Lipidsænkende behandling hos patienter med kronisk nyresvigt
|
|
- Mathias Ibsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Lipidsænkende behandling hos patienter med kronisk nyresvigt Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Dansk Nefrologisk Selskab. Medlemmer Overlæge, dr. med. Hans Dieperink, Odense Universitetshospital Professor, overlæge, dr. med. Jeppe Hagstrup Christensen, Aalborg Universitetshospital Professor, klinikchef, dr. med. Bo Feldt-Rasmussen, Rigshospitalet Professor, overlæge, dr. med. Erik Berg Schmidt, Aalborg Universitetshospital, har været tilknyttet arbejdsgruppen som repræsentant for Dansk Cardiologisk Selskab. Rapporten er således godkendt af Dansk Cardiologisk Selskab. [1]
2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Baggrund... 3 Måling af lipidprofil hos voksne med CKD Kontrol af lipidprofil hos voksne med CKD Kolesterolsænkende behandling til CKD patienter... 5 Patienter 50 år med CKD 1-5 ND... 5 Patienter i alderen år med CKD 1-5 ND... 6 Patienter med CKD stadium 5D... 7 Patienter som starter dialyse og allerede er i statin eller statin/ezetimibe behandling... 7 Voksne nyretransplanterede patienter... 8 Behandlingsvalg ved CKD... 8 Patienter med diabetes og CKD... 9 RESUMÉ Appendiks Appendiks Appendiks Referenceliste [2]
3 Indledning Denne rapport bygger i det væsentlige på de nyeste guidelines: KDIGO CLINICAL PRACTICE GUIDELINE FOR LIPID MANAGEMENT IN CHRONIC KIDNEY DISEASE. Disse guidelines forventes publiceret snarest på Det bemærkes af arbejdsgruppen at KDIGO guidelinen på en del punkter hviler på et suboptimalt data-grundlag. Desværre er det ikke sandsynligt at der fremkommer væsentlige nye undersøgelser indenfor den nærmeste årrække, og derfor må en beslutning om lipidsænkende behandling til den enkelte patient eller patientgruppe foretages på det nuværende grundlag. Rapporten er gjort kort og forenklet. For uddybelse og yderligere baggrundslitteratur henvises derfor til den aktuelle KDIGO rapport [1]. Herudover henvises til Kasiske s review over metaanalyser udført over risikoreduktion ved kolesterolsænkende behandling til CKD patienter [2]. De nedenfor fremførte behandlinger er gradueret til henholdsvis anbefalinger og forslag, hvor en anbefaling kan ligestilles med en rekommandation (højere evidensniveau), mens et forslag typisk har lavere evidensniveau [1](Appendiks 1). Således vil evidenskvaliteten også blive angivet og gradueret A (høj evidens), B (moderat evidens), C (lav evidens) samt D (meget lav evidens). Baggrund Forekomsten af kronisk nyresygdom (CKD), især i de mildere stadier CKD 0-3, er høj men prævalensen i Danmark er ukendt. Nedsat nyrefunktion (glomerulær filtrationshastighed, GFR) er stærkt associeret til kardiovaskulær sygdom (CVD) uafhængigt af andre risikofaktorer og patienter i kronisk dialysebehandling har en markant overdødelighed på næsten faktor 40 sammenlignet med baggrundsbefolkningen. Kronisk nyresygdom er således en risikoækvivalent til koronararteriesygdom. Måling af lipidprofil hos voksne med CKD 1-5 Det anbefales at måle lipidprofil (T-kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider) hos alle voksne med nydiagnosticeret CKD 1-5 (inkl. patienter på renal erstatningsterapi) (1C). Lipidprofilen er præget af både kvantitative og kvalitative forandringer der tiltager med aftagende nyrefunktion. Dyslipidæmierne viser sig typisk som forhøjet triglycerid (Tg) og reduktion af HDLkolesterol, hvorimod højt LDL-kolesterol er mindre udtalt i CKD stadium 1-2. De fleste patienter med stadium 3-5 CKD har dyslipidæmier i blandede former, og lipidprofilen er aterogen med ændring af alle lipoproteiner. I tolkningen af lipidprofilen skal altid overvejes sekundære årsager til dyslipidæmi. [3]
4 LDL-C > 4.0 mmol/l og/eller Tg > 5 mmol/l bør give anledning til yderligere udredning hos CKD patienter (ex. Diabetes Type 2). Kontrol af lipidprofil hos voksne med CKD 1-5 KDIGO erklærer: 1.2: In adults with CKD 1-5 follow-up measurement of lipids is not required (Not Graded) Der argumenteres af KDIGO for at det i mange tilfælde ikke er nødvendigt fortløbende at kontrollere lipidprofil. Dette kan være tilfældet for eksempel hvis patienter ordineres en fast doseret lipidsænkende behandling uden et prædefineret LDL-C behandlingsmål. Omvendt, hvis man som kliniker mener at måling af LDL-C har betydning for patient compliance, eller ønsker at kende patientens LDL-C for at regulere den medicinske behandling, kan det være relevant at monitorere LDL-C fortløbende. I den generelle population anbefales behandlingsintensivering for at opnå specifikke LDL-C mål. Lavt LDL-C, enten uden medicinsk behandling, eller opnået ved medicinsk behandling, er således her associeret med nedsat morbiditet og forbedret overlevelse [3]. Der er ikke sikkert belæg for en lignende strategi hos patienter med CKD, idet selv nyresyge med en lav LDL-C har en højere CVD risiko end den generelle population. Således er CKD patienternes betydelige risiko for CVD den primære indikation for lipidsænkende behandling. Mens der er fundet videnskabelig evidens for at CKD-ND patienter opnår reduktion af risikoen for CVD ved kolesterol-sænkende behandling, er der ikke evidens