Potentialer og udfordringer for erhvervslivet og arbejdskraften på Samsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialer og udfordringer for erhvervslivet og arbejdskraften på Samsø"

Transkript

1 Potentialer og udfordringer for erhvervslivet og arbejdskraften på Samsø Center for Analyse og Erhvervsfremme November 2011

2 Indhold 1. UNDERSØGELSEN NØGLETAL BESKÆFTIGELSE TEMAER LANDBRUG, GRØNT OG KARTOFLER - UDFORDRINGER LANDBRUG, GRØNT OG KARTOFLER MULIGE LØSNINGER TURISME - UDFORDRINGER TURISME MULIGE LØSNINGER ENERGI UDFORDRINGER ENERGI MULIGE LØSNINGER TRANSPORT UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER BYGGE ANLÆG UDFORDRINGER BYGGE/ANLÆG MULIGE LØSNINGER INDUSTRI UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER HÅNDVÆRK UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER TILFLYTNING UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER Ø-UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER EFTERUDDANNELSER UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER KONKLUSION

3 Undersøgelsen er gennemført af: Annemarie Holsbo og Signe Dalgas Kofoed Center for Analyse og Erhvervsfremme Teknologisk Institut ISBN: November 2011 Kontaktperson Annemarie Holsbo Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 3

4 1. Undersøgelsen Udføres for VEU-center Østjylland Undersøgelsen bygger videre på materiale fra bl.a. beskæftigelsesregionen, Aarhus Kommune og Damvad Tilknyttet dialoggruppe bestående af lokale aktører Interview med ca. 30 personer/virksomheder Fokus på uddannelse og hvordan kvalificering kan bidrage til erhvervs- og virksomhedsudvikling på Samsø VEU-center Østjylland, har bedt Teknologisk Institut om at undersøge hvilke uddannelser, der kan udbydes for at fremme en gunstig erhvervsudvikling på Samsø. Der er i forbindelse med projektet udpeget en dialoggruppe bestående af lokale aktører på Samsø. I gruppen indgår formanden for 3F, erhvervs- og turistchefen, lederen af VUC på Samsø og lederen af Jobcenter Aarhus Samsø og VEU-center Østjylland. Der har været afholdt i alt tre møder med dialoggruppen. På det første møde blev opgaven præsentret, og her lagde gruppen vægt på, at arbejdet skal bygge videre på de undersøgelser, der allerede er gennemført. Samtidig skal resultaterne være så konkrete som muligt, så de kan anvendes af aktørerne på øen og af vækstforum. Dialoggruppen tilbød at være med til at udpege et antal lokale erhvervsvirksomheder, som ville være relevante at inddrage i undersøgelsen. På møde to fortalte dialoggruppens medlemmer om deres erfaringer og syn på udviklingen på Samsø samt om deres perspektiv på Samsøs erhvervsudvikling. På det tredje møde blev der udarbejdet forslag til program for en temadag, hvor undersøgelsen sammen med en række andre erhvervsfremmeaktiviteter skal præsenteres for øens beboere. Der er blevet gennemført ca. 30 interview med repræsentanter fra en række forskellige private erhvervsgrupper på øen. Offentlige arbejdspladser indgår ikke, da der ikke forventes vækst i den offentlige beskæftigelse i den nærmeste fremtid. Interviewene har haft fokus på at afdække, hvilke potentielle udviklingsmuligheder interviewpersonerne ser for Samsø, hvilke udfordringer de stiller samt hvilke uddannelser, der vil kunne understøtte en positiv erhvervsudvikling. 4

5 2. Nøgletal 114,26 km indbyggere (jan 2010) (forventet 2020) personer i alderen 16 til 64 år (58 %) arbejdspladser (2009) 5,5 % bruttoledighed 42 % har en erhvervsuddannelse 19 % har en mellemlang/lang videregående uddannelse En af de store udfordringer for Samsø er som for andre øer og udkantsområder at fastholde befolkningsantallet og sikre en nettotilvækst i populationen. På Samsø er befolkningstallet stagnerende, og der er generelt en stor bevidsthed om, at det er nødvendigt med en særlig indsats for at få flere erhvervsaktive gerne børnefamilier til at flytte til øen. Vi skal gerne have 40 til at flytte herover i år. Som det er nu, er den naturlige afgang større end tilgangen (Interviewperson). På Samsø er den registrerede bruttoledighed på 5,5 %. Den 18. oktober 2011 var der i alt 65 personer på overførselsindkomst (37 dagpengemodtagere, 5 kontanthjælpsmodtagere, 19 aktiverede dagpengeberettigede og 4 aktiverede kontanthjælpsmodtagere). 3F er den største gruppe med i alt 23 medlemmer i denne statistik. I maj 2011 var der dog 93 ledige. Antallet af faglærte er højt. 42 % har en erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning er tallet for Midtjylland 36 %. Til gengæld har 29 % en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse i Midtjylland, mens tallet på Samsø er 19 %. 5

6 3. Beskæftigelse Antal arbejdspladser Region Hele landet Midtjylland Samsø Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Andel af alle arbejdspladser Region Hele landet Midtjylland Samsø Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,6 % 3,4 % 15,4 % Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 13,9 % 17,4 % 5,0 % Bygge og anlæg 6,4 % 6,4 % 7,5 % Handel og transport 23,9 % 23,4 % 25,5 % Information og kommunikation 3,6 % 2,8 % 0,4 % Finansiering og forsikring 3,1 % 2,2 % 1,3 % Ejendomshandel og udlejning 1,4 % 1,3 % 1,5 % Erhvervsservice 9,7 % 8,9 % 7,1 % Offentlig administration, undervisning og sundhed 30,6 % 29,9 % 30,9 % Kultur, fritid og anden service 4,2 % 3,8 % 4,5 % Uoplyst aktivitet 0,6 % 0,6 % 0,8 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Beskæftigelsesregion Midtjylland. Juli En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Samsø Kommune. I forhold til Danmark som helhed og i forhold til Region Midtjylland i særdeleshed er der to områder, hvor Samsø adskiller sig. For det første er der en meget stor andel af befolkningen, der er beskæftiget inden for primærerhvervet: landbrug, skovbrug og fiskeri. 15,4 % af arbejdspladserne findes inden for landbrug. Dernæst er der meget få arbejdspladser sammenlignet med Midtjylland som helhed inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Der er lidt større beskæftigelse inden for handel og transport og væsentligt mindre inden for områderne information og kommunikation og erhvervsservice. Dette viser tydeligt, at Samsøs hovederhverv landbrug og grøntsagsproduktion samt transport af tilhørende produkter er dominerende. Derimod udgør de erhverv, der knytter sig til Samsøs to andre indsatsområder, vedvarende energi og turisme, ikke en særlig stor del af den samlede erhvervsstruktur. 6

