SORANER-BLADET. BLAD: FOR M E D L E M S NATIONALMUSEET OG SORØ. 23. AARGANG Nr. 7 Juli 1938

Transkript

1 SORANER-BLADET. M E D L E M S SO R A N SK. BLAD: FOR S A M F U N D 23. AARGANG Nr. 7 Juli 1938 NATIONALMUSEET OG SORØ E fter In d stillin g af U ndervisningsm in isteriet er ved kgl. Resolution af 27. Juni 1938 D ire k tø r fo r N atio n alm u seet, D r. p h il. Carl Mouritz Clod Mackeprang afskediget efter Ansøgning paa Grund af A lder i Naade og med P ension fra 30. Juni 1938 at regne og M u seumsinspektør af 1. Grad ved N atio nalmuseet, D r. p hil. Poul Nørlund udnævnt til D ire k tø r fo r Nationalm useet fra 1. Juli 1938 at regne. et er lidt af en M æ rkedag inden fo r de gam le Soraneres S am fu n d i videste F o rstan d, n a a r den ene af Skolens S ønner afløser den anden som ø v erste Chef fo r vort N ationalm useum. D et er n a tu rlig vis p aa sin Vis en T ilfæ ldighed d er sta a r intet Sted skrevet som en B etingelse fo r at blive an sa t i dette E m bede, at M anden er S o ran er m en det er et factum, m an ikke k an kom m e udenom, at baade den afgaaede og den tiltræ dende M useum sdirektør er det, og vi ved alle godt, at der en d d a v ar en tredie S o ran er at ty til, hvis den nye M and a f en eller anden G rund vilde have refuseret at m odtage K aldet, h vad h a n begribeligvis ik k e gjorde! Om m ange S oranere hedder det m ed en dygtig slidt Cliché, a t»de In d try k, de i deres B arn d o m m odtog af Sorøs rige H istorie, præ gede dem fo r Livstid«o. s. v.; om de Soranere, d er h e r er Tale, tør m an dog vist m ed S ikkerhed sige, a t h v ad de i deres Skoletid o p fattede af det gam le K ultursteds A and og M inder, i nogen G rad m aa have h a ft Indflydelse paa deres senere U dvikling, Valg af Livsstilling og V irke i dens Tjeneste. Det er overflødigt a t gaa n æ rm ere in d herpaa; slaar m an op p aa deres Folio i de dertil in d re t tede H aandbøger, k an m an ikke u n d g aa at støde paa Sorø-N avnet og et eller flere A rbejder k n y ttet hertil. De h a r hver fo r sig ved given L ejlighed lagt deres Soran ersin d fo r Dagen, og antagelig vil de ogsaa tage im od den so ranske H ilsen og L ykønskning, der b rin ges dem den ene til A fsked m ed vel u d fø rt G erning gennem en lang A arræ kke, den anden til fo rtsa t og potenseret V irksom hed p a a sit gam le F elt, m en m ed et Indslag a f n y e K rav om In itiativ og A nsvar til dem begge m ed deres Skolefæ llers T a k fo r m e get godt og et hertil k n y ttet H aab om, a t hin i sit O tium, denne i sin nye Stilling frem deles m aa have L yst som E vne til, h v o r Lejlighed gives, a t gøre en Indsats paa de F elter, hvor S oranerne er v an t til at se deres egne gaa i Spidsen nem lig hvor der er Tale om at forske i Sorøs H istorie, bidrage til at bevare det gam le og væ rdifulde og drage nyt frem af Stedets næ sten uudtøm m elige historiske Rigdom m e. Vi gam le S oranere synes jo, at Sorø er noget af det vigtigste, og vi stiller ofte stren g e om end ik k e u r i m elige K rav til an d re om at respektere dette Synsp u n k t og til de sæ rligt kvalificered e om fo rtrin sv is Dr. Poul Nørlund at hellige sig de specielt soranske O pgaver. H a r vi paa denne M aade af og til træ ttet b aad e den æ ldre og den yngre af de to, T alen h e r e r om, saa b eder vi dem venligst tilgive os! Og det k an jo heller ikke bestrides, at de i nogen G rad frivilligt er gaaet m ed dertil, ja m ere end det: a t de selv er gaaet i Spidsen og h a r vist os, h vad d er v a r a t se, og h v ad d er v ar a t gøre og derved stæ rk t æ gget an d re til i al S krøbelighed at følge deres E ksem pel. U den deres M edvirken v a r det f. E ks. jo ikke blevet til noget m ed Sorø-V æ rket b estandig en af de bedste F ru g ter, S oranervæ senet h a r sat, men ikke m in d re inciterende er a n d re A rbejder udgaaet fra N ationalm useet og m ed an d re Æ m n er end netop de, som h a r m ed Sorø a t gøre. To R æ kker a f disse gode G erninger skal næ vnes h er ikke helt uden U ndseelse over, at det ikke er sket før, m en altsaa: b edre sent end aldrig! Dr. C. M. C. Mackeprang D en ene er det statelige A arsk rift: Fra N ationalm u seets A rbejdsm ark a f den afgaaede M useum sdirek

2 54 SORANER.BLADET 23. AARQANG NR. 7 tø r oftere betegnet m ed 'K æ lenavnet»p løjem arken«- der begyndte at u dkom m e (paa G yldendals F o r lag) i 1928 i nogen G rad vist som en F ortsæ ttelse og videre U dførelse a f L ejlig h ed ssk riftet: N ationalmuseets Bog om sjældne Fund fra de seneste Aar, d er i 1905 blev udgivet til F ordel for N ationalm useum s fonden, og hvori S oranerne og D oktorerne Poul Nørlund og Johannes Brøndsted h av d e skrevet de tre af Bogens seks A fhandlinger. T il de forskellige A argange af»f ra N ationalm useets A rbejdsm ark«h a r foruden de to nysnæ vnte Skolefæ ller Dr. Mackeprang selv og A rkitekt Carl M artinsm idt leveret m ange B id rag e n kelte af disse h a r væ ret o m talt h e r i B ladet og i H eftet fo r 1938, det 11. i R æ kken, skriver af de 13 B idrag de fire sig fra»soranske Penne«, nem lig D r. M ackeprangs A fhandling om N ationalm useets B ygningshistorie, P erioden (en Fortsæ ttelse vil sikkert følge!), Dr. N ørlunds om T relleborg efter fire A ars U d gravninger og D r. B røndsteds to A rtikler, den ene om to nylig fu n d n e G uldhalsringe fra F o lk e van d rin g stid en, den anden om B ronzealderens Soldyrkelse. T il en n æ rm ere O m tale af disse A rtikler og deres In d h o ld er der desvæ rre næ ppe P lads i S o raner-b ladets sm alle Spalter, og om nogen K ritik k an d er a f visse A arsager ikke blive T ale; skal noget fre m hæ ves, som sæ rligt fæ ngslende fo r d ette Blads L æ sere, m aa det vist blive D r. N ørlunds T