Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun s. Ill.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun 1983. 414 s. Ill."

Transkript

1 Anmeldelser 131 I lay-out og reklameføring reklamef~ring ligner GMH-serien et pluralistisk foretagende. Givetvis spiller forlagets interesser ind her, og det skal skai ikke bebrejdes forfatterne. Værket Vffirket skal skai jo også ogsa sælges sffilges og nå na ud til musikinteresserede på pa alle niveauer. Det havde så sa iøvrigt i~vrigt været Vffiret en let sag at skrive en pluralistisk registrerende musikhistorie, og det tjener vore kolleger til ti1 ære, ffire, at de har overkommet og overhovedet turdet fremlægge fremlffigge dette arbejde, der åbner abner op for nye perspektiver i musikhistoriefremstillingen herhjemme. Som det siges i forordet til bd. I: "Musikkulturen anskues som en del dei af en historisk proces, hvori musikken indgår indgar i et samspil med politiske, sociale, økonomiske ~konomiske og ideologiske elementer..«.«. Problemet Problernet er dernæst, dernffist, hvordan man anskuer begrebet»samspik»samspil«. Det klinger jo umiddelbart af noget behageligt og relativt gnidningsløst, gnidningsl~st, men forfatterkollegiet har helt åbenbart abenbart lagt noget andet og mere i ordet: modspil er således saledes også ogsa en mulighed, og det er nok her, at mange læseres lffiseres mere eller mindre vaneprægede vaneprffigede forestillinger om musik vil vii komme på pa en hård hard pr~ve. prøve. Det er i sig selv ikke nogen skade til, men det skal skai dog tilføjes, tilf~jes, at pr~velsen prøvelsen ikke er blevet mindre af, at forfatterholdningen i den grad er domineret af skepsis og kritik overfor den musikalske emneverden. Meget - og måske maske for meget - er faldet af i svinget: den musikalske oplevelse, sanseligheden, humoren, spilleglæden spilleglffiden og fantasien. Vi lffiser læser meget om magthavere, samfund og sociale teorier, mens det sociale liv liu med dets konkrete og tætte tffitte nærvær nffirvffir på pa problemerne problernerne lades i stikken, og dermed også ogsa den læser, lffiser, der har brug for prfficis præcis den form for støtte st~tte i sine forsøg fors~g på pa at identificere sig med de givne problemer. At udgangspunktets niveau har været Vffiret højt h~jt (Adorno, Poul Nielsen) kan ikke kritiseres, men det må ma erkendes, at det har været Vffiret SVffirt svært for forfatterne af G MH at få fa de højtsvungne h~jtsvungne teorier bragt ned på pa jorden i en sådan sadan form, at det problematiserende ikke går gar hen og bliver problematisk. De har muligvis været Vffiret for tæt tffit på pa deres forbilleder, - så sa tæt tffit under alle omstændigheder, omstffindigheder, at det har voldt åbenbare abenbare vanskeligheder at vurdere alternativerne. Man har villet fremmane et helhedssyn, og det er ærgerligt ffirgerligt nok blevet mere snævert snffivert end helt. Men lad det så sa være. Vffire. Det afgørende afg~rende er, at der, trods de hårde harde betingelser ved selve opgavestillingen, med dette 4-binds værk vffirk er rejst en vigtig milepæl milepffil i dansk musikhistorieskrivning. Der er anlagt en vej ud i nye områder, omrader, og selvom der er nogle huller og farefulde sving på pa den, skal skai den nok blive brugt flittigt af trafikanter af mange slags. Mogens Helmer Petersen Sybille Reventlow: Reuentlow: Musik på pa Fyn blandt kendere og liebhavere. liebhauere. G. E. C. Gad. København K(Jbenhaun s. Ill.»Musik på pa Fyn - blandt kendere og liebhavere «udgør udg(jr en del dei af det forskningsråds-projekt, forskningsräds-projekt, som nærmere nffirmere omtales i anmeldelsen afdorthe Falcon

