BIBELHISTORIE. 58 Historie Moses skilte, ifølge Bibelen, Det Røde Havs vande med Guds hjælp.

Transkript

1 BIBELHISTORIE MOSES STADIG Hans histori r vlbskrvt i Biblns mosbøgr. Mn kun ér. Og ntop rfor stris forskrn staig om t af biblhistorins størst spørgsmål. Er brtningn om Moss og jørns uvanring san? 58 Histori Moss skilt, ifølg Bibln, Dt Rø Havs van m Gus hjælp. GETTY IMAGES & SHUTTERSTOCK Dnn PDF r til privat brug. Drfor må u ikk print kopir til anr llr l linkt på nttt (f.ks. i mails llr på Facbook)

2 Dt Gam l Tstam nt bskrivr, hvoran M oss førr u af r isralittr s slavri i n Egyptn. vanrr h D t jøisk rftr m fo o lk øst m hær i hæl n gypti n. V D sk t Rø H faraos tus av blivr intallig h æ og Moss r opslugt af vant, fortsættr sin fær g ørknn. nnm Sin Hr mo tagr han ai 10 bu på Sinaib af Gu, in j r g t n isra kurs mo littrn sæ Kanaan i tt r t nuværn stina. Mo ss ør, in Palæn jør t forjætt n når fr lan, m ti hvor b osættr sig l. Dnn PDF r til privat brug. Drfor må u ikk print kopir til anr llr l linkt på nttt (f.ks. i mails llr på Facbook) Print: tr Status: Rtur m rttlsr Layout: lbh R.sk: btc SKILLER VANDENE

3 BIBELHISTORIE Ifølg Bibln lv jørn som slavr i Egyptn, inn uvanr. GETTY IMAGES AF TROELS USSING & HENRIK ELLING Dn skillr vann. For r n san llr pur fantasi: brtningn om isralittrns uvanring fra Egyptn n såkalt Exous? Historin r n af væsntligst i Biblns Gaml Tstamnt, og mns tron tagr t skrvn or for go varr, forsøgr gyptologr, arkæologr og historikr m mtoisk omhu at fin spor ftr n af t jøisk folks vigtigst bgivnhr. En ting r sikkr. Ingn har nnu funt arkæologisk bvisr llr historisk skriftr, r m sikkrh unrbyggr Biblns fortælling om, hvoran Moss ufri sit folk fra gyptisk slavri, vanr i 40 år gnnm ørknn, motog 10 bu på Sinaibjrgt og ø, inn han nå sit mål: Kanaans lan, r flø m mælk og honning. Ifølg fortællingn om jørns uvanring ragr Moss som 80-årig til Egyptn, hvor hans folk, isralittrn, r blvt holt som slavr i gnrationr. Eftr n storm af umnnsklig plagr har ramt Egyptns lan, invilgr farao i at sætt isralittrn fri, og m orn Bry op, og rag bort fra mit folk bgynr fortællingn om Exous. Så mgt står klart. Til gngæl r t bå usikkrt og uklart, hvornår og om uvanringn har funt st. DE 10 PLAGER Tisfæstlsn r umulig Nogt af t vigtigst og måsk n størst uforring for forskrn r at tisbstmm Biblns tilig kronologi, hriblant hvornår Moss kunn hav ksistrt. Problmt r, at un n tisfæstls r t næstn umuligt at vi, hvor vntull bvisr kan fins. Alt, historikrn har, r år gaml papyrussr, r fortællr om plagr i Egyptns lan, år gaml gologisk bvisr, r pgr på n klimaænring, som kunn hav snt isralittrn på vanring fra Nilltat mo øst, og ikk minst n år gamml gyptisk brtning om n grupp solatr, r blivr fangt i n norm tivansbølg v lagunn Shi Hor, som i ag r knt som Shamal Sina. D få bvisr på nogt, r kunn bakk Exous-fortællingn op, strækkr sig altså ovr 500 år, og rfor kan forskrn ikk m sikkrh sig, at brtningn ikk i stt r sammnstykkt af n lang rækk af bgivnhr. Moss r t mystrium Og mns arkæologr knoklr m at forsøg at stafæst brtningn, rykkr biblforskr sig i hårt ovr Moss slv, som r lit af t mystrium. Ingn samtiig gyptisk kilr nævnr navnt Moss, hvilkt for biblforskrn yrligr inikrr, at plagrn og hl Exous-brtningn næpp har funt st I sist 20 år har gologr og biologr stæigt forsøgt at sansynliggør Biblns 10 plagr. En af mst gængs torir skyr skyln på n lill, røligt usn alg. Dn kunn tortisk st hav sat gang i n kæraktion, hvor n n plag uløst n næst. 60 Histori Alt van i Niln forvanls til blo Hl plagrækkn blv ifølg torin uløst af mia. af mikroskopisk rø algr, r farv Niln blorø. Fænomnt knt som røt tivan r Algvækst ftrlar i prior Niln m n rølig farv. CORBIS/ALL OVER OG SHUTTERSTOCK gansk naturligt og opstår særligt i varmtvan flor og kystr. Dn pluslig og aggrssiv algvækst gør t umuligt for bl.a. fisk at ovrlv og kan forklar, hvorfor fiskn ø, og Niln stank, som Exous-brtningn fortællr. 2 Frørn kravl op og ækk Egyptn Algvækstn har fåt hunrtusinr af frør til at forla Nilns van og mylr op på lan. Ifølg Bibln ør frørn plusligt og kan sam- Dnn PDF r til privat brug. Drfor må u ikk print kopir til anr llr l linkt på nttt (f.ks. i mails llr på Facbook)

4 Mangln på arkæologisk bvisr har fåt forskrn til at gå på jagt i Bibln ftr spor, r kan kast lys ovr Exous. Dt Gaml Tstamnt fortællr, at farao lar jørn forla Egyptn. Moss lr m u af Egyptn i rtning af Dt Rø Hav, hvor n af mst vlknt scnr i Bibln uspillr sig. M faraos hær i ryggn skillr jørns frlsr havt, lr sit folk ovr på n ann br og rækkr hrftr ign sin hån u ovr havt. Vanmurn brys, og som n flobølg væltr kraftful vanmassr in ovr faraos hær. Solatr, hst og strisvogn kasts omkring, og ikk én gyptr ovrlvr. 2. Mosbog brttr, at hl faraos krigsmagt ruknr unr pison. Ntop nn sætning unrr forskrn. Fra anr kilr v vi, at n gyptisk hær i t ant årtusin før Kristus kan hav talt op imo solatr. På tros af intns ftrsøgningr har arkæologr og ykkr alrig funt spor ftr t norm antal sola- ls sammn i yngr. Også t fænomn har amrikansk biologr funt n forklaring på. D gættr på, at frørn r blvt syg på grun af rån fisk, Niln har flyt ovr m. En olgamml gyptisk papyrus brttr som Mosbøgrn om n blorø Nil og ølagt kornlagr. Flon r blo, og ovralt r kornt forsvunt. Såan lyr nogl af orn på n næstn år gaml Ipuwr-papyrus. Tkstrn på t olgaml papir bskrivr t Egyptn hærgt af krig og naturkatastrofr, og historikrn har rfor læng iskutrt, om papyrussn bvisr, at Biblns histori om Moss r san. Konklusionn r i ag, at papyrussn næpp i sig slv bvisr, at Biblns plagr har funt st, og at Moss har ksistrt. Tkstn på papyrussn nævnr nmlig ikk navnt Moss, og hl papyrussn omtalr primært n smitisk invasion, altså t mosatt af n biblsk fortælling om isralittrns uvanring. Ipuwr-papyrussn bfinr sig i ag på Hollans nationalmusum for antikvittr i Lin. tr og rs ustyr i Dt Rø Hav. Dt virkr usansynligt, at intt spor ftr katastrofn r ukkt op. Samtiig vill tabt af hærn hav ftrlat Egyptn fulstænig forsvarsløst i n ti, hvor gyptrn strs kraftigt m ærkfjnn hittittrn. Muligvis r tallt og historin ovrrvt, og arkæologr har også bit mærk i, at n mulig fjlovrsættls R AFBILLE T TE R G IO B D IN V us, om Exo ar En ny film, vanring h u jørns r i m r fp ra ansk biog r. Du kan b 25. cm k n lang ræk læs om sk film og ri anr histo r på: tt vin bill k/film t. historin 3 Dr kom myg ovr mnnskr og yr 4 Ovralt i Egyptn hærgs lant af flurn 5 Alt gyptrns kvæg ø Hvrt ftrår trækkr Niln sig tilbag fra sin årlig ovrsvømmlsr og ftrlar pyttr og amm, som r prfkt uklækningsstr for myg. Da fisk og frør var ø, har myggn ikk haft naturlig fjnr og har kunnt formr sig i hitil ust gra. Samtiig har anr insktr valfartt mo ø fisk og frør, r har flyt på flons brr. Rsultatt har vært t ubhagligt hårt insktår. Bibln skrivr, at vælig flu sværm (ovrsat til brmsr i viss Biblovrsættlsr, r.) trængt in i faraos og hans tjnrs hus og i hl Egyptn. D mang flur r ikk usan synlig i t scnari, hvor har kunnt mæsk sig i ø frør og fisk fra Niln. Skriftrn fortællr, at t gyptisk kvæg blv ramt af sygom. Smittn stamm fra ø frør, og norm insktsværm bragt sygommn m sig, når stak llr b kvægt på markrn. Ingn har og kunnt forklar vinskabligt, hvorfor Dnn PDF r til privat brug. Drfor må u ikk print kopir til anr llr l linkt på nttt (f.ks. i mails llr på Facbook) Print: tr Status: Rtur m rttlsr Layout: lbh R.sk: btc solatr forsvant sporløst Papyrus fortællr om ø og ølæggls SHUTTERSTOCK som bskrvt i Bibln. Slv Mosbøgrn, r bskrivr uvanringn, r m stor sansynligh nskrvt omkring f.kr., altså askillig hunr år ftr brtningn fant st. Og hllr ikk gyptisk kilr r til mgn hjælp. Hr nævns Moss først gang i n tkst fra omkring 200-tallt f. Kr. altså minst t hlt årtusin ftr biblfortællingns hanling. Dt ulukkr og ikk, at Moss sagtns kan hav ksistrt. Faktisk r n lang rækk historisk bgivnhr fra oltin, og altså også Exous-brtningn, såkalt én kil-historir. Og historikr v, at langt flst r nskrvt, lang ti ftr fant st.

5 BIBELHISTORIE To vj førr til Kanaan Arkæologr har forsøgt at rkonstrur Moss' mulig ørknvanring. To scnarir r mst sansynlig. Flugt fra hovsta Jørn forlar n aværn gyptisk hovsta Pi-Ramss. Byn blv grunlagt af Ramss 2., og arkæologisk ugravningr afslørr, at hovstan hav ca inbyggr i storhstin. EGYPTEN Gnnm sivhavt Dt hav, som Moss skillr, bfinr sig muligvis i n lavvan østligst l af Nil-ltat. M i PI-RAMSES Suzbugtn af Bibln kan hav lt m på forkrt vj. Dn original hbræisk bibltkst kalr vanområt, Moss krysr, for Yam Suf. D tilig biblovrsættr har fortolkt navnt som Dt Rø Hav, sansynligvis fori tt hav var knt i forvjn. Mn t hbræisk Yam Suf kan også bty nogt i rtning af Sivhavt og kan altså hnvis til Nilltats lavvan sør og biflor i n norvstlig l af Sinaihalvøn. Drfor rttr arkæologr i iss år blikkt mo l a h v Har Karkom Sinaihalvøn Djbl Musa t D t R ø Hav Akababugtn Nbobjrgt Sinaiørknn i jagtn på faraons norm forsvunn hær. Himmlsk brø ksistrr M n 80-årig Moss i front vanrr isralittrn ifølg biblfortællingn vir in i ørknn, hvor tilbringr 40 år. Eftrhånn som t mbragt kvæg slippr op, trængr tørstn og sultn sig på for n gigantisk flok, bstån af hnv man forun kvinr og børn. DE 10 PLAGER Rut 1 Rut 2 ARABIEN Hvor liggr Sinaibjrgt? Læng tro forskrn, at Sinaibjrgt mått vær t m høj Djbl Musa i n sylig l af Sinaiørknn. Fun af stnstøttr og t altr nær Har Karkom i nor får nu arkæologr til at gætt på, at Biblns bjrg bfinr sig hr. Fori Bibln fastsættr antallt af isralittr til cirka våbnfør mæn ovr 20 år, rgnr biblforskr m, at Moss' flok også må hav talt omkring kvinr. M børn og ælr når flokkn op på omkring to millionr mnnskr. Kolonnn af isralittr har rfor strakt sig ovr næstn 250 kilomtr, og rs ljr må hav vært kolossal. Slv om Bibln ikk nogt st nævnr, hvor mang isralittr r ø af umattls, hslag og alrom, må t hav vært t btragtligt antal, og arkæologr unrr sig rfor ovr, at alrig har funt bvisr på, at n norm mnnskflok skull hav bbot Sinaiørknn for omkring år sin. Mn måsk r hr også n go forklaring. Enklt biblforskr anskur tallt anrls. D læsr t som 600 familiklanr, a n oprinlig hbræisk tkst brugr utrykkt lf. Ort kan nmlig bty slægt, og hvis ort skal tolks på n må, har blot 600 slægtr vanrt runt. I n gol ørkn har sansynligvis sagt farvl til rs gaml lvvis som bønr og påbgynt t liv som omvanrn buinr. Hr har vanrt runt i ørknn og bl.a. lvt af Moss ø unrvjs 120 år gamml ør Moss på bjrgt Nbo, inn isralittrn når frm til t forjætt lan. gyptrns kvæg ø, mn af isralittrns kvæg ø ikk t nst yr. 6 Mnnskr og yr fik uslæt, r brø u i bylr På samm vis ramt bylpst gyptrn. Bfolkningn blv som kvægt smittt af insktflokkn 62 Histori I hl Egyptn slog hagln alt n Haglvjr r kstrmt sjælnt i Egyptn, mn ikk umuligt. 2. Mosbog brttr, at hagln slog hørrn og byggn n, mn at hvn og spltn nnu ikk var spirt. Usagnt tisbstmmr faktisk haglstormn rt præcist til januar llr fbruar. 8 Græshopprn kom ovr hl Egyptn og slog sig n ovralt Haglvjrt har skabt murt jor og rm prfkt ynglforhol for græshopprn, r hvrt år i marts kommr m østnvinn. Dnn PDF r til privat brug. Drfor må u ikk print kopir til anr llr l linkt på nttt (f.ks. i mails llr på Facbook)

6 SHUTTERSTOCK isralittrn af Ifølg Bibln lv år i ørknn. 40 i manna fra himln GER/POLFOTO GRAN mann t sø, hvigul skrt fra tamariskbuskn, r fins på Sinaihalvøn. Skrtt skal skrabs sammn tiligt om morgnn, hvor t nnu har n størknt konsistns. Hrftr kan t bhanls, så t blivr til n form for brø. Umilbart givr t go mning, at mann kan vær intisk m t himmlsk brø manna, som isralittrn ifølg Bibln lvr af unr rs lang fær. Gus bjrg liggr mo nor Læng tro arkæologr, at Gus bjrg altså t bjrg, hvor Moss motagr 10 bu på to stntavlr kunn vær Djbl Musa på Sinaihalvøn. Dsværr har ingn funt arkæologisk spor ftr mnnskr hr før flr hunr år ftr Kristi føsl. Et hol italinsk arkæologr mnr rfor, at Gus bjrg må vær t 487 m høj Har Karkom i n syvstlig l af Ngvørknn. For fon af bjrgt har ugravt 12 stnstøttr og rstrn af t stnaltr i nærhn af n ljrplas fra bronzalrn. Arkæologrn følr sig ovrbvist om, at har funt n hlligom, som bskrivs i 2. Mosbog, hvor Moss rjsr t altr og 12 stnstøttr som symbol på Israls 12 stammr. I nærhn har italinsk arkæologr sun funt t inrist klippbill m 10 fltr, r minr om to stntavlr, Moss ifølg brtningn fik m n fra bjrgt. Hvis Har Karkom r t bjrg, Bibln bskrivr, kan Exous rt præcist atrs til 2200 f.kr. nogt tiligr n flst forskr hitil har trot. Drm kan Moss' fær og liv også vis sig at vær grunlagt for n vlbskrvn gyptisk Sinuh-myt fra omkring 1900 f.kr. om n gyptisk mbsman, r flygtr til Kanaans lan og nr som n mægtig man, r bsjrr n syrisk kong i kamp. Moss ør på bjrgt Nbo Slvom små tgn altså kan ty på, at brtningn om Exous skal tags bogstavligt, tvivlr flst forskr på, at bgivnhrn har funt st, som Bibln bskrivr. Mang vil sikkrt mn, at n 80-årig man som Moss næpp kunn hav bstgt t bjrg. Anr, at n millionstor flok mnnskr ikk kan ovrlv af t skrt, som få tamariskbusk i Sinai uskillr, og anr ign, at t mnnsk umuligt kunn hav skilt vann, som Moss gjor. Drfor mnr flst forskr a også, at Biblns mosbøgr skal læss som én stor mytisk fortælling om Isral og jøommns tilblivls og altså ikk som tkstr, man kan fin nøjagtigt historisk blæg for. Moss slv? Ja, ifølg Bibln ør han, inn missionn r fulført. Fortællingn om ham bgynr i n sivkurv på Niln og sluttr på Nbobjrgt i Joran, hvor Moss når at sku in i t forjætt lan, r kommr til at h Isral. Hrftr lr Josva isralittrn in i Kanaan. 9 Dr blv t ybt mørk ovr hl Egyptn i tr ag 10 V minat ræbt Hrrn all førstføt D tr ag, Egyptn ifølg Bibln blv omklamrt af mørk, kan vær forårsagt af ø rknstormn hamsin, r oft plagr lant i marts mån. Eftrsom græshopprn hav æt alt, hva r voks i lant, har jorn vært tørrr n nognsin, og n kraftful vin har lt hvirvlt jorn op og skabt såkalt støvstorm, som forvanlr himln til n sort støvmass. Dn sist plag r n vanskligst at forklar for vinskabsfolk. Mn mulig vis har maforgiftning tagt livt af gyptrns førstføt rngbørn. Unr hungrsnø hav ntop n først føt søn f ortrinsrt til sist rstr af kornt. Uforvarn r kommt til at spis rstrn af kornlagrn, som har vært inficrt m n giftig svamp. Hvis t r tilfælt, kan torin i sist n gå op. Dnn PDF r til privat brug. Drfor må u ikk print kopir til anr llr l linkt på nttt (f.ks. i mails llr på Facbook) Moss uvanr, 480 år inn kong Salomon kom til magtn. SHUTTERSTOCK Bibln givr årstal Hvis Bibln tags bogstavligt, r uvanringn tisfæstt rt præcist. I Først Kongbog står nmlig, at opførlsn af t stor tmpl i Jrusalm blv påbgynt i t 480. år ftr isralittrns uvanring fra Egyptn i t fjr år af kong Salomons rgring. Fra anr kilr v historikrn, at Salomon rgr fra ca. år 970 f.kr., hvilkt placrr uvanringn til ca. år 1450 f. Kr. Læs mr Jonathan Kirsch: Moss: A Lif, Ballantin Books, 1999 D.M. Murock og S. Acharaya: Di Moss Exist? Th Myth of th Isralit Lawgivr, Stllar Hous Publishing, 2014 Faraos søn ør af maforgiftning ligsom Egyptns anr førstføt. SHUTTERSTOCK, BRIDGEMAN OG GETTY IMAGES Print: tr Status: Rtur m rttlsr Layout: lbh R.sk: btc Forskr gættr på, at isralittrn kan hav ovrlvt v at spis skrt fra tamariskbuskn.