Gymnasiereformen til kritisk gennemsyn
|
|
- Ingrid Lassen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Artikel til Klassikerforeningens Meddelelser Forventet udgivelse sidst i februar 2009 Gymnasiereformen til kritisk gennemsyn Indledende bemærkninger Indledningsvis skal det understreges, at denne artikel ikke er udtryk for længsel tilbage til det linjedelte gymnasium, som blev forladt med den gymnasiereform, der blev vedtaget af et bredt flertal i folketinget den 5. februar Men efter det første reformforløb står det klart, at der er behov for justeringer af såvel hele konstruktionen som af de enkelte læreplaner. Det er både det studieforberedende aspekt, arbejdsglæden og den faglige professionalisme, der er truet uden justeringer. Følgende bygger på samtaler med elever og kolleger samt egne erfaringer som lærer i græsk, latin, oldtidskundskab, AP (almen sprogforståelse) og AT (almen studieforberedelse) gennem det første reformforløb. Dertil kommer oplevelser som censor i AT, oldtidskundskab og latin i 2007 og Selv havde jeg elever til eksamen i græsk, oldtidskundskab og AT i sommeren Bærende tanker bag reformen Reformen afskaffede linjedelingen til fordel for et fælles grundforløb på ½ år, som skal danne grundlag for valg af en studieretning af 2 ½ års varighed. Dette fremgår bl.a. af lovens 10: Grundforløbet skal give eleverne faglig indsigt og forståelse samt en indføring i gymnasiale arbejdsmetoder og danne grundlag for elevernes valg og gennemførelse af studieretning samt basis for udvikling af elevernes almendannelse. Netop begrebet studieretning afspejler reformens ønske om at få fagene til at fungere sammen med det formål at opnå en synergieffekt, dvs. en effekt, hvor giver mere end 4. Samme intention genfindes i det nye metafag, AT. Samtidig indførte reformen en ny form for faglig tænkning, evnen til at formulere sammenhænge blev defineret som faglighed, medens professionel faglighed fik et kunstigt navn, fagfaglighed. Men uden professionel faglighed er ny faglighed varm luft. Reformens nedprioritering af professionel faglighed gør det tvivlsomt, om gymnasiet fortsat vil være den naturlige ungdomsuddannelse for de unge, der ønsker at læse videre på højere læreanstalter og universiteter. Stavnsbinding gennem forhåndstilmelding Reformens intention med grundforløbet er blevet afløst af en stavnsbinding gennem den forhåndstilmelding, som ikke findes i lovteksten, men som i praksis er blevet en betingelse for optagelse. Forhåndstilmeldingen betyder, at eleven allerede i 9. / 10. klasse skal vælge såvel studieretning som 2. fremmedsprog og kunstnerisk fag. Teoretisk er der ikke tale om et bindende valg, men praksis viser noget andet. De fleste gymnasier lader undervisningen på studieretning og i fremmedsprog begynde allerede i august. Venskaber, der etableres i løbet af efteråret, og det at være steget på et tog, der har forladt perronen, gør det frie valg af studieretning efter grundforløbet til en illusion. Det tidligere valg mellem en sproglig og matematisk linje er med forhåndstilmeldingen afløst af et langt mere specialiseret valg. Resultatet er, at eleverne stavnsbindes af et valg i folkeskolen, inden de kan have en fornuftig mening om, hvad de skal med dette valg. For fremmedsprogene betyder det, at der ikke er - 1 -
2 sammenhæng mellem studieretning og 2. fremmedsprog. Det er ikke hensigtsmæssigt, og derfor bør valget først træffes, når eleven ved, hvilke sprog det vil være nyttigt at have sammen med den ønskede studieretning. Selvfølgelig er der praktiske fordele ved at etablere studieretning mm fra 1. skoledag, men ulemperne i form af ukvalificerede valg af både studieretning og 2. fremmedsprog er langt større. At man kan opfylde lovgivernes oprindelige intention med grundforløbet, hvis viljen er tilstede, fremgår af bl.a. Ribe Katedralskoles hjemmeside Derfor bør forhåndstilmeldingen afskaffes i sin nuværende form, men gymnasierne skal selvfølgelig fortsat orientere grundigt om fagudbud mm. Synergieffekt og faglig professionalisme En begrundelse for reformen var ønsket om at etablere bedre sammenhæng mellem fagene med det formål et opnå synergieffekt. Men det er et problem, at reformen ikke skelner mellem forskellige niveauer af synergi. For der er en kvalitativ forskel på den synergieffekt, der opnås ved at have beslægtede fag som f.eks. matematik + fysik, biologi + kemi, græsk + latin og så den effekt, der kan opnås ved at tvinge vidt forskellige fag sammen, som det ofte gøres i AT. Den traditionelle synergieffekt kendes af enhver, der har gået på f.eks. en matematiskfysisk eller klassisksproglig gren. Hvad der læres i det ene fag, bruges i det andet, og en enkelt henvisning til det ene fag vil ofte være nok til at løse et problem i det andet. Men det er ikke den synergi, der kendetegner AT. På et uddannelsespolitisk møde i november 2008 blev AT af en rektor fremhævet som en meget væsentlig fornyelse. Hun havde overværet en AT-eksamen, hvor udgangspunktet var anlæggelsen af en motorvej; via biologi skulle eleven indkredse de