2 132 Anmeldelser Møllers Mjilllers bog om danske instrumentbyggere (Dansk Arbog for Musikforskning 1983). Den nu foreliggende publikation er et imponerende arbejde. På Pä grundlag af omfattende arkivalske undersøgelser undersjilgelser fremtrreder fremtræder bogen som en umåde umädelig case-study i udforskningen af, hvad der foregik iden i danske provins - her defineret som Odense med opland. Og man må mä konstatere, at netop i den del dei af landet foregik en hel del. dei. Men - begynd på pä side 178, hvor Sybille Reventlow tager stilling til begrebsparret kender og liebhaver, som er en del dei af bogens titel, som er et væsentligt vresentligt kriterium for bogens disposition, og som den da også ogsä i høj hjilj grad handler om. Det vil vii måske mäske lønne ljilnne sig også ogsä for den, der iøvrigt ijilvrigt mener at have check på pä de dele. Kender og liebhaver var i det 18. århundrede ärhundrede en formulering, hvis betydning ikke lå lä fast, og man kan åbenbart äbenbart stadig have sine tvivl. tvivi. Det agtværdige agtvrerdige selskab, i hvis årbog ärbog dette publiceres, har oplevet en livlig aften, hvor Sybille Reventlow fremlagde nogle afsine resultater, hvilket afstedkom en engageret debat blandt de lærde lrerde - ikke så sä meget om resultaterne som netop om begreberne kender og liebhaver. Uanset hvorledes man iøvrigt ijilvrigt kan vælge vrelge at skelne mellem disse to prredikater, prædikater, så sä er det fælles frelles for dem, at de er blevet brugt om enhver, der beskæftigede beskreftigede sig med kunsten uden at have den som profession - det man i dag betegner som amatørerne. amawrerne. Udgangspunktet for SRs arbejde var oprindelig ønsket jilnsket om at undersøge undersjilge musiklivet i forbindelse med herregårdskredsene herregärdskredsene på pä Fyn - altså altsä udfra et socialt kriterium. Et af arbejdets væsentlige vresentlige resultater blev imidlertid en afdækning afdrekning af den særlige srerlige betydning, som netop nogle af dette milieus musikamatører musikamawrer fik for etableringen af et offentligt musikliv i Danmarks næststørste nrestswrste by og dens opland i perioden ca Det er en udvikling, som afviger fra de forhold, man kan iagttage andre steder, hvor de ny private og offentlige initiativer som regel blev sat i værk vrerk af borgerlige kredse. SR analyserer med stor skarpsindighed de faktorer, som er medvirkende til den særlige srerlige fynske model-»særligsrerlig«på pä det nationale plan målt mält med det, vi allerede kender, nemlig forholdene i København. Kjilbenhavn. Eftersom SRs forskning er den første fjilrste i sin art herhjemme, kan man endnu intet vide om, hvordan det fynske mønster mjilnster vil vii tage sig ud i forhold til de øvrige jilvrige dele aflanden udenfor hovedstaden, et forbehold forfatteren løbende ljilbende inddrager der, hvor konklusionerne drages af kildernes udsagn. Samtidig bliver det klart for læseren, Ireseren, hvor varierede og komplicerede de mekanismer var, som styrede forholdet mellem den fynske herremand og andre musikkredse. Det såkaldt säkaldt socialt afgrænsede afgrrensede milieu var en langt mere fleksibel og facetteret organisme i netop den periode, end man måske mäske delbart dei skulle forvente. SR fremhæver, fremhrever, at der ikke kun er tale om en vis umid borgerliggørelse borgerliggjilrelse af adelsstanden. Af betydning er først fjilrst og fremmest det ressefællesskab, ressefrellesskab, man i herregårdskredsene herregärdskredsene havde ud af huset, så sä at sige, når när det kom til at udfolde et aktivt musikliv. I den sammenhæng sammenhreng havde den fynske adel berøringsflader berjilringsflader til snart sagt alle tænkelige trenkelige lag i befolkningen, både bäde generelt betragtet ud fra en social synsvinkel og mere snrevert snævert set som forholdet amatør-professionelle. amawr-professionelle. Bogen handler derfor også ogsä om disse andre inte sam-

