Tale og skrift- digitale medier i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tale og skrift- digitale medier i undervisningen"

Transkript

1 Rapport vedr. Projekt: Tale og skrift- digitale medier i undervisningen, Ribe Katedralskole Projektnr Sags nr L.391 Anvendelsesorientering i fremmedsprog runde 3 Projektets titel: Tale og skrift- digitale medier i undervisningen Indholdsfortegnelse: 1. Resume 2. Projektets formål og baggrund 3. Projektets teoretiske forankring 4. Medvirkende i projektet 5. Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb 5.1 Faser i projektet 5.2 Udvikling af IT kompetencer 5.3 TASK-forløb i tre faser: forberedelse, gennemførelse, efterbearbejdning 5.4 Afsluttende kursus for skolens sproglærere 6. Anvendte medier og IT-værktøjer 7. Projektets hovedresultater og konklusioner 8. Evaluering og perspektivering 8.1 Frie samtaleformer og rollespil 8.2 Undervisningsdifferentiering og motivation. 8.3 E-læringsplatform, udvekslingsaftale og anvendelsesorientering Litteraturliste Bilag 1: Display over evalueringsresultater fra de to gennemførelsesforløb. Bilag 2: Spørgeskema besvaret af eleverne 1

2 1. Resumé Med det overordnede sigte at højne elevernes leksikalske, grammatiske og konversationelle kompetence har projektet søgt af afdække de potentialer, som en TASK-baseret undervisnings- og læringsform understøttet af IT-redskaber måtte have i udviklingen af intersproget hos gymnasieelever med engelsk, tysk og spansk på forskellige undervisningsniveauer. Den anvendte TASK-model med dens forskellige sproglige aktiviteter kan indgå i kortere eller længere forløb tæt knyttet til læreplanen og den daglige klasseundervisning og med konkrete anvisninger på, hvordan de enkelte IT-redskaber bedst kan anvendes med henblik på at styrke det læringsmæssige udbytte. Resultaterne er målt via spørgeskemaer, der klart indikerer, at såvel de udvalgte sproglige kompetencer samt elevaktiviteten er styrket. Projektet har også afstedkommet en række andre positive effekter, hvoraf her skal nævnes tydeliggørelse af læringsprogressionen, styrkelse af læringsfællesskabet i klassen og flere udfoldelsesmuligheder hos den enkelte elev. Desuden er lærernes IT-kompetence øget, og behovet for udbygning af skolens IT-struktur er afdækket. 2. Projektets formål og baggrund På et overordnet plan udsprang projektet oprindeligt af et ønske om og behov for at knytte brugen af IT tættere til de enkelte fag, herunder specifikt i projektmæssig sammenhæng at integrere IT- værktøjer i sprogundervisningen med henblik på at opnå givne læringsmæssige mål. Midlet var at kombinere skriftligt og mundtligt arbejde ved hjælp af digitale medier og dermed søge at motivere og aktivere eleverne gennem arbejdet med såkaldte TASK's (kommunikative aktiviteter) samt i undervisningen at integrere anvendelse af IT- værktøjer til en styrkelse af læringsprocessen. Projektets målsætning blev imidlertid modificeret i samarbejde med konsulent Lone Ambjørn, der anbefalede en emnemæssig afgrænsning med fokus på det læringsmæssige potentiale ved anvendelsen af TASK s og IT-værktøjer i udviklingen specifikt af den leksikalske, grammatiske og konversationelle kompetence. Skriftligheden blev dermed i projektet reduceret til at udøve en understøttende og forberedende funktion i forhold til udviklingen af mundtligheden. Selve TASK- begrebet blev klarere defineret og afgrænset, i og med at den såkaldte svage model for kommunikativ undervisning blev valgt som udgangspunkt (jf. pkt. 3). Desuden blev begrebet 'fokus på form' medtaget (jf. pkt. 3). Inddragelsen af IT og arbejdet med IT-værktøjer forstået som midler til at understøtte bestemte mål i sprogundervisningen, har fra starten udgjort den vigtigste del af projektet, hvilket vil komme til udtryk i foreliggende afrapportering. 2

3 3. Projektets teoretiske forankring og grundlæggende antagelser Projektet bygger på den svage form for kommunikativ undervisning. Ifølge Ambjørn (2012b), der er baseret på Ellis (2000; 2005) og Klapper (2003), opereres der med to former for kommunikativ undervisning: en stærk og en svag version. Den stærke version anser kommunikation med fokus på indhold/betydning som nødvendig og tilstrækkelig for sprogtilegnelse. Den svage version betragter kommunikation som nødvendig for sprogtilegnelsen, men ikke tilstrækkelig, og advokerer for integrering af supplerende bevidstgørende aktiviteter med fokus på sproglig form. Den svage version udmærker sig ved, at den i højere grad end den stærke synes at honorere, hvad man ved om sprogtilegnelsesprocesser. Den tager sit udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn og et kognitivt læringssyn. I et kommunikativt læringsforløb baseret på den svage version udelukkes ikke kategorisk, som i den stærke version, aktivitetstyper fra mere traditionelle tilgange som fx PPP-modellen (Præsentation af en sproglig form, Praksis i form af en række bundne øvelser, Produktion i form af friere aktiviteter). Denne form for aktiviteter, kan, med andre ord, indgå som delelementer i et kommunikativt forløb, typisk i forberedelses- og efterbearbejdningsfasen, men de kan ikke stå alene (Ambjørn 2012b). Der er i projektet, som tidligere nævnt, sat fokus på udvalgte delelementer af den overordnede kommunikative kompetence (Lund, 2009) nemlig den leksikalske, grammatiske og konversationelle. Endvidere indgår begrebet 'fokus på form' (Haastrup, 2004). Hermed forstås ifølge Haastrup (2004) "en undervisning, hvor den overordnede ramme klart er kommunikativ, men hvor det anses for hensigtsmæssigt, at elevens opmærksomhed også med mellemrum rettes mod den sproglige form, f.eks. mod grammatiske, pragmatiske, fonetiske eller leksikalske træk og stadig uden at miste det kommunikative fokus." Det kommunikative syn på sproget og den sprogtilegnelsesteori og didaktik, der udspringer af kommunikativ undervisning er blevet drøftet i forhold til gymnasiets krav til undervisningen. Det gælder særligt diskussionen af, hvordan man kan organisere en TASK med hensyn til form og indhold, så den enkelte TASK spænder over både det kommunikative sprogtilegnelsessyn og til lærerplanerne i de enkelte sprog, der deltog i projektet, dvs. spansk, tysk og engelsk. Lærerplanerne opstiller alle mål for de kommunikative kompetencer, men opstiller også mål med hensyn til viden og refleksion over kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold, herunder levevilkår, normer og værdier i de berørte lande, ligesom analyse og fortolkning af tekster er centrale i sprogfagenes undervisning og i de krav der stilles til eksamen. Her var der en udfordring, at det kommunikative tilegnelsessyn umiddelbart var lettere at udfolde i begyndersprog og krævede flere overvejelser i engelsk og tysk. 3

4 Projektet deltagere er følgende: Engelsk: Lektor Lene Sørensen Lektor Benni Johansen Tysk: Lektor Anne Marie Strøm Lektor Marleen Müller Spansk: Lektor Kirsten Kirkelund De deltagende hold fremgår af display over evalueringsresultater fra de to gennemførelsesforløb i bilag 1. Projektleder Henrik Kjar, Vicerektor Ribe Katedralskole Konsulent Lone Ambjørn (daværende lektor ved Aarhus Universitet, Institut for Erhvervskommunikation, nuværende sproglæringskonsulent) 5. Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb 5.1 Faser i projektet: Forløbet kan deles i 3 faser og et afsluttende kursus. En indledende fase fra februar 2012, hvor ideerne blev udfoldet, og der blev udformet en ansøgning til ministeriet frem til et planlægningsmøde med konsulenten den , hvor modellen for kombination af TASK baseret undervisning og brug af IT- værktøjer blev udformet i kraft af en spændende og udfordrende dialog. Derefter fulgte to gennemførelsesforløb, hvor modellen blev afprøvet i en række klasser. Skoleåret med indsendelse af midtvejsevaluering i marts og evaluering i klasserne i slutningen af maj. Skoleåret med indledning fra skoleårets begyndelse, møder med konsulenten den i og evaluering med eleverne februar. Projektet blev foreløbigt afsluttet på skolen med et huskursus for sproglærerne, den , hvor de 5 lærere præsenterede resultaterne. 4

5 5.2. Udvikling af IT-kompetencer og inddragelse af IT i undervisningen Der blev arrangeret er kursus med lektor Ulla Pedersen i anvendelsen af forskellige IT værktøjer for de deltagende lærere. På kurset arbejde lærerne hands on med programmer, som kunne være brugbare i projektet. Der blev arbejdet med følgende programmer: Wordpress, Screencast-o-matic, Mailvu et program til optagelse af lyd og billede. Quizlet, Jing. Bubbl et program til mindmap. My Library et biblioteksprogram, så man kan se de dokumenter og powerpoints, som man har uploadet. Vocaroo et program til on-line lydoptagelse af podcast. Videre blev der til projektet blev indkøbt 5 stk. Lenovo Think Pad, Windows 8 Tablets til lærerne til brug for optagelse og efterbearbejdning af elevernes kommunikation i de enkelte TASK -forløb. De programmer der indgik i projektet er gennemgået under pkt.6 i rapporten TASK-forløb i tre faser: forberedelse, gennemførelse, efterbearbejdning Projektet udarbejdede følgende fælles model for TASK-baseret undervisning: Læreren skal først afklare rammerne for kommunikationen fra en fri til en mere bunden opgave, eksempler på kommunikationssituationer kan være: 4 unge mennesker af forskellig nationalitet sidder sammen i et tog, og vil gerne i kontakt med hinanden. Klassediskussion om et emne fx venskab med udgangspunk i tekst/forløb. Dialog med udgangspunkt i roller eller personer fra en tekst, hvor, hvor der digtes videre på en situation i teksten. Tekstnær kommunikation fx forfatterens behandling af et tema eller brug af bestemte virkemidler i teksten. Selve tasken udfoldes i 3 faser: 1. Forberedelse, 2. Gennemførelse og 3. Efterbearbejdning Forberedelse: I forberedelsesfasen intensiverer og træner man sprogtilegnelsen og sætningsdannelse Glosetilegnelse: Her har eleverne brugt Quizlet til glosetilegnelse, dvs. træning af den leksikalske kompetence. Gloserne er både emnerelaterede ord, gambitter og faste vendinger. (Se nærmere under punkt 6 IT-værktøjer) Sætningsdannelse: Eleverne kan træne sætningsdannelse ved at chatte gruppevis skriftligt sammen i netbaserede chat rooms fx PiratePad, GoogleDocs, eller lignende, hvor de skriftligt anvender de indstuderede gloser. Man kan arbejde med faste rammer for denne chat fx krav om, at man forholder sig til den overordnede kommunikationssituation, at man i hver sætning gør brug af minimum 1-2 af de 5

6 indstuderede gloser, at man adresserer sin besked til en bestemt person, som så skal svare osv. Og man kan i forlængelse heraf evt. kommentere et eksempel på en skriftlig chat vha. projektor. Man kan i tilrettelæggelsen af undervisningen også styrke elevernes motivation og inddrage dem i valget af emner for TASK en. Når eleverne er motiverede for indholdet af deres sprogproduktion, opstår der et naturligt behov for sproglig korrekthed og dermed opmærksomhed på den sproglige form. Indholdet bestemmer dermed glosevalg og til en vis grad de sproglige strukturer, som vælges. Interessen for de grammatiske emner øges med det til følge, at der opstår en situation, der letter og fremmer indlæringen samtidig med, at eleverne kan se et fornuftigt mål med, at de grammatiske strukturer skal indlæres. Uanset i hvor høj grad der vægtes strukturerede rammer eller elevernes motivation styrker arbejdet med chat fokus på form. Chatten har den fordel i forhold til mundtlig dialog, at de dannede sætninger kan fastholdes, og man kan reflektere over de sætninger eleverne har formet. Gennemførelse: Mundtlig spontan kommunikation: Eleverne fremfører i grupper en spontan (dvs. uden manuskript) kommunikationssituation igen med brug af de relevante gloser. Kommunikationssituationen optages enten som video eller lyd fx vha. Screencast-O-Matic. Som afslutning kan man lade elever fra forskellige grupper fremføre en kommunikationssituation foran resten af klassen. Den optages ligeledes. Efterbearbejdning: Resten af klassen eller udvalgte elever er her opponenter i forhold til de gennemførte dialoger, her er der fokus på formen, vellykket anvendelse af gloser, sætninger samt evaluering af fx kongruens, ordstilling og verbernes bøjning mv. samt brug af gloser. Efterbearbejdningen kan organiseres på forskellig vis fx: Læreren kommenterer gruppernes optagelser. To grupper kommenterer hinandens optagelser. Klassen kommenterer en udvalgt optagelse. Klassen kommenterer den optagelse, som foregik på klassen. Eleverne markerer fx, når de hører en fejl eller en vellykket sætning Denne model for tre faser er afprøvet på en række klasser i de to skoleår projektet omfattede. Det har dels givet erfaringer med de konkrete IT- værktøjer, dels med organiseringen af TASKbaseret undervisning og med erhvervelsen af de udvalgte tre kompetencer, se bilag 1 for evaluering Afsluttende kursus for skolens sproglærere. Den sidste aktivitet i projektet var en evaluering af de IT værktøjer, der var blevet anvendt i de år og det afsluttende kursus for de øvrige sproglærere. Her fremlagde projektdeltagerne deres erfaringer med brugen af programmerne (se under pkt. 6. Anvendte IT værktøjer) og eksempler på TASK- baseret undervisning (se 5.3). 6

7 På kurset var der oplæg ved Lektor Susana Fernandez, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. Oplægget omhandlede kommunikative kompetencer og TASK-baseret undervisning. Oplægget tog udgangspunkt i et overblik over den historiske udvikling i sprogteori og undervisningsmetoder. Det fungerede som en indgangsvinkel til formålet med overhovedet at drøfte indlæringsteori i forhold til den daglige undervisning. Oplægget drøftede vider tre emner: Kommunikativ undervisning, TASK-begrebet samt interkulturalitet og innovation. Der var en drøftelsen af læreplanernes formål i spansk, tysk og engelsk og det fokus, der er på kommunikation og kulturmøde i lærerplanerne. Oplægget lagde vægt på kombinere et interkulturelt approach med en handlingsorienteret approach, hvor eleverne er sociale agenter, der har målsætninger, der skal realiseres. Perspektiverne i arbejdet med TASK blev knyttet til udveksling, studierejser og virtuelt samarbejde med elever fra andre kulturer. Anvendelsesperspektivet i TASK-baseret undervisning kan udfoldes ved at koble det interkulturelle møde på som det, der kan give mening og styrke inddragelsen af virkeligheden. Susana Fernandez vinkel på det globale og de kommunikative kompetencer åbner muligheder for at bruge IT og TASK baseret undervisning i forbindelse med kulturmøder, hvor vi i projektet har været fokuseret på udfoldelsen af den spontane samtale, de kommunikative kompetencer og inddragelsen IT i klasserummet. På kurset sidste del formidlede projektdeltagerne arbejdet med TASK og IT- værktøjer til faggrupperne for de forskellige fremmedsprog, og der blev udviklet konkrete undervisningsforløb. 6. Anvendte medier og IT-værktøjer Quizlet er et meget velegnet redskab, idet det er let at anvende for både elever og lærere. Det er ikke særligt tidskrævende og alle elever er aktive. Antallet af gloser skal begrænses, ligesom gloserne skal have relevans for emnet, og der skal være tale om hyppigt forekommende ord og vendinger, så eleven oplever en umiddelbar nytteværdi. Quizlet-øvelsen kan evt. følges op af en mundtlig øvelse, hvor elever fx forklarer glosens betydning på fremmedsproget eller laver en sætning med den pågældende glose. Ved særlige fagudtryk kan man evt. bruge øvelser som Gæt og grimasser. Programmet har en række funktioner. Her anbefales at begynde med funktionen Cards og derefter Learn. Også øvelsen scatter er velegnet. Test-opgaverne er ikke altid velegnede, de er for lette at genkende. Funktionen Race stresser de svage elever. Det er vigtigt at husk redigeringsmuligheder som at skifte rækkefølgen fremmedsprog modersmål ligesom indholdet i True-false og multiple choice også kan ændres efter, at man har gemt. Anvendelsesmulighederne er typisk individuel gloseindlæring, pararbejde (den ene uden computer), eller pararbejde hvor eleverne producerer sætninger med gloserne, øvelser hvor eleverne konkurrerer holdvis mod hinanden og, hvor læreren læser de danske gloser op. Google.docs er et velkendt program, let at gå til og her kan man udfolde sig ved at skrive blogs og chatte. 7