miljømæssige og via dansk de etiske / æstetiske aspekter. Jeg er ikke kvalificeret til at vurdere, hvor meget varm luft denne AT-eksamen indeholdt, men de forløb, jeg selv har deltaget i, ligger langt fra det, jeg forstår ved studieforberedende undervisning. Studieforberedende undervisning er ikke løse forbindelser, men systematisk opbygning af et sammenhængende fagligt univers med veldefineret viden og metode, selvfølgelig anvendt på et vedkommende indhold. Den slags kræver arbejdsro, men saboteres i det reformerede gymnasium jævnligt af obligatoriske AT-forløb med det resultat, at undervisningen fragmenteres. Tilsvarende er kravet om flerfaglighed / tværfaglighed ved studieretningsprojektet i 3.g problematisk. Efter selv at have udformet sådanne opgaver må jeg konstatere, at kravet ofte er en klods om benet, der hverken fremmer fordybelse eller engagement. Eleverne ved ikke bedre og finder sig i meget, men for en veluddannet lærer er situationen deprimerende. Hvor det tidligere var naturligt at følge med i forskningen gennem faglige tidsskrifter, nye udgivelser mm, så undervisningen kunne bygge bro mellem gymnasium og forskning, bruges tiden nu på møder og projekter, hvor der ikke rigtigt er brug for ens faglige viden og engagement. Uden en justering af reformen får gymnasieskolen vanskeligt ved at tiltrække og fastholde fagligt velkvalificerede undervisere. Men lad mig forebygge en misforståelse. Jeg har gennem årene med glæde og af egen fri vilje deltaget i tværfaglige / flerfaglige forløb; det er alene tvangen og det ødelæggende omfang af AT, jeg opponerer imod. AP: Almen sprogforståelse Et af reformens formål var en styrkelse af naturvidenskaberne, og det måtte naturnødvendigt medføre en nedprioritering af andre områder som både moderne og gamle sprog samt kunstneriske fag
3 Dette er dog gjort på en afdæmpet måde, så interesserede elever stadig kan vælge sproglige og kunstneriske studieretninger. For at etablere en sammenhæng mellem sprogene og et kvalificeret afsæt til sproglige studieretninger indførtes et flersprogligt introduktionsforløb, der fik navnet AP (almen sprogforståelse). Latin er en obligatorisk del af denne nyskabelse og bidrager således til, at alle elever kan danne sig et indtryk af bl.a. den klassisksproglige studieretning. Selv om der er grund til at betragte AP som en succes, er der problemer, som ikke bør bagatelliseres, men løses her og nu. Reformen tildeler AP i alt 60 undervisningstimer a 45 minutter, men det overlades til det enkelte gymnasium at fordele disse timer mellem dansk, latin og et moderne fremmedsprog. Når rektor, som det ofte er tilfældet, inddrager pædagogisk råd i fordelingen, er resultatet givet på forhånd. Den enlige latinlærer kan argumentere så fint og rigtigt, men ved afstemningen er det ikke argumenter, men antallet af stemmer, der tæller. Her er enhver sig selv nærmest. Næste problem er svigtende samarbejde mellem de involverede fag. Hvor der burde være tale om et løbende samarbejde mellem tre lærere, er det modsatte ofte tilfældet. Der er så meget andet, der skal afklares på møder, at kollegerne må prioritere deres mødetid. Tredie problem er den manglende karakter. Vælger eleven at ignorere undervisningen, er det uden konsekvenser. Selv fremragende undervisere kan have vanskeligt ved at tackle en sådan situation i en skoleform, der ellers er præget af karakterer og eksaminer. Fjerde problem er latindelen, der har fået karakter af et minilatinum, dvs. en lille udgave af tidligere tiders latinprøve. Til læsernes orientering kan det oplyses, at tanken om AP ikke er opstået i Gymnasieafdelingen, men i et af de politiske partier bag reformen. Det oprindelige politiske oplæg lagde vægt på både latin og græsk som nøglen til de videnskabssprog, eleverne møder i gymnasiet og ved senere studier, og på sproghistorien, men mindre på læsning af latinske passager. De forskellige aspekter er naturligvis ikke hinandens modsætninger, men grammatik (morfologi og syntaks) er for nogle elever et så vanskeligt univers, at der skal fares med lempe i 1.g. Hvordan kan man løse disse problemer og samtidig fastholde den oprindelige intention med AP? Der skal være én og kun én ansvarlig lærer for hele ap-forløbet, og det skal være den kollega, der varetager latindelen. Det er afgørende for elevernes udbytte, at undervisningen varetages af en faguddannet og engageret lærer, der kan bevæge sig ubesværet i både sproghistorie, videnskabssprog (her fylder græsk ofte mere end latin) og de dele af kulturhistorien, hvor græsk og latin har præget dannelsen af de moderne sprog. Derfor skal undervisningen fortsat varetages af en latinlærer, men kunne den ikke også varetages af en græsklærer? For at blive græsklærer kræves kendskab til latin, og ændres vægtningen af de enkelte elementer som foreslået her vil en græsklærer have meget at byde på. Med sådanne justeringer vil AP kunne blive en langstidsholdbar fornyelse. AP skal være det sted, der åbner elevernes øjne for væsentlige sprogligt-historiske sammenhænge, ikke et sted, hvor svage elever falder og slår sig. Med sådanne justeringer er karakterer og andre disciplinære redskaber også mindre nødvendige. Generelt om de klassiske læreplaner Som ung studerende og årsvikar havde jeg mine første elever til studentereksamen i græsk og latin i Bekendtgørelser og vejledninger fyldte i alt omkring 1 side i græsk og 1½ i latin på den klassiskproglige gren. I 1999 var disse tal vokset til omkring 24 sider i græsk A og 25 i latin A. Efter reformen fylder de tilsvarende lærepaner og vejledninger omkring 34 sider i græsk A og 37 i latin A. Er undervisningen blevet bedre af i stigende omfang at blive spærret inde i et korset af regler og paragraffer? Jeg tvivler efter at have tilbragt næsten et ½ århundrede i gymna