3 Anmeldelser 133 fundslag, og man kan således säledes sige, at omslagets titel "Musik på pä Fyn«er berettiget, selvom tyngdepunktet i henseende til ti1 repertoiret ligger iden i musik, som beskæftigede beskreftigede adelens og borgerskabets kendere og liebhavere, således säledes som det også ogsä fremgår fremgär af sel sei ve titelbladet. Til gengæld gengreld synes jeg nok, at omslagets periodeafgrænsning periodeafgrrensning er lovlig flot. Den er formentlig valgt af hensyn til forskningsrådets forskningsrädets samlede projekt, som har afstukket disse grænser. grrenser. SR har sikret sig imod enhver misforståelse misforstäelse i bogens indledende kapitel. Ikke desto mindre efterlader hun os med et enkelt ubesvaret spørgsmål, som netop udløses udl~ses af bogens reelle afgrænsning afgrrensning tilo Dette punkt sp~rgsmäl, skal skai jeg senere vende tilbage til. Den meget fyldige indledning skaber et foreløbigt forel~bigt overblik over emnet, de principielle problemer problerner og deres konsekvenser for afsøgningen afs~gningen af diverse kildegrupper. Adelens store ber~ringsflade berøringsflade i musikalske sammenhænge sammenhrenge bevirker bl.a., at materialet svulmer op til et sådant sädant omfang, at man har måttet mättet afgrænse afgrrense den systematiske afsøgning afs~gning til bestemte besternte år, är, til afgrænsede afgrrensede lokaliteter eller til ti1 konkrete sagsområder. sagsomräder. Hvad SR ikke specielt fremhæver fremhrever på pä dette sted, men hvilket kan læses Ireses ud af kildefortegnelsen og erkendes på pä anden måde mäde er, at der åbenbart äbenbart har været vreret to interessante kilder, som forfatteren ikke har haft adgang til nøjere n~jere at undersøge: unders~ge: dels selve nodesamlingen fra Odense Klub, som ogsä også først f~rst blev fremdraget i dels de formentlig meget væsentlige vresentlige privatarkiver, som knytter sig til Brahetrolleborg. Som antydet ovenfor finder jeg, at en henvisning til den nærmere nrermere diskussion af kender- og liebhaver-begreberne havde været vreret på pä sin plads i indledningen, men iøvrigt i~vrigt vandrer man særdeles srerdeles veludrustet videre ud til ti1 de efterfølgende efterf~lgende kapitlers dokumentation og indsigtsfulde vurdering af det fynske musikalske univers. Bogen falder herefter i 4 hoveddele: 1) Liebhavere gennemgår gennemgär detaljeret de forskellige milieuer på pä Fyn og deres musikalske repertoire. 2) Kendere beskæftiger sig med begrebet musikalsk dannelse. Man indføres indf~res i oplysningstidens diskussion af målet mälet og midlerne til folkets musikopdragelse og konsekvenserne heraf specielt for de predagogiske pædagogiske forhold på pä Fyn. 3) Den dannede Almenhed giver niveauet af den offentlige debat på pä Fyn omkring dels økono ~konomiske og nationale aspekter - dels nøglebegreber n~glebegreber som almenvellet, natur, humanitet og nytte, der var centrum for periodens åndelige ändelige og materielle skreftiger bestræbelser bestrrebelser - også ogsä når när kunstneriske aktiviteter, herunder musiklivet - skulle indgå indgä i en samlet opfattelse af, hvad tilværelsen tilvrerelsen b~r bør omfatte. 4) Afslutning vender tilbage specielt til adelens betydning for musiklivet på pä Fyn. Hertil føjer f~jer sig noteapparat, oversigt over litteratur og arkivalske kilder og et alfabetisk register over person- og stednavne. Endelig får fär vi i hænderne hrenderne 3 kronologisk opstillede lister, som uden at påberåbe päberäbe sig fuldstændighed fuldstrendighed dog er uhyre nyttige både bäde under læsningen lresningen af SRs bog og som opslagsvrerk opslagsværk i det hele taget: 1) operarepertoiret i Odense , 3) koncertliste (tid, sted, program og ud~vende) udøvende) for Fyn samt 3) teatertrupper i Odense indtil Desuden en liste over litteratur om musik i de gennemgåede gennemgäede biblioteker, ordnede efter ejerforhold.

