Afrapportering. Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune

Transkript

1 Afrapportering Sammenhængende indsats på boligområdet i Aalborg Kommune 1

2 Baggrund Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen oplever i flere sammenhænge tiltagende udfordringer med at boligplacere en række borgere. Det gælder borgere, der nu får lavere kontanthjælpsydelser, unge og udsatte, - herunder også en stigende andel af udsatte grønlændere. Disse borgere har brug for forskellige boligløsninger men fælles for dem er at de alle har brug for en billig boligløsning, og på baggrund heraf har en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Socialafdelingen og Center For Voksne udarbejdet en samlet og koordineret handleplan for det boligsociale område. Arbejdsgruppens anbefalinger Socialafdelingen At rådgiverne fortsat har fokus på at arbejde efter princippet om ikke at give slip før en anden har taget fat, og at den enkelte rådgiver følger boligsagen tættere og mere intensivt herunder hjælper med at sikre borgeren får sagt ja til en lejlighed, får udfyldt relevante papirer m..m. At Bolignetværket 1 fremadrettet vil mødes halvårligt og holde øje med boligudviklingen og tage initiativ til indsatser ved behov At 25 % reglen anvendes og at det følges af bolignetværket At praksis med øget brug af bevilling af depositum til private boliger fortsætter At der fortsat er opmærksomhed på brug af ledige ældreboliger, evt. som deleboliger At udviklingen i forhold til antallet af billigboliger følges tæt i dialog med By- og Landskabsforvaltningen. Det er vurderingen, at boligprogrammet har fokus også på tilbud om boliger med lav husleje At forvaltningen anvender startboliger til unge for at sikre en god overgang til at bo selvstændigt Socialafdelingen og Børne- og Familieafdelingen At Housing First- princippet udbredes bredt blandt myndigheds- og udførerafdelinger for at styrke indsatsen for hjemløse unge Børne- og Familieafdelingen At muligheden for at etablere akutbolig/overgangsboliger undersøges nærmere At muligheden for at etablere træningsboliger for grønlændere på Signalvej undersøges nærmere At Forvaltningen fremsender ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold om midler til etablering af 10 overgangsboliger med bostøtte medarbejdere tilknyttet alternativt fremsender forslag om et reduceret tilbud til budget Aalborg Kommunes forpligtelse til at skaffe bolig til vores borgere Aalborg Kommune har indgået aftale med de almene boligorganisationer om at stille indtil hver 4. ledige bolig til rådighed for kommunen til løsning af borgernes akutte boligproblemer, jf. Lov om almene boliger 59, stk. 1 og 2. Der er defineret en personkreds som kan komme i betragtning til en opprioritering til disse boliger. Samarbejdet med de almene boligorganisationer har betydet, at alle borgere, som er i personkredsen, har fået tilbudt tag over hovedet med en gennemsnitlig ventetid på ca. 3 måneder. Boligerne har kunnet løse borgernes akutte behov. Unge med særlige behov kan blive visiteret ind i en ungdomsbolig gennem AKU-Aalborg. Her er på samme måde anvisningsret til hver 4. ledig bolig. Personkredsen er unge, som f.eks. modtager uddannelseshjælp med forventning om at en ungdomsuddannelse påbegyndes indenfor overskuelig tid eller unge med fysiske eller psykiske udfordringer som gør, at boligudbuddet for dem er begrænset. 1 Bolignetværket består af følgende ledere og medarbejdere: Leder af Socialsekretariatet Mette Lærke, leder af Uddannelseshuset Socialcenter Helle Christoffersen, leder af Socialcenter Integration Jeppe Bülow, leder af Center for voksne Johnny Friis, leder af Bo- og Gadeteamet Margit Madsen, Boliganvisningsmedarbejder Lone Jacobi, Projektkoordinator for hjemløseprojekterne Julie Krarup 2