4 sieskolen, først som elev og siden som lærer. Generelt er de nye læreplaner i de klassiske fag kendetegnet ved en ændring fra læsning af forfattere og værker til nu at arbejde med temaer. Er det ikke det samme, vil nogen sige, tekster er vel tekster? Nej, der er en principiel forskel på at læse en forfatter og arbejde med et tema. Ved den første læsemåde er det den antikke tekst, der rejser spørgsmålene, medens man ved tematisk læsning bruger tekststykker som kilder til en problemstilling, der ofte er rejst på vor tids præmisser. Sidstnævnte læsemåde medfører naturnødvendigt en nedprioritering af de sproglige / litterære aspekter, og det er dog ellers her, at vi som filologer har noget at byde på, der for alvor kan fange elevernes opmærksomhed. Med god vilje kan man stadig finde begrebet forfatterskab i læreplanerne som en mulighed for et tema, men hvorfor har reformen sat den litterære tekstlæsning om bag døren? Svaret findes sandsynligvis i den omstændighed, at alle læreplaner skulle skæres over samme læst, en læst, der prioriterer metafaglighed højere end faglig professionalisme. Læreplanen for oldtidskundskab Op til reformen blev oldtidskundskab problematiseret af enkelte tidligere elever, der havde været udsat for en undervisning, de fandt irrelevant. Det medførte et politisk krav om modernisering af faget. Det politiske krav om vedkommende undervisning kunne opfyldes på forskellige måder, men læreplansgruppen valgte en problematisk løsning, der inkluderer eksamen i en ukendt nyere tekst eller et tilsvarende kunstværk. Resultatet er blevet, at eleverne forsøges overbevist om fagets relevans gennem læsning af tekster, som intet ungt menneske og de færreste ældre vil læse af egen drift. Lad mig give nogle få eksempler på eksamensspørgsmål, jeg har oplevet som censor: - Et af de store steder i Iliaden perspektiveres med et afsnit af Maria Hellebergs Seersken - det overfladiske perspektiv, eleven skulle forholde sig til, var genbrugen af heroiske figurer. - Et sted i en klassisk tragedie perspektiveres med et afsnit af Les mouches af Sartre i dansk oversættelse - atter overfladisk genbrug af navne. - Et udødeligt sted hos Platon (Sokrates fantastiske forslag til belønning i stedet for straf) perspektiveres med en avisartikel om Bjarne Riis - perspektivet er sportsmanden i med- og modgang. Står det bedre til, når eleven trækker et eksamensspørgsmål med et antikt kunstværk, som skal perspektiveres med nyere kunstværker? - Kendte antikke bygninger perspektiveres overfladisk med senere bygningers genbrug af nogle søjleformer. - Antikke skulpturer perspektiveres med nyere, der genbruger eller står i kontrast til det antikke formsprog. Det første er ofte tyndt, det sidste har eleverne - og mange kolleger - umådeligt vanskeligt ved at forholde sig fornuftigt til. Jeg kunne fortsætte med eksempler på overfladisk og arbitrær perspektivering ved eksamensbordet. Læseren bedes imidlertid bemærke, at kritikken ikke er vendt mod kollegerne, men mod en læreplan, som også har tvunget mig ud i situationer, der ligger milevidt fra det, jeg gennem min uddannelse i klassisk filologi forstår ved seriøst arbejde. Atter må jeg forebygge en misforståelse: jeg mener selvfølgelig ikke, at undervisningen i noget fag skal foregå i et lukket univers, men i en studieforberedende ungdomsuddannelse må man kunne forlange, at der er et veldefineret indhold og tilsvarende metode ved eksamensbordet. Jo vist, men er læreplanen ikke et resultat af et politisk diktat? Nej, den er et resultat af gymnasiafdelingens fortolkning deraf, og det er noget ganske andet. Men hvilke justeringer af læreplanen vil jeg foreslå? - 4 -
