsespladsen for 24 mand fra Århus Brandvæsen, der er blevet uddannet

Læs mere

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR

HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM ÅR Transportudvalget 2011-12 L 78 Bilag 5 Offentligt Bevarlandtaxaernes landsdækkende undersøgelse af land- og bytaxier i Danmark NY UNDERSØGELSE OM UDKANTSDANMARK: HVER TREDJE TAXI PÅ LANDET LUKKET PÅ FEM

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt

Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danskernes formuer udvikler sig utroligt skævt Danmarks Statistik har offentliggjort en ny opgørelse af formuerne blandt danske familier. Det er første gang, at Danmarks Statistik offentliggør formuestatistik,

Læs mere

BRANDVÆSEN. Røgsøjle kunne ses 30 km væk. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Røgsøjle kunne ses 30 km væk. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 3 april 2009 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Røgsøjle kunne ses 30 km væk Næsten 100 brandfolk brugte en halv mio. liter vand, da et uddannelsescenter i Albertslund brændte.

Læs mere

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark

Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark Nulvækst koster job i samtlige kommuner i Danmark I Konvergensprogram 2014 er der forudsat en realvækst i det offentlige forbrug fra 2015-2020. Med nulvækst fra 2015 vil det offentlige forbrug være 20

Læs mere

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER

OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Dato: 21. november 2014 Version 04 OPLÆG OM ETABLERING AF SAMARBEJDE MELLEM BEREDSKABERNE I IKAST-BRANDE, RINGKØBING-SKJERN OG HERNING KOMMUNER Ringkøbing-Skjern Kommune Forord Dette beslutningsoplæg er

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab

Beredskab. Udviklingsaftale 2014-2015. Center for Beredskab Beredskab Udviklingsaftale 2014-2015 Center for Beredskab Udviklingsaftale for 2014-2015 1 Indledning Side 2 / 7 Aftalen indgås mellem Økonomiudvalget/Beredskabskommissionen og Beredskabschefen. Målet

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge

Referat Beredskabskommissionen tirsdag den 2. september 2014. Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Referat tirsdag den 2. september 2014 Kl. 8:15 i Brandstationen, Kirke Hyllinge Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - 2. september 2014... 2 3. ODIN rapporter 2. kvartal

Læs mere

Oline-Lokalebørs Statistikken

Oline-Lokalebørs Statistikken Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. Juli. Kvartal 9 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler stiger fortsat. Således er ledigheden på landsplan steget med, procentpoint

Læs mere

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015

BRANDVÆSEN. Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 3 April 2015 NR. 3 April 2015 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ildprøve for bedre brandsikkerhed Side 8-11 BRANDVÆSEN April 2015 Stor interesse for brandkadetter Seks pilotkommuner klar.

Læs mere

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF

Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark. Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Erfaringer med Hurtige SlukningsEnheder (HSE) i Danmark Peter Hofman-Bang, Dansk CTIF Små enheder er ikke noget nyt men de bliver større med årene Standardsprøjte 1975 Typisk sprøjte 2005 Forudsætning

Læs mere

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne

Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne Implementering af Fælles Medicinkort i kommunerne E-Sundhedsobservatoriet - Årskonference 2013 Poul Erik Kristensen, KL Overordnet plan for FMK implementering i kommuner Mobilisering Integrationsprojekt

Læs mere

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 10 december 2008 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Spillet om alarmcentralerne 112-alarmcentralerne burde være omdrejningspunktet for beredskabets indsats, men deres centrale

Læs mere

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 6 August 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Holder beredskabet balancen? Vi sætter fokus på kvalitet, økonomi og opgaver BRANDVÆSEN NR. 6 August 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362

Læs mere

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00

Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab REFERAT. Beredskabskommissionen. Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 REFERAT Mandag den 11. maj 2015 kl. 17.00 Frederikssund Brandstation Løgismose 3 3600 Frederikssund Mødedeltagere: Tilforordnet: Sekretær: Fraværende: John Schmidt Andersen, Steen Hasselriis, Ole Wedel

Læs mere

Fælles vagtcentraler i det kommunale beredskab

Fælles vagtcentraler i det kommunale beredskab En Rapport til SINE-sekretariatet Fælles vagtcentraler i det kommunale beredskab 22. oktober 2008 Engagement: 222433461 SINE-sekretariatet 22. oktober 2008 Side i Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...6 2.

