Potentialer og udfordringer for erhvervslivet og arbejdskraften på Samsø

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Potentialer og udfordringer for erhvervslivet og arbejdskraften på Samsø"

Transkript

1 Potentialer og udfordringer for erhvervslivet og arbejdskraften på Samsø Center for Analyse og Erhvervsfremme November 2011

2 Indhold 1. UNDERSØGELSEN NØGLETAL BESKÆFTIGELSE TEMAER LANDBRUG, GRØNT OG KARTOFLER - UDFORDRINGER LANDBRUG, GRØNT OG KARTOFLER MULIGE LØSNINGER TURISME - UDFORDRINGER TURISME MULIGE LØSNINGER ENERGI UDFORDRINGER ENERGI MULIGE LØSNINGER TRANSPORT UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER BYGGE ANLÆG UDFORDRINGER BYGGE/ANLÆG MULIGE LØSNINGER INDUSTRI UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER HÅNDVÆRK UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER TILFLYTNING UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER Ø-UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER EFTERUDDANNELSER UDFORDRINGER OG MULIGE LØSNINGER KONKLUSION

3 Undersøgelsen er gennemført af: Annemarie Holsbo og Signe Dalgas Kofoed Center for Analyse og Erhvervsfremme Teknologisk Institut ISBN: November 2011 Kontaktperson Annemarie Holsbo Teknologisk Institut Center for Analyse og Erhvervsfremme 3

4 1. Undersøgelsen Udføres for VEU-center Østjylland Undersøgelsen bygger videre på materiale fra bl.a. beskæftigelsesregionen, Aarhus Kommune og Damvad Tilknyttet dialoggruppe bestående af lokale aktører Interview med ca. 30 personer/virksomheder Fokus på uddannelse og hvordan kvalificering kan bidrage til erhvervs- og virksomhedsudvikling på Samsø VEU-center Østjylland, har bedt Teknologisk Institut om at undersøge hvilke uddannelser, der kan udbydes for at fremme en gunstig erhvervsudvikling på Samsø. Der er i forbindelse med projektet udpeget en dialoggruppe bestående af lokale aktører på Samsø. I gruppen indgår formanden for 3F, erhvervs- og turistchefen, lederen af VUC på Samsø og lederen af Jobcenter Aarhus Samsø og VEU-center Østjylland. Der har været afholdt i alt tre møder med dialoggruppen. På det første møde blev opgaven præsentret, og her lagde gruppen vægt på, at arbejdet skal bygge videre på de undersøgelser, der allerede er gennemført. Samtidig skal resultaterne være så konkrete som muligt, så de kan anvendes af aktørerne på øen og af vækstforum. Dialoggruppen tilbød at være med til at udpege et antal lokale erhvervsvirksomheder, som ville være relevante at inddrage i undersøgelsen. På møde to fortalte dialoggruppens medlemmer om deres erfaringer og syn på udviklingen på Samsø samt om deres perspektiv på Samsøs erhvervsudvikling. På det tredje møde blev der udarbejdet forslag til program for en temadag, hvor undersøgelsen sammen med en række andre erhvervsfremmeaktiviteter skal præsenteres for øens beboere. Der er blevet gennemført ca. 30 interview med repræsentanter fra en række forskellige private erhvervsgrupper på øen. Offentlige arbejdspladser indgår ikke, da der ikke forventes vækst i den offentlige beskæftigelse i den nærmeste fremtid. Interviewene har haft fokus på at afdække, hvilke potentielle udviklingsmuligheder interviewpersonerne ser for Samsø, hvilke udfordringer de stiller samt hvilke uddannelser, der vil kunne understøtte en positiv erhvervsudvikling. 4

5 2. Nøgletal 114,26 km indbyggere (jan 2010) (forventet 2020) personer i alderen 16 til 64 år (58 %) arbejdspladser (2009) 5,5 % bruttoledighed 42 % har en erhvervsuddannelse 19 % har en mellemlang/lang videregående uddannelse En af de store udfordringer for Samsø er som for andre øer og udkantsområder at fastholde befolkningsantallet og sikre en nettotilvækst i populationen. På Samsø er befolkningstallet stagnerende, og der er generelt en stor bevidsthed om, at det er nødvendigt med en særlig indsats for at få flere erhvervsaktive gerne børnefamilier til at flytte til øen. Vi skal gerne have 40 til at flytte herover i år. Som det er nu, er den naturlige afgang større end tilgangen (Interviewperson). På Samsø er den registrerede bruttoledighed på 5,5 %. Den 18. oktober 2011 var der i alt 65 personer på overførselsindkomst (37 dagpengemodtagere, 5 kontanthjælpsmodtagere, 19 aktiverede dagpengeberettigede og 4 aktiverede kontanthjælpsmodtagere). 3F er den største gruppe med i alt 23 medlemmer i denne statistik. I maj 2011 var der dog 93 ledige. Antallet af faglærte er højt. 42 % har en erhvervsfaglig uddannelse. Til sammenligning er tallet for Midtjylland 36 %. Til gengæld har 29 % en kort, mellemlang eller lang videregående uddannelse i Midtjylland, mens tallet på Samsø er 19 %. 5