5 Allerførst skal vi tilbage til den antikke forfatter som det naturlige centrum for undervisningen. Den tematiske læsning kan i vidt omfang overlades til historie og religion. Perspektiveringen - det åbne vindue - skal ikke være en del af eksamen, men en integreret del af undervisningen og som sådan fremgå af pensumindberetningen, der i vore dages sprog hedder undervisningsbeskrivelse. Elever og kolleger skal have frie hænder til perspektiveringen. Hvis man vil læse borgerlig litteratur fra det 19. og 20. århundrede, skal det være muligt. Selv har jeg gennem årene perspektiveret en del af de klassiske tekster ved at benytte vor tids måske stærkeste kunstneriske udtryk, filmen. Jeg tænker især på film som Edipo Re af Pasolini og Iphigenia af Cacoyannis, men også på Troy og 300. Ligeledes er en teaterforestilling velegnet til perspektivering; noget af det bedste, jeg har oplevet sammen med mine elever, var Elektra med Kirsten Olesen i titelrollen. Heller ikke kunsthistorien er egnet til perspektiverende ekstemporalspørgsmål ved eksamensbordet, men perspektiveringen skal selvfølgelig være en del af undervisningen. Ved at neddæmpe perspektiveringen bliver der bedre plads til at lade to af de tre kunstneriske hovedområder indgå i undervisningen. I øjeblikket står valget mellem enten maleri eller skulptur eller arkitektur, men det er fagligt set problematisk at undervise i f.eks. arkitektur uden at inddrage den skulptur, som ofte er en del af arkitekturen. Undervisningen i kunsthistorien bør derfor indeholde 2 af de 3 områder, maleri, skulptur og arkitektur, efter holdets eget valg. Ved at fjerne de perspektiverende ekstemporalspørgsmål fra eksamen vil man samtidig opnå en reduktion af eksaminationstiden. I en situation, hvor eksamen generelt har fået et omfang, der truer med at få ballonen til at eksplodere, bør ethvert forslag til begrænsning hilses velkommen. Læreplanerne for græsk og latin I disse læreplaner genfindes tendensen fra læreplanen i oldtidskundskab med mindre fokus på forfatter og mere på temaer. Desuden er alle fags moder, græsk, lagt i samme lænker som oldtidskundskab, når det gælder perspektivering. Dertil kommer, at læreplanerne i både græsk og latin kendetegnes af et ubegribeligt fagligt snæversyn. Græsk defineres i læreplanen på en sådan måde, at hele den kristne græsksprogede litteratur falder uden for læreplanens rammer. At Det Nye Testamente er skrevet på græsk i et græskromersk miljø, og at en meget central del af den nyeste antikforskning netop fokuserer på kristendommens opståen i dette univers, interesserer ikke de klassikere, der har skrevet læreplanen. Læreplanen åbner ikke mulighed for læsning af f.eks. et evangelium på originalsproget på samme vilkår, som når der er tale om en klassisk græsk tekst. Et hyppigt argument for latin er den kendsgerning, at latin er det fælles vesteuropæiske hovedsprog fra Karl den Store og frem til oplysningstiden, dvs. fra 800 til omkring Rigtigt nok, det gælder også nogle af de væsentligste tekster til vort eget lands historie. Men kan flertallet af disse latinske tekster inddrages i undervisningen på samme måde som f.eks. Cicero? Nej, for i læreplanen for latin A læses følgende i 2.2: Kernestoffet er: latinske filosofiske, retoriske, historiske, politiske og poetiske originaltekster fra perioden før ca. 150 e. Kr. Derpå følger nogle linjer om kunst, grammatik mm. Videre læses der i 3.1: Undervisningen organiseres fortrinsvis omkring temaer, herunder forfatterskaber og genrer. Mindst ét tema vælges fra den latinske tradition efter antikken. Hvad vil den latinske tradition sige? Er det sproget eller indholdet? I følge almindelig sprogbrug må det være indholdet. Forholder det sig sådan, er størstedelen af den efterantikke latinske litteratur udelukket fra undervisningen, og det til trods for, at netop den er en væsentlig grund til at lære latin. Læreplanens snæversyn betyder også, at latinlæreren afskæres fra at samarbejde med kollegerne i historie, dansk og musik om f.eks. dansk og europæisk højmiddelalder, - 5 -
6 og det selv om kildematerialet er på latin. Nok finder jeg omfanget af AT overdrevet, men som underviser har jeg altid været glad for at samarbejde med andre fag om middelalderen. Skal man da slippe alle tøjler, så læreplanen for latin A kan opfyldes ved at læse Carmina Burana gennem alle 3 år? Selvfølgelig ikke, hovedvægten i græsk bør fortsat ligge på perioden fra Homer til Aristoteles ( f. Kr.) og i latin fra Lukrets til Tacitus (ca. 80 f. Kr e. Kr.). Det er i disse tidsrum, at den klassiske græske og latinske litteratur opstår og finder sin normdannende form, og det faktum bør afspejle sig i læreplanerne. Problemet er alene udelukkelsen af størstedelen af den ikke-klassiske litteratur på græsk og latin fra undervisningen, og det selv om den er en væsentlig nøgle til vor kulturhistorie. Der er følgelig brug for en ændring af begge læreplaner, så det tydeligt fremgår, at hovedvægten ligger på den klassiske litteratur, men at senere græsk og latinsk litteratur i begrænset omfang kan indgå i undervisningen på samme måde som den klassiske. Vel at mærke i egen ret og ikke blot som et perspektiv på et eller andet antikt fænomen. Slip ørnen løs Uden justeringer af reformen venter der både elever og lærere et fodslæbende og lavtflyvende gymnasium. Der er derfor brug for følgende justeringer: - Afskaf forhåndstilmeldingen. - Fasthold reformens oprindelige intention med grundforløbet. - Reducer omfanget af AT. - Overdrag ansvaret for AP til den kollega, der varetager latindelen. Juster i den forbindelse læreplanen som skitseret ovenfor. - Reducer omfanget af regler i samtlige læreplaner til det fagligt set væsentlige. - Giv elever og lærere frie