4 134 Anmeldelser På Pä Fyn dyrkede man alle arter afkunstmusik. Repertoiret er internationalt og savner mesten næsten helt det danske stof, vi kender fra København. KS'lbenhavn. Det mest interessante ved denne del dei af SRs undersøgelse underss'lgelse er nok påvisningen pävisningen af, at det fynske musikliv ikke aftog sit repertoire ved en efterhængende efterhrengende kulturimpuls fra hovedstaden, men orienterede sig direkte mod Tyskland og således säledes stændigt strendigt indforskrev et aktuelt musikalsk stof, ofte på pä et ambitiøst ambitis'lst niveau. I gennemgangen af de musikalske kredse er personligheden Frederik J uel en selv både bäde sympatisk og meget central skikkelse, fordi dokumentationen af et frodigt musikliv på pä Valdemars Slot er så sä rig. Nodesamlingen viser Frederik Juels udadvendte aktiviteter fra o. 1790, og godsregnskaberne belyser det forudgående forudgäende tiårs tiärs musikliv på pä slottet. SR kan ud fra kildernes tale afkræfte afkrrefte myten om, at bonden og herremanden på pä Juels tid musicerede sammen i orkestret - intet tyder på, pä, at Juel selv spillede et instrument iden i forbindelse. Til gengæld gengreld bekrreftes bekræftes det, at både bäde bønder, bs'lnder, karle, tjenere og musikanter har bidraget til det etablerede højere hs'ljere musikliv på pä Tåsinge Täsinge og Svendborgegnen i denne periode. Dette må mä interessere mange mennesker, som beskreftiger beskæftiger sig med folkelig musikalsk praksis, og det svarer for S'lvrigt øvrigt til, hvad man kan læse lrese om beslægtede beslregtede forhold i Sverige. Men Frederik Juel er også ogsä en central skikkelse, fordi han spillede så sä stor en rolle for aktiviteterne i Odense Klub, der indgående indgäende behandles i et langt og meget spændende sprendende afsnit. Her drejede det sig i realiteten om at stable et borgerligt musikliv på pä benene, hvilket krævede krrevede både bäde»sande liebhavere", liebhavere«, d.v.s. kvalificeret interesse, og S'lkonomisk økonomisk overskud. Adelen kunne præstere prrestere begge dele, sävel såvel mrecenatet mæcenatet som den kulturelle baggrund. Derfor blev den fødselshjælper, fs'ldselshjrelper, hvilket var en slidelig affære. affrere. Vi følger fs'llger klubbens skiftende skæbne skrebne bl.a. repertoirernæssigt repertoiremressigt og S'lkonomisk, økonomisk, og er vidne til en fremadskridende udmattelse hos bl.a. Frederik Juel- ifølge ifs'llge SR, fordi man havde at gøre gs'lre med en højst hs'ljst heterogen og ofte, når när det kom til stykket, uinteresseret forsamling. Måske Mäske dog også ogsä fordi der var tale om at skabe noget helt afgørende afgs'lrende nyt, hvilket ikke nødvendigvis ns'ldvendigvis stod herregårdskredsene herregärdskredsene ganske klart, endsige var deres egentlige ærinde. rerinde. Noget i SRs fremstilling frcmstilling kunne tyde på, pä, at adelskredsene i første fs'lrste omgang simpelt hen søgte ss'lgte at udstrække udstrrekke musiklivet fra deres private domæner domrener på pä gårdene gärdene til også ogsä at dække drekke byopholdet i vinterhalvåret, vinterhalväret, og at man først fs'lrst efter at processen var sat igang blev klar over, hvilke vanskeligheder man ljifb løb ind i ved at måtte mätte trække trrekke på pä borgerskabets medvirken i klub og teater. Et andet af de meget interessante aspekter i klubbens historie er forholdet til ti1 stadsmusikantembedet og overhovedet konflikterne i rollespillet mellem professionelle musikere og amats'lrerne, amatørerne, hvorom nrermere nærmere imine i afsluttende bemærkninger. bemrerkninger. Var de fynske herremænd herremrend kendere -liebhavere - eller begge dele? SR giver et indblik i tidens diskussion afmusikkens opgave og betydning. At være vrere kender vil iden i sammenhæng sammenhreng være vrere ensbetydende med at have sat sig ind i teoretiske, æstetiske restetiske og filosofiske problemstillinger og derved have baggrund for at formulere egne vurderingskriterier. Liebhaveren derimod kaster sig - even-