7 4. Temaer Landbrug, kartofler, grøntsager Turisme Energi Transport Bygge/anlæg Industri Håndværk Tilflytning Tilgang af unge Ø-udfordringer Efteruddannelse På de følgende sider gennemgås centrale problemstillinger for udvalgte erhvervsgrupper på Samsø. Udvalget af erhvervsgrupper er foretaget på baggrund af en analyse af nuværende samt fremtidige styrkepositioner. Herefter belyses nogle de udfordringer, som Samsø og dens befolkning står overfor, og som er kommet frem i forbindelse med undersøgelsen. Nærværende undersøgelse bygger på kvalitative interview med forskellige virksomheder på tværs af brancher. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men giver et overordnet billede af de potentialer og udfordringer, der eksisterer anno 2011 for arbejdskraften og erhvervslivet på Samsø. Det er vores håb, at undersøgelsen sammen med det andet materiale, der findes om øen kan være med til at skabe en debat, som giver grobund for yderligere erhvervsudvikling. 7

8 5. Landbrug, grønt og kartofler - udfordringer Udnyttelsesgrad 100 % Økologi i stor skala er ikke rentabelt Generationsskifte nærmer sig Sæsonbetonet Landbrug, produktion af kartofler og grøntsager er som omtalt det største erhverv på Samsø, og det er da også med afsæt i landbrugsproduktionen, at en stor del af brandingen af Samsø foregår. Erhvervet fortæller, at landbruget på nuværende tidspunkt har nået en grænse, hvor det ikke er muligt at udbygge mere på grund af det begrænsede antal hektar jord, der er til rådighed. Udviklingen i erhvervet skal derfor være baseret på at videreudvikle den produktion, der allerede eksisterer. Her ville en større grad af økologisk produktion måske kunne være med til at understrege og styrke branchens brand som leverandør af gode, sunde grøntsager. Men eftersom der stort set ikke er nogen husdyrproduktion på øen, vil gødning/gylle skulle transporteres fra Jylland eller Sjælland, og det gør det til en omkostningstung løsning. Producenterne mener derfor ikke, at økologi er en farbar og bæredygtig vej. En anden udfordring er, at mange af virksomhederne står over for et generationsskifte. Det er vanskeligt at tiltrække (unge) kvalificerede landmænd, der har lyst og råd til at overtage driften af de større landbrug. Landbrug er sæsonbetonet, hvilket bevirker, at en stor andel af de beskæftigede inden for landbruget er uden arbejde i vinterhalvåret. 8

9 6. Landbrug, grønt og kartofler mulige løsninger Tiltrække unge fx ved fordelagtigt medlemskab af Samsø Grønt Konservering af grønt i en længere periode Økologisk nicheproduktion a la mejeriprodukterne Specialpakninger International inspiration Udenlandsk arbejdskraft (sprog) I forhold til generationsskifteudfordringen er der flere måder, hvorpå man kan afhjælpe det. En lokal grøntsagsproducent forsøger eksempelvis at tiltrække unge landmænd til øen ved at tilbyde dem gratis optagelse i deres produktionsfællesskab. Man kunne måske med fordel eksponere endnu tydeligere, at der er mulighed for, at unge driftige landmænd kan overtage et anerkendt produktionsbrand kartofler og grøntsager fra Samsø eventuelt i form af annoncer i Landbrugsavisen. Det er fortsat en god ide at undersøge mulighederne for at forarbejde, efterbehandle og specialpakke landbrugsprodukter, således at der opnås en værditilvækst. Som sidegevinst skabes der beskæftigelse, der strækker sig ud over dyrkningsperioden. Som inspiration hertil kan internationale erfaringer også inddrages. Fx det som i større udstrækning er slået igennem i udlandet nemlig (i hverdagen) at bruge flere præfabrikerede eller halvfabrikerede produkter, der hurtigt kan serveres som et lødigt måltid. De ændrede familiemønstre med flere små familier (både singler, fraskilte og enlige ældre), der efterspørger mindre portioner i stedet for rabatter på mængde. Dette hænger fint sammen med den opmærksomhed, der er på, at danske husholdninger smider for meget mad ud. De husholdninger, der i øjeblikket er kriseramte, men alligevel gerne vil servere og spise ordentlige måltider med et sundt indhold fx af årstidens grøntsager. Endelig kan det overvejes, om ændrede familiemønstre har indflydelse på indkøbsmønstrene i forhold til grønt og sundt. Skal der appelleres til den mandlige hovedansvarlige for de daglige indkøb på en anden måde, end hvis det er kvinder, der køber ind? Flere virksomheder har gode erfaringer med udenlandsk arbejdskraft, men sprog udgør en barriere for hvilke typer arbejde, de kan varetage. Typisk ansættes den udenlandske arbejdskraft i landbrugets forarbejdning af grøntsager eller som ufaglært rengøringsarbejdskraft i turistbranchen. 9