8 Pirate pad anvendes også til chat og i forhold til Google.docs er det let at dele eleverne i chatrum, så gruppernes chat bliver mere overskuelig. Arbejdet med chat i forbindelse med elevvalgte TASK styrker som nævnt arbejdet med fokus på form. Den faktor, at sproget er synligt og fastholdt i skrift øger fornemmelse for den sproglige form og forstærkede elevernes behov for, at det er rigtigt, det der står. Under den mundtlige kommunikative proces sås det derfor, at eleverne var meget opmærksomme på formen og blev i stand til at korrigere sig selv under udførelsen. Mind for two er program, hvor man kan udforme mindmaps med forskellige visuelle elementer, dvs. man kan indlægge billeder og videoklip. Anvendelsesmulighederne er præsentation af gruppearbejde. Disse mind maps får værdi for hele klassen, elevernes opmærksomhed øges gennem det visuelle, og de kan gemmes som screen shot, og man kan give feedback og evaluere for hele klassen. En mindmap kan både udformes i stikord eller hele sætninger. I forhold til TASK kan de fungere som udgangspunkt for et oplæg, hvor eleven fremlægger på baggrund af sin mindmap for klassen, således at der skal udformes sætninger på baggrund af stikord og billeder. Screencast-o-matik. Programmet tager udgangspunkt i et skærmbillede, som eleverne kan kommentere mundtligt, optage, redigere og dernæst gemme på deres computer eller endda uploade til Youtube. Eleverne har f.eks. brugt screencast-o-matic sådan, at de samtaler om en given tekst, og vælger at blive filmet via computeren eller blot at optage lyden. Jing, et program hvor man kan lave en film af sin skærm samtidig med, at man skriver og peger på skærmen og taler. Filmen kan pastes ind i et dokument. Brug af podcast i undervisningen Der var en diskussion af brugen af podcast i undervisningen. Der er en forskel på om det er er lyd eller både lyd og billede, der bliver optaget. Nogle elever vil ikke have, at man afspiller podcast og giver feedback for hele klassen på deres mundtlige færdigheder. Det kan være svært at se sig selv samtidig med, at man får respons, ligesom nogen kan være generte og nægter at deltage i rollespil, når de bliver optaget. Der er en række pædagogiske valg man kan tage for at imødekomme eleverne, hvis de er utrygge. For det første kan man optage gruppevis og give feedback i grupper eller lade nøjes med at lade grupper se hinandens podcasts. Selve optagelsen fungerer dermed som et produkt, der binder eleverne til at korrigere sig selv i gruppearbejdet. Man kan vælge kun at optage lyden, da det er udtale, sætningsdannelse mv. som er det primære. Generelt kan man imødegå ubehaget ved at se sig selv, ved at læreren fastholder et klart fokus på form og produkt ved fremvisningen, så eleverne kan se det faglige fokus og dermed meningen med brugen af podcast. Fokus skal væk fra det nye medie, og man skal rettes mod enkelte sproglige elementer, og man skal ikke fremhæve eller sammenligne personer, så man undgår at eleverne blive socialt udsat. Man kan også argumentere for, at det en pointe og et mål i sig selv at bruge podcast, for at eleverne oplever at høre og se sig selv, og få feedback fra læreren. Modviljen mod optagelsen skyldes måske også, at den fungerer som et produkt. Podcast betyder, at eleverne er mere på, da bliver rettet større opmærksomhed på præstationen. 8

9 Nogle lærere har også valgt at give individuel feedback på podcast i screencast-o-matic til alle elever, det er dog en meget arbejdskrævende løsning for læreren. Det kan endelig også give motivation for eleverne at se deres udvikling over året, hvis man vender tilbage til tidligere optagelser. Her de kan se de fremskridt, man har nået, og at det tager tid at lære fremmedsprog, og at man derfor skal være tålmodig. 7. Projektets hovedresultater og konklusioner Evalueringen af projektet er gennemført som et spørgeskema til eleverne. Det er gennemført i to runder for hvert gennemløb. Erfaringerne fra den første udformning af spørgeskemaet er inddraget i anden runde, så spørgsmålenes er udformet i et mere konkret sprog og der er spurgt til de enkelte IT-værktøjer. Selve evalueringen sket ud fra en fælles vejledning til eleverne for at sikre, at eleverne havde en forståelse af, det projekt de var deltagere i og de begreber, der anvendes i projektet. Evalueringen spørger ikke til resultater med hensyn til differentiering, da det i praksis har været meget forskelligt, hvor meget der har været lagt vægt på dette mål. Begrebet motivation er også udeladt, da det kræver en mere klar definition for at indgå i en evaluering. Motivation som begreb er meget komplekst, og skolen vil arbejde med netop dette begreb i det kommende skoleprojekt for Spørgeskemaet kan ses i bilag 2 og en sammenfatning af svarene ses i bilag 1. Spørgeskemaet undersøger, i hvor høj grad eleverne er blevet undervist ud fra principperne i TASK baseret undervisning, og hvilke IT- værktøjer, der har været anvendt på de enkelte hold. Resultaterne for de første to spørgsmål på spørgeskemaet for det andet gennemløb er som følger: Alle hold har gennemført forløb som led i projektet to eller flere gange, dog har 2.x En gennemgået et forløb. Ser man på anvendelsen af programmerne er brugen udbredt. Programmer kan samles efter formål i undervisningen. Alle har brugt Quizlett (glosetræning), stort set alle har enten brugt Todays Meet, Pirate Pad og / eller fællesdokument til at skrive i, og en andel på % har anvendt Jing, videooptagelse og/ eller screencast-o-matic til at optage med. Jing optager kun lyden, når eleverne taler. I de følgende spørgsmål spørges der til styrkelsen af de enkelte kompetencer med hensyn til indlæring af gloser, udformning af sætninger og deltagelse i samtale. Spørgeskemaerne er blevet besvaret med en pæn høj svarprocent, og en sammenfatning af svarene for de to gennemløb er som følger: Det gælder de tre første kolonner: Effekten af IT- værktøjer og træning af de tre kompetencer leksikalsk, grammatisk og konversationel. Her kan man se, at effekten af træning af gloser via quizlet ligger højt med en andel positive svar på 72% i 2013 og 86 % i Effekten af fællesdokument, todays meet, pirate pad, blogs eller chat med hensyn til træning af sætningsdannelse og grammatik ligger på 51 % stigende til 61 % i andel af elever, der svarer i høj grad og i nogen grad. Effekten af gennemførelsesfasen, hvor man skal føre en samtale på baggrund af de gloser og sætninger, man har trænet, ses i den tredje kolonne. Her er et markant resultat, idet svarandelen med en positiv effekt er steget fra 48% til 66%. 9

10 I kolonne 4 styrker det ifølge eleverne ikke evnen til at samtale, at man får feedback ved brug af podcast, når man efterbehandler en TASK. Svarene er overvejende ved ikke eller har ikke styrket min evne til at samtale. Tager man det næste spørgsmål, hvordan man oplever at blive filmet, kan man se, at eleverne overvejende mener, at det er et acceptabelt værktøj. I forhold til lærernes diskussion om, hvorvidt det er værd at anvende podcast i evalueringen af eleverne, kan man altså se, at eleverne ikke mener, at det har den store effekt for indlæringen. Samtidig er det kun et mindretal af eleverne, der mener, at det er grænseoverskridende at blive filmet. Disse svar kan give anledning til at fastholde værktøjet, hvis man har nogle væsentlige læringsmål. Det sidste elevsvar gælder øget elevaktivitet og deltagelse. Her kan man både se, at aktiviteten stiger ved anvendelsen af denne undervisning, og at niveauet i sidste gennemløb er 78 % positive svar, hvilken er et flot resultat. Ud over svarene på de enkelte spørgsmål er det karakteristisk, at effekten på de tre forskellige kompetencer samt den samlede elevaktivitet både er høj og steget over de to forløb. Det er meget positivt, og man kan tillade sig at forklare årsagen til denne styrkede effekt- alt andet lige- er, at lærerne er blevet mere erfarne og sikre i at anvende de forskellige undervisningsformer og ITværktøjer. Det er sjældent, man kan sammenligne den samme indsats over to år, som det sker her. Konklusionen er at projektet har nået sine mål med hensyn til at udvikle TASK-baseret undervisningen med inddragelse af IT- værktøjer. I forløbet er der drøftet sprogsyn, læringssyn og læreplansmålsætninger og modellen er afprøvet på en lang række forløb. En række IT- værktøjer er afprøvet og er nu integrerede i undervisningen og der er opbygget en række erfaringer og peget på nogle behov der kan styrke skolens videre udbygning af ITstrukturen, særligt med hensyn til at fastholde det mundtlige sprog i diverse fællesdokumenter og chat. Selve effekten på undervisningen er målt via spørgeskemaer. Eleverne vurderer klart, at de udvalgte kompetencer er styrket, ligesom elevaktiviteten er styrket. Arbejdet fortsætter internt på skolen i de enkelte faggrupper, hvor arbejdet med TASK skal fortsættes. 8. Evaluering og perspektivering 8.1 Frie samtaleformer og rollespil Der er blandt forskerne inden for den TASK-baserede undervisning forskellige holdninger til, om rollespil hører til blandt de aktiviteter, der lever op til de for denne undervisnings- og læringsforms hovedkriterier om situationel og interaktionel autenticitet, skabelse af et reelt kommunikativt behov samt muligheden for løbende forhandling om betydning i kommunikationen. I vores tilgang til den TASK-baserede undervisning har vi imidlertid i nogle sammenhænge valgt at inkludere rollespil ikke kun i forberedelsesfasen, men også i gennemførelsesfasen. Det sker ud fra en række bredere overvejelse blandt lærerne i projektet om fordele og ulemper ved henholdsvis rollespil og frie samtaler med reel kommunikation. 10

11 I en drøftelse af disse synspunkter mente nogle af projektets lærere, at rollespil eller samtaler baseret på en tekst gør det lettere at opfylde lærerplanen og også har nogle muligheder med henblik på at styrke de kommunikative kompetencer. I det omfang man især i begyndersprog kan anvende emner, som eleverne spontant kan forholde sig til og diskutere f.eks. venskaber, fester, rejser eller fritidsinteresser, så styrker det selvfølgelig sprogtilegnelsen, at man er aktiv involveret og kommunikerer egne oplevelser og synspunkter. Den frie spontane samtaler kræver dog også, at man har et sådant emne, som eleverne synes er spændende og, de er parate til at engagere sig i. Der er selvfølge en række mulige emner knyttet til de unges kultur, som kan medvirke til at styrke elevernes interesse og deltagelse, men der er samtidig også en række begrænsninger med hensyn til at trække på netop disse emner. For det første bliver de anvendt i flere fag, det gælder emner i forlængelse af ungdom, ungdomskultur, identitet mv. For det andet er det ikke altid, eleverne har lyst eller interesse i at bruge sig selv og deres egne erfaringer og holdninger på klassen. Det kan være grænseoverskridende og i sagens natur, kan det ikke være lige spontant hver gang, slet ikke på et fremmedsprog og i en podcast. I den sammenhæng kan et opbygning af et rollespil være en glimrende løsning også i gennemførelsesfasen af en TASK. Man kan først træne de gloser, og det specifikke ordforråd, der hører til emnet i en quizlet, man kan videre træne sætninger i en chat og afprøve forskellige faste vendinger, de forskellige roller kunne forestilles at formulere, og man kan så i gennemførelsesfasen opføre et rollespil, hvor man bruger disse sætninger i roller enten som personer i teksten eller aktører inden for emnet. Her er det en pointe, at dialogen ikke bygger på nedskrevne manuskripter, men at der er trænet gloser og sætninger, som nu hentes frem fra hukommelsen til aktiv brug i rollespillet. Det kan være, at det bliver mindre spontant, men det giver nogle veldefinerede roller, hvor eleven har mulighed for at gå videre end teksten (der f.eks. handler om at give oplysninger til STASI i DDR) og finde på sætninger og synspunkter, de selv finder på, at deres person kunne sige. Her kan man så diskutere, om det er en fri dialog de er jo ikke sig selv, til gengæld får de som elever trænet en dialog, en dialog der bygger på emner, de ikke umiddelbart har en interesse eller mening om. Det er emner, der er bestemt af lærerplanen og holdets studieplan, og som de skal kunne redegøre for og reflektere over til eksamen, hvis de trækker den tekst eller det emne, der her arbejdes med. Redegørelse er selvfølgelig ikke kommunikativ, den er stiv og knyttet til hukommelsen, men refleksion og dialog over et emne, man har opnået en viden om gennem undervisningen og, som man nu selv forhåbentligt kan forme sine egne meninger med hensyn til og forme sætninger på baggrund af, det er kommunikation. 8.2 Undervisningsdifferentiering og motivation. Projektets har en række perspektiver for skolens arbejde med sprogundervisningen. Projektet har ikke i sig selv haft undervisningsdifferentiering, motivation eller kulturel udveksling som resultatmål. Den udviklede undervisningsmodel for kommunikativ undervisning og de IT-værktøjer, der er anvendt, kan let anvendes i differentiering af undervisningen ved at inddele eleverne efter niveau 11

12 når de arbejder i grupper om de enkelte TASK, og det er også sket som led i mange af projektets forløb. Projektet har ikke udfoldet teorier og evalueringer af effekten på elevernes motivation, men tager man udgangspunkt i Camilla Hutters definitioner af motivation som udtryk for, hvad der sker i mødet mellem undervisningens tilrettelæggelse, og de mål og den mening eleven tilskriver aktiviteten, er der også her gode forudsætninger for at sige, at aspekter af motivation kan styrkes af projektets undervisningsformer. Det gælder relevans, når man finder emner til en TASK tæt på ungdomskulturen eller gennem udveksling med skoler i udlandet, og det gælder den motivation, der udspringer af tydelig progression i mestring og læring af de enkelte aspekter af de kommunikative kompetencer, herunder adgang til feedback. Det vil også gælde motivation i kraft af indflydelse, når eleverne kan være med til at vælge de emner til en TASK, de synes er meningsfulde. Endelig kan man argumentere for, at det sociale klima i klassen styrkes af undervisningsformer, der aktiverer og involverer eleverne. Selve det at optræde med rollespil eller frie dialoger giver plads til, at eleverne kan udfolde andre sider af sig selv, og det øger samværet og styrker læringsfællesskabet E-læringsplatform, udvekslingsaftale og anvendelsesorientering Erfaringerne med anvendelsen af IT særligt chat og TASK-baseret emnearbejde vil indgå i skolens videre arbejde med at afprøve Office 365 og Sharepoint som e-læringsplatform. Projektet har givet inspiration til en udvekslingsaftale med Alzira i Sydspanien som løber af stablen for første gang her i uge 44, Erfaringerne med projektet har også givet inspiration til at deltage sammen med fire andre gymnasier og handelsskoler om udformningen af en ansøgning for at få godkendt et projekt Tysk som karrievej under Region Syddanmarks uddannelsesaftale. I dette kommende samarbejde kan begreberne og erfaringerne med anvendelsesorientering og kommunikative kompetencer udfoldes yderligere. 12

13 Litteraturliste: Ambjørn, Lone (2008): Undervisning og læring i spansk samtalefærdighed: Problemstillinger og løsningsforslag. PURE, AU s Forskningsdatabase, Webpublikation, 14 sider. Ambjørn, Lone (2012a): E-læring i fremmedsprogsundervisningen: Hvorfor og hvordan? Netværksstøttet sproglig læring via e-platform. PURE, AU s Forskningsdatabase, webpubliceret kursusmateriale, 54 sider. Ambjørn, Lone (2012b): Input til UVM-netværksprojekt: Tale og skrift digitale medier i sprogundervisningen. Upubliceret vejledningsmateriale, 16 sider. Neutzsky-Wulff, Anne Chresteria (2012): Lyd og video i sproglig læring. Upubliceret kursusmateriale. Karen Lund (1996): Kommunikativ kompetence- hvor star vi? Sprogforum Nr. 4, Vol 2, 1996, side 7-19 Michael Svendsen Pedersen (2001): Task Force. Et bud på kommunikativ sprogundervisning Sprogforum Nr. 20 Vol 7, 2011, side 7-19 Ellis, Rod (2000): Task-based research and language pedagogy. Language Teaching Research, 4/3, Ellis, Rod (2005): Principles of instructed language learning. Asian EFL Journal, p Fernández, Susana (2014): Kommunikativ undervisning og task-baseret undervisning. Upubliceret oplæg ved slutseminaret i projektet 'Tale og skrift. Digitale medier i sprogundervisningen'. Ribe Katedralskole, 12. marts. Haastrup, Kirsten (2004): Focus on form med afsæt i nordamerikansk forskning. Sprogforum,

14 Klapper, John (2003): Taking communication to task? A critical review of recent trends in language teaching. Language Learning Journal, 27, nication%20to%20task.pdf Lund Karen (2009): Fokus på sprog. I Byram et al (2009): Sprog i forandring. Pædagogik og praksis. Kap. 3. Samfundslitteratur. Neutzsky-Wulff, Anne Chresteria (2012): Lyd og video i sproglig læring. Upubliceret kursusmateriale. Niels Ulrik Sørensen, Camilla Hutters, Noemi Katznelson og Tilde Mette Juuls: Unges motivation og læring- 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. Hans Reitzels forlag, 2013 Camilla Hutters podcast til SIP 1: Anvendte IT-værktøjer: Windows 8 Lenovo Think Pad tablets til brug ved optagelse af pod cast Google dokument: Jing: Mind for two: Pirate Pad: Quizlet: Screencast-o-matic: Todays meet: https://todaysmeet.com/ 14

15 15

16 Bilag 2: Spørgeskema besvaret af eleverne 16

17 17

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

forløb HTX Aabenraa

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014

SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 SIV engelsk Kursusevaluering foråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Speciale i

Læs mere

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010

Fælles mål for engelsk Al-Salahiyah Skolen 2010 Fælles mål for engelsk på AL SALAHIYAH SKOLEN Udarbejdet af engelsklærerne, skoleåret 2005-2006 Revideret i skoleåret 2010/2011 Indledning til fælles mål for engelsk Der er udarbejdet fælles mål for faget

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Samtalen på spansk i undervisningen Camilla Jürgensen, Odder Gymnasium

Samtalen på spansk i undervisningen Camilla Jürgensen, Odder Gymnasium Samtalen på spansk i undervisningen Camilla Jürgensen, Odder Gymnasium Indholdsfortegnelse 1. Kort beskrivelse af projektet..1 2. Baggrund for projektet...2 3. Introduktion til begyndersystemet Aprende

Læs mere

Projekt om fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser

Projekt om fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser Vejen Gymnasium Synliggørelse og anvendelsesorienteret medialisering i sprogundervisningen med fokus på nytænkning af undervisningsformer og fagdidaktisk tilrettelæggelse Projektleder: Ulla Pedersen Midtvejstilbagemelding

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole

Kriterier for god undervisning på Næsby Skole Kriterier for god undervisning på Næsby Skole 1. Tydelig struktur på undervisningen Læreren taler i et forståeligt sprog Eleverne ved, hvad opgaverne går ud på Eleverne kender dagsordenen for lektionen/dagen

Læs mere

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013

Kvalitetssikringssystem. Kvalitetssikringssystem. Sønderborg Statsskole. Aug. 2013 Kvalitetssikringssystem Sønderborg Statsskole Aug. 2013 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sønderborg Statsskole - profil... 3 2.1 Organisering af skolen...4 3. Skoleevaluering...5 3.1. Gennemgående

Læs mere

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014

13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 13. EVALUERING AF FAGET ENGELSK I 8. KLASSE - SKOLEÅR 2014 Metode: I løbet af skoleåret har eleverne gennemført 3 skriftlige tests, som dækker over 4 discipliner: 1. Listening comprehension (lytteforståelse)

Læs mere

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015

Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Internationalisering i den nye folkeskole Ankerhus Sorø fredag den 16. januar 2015 Dagsorden: Præsentation af de 5 valgfag Overvejelser ved udvikling af "Verden, sprog og globalisering" Forløb fra sprogdelen

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11.

Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Resultatrapport. Modulevaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. Foråret 2014. Ref.: TRHJ Dato: 04.11. Resultatrapport evaluering for Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Foråret 2014 Ref.: TRHJ Dato: 04.11.14 1 1. Indledning Hvert modul skal evalueres minimum 1 gang årligt. I foråret 2014 er der foretaget

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk

Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Kursusevaluering efterår 2013 SIV tysk Hvilken uddannelse går du på dette semester? På hvilket semester har du fulgt undervisningen? Hvilke kurser på 1. semester Hvilke kurser på 3. semester Hvilke kurser

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Tysk fra 5.-9. klasse

Tysk fra 5.-9. klasse Tysk fra 5.-9. klasse Petra Daryai-Hansen Docent i fremmedsprogsdidaktik, UCC Lektor i fremmedsprogsdidaktik, Københavns Universitet I går: Kl. 13-15: Workshop med faglige indspark - tidligere sprogstart

Læs mere

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh

Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik. Nadia R. Rathje & Tina Høegh Faglige mundtligheder -et bud på en didaktik Nadia R. Rathje & Tina Høegh Kort om oplæggets indhold Mundtlighed som undersøgelses-, lærings-og refleksionsredskab Sprogbaseret fagdidaktik Performance og

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2008-2009 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed

Socio Media Educa,on. Mellem forbud og ligegyldighed Aarhus University konferencen for netværksprojektet vedr. fremmedsprog i gymnasiet d. 28. marts 2014 kl. 9.30-15.30 på Severin Kursuscenter i Middelfart Socio Media Educa,on Mellem forbud og ligegyldighed

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne.

13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne. 2013-11-13 Netværksmøde for faglige IT-vejledere 13:00-13:10 Velkomst - og præsentation af tankerne bag netværket. 13:10-13:30 Netværksdannelse - fordeling i fagfamilier på tværs af skolerne. -> 13:30-14:15

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

REVIEW I FAGET ENGELSK

REVIEW I FAGET ENGELSK REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

REVIEW I FAGET ENGELSK

REVIEW I FAGET ENGELSK REVIEW I FAGET ENGELSK 2015 Udarbejdet af Robert Lee Reviever, Louise Wandel og Karoline Søgaard, UCC Ifm. kurserne Få ny inspiration og viden om dit fag Indledning Dette review er en oversigt over tekster,

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Engelsk A stx, juni 2010

Engelsk A stx, juni 2010 Engelsk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog, engelsksprogede kulturer og globale forhold.

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser

Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser Den 28. januar 2015 Pulje til forsøg med samarbejde med ungdomsuddannelser i 7.-9. klasse Landets folkeskoler indbydes hermed til at indsende ansøgninger om økonomisk stø t- te til forsøgsprojekter i 7.-9.

Læs mere

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering

UCL Temadøgn. Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering UCL Temadøgn It i folkeskolen Fra vision til didaktisk praksis Perspektivering af KMD Education ifht. undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Internationalisering og sprog

Internationalisering og sprog Internationalisering og sprog En international studieretning - hvor sprogfagene indgår i samspil med andre fag og en international virksomhed hvor casepædagogik anvendes som didaktisk værktøj Program Hvad

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015

Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Kursusevaluering SIV engelsk forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket semester

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye

Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye Forslag til årsplan for 5. klasse, engelsk Udarbejdet af pædagogiske konsulenter Helle Egekov og Signe Schmidt Rye I skoleåret XXXX vil klassen løbende arbejde med nedenstående emner. Perioderne for de

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Netværk om ny praksis

Netværk om ny praksis 7. februar 2011 Netværk om ny praksis Opfølgning på evaluering og revision af studieretningsgymnasiet I) Formål Nørresundby Gymnasium og HF, Faaborg Gymnasium og Odder Gymnasium ønsker gennem fortsat samarbejde

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole

Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Case pædagogik et FoU-projekt

Case pædagogik et FoU-projekt Case pædagogik et FoU-projekt Hvad er case pædagogik ECCO som case Forudsætninger Struktur og indhold Pointer og udfordringer SIP2 maj 2014 Palle Guldbrandsen Case pædagogik Et didaktisk værktøj som forhåbentligt

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Fastlæggelse af gruppens mål.

Fastlæggelse af gruppens mål. INDKVARTERING - FORPLEJNING - GRUPPEOPGAVE 1 - Blad 1. Fastlæggelse af gruppens mål. side 1 af 12 sider På de følgende sider finder du 22 udsagn, der skal besvares. Først af dig selv. Herefter drøfter

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

Performance Coaching. Den effektive vej til ekstraordinære resultater ÅBEN COACHINGUDDANNELSE

Performance Coaching. Den effektive vej til ekstraordinære resultater ÅBEN COACHINGUDDANNELSE ÅBEN COACHINGUDDANNELSE Udbydes i samarbejde med ErhvervsAkademi Sjælland ved Roskilde Handelsskole, under lov om åben uddannelse. Det er derfor muligt at søge Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU) Performance

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion.

aktiviteter Ordlege. Læsning, oplæsning og oversættelser af tysksprogede tekster. Gruppearbejde. Samtaler og diskussion. Fag: Tysk Hold:14 Lærer: Malene Clante 31-36 Undervisningsmål 9/10 klasse Arbejde med at lytte til tysk, som det tales i og uden for de tysktalende lande. Arbejde med at læse og bearbejde forskellige teksttyper

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Vurdering ved hjælp af portfolio

Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering ved hjælp af portfolio Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

International dimension. Sct. Hans Skole

International dimension. Sct. Hans Skole International dimension Sct. Hans Skole Fælles for skolen International uge International dimension i fagene, i årsplaner, på dagsordener Internationalt udvalg Klasseprojekter BHKL i kontakt med Wales

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER

De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER De specialespecifikke kurser i Neurokirurgi VELKOMMEN VI HAR GLÆDET OS TIL AT SE JER 24. september 2012 SUS møde København Mødet er venligst sponsoreret af Neurokirurgisk Afd. på RH "Specialespecifikke

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere