2 Indhold. Forslag til Fokus-strategi for Kgs. Lyngby er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 19. juni 2008 og sendt i høring den 15. august 2008.

Transkript

1 K G S. LYN G B Y FOKUS-STRATEGI FOR KGS. LYNGB Y FORSLAG

2 2 Indhold Forord indledning Kgs. Lyngby bymiljø gågade letbane 10 byrumsprojekter 12 firskovvej 2 1 parkering 2 2 Stationsnære områder 2 3 Detailhandel 24 MiLJøvurderinG 26 mindretalsudtalelse 27 Forslag til Fokus-strategi for Kgs. Lyngby er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 19. juni 2008 og sendt i høring den 15. august Udgivet af Lyngby-Taarbæk Kommune, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby Ansvarshavende Byplanchef Jørgen Olsen Redaktion Teknisk Forvaltning Design Grafisk tilrettelæggelse Lyngby-Taarbæk Kommune Luftfotos JW LUFTFOTO Fotos i øvrigt Lyngby-Taarbæk Kommune Papir 130 g Profisilk, omslag: 250 g Profisilk Oplag 600 stk. Tryk Grefta Tryk A/S Kontakt Teknisk Service, tlf Forslag til Fokus-strategi for Kgs. Lyngby kan downloades på eller afhentes på kommunens biblioteker, på Rådhuset eller i Administrationsbygningen, Toftebæksvej 12, så længe lager haves.

3 Forord 3 Fokus-strategi for Kgs. Lyngby er et politisk redskab. Kommunalbestyrelsen har ønsket at se på og dermed prioritere den samlede udvikling af bymiljøet i Kgs. Lyngby. Der lægges et forslag frem for kommunens borgere, til byens brugere, interesseorganisationer, nabokommuner og offentlige myndigheder. Bymiljø, etablering af gågade på Lyngby Hovedgade og en letbane gennem byen drøftes. Og der præsenteres bebyggelsesprojekter, som naturligvis skal behandles og drøftes yderligere. Det skal gøres klart, at Fokus-strategi for Kgs. Lyngby ikke indeholder endelige beslutninger om større fysiske aktiviteter, der efterfølgende vil blive sat i værk med økonomiske udgifter til følge. Fokus-strategien er derimod som nævnt et redskab til at målrette såvel private som offentlige initiativer i Kgs. Lyngby. Et redskab, der tegner en retning, som fremtidige projekter kan understøtte, så udviklingen går i den ønskede retning. Kommunalbestyrelsen ønsker at målrette inddragelsen af borgerne og få tilkendegivelser fra byens brugere om, hvordan de ønsker, at byen skal udvikle sig, hvor de ønsker at opholde sig og hvilke aktiviteter de ønsker fremmet. Alle kommunens borgere, byens beboere, de studerende, børn, unge og ældre inviteres til at deltage i debatten sammen med de handlende og erhvervslivet. Fokus-strategien for Kgs. Lyngby behandler to emner, der berører hele kommunen. Det drejer sig dels om stationsnærhedsprincippet, der er en statslig politik, som skal indarbejdes i kommuneplanen, og dels om udviklingen af detailhandlen. De to emner behandles i den sidste del af denne strategi. Emnerne har betydning for, hvordan Kgs. Lyngby kan udvikle sig i fremtiden og har også indflydelse på udviklingen i resten af kommunen. Bæredygtig byudvikling er et vigtigt emne for kommunalbestyrelsen. Den statslige stramning omkring stationsnærhedsprincippet er udtryk for et ønske om en bæredygtig udvikling. Kommunalbestyrelsen ønsker at leve op til dette princip, men der kan også ske afvejning i forhold til andre ønsker og behov. Forslaget sendes nu i høring, og kommunalbestyrelsen håber, at mange vil deltage i debatten. Efter høringen vil kommunalbestyrelsen vurdere de indkomne bemærkninger og indarbejde eventuelle ændringer, inden Fokus-strategi for Kgs. Lyngby vedtages endeligt med henblik på udarbejdelse af Kommuneplan Med venlig hilsen Niels D. Lund Formand for Kommuneplanudvalget Juni 2008

4 4 indledning Planloven fastlægger, at kommunalbestyrelsen én gang i hver valgperiode skal vedtage en strategi forud for revision af kommuneplanen. Strategien skal udstikke overordnede rammer for revision af kommuneplanen. Dette blev gjort i Strategi 2007, vedtaget 25. juni Strategi 2007 blev imidlertid vedtaget som en køreplan for den videre planlægning og lægger op til løbende udarbejdelse af strategier for udvalgte temaer. Et af disse temaer er Kgs. Lyngby. STRATEGI 2007 Fokus-strategi for Kgs. Lyngby er således udarbejdet på baggrund af afsnit om Kgs. Lyngby i Strategi Bymiljøet er bredt set omdrejningspunktet for udviklingen af Kgs. Lyngby. I forslag til Fokus-strategi for trafik, sendt i høring den 6. juni 2008, er der desuden lagt op til, at de trafikale forhold i Kgs. Lyngby også behandles i denne fokus-strategi, idet trafikken og byudviklingen i Kgs. Lyngby er knyttet tæt sammen. Bymiljø står højt på listen, når der tales om udvikling af Kgs. Lyngby. Kommunalbestyrelsen fastlægger et sæt overordnede strategier for udviklingen af bymiljøet i Kgs. Lyngby. De er opdelt i 3; den blå og grønne by, den smukke og levende by og den besøgte og kulturelle by. De efterfølgende strategier om gågade, letbane, byrumsprojekter, Firskovvej og parkeringsstrategi kan og bør støtte udviklingen af bymiljøet. I Kommuneplan 2005 er der fortsat gældende intentioner. Der er således rammer for udvikling i Kgs. Lyngby, der ikke nævnes i denne fokus-strategi. I denne fokus-strategi er primært beskrevet nye byrumsprojekter i forhold til Kommuneplan Derudover er der sket en uddybning af flere af de gældende intentioner. Stationsnære områder og detailhandel Denne fokus-strategi indeholder også strategier for stationsnære områder og for detailhandlen. Begge emner har væsentlig betydning for udviklingen i Kgs. Lyngby, men har samtidigt indflydelse på hele kommunen. Emnerne skal indarbejdes ved revision af kommuneplanen, der forventes vedtaget ved udgangen af Efter vedtagelse af denne Fokus-strategi for Kgs. Lyngby vil arbejdet med revision af kommuneplanen blive påbegyndt. Byrumsprojekter og intentioner beskrevet i denne fokus-strategi vil blive indarbejdet i kommuneplanen.

