Beskæftigelsesplan 2015

Transkript

1 Beskæftigelsesplan 15 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Situationen på arbejdsmarkedet i Billund Kommune 3 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder 5 4. Politik og strategier for beskæftigelsesindsatsen 7 5. Beskæftigelsesministerens mål for Flere unge skal i uddannelse Langtidsledigheden skal bekæmpes Indsatsen overfor langvarigt forsørgede En øget kontakt og dialog med virksomhederne 22 2

3 Indledning I Beskæftigelsesplan 15 beskrives Billund Kommunes strategier, mål og prioriteringer i beskæftigelsesindsatsen i de kommende år. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i 14 og 15 er under hastig forandring som følge af udviklingen på arbejdsmarkedet og en række reformer af beskæftigelsesindsatsen. De positive takter på arbejdsmarkedet betyder, at faldet i beskæftigelsen er ved at runde af, og at beskæftigelsen stiger inden for visse brancher og geografiske områder. Det betyder også, at antallet af ledige og langtidsledige i kommunen falder. Samtidig medvirker en række nationale reformer på beskæftigelses- og uddannelsesområdet til at forandre beskæftigelsesindsatsen markant i de kommende år. De mange reformer lægger op til, at der i endnu højere grad tilrettelægges en behovsorienteret indsats med udgangspunkt i de specifikke indsatsbehov hos grupper af ledige, sygemeldte, udsatte grupper mv. Samtidig sætter reformerne endnu mere fokus på ordinær uddannelse og samarbejde med virksomhederne i beskæftigelsesindsatsen. Efter fem års krise på arbejdsmarkedet har Billund kommune en relativ høj ledighed og langtidsledighed. Der er pt. behov for at hjælpe mange ledige og udsatte grupper tilbage til arbejdsmarkedet, og det begyndende opsving på arbejdsmarkedet forbedrer rammerne for indsatsen. Det overordnede sigte i Beskæftigelsesplan 15 er, at det begyndende opsving på arbejdsmarkedet skal udnyttes bedst muligt, og at der i de kommende år skal være fokus på at styrke dialogen med virksomheder og arbejdsgivere om jobåbninger og samarbejde om alle målgrupperne i beskæftigelsesindsatsen. Der kan på lidt længere sigt opstå mangel på kvalificeret arbejdskraft inden for visse brancher, da beskæftigelsen forventes at stige, og da mange ældre forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. For at imødekomme denne udfordring er det vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen understøtter et stort arbejdsudbud ved at flere unge gennemfører en uddannelse og ved at flere udsatte borgere får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Situationen på arbejdsmarkedet i Billund Kommune Efter flere års krise på arbejdsmarkedet forventes beskæftigelsesudviklingen på landsplan at vende i 14. I Syddanmark forventes der ca. 5. ekstra job over de kommende to år, og udviklingen forventes også at gøre sig gældende for Billund Kommune. I Billund Kommune forventes væksten især at komme inden for privat service, industri, byggeriet, landbrug og i mindre omfang i den offentlige sektor. Beskæftigelsen inden for byggeriet vil dog i høj grad afhænge af, i hvilket omfang det lykkes at udnytte de mange job, der opstår som følge af de massive offentlige investeringer i infrastruktur, hospitaler, uddannelsesinstitutioner mv., som sker over hele landet, herunder også i Syddanmark. Hvis beskæftigelsen i Billund Kommune udvikler sig på samme måde som i hele Syddanmark, kan der forventes ca. 1 flere beskæftigede i kommunen i løbet af 14 og 15. Da der på 3

4 kort sigt er udsigt, at to større virksomheder etablerer sig i kommunen, kan stigningen i beskæftigelsen snarere forventes at udgøre -3 personer i 14 og 15. Udsigterne til vækst understøttes af, at antallet af virksomheder inden for kommunens grænser kun er reduceret begrænset under krisen. Dermed kan et kommende opsving hurtigt øge antallet af lokale arbejdspladser. Det kan være en udfordring for arbejdsmarkedet i og omkring Billund, at arbejdsstyrken har været faldende igennem mange år. Allerede i dag betyder udviklingen, at arbejdsstyrken i Billund ikke umiddelbart vil kunne understøtte en højbeskæftigelses-periode som i 7-8, og fremadrettet kan der forventes en stor tilbagetrækning blandt de ca. 1.5 ældre over 6 år fra arbejdspladserne i Billund i de kommende år. Der er derfor risiko for, at en faldende arbejdsstyrke kan bremse den fremtidige vækst i kommunen, og det bliver derfor afgørende, at beskæftigelsesindsatsen i de kommende år understøtter et stort arbejdsudbud ved at flere unge og ufaglærte voksne gennemfører en uddannelse og ved at flere udsatte borgere får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Antallet af offentligt forsørgede falder i Billund Kommune Den positive udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at ledigheden i Billund er faldet fra 4,2 pct. til 3,8 pct. af arbejdsstyrken i løbet af det seneste år. Faldet i ledigheden er primært drevet af, at mange går i beskæftigelse eller ordinær uddannelse. Hertil kommer, at en del ledige er overgået til andre forsørgelsesydelser. Der er foreløbigt tale om relativt få ledige i kommunen, der har mistet forsørgelsesgrundlaget efter udløb af dagpengeperioden. Andelen af unge, der påbegyndte uddannelse inden for et år i perioden juli 11 til juli 12 Samlet er antallet af personer i jobcenterets målgrupper offentligt faldet med 1 fuldtidspersoner i det seneste år. Der er især blevet færre dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. I begyndelsen af 14 er der således 1. fuldtidspersoner i målgruppen for jobcenterets indsats. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andel af offentligt forsørgede unge berørt af dagpenge/ kontanthjælp i juli 11, som efterfølgende år er startet uddannelse. Der er dog fortsat tale om, at Billund Kommune har flere borgere på offentlig forsørgelse end i tidligere, og der er behov for at beskæftigelsesindsatsen hjælper ledige og udsatte grupper tilbage til arbejdsmarkedet. Der er løbende mange jobåbninger på arbejdsmarkedet, da hvert tredje job i virksomhederne i Billund kommune genbesættes med nye medarbejdere hvert år. Årligt er der ca. 3.6 jobåbninger i kommunens virksomheder, og hertil kommer over 5. jobåbninger i de tilgrænsende kommuner. Det er derfor vigtigt, at beskæftigelsesindsatsen kan bringe jobcenterets målgrupper i spil til de løbende jobåbninger via en tæt dialog med virksomhederne i og omkring Billund Kommune. 4

