Når børn får lov at være børn

Transkript

1 Når børn får lov at være børn Evaluering af Barnets Blå Hus, et tilbud til børn der vokser op i familier hvor der er misbrug Helle Lindgaard, Cand.psych., ph.d. Lone Bang-Møller, cand.oecon. Jes Jessen, cand.rer.soc., MEVO September

2 Indhold Indhold Sammenfatning... 5 Sisse Indledning... 9 Satspuljeprojektet Barnets Blå Hus... 9 Nærværende rapport... 9 Rapportens ambition Tilbuddets målgruppe og brugergruppe Målgruppe Relevant, tilstrækkelig indsats til målgruppen - hvem kan rummes? Brugergruppen hvad fortæller fakta Rekruttering af brugerne Aktiviteter og indhold i Barnets Blå Hus Metodisk tilgang Gennemførte aktiviteter i projektperioden Fysisk indretning Lavtærskeltilbud Resultater på brugerniveau Evalueringens datagrundlag Resultatindikatorer fra brugerundersøgelsen i forhold til mål Resultatvurderinger fra medarbejdere Resultatvurderinger fra samarbejdspartnerne Fællestræk i brugernes udbytte Datagrundlag Relations-arbejde: Den trygge base og netværk At blive en familie Anerkendelse og genkendelse Åbenhed, aftabuisering/nedbrydning af tabu

3 Handlemuligheder, problem- og livsmestring samt kommunikation Information, viden og hjælp Viden og hjælp skaber forandring Hjælp over tid Hjælp uafhængigt af kommunen/offentlige instanser Sammensatte udfordringer Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Fri-rum/Aflastning Hjælp til forældre - hjælp til børn Hvis BBH lukkede Erfaringer med organisatoriske aspekter Ledelse, normering og kompetencer Frivillige - rekruttering og opgaver Følgegruppe Samarbejdsrelationer, herunder samspil med kommunen Forankringsmuligheder Formidling Rationale for BBH De særlige rammer En mulig adgang til børnene og deres familier En helhedsorienteret indsats Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Relationer: Social støtte og anerkendelse, tryg base og netværk Handlemuligheder, redskaber og strategier Samlet konklusion Konklusioner, anbefalinger og perspektivering Konklusioner Anbefalinger Kan det betale sig? Litteratur og inspiration

4 Bilag Bilag 1: Cases Bilag 2: Brugerundersøgelse børn 2014 & Bilag 3: Brugerundersøgelse forældre 2014 &

5 1. Sammenfatning Barnets Blå Hus (BBH) har eksisteret i to år i henholdsvis Købehavn og Aalborg. BBH retter sig mod børn der vokser op i familier, hvor én eller begge forældre har et misbrug af rusmidler. I første omgang rettede BBH sig mod børn i alderen 6-13 år, efterfølgende er tilbuddet udvidet til børn fra nul år. Formålet er først og fremmest at give børnene redskaber til at tackle de svære ting i deres opvækst, så de ikke selv får store psykiske og sociale problemer videre frem i livet. Evalueringen viser, at BBH har opfyldt dette formål, ligesom også børnenes forældre har fået redskaber til at få familien til at fungere bedre. Indsatsen består i et to-delt behandlingssyn, hvor den ene del består af målrettede terapeutiske aktiviteter for børnene - individuelt eller i børnegrupper, den anden del består af sociale aktiviteter med terapeutisk effekt. Det to-delte behandlingssyn kombineret med en bemanding med ansatte med særlig faglig kompetence og en stor gruppe frivillige med relevante personlige og faglige kompetencer, fysisk placeret i hyggelige og hjemlige rammer har vist sig at udgøre et unikt koncept i forhold til at hjælpe de pågældende børn og forældre. Vi har valgt at illustrere det, projektet kan, gennem nedenstående case. Yderligere to cases er beskrevet i bilag 1 (der er tale om virkelige cases, men navnene er fiktive). Casene illustrerer noget af det, BBH kan via den unikke kombination mellem terapeutiske aktiviteter, de sociale aktiviteter med terapeutisk effekt og de fysiske rammer: BBH hjælper pigen Sisse til at få brudt tavsheden og finde ud af, hvor vigtigt det er at fortælle om forældres misbrug, hvad Sisse oplever og hvad det gør ved Sisse Sisse får redskaber til at passe på sig selv, fx. at mærke sig selv, give udtryk for sine følelser, kunne sige fra over for faderen, og får udarbejdet en nødplan, så hun ved, hvad hun skal gøre, når far drikker BBH får skabt erkendelse hos far om, hvad misbruget gør ved Sisse (angst og utryghed), og får motiveret far til at komme i behandling. Fars adfærd ændres mærkbart. BBH får mobiliseret fars netværk til at støtte ham BBH hjælper forældrene til at få bedre forældreevner, og at forbedre mors relationer til Sisse BBH foretager underretning til kommunen, der så iværksætter tiltag over for familien Mor og søn - Line og Frederik - lærer at være sammen som familie, bl.a. lærer Line at sætte grænser for Frederik Mor Line får større selvtillid, at tage ansvar og får tro på egne ressourcer BBH hjælper både Line og Frederik til at kunne sætte ord på svære ting, og de kommer til at evne at dele tanker med andre 5

6 Gennem BBH får familien følelsen af at kunne være sig selv, ikke at skulle forstille sig BBH giver børnene redskaber til at være åbne, kunne sige fra, tale om følelser og får afhjulpet mistrivsel, så de bliver trygge og mere velfungerende BBH er et sted hvor familien kan komme og slappe af og nyde samværet med andre familier. Et fristed hvor børnene leger og oplever positiv kontakt fra andre voksne og børn Sisse En 11 årig pige, Sisse, begynder at fortælle sin venindes mor om, at hendes far drikker om natten, når hun bor hos ham hver 2. uge. Den pågældende mor kontakter Sisses mor, som netop har hørt om Barnets Blå Hus, så hun henvender sig og får en samtale. Det viser sig, at det ikke kommer bag på hende, at far drikker, for hun blev i sin tid skilt fra ham af samme grund. Hun har tidligere forsøgt at få fuld forældremyndighed over datteren, eller i hvert fald ændre gældende samværsordning på 7/7, men hver gang føler hun, at faderen har brugt sine eminente talegaver til at snakke sig ud af problemerne hos såvel Københavns Kommune som Statsamtet. Så hun har resigneret, men er meget bekymret, hver gang, Sisse er hos sin far. Samtalen giver mor luft for mange års indestængt frustration, magtesløshed og forpinthed hos sig selv. Da mor hører om Barnets Blå Hus og vores hensigt om at bryde tabu, afdække alkoholproblemer og komme børn til hjælp, som er fanget i de mange familiehemmeligheder, øjner mor imidlertid muligheden for endelig at trænge igennem hos systemet. Datteren beretter til venindens mor om natlig uhygge, hvor hun hører far drikke og tumle rundt i lejligheden og ind imellem være ude i badeværelset og kaste op. Hun bliver utryg og har svært ved at sove, men fortæller dog intet til sin mor af loyalitet overfor far. Sisse indbydes til at komme til en samtale i Barnets Blå Hus sammen med sin mor. Her bryder hun for alvor tavsheden og fortæller åbent om sin utryghed og angst, så mor er dybt rystet. Nu skal der ske noget. Det aftales, at vi indbyder far til en samtale. Han kommer beredvilligt og taler åbent om, at han drikker en del, men at han jo gør det om natten, så han mener ikke, Sisse bemærker det. Da han hører, hvor meget det rent faktisk påvirker hende negativt, konkluderer han uden videre, at så må han jo bare stoppe. Der følger nogle uger med bedring, og far og datter kommer til nogle arrangementer i vores hus. Det viser sig hurtigt, at det ikke er så ligetil for far at få droppet alkoholen. Han har haft et stort forbrug siden teenageårene, og i en samtale, hvor vi gennemgår WHO s 6 afhængighedskriterier, indser han, at han er afhængig. Vi anbefaler ham at opsøge det kommunale alkoholenhed, og han kommer straks i behandling med Antabus og nogle samtaler. Der indtræder en mærkbar og synlig bedring i hans fremtoning, og hans temperament, der før var præget af opfarenhed og kort lunte, falder mere til ro. Der laves en optimistisk handleplan, hvor alkoholenheden tager sig af afhængighedsbehandlingen, en nær ven skal hjælpe ham med at rydde op i den stærkt tilrodede 6

7 lejlighed og jeg skal holde ugentlige samtaler med ham i Barnets Blå Hus om hans forældreevne, særlig om de forskellige voksen- og børneroller. Samtidig får sig også et job. Sisse begynder i vores børnegruppe og profiterer af samværet med de andre børn. Hun får redskaber til at forstå, hvad hun kan gøre for at passe på sig selv, og hvordan hun skal mærke sig selv og sige fra overfor sin far. Hun får bl.a. lavet en nødplan, som begge forældre arbejder positivt med på. Efter hendes eget udsagn har børnegruppen medvirket til at gøre hende mere glad og tryg og ikke mindst: Hun har lært, at hun ikke skal holde mund, hvis der er problemer derhjemme. Hun skal tale med voksne, som hun har tillid til. Desværre sker der efter et par måneder et tilbagefald, som far dog ikke vil erkende, men som er synligt og mærkbart i hele hans fremtoning. Hans tidligere positive kommunikation bliver agressiv og ansvarsforflygtigende, og han mister sit job. Da det ikke længere er muligt at opretholde den gode kontakt, ser jeg ingen anden udvej end at forberede ham og Sisses mor på, at vi må lave en underretning. Der holdes et par ufrugtbare parsamtaler i BBH, hvor muligheden for en frivilligt indgået samværsordning skal drøftes, men far udvandrer i vrede, og situationen er nu igen fastlåst. Der kommer også en underretning fra skolen, som beder mig medvirke ved et netværksmøde, hvor begge forældre samt flere af Sisses lærere er med. Dette som et resultat af, at hun har talt åbnet med sin klasselærer om fars drikkeri, hans hidsige temperament, det ekstreme rod i hjemmet mm. Ved netværksmødet formår far igen at tale sig ud af problemerne, så der iværksættes ikke yderligere indsatser. På dette tidspunkt har familien kommet i BBH i 9 mdr. Der har været mange samtaler og en hel del sms kontakt, særlig med far. Underretningen gennemlæses af begge forældre, som knytter kommentarer til. Efter indsendelsen af underretningen fra BBH, handler kommunen hurtigt og indkalder forældrene. Herefter mister vi næsten al kontakt med familien. Kommunen iværksætter en paragraf 50 undersøgelse, hvor mor gentager sin årelange alvorlige bekymring for sin datters velfærd og anmoder om ændret samværsordning til 12/2, men hvor far ikke vil vedkende sig, at der er problemer eller gå ind på at blive weekendfar. I Statsamtet falder afgørelsen: Samværsordningen skal fortsat være 7/7. Mor resignerer, og vi hører ikke fra nogen af dem en tid. Senere får vi sporadisk kontakt til Sisse, og der er alligevel sket en forandring: Hun er naturligvis blevet ældre og mere moden, men hun er også blevet bedre til at sige fra og søge sin egen tryghed. Når far drikker og/eller bliver meget vred på hende, benytter hun sin nødplan og kontakter sin farmor eller en af de andre voksne, hun har tillid til i nærheden, og får mulighed for at komme hen til dem. Sisse fremstår som en selvstændig, velformuleret og glad pige, der har gang i en masse positive vennerelationer, som det er almindeligt for en 13-årig pige. For nylig tog mor igen kontakt til Barnets Blå Hus og efterspurgte hjælp fra vores terapeut. Hun oplevede vanskeligheder i sin relation til Sisse og efterspurgte hjælp til en forbedret 7

8 kommunikation mellem dem. Disse samtaler blev gennemført til alles tilfredshed. Det er således vores indtryk, at Sisse trods et forløb med mange vanskeligheder, alligevel har fået den personlige hjælp, hun havde brug for, til at komme igennem en vanskelig periode i sit liv. Det er vores bestemte indtryk og deres eget udsagn -, at også forældrene har profiteret af forløbet. Samarbejdet med Københavns Kommune viste sig også at fungere efter hensigten: At vi skulle overdrage sagen til dem, da det stor klart, at opgaverne lå udenfor Barnets Blå Hus kompetencer. 8

9 2. Indledning Satspuljeprojektet Barnets Blå Hus Med tilskud fra Satspuljen i 2012 (12UDVP) etablerede Blå Kors Danmark et projekt, som skulle udvikle og gøre erfaringer med indsatser målrettet børn i alderen 6-13 år, som lever i familier med misbrugsproblemer. Barnets Blå Hus blev, blandt andet med inspiration fra Barnas Stasjon i Norge, fra starten defineret som et støttecenter for børn fra familier hvor der er misbrug, og tanken var at kunne tilbyde en forebyggende indsats med fokus på tidlig intervention i udsatte familier, således at psykiske og sociale problemer senere i livet forebygges hos børnene. Barnets Blå Hus har fokus på børnene i familierne, og involverer forældre i vidt omfang. Der arbejdes to-strenget, idet der tilbydes terapeutiske aktiviteter såvel som mere socialt orienterede aktiviteter med terapeutiske effekter. Barnets Blå Hus drives i henholdsvis Aalborg og København. Blå Kors Danmark har allerede erfaringer med en sekundær forebyggende indsats i forhold til pårørende via TUBA, der tilbyder terapi til unge, der er vokset op i familier med misbrug, og som oplever psykiske og sociale problemer som følge heraf. TUBA retter sig imidlertid alene mod målgruppen årige, så der mangler en indsats for den yngre målgruppe. De to Barnets Blå Huse startede op i maj 2013 efter en længere etableringsperiode, som i begge byer bestod i at etablere samarbejde med beliggenhedskommune og finde og indrette egnede lokaler samt rekruttere relevant ledelse og medarbejdere og frivillige. Det var fra starten et ønske at etablere huse i to forskellige kommuner for at kunne gøre erfaringer med ligheder og forskelle i brugergruppe, aktiviteter, samarbejde og resultatskabelse, som eventuelt kan tilskrives forskellig kommunal kontekst. Nærværende rapport Nærværende rapport er den afsluttende rapport om projektet. Hér beskrives Barnets Blå Hus, husenes målgruppe og brugergruppe, aktiviteter og metoder, resultater og organisatoriske erfaringer. Barnets Blå Hus fik støtte som et udviklingsprojekt, hvilket afrapporteringen også vil afspejle. Vurderinger vil således blive gjort i forhold til de oprindelige tanker, men i lige så høj grad i forhold til de faktuelle udviklingstrin, som er pågået, og i forhold til ønskerne om fortsat udvikling af tilbuddet. 9

10 Barnets Blå Hus (herefter BBH) er løbende blevet fulgt og evalueret i overensstemmelse med et evalueringsdesign, som blev udarbejdet i samarbejde mellem de to lokale Barnets Blå Hus-ledere og Blå Kors Danmarks konsulentafdeling, Evidentia, som har fulgt projektet siden dets start i Evalueringsdesignet indebærer: o at der halvårligt er gennemført skriftlige brugerundersøgelser ( ) med fokus på børn og voksnes oplevelse af BBH o at der minimum årligt er gennemført samtaler med medarbejdere og frivillige (både som led i dataindsamling og som led i løbende kvalitetssikring og udvikling) o at der er blevet foretaget systematiske registreringer af brugere, aktiviteter, frivillige og andre faktuelle forhold omkring BBH o at der er udarbejdet årlige statusrapporter med fokus på de centrale temaer (målgruppe, brugergruppe, aktiviteter og metoder, resultater for brugere og organisatoriske erfaringer) o at der i forbindelse med den afsluttende afrapportering er gennemført kvalitative interviews face-to-face eller telefonisk med en række samarbejdspartnere i de to beliggenhedskommuner og andre private organisationer o at mindre projekter, som er gennemført i tilknytning til BBH (et projekt om venskabsfamilier og et projekt om ferieture, begge i Aalborg) er blevet fulgt, evalueret og afrapporteret af Evidentia, med tanke på den overordnede BBH-evaluering og samtidig på projekternes egne præmisser Rapporten baserer sig på oplysninger fra denne løbende dataindsamling. Herudover er der i forbindelse med den afsluttende afrapportering indgået samarbejde med cand.psyk., ph.d., Helle Lindgaard, som har bidraget ved gennemførelse af og afrapportering fra en række kvalitative interviews med børn og voksne brugere i BBH. Helle Lindgaard har mange års erfaring som forsker i netop familier med misbrugsproblemer. Endelig har ledere og medarbejdere i de to huse udarbejdet forskellige metodebeskrivelser undervejs i projektperioden, som denne rapport henviser til. Rapportens ambition I rapporten, som er udarbejdet af konsulenterne Lone Bang-Møller og Jes Jessen fra Evidentia med bidrag fra cand. psyk. Helle Lindgaard og ledere og medarbejdere ved de to BBH, samler vi op på indsatser, resultater og erfaringer med udvikling og drift af BBH. Vurderinger vil blive foretaget i forhold til de oprindelige tanker såvel som i forhold til fremtidige ambitioner. Rapporten anvendes til påkrævet afrapportering i overensstemmelse med Satspulje-bevillingen, ligesom den indgår i Blå Kors Danmarks forberedelse til ansøgninger til Behandlingsgarantipuljen. 10