5 Kgs. Lyngby 5 Kgs. Lyngby er moderne og mangfoldig. Byen var oprindelig en landsby ved et vadested. Senere har den vokset sig tættere og tættere ved Lyngby Station. Den er omgivet af sø og skov og store trafikårer med adgang til resten af hovedstadsområdet. Kgs. Lyngby består af forskellige bymiljøer, der er karakteriseret ved relativ tæt by med købstadspræg, detailhandel, kontorvirksomheder, boliger, kulturelle institutioner, kulturmiljø, landsbymiljø, grønne træk, trafik, parkering og et større erhvervsområde omkring Firskovvej. Byen kan beskrives således: Regionalt detailhandelscenter med en omsætning, der kan måle sig med Københavns City. Regionalt trafikknudepunkt med en af landets største DSB-stationer og med omkring busafgange pr. døgn. Offentlige og private parkeringspladser i alt ca Attraktive boliger i alt ca Markante grønne træk. Administrativt center for den kommunale administration og en række store, private firmaer. Koncentration af offentlig og privat service. Bymæssige kulturelle tilbud. De grønne træk og Lyngby Sø er vist på nedenstående kort sammen med indfaldsveje og ankomstpunkter til den centrale del af Kgs. Lyngby. Strategien omfatter det viste afgrænsede område. Kgs. Lyngby Kgs. Lyngby afgrænsning Ankomstpunkt Indfaldsvej

6 6 bymiljø Den blå og grønne by Kgs. Lyngby rummer dels et attraktivt handelsliv og dels en spændende historie, som blandt andet ses af købstadskarakteren og i Fæstningskanalens forløb. Gennem den tidligere planlægning er det lykkedes at kombinere den moderne bys handel og erhverv med den gamle bys historiske træk og charme. Kommunalbestyrelsen ønsker, at der sættes særlig fokus på de kvaliteter, som kendetegner Kgs. Lyngby for at sikre, at byen også i fremtiden vil være attraktiv og seværdig. Den blå og grønne by. Byens karakteristiske træbeplantning skal bevares, så den grønne karakter fastholdes. Der skal arbejdes for at få vand i den tørlagte del af Fæstningskanalen, så der kan skabes et unikt byrum. Vand kan også anvendes som et identitetsskabende element ved istandsættelse og etablering af andre byrum. Kommunalbestyrelsen ønsker at sikre en bæredygtig udvikling, så miljøbelastningen mindskes, blandt andet ved at udnytte de stationsnære arealer intensivt så flere tilskyndes til at benytte den kollektive trafik fremfor individuel bilkørsel. Kgs. Lyngby skal have en stærk identitet, som understreger byens beliggenhed i en grøn og bæredygtig kommune, hvor vandet spiller en vigtig rolle. For at gøre det nemmere at finde rundt i byen ønsker kommunalbestyrelsen at navngivne udvalgte byrum, som ikke har officielle navne i dag. Den smukke og levende by. Planlægningen af byens detailhandel skal sikre størst mulig variation af butikker med små og store butiksenheder med åbne og varierede facader, som også kan medvirke til at gøre byrummene spændende og levende. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at handlen suppleres med et vareudbud af høj kvalitet og attraktionsværdi, som adskiller sig fra det gængse udbud. Kgs. Lyngby skal være let tilgængelig uanset transportform. Der skal skabes synlige og fremkommelige forbindelser mellem de mest markante byrum for de lette trafikanter. Der skal også tages hensyn til de psykisk og fysisk handicappede, så byrummene er trygge og tilgængelige. Det vil være hensigtsmæssigt, at adkomster til den centrale del af Kgs. Lyngby bearbejdes, så de bliver synlige. Centrale, udvalgte byrum, som f.eks. Lyngby Torv foran Rådhuset, skal så vidt muligt fredeliggøres for parkering og gennemkørende trafik, og i stedet give mulighed for kulturelle oplevelser. For at fremme denne udvikling skal der samarbejdes med handels- og erhvervslivet og der skal inviteres til dialog med børn og unge for at undersøge behovene for steder til kreativ udfoldelse. Kgs. Lyngby skal fortsat være et regionalt detailhandelscenter med rig mulighed for kulturelle oplevelser.

7 7 Den besøgte og kulturelle by. For at understøtte købstadskarakteren skal ny bebyggelse langs hovedgaden indpasses og respektere hovedgadens særlige bebyggelsesstruktur og karakteristiske bygninger, idet enkelte bygninger er fredede og andre er bevaringsværdige. Det er planen, at ajourføre skiltevejledningerne, så skiltning fortsat kan ske på en hensigtsmæssig måde. Kgs. Lyngby skal fortsat bestå af en blanding af boliger, liberale erhverv, kontor og handel, så der kan ske noget i byen hele døgnet. Der er ca boliger i Kgs. Lyngby. Enkelte steder er der planlagt en udvikling, der indeholder boliger. Bylivet kan støttes ved, at de centrale byrum benyttes til markeder, events og kulturelle aktiviteter som for eksempel udstillinger og optræden. Der kan udformes specielle boder, som kan benyttes til disse formål. Det er en kvalitet for byen, at både offentligt og privatejede byrum kan skabe et godt bymiljø. Lyngby Kulturhus er med sin blanding af offentlige og private kulturtilbud med til at bidrage til et levende byrum. Ved Stadsbiblioteket, Lyngby Kirke og Nordre Mølle er der også mange muligheder for både indendørs og udendørs aktiviteter. Byrummene skal forbedres æstetisk og brugsmæssigt. Der skal være plads til et spændende, mangfoldigt og moderne byliv med spontane aktiviteter og alternative muligheder for ophold. Det er målet at nedsætte et skilteudvalg bestående af repræsentanter fra relevante foreninger, erhverv og kommunen. Udvalget skal behandle ansøgninger om nye skilte og indstille til præmiering af veltilpasset skiltning. Det er hensigten at revidere de gældende regulativer for gadearealerne. Herved kan der sættes fokus på gadearealernes indretning og brug. I forbindelse med revisionen skal det undersøges, om der kan tillades henvisningsskilte i inventarzonen (arealet mellem kørebanen og fortovet) til butikker i baggårde og på 1. sal, så disse butikker synliggøres. For at sprede livet i hovedgaden til de bagvedliggende byrum, skal der skabes synlige og markerede forbindelser for eksempel ved hjælp af belægning, belysning eller beplantning. Byens rum skal give mulighed for ophold både på bænke og alternative siddepladser såsom plinte, trapper og bykunst. For at sikre det særlige byliv og byens attraktion skal byrummenes inventar og belægninger være af en høj kvalitet.