6 3. Beskæftigelse Antal arbejdspladser Region Hele landet Midtjylland Samsø Landbrug, skovbrug og fiskeri Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed Bygge og anlæg Handel og transport Information og kommunikation Finansiering og forsikring Ejendomshandel og udlejning Erhvervsservice Offentlig administration, undervisning og sundhed Kultur, fritid og anden service Uoplyst aktivitet I alt Andel af alle arbejdspladser Region Hele landet Midtjylland Samsø Landbrug, skovbrug og fiskeri 2,6 % 3,4 % 15,4 % Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 13,9 % 17,4 % 5,0 % Bygge og anlæg 6,4 % 6,4 % 7,5 % Handel og transport 23,9 % 23,4 % 25,5 % Information og kommunikation 3,6 % 2,8 % 0,4 % Finansiering og forsikring 3,1 % 2,2 % 1,3 % Ejendomshandel og udlejning 1,4 % 1,3 % 1,5 % Erhvervsservice 9,7 % 8,9 % 7,1 % Offentlig administration, undervisning og sundhed 30,6 % 29,9 % 30,9 % Kultur, fritid og anden service 4,2 % 3,8 % 4,5 % Uoplyst aktivitet 0,6 % 0,6 % 0,8 % I alt 100,0 % 100,0 % 100,0 % Beskæftigelsesregion Midtjylland. Juli En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Samsø Kommune. I forhold til Danmark som helhed og i forhold til Region Midtjylland i særdeleshed er der to områder, hvor Samsø adskiller sig. For det første er der en meget stor andel af befolkningen, der er beskæftiget inden for primærerhvervet: landbrug, skovbrug og fiskeri. 15,4 % af arbejdspladserne findes inden for landbrug. Dernæst er der meget få arbejdspladser sammenlignet med Midtjylland som helhed inden for industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed. Der er lidt større beskæftigelse inden for handel og transport og væsentligt mindre inden for områderne information og kommunikation og erhvervsservice. Dette viser tydeligt, at Samsøs hovederhverv landbrug og grøntsagsproduktion samt transport af tilhørende produkter er dominerende. Derimod udgør de erhverv, der knytter sig til Samsøs to andre indsatsområder, vedvarende energi og turisme, ikke en særlig stor del af den samlede erhvervsstruktur. 6

7 4. Temaer Landbrug, kartofler, grøntsager Turisme Energi Transport Bygge/anlæg Industri Håndværk Tilflytning Tilgang af unge Ø-udfordringer Efteruddannelse På de følgende sider gennemgås centrale problemstillinger for udvalgte erhvervsgrupper på Samsø. Udvalget af erhvervsgrupper er foretaget på baggrund af en analyse af nuværende samt fremtidige styrkepositioner. Herefter belyses nogle de udfordringer, som Samsø og dens befolkning står overfor, og som er kommet frem i forbindelse med undersøgelsen. Nærværende undersøgelse bygger på kvalitative interview med forskellige virksomheder på tværs af brancher. Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men giver et overordnet billede af de potentialer og udfordringer, der eksisterer anno 2011 for arbejdskraften og erhvervslivet på Samsø. Det er vores håb, at undersøgelsen sammen med det andet materiale, der findes om øen kan være med til at skabe en debat, som giver grobund for yderligere erhvervsudvikling. 7

8 5. Landbrug, grønt og kartofler - udfordringer Udnyttelsesgrad 100 % Økologi i stor skala er ikke rentabelt Generationsskifte nærmer sig Sæsonbetonet Landbrug, produktion af kartofler og grøntsager er som omtalt det største erhverv på Samsø, og det er da også med afsæt i landbrugsproduktionen, at en stor del af brandingen af Samsø foregår. Erhvervet fortæller, at landbruget på nuværende tidspunkt har nået en grænse, hvor det ikke er muligt at udbygge mere på grund af det begrænsede antal hektar jord, der er til rådighed. Udviklingen i erhvervet skal derfor være baseret på at videreudvikle den produktion, der allerede eksisterer. Her ville en større grad af økologisk produktion måske kunne være med til at understrege og styrke branchens brand som leverandør af gode, sunde grøntsager. Men eftersom der stort set ikke er nogen husdyrproduktion på øen, vil gødning/gylle skulle transporteres fra Jylland eller Sjælland, og det gør det til en omkostningstung løsning. Producenterne mener derfor ikke, at økologi er en farbar og bæredygtig vej. En anden udfordring er, at mange af virksomhederne står over for et generationsskifte. Det er vanskeligt at tiltrække (unge) kvalificerede landmænd, der har lyst og råd til at overtage driften af de større landbrug. Landbrug er sæsonbetonet, hvilket bevirker, at en stor andel af de beskæftigede inden for landbruget er uden arbejde i vinterhalvåret. 8

9 6. Landbrug, grønt og kartofler mulige løsninger Tiltrække unge fx ved fordelagtigt medlemskab af Samsø Grønt Konservering af grønt i en længere periode Økologisk nicheproduktion a la mejeriprodukterne Specialpakninger International inspiration Udenlandsk arbejdskraft (sprog) I forhold til generationsskifteudfordringen er der flere måder, hvorpå man kan afhjælpe det. En lokal grøntsagsproducent forsøger eksempelvis at tiltrække unge landmænd til øen ved at tilbyde dem gratis optagelse i deres produktionsfællesskab. Man kunne måske med fordel eksponere endnu tydeligere, at der er mulighed for, at unge driftige landmænd kan overtage et anerkendt produktionsbrand kartofler og grøntsager fra Samsø eventuelt i form af annoncer i Landbrugsavisen. Det er fortsat en god ide at undersøge mulighederne for at forarbejde, efterbehandle og specialpakke landbrugsprodukter, således at der opnås en værditilvækst. Som sidegevinst skabes der beskæftigelse, der strækker sig ud over dyrkningsperioden. Som inspiration hertil kan internationale erfaringer også inddrages. Fx det som i større udstrækning er slået igennem i udlandet nemlig (i hverdagen) at bruge flere præfabrikerede eller halvfabrikerede produkter, der hurtigt kan serveres som et lødigt måltid. De ændrede familiemønstre med flere små familier (både singler, fraskilte og enlige ældre), der efterspørger mindre portioner i stedet for rabatter på mængde. Dette hænger fint sammen med den opmærksomhed, der er på, at danske husholdninger smider for meget mad ud. De husholdninger, der i øjeblikket er kriseramte, men alligevel gerne vil servere og spise ordentlige måltider med et sundt indhold fx af årstidens grøntsager. Endelig kan det overvejes, om ændrede familiemønstre har indflydelse på indkøbsmønstrene i forhold til grønt og sundt. Skal der appelleres til den mandlige hovedansvarlige for de daglige indkøb på en anden måde, end hvis det er kvinder, der køber ind? Flere virksomheder har gode erfaringer med udenlandsk arbejdskraft, men sprog udgør en barriere for hvilke typer arbejde, de kan varetage. Typisk ansættes den udenlandske arbejdskraft i landbrugets forarbejdning af grøntsager eller som ufaglært rengøringsarbejdskraft i turistbranchen. 9

10 7. Turisme - Udfordringer Dyr færgetransport Sæsonbetinget Manglende beskæftigelse hele året Lang stille periode Mange mindre udbydere Turismeindustrien på Samsø er karakteriseret ved at bestå af mange ofte meget små selvstændige virksomheder. Typisk er det enkeltmandsvirksomheder, der eventuelt har nogle få faglærte eller ufaglærte tilknyttet i højsæsonen fra april/maj til september/oktober. Kendetegnende for virksomhederne er, at de arbejder massivt i højsæsonen og langt mindre uden for sæson. En stor andel vælger også at holde helt fri i efterårsperioden/om vinteren. 10

11 8. Turisme mulige løsninger Tværgående samarbejde og håndholdt vejledning Branding af Samsø historiefortælling Eventkoordinering/pakketering af ydelserne (færge - overnatning - oplevelse) Pakkeløsninger også uden for sæsonen (familierabat - jo større familie, jo større rabat) (julepakker - wellness-pakker) Kommunal opbakning til turisme (komfortable cykelstier, rastepladser, luft til dæk etc.) Uddannelse/efteruddannelse, service Der er brug for yderligere eksponering af Samsø. Markedsføringen kunne finde sted gennem fx Visit Samsoe og Visit Danmark. De mange små turismevirksomheder vil med fordel kunne samarbejde om at skabe pakkeløsninger som fx halloween-arrangementet i efterårsferien. Men der kunne også laves flere forskellige pakker, der er målrettet forskellige segmenter lige fra det grå guld til småbørnsfamilier, og som inkluderer rejse, ophold, oplevelser og bespisning. Det forudsætter respekt og samarbejde mellem de forskellige aktører, og det forudsætter, at man fokuserer på totalleverancer af den gode oplevelse (hvilket også betyder gensalg). Sundhed, natur og cykelferie kan understøttes af kommunale initiativer om gode, trygge cykelstier og rastepladser evt. med bålpladser og shelters. Sommerhusejerne kunne inddrages i turismeudvikling og blive opfattet som en ressource. En del af sommerhusejerne tilhører formentlig kategorien det grå guld, som på mange måder er vidende, erfarne og ressourcestærke. Sommerhusejerne, der jo har en langsigtet interesse i Samsø, kan inddrages i forhold til at afdække, hvad der på turismeområdet skal fastholdes, og hvad der skal være mere af. Fx i forhold til hvad der kunne motivere dem til at være mere på øen også uden for højsæson. 11

12 9. Energi Udfordringer Bevare international anerkendelse Energineutral ø Implementering af nye energiformer Begrænset national synlighed Det officielle Samsø gør meget ud af at brande øen som energineutral. Mange af de erhvervsdrivende på Samsø fremhæver dette med stolthed. Men alligevel er der en del, der giver udtryk for, at prioriteringen af vedvarende energi ikke afspejles på øen. Energiakademiet opfattes af nogle som en relativ lukket institution, der fokuserer for meget på international markedsføring og for lidt på lokale forhold. Hertil skal det tilføjes, at Energiakademiet er en selvejende institution, som fungerer på kommercielle vilkår. Det vil sige, at akademiet prioriterer deres indsatser alt efter, hvor der kan skabes indtjening. Det faktum, at folk efterlyser synlighed af de tiltag, der foregår på energiområdet, kan være en indikator på, at der skal gøres mere for at inddrage borgerne. Det er et åbent spørgsmål, om det er Energiakademiets opgave eller et offentligt anliggende. Kommunen bidrog i sin tid til at gøre Samsø energineutral, hvilket opfattes meget positivt på Samsø. Samsø har især slået sig op på udnyttelse af vindenergi, men det kan være på tide også at inddrage andre vedvarende og bæredygtige energiformer. Samtidig er der flere, der synes, at tiden er ved at være moden til at inddrage andre aspekter. Det kan være implementering af elbiler til hjemmehjælpen eller busser, der kører på alternativ energi. Disse tiltag er søgt implementeret tidligere, men teknologien og interessen har ændret sig væsentligt siden da. Implementering af andre nye energiformer og anvendelse inden for nye områder forudsætter et stærkt og forpligtigende samarbejde mellem offentlig og privat, kommune og energiakademi og vil understøtte, at Samsø også i fremtiden bliver opfattet som en fremsynet, energirigtig ø. 12

13 10. Energi mulige løsninger Udvikling og test af biobrændsel Samarbejde med resten af øen Aktiv kommune på banen igen med elbiler og elbusser Energiakademi Danmark Energirenovere ejendomme Brande Samsø-huset (energirigtigt bygget/renoveret). Produkt og procesudvikling Forskerbolig - uddannelse - kurser Der er mange, der har givet udtryk for, at det vil være interessant at udvikle videre på de aktiviteter, som Energiakademiet har startet, og udbygge det yderligere ved at samarbejde bredt med kommunen, borgerne og de lokale håndværkere. Ønsket er, at Energi Samsø bliver et brand for hele øen, og at det, der udvikles her, bliver markedsført, kendt og anvendt i hele Danmark. En styrkelse af Energi-brandet for Samsø kan få en afsmittende effekt i forhold til, at der kommer flere længerevarende ophold/besøg på øen som fx flere forskere, der gerne vil samarbejde med akademiet. Ideerne spænder fra, at Samsø skal tilbyde at være udvikler og teststed for biobrændsel. Det vil betyde arbejdspladser og know how over i retning af en større kommunal satsning på energibesparende foranstaltninger. Men det vil også betyde, at håndværkerne på tværs af fag skal udvikle den energirigtige og bæredygtige renovering og gøre det til et særligt Samsøenergihus, der kan blive landskendt og eksporteres udenøs. 13

14 11. Transport udfordringer og mulige løsninger Afhængighed Omkostningstungt Mange små biler store tunge transporter Driftsikkerhed, dyrt at komme for sent Begrænset antal afgange Gulpladebiler dyre og uden pladsgaranti Ny færge - flere afgange også til Sjælland Persontransport pendlerfærge til Aarhus Stabil telekommunikation (hjemmearbejdspladser) Efterskolerne og højskolerne giver god trafik, udbygning af samarbejdet? En ø er naturligvis afhængig af færgetransport både i forhold til fragt af personer og gods. Men mange på Samsø ønsker sig og håber, at der også på sigt vil komme en fast forbindelse fra Sjælland til Aarhus, og at den vil inddrage Samsø. Betalingsanlægget kan så ifølge denne opfattelse passende ligge på Samsø, hvilket vil give arbejdspladser til øen. Men indtil videre er det færgen, der står for kontakten til Sjælland og Jylland. Uden for landbruget er flere af den opfattelse, at færgerne er valgt for at tilgodese landbrugets behov for store transporter, ligesom det, at den vestgående trafik sejler til Hou, imødekommer behovet for godstransport. Transporten af landbrugsvarerne er meget afhængig af stor driftsikkerhed, fordi det er forbundet med meget store omkostninger (bøder) at komme for sent med varerne til de store supermarkedskæder, der er opkøbere. Hvis turismeerhvervet havde haft større indflydelse på færgevalg og anløbshavn i Jylland, ville færgen have haft en konstruktion, der kunne rumme flere personbiler, og der ville (også) være færge til og fra Aarhus. Aarhus-færgen er et omstridt emne, hvor fortalerne mener, at den kunne betyde, at flere kunne bosætte sig på øen, fordi de nemt kunne komme på arbejde, og fordi de unge nemt kunne komme til uddannelsesinstitutionerne i Aarhus. Mange anser det for at være for dyrt at benytte færgen, medmindre man er fastboende eller sommerhusejer og kan opnå rabat. Det forlyder desuden, at hvor samsingerne kan få nedsat pris, når de kører privat, skal erhvervsbiler/gulpladebiler betale fuld pris og har ikke fordelen ved at have pladsgaranti. Dette kan være en forhindring for, at erhvervsdrivende bosætter sig på øen. Samsøs efterskoler og højskoler medfører en del persontransport, og her kunne der måske også være grundlag for at styrke samarbejdet mellem aktørerne, så der blev tilbudt pakker med højskoleforløb eller forældrebesøg (på efterskolen) inklusive færgebillet. Vi har hørt forskellige vurderinger af telekommunikationsforbindelsen. Nogle mener, at det fungerer OK og i det store hele uproblematisk, mens andre oplever, at den er ustabil, og at der er for mange steder, hvor det er vanskeligt at opnå en god forbindelse. Det burde være en selvfølgelighed, at alle på Samsø som i alle andre dele af landet kan have en stabil og god telekommunikationsforbindelse. 14

15 12. Bygge anlæg udfordringer Få offentlige entreprenøropgaver Offentlige licitationer kan være svære at gennemskue Håndværkere fra Jylland Dyr transport af både gods og folk De sidste år har været hårde for bygge-anlægsbranchen på Samsø, bl.a. fordi kommunen ikke har igangsat store anlægsarbejder. De virksomheder, der arbejder med store entrepriseopgaver, har skåret betydeligt ned i bemandingen, men har fortsat maskininvesteringerne. Der er lidt forskellige opfattelser af, hvorvidt det er fordyrende for byggeriet, at materialer skal transporteres til øen. Nogle håndværkere siger, at det er dyrere for bygherren, mens andre siger, at det er leverandøren, der bærer transportomkostningerne. En del bygningshåndværkere arbejder for sommerhusejerne med renovering af husene, og det er gode opgaver at have igennem vinteren. Nogle sommerhusejere vælger dog at tage de håndværkere, de kender hjemme fra helårshuset med til renovering eller nybyg af sommerhuset. De lokale håndværkere er kede af denne udvikling, da de ikke mener, at de på samme måde kan konkurrere med håndværkere på fastlandet, idet samske håndværkere skal have ventepenge, når de sejler med færgen frem/tilbage. Det er derfor svært at være konkurrencedygtig på pris. Omvendt viser de samske håndværkere også forståelse for, at sommerhusejere benytter sig af håndværkere, som de kender og har tillid til. 15

16 13. Bygge/anlæg mulige løsninger Samarbejde om energirigtig renovering på tværs af virksomheder og fag Større gennemsigtighed i offentlige licitationer Samarbejde om større licitationer Uddannelse til energirenovering Eksport af energirenovering Genoplive Håndværkerforeningen Renovering af (sommer)huse Byggefagene kunne på tværs af faggrænser samarbejde yderligere om at udvikle og arbejde energirigtigt og bæredygtigt. Det ville kunne omfatte vvs, el, tømrere, glarmestre, Dansk Byggeri og evt. flere. Det er oplagt at gennemføre initiativet i et tæt samarbejde med Energiakademiet. Deres rolle kan være tovholder, og det kan være dem, der konceptualiserer på baggrund af de erfaringer, der opnås. Viden og erfaringer kan efterfølgende sælges eller formidles uden for øen. Men det kræver, at de har viljen og interessen i at samarbejde. En stærk håndværkerforening kan være med til at samle og bakke et sådant forløb op. Og det kan også være grundlag for mere formaliserede partnerskaber mellem forskellige virksomheder. Sådanne partnerskaber ville kunne byde ind på større licitationer. Nogle efterspørger større åbenhed i de offentlige licitationer, så det bliver tydeligt, hvad opgaven præcis er, hvad der ligger udenfor, og hvad der er omfattet i et givet udbud. 16

17 14. Industri udfordringer og mulige løsninger Udfordringer Store industriarbejdspladser er fraflyttet øen Stor andel af ikke-faglærte medarbejdere Omkostninger til transport af varer til og fra øen Mulige løsninger Spirekasse/kuvøse for produktudvikling nye opfindelser Test bæredygtighedscenter Adgang til faglært og ikke-faglært arbejdskraft Samsø har ligesom resten af Danmark mistet mange større industrivirksomheder, så der i dag udelukkende er virksomheder, der forarbejder landbrugsprodukter. På grund af beliggenheden vil det næppe være rationelt at flytte produktion med stor godsvolumen til øen. Men virksomheden ExamVision er et godt eksempel på, at det kan lade sig gøre at starte en ny virksomhed, der baserer sig på lokale kræfter, og gennemføre en produktion. ExamVisions råmaterialer og færdigvarer fylder ikke ret meget. De er specialtilpassede, så kunderne skal under alle omstændigheder vente på, at deres særlige brille med kikkert bliver produceret. Og disse forhold bevirker tilsammen, at transport ikke betyder noget, og at det derfor heller ikke er et problem at bosætte og etablere sig på en ø. Læringen herfra kunne være, at det er smart med et lille produkt, der skal specialtilpasses og eventuelt kræver en del håndarbejde/håndmontage. Det kunne være tænder, høreapparater og lignende. Måske andre produkter inden for velfærdsteknologi, der kræver en vis kundetilpasning, men som ikke er for store og tunge, således at transport bliver et problem, kunne produceres på øen. Øens lobby de erhvervsdrivende og politikerne kunne desuden arbejde på at blive hjemsted for en slags spirekasse, hvor nye produkter (i småtingsafdelingen) kunne udvikles og testes, og der kunne gennemføres en bæredygtighedtest. Argumentationen kunne bl.a. fremføre adgangen til dygtig og ansvarlig faglært og ikke-faglært arbejdskraft. 17

18 15. Håndværk udfordringer og mulige løsninger Udfordringer Mange små virksomheder/ enmandsvirksomheder Få arbejdspladser Kunsthåndværk kort turistsæson Vanskeligt at opretholde entusiasmen alene Mangel på tovholder på samarbejdet mellem virksomheder (stor interesse, ingen tager bolden) Mulige løsninger Samarbejde idegenerering på tværs Fælles markedsplads Som på alle andre feriedestinationer er der en del kunsthåndværkere på Samsø. Og ligesom de resterende turisterhverv er de præget af en sæson med travlhed efterfulgt af flere måneder uden kunder. Kunsthåndværkerne arbejder tilsyneladende hver for sig. Bortset fra den fælles lancering i folderen Kunst på Samsø, hvor 20 gallerier og kunsthåndværkere optræder sammen. For nogle kan vinteren bruges til at oparbejde lager og finde tilbage til kunsten. For andre kan det være en lidt ensom tid, hvor det kan være svært at holde gejsten oppe. Måske kunne der ligge vækstpotentialer i at samarbejde og opbygge både en udviklingsplatform og en markedsplads i forhold til nogle særlige Samsø-produkter eller Samsø-forarbejdninger. Det kan være i forhold til at udbygge det, der allerede finder sted inden for håndværksmæssigt forarbejdede (luksus)fødevarer, som kan afsættes til et købestærkt, kvalitetsbevidst (økologisk) segment måske i de større byer. Måske skal Samsø have en fælles stand i de nye Torvehaller på Israels Plads i København, hvor øens produkter kan blive fælles brandet som Produceret og forarbejdet på Samsø. Det kan desuden være i forhold til, at kunsthåndværkerne samarbejder om at markedsføre og sælge deres varer som fx keramik, smykker og tekstiler som Made on Samsoe. 18

19 16. Tilflytning udfordringer og mulige løsninger Markedsføring og branding af Samsø som et bosted også for yngre erhvervsaktive personer Internethandel (Post Danmarks priser er de samme i hele landet) Design grafisk produktion Energi bæredygtighedsklynge Professionalisering af nationalt og internationalt samarbejde Erhvervsstøtteordning rettet mod områdets styrkepositioner I januar 2010 var der indbyggere på Samsø. De seneste befolkningsprognoser viser, at befolkningstallet (fortsat) forventes at falde i de kommende ti år. Udviklingen viser også, at selve arbejdsstyrken er faldet siden 1999, og frem til år 2025 forventes dette fortsat at være tilfældet. I hele Midtjylland, Østjylland og Vestjylland forventes en højere vækst i befolkningen end på Samsø 1. Der er derfor behov for en aktiv indsats for at tiltrække og fastholde beboere til/på Samsø. 1 For yderligere information, se rapport udarbejdet af Beskæftigelsesregion Midtjylland, Juli 2011, En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Samsø Kommune. 19

20 17. Ø-udfordringer og mulige løsninger Der skal være arbejde til begge ægtefæller Børnene flytter hjemmefra, når de er år Alle kender alle rygterne går Alle kender alle tryghed Landbrug og/eller turisme Vedvarende energi Få personer med kortere, mellemlange og lange videregående uddannelser Samsø på plads nr. 41 i den netop offentliggjorte undersøgelse af Lokalt Erhvervsklima 2011 udarbejdet af Dansk Industri Samsø er ligesom alle andre øsamfund i risiko for at blive fanget i en negativ udviklingsspiral, hvor den demografiske udvikling forringer mulighederne for at drive produktion. Det gør det vanskeligt at fastholde og tiltrække arbejdskraft og kan betyde, at den demografiske udvikling forværres yderligere. For børnefamilier kan det være en ekstra udfordring at være samsing, da der ikke findes nogle ungdomsuddannelsesinstitutioner på øen. Det betyder, at børnene skal flytte hjemmefra efter folkeskolen i en alder af år. Den naturlige fraflytning fra øen for at uddanne sig kan gøre det vanskeligt at få folk til at flytte tilbage til øen igen, da specielt den yngre generation ofte får arbejde og bosætter sig med familie på fastlandet. Der er derfor en stor udfordring i at gøre det attraktivt at flytte tilbage til Samsø som privatperson, men også at gøre det attraktivt for virksomheder, så der er arbejde at få på øen. Samsø er som mange andre mindre øer kendetegnet ved, at de fleste kender hinanden eller har hørt om hinanden. På den ene side er det et stort attraktiv, da der er stor hjælpsomhed at spore og stolthed over at være samsing. På den anden side kan det gøre det svært, hvis man adskiller sig for meget fra mængden. Trods samsingernes indtryk af at kende hinanden og øen godt, har det i projektet vist sig adskillige gange, at der ikke har været en fælles viden på områder, hvor man burde have antaget det. Fx mellem de forskellige uddannelsesinstitutioner på øen. 20

21 18. Efteruddannelser udfordringer og mulige løsninger Energivejlederuddannelsen Salg og markedsføring Energirenovering Service Køkken, hygiejne, service De lovpligtige certifikatkurser Sprogskole (dansk, engelsk, tysk) Det er meget få af dem, vi har talt med, der har givet udtryk for, at hvis bare de havde nogle medarbejdere med mere eller anden uddannelse, ville deres virksomheder kunne vækste, eller det ville give grobund for en ny virksomhed og erhvervsindsatsområde. Det område, hvor det er tydeligst at se et vækstpotentiale, vedrører energi. Her er der flere, der har peget på, at hvis flere medarbejdere var kvalificerede til at lave energirigtig og eventuelt bæredygtig renovering og nybyggeri, kunne det blive en niche, hvor der kunne vækstes. Det ville forudsætte, at virksomhedsejerne for det første arbejder sammen på tværs af fag, og for det andet at de kan vejlede kunderne i forhold til energirenovering og hjælpe dem med at lave en samlet plan for det. Virksomhederne inden for turisme og servicebrancherne vil altid gerne have medarbejdere, der er endnu mere servicemindede. Men de oplever ikke, at de medarbejdere, de har i øjeblikket, ikke lever op til kravene. Da mange af virksomhederne inden for turisme lukker helt ned i fem-seks måneder, rekrutterer de den arbejdskraft, de skal bruge, og som har de kvalifikationer, de har behov for, ved sæsonstart. Og en del af dem kommer udenøs fra. Det gælder fx kokke og tjenere. Alle virksomhedsejerne efterspørger naturligvis de kurser, der er nødvendige, for at medarbejderne kan ansættes og arbejde inden for et givet område. Det gælder fx hygiejnekurserne for de folk, der er beskæftiget inden for produktion og servering af fødevarer. Det samme gælder den lovpligtige efteruddannelse af bus- og godstransportchaufførerne. Mange synes, at det kunne være en god hjælp selvom det ikke ville åbne nye muligheder hvis flere kunne tale flere sprog. Især engelsk og tysk ville være relevant. I forhold til den udenlandske arbejdskraft, ikke mindst de der planlægger at flytte hertil permanent eller for en længere periode, ville det være en stor fordel, hvis de både kunne tale, læse og skrive dansk. 21

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan

Erhvervsudvikling på Samsø. Handlingsplan Erhvervsudvikling på Samsø Handlingsplan 2007-2008 1. Indledning Erhvervsudviklingsstrategien for Samsø 2007-2013 er godkendt af Samsø Kommunalbestyrelse den 23. januar 2007 og af Samsø Vækstudvalg den

Læs mere

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling

Uddannelsespolitik Region Midtjylland. Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik 2016-2020 Region Midtjylland Regional Midtjylland Regional udvikling Uddannelsespolitik udmøntning af den regionale vækst- og udviklingsstrategi Uddannelsespolitik 2016-2020 Kolofon

Læs mere

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer

Arbejdskraft. Region Hovedstadens Vækstbarometer Region Hovedstadens Vækstbarometer Arbejdskraft Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI

SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI SAMSØ KOMMUNE ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGI 2014 2020 FORORD 3 VISION FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014-2020 4 MÅL FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSSTRATEGIEN 2014 2020 4 PULS ÅRET RUNDT UDFORDRINGER

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg

Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune. Udviklingschef Mette Højborg Erhvervsservicedøgnet den 7. april Den kommunale indsats Herning Kommune Udviklingschef Mette Højborg Erhvervspolitikken Et velfungerende og konkurrencedygtigt erhvervsliv er en forudsætning for vores

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden

Vækstbarometer. Internationale medarbejdere. Region Hovedstaden Vækstbarometer Region Hovedstaden Internationale medarbejdere Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse

Seks ud af ti i stabil beskæftigelse 14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune

Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune NORDDJURS KOMMUNE Det gode liv på landet i Norddjurs Kommune Landdistriktspolitik 2013 2016 1. Indhold 2. Indledning...2 3. Fakta om Norddjurs Kommune...3 4. Mål og udviklingstemaer...4 4.1. Dialog, samarbejde

Læs mere

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. sønderborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i sønderborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Sønderborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Sønderborg Kommune.

Læs mere

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM

VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM VÆKST OG ERHVERVSUDVIKLING PÅ BORNHOLM INPUT TIL BORNHOLMS VÆKSTFORUMS ERHVERVSBIDRAG TIL EN NY VÆKST- OG UDVIKLINGSSTRATEGI FOR BORNHOLM V/KONTORCHEF SIGMUND LUBANSKI, ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET ERHVERVS-

Læs mere

Odder Kommunes vision

Odder Kommunes vision Odder Kommunes vision 2014-2018 Dokumentnummer: 727-2014-95229 side 1 Odder Kommune skaber rammerne for det gode liv gennem fællesskab, nærhed og åbenhed I Odder Kommune har borgerne mulighederne for et

Læs mere

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference

Erhvervsanalyse. Favrskov Kommune Erhvervskonference Erhvervsanalyse Favrskov Kommune Erhvervskonference 17. juni 2015 Formål Analysen har til formål at: Supplere og nuancere de landsdækkende og tidligere lokale analyser Afdække de lokale rammer og vilkår

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Vækststrategi 2020 Notat

Vækststrategi 2020 Notat Vækststrategi 2020 Notat www.esbjergkommune.dk Indhold 1. Indledning...- 3-2. Arbejdsmarkedet...- 4-3. Demografi...- 4-4. Uddannelse...- 5-5. Generelle indikatorer...- 5-6. Havne...- 6-7. Bilag...- 7 -

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. faaborg-midtfyn. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i faaborg-midtfyn Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Vækstpolitik 2013-2017

Vækstpolitik 2013-2017 Vækstpolitik 2013-2017 Strategiske samarbejder For at opnå tilstrækkelig kompetence og styrke til i 2017 at være en af Danmarks 10 bedste erhvervskommuner, vil kommunen indgå i en række strategiske samarbejder/partnerskaber.

Læs mere

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. nordfyns. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i nordfyns Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Nordfyns Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Nordfyns Kommune. Den

Læs mere

SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSINDSATS

SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSINDSATS SAMSØ KOMMUNE HANDLEPLAN FOR ERHVERVS- OG BOSÆTNINGSINDSATS 2017-2018 ET KATALOG OVER KONKRETE TILTAG OG INDSATSER I 2017 OG 2018 3 NYE TILTAG: TURISME 4 NYE TILTAG: FØDEVARER 4 NYE TILTAG: UDDANNELSE

Læs mere

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. Assens. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i Assens Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Assens Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Assens Kommune. Den handler

Læs mere

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark

Sådan går det i. fanø. Kommune. beskæftigelsesregion syddanmark Sådan går det i fanø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Fanø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Fanø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 1. udkast, marts 2016 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. svendborg. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i svendborg Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Svendborg Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Svendborg Kommune.

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune

Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Oplæg til drøftelse: Sigtelinjer for erhvervs- og arbejdsmarkedspolitikken i Vordingborg Kommune Indledning Kommunalbestyrelsen har den 25. februar 2016 vedtaget, at Vordingborg Kommunes politikker skal

Læs mere

Vækstinitiativer gavner hele landet

Vækstinitiativer gavner hele landet Klaus Rasmussen, Chefanalytiker, KR@DI.DK Thomas Q. Christensen, Seniorchefkonsulent, TQCH@DI.DK OKTOBER 216 Vækstinitiativer gavner hele landet Afskaffelse af PSO og effektivisering af forsyningssektoren

Læs mere

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015

Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Borgmester Uffe Jensens tale ved Nytårskur 2015 Odder Parkhotel, den 12. januar 2015 Velkomst Velkommen til nytårskur. Det er dejligt at se den store opbakning til den traditionsrige nytårskur i Odder

Læs mere

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. ærø. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i ærø Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Ærø Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Ærø Kommune. Den handler blandt

Læs mere

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder.

Der skal nu fokus på implementering i den daglige drift, samt udvikling af udvalgte temaer og områder. UDKAST Handlingsplan 2012-2013 - Videregående uddannelser Indledning Kompetenceparat 2020 er en langsigtet satsning med det formål at hæve kompetenceniveauet markant i regionen frem mod 2020, gennem en

Læs mere

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012

Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats. LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Vækst for fremtiden Regionale styrkepositioner - en ny regional indsats LO-workshop om regionale vækststrategier 8. Juni 2012 Temaer 1. Om styrkepositioner 2. Om smart vækst en fremgangsmåde for at skabe

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014. Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2014 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Temamøde om erhvervsudvikling

Temamøde om erhvervsudvikling Temamøde om erhvervsudvikling Indledning For at kridte banen op til arbejdet med den nye erhvervs- og vækststrategi inviterede Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den 07/11/2016 Byrådet til en temadrøftelse

Læs mere

Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune

Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune Uddannelse og Vækst i Kolding Kommune Strategi Samarbejde: Uddannelse Kommunen Erhvervsliv Beskæftigelse! Vidensalonen 18.08.2016: Kommunaldirektør Henrik Beyer I DAG: 91.849 INDBYGGERE 3 GANGE HØJERE

Læs mere

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. middelfart. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i middelfart Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Middelfart Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Middelfart Kommune.

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE

VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal VÆKST- OG BESKÆFTIGELSES- REDEGØRELSE 2. kvartal 87% 23% VI udvikler Redegørelsen sammenfatter oplysninger om de erhvervs- og beskæftigelsesmæssige udviklingstendenser

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro.

Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Indeks. 2009=100 Uddannelsesstrategi for Lemvig, Struer og Holstebro. Baggrunden for en uddannelsesstrategi. Udviklingen på arbejdsmarkedet med bortfald af arbejdspladser, specielt i industrien, og nye

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked

Rekruttering. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked Rekruttering Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Efterår 2015 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern

Kommunenotat. Ringkøbing-Skjern Kommunenotat Ringkøbing-Skjern 215 Befolkning og arbejdsmarked Arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern kendetegnes af faldende ledighed og lav ledighed for mange faggrupper samtidig med et mindre fald i beskæftigelsen

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

Ø-politik i Lolland Kommune

Ø-politik i Lolland Kommune Forside: Forslag til: Ø-politik i Lolland Kommune Askø/Lilleø, Fejø/Skalø og Femø i udvikling Lolland Kommune 2015 Hele dokumentet tænkes opsat i henhold til Lolland Kommunes grafiske profil. Side 2. Øerne

Læs mere

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE

NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE NORDJYLLAND DE KOMMENDE ÅR BRUG FOR FAGLÆRTE Beskæftigelsesregion Nordjylland, november 2010 BRUG FOR FLERE FAG- LÆRTE Der skal uddannes mange flere faglærte for at fylde pladserne ud efter dem, der forlader

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft

Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Politik for modtagelse og fastholdelse af udenlandsk arbejdskraft Indledning Regionalt projekt Silkeborg Kommune er via erhvervsilkeborg involveret i det regionale projekt Modtagelse og fastholdelse af

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy

ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE. Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy 1 ARBEJDSMARKEDSANALYSE FOR RAR FYNS OMRÅDE Oplæg på RAR-møde den 28. januar 2016 v/ Niels Kristoffersen, mploy INDHOLD I MIT OPLÆG 2 Kort om formålet med og rammer for analysen Hovedresultater fra analysen

Læs mere

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne.

I nedenstående tabel er antallet af fuldtidspersoner omregnet til procent således, at der kan sammenlignes på tværs af kommunerne. Notat Vedrørende: Notat om Arbejdsmarked, Pendling og demografi Sagsnavn: Arbejdsmarked, Statistik og Analyser 2015 Sagsnummer: 15.20.00-G01-15-15 Skrevet af: Morten Fich og Troels Rasmussen E-mail: Morten.Brorson.Fich@randers.dk

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI

Bosætningsanalyse. Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI Bosætningsanalyse Hvem bor i Høje-Taastrup Kommune og hvem er flyttet til de sidste 10 år og hvorfor? Johannes Bakker og Helle Engelund, COWI 1 Formål og datagrundlag Formålet med undersøgelsen er at besvare

Læs mere

" # % $# '()* &+ '(), * &#

 # % $# '()* &+ '(), * &# ! " # $ % $# & '()* &+ '(), * &# (! %!, -.( ", -. /, 0 / ) 1 23 Antal nye virksomheder Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjylland Danmark 2006 8.848 3.510

Læs mere

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune

Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 1 of 8 Erhvervspolitik for Syddjurs Kommune 2016-2019 - Sammen skaber vi vækst og velfærd 2 of 8 Forord Byrådet har gennem de senere år arbejdet på at styrke indsatsen over for erhvervslivet i Syddjurs

Læs mere

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune

Landdistriktspolitik for Lemvig Kommune Landdistriktspolitik 2007-2013 for Lemvig Kommune Lemvig Kommune Rådhusgade 2 7620 Lemvig Side 1 af 8 1. Indledning 2. Tidshorisont Det er af stor værdi for Lemvig Kommune, at man i kommunen har landdistrikter

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE

HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE September 2016 HVER TREDJE VIRKSOMHED SØGER FORGÆVES EFTER MEDARBEJDERE Flere og flere virksomheder må opgive at finde de medarbejdere, de har brug for til at løse deres opgaver og udvikle deres forretning.

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum

Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum Erhvervspartnerskab mellem Trekantområdet Danmark og Syddansk Vækstforum - en del af den Regionale Udviklingsaftale 2016-19 mellem Region Syddanmark, Trekantområdet Danmark og kommunerne Billund, Fredericia,

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015

Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 Beskæftigelsesplan 2016 Beskæftigelsesplan 2016 er godkendt af kommunalbestyrelsen den 8. december 2015 2 Indholdsfortegnelse Beskæftigelsesplan 2016... 4 Den aktuelle situation på arbejdsmarkedsområdet

Læs mere

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion

Sådan går det i. tønder. Kommune. beskæftigelsesregion Sådan går det i tønder Kommune beskæftigelsesregion syddanmark Kære kommunalpolitiker i Tønder Kommune Denne pjece giver et overblik over forskellige aspekter af udviklingen i Tønder Kommune. Den handler

Læs mere

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm

Bygge og anlægsbranchen på Bornholm Bygge og anlægsbranchen på Bornholm 26. maj 2014 Formål med undersøgelse: At fremskaffe faktuel viden om sektoren Kort og godt hvordan står det til med bygge- og anlægsområdet på Bornholm? Hvorledes er

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde

Projektbeskrivelse. 1. Stamoplysninger Projekttitel. Indsatsområde Projektbeskrivelse 1. Stamoplysninger Projekttitel Indsatsområde Der er pt. en række store byggeprojekter i gang eller under opstart i Nordjylland, som alle indebærer stor aktivitet og dermed behov for

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Pendlingen til/fra Aarhus Kommune, 2012 1. januar 2012 (ultimo 2011) pendlede 52.614 personer til Aarhus Kommune, mens 29.664 pendlede ud af kommunen.

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition

kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition kompas & logbog Guldborgsunds galathea-ekspedition Vi ønsker mangfoldighed og sammenhæng nær & DYNAMISK Derfor vil vi styrke og udbygge kommunen, så hvert område bruger sin egenart og sine specielle kvaliteter

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014.

Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Udbudspolitik for EUC Syd for erhvervsrettet voksen og efteruddannelse 2014. Indledning EUC Syd udbyder erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse (EVE) i overensstemmelse med Lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Læs mere

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark

ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark ANALYSENOTAT Datterselskaber i udlandet henter værdi til Danmark AF CHEFKONSULENT MALTHE MUNKØE Mange danske virksomheder har etableret datterselskaber i udlandet. Det kan være motiveret af forskellige

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Bæredygtig erhvervsudvikling

Bæredygtig erhvervsudvikling Erhverv i den nye kommune Kalundborg Kommunes erhvervsliv kendetegnes i dag af proces- og produktionsindustri koncentreret omkring Kalundborg by. Virksomheder som Statoil A/S, DONG Energy, NKT Flexibles

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Samsø 2.0. Dokumentation

Samsø 2.0. Dokumentation Samsø 2.0 Dokumentation SHARED SPACE Flinchs Hotel. Tranebjerg Fredag den 26. Oktober 2012 1 Samsø 2.0 Shared Space Indholdsfortegnelse Hvad kan vi i fællesskab? side 3 Velkommen side 3 Check-in. side

Læs mere

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil

Chefkonsulent i Djøf Kirstine Nærvig Petersen Tlf Mobil I denne analyse foretages en beregning af potentialet for større i de forskellige dele af landet idet der tages højde for de kommunale forskelle i erhvervsstrukturen. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard

Læs mere