Læs mere

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region

Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Se hvad nulvækst koster i besparelse i din kommune og region Nulvækst fra og med 2014 svarer til en nedskæring på 22 mia. kr. og 33.000 job i forhold til regeringens Konvergensprogram 2013. I dette papir,

Læs mere

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013

Indsats. Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Indsats Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Obligatorisk vedligeholdelsesuddannelse Indsats 2013 Den obligatoriske vedligeholdelsesuddannelse har til formål løbende at træne og videreudvikle

Læs mere

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN

LOLLAND-FALSTER BRANDVÆSEN Referat af Beredskabskommissionens møde tirsdag d. 26. august 2014 kl. 14.00 Afbud: ingen Mødested: Femern A/S Rødbyhavn Infocenter Vestre Kaj 50 C DK-4970 Rødby 1 Indholdsfortegnelse: Side: 1. Gennemgang

Læs mere

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør

FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør FORENINGEN FOR POLITIETS BEREDSKABS-ORDENSKORPS Nordsjællands Politikreds 3000 Helsingør Referat af bestyrelsesmøde afholdt den 7. maj 2013 kl. 19.00 på Helsingør Politistation, Prøvestensvej 1, 3000 Helsingør

Læs mere

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB

BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB BILAG 2 PLAN FOR DET CIVILE BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1 Indledning...3 2 Opgaver...3 3 Ledelse og organisation af Region Sjællands krisestab...3 4 Aktivering og drift af krisestaben...4

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia

Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30. Mødested: Digehuset i Lalandia Referat af Beredskabskommissionens møde Tirsdag den 9. juni 2015 kl. 16:30 til 18:30 Mødested: Digehuset i Lalandia Afbud fra : Niels Henriksen og Steffen Bigum Indholdsfortegnelse: 1. Regnskab for LFBV

Læs mere

Fælles vagtcentral for redningsberedskaber på Sjælland

Fælles vagtcentral for redningsberedskaber på Sjælland Fælles vagtcentral for redningsberedskaber på Sjælland Undersøgelse af forskellige modeller for fælles vagtcentral KKR S J Æ L L A N D 2 INDHOLD... INDHOLD... 2 1. Resume og anbefalinger... 4 1.1. Fordelene

Læs mere

Delrapport 1: Risikoidentifikation

Delrapport 1: Risikoidentifikation Delrapport 1: Risikoidentifikation Faxe Kommune 2012 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 2. FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION... 2 3. STRUKTURERING OG IDENTIFIKATION

Læs mere

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6

Region Kommune Tilskud 0l at Tilskud 0l Tilskud 0l Bliv kommunal dagplejerbemærkninger passe egne privat privat børn pasning 0-2 pasning 3-6 Hovedstaden Albertslund Kommune x x Hovedstaden Allerød Kommune x x Hovedstaden Ballerup Kommune x x Hovedstaden Bornholms Regions kommune x x Hovedstaden Brøndby Kommune x x Hovedstaden Dragør Kommune

Læs mere

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen

Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen UDKAST Udvalg vedrørende fælles indkøb Analyse af muligheder for fælles indkøb af materiel mv. til de kommunale redningsberedskaber og Beredskabsstyrelsen Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Kommissorium...

Læs mere

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN

SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN SAMARBEJDE I VIRKELIGHEDEN CASE I FREMTIDENS BEREDSKAB BY- OG UDVIKLINGSDIREKTØR THOMAS BOE BEREDSKABSCHEF SØREN IPSEN Baggrund Nøgletal Opgaveportefølje Organisering Interessenter Kommunikation Nøgledokumenter

Læs mere

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse

DOKUMENTATION OG. Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN VEJLEDNING. Indholdsfortegnelse DOKUMENTATION OG VEJLEDNING Definitioner til brug for indberetning af udrykningsaktiviteter i ODIN Denne definitionsvejledning er en hjælp til at sikre ensartet indtastning i de enkelte felter i ODIN.