hænder til perspektivering i de klassiske fag. - Giv mulighed for - i begrænset omfang - at inddrage efterklassisk græsk- og latinsproget litteratur på dens egne præmisser. - Kort sagt, vis elever og lærere tillid. Et fagbegreb, der sætter en problematisk metafaglighed højere end videnskabeligt begrundet faglighed, og de deraf afledte detaljerede og styrende læreplaner er på vej til at undergrave den faglige professionalisme og kvæle det engagement, som er så nødvendigt, hvis undervisningen skal lykkes. Coelestem aspicit lucem (den skuer mod det himmelske lys), står der under ørnen på Københavns Universitets hovedbygning. Men ingen ørn orker at løfte blikket, når den sidder lænket i et bur af regler og paragraffer. Derfor skal denne artikel slutte med en opfordring til de folketingspolitikere, som i den kommende tid skal evaluere reformen: Slip ørnen løs og se, hvad der sker! Henrik Bolt-Jørgensen Sjørring den 16. januar hboltj@mail.dk - 6 -
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf
Evalueringsstrategi for Næstved Gymnasium og hf Om evalueringsstrategien Evalueringsstrategien udmøntes i en evalueringsplan som omfatter en evaluering af studieplanen, herunder planlægning og gennemførelse
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs mereEVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF
EVALUERINGSSTRATEGI FOR NÆSTVED GYMNASIUM OG HF Skolen skal sikre kvalitet i undervisningen på et overordnet niveau, hvilket er beskrevet i Bekendtgørelse om kvalitetssikring og resultatudvikling med dennes
Læs mereStudieplan 2013/14 HH3I. IBC Handelsgymnasiet
Studieplan 2013/14 HH3I IBC Handelsgymnasiet Indholdsfortegnelse Indledning 3 Undervisningsforløb 4 5. og 6 semester. Studieretningsforløb 4 5. og 6. semester illustreret på en tidslinje 5 Studieturen
Læs mereForsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014
Bilag 33 Forsøgslæreplan for latin A stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Latin er et sprog- og kulturfag. På grundlag af væsentlige latinske tekster og romerskarkæologisk materiale beskæftiger
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008
Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen
Læs mereBilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45
Bilag 3: Elevinterview 2 Informant: Elev 2 (E2) Interviewer: Louise (LO) Interviewer 2: Line (LI) Tid: 10:45 LO: Det er egentlig bare en udbygning af de spørgsmål, der var på spørgeskemaet. Det er bare
Læs mereChristianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015
Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet
Læs mereDin tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017
Din tid. Nutid. Fremtid. Studieretninger 2014-2017 Kunstnerisk MUSIK A ENGELSK A DRAMA C ELLER BILLEDKUNST C ELLER MEDIEFAG C Hvis du brænder for musik, både det praktiske, men også det teoretiske, så
Læs mereDe femårige gymnasieforløb
GENTOFTE KOMMUNE De femårige gymnasieforløb i Gentofte Kommune Forord I Gentofte Kommune er vi ambitiøse og det er derfor med stor glæde, at vi sender dette tilbud ud til alle 7. klasses elever. Vi kan
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereBilag 6. Transskription af interview med Emil
Bilag 6 Transskription af interview med Emil Alder? 18 år gammel Hvilket klassetrin? Jeg går i 2.g Dig med tre ord? Engageret målrettet, det ved jeg ikke hvad det tredje skulle være. Pligtopfyldende? Hvad
Læs mereSTUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE
STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til
Læs mereSpørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning
Spørgsmål og svar til forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret undervisning Generelle spørgsmål og svar Kan skolen selv bestemme, hvilken klasse der skal modtage indsatsen? Nej. Det er i forsøgsprogrammet
Læs mereBilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen 1
DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om naturvidenskab i stx og htx efter gymnasiereformen
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereS o l r ø d G y m n a s i u m
S o l r ø d G y m n a s i u m HF Velkommen til HF på Solrød Gymnasium På HF-uddannelsen får du en almen, gymnasial uddannelse, som vi på Solrød Gymnasium har valgt at tone. Det gør vi igennem fagpakker,
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereDannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.
Læs mereEr fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen?
Henrik Mortensen August 2006 Temadag 2006 Aalborghallen 8. august 2006 Indledende oplæg Er fremtiden sikret i Aalborg Skolevæsen? Velkommen tilbage fra sommerferie velkommen tilbage til et nyt skoleår
Læs mereResultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 2008 De nye niveauer på stx og hf
Resultaterne af de skriftlige eksamener i matematik sommer 8 De nye niveauer på stx og hf Midt på efteråret vil der som altid foreligge en evalueringsrapport over sommerens skriftlige eksamener i matematik.
Læs mereHvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?
Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STX
2018 STX 13 VELKOMMEN TIL TG Tårnby Gymnasium & HF er et dejligt sted at være. Skolens godt 900 elever og 125 ansatte bidrager i fællesskab til at skabe den særlige TG-atmosfære, der er på skolen. TG lægger
Læs mereLevende ord Græsk, latin, oldtidskundskab
Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab ISBN 87-89504-40-2 Redaktion: Henrik Bolt-Jørgensen (ansv.) Ivar Gjørup Susanne Høeg Finn Jorsal Knud Erik Staugaard Chr. Gorm Tortzen Udgivet af Klassikerforeningens
Læs mereFølgegruppen har på sit 6. møde primært drøftet følgende temaer med særlig vægt på det almene gymnasium:
Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser 8. juni 2007 Rapport nr. 4 til Undervisningsministeren fra Følgegruppen for Reformen af de Gymnasiale Uddannelser Følgegruppen har på sit 6. møde
Læs mereVelkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk
Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar
Læs mereKEMI 2000 GYMNASIE / HF. www.haase.dk
O2 H A A S E U N D E R V I S N I N G KEMI 2000 GYMNASIE / HF Med dette katalog præsenterer vi forlagets materialer til undervisningen i kemi på gymnasieniveau. Bag i kataloget findes en bestillingsseddel
Læs mereKøbenhavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q
Københavns åbne Gymnasium Elevudsagn fra spørgeskemaundersøgelsen i 2q 1.7 Overraskelser ved gymnasiet eller hf! Er der noget ved gymnasiet eller hf som undrer dig eller har undret dig? 20 Det har overrasket
Læs merePrøver evaluering undervisning
Prøver evaluering undervisning Fysik/kemi Maj juni 2011 Ved fagkonsulent Anette Gjervig Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Ministeriet for Børn og Undervisning 1 Indhold Indledning... 3 De formelle krav til
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereAlmendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium
94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj
Læs mereTysk fortsættersprog A stx, juni 2010
Tysk fortsættersprog A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget
Læs mereElevhæfte. Tårnby Gymnasium & HF. Skoleåret 2013-14
Elevhæfte Tårnby Gymnasium & HF 1g Skoleåret 2013-14 Redaktionen afsluttet juni/2013 1 Elevhæfte for årgang 2013-2016 Dette hæfte er en oversigt over særlige forløb og opgaver i løbet af de tre år, du
Læs mereAalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse
Aalborg Katedralskole Masterplan for grundforløb i almen sprogforståelse Overordnede faglige mål med AP-forløbet Det primære formål med AP er at give eleverne en nødvendig basisforståelse for morfologi,
Læs mereMusik B stx, juni 2010
Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.
Læs mereBadminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk
Badminton, basketball og karate på eliteniveau www.solgym.dk Studieretninger med tilpasset skema til træning af idræt på eliteplan I sommeren 2008 begyndte vores første klasse på en særlig eliteidræts-studieretning,
Læs mereDette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
SORØ PRIVATSKOLE Information om kommende skoleår 1 Kære elever og forældre, Dette brev er for at orientere jer om det kommende skoleår på Sorø Privatskole, og de ændringer, der vil blive i det nye skoleår.
Læs merePrøver Evaluering Undervisning. Fysik/kemi. Maj-juni 2008
Prøver Evaluering Undervisning Fysik/kemi Maj-juni 2008 Ved fagkonsulent Anette Gjervig 1 Indledning Denne evaluering er udarbejdet på grundlag af censorberetninger fra syv censorer, der har medvirket
Læs mereUdbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14
Udbud af studieretninger ved Århus Statsgymnasium I skoleåret 13/14 2. fremmedsprog og kunstneriske fag har betydning for dine muligheder for valg af studieretninger. I skemaet nedenfor kan du ved at vælge
Læs mereBIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B
BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi
Læs mereAlmen sprogforståelse
Almen sprogforståelse Dansk Minimalgrammatik - med øvelser 1. udgave, 2008 ISBN 13 9788761622303 Forfatter(e) Birgit Lohse, Zsuzsanna Bjørn Andersen Kort og præcis oversigt over de væsentligste grammatiske
Læs mereGymnasiet. Vesthimmerlands Gymnasium & HF. ... mange års erfaring gør en forskel!
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Vesthimmerlands Gymnasium & HF... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereThomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard
Indhold i reformen Thomas Binderup, Jette Vestergaard Jul og Bo Meldgaard Folkeskolereformen som afsæt for fokus på læreprocesser I skoleåret 2014-2015 påbegyndtes arbejdet med at implementere den folkeskolereform,
Læs mereAARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 Det Humanistiske Fakultet
AARHUS UNIVERSITET 21. november 2002 - Notat - Reformen af humanioras uddannelsesstruktur set i lyset af Tid for forandring for Danmarks universiteter - uddybende pjece til politisk aftale om ny universitetslov
Læs mereTÅRNBY GYMNASIUM & HF STX
2019 STX 13 VELKOMMEN TIL TG TG er et dejligt sted at være. Det er noget, jeg ofte hører fra skolens elever og ansatte, og man mærker det selv, når man færdes på skolen. Selvom vi er en stor skole med
Læs mereSTUDIE- RETNINGER 1 STØVRING GYMNASIUM MATEMATIK A FYSIK B KEMI B MATEMATIK A BIOLOGI B KEMI B ENGELSK A SAMFUNDSFAG B MATEMATIK B
STUDIE- RETNINGER 1 MATEMATIK A FYSIK B KEMI B 2 MATEMATIK A BIOLOGI B KEMI B 3 ENGELSK A SAMFUNDSFAG B BIOLOGI B 4 ENGELSK A SAMFUNDSFAG B MATEMATIK B 5 ENGELSK A TYSK A SAMFUNDSFAG B 6 ABROAD ENGELSK
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereSamfundsfag C Samfundsfag C Oldtidskundskab Religion. Naturvidenskabeligt grf
Sproglige studieretninger Studieretning 1a Engelsk A, Fransk A/Spansk A og Tysk fortsætter B Bio/Fys/NatGeo B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Tysk (fort) B Valg B (mindst)(c B) Studieretning 1b Engelsk A,
Læs mereHåndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast på vejledningsområdet.
Undervisningsministeriet uvavej@uvm.dk cc. lone.basse@uvm.dk 17. juni 2014 Høringssvar bekendtgørelser på vejledningsområdet Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på de 5 bekendtgørelsesudkast
Læs mereTil kommende elever 2013
Til kommende elever 2013 Velkommen til Roskilde Gymnasium Faglighed Forskellighed Fællesskab STX Gymnasiet er en 3-årig gymnasial uddannelse, der er studieforberedende og giver adgang til alle videregående
Læs mereBilag til AT-håndbog 2010/2011
Bilag 1 - Uddybning af indholdet i AT-synopsen: a. Emne, fagkombination og niveau for de fag, der indgår i AT-synopsen b. Problemformulering En problemformulering skal være kort og præcis og fokusere på
Læs mereEksamensbestemmelser
2015-2016 Eksamensbestemmelser Indholdsfortegnelse Afsætning A, skriftlig... 3 Afsætning A, mundtlig... 3 Afsætning B, mundtlig... 3 Dansk A, skriftlig... 4 Dansk A, mundtlig... 4 Engelsk A, skriftlig...
Læs mereKemi C - hf-enkeltfag, april 2011
Kemi C - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kemi handler om stoffers egenskaber og betingelserne for, at de reagerer. Alt levende og vores materielle verden er baseret på, at
Læs mereStudieretninger 2015-2016
Studieretninger 2015-2016 Orienteringsaften for kommende elever og deres forældre onsdag den 14. januar 2015 kl. 19.00 Studieretninger Uanset hvilken studieretning og hvilke valgfag, du vælger, så skal
Læs mereBekendtgørelse af lov om uddannelsen til studentereksamen (stx) (gymnasieloven)
LBK nr 766 af 09/06/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 4. januar 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., j.nr. 152.68M.541 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereGymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund
Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereHvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i. hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit i blodet!
Kære alle sammen. Kære lærere, kære forældre og kære studenter. Hvor er det dog en overvældende følelse, at stå her med eksamensbeviserne i hænderne, huerne på hovedet - og formentligt en gang god sprit
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereHurt igt overblik Introduktioner til elevøvelser 85 elevøvelser 11 videoklip 10 primærtekster 35 illustrationer ca. 200 sider
Teknologi Fag og læsning (htx) 1. udgave, 2014 ISBN 13 9788761668646 Forfatter(e), Signe Søndergaard Irminger, Thorleif Bundgaard, Erik Arendal, Ina Schmidt, Anna Holm Grønlund, Karin Kirkegaard Rasmussen,
Læs mere8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C
Studieretningsbeskrivelse for 8. Engelsk A, Samf B, Psykologi C I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereOm at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet
Om at løse problemer En opgave-workshop Beregnelighed og kompleksitet Hans Hüttel 27. oktober 2004 Mathematics, you see, is not a spectator sport. To understand mathematics means to be able to do mathematics.
Læs mereFolkeskolen.dk November 2014
Uddannelses- og Forskningsudvalget 2014-15 FIV Alm.del Bilag 44 Offentligt Folkeskolen.dk November 2014 on. 5. nov. 2014 kl. 16:07 Dansk Folkeparti vil have ministeren til at se på lærereksamen Censorrapporten
Læs mereAnvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse
Anvendelsesorientering opsamling på den tværgående analyse Lærke Bang Jacobsen Institut for Naturfagenes Didaktik De deltagende skoler/universiteter N. Zahles Gymnasieskole (runde 2) Johannesskolen (runde
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereUddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt
Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del Bilag 77 Offentligt Ministeren Forskningsudvalget Folketinget Christiansborg 1240 København K 20. januar 2016 Til udvalgets orientering fremsendes hermed mit talepapir
Læs mereRammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1
Rammer for fagligt samspil og vejen til SRP/SOP/SSO Side 1 Formål med workshop BEGREBSAFKLARING: At klargøre, hvad der ligger i begreberne fagligt samspil og flerfaglighed. FORMÅL: At repetere formålet
Læs mereStudieretningsprojektet. * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013
Studieretningsprojektet 3g * Rammer og procedurer * Lærernes hæfte * Skoleåret 2012-2013 For yderligere information kan du aktivere denne QR med din smartphone eller ipad.: 2 3 Administration og logistik
Læs mereI gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET
I gymnasiet går man allerede til eksamen i innovation. INNOVATION I GYMNASIET Maja Bødtcher-Hansen Københavns Universitet, Humaniora, TEACH BAGGRUNDEN EN REFORM AF GYMNASIET Reformen 2005 Undervisningsbeskrivelser
Læs mereElevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet
Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5
Læs mereSTUDIERETNINGER SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB. Faglighed, fornyelse og fællesskab.
STUDIERETNINGER 2017-2020 SPROG KUNST SAMFUNDSFAG NATURVIDENSKAB www.gladgym.dk Faglighed, fornyelse og fællesskab Valg af studieretning Kære 1g elev og dine forældre På Gladsaxe gymnasium tilbyder vi
Læs mereFremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel
Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /
Læs mereLedelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog
5. oktober 2010 Ledelse, undervisning og læring - Folkeskolens ledere og lærere i dialog Forord Tillid, dialog og ansvar er omdrejningspunkterne, når vi taler relationer mellem medarbejdere og ledere på
Læs mereTabelrapport. Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx
Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Bilag til fagevaluering af engelsk B på hf og htx Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSukkertoppen og Vibenhus
Sukkertoppen og Vibenhus 2014 Htx kort og kontant Htx er en af de tre muligheder, du har for at tage en studentereksamen. De to andre hedder hhx og stx. Htx giver adgang til alle videregående uddannelser
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mere1b. Mat A, Kemi A, Fys B
Studieretningsbeskrivelse for 1b. Mat A, Kemi A, Fys B I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere fag om et
Læs mereSRO på MG, åpril-måj 2014
SRO på MG, åpril-måj 2014 Kære 2.g er Du skal i maj 2014 påbegynde arbejdet med din studieretnings-opgave, den såkaldte SRO. Her kommer lidt information om opgaven og opgaveperioden. Dine studieforberedende
Læs mereSpansk A hhx, juni 2013
Bilag 25 Spansk A hhx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereKursistmanual til Større skriftlig opgave. 2 Hf, 2015-2016
Kursistmanual til Større skriftlig opgave 2 Hf, 2015-2016 Indholdsfortegnelse: I. Generelt om opgaven og forløbet s. 3 II. Hf-bekendtgørelsens bilag 4 - Større skriftlig opgave, juni 2010 s. 7 III. Generelt
Læs mereVelkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium & HF
Velkommen til nye elever og forældre på Svendborg Gymnasium & HF Skolestart 2015/16 15 nye klasser : 13 gymnasieklasser 2 hf-klasser 435 nye elever/29 i gennemsnit pt Ca 1200 elever Ungdomsuddannelse =
Læs mereFolkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune. Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg. Konsulent Inge Dalum Falkesgaard 23467600 idf@km.
Folkekirkens skoletjeneste i Aalborg kommune Folkekirkens Hus Gammeltorv 4 9000 Aalborg Fra skoleåret 2015/2016 har kulturfagene samfundsfag, historie og kristendomskundskab fået ny prøveform med selvvalgt
Læs mereHerlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010
Herlev Gymnasium og HF søger ny rektor med tiltrædelse 1. marts 2010 Stillingsbeskrivelse Denne stillingsbeskrivelse er udarbejdet af ekstern ledelsesrådgiver Sverri Hammer på baggrund af interview med
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereAT-eksamen 2016. Information til alle 3g-elever
AT-eksamen 2016 Information til alle 3g-elever 1 I folderen findes Generel information om AT De overordnede rammer Opgaven sag, fag og fagkombination Vejledning shopping, respons og vejledning AT og innovation
Læs mereSF Ungdom GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG
GUIDE TIL DET GODE SKOLEBESØG INDEN I TAGER AF STED, SÅ HUSK: Undersøg, hvornår der er pause op uddannelsesstedet, og hvornår I kan regne med, at der er mange mennesker at tale med. Ring evt. til skolen
Læs mere2016-2017. Handelsgymnasiet
2016-2017 Handelsgymnasiet Handelsgymnasiet - hhx? Studentereksamen Giver adgang til de videregående uddannelser Kontakt til erhvervslivet Fokus på samfund, sprog, økonomi, marketing Kikki Student (Marketing)
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereKompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin
Kompetencemål i undervisningsfaget Matematik yngste klassetrin Kort bestemmelse af faget Faget matematik er i læreruddannelsen karakteriseret ved et samspil mellem matematiske emner, matematiske arbejds-
Læs mereGode lønforhandlinger
LEDERENS GUIDE TIL Gode lønforhandlinger Sådan forbereder og afholder du konstruktive lønforhandlinger Sæt løn på din dagsorden Du er uden sammenligning medarbejdernes vigtigste kilde til viden om, hvordan
Læs mereUS AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Jura. Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia. Land: United Kingdom
US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Jura Navn på universitet i udlandet: University of East Anglia Land: United Kingdom Periode: Fra: 1. sept. 2011 Til: 31 dec. 2011 Udvekslingsprogram:
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs mereSamarbejdsbaseret Problemløsning en metode til inklusion af udfordrede børn i skolen
Inge Brink Nielsen, konsulent og underviser i kommunikation og konfliktløsning, advanced trainee i Problemløsning, certificeret træner i Ikke voldelig Kommunikation, gymnasielærer på deltid, herunder mentor
Læs mereChristianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING
Christianshavns Gymnasium Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) januar- marts 2014 VEJLEDNING Studieretningsopgaven i 2.g (SRO) er andet trin i rækken af større, flerfaglige opgaver i gymnasiet. Den bygger
Læs mere