relleborg-a r tikel. T hi b a ad e er den i sif» selv overordentlig in te r essant ved sit Æ m n e og tillige sm u k t skrevet m ed en V arm e bag O rdene, som m an m eget vel fo rsta a r hos den, d er h a r h a ft H eld til a t gøre dette enestaaende F u n d og L y k k e til at følge det op gennem flere Aars fo rtsatte U ndersøgelser; den d ansk e T relleborg ligger os derhos ikke læ ngere væk, end at en og anden dog m aaske tø r liste sig til at b efare A astedet en skønne D ag (det skal stra k s tilføjes, a t det fra rette V edkom m endes Side vist næ ppe ses m ed Velvillie p aa et al fo r stæ rk t R end af selv nok saa sym patetisk in d stillede L æ gm æ nd, i h v ert F ald ikke u n d e r Tingenes n u væ rende T ilstand). Vi Sønner af et y n g re Jom sborg h a r m aask e visse F o ru d sæ tn in g er fo r at leve os ind i T ankern e om det V ikingesam fund, d er fo r en tu sin d A ar siden h a r boet paa dette Sted. Stedskæ rligheden giver sig n u engang sære, naive og elskelige U dtryk, og det er os altsaa kæ rt, at denne arkæ ologiske Bed rift i det kæ re V estsjæ lland er u d fø rt af en Slagelscdreng og gam m el Soraner. N aar ad A are T relleborg - U dgravningerne bliver tilgængelige, v ar det ikke ilde, om S oransk S am funds B estyrelse k u n d e arran g ere en T u r derned fo r sine M edlem m er m ed sagkyndig F o r k larin g p a a Stedet af selve dets O pdager og U dgraver d er er fo rresten ogsaa andet at se i N æ rheden, som k u n d e have so ransk Interesse. Nationalmuseets Arbejdsm ark vil ganske utvivlsom t vedblive at blive d y rk et den er vid og sto r og o m fa tte r m ere end Rigets E n em æ rk er, m en h v ad der graves op af vor egen Jo rd er og bliver dog det, som m o rer os m est. Den. d er læ ser dette og fa a r L yst til, hvis h a n ikke før h a r h a ft det, a t gøre B ekendtskab m ed vort berøm te M u seum s A arsskrift, vil ikke fo rtry d e det. Men vil h an sam le sig hele Serien, skal h a n skynde sig; enkelte A argange er allerede udsolgt fra F orlaget, og m ed T iden bliver det en ogsaa pengelig set væ rdifuld S am ling. F o r de næ ste A arganges V aleur vil den nye Museum esdirektør sik k ert indestaa, som h an s F orgæ nger h a r gjort det. D et vil nok ogsaa ske m ed det andet V ærk, som fo r T iden udgives af N ationalm useet det digre V æ rk o m Danmarks Kirker, der udsendes am tsvis, og h v o raf P ræ stø A m ts K irker forlæ ngst foreligger; nu er m an m idt i Sorø Amt, hvor K øbstad k irk ern e sam t R ingsted, Alsted og Slagelse H erreders K irker alt er behandlede; tilbage sta a r B eskrivelsen af de fleste af Vester- og alle Ø ster-f lak k eb jerg s L an d sb y k irk er. V æ rket u d arb ejd es af D r. P oul N ørlund og M agister V. H erm an sen ; Sorø A m ts K irker vil antagelig fo religge i 6 S torhefter, h v ert p a a c. 160 Sider og til den m eget lave P ris, ta k k e t væ re forskellige T ilskud, af 3 Kr. pr. H efte. Sorø A m ts K irk er er som V æ r ket om P ræ stø A m ts K irk er indledet m ed en R e degørelse fo r K irk eb esk riv elsern es System og en a l m indelig F rem stilling a f K irkebygningstekniken, b aade M ur- og T ø m m erk o n stru k tio n er, saa at selv en p aa dette F elt u k y n d ig L æ gm and k an følge m ed i de specielle B eskrivelsers L ab y rin t af F agudtry k. N æst efter h v e r K irkes B yggehistorie følger en o m stæ ndelige R edegørelse fo r alle dens E nkelth ed er: K a lk m a lerier, In v entar, G ravm inder og In d sk rifter, og ikke b lo t fo r de til idag bevarede, m en ogsaa fo r de fo r svundne, hvorom m a n ved Besked ad forskellige Veje. D et vil forstaas, at h er er T ale om et u h y re Stof, og a t det ik k e h a r væ ret let a t give al denne V iden en let tilgæ ngelig Form. N aar det alligevel er lykkedes saa godt som her, tjen er det baade M useet og de a f dets T jenestem æ nd o. A., hvem A rbejdet h a r væ ret o v erdraget, til m egen Æ re. E n og an d en S oraner, der læ ser om dette K æ m pevæ rk, vil m aask e m ene, a t om f. E ks. Sorø K irke b e h ø v er h a n i h v e rt F ald ikke at læse m ere h ero m h a r selve Sorø-V æ rket jo b ragt m an g e og lange Sider. Men dertil er a t sige, dels at dette V ærks 1. B inds 1. H alvdel m ed A fsnittet om Sorø K irke saa Lyset i 1923, og der er b aad e gjort nye Iagttagelser og u d fø rt h ø jst in teressan te R estau rerin g sarb ejd er i K irken siden da (jfr. Soraner-B ladet fo r M arts 1935, XIX Aarg. No. 3), dels a t B illedstoffet i K irke-v æ rket er et delvis andet og vistnok større. M en m ens vi taler om Billeder, m aa vi m ed Sorg fæ stne til P ap iret den triste K endsgerning, at F ad er H olberg, der fø r 1754 satirisered e over, a t m a n skrev franco p a a et Brev fra R ingsted til Slagelse, for saa vidt h a r virket forgæves, som N ationalm useet h a a rd n a k k e t fæ ster et»fig.«til hvert B illed-n um m er i sit sm u k k e Værk. D ette»fig.«er noget, der m aask e en d n u er nødvendigt i geom e trisk e o. lign. Læ rebøger, m en som skæ m m er en sm uk Bog om D an m ark s K irker. Det synes a ltsa a i m ere end een F o rstand ønskeligt a t faa aabnet fo r H olbergs Kiste! Vi begyndte denne A rtikel m ed en O m tale af nogle af N ationalm useets P erso n er og er endt m ed et P a r af dets gode G erninger. P aa disse er det jo, a t en M and (og vel ogsaa et M useum ) skal kendes, og h er er da virkelig en sm uk H arm o n i til Stede. Gid de m aa fortsæ ttes ogsaa saaledes at den T raad, derfo rb in d er Sorø m ed N ationalm useet og dets M ænd, m aa bevares og styrkes til gensidig Gavn og Glæde, b aade fo r det gam le Sorø m ed dets unge S ønner og fo r det netop n u saa sm u k t foryngede M useum m ed de gam le, berøm m elige T rad itio n er. H. G. Olrik.