Læs mere

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen

SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen SINE-dagen 2015 28. januar 2015 Hotel Scandic Copenhagen 1 Disposition Historisk overflyvning Aftale om redningsberedskabet 2012 Udvalget for budgetanalyse af redningsberedskabet 2012 Aftale om redningsberedskabet

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt

Store forskelle på, hvor i landet tandlægebesøget bliver fravalgt Store forskelle på, hvor i landet besøget bliver fravalgt Antallet af danskere, der ikke har været til 3 år i træk, er vokset med 10 pct. fra 2003 til 2008. Og der er store forskelle på hvor i landet,

Læs mere

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland

Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Den danske fattigdom er mest udbredt på Sjælland Regeringens ekspertudvalg for fattigdom har udarbejdet en dansk fattigdomsgrænse. På baggrund af den nye fattigdomsgrænse viser tal fra AE, at antallet

Læs mere

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau

Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs uddannelsesniveau Profilmodel 2010 på kommuner fremskrivning af en ungdomsårgangs sniveau Af Tine Høtbjerg Henriksen Profilmodellen 2010 er en fremskrivning af, hvordan en ungdomsårgang 1 forventes at uddanne sig i løbet

Læs mere

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri

Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri DI Den 8. juni 2009 jual Kommunale byggesagsgebyrer for erhvervsbyggeri i 2009 1. Sammenfatning Følgende analyse belyser forskellene i byggesagsgebyrerne kommunerne imellem. Dette gøres ved, at opstille

Læs mere

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012

Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012. Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Kommunale erhvervsaffaldsgebyrer 2012 Udarbejdet af Håndværksrådet Marts 2012 Senest opdateret d. 13. juli 2012 Region Hovedstaden Alle beløb ekskl. moms Kommune - Gruppe 1 Adm. Gebyr Ordning - Gruppe

Læs mere

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015

Referat Beredskabskommissionen torsdag den 4. juni 2015 Referat torsdag den 4. juni 2015 Kl. 8:30 i Station Nord, Vintapperbuen 2, Kr. Hyllinge Mette Touborg (SF) Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 1 2. Til orientering - juni 2015... 2 3. Udrykningsstatistik...

Læs mere

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne

Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014. Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Ny organisering af beredskabsområdet 15. september 2014 Beredskabsreformen På vej mod en ny organisering af beredskaberne Krav og nye muligheder Beredskabsreformen stiller krav om større kommunale beredskabsenheder,

Læs mere

Tilsyn med fortidsminder

Tilsyn med fortidsminder Tilsyn med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen overtager tilsynet med fortidsminder Kulturarvsstyrelsen har det nationale ansvar for vores ca. 30.000 fortidsminder. nordjyllands historiske museet for thy

Læs mere

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne.

Dette skulle ske ved at fokusere på et samlet, sammenhængende kommunalt beredskab som skulle nå helt ud til borgerne i lokalområderne. Projektleder Niels Johan Juhl-Nielsen, PRIMO Danmark Den 23. december 2013 Status for netværkssamarbejdet Den robuste kommune PRIMO Danmark besluttede i 2012 - i samarbejde med Foreningen af Kommunale

Læs mere

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013

Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 Bettina Carlsen Juni 2013 Sygeplejersker i lederstillinger 1 i KL og DR, i perioden 2007 til 2013 - I såvel kommunerne (KL) som regionerne (DR) er andelen og antallet af fuldtidsbeskæftigede sygeplejersker

Læs mere

BRANDVÆSEN. Engageret minister. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Engageret minister. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 7 september 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Engageret minister Beredskabets minister, Søren Gade, er altid en engageret og interesseret gæst, når han vises rundt på brandpunkterne

Læs mere

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE

SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE SÅDAN STIGER SKATTEN I DIN KOMMUNE Vi har regnet på den nye af en for et gennemsnitligt parcel- eller rækkehus i de forskellige kommuner. Allerede i dag er der stor forskel på erne og dermed også stor

Læs mere

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00

Varde Kommune. Åbent Referat. til. Beredskabskommission. Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013. Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Åbent Referat til Beredskabskommission Mødedato: Tirsdag den 3. december 2013 Mødetidspunkt: 12:00-15:00 Mødested: BCV - Mødelokale 5.3.4 Frisvadvej 35, Varde Deltagere: Fraværende: Referent: Gylling Haahr,

Læs mere

Beredskabsfaglige opgaver

Beredskabsfaglige opgaver Bilag 6 Beredskabsfaglige opgaver Udarbejdet af: Operationelt beredskab Tovholder: Jan Bruun Holbæk (JB) Jesper Christensen Kalundborg (JC) Søren Lundhild Lejre (SL) Lars Karlsen Odsherred (LK) Per S.