der peger på et bestemt behandlingsmål hvad angår LDL-C. Associationen mellem LDL-C og CVD samt mortalitet er svagere hos CKD patienter end i den generelle befolkning, men på en baggrund af at CKD patienternes risiko for CVD er øget i forhold til den generelle befolkning. Sagt på en anden måde, er en betragtelig del af CKD patienternes øgede risiko for CVD uafhængig af LDL-C. Dette indebærer imidlertid ikke, at man kan afvise en antagelse om at CKD patienter opnår den samme absolutte risikoreduktion, parallelt med LDL-C reduktion, som den generelle befolkning. Hos den generelle befolkning reduceres CVD-relateret mortalitet proportionelt med reduktion af LDL-C, også ved LDL-C under 2 mmol/l [4]. Derfor, hvis man som kliniker mener at måling af LDL-C har betydning for patient compliance, eller ønsker at kende patientens LDL-C for at regulere den medicinske behandling, kan det være relevant at monitorere LDL-C fortløbende. [4]
5 Kolesterolsænkende behandling til CKD patienter Der bør fokuseres på den absolutte risiko for CVD (og ikke kun lipider) samt på evidens for at behandling er effektiv. I vurdering af samlet risiko for CVD indgår blandt andet alder, køn, blodtryk og rygestatus. Der findes flere scoringssystemer men i Danmark og i europæiske (ESC) guidelines bruges specielt SCORE [5]. Ved brug heraf kan man ud fra oplysninger om alder/køn/systolisk blodtryk, total kolesterol og rygestatus få en vurdering af gennemsnitsrisiko for CVD død over en 10 års periode. Skemaet kan ikke bruges hos patienter med diabetes mellitus, eller med svært forhøjede enkeltrisikofaktorer som eksempelvis familiær hyperkolesterolæmi og svær hypertension. Det skal desuden understreges at skemaet ikke tager højde for familiehistorie, svær overvægt og glukoseproblematikker. Skemaet kan anvendes som vejledende for risiko for CVD, men det må erkendes at CKD i sig selv er en væsentlig risikofaktor som ikke indgår i skemaet. Flere typer medicin reducerer LDL-C, men kun statiner (samt statin/ezetimibe kombination) har vist sig effektive i behandlingen af CKD patienter og det er disse medikamenter der fokuseres på i det efterfølgende. Udgangspunkt for behandling bør være som i alle større undersøgelser, nemlig patientens 10-års risiko for CVD (major vascular events) typisk angivet som f.eks. 20 pr 1000 patientår. En risiko større end 10 pr 1000 patientår vil normalt indicere behandling. Risikoen for koronardød eller AMI hos patienter med CKD med egfr ml/min/1.73 m 2 eller kraftig proteinuri er ens eller højere end hos patienter med DM. Risikoen er dog aldersafhængig og hos alle patienter > 50 år er risikoen > 10 pr 1000 patientår selv hos patienter uden DM eller uden tidligere AMI (Appendiks 2 som er identisk med Table 4 i ref 1, og figur i appendiks 2). En sådan risiko indicerer sædvanligvis behandling. Hos alle CKD patienter bør det overvejes om andre forhold taler imod behandling. Sådanne forhold kunne være den generelle fysiske og psykiske tilstand, kort forventet restlevetid, eller anden komorbiditet. Herudover kan bivirkninger og interaktionsproblematikker kontraindicere enkelte eller alle LDL-C sænkende lægemidler. Patienter 50 år med CKD 1-5 ND Det anbefales jvf. ovenfor at disse patienter behandles med et statin (CKD 1-2, evidensniveau B) og hos CKD patienter i stadium 3-5 ND kan udover statin også bruges kombinationen statin/ezetimibe (evidensniveau A). Rationale I SHARP-studiet blev 9270 højrisiko patienter med CKD undersøgt [6]. Man inkluderede alle grader af CKD (mean egfr 27 ml/min/1.73 m 2 ); 3023 i dialyse og 6247 med lavere grader af CKD. Median followup var 4,9 år. Major vascular events (non-fatalt myokardieinfarkt, nonhæmoragisk stroke, arteriel revaskularisering) blev reduceret med 17 % (95 % CI 0,74-0,94, p< 0,0021) men der var ikke effekt på mortalitet. Patienterne blev behandlet med en kombination af 10 mg ezetimibe + 20 mg simvastatin, og denne kombination blev sammenlignet med placebobehandling. Behandlingen blev monitoreret på fald i LDL-C (gennemsnitligt fald i LDL-C [5]
6 på 0,85 mmol/l). Intention-to-treat analyse viste 21 færre Major vascular events per 1000 patienter, behandlet 4,9 år (Christina Reith, personlig kommunikation). Blandt de 6247 patienter som ikke var i dialysebehandling ved baseline havde aktiv behandling ingen effekt i forhold til progressionen til terminalt nyresvigt. Den største effekt på endepunkter synes at være blandt ikkedialysepatienter, men SHARP-studiet havde dog ikke statistisk styrke til at bedømme effekten i de enkelte undergrupper. SHARP-data er i overensstemmelse med post hoc analyser af RCT med statin versus placebo. Disse post hoc-analyser har fokuseret på patienter som havde CKD ved inklusion om end det ikke var inklusionskriterium. Eksempel på en sådan post hoc analyse er The Pravastatin Pooling Project (PPP) hvor man havde inkluderet personer med en median opfølgning på 64 måneder[7]. Fordelen ved behandling var mest udtalt blandt patienter med CKD og diabetes. Man påviste en signifikant reduktion i overdødelighed af enhver art (relativ risiko 0,81, 95 % CI 0,73-0,89.) I en anden post hoc analyse (The Heart Protection Study) var den absolutte risikoreduktion 11 % i en