3 23. AARGANG NR. 7 SORANER.BLADET 55 STUDENTER-JUBILARER PAA SORØTUR Fra venstre i forreste Række: Redaktør Stig Jensen, Skattekontrollør Vilh. Boserup, Sekretær, cand. jur. Agnes Vibeke van Oesten Hackhe, Repræsentant Knud Munch Larsen og Tandlæge O. B. Sørensen. 1 anden Række: Læge K. E. Iversen, Læge Ellen Jensen, Forsøgsassistent B. Dahl, Politimester Axel Bjerre, Prokurist Ove Kindt, Fuldmægtig, cand. jur. O. Mackeprang og Amtsfuldmægtig Grant Schaeffer. I bageste Række: Læge Franz Gulmann, Læge Svend Kragelund og Kunstmaler V. Haagen-Miiller. t Jubilæ um sholds Sorøtur kan ikke beskrives, den maa opleves. De efterfølgende L in ie r skal d erfo r kun ganske ko rt re ferere den Sorøtur, som 15 M edlem m er af Studenterholdet af 1913 foretog den 18. og 19. Juni. Studenterholdet v a r i M edlem m er stærkt. A f disse er 2 døde i A rgentina, 1 i Chile og 1 i Canada, 2 opholder sig paa Fæ røerne, 1 i London og 1 i A rgentina; af de resterende, som boer h er i Landet, drog altsaa 15 til Sorø. De ses paa ovenstaaende Billede. Man samledes i Sorø Lørdag den 18. og startede fra Fratergaarden til Parnas, hvor Jubilæumsmiddagen in d toges. Den v a r vellykket; d er var jo nok for faa Asparges, men til Gengæld mange morsomme og seriøse T aler. Om Søndagen var man af R ektor indbudt til Skolens M iddag og den paafølgende D im ission af Studenterne og Realisterne, ved h vilk en Lejlighed R ektor holdt en smuk Tale til Jubilarerne, d er vist alle følte en lille Klum p i Halsen ved hele Stem ningen og de mange M ind er, som vældede in d over dem. Om Efterm iddagen havde de fleste af Jubilarerne m odtaget Læge K. E. Iversens Indbydelse til et Besøg i hans smukke Sommerhus paa Refsnæs, h vo r man tilbragte et P ar hyggelige T im e r hos Lægen og hans elskværdige Frue. Og saa begav man sig paa H jem vejen, enige om et: vi h ar haft det dejligt, vi v il ses igen. SORØ-TUREN D. 4. SEPTBR. CD oran sk Sam funds Sorø-T ur er plan lag t til at finde Sted Søndag d. 4. September. T u ren fo reg aar i de store E d elsk o v -T u ristb iler og vil som Følge af Sorøs 300 Aars Ju b ilæ u m i F o ra a re t form e sig lidt ud over det alm indelige. P ro g ram em t k o m m er i Soraner-Bladets A ugust- N um m er. A llerede n u k an dog siges, at P risen bliver henholdsvis 12 K ro n er for Seniores og 6 K roner for de 8 yngste A argange. Det b em æ rk es, at d er a f H ensyn til M iddagen paa A kadem iet k u n e r P lads til et begræ nset A ntal D eltagere i T u ren. H usk at reserv ere D agen. Bestyrelsen. KÆRE CASPARUS n takker hjæ rteligst fo r Deres venlige O rd om m ine Sorø A a r i Soraner-Bladet. Selvfølgelig sm erter det mig, at jeg øjensynlig h ar saaret Deres Følelser ved m in Omtale af Botanikken. Jeg vil dog strax pointere, at det selvfølgelig kun er om Botanik som U ndervisningsfag paa Akadem iet i 1880 erne, at jeg h ar udtalt mig, og jeg v il bestemt forsvare m ig mod, at denne Omtale, dette ominøse A d jektiv tages som U d try k fo r, at jeg skulde mangle Sans fo r N aturen og dens Skønhed med Sø og Skov og bølgende fro d ig t Land som et af de mest betydningsfulde maaske det vigtigste og m inderigeste Elem ent i alle Sorø H erlighederne; jeg h a r i 20 A a r som Fredningsdom m er af bedste Evne og med Lovens ofte svage og ufuldkom ne Støtte søgt at værge vort Lands N atu r mod m angfoldige Angreb, og endnu den Dag i

4 56 SORANER.BLADET 23. AARGANQ NR. 7 Dag arbejder jeg som»emeritus«i Danm arks N a tu rfred nings Hovedbestyrelse og i flere ind en fo r denne nedsatte, meget energiske Udvalg næsten daglig med N a tu r fredningssagen. At Planterigets Opretholdelse, dets Røgt og Pleje udgør en meget væsentlig Del af M aalet for vort Arbejde, siger sig selv, jeg glæ der m ig over Blom sternes Pragt og Farve og kender til Husbehov deres Navne, men Læ ren om deres Afstam ning og om deres Støvdragere og Støvveje h a r ald rig interesseret m ig, ligesom det er m ig um uligt at glæde mig over et H erb a riu m. B otanikundervisningen som vor hæ dervæ rdige L æ rer Peder Lorenzen drev den med Terpen af Linné s System m. v. fandt jeg»taabelig«, og Zoffmanns m ere beaandede Læ rervirksom hed nød jeg godt af i fo r ko rt T id, til at den kunde kvæle den dégout fo r Faget Botanik, som»pedens«læ rdom havde fyld t m ig m ed. Lad os i Forening kæ re m ig ubekendte Casparus glæde os over Sorø Egnens vid underlige Skønhed og alle vore herlige Sorø M ind er, naar vi forhaabentlig mødes dernede i September, men forlang ikke af m ig, at jeg skal prise»pedens«b otanikundervisning. V enlig Hilsen. John Knox. KONFERENSRAAD PHILIP SCHOUS 100 AARSDAG ren 10. Juli, to Dage fø r Industrifo ren ingen i Kjøbenhavn fejrede sit 100 Aars Jubilæ um, var det 100 Aar siden, at en af denne Forenings mest kendte Form æ nd, Soraneren, Konferensraad Philip Schou fødtes i Slagelse. Da Philip Julius Schou den 10. Juli 1918 fyldte 80 Aar, bragte Soraner-Bladet (3. Aargang N r. 4) en A rtik el om ham, og da han var død den 19. Septem ber 1922, skrev Kontorchef H. G. Olrik i 7. Aargang N r. 11 hans Nekrolog. Philip Schou, som var Sorøstudent fra 1857, havde Sæde i Soransk Samfunds Bestyrelse og va r Form and i Aarene Sammen med Højesteretsadvokat Fr. Meyer, der va r Form and i de Aar, Schou var Bestyrelsesmedlem, skabte han Understøttelsesfonden. I Anledning af 100 Aarsdagen blev der Søndag den 10. Juli om Form iddagen holdt en M ind eh ø jtidelig h ed ved Philip Schous Grav paa F rederiksberg K irkegaard. D er blev nedlagt Kranse af Industrifo ren ingen, Den kgl. Porcelainsfabrik og Soransk Samfund, som var repræsenteret af Form anden, Dom m er Knox, D ire k tø r A. Ch. Louw