11 Rapporten og den proces, hvori den er udarbejdet, skal bidrage med inspiration og refleksion i Blå Kors Danmark omkring fortsat udvikling af tilbud til børn og unge pårørende af misbrugere 1. 1 Begrebet misbrug eller misbrugere anvendes forholdsvis bredt i rapporten og følger ikke nødvendigvis en streng definition af hvornår der er tale om misbrug af rusmidler. Begrebet skal her opfattes på den måde, at der er tale om et så stort forbrug af rusmidler - alkohol og/eller stoffer - hos én eller begge forældre, at det har væsentlige negative sociale og psykiske konsekvenser for børnene. 11

12 3. Tilbuddets målgruppe og brugergruppe Målgruppe Tilbuddet Barnets Blå Hus henvender sig til børn i alderen 0-13 år, som det fremgår af den oprindelige projektbeskrivelse. I første omgang blev begge huses indsats indrettet på 6-13-årige, og først i det seneste halve år er etableret småbørnstilbud i Aalborg, blandt andet på baggrund af en konkret henvendelse fra Aalborg Kommune samt en særlig bevilling hertil. Tilsvarende har BBH i København i efteråret 2015 fået midler fra en privat fond til en indsats for børn i alderen 0-6 år. Børnene kommer fra familier, hvor mindst én af forældrene har eller har haft en rusmiddelproblematik. Det viste sig fra starten vanskeligt at rekruttere brugere til tilbuddet, hvis det alene blev præsenteret som et tilbud til familier med misbrug. Derfor blev markedsføringen gjort bredere, hvilket medførte, at flere familier kom til, herunder også nogle med andre primære problemstillinger end misbrug, typisk psykiske vanskeligheder. Den overvejende del af brugergruppen har eller har haft rusmiddelproblematikker tæt på. Der er særlige drengegrupper og -aktiviteter og særlige pigegrupper og aktiviteter, og der er fælles aktiviteter. Tilbuddet har vist sig at kunne rumme begge køn uden problemer. Begge huse har gode erfaringer med, at både drenge og piger deltager aktivt i både individuelle og gruppeforløb. Det afgørende er, om tilbuddet tilrettelægger aktiviteter fleksibelt og med udgangspunkt i den brugergruppe, der er både aldersmæssigt og hvad angår køn. Barnets Blå Hus er, som navnet siger, et hus til børnene som det primære. Men tilbuddet baserer sig samtidig på viden om, at det er væsentligt for at opnå langsigtseffekter af indsatsen overfor børn og unge, at familien ses i et helhedsperspektiv. Derfor er børnenes forældre involveret i aktiviteter i husene. Børn i familier med rusmiddelproblematikker er i væsentlig risiko for aktuel mistrivsel og for at medtage symptomer herpå op i voksenlivet (f.eks. Lander et al., 2013; Lindgaard, 2012, 2005, 2002; Hussong et al., 2010). Det taler for at arbejde forebyggende med børnene og familierne. Man kan sige, at der er tale om en sekundær og tertiær forebyggende indsats, hvis effekt hviler på, at ikke bare de direkte berørte børn, men også vigtige aktører i deres kontekst, forældrene, er involveret 2. Langt størstedelen af børnene i BBH er pårørende til misbrugere, og også mange af de voksne kommer fra familier med misbrugsproblematikker. Øvrige brugere har typisk psykiske vanskeligheder og/eller diagnoser. Alle de børn, der har deltaget i børnegrupper, som er explicit terapeutiske tilbud, har mindst én forælder, som har eller har haft misbrug. 2 Der henvises til udarbejdet "Faglig profil og metodebeskrivelse". 12

13 Relevant, tilstrækkelig indsats til målgruppen - hvem kan rummes? Der er fra starten af tilbuddet blevet lagt den begrænsning, ikke mindst af hensyn til fællesskabet og stemningen i husene, at tilbuddet ikke kan rumme børn med stærkt udadreagerende adfærd samt børn/forældre, som er tydeligt påvirkede. Der har kun været enkelte tilfælde, hvor denne afgrænsning har måttet afprøves. Herudover henvender tilbuddet sig ikke til børn fra normalt fungerende familier. Det er lederes og medarbejderes vurdering, at det er vigtigt at have kompetence i husene til at se og vurdere brugernes problemstillinger og behov på en fagligt grundig måde. Dette giver mulighed for at vurdere, om husets tilbud er hensigtsmæssige, det vil sige tilstrækkelige og relevante, for den konkrete bruger, eller om der er behov for at henvise til andre, mere relevante tilbud, for at undgå fejl-behandling. Nogle brugere som har problemstillinger, som tilbuddet ikke dækker, vil formentlig kunne være i huset i en periode, mens man forsøger at finde mere relevante tilbud - det kan eksempelvis handle om ensomhed eller overgreb, eller hvis der er behov for længerevarende psykologisk behandling. I den periode vil brugerne kunne få glæde af den almene indsats i huset. Det er vurderingen, at det er vigtigt for et privat baseret tilbud som Barnets Blå Hus at have velbeskrevne samarbejdsflader med andre organisationer og ikke mindst offentlige aktører, som henviser (eller måske på sigt visiterer) til tilbuddet. Dette for at sikre, at der er en fælles forståelse af såvel målgruppe som grænseflader mellem de forskellige offentlige og private tilbud til målgruppen, således at det enkelte barn og den enkelte familie mødes med et for dem relevant og nyttigt tilbud i forhold til den eller de problemstillinger, som der er behov for indsats i forhold til. 13

14 Brugergruppen hvad fortæller fakta. Nedenfor er opgjort aktive brugere i perioden fra starten i maj 2013 til udgangen af marts 2015 (København, udgangen af april 2015) Aalborg København Samlet Børn 111. Heraf er 65 afsluttede 61. Heraf 6 afsluttede Der er stort set lige mange drenge og piger. Voksne 77. Heraf er 40 afsluttede. 59. Heraf 5 afsluttede. 136 Mødre udgør 70 %. Familier Omkring 50 familier 41 Omtrent 91 familier Indskrivningslængde Under 1 mnd 14 Under 1 6 (børn+voksne) mnd 1-3 mdr mdr mdr mdr mdr mdr 36 Mere end 12 mdr 52 Mere end 12 mdr 53 I begge huse drøftes indikatorer på, hvornår et forløb hensigtsmæssigt kan afsluttes. Nogle forløb afsluttes, hvis en familie af sig selv stopper med at benytte tilbuddet. Andre forløb stopper, når familien i samarbejde med medarbejderne når den konklusion, at nytteværdien ved fortsat brug af tilbuddet er begrænset, eller der er behov for anden indsats udenfor huset. Da brugen af tilbuddet for langt den overvejende del af brugerne ikke er resultat af en henvisning fra offentlige myndigheder med tilknyttede målbeskrivelser, er der ikke en fastlagt formel procedure for afslutning af forløb. Procedure for opfølgende samtaler med familierne og dermed mulighed for mere systematisk status er under udvikling. Man kan forestille sig, at børnene og forældrene på et tidspunkt går fra en form for intensiv til mere ekstensiv indsats, altså at de ændrer status. Der er argumenteret for, at netop det forhold at der ikke er en fastlagt indikation eller procedure for, hvornår tilknytning til BBH afsluttes, er en del af det unikke og væsentlige ved projektets karakter. Som én af brugerne har udtalt: "Man bliver ikke bare udskrevet af éns familie". Summeret svarer den samlede brugergruppe på 308 børn og voksne til det meget forsigtige og usikre skøn, som er angivet i den oprindelige projektbeskrivelse. Fordelingen mellem børn og voksne er lidt anderledes end ventet, idet det var forventet, at størstedelen af brugergruppen ville udgøres af børn. Reelt udgør børnene 56 % af brugergruppen, hvilket formentlig delvis kan 3 Forskellen i antal afsluttede skyldes forskellig praksis. I Kbh. har man beholdt brugerne som indskrevne selv om de i en periode ikke har frekventeret BBH. I Aalborg har man jævnligt taget en samtale om hvorvidt der fortsat var behov for at forblive i BBH. 14

15 forklares med, at der er tale om mange små familier med enlige forsørgere (for børnene i BBH København gælder det, at samtlige forældre er skilt). I starten af projektperioden kom færre brugere end ventet, mens tilgangen i den sidste halvdel af projektperioden har været mere stabil. Det vil forudsætte en mere systematisk og stringent afslutning af brugere i husene, hvis de fremadrettet med de nuværende fysiske rammer og normering skal kunne optage flere brugere. Rekruttering af brugerne Det tog længere tid end ventet at få BBH i drift, fordi det tog lang tid at få etableret samarbejdsrelationer og at gøre tilbuddet kendt og respekteret. Brugerne rekrutteres mange steder fra nogle er henvist fra aktører i kommunen såsom skoler, familierådgivning, sagsbehandlere og andre kommunale aktører. En stor del af brugerne kommer ikke via kommunale aktører men via mange forskellige private eller frivillige aktører, eller kommer af sig selv. Dette kan være et argument for at en indsats som BBH ikke er et kommunalt tilbud. Kommunerne lægger vægt på, at de kan stole på tilbuddet og at tilbuddet ikke modarbejder den indsats som kommunen yder over for nogle af de samme familier. Selvom brugerne kan komme anonymt og - for nogle brugeres vedkommende - som udgangspunkt netop sætter pris på, at BBH ikke er en del af det kommunale system, er det også erfaringen, at BBH rent faktisk kan være med til at motivere forældrene til at inddrage kommunen, så den samlede indsats bliver koordineret og sammenhængende. Erfaringen fra BBH er at det tillige er godt at have samarbejde med andre organisationer, som også har kontakt med målgruppen så man kan henvise til hinanden. Ifølge ledere og medarbejdere består målgruppen ikke kun af børn og familier fra ringe sociale kår. Der kommer familier fra alle samfundslag. Geografien har betydning for rekruttering af brugere. Der kommer i praksis børn, der bor forholdsvis langt væk fra BBH, men for mange er afstand en barriere. Det har betydning, at der er forholdsvis nemme befordringsmuligheder mellem hjem, skole og BBH, især hvis BBH skal være relevant i forhold til at være et sted, hvor børnene også bare "dumper ind", fordi de søger et fristed fra "det svære" ved at komme hjem til forældre, der har et misbrug. 4 4 I København, hvor BBH er lokaliseret på Amager, er der kommet børn fra Valby, Østerbro, Nordvest, Farum, Frederiksberg, Amager, Dragør og en enkelt fra Lejre Kommune, så BBH dækker et forholdsvis stort område. I Aalborg er der kommet børn fra hel byen, enkelte børn er kommet fra andre byer i området. 15

16 4. Aktiviteter og indhold i Barnets Blå Hus Metodisk tilgang Barnets Blå Hus baserer sin indsats på et metodisk syn, hvor indsatsen er to-delt (efter inspiration fra Frid Hansen 5 og består af: 1. Terapeutiske aktiviteter, som giver børnene mulighed for at arbejde direkte med de traumatiske og smertefulde oplevelser, som kan følge af at være barn i en familie præget af misbrug eller svære psykiske lidelser. 2. Sociale aktiviteter med terapeutiske effekter, der fungerer som "prøvebane" og spejl for almindelige dagligdags aktiviteter og måder at være sammen på, og som giver børnene og deres forældre mulighed for at rette op på manglende oplevelser og erfaringer, som anses for at være almindelige i vores kultur. Det har vist sig, at det netop er kombinationen af disse to typer aktiviteter, der er unik, og som tilsammen giver positive resultater. Begge typer af aktiviteter er praktiseret under en mentaliserende tilgang. Synet på metoder er teoretisk uddybet i Metodeskriftet. Metodesynet og herunder de konkrete aktiviteter og metoder, som anvendes i de to Barnets Blå Huse, er udviklet og forfinet gennem projektårene. I de oprindelige tanker om projektet var det en forventning, at de to huse ville arbejde tæt sammen om udvikling af konceptet målgruppe, aktiviteter, metoder men, som det også beskrives i afsnittet om organisering, er dette tætte samspil ikke realiseret. I en periode har de to huse fået organisatorisk opbakning til at arbejde og udvikle sig ret uafhængigt af hinanden blandt andet for at se, hvad dette ville medføre af forskellighed og ensartethed. Alligevel er det vores vurdering, at de to huse i det direkte brugerrettede arbejde har langt flere lighedspunkter end forskelligheder. Metoder og organisering gør det ikke alene. Der er tale om tilbud hvor medarbejdere og frivillige i høj grad investerer sig selv og udviser et stort engagement for at skabe trygge rammer og gode relationer til brugerne. Derfor er der i sagens natur også forskel på de to huses ånd, som hænger sammen med de mennesker der kommer i huset. 5 Frid Hansen er chefpsykolog på Borgestad Klinikken i Norge. Hun har bl.a. udarbejdet publikationen: Metoder i familieorienteret alkoholbehandling for Sundhedsstyrelsen i Danmark i

17 Den konkrete indsats kan beskrives ved følgende: Terapeutiske aktiviteter i form af individuelle og gruppebaserede samtaleforløb, som støtter sig til: o kognitive teknikker o eksternalisering o psykoedukation o fokus på følelser o udarbejdelse af Sikkerhedsplan o musisk-kreative aktiviteter o og i forhold til forældrene forældrerådgivning Sociale aktiviteter, hvor flere retter sig mod hele familien, og som baserer sig på struktureret samvær i en form for fler-familie-terapeutisk kontekst og med anvendelse af mentaliserende tilgang. o fællesspisning o udflugter o sociale aktivitetsgrupper (bage, musik osv) o uformelt samvær i huset Kombinationen af de to elementer i behandlingen er unik. De sociale aktiviteter udgør en træningsbane i social adfærd, og brugerne udtrykker at få udbytte af begge elementer af behandlingen. De terapeutiske aktiviteter hjælper med at håndtere årsager til aktuelle problemer, mens de sociale aktiviteter introducerer til og giver øvelse i at leve et godt liv nu og fremadrettet. De sociale aktiviteter kan have flere funktioner i tilknytning til de mere eksplicit terapeutiske aktiviteter; som katalysatorfunktion for overhovedet at komme i gang med terapeutiske aktiviteter eller anden behandling udenfor huset, eller understøttende og som forudsætning for at få effekt af de terapeutiske aktiviteter. Og så kan de sociale aktiviteter medvirke til, at tilbuddet ikke opleves "system-agtigt" med "konsultationstider", men mere familieagtigt, hvor der for eksempel altid er frivillige, der ikke er styret af tid som de terapeutiske samtaler kan være, men som altid kan stå til rådighed for en snak. Gennemførte aktiviteter i projektperioden Opgørelser over gennemførte aktiviteter i de to huse viser, at der i projektperioden i forhold til det specifikt terapeutiske arbejde er o gennemført 76 børnegruppesamtaler o København: 34 børnegruppesamtaler, o Aalborg: 42 gange afholdt samtalegruppesamtaler med børn o gennemført 32 (Kbh) + 18 (Aalborg) forældrecafé /forældretid 17