5 Anmeldelser 135 tuelt med erhvervede færdigheder frerdigheder - glad og gerne ud i musikalsk aktivitet som tilhører, tilh~rer, arrangør arrang~r eller udøvende, ud~vende, uden at fundere så sä meget over meningen med det hele. Det viser sig, ikke overraskende, at sansen for musikalsk kvalitet ikke nødvendigvis n~dvendigvis betyder kenderstatus, men at det iøvrigt i~vrigt er umuligt at foretage en entydig rubricering af de musikinteresserede fynboer efter dette bogholderi. Der hvor forholdene ytrer sig tydeligst og mest konkret, er i spørgsmålet sp~rgsmälet om opdragelse og uddannelse af den brede befolkning til at beskæftige beskreftige sig med musik. Det drejede sig i alt væsentligt vresentligt om skolekommissionen af 1789, der var delt i spørgsmålet sp~rgsmälet om de to hovedindstillinger: på pä den ene side musikken som nyttig hjælpedisciplin hjrelpedisciplin for navnlig kirkesangen - på pä den anden forståelsen forstäelsen af musik som en selvstændig selvstrendig kunstart med betydning for menneskets almene dannelse. Reventlow på pä Brahetrolleborg var - også ogsä på pä landsplan - igangsættende, igangsrettende, og indsatsen påvirkedes pävirkedes i positiv retning med det nære nrere forhold til Schulz og hans ideer i slutningen af 1780erne. Seminariet på pä Brahetrolleborg var et lovende projekt, men det er karakteristisk for udviklingen, at mens det fynske koncertliv repertoiremæssigt repertoiremressigt arbejdede helt på pä egen hånd, händ, så sä var undervisnjngssektoren efter Brahetrolleborg-seminariets oprettelse i 1794 afhrengigt afhængigt af den centrale instans, og efter 1804 sejrede den jordbundne og ret håndfaste händfaste opfattelse, som åbenbart äbenbart Kunzen formulerede, og som lagde hovedvregten hovedvægten på pä de nrere nære krav om at uddanne seminarister til nødtørftige n~dt~rftige organister og kirkesangere. Under læsningen lresningen nikker man genkendende: her små smä 200 år är senere er vi stadig fortrolige med visioner om integreret undervisning, som må mä vige pladsen for mere snusfornuftige krav om indlæring indlrering af teknisk betonede frerdigheder. færdigheder. Hovedafsnittet»Den dannede almenhed«har interessante underrubrikker som "Kunsten og Pengene«og»»Motivation for Kulturen«. SR kommer helt ud i krogene af sit emne, der belyses kyndigt og vel belagt med citater fra tidens mere eller mindre lødige l~dige offentlige debat i det fynske. Det afsluttende kapitel, hvor boet skal skai gøres g~res endeligt op, er til gengæld gengreld overraskende kort og kontant. Tonen ligger på pä grænsen grrensen til det strengt formanende, og SR vælger vrelger her at fokusere på pä det forhold, at der hvor adelen fik indflydelse, højnedes h~jnedes kvaliteten af de musikalske og musikopdragende aktiviteter, medens niveauet sænkedes srenkedes faretruende der, hvor herregårdskredsene herregärdskredsene trak sig tilbage. Hvad disse mennesker rørte r~rteved ved,, fik betydning på pä længere Irengere sigt - hvad de slap afhænde, afhrende, visnede ofte bort. Denne konklusion formuleres i et så sä forkortet perspektiv, at man uvilkårligt uvilkärligt snapper efter vejret. Sandt nok: de nøgne n~gne kendsgerninger må mä aftvinge os beundring for adelen som kulturbærende kulturbrerende lag, men det er også ogsa tankevækken tankevrekkende, at en anden faktor har kunnet modarbejde kvaliteten af det, der foregik i Odense Klub. Hvorfor var det ikke muligt at fastholde den udmærkede udmrerkede musiker Schydtz' indsats for klubben i 1797? Ikke fordi man havde afskaffet stadsmusikantembedet, for det skete først f~rst noget senere, men fordi Guldberg ved reskript af 1780 knæsatte knresatte kapelchefens ret til at placere afgåede afgäede kapelmusici i dette embedeeog derved lette kongens kasse for udgiften til pensionering.

6 136 Anmeldelser Vi befinder os i stadsmusikantens alleryderste, forvitrede funktionstid. Det er en mærkeligt mmrkeligt uafklaret periode, og fra centralt hold var der åbenbart äbenbart ingen forståelse forstäelse for decentraliseringens nødvendighed. n~dvendighed. Statsmagten forhindrede altså altsä borgerskabet i selv at tage beslutningerne om, hvem der på pä et meget kritisk tidspunkt skulle være vmre en samlende skikkelse i byens professionelle musikliv og samtidig medvirke til en kvalitetsbetonet liebhavermusik i klubben. Netop den kombination er måske mäske den vigtigste drivkraft i det værdifulde vmrdifulde arbejde, som udf~res udføres indenfor amatørmusikken amat~rmusikken i dag - med statens velsignelse og økonomiske j1lkonomiske støtte, st~tte, men principielt uden dens direkte indblanding iøvrigt. i~vrigt. Det trak ud med borgerskabets indsats, men den kom med musikforeningen, der afløste afi~ste klubben. Og netop i nærheden nmrheden af dette tidspunkt afslutter SR sin egentlige undersøgelse unders~gelse - formentlig fordi kilderne tørrer tj1lrrer mærkbart mmrkbart ud? Så Sä bliver der naturligvis heller ikke mulighed for at sige ret meget positivt om dette unge samfundslag, men et lille forsonende udblik var der måske mäske dog råd räd til her ved vejs ende, hvor også ogsä hele den pædagogiske pmdagogiske sektor får fär sig en ordentlig bredside! Selvom anmelderen altså altsä føler, f~ler, at det skorter på pä en smule besindighed lige før f~r tæppefald, tmppefald, så sä må mä man indrømme, indr~mme, at det i sin art er godt tourneret, og den krakteristik kan gælde gmlde for bogen som helhed. Det er få fä beskåret beskäret at skrive så sä levende og morsomt om komplicerede forhold, som Sybille Reventlow gør g~r det i» Musik på pä Fyn«. Stilen er præget prmget af et veloplagt personligt engagement, som indimellem slår slär gnister af et tilsyneladende enormt og uformeligt kildemateriale. I 1983 udkom også ogsä resultatet af et forskningsprojekt med tilknytning bl.a. til Musikvetenskapliga institutionen ved GOteborgs Göteborgs universitet:»vi aro äro musikanter altifrån altifrän Skaraborg«udgivet af Skaraborgs lansmuseum. länsmuseum. Ifølge If~lge forordet er dette den første f~rste regionale musikhistorie i Sverige. Der er stort set tale om en bredt anlagt formidling i form af oversigtsartikler, men heraf fremgår fremgär ret tydeligt, at mens stormagtstiden i 1600-tallet har været vmret genstand for flere fiere indgående indgäende undersøgelser, unders~gelser, er det 18. århundredes ärhundredes udforskning af den lokale musik historie endnu på pä et præliminært prmliminmrt stadium. Hensigten med bbgen er da også ogsä at stimulere til videre forskning, og det kan man kontrasignere fra dansk side. Sybille Reventlows arbejde er den første f~rste store indsats for udforskningen afmusiklivets historie iden i danske provins. Man må mä håbe, häbe, at den får fär et talrigt følge. fj1llge. Mette Muller Müller MUSICA SVECIAE Fornnordiska klanger / The Sounds of Prehistoric Scandinavia. E MI (1 plade + illustreret ledsagehrefte hæfte på pa svensk og engelsk)»musikarkæologi»musikarkmologi er idag en internationalt vedtaget betegnelse betegneise for den forskning, som med tværvidenskabelige tvmrvidenskabelige metoder forsøger fors~ger at kortlægge, kortlmgge, beskrive og

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15

Indholdsfortegnelse. Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Indholdsfortegnelse Forord... 11 Udvidet forord til pædagogerne i Århus... 15 Kapitel 1: Mange føler, at de ikke kan kritisere uden frygt for repressalier... 19 Juridisk og normativt sikret kritik... 22