8 8 gågade Fordele ved gågade: Biltrafikken fjernes fra en del af hovedgaden. Mindre støjbelastning. Nye muligheder for indretning af hovedgaden (boder, belægning). Lyngby Hovedgade fik sit nuværende udseende i Der kører i dag flere biler på Lyngby Hovedgade end forudsat, da vejen blev ombygget til sivegade i Derfor er gaden ikke blevet så fredelig som tilsigtet. I sommeren 2006 var Hovedgaden forsøgsvis lukket for kørende trafik mellem Nørgaardsvej og Toftebæksvej. Forsøget var ikke udelukkende en succes. Et forbud mod cykling på gågaden viste sig uhensigtsmæssigt. Flere handlende mente, at projektet ikke var varslet i tilstrækkelig god tid. Det betød, at butikkerne ikke opnåede en optimal udnyttelse af den ekstra plads. Flere anvendelsesmuligheder (ophold, marked, udeservering). Ulemper ved gågade: Mere trafik på parkeringssøgeringen. Dårligere forhold for bilister med ærinde på hovedgaden. Risiko for en tom og død gade fordi tætheden forsvinder. Gågadens maksimale udstrækning fra Nørgaardsvej til Toftebæksvej. Etablering af gågade kan eventuelt ske i etaper, så én delstrækning først omdannes. Formålet med at omdanne Lyngby Hovedgade til gågade mellem Nørgaardsvej og Toftebæksvej vil være at fjerne bilerne fra byrummet og derved give mulighed for nye aktiviteter. Ændringen vil betyde, at gaden kan benyttes til både rekreativt ophold og aktiviteter som markedsdage, loppemarked og lignende. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at fremme et levende bymiljø. Det kan opnås ved at omdanne en del af Lyngby Hovedgade til gågade med mulighed for ny anvendelse og indretning. Gågade i Barcelona. Ved lukning af Klampenborgvej og den nordlige del af Lyngby Torv for privatbilisme, kan arealerne anvendes på nye måder. De tilstødende butikker og caféer vil lettere kunne åbne for udeservering. Det vil være hensigtsmæssigt stadig at holde vejene åbne for kollektiv trafik. Den almindelige privatbilisme vil skulle afvikles på parkeringssøgeringen. Lyngby Hovedgade.

9 9 Parkering i gågaden Ved etablering af gågade, skal bilerne benytte parkeringssøgeringen for at finde en parkeringsplads og for at kunne komme uden om gågaden. I denne situation vil et parkeringshenvisningssystem lettere lede bilisterne til ledige parkeringspladser. Trafikundersøgelser fra 2006 viser, at trafikken på parkeringssøgeringen vil stige %, hvilket isoleret set ikke vurderes at skabe problemer. De nuværende ca. 50 parkeringspladser på Hovedgaden mellem Nørgaardsvej og Toftebæksvej vil i givet fald skulle genetableres andre steder. Parkeringssøgeringen. Cyklister I gågaden Det skal overvejes, om cykling skal tillades i gågaden. Der er flere forhold, der i den forbindelse skal tages højde for. Hvordan opnåes sikkerheden ved sammenblanding af cyklister og fodgængere? Skal cyklisternes færdsel tidsbegrænses for eksempel mellem kl , som det er gjort i andre byer? Skal der ændres i den nuværende belægning, så cyklisterne får deres eget spor? Eksempel på belægning, Odense. Belægningen på Lyngby Hovedgade skal omlægges for at kunne indpasse et cykeltracé. I Odense er cykeltracéet i samme niveau som fodgængerarealet. Erfaringen hos Odense Kommune er, at forskellen mellem de to arealer ikke er stor nok til, at fodgængerne altid er opmærksomme på cyklerne. I Roskilde færdes cykler, fodgængere og biler på samme belægning, hvilket kræver, at der tages særligt hensyn til de gående. Gaden er ensrettet for biler, men dobbeltrettet for cyklister. Gågaden i Roskilde. Indretning af gågaden I dag benytter de handlende fortovene til udstilling. På de travle dage ser man krydsende fodgængere og cyklister mellem de parkeringssøgende bilister. Dette er en del af attraktionen ved bylivet, men kan hindre fremkommeligheden. Hvis man vælger at inddrage gaden til udstilling og ophold, vil den nuværende belægning sandsynligvis skulle omlægges, så den egner sig bedre til den nye anvendelse. En sådan omlægning er meget omfattende og forbundet med betydelige udgifter. For at kunne udnytte gadens store bredde til mere end blot gående og cyklister, kan der udvikles moderne boder. Boderne kan bruges til salg, udstilling eller andre publikumsorienterede aktiviteter. Bod i Aalborg.

10 10 letbane En letbane med højere hastigheder og mere komfortabel kørsel end busser vil få flere til at benytte den kollektive trafik. En letbane mellem Lundtofte og Glostrup skønnes at tilføre ca rejsende pr. døgn til den kollektive trafik, heraf ca bilister, der vælger letbanen i stedet for bilen. Rejsetiden på strækningen vil blive afkortet fra ca. 48 minutter med linie 300S til ca. 32 minutter med letbanen. I mere end 10 år har en højklasset kollektiv trafikforbindelse i Ring 3-korridoren været diskuteret. Siden 2000 har de regionale og kommunale myndigheder på strækningen arbejdet målrettet med forundersøgelser for linieføring, finansiering m.v. Regeringens Infrastrukturkommission peger også på en banebetjening af Ring 3-korridoren som et af fokuspunkterne. Undersøgelserne omfatter en letbane fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Brøndby Strand og/eller Ishøj. Banen vil betjene områder, hvor der allerede i dag bor og arbejder mange mennesker. Banen vil muliggøre en yderligere byudvikling og intensivering af bebyggelse omkring nye stationer. Fingerplan 2007 fastlægger reglerne for byudvikling i konkret nævnte områder, men fastlægger ikke entydigt, at en letbanestation vil medføre stationsnærhed (se desuden side 23). Kommunalbestyrelsen vil arbejde for, at arealerne omkring de kommende letbanestationer bliver stationsnære. Letbane Foreløbig linieføring Stoppested v. S-togstation Stoppested

11 11 Basisløsning Letbanesamarbejdet, som omfatter alle kommuner langs banen, opererer med en basisløsning, hvor letbanen kører i terræn i midten af eller langs eksisterende veje. Fra Lundtofte køres på eller langs Lundtoftegårdsvej til Klampenborgvej, hvor banen placeres med et spor i hver side af vejen. På den nordlige del af Lyngby Torv må letbanen dele areal med den almindelige trafik. Jernbanebroerne på Buddingevej udvides, og der etableres en letbanestation med adgang til S-togsperronerne på Lyngby Station. På Buddingevej mellem Engelsborgvej og Chr. X s Allé foreslås en løsning som vist på tværsnittet. Ved Nybrovej kan det blive nødvendigt at fjerne 3-4 villaer for at sikre trafikafviklingen i krydset. Computerfremstillet illustration af letbanen ved Lyngby Torv. Alternative løsninger I Kgs. Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup er der udarbejdet alternative anlægsløsninger, som fordyrer projektet i forhold til basisløsningen. I Kgs. Lyngby drejer det sig om underjordiske løsninger, enten i form af en boret tunnel mellem Nybrovej og Sorgenfrigårdsvej eller en kortere gravet tunnel under Lyngby Station, Jernbanepladsen, Lyngby Torv og Lyngby Hovedgade. Tværsnit af Buddingevej ved de engelske rækkehuse. Under alle omstændigheder er det vigtigt, at letbanen indpasses i det eksisterende bymiljø, både med hensyn til byrummenes fremtidige funktion og den æstetiske udformning. Det vil i givet fald være naturligt at benytte anlægget af letbanen til at forny og nytænke de byrum, som letbanen kommer i berøring med. Fordele ved terrænløsning Let tilgængelighed fra gaden Synliggøre kollektiv trafik Billigere end en underjordisk løsning Fordele ved underjordisk løsning Bedre kontakt til bus og tog på Jernbanepladsen Færre gener for den øvrige trafik Ingen master og køreledninger Et flertal i kommunalbestyrelsen har i april 2004 meddelt det nu nedlagte Københavns Amt, at kommunalbestyrelsens opfattelse er, at letbanen skal forløbe underjordisk i det centrale Kgs. Lyngby. Som beskrevet er der dog flere løsningsmuligheder med fordele og ulemper, og der er fortsat overvejelser om løsningen. Der er også drøftelser om linie-føringens udformning, økonomien m.v. med de øvrige kommuner langs Ring 3.

12 12 byrumsprojekter I den videre udvikling af Kgs. Lyngby skal der tages stilling til en række konkrete projekter, som sikrer nye muligheder og forbedrer byrummene i Kgs. Lyngby. I det følgende afsnit præsenteres projekterne enkeltvist. I nogle tilfælde har ejerne af de pågældende ejendomme bidraget med projektforslag. I andre tilfælde præsenteres visioner for områder, hvor kommunalbestyrelsen endnu ikke har taget stilling til konkrete projekter. Det er noteret ved det enkelte projekt, om arealet er offentligt ejet. Ligeledes er det noteret, om området er omfattet af en lokalplan. I mange tilfælde vil realiseringen af et større projekt kræve udarbejdelse eller ændring af en lokalplan. Dette vurderes i hvert enkelt tilfælde. Udviklingsmuligheder i Kgs. Lyngby. Projekterne præsenteres på de følgende sider. Det skal bemærkes, at den gældende Kommuneplan 2005 giver mulighed for byudvikling på Nørgaardsvej, idet eksisterende erhvervsområder kan omdannes til kontor og boligformål. Disse udviklingsmuligheder vil fortsat være gældende Toftebæksvej 3 Klampenborgvej 1 4 Lyngby Hovedgade Nørgaardsvej Jernbanepladsen

13 Diagrammatisk visualisering af torvedannelse i nyt butiksstrøg Sagsnr Lyngby Torv. Offentligt ejet areal. Omfattet af lokalplan 111. Side Lyngby Tømmerhandel. Side Likørstræde ved Lyngby St. Delvis offentligt ejet areal. Lokalplan 3, 28 og 56. Side Karréen Lyngby Hovedgade og Mosevej. Lokalplan 71. Side Lyngby bymidte Forslag til ny bebyggelse 3 Området ved Gasværksvej og Det Hvide Palæ. Delvis offentligt ejet areal. Side Svorinkaréen ved SuperBest. Lokalplan 128. Side Jernbanepladsen og Kastanievejskarréen. Offentligt ejet areal. Lokalplan 144. Side Fæstningskanalen. Offentligt ejet areal. Side 18. Kanalvejsparkeringen 5 Området mellem Magasin og parkeringshuset. Lokalplan 140. Side Kanalvejsparkeringen. Offentligt ejet areal. Side Bagergården. Lokalplan 141. Side Kirkepladsen. Offenligt ejet areal. Side Andersen og Martini. Side Pritzel v. Mølledammen. Offentligt ejet areal. Lokalplan 179. Side 20.

14 14 byrumsprojekter Lyngby Torv I Lyon i Sydfrankrig ses en markant vandkunst på byens centrale torv. Kan man forestille sig det samme i Kgs. Lyngby? Lyngby Torv er specielt, og dette bør understreges ved at gøre det til et mere brugbart og smukkere byrum. Torvet flankeres af de karakteristiske, gule bygninger, som definerer pladsens afgrænsning, og Rådhuset danner en markant afslutning på byrummet. Den nuværende parkering kan eventuelt placeres under jorden, så pladsen kan bruges til ophold, marked og særlige begivenheder. Hvis der lukkes for gennemkørende biltrafik på Lyngby Torv, vil dette også kunne give et mere fredeligt miljø på torvet. En omdannelse kan foregå etapevis ud fra en overordnet grundidé, så dele af Torvet fornys først og resten på et senere tidspunkt. Likørstræde ved Lyngby Station Likørstræde er den direkte adgangsvej til Hovedgaden når man ankommer til byen med S tog eller bus. Strædet rummer små spændende butikker og cafémiljøer, der bidrager til bylivet med udeservering om sommeren. Trods dette fremstår området som en bagside til Lyngby Hovedgade. Hvis området nytænkes, vil det kunne få et løft, så det er mere indbydende at opholde sig i. Der kan arbejdes med at styrke forbindelsen mellem Jernbanepladsen og Hovedgaden med ny belægning og belysning. Der kan tilføjes et vandspejl og en café, som gør området mere attraktivt at opholde sig i. På de nuværende parkeringspladser kan der laves en lund og måske opføres enkelte byhuse, som kan give et levende miljø. Parkeringen kan lægges under terræn med nedkørsel fra Jernbanepladsen. Skitse udarbejdet af Teknisk Forvaltning.

15 Forslag til ny bebyggelse Diagrammatisk visualisering af den nye bebyggelse 15 Området ved Gasværksvej og Det Hvide Palæ Lyngby bymidte For at forstærke den grønne karakter i Kgs. Lyngby bør den videre planlægning af projektet inddrage de grønne træk fra Assistens Kirkegård og Sophus Lunds Blomsterhave. Kommuneplan 2005 beskriver mulighederne for at styrke forbindelsen mellem Hovedgaden og Lyngby Storcenter. Den lave bebyggelse mod Hovedgaden kan nedrives. Det giver en ny plads, der vil fremhæve den fredede bygning Det Hvide Palæ. Passagen til Lyngby Storcenter kan forskønnes, og hele områdets karakter forbedres. Kommunen har modtaget et projekt, som bygger på disse idéer. Projektet er udarbejdet af DAN-SEB i samarbejde med PLH Arkitekter. Projektet omfatter en ny bymæssig bebyggelse med opbrudte karréer mod Gasværksvej og længehuse mod Klampenborgvej. En let glasoverdækning spændes ud mellem facaderne og giver et helt specielt byrum. Mod Lyngby Hovedgade skabes en ny plads, som netop åbner op mod Det Hvide Palæ og en overdækket passage til Lyngby Storcenter. Parkering placeres under terræn. Lyngby Hovedgade Skitse af den foreslåede bebyggelse. Klampenborgvej Lyngby En fornyelse bymidte af hele området ud mod Toftebæksvej vil også omfatte de Forslag til ny bebyggelse Diagrammatisk visualisering af ankomsten over forpladsen ejendomme, som i dag er ejet af kommunen. 2 Perspektivet viser en ny plads ved siden af Det Hvide Palæ. I baggrunden ses en glasoverdækning, der er monteret på nye byhuse. Jernbanepladsen og kastanievejskarréen Sagsnr Jernbanepladsens nordligste del samt hjørnet af Kastanievejskarréen mod Jernbanevej og Lyngby Torv rummer i dag parkeringspladser. Der bør skabes ét sammenhængende parkeringsbælte, hvor der er parkering både på og under terræn. På skitsen til højre er der foreslået et parkeringshus på hjørnet af Kastanievejskarréen og en eventuel udvidelse af Lyngby Rådhus mod Jernbanepladsen. Til venstre de eksisterende forhold. Til højre skitse udarbejdet af Teknisk Forvaltning.

16 16 BYrumsprojekter Området mellem Magasin og parkeringshuset Området mellem Magasin og Johannes Fogs parkeringshus har en central beliggenhed i byen og passeres hver dag af mange mennesker. Kommunalbestyrelsen ønsker, at området bearbejdes og gøres mere attraktivt at opholde sig i, så byens liv også kan udfolde sig her. Magasin og Johannes Fog har sammen udarbejdet et projekt, der foreslår et torv med ny beplantning, belægning og muligheder for stadepladser og caféliv. Der er ikke taget stilling til, om hele torvet skal gøres bilfrit, eller om der kan indgå enkelte parkeringspladser ind mod parkeringshuset. Øverst torvet som det ser ud i dag. Nederst forslag til omlægning, tegnet af Christensen og Co. Arkitekter A/S. Efter den gældende lokalplan skal der etableres parkeringskælder under torvet. Som erstatning for dette ønsker Magasin og Johannes Fog at renovere det tilhørende parkeringshus mod Nørgaardsvej, så det får et mere nutidigt udtryk. Ud over en æstetisk bearbejdning ønsker man nye parkeringspladser ved at etablere 1 2 nye parkeringsdæk oven på bygningen. Dette spørgsmål er endnu ikke afklaret. Indretning af pladsen understøtter den intention med området, som Kommunalbestyrelsen har i dag. En omdannelse vil betyde, at der kan skabes en mere spændende passage fra Lyngby Hovedgade via strædet til Kulturhuset. Det kan give mere liv i området. Bagergården Kommunalbestyrelsens har planlagt, at Bagergårdens bagarealer kan udføres, så området bliver harmonisk og let tilgængeligt med en god sammenhæng til området mellem Magasin og parkeringshuset. Kommunalbestyrelsen har modtaget et projekt til ny bebyggelse på ejendommen, som opfylder disse intentioner. Projektet er udarbejdet af NCC i samarbejde med FORMAT arkitekter a/s. Bagergårdens historie strækker sig tilbage til Flere ombygninger gør dog ejendommens oprindelige arkitektur svær at se. En ny bebyggelse på stedet skal respektere købstadspræget i Lyngby Hovedgade og have en varieret og interessant facade. Bebyggelsen set fra Magasin mod Bagergården.

17 17 Andersen og Martini på Lyngby Hovedgade Den nuværende, lave salgs- og værkstedsbebyggelse hos Andersen og Martini er placeret ved et kryds mellem Omfartsvejen, Lyngby Hovedgade og Jægersborgvej. Den markerer indgangen til handelsstrøget. Bebyggelsen kan erstattes af en højere og mere fremtrædende bebyggelse, så området er mere helstøbt og integreret i Hovedgaden. Bebyggelsen bør være en publikumsmagnet, så den kan give mere liv i dén del af Hovedgaden. Ny bebyggelse kan indeholde handel kombineret med boliger. Området ved Lyngby Tømmerhandel Skitse udarbejdet af Teknisk Forvaltning. Den sydlige del af Lyngby Hovedgade, som ligger placeret langs omfartsvejen er i dag karakteriseret ved etageboliger og kontorbebyggelsen Lyngby Port. Det er hensigten, at området fortsat skal anvendes primært til bolig- og erhvervsformål, så detailhandlen koncentreres længere inde i Kgs. Lyngby. Der er fremlagt et projekt, som støtter de intentioner, der er med området. Forslaget omfatter en ny erhvervsbebyggelse på arealerne, hvor den nu nedlagte Lyngby Tømmerhandel ligger. Forslaget forudsætter, at det nuværende stenhuggeri og bebyggelsen Lyngby Hovedgade 81 inddrages. Projektet indeholder funktioner til et privathospital og til kontorer. Bebyggelsen er tænkt som et moderne byggeri, der både er et fixpunkt ved motorvejen og en pendant til de øvrige etagebyggerier i området. Den ændrede anvendelse til kontorerhverv er i overensstemmelse med områdets stationsnære beliggenhed..09 Projektet er endnu på et indledende stadie og ikke politisk behandlet. Der skal ske en yderligere bearbejdning, før der eventuelt kan udarbejdes et lokalplanforslag. Det viste projekt er udformet af Oskar Jensen Gruppen A/S i samarbejde med arkitektfirmaet Vilhelm Lauritzen Arkitekter A/S. Bebyggelsen set fra Lyngby Hovedgade. DISPONERING Bebyggelsen disponeres som 6 parvist forskudte længer i stigende højder, der udlægges omkring et befæstet areal. Længerne kan forbindes helt eller del- Under det belagte areal anlægges en P-kælder der understreger terrænets bevægelse på grunden. I den sydlige enden ligger kælderen under terræn. I

18 18 BYrumsprojekter Karréen Lyngby Hovedgade og Mosevej Området rummer i dag en markant bebyggelse mod Lyngby Hovedgade og Nørgaardsvej på henholdsvis 2½ og 3½ etage. Der kan bygges en lavere bebyggelse mod Mosevej, så karréen afrundes, og Mosevejs profil fremstår mere harmonisk. De nuværende parkeringspladser kan omplaceres, så der skabes mere friareal i området. Hullet i facaderækken på Mosevej. Svorinkarréen Ved SuperBest Det indre gårdareal fremstår som et gennemgangsrum fra Jernbanepladsen til SuperBest. Der kan arbejdes på at skabe et mere attraktivt miljø eventuelt med udeservering og delikatessemarked i gården. Varemodtagelsen. Det skal undersøges, om der kan skabes en bedre afskærmning af varemodtagelsen til SuperBest mod Jernbanepladsen og Gl. Jernbanevej. Afskærmningen bør sikre, at arealet fremstår ryddeligt og mere venligt mod omgivelserne. Fæstningskanalen Realdania, By- og Landskabsstyrelsen og Kulturarvsstyrelsen har en vision om, at Københavns Befæstning skal være en sammenhængende attraktion i verdensklasse. Det skal blandt andet ske igennem istandsættelse og formidling. Den fredede Fæstningskanal med stiforløb nordøst for Lyngby Hovedgade. Visionen er at vandfylde arealet og skabe et unikt byrum. Befæstningen strækker sig fra Hvidovre i syd til Lyngby-Taarbæk i nord. Ved gennemførelse af visionen genopstår en af Europas bedst bevarede hovedstadsbefæstninger i sin helhed og kan blive en af Danmarks største kultur- og friluftsattraktioner. Projektet bør indgå som en del af et eventuelt nyt byggeri på Kanalvejsparkeringen, så der kan skabes en sammenhængende, offentligt tilgængelig bypark mellem Lyngby Storcenter og en ny bebyggelse på parkeringspladsen ved Kanalvej. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for udvikling af Fæstningskanalen i Kgs. Lyngby.