og D ire k tø r A. V. Rasmusen. Knox talte om Schou som den gode Soraner, der bevarede Kæ rligheden til sin Skole og benyttede sin In d fly delse til Støte fo r Soranere ved at skabe Soransk Samfunds Understøttelsesfond. I hans Form andstid m ere end fordobledes M edlem santallet, og det skyldtes Schous utræ ttelige E n erg i og den enestaaende Anseelse og Bespekt, han nød, at vi den 13. Juli 1898 kunde afsløre Ludvig Holbergs M indesm æ rke i Sorø Akadem is Have. F o r længst havde Sagen væ ret frem m e, og der havde fra mange S ider væ ret arbejdet med den, men uden Resultat, den v a r lagt ad acta som uigennem førlig, men saa tog Schou fat paa Gennemførelsen af Otto Borchsenius s Idé, og naar Philip Schou fo r A lvo r vilde en T in g, saa veg alle H in d rin g er, og saa stor va r hans Energi og A n seelse og saa frem ragende hans Indflydelse, at han fik Bevillingsm yndighederne ved Soraneren, P o litikeren Christoffer Krabbes Hjæ lp til at gaa med til at hele Summen, som det drejede sig om, blev bevilget af Sorø Akademis M idler, Holberg M onum entet har ikk e.ko stet Soransk Samfund en rød Øre. D e v il forstaa, at vi Sorø Drenge føler dyb Taknem m elighed mod vor gamle Kam m erat, vo r trofaste F orm and. D enne Taknem lighed h ar vi gerne i al Beskedenhed v ille t give et synligt U d try k paa denne Philip Schous M indedag, og jeg tilla d e r mig at bede Dem alle med m ig udtale et Æ re være P h ilip Schous M inde! Q SORØ AKADEMIS SKOLE C v tudenterne og Realisterne dim itteredes Søndag den 19. Juni, og de øvrige Klasser fik Som m erferie ved Translokationen Torsdag den 23. Ju n i. D er dim itteredes 10 Studenter a f den klassiske A fdeling, 16 af den nysproglige og 17 af den m atem atiske samt 18 Realister. R ektor holdt som sædvanlig en sm uk og varm følt Tale til D im itten d ern e og m eddelte, at Poul Heide Jensen havde faaet Mæslinger, da han skulde op til Studentereksamen, h vo rfo r han maatte vente med at faa sin Eksamen ved Sygeeksamen, i Septem ber, men paa forventet E fterb evillin g vilde han ogsaa d im ittere ham. E n d videre takkede R ektor de 15 S tu denterjubilarer fra 1913, d er var t il Stede, fo r deres Tro fasth ed. F ra Soransk Samfund overrakte R ekto r»sorø-bogen«til Frede Andersen og overrakte Jørg. Pedersen et Eksem plar af»sorø-bogen«, som var skænket af en Dame, der var rejst fra Sorø, samt gav ham tillig e fra B ritis h Council en Bog, der var bestemt til den, der havde faaet den bedste Eksamen i Engelsk. Optagelsesprøverne afholdtes den 24. og 25. Juni. A f de 74, der havde in d stille t sig til 1. Mellem, optoges 48, i 2. M. 2, i 3. M. 2 og i 4. M. 2, h v ilk e t for disses Klassers Vedkom m ende var de E lever, der havde in d stille t sig. I 1. Gymnasium optoges 15 af de indstillede. Af dem, der optoges i 1. M ellem, v a r d er 9 fra Sorø Borgerskole. Det nye Skoleaar begynder M andag den 15. August Kl. 8. De nye Alum ner skal møde i Løbet af E fterm iddagen den 14. August. AARSSKRIFT FOR SORØ AKADEMIS SKOLE FO R SK O L E A A R E T < Rlarsskriftet er i disse Dage sendt ud til Soransk Samfunds M edlem m er og de grønne, gule og røde Smaahefter h ar i mangfoldige H jem væ ret Dagens Sensation; i den halve Tim e, det tager at læse det igennem, h ar adskillige gamle Drenge væ ret døve fo r alle Livets og deres daglige Omgivelsers Stem m er og kun hensunkne i dette ene: at snuse til sig den h en rivende hjem lige D u ft, um æ rkelig fo r de uindviede, som stiger op fra disse Sider, der traditionstro (en snart 80-aarig T ra d itio n!) næ vner paa Bad Snydere, E lever, de læste Pensa og»forskelligt«. Herregud, hvor u fo ran d ret i det store og hele! kun de meget gamle Drenge savner Resultaterne fra R iffelskyd ningen, men der skydes ikke m ere i Sorø; den sidste Rest af de rid derlig e Id ræ tte r er forlængst udryddet af de renlivede radikal-social-dem okratiske Kulturbæ rere, der hader selve Synet af et Gevær. T il Gengæld er der stadig lid t nyt om Skolens B ib lio teke r. Det er sandelig smaa T al, der her opereres m ed; det største, Akadem ibiblioteket, er paa et A ar vokset m ed 350 Bind og h a r kun haft 178 Laanere, deraf 105 E lever, som ialt h ar laant

5 23. AARGANG NR. 7 SORANER.BLADET B ind; E levbiblioteket h ar faaet 18 nye Bind, men kun haft 40 Laanere af 1879 B in d; til Gengæld h ar et n yt Bibliotek m ed det lille nemme N avn: Naturhistorisk Samlings U dlaansb og samling for Mellemskolen haft mere Succes med 1920 U dlaan. Modsat de K iplingske Kostskoledrenge h ar Væggelusjægerne aabenbart gode K aar i det kære Sorø; til Gengæld har adskillige af dem skænket Bøger til den ny Sam ling, der snart maa være righoldig. Selve den gamle naturhistoriske Samling svulm er stadigt ved mange m ild e Gaver: den obligate Uglegylp, Gemsehornet og Kaskelottanden fra Fæ røerne m angler heller ikke iaar, m en nu begynder ogsaa D H e rre r Lærere at insinuere sig, og med fine T in g : B u rer paa Blaam usling, Skovflaat (det staar d er virk elig, men hvad e r det for en Delikatesse? Resterne af Forstkandidat?) og en Æ gklum p af Trom petsnegl (m en h vo rfra ved nu den glade G iver, at der kom m er Trom petsnegle ud af Æggene? har han selv neglet dem d irekte fra Rugekassen?) er lagt paa Visdom sgudindens A lter af ingen rin gere end L ekto r H jo rt C. Hjort, ikke at forveksle med L ekto r Peder Hjort, der selv var en m æ rkelig T ro m p etsnegl men forlæ ngst er vandret til alle brave soranske Lektorers Paradis.»Skolens Dagbog«, et relativt nyt Led i Aarsskriftets Perlekrans, røber uanede Perspektiver af, hvad vore E f terfølgere n yder fo r Glæder ved Siden af de mange daglige U n d ervisnin gstim er å 40 M inutter. Fredag den 3. December var I I I G saaledes i København, h vo r den hjemsøgte Kunst- og Nationalm useet samt»politiken«s Hus, for om A ftenen at gaa i det kgl. T heater til»erasmus Montanus«og 3. A kt af»napoli«. Men den øvrige Skole var skam ikke Stedbørn:»Dr. Helms læste Holberg fo r de hjem m evæ rende Alum ner«, oplyses det, og h a r de ingen Ballet faaet som Dessert, h ar de vel nok selv kunnet sørge for en Smule Ballade. Aarsskriftets sidste L in ie belyser bedre end noget andet Tidens m æ rkelige U d viklin g :»De nye A lu m n er bedes møde i Løbet af E fterm id d a gen den 14. August«. E fter den venlige O pfo rd rin g kan de unge Mennesker da umuligt nænne at blive borte! Senex. SORØ AAR v. A f Dommer J. KNOX a vi rykked e op i 4. Klasse, skete d er Rektorskifte. Tregder blev afskediget paa graat P ap ir, og erstattet med Peter Knudsen Blicher fra Roskilde. Tregder var en fremragende Videnskabsm and, men en svag noget indolent Mand, og han havde væ ret ram t af et apoplektisk Anfald. Det som efter m in M ening fældede Tregder var Corfixens (K n o rte n ) højst uheldige Tendenser, som burde være opdagede længe fø r det skete, h vorefter han selvfølgelig omgaaende blev fjernet, men bortset h erfra var Tregder en u alm indelig elskvæ rdig, retsindig og k u ltiveret M and, elsket af Drengene, og jeg kan ikke se rettere end at L ekto r Matthiessen (den prægtige»m øk«) er meget u retfæ rd ig i sin Omtale af Tregder i Sorø Bogen,»Møk«h ar aabenbart faaet Tregder paa H jernen. Blicher var en hel anden Støbning, princip fast, dygtig absolut ikke Videnskabsm and og af N aturen velvillig og godlidende, men han hagede Sig fast i sine P rin cip p er, forstod ikke at stikke Fin g ren i Jorden og lugte, at der er Forskel paa en alm in delig Skole som Roskilde og saa Opdragelsesanstalt med mægtige T ra d itio n e r og en rig H istorie som Sorø Akadem i, mente at han va r sat til at rydde op og muge ud, hvad der slet ikke var Brug fo r i synderligt Omfang, og tørnede d erfo r Gang paa Gang im od hellig Skik og Brug, gik i Vandet og lavede D um heder og skabte sig selv og Drengene navnlig sig selv et P a r vanskelige og ubehagelige Aar, inden han lærte»mores«. Som L æ re r v a r Blicher fornøjelig, vittig og u d m æ rket funderet, man læ rte udm æ rket hos ham, om end T erp eriet, Ram seriet havde vel stærk O verhaand. P rim us in te r paribus va r efter m in M ening ubetinget Hoff den senere R ektor han var en gudbenaadet L æ rer og Pædagog, som bibragte os vore Kundskaber fuldkom m ent men u tro lig let og sm ertefrit uden Ram ser eller anden fastbunden Vedtægt, han havde kun en F ejl, han va r noget lunefuld, havde lid t vel meget med Y n d linge»gæslinger«b landt de kvikke, lette Hoveder, men alt i alt ragede han højt op som Børneopdrager. Læ rerne iøvrigt ragede ikke op, de fleste underviste sam vittighedsfuldt, solidt og godt og va r rare og velvillige om end skrøbelige K a r som vi alle er, men der var enkelte, som faldt fo r Øxen i m in Skoletid; de var under al K ritik, enten u tillad elig t uvidende eller um ulige Pædagoger, alle havde de deres Øgenavne, og alle var de»snydere«i Drengenes Øjne, men Vurderingen af dem var højst fo r skellig. F eriern e va r de samme som nu, Som m erferie, E fteraarsferie, Juleferie him m elsk dejlig Paaske- og P in seferie, men de v a r navnlig hvad Som m erferie angik meget væsentlig kortvarigere. E ndelig havde vi et P ar Maanedslov og F rih e d Fastelavnsmandag og to Dage efter Store Bededag, Sommer-, Paaske- og Juleferierne fejredes selvfølgelig i Hjem m et Svendborg -, Smaaferierne havde jeg den store Glæde at tilbringe hos F a m i lie i København eller hos m in V en Kamman i Slagelse, h vo r jeg ogsaa holdt Søndag, medens Vennen og andre V enner, særlig Axel Møller, holdt Som m erferie i m it Hjem. Festerne var i Grunden mange, hvad der ogsaa var vigtigt i et Jomsborg som Sorø uden kvindelig Omgang af nogen A rt, de eneste K v in d er vi saa lid t jæ vnlig var den rare F ru Jensen paa Sygehuset og de forfæ rdelige»sovesalsmære«samt O ldfruen. Mange Mennesker i Sorø viste en Venlighed, særlig hos de brave gæ stfri Kjellerups, h vo r der var D øtre, kom jeg meget som V en af Harald, ellers saa man ald rig Pigebørn. Ballerne, h vo raf vi, om jeg husker ret, havde fire om Aaret, nem lig C ricket Bal i Septem ber efter den obligate Kam p m ellem Skolen og de gamle Soranere, som endnu afholdes, Julebal efter den aarlige Elevkom edie, hvor selvfølgelig Vilhelm Andersen Professoren og senere Axel Moller, Holger Ibsen, O verlæ rerens Søn, og en D reng ved N avn Ishøj, d er spillede P igeroller, ragede op som drevne Adonis, Kongeballet den 8. A p ril Chr. IX s Fødselsdag og hen paa Foraaret et Bal i Forening med en Koncert, der var en Slags Prøve paa Sanglærerens Sibonis, senere Jåhnigens Duelighed. De tre B a lle r var»v andballer«, h vor der udover en Kop The med Kager kun trakteredes med koldt Postevand, men det fjerde Bal paa Kongens Fødselsdag var en stor Fest med Skolefrih ed ogsaa den paafølgende Form iddag, fin K n ip p elm iddag med 3 Better, Dessert og Kaffe samt Bal til Kl. 2 N at med fin Souper med alle mulige kolde B etter og B ø d vin samt Kager, og senere The og K affe med fin t Bagværk. Byens og Omegnens unge D am er strømmede