3 Husvilde skal efter Servicelovens 80 tilbydes husly mod betaling. Husvilde er: enlige eller familier, der har mistet deres bolig og ikke har noget at bo i. er blevet sat ud af deres bolig på grund af manglende huslejebetaling Har fået deres bolig ødelagt ved brand el. lign. Har måttet forlade deres bolig på grund af ulovlig beboelse el. lign. I disse sager anvendes primært 25 % -reglen gennem Boliganvisningen. I få og meget akutte sager anvendes forsorgshjem, vandrehjem o.l. Udenfor bestemmelsen falder f.eks.: unge, der første gang flytter hjemmefra studerende, der ikke kan skaffe sig en bolig i nærheden af uddannelsesinstitutionen. SEL 80 er subsidiær til andre myndigheders forpligtelser, f.eks. genhusning ved sanering og den husvildes eget initiativ til at løse sin boligsituation. Arbejdsgruppens mål Der blev i kommissoriet for arbejdsgruppen defineret 4 mål, som der skulle arbejdes med (jf. bilag): 1. Opfølgning på handlingsplan for billige boliger, som blev vedtaget den Handlingsplanen er vedlagt som bilag. 2. Handlingsplan for sikring af boliger til unge. Specielt i overgangen fra anbringelse til egen bolig 3. Handlingsplan for boliger til hjemløse unge 4. Handlingsplan for boliger til socialt udsatte grønlændere Opfølgning på handlingsplan for billige boliger, som blev vedtaget den Arbejdsgruppen har i forbindelse med opfølgning på handleplanen for billige boliger gennemgået tidligere løsningsforslag for at imødegå manglen på billige boliger, samt afdækket den nuværende anvendelse af eksisterende boligmuligheder for at få et reelt billede af behovet for billige boliger. Nedenfor følger en opfølgning af de tidligere løsningsforslag: Anvendelse af 25 % reglen og billigboliger En konkret gennemgang viser at forvaltningen efter lidt træg start fra december 2014 får tilbudt hver 4. ledig ungdomsbolig fra AKU-Aalborg, og at ca. 80 % anvendes. Der har været behov for grundig dialog mellem AKU og boliganvisningen om behovet for fuld udnyttelse af aftalen om 25% anvisning. Årsager til at ikke alle tilbud anvendes er fx: o Husleje er for høj i forhold til målgruppens økonomi. o Ikke alle adresser er velegnet til målgruppen, fx kollegium eller delt bad/køkken o Der er for kort tid til videreformidling inden overtagelsesdato og dermed risiko for tomgangsleje. (Mange afslår boligtilbuddet, der rykkes for svar, og der matches og videreformidles flere gange for samme boligtilbud). Der er behov for tæt dialog mellem boliganvisningen og myndighedsrådgivere/udførere for at sikre optimal anvendelse af 25 % af den samlede kapacitet af de ledige Boliger. Dette vil ske ved at boliganvisningen foretager en halvårlig opfølgning, og afrapportere til bolignetværket 2. Der er på den baggrund mulighed for dialog om procedurer vedr. udbud/efterspørgel af boliger og match til boliger. 2 Bolignetværket består af følgende ledere og medarbejdere: 3

4 For at sikre løbende effektiv brug af ledige ungdomsboliger, vil Boliganvisningen tage initiativ til at indsætte et automatisk advis, som melder når der sker folkeregisterændring på en boligsøgende borger. Dette for at forhindre at borgere, som har fundet anden boligløsning fortsat står på venteliste. Familie- og beskæftigelsesforvaltningen har pr. februar 2015 præciseret overfor boligorganisationerne at de skal sende hver 4. ledige bolig ind til Boliganvisningen, hvorefter Boliganvisningen matcher i forhold til de borgere, der står på opprioriteringslisten, flygtning mv.. Det betyder, at der nu er mulighed for at tilbyde en lejlighed hurtigere, og at Boliganvisningen har et mere klart billede af ledige billigboliger som koster max kr. pr. måned inkl. a/c varme. Det er vigtigt at gøre opmærksom på, at der ikke er så stor udskiftning i de billige familieboliger, som i andre typer, ofte dyrere boliger. Den større fokus på anvendelse af 25 % reglen forventes at have en positiv effekt på ventetiden på billige boliger, hvilket vil blive fulgt i bolignetværket., jf. anbefalingerne. Øget brug af bevilling af depositum til private boliger som matcher boligorganisationernes leje En konkret gennemgang viser, at der i første kvartal 2015 er bevilget depositum til 25 borgere i Uddannelseshuset Socialcenter, og hertil kommer den normale brug af indskudslån. Det vurderes på den baggrund at socialcentrene anvender denne mulighed, og denne praksis fortsætter i de tilfælde, hvor der er tale om en nødvendig og velbegrundet flytning, og der er forsøgt at skaffe egnet bolig i den almene sektor uden resultat. Brug af ledige ældreboliger Boliganvisningen har lavet en aftale med boligbestyreren i Ældre- og Handicap om at få en løbende orientering om alle ledige ældreboliger med henblik på at Boliganvisningen kan