19 19 Kanalvejsparkeringen Kanalvejsparkeringen benyttes til parkering og om sommeren til søndagsloppemarked. Arealet rummer mulighed for en mere intensiv, bymæssig anvendelse. Området er centralt placeret og kan udnyttes til et særligt byggeri, som kan afgrænse Kgs. Lyngby i forhold til de mere åbne boligområder. Et nyt byggeri på området skal have en bymæssig karakter og være af høj arkitektonisk kvalitet. Samtidig skal byggeriet supplere den eksisterende detailhandel i Kgs. Lyngby med et vareudbud af høj kvalitet. Kommunalbestyrelsen vil give mulighed for, at Kanalvejsparkeringen kan benyttes til bymæssig anvendelse, f. eks. handel og kontor. For at opnå en alsidighed i anvendelse, skal det vurderes, om byggeriet også skal rumme andre funktioner som for eksempel udstillingsaktiviteter og boliger. Parkeringpladsen ved Kanalvej. Skitse af offentlig tilgængelig bypark med vand i Fæstningskanalen. Udarbejdet af Teknisk Forvaltning. Kanalvej kan omlægges til en placering nord for byggeriet. Dette kan give mulighed for en sammenhængende bypark med vand i Fæstningskanalen, som kan binde et nyt byggeri og Lyngby Storcenter sammen. Den nuværende park er fredet. De eksisterende parkeringspladser skal erstattes. De skal sammen med de nye parkeringspladser til byggeriet placeres under terræn, eventuelt suppleret med et parkeringshus. Plangrundlaget for en ny bebyggelse skal fastsættes efter en arkitektkonkurrence for området.

20 20 BYrumsprojekter Kirkepladsen Kirkepladsen og de omgivende arealer indgår i kommunens planlægning om at skabe en bedre overgang mellem byen og indkørslen til byen fra Kongevejen. Foto fra 1887, der viser anlæggelsen af den nu nedlagte bro over Lyngby Hovedgade. Fæstningskanalen løb under broen. Hvis Fæstningskanalen bliver vandfyldt, kan det undersøges, om den tidligere bro over kanalen ved Lyngby Hovedgade kan genetableres, så ankomsten til byen understreges yderligere. Den nuværende parkeringsplads ved kirken kan indrettes som et multifunktionelt rum, der både kan anvendes til parkering, torvehandel og leg. Projektet vil understøtte kommunalbestyrelsens intentioner i Kongevejsprojektet, som handler om en række forbedringer langs Kongevejen fra Frilandsmuseet til Kirkepladsen. Kirkepladsen Lyngby Hovedgade Fæstningskanalen Pritzel ved Mølledammen Pritzels fabriksbygning er en del af et af Kgs. Lyngbys ældste industriområder og er dermed en del af kommunens industrikultur. Bygningen ligger i et grønt område, der er offentligt tilgængeligt og delvist fredet. Bygningen har stået tom siden 2001 og afventer sin nye anvendelse. Den fremtidige anvendelse af ejendommen bør respektere bygningens unikke historie og beliggenhed, så dens særlige karakter bevares. Pritzel set fra Mølledammen. Bygningen er blevet udbudt til salg af kommunen, og der arbejdes videre med et projekt fra en af tilbudsgiverne.

21 firskovvej 21 Området ved Firskovvej ligger stationsnært (se side 23). Det er derfor nærliggende at se på udviklingsmulighederne i området. En omdannelse af Firskovvejområdet kan tage fart, hvis ideen om en fælles, kommunal driftsplads realiseres, og de kommunalt ejede arealer på Firskovvej sælges. Firskovvejområdet er omfattet af Lokalplan 52 fra Det tidligere lossepladsområde kan anvendes til erhvervsformål, herunder mindre industri- og håndværksprægede virksomheder samt visse former for engros- og detailhandel. Bebyggelsesprocenten for den enkelte ejendom må højst være 70. Udviklingsmuligheder Skal Firskovvej bruges til placering af kontorarbejdspladser og højteknologisk erhverv? Eller er det her, der skal være særligt pladskrævende detailhandel? Det er en af Fingerplanens målsætninger, at der skal ske en fortætning af de stationsnære områder. Dette begrunder, at der i hele eller dele af Firskovvejområdet kan bygges tættere og/eller højere end den nuværende lokalplan fra 1984 har forudsat. Det overvejes at åbne for en vejgennemføring af Firskovvej til Jægersborgvej. I overvejelserne indgår muligheden for helt eller delvist at inddrage det grønne areal mellem Firskovvejområdet og Helsingørmotorvejen ned til Jægersborgvej til byudvikling. Arealet ligger stationsnært og vil i givet fald skulle udpeges som stationsnært. Dette vil være en undtagelse fra de principper kommunalbestyrelsen i øvrigt har for udpegning af stationsnære områder, se side 23. Særligt pladskrævende detailhandel er butikker, der alene forhandler biler, lystbåde, campingvogne, planter, havebrugsvarer, tømmer, byggematerialer, grus, sten- og betonvarer samt møbler. Firskovvejområdet set fra vest. Den hvide streg markerer afgrænsningen af Lokalplan 52.

22 22 parkering De offentligt tilgængelige p-pladser i Kgs. Lyngby fordeler sig med ca. 500 langtidspladser (dvs. pladser uden tidsbegrænsning) og ca korttidspladser (dvs. pladser med tidsbegrænsning). Der er ca parkeringspladser i Kgs. Lyngby, heraf ca private pladser, der er forbeholdt virksomheder og boligejendomme. Omkring 60 % af de offentligt tilgængelige pladser er beliggende på privatejede arealer. Her kan f.eks. nævnes pladserne under Lyngby Storcenter og Kulturhuset og pladserne ved Magasin og Johannes Fog. I 2008 er der indført betalt parkering i Storcentrets parkeringskælder. Parkeringspladserne har stor betydning for brugerne af byen. Det er en del af parkeringsstrategien at bevare balancen mellem bebyggelsens omfang og antallet af parkeringspladser. Ved ændret anvendelse og nybyggeri stilles normalt følgende parkeringskrav: Detailhandel: Kontor: Etageboliger: 1 p-plads pr. 35 m² etageareal. 1 p-plads pr. 50 m² etageareal. 1 p-plads pr. bolig med højst to værelser og 1,5 p-plads pr. bolig med over 2 værelser. Parkeringsstrategi for Kgs. Lyngby De ovenfor nævnte parkeringskrav fastholdes. Af hensyn til miljøet søges pladserne samlet i færre og større anlæg under terræn eller i parkeringshuse. Nye anlæg placeres fortrinsvis ved indfaldsvejene Lyngby Hovedgade nord og syd samt Buddingevej. Nye p-pladser ud over anlæg i forbindelse med nybyggeri eller ændret anvendelse af eksisterende byggeri - modsvares af nedlæggelse af mindre p-pladser eller p-pladser på centrale torve, f.eks. Lyngby Torv eller på Lyngby Hovedgade. Regulering af antal p-pladser vil blive vurderet hvert år i forbindelse med budgetforhandlingerne. Det nuværende antal langtidspladser (ca. 500) fastholdes. Langtidspladser placeres fortrinsvis i periferien af byen. Det skal vurderes, om tidsrestriktionerne på korttidspladserne kan gøres mere ensartede. Det skal vurderes, om placeringen og antallet af handicappladserne kan optimeres. Der tages kontakt til ejerne af de største parkeringspladser om indførelse af et sammenhængende elektronisk p-henvisningssystem. Udviklingen i parkeringsmønstret følges for at vurdere, om der skal indføres betalt parkering på de kommunalt ejede p-pladser. Afgrænsningen af området, hvor parkeringsfonden gælder, revideres, og der tages kontakt til de statslige myndigheder om en revision af parkeringsfondscirkulæret. Med parkeringsfonden kan kommunalbestyrelsen på visse betingelser tillade, at grundejere helt eller delvist kan få deres parkeringsbehov dækket uden for egen grund mod betaling til parkeringsfonden. Kommunalbestyrelsen vil arbejde for at begrænse den parkeringssøgende trafik af hensyn til miljøet. Mulighederne for parkering i Kgs. Lyngby skal udvikles efter ovenstående strategi.

23 StatiONSnære områder 23 Stationsnære områder er særligt udpegede områder beliggende op til m fra en S-togsstation. De stationsnære områder indgår i en statslig politik, der har til formål at øge brugen af kollektiv transport og skabe et bedre bymiljø med mindre individuel bilkørsel. I landsplandirektivet Fingerplan 2007 fastlægges principperne for miljørigtig placering af byfunktioner med mange arbejdspladser. Fingerplan 2007 fastsætter, at bebyggelse med høj tæthed og mange besøgende skal placeres i stationsnære kerneområder inden for en radius af 600 m fra en station. Bebyggelse med middelhøj tæthed skal placeres i de øvrige stationsnære områder beliggende m fra en station. Bebyggelse under m² kan placeres i alle dele af kommunen, der er udlagt til byformål. Principper for stationsnære områder Der udpeges ingen stationsnære områder ved Klampenborg Station. Der udpeges ingen stationsnære områder i landskabet*. Udvalgte områder, som ligger op til m fra de valgte stationer udpeges som stationsnære, idet der foretages en vurdering af mulige anvendelser og udviklingsmuligheder. Der fastlægges krav om præcis 1 parkeringsplads pr. 50 m² etageareal erhvervsbyggeri/byfunktioner (på over m²) i de øvrige stationsnære områder beliggende m fra en station. * Se afsnit om Firskovvej på side 21. Ved at begrænse antallet af parkeringspladser ved nyt byggeri kan individuel kørsel søges nedbragt. Indtil nu er der ingen decideret øvre grænse for, hvor mange parkeringspladser der må anlægges. Kommunalbestyrelsen fastlægger afgrænsningen af de stationsnære områder ved revision af Kommuneplan 2009 efter ovenstående principper. Kommunalbestyrelsen vil desuden arbejde for, at udvalgte stationer langs Nærumbanen samt eventuelt kommende letbanestationer skal omfattes af statens stationsnærhedspolitik. Virum De stationsnære områder S-togsstation Sorgenfri Lokalbanestation Kerneområde (op til 600 m fra en station) Lyngby Jægersborg Kommunalbestyrelsen vil udpege stationsnære områder ved følgende stationer: Jægersborg, Lyngby, Sorgenfri og Virum. Stationsnært område i øvrigt (600 m til 1200 m fra en station) Landskab

24 24 detailhandel Kgs. Lyngby er ét ud af få regionale detailhandelscentre i hovedstadsregionen. Handlen i Kgs. Lyngby er et meget stort aktiv for kommunen og har været et af de bærende elementer for byens udvikling igennem mange år. Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde og udvikle Kgs. Lyngbys position som et regionalt center for udvalgsvarer og sikre den lokale handel med dagligvarer i boligområderne. Denne overordnede strategi har været gældende i mange år. Den eksisterende centerstruktur fastholdes med ét regionalt center i Kgs. Lyngby, tre store lokalcentre i Virum, Sorgenfri og på Lyngbygårdsvej samt 10 lokalcentre. Deres fysiske afgrænsning fastholdes ligeledes. Med centrenes placering, status og fysiske omfang i kommunen, vurderes det, at et varieret udbud af butikker i bydelene kan fremmes mest muligt. Der tages samtidigt hensyn til en samfundsmæssig bæredygtig udvikling inden for detailhandlen. En udvikling hvor afstanden til indkøb nedsættes mest muligt. Centerstruktur Regionalt center Stort lokalcenter Lokalcenter Arealer til detailhandel i de enkelte centre Kommunalbestyrelsen skal fastlægge, hvor meget areal der samlet set må være til detailhandel i de enkelte centre. Kommunalbestyrelsen ønsker at fastlægge følgende grænser for udviklingen af detailhandel: Maksimale detailhandelsarealer i de enkelte centre i m² Centertype Det regionale center, Kgs. Lyngby De store lokalcentre, Virum og Sorgenfri Det store lokalcenter på Lyngbygårdsvej De 10 lokalcentre - hver Areal Kommunalbestyrelsen forventer ikke, at udviklingen inden for detailhandlen de næste 4 år vil kunne udnytte disse rammer til fulde.

25 25 Kgs. Lyngby har i dag et samlet areal til detailhandel på omkring m². Med de byrumsprojekter, der er skitseret her i Fokusstrategi for Kgs. Lyngby, kan der umiddelbart blive behov for yderligere m² til detailhandel. Kommunalbestyrelsen har dertil lagt m² som en yderligere rummelighed de næste 4 til 12 år. De store lokalcentre i Virum og Sorgenfri har i dag et samlet areal til detailhandel på omkring m² hver. De store lokalcentre har i en del år haft mulighed for hver m² til ombygning og nybyggeri til detailhandel. Kommunalbestyrelsen ønsker at fastholde disse udviklingsmuligheder. Det store lokalcenter på Lyngbygårdsvej har i dag et samlet areal til detailhandel på omkring m². Hvis der tages initiativ til yderligere detailhandel i dette lokalcenter, ønsker kommunalbestyrelsen at fastsætte en højeste grænse for nybyggeri og ombygning til højst m² til detailhandel. De ti lokale centre har i dag samlede arealer til detailhandel på mellem 300 og m² hver, hvor Brede Torv er det største. Centerområderne er fysisk meget små, hvilket ikke giver store udviklingsmuligheder. Areal til detailhandel i de lokale center er fastsat til højst m². I forbindelse med større projekter vil der blive foretaget de nødvendige trafik- og detailhandelsanalyser og der vil blive foretaget miljøvurderinger efter lovens krav. Butiksstørrelser Kommunalbestyrelsen har i et høringssvar til landsplandirektivet om detailhandel anbefalet, at Virum og Sorgenfri udpeges til såkaldte bymidter. En udpegning vil betyde, at kommunalbestyrelsen kan fastsætte det samlede detailhandelsareal til m², som angivet i skemaet på modstående side. Dette vurderes at give mulighed for at fastholde levedygtige og velfungerende butikker med et bredt varesortiment. I modsat fald vil det samlede areal til detailhandel blive fastsat til m² - altså status quo. Strategien for detailhandel i kommunen er lagt, ud fra at kommunens anbefaling følges. Landsplandirektivet forventes vedtaget juni Planloven fastlægger, hvor store de forskellige butikker må være. Kommunalbestyrelsen ønsker at skærpe lovens muligheder yderligere for at støtte den overordnede strategi om at sikre udbudet af dagligvarer i boligområderne. Det er kun butikkerne i det regionale center og dagligvarebutikker i lokalcentrene, der kan udnytte lovens muligheder. Udvalgsvarebutikkerne i alle lokalcentrene og uden for centrene har derimod begrænsede muligheder for at udvikle sig størrelsesmæssigt i forhold til loven. Maksimale butiksstørrelser i m² Centertype Dagligvarer Udvalgsvarer Det regionale center, Kgs. Lyngby De store lokalcentre Virum, Sorgenfri og Lyngbygårdsvej De 10 lokalcentre Butikker uden for centrene Placering af butikker og deres størrelser kan i øvrigt ske ifølge gældende lokalplaner. På baggrund af de skitserede udviklingsmuligheder i Fokus-strategi for Kgs. Lyngby vil kommuneplanen endvidere blive revideret med henblik på at fastsætte butiksstørrelser for op til 3 nye udvalgsvarebutikker på mere end m² bruttoetageareal til detailhandel.

26 26 miljøvurdering Lov om miljøvurdering har til formål at fremme en bæredygtig udvikling. Dette sikres ved at foretage miljøvurdering af planer og programmer, hvis gennemførelse kan få væsentlig indvirkning på miljøet. Det vurderes, at forslag til Fokus-strategi for Kgs. Lyngby ikke endeligt fastlægger rammer for fremtidige anlægstilladelser. De konkrete miljømæssige konsekvenser af kommunalbestyrelsens strategier er helt afhængige af, hvordan og hvor udviklingen i virkeligheden finder sted, hvis eller når den finder sted. Der kan derfor ikke gives en detaljeret miljøvurdering. Strategier for parkering, for udpegning af de stationsnære områder og for detailhandel skal for eksempel indarbejdes i kommuneplanen, der er underlagt samme lov om miljøvurdering. Større projekter, der vil kunne påvirke miljøet væsentligt, kan desuden være omfattet af planlovens regler for VVM (Vurdering af Virkning på Miljø). Hvad angår detailhandel, bygger strategien på den eksisterende detailhandelsstruktur og antages derfor ikke at give anledning til væsentlige ændringer i miljøbelastningen i forhold til de gældende retningslinier i kommuneplanen. Kun planlægningen af udvalgsvarebutikker over m² vil ved revision af kommuneplanen adskille sig, idet det ikke tidligere har været muligt i Kgs. Lyngby. Det vil i forbindelse med revision af kommuneplanen skulle overvejes, hvorvidt planlægning af disse udvalgsvarebutikker skal miljøvurderes. Planloven giver herudover kommunerne i hovedstadsområdet mulighed for at gøre indsigelse over for andre kommuners planer og projekter, hvis de mener planlægningen bryder med udviklingen af hovedstadsområdet som helhed. Kommunalbestyrelsen vurderer på baggrund af ovenstående, at forslag til Fokus-strategi for Kgs. Lyngby ikke er omfattet af lov om miljøvurdering.

27 Mindretalsudtalelse 27 Mindretalsudtalelse (b OG f): Parkeringsstrategi for Kgs. Lyngby, side 22. B og F finder at parkeringskrav: Kontor skal være 1 P-plads pr. 70 m 2 etageareal. Herved minimeres antal P-pladser og derved parkeringssøgende trafik, og politikken om at øge den kollektive trafik netop i stationsnære områder kan fremmes, og samtidig minimeres anlægsudgifter. Desuden finder B og F, at betalt parkering på kommunalt ejede pladser bør indføres så hurtigt som teknisk muligt.

28 H ø ri n g Kommunalbestyrelsen inviterer alle til at deltage i debatten om Kgs. Lyngbys fremtid. Der afholdes borgermøde om fokus-strategien tirsdag d. 30. september 2008 kl. 19, Lyngby Rådhus, 5. sal. Forslag og bemærkninger i øvrigt sendes inden d. 10. oktober 2008 til byplan@ltk.dk eller Kommunalbestyrelsen, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby. K o n kurr e n c e : HV A D S K A L DE T O PL A D S E R O G S T R ÆDE T HEDDE? For at gøre det nemmere at finde rundt i byen, ønsker kommunalbestyrelsen at give officielle navne til de viste byrum. Lyngby Storcenter 2 j ve Kulturhuset g or nb 3 pe am Kl 3 1 Magasin by ng Ly Johannes Fog 2 d ve Ho 1 P-hus de ga Send forslagene til byplan@ltk.dk eller Kommunalbestyrelsen, Rådhuset, 2800 Kgs. Lyngby inden d. 10. oktober Mærk kuverten / en: NAVNEKONKURRENCE. Angiv pladsens eller strædets nummer og selve forslaget samt navn, adresse og telefon. Der udloddes 3 gavekort á 500 kr. Vinderne får direkte besked primo december K G S. LYN G B Y Der er også mulighed for at debattere i det faste forum på kommunens hjemmeside under Deltag i debatten. Bidragene inddrages i behandlingen af sagen.