Læs mere

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne.

Ejerstrategien godkendes af kommunalbestyrelse/byråd i hver af ejerkommunerne. Ejerstrategi for Vestsjællands Brandvæsen. 1. Indledning Med ejerstrategien fastsætter kommunalbestyrelser/byråd i ejerkommunerne bag 60- fællesskabet rammer og retning for etableringen og udvikling af

Læs mere

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN

Galvano ApS EKSTERN BEREDSKABSPLAN EKSTERN BEREDSKABSPLAN 1 Ekstern beredskabsplan. Indhold: 1 Forord... 3 2 Planens mål... 3 3 Indsatsleder politi (ISL-PO) opgaver... 3 4 Indsatsleder redningsberedskab (ISL-RB) opgaver... 3 5 Ansvarsfordeling

Læs mere

Stadig flere elever går på privatskole

Stadig flere elever går på privatskole Procent Stadig flere elever går på privatskole Et ud af seks børn eller 16,5 pct., der netop har startet det nye skoleår, går på privatskole. Det er en stigning på 36,4 pct. siden 2. Tendensen er landsdækkende.

Læs mere

BRANDVÆSEN. Frigørelse. Nye materialer, nye konstruktioner og nyt sikkerhedsudstyr giver store udfordringer ved frigørelse af fastklemte Side 22-33

BRANDVÆSEN. Frigørelse. Nye materialer, nye konstruktioner og nyt sikkerhedsudstyr giver store udfordringer ved frigørelse af fastklemte Side 22-33 NR. 10 december 2010 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Frigørelse Nye materialer, nye konstruktioner og nyt sikkerhedsudstyr giver store udfordringer ved frigørelse af fastklemte

Læs mere

Referat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014

Referat Økonomiudvalget torsdag den 9. oktober 2014 Referat torsdag den 9. oktober 2014 Kl. 16:45 i Mødelokale 2, Allerslev Afbud: Carsten Rasmussen (A) Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Beredskab...2 Lejre Kommune 09-10-2014

Læs mere

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag:

Budgetforslag 2013. Budgetforslag 2013 er opstillet på følgende grundlag: er opstillet på følgende grundlag: Budget 2012 ekskl. abonnementsbetaling 26.596.091 + pris- og lønfremskrivning 316.916 - korrektioner -648.094 + overskudsopsparing 958.203 I alt 27.223.116 Korrektionerne

Læs mere

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene

3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab. Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene 3Fs bud på et robust og fremtidssikret beredskab Tryghed og værdi for borgerne sundhed og sikkerhed for brandmændene Indledning: I forbindelse med strukturkommissionens arbejde med det fremtidige beredskab

Læs mere

BRANDVÆSEN. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 1 februar 2009 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Ingen anede, om og hvor mange mennesker, der lå under sammenstyrtede betonelementer i Rødovre. Side 6-7 BRANDVÆSEN NR.

Læs mere

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner

Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Stor forskel på jobmulighederne i landets kommuner Situationen på det danske arbejdsmarked er generelt begyndt at lysne. Der er dog stor forskel på, hvor godt det går i de enkelte kommuner. Bedst går det

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 13. maj 2007 kl. 10.00 på Frederiksberg Brandstation, Howitzvej 26, Frederiksberg. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Hanne Buchholdt, Carsten W.

Læs mere

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN

RESULTATKONTRAKT 2010 MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN MELLEM BEREDSKABSFORBUNDET OG BEREDSKABSSTYRELSEN Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1. Præsentation af mission, vision og strategiske indsatsområder 1 1.1.1. Beredskabsforbundets mission 1 1.1.2. Beredskabsforbundets

Læs mere

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland.

Formanden forklarede at det tomme sæde i bestyrelsen med at Holger Schmidt som vi er bekendt med, er flyttet til Jylland. Referat af ordinær generalforsamling i Greve Brandmandsforening den 5. februar 2015 Formanden startede med at byde velkommen til den ordinære generalforsamling, særlig velkommen til foreningens æresmedlem

Læs mere

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang

Fir sugeslanger. Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening. Nr. 1-2014. 33. årgang Dansk CTIF Brandmandskonkurrenceforening Nr. 1-2014 33. årgang Beredskabsstyrelsen Sydjylland Fir sugeslanger Februar 2014 CTIF Brandmandskonkurrenceforening Bestyrelsen 2014 Formand: Henning Bobsin Elmelundsvej

Læs mere

De store kommuner taber på jobcentrene

De store kommuner taber på jobcentrene - mela - 08.12.2008 Kontakt: Mette Langager - mela@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 De store kommuner taber på jobcentrene Allerede til sommer overtager kommunerne ansvaret for de statslige dele af jobcentrene.

Læs mere

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse

Brandsikker Bolig. Projektbeskrivelse Brandsikker Bolig August 2014 Projektbeskrivelse Baggrund Svage ældre og andre udsatte grupper har især risiko for at komme alvorligt til skade eller omkomme i forbindelse med brand. I 2013 døde 70 personer

Læs mere

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne.

Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. REGION HOVEDSTADEN Referat af regionsledelsesmøde afholdt den 5. maj 2013 kl. 10.30 på Rønne Brandstation, Fabriksvej 31, 3700 Rønne. Tilstede: Carsten Lind Olsen, Kirsten Nielsen, Kirsten Larsen, Jesper

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Indholdsfortegnelse - Bilag

Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag Indholdsfortegnelse - Bilag...1 3.2 Vagtcentraler i Midtjylland...2 Bilag 1: Notat - Vagtcentraler i Midtjylland - august 2015...2 3.3 Socialtilsyn Midtjylland...28 Bilag 1:

Læs mere

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen

Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen Beslutningsprotokol Beredskabskommissionen : Tirsdag den 18. august 2015 Mødetidspunkt: Kl. 15:30 Sluttidspunkt: Kl. 16:30 Mødested: Nordsjællands Brandvæsen, Kokkedal Industripark 14. Bemærkninger: Medlemmer:

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

Referat af OSK-møde i OSK NA SoV, d. 12. oktober 2014.

Referat af OSK-møde i OSK NA SoV, d. 12. oktober 2014. Referat af OSK-møde i OSK NA SoV, d. 12. oktober 2014. Dagsorden Formalia: Sindsrobøn Præsentationsrunde og afbud Velkommen til nye Oplæsning af Koncepter og Traditioner Bemærkninger/godkendelse af referat

Læs mere

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006

Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Hovedbestyrelsens forslag til strukturændringer til behandling på landsforeningens generalforsamling 4. november 2006 Denne side indeholder koncentrater af de forslagstekster, der jf. vedtægterne skal

Læs mere

Bemærkninger til budgetforslag 2014

Bemærkninger til budgetforslag 2014 Bemærkninger til budgetforslag er opstillet på følgende grundlag: Budget ekskl. abonnementsbetaling 27.223.114 + pris- og lønfremskrivning 145.942 - korrektioner -543.739 I alt 26.825.317 Korrektionerne

Læs mere

BRANDVÆSEN. En helt anden verden. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer

BRANDVÆSEN. En helt anden verden. Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer NR. 5 juni 2009 Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer En helt anden verden I Cochabamba i Bolivia har brandfolkene fået nye indsatsdragter, men det materiel, der stadig kan bruges, er gammelt

Læs mere

BRANDVÆSEN. Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 10 December 2012.

BRANDVÆSEN. Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer. NR. 10 December 2012. NR. 10 December 2012 BRANDVÆSEN Udgivet af Foreningen af Kommunale Beredskabschefer Brandbilers blå blink: Hvor mange? Hvor? Hvem? Side 4-27 BRANDVÆSEN NR. 10 December 2012 10. ÅRGANG ISSN1603-0362 Udgiver

Læs mere

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle.

December 2014. Nyhedsbrev. Protektor for BROEN Danmark. Fattigdom i Danmark. Kære alle. December 2014 Nyhedsbrev Kære alle. Julen og dermed afslutningen på 2014 nærmer sig. Det har været et spændende år med mange forskellige arrangementer i foreningerne. Nye foreninger er kommet til, og rigtig

Læs mere