18 o gennemført 95 (Kbh) (Aalborg) psykologsamtaler 7 med børn og voksne o gennemført 34 (Kbh) + 44 (Aalborg) forsamtaler og familiesamtaler o gennemført en række individuelle samtaler i huset og pr telefon I forhold til de sociale aktiviteter o Gennemført en lang række besøg, udflugter, kreative aktiviteter og gruppeaktiviteter samt fællesspisninger, hvor fællesspisninger som enkeltstående aktivitet i begge huse udgør den mest synlige aktivitet med stor tilslutning. I alt er gennemført 107 fællesspisninger, hvilket svarer til cirka 1 gang fællesspisning hver 14. dag i hvert hus året rundt. I praksis er der tale om ugentlige fællesspisninger, som først for alvor er kommet i gang i 2014, og hvor der ikke afholdes fællesspisning i ferieperioder. I gennemsnit deltager personer pr fællesspisning, og ofte er der op mod 20 personer, hvilket i begge huse udgør en fysisk maksimum-kapacitetsgrænse. o Udover fællesspisninger tæller listen over afholdte aktiviteter åbent hus, højtidsarrangementer, bagedage, biografture, tur i legeland og andre udflugter samt aktiviteter i husene. De konkrete aktiviteter tilrettelægges med udgangspunkt i brugergruppen og sammensætningen heraf (eksempelvis børnenes alder og køn), og fleksibiliteten er vigtig. Én af de oprindelige idéer med projektet var at give børn mulighed for at bruge husene som "dropind sted", d.v.s. som en base, de kunne besøge om eftermiddagen uden forudgående aftale. Formentlig af flere grunde, herunder skolereformen, er "drop-ind" - funktionen i København ikke blevet den centrale funktion, som det var forventet på trods af en forholdsvis stor markedsføringsindsats. I begge huse bruger børn og voksne mere stedet som "drop-ind sted" forud for og i forbindelse med deltagelse i mere konkrete, afgrænsede aktiviteter. I den oprindelige projektbeskrivelse var tænkt oprettelse af småbørns-aktiviteter. Dette er startet fra januar 2015 i Aalborg med bevilling fra Aalborg Kommune. I København er der samarbejde med Sundhedsplejen, som låner lokalerne til aktiviteter med en gruppe unge mødre, og sundhedsplejerskerne giver udtryk for ønske om at kunne udvikle deciderede tilbud til småbørn. Derudover har BBH i efteråret 2015 få fondsstøtte til at åbne et tilbud for småbørn. 6 Der har været anvendt en anden registreringsform der gør, at tallet ikke er helt præcist. 7 Det er ikke præcist defineret hvornår der er tale om en individuel samtale. Reelt har der været afholdt flere individuelle samtaler som blot ikke at være defineret som målrettede terapeutiske samtaler. Antallet af samtaler afspejler ikke nødvendigvis behovet, men i lige så høj grad kapaciteten. 18

19 Overblik over antal afholdte aktiviteter, maj 2013-marts/april 2015 (registreringerne er systematiseret fra 2014, så det faktiske aktivitetsniveau i husene er lidt højere end det nedenfor angivne): Regelmæssige aktiviteter i huset, inklusive terapeutiske aktiviteter Regelmæssige aktiviteter i huset, eksklusive terapeutiske aktiviteter Udflugter og ture ud af huset København Aalborg Samlet Åbningstid Normering afholdte 870 afholdte aktiviteter aktiviteter 1173 deltagere (ikke unikke brugere) 172 afholdte aktiviteter 503 afholdte aktiviteter, incl. 193 "dropind" åbninger med 1158 deltagere 3317 deltagere (ikke unikke brugere) 383 afholdte aktiviteter 4490 deltagere 308 unikke brugere 555 afholdte aktiviteter, eksklusive terapeutiske aktiviteter 34 aktiviteter 31 aktiviteter 65 ture og udflugter Aalborg: 18 timer/ugl., inklusive "dropind" funktion København: timer/ugl., uden "drop-ind" funktion Aalborg: 72 timer lønnede pr. uge + 40 frivillige København: 67 timer lønnede pr. uge frivillige Der henvises til bilag 1 for en udførlig statistik over aktiviteter med mere. Sideløbende er der i Aalborg gennemført to mindre puljefinansierede projekter, hvor familier i huset har deltaget i et ferie-forløb og andre familier er forsøgt matchet med venskabsfamilier udenfor huset. Særligt ferieprojektet, hvor syv familier deltog, har fyldt en del og været meget betydningsfuldt for de deltagende familier, som har etableret særlige relationer til hinanden, som familierne fortsat læner sig op ad og har som noget særligt, når de kommer i huset. Der er en del spredning i, hvor tit brugerne komme i husene. Fra 1-2 gange om måneden til 1-2 gange om ugen. Brugernes både børns og voksnes - oplevelse af aktiviteterne er, som de giver udtryk for i forbindelse med halvårlige skriftlige evalueringer, at husenes tilbud er relevante og gode for dem. 8 ud af 10 er glade for at være sammen med andre, mens enkelte er uenige i, at det er sjovt at være sammen med andre. At enkelte ikke er så glade for at være sammen med andre kan skyldes at de har så store problemer, at de ikke magter samværet, eller at de er vant til at være uden for 8 Normeringen i de to BBH er som udgangspunkt ens. Forskellen skyldes de ekstra projekter i Aalborg. 19

20 fællesskabet, så det tager tid at knytte sig til andre eller at forstå, at her er de ikke udsat for mobning eller andet. Fysisk indretning Medarbejdere, frivillige, brugere og samarbejdspartnere udtrykker alle, at de fysiske rammer er en væsentlig forudsætning for, at indsatsen lykkes. I både Aalborg og København er indretningen uformel, hyggelig og hjemlig. Med mulighed for udfoldelse og samvær, som på ingen måde bærer præg af institutionalisering. I begge byer er der tale om lejligheder, og på den måde bliver BBH også en slags "modelhjem", som både børn og forældre kan spejle deres egen bolig i - eksempelvis får børnene et billede af hvad orden er i et "almindeligt" hjem. Blandt andet gav den interviewede sundhedsplejerske i København udtryk for, at den fysiske indretning har afgørende betydning for brugernes oplevelse, og at det var medvirkende årsag til at man var interesseret i samarbejdet omkring unge mødre. Lavtærskeltilbud Barnets Blå Hus fungerer på flere måder og af flere årsager som et lavtærskel-tilbud, hvilket af såvel medarbejdere som brugere fremhæves som betydningsfuldt for muligheden for at opnå effekter: o Der er ingen formel visitation til tilbuddet o I princippet kan brugerne træde direkte ind fra gaden; dette sker dog ikke i praksis, men flere kommer i kontakt med tilbuddet via bekendtes omtale eller via et mere eller mindre tilfældigt møde ud over de, som henvises, ser tilbuddet på internettet eller ad andre mere eller mindre formelle kanaler kommer i kontakt med tilbuddet o Familierne kommer frivilligt i Barnets Blå Hus, og der er ikke som udgangspunkt knyttet en særlig målsætning til deres deltagelse i huset tilbud. Forpligtetheden i forhold til at få noget ud af det har derfor et udspring i deres egen motivation. o Der er ikke tidsbegrænsning på brugen af huset. Det er ikke tanken, at børn og voksne skal bruge huset i årevis, idet opmærksomheden er på at gøre familierne mere selvhjulpne. Men der er respekt for, at det for nogle kan tage endog meget lang tid. 20

21 5. Resultater på brugerniveau Beskrivelsen af resultaterne af projektet er delt i dette og næste kapitel. Grundlaget for dette kapitel er registreringer, besvarelser fra spørgeskemaer og interviews med medarbejdere og samarbejdspartnere, der munder ud i en generel beskrivelse af resultaterne med udgangspunkt i de oprindeligt opstillede mål for projektet. Næste kapitel bygger på interviews med børn og forældre, og munder ud i en mere kvalitativ analyse af resultaterne med udgangspunkt i den oplevede værdi, som børn og forældre giver udtryk for at have af tilbuddet. Evalueringens datagrundlag Evalueringen af resultater bygger på følgende datagrundlag: Spørgeskemaundersøgelse blandt brugerne. Børn og forældre har udfyldt hvert et spørgeskema (spørgsmålene med svar fremgår af bilag 2 for børn og 3 for forældre). Antallet af besvarelser fremgår af følgende tabel: Juni 2014 December 2014 Juni 2015 Børn Forældre Undersøgelsen er gennemført ved at skemaet blev uddelt til alle de brugere, der kom i en bestemt uge/måned. Der er således ikke sket nogen selektering af børn og forældre. Nogle af brugerne har valgt ikke at besvare skemaet. Der er gennemført semistrukturerede interviews af samarbejdspartnere. Der er gennemført 13 interviews med repræsentanter for samarbejdspartnere i både København og Aalborg, både repræsentanter fra kommunerne og fra andre organisationer. Endelig er der gennemført semistrukturerede interviews med ansatte og enkelte frivillige i de to Barnets Blå Huse. I og med at der ikke er nogen kontrolgruppe, kan vi ikke dokumentere, at den udvikling i trivsel og andre parametre som eventuelt konstateres eller opleves hos brugerne, skyldes BBH. Men vi kan redegøre for nogle oplevelser hos brugerne og dermed sandsynliggøre, at BBH har betydning for børnenes og familiernes trivsel, i hvert tilfælde på kort sigt. Resultatindikatorer fra brugerundersøgelsen i forhold til mål. Nedenstående oversigt sammenholder resultaterne ud fra brugerundersøgelsen med de målsætninger, der var sat op i den oprindelige projektbeskrivelse for Barnets Blå Hus: 21

22 Mål Det skal være et sted til børn Råd og vejledning til forældre 80 % af børn skal opleve at de får den hjælp og støtte de har behov for 80 % af forældre skal opleve, at de får hvad de kom for og at livsmestring øges 80 % af børn og voksne gennemfører planlagte forløb Resultater 172 børn har benyttet BBH, stort set alle er meget glade for at komme. BBH benyttes kun i begrænset omfang som "drop-ind" sted, børnene deltager i planlagte aktiviteter. 136 forældre har benyttet BBH, alle oplever at få god rådgivning og vejledning Der svares ikke direkte på dette, men børnene oplever at få det bedre, de lærer at passe på sig selv og at deres familier bliver bedre til at være familie. 85% af forældre mener, de bliver bedre til at være familie Børnene gennemfører de planlagte terapeutiske forløb i drenge- og pigegrupper, og som individuelle samtaleforløb. I København har en del børn deltaget i to gruppeforløb fordi de har haft et ønske om at fortsætte, når deres første gruppe blev afsluttet Overordnet set indikerer de indsamlede data således, at alle målene er opfyldt, hvilket udfoldes i det følgende. De svar der er kommet på brugerundersøgelserne kan opdeles i forskellige kategorier: Nogle af svarene omhandler oplevelsen ved at komme i BBH. Det må antages at disse oplevelser udgør forudsætninger for, at der kan skabes forandring såvel hos børnene som hos familierne. Andre svar omhandler umiddelbare virkninger hos børn og forældre, som ud forandringsteorien forventes også have betydning på længere sigt. Endelig er der svar, der kan antages at have langsigtet betydning, og som muligvis kan få indflydelse på hele barnets liv. De forskellige kategorier af svar gennemgås i det følgende. Ca. 90% af børnene kommer i BBH en gang om ugen, enkelte flere gange. Tilsvarende kommer ca. 70% af forældrene ca. en gang om ugen. Når børnene deltager i terapeutiske børnegrupper tager en forælder oftest med og møder andre forældre eller benytter lejligheden til at få en snak med medarbejderne og bruger på den måde BBH som "drop-ind sted". Stort set alle - både børn og voksne - er meget glade for at komme. Alle børn og forældre er enige eller meget enige i, at der er en rar og venlig stemning i BBH, at det er sjovt at være sammen med andre om aktiviteterne, og alle er i høj grad tilfredse med det de oplever i BBH. 22

23 Med hensyn til faktorer, der må antages at være forudsætninger for at skabe forandring for de pågældende børn og forældre, er det værd at hæfte sig ved følgende svar: Alle børn er meget enige eller enige i, at det er nemt at snakke med medarbejdere og frivillige. Alle børnene føler, at de i BBH kan være sig selv. Det samme gælder for forældrene. Alle børnene er meget enige i, at det er godt, man ikke må drikke i BBH. Det samme er stort set alle forældrene. Alle børnene er meget enige i, at det er rart at lære andre at kende, som har nogle af de samme problemer som dem selv. Stort set alle forældrene har det på samme måde. Alle forældrene er meget enige eller enige i, at de får god rådgivning og vejledning om de problemer, de tumler med. Det må antages at være en forudsætning for at opnå forandringer, at børnene føler, de kan være åbne og ærlige omkring deres problemstillinger. Og hvor de i dagligdagen kan føle sig nødt til at forstille sig, oplever de i BBH, at de kan være sig selv; det skaber bedre forudsætninger for at modtage hjælp og arbejde med sig selv. En forælder skriver at vedkommende i BBH bliver accepteret som den vedkommende er og ikke behøver at skulle bære en maske. Tilsvarende må det antages at have stor betydning for børnene, at de bliver klar over, at det ikke er dem selv som individer, der er forkerte, der er mange, der har det på samme måde, og dermed skabes forudsætningen for at kunne eksternalisere 9 forældrenes misbrugsproblemer. Nogle af spørgsmålene i brugerundersøgelsen afdækker umiddelbare virkninger af deltagelsen i BBH. Omkring 95% af såvel børn som voksne erklærer sig meget enige eller enige i, at de har det bedre, når de har været i BBH. Adskillige forældre skriver i de mere kvalitative svar, at de oplever deres børn som meget mere glade efter at de kommer i BBH. Det må formodes, at det generelt at have det bedre, være bedre tilpas og trives bedre, både kan have betydning på kort og på længere sigt. Endelig indebærer svarene på nogle af spørgsmålene, at der må formodes at skabes resultater der også har virkning på lidt længere sigt. 57% af børnene er meget enige og 21% er enige i, at de bliver bedre til at være familie, når de har fået hjælp af BBH. De tilsvarende tal fra forældrene er 55% og 30%. Man kan ikke ud fra svarene vide, om de oplever at familierne rent faktisk er blevet mere velfungerende eller om det blot er en forhåbning, men svarene må tages som udtryk for, at målgruppen i det mindste oplever, at de har fået nogle redskaber, der kan hjælpe familierne til at fungere bedre. Nogle af de kvalitative svar indeholder udsagn om bedre kommunikation i familien, lettere at tale med barnet om de svære ting, givet et løft som familie, og at det vil gøre en forskel på længere sigt. 9 Det vil sige betragte problemet som noget uden for én selv og dermed kunne fjerne skyldfølelsen fra sig selv. 23

24 Næsten alle børnene er enige i, at de har lært at passe bedre på sig selv. Dette indikerer også, at de har fået nogle redskaber til at mestre deres livssituation bedre - redskaber de også vil kunne tage med sig senere i livet. Både mange børn og voksne giver i undersøgelsen udtryk for, at de har fået venner i BBH. I hvor høj grad disse venskaber også holder uden for BBH's rammer vides ikke, men der er flere indikationer på, at familierne er blevet mindre isolerede og har fået et netværk, hvor man er fælles om nogle af de udfordringer, man står i. Resultatvurderinger fra medarbejdere Medarbejderne giver udtryk for, at de observerer en udvikling hos børn og forældre. Børnene åbner sig, de virker mere trygge, de bliver mindre ensomme og de oplever at kunne tale frit. Børnene oplever det legalt at have og vise følelser, og får dermed mulighed for at vise en mere sund og hensigtsmæssig reaktion, end de har været vant til. Der sker en form for kulturel dannelse, bl.a. fordi man har fået gode oplevelser på lige fod med andre børn. Familierne får via BBH et nyt netværk, som i første omgang er fysisk i BBH, men som også slår igennem uden for huset, især via de sociale medier, men også ved konkret kontakt fx mellem dem, der har børn i samme skole. Medarbejderne tror på, at indsatsen i BBH vil have betydning for børnene og deres familier også på langt sigt. De vil have fået nogle nye rollemodeller, som vil få positiv indflydelse på børnenes egne måder at være familie, når de bliver voksne. Resultatvurderinger fra samarbejdspartnerne Vi har interviewet repræsentanter fra de to kommuner: Sundhedsplejen, skole, socialforvaltning, familierådgivning, misbrugscenter og borgerservice, og repræsentanter fra private samarbejdspartnere: Red Barnet, Frivilligcenter, Mødrehjælpen, Kofoeds Skole, TUBA og kirke. På tværs af interviewede samarbejdspartnere er der enighed om, at indsatsen i BBH er meget meningsfuld for målgruppen og giver positive resultater, også på langt sigt. Ud over resultaterne for børn og forældre vurderes det, at indsatsen også giver gevinster for kommunerne. Samarbejdspartnerne vurderer at børn og forældres deltagelse i BBH vil have en forebyggende effekt på den måde, at problemer i højere grad fanges i opløbet, så man i et vist omfang kan få stoppet den negative spiral. Man får involveret børnenes netværk og forældre bakker op om børnenes deltagelse. Flere samarbejdspartnere vurderer, at nogle forældrenes opbakning fremmes når tilbuddet ligger uden for det offentlige system. 24

25 Tilbuddet medvirker til at skabe mere positive relationer mellem børn og forældre, og skolerne oplever at det også smitter af ind i børnenes skoleklasse. Det at forældrene oplever deres børn så glade er i sig selv stærkt motiverende for forældrene, fordi de ønsker det bedste for deres børn. Børnene får nogle positive oplevelser, som de ellers ikke ville få, og kan derved få et mere positivt syn på livet og på mulighederne. Nogle af samarbejdspartnerne vurderer, at både børn og forældre får højere livskvalitet, får styrket deres selvværd og får åbnet øjnene for flere handlemuligheder i forhold til livet fremover. Familierne oplever at tabu'et omkring misbrugsproblematikken bliver mindre, det bliver legalt at tale om, og derved bliver mulighederne for at skabe forandring større. BBH opnår kontakt med familierne på et tidligere tidspunkt end kommunen vil få det. Derved kan der sættes forebyggende ind over for familiernes problematikker, hvorved man helt kan undgå at familien "bliver en sag" i kommunen eller at der bliver tale om en mindre belastende sag. Ved at tilbuddet er meget fleksibelt og kan stå til rådighed lige præcis når forældrene er motiverede, gives der større mulighed for at indsatsen nytter. 25

26 6. Fællestræk i brugernes udbytte ved ekstern evaluator, cand.psyk., ph.d., Helle Lindgaard Datagrundlag Der blev foretaget semistrukturerede interviews af børn og forældre fra BBH i såvel København som Aalborg med henblik på at afdække familiernes baggrund, motivation for at komme og oplevelse af husene. Ligeledes havde interviewdelen til formål at afdække familiernes udbytte, subjektivt vurderet af dem selv samt på baggrund af interviewundersøgelsen af psykolog Helle Lindgaard. Der blev gennemført 3 fokusgruppeinterviews (2 børnegrupper og 1 voksengruppe) samt 8 individuelle interviews v. Helle Lindgaard. I alt deltog 9 børn og 14 voksne i interviews, kvinder (11) og mænd (3). De voksne var såvel pårørende som den med alkohol- og/eller stofproblemer, nogle havde erfaringer med begge dele. Alle interviewdeltagere var på forskellig vis sårbare om end i forskellig grad og på forskellige områder. Nogle især psykisk sårbare, andre mere socialt sårbare, mange uden netværk, enlige mødre eller fædre, eller tilflyttere, nogle med reducerede forældreevner eller bare midlertidigt uden overskud til forældreopgaven. Fælles for dem alle var imidlertid usikkerhed og utryghed samt behovet for en tryg base, omsorg, anerkendelse, et pusterum og redskaber til livets udfordringer. Relations-arbejde: Den trygge base og netværk Vi ved, at en tryg base er en forudsætning for forandringsprocesser og udvikling. At man som menneske må føle sig tryg for at kunne fastholde udvikling og forandre sig. At brugerne af BBH oplever BBH som en tryg base kommer til udtryk direkte og i udsagn om de fysiske rammer i BBH som trygge og familieagtige, personalet som trygt, pålideligt, autentisk og familieagtigt, stemningen i huset som rar, samt udsagn om de øvrige familier i huset som skønne mennesker, der hjælper og støtter hinanden. Barnets blå hus er den trygge base Nærværet De er inde i ens liv. Man kommer tæt på hinanden Relations-arbejde handler dels om at styrke familiens indre struktur og skabe trygge relationer internt i familien. Så det bliver den trygge base for forældrene såvel som børnene, den trygge base der danner grundlaget for hele familiens trivsel og udvikling. Relations-arbejde handler også om at skabe relationer udadtil, netværk med andre voksne, med andre forældre og med andre børn. Endelig handler relations-arbejde også i høj grad om relationen til BBH, som en forudsætning for alt andet relations-arbejde. Dels at BBH bliver en tryg base for familien, tilbyder trygge rammer og 26

27 ikke mindst stabilitet over tid for familiens relations- og netværks arbejde internt såvel som eksternt. Men også, at BBH bliver en tryg relation i sig selv. Det er hjemligt, møblerne signalerer hjemlig hygge, ikke sådan institutionsagtigt men rammerne kan ikke stå selv, det er måden, tilgangen, hyggen, at de ser børnene Det er vores andet hjem I BBH mærker man den rare stemning i huset Du skal se det selv, mærke det Det gælder relationen til det faste personale og relationen til de frivillige. Det at komme et sted, hvor man kan få anerkendelse og respekt, hvor man føler sig tryg, føler sig velkommen, føler sig mødt og set, føler sig accepteret og holdt af som den man er. Det er som Sams bar... man bliver set og føler sig velkommen Man bliver mødt og set får et kram, når man kommer altid nogen der spørger ind til hvordan man har det Barnets blå hus er et ekstra familiemedlem De er gode til at aflæse vores behov de giver noget til én som menneske BBH er mit talerør til omverdenen Nærværet det er ikke afgørende hvem man er, det betyder ikke noget nærværet smitter af på børnene Barnets blå hus har en nær og vigtig relation med børnene Anton er i forvejen et sårbart barn, men her bliver han rummet, som den han er At blive en familie Mange af familierne er uden andet netværk end BBH. Det kan være fordi de af forskellige årsager ikke har egen familie, de kan være tilflyttere fra andre dele af landet, de kan have valgt familien fra pga. familiens alkoholproblemer, eller andet. Det kan også være fordi de føler sig anderledes, forkerte eller unormale og derfor isolerer sig. I BBH opnår de på forskellig vis familiefølelse: Barnets blå hus er en del af vores liv som familie Barnets blå hus giver familiefølelse vi hjælper hinanden støtter hinanden 27

28 Jeg vil gerne give børnene en tryg og god barndom en familie hygge, mennesker, familie BBH er den familie jeg ikke selv kan give mine børn det jeg kan gøre for at vise mine børn, hvor dejligt det er at være en familie (enlig far med psykisk lidelse og alkoholproblemer) Sjældent vi gør ting sammen som en familie, det hjælper BBH med første gang vi meldte fra til en fælles-spisning fik jeg en skide-balle af børnene Anerkendelse og genkendelse Som følge af føromtalte følelser af forkerthed og unormalitet er der blandt familierne i BBH stort behov for at få anerkendelse samt opleve genkendelse og spejling i ligesindede. At blive anerkendt, set og mødt som det menneske, man er, med de udfordringer, følelser og tanker man har. Uden at føle sig ensom og forkert, men som en del af et fællesskab, hvor man er velkommen og ok. Man føler sig velkommen mødt Man kan være sig selv her Man føler sig ikke forkert Flere giver udtryk for mangfoldigheden i BBH, og de oplever, at det netop betyder, at der også er plads til dem. Der er mange årsager til at man kommer her, problemer af alle størrelser og karakterer det giver tryghed Det er mennesker med forskellige baggrunde, forskellige mennesker De rummer alle problemer kan rumme os Mange nævner at de oplever ligeværdighed og respekt. Det gælder i forhold til personalet i BBH såvel som i forhold til de andre familier. Og hvordan det, at møde ligesindede, at have samme baggrund, samme udfordringer og vilkår, gør at man genkender og spejler sig selv i andre. Dels med tryghed i at være ens og i samme båd. Men også med mulighed for at lære af andres forskellige strategier i situationer lig ens egen. F.eks. som det kommer frem i en snak om udbyttet ved forældre-café, hvor en enlig mor fortæller: jeg møder andre enlige mødre mange gode emner og gode vinkler på ting løsner op for problemerne god feed-back på Antons sociale problemer... 28

29 Og en anden enlig mor supplerer: der er voksensparring, man kan dele erfaringer nogle er længere i processen, dem kan man spejle sig i og få hjælp fra Åbenhed, aftabuisering/nedbrydning af tabu Familier med misbrug og psykiske lidelser er ofte karakteriseret ved skamfuldhed og at forsøge at holde situationen i familien hemmelig. Dels for ikke at blive stemplet som forkerte, dels for ikke at få problemer med systemet og det de oplever som utidig indgreb, overgreb og umyndiggørelse, især i forhold til deres børn. Dette medfører ofte isolation og ensomhed. Det familierne har brug for er derfor netop åbenhed og af-tabuisering. Det gælder ikke mindst for børnene, der kan have meget brug for at kunne tale med nogen om det de oplever. At kunne tale om alt, også det der er svært tale om tabu De er åbne kan snakke om alt altid klar til snak Lært mig ikke at være flov over mit alkoholproblem. Jeg ved inderst inde, hvad jeg er og hvad jeg kan Jeg er blevet mere ærlig meget ærlig overfor mine børn ærlighed er vigtigt Børnene ser, at vi ikke er den eneste familie, der har alkoholproblemer, at det ikke er unormalt Alle er lige, ingen ser skævt til én børnene leger Handlemuligheder, problem- og livsmestring samt kommunikation Noget af det, der går igen hos familierne er udvikling af nye strategier. Det gælder i forhold til at få og se nye eller eksisterende handlemuligheder samt udvikle redskaber og strategier til håndtering af egen livs-situation, herunder problemløsning og kommunikation. Det gælder for såvel børn som voksne. Det at mødes med andre familier, voksne såvel som børn, giver inspiration til handlemuligheder og nye strategier. De spejler sig i familier, der er andre steder i livet, eller som er kommet længere i en udviklingsproces. De lærer også af de professionelle og de frivillige i BBH, der som rollemodeller viser alternative strategier. 29

30 Anton foreslog en aften, at vi skulle fortælle hinanden, hvad vi havde af positive oplevelser vi havde oplevet i løbet af dagen det er noget vi gør ved fællesspisningerne, som han så har taget med sig her hjem I forældrecaféen lærer de af hinanden, ligesom de får konkret viden og rådgivning på specifikke problemstillinger fra de professionelle. I børnegruppen får børnene mulighed for spejling og genkendelse i de andre børn. Ligesom de voksne opdager de, at der findes andre børn som de selv. At det de oplever, tænker og føler ikke er unormalt, men normalt for børn i deres situation. De oplever ikke at være alene, de får venner og de lærer af hinanden. Derudover får de viden og redskaber fra personalet i BBH, træning i sociale færdigheder og problemløsningsstrategier, ligesom de får omsorg og et frirum. Fællesarrangementer, herunder dagsture samt ferie-lejre giver mulighed for dels at lære af de andre familier, dels at træne nye strategier i trygge rammer. Flere forældrepar nævner at det er her, de virkelig har lært noget i forhold til kommunikation, og i den forbindelse faktisk er holdt op med at skændes. Erik bor ikke hos os nu pga skænderier, men det er blevet bedre nu han er næsten flyttet ind igen vi skændes ikke mere kan nu bedre snakke med Louises far vi råber og skriger ikke af hinanden mere Nogle af forældrene har særlige behov og modtager psykologsamtaler. Her får de hjælp til svære ting, at bearbejde svære følelser, f.eks. skyld (eget misbrug, andres misbrug), eller i rollen som forælder. Jeg er inde i en god periode nu, bl.a. fordi jeg har fået hjælp af psykologen med min mor på vej mod en god tid på vej tilbage på arbejde Også børnene kan modtage individuelle psykologsamtaler. Her får de mulighed for at bearbejde svære ting individuelt, det der ikke lige kan rummes i gruppen, eller bare børn, der har brug for lidt ekstra. Information, viden og hjælp Det betyder meget for familierne at de kan komme et sted, hvor de kan få information og viden, lære af andre familier og professionelle og hvor der er plads til at øve sig og fejle. At de kan komme et sted, hvor hele familien kan få hjælp, hjælp til at få det godt, til udvikling og forandring og ikke mindst hjælp til at navigere og finde den rette hjælp i et system, der for nogle kan synes uoverskueligt. 30

31 Viden og hjælp skaber forandring Vi ved, at det at få viden og information kan skabe forståelse, erkendelse og forandring. Viden og information er også en del af tilbuddene i BBH. Det kan være i form af foredrag eller konkret feedback på et problem. Det at jeg får hjælp, det gør, at jeg rykker mig som kærlige skub En enlig mor svarer på spørgsmålet om, hvad hun har lært mest af, hvordan hun på basis af et foredrag i BBH kunne uddrage nyttig viden til brug i konkrete udfordringer som mor: Ingers foredrag, det var spændende gode vinkler i forhold mine udfordringer med N Det skaber imidlertid også forandring blot det at blive mødt og taget alvorligt. Det forandrer mig, når det bliver set, at noget tynger mig, og jeg så får hjælp til det Hvis der er noget, der trykker, hjælper det at sidde og få luft, eller bare blive forstået Hjælp over tid En anden vigtig faktor er, at hjælpen ikke hører op. Man kan blive ved med at komme i BBH. Det opleves ikke som et afgrænset tilbud, men som en vedvarende hjælp og støtte. Man skal ikke gøre sig fortjent til at få hjælp, og der kommer ikke nogen og tager ens plads, hvis man i en periode ikke fylder den ud. Ingen tager pladsen, hvis man ikke lige kommer i en periode, som i kommunale tilbud For familier og ikke mindst børn, hvor der er vedvarende, svingende eller tilbagevendende vanskeligheder og hvor overskuddet til at søge hjælp kan variere tilsvarende, er det vigtigt, at der er et stabilt tilbud over tid. Dette imødekommer BBH, idet tilbuddene til familierne/børnene kan trappes op og ned i såvel intensitet som omfang afhængig af familiernes behov. Mange brugere udtrykte ligeledes vigtigheden af, at BBH var en stabil, vedvarende faktor i deres liv, som de kunne regne med og stole på (jnf. den trygge base ). Hjælp uafhængigt af kommunen/offentlige instanser Om BBH skal være et kommunalt eller uafhængigt tilbud kan diskuteres. Ifølge familierne er det dog en klar fordel, at BBH ikke opleves som et kommunalt tilbud, underlagt de kommunale arbejdsgange, hvor man kan føle sig som bare en sag og ikke et menneske. Man bevarer sin gejst og lyst, når man får hjælp... modsat kommunen hvor man ringer forgæves Ligesom det vægtes, at de ikke føler sig udsatte og utrygge i et system, der ikke altid synes at være til familiernes bedste, men tværtimod får hjælp til at navigere i det. 31