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

Danskopgaven skriftlig årsprøve

Danskopgaven skriftlig årsprøve Danskopgaven skriftlig årsprøve I denne opgave skal I skrive 5-6 siders analyse og fortolkning af et selvvalgt værk. Danskopgaven skal ses som første prøve på de større opgaver, der skrives i gymnasiet.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet

Rollespil på biblioteket. et par ideer fra Rollespilsakademiet Rollespil på biblioteket et par ideer fra Rollespilsakademiet En flyer til jer Denne flyer handler om rollespil på biblioteket, så hvis du sidder og har brug for lidt inspiration til hvad der kunne foregå

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN

EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle

Læs mere

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum

Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum Adelen på Give-egnen Ændringer og udvikling i 1600- og 1700-tallet v. museumsleder Anne M. Provst Skinnerup, Give-Egnens Museum I de kommende år vil jeg beskæftige mig med et forskningsprojekt om adelen

Læs mere

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider

dit selvværd Guide Sådan styrker du Guide: Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? sider Foto: Iris Guide Maj 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Guide: Sådan styrker du dit selvværd Guide: 5 veje til et bedre selvværd Vil du læse mere? Styrk dit selvværd INDHOLD I DETTE

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Høit fra Træets grønne Top«In: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier

Kongsbjergskolens SFO. Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier Kongsbjergskolens SFO Lunderskov -Dollerupgård- TLF. 29279264 -Fristedet- TLF. 79797910 kongsbjergskolen@kolding.dk Kongsbjergskolens SFO Pædagogiske værdier FORORD De pædagogiske værdier er blevet til

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001

Christensen, Erik M.: Zurückbleiben. Tryk 1943 2001. Berlin: Nordeuropa-Institut, 2001 BERLINER BEITRÄGE ZUR SKANDINAVISTIK Titel/ Zurückbleiben. Tryk 1943 2001 title: Autor(in)/ author: Kapitel/ chapter: Erik M. Christensen»Hermeneutiske elementer«in: Christensen, Erik M.: Zurückbleiben.

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!!

Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! Mit eget Ansvar for mit eget liv??!! - ja, jahh, jeg ved det godt, - men det er bare ikke så nemt som det lyder vel? Og hvordan ser det så ud, når man undviger ansvaret for sit eget liv? Forsøger vi ikke

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk - 1 06.11.2014-36 Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed 20140902 TC/BD Virksomhedsordningen - erhvervsmæssig virksomhed - ophør eller fortsættelse af eksisterende virksomhed - krav til tilbageværende

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer

God citatskik og plagiat i tekster. vejledende retningslinjer God citatskik og plagiat i tekster vejledende retningslinjer 3 INDHOLD En vejledning for praktikere.................... 5 God citatskik.................................. 7 Reglerne........................................

Læs mere

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014

DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 DEN STØRRE SKRIFTLIGE OPGAVE I HF - 2014 Thisted Gymnasium & HF-Kursus, Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium. dk Tlf. 97 92 34 88 Mail: post@thisted-gymnasium.dk Indholdsfortegnelse Reglerne

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli

Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli germanns Jazzkonfekt Lørdag den 11. juli Riverside City Jazz Band Lørdag den 4. juli Riverside City Jazz Band, er et af vores husorkestre som var med fra starten sammen med The Farmers, hvor de spillede for et goodwill beløb fordi de troede på

Læs mere

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven

Små virksomheder svigter arbejdsmiljøloven LO s nyhedsbrev nr. 5/21 Indholdsfortegnelse Virksomheder svigter arbejdsmiljøloven........... 1 På næsten hver tredje mindre virksomhed har de ansatte ikke nogen sikkerhedsrepræsentant på trods af, at

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music

Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music STUDIEPLAN Solistuddannelse (speciale) Advanced Postgraduate Diploma in Music Aarhus/Aalborg Gældende fra 2012 Senest revideret september 2012 1 Indhold Indhold... 2 1. Uddannelsens betegnelse på dansk

Læs mere

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om

Endelig er der nogle forhold omkring den offentlige lederuddannelse, som slet ikke adresseres i bekendtgørelsen. Det drejer sig om 09-0388 - BORA - 18.06.2009 Kontakt: Bodil Rasmussen - bora@ftf.dk - Tlf: 3336 8869 Høringssvar til certificeringsbekendtgørelsen med bilag og til bekendtgørelse om diplomuddannelse i ledelse FTF har en

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet:

Overvejelser på baggrund af forskningsprojektet: . Fyraftensmøde 18.03.2010 og 22.03.2010 myter om forskellige holdninger i det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde og om hvordan man kan bruge uenigheder konstruktivt v/morten Ejrnæs, Institut for

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle

Robert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv

Læs mere

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet:

Ved skrivelse af 30. september 1997 spurgte advokat A på vegne af K pensionskasse Finanstilsynet: Kendelse af 28. oktober 1998. 98-35.914. Spørgsmål om, hvorvidt en pensionskasse måtte være medejer af en nærmere bestemt erhvervsvirksomhed. Lov om tilsyn med firmapensionskasser 5. (Holger Dock, Suzanne

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven

Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt. RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt RUM OG LÆRING om at skabe gode læringsmiljøer i børnehaven Charlotte Ringsmose og Susanne Ringsmose Staffeldt Rum og læring om at skabe gode læringsmiljøer

Læs mere

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland

Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Handel og vandel i 1600-1700-tallet Det danske Vadehav og Holland Mette Guldberg, ph.d. Center for Maritime og Regionale Studier Fiskeri- og Søfartsmuseet/Syddansk Universitet Vadehavsforskning 2015 Syddansk

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Definition på voldsudøvelse:

Definition på voldsudøvelse: VOLDS-og BEREDSSKABSPLAN. Indhold: Begrebs afklaring/definition Forståelsesramme Målsætning Overordnet Handleplan Om magtanvendelse Beredskabsplan Når vold er en kendsgerning Beredskabsplan. Når du har

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005

Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Den regionaløkonomiske betydning af de videregående uddannelser på Bornholms Akademi 2000-2005 Del I: Registerbaseret statistik MARTS 2008 1 Baggrund De seneste 10-15 år har uddannelsestiltag været højt

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan?

Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Nina Christensen Hvad er det børnelitteraturen kan? Kursus for bogstartbiblioteker 4. november Høje Taastrup 6. november Randers 1.Forskning 2.Formidling 3.Forfatterskole 4.Bibliotek Master i Børnelitteratur

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE

KLAGENÆVNET FOR DOMÆNENAVNE J.nr.: 930 Klager: Freeway ApS Sct. Leonisgade 5 8800 Viborg v/advokat Morten Wagner Indklagede: Zolid ApS Bjergbygade 1 A,2.th 4200 Slagelse Parternes påstande: Klagerens påstande Indklagede tilpligtes

Læs mere

Forskning skal debatteres ikke formidles

Forskning skal debatteres ikke formidles Forskning skal debatteres ikke formidles Af Maja Horst Indlæg ved videnskabsjournalisternes forårskonference om forskningsformidling, Københavns Universitet, d. 18. maj 2004. Der er ingen tvivl om at forskningsformidling

Læs mere

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping

Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Kontrakt 2014 Kontrakt 2014-15 Rebild Kulturskole, Sverriggårdsvej 4, 9520 Skørping Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION HVIDE SANDE MASTERCLASS. Institutionens navn er Hvide Sande Masterclass.

VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION HVIDE SANDE MASTERCLASS. Institutionens navn er Hvide Sande Masterclass. ADVOKAT JØRGEN IVERSEN MARKEDSPLADSEN 25 6800 VARDE Tlf. 75212121 J.NR. 555.037/DLA/jiv VEDTÆGT FOR DEN SELVEJENDE INSTITUTION HVIDE SANDE MASTERCLASS 1 Institutionens navn er Hvide Sande Masterclass.

Læs mere

Organisatorisk læring

Organisatorisk læring Organisatorisk læring Kan organisationer lære? Kan de lade være? Kultur Proces Struktur 2 Beskriv den situation hvor der sidst skete læring på din arbejdsplads? Skriv ordet på karton og gå rundt og diskutér

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere