Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun s. Ill.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun 1983. 414 s. Ill."

Transkript

1 Anmeldelser 131 I lay-out og reklameføring reklamef~ring ligner GMH-serien et pluralistisk foretagende. Givetvis spiller forlagets interesser ind her, og det skal skai ikke bebrejdes forfatterne. Værket Vffirket skal skai jo også ogsa sælges sffilges og nå na ud til musikinteresserede på pa alle niveauer. Det havde så sa iøvrigt i~vrigt været Vffiret en let sag at skrive en pluralistisk registrerende musikhistorie, og det tjener vore kolleger til ti1 ære, ffire, at de har overkommet og overhovedet turdet fremlægge fremlffigge dette arbejde, der åbner abner op for nye perspektiver i musikhistoriefremstillingen herhjemme. Som det siges i forordet til bd. I: "Musikkulturen anskues som en del dei af en historisk proces, hvori musikken indgår indgar i et samspil med politiske, sociale, økonomiske ~konomiske og ideologiske elementer..«.«. Problemet Problernet er dernæst, dernffist, hvordan man anskuer begrebet»samspik»samspil«. Det klinger jo umiddelbart af noget behageligt og relativt gnidningsløst, gnidningsl~st, men forfatterkollegiet har helt åbenbart abenbart lagt noget andet og mere i ordet: modspil er således saledes også ogsa en mulighed, og det er nok her, at mange læseres lffiseres mere eller mindre vaneprægede vaneprffigede forestillinger om musik vil vii komme på pa en hård hard pr~ve. prøve. Det er i sig selv ikke nogen skade til, men det skal skai dog tilføjes, tilf~jes, at pr~velsen prøvelsen ikke er blevet mindre af, at forfatterholdningen i den grad er domineret af skepsis og kritik overfor den musikalske emneverden. Meget - og måske maske for meget - er faldet af i svinget: den musikalske oplevelse, sanseligheden, humoren, spilleglæden spilleglffiden og fantasien. Vi lffiser læser meget om magthavere, samfund og sociale teorier, mens det sociale liv liu med dets konkrete og tætte tffitte nærvær nffirvffir på pa problemerne problernerne lades i stikken, og dermed også ogsa den læser, lffiser, der har brug for prfficis præcis den form for støtte st~tte i sine forsøg fors~g på pa at identificere sig med de givne problemer. At udgangspunktets niveau har været Vffiret højt h~jt (Adorno, Poul Nielsen) kan ikke kritiseres, men det må ma erkendes, at det har været Vffiret SVffirt svært for forfatterne af G MH at få fa de højtsvungne h~jtsvungne teorier bragt ned på pa jorden i en sådan sadan form, at det problematiserende ikke går gar hen og bliver problematisk. De har muligvis været Vffiret for tæt tffit på pa deres forbilleder, - så sa tæt tffit under alle omstændigheder, omstffindigheder, at det har voldt åbenbare abenbare vanskeligheder at vurdere alternativerne. Man har villet fremmane et helhedssyn, og det er ærgerligt ffirgerligt nok blevet mere snævert snffivert end helt. Men lad det så sa være. Vffire. Det afgørende afg~rende er, at der, trods de hårde harde betingelser ved selve opgavestillingen, med dette 4-binds værk vffirk er rejst en vigtig milepæl milepffil i dansk musikhistorieskrivning. Der er anlagt en vej ud i nye områder, omrader, og selvom der er nogle huller og farefulde sving på pa den, skal skai den nok blive brugt flittigt af trafikanter af mange slags. Mogens Helmer Petersen Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun s. Ill.»Musik på pa Fyn - blandt kendere og liebhavere «udgør udg(jr en del dei af det forskningsråds-projekt, forskningsräds-projekt, som nærmere nffirmere omtales i anmeldelsen afdorthe Falcon

2 132 Anmeldelser Møllers Mjilllers bog om danske instrumentbyggere (Dansk Arbog for Musikforskning 1983). Den nu foreliggende publikation er et imponerende arbejde. På Pä grundlag af omfattende arkivalske undersøgelser undersjilgelser fremtrreder fremtræder bogen som en umåde umädelig case-study i udforskningen af, hvad der foregik iden i danske provins - her defineret som Odense med opland. Og man må mä konstatere, at netop i den del dei af landet foregik en hel del. dei. Men - begynd på pä side 178, hvor Sybille Reventlow tager stilling til begrebsparret kender og liebhaver, som er en del dei af bogens titel, som er et væsentligt vresentligt kriterium for bogens disposition, og som den da også ogsä i høj hjilj grad handler om. Det vil vii måske mäske lønne ljilnne sig også ogsä for den, der iøvrigt ijilvrigt mener at have check på pä de dele. Kender og liebhaver var i det 18. århundrede ärhundrede en formulering, hvis betydning ikke lå lä fast, og man kan åbenbart äbenbart stadig have sine tvivl. tvivi. Det agtværdige agtvrerdige selskab, i hvis årbog ärbog dette publiceres, har oplevet en livlig aften, hvor Sybille Reventlow fremlagde nogle afsine resultater, hvilket afstedkom en engageret debat blandt de lærde lrerde - ikke så sä meget om resultaterne som netop om begreberne kender og liebhaver. Uanset hvorledes man iøvrigt ijilvrigt kan vælge vrelge at skelne mellem disse to prredikater, prædikater, så sä er det fælles frelles for dem, at de er blevet brugt om enhver, der beskæftigede beskreftigede sig med kunsten uden at have den som profession - det man i dag betegner som amatørerne. amawrerne. Udgangspunktet for SRs arbejde var oprindelig ønsket jilnsket om at undersøge undersjilge musiklivet i forbindelse med herregårdskredsene herregärdskredsene på pä Fyn - altså altsä udfra et socialt kriterium. Et af arbejdets væsentlige vresentlige resultater blev imidlertid en afdækning afdrekning af den særlige srerlige betydning, som netop nogle af dette milieus musikamatører musikamawrer fik for etableringen af et offentligt musikliv i Danmarks næststørste nrestswrste by og dens opland i perioden ca Det er en udvikling, som afviger fra de forhold, man kan iagttage andre steder, hvor de ny private og offentlige initiativer som regel blev sat i værk vrerk af borgerlige kredse. SR analyserer med stor skarpsindighed de faktorer, som er medvirkende til den særlige srerlige fynske model-»særligsrerlig«på pä det nationale plan målt mält med det, vi allerede kender, nemlig forholdene i København. Kjilbenhavn. Eftersom SRs forskning er den første fjilrste i sin art herhjemme, kan man endnu intet vide om, hvordan det fynske mønster mjilnster vil vii tage sig ud i forhold til de øvrige jilvrige dele aflanden udenfor hovedstaden, et forbehold forfatteren løbende ljilbende inddrager der, hvor konklusionerne drages af kildernes udsagn. Samtidig bliver det klart for læseren, Ireseren, hvor varierede og komplicerede de mekanismer var, som styrede forholdet mellem den fynske herremand og andre musikkredse. Det såkaldt säkaldt socialt afgrænsede afgrrensede milieu var en langt mere fleksibel og facetteret organisme i netop den periode, end man måske mäske delbart dei skulle forvente. SR fremhæver, fremhrever, at der ikke kun er tale om en vis umid borgerliggørelse borgerliggjilrelse af adelsstanden. Af betydning er først fjilrst og fremmest det ressefællesskab, ressefrellesskab, man i herregårdskredsene herregärdskredsene havde ud af huset, så sä at sige, når när det kom til at udfolde et aktivt musikliv. I den sammenhæng sammenhreng havde den fynske adel berøringsflader berjilringsflader til snart sagt alle tænkelige trenkelige lag i befolkningen, både bäde generelt betragtet ud fra en social synsvinkel og mere snrevert snævert set som forholdet amatør-professionelle. amawr-professionelle. Bogen handler derfor også ogsä om disse andre inte sam-

3 Anmeldelser 133 fundslag, og man kan således säledes sige, at omslagets titel "Musik på pä Fyn«er berettiget, selvom tyngdepunktet i henseende til ti1 repertoiret ligger iden i musik, som beskæftigede beskreftigede adelens og borgerskabets kendere og liebhavere, således säledes som det også ogsä fremgår fremgär af sel sei ve titelbladet. Til gengæld gengreld synes jeg nok, at omslagets periodeafgrænsning periodeafgrrensning er lovlig flot. Den er formentlig valgt af hensyn til forskningsrådets forskningsrädets samlede projekt, som har afstukket disse grænser. grrenser. SR har sikret sig imod enhver misforståelse misforstäelse i bogens indledende kapitel. Ikke desto mindre efterlader hun os med et enkelt ubesvaret spørgsmål, som netop udløses udl~ses af bogens reelle afgrænsning afgrrensning tilo Dette punkt sp~rgsmäl, skal skai jeg senere vende tilbage til. Den meget fyldige indledning skaber et foreløbigt forel~bigt overblik over emnet, de principielle problemer problerner og deres konsekvenser for afsøgningen afs~gningen af diverse kildegrupper. Adelens store ber~ringsflade berøringsflade i musikalske sammenhænge sammenhrenge bevirker bl.a., at materialet svulmer op til et sådant sädant omfang, at man har måttet mättet afgrænse afgrrense den systematiske afsøgning afs~gning til bestemte besternte år, är, til afgrænsede afgrrensede lokaliteter eller til ti1 konkrete sagsområder. sagsomräder. Hvad SR ikke specielt fremhæver fremhrever på pä dette sted, men hvilket kan læses Ireses ud af kildefortegnelsen og erkendes på pä anden måde mäde er, at der åbenbart äbenbart har været vreret to interessante kilder, som forfatteren ikke har haft adgang til nøjere n~jere at undersøge: unders~ge: dels selve nodesamlingen fra Odense Klub, som ogsä også først f~rst blev fremdraget i dels de formentlig meget væsentlige vresentlige privatarkiver, som knytter sig til Brahetrolleborg. Som antydet ovenfor finder jeg, at en henvisning til den nærmere nrermere diskussion af kender- og liebhaver-begreberne havde været vreret på pä sin plads i indledningen, men iøvrigt i~vrigt vandrer man særdeles srerdeles veludrustet videre ud til ti1 de efterfølgende efterf~lgende kapitlers dokumentation og indsigtsfulde vurdering af det fynske musikalske univers. Bogen falder herefter i 4 hoveddele: 1) Liebhavere gennemgår gennemgär detaljeret de forskellige milieuer på pä Fyn og deres musikalske repertoire. 2) Kendere beskæftiger sig med begrebet musikalsk dannelse. Man indføres indf~res i oplysningstidens diskussion af målet mälet og midlerne til folkets musikopdragelse og konsekvenserne heraf specielt for de predagogiske pædagogiske forhold på pä Fyn. 3) Den dannede Almenhed giver niveauet af den offentlige debat på pä Fyn omkring dels økono ~konomiske og nationale aspekter - dels nøglebegreber n~glebegreber som almenvellet, natur, humanitet og nytte, der var centrum for periodens åndelige ändelige og materielle skreftiger bestræbelser bestrrebelser - også ogsä når när kunstneriske aktiviteter, herunder musiklivet - skulle indgå indgä i en samlet opfattelse af, hvad tilværelsen tilvrerelsen b~r bør omfatte. 4) Afslutning vender tilbage specielt til adelens betydning for musiklivet på pä Fyn. Hertil føjer f~jer sig noteapparat, oversigt over litteratur og arkivalske kilder og et alfabetisk register over person- og stednavne. Endelig får fär vi i hænderne hrenderne 3 kronologisk opstillede lister, som uden at påberåbe päberäbe sig fuldstændighed fuldstrendighed dog er uhyre nyttige både bäde under læsningen lresningen af SRs bog og som opslagsvrerk opslagsværk i det hele taget: 1) operarepertoiret i Odense , 3) koncertliste (tid, sted, program og ud~vende) udøvende) for Fyn samt 3) teatertrupper i Odense indtil Desuden en liste over litteratur om musik i de gennemgåede gennemgäede biblioteker, ordnede efter ejerforhold.

4 134 Anmeldelser På Pä Fyn dyrkede man alle arter afkunstmusik. Repertoiret er internationalt og savner mesten næsten helt det danske stof, vi kender fra København. KS'lbenhavn. Det mest interessante ved denne del dei af SRs undersøgelse underss'lgelse er nok påvisningen pävisningen af, at det fynske musikliv ikke aftog sit repertoire ved en efterhængende efterhrengende kulturimpuls fra hovedstaden, men orienterede sig direkte mod Tyskland og således säledes stændigt strendigt indforskrev et aktuelt musikalsk stof, ofte på pä et ambitiøst ambitis'lst niveau. I gennemgangen af de musikalske kredse er personligheden Frederik J uel en selv både bäde sympatisk og meget central skikkelse, fordi dokumentationen af et frodigt musikliv på pä Valdemars Slot er så sä rig. Nodesamlingen viser Frederik Juels udadvendte aktiviteter fra o. 1790, og godsregnskaberne belyser det forudgående forudgäende tiårs tiärs musikliv på pä slottet. SR kan ud fra kildernes tale afkræfte afkrrefte myten om, at bonden og herremanden på pä Juels tid musicerede sammen i orkestret - intet tyder på, pä, at Juel selv spillede et instrument iden i forbindelse. Til gengæld gengreld bekrreftes bekræftes det, at både bäde bønder, bs'lnder, karle, tjenere og musikanter har bidraget til det etablerede højere hs'ljere musikliv på pä Tåsinge Täsinge og Svendborgegnen i denne periode. Dette må mä interessere mange mennesker, som beskreftiger beskæftiger sig med folkelig musikalsk praksis, og det svarer for S'lvrigt øvrigt til, hvad man kan læse lrese om beslægtede beslregtede forhold i Sverige. Men Frederik Juel er også ogsä en central skikkelse, fordi han spillede så sä stor en rolle for aktiviteterne i Odense Klub, der indgående indgäende behandles i et langt og meget spændende sprendende afsnit. Her drejede det sig i realiteten om at stable et borgerligt musikliv på pä benene, hvilket krævede krrevede både bäde»sande liebhavere", liebhavere«, d.v.s. kvalificeret interesse, og S'lkonomisk økonomisk overskud. Adelen kunne præstere prrestere begge dele, sävel såvel mrecenatet mæcenatet som den kulturelle baggrund. Derfor blev den fødselshjælper, fs'ldselshjrelper, hvilket var en slidelig affære. affrere. Vi følger fs'llger klubbens skiftende skæbne skrebne bl.a. repertoirernæssigt repertoiremressigt og S'lkonomisk, økonomisk, og er vidne til en fremadskridende udmattelse hos bl.a. Frederik Juel- ifølge ifs'llge SR, fordi man havde at gøre gs'lre med en højst hs'ljst heterogen og ofte, når när det kom til stykket, uinteresseret forsamling. Måske Mäske dog også ogsä fordi der var tale om at skabe noget helt afgørende afgs'lrende nyt, hvilket ikke nødvendigvis ns'ldvendigvis stod herregårdskredsene herregärdskredsene ganske klart, endsige var deres egentlige ærinde. rerinde. Noget i SRs fremstilling frcmstilling kunne tyde på, pä, at adelskredsene i første fs'lrste omgang simpelt hen søgte ss'lgte at udstrække udstrrekke musiklivet fra deres private domæner domrener på pä gårdene gärdene til også ogsä at dække drekke byopholdet i vinterhalvåret, vinterhalväret, og at man først fs'lrst efter at processen var sat igang blev klar over, hvilke vanskeligheder man ljifb løb ind i ved at måtte mätte trække trrekke på pä borgerskabets medvirken i klub og teater. Et andet af de meget interessante aspekter i klubbens historie er forholdet til ti1 stadsmusikantembedet og overhovedet konflikterne i rollespillet mellem professionelle musikere og amats'lrerne, amatørerne, hvorom nrermere nærmere imine i afsluttende bemærkninger. bemrerkninger. Var de fynske herremænd herremrend kendere -liebhavere - eller begge dele? SR giver et indblik i tidens diskussion afmusikkens opgave og betydning. At være vrere kender vil iden i sammenhæng sammenhreng være vrere ensbetydende med at have sat sig ind i teoretiske, æstetiske restetiske og filosofiske problemstillinger og derved have baggrund for at formulere egne vurderingskriterier. Liebhaveren derimod kaster sig - even-

5 Anmeldelser 135 tuelt med erhvervede færdigheder frerdigheder - glad og gerne ud i musikalsk aktivitet som tilhører, tilh~rer, arrangør arrang~r eller udøvende, ud~vende, uden at fundere så sä meget over meningen med det hele. Det viser sig, ikke overraskende, at sansen for musikalsk kvalitet ikke nødvendigvis n~dvendigvis betyder kenderstatus, men at det iøvrigt i~vrigt er umuligt at foretage en entydig rubricering af de musikinteresserede fynboer efter dette bogholderi. Der hvor forholdene ytrer sig tydeligst og mest konkret, er i spørgsmålet sp~rgsmälet om opdragelse og uddannelse af den brede befolkning til at beskæftige beskreftige sig med musik. Det drejede sig i alt væsentligt vresentligt om skolekommissionen af 1789, der var delt i spørgsmålet sp~rgsmälet om de to hovedindstillinger: på pä den ene side musikken som nyttig hjælpedisciplin hjrelpedisciplin for navnlig kirkesangen - på pä den anden forståelsen forstäelsen af musik som en selvstændig selvstrendig kunstart med betydning for menneskets almene dannelse. Reventlow på pä Brahetrolleborg var - også ogsä på pä landsplan - igangsættende, igangsrettende, og indsatsen påvirkedes pävirkedes i positiv retning med det nære nrere forhold til Schulz og hans ideer i slutningen af 1780erne. Seminariet på pä Brahetrolleborg var et lovende projekt, men det er karakteristisk for udviklingen, at mens det fynske koncertliv repertoiremæssigt repertoiremressigt arbejdede helt på pä egen hånd, händ, så sä var undervisnjngssektoren efter Brahetrolleborg-seminariets oprettelse i 1794 afhrengigt afhængigt af den centrale instans, og efter 1804 sejrede den jordbundne og ret håndfaste händfaste opfattelse, som åbenbart äbenbart Kunzen formulerede, og som lagde hovedvregten hovedvægten på pä de nrere nære krav om at uddanne seminarister til nødtørftige n~dt~rftige organister og kirkesangere. Under læsningen lresningen nikker man genkendende: her små smä 200 år är senere er vi stadig fortrolige med visioner om integreret undervisning, som må mä vige pladsen for mere snusfornuftige krav om indlæring indlrering af teknisk betonede frerdigheder. færdigheder. Hovedafsnittet»Den dannede almenhed«har interessante underrubrikker som "Kunsten og Pengene«og»»Motivation for Kulturen«. SR kommer helt ud i krogene af sit emne, der belyses kyndigt og vel belagt med citater fra tidens mere eller mindre lødige l~dige offentlige debat i det fynske. Det afsluttende kapitel, hvor boet skal skai gøres g~res endeligt op, er til gengæld gengreld overraskende kort og kontant. Tonen ligger på pä grænsen grrensen til det strengt formanende, og SR vælger vrelger her at fokusere på pä det forhold, at der hvor adelen fik indflydelse, højnedes h~jnedes kvaliteten af de musikalske og musikopdragende aktiviteter, medens niveauet sænkedes srenkedes faretruende der, hvor herregårdskredsene herregärdskredsene trak sig tilbage. Hvad disse mennesker rørte r~rteved ved,, fik betydning på pä længere Irengere sigt - hvad de slap afhænde, afhrende, visnede ofte bort. Denne konklusion formuleres i et så sä forkortet perspektiv, at man uvilkårligt uvilkärligt snapper efter vejret. Sandt nok: de nøgne n~gne kendsgerninger må mä aftvinge os beundring for adelen som kulturbærende kulturbrerende lag, men det er også ogsa tankevækken tankevrekkende, at en anden faktor har kunnet modarbejde kvaliteten af det, der foregik i Odense Klub. Hvorfor var det ikke muligt at fastholde den udmærkede udmrerkede musiker Schydtz' indsats for klubben i 1797? Ikke fordi man havde afskaffet stadsmusikantembedet, for det skete først f~rst noget senere, men fordi Guldberg ved reskript af 1780 knæsatte knresatte kapelchefens ret til at placere afgåede afgäede kapelmusici i dette embedeeog derved lette kongens kasse for udgiften til pensionering.

6 136 Anmeldelser Vi befinder os i stadsmusikantens alleryderste, forvitrede funktionstid. Det er en mærkeligt mmrkeligt uafklaret periode, og fra centralt hold var der åbenbart äbenbart ingen forståelse forstäelse for decentraliseringens nødvendighed. n~dvendighed. Statsmagten forhindrede altså altsä borgerskabet i selv at tage beslutningerne om, hvem der på pä et meget kritisk tidspunkt skulle være vmre en samlende skikkelse i byens professionelle musikliv og samtidig medvirke til en kvalitetsbetonet liebhavermusik i klubben. Netop den kombination er måske mäske den vigtigste drivkraft i det værdifulde vmrdifulde arbejde, som udf~res udføres indenfor amatørmusikken amat~rmusikken i dag - med statens velsignelse og økonomiske j1lkonomiske støtte, st~tte, men principielt uden dens direkte indblanding iøvrigt. i~vrigt. Det trak ud med borgerskabets indsats, men den kom med musikforeningen, der afløste afi~ste klubben. Og netop i nærheden nmrheden af dette tidspunkt afslutter SR sin egentlige undersøgelse unders~gelse - formentlig fordi kilderne tørrer tj1lrrer mærkbart mmrkbart ud? Så Sä bliver der naturligvis heller ikke mulighed for at sige ret meget positivt om dette unge samfundslag, men et lille forsonende udblik var der måske mäske dog råd räd til her ved vejs ende, hvor også ogsä hele den pædagogiske pmdagogiske sektor får fär sig en ordentlig bredside! Selvom anmelderen altså altsä føler, f~ler, at det skorter på pä en smule besindighed lige før f~r tæppefald, tmppefald, så sä må mä man indrømme, indr~mme, at det i sin art er godt tourneret, og den krakteristik kan gælde gmlde for bogen som helhed. Det er få fä beskåret beskäret at skrive så sä levende og morsomt om komplicerede forhold, som Sybille Reventlow gør g~r det i» Musik på pä Fyn«. Stilen er præget prmget af et veloplagt personligt engagement, som indimellem slår slär gnister af et tilsyneladende enormt og uformeligt kildemateriale. I 1983 udkom også ogsä resultatet af et forskningsprojekt med tilknytning bl.a. til Musikvetenskapliga institutionen ved GOteborgs Göteborgs universitet:»vi aro äro musikanter altifrån altifrän Skaraborg«udgivet af Skaraborgs lansmuseum. länsmuseum. Ifølge If~lge forordet er dette den første f~rste regionale musikhistorie i Sverige. Der er stort set tale om en bredt anlagt formidling i form af oversigtsartikler, men heraf fremgår fremgär ret tydeligt, at mens stormagtstiden i 1600-tallet har været vmret genstand for flere fiere indgående indgäende undersøgelser, unders~gelser, er det 18. århundredes ärhundredes udforskning af den lokale musik historie endnu på pä et præliminært prmliminmrt stadium. Hensigten med bbgen er da også ogsä at stimulere til videre forskning, og det kan man kontrasignere fra dansk side. Sybille Reventlows arbejde er den første f~rste store indsats for udforskningen afmusiklivets historie iden i danske provins. Man må mä håbe, häbe, at den får fär et talrigt følge. fj1llge. Mette Muller Müller MUSICA SVECIAE Fornnordiska klanger / The Sounds of Prehistoric Scandinavia. E MI (1 plade + illustreret ledsagehrefte hæfte på pa svensk og engelsk)»musikarkæologi»musikarkmologi er idag en internationalt vedtaget betegnelse betegneise for den forskning, som med tværvidenskabelige tvmrvidenskabelige metoder forsøger fors~ger at kortlægge, kortlmgge, beskrive og

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Om at anmelde Fjernsyn«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi

AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE. Nordjyllands Erhvervsakademi AkademiMerkonom VEJLEDNING I PROJEKTARBEJDE Forord For at kunne indstille sig til eksamen i de enkelte fagmoduler på 1. del og det obligatoriske fagmodul på 2. del på AkademiMerkonom skal den studerende

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler

Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler Undervisning af bred almen karakter på frie kostskoler På frie kostskoler (højskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler) skal undervisningen have en bred almen karakter. I forbindelse

Læs mere

Anmeldelser 113. Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn

Anmeldelser 113. Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn Anmeldelser 113 Ion-Roar Jon-Roar Bjørkvold: Bj(jrkvold: Det musiske menneske. Hans Reitzels Forlag. Kø K(jbenhavn 1992. 369 s. Det "hele menneske", "æstetisk "restetisk opdragelse", det "musiske menneske",

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m.

TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. TEST-skjal til at vísa stødd, snið v.m. Vejledning i projektskrivning Vejledning i rapportskrivning En hjælp til et lettere liv for studerende og undervisere Heini Havreki Verkætlanarfrágreiðing Skeið

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne

Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne Kvalitet i kvalitativ samfundsvidenskab -- en historie om filosofisk hermeneutik og kvalitative metoder i samfundsvidenskaberne 2003 Forfatteren og Aalborg Universitetsforlag Udgiver: Center for industriel

Læs mere

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt.

Rapportens udformning Der henvises til»vejledning i udarbejdelse af projektrapport«, som udleveres særskilt. Til de studerende i store specialefag med projektarbejde. Vedr. Projektarbejde Projektarbejdet gennemføres som et gruppearbejde. De studerende er selv ansvarlige for ved fremmøde til undervisningen at

Læs mere

Anmeldelser. Tanker i forbindelse med Nils Schiørrings»Musikkens Historie i Danmark" Danmark«

Anmeldelser. Tanker i forbindelse med Nils Schiørrings»Musikkens Historie i Danmark Danmark« Anmeldelser Tanker i forbindelse med Nils Schiørrings Schü;rrings»Musikkens Historie i Danmark" Danmark«Nu har vi i snart fem fern år ar haft professor Schi(3rrings Schiørrings danske musikhistorie; et

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Tjørring Skole gode overgange

Tjørring Skole gode overgange Der er mange overgange i et barns forløb fra børnehave til skole og videre op gennem skolens afdelinger. Tjørring Skole har i dette projekt fokus på hvordan pædagoger og børnehaveklasseledere kan samarbejde

Læs mere

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik,

a) identificere musikalske parametre i forskellige stilarter og genrer i grønlandsk musik og i vestlig kunst- og populærmusik, Musik C 1. Fagets rolle Musikfagets rolle er at skabe sammenhæng mellem musikalsk praksis og teoretisk forståelse, musikalsk fortid og nutid, lokale og globale udtryksformer, samt musikalsk stil og originalitet.

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Fra Bekendtgørelse om hf-uddannelsen tilrettelagt som enkeltfagsundervisning for voksne (hf-enkeltfagsbekendtgørelsen) Bilag 11 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet

Læs mere

Symbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog

Symbol nr. 43. Symbol over Livets Bog Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT

FAGBESKRIVELSE FOR BACHELORPROJEKT 2003 HHC FOR PROFESSIONSBACHELOR I ØKONOMI OG IT FAG SEMESTER : BACHELORPROJEKT : 3. SEMESTER Formål: Som et led i uddannelsen skal de studerende på studiets 3. semester skrive et bachelorprojekt i samarbejde med en virksomhed eller organisation. Formålet

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

en fysikers tanker om natur og erkendelse

en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh

Læs mere

Fra krisevalg til jordskredsvalg

Fra krisevalg til jordskredsvalg Fra krisevalg til jordskredsvalg Jørgen Goul Andersen og Ditte Shamshiri-Petersen (red.), 2016 Fra krisevalg til jordskredsvalg: Vælgere på vandring 2011-2015 Frydenlund Academic, Frederiksberg 383 sider,

Læs mere

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.)

menneskenære grundbegreber i social- og sundhedsprofessionerne Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Jan Brødslev Olsen og Gitte Duus (red.) Denne bog istemmer kritikken, men går også skridtet videre og afsøger et nyt grundlag for mødet imellem den professionelle og borgeren. Som et alternativ til bureaukratisering

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

1991,149 s. Ill. Udgivet af Det kgl. danske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium.

1991,149 s. Ill. Udgivet af Det kgl. danske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium. 106 Anmeldelser Inge Marstal: Musikpcedagogik Musikpædagogik på pa basis af Kodaly's Kodcily's pcedagogiske pædagogiske filosofi. Udgivet af Det kgl. danske Musikkonservatorium og Vestjysk Musikkonservatorium.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

præsenterer OTTO MORTENSEN

præsenterer OTTO MORTENSEN T R I O E N S A M K L A N G præsenterer OTTO MORTENSEN 1907 1986 Som komponist, pædagog, dirigent, pianist og musikvidenskabelig forsker. I Sang / Musik Fortælling og Billeder Hvilken betydning har Otto

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

KONKURRENCE I ELSEKTOREN?

KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Ole Jess Olsen Peter Fristrup Jesper Munksgaard Klaus Skytte KONKURRENCE I ELSEKTOREN? Jurist- og Økonomforbundets Forlag I bogen analyseres en række vigtige problemstillinger for elliberaliseringen i

Læs mere

Efter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum.

Efter hvert ord er der sat et komma, det enkelte ord har et eget rum. Rasmus Graff Om Röda Rummet (alfabetisk) af Pär Thörn Röda Rummet (alfabetisk) er en bog, bogen er på 228 sider, bogens format er 24 cm i højden og 16 i bredden. Den typografiske form er enkel og holdt

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster

Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer...

Indholdsfortegnelse... 2. Projektplan... 3. Vores research... 4 HCI... 5. Formidlingsmetode og teori... 6. Valg af Målgruppe... 8. Layout flyer... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Projektplan... 3 Vores research... 4 HCI... 5 Formidlingsmetode og teori... 6 Valg af Målgruppe... 8 Layout flyer... 9 Vores flyer... 10 Kildefortegnelse...

Læs mere

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen

Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Nichlas Permin Berger Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen Sammenfatning af speciale AKF-notatet Evaluering af Det Kognitive Færdighedsprogram i Kriminalforsorgen kan downloades

Læs mere

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven.

TIL OPGAVESKRIVEREN. Før selve opgaveugen. Formål med opgaven. TIL OPGAVESKRIVEREN Formål med opgaven. Den større skriftlige opgave i biologi er en eksamensopgave, hvor der gives en selvstændig karakter, som tæller med på eksamensbeviset på lige fod med de øvrige

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere

Indledning 10 I NDLEDNING

Indledning 10 I NDLEDNING Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen

Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Høring om DR TV i fremtidens medielandskab Arbejdermuseet den 27. september 2001 Indledning v/ LO Formand Hans Jensen Det er en lidt speciel høring, der om lidt begynder her på Arbejdermuseet. Dels er

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

190 Anmeldelser. (frem til 1971) og samme år är blev han redaktør redakt!<,r af Radiomagasinet» Vor tids musiksik«

190 Anmeldelser. (frem til 1971) og samme år är blev han redaktør redakt!<,r af Radiomagasinet» Vor tids musiksik« 190 Anmeldelser Poul Pou/ Nielsen: Nie/sen: Musik og materialisme. Tre aspekter af ai Theodor W. Adornos musikfi/osofi. filosofi. Udgivet af ai Jens Brincker, Finn Gravesen, Carsten E. Hatting og Arno

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner

Jazzens veje fra New Orleans. Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Jazzens veje fra New Orleans Om jazzhistorie, legender og traditioner Knud Knudsen Udgivet af Historiestudiet, Aalborg Universitet

Læs mere

Arbejdstilsynet succes eller fiasko?

Arbejdstilsynet succes eller fiasko? DEBATARTIKEL Tage Søndergård Kristensen Arbejdstilsynet succes eller fiasko? Har Arbejdstilsynet ingen effekt på arbejdsmiljøet eller er det kritikerne, der skyder ved siden af? I år 2000 udkom der to

Læs mere

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G

DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G TÅRNBY GYMNASIUM & HF 2013-2014 DANSK/HISTORIE-OPGAVEN I 2.G Vejledning til eleverne KÆRE ELEVER: Denne orientering indeholder følgende: 1. En kort orientering om rammerne for opgaven 2. En vejledning

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer:

Beklædning i gamle dage. De 6 læreplanstemaer: De 6 læreplanstemaer: Barnets alsidige personlige udvikling. Sociale kompetencer. Sprog. Krop og bevægelse. Natur og Naturfænomener. Kulturelle udtryksformer og værdier. Beklædning i gamle dage. Overordnede

Læs mere

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger

University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9. Vejledning til Heidegger University of Southern Denmark Studies in Philosophy, vol. 9 Vejledning til Heidegger Søren Gosvig Olesen Vejledning til Heidegger Syddansk Universitetsforlag University of Southern Denmark Studies in

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring

NEUROPÆDAGOGIK om kompliceret læring For ganske mange børn og voksne er læreprocesserne i forbindelse med basale færdigheder som det at lære at læse, skrive og regne forbundet med komplikationer. Men det kan der gøres noget ved. Mange børn

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang

Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang http://www.per-olof.dk mailto:mail@per-olof.dk Blog: http://perolofdk.wordpress.com/ Per-Olof Johansson: Almanak, Bonde -Practica og Big-Bang Indlæg på blog om Bonde-Practica 13.januar 2014 Københavns

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet:

Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Arbejdet i kulturfags fagudvalget Principperne for arbejdet: Små skridt Det vi gør skal skabe succes i undervisningen (med det samme) Det skal være fagligt centralt. Kristendom, samfundsfag, historie.

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND

LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED. Rollespil. for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil LARS ANDERSEN & CLAUS RAASTED Rollespil for børn og voksne FRYDENLUND Rollespil for børn og voksne Frydenlund og forfatterne, 2004 1. udgave, 2. oplag, 2006 ISBN 87-7887-449-1 Tryk: Pozkal, Polen

Læs mere

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER

ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen

Læs mere

Vi arbejder med. sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen. Af Mona Gerstrøm

Vi arbejder med. sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen. Af Mona Gerstrøm Vi arbejder med sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen Af Mona Gerstrøm Indhold Forord............................................... 5 1. Baggrund og den teoretiske tilgang....................... 8

Læs mere

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58

Villa Ville Kulla Salgerhøjvej 36, Flade 7900 Nykøbing Mors Tlf. 99 70 65 58 Praktikbeskrivelse Velkommen som studerende på Villa Ville Kulla. Vi sætter en stor ære i at være med til at uddanne nye pædagoger, og vi håber, du vil få meget med herfra, ligesom vi også håber, du kan

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk

Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Grønnedalens Børnecenter Løget Høj 19.b/Løget center 73d 7100 Vejle TLF: 75834347 Email: grobo vejle.dk www.gronnedalens.vejle.dk Leder: Jørgen Madsen Institutionsbeskrivelse: Vi er en spændende, aldersintegreret

Læs mere

Projekt - min bare! Revideret april 2012

Projekt - min bare! Revideret april 2012 Projekt - min bare! cand. psych. Per Ankjær forfattet i 90 erne Skal det være godt - så skal det være projekt. Projekt er noget med rapporter og styring. Der er magi og magt i ordet projekt. Når vi har

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

Bacheloruddannelsen i musik (BMus)

Bacheloruddannelsen i musik (BMus) Bacheloruddannelsen i musik (BMus) 1. Uddannelsens betegnelse på dansk og engelsk Bachelor i musik (BMus). På engelsk: Bachelor of Music (BMus). I tilknytning hertil angives uddannelseslinje, for eksempel

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer Udkast. 16. december 2005 God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 1. Forord...2 2. God citatskik...2 2.1. Reglerne...2 2.2. Afgrænsningen af god citatskik...3 Hvad er et lovligt citat?...3

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Det er velkendt, at Det Kongelige

Det er velkendt, at Det Kongelige Fra revyviser til filmhits Spændende nodesamling er nu katalogiseret af seniorforsker, ph.d. Claus Røllum-Larsen Det er velkendt, at Det Kongelige Bibliotek har en stor og interessant samling af småtryk,

Læs mere

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER

VEDTÆGTER OG EJERAFTALER Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff VEDTÆGTER OG EJERAFTALER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Vedtægter og ejeraftaler Peer Schaumburg-Müller & Erik Werlauff Vedtægter og ejeraftaler med tjeklister

Læs mere