subgruppe af patienter med mild CKD sammenlignet med 5,4 % i den samlede kohorte [8]. Data tyder ikke på at effekten af statin er påvirket af graden af albuminuri [9] [10] [11]. Patienter i alderen år med CKD 1-5 ND Det foreslås at disse patienter behandles med statin hvis de yderligere har en eller flere af følgende forhold/tilstande (evidensniveau A): - Kendt CVD - DM - Tidligere apoplexia cerebri/thrombosis cerebri - Estimeret 10-års risiko for koronardød eller non-fatalt AMI > 10 % (Appendiks 2) eller risiko for fatal kardiovaskulær lidelse > 5 % (SCORE [9] Rationale Risikoen for koronarsygdom er aldersafhængig hos patienter med CKD som i den generelle befolkning. Hos CKD patienter < 50 år er risikoen mindre men forekomsten af andre risikofaktorer øger risikoen for koronardød eller ikke dødelig AMI betydeligt. Generelt vil mange af disse patienter pga. andre risikofaktorer have en estimeret 10-års risiko for koronardød eller non-fatalt AMI > 10 %. Flere prediktionsmodeller kan anvendes så alternativ til SCORE for eksempel Framingham risk score, PROCAM [12], ASSIGN [13] eller QRISK [14]. Det skal anføres at i følge European Society of Cardiology og en række andre selskabers guidelines [9] regnes patienter med egfr ml/min/1.73 m 2 < 30 ml/min som højrisiko (LDL-C mål < 1.8 mmol/l) og patienter med egfr ml/min/1.73 m som højrisiko med LDL-C mål < 2.5 mmol/l. Disse guidelines anvender altså behandlingsmål for LDL-C. Hvis scoringssystem ikke anvendes kan lipidsænkende behandling startes hos patienter med hypertension eller hos rygere. Bemærk at den danske arbejdsgruppes retningslinje er identisk med KDIGO, mens cardiologiske retningslinjer anbefaler LDL-C sænkende behandling til alle med kendt CVD. [6]
7 Patienter med CKD stadium 5D Det foreslås at disse patienter ikke som standard sættes i statin eller statin/ezetimibe behandling (evidensniveau A). Rationale Der foreligger 3 store randomiserede multicenterstudier med et statin som har inkluderet dialysepatienter. I Die Deutsche Diabetes Dialyse Studie (4D) Trial [15] og AURORA-studiet [16] kunne man ikke påvise virkning af statinbehandling på kardiovaskulære endepunkter. SHARP er omtalt ovenfor. I et systematisk review hvor man har samlet data fra alle studier med CKD patienter randomiseret til statin eller placebo fandt man signifikant heterogenicitet mellem dialyse og ikke-dialyse patienter vedr. effekten af statiner på større kardiovaskulære endepunkter (Hazard Ratio for dialysepatienter 0.96; 95% CI ; Hazard Ratio for ikke-dialysepatienter 0.76; 95 % CI , p for heterogenicitet < 0.001) [17]. Hvis SHARP, 4D og AURORA analyseres samlet er effekten af statinbehandling usikker hos dialysepatienter [18]. Selvom statin skulle have en effekt på kardiovaskulære endepunkter synes det tydeligt at den relative risiko-reduktion er betydelig mindre end hos CKD patienter i tidligere stadier [17]. Dette udelukker dog ikke at den absolutte reduktion i CVD kan være som i den generelle befolkning. Den kliniske situation kan dog gøre at statinbehandling alligevel kan overvejes til nystartede dialysepatienter i specielle situationer særligt samtidig dokumenteret CVD eller diabetes samt relativ ung alder. Bemærk at denne retningslinje er identisk med KDIGO, mens cardiologiske retningslinjer anbefaler LDL-C sænkende behandling til alle med kendt CVD. Patienter som starter dialyse og allerede er i statin eller statin/ezetimibe behandling Det foreslås at fortsætte behandlingen (evidensniveau C). Rationale SHARP, AURORA eller 4D forholder sig ikke direkte til om statinbehandling skal seponeres hos patienter som påbegynder dialyse og som altså allerede er i statinbehandling. I en subanalyse fra SHARP omfattende 2141 patienter (34 %) som ikke var i dialyse på inklusionstidspunktet men som påbegyndte dialyse i løbet af studiet, fandt man en vis effekt af statin behandling [6]. Udover denne analyse savnes dokumentation for at seponere eller vedligeholde behandlingen. [7]
8 Voksne nyretransplanterede patienter Det foreslås at behandle disse patienter med et statin (evidensniveau B). Rationale Der er en høj dødelighed af kardiovaskulær sygdom også efter en nyretransplantation. Data fra placeboarmen i Assessment of Lescol in Renal Transplant (ALERT) studiet viste en forekomst af kardiovaskulær død eller ikke dødelig AMI på ca. 22 pr 1000 patientår. Der foreligger ikke data i forhold til aldersopdeling. Ydermere øger cyclosporin A og rapamycin serum lipider. I ALERT blev 2102 transplanterede patienter (alder år) randomiseret til fluvastatin eller placebo i 5-6 år [19]. Man fandt en non-signifikant 17 % reduktion i det primære endepunkt som var en kombination af koronardød eller ikke-dødelig AMI. Derimod fandtes en signifikant 35 % relativ reduktion i risikoen for kardial død eller ikke dødelig AMI. En post-hoc analyse med forlængelse af studiet til 6.7 år dokumenterede en signifikant reduktion også i det primære endepunkt [20]. Der skal tages særligt hensyn til de interaktioner, der kan være mellem de lipidsænkende behandlinger og de immunsuppressive behandlinger, herunder behandling med calcineurinhæmmere, mtor etc. Behandlingsvalg ved CKD Statin behandling til patienter med mere udtalt CKD (stadium 3-5) bør med hensyn til dosis og valg af præparat basere sig på de regimer og doser der anvendt i klinisk kontrollerede forsøg, idet der er en potentiel risiko for øget toksicitet ved nedsat nyrefunktion. Appendix 3 (Table 5) resumerer de anbefalede præparater og doser ved de forskellige stadier af CKD samt hos nyretransplanterede. Det bemærkes, at ved CKD stadium 1-2 er rekommandationen vedr. valg af præparat og dosis den samme som i den generelle population. Yderligere kan anføres en række specielle forhold haves i erindring: Behandlingsalgoritmen bør som ovenfor anført basere sig på nyrefunktionen Farmaka der elimineres væsentligst ved hepatisk elimination bør i øvrigt foretrækkes (fluvastatin, atorvastatin og ezetimibe, gerne i kombination med simvastatin). Statiner metaboliseret ved CYP3A4 kan føre til alvorlige bivirkninger pga. interaktion med andre farmaka Fluvastatin er af samme grund at foretrække til transplanterede patienter i behandling med calcineurin-hæmmere Ud fra en økonomisk betragtning kan det anføres at rosuvastatin ikke er ude af patent og derfor et dyrt præparatvalg. Ved behandling hos patienter med sene stadier af CKD, skal man være opmærksom på, at lipidregulerende behandling blot er en blandt flere behandlingsmodaliteter og at multifaktoriel intervention rettet mod mange risikofaktorer er nødvendig. Man bør også rette behandlinger mod: - Blodtryk [8]
9 - Calcium-fosfatstofskiftet - Malnutrition - Compliance ved den generelle behandling - Dialysekvalitet (hvis man vælger at behandle CKD 5D patienter) Patienter med diabetes og CKD Disse skal, som alle andre patienter med diabetes med nedsat nyrefunktion, behandles med multifaktoriel intervention, herunder behandling med statiner. Således skal alle DM patienter med mikroalbuminuri eller senere stadier behandles med statin i maksimalt tålte dosering [9]
10 RESUMÉ Måling af lipidprofil hos voksne med CKD 1-5 Det anbefales at måle lipidprofil (T-kolesterol, LDL-kolesterol, HDL-kolesterol og triglycerider) hos alle voksne med nydiagnosticeret CKD 1-5 (inkl. patienter på renal erstatningsterapi). Kontrol af lipidprofil hos voksne med CKD 1-5 Det er i mange tilfælde ikke nødvendigt fortløbende at kontrollere lipidprofil. Patienter 50 år med CKD 1-5 ND Det anbefales at disse patienter behandles med et statin (CKD 1-2, evidensniveau B) og hos CKD patienter i stadium 3-5 ND kan udover statin også bruges kombinationen statin/ezetimibe (evidensniveau A). Patienter i alderen år med CKD 1-5 ND Det foreslås at disse patienter behandles med statin hvis de yderligere har en eller flere af følgende forhold/tilstande (evidensniveau A): - Kendt CVD - DM - Tidligere apoplexia cerebri/thrombosis cerebri - Estimeret 10-års risiko for koronardød eller non-fatalt AMI > 10 % (Appendiks 2) eller risiko for fatal kardiovaskulær lidelse > 5% (SCORE [9]) Patienter med CKD stadium 5D Det foreslås at disse patienter ikke sættes i statin eller statin/ezetimibe behandling (evidensniveau A). Patienter som starter dialyse og allerede er i statin eller statin/ezetimibe behandling Det foreslås at fortsætte behandlingen (evidensniveau C). Voksne nyretransplanterede patienter Det foreslås at behandle disse patienter med et statin (evidensniveau B). [10]
11 Appendiks 1 REFERENCE KEYS NOMENCLATURE AND DESCRIPTION FOR RATING GUIDELINE RECOMMENDATIONS Within each recommendation, the strength of recommendation is indicated as Level 1, Level 2 or Not graded, and the quality of the supporting evidence is shown as A, B, C, or D. Grade* Level 1 We recommend Implications Patients Clinicians Policy Most people in your situation would want the recommended course of action and only a small proportion would not. Most patients should receive the recommended course of action. The recommendation can be evaluated as a candidate for developing a policy or a performance measure. Level 2 We suggest The majority of people in your situation would want the recommended course of action, but many would not. Different choices will be appropriate for different patients. Each patient needs help to arrive at a management decision consistent with her or his values and preferences. The recommendation is likely to require substantial debate and involvement of stakeholders before policy can be determined. * The additional category Not Graded was used, typically, to provide guidance based on common sense or where the topic does not allow adequate application of evidence. The most common examples include recommendations regarding monitoring intervals, counseling, and referral to other clinical specialists. The ungraded recommendations are generally written as simple declarative statements, but are not meant to be interpreted as being stronger recommendations than Level 1 or 2 recommendations Grade Quality of Evidence Meaning A High We are confident that the true effect lies close to that of the estimate of the effect. B Moderate The true effect is likely to be close to the estimate of the effect, but there is a possibility that it is substantially different C Low The true effect may be substantially different from the estimate of the effect. D Very low The estimate of effect is very uncertain, and often will be far from the truth. [11]
12 Appendiks 2 Age > 40 years (CKD1-4) CKD 3-4 CKD 1-2 Age > 50 years (CKD1-4) CKD 3-4 CKD 1-2 Age years (CKD1-4) CKD 3-4 Table 4. Rate of coronary death or non-fatal MI (by age and CKD stage) Rate (95% CI) of coronary death or non-fatal MI (per 1000 patient-years) Overall Male Female 14.9 (14.6,15.3) 19.3 (18.8, 19.8) 9.7 (9.3, 10) 17.3 (17, 17.7) 19.9 (19.4, 20.4) 12.9 ( ) 3.2 (2.9, 3.6) 4.7 (3.7, 6) 17.4 (16.9, 17.9) 23.4 (22.6, 24.2) 12 (11.4, 12.6) 20.2 (19.6, 20.8) 24.3 (23.4, 25.2) 15.2 (14.5, 16) 4.7 (4.2, 5.4) 5.9 (4.3,8.1) 12.7 (12.3, 13.1) 16.4 (15.8, 17) 6.7 (6.3, 7.2) 14.8 (14.3, 15.3) 16.9 (16.3, 17.5) 9.7 (9, 10.5) 1.6 (1.2, 2) 3.6 (2.5, 5.3) CKD (2.6, 3.3) 4.6 (4, 5.3) 1.2 (0.9, 1.6) Data are unadjusted rates from 1,268,029 participants in the Alberta Kidney Disease cohort. CKD refers to egfr ml/min/1.73 m 2, meaning CKD stage 3 or 4. People with diabetes, myocardial infarction, and other cardiovascular disease were included. [12]
13 Appendiks 3 Table 5. Recommended doses of statins in adults with CKD 1-5 ND and D/T Statin CKD 1-2 ND CKD 3-5 ND Dialysis Transplantation Lovastatin GP nd nd nd Fluvastatin GP Atorvastatin GP * Rosuvastatin GP Simvastatin/Ezetmibe GP 20/ / Pravastatin GP Simvastatin GP * All Statins may not be available in all countries. Lower doses than those used in major trials of statins in CKD populations (printed in bold) may be appropiate in Asian countries. GP, general population. *Cyclosporin inhibits the metabolism of statins resulting in higher blood levels. 1ALERT, 24D, 3AURORA, 4SHARP; nd, not done or not studied. [13]
14 Referenceliste [1] KDIGO CLINICAL PRACTICE GUIDELINE FOR LIPID MANAGEMENT IN CHRONIC KIDNEY DISEASE. [2] Kasiske BL, Wheeler DC. The management of dyslipidemia in CKD: new analyses of an expanding dataset. Am J Kidney Dis 2013; 61(3): [3] Mihaylova B, Emberson J, Blackwell L, Keech A, Simes J, Barnes EH et al. The effects of lowering LDL cholesterol with statin therapy in people at low risk of vascular disease: metaanalysis of individual data from 27 randomised trials. Lancet 2012; 380(9841): [4] Baigent C, Blackwell L, Emberson J, Holland LE, Reith C, Bhala N et al. Efficacy and safety of more intensive lowering of LDL cholesterol: a meta-analysis of data from 170,000 participants in 26 randomised trials. Lancet 2010; 376(9753): [5] Perk J, De BG, Gohlke H, Graham I, Reiner Z, Verschuren M et al. European Guidelines on cardiovascular disease prevention in clinical practice (version 2012). The Fifth Joint Task Force of the European Society of Cardiology and Other Societies on Cardiovascular Disease Prevention in Clinical Practice (constituted by representatives of nine societies and by invited experts). Eur Heart J 2012; 33(13): [6] Baigent C, Landray MJ, Reith C, Emberson J, Wheeler DC, Tomson C et al. The effects of lowering LDL cholesterol with simvastatin plus ezetimibe in patients with chronic kidney disease (Study of Heart and Renal Protection): a randomised placebo-controlled trial. Lancet 2011; 377(9784): [7] Tonelli M, Isles C, Curhan GC, Tonkin A, Pfeffer MA, Shepherd J et al. Effect of pravastatin on cardiovascular events in people with chronic kidney disease. Circulation 2004; 110(12): [8] MRC/BHF Heart Protection Study of cholesterol lowering with simvastatin in 20,536 high-risk individuals: a randomised placebo-controlled trial. Lancet 2002; 360(9326): [9] Reiner Z, Catapano AL, De BG, Graham I, Taskinen MR, Wiklund O et al. ESC/EAS Guidelines for the management of dyslipidaemias: the Task Force for the management of dyslipidaemias of the European Society of Cardiology (ESC) and the European Atherosclerosis Society (EAS). Eur Heart J 2011; 32(14): [10] Colhoun HM, Betteridge DJ, Durrington PN, Hitman GA, Neil HA, Livingstone SJ et al. Effects of atorvastatin on kidney outcomes and cardiovascular disease in patients with diabetes: an analysis from the Collaborative Atorvastatin Diabetes Study (CARDS). Am J Kidney Dis 2009; 54(5): [11] Tonelli M, Jose P, Curhan G, Sacks F, Braunwald E, Pfeffer M. Proteinuria, impaired kidney function, and adverse outcomes in people with coronary disease: analysis of a previously conducted randomised trial. BMJ 2006; 332(7555): [12] Assmann G, Cullen P, Schulte H. Simple scoring scheme for calculating the risk of acute coronary events based on the 10-year follow-up of the prospective cardiovascular Munster (PROCAM) study. Circulation 2002; 105(3): [14]
15 [13] Woodward M, Brindle P, Tunstall-Pedoe H. Adding social deprivation and family history to cardiovascular risk assessment: the ASSIGN score from the Scottish Heart Health Extended Cohort (SHHEC). Heart 2007; 93(2): [14] Hippisley-Cox J, Coupland C, Vinogradova Y, Robson J, Minhas R, Sheikh A, Brindle P. Predicting cardiovascular risk in England and Wales: prospective derivation and validation of QRISK2. BMJ 2008; 336(7659): [15] Wanner C, Krane V, Marz W, Olschewski M, Mann JF, Ruf G, Ritz E. Atorvastatin in patients with type 2 diabetes mellitus undergoing hemodialysis. N Engl J Med 2005; 353(3): [16] Fellstrom BC, Jardine AG, Schmieder RE, Holdaas H, Bannister K, Beutler J et al. Rosuvastatin and cardiovascular events in patients undergoing hemodialysis. N Engl J Med 2009; 360(14): [17] Palmer SC, Craig JC, Navaneethan SD, Tonelli M, Pellegrini F, Strippoli GF. Benefits and harms of statin therapy for persons with chronic kidney disease: a systematic review and meta-analysis. Ann Intern Med 2012; 157(4): [18] Upadhyay A, Earley A, Lamont JL, Haynes S, Wanner C, Balk EM. Lipid-lowering therapy in persons with chronic kidney disease: a systematic review and meta-analysis. Ann Intern Med 2012; 157(4): [19] Holdaas H, Fellstrom B, Jardine AG, Holme I, Nyberg G, Fauchald P et al. Effect of fluvastatin on cardiac outcomes in renal transplant recipients: a multicentre, randomised, placebo-controlled trial. Lancet 2003; 361(9374): [20] Holdaas H, Fellstrom B, Cole E, Nyberg G, Olsson AG, Pedersen TR et al. Long-term cardiac outcomes in renal transplant recipients receiving fluvastatin: the ALERT extension study. Am J Transplant 2005; 5(12): [15]
EKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereType-2 2 diabetes mellitus Metabolisk syndrom d e b u t d i a g n o s e k o m p l i k død DFU 16.04.2009 Preben Holme Metabolisk syndrom Metabolisk syndrom Taljemål l > 102 cm for mændm > 88 cm for kvinder
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereAnnex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler
Annex III Ændringer til produktresuméer og indlægssedler Bemærk: Disse ændringer til produktresuméet og indlægssedlen er gyldige på tidspunktet for Kommissionens afgørelse. Efter Kommissionens afgørelse
Læs mereKliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark
Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE PRÆVENTIV KARDIOLOGI Kristian Korsgaard Thomsen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereAnvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereNyretransplantation i Danmark
Nyretransplantation i Danmark Udredning og efterbehandling Henrik Birn Overlæge Nyremedicinsk afdeling, Aarhus Universitetshospital Formålet med nyretransplantation Bedre livskvalitet velvære og frihed
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra
Læs mereHÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS. Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d.
HÅNDTERING AF HYPERTENSION OG DYSLIPIDÆMI I ALMEN PRAKSIS Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d. ÅRSAGER TIL DYSLIPIDÆMI Dyslipidæmi ses ved Diabetes mellitus (type 1 og type 2) Hypotyreose
Læs mereDiabetic Nephropathy
Diabetic Nephropathy Steno Diabetes Center The magnitude of the problem 2010 2030 Total number of people with diabetes (age 20-79) Prevalence of diabetes (age 20-79) 285 million 438 million 6.6 % 7.8 %
Læs merePrædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres?
Prædiabetes: findes det? hvor mange har det, hvor farligt er det og hvad kan gøres? Marit Eika Jørgensen Overlæge, Professor Steno Diabetes Center Copenhagen Marit.eika.joergensen@regionh.dk Diabetesforeningen
Læs mereMetode i klinisk retningslinje
Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.
Læs mereDisposition. Guidelines Faste/ikke faste LDL og hjertekarsygdom TG og hjertekarsygdom HDL og hjertekarsygdom
Disposition Guidelines Faste/ikke faste LDL og hjertekarsygdom TG og hjertekarsygdom HDL og hjertekarsygdom LDL < 1.8 LDL < 2.5 LDL < 3.0 Amerikanske (AHA/ACC) guidelines Risikostratificering: Kun baseret
Læs mereEffects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.
Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde
Læs mereAlfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH
Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?
Læs mereHvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom
Nefrologisk klinik Hvilke faktorer understøtter eller hindre medicin adherence hos patienter med kronisk nyresygdom Et kvalitativt systematisk review RN, MSc Trine Mechta Nielsen 1 Projekt oversigt 1.
Læs mereKLARINGSRAPPORT. Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi. Nr. 7 2000. Dansk Cardiologisk Selskab
Nr. 7 2000 KLARINGSRAPPORT Sekundær og primær forebyggelse af koronar hjertesygdom med særligt henblik på dyslipidæmi Dansk Cardiologisk Selskab ISSN: 1398 1560 KLARINGSRAPPORT 1 Klaringsrapport nr. 7,
Læs mereFysiske arbejdskrav og fitness
Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom
Læs mereINSPRA (eplerenone) Hvilken association beskrives? Er den rimelig?
Reklamer og ekstrapolation: Brug af statistik Associationer Reklamer og Endpoint Superiority / Non-inferiority Hvad fortæller reklamen? Virker reklamer? Hvilket endepunkt omtales? Er det et klinisk endepunkt?
Læs mereDSKB efterårsmøde 6. november 2015
DSKB efterårsmøde 6. november 2015 Søren Ladefoged overlæge, dr.med. ph.d. Kronisk nyresygdom: Analysemetoder og klinisk evaluering Rekommandationer for vurdering af glomerulær filtrationsrate og albuminuri
Læs mereMedinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm
Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,
Læs mereHvorfor dør de mindst syge?
Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereDEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk
DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereHvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?
Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en
Læs mereStatus for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost
Status for: Hjertesund kost Diabetes kost Fedtreduceret kost Fiberrig kost Hvad er under videnskabelig debat for tiden, og hvordan går det med proteinanbefalingerne? Ledende klinisk diætist, M.Sc., cand.
Læs mereReexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.
Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score
Læs mereAN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde. Michael Clan (formand), Lars Almblom, Strange Beck og Kim Dalhoff
Ankenævnet AN-2011-2621 Markedsføring, udsagn om lægemiddels egenskaber, indikationsområde Ankenævnets sagsnr.: AN-2011-2621 Afgørelsesdato: 31. januar 2012 Ankenævn: Klageemne: Michael Clan (formand),
Læs mereForebyggelse af livsstilssygdomme
Epidemiologi Forebyggelse af livsstilssygdomme Hvem skal behandles, for at det virker? Af Torben Jørgensen Biografi Torben Jørgensen er uddannet speciallæge i kirurgi. Siden 1997 enhedschef ved det der
Læs mereHvor mange har egentlig kræft?
Hvor mange har egentlig kræft? John Brodersen Professor, speciallæge i almen medicin, ph.d. Center for Forskning & Uddannelse i Almen Medicin, IFSV, KU Forskningsenheden for Almen Praksis, Region Sjælland
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs merePatientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor
Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings
Læs mereSekundær profylakse med statiner i almen praksis
Sekundær profylakse med statiner i almen praksis Af Stine Schierup Anders Vase Michael Jessen Vejleder Hans Christian Kjeldsen Januar 2009 Institut for folkesundhed, Speciale uddannelsen i almen medicin,
Læs mereBesvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008
Besvarelse af opgavesættet ved Reeksamen forår 2008 10. marts 2008 1. Angiv formål med undersøgelsen. Beskriv kort hvordan cases og kontroller er udvalgt. Vurder om kontrolgruppen i det aktuelle studie
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereCross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities
Cross-Sectorial Collaboration between the Primary Sector, the Secondary Sector and the Research Communities B I R G I T T E M A D S E N, P S Y C H O L O G I S T Agenda Early Discovery How? Skills, framework,
Læs mereMål. Kritisk vurdering af litteraturen. Vurdering af evidensen. Typer af fejlkilder. Fire muligheder. Fejlkilder og studie størrelse
Mål Kritisk vurdering af litteraturen Andreas H. Lundh nfektionsmedicinsk Afdeling, Hvidovre Hospital Anders W. Jørgensen Øre-Næse-Halsafdeling H, Aarhus Universitets Hospital - kunne skelne mellem systematiske
Læs mereNår behandlingen flytter hjem: muligheder og risici. Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen. Henning Boje Andersen
Når behandlingen flytter hjem: muligheder og risici Konsensusmøde om det borgernære sundhedsvæsen Dansk selskab for Patientsikkerhed 17. maj 2017 Henning Boje Andersen Danish Technical University DTU 2
Læs mereDet gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati
Det gode patientforløb for patienter med diabetisk nefropati Oktober 2005 Dansk Endokrinologisk Selskab (DES) og Dansk Nefrologisk Selskab (DNS) har nedsat en arbejdsgruppe med henblik på det fremtidige
Læs mereHjerterehabilitering - evidens og status. Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital
Hjerterehabilitering - evidens og status Mogens Lytken Larsen Ledende overlæge, dr.med. Hjertemedicinsk afdeling B Odense Universitetshospital Hjertesygdomme i Danmark Iskæmisk hjertesygdom: Akut koronart
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereBasic statistics for experimental medical researchers
Basic statistics for experimental medical researchers Sample size calculations September 15th 2016 Christian Pipper Department of public health (IFSV) Faculty of Health and Medicinal Science (SUND) E-mail:
Læs merePatientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16
Patientinvolvering & Patientsikkerhed er der en sammenhæng? #patient16 Konferencens hashtag: #patient16 Følg os på Twitter: @patientsikker Praktisk info og præsentationer: patientsikkerhed.dk/patient16
Læs mereCT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser
CT doser og risiko for kræft ved gentagende CT undersøgelser Jolanta Hansen, Ph.d. Hospitalsfysiker Afdeling for Medicinsk Fysik Århus Universitetshospital, Danmark e-mail: jolahans@rm.dk At analysere
Læs mereRegion Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed
Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mereRIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH
RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?
Læs mereJens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering
med specielt fokus på apopleksi. Jens Olesen, MEd Fysioterapeut, Klinisk vejleder Specialist i rehabilitering Foredrag på SDU 2013 baseret på Artikel publiceret i Fysioterapeuten nr. 10, 2010. Apropos
Læs mereNyreinsufficiens og AK-behandling. Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH
Nyreinsufficiens og AK-behandling Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH Hvornår anvendes blodfortyndende behandling og hvilken? Ved iskæmisk hjertesygdom ASA Efter PCI Clopidogrel, Ticagrelor, Prasugrel
Læs mereMålet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?
Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende
Læs mereSkriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)
Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler
Læs mereKan statiner anbefales som primær forebyggelse til ældre?
Kan statiner anbefales som primær forebyggelse til ældre? Forskningsprojektopgave forår 2012 af Morten Vildhøj og Christine Villadsen Vejleder: Jette Kolding Kristensen 1 Indledning: Det er onsdag morgen
Læs mereStatistik for MPH: 7
Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereCMS Support for Patient- Centered Medical Homes. Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations
CMS Support for Patient- Centered Medical Homes Linda M. Magno Director, Medicare Demonstrations Overview Congressional support for medical homes reflected in legislation since 2006 Administration support
Læs mereEn styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereMorbidity and Mortality
There is a need for biomarkers in patients with multiple medical diseases Chronic Acute Complications Morbidity and Mortality supar = soluble form of upar D1 D1 upar D1 D2 D3 D3 D2 D3 D2 Immune cells Endothelial
Læs mereFokusrapport. Viden om forbrug og bivirkninger ved behandling med statiner
Fokusrapport Viden om forbrug og bivirkninger ved behandling med statiner Sundhedsstyrelsen oktober 2012 1 Indhold Fokusrapport... 1 Resumé og konklusioner... 3 Anbefalinger... 3 Indledning... 4 Viden
Læs mereCreated with the AGREE II Online Guideline Appraisal Tool.
Bilag 1: AGREE II vurdering af international guideline A critical appraisal of: Clinical recommendations for pain, sedation, withdrawal and delirium assessment in critically ill infants and children: an
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereX M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition
What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis
Læs mereFOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV
MBSR I ET FOLKESUNDHEDSPERSPEKTIV ARBEJDSPLADSEN SOM SUNDHEDSFREMMENDE SETTING? LISE JUUL, POST DOC DANSK CENTER FOR MINDFULNESS INSTITUT FOR KLINISK MEDICIN AARHUS UNIVERSITET SEMINARDAGE DCM MARTS 2017
Læs mereVær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin
Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger
Læs mereLaerdal Resuscitation User Network. Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival
Laerdal Resuscitation User Network Guideline 2015 og update om 10 steps to improve survival Freddy Lippert, Akutberedskabet Region Hovedstaden Dansk Hjertestop Register Emergency Medical Services, Copenhagen,
Læs mereKomorbiditet og hoved-hals cancer
Kræft og komorbidtet alle skal have del i de gode resultater Komorbiditet og hoved-hals cancer Charlotte Rotbøl Bøje Afdelingen for Eksperimentel Klinisk Onkologi Århus Universitetshospital Hoved-hals
Læs mereNational klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.
National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi
Læs mereÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital
ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and
Læs mereVed undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler:
Kære MPH-studerende Ved undervisningen i epidemiologi/statistik den 8. og 10. november 2011 vil vi lægge hovedvægten på en fælles diskussion af følgende fire artikler: 1. E.A. Mitchell et al. Ethnic differences
Læs mereHJERTET OG STOFFERNE AARHUS UNIVERSITET MORTEN HESSE 5. JUNI 2015
HJERTET OG STOFFERNE BIRGITTE THYLSTRUP OG ER DET HÅRDT FOR HJERTET AT TAGE STOFFER? - og er det vigtigt? EKSISTERENDE FORSKNING Lille sammenhæng mellem amfetamin/kokain og alvorlig hjertesygdom Stor sammenhæng
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereSomatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser
Somatiske sygdomme og reduceret middellevetid hos mennesker med svære sindslidelser Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Side 1 (42) Center for Register-forskning, Aarhus Universitet Thomas
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mere1 Samlet resumé af PRAC s videnskabelige vurdering
Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne samt detaljeret redegørelse for den videnskabelige begrundelse for afvigelserne fra anbefalingen
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereScreening for hjerte-kar-sygdomme
Screening for hjerte-kar-sygdomme Praktisk anvendelse af Danbio CVR visit på Gigthospitalet i Gråsten Sygeplejerske Joan Clausen Amb./Dagenhed 31. august 2012 Disposition Indledning formål Opstart på screeningerne
Læs mereBedømmelse af kliniske retningslinjer
www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,
Læs mereVina Nguyen HSSP July 13, 2008
Vina Nguyen HSSP July 13, 2008 1 What does it mean if sets A, B, C are a partition of set D? 2 How do you calculate P(A B) using the formula for conditional probability? 3 What is the difference between
Læs mereBlødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR
Blødgøring, natrium og sundhedseffekter Notat til HOFOR Martin Rygaard Hans-Jørgen Albrechtsen November 2015 Forord I forbindelse med HOFORs ansøgning om tilladelse til at blødgøre drikkevand, udarbejdede
Læs mereDemensdagene 7. maj Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen
Demensdagene 7. maj 2018 Nis Peter Nissen Alzheimerforeningen Ann og Jørgen: Demens og livsglæde: Farverne gør mig glad. De kommer fra hjertet, som lyset i sygdommen Støt mennesker med demens Mobil Pay
Læs mereFormulering af anbefalinger
KLINISKE RETNINGSLINJER KRÆFT Vejledning Formulering af anbefalinger Version 1.1 0 Hvem Anbefalingen formuleres af den enkelte DMCG/retningslinjegruppe, evt. med sparring fra kvalitetskonsulent i Retningslinjesekretariatet.
Læs mereSKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT
SKEMA TIL AFRAPPORTERING EVALUERINGSRAPPORT OBS! Excel-ark/oversigt over fagelementernes placering i A-, B- og C-kategorier skal vedlægges rapporten. - Følgende bedes udfyldt som del af den Offentliggjorte
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs merePalliativ indsats og hjerteinsufficiens
Palliativ indsats og hjerteinsufficiens Birgith Hasselkvist Udviklingssygeplejerske, MKS Regionshospitalet Randers Landskursus for hospice og palliationssygeplejersker, Vejle 2012 Pakkeforløb hjerteklap-
Læs mereAfgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).
København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem
Læs mereKaiser Permanente Population Care Registry
Kaiser Permanente Population Care Registry Claus Ehlers Vigeo Healthcare Division www.vigeo.dk Vigeo 29. november 2001 Sundhedsportaler, Population Care Registry 1 PCR: Oversigt Hvad er en Population Care
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mere