5 De beskæftigelsespolitiske udfordringer og muligheder Den aktuelle situation og udvikling på arbejdsmarkedet betyder, at Billund Kommune på kort sigt står overfor for følgende udfordringer i 14 og 15: Langtidsledigheden i Billund Kommune er en udfordring Efter fem års krise på arbejdsmarkedet har kommunen en relativ stor gruppe af langtidsledige. Selv om ledigheden i kommunen er faldende, vil der være behov for at hjælpe mange af de langtidsledige tilbage til beskæftigelse. Det bliver en udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 14 og 15 at nedbringe langtidsledigheden. For mange i gruppen vil det kræve høj mobilitet - fagligt og geografisk at genfinde beskæftigelse, og en del af gruppen vil formentlig have brug for jobrettet opkvalificering for at være skifte spor på arbejdsmarkedet. Det bliver en udfordring at øge samarbejdet med virksomhederne Op mod halvdelen af virksomhederne i Billund bruger jobcenterets service, men brugen er relativt snævert knyttet til udplacering af ledige i aktiveringsforløb. Der er et stort potentiale for at udvide samarbejdet med virksomhederne og for at få synliggjort flere jobåbninger overfor de ledige. En central udfordring bliver derfor at styrke virksomhedernes kendskab til jobcenterets services, herunder ikke mindst serviceprodukterne inden for rekrutterings- og fastholdelsesservicen. Det kan kræve en øget virksomhedskontakt, markedsføringstiltag og nye kontaktformer til virksomhederne. Den faldende arbejdsstyrke er en udfordring for indsatsen i de kommende år Arbejdsstyrken i Billund Kommune er faldende. Det kan udfordre et kommende opsving, da det blive vanskeligt at erstatte de mange uddannede beskæftigede, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet på grund af alder. Der er risiko for, at der i 14 og 15 opstår problemer med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til bl.a. industrien og byggebranchen. Det bliver en udfordring for beskæftigelsesindsatsen at understøtte en opkvalificering af ufaglærte unge og voksne til faglært niveau. Et stort antal unge uden uddannelse er en udfordring for beskæftigelsesindsatsen Ca. 3 unge under 3 år modtager aktuelt dagpenge eller kontakthjælp i Billund Kommune. Der er tale om en sammensat gruppe med meget forskellige udfordringer og indsatsbehov. Det stiller krav om en differentieret indsats, der favner ca. 1 uddannede unge, ca. 1 uddannelsesparate unge og knap 1 aktivitetsparate unge. Det bliver en central udfordring for beskæftigelsesindsatsen i 14 og 15 at få de uddannelsesparate unge i kommunen i gang med en uddannelse. Det kan udfordre, at mange unge har svært ved at træffe et uddannelsesvalg, at en del unge ikke er motiverede for at investere i en uddannelse, og at jobcentermedarbejderne ikke har specialiseret viden om uddannelser, herunder indhold, krav og forudsætninger for de enkelte uddannelser. Derfor bliver en af udfordringerne i 14 og 15 at få styrket samarbejdet om uddannelsesvejledningen med UU og uddannelsesinstitutionerne. Samtidig bliver det en udfordring at hjælpe de ca. 1 uddannede unge ind på arbejdspladserne. De nyuddannede unge har fortsat den højeste langtidsledighed blandt grupperne på arbejdsmarkedet, og der er store økonomiske perspektiver i at understøtte gruppen i at blive skatteydere i kommunen. 5

6 Den tværfaglige indsats udgør en udfordring for beskæftigelsesindsatsen: Tilgangen til førtidspension er bremset, og der arbejdes på at holde flere af de svagere kontanthjælpsmodtagere i et aktivt spor. Antallet af ressourceforløb i kommunen er stigende, men det udfordrer beskæftigelsesindsatsen i 14 og 15, at antallet af langvarige kontanthjælpsforløb stiger i kommunen. Derfor bliver det en central udfordring at øge antallet af ressourceforløb og aktive tiltag overfor målgruppen yderligere i 14 og 15, hvis der skal opnås permanente virksomheder af reformerne på området. Beskæftigelsesindsatsen i Billund Kommune vil i 14 og 15 sigte på at imødekomme disse udfordringer. Dermed bliver de overordnede sigtelinjer for indsatsen i de kommende år følgende: Der skal sigtes efter at styrke uddannelsesvejledningen Det er et mål, at flere unge gennemfører en uddannelse eller kommer hurtigt i job. Der er behov for en indsats, som motiverer til uddannelse og kvalificerer uddannelsesvalget hos de unge. I indsatsen skal der være fokus på at styrke klargøringen af både unge og ufaglærte til uddannelse - og på at øge gennemførelsen af de valgte uddannelser. Der skal sigtes efter at skaffe praktikpladser til flere uddannelsessøgende unge Antallet af uddannelsessøgende unge i Billund er steget markant i de senere år. Den løbende etablering af lære- og praktikaftaler (ca. om måneden) er dog ikke steget i takt med efterspørgslen på praktikpladser, og derfor vokser manglen på praktikpladser i kommunen. Erfaringen fra de senere år er, at de manglende praktikpladser får en del unge til at falde fra de påbegyndte uddannelsesforløb. Der skal sigtes efter at øge jobsynligheden på arbejdsmarkedet Der er løbende mange jobåbninger på arbejdsmarkedet, da hvert tredje job i virksomhederne i Billund kommune genbesættes med nye medarbejdere hvert år. Årligt er der ca. 3.6 jobåbninger i kommunens virksomheder, og hertil kommer over 5. jobåbninger i de tilgrænsende kommuner. Udfordringen for indsatsen er, at kun godt hver fjerde af jobåbningerne er synlige for beskæftigelsesindsatsen og de ledige. Der er derfor behov for at styrke dialogen med virksomhederne om en øget jobsynlighed, herunder via en øget virksomhedskontakt og andre kontaktformer. Der skal sigtes efter at afhjælpe langtidsledigheden Ca. 1 ledige i kommunen har pt. en længerevarende ledighed. Selv om langtidsledigheden er faldende, er der fortsat risiko for, at mange kommer i en situation, hvor deres dagpengeret er opbrugt. Der er behov for at prioritere en indsats, der fokuserer på at flest mulige af de udfaldstruede vender tilbage til arbejdsmarkedet. Der skal sigtes efter at opkvalificere arbejdsstyrken En af de største udfordringer for kommunen bliver at understøtte en opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder både beskæftigede og ledige. Der er stigende kvalifikationskrav på arbejdsmarkedet, og det ikke-faglærte arbejdsmarked forventes at blive stadig mindre. Det betyder, at der i beskæftigelsesindsatsen bl.a. kan sættes mere fokus på jobrotation, voksenlærlinge, ordinære uddannelse mv. 6

7 Der skal sigtes efter at styrke den aktive linje for de udsatte grupper Med en reduceret tilgang til førtidspension er der risiko for, at flere udsatte borgere får lange passive forløb på kontanthjælp. Der er derfor behov for at øge antallet af ressourceforløb til de svageste grupper og for at skabe plads til de svageste grupper i fleksjob, skånejob mv. Pt. er antallet af fleksjob til de svageste grupper stigende i kommunen, og en øget kontakt til virksomhederne i de kommende år skal også have fokus på at udvide rummeligheden på arbejdspladserne i kommunens virksomheder yderligere. Der skal sigtes efter at øge samarbejdet med virksomhederne En brugerundersøgelse blandt 3. virksomheder i Danmark viser, at der er stor interesse for jobcenterets service og for samarbejde med jobcenteret. Det viser, at der er potentiale for dels at samarbejde med flere virksomheder og dels at styrke intensiteten af samarbejdet med flere virksomheder. Politik og strategier for beskæftigelsesindsatsen Billund Kommune har formuleret følgende vision for de kommende års borger- og virksomhedsrettede indsats: Den borgerrettede indsats skal understøtte, at borgeren kommer i beskæftigelse så hurtigt som muligt eller afklares i forhold til jobmuligheder på arbejdsmarkedet. Den virksomhedsrettede indsats skal understøtte, at virksomhederne har kvalificeret arbejdskraft. Politiske og strategiske rammer for indsatsen Visionen er nedenfor udmøntet i en række politikker, der sætter ramme for jobcenterets indsats, og som vil blive forfulgt i de kommende år. Politikkerne kan ses som konkrete pejlemærker for de forskellige initiativer, aktiviteter og investeringer, der kan i gangsættes for at leve op til visionen. Billund Kommune og Jobcenter Billund kan ikke alene lykkes med disse politikker og strategier. En afgørende forudsætning for at få succes med strategierne er derfor at få videreudviklet det eksisterende samarbejde med øvrige aktører og interessenter på beskæftigelsesområdet, herunder virksomheder, brancheorganisationer, a-kasser, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner, nabokommuner, forvaltninger i kommunen m.fl. Politik og strategier for den borgerrettede indsats: Billund Kommune har i 13 formuleret følgende fremadrettede politikker for den borrettede indsats: 7

8 1. Billund Kommune udvikler de fysisk eller psykisk svagere borgere til en tilværelse som selvforsørgere for at imødekomme efterspørgslen på arbejdskraft og sikring af konkurrenceevnen. 2. Etablering af et kompetencecenter med henblik på, en professionel og sammenhængende indsats. 3. Borgeren tager ansvar for eget liv, job og uddannelse. Jobcenterets sætter borgeren for bordenden og støtter borgeren i deres eget ansvar. De formulerede politikker er udmøntet i en række strategiske sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 14 og 15. Det er afgørende, at Jobcenter Billund skal i videst mulig omfang udnytter potentialerne i det kommende opsving på arbejdsmarkedet. Det indebærer, at flest mulige borgere kvalificeres til at deltage på arbejdsmarkedet, herunder at de ledige opkvalificeres og formidles de fremtidige jobåbninger i virksomhederne, og at flest mulige i de udsatte grupper skaffes plads på rummelige arbejdspladser. Det er et bærende princip, at alle borgere i den arbejdsdygtige alder i kommunen kan henvende sig i jobcentret for at få service og bistand at komme i beskæftigelse, uddannelse eller skifte job. Jobcentrets indsats i forhold til borgeren har altid fokus på beskæftigelse, uddannelse, selvforsørgelse og rådighed for arbejdsmarkedet. Jobcenter Billund skal i den sammenhæng understøtte, at borgerne tager ansvar for eget liv. Det indebærer, at jobcenteret og Kompetencecenteret møder borgerne med en respektfuld og ligeværdig dialog og med en indsats, der understøtter borgerne i at tage ansvar for egen situation. Det indebærer også, at jobcenteret og Kompetencecentret har fokus på udviklingsperspektivet hos de enkelte borgere, som skal støttes i retning af en større mestring af eget liv og i et aktivt medborgerskab. Jobcenter Billund skal understøtte, at flest mulige unge og ufaglærte voksne på kontanthjælp og dagpenge motiveres til at påbegynde og gennemføre en ordinær uddannelse. Det indebærer, at både de unge og ufaglærte mødes med en uddannelsesfremmende indsats, der sigter på at motivere til og kvalificere valget af uddannelse. For at målrette de lediges uddannelsesvalg skal jobcenteret i 14 og 15 have særlig fokus på lærlingeområder med efterspørgsel, herunder arbejde for at inddrage flest mulige virksomheder i den uddannelsesfremmende indsats. For at nå de ønskede resultater af beskæftigelsesindsatsen skal de stærkeste ledige understøttes i en aktiv og målrettet jobsøgning, mens de svageste grupper skal holdes i et aktivt spor, som modvirker isolation og fremmer ressourcer og styrker hos den enkelte. Det indebærer, at jobcenteret arbejder aktivt med at kanalisere ledige over mod områder med jobåbninger, og at jobcenteret modvirker passive forløb hos udsatte grupper og øger antallet af ressourceforløb for målgruppen. Jobcenter Billund vil søge at reducere antallet på førtidspension med henblik på at øge de familiemæssige og social gevinster det har for de borgere, der vender tilbage til arbejdsmarkedet. Det vil primært være relevant for unge og forældre, der har en restarbejdsevne. Jobcentret tager initiativ til, at iværksætte en række opstartsinitiativer såsom informations- 8

9 møde med borgere samt konkrete aftaler med 5-1 virksomheder, der er interesseret i at tilbyde ledige pladser. Reduktion af 18- års debutanter i kontanthjælpssystemet er ligeledes et mål jobcentret arbejder for. Der peges på at tidlig fokus på en skæv kurs allerede i folkeskolen kan give nødvendig viden til relevant indsats, hvis de forskellige aktører er bevidste om deres ansvar og rolle og hvis der fungerer det nødvendige varslingssystem. Samtidig er der behov for fokus på overgangene mellem de forskellige myndigheder. Politik og strategier for den virksomhedsrettede indsats: Billund Kommune har i 13 formuleret følgende fremadrettede politikker for den virksomhedsrettede indsats: 1. Den virksomhedsrettede indsats skal tage udgangspunkt i virksomhedernes behov og medvirke aktivt til en effektiv rekruttering. Jobcenteret matcher ledige i forhold til de aktuelle jobåbninger. 2. Billund Kommune opkvalificerer målrettet ledige samt borgere i beskæftigelse, så virksomhederne kan serviceres med kvalificeret arbejdskraft. 3. Billund Kommune fremmer socialøkonomisk virksomhed i forhold til beskæftigelsesindsatsen. De formulerede politikker er udmøntet i en række strategiske sigtelinjer for beskæftigelsesindsatsen i 14 og 15. Jobcenter Billund skal i 14 og 15 øge samarbejdet med virksomhederne for at udnytte det kommende opsving på arbejdsmarkedet bedst muligt. Det indebærer, at virksomhedskontakten øges via en opsøgende indsats, nye kontaktformer til virksomhederne og deltagelse i eksisterende virksomhedsnetværk, f.eks. ErhvervsFremme. Det indebærer også, at jobcenteret arbejder aktivt på at øge synligheden af jobåbningerne i virksomhederne inden for og udenfor kommunens grænser. Det er centralt, at Jobcenter Billund understøtter den faglige og geografiske mobilitet hos de ledige. Det indebærer, at jobcenteret skal arbejde for en større synliggørelse af jobåbninger i virksomhederne indenfor og udenfor kommunen, og at de ledige kanaliseres mod områder med jobåbninger både de løbende jobåbninger og jobåbninger i tilkommende virksomheder, f.eks. Lego Brandhouse og Outlet-center. Jobcenter Billund skal i 14 og 15 i endnu højere grad understøtte virksomhederne i at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Det indebærer, at jobcenteret prioriterer flere ressourcer til og øger jobformidlingsindsatsen, herunder screening af ledige og opkvalificering direkte til job i virksomhederne. 9

10 Beskæftigelsesministerens mål for 15 De beskæftigelsespolitiske mål sætter den overordnende ramme for og retning for de vigtigste indsatsområder i beskæftigelsesindsatsen. Målene for 15 er en videreførelse af målene for 14, hvor der forsat sættes fokus på følgende fire områder: Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal have maksimalt fokus på at sikre implementeringen af kontanthjælpsreformen og dermed understøtte, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger af faglig-, social- eller helbredsmæssig karakter får den nødvendige hjælp og støtte, så vi sikrer, at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Det skal ses i lyset af, at en uddannelse er en afgørende forudsætning for at den enkelte er rustet til fremtidens arbejdsmarked. Mål 2: Langvarige modtagere af off. forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der sigter på større tilknytning til arbejdsmarkedet Det er regeringens mål, at færre skal modtage offentlig forsørgelse, og at flere skal opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er derfor vigtigt, at kommunerne understøtter implementeringen af både reformen af førtidspension og fleksjob, kontanthjælpsreformen og reformen af sygedagpenge. Kommunerne skal prioritere en forebyggende, tværfaglig og sammenhængende indsats, så den enkelte borger kan blive hjulpet til en tilknytning til arbejdsmarkedet. Målet vil ligeledes sætte fokus på vigtigheden af, at der gøres en tidligere og bedre indsats for at bringe langtidssygemeldte tilbage i job, ligesom målet vil understøtte integrationsindsatsen, idet ikke-vestlige indvandrere er overrepræsenteret i gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Det er afgørende, at jobcentrene har fokus på bekæmpelsen af langtidsledighed ikke mindst set i lyset af den løbende indfasning af en 2-årig dagpengeperiode. Det er vigtigt, at jobcentrene har fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Mål 4: En tættere kontant og styrket dialog med virksomhederne Der er behov for et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Jobcentrene skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Billund Kommune udmønter de fire ministermål for 15 på følgende måde: 1

11 Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Det vil i 14 og 15 være et centralt pejlemærke for indsatsen overfor unge i Billund kommune at understøtte, at flere unge hjælpes til at påbegynde og gennemfører en uddannelse bl.a. via styrket uddannelsesvejledning, viden om uddannelsesbarrierer, fokus på koordinering af fastholdelsesaktiviteter når de unge er startet i uddannelse, samt styrket brug af mentorstøtte. I 15 skal antallet af unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere, der påbegynder en ordinær uddannelse inden for et år, stige fra de nuværende xx pct. til xx pct. Mål 2: En tværfaglig indsats overfor langvarige modtagere af offentlig forsørgelse For gruppen af langvarigt forsørgede sættes i 14 og 15 fokus på fortsat at gennemføre en aktiv linje og på at udvikle arbejdsidentitet og uddannelse, brug af mentorordninger samt virksomhedssamarbejde. I 15 skal antallet af ressourceforløb til de udsatte grupper øges fra de nuværende xx forløb til xx forløb. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes I 14 og 15 vil der være fokus på at styrke jobcenterets screeningsarbejde for at sætte tidligt ind overfor ledige med risiko for langtidsledighed og for at iværksætte individuelle tilbud med kompetenceafklarende, kompetenceudviklende og virksomhedsrettede elementer. I 15 skal antallet af nyledige, der får langvarig ledighed reduceres ed 25 pct. Samtidig skal det samlede antal af langtidsledige i kommunen reduceres med 25 pct. Mål 4: Styrket kontakt og dialog med virksomhederne I 14 og 15 styrkes virksomhedskontakten for at øge dialogen med virksomhederne og synligheden af jobåbninger i kommunen, så det kommende opsving udnyttes bedst muligt for alle målgrupper i jobcentret i Billund kommune. I 15 skal 55 pct. af de lokale virksomheder medvirke til at aktivere de ledige. Derudover har kommunen som langsigtet mål, at jobcenteret har kontakt til, dialog med eller samarbejde med 9 pct. af virksomhederne i løbet af året. Mål 5: Antallet af borgere på førtidspension skal reduceres I 15 vil kommunen arbejde aktivt for at hjælpe førtidspensionister tilbage til en aktiv rolle på arbejdsmarkedet. Målet er i første omgang, at det i 15 lykkes at få mindst 25 borgere inkluderet på arbejdsmarkedet. Mål 6: Antallet af unge 18-års debutanter skal reduceres I 15 tages en række initiativer til at holde de årige fast på en kurs mod uddannelse. Der formuleres derfor et mål om, at den faldende reduktion af andelen af 18-årige, der debuterer i kontanthjælpssystemet reduceres yderligere til x pct. i 15 11

12 Flere unge skal i uddannelse En del af de unge i Billund Kommune er i de senere år kommet ud af kurs på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Det er en udvikling, som kan få store konsekvenser for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Dermed kan de unge få svært ved at erstatte kvalifikationerne hos ældre, som i stort antal forlader arbejdsmarkedet i disse år. Det kan betyde, at virksomhederne fremover får svært ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. I dag modtager ca. 3 unge under 3 år aktuelt dagpenge eller kontakthjælp i Billund Kommune.. Der er tale om en sammensat gruppe med meget forskellige udfordringer og indsatsbehov. Det stiller krav om en differentieret indsats, der favner ca. 1 uddannede unge, ca. 1 uddannelsesparate unge og knap 1 aktivitetsparate unge. Status på indsatsen over for de unge Krisen på arbejdsmarkedet og et styrket uddannelsesfokus i beskæftigelsesindsatsen har ført til, at flere unge starter på en kompetencegivende uddannelse. Det gælder også i Billund Kommune, hvor de ufaglærte unge der påbegynder en ordinær uddannelse er steget med 54 pct. over de seneste år. Det er dog en udfordring, at kun hver femte af de unge på dagpenge og kontanthjælp kommer i gang med en uddannelse. Selvom andelen er højere end i Syddanmark generelt (16 pct.) er der fortsat potentialer for at øge antallet af unge, der kommer i gang med en uddannelse. Sammenlignes med indsatsen generelt i Syddanmark, lykkedes Billund i særlig grad med at få ufaglærte kontanthjælpsmodtagere fra match 2 og 3 i beskæftigelse. For jobparate kontanthjælps- og dagpengemodtagere ligger andelen der starter uddannelse i Billund en anelse under niveauet i Syddanmark. Et fortsat fokus på at få kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 i uddannelse og samtidig et øget fokus på at styrke uddannelsesperspektivet for de stærkere ungegrupper, forventes der fremadrettet at en højere andel samlet set vil påbegynde uddannelse. Andelen af unge, der påbegyndte uddannelse inden for et år i perioden juli 11 til juli 12 Procent KTH m KTH m2,m3 1 Billund Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Andel af offentligt forsørgede unge berørt af dagpenge/ kontanthjælp i juli 11, som efterfølgende år er startet uddannelse. 27 Udd.-egnede DGP 19 DGP fritaget udd.-krav Syddanmark 19 Gns. 16 Procent Frafald fra uddannelse udgør fortsat en problemstilling Det er helt afgørende for opfyldelsen af målet om, at flere unge skal have uddannelse, at der sker en reducering af frafaldet fra uddannelserne. 12

13 I Billund er frafaldet blandt de offentligt forsørgede steget fra 9 til 11, men i 12 skete der en markant reduktion. Selvom frafaldet er lavere end tidligere, er det med 33 pct. dog fortsat meget højt blandt de offentligt forsørgede unge. Andelen af afmeldte unge, der starter på offentlig forsørgelse er tilsvarende faldet, fra knapt en femtedel i 11 til kun 4 pct. i 12. Det afspejler, at en del af de unge der frafalder uddannelse i stedet finder ufaglært arbejde. Udviklingen i andelen af offentligt forsørgede unge der frafalder en uddannelse i Billund Procent 7 Det bliver en central udfordring for Tilbagefald til offentlig forsørgelse Afmeldt uddannelsen beskæftigelsesindsatsen i 14 og 15 at få de uddannelsesparate unge i kommunen til at påbegynde og gennemføre Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. uddannelse. Det kan udfordre, at mange unge har svært ved at træffe et uddannelsesvalg, at en del unge ikke er motiverede for at investere i en uddannelse, og at jobcentermedarbejderne ikke har specialiseret viden om uddannelser, herunder indhold, krav og forudsætninger for de enkelte uddannelser. Derfor bliver en af udfordringerne i 14 og 15 at få styrket samarbejdet om uddannelsesvejledningen med UU og uddannelsesinstitutionerne. Der peges fra jobcenteret på, at der kan være potentialer i at styrke screeningen og afdækningen af de unge tidligt i ledighedsforløbet. Derudover vil der være gevinster i at styrke samarbejdet og vidensudvekslingen med UU i screeningen af de unge, der kommer til jobcenteret. Her kan UU bl.a. bidrage med mere systematisk viden om de unges uddannelseshistorik, herunder evt. tidligere frafald fra uddannelse, og de unges evt. uddannelsesbarrierer. En styrket screening vil kunne målrette den klargørende indsats for unge, der har svært ved at vælge uddannelse, har urealistiske uddannelsesønsker, mangler bestemte kompetencer eller mangler uddannelsesmotivation. Samtidig bliver det en udfordring at hjælpe de ca. 1 uddannede unge ind på arbejdspladserne. De nyuddannede unge har fortsat høj ledighed og der er store økonomiske perspektiver i at understøtte gruppen i at blive skatteydere i kommunen. Der peges fra jobcentret på, at der kan være potentialer i et øget fokus på gruppen og på at etablere kontakt mellem konkrete virksomheder og de unge Procent Konkrete mål, initiativer og aktiviteter Med udgangspunkt i de udfordringer og sigtlinjer der tegner sig for indsatsen for de unge det kommende år, har jobcentret udpeget en række konkrete aktiviteter, der skal iværksættes i indsatsen for de unge i

14 Bedre viden om de unges uddannelsesbarrierer via tidlig screening En tidlig og effektiv screening af de unge, der tilmelder sig jobcenteret kan styrke ungeindsatsen på flere måder. Via en systematisk screening kan der bl.a. udpeges unge, der: skal have hjælp til at vælge uddannelse ikke er motiveret for uddannelse har brug for en uddannelsesfremmende indsats skal have en praktikplads har risiko for frafald fra uddannelse har brug for mentorstøtte under uddannelsen Jobcenteret vil i løbet af 14 og 15 styrke arbejdet screening som metode yderligere i ungeindsatsen. Jobcenteret vil som led i visitationen af de unge have øje for ovennævnte indsatsgrupper og arbejde på at tilvejebringe en tilstrækkelig tilbudskapacitet i indsatsen. God uddannelsesvejledning til de unge En del af de unge har brug for en indsats, der gør dem klar til at påbegynde en uddannelse. Jobcenteret vil i 14 iværksætte konkrete aktiviteter, der understøtter og sikrer de unges uddannelsesperspektiv og uddannelsesvalg. Jobcenteret har allerede fokus på at udvikle tilbud til unge, der har brug for at afprøve og snuse til konkrete job- og uddannelsesområder. Jobcenteret vil arbejde for, at der tilvejebringes en større kapacitet af forløb, hvor arbejdsgivere hjælper med at øge motivationen for uddannelse og målrette valget af uddannelse. Samtidig vil jobcenteret styrke uddannelsesvejledningen i den klargørende indsats. En styrket vejledning skal hjælpe de mange unge, der er uafklarede eller i tvivl om valget af uddannelse, mangler viden om indholdet i uddannelser eller har svært ved at se anvendelsen af uddannelser i efterfølgende job. Jobcenteret vil derfor tage initiativer til at styrke samarbejde med og inddragelse af uddannelsesinstitutionerne i uddannelsesvejledningen. Kompetencetest Som led i et tættere samarbejde med uddannelsesinstitutionerne ønsker jobcenteret at øge brugen af kompetencetest til de unge, som er i risiko for ikke at gennemføre en uddannelse med henblik på at sikre realismen i uddannelsesvalget. Det gælder ikke mindst de årige, som måtte have været væk fra uddannelsessystemet i længere tid. Konkrete initiativer for at målrette den uddannelsesfremmende indsats Jobcenteret vil i 14 som led i den koordinerede ungeindsats arbejde for at styrke screeningsmetoderne, der udpege unge med specifikke uddannelsesbarrierer og indsatsbehov. Jobcenteret vil i 15 øge brugen af uddannelsesmotiverende virksomhedspraktik, så de unge kan afprøve fagområdet indtil uddannelsesstart. Jobcenteret vil i 15 forsøge at etablere aftaler med 1-15 virksomheder, der vil være med til at øge uddannelsesmotivationen hos unge, f.eks. 3 dage i skole og 2 dage i virksomhed. Der vil i 15 arbejdes på at etablere endnu flere brobygningsforløb med inddragelse af virksomheder, der motiverer unge til uddannelse og sætter retning for uddannelsen. Jobcenteret vil i 15 tage initiativ til at øge samarbejdet med produktionsskolen vedr. unge, der har boglige eller sociale problemer. 14

15 Fastholde de unge i uddannelse En del af de unge i Billund Kommuner frafalder deres påbegyndte uddannelse. Nogle fortryder valget af uddannelse, mens andre frafalder, fordi de midlertidigt slås ud af kurs. Jobcenteret vil i 14 og 15 initiere en dialog med UU og uddannelsesinstitutionerne om en fælles indsats overfor risikogruppen blandt de unge, der pålægges at gå i uddannelse. Med andre ord lægger jobcenteret op til, at der i større grad end i dag etableres en fælles opfølgning på de unge, som af den ene eller anden grund har risiko for at falde fra den påbegyndte uddannelse. Det vil ske i form af en udpegning af unge med frafaldsrisiko for aktørkredsen og konkrete aftaler om et samarbejde vedr. opfølgning på de udpegede unge i risikogruppen. Jobcenteret vil tage initiativ til at der i løbet af etableres et fælles varslingssystem med UU og de centrale uddannelsessystemer, der sikrer, at alle involverede aktører omkring den unge varsles om et muligt frafald i tide. Dette samarbejde kan evt. forankres i en fælles uddannelsesplan for den unge. Der vil samtidig være fokus på at vejlede de unge til at vælge om fremfor at vælge fra, såvel som en øget dialog og koordinering med uddannelsesinstitutionerne om brugen af mentorer overfor de frafaldstruede unge. Som resultat af et fælles varslingssystem vil jobcenteret prioritere en hurtig opsamling på de unge, der i sidste ende måtte falde fra deres uddannelse. Her vil det være afgørende med hurtige meldinger fra den pågældende uddannelsesinstitution samt en klar ansvarsfordeling mellem UU og jobcenter i den efterfølgende opsamling af den unge, som skal sikre, at de frafaldne unge ikke får lange perioder uden for rækkevidde af den aktive indsats. Jobcenteret vil arbejde på, at der internt i jobcenteret er kapacitet til en hurtig indsats for de unge, der frafalder deres uddannelse. Konkrete initiativer for at målrette fastholdelsen af unge i uddannelse Jobcenteret vil tage initiativ til, at der i 15 etableres et varslingssystem mellem aktørerne på ungeområdet, der løbende udpeger og samler op på de frafaldstruede unge for at reducere frafaldet fra uddannelserne. Konkret er det i tankerne at oprette et netværk for Jobcenter, UU og uddannelsesinstitutioner, der har til kommissorium at drøfte og håndtere udfordringer og behov hos konkrete unge ifm. klargøring til og fastholdelse af unge i uddannelse. Der kan f.eks. udarbejdes fælles planer med mål og delmål for den unge 15

16 Langtidsledigheden skal bekæmpes Selv om langtidsledigheden i kommunen er faldende, er der fortsat tale om, at en betydelig del af de nyledige får langvarige forløb på dagpenge eller kontanthjælp. Der er derfor fortsat i 14 og 15 brug for en prioriteret indsats, der forebygger og afhjælper langtidsledigheden. Status på indsatsen overfor de langtidsledige Antallet af langtidsledige i kommunen har de seneste par år svinget mellem ca. 1 og 1 fuldtidspersoner, men der er aktuelt en faldende tendens. Aktuelt udgør antallet af langtidsledige ca.,7 pct. af arbejdsstyrken i Billund Kommune, hvilket ligger betydeligt under gennemsnittet i de syddanske kommuner (1,7 pct.). Den faldende langtidsledighed er drevet af, at flere af de langtidsledige finder genbeskæftigelse på arbejdsmarkedet. Det drejer sig om ca. 7 pct. af de personer i kommunen, der forlader langtidsledighed i løbet af året. Ca. hver fjerde overgår til andre forsørgelsesydelser, herunder især den særlige uddannelsesydelse og kontanthjælp, mens ca. 4 pct. af de afgåede langtidsledige er uden lønindkomst eller forsørgelse. Udviklingen i antallet af langtidsledige i Billund 7-november 13 Personer jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep-11 jan-12 maj-12 sep-12 jan-13 maj-13 sep-13 Personer Langtidsledigheden blandt grupper i Billund og Syddanmark, oktober 13 Billund Syddanmark Antal Procent Antal Procent Unge 18, ,2 Ufaglærte voksne 22 1, 2.8 3,5 Faglærte voksne 25, ,6 Voksne videreg.udd. 1, ,2 Seniorer 26 1, ,7 I alt 11, ,7 Udvalgte kendetegn: Vestlige 1 1,7 7 3,2 Ikke-vestlige 11 2, ,3 Nyuddannede 4 1,9 6 5,7 Fra industri mv. 17, ,7 Fra privat service 13 1, ,9 Langvarig off. Forsørgede Kontanthjælp Dagpenge Særlig uddannelsesydelse Kilde: Jobindsats.dk, DREAM og egne beregninger. Anm.: Sæsonkorrigeret. Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger. Anm.: Langtidsledigheden beregnet i DREAM er af tekniske årsager overvurderet ift. de officielle opgørelser i jobindsats.dk. Unge er år, voksne er 3-54 år, mens seniorer er år. Langtidsledighedsprocent er opgjort ift. arbejdsstyrken primo 12. Nyuddannede er uddannet de seneste 2 år, langvarigt offentligt forsørgede har været offentligt forsørget uafbrudt i mere end 4 år. Langtidsledigheden rammer grupperne på arbejdsmarkedet forskelligt. Det skyldes, at nogle grupper på arbejdsmarkedet sjældnere bliver ledige, og at nogle grupper har sværere ved at genfinde arbejde. I Billund er langtidsledigheden højest blandt seniorer (1,1 pct.), mens andelen af langtidsledige blandt de ufaglærte voksne også ligger relativt højt med 1, pct. Det er udtryk for, at særligt seniorerne og de ufaglærte har en høj risiko for at blive ledige, og at mange bliver hængende i ledigheden. Generelt for gruppen af ledige over 5 år er ledighedsmønsteret lidt anderledes end for ufaglærte voksne - Relativt få seniorer bliver ledige, men ledigheden bliver ofte langvarig for de pågældende. 16

17 I lyset af et kommende opsving på arbejdsmarkedet er der gode rammer for at reducere antallet af langtidsledige i kommunen. Pt. oplever de nyledige i kommunen, at der fortsat er forhøjet risiko for at blive langtidsledige, og der er derfor gevinster at hente for kommunen, hvis det lykkes at udpege risikogruppen for langtidsledighed og sætte ind med en tidlig indsats. Derudover vil det mange af de aktuelt langtidsledige kræve høj mobilitet - fagligt og geografisk at genfinde beskæftigelse, og en del af gruppen vil formentlig have brug for jobrettet opkvalificering for at kunne skifte spor på arbejdsmarkedet. Konkrete mål, initiativer og aktiviteter I 14 og 15 vil der være jobcenteret sigte efter at gennemføre følgende initiativer og aktiviteter i indsatsen for at bekæmpe langtidsledighed. Fokus på at spotte grupper med særlig risiko for langtidsledighed Jobcenteret vil i 14 og 15 styrke grundlaget for at sætte tidligt ind med en målrettet indsats til nyledige, som vurderes at have risiko for langvarig ledighed. Konkret vil jobcenteret styrke arbejdet med at spotte risikogruppen ved at afprøve screeningsmetoder i den tidlige fase af ledigheden, der kan identificere personer med ærlig risiko for langtidsledighed. Mere individuelt indhold i aktiveringsindsatsen Jobcenteret vil i 14 og 215 arbejde for, at indsatsen overfor de langtidsledige tilrettelægges endnu mere individuelt og i højere grad have karakter af coaching. De langtidsledige er en heterogen gruppe med forskellige behov for vejledning og hjælp til at komme i arbejde. Derfor skal indsatsen i højere grad være individuel og have karakter af coaching - men med det overordnede fokus at modvirke udfald fra dagpengesystemet. Der kan med fordel inddrages flere aktører i arbejdet med at afhjælpe langtidsledigheden og der er samtidig identificeret behov for at afprøve nye metoder overfor målgruppen. For nogle grupper af langtidsledige kan der være perspektiver i at tilvejebringe, synliggøre eller øremærke job, der stiller begrænsede krav til kvalifikationer. Det gælder f.eks. i forhold til langtidsledige, som er blevet ledige efter mange års arbejde på samme virksomhed, og langtidsledige, som er tæt på at miste dagpengeretten. Kompetenceafklaring til risikogruppen og langtidsledige For både risikogruppen og ledige, som er blevet langtidsledige, skal indsatsen i endnu højere grad være kompetenceafklarende og virksomhedsrettet. Der bør fokuseres på at afdække deres opkvalificeringsbehov eller nye jobmuligheder og kombinere virksomhedsrettede forløb med opkvalificeringskurser. Jobcentret vil understøtte de langtidslediges faglige mobilitet på flere måder. Der arbejdes med styrket netværksaktiviteter, fx jobklubber med fokus på et bredt jobperspektiv, nødvendigheden af at øge pendlingsradius samt brancheskift. Der fokuseres på systematisk afdækning af realkompetencerne med henblik på at afsøge alternative jobmuligheder, herunder etablering af opkvalificeringsjob. 17

18 Konkrete handlinger og aktiviteter for at forebygge og afhjælpe langtidsledighed Der indføres i 15 en systematisk screening efter 3 måneders ledighed, der kan afdække risikogrupper, jobbarrierer, meritmuligheder. Jobcenteret vil afdække mulighederne for, at der kan afgives flere tilbud om motion for nyledige med vægtproblemer og langtidsledige generelt. Der udvikles i 15 et coachingforløb til langtidsledige, der skal skifte spor, motiveres til ordinær uddannelse eller faglig mobilitet. Der tilbydes sprogkursus til ikke-vestlige grupper (klippekort), herunder især kvindelige polakker og rumænere. Der tilrettelægges i 14 særlige jobformidlingsforløb til ledige med 1 år tilbage af dagpengesystemet Jobcenteret vil tage initiativ til, at der i 15 skabes rammer, der giver netværksaktiviteter for de jobklare ledige og langtidsledige, f.eks. jobklubber med fokus på jobsøgning og et bredt jobperspektiv. Jobcenteret vil i 1. halvår 15 gennemføre et pilotprojekt, der giver systematisk afdækning af realkompetencer hos langtidsledige, der kan afdække alternative jobmuligheder og danne grundlag for bl.a. enkeltmandsrotation. Udvikling af samarbejdet med virksomhederne om langtidsledige En del af de langtidsledige har behov for en intensiveret indsats, der kan sikre dem et fodfæste på konkrete arbejdspladser. Der er derfor behov for et tæt og løbende samarbejde med virksomheder, der kan være med til at styrke etableringen af virksomhedsrettede tilbud til gruppen af langtidsledige. De virksomhedsrettede tilbud skal så vidt muligt sikre en udslusning til ordinær beskæftigelse, ordinær uddannelse og/eller danne grundlag for målrettet opkvalificering, der på kort sigt kan styrke jobchancerne. For en del langtidsledige vil vejen tilbage til arbejdsmarkedet forudsætte, at der tilføres nye kvalifikationer eller kompetencer, som kan øge jobchancerne. For denne gruppe vil jobcenteret etablere kombinationsforløb i virksomhederne, hvor den ledige kan få afdækket sine opkvalificeringsbehov i en virksomhed og efterfølgende få en jobrettet opkvalificering. Jobcenteret vil sætte særlig fokus på, at de langtidsledige rådgives om og understøttes i en faglig og geografisk mobilitet. Jobcentret vil lægge op til et samarbejde med relevante a-kasser om fælles koncepter for, hvordan de langtidsledige får understøttet deres mobilitet. Den styrkede jobformidlingsindsats vil via en opsøgende overfor virksomheder, der har svært ved at rekruttere, virksomheder i nabokommunerne og ved at kontakte virksomheder med opslåede job i egen kommune eller nabokommunerne. Derudover vil jobcenteret have fokus på jobåbninger til langtidsledige i de virksomheder, der nyetableres i den kommende tid i lokalområdet. Som et eksempel på sidstnævnte vil Jobcenteret konkret arbejde på en aftale med to nye virksomheder Lego Brandhouse og Outlet-center om at reservere 5 stillinger til langtidsledige, der sluses ind i virksomhederne via praktik, løntilskudsansættelse og/eller jobrettet opkvalificering. 18

