BJARNE NIELSEN. Problemadfærd i skolen

Transkript

1 BJARNE NIELSEN Problemadfærd i skolen

2 Indhold Forord Problembeskrivelse Oversigt over bogens kapitler Ydre baggrundsfaktorer for folkeskolens virksomhed Krav til folkeskolen Styring af folkeskolen Styringsformer Kontrol af skolen Skolekultur Organisationsformer Den individorienterede lærerkultur Den kollektivt orienterede lærerkultur Betingelser for udvikling af skolen Dialogstyring Udvikling af en mere kollektivt orienteret lærerkultur Hvordan tales der om problemer i skolen? To forskellige erkendelsesteorier Diagnoser Er det problematisk at udskille børn? Syn på problemadfærd Lærerne i skolen Lærerne i videnssamfundet Genopretning af lærerprofessionen Skolens samarbejdskulturer

3 10. Eleven i skolen og problemadfærd Individorienteret tænkning Problemadfærd som rationel handling Problemadfærd og de kontekstuelle forhold Børn med problemadfærd Krav til skolelederen Lederskab Skoleudvikling Evaluering PPR og den inkluderende skole PPR psykologens roller PPR i den inkluderende skole Lederen af PPR LP-modellen konkret arbejde med problemadfærd Systemperspektiv LP-modellen Principper for arbejdet i lærergrupper Arbejdet på skolen Problemafklaring på klasse- og skoleniveau Specialforum Lærerkvalifikationer til at varetage specialpædagogisk bistand: Klasseledelse Anvendelse af konsekvenser Treårigt arbejde med professionsudvikling i et skolevæsen Baggrund Midtvejsevaluering Afsluttende evaluering Forfatterens afsluttende bemærkninger Afslutning og konklusioner Litteratur Stikord

4 Forord Begrebet problemadfærd anvendes som en nogenlunde neutral betegnelse, der ikke søger at antyde eventuelle årsager. Det er denne bogs hensigt at skabe forståelse for de mange faktorer, der må medtænkes, når en skole ønsker at tilrettelægge en langsigtet og målrettet indsats for at blive en god skole for alle de børn, der går på den. Derfor kan arbejdet med problemadfærd ikke adskilles fra det mere generelle arbejde med skoleudvikling. Hvordan udvikles og vedligeholdes en skole, der hele tiden søger at tage udgangspunkt i de realiteter og krav, der stilles fra samfundet, og samtidig i de konkrete børn, der til enhver tid måtte være i samfundet? Der er ingen lette løsninger eller svar på dette. Det er ikke først og fremmest et spørgsmål om ressourcer, antal timer eller klassestørrelse. Det kan heller ikke reduceres til overvejende at være et strukturspørgsmål, fx om store eller små skoler eller særlige afdelingsopdelinger på skolen. Al tilgængelig viden peger på, at den vigtigste enkeltfaktor for børns læring i skolen er lærerens kompetencer, såvel de faglige som de mere personlige. Frem for alt er det et spørgsmål om holdninger til undervisningsopgaven, engagement og villighed til sammen med kolleger og andre samarbejdspartnere at finde løsninger på svære opgaver. Hertil hører accept af det fælles ansvar i såvel lærergruppen som på skolen som helhed for at arbejde professionelt med de muligheder, der til enhver tid måtte være for at løse den enkelte lærers og skolens samlede opgave. Den enkelte lærer er således den helt afgørende faktor for den enkelte elevs udbytte af skolegangen. Men læreren befinder sig på en skole, og som det senere vil fremgå, er kulturen på den enkelte skole afgørende for mulighederne for, at læreren kan løse vanskelige undervisningsopgaver. Kulturen kan være fremmende eller hæmmende for en fælles samlet indsats på skolen, og derved bliver skolelederen den afgørende faktor for udvikling af et engagerende og udviklingsorienteret skolemiljø, hvor den enkelte lærer oplever sig som en integreret del af løsningen af fælles opgaver. Det er skolelederens ansvar at udvikle en kultur på skolen, der er befordrende for, at medarbejderne kan finde hensigtsmæssige løsninger på de opgaver, der tillægges skolen. Der er megen viden om, at kollektivt orienterede skoler har mindre problemadfærd end skoler, der er præget af enkeltlærerindsats, eller hvor skolen er opdelt i mere eller mindre selvkørende enheder. 5

5 Der er derfor al mulig grund til at fastholde fokus på, hvorledes det sikres, at lærerne og skolelederne er tilstrækkeligt kvalificerede og professionelle til at påtage sig samfundets allervæsentligste opgave med at varetage ti års dannelse af den kommende generation. Denne bog vil derfor fokusere på at skabe forståelse for nogle af de væsentlige faktorer, der kan være henholdsvis fremmende eller hæmmende for udvikling af skolen og dermed mulighederne for at arbejde professionelt med problemadfærd. Når fokus sættes på læreren og skolelederen, er det ikke ensbetydende med, at andre ikke også har et ansvar for udviklingen i folkeskolen. Stat og kommuner har således et helt afgørende ansvar for at sikre, at lærerne og skolelederne er kompetente gennem grunduddannelse og efteruddannelse. De aktuelle holdninger og værdier i samfundet er også i allerhøjeste grad medvirkende til at gøre skolens opgave lettere eller sværere. Ansvaret for dette er politisk og dermed i sidste ende et ansvar for alle borgere i samfundet. Ligeledes vil de til enhver tid værende politiske krav samt karakteren af den offentlige debat om skolen tilsvarende sætte sine spor af henholdsvis positiv eller negativ karakter. Men det er afgørende, at skolen anerkender, at der altid vil være konkrete muligheder for at løse opgaverne. Vilkårene vil ofte kunne ønskes bedre på en række områder, men de børn, der går i folkets skole, må dog have et ubetinget krav på, at skolen og de enkelte lærere arbejder professionelt med at udnytte de muligheder, der til enhver tid måtte findes. Gennem et langt livs arbejde med børn med særlige behov og skoleudvikling har jeg heldigvis erfaret, at der findes ganske mange lærere og skoler, der arbejder særdeles professionelt med såvel vanskelige elevers undervisning som i forhold til andre vanskelige undervisningsopgaver. Det giver god baggrund for en optimistisk tilgang til, at der er meget uudnyttet potentiale hos såvel den enkelte lærer som på den enkelte skole til at sikre, at folkeskolen kan udvikle sin indsats bl.a. i forhold til arbejdet med problemadfærd i skolen. Marts 2008 Bjarne Nielsen 6