10 7. Turisme - Udfordringer Dyr færgetransport Sæsonbetinget Manglende beskæftigelse hele året Lang stille periode Mange mindre udbydere Turismeindustrien på Samsø er karakteriseret ved at bestå af mange ofte meget små selvstændige virksomheder. Typisk er det enkeltmandsvirksomheder, der eventuelt har nogle få faglærte eller ufaglærte tilknyttet i højsæsonen fra april/maj til september/oktober. Kendetegnende for virksomhederne er, at de arbejder massivt i højsæsonen og langt mindre uden for sæson. En stor andel vælger også at holde helt fri i efterårsperioden/om vinteren. 10

11 8. Turisme mulige løsninger Tværgående samarbejde og håndholdt vejledning Branding af Samsø historiefortælling Eventkoordinering/pakketering af ydelserne (færge - overnatning - oplevelse) Pakkeløsninger også uden for sæsonen (familierabat - jo større familie, jo større rabat) (julepakker - wellness-pakker) Kommunal opbakning til turisme (komfortable cykelstier, rastepladser, luft til dæk etc.) Uddannelse/efteruddannelse, service Der er brug for yderligere eksponering af Samsø. Markedsføringen kunne finde sted gennem fx Visit Samsoe og Visit Danmark. De mange små turismevirksomheder vil med fordel kunne samarbejde om at skabe pakkeløsninger som fx halloween-arrangementet i efterårsferien. Men der kunne også laves flere forskellige pakker, der er målrettet forskellige segmenter lige fra det grå guld til småbørnsfamilier, og som inkluderer rejse, ophold, oplevelser og bespisning. Det forudsætter respekt og samarbejde mellem de forskellige aktører, og det forudsætter, at man fokuserer på totalleverancer af den gode oplevelse (hvilket også betyder gensalg). Sundhed, natur og cykelferie kan understøttes af kommunale initiativer om gode, trygge cykelstier og rastepladser evt. med bålpladser og shelters. Sommerhusejerne kunne inddrages i turismeudvikling og blive opfattet som en ressource. En del af sommerhusejerne tilhører formentlig kategorien det grå guld, som på mange måder er vidende, erfarne og ressourcestærke. Sommerhusejerne, der jo har en langsigtet interesse i Samsø, kan inddrages i forhold til at afdække, hvad der på turismeområdet skal fastholdes, og hvad der skal være mere af. Fx i forhold til hvad der kunne motivere dem til at være mere på øen også uden for højsæson. 11

12 9. Energi Udfordringer Bevare international anerkendelse Energineutral ø Implementering af nye energiformer Begrænset national synlighed Det officielle Samsø gør meget ud af at brande øen som energineutral. Mange af de erhvervsdrivende på Samsø fremhæver dette med stolthed. Men alligevel er der en del, der giver udtryk for, at prioriteringen af vedvarende energi ikke afspejles på øen. Energiakademiet opfattes af nogle som en relativ lukket institution, der fokuserer for meget på international markedsføring og for lidt på lokale forhold. Hertil skal det tilføjes, at Energiakademiet er en selvejende institution, som fungerer på kommercielle vilkår. Det vil sige, at akademiet prioriterer deres indsatser alt efter, hvor der kan skabes indtjening. Det faktum, at folk efterlyser synlighed af de tiltag, der foregår på energiområdet, kan være en indikator på, at der skal gøres mere for at inddrage borgerne. Det er et åbent spørgsmål, om det er Energiakademiets opgave eller et offentligt anliggende. Kommunen bidrog i sin tid til at gøre Samsø energineutral, hvilket opfattes meget positivt på Samsø. Samsø har især slået sig op på udnyttelse af vindenergi, men det kan være på tide også at inddrage andre vedvarende og bæredygtige energiformer. Samtidig er der flere, der synes, at tiden er ved at være moden til at inddrage andre aspekter. Det kan være implementering af elbiler til hjemmehjælpen eller busser, der kører på alternativ energi. Disse tiltag er søgt implementeret tidligere, men teknologien og interessen har ændret sig væsentligt siden da. Implementering af andre nye energiformer og anvendelse inden for nye områder forudsætter et stærkt og forpligtigende samarbejde mellem offentlig og privat, kommune og energiakademi og vil understøtte, at Samsø også i fremtiden bliver opfattet som en fremsynet, energirigtig ø. 12

13 10. Energi mulige løsninger Udvikling og test af biobrændsel Samarbejde med resten af øen Aktiv kommune på banen igen med elbiler og elbusser Energiakademi Danmark Energirenovere ejendomme Brande Samsø-huset (energirigtigt bygget/renoveret). Produkt og procesudvikling Forskerbolig - uddannelse - kurser Der er mange, der har givet udtryk for, at det vil være interessant at udvikle videre på de aktiviteter, som Energiakademiet har startet, og udbygge det yderligere ved at samarbejde bredt med kommunen, borgerne og de lokale håndværkere. Ønsket er, at Energi Samsø bliver et brand for hele øen, og at det, der udvikles her, bliver markedsført, kendt og anvendt i hele Danmark. En styrkelse af Energi-brandet for Samsø kan få en afsmittende effekt i forhold til, at der kommer flere længerevarende ophold/besøg på øen som fx flere forskere, der gerne vil samarbejde med akademiet. Ideerne spænder fra, at Samsø skal tilbyde at være udvikler og teststed for biobrændsel. Det vil betyde arbejdspladser og know how over i retning af en større kommunal satsning på energibesparende foranstaltninger. Men det vil også betyde, at håndværkerne på tværs af fag skal udvikle den energirigtige og bæredygtige renovering og gøre det til et særligt Samsøenergihus, der kan blive landskendt og eksporteres udenøs. 13