vurdere, om den kan matches til en borger på listen til opprioritering. Hovedparten af ældreboligerne er dog utidssvarende i forhold til indretningen og huslejen høj. Boliganvisningen har modtaget ca. 30 boligtilbud, men har kun anvendt ca. 6. Det må således konkluderes, at det kun i mindre omfang kan bidrage til løsning, men Boliganvisningen vil fortsat have fokus på at benytte muligheden, og vurdere hvert enkelt ledigt lejemål konkret. Undersøge behov for etablering af billige boliger/modulboliger Den konkretiserede aftalen fra december 2014 om at AKU sender hver 4. ledige ungdomsbolig til Boliganvisningen betyder, at der nu er flere boliger at anvise, og Boliganvisningen har i højere grad overblik over, hvor og hvornår der er ledige boliger til unge. Pt. er der 1-2 måneders ventetid på at få anvist en ungdomsbolig. Arbejdsgruppen har haft kontakt til By- og Landskabsforvaltningen, som fortæller, at deres boligprogram for de kommende 3 år omfatter minimum 650 ungdomsboliger og 250 familieboliger. Hertil kommer et ukendt antal boliger på grunde, der udbydes. Langt hovedparten af boligerne bliver indrettet, så de kan deles af 2 eller 3 personer, hvorved huslejen pr. person kommer betragteligt ned i forhold til, hvad den er i ungdomsboliger i dag. Der arbejdes således på tværs af forvaltningerne bevidst på at få opført boliger med en lav husleje, evt. ved deling af flere personer. Arbejdsgruppen vurderer, at den tætte dialog der pt. er omkring behovet for permanente billige boliger mellem Familieog beskæftigelsesforvaltningen og By- og Landskabsforvaltningen løbende kan følge udviklingen, herunder også samtænke problematikken med at finde boliger til flygtninge og tage nye initiativer efter behov. Leder af Socialsekretariatet, Mette Lærke, leder af Uddannelseshuset Socialcenter Helle Christoffersen, leder af Socialcenter Integration Jeppe Bülow, leder af Center for Voksne Johnny Friis, leder af Bo- og Gadeteamet Margit Madsen, medarbejder fra Boliganvisningen Lone Jacobi, Projektkoordinator Julie Krarup 4

5 Anbefalinger At vi arbejder efter princippet om ikke at give slip før en anden har taget fat, og at den enkelte rådgiver følger boligsagen tættere og mere intensivt At 25 % reglen anvendes og at det følges af bolignetværket At tilbud om billigboliger fra Boligorganisationen til Boliganvisningen er aftalt At praksis med øget brug af bevilling af depositum til private boliger som matcher boligorganisationernes leje fortsætter At udviklingen i forhold til antallet af billigboliger følges tæt i dialog med By- og Landskabsforvaltningen. Det er vurderingen, at boligprogrammet har fokus også på tilbud om boliger med lav husleje Handlingsplan for sikring af boliger til udsatte unge. Specielt i overgangen fra anbringelse til egen bolig Arbejdsgruppen har dels afdækket udnyttelsen af eksisterende boliger samt deres egnethed til unge, samt afdækket eventuelle nye mulige boligløsninger. En gennemgang af den nuværende boligmasse for udsatte i regi af forvaltningen viser, at der er fuld belægning alle steder med undtagelse af ledige lejligheder på Signalvej. Afdækningen viser ligeledes, at de nuværende beboere har en høj gennemsnitsalder, og at mange af beboerne forsørges af kontanthjælp og pension. Boligerne vurderes ikke at være egnet til unge. Overgangen fra anbringelse til egen bolig, kan i nogle udsatte unges tilfælde være en kritisk overgang, som kræver at den unge understøttes i processen med at lære at bo selv, mens andre unge kan henvises til ungdomsboliger på lige fod med alle andre unge og klarer fint at bo selv. Boligforeningen Himmerland har fået bevilget midler til etablering af 7 nye startboliger, som er kendetegnet ved ansættelse af en socialvicevært som skal sikre unge med særlige behov i alderen år en god start. Lejlighederne bliver tilgængelige primo august. Da der i komplekset er i alt 18 boliger (1 af disse skal anvendes til social vicevært), vil de resterende 10 boliger både kunne anvises til unge hjemløse i regi af Projekt unge hjemløse, og unge som har haft en foranstaltning efter børnebestemmelserne og som overgår til voksenområdet. Boligerne er på m2. Der er eget køkken og bad til hver bolig. Huslejen på kr a/c varme kan med fradrag af boligstøtte