32 At man altid kan ringe herover og få hjælp uden at man kommer under lup, uden at der rapporteres tilbage til kommunen, det er så vigtigt! Det man siger, kommer ikke videre de har ingen skjult agenda der er ikke noget bestemt, jeg skal være jeg skal bare være mig selv Sammensatte udfordringer Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Der bør naturligvis være et tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med kommunen, hvilket også synes at være tilfældet. Hvor kommunen henviser til/gør opmærksom på BBH som et tilbud. Ligesom BBH henviser brugerne til relevante tilbud i kommunen, hjælper brugerne med at navigere i systemet, og på forskellig vis kan deltage i møder, kontakt og lign. mellem familier og kommunale instanser. Det tværfaglige og tværsektorielle overblik og samarbejde ift kommunen er især vigtigt fordi familierne i BBH har så komplekst et problemfelt og dermed også brug for helhedsorienteret og fleksibel hjælp. Såvel overblik som samarbejde synes at være særdeles veludviklet ifølge de adspurgte familier. Man bliver guidet og hjulpet Det, de ikke ved, det finder de ud af Jeg har f.eks. fået hjælp til få kontakt med en socialrådgiver stort at kunne få hjælp til At man altid kan ringe herover og få hjælp Forældre med alkoholproblemer og/eller psykiske lidelser får fokuseret hjælp til netop disse problemstillinger andre steder i kommunen. Dog får flere supplerende hjælp hos BBH s egne psykologer til de problemstillinger, der er i tilknytning hertil. Fri-rum/Aflastning Endelig er der flere, der angiver BBH som et fri-rum. Et sted hvor man kan være sig selv, ikke føle sig anderledes og forkert. Og hvor man kan slappe af, få et pusterum fra hverdagen, fra børnene (mens de er i børnegruppe), få maden serveret uden at skulle tænke på indkøb, madlavning og opvask. Og hvor man kan hente overskud f.eks. som enlig mor, bl.a. i forælder-caféen, hvor der serveres frokost, drages omsorg og deles sorger og bekymringer. Det er Laurits og mit frirum Man bliver tanket op så kan man lidt igen 32

33 Svært i det private netværk at fylde så meget, det er det også her, men alligevel får man lov at fylde mere her Det at komme og få mad, bare hygge det er vores slap-af-dag Åndehul, hvor man bare kan være familie Hjælp til forældre - hjælp til børn Vi ved også, at når forældre er trygge kan de skabe trygge rammer for deres børn. Det gælder ift. at den voksne har det godt med sig selv og i sine nære relationer, ikke mindst ift. partner. Når forældrene får det bedre med sig selv og med hinanden, kommer overskuddet til også at være gode forældre. Det viser sig ved, at når forældrene får såvel omsorg som konkret hjælp til problemløsning og det at være forælder, får de overskud og strategier til at være forældre for deres børn. Man bliver en mere glad mor Det er blevet mere positivt derhjemme, jeg har fået redskaber som forælder, andre strategier som mor Jeg mangler overskud til oplevelser, men her får vi gode oplevelser sammen På det sidste har jeg brugt huset en del selv, fordi jeg har brug for hjælp til Anton En mor fortæller, hvordan hendes datter forleden pludselig udbrød: Mor, du synger jo!. Og moderen fortsætter (smilende): og ja, det er rigtigt, jeg er begyndt at synge igen. Og det smitter af på børnene, hvad enten det så er hjælpen til børnene direkte eller det er hjælpen via forældrene og familiens samlede trivsel: det mærkes på Laurits han stråler, mere humør og bedre kommunikation imellem os Louise er blevet en gladere pige, mere udadvendt, mere selvstændig hun har fået venner Det har givet børnene ro de har knyttet bånd med andre børn Frida har fået en veninde (i BBH) Camilla har fået venner her, før havde hun ingen venner. Hun bliver drillet, der hvor vi bor fordi hun er jysk Hun går på en specialskole, hvor man ikke må være venner udenfor skolen Maria er bedre i balance nu tidligere vredesudbrud og skolefobi.. mere frihed nu 33

34 Og børnene bliver i stand til at bede om hjælp: hun har selv bedt om at komme i børnegruppen en omgang mere, fordi, som hun sagde, hun havde noget indeni (peger på brystet), som hun havde brug for at komme ud med Og at bede om det, de har brug for. En far fortalte, at hans datter på 11 år selv udtrykte, at hun havde brug for et positivt, ikke-problemorienteret fokus, og derfor ikke ønskede at deltage i børnegruppen. I stedet profiterede hun af fælles-spisning og udflugter. Her oplevede hun netop gennem anerkendelse og genkendelse i mødet med ligesindede at føle sig normal samt at få fokus på det positive og det gode, der også findes i hendes liv. Hvis BBH lukkede De interviewede familier blev også spurgt om, hvad det ville betyde for dem, hvis BBH lukkede. Det var påfaldende, at ingen havde forestillet sig en sådan mulighed. Flere blev faktisk rystede. Det var tydeligt at alene tanken om den mulighed gjorde at de midlertidigt mistede fodfæste. Det ville være som at miste et familiemedlem: tomhed, savn helt vildt utryghed! Jeg kan slet ikke se noget tilsvarende, der kan dække behovet, hverken fysisk eller psykisk Katastrofalt! Louise ville blive så ked af det! Det ville jeg blive ked af, både mig selv og børnene ville blive dybt ulykkelig jeg ved ikke hvor jeg skulle gå hen, hvis ikke i BBH et stort savn! 34

35 7. Erfaringer med organisatoriske aspekter Ledelse, normering og kompetencer Der har fra starten været lagt vægt på, at Barnets Blå Hus blev bemandet med både fastansatte og frivillige medarbejdere. Tilbuddet har været bemandet med tværfagligt personale med ekspertise i børn- og familiearbejde, og som udgangspunkt med terapeutisk efteruddannelse. Konkret har lederne af hvert at de to tilbud være uddannede psykologer med erfaring fra børn- og familiearbejde. Derudover har der været ansat pædagogiske medarbejdere med erfaring fra børnog familiearbejde, og med specialiseringer der har kunnet udmøntes i konkrete aktiviteter, fx har der i Aalborg været ansat en musikterapeut, hvorfor der er udviklet særlige musikterapeutiske aktiviteter. Medarbejdernes faglige baggrund har haft betydning for valg af metoder og aktiviteter i tilbuddet, ikke mindst har den psykologfaglige baggrund været medvirkende til vægtlægtning af terapeutiske tilbud i form af individuel terapi og gruppeterapi. I begge Barnets Blå Huse har der været afsat knap to fuldtidsnormeringer. I Barnets Blå Hus i København har timerne i hele projektperioden været fordelt på de samme to ansatte, hvorimod man i Aalborg har valgt at fordele timerne på op til fem ansatte, hvorved man har haft mulighed for større tværfaglighed i medarbejdergruppen, og man har kunnet være flere ansatte medarbejdere på udvalgte tidspunkter eller aktiviteter. Nogle af de ansatte i Aalborg har haft andet lønnet job ved siden af. Der synes at være fordele og ulemper ved begge modeller. Den begrænsede normering kombineret med kravet til en høj grad af faglighed hos disse samtidig med, at der har skullet bruges mange frivillige medarbejdere, har givet nogle udfordringer. Brug af mange frivillige indebærer et større behov for ledelse - både tidsmæssigt og synlighedsmæssigt. Der har været stor søgning af frivillige, hvilket har muliggjort, at der har kunnet iværksættes flere aktiviteter end oprindeligt forventet. Men netop dette har skabt et større pres på de ansatte. Ud over ledelse af ansatte og frivillige går der også megen tid med kontakter til samarbejdspartnere, formidling af tilbuddet og lignende. Der har fra starten været lagt op til, at der skulle ske en høj grad af videndeling imellem de to Barnets Blå Huse. Nogle af medarbejderne giver imidlertid udtryk for, at videndelingen ikke har været så god som ønsket, hvilket kan skyldes flere forhold den geografiske afstand mellem de to tilbud har været en hæmsko i forhold til videndeling forskellige faglige holdninger har kunnet være medvirkende til, at videndelingen ikke har været mere tydelig 35

36 De kommunale samarbejdspartnere har i evalueringen tilkendegivet, at de ansattes faglige baggrund, og det indtryk af faglighed og professionalisme de ansatte i øvrigt giver, har stor betydning for hvorvidt kommunen bruger tilbuddet eller anbefaler andre at bruge det. Nogle af de kommunale samarbejdspartnere kan være bekymrede for de frivilliges faglige forudsætninger. Derfor er det endnu mere vigtigt at de ansatte har solide faglige kompetencer, ligesom det er vigtigt at synliggøre de frivilliges faglige og personlige kompetencer, samt at sikre at de frivillige løbende får uddannelse. Frivillige - rekruttering og opgaver Som nævnt har det været en forudsætning for driften af Barnets Blå Hus, at der indgik frivillige i arbejdet. I nedenstående tabel er vist, hvor mange frivillige der gennemsnitligt har været tilknyttet Barnets Blå Hus hen over projektårene (der er tale om cirka-tal, da der løbende har været udskiftninger). Der var været meget stor interesse fra frivillige, så i perioder har der været ventelister på at blive frivillig København Aalborg Forskellen i antallet mellem København og Aalborg skal bl.a. ses i lyset af forskellen i antallet af brugere. Det primære formål med at angive antallet er at give et indtryk af rekrutterings- og ledelsesopgaven i forhold til de frivillige. Såvel fastansatte medarbejdere som samarbejdspartnere og frivillige tilkendegiver i evalueringen af tilbuddet, at de frivillige har stor betydning for tilbuddet: o De frivillige er en forudsætning for at tilbuddet kan have en vis kapacitet, både med hensyn til antal børn og forældre der kan rummes i tilbuddet, og i forhold til hvor mange aktiviteter der kan tilbydes. o Såvel de frivillige som børn og forældre tilkendegiver, at frivilligheden i sig selv har værdi fordi det understreger det medmenneskelige aspekt. o Det styrker det tværfaglige perspektiv, da de frivillige kommer med forskellig faglig baggrund og ikke mindst med forskellig livserfaring o De frivillige medvirker til at fastholde en løbende udvikling af tilbuddet, fordi der jævnligt kommer nye øjne på, og dermed nye inputs. o Tilstedeværelsen af frivillige gør, at der altid er tid til nærværende samvær med børn og forældre, også når de ansatte er optaget af andre aktiviteter. Dette har i sig selv værdi fordi brugerne oplever sig set og hørt, og fordi brugerne tager den tillid, der opbygges, med ind i det terapeutiske rum. 36

37 De frivillige er blevet rekrutteret på mange forskellige måder, bl.a. via annoncering, opslag på frivilligjob.dk, personlige kontakter og opslag på uddannelsessteder. Når frivillige har søgt stillinger, har alle været igennem en "ansættelsessamtale", hvor de ansatte i tilbuddet har vurderet såvel faglige som personlige kompetencer. Der har været lagt vægt på mangfoldigheden af frivillige. Mange af de frivillige har en pædagogisk eller socialfaglig baggrund. En del af de frivillige er studerende og betragter arbejdet i Barnets Blå Hus som en erfaring, der er relevant ind i deres studium, udover at alle frivillige også oplever personlig berigelse ved at være frivillig. Der har været tilbudt følgende rammemæssige vilkår for de frivillige: o Mulighed for supervision, primært dem der arbejder målrettet med børnene. Tilbydes primært som gruppesupervision o Frivillig-udviklingssamtaler o Mulighed for at indgå i et team (forskelligt hvor vigtigt de frivillige opfatter dette) o Frivillig-aftener, hvor der har kunnet ske kompetenceudvikling af de frivillige, hvor de kan opleve at være del af et fællesskab og hvor der kan arbejdes med en fælles kultur o Kurser for frivillige, bl.a. i mentalisering og hvad misbrug betyder. o Evaluering/opfølgning blandt ansatte og frivillige efter børn- og familieaktiviteter, så de frivillige har kunnet sætte ord på - og eventuelt bearbejde vanskelige situationer, der er opstået. Flere betragter dette som væsentligt. o Løbende dialog og sparring mellem ansatte og frivillige Såvel ansatte som nogle af de frivillige har understreget, at det er vigtigt, at de frivillige er bevidste om såvel deres faglige som personlige grænser og begrænsninger. De frivillige deltager i alle typer af aktiviteter og nogle af aktiviteterne drives af kun frivillige, fx pigegruppe, børneklub og søndagsåbent. Ledelsesmæssigt er der nogle udfordringer og dilemmaer i brugen af frivillige i tilbuddet: De ansatte giver udtryk for, at det er vigtigt at børn og forældre oplever kontinuitet i bemandingen af de enkelte aktiviteter, det vil sige at de møder de samme personer fra uge til uge. Det tager tid at opbygge relationer. Dertil kommer at hvis de frivillige reelt skal kunne tage ansvar for aktiviteter, er det også set fra de ansatte medarbejderes side vigtigt, at de enkelte frivillige opnår erfaring og rutine i at drive aktiviteterne. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at forpligte de frivillige til så hyppigt fremmøde, som det er ønskeligt, og at møde på de tidspunkter og til de aktiviteter, hvor der er størst behov. Der ligger således en stor opgave i at planlægge bemanding af 37

38 aktiviteter frem i tiden, uden at der sker for store udskiftninger i de personer, som børnene og forældrene møder. Det er dog lykkedes at få frivillige til at stå for forskellige aktiviteter. På den anden siden har det også vist sig, at det kan være vanskeligt for de ansatte at "give slip" og acceptere, at tingene måske ikke helt sker på den måde, de selv havde tænkt, eller at der kan ske "fejl", som man så bare må lære af. De kommunale samarbejdspartnere anerkender i evalueringen brugen af frivillige, men har på den anden side ikke et klart billede af værdien af frivilligheden andet end at det betyder noget for kapaciteten. Til gengæld er samarbejdspartnere fra andre frivillige organisationer som Red Barnet og Købnerkirken ikke i tvivl om, at frivilligheden har stor betydning for børn og forældres udbytte og oplevelse. Følgegruppe I relation til hver af de to Barnets Blå Huse er der etableret en følgegruppe. I følgegruppen sidder repræsentanter fra kommunens børn og familieområde (henholdsvis forvaltning og familierådgivningscenter), en kommunalpolitiker og en præst. I Aalborg sidder derudover en repræsentant fra skolerne og én fra misbrugsafsnittet. Følgegruppen mødes to-tre gange årligt. Interviewene med repræsentanter fra følgegruppen efterlader det indtryk, at deltagelse i følgegruppen giver værdi for alle parter: Værdien for Barnets Blå Hus kan være o kendskab hos samarbejdspartnere til at tilbuddet eksisterer, og i og med medlemskabet af en følgegruppe, fastholdes dette kendskab i modsætning til enkeltstående informationstiltag o medlemmerne af følgegruppen bliver ambassadører for Barnets Blå Hus og kan være med til at anbefale brug af tilbuddet o faglig og organisatorisk sparring, så tilbuddet udvikles og tilpasses øvrige tilbud til børn og forældre i lokalområdet o sikring af at tilbuddet lever op til fastlagte mål o sikre en tillidsfuld relation mellem Barnets Blå Hus og samarbejdspartnerne Ifølge medarbejderne er det i realiteten begrænset hvor meget følgegruppen fungerer som ambassadører og er med til at sprede kendskabet til tilbuddet, men under alle omstændigheder er følgegruppen med til at sikre en tillidsfuld relation. Værdien for repræsentanterne i følgegruppen er 38

39 o der opnås en synergieffekt for alle de repræsenterede aktører i følgegruppen, fordi man får et helhedsbillede af tilbuddene i lokalområdet o følgegruppen er med til at nedbryde barrierer og fordomme aktørerne imellem Det er blevet nævnt, at jo mere tæt befolket et område der er tale om, jo mere vigtigt er det at skabe netværk, fordi der er så mange subkulturer og mere eller mindre skjulte tilbud, at man ikke automatisk bliver inviteret ind i alle miljøerne. Samarbejdsrelationer, herunder samspil med kommunen Det har vist sig vigtigt for Barnets Blå Hus at have etableret gode samarbejdsrelationer, ikke mindst med forskellige aktører i kommunen. I projektets opstart var det svært at finde børn og familier til tilbuddet, ganske enkelt fordi kendskab og henvisninger i høj grad sker via andre aktører. Der er indgået formelle samarbejdsaftaler mellem Blå Kors Danmark og de respektive kommuner. Fra Blå Kors Danmark / BBH's side har man dog oplevet, at det har været svært at få aftalerne implementeret, for eksempel hvad angår kommunernes tilsagn om at informere vedvarende om tilbuddene helt ud til frontpersonale og medvirke i at der henvises til tilbuddene, især i starten. I København er det etableret mere vedvarende samarbejdsrelationer med følgende: Kommunale samarbejdspartnere: o Sundhedsplejen: Låner lokaler i Barnets Blå Hus til unge mødre, Barnets Blå Hus udgør en hjemlig ikke-institutionspræget ramme, som kommunen ikke kan tilbyde. Mulighed for henvisning af familier, som sundhedsplejerskerne møder i skole-regi - sundhedsplejerskerne kan kun tilbyde et meget begrænset timetal til børn og forældre. o Borgerservice Børn og Unge (myndighed): Kan henvise o Borgerservice Børn og Unge (staben): Formel samarbejdspartner (samarbejdsaftale der fungerer som legitimering), formidling af information/kendskab o Alkoholenheden: Udbreder kendskab, henviser til terapi og samværstilbud o Familierådgivningen: Formidler netværk mellem tilbud (baggrundsgruppe), udbreder kendskab, henviser o Skoler o Kommunale projekter såsom "De drikker derhjemme" Andre samarbejdspartnere: o Red Barnet, Mødrehjælpen, Foreningen Grønlandske børn: Henviser til aktiviteter Barnets Blå Hus, særligt terapeutiske tilbud. Tilbuddene supplerer hinanden. Bruger også hinanden som sparringspartnere 39

40 o Frivilligcenter Amager: Rekruttering af frivillige, udbredelse af kendskab til Barnets Blå Hus, kurser for frivillige o TUBA: Gensidig henvisning, samarbejde omkring enkeltfamilier med børn i flere aldersgrupper o Købnerkirken: Formidler frivillige, stiller lokaler til rådighed, bidrager økonomisk, udbreder kendskab I Aalborg er der etableret samarbejde med følgende: Kommunale samarbejdspartnere: o Familieafdeling: Mulighed for henvisninger/anbefalinger til familier o Skolerne: henviser, udbreder kendskab. Skolerne efterlyser at Barnets Blå Hus kommer ud på skolerne. o Sundhedsplejen: Henviser o Kommunens hjemmehos'ere: Henviser o Sundhedscenter, alkoholrådgivning, sundheds- og kulturforvaltning: Udbreder kendskab og yder forskellige former for hjælp Andre samarbejdspartnere: o Mødrehjælpen: Gensidige henvisninger, sparring, udbrede kendskab o Kofoeds Skole: Henviser til Barnets Blå Hus, faglige netværk omkring målgruppen. o Reden: Henviser o Forskellige private foreninger og tilbud/projekter: Henviser o Børnenes kontor: Lån af lejrbygninger Ud over de mere faste samarbejdspartnere har BBH afholdt enkeltstående samarbejdsmøder med en lang række andre aktører såsom private og frivillige foreninger og organisationer der har berøring med målgruppen, faggrupper i kommunen, sociale boligforeninger, kirker med flere. Samarbejdspartnerne påpeger gennemgående i evalueringen, at de kommunale tilbud er præget af større træghed. De kommunale medarbejdere kan primært prioritere skal-opgaver, ting tager længere tid (undersøgelser, visitation, med mere), der er begrænset tid til hver enkelt familie, der er ikke de samme hjemlige rammer, der er mange system-krav, familierne bliver "en sag" og ikke mindst har de kommunale tilbud en myndighedsfunktion og har mulighed for at sanktionere. BBH derimod er meget fleksibelt, der er ingen ventetid (vil kunne komme i fremtiden hvis kapaciteten bliver helt fyldt op), man kan møde børn og forældre på en mere uformel og venskabelig måde, tiden er meget mere fleksibel, man er uden for "systemet" og der tilbydes hyggelige hjemlige rammer. 40

41 Det er tydeligt i evalueringen, at især de offentlige samarbejdspartnere stiller betingelser for at der kan etableres et samarbejde. De har som udgangspunkt en vis skepsis og skal overbevises om, at der er tale om et kvalificeret tilbud. Medarbejderne i tilbuddet skal have en tydelig anerkendt faglighed, de kommunale instanser skal have indtryk af sikkerhed omkring metoder og at der foretages nødvendige underretninger, og tilbuddet skal supplere/give noget ekstra som man ikke kan give fra kommunens side. Det er derfor nødvendigt for at et tilbud som BBH kan komme op at køre, at der gøres en intensiv indsats for at etablere gode samarbejdsrelationer ind i kommunen og at denne relation løbende bliver plejet. Det understreges i evalueringen, at etableringen af relationer tager tid, ikke mindst i opstart-fasen, og at man skal være vedholdende. Det er nævnt i evalueringen, at det kunne være en god ide at søge samarbejde med de alment praktiserende læger. Forankringsmuligheder Det kan være vanskeligt at rekruttere børn fra hele byen i store byer. Størrelsen af byen, forskellige "kulturer" i bydelene og den kommunale organisering kan betyde, at BBH reelt kun kan dække en del af byen. Der er dog en divergens i opfattelserne. I København vurdere samarbejdspartnerne at BBH kun kan rekruttere børn fra Amager og Christianshavn, men i praksis kommer kun ca. halvdelen af børnene ifølge medarbejderne fra Amager, resten kommer som nævnt i noten på side 10 længere væk fra. Endvidere er der fra både ansatte, samarbejdspartnernes og brugernes side givet udtryk for, at Barnets Blå Hus har en passende størrelse, hvis børn og forældre skal have en oplevelse af hygge, overskuelighed og hjemlig stemning. Selve de fysiske lokaler og deres indretning kan være et billede på et velfungerende hjem, derfor må det ikke blive større, og derfor er der begrænsninger på hvor stort brugergrundlaget må være. Medarbejdere og samarbejdspartnere er blevet spurgt til, hvorvidt det har betydning at BBH drives af en privat organisation frem for kommunen. Andre private samarbejdspartnere og brugere har den klare holdning, at det er en stor fordel fordi tilbuddet derved ikke kommer ind under den systemtænkning, der nærmest pr. definition følger offentlige tilbud, det vil sige koblingen til at være myndighed, kunne stille krav og kunne sanktionere, have en tilbøjelighed til at være problemfokuseret frem vor helhedsorienteret, ikke have en naturlig tilgang til frivillige med videre. De kommunale samarbejdspartnere har ikke en lige så klar holdning og kan have argumenter for og imod, men erkender oftest også at det private kan noget kommunen ikke kan, selv om det er svært at sætte præcise ord på. Som det er fremgået i afsnittet om samarbejdspartnere, har det stor betydning at der etableres nære samarbejdsrelationer til kommunen, både på forvaltningsniveauet og til de borgernære 41

42 tilbud. Der skal gerne være samarbejdsrelationer til alle de dele af kommunen, der beskæftiger sig med børn og familier, både på socialområdet, psykiatrien og på skole- og daginstitutionsområdet. Der kan være behov for at udvikle det konkrete indhold i tilbuddet for at styrke mulighederne for forankring. Samarbejdspartnerne har således peget på vigtigheden af, at tilbuddet ikke fokuserer for snævert på børn fra familier præget af misbrug, men samtidig at tilbuddet skal blive mere egentlig behandlingsrettet, uden dog at gå på kompromis med den nuværende ånd i huset og uden at reducere i samværsaktiviteterne, Formidling De to Barnets Blå Huse har brugt mange ressourcer på formidling. Formidlingen har haft flere retninger: o Information om Barnets Blå Hus med henblik på at skabe et bredt kendskab til tilbuddet og for at overbevise aktører om kvaliteten af tilbuddet, sådan at der henvises børn og forældre o Undervisning af studerende og andre omkring rusmiddelproblematikker i relation til børn og familier med henblik på kompetenceudvikling og på at skabe større opmærksomhed på problemerne o Information til en bredere gruppe af interessenter der alene kan have en interesse i viden, men som ikke selv har mulighed for at henvise. Der er snarere tale om at skabe et image omkring Barnets Blå Hus eller om at øge offentlighedens opmærksomhed og interesse for socialt udsatte i landet. Denne retning kan også handle om at bidrage til finansiering af tilbuddet. o Undervisning af skoleklasser o Undervisning af frontmedarbejdere, fx lærere, pædagoger, sundhedsplejersker Særligt i opstarten har det været nødvendigt med en meget stor informationsindsats, men det vurderes, at der er brug for løbende formidlingsaktiviteter for at opretholde kendskabet og bevidstheden om tilbuddet, bl.a. fordi mange ikke henviser hyppigt og derfor kan glemme tilbuddet. Der vil således skulle afsættes ressourcer til formidling. Nogle af samarbejdspartnerne vurderer, at der i starten kunne have været mere fokus på samarbejdspartnere i lokalområdet. 42

43 8. Rationale for BBH v. ekstern evaluator, cand.psyk, ph.d., Helle Lindgaard Huset kan så meget mere end det, der er trykt i programmet! Barnets Blå Hus er som en familie Der er mangfoldighed, ligeværdighed og gode rollemodeller Man bliver mødt, set og hjulpet På baggrund af interviews med brugerne, observationer i husene og samtaler med personalet samt forskning og eksisterende indsatser til familier med alkoholproblemer, drages følgende konklusion om det helt unikke ved BBH: De særlige rammer Overordnet er der de særlige rammer for familier med alkoholproblemer. Ingen andre steder i Danmark kan det samme, på ét og samme sted. Der er tale om huse, der rummer børn såvel som forældre, fra alle sociale lag, med vidt forskellige problematikker, såvel stof som alkohol, med eller uden psykiske vanskeligheder, den drikkende såvel som de pårørende, m.v. Der er i princippet adgang for alle 10, ligesom man kan komme direkte fra gaden og uden henvisning. Alle i familien kan træde ind ad døren og få hjælp med lige stor berettigelse. Man skal ikke gøre sig fortjent til at få hjælp, man er ikke forpligtet på at møde op hver uge (om end langt de fleste kommer alligevel), ligesom man ikke mister sin plads, hvis man i en periode ikke har brug for/overskud til at komme i huset. For familier, hvor der er vedvarende, svingende eller tilbagevendende vanskeligheder og hvor overskuddet til at søge hjælp varierer tilsvarende, er det vigtigt, at tilbuddene til familierne/børnene kan følge familiernes behov og overskud, samt at tilbuddet opleves som en stabil faktor over tid, ikke mindst i forhold til opbygning af en tryg base. En mulig adgang til børnene og deres familier Barnets blå hus synes også at kunne noget særligt i forhold til at få adgang til familier med alkoholproblemer og deres børn. Formodentlig dels tidligere adgang, dels familier man ellers ikke ville have set og dels via en særlig kvalitet i kontakten med familierne, at kunne få adgang til familierne på en anden måde (se afsnit nedenfor). Problemet i forhold til børn i misbrugsfamilier er netop at få øje på og adgang til børnene og deres familier. At børnene i vid udstrækning ikke opdages, negligeres eller symptombehandles andre steder i systemet. Ved at byde familierne og børnene ind i Barnets Blå Hus med respekt, åbenhed 10 De voksne brugere må ikke have drukket, børn må ikke være for udadreagerende 43

44 og tryghed kan man formode, at man får mulighed for i højere grad at kunne få øje på børnene og deres familier og kunne handle; tidligere, mere målrettet og årsagsbestemt, hvorved børnenes problemudvikling må antages at kunne forebygges. Her gør det tilsyneladende en forskel, at BBH er et selvstændigt tilbud, uafhængigt af kommunen, ligesom der er et tydeligt fokus på familiens samlede behov og trivsel på egne præmisser, mere end blot et fokus på misbrug/misbruger. En helhedsorienteret indsats En anden vigtig faktor er den multi-faktorielle og helheds-orienterede tilgang. Dette afspejles i den brede vifte af tilbud, der tilbydes på forskellige tider af dag/aften, med forskelligt indhold og formål. Ligeledes er der en bred skare af professionelle kvaliteter; psykologer, pædagoger, lærere, musikterapeuter, etc. samt frivillige, der bidrager med hver deres kvaliteter af såvel faglig som personlig karakter. Tværfagligt og tværsektorielt samarbejde En afgørende, unik faktor i den sammenhæng er det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde imellem BBH og de mange andre nødvendige indsatser til familier med alkohol- og misbrugsproblematikker. Dels henviser samarbejdsparter til BBH, dels henviser BBH til relevante samarbejdsparter. Og dels er der det direkte samarbejde mellem kommunale indsatser, familien og BBH, der kan se ud på forskellige vis. Som en mor siger: Huset kan så meget mere end der er trykt i programmet og Det de ikke ved, finder de ud af. Det manglende samarbejde mellem især misbrugs- og familieområdet, men også andre relevante samarbejdsparter er netop et anerkendt problem (f.eks. Marsh et al., 2011; Oliveros & Kaufman, 2011). Det betyder at familier med misbrugsproblemer ofte falder mellem to stole. Misbruger kan få hjælp til sit problem i misbrugsrådgivningen, medens den øvrige familie kan få hjælp til familiens problemer i f.eks. kommunens familieafdeling, i PPR, hos lægen eller hos den privatpraktiserende psykolog. Ikke blot har man skilt familien ad, men også familiens problematik. Det giver risiko for en fragmenteret indsats, hvor man i værste fald kan man komme til at arbejde symptomorienteret frem for årsagsorienteret. Desuden har man ofte flere hjælpe-agenter i spil, der ikke nødvendigvis arbejder på samme spor og i samme retning, eller for den sags skyld taler samme sprog. Et andet problem i denne sammenhæng er det forskellige og ofte modsatrettede fokus på henholdsvis den voksnes behov og barnets tarv, herunder forældrenes reelle angst for at miste sit barn og deraf følgende modstand mod systemet. I den forbindelse skal også nævnes det ganske alvorlige problem, at sårbare børn overses af systemet, enten fordi barnet ikke ses i misbrugssystemet eller fordi barnets symptomer i børne-familiesystemet ikke (i tilstrækkelig grad eller overhovedet) relateres til en forælders misbrug. Dertil kommer integration og samarbejde i forhold til det multi-faktorielle felt, hvor misbrug ofte optræder sammen med mange andre udfordringer, f.eks. psykiske problemer, økonomiske 44

45 vanskeligheder, arbejdsløshed, vold, tidligere traumer etc, der alle kan have betydning for familiens samlede trivsel og udvikling. Relationer: Social støtte og anerkendelse, tryg base og netværk En anden vigtig faktor ved BBH er muligheden for relationsarbejde i trygge rammer og opbygningen af en tryg base. Her handler det især om, at BBH bliver en forudsætning for alt andet relations-arbejde. At BBH bliver den trygge base for familien, i form af trygge rammer og stabilitet, hvor familien føler sig anerkendt og mødt, får hjælp til forandring og udvikling samt mulighed for et frirum og pusterum. Familiens indre struktur styrkes, så det bliver den trygge base for forældrene såvel som børnene, grundlaget for hele familiens trivsel og udvikling. At familien bliver en familie. Dernæst handler det om, at familierne får mulighed for netværk med andre voksne og børn i samme eller lignende situation. Netværk som i øvrigt kan række ud over den tid, hvor familien kommer i BBH og bidrage til familiernes selvstændighed over tid, idet familierne også lærer at bruge hinanden uafhængigt af BBH. I mødet med respektfulde andre og ligesindede opnås anerkendelse og selvværd, opgør med tabu, skam, ensomhed og følelser af forkerthed samt måske vigtigst af alt tryghed. Det gælder for både børn og voksne samt pårørende og de voksne med alkoholproblemer. I mødet med ligesindede oplever familierne at kunne genkende og spejle sig i nogle med samme baggrund og udfordringer. Det giver tryghed at man ikke er alene, men også inspiration til handlemuligheder og nye strategier fra familier i situationer lig ens egen. I børnegrupperne får børnene mulighed for at møde børn i samme situation. De lærer, at det de oplever, tænker og føler ikke er unormalt, at de ikke er alene. De får venner og de lærer af hinanden. Fra forskning og klinisk erfaring ved vi, at social støtte og tryghed er en forudsætning for at forandringsprocesser og udvikling kan finde sted. Det betyder, at social støtte og tryghed har afgørende betydning for familiens, og ikke mindst børnenes trivsel og udvikling, ligesom det har betydning for den drikkende part og dennes behandling og/eller adfærdsændring (f.eks. Dobkin et al., 2002; McAlpine et al., 2001). Vi ved således, at der er tale om en ligefrem proportionel sammenhæng, hvor tryghed, ro og social støtte hænger sammen med positiv udvikling, medens konflikt, stress og fravær af social støtte hænger sammen med negativ udvikling. Social støtte kan her forstås som intern social støtte i familien de enkelte familiemedlemmer imellem, professionel støtte, såvel som støtte fra netværk i bredere forstand. 45