14 11. Transport udfordringer og mulige løsninger Afhængighed Omkostningstungt Mange små biler store tunge transporter Driftsikkerhed, dyrt at komme for sent Begrænset antal afgange Gulpladebiler dyre og uden pladsgaranti Ny færge - flere afgange også til Sjælland Persontransport pendlerfærge til Aarhus Stabil telekommunikation (hjemmearbejdspladser) Efterskolerne og højskolerne giver god trafik, udbygning af samarbejdet? En ø er naturligvis afhængig af færgetransport både i forhold til fragt af personer og gods. Men mange på Samsø ønsker sig og håber, at der også på sigt vil komme en fast forbindelse fra Sjælland til Aarhus, og at den vil inddrage Samsø. Betalingsanlægget kan så ifølge denne opfattelse passende ligge på Samsø, hvilket vil give arbejdspladser til øen. Men indtil videre er det færgen, der står for kontakten til Sjælland og Jylland. Uden for landbruget er flere af den opfattelse, at færgerne er valgt for at tilgodese landbrugets behov for store transporter, ligesom det, at den vestgående trafik sejler til Hou, imødekommer behovet for godstransport. Transporten af landbrugsvarerne er meget afhængig af stor driftsikkerhed, fordi det er forbundet med meget store omkostninger (bøder) at komme for sent med varerne til de store supermarkedskæder, der er opkøbere. Hvis turismeerhvervet havde haft større indflydelse på færgevalg og anløbshavn i Jylland, ville færgen have haft en konstruktion, der kunne rumme flere personbiler, og der ville (også) være færge til og fra Aarhus. Aarhus-færgen er et omstridt emne, hvor fortalerne mener, at den kunne betyde, at flere kunne bosætte sig på øen, fordi de nemt kunne komme på arbejde, og fordi de unge nemt kunne komme til uddannelsesinstitutionerne i Aarhus. Mange anser det for at være for dyrt at benytte færgen, medmindre man er fastboende eller sommerhusejer og kan opnå rabat. Det forlyder desuden, at hvor samsingerne kan få nedsat pris, når de kører privat, skal erhvervsbiler/gulpladebiler betale fuld pris og har ikke fordelen ved at have pladsgaranti. Dette kan være en forhindring for, at erhvervsdrivende bosætter sig på øen. Samsøs efterskoler og højskoler medfører en del persontransport, og her kunne der måske også være grundlag for at styrke samarbejdet mellem aktørerne, så der blev tilbudt pakker med højskoleforløb eller forældrebesøg (på efterskolen) inklusive færgebillet. Vi har hørt forskellige vurderinger af telekommunikationsforbindelsen. Nogle mener, at det fungerer OK og i det store hele uproblematisk, mens andre oplever, at den er ustabil, og at der er for mange steder, hvor det er vanskeligt at opnå en god forbindelse. Det burde være en selvfølgelighed, at alle på Samsø som i alle andre dele af landet kan have en stabil og god telekommunikationsforbindelse. 14

15 12. Bygge anlæg udfordringer Få offentlige entreprenøropgaver Offentlige licitationer kan være svære at gennemskue Håndværkere fra Jylland Dyr transport af både gods og folk De sidste år har været hårde for bygge-anlægsbranchen på Samsø, bl.a. fordi kommunen ikke har igangsat store anlægsarbejder. De virksomheder, der arbejder med store entrepriseopgaver, har skåret betydeligt ned i bemandingen, men har fortsat maskininvesteringerne. Der er lidt forskellige opfattelser af, hvorvidt det er fordyrende for byggeriet, at materialer skal transporteres til øen. Nogle håndværkere siger, at det er dyrere for bygherren, mens andre siger, at det er leverandøren, der bærer transportomkostningerne. En del bygningshåndværkere arbejder for sommerhusejerne med renovering af husene, og det er gode opgaver at have igennem vinteren. Nogle sommerhusejere vælger dog at tage de håndværkere, de kender hjemme fra helårshuset med til renovering eller nybyg af sommerhuset. De lokale håndværkere er kede af denne udvikling, da de ikke mener, at de på samme måde kan konkurrere med håndværkere på fastlandet, idet samske håndværkere skal have ventepenge, når de sejler med færgen frem/tilbage. Det er derfor svært at være konkurrencedygtig på pris. Omvendt viser de samske håndværkere også forståelse for, at sommerhusejere benytter sig af håndværkere, som de kender og har tillid til. 15

16 13. Bygge/anlæg mulige løsninger Samarbejde om energirigtig renovering på tværs af virksomheder og fag Større gennemsigtighed i offentlige licitationer Samarbejde om større licitationer Uddannelse til energirenovering Eksport af energirenovering Genoplive Håndværkerforeningen Renovering af (sommer)huse Byggefagene kunne på tværs af faggrænser samarbejde yderligere om at udvikle og arbejde energirigtigt og bæredygtigt. Det ville kunne omfatte vvs, el, tømrere, glarmestre, Dansk Byggeri og evt. flere. Det er oplagt at gennemføre initiativet i et tæt samarbejde med Energiakademiet. Deres rolle kan være tovholder, og det kan være dem, der konceptualiserer på baggrund af de erfaringer, der opnås. Viden og erfaringer kan efterfølgende sælges eller formidles uden for øen. Men det kræver, at de har viljen og interessen i at samarbejde. En stærk håndværkerforening kan være med til at samle og bakke et sådant forløb op. Og det kan også være grundlag for mere formaliserede partnerskaber mellem forskellige virksomheder. Sådanne partnerskaber ville kunne byde ind på større licitationer. Nogle efterspørger større åbenhed i de offentlige licitationer, så det bliver tydeligt, hvad opgaven præcis er, hvad der ligger udenfor, og hvad der er omfattet i et givet udbud. 16

17 14. Industri udfordringer og mulige løsninger Udfordringer Store industriarbejdspladser er fraflyttet øen Stor andel af ikke-faglærte medarbejdere Omkostninger til transport af varer til og fra øen Mulige løsninger Spirekasse/kuvøse for produktudvikling nye opfindelser Test bæredygtighedscenter Adgang til faglært og ikke-faglært arbejdskraft Samsø har ligesom resten af Danmark mistet mange større industrivirksomheder, så der i dag udelukkende er virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. På grund af beliggenheden vil det næppe være rationelt at flytte produktion med stor godsvolumen til øen. Men virksomheden ExamVision er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at starte en ny virksomhed, der baserer sig på lokale kræfter, og gennemføre en produktion. ExamVisions råmaterialer og færdigvarer fylder ikke ret meget. De er specialtilpassede, så kunderne skal under alle omstændigheder vente på, at deres særlige brille med kikkert bliver produceret. Og disse forhold bevirker tilsammen, at transport ikke betyder noget, og at det derfor heller ikke er et problem at bosætte og etablere sig på en ø. Læringen herfra kunne være, at det er smart med et lille produkt, der skal specialtilpasses og eventuelt kræver en del håndarbejde/håndmontage. Det kunne være tænder, høreapparater og lignende. Måske andre produkter inden for velfærdsteknologi, der kræver en vis kundetilpasning, men som ikke er for store og tunge, således at transport bliver et problem, kunne produceres på øen. Øens lobby de erhvervsdrivende og politikerne kunne desuden arbejde på at blive hjemsted for en slags spirekasse, hvor nye produkter (i småtingsafdelingen) kunne udvikles og testes, og der kunne gennemføres en bæredygtighedtest. Argumentationen kunne bl.a. fremføre adgangen til dygtig og ansvarlig faglært og ikke-faglært arbejdskraft. 17

18 15. Håndværk udfordringer og mulige løsninger Udfordringer Mange små virksomheder/ enmandsvirksomheder Få arbejdspladser Kunsthåndværk kort turistsæson Vanskeligt at opretholde entusiasmen alene Mangel på tovholder på samarbejdet mellem virksomheder (stor interesse, ingen tager bolden) Mulige løsninger Samarbejde idegenerering på tværs Fælles markedsplads Som på alle andre feriedestinationer er der en del kunsthåndværkere på Samsø. Og ligesom de resterende turisterhverv er de præget af en sæson med travlhed efterfulgt af flere måneder uden kunder. Kunsthåndværkerne arbejder tilsyneladende hver for sig. Bortset fra den fælles lancering i folderen Kunst på Samsø, hvor 20 gallerier og kunsthåndværkere optræder sammen. For nogle kan vinteren bruges til at oparbejde lager og finde tilbage til kunsten. For andre kan det være en lidt ensom tid, hvor det kan være svært at holde gejsten oppe. Måske kunne der ligge vækstpotentialer i at samarbejde og opbygge både en udviklingsplatform og en markedsplads i forhold til nogle særlige Samsø-produkter eller Samsø-forarbejdninger. Det kan være i forhold til at udbygge det, der allerede finder sted inden for håndværksmæssigt forarbejdede (luksus)fødevarer, som kan afsættes til et købestærkt, kvalitetsbevidst (økologisk) segment måske i de større byer. Måske skal Samsø have en fælles stand i de nye Torvehaller på Israels Plads i København, hvor øens produkter kan blive fælles brandet som Produceret og forarbejdet på Samsø. Det kan desuden være i forhold til, at kunsthåndværkerne samarbejder om at markedsføre og sælge deres varer som fx keramik, smykker og tekstiler som Made on Samsoe. 18

19 16. Tilflytning udfordringer og mulige løsninger Markedsføring og branding af Samsø som et bosted også for yngre erhvervsaktive personer Internethandel (Post Danmarks priser er de samme i hele landet) Design grafisk produktion Energi bæredygtighedsklynge Professionalisering af nationalt og internationalt samarbejde Erhvervsstøtteordning rettet mod områdets styrkepositioner I januar 2010 var der indbyggere på Samsø. De seneste befolkningsprognoser viser, at befolkningstallet (fortsat) forventes at falde i de kommende ti år. Udviklingen viser også, at selve arbejdsstyrken er faldet siden 1999, og frem til år 2025 forventes dette fortsat at være tilfældet. I hele Midtjylland, Østjylland og Vestjylland forventes en højere vækst i befolkningen end på Samsø 1. Der er derfor behov for en aktiv indsats for at tiltrække og fastholde beboere til/på Samsø. 1 For yderligere information, se rapport udarbejdet af Beskæftigelsesregion Midtjylland, Juli 2011, En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Samsø Kommune. 19

20 17. Ø-udfordringer og mulige løsninger Der skal være arbejde til begge ægtefæller Børnene flytter hjemmefra, når de er år Alle kender alle rygterne går Alle kender alle tryghed Landbrug og/eller turisme Vedvarende energi Få personer med kortere, mellemlange og lange videregående uddannelser Samsø på plads nr. 41 i den netop offentliggjorte undersøgelse af Lokalt Erhvervsklima 2011 udarbejdet af Dansk Industri Samsø er ligesom alle andre øsamfund i risiko for at blive fanget i en negativ udviklingsspiral, hvor den demografiske udvikling forringer mulighederne for at drive produktion. Det gør det vanskeligt at fastholde og tiltrække arbejdskraft og kan betyde, at den demografiske udvikling forværres yderligere. For børnefamilier kan det være en ekstra udfordring at være samsing, da der ikke findes nogle ungdomsuddannelsesinstitutioner på øen. Det betyder, at børnene skal flytte hjemmefra efter folkeskolen i en alder af år. Den naturlige fraflytning fra øen for at uddanne sig kan gøre det vanskeligt at få folk til at flytte tilbage til øen igen, da specielt den yngre generation ofte får arbejde og bosætter sig med familie på fastlandet. Der er derfor en stor udfordring i at gøre det attraktivt at flytte tilbage til Samsø som privatperson, men også at gøre det attraktivt for virksomheder, så der er arbejde at få på øen. Samsø er som mange andre mindre øer kendetegnet ved, at de fleste kender hinanden eller har hørt om hinanden. På den ene side er det et stort attraktiv, da der er stor hjælpsomhed at spore og stolthed over at være samsing. På den anden side kan det gøre det svært, hvis man adskiller sig for meget fra mængden. Trods samsingernes indtryk af at kende hinanden og øen godt, har det i projektet vist sig adskillige gange, at der ikke har været en fælles viden på områder, hvor man burde have antaget det. Fx mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner på øen. 20

21 18. Efteruddannelser udfordringer og mulige løsninger Energivejlederuddannelsen Salg og markedsføring Energirenovering Service Køkken, hygiejne, service De lovpligtige certifikatkurser Sprogskole (dansk, engelsk, tysk) Det er meget få af dem, vi har talt med, der har givet udtryk for, at hvis bare de havde nogle medarbejdere med mere eller anden uddannelse, ville deres virksomheder kunne vækste, eller det ville give grobund for en ny virksomhed og erhvervsindsatsområde. Det område, hvor det er tydeligst at se et vækstpotentiale, vedrører energi. Her er der flere, der har peget på, at hvis flere medarbejdere var kvalificerede til at lave energirigtig og eventuelt bæredygtig renovering og nybyggeri, kunne det blive en niche, hvor der kunne vækstes. Det ville forudsætte, at virksomhedsejerne for det første arbejder sammen på tværs af fag, og for det andet at de kan vejlede kunderne i forhold til energirenovering og hjælpe dem med at lave en samlet plan for det. Virksomhederne inden for turisme og servicebrancherne vil altid gerne have medarbejdere, der er endnu mere servicemindede. Men de oplever ikke, at de medarbejdere, de har i øjeblikket, ikke lever op til kravene. Da mange af virksomhederne inden for turisme lukker helt ned i fem-seks måneder, rekrutterer de den arbejdskraft, de skal bruge, og som har de kvalifikationer, de har behov for, ved sæsonstart. Og en del af dem kommer udenøs fra. Det gælder fx kokke og tjenere. Alle virksomhedsejerne efterspørger naturligvis de kurser, der er nødvendige, for at medarbejderne kan ansættes og arbejde inden for et givet område. Det gælder fx hygiejnekurserne for de folk, der er beskæftiget inden for produktion og servering af fødevarer. Det samme gælder den lovpligtige efteruddannelse af bus- og godstransportchaufførerne. Mange synes, at det kunne være en god hjælp selvom det ikke ville åbne nye muligheder hvis flere kunne tale flere sprog. Især engelsk og tysk ville være relevant. I forhold til den udenlandske arbejdskraft, ikke mindst de der planlægger at flytte hertil permanent eller for en længere periode, ville det være en stor fordel, hvis de både kunne tale, læse og skrive dansk. 21

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen

Bilag til pkt. 5. Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015. Baggrund. Strategiske mål 2013 2015. Marts 2014 1. Forslag fra bestyrelsen Bilag til pkt. 5 Forslag fra bestyrelsen Strategi- og handlingsplan for work-live-stay 2013 2015 Baggrund Mangel på højtuddannede hæmmer vækst og beskæftigelse på såvel kort som langt sigt og kan medføre

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen

Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland. v. regionsdirektør Palle Christiansen Beskæftigelsespolitiske udfordringer og beskæftigelsesindsatsen i Midtjylland v. regionsdirektør Palle Christiansen Hovedproblemet på sigt 2 Indeks: 2009=100 2009 2012 2015 2018 2021 2024 2027 2030 2033

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Forår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer

De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer De Nordjyske Byggesten 2014 Fakta og udfordringer Forord I oktober 2011 udsendte De nordjyske byggesten for udvikling og vækst. Det skete for at give et faktuelt billede af Region Nordjylland. Rapporten

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Bornholm som praktikplads-test-ø

Bornholm som praktikplads-test-ø Bornholm som praktikplads-test-ø - en afgrænset region til afprøvning af forsøg med alternative praktikpladsmodeller. - en mulighed for at understøtte en massiv kompetenceudvikling af et erhvervsliv, hvor

Læs mere

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK

TAL NO.21 SYDDANMARK I. Den afgørende rapport BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK SYDDANMARK I TAL BAGGRUND OG ANALYSE FRA REGION SYDDANMARK NO.21 Den afgørende rapport I en ny rapport bliver det endnu en gang slået fast, at Vestdanmark er den vigtigste handelspartner for det nordlige

Læs mere

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning

Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015. v/jesper Busk, Formand DI Service. Indledning Side 1 af 14 Formandens beretning til generalforsamlingen for DI Service den 8. maj 2015 v/jesper Busk, Formand DI Service Indledning Velkommen til generalforsamling i DI Service. Jeg har glædet mig til

Læs mere

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER

SAMSØ 2.0 KONFERENCE DEN 26. OKT0BER Hvad mener du? Energiakademiet vil sammen med dig skabe fremtiden for Samsø. Derfor spørger vi dig: 1. Hvad synes du er det bedste ved Samsø? 2. Hvilke forandringer synes du, der er sket på Samsø i de

Læs mere

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft

Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft Karin Topsø Larsen Anders Hedetoft 1 Viden fra andre erhvervsuddannelser og efteruddannelse Erhvervsudvalg/ brancheforeninger optaget af mangel på uddannet arbejdskraft, trods arbejdsløshed nu Efteruddannelsesudvalg

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16

Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 Forord Esbjerg Byråd ønsker med denne Beskæftigelsespolitik for borgere og virksomheder i Esbjerg Kommune 2013-16 at sætte fokus

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro

Præsentation af Innovation Fur. Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Præsentation af Innovation Fur Borgermøde den 27. oktober 2010 Fur Færgekro Dagsorden Ideen bag Innovation Fur Initiativtagere Igangsætning - projektsekretariat Betydning for borgere og virksomheder på

Læs mere

Funktionelle erhvervsregioner

Funktionelle erhvervsregioner Funktionelle erhvervsregioner Når kommuner arbejder på tværs af grænser: International frem for sognebaseret vækstkultur KL s Erhvervstemadag 13. september 2013 v/ Gregers André Pilgaard og Jan Beyer Schmidt-Sørensen,

Læs mere

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard

Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder. Jobcenterleder Troels Kjærgaard Samarbejdet mellem jobcenter og virksomheder Jobcenterleder Troels Kjærgaard Designarbejdsgruppen Virksomhedsrettede mål i Beskæftigelsesplanen 2007 2013: Årlige mål for den virksomhedsvendte indsats 2014:

Læs mere

Pendlingsanalyse for Bornholm

Pendlingsanalyse for Bornholm Pendlingsanalyse for Bornholm November 2012 1 Pendlingsanalyse for Bornholm Udarbejdet for Bornholms Regionskommune Kontaktrådet for Trafikbetjeningen af Bornholm af Anders Hedetoft og Carl Henrik Marcussen

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013

Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune. Onsdag den 2. oktober 2013 Inspirationsaften 2013 Erhverv og vækst i Lejre Kommune Onsdag den 2. oktober 2013 Program 17.00-17.15 Vision for vækst og erhverv i Lejre her er strategien hvor skal vi hen v. borgmester Mette Touborg

Læs mere

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING

BAGGRUND VISION MÅLSÆTNING CAMPUS NAKSKOV CAMPUS NAKSKOV BAGGRUND Lolland Kommune og uddannelsesinstitutionerne i Nakskov Uddannelsescenter står overfor tre store fælles udfordringer på uddannelsesområdet: 1. Befolkningens uddannelsesniveau

Læs mere

Byggeriet uddanner også til andre brancher

Byggeriet uddanner også til andre brancher Byggeriet uddanner også til andre brancher En fjerdedel af alle lærlinge på erhvervsuddannelserne uddannes inden for bygge og anlægsområdet det svarer til, at 17. lærlinge i øjeblikket er i gang med at

Læs mere

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning

Lokalafdeling Skive Viborg & Omegn. Ansøgning Ansøgning Industriens uddannelser Fremtidens uddannelser Ansøgning på vegne af DS Håndværk og Industri Skive-Viborg & Omegn: Kasserer Jørgen Jacobsen, Vestermarken 25, Vester Jølby, 7950 Erslev. Tlf: 2363

Læs mere

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på:

Opdateringen af SAM-K (2007-2009) bygger på: Notat om fremskrivning af den regionale udvikling med LINE på grundlag af ADAM-fremskrivning af landets økonomi jf. Finansministeriets konjunkturvurdering fra januar 2011 (BASISversion_feb2011) I dette

Læs mere

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling

Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Oplæg til strategi for erhvervsudvikling Minimumsmål: Jobskabelse (antal arbejdstimer) Produktivitetsudvikling (værdiskabelse pr. arbejdstime) Skal også bidrage til EU 2020 mål: Intelligent, bæredygtig

Læs mere

Lidt færre rekrutteringsproblemer

Lidt færre rekrutteringsproblemer Lidt færre rekrutteringsproblemer i dansk økonomi Der har den senere tid været fokus på tiltagende flaskehalsproblemer i dansk økonomi. Rekrutteringsundersøgelsen fra 1. halvår 2014 fra Styrelsen for Arbejdsmarked

Læs mere

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT SMV ERNE OG UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT Der er fortsat stor mangel på arbejdskraft i de små og mellemstore virksomheder, og med en ledighedsprocent lige omkring 4 pct. eller godt 100.000 ledige er det ikke

Læs mere

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder

Kortlægning af den danske. Offshorebranche. Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer. viden til handling analyse af forretningsområder Kortlægning af den danske Offshorebranche Beskæftigelse Omsætning Eksport Potentialer og barrierer viden til handling analyse af forretningsområder Viden til vækst og til handling Med fokus på at etablere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal fokus

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg.

Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med nogle fælles

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 1. kvartal 2015 87 23 VI udvikler I denne vækst- og beskæftigelsesredegørelse sammenfattes oplysninger om de

Læs mere

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål:

Med strategien ønsker Syddjurs Kommune at prioritere fem strategiske indsatsområder med hver sine mål: International strategi for Syddjurs Kommune Med denne internationale strategi ønsker Syddjurs Kommune at spille en aktiv rolle i internationaliseringen af området og dermed understøtte kommunens image

Læs mere

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked

Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked Maj 2011 BESKÆFTIGELSESREGION HOVEDSTADEN & SJÆLLAND Udviklingen på det ufaglærte arbejdsmarked UDBUD AF OG EFTERSPØRGSEL PÅ UFAGLÆRT ARBEJDSKRAFT FREM TIL 2020 1 INDLEDNING I denne pjece præsenteres de

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TURISME I REGION MIDTJYLLAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Turisme i Region Midtjylland I Region Midtjylland

Læs mere

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse

En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse En branches bidrag måles i BNP og beskæftigelse Den danske eksport bidrager med ca. 25 pct. af Danmarks BNP og beskæftigelse. De resterende 75 procent skabes gennem hjemlig dansk efterspørgsel. Virksomheder

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15

Resume. Udarbejdelse. Adrian Maksymiuk. Center for Erhverv og Udvikling 8/1-2015 00.22.04-P05-5-15 11B 0BNabokommunernes erhvervsstrategier Resume Dette dokument er udarbejdet med henblik på, at danne et overblik over nærliggende kommuners erhvervsstrategier. Dette vil dokument udforske dybere og danne

Læs mere

Kommunenotat. Lemvig Kommune

Kommunenotat. Lemvig Kommune Kommunenotat Lemvig Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Lemvig Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten

Kvinders valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Notat s valg- og stemmeret var startskuddet til velfærdsstaten Den 5. juni 1915 blev det danske riges Grundlov ændret således, at det nu var majoriteten af den voksne befolkning, der fik politisk medborgerskab.

Læs mere

Integration på arbejdsmarkedet 2004

Integration på arbejdsmarkedet 2004 Integration på arbejdsmarkedet 2004 Ledernes Hovedorganisation Marts 2004 Indledning I februar 2002 gennemførte Ledernes Hovedorganisation en større undersøgelse om lederens rolle i integrationen på arbejdsmarkedet

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er

I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er I: Hvilken funktion har du som byrådsmedlem i Lolland Kommune? L: Jamen først så kan jeg sige jeg har siddet i byrådet kun i den her periode vi er inde i nu, så jeg er jo stadig lidt grøn i det politiske

Læs mere

Den lille mytedræber

Den lille mytedræber Den lille mytedræber 1 Nordjylland er befolket af fiskere, farmere og folkedansere. Forkert! Nok har vi meget vand og meget landbrugsjord, men det er ikke det vi beskæftiger os mest med. Faktisk har Nordjylland

Læs mere

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen

Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme. Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen Samarbejdsaftale 2014 Aftale om udførelse af Vejen Kommunes indsats vedrørende erhvervsfremme og turisme Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen og UdviklingVejen Sdr. Tingvej 10 6630 Rødding indgår

Læs mere

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016

Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 ENERGI ERHVERV UDVIKLING INNOVATION VÆKST Skive Kommunes Erhvervspolitik 2013-2016 på vej mod mere vækst og udvikling Skive - det er RENT LIV 2013-2016 Skive - det er RENT LIV Indhold Vi vil skabe mere

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk

Uddannelsespolitik. for Region Midtjylland. Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Region Midtjylland Regional Udvikling www.ru.rm.dk 2 Uddannelsespolitik for Region Midtjylland Vedtaget af Regionsrådet den 21. januar 2009 Denne folder fortæller

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010

Præsentation af Innovation Fur. Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Præsentation af Innovation Fur Nettemadag om fremtidens elsystem 25. november 2010 Disposition o Hovedtal for Fur o Eksisterende net på Fur o Ideen bag Innovation Fur o Initiativtagere o Igangsætning -

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2016 Jobcenter Vordingborg August 2015 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2015-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten

Læs mere

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK

Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK Kulturgæst segment: ERHVERV/DANMARK 3. VIRKSOMHEDER / ERHVERV Danmark Virksomheder/Erhverv Typer af virksomheder: Typisk deltagerantal: 25-55. Alle danske virksomheder. Volumen: 3. virksomheder. Hjemland:

Læs mere

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn

MONITORERING UDVIKLING FYN 2011. Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn MONITORERING UDVIKLING FYN 2011 Nøgletal for strategiske mål i Udvikling Fyn Rapporten Udvikling Fyns strategiske fokus i de første leveår udgøres af fem væksttemaer. De fem væksttemaer, vi tror på, er

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2011-2012 KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2012-2013 Indhold Indledning... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 3 Hvad er Kløverengen?... 4 Hvad er Kløverengens kerneværdier?... 4

Læs mere

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1

CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 CENTER FOR KUNST & INTERKULTUR 1 UDFORDRINGEN KUNSTNERNE OG DE KREATIVE KULTUR SKABER VÆKST Kunstnerne og de kreative er en stor del af drivkraften i en af de største og hurtigst voksende sektorer i Danmark

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT

RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT Workshop på lederseminar for VEU-Centrene region Midtjylland RKV SOM SKRIDT PÅ VEJEN FRA UFAGLÆRT TIL FAGLÆRT 27. november 2012 Ulla Nistrup 1 Program for workshoppen Introduktion til workshop 30 min.

Læs mere

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau

Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune. Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Arbejdsmarkedsområdet i Norddjurs Kommune Oplæg ved Økonomidirektør Eva Holm Iversen Arbejdsmarkeds- og borgerservicechef Karen Skau Virksomhedsstørrelse 2012 (antal ansatte 2206 virksomheder) 10-19 ansatte

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse

Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Gennemgang af danskernes deltagelse i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltager i voksen- og efteruddannelse Hver femte dansker deltog i i et voksen- eller efteruddannelsesforløb. Den største

Læs mere

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark

Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line. Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Find tallet der styrker dine analyser fremskrivninger v. SAM-K/Line Daniel Vizel konsulent v. det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Hvad er det tværregionale analysesamarbejde i Østdanmark Samarbejde

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt

Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus. Fokus 2014+ skal være genkendelig i hverdagen. Det politiske afsæt Fokus 2014 + Fælles forståelse af det som skal være i fokus Fokus 2014+ er årsaftalen mellem Kommunalbestyrelsen og Koncerndirektionen. Fokus 2014 + beskriver, hvad den kommunale organisation skal kunne

Læs mere

Direktørens beretning 2014

Direktørens beretning 2014 Jeg vil gerne starte med at sige, at jeg har glædet mig rigtig meget til denne dag. Glædet mig til igen at deltage i en generalforsamling, hvor mere end 200 lokale erhvervsfolk viser interesse og opbakning

Læs mere

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune

ERHVERVSPOLITIK. for Vejen Kommune ERHVERVSPOLITIK for Vejen Kommune 2011-2015 Vejen Kommune Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: post@vejenkom.dk www.vejenkom.dk Fotos: Vejen Kommune Udarbejdelse: Udvikling & Erhverv, Vejen Kommune Layout

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 %

Hvor stor en procentdel af projektets samlede budget udgør ovenstående beløb? 70 % Journalnummer (udfyldes af Vordingborg Kommune) 1. Projektets titel Erhvervsmesse 2015 i Køng-Lundby 2. Beløb der søges finansieret af LUP-puljen Hvilket beløb søges fra LUP-puljen: ca. 32.000 kr. Hvor

Læs mere

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?

Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen

Læs mere

FORSIKREDE LEDIGE 2015

FORSIKREDE LEDIGE 2015 FORSIKREDE LEDIGE 2015 OVERORDNET STRATEGISK FOKUS 3-5 ÅR Faaborg-Midtfyn Kommune har i udviklingsstrategien fokus på at skabe flere jobs, øge bosætningen over de kommende år og styrke kommunens brand

Læs mere