6 58 SORANER.BLADET 23. AARGANG NR. 7 til disse B aller, og Elevers nogenlunde nærboende paarørende kom rejsende,»møgungerne«foragtede Dansen, men aad sig en Pukkel og M avepine til i Lagkage og T æ r ter m. v. og m orede sig h erlig t over C ricketkam pen og Kom edien, senere i Skolelivet, da Pigebørnene begyndte at interessere, vandt Dansen ogsaa Behag, saa blev man galant P indsvin. Drengefester, som Tøndeslagning Fastelavnsm andag med paafølgende Chokolade med Basser og p riv a t arrangeret Karneval paa Lovsangssalen, var ogsaa yndede. Men allerm orsom st va r næsten den Fest vi selv lavede, Gaasegang med væ ldigt Vandslagsm aal med Sprøjterne efter M ikkels- og Mortensgaasen, og Pudekam pene paa Sovesalene, fo r slet ikke at tale om»oprørene«, da vi peb Lunddahl ud med stort H eld, eller da vi næ r havde sendt»gamle Peder«til H im len med F yrvæ rkeri og Kanonslag, det h ø rer til m ine kæreste M in d er, ikke m indst fo rd i Bektor i intet af T ilfæ ld en e, trods Tordentale og Stuearrest, kunde opspore Ophavsmændene - saa ubetinget var Sam menholdet m ellem Drengene. Ogsaa T o baksrygning, der v a r tilla d t i 5. K l., saa vid t Maanedspengene 3 K r. rakte, men blev drevet længe før, særlig i de interessante Jord h uler ude i Skovene, Overskæringsturene med»mallebrok«som H ovednum m er paa Sangprogram m et, Baadture med forbudte Sejl, Batøkspillet og den store Røverleg, h vo r m an i m in T id u nder»general«jean Petersen glemte en bunden R øver ude i Skoven og maatte sende Jean og gamle T je n e r Ole ud at hente den ulykkelige D reng sent om Aftenen ved Sengetid, og endelig de store aarlige Skovture i Bøndervogne til Korsør, Skelskør og Holsteinborg, h vo r jeg fald t i Søvn paa Hjem vejen og tabte m in fineste Kasket, d er dog blev funden senere, staar lyslevende i m in E rin d rin g. Endelig m indes jeg med v irk e lig T aknem lighed den vanvittige»o dderklub«, der var baseret paa Kjellerups berømte Gæstfrihed og m edførte eventyrlig H jem tu r med Anholdelse af Vægterne, de gamle Soraneres Besøg som absolut ikke var rø g fri og sikkert ej h eller helt»appelsinfri«fo r Spiritus, som jeg ellers ikke m indes M isbrug af, der er værd at tale om, og Translokationerne med»dulce domum «, Kyllingesteg og Jordbæ r i overvæ ldende Mængde og um idd elb art paafølgende H je m fa rt til en hel Maaneds h erlig F rih e d, fo r ikke at tale om Julehjem farten til alle D ejligheders D ejlighed, Jul i Barndom shjem m et, m ed Ret til at sove længe om M orgenen h vor væ lder M inderne dog ind paa en bedaget em eritus, og hvor føle r m an, h vilken uendelig T ak man skylder den herlige gamle Skole, fo r alt hvad den skænkede en af U d vikling, Karakterdannelse og Ungdomsglæde og fo r det rige, uudtømmelige og livsvarige M indefond, den skabte en. DØDSFALD hv. Fæ ngselslæ ge i K øbenhavn Carl Riis døde den 2. Ju li paa K om m unehospitalet i sin Alders 74. Aar. Carl Christian Riis v a r født den 10. M arts 1865 i R ønne som Søn af K øbm and Jørg en Svendsen Riis og H u stru Andrine Cathrine, f. H ansen. H an blev Sorøstudent af den m atem atisk -n atu rv id en sk ab elig e R etning i 1883 og tog L æ geeksam en i Som m eren E fter a t h av e væ ret A ssistent, Reservelæge og V isitator ved en R æ kke H ospitaler, udnæ vntes Riis i F e b ru a r 1902 til Fæ ngselslæ ge i K øbenhavn. H an v irkede tillige som Læ ge ved A andssvageanstalterne i K øbenhavn og O m egn. Riis v a r gift to Gange, første Gang m ed A nna C athrina, f. Riis, D atter a f K øbm an d i Isafjo rd M ichael P e te r Riis og H ustru F red erik k e Caroline, f. W esth. H an overleves af sin H u stru a f an d et Æ gteskab, F ru Lizzie, f. v. Linstow og af en gift D atter. F or et P a r A ar siden m istede h a n sin eneste Søn W ag n Riis, d er v a r Læge. B egravelsen fandt Sted p a a V estre K irkegaard L ø r dag den 9. Ju li. GAMLE SORANERE OG SORANSKE NOTER De Medlemmer, som endnu ikke har betalt Kontingent, opfordres indtrængende til snarest at indbetale Kontingentet til Soransk Samfunds Kasserer^ Direktør A. V. Rasmus en, Vesterport 323, København V, Telefon: Central Nye Medlemmer: Siden Soraner-Bladets Junin u m m er udkom, h a r fø l gende gamle Soranere in d m e ld t sig i Soransk Samfund: Grosserer H. C. Borch, H e lle ru p, Sekretær, cand. ju r. Agnes Vibeke van Oesten Hachke, (Student 1913) København, Wilhelm Varning, K øbenhavn, (Student 1936), Søløjtn an t K. v. Wylich-Muxoll, København, (Student 1931). Sceneinstruktør og Skuespiller Henrik Bentzon rejser om kring den 1. Septem ber til Bergen, hvor han paa Den nationale Scene skal iscenesætte E in a r How alts»h vis jeg havde Penge«, i hvilken Kom edie han ogsaa skal spille sin Glansrolle som Frankenstein. Mf Tirsdag den 5. Juli viedes i M id d elfart K irke, F rk. Ingeborg Fellenius Christensen, D atter af Viceskoleinspektør P. Christensen, M id d e lfa rt, til Adjunkt ved Sorø Akadem is Skole E. Nordahl Svendsen. Soransk Samfund sendte sin Lykønskning til B rudeparret. Cand. juris. Bjarni Dahl ( 27) er under 23. Juni 1938 ansat som Sekretæ r ved Københavns Byret. Chr. A. Balslev, Søn af afdøde Pastor B. i Sorø, h a r bestaaet Skoleembedseksamen m ed Tysk som Hovedfag. tof Fhv. Amtslæge i Skanderborg Holger Trautner ( 86) fyld te 70 A ar den 4. Juli. Soransk Samfund gratulerede. Kunstm aler Aage Trolle Blumensaadt har givet U d k a stet til den Palkat, der spredtes ud over Sjælland og Lolland-Falster som Reklam e fo r Jubilæ um sfestlighederne i Sorø 9. og 10. Juli. Plakaten, som frem traadte med lyse F arver, m indede om, at det v a r Sorøs 300 Jubilæumsaar, Akadem iet fortonede sig i Baggrunden med Søen og Ingem anns 0 foran, og helt i Forgrunden va r Chr. IV til Hest som en h vid Gengangerskikkelse, og over det hele sprudlede Fyrvæ rkeriet med Dyrskue, Det kgl. T e ater,»elverhøj«o. s. v. ^ Bektor Raaschou-Nielsen og F ru e tilb rin g e r Sommerferien i Italie n og kom m er hjem 10. August.

7 23. AARGANG NR. 7 SORANER.BLADE T 59 Professor S. P. L. Sørensen er udnæ vnt lil Æ resdoktor ved U n iversitetet i Bordeaux og ved Sorbonne. Generalinspektøren fo r Fodfolket, G eneralm ajor Carl Jacobsen e r blevet K om m andør af Dannebrog af 1. Grad. % D ire k tø r H. G. Suhr er udnæ vnt til B id d e r af D annebrog. Den 6. Juli døde O berstinde Anna Everløf, som begravedes den 9. Juli fra den svenske K irk e i København. O berstinden, som blev 88 Aar, var født den 6. Marts 1850 i Ham borg som D atter af Grosserer Anton Herm an Groothoff og var saaledes Søster til den afdøde Sorøamtm and. K am m erherre G roothoff. Den 6. A p ril 1875 blev hun gift med Soraneren, nu afdøde Oberst Frits Oscar Thorvald Everløf, som blev Sorøstudent 1861, og hvis F ad er var svensk og norsk Generalkonsul i København. Æ gteparrets Søn var den i 1934 afdøde svenske Gesandt i København Oscar E verlø f. O berstinde E verlø f overleves af Datteren, Generalinde Olga V irg in, der er g ift med den tidligere Chef for det svenske Flyvevaaben og Raadgiver hos Kejseren af Abessinien, G eneralm ajor E ric V irg in. Soraneren, In g en iø r Svend Fiedler og Frue, f. F ra n d sen, som i over 20 A a r h a r haft deres H jem i London, h ar været hjem m e paa Feriebesøg og gav den 20. Juni om Aftenen paa Skydebanen i København en F am iliefest, d er havde samlet over 100 M edlem m er af F am ilien F iedler. :j. Set. Hansdag aabnedes i Aarhus-Hallen i Aarhus en stor U d s tillin g af Kunst. Aage Trolle Blumensaadt havde faaet antaget to M ale rie r til denne U d stillin g, det ene med M o tiv fra P riorgade i Sorø, det andet med M otiv fra M allorca. Højesteretsdom m er T. E. K. M. Berthing, R id d e r af Dannebrog, e r blevet Dannebrogsmand. Grosserer R. E. Brincker har faaet T illadelse til at bære R idderkorset af den estniske H vid e Stjernes O r dens 5. Klasse. ^ M enighedssygeplejerske, F rk. Betty Daubjerg, Sorø, er fra 1. August ansat som kvindelig H jæ lper ved O pdragelsen af A lum nerne paa Vænget i Stedet fo r F rk. Eyermann, d er h a r faaet Ansættelse i Københavns Skolevæ- D ire k tø r Poul Simonsen holdt Onsdag den 15. Juni Foredrag i»københavns Rotary Klub«om Em net: U d stillinger. ^ Ahnfeldt Clausen er blevet Fuglekonge ved en Fugleskydning, som Dansk Klub i Buenos Aires h ar holdt i La M arg a rita m ed Deltagelse af 35 Skytter. U ndervisningsm inisteriet h ar under 10. Juni 1938 ansat cand. mag. Henry Bruun som A rk iv a r af 2. Grad paa Prøve u n d er R igsarkivet fra den 1. Juni 1938 at regne. Paa N ordisk T id sskrift K om m ité s Kongres i Stockholm den 18. og 19. Juni var Foreningen af danske Ugeblade, Fagblade og T id s s k rifte r bl. a. repræ senteret af R edaktør N. Schøning....»Sorø Am tstidende«meddelte den 6. Juni, at syv Realis ter fra 1888 havde fejret deres 50 Aars Jubilæ um i Sorø den 15. Juni, bl. a. med en M iddag paa»postgaarden«. I den»fortegnelse over P ræ lim in aristern e efter 1885 med Angivelse af S tilling og Opholdssted«, som findes i Soransk Tidsskrifts tredie Binds andet Hefte, 1899, udarbejdet af davæ rende P rem ierlø jtn ant V. C. Petersen, nu K aptajn og Æ resm edlem af Soransk Samfund V. C. Palslev, er fo r 1888 opgivet følgende otte P ræ lim in aris ter alias B ealister: J. H. Halling, P rem ierlø jtn ant ved 1. A rtille ri-a fd e lin g, København, F. S. Agerskov, cand. polyt., København, R. P. Hartmann, Ingeniør, København, J. N. S. Frydenlund, cand. polyt., København, D. W. Boserup, Forpagter, Ulsøgaard p r. Haslev, C. Suenson, F o rvalter, Anneberggaard pr. N ykøbing S., W. T. Barchager, C igarhandler, København og F. Perch-Nielsen, Købmand, Sandved Station. A f disse otte døde Jørgen Holger Halling, avanceret til Kaptajn, som Assurandør i Aalborg den 4. M arts Holdets resterende syv M edlem m er h ar altsaa alle været samlet til Jubilæumsfest i Sorø, hvad der er dem vel undt og i højeste Grad prisvæ rdigt. Men vi synes, at de jo nok kunde have tæ nkt paa Soraner-Bladet med et lille R eferat af og et Billede fra Festen. Netop en Omtale med Billede af den Slags Sam m enkom ster af gamle Soranere h ar megen Interesse fo r dette Blads Læsere. Professor, Overlæge Einar Meulengracht behandler som bekendt blødende M avesaar paa en helt n y Maade. F ø r satte man Patienterne paa Fastekure, men Meulengracht g iver dem en k v an tita tivt ubegrænset og k v a lita tivt udvalgt Føde (U m!) I Følge en Meddelelse i»u geskrift fo r Læger«gik man fo r et A ar siden over til Meulengrachts Metode paa M e tro p olitan Hospital i N ew Y ork. A t de 30 sidste P atienter med blødende Mavesaar, der blev indlagt lige fø r F o r andringen, døde seks. A f de første 15, der blev behandlet paa den nye Maade, døde ingen. I A m erika er Behandlingen noget mere vidtgaaende, end Meulengracht gennem fører den paa sin A fdeling paa Bispebjerg H ospital. Paa M etropolitan H ospitalet faa r P atienten f. Eks. om M orgenen bl. a. raa Bacon og Kaffe med Fløde og til M iddag»saadanne R etter som Lam m ekoteletter og stegt Lam med stegte K artofler.«den M eulengracht ske Metode er altsaa ligefrem noget eftertragtelsesvæ rdigt fo r en Grovæder, og vi kan tænke os, at Forskellen m ellem de to M etoder maa være omtre n t den samme som m ellem det gamle Spisereglement, da vi paa en P rik kendte, hvad vi skulde have paa M id dagsbordet h ver eneste Dag i Skoleaaret, og det nye Reglem ent, som indførtes efter A arhundredskiftet og bød paa mange læ kre Overraskelser. a I»Berlingske Aftenavis«fo r 10. Juni findes en A nm eldelse af en paa P. Haase & Søn s Forlag udkom m et Bog»Seksuallivet og Ungdom m en. Lægers og Pædagogers

8 60 SORANER. BLADET 23. AARQANQ NR. 7 Syn. Udg. i A nledning af Befolkningskom missionens Betæ nkning«(55 S id e r). Oversigten er tildels baseret paa de i sin T id af»k risteligt Dagblad«udsendte Spørgeskem aer til Læ ger og Pædagoger, og efter Anm elderens n ing k n ytte r d er sig særlig Interesse til B ektor H. Raaschou-Nielsens Besvarelse af Spørgeskemaet. & F irm ae t C h ristian i & Nielsen (S iam ) L td. h a r fo r T i den en Række A rbejder løbende fo r den siamesiske Regering og p rivate F irm a e r i Siam. Disse A rbejd er ledes af Ingeniør, cand. polyt. Aage Kann Rasmussen ( 2 2 ). Overretssagfører, Sekretær P. Klahn kunde 1. Juli fejre 25 Aarsdagen fo r sin Ansættelse i Industrifagene. Jubilaren, der er Sorøstudent fra 1887, hed o prindelig Peder Pedersen, er Søn af afdøde G aardejer P. i Rude- Eskildstrup, h ar studeret Theologi, væ ret Rigsdagsstenograf og Journalist, inden han i 1899 tog ju rid isk Em bedseksamen. I 1906 tog han N avneforandring til Klahn. Læge i Skagen Christian Anker Winther ( 96) fyldte 60 A ar den 29. Juni. Hans afdøde Fader, Læge i Slagelse Christian Michael Winther v a r ogsaa Sorøstudent, nem lig fra D e r kom Lykø n skning fra Soransk Samfund. A djunkt ved M etropolitanskolen Aksel Arndahl er udnævnt til R ektor ved T a rm G ym nasium og tiltræ d er ved det nye Skoleaars Begyndelse. Aksel Arndahl, d er er Student fra Sorø og kun 34 A a r gi., b liv e r den første R ekto r ved det vestjydske G ym nasium. T id lig ere havde m an i T a rm en Kostskole med Realeksamen samt et Studenterkursus, men disse er nu slaaet sammen til et p rivatejende Kost-Gymnasium. Fredrik Nygaards præ m ierede Festskuespil»Ske Bonden hans Bet«, som blev o pfø rt paa Bellahøjudstillingens F rilu ftsteater, blev set af c. 50,000 Tilskuere i den halve Snes Dage Udstillingen varede. N a ar Kunstforeningen aabner Sæsonen igen den 1. Septem ber, v il Haagen Muller væ re mellem de første U dstillere. Inger Norries Sølvsmedie Leverandør t il Varelotteriet N iko la j Plads 32 - Telefon Palæ 5648 AKSEL ER TIN G Tømrermester Belvedere Tlf. 681 Rogertsvei 9 Helsingør» S o rø B y s H is to r ie «v/ L. F. la Cour. Pris Kr. 7,50. SVEGÅRDS BOGHANDEL SORØ BRØDR. MARKERS BOGTRYKKERI Knippelsbrogade 8 København K. Telf. Central 13,867 14,278 Reserveret Sorø Akademis 1. Skovdistrikt Gavntræ og Brænde. Trækul til Høns og Grise. Telefon Sorø 125 HOTEL PHOENIX KØBENHAVN TELEFON Værelser 76 Bad Byens hyggeligste og smukkeste S E L S K A B S L O K A L E R Internationalt Kekken Det berømte F R O K O S T B O R D I Kavalersalen: K a p e lm e s te r Oerolds Ensemble. V ålll O T T lll Støtter dansk Produktion D er er købt Gevinster i danske Varer for over 93 Mill. Kr. ALMINDELIGT DANSK VARE OG INDUSTRILOTTERI Danmarks største velgørende Institution Til velgørende og kulturelle Formaal er d er udbetalt over 27 Mill. Kr. Starste Gevinst Kr., et lille dansk Hjem. Nogle faa Lodsedler for Soranere faas hos Lotteriets Kollekterer og i Hovedkollektionen, Laxegade 2, København, 1 Lodseddel til 5. Trækning ( August) koster kun 4 Kr. 60 Øre. Redaktion: Tranevej 10. N., cand. polit. V. Sorgenfrey Hansen, Tlf. Taga E kspe di ti o n: Vesterbrogade 30, V., Tlf. Centr BROR. MARKERS BOGTRYKKERI KNlPPELSBRO'QADE 8 - KBHVN.