46 Vi ved også, at den bedste hjælp, vi kan give børnene er, at vi i tide hjælper børnenes forældre til at blive gode forældre, og at familien kan blive en tryg base (Lindgaard, 2012; Werner & Johnson, 2004; Kumpfer & Alvarado, 2003). Handlemuligheder, redskaber og strategier Et gennemgående tema blandt familierne i BBH, voksne såvel som børn, er udvikling af nye strategier. I mødet med såvel de professionelle, de frivillige og de øvrige familier/børn lærer de at se nye eller eksisterende handlemuligheder, samt at få nye redskaber og strategier til håndtering af egen livssituation. Det handler om evnen til at takle modstand og stress, at kunne kommunikere konstruktivt og regulere følelser, ikke mindst i parforhold, som forælder og som barn. Der arbejdes med familieog forældrefunktion, herunder mentalisering, og at forældrene formår at være lyttende og støttende samt parforholdets kvalitet. Og det gælder sociale færdigheder, der har betydning for evnen til at indgå i sunde relationer med andre mennesker, samt at bede om og modtage hjælp. Dertil kommer tilbud om aktiviteter med andre familier som rammer for social træning, bl.a. i form af fællesspisning, familieudflugter og ferielejre. I børnegrupperne får børnene viden og redskaber fra de professionelle, de frivillige og de andre børn. De får træning i sociale færdigheder og problemløsningsstrategier, ligesom de får omsorg og et frirum. Endelig er der i BBH også mulighed for at få viden og hjælp til konkrete opgaver. Vi ved, at netop viden om et givet problemfelt kan skabe forståelse, erkendelse og forandring. Konkret hjælp kan bestå i hjælp til at navigere i et kommunalt system, der for nogle, især sårbare familier, kan være uoverskueligt. Eller det kan være at en fra BBH går med til møder med børnehave eller skole for at hjælpe med at skabe forståelse for et barns særlige vanskeligheder. Alle faktorer, der i omfattende resiliensforskning er fundet afgørende for positiv udvikling, ikke mindst blandt familier med alkohol- og/eller psykiske problemer (Karmen et al., 2011; Orford et al., 2009; Barrow et al., 2007; Haine et al., 2006; Luthar, 2006; Cuijpers, 2005). Samlet konklusion Samlet set synes BBH at udfylde en vigtig plads i forhold til arbejdet med familier med alkoholproblemer, ikke mindst for børnene. Organisatorisk gælder det mulighed for en tidligere adgang til familierne samt en helheds- og tværfaglig, koordinerende indsats. Derudover er det en tryg base i form af tilbud om trygge relationer med de professionelle, de frivillige samt de øvrige familier og børn, som bliver afsæt for udvikling og fortsat trivsel hos familier med alkoholproblemer. 46

47 9. Konklusioner, anbefalinger og perspektivering. Konklusioner På baggrund af det samlede materiale der ligger til grund for evalueringen konkluderes, at BBH er en succes vurderet i forhold til de oprindelige projektmål for brugerne og i forhold til at gøre erfaringer med organisatoriske og praktiske modeller for etablering af tilbud til udsatte børn i målgruppen. Evalueringen kan selvsagt principielt ikke sige noget om effekt, bl.a. fordi der ikke er nogen kontrolgruppe, og der findes endnu ikke data om de langsigtede resultater i og med, at projektet kun har eksisteret i få år. Men den gennemførte evaluering sandsynliggør, at BBH kan have afgørende betydning for såvel børnenes som familiernes evne til at forbedre deres liv fremover, ligesom den forskning der henvises til af Helle Lindgaard bekræfter, at de faktorer der medvirker til at skabe trivsel for børn og familier er aktiveret i projektet. BBH synes at indeholde en unik kombination af aktiviteter og ressourcer der både forbedrer børnenes og familiernes trivsel her og nu ved at være en tryg træningsbane for at fungere som familie, og giver redskaber ikke mindst til børnene der kan fremme, at de selv får det liv de ønsker sig på længere sigt. BBH synes at få skabt kontakt til børn med misbrugende forældre, som andre eksisterende tilbud ikke lykkes at få kontakt med, og omkring hvem der så kan skabes en sammenhængende og koordineret forebyggende indsats. På det helt overordnede plan vurderes det, at BBH medvirker til at skabe en samfundsøkonomisk gevinst. Anbefalinger På baggrund af evalueringen kan der formuleres følgende anbefalinger: Det synes at være en god investering, både menneskeligt og økonomisk, at investere i et tilbud som Barnets Blå Hus Der synes at være klare fordele ved en to-delt metodisk tilgang, hvor der tilbydes både terapeutiske aktiviteter (individuelt og grupper) og sociale aktiviteter med terapeutiske effekter BBH bemandes med både fastansatte medarbejdere med relevant faglig baggrund og en bred gruppe af frivillige med relevant kompetence, idet det både giver større kapacitet i forhold til omkostningerne, og det medvirker til at skabe de ønskelige hjemlige og medmenneskelige rammer. Der er behov for en konkret vurdering af normeringen i forhold til konkrete projekter, fx på baggrund af den geografiske kontekst, de konkrete ydelser med mere. Der skal etableres nære løbende samarbejdsrelationer til relevante kommunale aktører og eventuelt andre organisationer i kommunen 47

48 Der synes at være fordele ved at BBH etableres via en privat organisation, fordi nogle af brugerne er forbeholdne over for at skulle ind i "det kommunale system", eller evt. ligefrem har negative erfaringer. Derfor skal anonymitetsprincippet respekteres. Samtidig skal BBH imidlertid have et tæt samspil med kommune og motivere brugerne til at inddrage kommunen, så der opnås den bedst mulige koordinering og helhed omkring de enkelte børn og familier. Det vil være ønskeligt at afprøve flere organisatoriske modeller for BBH, der kan tilpasses mere geografisk spredte kommuner, såsom satellit-enheder eller mobile BBH. Kan det betale sig? Hvorvidt et tilbud som Barnet Blå Hus kan betale sig er selvsagt ikke kun et spørgsmål om økonomi, men først og fremmest et spørgsmål om menneskelige aspekter og konsekvenser. Alligevel har vi det i følgende tilladt os at foretage nogle løse beregninger af de rent kasseøkonomiske perspektiver af BBH for det offentlige. Der er i beregningerne taget udgangspunkt i de dato, der er indsamlet vedrørende børnenens og familiernes udbytte af tilbuddet. Vi har stillet spørgsmålet: Hvor mange anbringelser eller andre dyre indsatser skal undgås med indsatsen, for at den er pengene værd? Inklusive udviklingsomkostninger/opstartsomkostninger har projektet i hele perioden kostet kr Dette svarer til tæt ved kr pr. barn eller knap kr pr. bruger (børn og forældre). Det er vurderingen, at et fremadrettet driftsstabilt budget kan indebære en højere normering til lønnet personale, men omvendt vil der ikke skulle regnes samme opstartsomkostninger, hvorfor pris pr. barn eller bruger formentlig vil være faldende i en driftsperiode. Hvis vi alene betragter driftsåret 2014, hvor opstarten var overstået og hvor der har været nogenlunde normal drift, er de samlede omkostninger 3,1 millioner kroner, svarende til kr pr. barn i perioden og svarende til kr pr. bruger. Hvis det kan godtgøres, at indsatsen forhindrer, udskyder eller begrænser mængde og omfang af mere indgribende foranstaltninger og at familierne trives bedre må vurderingen være, at der er tale om et umiddelbart relativt billigt tilbud. Sammenlignes med gennemsnitspris for foranstaltninger rettet mod børn og unge ( ) koster disse årligt i gennemsnit knap kr pr foranstaltning. Der ville kunne laves sammenligninger med mange andre sociale foranstaltninger, hvilket vi dog vil undlade her. 48

49 Selvom vi ikke kender langsigtseffekten er kortsigtseffekten, at 6 mdr i tilbuddet måske har betydet, at man har undgået en 3 mdr anbringelse udenfor hjemmet og dermed i økonomiske termer formentlig er nok til at retfærdiggøre tilbuddet. 49

50 Litteratur og inspiration Barrow, F., Armstrong, M., Vargo, A., & Boothroyd, R. (2007). Understanding the findings of resilience-related research for fostering the development of African American adolescents. Child and Adolescent Psychiatric Clinics of North America, 16(2), Cuijpers, P. (2005). Prevention programmes for children of problem drinkers: a review. Drugs: Education, Prevention and Policy, 12(6), Dobkin, P., De Civita, M., Paraherakis, A., & Gill, K. (2002). The role of functional support in treatment retention and outcomes among out-patient adult substance abusers. Addiction, 97, Haine, R., Wolchik, S., Sandler, I., Millsap, R., & Ayers, T. (2006). Positive parenting as a protective resource for parentally bereaved children. Death Studies, 30(1), Hussong, A., Huang, W., Curran, P., Chassin, L., & Zucker, R. (2010). Parent alcoholism impacts the severity and timing of children s externalizing symptoms. Journal of Abnormal Child Psychology, 38(3), Kamen, C., Cosgrove, V., Mckellar, J., Cronkite, R., & Moos, R. (2011). Family support and depressive symptoms: A 23-year follow-up. Journal of Clinical Psychology, 67(3), Kumpfer, K., & Alvarado, R. (2003). Family-strengthening approaches for the prevention of youth problem behaviors. American Psychologist, 58, Lander, L., Howsare, J., & Byrne, M. (2013). The impact of substance use disorders on families and children: From theory to practice. Social Work in Public Health, 28, Lindgaard, H. (2012). Familier med alkoholproblemer: Et litteraturstudium af familieorienteret alkoholbehandling. Kbh., Sundhedsstyrelsen. Lindgaard, H. (2005). Familier med alkoholproblemer: Gør det en forskel for børnenes voksenliv? Nordisk Psykologi, 57(2), Lindgaard, H. (2002). Voksne børn fra familier med alkoholproblemer: Mestring og modstandsdygtighed. Aarhus: Aarhus Universitet, Center for Rusmiddelforskning. Luthar, S. (2006). Resilience in development: A synthesis of research across five decades. I: D. Cicchetti & D. Cohen (Eds.): Developmental psychopathology: Risk, disorder and adaptation. New York: Wiley. Marsh, J., Smith, B., & Bruni, M. (2011). Integrated substance abuse and child welfare services for women: A progress review. Children and Youth Services Review, 33(3),

51 McAlpine, C., Marshall, C., & Doran, N. (2001). Combining child welfare and substance abuse services: A blended model of intervention. Child Welfare, Oliveros, A., & Kaufman, J. (2011). Addressing substance abuse treatment needs of parents involved with the child welfare system. Child Welfare, 90(1), Orford, J., Hodgson, R., Copello, A., Wilton, S, & Slegg, G. (2009). To what factors do clients attribute change? Content analysis of follow-up interviews with clients of the UK Alcohol Treatment Trial. Journal of Substance Abuse Treatment, 36(1), Werner, E., & Johnson, J. (2004). The role of caring adults in the lives of children of alcoholics. Substance Use & Misuse, 39(5),

52 Bilag Bilag 1: Cases Line og Frederik Line og hendes 8-årige søn, Frederik, har været tilknyttet Barnets Blå Hus siden sommeren Line kommer i kontakt med Barnets Blå Hus igennem sin hjemme hos -pædagog, men har også hørt om Barnets Blå Hus på Misbrugsafsnittet, hvor hun går i behandling. Hun har haft et blandingsmisbrug af hash og alkohol og har tilbagevendende depressioner. Da hun begynder at komme i Barnets Blå Hus, har hun været stoffri i næsten et år, dog med tilbagefald. Line er selv vokset op i en familie med misbrugsproblemer. Hendes mor har været alkoholafhængig, så længe Line kan huske, og hun har aldrig kendt sin far. Frederik har siden han var lille vist tegn på at mistrives. Hans børnehavepædagoger har oplevet ham som udadreagerende, humørsvingende og at han har svært ved at koncentrere sig. Line fortæller, at det nok afspejler det, han har oplevet hjemme: At hans mors tilstand og humør er meget omskifteligt. På grund af vanskelighederne starter han i skole et år senere. Det er først, da Line bliver klar over, at hun måske risikerer, at Frederik bliver fjernet, at hun for alvor gør noget ud af ønsket om at komme ud af sit misbrug og starte på en frisk. Men det er svært. Udover misbrugsproblemet føler Line, at hun på mange måder ikke har erfaring med et almindeligt liv. Hun har ikke kontakt med sin familie og har et meget sparsomt netværk, der ikke støtter hende i ønsket om at starte på en frisk. Hun er meget indadvendt og har næsten ingen selvtillid. Hun er i tvivl om, hvordan hun kan være en god mor for Frederik, og kan hverken trække på egne positive erfaringer fra barndommen eller finde hjælp i netværket. Lines og Frederiks relation minder på flere måder om et venskabsforhold mellem to børn. De er gode til at lege og tumle sammen, men kan ofte komme ud i voldsomme skænderier. Line sætter ingen grænser for Frederik, som har en tydeligt provokerende adfærd overfor sin mor. Samtidig fortæller Line, at Frederik er meget opmærksom på hendes humør og reagerer med aggression eller tilbagetrukkethed, når Line i en periode har det dårligt. Line og Frederik bliver hurtigt en fast del af den ugentlige fællesspisning samt udflugterne ud fra Barnets Blå Hus. I det afslappede sociale samvær bliver deres problemstillinger hurtigt tydelige. Samtidig spejler Line sig meget i de andre forældre og i husets ansatte og frivillige, f.eks. i forhold til grænsesætning overfor Frederik. Efter et års tid i huset fortæller hun, at hun og Frederik i Barnets Blå Hus lærer at være sammen som familie og lærer at være sammen med andre. Line og Frederik begynder i et familiemusikterapiforløb i Barnets Blå Hus, hvor de gennem en kombination af samtale og små lege med instrumenter afprøver forskellige roller i deres relation. 52

53 Frederik begynder desuden i en ugentlig drengegruppe, hvor han laver sjove aktiviteter sammen med andre drenge og to nærværende voksne mænd. Line deltager samtidig i forældresparringsgruppen, hvor opdragelsesproblematikker bliver delt og bearbejdet i et ligeværdigt forum. Endelig får Line og Frederik også igennem en Barnets Blå Hus en venskabsfamilie, som de ses med et par gange om måneden. I løbet af tiden i Barnets Blå Hus sker der tydelige forandringer for familien. Line bliver mere og mere bevidst om, hvordan hun ønsker at være som mor, hvad udfordringerne er, og hvor hun kan tage fat. Desuden begynder hun lige så stille at tage ansvar og bruge familiens egen situation og historie til at hjælpe andre familier. Hun siger ja til at blive interviewet af en avis, og vil gerne fortælle sin egen historie, da en gruppe af brugere fra Misbrugsafsnittets familiearbejde kommer på besøg i Barnets Blå Hus. Hun begynder så småt at tro på, at hun også kan bidrage med sine tanker om familielivet, og tør ligeså stille gå i dialog med de andre forældre i huset om alkohol- og stofmisbrug, opdragelse og familieliv generelt. Lines og Frederiks indbyrdes relation er stadig svær, men bliver langsomt præget af en mere konsekvent opdragelsesstil fra Lines side. Tydeligere grænser og desuden flere italesættelser af, når hun eller Frederik oplever noget svært. I foråret har Frederik været med i en samtalegruppe hvor seks drenge over otte uger mødte i to timer. Fælles for drengene er, at de har en dårlig eller ingen relation til deres far. Frederik ved, fra hans mor, at hans far forlod dem da moren ikke ville gifte sig med ham, da de fandt ud af hun ventede Frederik. Derfor har faren ikke været en del af Frederiks liv, og han har ikke villet tale om sin far. Gennem denne samtalegruppe fik han dog åbnet op, primært fordi han kunne identificere sig i de andres historier og den måde de forholder sig til deres fraværende far. Gennem de samtaler og psykoedukation, der fandt sted i gruppen, formåede Frederik til sidst at dele sine tanker med gruppen og efterfølgende sin mor. Det vurderes at det at få sat ord på begge svigt; at far mangler men også at mor er skyld i det har sat gang i en positiv proces for Frederik. Mette, Per og deres to børn Mette henvises til Barnets Blå Hus af Alkoholenheden Amager, hvor hun er i behandling for et alvorligt længerevarende misbrug. Hun har for et par år siden været med sin familie på en familieweekend med Blå Kors på Falster og har gode erfaringer med derfra. Nu aftales det, at Mette kan deltage i nogle tilbud i Barnets Blå Hus parallelt med sine fortsatte samtaler og Antabusudlevering fra Alkoholenheden. Mettes baggrund: Opvokset med en mor, der drak, og som angiveligt lærte Mette at drikke i en tidlig alder. Der blev typisk drukket, når de lavede aftensmad, først bare et par øl, senere stærkere drikke og spiritus i stigende mængder. Mette blev gift med Per, stiftede selv familie og fik to børn 53

54 med 5 års mellemrum. Hun havde svært ved at løsrive sig fra moderen og fra sit eget misbrug, der i perioder tog helt overhånd, så hun ikke magtede at passe sin familie eller et job. Den alvorligste krise opstod, da Mettes mor begik selvmord i en kæmpe brandert, og Mette følte sig ansvarlig for moderens død, et chok og en skyldfølelse, som drev hende ud i et endnu stærkere misbrug. Per holdt dog fast i familien og sit faste job, og han sørgede for børnene i de perioder, hvor Mette kun kunne ligge på sofaen. Hun udviklede en depression og socialangst, som hun ikke rigtig fik behandlet, da hun ikke magtede at vove sig ud og bede om hjælp. Hun mistede også den praktikplads i en butik, som hun ellers var meget glad for, og som hun havde fået positive tilbagemeldinger på. Kommunen fik via skolen øje på problemerne i hjemmet, og familien fik bevilget en familiekonsulent, der begyndte at komme hos dem i hjemmet og gav familien en vis hjælp i dagligdagen. Børnene var dog prægede af opvæksten med en mor, der var fraværende på grund af alkohol. Datteren blev indesluttet og sønnen blev udadreagerende. Hjemmet var præget af forældrenes skænderier og den deraf følgende uro og utryghed. Mette fik omsider søgt alkoholbehandling hos en privat aktør, og som et led heri kom datteren i en børnegruppe. Det blev første skridt af den lange vej ud for hele familien. Efter den første behandling kom Mette i efterbehandling i det kommunale tilbud, hvor hun blev henvist til Barnets Blå Hus. Mette begyndte at komme i den ugentlige forældrecafé og havde glæde af samværet med andre forældre; i perioder afholdt hendes vedvarende socialangst hende dog fra at komme. I de perioder havde vi telefonisk og sms kontakt til Mette, så hun ikke følte sig helt sluppet. På et tidspunkt begyndte hele familien at deltage i de ugentlige fællesspisninger. Det blev et vendepunkt for dem alle. De sluttede ofte evalueringen med at sige, at de følte, dette fællesskab (på brugere, frivillige og medarbejdere) var deres nye familie; at her kunne de være sig selv og behøvede ikke bære maske. Vi fik lov at holde begge børns fødselsdage, og båndene mellem os blev styrket. Datteren kom med i vores børnegruppe og fik flere redskaber til at være åben, sige fra og tale om sine følelser. Drengen faldt mere til ro for hver gang. Han udviklede en tillid til os, som bl.a. betød at han kunne lege stille med de andre børn i stedet for at fare rundt som en snurretop, som han gjorde i begyndelsen. Familien deltog i en del af vores udflugter, og kontakten med de andre familier gav dem mere selvtillid, de blev progressivt mere udadvendte og frie i deres omgang med de andre. Var også med til at tage ansvar ifm. de praktiske ting og ansvarligheden overfor de andres børn. De blev vist selv en slags forbillede for nogle af de andre, fordi de ofte var den eneste hele familie med både far, mor og børn. Mette oplevede flere tilbagefald, når hun sad isoleret derhjemme, og tanken om hendes mors død og den dårlige samvittighed overfor børnene overvældede hende. Hun droppede ud af sin 54

55 alkoholbehandling og tog ikke længere Antabus. Når det skete, mistede vi kontakten til hende i en periode. Men vi holdt ikke op med at kontakte hende ind imellem, og da vi på et tidspunkt fik mulighed for at tilbyde hende et samtaleforløb med en frivillig psykolog i Barnets Blå Hus, fik hun et afgørende skub i den rigtige retning. Mette fik arbejdet med sine skyldfølelser i forbindelse med moderens selvmord, og i løbet af relativt få samtaler fik hun gjort sig fri af dem og blev mærkbart lettet og mere glad. Siden sneg der sig alligevel et par tilbagefald ind, men i skrivende stund er Mette på vej op på hesten igen. Hun har genoptaget sin alkoholbehandling i Alkoholenheden, hun tager igen Antabus, og får atter tilbudt et samtaleforløb med en ekstern psykolog i Barnets Blå Hus. Familien har nu været tilknyttet Barnets Blå Hus i godt 1 år. De har udviklet sig meget alle fire i den periode. Børnene har fundet nye venner og er langt mere trygge og velfungerende. Det siger de også i skolen. Datteren har været med på et par Blå Kors sommerlejre sammen med andre af pigerne fra huset, og de holder venskabet ved lige ved at deltage i husets pigeklub og andre fælles arrangementer. Per har fundet et fællesskab i huset, hvor han føler sig accepteret og god nok, følelser der ikke har været mange af i hans egen bagage fra barndommen. Mette er stabiliseret så meget, at hun planlægger at genstarte det forløb på Kofoeds Skole, hun tidligere måtte droppe ud af pga. socialangst, skam og misbrug. Her vil hun få muligheder for et struktureret forløb, som bl.a. indeholder motion, tandlægehjælp mm. Bedst af alt, den lille familie har genvundet optimismen og troen på, at de er lige så meget værd som alle andre og har en god fremtid i vente. Barnets Blå Hus har således ydet et væsentligt bidrag til at give håb og nyt livsmod til nogle mennesker, der ikke havde ret meget håb tilbage. De har bevaret familiesammenholdet, og deres trivsel og livskvalitet er øget. Tilbagefald til misbrug er forebygget i nogen grad. Børnenes mistrivsel er afhjulpet i så hør grad, at vi antager, de ikke har behov for ekstra foranstaltninger i skolen. De har fundet hengemte sociale kompetencer og oplevet et tillidsfuldt fællesskab med andre familier, som de angiveligt aldrig har haft før. Mette vil givetvis have behov for støtte ift. sit misbrug i nogle år endnu, men i et mere beskedent omfang end det ville have været tilfældet uden kontakten med Barnets Blå Hus. 55

56 Bilag 2: Brugerundersøgelse børn 2014 & 2015 Antal børn Der er for 2014 gennemført en brugerundersøgelse med henholdsvis 20 børn i juni måned, og 14 børn i december måned. For 2015 er der gennemført en tilsvarende undersøgelse, hvor i alt 14 børn har besvaret. Resterende tabeller og figurer er alle angivet i procent. Samlet status: Børn juni 2014 Børn december 2014 Børn juni 2015 Ny Distribueret Nogen svar Gennemført Frafaldet I alt Grafisk visning af samlet status: børn juni 2014 børn dec børn juni gennemført 56

57 Spørgsmål 1: Hvilken by bor du i? Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Aalborg 0,75 0,57 0,57 København 0,25 0,43 0,43 I alt Grafisk visning af spørgsmål 1: 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 Aalborg København 0,3 0,2 0,1 0 Børn juni 2014 Børn dec Børn juni

58 Spørgsmål 2: Hvilken eller hvilke aktiviteter har du deltaget i i Barnets Blå Hus de seneste 6 måneder? - du må gerne sætte flere krydser. Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Fællesspisning 1,00 0,85 0,71 Drengegruppe 0,40 0,15 0,29 Pigegruppe 0,00 0,23 0,07 Sang og musik-gruppe ,08 0,00 Samtalegruppe for børn 0,50 0,46 0,64 Bagegruppe 0,00 0,23 0,14 Udflugter 0,60 0,62 0,50 Samtale mellem forældre og voksne i Barnets Blå Hus Kommet i huset og snakket og hygget og spillet spil med andre i fællesrum/dagligstue 0,20 0,31 0,29 0,65 0,77 0,43 Andet 0,10 0,15 0,29 Grafisk visning af spørgsmål 2: 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni

59 Spørgsmål 3: Kan du lide de tilbud der er for dig i Barnets Blå Hus? Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Ja, meget 0,90 0,93 0,64 Ja, nogenlunde 0,05 0,00 0,14 Ja, men kun lidt 0,05 0,00 0,14 Nej 0,00 0,00 0,00 Ved ikke 0,00 0,07 0,07 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af spørgsmål 3: 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,3 0,2 0,1 0 Ja, meget Ja, nogenlunde Ja, men kun lidt Nej Ved ikke 59

60 Spørgsmål 4: Hvordan kom du i kontakt med Barnets Blå Hus? Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Gennem skolen 0,20 0,21 0,29 Gennem kommunen / sagsbehandler / hjemmehos'er 0,25 0,14 0,21 Hørte om Barnets Blå Hus og tog selv kontakt 0,05 0,14 0,14 Søgte og fandt på internettet 0,05 0,07 0,00 På anden måde 0,50 0,43 0,42 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af spørgsmål 4: 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Gennem skolen Gennem kommunen / sagsbehandler / hjemmehos'er Hørte om Barnets Søgte og fandt på Blå Hus og tog internettet selv kontakt På anden måde 60

61 Spørgsmål 5: Hvor tit kommer du i Barnets Blå Hus? Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Dagligt eller næsten dagligt 0,00 0,00 0, gange om ugen 0,30 0,21 0,29 Cirka 1 gang om ugen 0,55 0,71 0, gange om måneden 0,15 0,00 0,00 Cirka 1 gang om måneden 0,00 0,07 0,00 Sjældnere end 1 gang om måneden 0,00 0,00 0,00 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af spørgsmål 5: 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Dagligt eller næsten dagligt 1-2 gange om ugen Cirka 1 gang om ugen 2-4 gange om måneden Cirka 1 gang om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden 61

62 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - Stemningen i Barnets Blå Hus er rar og venlig Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Meget enig 0,90 0,79 0,79 Lidt enig 0,10 0,21 0,07 Lidt uenig 0,00 0,00 0,07 Meget uenig 0,00 0,00 0,07 Ved ikke 0,00 0,00 0,00 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af stemningen i Barnets Blå Hus er rar og venlig : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 62

63 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - Det er nemt at snakke med medarbejdere og frivillige Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Meget enig 0,95 0,79 0,57 Lidt enig 0,05 0,21 0,21 Lidt uenig 0,00 0,00 0,07 Meget uenig 0,00 0,00 0,07 Ved ikke 0,00 0,00 0,07 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af det er nemt at snakke med medarbejdere og frivillige : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 63

64 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - I Barnets Blå Hus kan jeg være mig selv Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Meget enig 0,80 0,71 0,50 Lidt enig 0,20 0,21 0,29 Lidt uenig 0,00 0,07 0,07 Meget uenig 0,00 0,00 0,07 Ved ikke 0,00 0,00 0,07 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af I Barnets Blå Hus kan jeg være mig selv : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 64

65 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - Det er sjovt at være sammen med andre om aktiviteter i Barnets Blå Hus Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Meget enig 0,85 0,79 0,79 Lidt enig 0,15 0,14 0,07 Lidt uenig 0,00 0,00 0,00 Meget uenig 0,00 0,00 0,07 Ved ikke 0,00 0,07 0,07 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af Det er sjovt at være sammen med andre om aktiviteter : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 65

66 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - Det er godt, at man ikke må drikke eller være fuld i Barnets Blå hus Børn Juni 2014 Børn dec Børn Juni 2015 Meget enig 1,00 1,00 0,93 Lidt enig 0,00 0,00 0,07 Lidt uenig 0,00 0,00 0,00 Meget uenig 0,00 0,00 0,00 Ved ikke 0,00 0,00 0,00 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af Det er godt, at man ikke må drikke eller være fuld i Barnets Blå Hus : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn Juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 66

67 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - Jeg har det bedre, når jeg har været i Barnets Blå Hus Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Meget enig 0,75 0,79 0,57 Lidt enig 0,15 0,14 0,14 Lidt uenig 0,00 0,07 0,00 Meget uenig 0,00 0,00 0,14 Ved ikke 0,10 0,00 0,14 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af jeg har det bedre, når jeg har været i Barnets Blå Hus : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 67

68 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - Vi bliver bedre til at være familie, når vi har fået hjælp af Barnets Blå Hus Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Meget enig 0,45 0,57 0,14 Lidt enig 0,30 0,21 0,29 Lidt uenig 0,00 0,07 0,07 Meget uenig 0,05 0,00 0,00 Ved ikke 0,20 0,14 0,50 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af Vi bliver bedre til at være familie, når vi har fået hjælp af Barnets Blå Hus : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 68

69 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - Det er rart at lære andre at kende, som har nogle af de samme problemer som jeg selv Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Meget enig 0,90 0,93 0,57 Lidt enig 0,10 0,00 0,14 Lidt uenig 0,00 0,00 0,07 Meget uenig 0,00 0,00 0,00 Ved ikke 0,00 0,07 0,21 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af Det er rart at lære andre at kende, som har nogle af de samme problemer som jeg selv : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 69

70 Spørgsmål 6: Der er nogle ting, som er vigtige for os i Barnets Blå Hus. Dem har vi skrevet ned som udsagn nedenfor, og vi beder dig for hvert udsagn fortælle, om du er enig eller ikke. - I Barnets Blå Hus lærer jeg om, hvordan jeg kan blive bedre til at passe på mig selv Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 Meget enig 0,55 0,86 0,50 Lidt enig 0,40 0,07 0,21 Lidt uenig 0,00 0,00 0,00 Meget uenig 0,00 0,00 0,21 Ved ikke 0,05 0,07 0,07 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af I Barnets Blå Hus lærer jeg om, hvordan jeg kan blive bedre til at passe på mig selv : 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 Meget enig Lidt enig Lidt uenig Meget uenig Ved ikke 70

71 Spørgsmål 7: Er du alt i alt tilfreds med dét, du oplever i Barnets Blå Hus? Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni 2015 I høj grad 0,85 1,00 0,57 I nogen grad 0,15 0,00 0,29 I mindre grad 0,00 0,00 0,00 Slet ikke 0,00 0,00 0,14 I alt 1,00 1,00 1,00 Grafisk visning af spørgsmål 7: 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 Børn Juni 2014 Børn dec Børn juni ,2 0,1 0 I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 71

72 Bilag 3: Brugerundersøgelse forældre 2014 & 2015 Antal forældre Der er for 2014 gennemført en brugerundersøgelse med henholdsvis 22 forældre i både juni og december måned. For 2015 er der gennemført en tilsvarende undersøgelse, hvor i alt 7 forældre har besvaret. Resterende tabeller og figurer er alle angivet i procent. Samlet status: Forældre juni 2014 Forældre december 2014 Forældre juni 2015 Ny Distribueret Nogen svar Gennemført Frafaldet I alt Grafisk visning af samlet status: Forældre juni 2014 Forældre december 2014 Forældre juni Gennemført 72