19 Konkrete handlinger og aktiviteter for at udvikle samarbejdet med virksomhederne om langtidsledige Der skal arbejdes på at skaffe aftale med Outletcenter og Lego Brandhouse om 5 job til langtidsledige, evt. med virksomhedspraktik og/eller løntilskud i starten. Der skal flere virksomheder i FITS Der skal præsenteres eksempler på virksomheder, der mangler lærlinge til de langtidsledige Der gives tilbud om faste kontaktpersoner til virksomheder, der stiller sig til rådighed med praktik- og løntilskudspladser til de langtidsledige. Der iværksættes aktiviteter, der kan sluse flere langtidsledige ind i voksenlærlingeordningen, herunder især klejnsmede, svejsere, procesoperatører, plastmagere og værktøjsmagere mv. Der etableres digitale indmeldinger fra virksomheder om deres arbejdskraftbehov og opkvalificeringsbehov Indsatsen overfor langvarigt forsørgede Med en reduceret tilgang til førtidspension er der risiko for, at flere udsatte borgere får lange passive forløb på kontanthjælp. Af denne grund er der behov for at øge antallet af ressourceforløb til de svageste grupper og for at skabe plads til de svageste grupper på det rummelige arbejdsmarked i form af fleksjob, skånejob mv. Status på indsatsen overfor de langvarigt forsørgede Tilkendelsen af førtidspension i Billund er faldet kraftigt som følge af reformen af førtidspension. I løbet af 2. og 3. kvt. 13 er reformen af førtidspension fuldt indfaset, og hvert kvartal tilkendes personer førtidspension uden forudgående ressourceforløb. Niveauet svarer til mellem halvdelen og en tredjedel af niveauet før reformen, og det er tendensen i hele Syddanmark. Alle borgere på kanten af arbejdsmarkedet skal have en aktiv indsats, og derfor blev muligheden for ressourceforløb med en tværfaglig indsats indført med reformen af førtidspension og fleksjob. Men oprettelsen af ressourceforløb er forholdsvis begrænset i Billund, hvor kun 21 personer er kommet i ressourceforløb indtil oktober 13. Antallet af nye ressourceforløb i Billund modsvarer således indtil videre ikke helt nedgangen i førtidspension. Det indebærer en risiko for, at udsatte borgere forbliver på kontanthjælp uden tilstrækkelig intensiv og tværfaglig indsats. Tilkendelse af førtidspension og tilgangen til ressourceforløb i Billund Antal Førtidspension Kilde: Ankestyrelsen, Jobindsats.dk og egne beregninger Ressourceforløb Antal

20 Stigning i antallet af svagere kontanthjælpsmodtagere Der er gennem de senere år sket en stigning i antallet af svage kontanthjælpsmodtagere i Billund, og især antallet af svage kontanthjælpsmodtagere med lange forløb er steget. I løbet af 13 er antallet af personer med lange forløb på offentlig forsørgelse dog stagneret. På trods af dette er det stadig nødvendigt, med fokus på, at kontanthjælpsgruppen ikke bare stiger i takt med, at tilgangen til førtidspension begrænses, som følge af kontanthjælpsreformen. Ligeledes er det vigtigt, at kontanthjælp ikke bliver til en passiv erstatning for førtidspension og ressourceforløb. På den baggrund er det en udfordring, at en stigende andel af de svage kontanthjælpsmodtagere i Billund ikke modtager en aktiv indsats. Godt hver femte af de langvarigt forsørgede svage kontanthjælpsmodtagere har ikke modtaget en indsats efter LABloven det seneste år. Det er nødvendigt at Antal kontanthjælpsmodtagere i Billund i match 2-3 fordelt efter forsørgelsesanciennitet Kilde: DREAM og egne beregninger. Anm.: Opgjort ultimo kvartalet, i 4. kvt. 13 dog ultimo november 13. vende denne udvikling, og kontanthjælpsreformens skærpede indsatskrav til de ikke-ledige kontanthjælpsmodtagere skal ses i det lys. En af de helt centrale udfordringer for indsatsen i 14 bliver derfor at styrke etableringen af ressourceforløb eller sikre en tilsvarende tværfaglig indsats for de udsatte kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret peger på, at der skal sigtes efter en aktiv linje for de langvarigt forsørgede borgere, der kan fastholde flest mulige i aktivt spor i forhold til arbejdsmarked og uddannelse. En øget kontakt til virksomhederne i de kommende år skal også have fokus på at udvide rummeligheden på arbejdspladserne i kommunens virksomheder yderligere, for at skabe plads til de svageste grupper i fleksjob og skånejob. Antal k k4 11k1 11k2 11k3 11k4 12k1 12k2 12k3 12k4 13k1 13k2 Under 1 år 1-3 år Over 3 år 13k3 Antal k4* Konkrete mål, initiativer og aktiviteter Med udgangspunkt i de udfordringer og sigtlinjer der tegner sig for indsatsen for de langvarigt forsørgede det kommende år, har jobcentret udpeget en række konkrete aktiviteter, der skal iværksættes i indsatsen for gruppen i Systematisk screening og udpegning af indsatsgrupper Jobcentret vil i løbet af iværksætte systematisk screening, der kan afdække specielle udfordringer, herunder sygdom mv for borgerne i målgruppen. Der vil som led i screeningen være fokus på at udpege målrettede indsatser til grupper med bestemte indsatsbehov. Det er vigtigt, at der er de rette tilbud til forskellige indsatsgrupper, og at borgeren med fordel kan involveres i gruppeinddelingen med henblik på selverkendelse af deres behov.