betales af unge på den laveste ydelse. Himmerland boligforening ansætter og aflønner den sociale vicevært via midler fra projektet. Ved ansættelsen sikres det, at pågældende har de fornødne socialpædagogiske kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund. Anbefaling At anvende Startboliger til unge for at sikre en god overgang til at bo selvstændigt At samarbejde med boligforeningen Himmerland om at anvende såvel 7 startboliger som resterende 10 boliger til unge hjemløse i regi af Projekt unge hjemløse og unge som har haft en foranstaltning efter børnebestemmelserne og som overgår til voksenområdet. Handlingsplan for boliger til hjemløse unge Aalborg Kommune har fået bevilget puljemidler til et Ungeprojekt hvis opgave er at styrke en tidlig og helhedsorienteret indsats for hjemløse unge i alderen år, samt unge i risiko for hjemløshed. Center For Voksne har samtidig fået puljemidler til at udbrede de metoder og den indsats, som blev afprøvet under hjemløsestrategien i perioden , og som med undtagelse af én metode er de samme metoder, som nu afprøves til ungegruppen i Ungeprojektet - Housing First og bostøttemetoderne ICM og CTI 3 3 ICM (individuel case management, CTI (Critical time intervention) 5

6 Housing First princippet tager udgangspunkt i, at den hjemløse borger får en bolig som det første, da en stabil boligsituation er forudsætningen for at stabilisere og forbedre fx psykisk sygdom, misbrug, kriminalitet, uddannelse og beskæftigelse, det sociale netværk m.v. Dette mindshift står i kontrast til trappetrinsmodellen, hvor borgeren først skal være klar til at flytte i egen bolig. Parallelt med boligen tilbydes borgeren intensiv støtte til at bo, da en bolig ikke alene løser de udsatte borgers problemer, men kræver en helhedsorienteret indsats. Housing First er en forudsætning for at kunne implementere bostøttemetoderne ICM og CTI, ligesom en differentieret vifte af tilgængelige bolig løsninger, som er tilpasset de unges økonomi og behov er en forudsætning for implementering af Housing First, hvilket er en af der helt store udfordringer i arbejdet med at reducere antallet af hjemløse. På baggrund af særligt de større kommuners boligudfordringer, er Aalborg Kommune sammen med fire andre projektkommuner udvalgt til at deltage i et netværk med henblik på udvikling og sparring på boligområdet, samt forpligtet til at nedsætte et lokalt bolignetværk. Ungekortlægningen viser, at de unge hjemløse har komplekse problemstilliner og da stabile boligforhold er en forudsætning for at stabilisere og afhjælpe de unges misbrug, psykiske sårbarhed, kriminalitet, samt mangel på uddannelse og job m.v., anbefales, at Styregruppen for hjemløseprojekterne tager initiativer, som sikrer udbredelse af Housing First princippet (bolig og støtte til at bo) således, at både myndigheds- og udførerafdelinger i kommunen arbejder ud fra samme tilgang. Det kræver bl.a., at rådgivere kender forudsætningerne for Housing First, herunder viden om at det fx ikke må være en barriere for en ung hjemløs at få en bolig grundet tidligere boligindskudsgæld, men at den unge godt kan få hjælp til boligindskudslån mere en gang, samt tilskud til flytning. Arbejdsgruppen anbefaler, at nærværende arbejdsgruppe fortsætter med at mødes halvårligt med henblik på overvågning af boligmarkedet og opfølgning på indsatser, samt videreudvikling på området. Fremadrettet vil arbejdsgruppen benævnes bolignetværket. Projekttovholder for hjemløseprojekterne er ansvarlig for at indkalde til møderne. Projekttovholder, leder af Uddannelseshuset Socialcenter og repræsentant fra boliganvisningen deltager i netværksmøder med de andre projektkommuner. Svenstrupgård, Herberget, rådgivere og opsøgende indsatser oplever alle at stå med unge hjemløse borgere, som har et akut behov for tag over hovedet. Da velegnede boliger til målgruppen ikke kan anvises fra dag til dag, havner en gruppe af de unge hjemløse fortsat på vores Herberg og Forsorgshjem, jf. også Ungekortlægningen. Det er derfor relevant at undersøge alternativer til de helt unge. Det anbefales at undersøge muligheden for at etablere Akuttilbud i Saxohuset, som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen råder over. Huset rummer 4 værelser og et fællesrum, og skal fungere som et alternativt tilbud til den gruppe af unge hjemløse i alderen år, som i dag tjekker ind på Forsorgshjem og Herberg, og som står i en situation, som kræver en akut boligløsning. Vi vil med akuttilbuddet hurtigt kunne tilbyde tag over hovedet i en midlertidig periode op til max 3 måneder, og dermed medvirke til at få skabt en mere stabil situation for den enkelte unge. Et Akuttilbud vil ligeledes være medvirkende til at vi i højere grad kan efterleve Housing First tilgangen i Projekt unge hjemløse såvel som generelt, da tag over hovedet er en forudsætning for at arbejde med den unges komplekse problemstillinger. Der tilknyttes medarbejdere til tilbuddet hvis primære opgave er at formidle støtte til at de unge kan navigere og forstå de offentlige tilbud, for dermed at medvirke til de bliver bragt derhen, hvor de kan få en mere permanent bolig og tilbud om den hjælp, der måtte være behov. Men det skal vurderes nærmere, før der træffes konkret beslutning. Sideløbende med overvejelser om etablering af akuttilbud i Saxohuset, ansøger forvaltningen Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold om midler til etablering af 10 overgangsboliger med 4 bostøttemedarbejdere tilknyttet. Etablering af Overgangsboliger overvejes på 2-3 eksisterende adresser. Målgruppen er hjemløse unge i alderen år med en række komplekse sociale problemer, som har behov for betydelig støtte til at komme ud af hjemløsheden. Overgangsboligerne skal ses som et supplement til eksisterende indsatser i kommunerne. 6

7 Anbefalinger Udbredelse af Housing First princippet som forudsætning for at hjælpe unge hjemløse At bolignetværksgruppen fortsætter Undersøgelse af muligheden for at etablere et Akuttilbud/overgangsbolig At Forvaltningen fremsender ansøgning til Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Social Forhold om midler til etablering af 10 overgangsboliger med bostøtte medarbejdere tilknyttet alternativt fremsender forslag om et reduceret tilbud til budget Handlingsplan for boliger til socialt udsatte grønlændere Der opleves uforholdsvis mange udsættelser af socialt udsatte grønlændere på grund af larm og andre overtrædelser af boligselskabernes regler. Der har været dialog med boligselskaberne om dette, og der er enighed om, at der er behov for at se på alternative boligformer for de socialt udsatte grønlændere, som skal sluses ud til egen bolig i lighed med andre socialt udsatte i øvrigt. Både Svenstrupgård og Herberget har gennem en længere periode oplevet en stigende andel grønlændere i deres regi. Ungekortlægningen viser, at der også er en del unge grønlændere, der ikke har en bolig. Arbejdsgruppen har foretaget en konkret gennemgang af de eksisterende opgangsbofællesskaber i regi af forvaltningen for dels at se på mulige boligløsninger, samt kapacitet. Gennemgangen viser, at der p.t. er ledige lejligheder på Signalvej som det sted, som vurderes egnet til at oprette træningsboliger for socialt udsatte grønlændere. Forvaltningen har den fulde anvisningsret til disse lejligheder, hvorfor der betales tomgangshusleje, når de ikke er lejet ud. Lejlighederne er ikke udlejet pga. høj husleje for enlige og dårlig indretning som delebolig. Anbefaling Undersøgelse af muligheden for at etablere træningsboliger for udsatte grønlændere Arbejdsgruppen ser en mulighed for at etablere træningsboliger for grønlændere på Signalvej 1, 9000 Aalborg. På Signalvej er aldersgennemsnittet over 30 år og her bor i forvejen relativt mange grønlændere. Målgruppen vil være grønlændere over 30 år, som er udsatte på grund af bl.a. misbrug, og som har svært ved at fastholde bolig på grund af adfærd. Målgruppen skal samtidig vurderes at have et udviklingspotentiale, og brug for støtte eller botræning, for at kunne bo i egen bolig, herunder et alment boligbyggeri, på sigt. Det er tanken, at der i regi af bostøtteteamet i Uddannelseshuset Socialcenter ansættes en grønlandsktalende bostøttemedarbejder eller optimalt set to halvtidsansatte for at reducere sårbarheden. Bilag Kommissorium på boligområdet i Aalborg Kommune: Handlingsforslag til løsning af de boligproblemer, der opstår for de kontanthjælpsmodtagere, som falder i indtægt som følge af kontanthjælpsreformen: