Tale og skrift- digitale medier i undervisningen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tale og skrift- digitale medier i undervisningen"

Transkript

1 Rapport vedr. Projekt: Tale og skrift- digitale medier i undervisningen, Ribe Katedralskole Projektnr Sags nr L.391 Anvendelsesorientering i fremmedsprog runde 3 Projektets titel: Tale og skrift- digitale medier i undervisningen Indholdsfortegnelse: 1. Resume 2. Projektets formål og baggrund 3. Projektets teoretiske forankring 4. Medvirkende i projektet 5. Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb 5.1 Faser i projektet 5.2 Udvikling af IT kompetencer 5.3 TASK-forløb i tre faser: forberedelse, gennemførelse, efterbearbejdning 5.4 Afsluttende kursus for skolens sproglærere 6. Anvendte medier og IT-værktøjer 7. Projektets hovedresultater og konklusioner 8. Evaluering og perspektivering 8.1 Frie samtaleformer og rollespil 8.2 Undervisningsdifferentiering og motivation. 8.3 E-læringsplatform, udvekslingsaftale og anvendelsesorientering Litteraturliste Bilag 1: Display over evalueringsresultater fra de to gennemførelsesforløb. Bilag 2: Spørgeskema besvaret af eleverne 1

2 1. Resumé Med det overordnede sigte at højne elevernes leksikalske, grammatiske og konversationelle kompetence har projektet søgt af afdække de potentialer, som en TASK-baseret undervisnings- og læringsform understøttet af IT-redskaber måtte have i udviklingen af intersproget hos gymnasieelever med engelsk, tysk og spansk på forskellige undervisningsniveauer. Den anvendte TASK-model med dens forskellige sproglige aktiviteter kan indgå i kortere eller længere forløb tæt knyttet til læreplanen og den daglige klasseundervisning og med konkrete anvisninger på, hvordan de enkelte IT-redskaber bedst kan anvendes med henblik på at styrke det læringsmæssige udbytte. Resultaterne er målt via spørgeskemaer, der klart indikerer, at såvel de udvalgte sproglige kompetencer samt elevaktiviteten er styrket. Projektet har også afstedkommet en række andre positive effekter, hvoraf her skal nævnes tydeliggørelse af læringsprogressionen, styrkelse af læringsfællesskabet i klassen og flere udfoldelsesmuligheder hos den enkelte elev. Desuden er lærernes IT-kompetence øget, og behovet for udbygning af skolens IT-struktur er afdækket. 2. Projektets formål og baggrund På et overordnet plan udsprang projektet oprindeligt af et ønske om og behov for at knytte brugen af IT tættere til de enkelte fag, herunder specifikt i projektmæssig sammenhæng at integrere IT- værktøjer i sprogundervisningen med henblik på at opnå givne læringsmæssige mål. Midlet var at kombinere skriftligt og mundtligt arbejde ved hjælp af digitale medier og dermed søge at motivere og aktivere eleverne gennem arbejdet med såkaldte TASK's (kommunikative aktiviteter) samt i undervisningen at integrere anvendelse af IT- værktøjer til en styrkelse af læringsprocessen. Projektets målsætning blev imidlertid modificeret i samarbejde med konsulent Lone Ambjørn, der anbefalede en emnemæssig afgrænsning med fokus på det læringsmæssige potentiale ved anvendelsen af TASK s og IT-værktøjer i udviklingen specifikt af den leksikalske, grammatiske og konversationelle kompetence. Skriftligheden blev dermed i projektet reduceret til at udøve en understøttende og forberedende funktion i forhold til udviklingen af mundtligheden. Selve TASK- begrebet blev klarere defineret og afgrænset, i og med at den såkaldte svage model for kommunikativ undervisning blev valgt som udgangspunkt (jf. pkt. 3). Desuden blev begrebet 'fokus på form' medtaget (jf. pkt. 3). Inddragelsen af IT og arbejdet med IT-værktøjer forstået som midler til at understøtte bestemte mål i sprogundervisningen, har fra starten udgjort den vigtigste del af projektet, hvilket vil komme til udtryk i foreliggende afrapportering. 2

3 3. Projektets teoretiske forankring og grundlæggende antagelser Projektet bygger på den svage form for kommunikativ undervisning. Ifølge Ambjørn (2012b), der er baseret på Ellis (2000; 2005) og Klapper (2003), opereres der med to former for kommunikativ undervisning: en stærk og en svag version. Den stærke version anser kommunikation med fokus på indhold/betydning som nødvendig og tilstrækkelig for sprogtilegnelse. Den svage version betragter kommunikation som nødvendig for sprogtilegnelsen, men ikke tilstrækkelig, og advokerer for integrering af supplerende bevidstgørende aktiviteter med fokus på sproglig form. Den svage version udmærker sig ved, at den i højere grad end den stærke synes at honorere, hvad man ved om sprogtilegnelsesprocesser. Den tager sit udgangspunkt i et funktionelt sprogsyn og et kognitivt læringssyn. I et kommunikativt læringsforløb baseret på den svage version udelukkes ikke kategorisk, som i den stærke version, aktivitetstyper fra mere traditionelle tilgange som fx PPP-modellen (Præsentation af en sproglig form, Praksis i form af en række bundne øvelser, Produktion i form af friere aktiviteter). Denne form for aktiviteter, kan, med andre ord, indgå som delelementer i et kommunikativt forløb, typisk i forberedelses- og efterbearbejdningsfasen, men de kan ikke stå alene (Ambjørn 2012b). Der er i projektet, som tidligere nævnt, sat fokus på udvalgte delelementer af den overordnede kommunikative kompetence (Lund, 2009) nemlig den leksikalske, grammatiske og konversationelle. Endvidere indgår begrebet 'fokus på form' (Haastrup, 2004). Hermed forstås ifølge Haastrup (2004) "en undervisning, hvor den overordnede ramme klart er kommunikativ, men hvor det anses for hensigtsmæssigt, at elevens opmærksomhed også med mellemrum rettes mod den sproglige form, f.eks. mod grammatiske, pragmatiske, fonetiske eller leksikalske træk og stadig uden at miste det kommunikative fokus." Det kommunikative syn på sproget og den sprogtilegnelsesteori og didaktik, der udspringer af kommunikativ undervisning er blevet drøftet i forhold til gymnasiets krav til undervisningen. Det gælder særligt diskussionen af, hvordan man kan organisere en TASK med hensyn til form og indhold, så den enkelte TASK spænder over både det kommunikative sprogtilegnelsessyn og til lærerplanerne i de enkelte sprog, der deltog i projektet, dvs. spansk, tysk og engelsk. Lærerplanerne opstiller alle mål for de kommunikative kompetencer, men opstiller også mål med hensyn til viden og refleksion over kulturelle, historiske og samfundsmæssige forhold, herunder levevilkår, normer og værdier i de berørte lande, ligesom analyse og fortolkning af tekster er centrale i sprogfagenes undervisning og i de krav der stilles til eksamen. Her var der en udfordring, at det kommunikative tilegnelsessyn umiddelbart var lettere at udfolde i begyndersprog og krævede flere overvejelser i engelsk og tysk. 3

4 Projektet deltagere er følgende: Engelsk: Lektor Lene Sørensen Lektor Benni Johansen Tysk: Lektor Anne Marie Strøm Lektor Marleen Müller Spansk: Lektor Kirsten Kirkelund De deltagende hold fremgår af display over evalueringsresultater fra de to gennemførelsesforløb i bilag 1. Projektleder Henrik Kjar, Vicerektor Ribe Katedralskole Konsulent Lone Ambjørn (daværende lektor ved Aarhus Universitet, Institut for Erhvervskommunikation, nuværende sproglæringskonsulent) 5. Projektets tilrettelæggelse, gennemførte aktiviteter og forløb 5.1 Faser i projektet: Forløbet kan deles i 3 faser og et afsluttende kursus. En indledende fase fra februar 2012, hvor ideerne blev udfoldet, og der blev udformet en ansøgning til ministeriet frem til et planlægningsmøde med konsulenten den , hvor modellen for kombination af TASK baseret undervisning og brug af IT- værktøjer blev udformet i kraft af en spændende og udfordrende dialog. Derefter fulgte to gennemførelsesforløb, hvor modellen blev afprøvet i en række klasser. Skoleåret med indsendelse af midtvejsevaluering i marts og evaluering i klasserne i slutningen af maj. Skoleåret med indledning fra skoleårets begyndelse, møder med konsulenten den i og evaluering med eleverne februar. Projektet blev foreløbigt afsluttet på skolen med et huskursus for sproglærerne, den , hvor de 5 lærere præsenterede resultaterne. 4

5 5.2. Udvikling af IT-kompetencer og inddragelse af IT i undervisningen Der blev arrangeret er kursus med lektor Ulla Pedersen i anvendelsen af forskellige IT værktøjer for de deltagende lærere. På kurset arbejde lærerne hands on med programmer, som kunne være brugbare i projektet. Der blev arbejdet med følgende programmer: Wordpress, Screencast-o-matic, Mailvu et program til optagelse af lyd og billede. Quizlet, Jing. Bubbl et program til mindmap. My Library et biblioteksprogram, så man kan se de dokumenter og powerpoints, som man har uploadet. Vocaroo et program til on-line lydoptagelse af podcast. Videre blev der til projektet blev indkøbt 5 stk. Lenovo Think Pad, Windows 8 Tablets til lærerne til brug for optagelse og efterbearbejdning af elevernes kommunikation i de enkelte TASK -forløb. De programmer der indgik i projektet er gennemgået under pkt.6 i rapporten TASK-forløb i tre faser: forberedelse, gennemførelse, efterbearbejdning Projektet udarbejdede følgende fælles model for TASK-baseret undervisning: Læreren skal først afklare rammerne for kommunikationen fra en fri til en mere bunden opgave, eksempler på kommunikationssituationer kan være: 4 unge mennesker af forskellig nationalitet sidder sammen i et tog, og vil gerne i kontakt med hinanden. Klassediskussion om et emne fx venskab med udgangspunk i tekst/forløb. Dialog med udgangspunkt i roller eller personer fra en tekst, hvor, hvor der digtes videre på en situation i teksten. Tekstnær kommunikation fx forfatterens behandling af et tema eller brug af bestemte virkemidler i teksten. Selve tasken udfoldes i 3 faser: 1. Forberedelse, 2. Gennemførelse og 3. Efterbearbejdning Forberedelse: I forberedelsesfasen intensiverer og træner man sprogtilegnelsen og sætningsdannelse Glosetilegnelse: Her har eleverne brugt Quizlet til glosetilegnelse, dvs. træning af den leksikalske kompetence. Gloserne er både emnerelaterede ord, gambitter og faste vendinger. (Se nærmere under punkt 6 IT-værktøjer) Sætningsdannelse: Eleverne kan træne sætningsdannelse ved at chatte gruppevis skriftligt sammen i netbaserede chat rooms fx PiratePad, GoogleDocs, eller lignende, hvor de skriftligt anvender de indstuderede gloser. Man kan arbejde med faste rammer for denne chat fx krav om, at man forholder sig til den overordnede kommunikationssituation, at man i hver sætning gør brug af minimum 1-2 af de 5

6 indstuderede gloser, at man adresserer sin besked til en bestemt person, som så skal svare osv. Og man kan i forlængelse heraf evt. kommentere et eksempel på en skriftlig chat vha. projektor. Man kan i tilrettelæggelsen af undervisningen også styrke elevernes motivation og inddrage dem i valget af emner for TASK en. Når eleverne er motiverede for indholdet af deres sprogproduktion, opstår der et naturligt behov for sproglig korrekthed og dermed opmærksomhed på den sproglige form. Indholdet bestemmer dermed glosevalg og til en vis grad de sproglige strukturer, som vælges. Interessen for de grammatiske emner øges med det til følge, at der opstår en situation, der letter og fremmer indlæringen samtidig med, at eleverne kan se et fornuftigt mål med, at de grammatiske strukturer skal indlæres. Uanset i hvor høj grad der vægtes strukturerede rammer eller elevernes motivation styrker arbejdet med chat fokus på form. Chatten har den fordel i forhold til mundtlig dialog, at de dannede sætninger kan fastholdes, og man kan reflektere over de sætninger eleverne har formet. Gennemførelse: Mundtlig spontan kommunikation: Eleverne fremfører i grupper en spontan (dvs. uden manuskript) kommunikationssituation igen med brug af de relevante gloser. Kommunikationssituationen optages enten som video eller lyd fx vha. Screencast-O-Matic. Som afslutning kan man lade elever fra forskellige grupper fremføre en kommunikationssituation foran resten af klassen. Den optages ligeledes. Efterbearbejdning: Resten af klassen eller udvalgte elever er her opponenter i forhold til de gennemførte dialoger, her er der fokus på formen, vellykket anvendelse af gloser, sætninger samt evaluering af fx kongruens, ordstilling og verbernes bøjning mv. samt brug af gloser. Efterbearbejdningen kan organiseres på forskellig vis fx: Læreren kommenterer gruppernes optagelser. To grupper kommenterer hinandens optagelser. Klassen kommenterer en udvalgt optagelse. Klassen kommenterer den optagelse, som foregik på klassen. Eleverne markerer fx, når de hører en fejl eller en vellykket sætning Denne model for tre faser er afprøvet på en række klasser i de to skoleår projektet omfattede. Det har dels givet erfaringer med de konkrete IT- værktøjer, dels med organiseringen af TASKbaseret undervisning og med erhvervelsen af de udvalgte tre kompetencer, se bilag 1 for evaluering Afsluttende kursus for skolens sproglærere. Den sidste aktivitet i projektet var en evaluering af de IT værktøjer, der var blevet anvendt i de år og det afsluttende kursus for de øvrige sproglærere. Her fremlagde projektdeltagerne deres erfaringer med brugen af programmerne (se under pkt. 6. Anvendte IT værktøjer) og eksempler på TASK- baseret undervisning (se 5.3). 6

7 På kurset var der oplæg ved Lektor Susana Fernandez, Institut for Æstetik og Kommunikation, Aarhus Universitet. Oplægget omhandlede kommunikative kompetencer og TASK-baseret undervisning. Oplægget tog udgangspunkt i et overblik over den historiske udvikling i sprogteori og undervisningsmetoder. Det fungerede som en indgangsvinkel til formålet med overhovedet at drøfte indlæringsteori i forhold til den daglige undervisning. Oplægget drøftede vider tre emner: Kommunikativ undervisning, TASK-begrebet samt interkulturalitet og innovation. Der var en drøftelsen af læreplanernes formål i spansk, tysk og engelsk og det fokus, der er på kommunikation og kulturmøde i lærerplanerne. Oplægget lagde vægt på kombinere et interkulturelt approach med en handlingsorienteret approach, hvor eleverne er sociale agenter, der har målsætninger, der skal realiseres. Perspektiverne i arbejdet med TASK blev knyttet til udveksling, studierejser og virtuelt samarbejde med elever fra andre kulturer. Anvendelsesperspektivet i TASK-baseret undervisning kan udfoldes ved at koble det interkulturelle møde på som det, der kan give mening og styrke inddragelsen af virkeligheden. Susana Fernandez vinkel på det globale og de kommunikative kompetencer åbner muligheder for at bruge IT og TASK baseret undervisning i forbindelse med kulturmøder, hvor vi i projektet har været fokuseret på udfoldelsen af den spontane samtale, de kommunikative kompetencer og inddragelsen IT i klasserummet. På kurset sidste del formidlede projektdeltagerne arbejdet med TASK og IT- værktøjer til faggrupperne for de forskellige fremmedsprog, og der blev udviklet konkrete undervisningsforløb. 6. Anvendte medier og IT-værktøjer Quizlet er et meget velegnet redskab, idet det er let at anvende for både elever og lærere. Det er ikke særligt tidskrævende og alle elever er aktive. Antallet af gloser skal begrænses, ligesom gloserne skal have relevans for emnet, og der skal være tale om hyppigt forekommende ord og vendinger, så eleven oplever en umiddelbar nytteværdi. Quizlet-øvelsen kan evt. følges op af en mundtlig øvelse, hvor elever fx forklarer glosens betydning på fremmedsproget eller laver en sætning med den pågældende glose. Ved særlige fagudtryk kan man evt. bruge øvelser som Gæt og grimasser. Programmet har en række funktioner. Her anbefales at begynde med funktionen Cards og derefter Learn. Også øvelsen scatter er velegnet. Test-opgaverne er ikke altid velegnede, de er for lette at genkende. Funktionen Race stresser de svage elever. Det er vigtigt at husk redigeringsmuligheder som at skifte rækkefølgen fremmedsprog modersmål ligesom indholdet i True-false og multiple choice også kan ændres efter, at man har gemt. Anvendelsesmulighederne er typisk individuel gloseindlæring, pararbejde (den ene uden computer), eller pararbejde hvor eleverne producerer sætninger med gloserne, øvelser hvor eleverne konkurrerer holdvis mod hinanden og, hvor læreren læser de danske gloser op. Google.docs er et velkendt program, let at gå til og her kan man udfolde sig ved at skrive blogs og chatte. 7

8 Pirate pad anvendes også til chat og i forhold til Google.docs er det let at dele eleverne i chatrum, så gruppernes chat bliver mere overskuelig. Arbejdet med chat i forbindelse med elevvalgte TASK styrker som nævnt arbejdet med fokus på form. Den faktor, at sproget er synligt og fastholdt i skrift øger fornemmelse for den sproglige form og forstærkede elevernes behov for, at det er rigtigt, det der står. Under den mundtlige kommunikative proces sås det derfor, at eleverne var meget opmærksomme på formen og blev i stand til at korrigere sig selv under udførelsen. Mind for two er program, hvor man kan udforme mindmaps med forskellige visuelle elementer, dvs. man kan indlægge billeder og videoklip. Anvendelsesmulighederne er præsentation af gruppearbejde. Disse mind maps får værdi for hele klassen, elevernes opmærksomhed øges gennem det visuelle, og de kan gemmes som screen shot, og man kan give feedback og evaluere for hele klassen. En mindmap kan både udformes i stikord eller hele sætninger. I forhold til TASK kan de fungere som udgangspunkt for et oplæg, hvor eleven fremlægger på baggrund af sin mindmap for klassen, således at der skal udformes sætninger på baggrund af stikord og billeder. Screencast-o-matik. Programmet tager udgangspunkt i et skærmbillede, som eleverne kan kommentere mundtligt, optage, redigere og dernæst gemme på deres computer eller endda uploade til Youtube. Eleverne har f.eks. brugt screencast-o-matic sådan, at de samtaler om en given tekst, og vælger at blive filmet via computeren eller blot at optage lyden. Jing, et program hvor man kan lave en film af sin skærm samtidig med, at man skriver og peger på skærmen og taler. Filmen kan pastes ind i et dokument. Brug af podcast i undervisningen Der var en diskussion af brugen af podcast i undervisningen. Der er en forskel på om det er er lyd eller både lyd og billede, der bliver optaget. Nogle elever vil ikke have, at man afspiller podcast og giver feedback for hele klassen på deres mundtlige færdigheder. Det kan være svært at se sig selv samtidig med, at man får respons, ligesom nogen kan være generte og nægter at deltage i rollespil, når de bliver optaget. Der er en række pædagogiske valg man kan tage for at imødekomme eleverne, hvis de er utrygge. For det første kan man optage gruppevis og give feedback i grupper eller lade nøjes med at lade grupper se hinandens podcasts. Selve optagelsen fungerer dermed som et produkt, der binder eleverne til at korrigere sig selv i gruppearbejdet. Man kan vælge kun at optage lyden, da det er udtale, sætningsdannelse mv. som er det primære. Generelt kan man imødegå ubehaget ved at se sig selv, ved at læreren fastholder et klart fokus på form og produkt ved fremvisningen, så eleverne kan se det faglige fokus og dermed meningen med brugen af podcast. Fokus skal væk fra det nye medie, og man skal rettes mod enkelte sproglige elementer, og man skal ikke fremhæve eller sammenligne personer, så man undgår at eleverne blive socialt udsat. Man kan også argumentere for, at det en pointe og et mål i sig selv at bruge podcast, for at eleverne oplever at høre og se sig selv, og få feedback fra læreren. Modviljen mod optagelsen skyldes måske også, at den fungerer som et produkt. Podcast betyder, at eleverne er mere på, da bliver rettet større opmærksomhed på præstationen. 8

9 Nogle lærere har også valgt at give individuel feedback på podcast i screencast-o-matic til alle elever, det er dog en meget arbejdskrævende løsning for læreren. Det kan endelig også give motivation for eleverne at se deres udvikling over året, hvis man vender tilbage til tidligere optagelser. Her de kan se de fremskridt, man har nået, og at det tager tid at lære fremmedsprog, og at man derfor skal være tålmodig. 7. Projektets hovedresultater og konklusioner Evalueringen af projektet er gennemført som et spørgeskema til eleverne. Det er gennemført i to runder for hvert gennemløb. Erfaringerne fra den første udformning af spørgeskemaet er inddraget i anden runde, så spørgsmålenes er udformet i et mere konkret sprog og der er spurgt til de enkelte IT-værktøjer. Selve evalueringen sket ud fra en fælles vejledning til eleverne for at sikre, at eleverne havde en forståelse af, det projekt de var deltagere i og de begreber, der anvendes i projektet. Evalueringen spørger ikke til resultater med hensyn til differentiering, da det i praksis har været meget forskelligt, hvor meget der har været lagt vægt på dette mål. Begrebet motivation er også udeladt, da det kræver en mere klar definition for at indgå i en evaluering. Motivation som begreb er meget komplekst, og skolen vil arbejde med netop dette begreb i det kommende skoleprojekt for Spørgeskemaet kan ses i bilag 2 og en sammenfatning af svarene ses i bilag 1. Spørgeskemaet undersøger, i hvor høj grad eleverne er blevet undervist ud fra principperne i TASK baseret undervisning, og hvilke IT- værktøjer, der har været anvendt på de enkelte hold. Resultaterne for de første to spørgsmål på spørgeskemaet for det andet gennemløb er som følger: Alle hold har gennemført forløb som led i projektet to eller flere gange, dog har 2.x En gennemgået et forløb. Ser man på anvendelsen af programmerne er brugen udbredt. Programmer kan samles efter formål i undervisningen. Alle har brugt Quizlett (glosetræning), stort set alle har enten brugt Todays Meet, Pirate Pad og / eller fællesdokument til at skrive i, og en andel på % har anvendt Jing, videooptagelse og/ eller screencast-o-matic til at optage med. Jing optager kun lyden, når eleverne taler. I de følgende spørgsmål spørges der til styrkelsen af de enkelte kompetencer med hensyn til indlæring af gloser, udformning af sætninger og deltagelse i samtale. Spørgeskemaerne er blevet besvaret med en pæn høj svarprocent, og en sammenfatning af svarene for de to gennemløb er som følger: Det gælder de tre første kolonner: Effekten af IT- værktøjer og træning af de tre kompetencer leksikalsk, grammatisk og konversationel. Her kan man se, at effekten af træning af gloser via quizlet ligger højt med en andel positive svar på 72% i 2013 og 86 % i Effekten af fællesdokument, todays meet, pirate pad, blogs eller chat med hensyn til træning af sætningsdannelse og grammatik ligger på 51 % stigende til 61 % i andel af elever, der svarer i høj grad og i nogen grad. Effekten af gennemførelsesfasen, hvor man skal føre en samtale på baggrund af de gloser og sætninger, man har trænet, ses i den tredje kolonne. Her er et markant resultat, idet svarandelen med en positiv effekt er steget fra 48% til 66%. 9

10 I kolonne 4 styrker det ifølge eleverne ikke evnen til at samtale, at man får feedback ved brug af podcast, når man efterbehandler en TASK. Svarene er overvejende ved ikke eller har ikke styrket min evne til at samtale. Tager man det næste spørgsmål, hvordan man oplever at blive filmet, kan man se, at eleverne overvejende mener, at det er et acceptabelt værktøj. I forhold til lærernes diskussion om, hvorvidt det er værd at anvende podcast i evalueringen af eleverne, kan man altså se, at eleverne ikke mener, at det har den store effekt for indlæringen. Samtidig er det kun et mindretal af eleverne, der mener, at det er grænseoverskridende at blive filmet. Disse svar kan give anledning til at fastholde værktøjet, hvis man har nogle væsentlige læringsmål. Det sidste elevsvar gælder øget elevaktivitet og deltagelse. Her kan man både se, at aktiviteten stiger ved anvendelsen af denne undervisning, og at niveauet i sidste gennemløb er 78 % positive svar, hvilken er et flot resultat. Ud over svarene på de enkelte spørgsmål er det karakteristisk, at effekten på de tre forskellige kompetencer samt den samlede elevaktivitet både er høj og steget over de to forløb. Det er meget positivt, og man kan tillade sig at forklare årsagen til denne styrkede effekt- alt andet lige- er, at lærerne er blevet mere erfarne og sikre i at anvende de forskellige undervisningsformer og ITværktøjer. Det er sjældent, man kan sammenligne den samme indsats over to år, som det sker her. Konklusionen er at projektet har nået sine mål med hensyn til at udvikle TASK-baseret undervisningen med inddragelse af IT- værktøjer. I forløbet er der drøftet sprogsyn, læringssyn og læreplansmålsætninger og modellen er afprøvet på en lang række forløb. En række IT- værktøjer er afprøvet og er nu integrerede i undervisningen og der er opbygget en række erfaringer og peget på nogle behov der kan styrke skolens videre udbygning af ITstrukturen, særligt med hensyn til at fastholde det mundtlige sprog i diverse fællesdokumenter og chat. Selve effekten på undervisningen er målt via spørgeskemaer. Eleverne vurderer klart, at de udvalgte kompetencer er styrket, ligesom elevaktiviteten er styrket. Arbejdet fortsætter internt på skolen i de enkelte faggrupper, hvor arbejdet med TASK skal fortsættes. 8. Evaluering og perspektivering 8.1 Frie samtaleformer og rollespil Der er blandt forskerne inden for den TASK-baserede undervisning forskellige holdninger til, om rollespil hører til blandt de aktiviteter, der lever op til de for denne undervisnings- og læringsforms hovedkriterier om situationel og interaktionel autenticitet, skabelse af et reelt kommunikativt behov samt muligheden for løbende forhandling om betydning i kommunikationen. I vores tilgang til den TASK-baserede undervisning har vi imidlertid i nogle sammenhænge valgt at inkludere rollespil ikke kun i forberedelsesfasen, men også i gennemførelsesfasen. Det sker ud fra en række bredere overvejelse blandt lærerne i projektet om fordele og ulemper ved henholdsvis rollespil og frie samtaler med reel kommunikation. 10

11 I en drøftelse af disse synspunkter mente nogle af projektets lærere, at rollespil eller samtaler baseret på en tekst gør det lettere at opfylde lærerplanen og også har nogle muligheder med henblik på at styrke de kommunikative kompetencer. I det omfang man især i begyndersprog kan anvende emner, som eleverne spontant kan forholde sig til og diskutere f.eks. venskaber, fester, rejser eller fritidsinteresser, så styrker det selvfølgelig sprogtilegnelsen, at man er aktiv involveret og kommunikerer egne oplevelser og synspunkter. Den frie spontane samtaler kræver dog også, at man har et sådant emne, som eleverne synes er spændende og, de er parate til at engagere sig i. Der er selvfølge en række mulige emner knyttet til de unges kultur, som kan medvirke til at styrke elevernes interesse og deltagelse, men der er samtidig også en række begrænsninger med hensyn til at trække på netop disse emner. For det første bliver de anvendt i flere fag, det gælder emner i forlængelse af ungdom, ungdomskultur, identitet mv. For det andet er det ikke altid, eleverne har lyst eller interesse i at bruge sig selv og deres egne erfaringer og holdninger på klassen. Det kan være grænseoverskridende og i sagens natur, kan det ikke være lige spontant hver gang, slet ikke på et fremmedsprog og i en podcast. I den sammenhæng kan et opbygning af et rollespil være en glimrende løsning også i gennemførelsesfasen af en TASK. Man kan først træne de gloser, og det specifikke ordforråd, der hører til emnet i en quizlet, man kan videre træne sætninger i en chat og afprøve forskellige faste vendinger, de forskellige roller kunne forestilles at formulere, og man kan så i gennemførelsesfasen opføre et rollespil, hvor man bruger disse sætninger i roller enten som personer i teksten eller aktører inden for emnet. Her er det en pointe, at dialogen ikke bygger på nedskrevne manuskripter, men at der er trænet gloser og sætninger, som nu hentes frem fra hukommelsen til aktiv brug i rollespillet. Det kan være, at det bliver mindre spontant, men det giver nogle veldefinerede roller, hvor eleven har mulighed for at gå videre end teksten (der f.eks. handler om at give oplysninger til STASI i DDR) og finde på sætninger og synspunkter, de selv finder på, at deres person kunne sige. Her kan man så diskutere, om det er en fri dialog de er jo ikke sig selv, til gengæld får de som elever trænet en dialog, en dialog der bygger på emner, de ikke umiddelbart har en interesse eller mening om. Det er emner, der er bestemt af lærerplanen og holdets studieplan, og som de skal kunne redegøre for og reflektere over til eksamen, hvis de trækker den tekst eller det emne, der her arbejdes med. Redegørelse er selvfølgelig ikke kommunikativ, den er stiv og knyttet til hukommelsen, men refleksion og dialog over et emne, man har opnået en viden om gennem undervisningen og, som man nu selv forhåbentligt kan forme sine egne meninger med hensyn til og forme sætninger på baggrund af, det er kommunikation. 8.2 Undervisningsdifferentiering og motivation. Projektets har en række perspektiver for skolens arbejde med sprogundervisningen. Projektet har ikke i sig selv haft undervisningsdifferentiering, motivation eller kulturel udveksling som resultatmål. Den udviklede undervisningsmodel for kommunikativ undervisning og de IT-værktøjer, der er anvendt, kan let anvendes i differentiering af undervisningen ved at inddele eleverne efter niveau 11

12 når de arbejder i grupper om de enkelte TASK, og det er også sket som led i mange af projektets forløb. Projektet har ikke udfoldet teorier og evalueringer af effekten på elevernes motivation, men tager man udgangspunkt i Camilla Hutters definitioner af motivation som udtryk for, hvad der sker i mødet mellem undervisningens tilrettelæggelse, og de mål og den mening eleven tilskriver aktiviteten, er der også her gode forudsætninger for at sige, at aspekter af motivation kan styrkes af projektets undervisningsformer. Det gælder relevans, når man finder emner til en TASK tæt på ungdomskulturen eller gennem udveksling med skoler i udlandet, og det gælder den motivation, der udspringer af tydelig progression i mestring og læring af de enkelte aspekter af de kommunikative kompetencer, herunder adgang til feedback. Det vil også gælde motivation i kraft af indflydelse, når eleverne kan være med til at vælge de emner til en TASK, de synes er meningsfulde. Endelig kan man argumentere for, at det sociale klima i klassen styrkes af undervisningsformer, der aktiverer og involverer eleverne. Selve det at optræde med rollespil eller frie dialoger giver plads til, at eleverne kan udfolde andre sider af sig selv, og det øger samværet og styrker læringsfællesskabet E-læringsplatform, udvekslingsaftale og anvendelsesorientering Erfaringerne med anvendelsen af IT særligt chat og TASK-baseret emnearbejde vil indgå i skolens videre arbejde med at afprøve Office 365 og Sharepoint som e-læringsplatform. Projektet har givet inspiration til en udvekslingsaftale med Alzira i Sydspanien som løber af stablen for første gang her i uge 44, Erfaringerne med projektet har også givet inspiration til at deltage sammen med fire andre gymnasier og handelsskoler om udformningen af en ansøgning for at få godkendt et projekt Tysk som karrievej under Region Syddanmarks uddannelsesaftale. I dette kommende samarbejde kan begreberne og erfaringerne med anvendelsesorientering og kommunikative kompetencer udfoldes yderligere. 12

13 Litteraturliste: Ambjørn, Lone (2008): Undervisning og læring i spansk samtalefærdighed: Problemstillinger og løsningsforslag. PURE, AU s Forskningsdatabase, Webpublikation, 14 sider. Ambjørn, Lone (2012a): E-læring i fremmedsprogsundervisningen: Hvorfor og hvordan? Netværksstøttet sproglig læring via e-platform. PURE, AU s Forskningsdatabase, webpubliceret kursusmateriale, 54 sider. Ambjørn, Lone (2012b): Input til UVM-netværksprojekt: Tale og skrift digitale medier i sprogundervisningen. Upubliceret vejledningsmateriale, 16 sider. Neutzsky-Wulff, Anne Chresteria (2012): Lyd og video i sproglig læring. Upubliceret kursusmateriale. Karen Lund (1996): Kommunikativ kompetence- hvor star vi? Sprogforum Nr. 4, Vol 2, 1996, side 7-19 Michael Svendsen Pedersen (2001): Task Force. Et bud på kommunikativ sprogundervisning Sprogforum Nr. 20 Vol 7, 2011, side 7-19 Ellis, Rod (2000): Task-based research and language pedagogy. Language Teaching Research, 4/3, Ellis, Rod (2005): Principles of instructed language learning. Asian EFL Journal, p Fernández, Susana (2014): Kommunikativ undervisning og task-baseret undervisning. Upubliceret oplæg ved slutseminaret i projektet 'Tale og skrift. Digitale medier i sprogundervisningen'. Ribe Katedralskole, 12. marts. Haastrup, Kirsten (2004): Focus on form med afsæt i nordamerikansk forskning. Sprogforum,

14 Klapper, John (2003): Taking communication to task? A critical review of recent trends in language teaching. Language Learning Journal, 27, nication%20to%20task.pdf Lund Karen (2009): Fokus på sprog. I Byram et al (2009): Sprog i forandring. Pædagogik og praksis. Kap. 3. Samfundslitteratur. Neutzsky-Wulff, Anne Chresteria (2012): Lyd og video i sproglig læring. Upubliceret kursusmateriale. Niels Ulrik Sørensen, Camilla Hutters, Noemi Katznelson og Tilde Mette Juuls: Unges motivation og læring- 12 eksperter om motivationskrisen i uddannelsessystemet. Hans Reitzels forlag, 2013 Camilla Hutters podcast til SIP 1: Anvendte IT-værktøjer: Windows 8 Lenovo Think Pad tablets til brug ved optagelse af pod cast Google dokument: Jing: Mind for two: Pirate Pad: Quizlet: Screencast-o-matic: Todays meet: https://todaysmeet.com/ 14

15 15

16 Bilag 2: Spørgeskema besvaret af eleverne 16

17 17

Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement

Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement Hvad vil vi med spanskundervisningen? Mere mundtlighed Autentiske samtaler Elevaktivitet Elevengagement At nytænke begynderundervisningen Formål: Væk fra fokus på: - Tekstlæsning - Oplæsning + oversættelse

Læs mere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere

Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via autenticitet og kontakt til eksterne partnere Rapport for Projekt Anvendelsesorientering i naturvidenskabelige fag Ribe Katedralskole Projektnr.: 129635 Sagsnr.: 049.65L.391 Projektets titel: Styrkelse af undervisningen i naturvidenskabelige fag via

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Sproglig opmærksomhed/éveil aux langues Om sproglig og kulturel mangfoldighed og sammenhæng mellem sprog og kultur Et kommunikativ-funktionel

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17

Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Evaluering af nøgleområder 15/16 og forslag til nøgleområder 16/17 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 15/16 1. Elev-/ kursistrollen, herunder a. motivation (fra elev/kursist til studerende)

Læs mere

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen

Engelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer.

A - y - y. Berlin und Kopenhagen für junge Leute. Ørestad Gymnasium. Medvirkende skoler/institutioner 765 (129735) Projektnummer. A - y - y - Projekttitel Medvirkende skoler/institutioner Projektnummer Projektperiode Kontaktperson Berlin und Kopenhagen für junge Leute Ørestad Gymnasium 765 (129735) Feb.2013 maj 2013 Susanne Vestergaard

Læs mere

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers

Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Fransk faglige indspark længere læringsforløb oplæg til Ateliers Program for eftermiddagens ateliers 13.45 15.45: Faglige indspark Oplæg og aktiviteter om det kommunikative-funktionelle sprogsyn, sproglig

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Ansøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010

Ansøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010 Dato: 02-DEC-10 Side 1 af 6 sider Ansøgning om udviklingsprojekt i de gymnasiale uddannelser 2010 1. Skolens navn, 2. postadresse og 3. telefonnummer/ web/ e-mail 575012 Vejen Gymnasium og HF Petersmindevej

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1

Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse. 12-03-2015 Bjerringbro 1 Engelsk og tysk fra 1.-9.klasse 12-03-2015 Bjerringbro 1 Holdet fra Læreruddannelsen UCC Petra Daryai-Hansen : tysk Karoline Søgård : engelsk Robert Lee Revier : engelsk 12-03-2015 Bjerringbro 2 Hovedpunkter

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Projekt om fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser

Projekt om fremmedsprogsfagenes profil og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser Hermed seks midtvejsevalueringer. Fire gymnasier har ikke midtvejsevalueret, fordi udløbsdatoen på deres projekter nærmer sig, og de derfor lige så godt kan vente et par måneder med at lave en endelig

Læs mere

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle

Tysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Indhold. Projektets titel. Projektets formål. Afrapportering. Profil, faglig identitet og anvendelsesorientering. Indhold

Indhold. Projektets titel. Projektets formål. Afrapportering. Profil, faglig identitet og anvendelsesorientering. Indhold Afrapportering Profil, faglig identitet og anvendelsesorientering Indhold Indhold Projektets titel... 1 Projektets formål... 1 Praktisk tilrettelæggelse... 2 Medvirkende og deres hovedopgaver... 3 Gennemførte

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.

Læs mere

Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom.

Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10. Tlf. 75368143 og lommefilm. ulla.pedersen@skolekom. Opdateret d. 10. feb. 2011 Medialisering og fleksibilitet i fransk-, spansk- Fransklærerforeningen Ulla Pedersen og italienskundervisningen med mobiltelefon Havedal 10 Tlf. 75368143 og lommefilm. 6760

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET PROGRAM

AARHUS UNIVERSITET PROGRAM KONFERENCEN FOR NETVÆRKS-, ANALYSE- OG FORMIDLINGSPROJEKT VEDR. FREMMEDSPROGENES PROFIL, FAGLIGE IDENTITET OG ANVENDELSESORIENTERING I DE GYMNASIALE UDDANNELSER HOTEL TRINITY, FREDERICIA 4. MARTS 2013

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier. Projekttitel Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug

Formål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige

Læs mere

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG

Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Kulturmøder - ANVENDELSESORIENTERET SPROGUNDERVISNING I FORBINDELSE MED UDVEKSLING MED OG I TYSKLAND, SPANIEN OG FRANKRIG Baggrund Bygger videre på allerede eksisterende samarbejder med skoler i de tre

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Sprogsynet bag de nye opgaver

Sprogsynet bag de nye opgaver Sprogsynet bag de nye opgaver KO N F E R ENCE O M NY DIGITAL S K R I F T L I G P R Ø V E M E D ADGANG T I L I N T E R N E T T E T I T Y S K FO R T S Æ T T ERS P ROG A ST X O G HHX 1 4. 1. 2016 Mette Hermann

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Kinesisk A valgfag, juni 2010 Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales

Læs mere

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx

Faglig praksis i udvikling i tysk hhx Faglig praksis i udvikling i tysk hhx C A M P U S V E J L E 2 6. A P R I L 2 0 1 6 Mette Hermann Indhold Input 1: 11.15 12.00 Sprogsyn i læreplanen Kommunikativ sprogundervisning Kobling af fagets discipliner

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Studieplan. Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012)

Studieplan. Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012) Studieplan Hh1211-F12-2.0-MAR (04204. 2012-22.05. 2012) Dato: 02-04-2012 Studieplanhh1211-F12-2.0-MAR Indholdsfortegnelse: 0.0 Forløbs-overblik... 3 1.0 Dansk-A... 4 2.0 Engelsk-A... 5 3.0 Matematik-C/B...

Læs mere

8. klasse Engelsk. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen. skoleåret 2016/17

8. klasse Engelsk. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen. skoleåret 2016/17 8. klasse Engelsk Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen skoleåret 2016/17 Det overordnede formål med engelskundervisningen er, at eleverne tilegner sig sproglig kommunikativ kompetence. Eleverne skal

Læs mere

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning

På kant med EU. Mennesker på flugt - lærervejledning Mennesker på flugt - lærervejledning På kant med EU Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole

Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål

Læs mere

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15

LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen

Læs mere

Italiensk A stx, juni 2010

Italiensk A stx, juni 2010 Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

It på ungdomsuddannelserne

It på ungdomsuddannelserne It på ungdomsuddannelserne En kortlægning af it som pædagogisk redskab på gymnasier og erhvervsuddannelser Relevans og målgruppe Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) kortlægger i denne rapport brugen af

Læs mere

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål

Bilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det

Læs mere

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan

IA Sprog Hejrevej 26, 2 2400 København NV. Virksomhedsplan Virksomhedsplan 2013 Om IA Sprog Kursisternes travle liv og internettets muligheder er den cocktail, som tilsammen danner forudsætningen for mange af IA Sprogs nye tiltag i 2013. Hvor 2012 for IA Sprog

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager?

Teamledelse. På kurset arbejder du med: Giv dit team god grund til at følge dig. Hvem deltager? Teamledelse Teamledelse Skab optimale rammer for dit team, og opnå bedre resultater Giv dit team god grund til at følge dig Fysiske teams, teams på distancen, nationale og globale teams skal ikke bare

Læs mere

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle

Grønlandsk som begynder- og andetsprog A. 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog og kultur.

Læs mere

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,

a) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog, Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann

En stemme til alle. Om it og læring i et web 2.0 perspektiv. Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014. Mette Hermann En stemme til alle Om it og læring i et web 2.0 perspektiv Danmarks Læringsfestival 25. marts 2014 Indhold Hvordan takler man den udfordring, at der i klasserne er op mod 30 elever? Hvordan sikrer man

Læs mere

Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole

Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse. 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Engelsk og tysk fra 1.- 9. klasse 12.- 13.5.2015 Nørgaards Højskole Fælles oplæg 1. Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk, Petra Daryai-Hansen 2. Taskbaseret sprogundervisning, Nicolai Schartau

Læs mere

Anvendelsesorientering i fremmedsprog. Økologi og bæredygtighed i Tyskland. Sankt Annæ Gymnasium Det frie Gymnasium

Anvendelsesorientering i fremmedsprog. Økologi og bæredygtighed i Tyskland. Sankt Annæ Gymnasium Det frie Gymnasium Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Årsplan tysk GQ/HØP 1617

Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Årsplan tysk GQ/HØP 1617 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. kl. på udelt tyskhold. Fagligt er der stor spredning på holdet; nogle kan med rimelig

Læs mere

Spansk A stx, juni 2010

Spansk A stx, juni 2010 Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde

Læs mere

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel

Pædagoguddannelsen. Studieåret 2015/2016. Studieordning. Fællesdel Pædagoguddannelsen Studieåret 2015/2016 Studieordning Fællesdel Studieordningens nationale del Indholdsfortegnelse 1. Prøver i grundfagligheden... 2 1.1. Prøve: Grundfaglighedens kompetencemål 1 (GK1)...

Læs mere

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters

www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters www.eva.dk Motivation i praksis Oplæg på Produktionsskolernes årsmøde 28. april 2016 Ved Områdechef Camilla Hutters Hvad er EVA? EVA s formål er at udforske og udvikle kvaliteten inden for ungdomsuddannelserne

Læs mere

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010

Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk og fransk længere læringsforløb Sproglæring kræver sproglig opmærksomhed intersprog Task-baseret undervisning er et bud på en sammenhængende og principiel kommunikativ undervisningstilrettelæggelse.

Læs mere

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010

Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Værkstedsundervisning hf-enkeltfag Vejledning/Råd og vink August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007

Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Lærerevaluering november 2007 Side 1 af 8 1v Helsingør Gymnasium Sammenfatning af lærerevaluering i 1v November 2007 Nedenstående er en sammenfatning af den første lærerevaluering, der er gennemført i

Læs mere

forløb HTX Aabenraa

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Årsplan engelsk Nina 16/17

Årsplan engelsk Nina 16/17 Årsplan engelsk Nina 16/17 Elevforudsætninger Klassen består af elever fra forskellige skoler, som nu er samlet i 10. klasse på udelt engelskhold. Alle elever kan med varierende sproglig sikkerhed deltage

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen?

Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Tendenser i it-brug i de gymnasiale uddannelser! - Hvor er vi på vej hen? Christian Dalsgaard Educational Research Learning and Media http://pages-tdm.au.dk/educationalresearch/ Center for Undervisningsudvikling

Læs mere

IT og elektroniske medier i 2.fremmedsprogsundervisningen. Projekttitel. Ordrup Gymnasium Kirkevej 5 2920 Charlottenlund

IT og elektroniske medier i 2.fremmedsprogsundervisningen. Projekttitel. Ordrup Gymnasium Kirkevej 5 2920 Charlottenlund Afrapportering for projekter, der deltager i netværks-, analyse- og formidlingsprojekt vedr. fremmedsprogenes profil, faglige identitet og anvendelsesorientering i de gymnasiale uddannelser. Runde 2 /

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj

Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Medialiseringsredskaber som refleksionsværktøj Hvorfor er medialisering godt i sprogundervisning? Det er helt tydeligt, at det øger motivationen for faget hos den enkelte elev, når det er muligt at anvende

Læs mere

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis

Mindmap, Læringsaftalen og SMART Som et pædagogisk redskab i praksis Skift farvedesign Gå til Design i Topmenuen Vælg dit farvedesign fra de seks SOPU-designs Vil du have flere farver, højreklik på farvedesignet og vælg Applicér på valgte slides Mindmap, Læringsaftalen

Læs mere

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag

Engelsk. Status. Evaluering. Særlige tiltag Engelsk Status I 5.klasse vil vi have 3 ugentlige lektioner i engelsk. De ligger som enkelt lektioner fordelt på 3 dage, så eleverne kan få en lille daglig dosis. Der er dog mulighed for at rokere rundt

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering

KvaN-konference. undervisningsdifferentiering KvaN-konference It og undervisningsdifferentiering Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Er det differentiering?

Læs mere

Udvikling af sprogfagene i de gymnasiale uddannelser

Udvikling af sprogfagene i de gymnasiale uddannelser Udvikling af sprogfagene i de gymnasiale uddannelser Uddannelsesstyrelsens konference om sprog 14. december 2011 Hanne Leth Andersen RUC Analytisk kompetence Personlig udvikling Retorisk skarphed Sprogfag

Læs mere

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier

Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Fremmedsprog i gymnasiet: Innovation, didaktik og digitale medier Stikord til Vejledningsgrundlag og Refleksionspapir I forbindelse din praksisafprøvning i efterårets undervisning, holder du før- og efter-samtaler

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig

Læs mere

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15

Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Evaluering af nøgleområder 13/14 og forslag til nøgleområder 14/15 Nøgleområder vedr. undervisningsevaluering for skoleåret 13/14: 1. Studieaktivitet a. skriftligt b. mundtligt 2. IT i undervisningen (fortsat

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever.

Underviser: Bitten Krabbe (faglærer) Skole: social- og sundhedsskolen FVH. Så generelt er der en stor diversitet blandt vores elever. Projektleverance for fase 3 (august-december 2015): Beskrivelse af undervisningsforløb eller læringsaktivitet med udgangspunkt i temaet for fase 3 ELEVEN SOM MEDPRODUCENT I ET FLIPPED KLASSEVÆRELSE Underviser,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk Daryai-Hansen, Gregersen, Søgaard: Tidligere sprogstart: begrundelser og praksisanbefalinger Søgaard, Andersen: Evaluering af tidlig engelskundervisning i

Læs mere

MOTIVATION. Når samarbejdet starter

MOTIVATION. Når samarbejdet starter MOTIVATION Når samarbejdet starter SAMARBEJDSAFTALE OM DIT UDDANNELSESFORLØB Samarbejdsaftalen med din kliniske vejleder og dig er en forudsætning for, at I sammen får et fælles ansvar og forståelse

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014

Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Studieretningsopgaven stx Vejledning / Råd og vink Oktober 2014 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende

Læs mere

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER

FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer

Læs mere

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning

På kant med EU. Østarbejderne kommer - lærervejledning På kant med EU Østarbejderne kommer - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i kritisk

Læs mere

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014

SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 SIV Tysk Kursusevaluering efteråret 2014 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) På hvilket

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12

AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 AT på Aalborg Katedralskole 2011-12 Alle AT forløb har deltagelse af to til tre fag, som for nogle forløbs vedkommende kan være fra samme hovedområde (AT 3, 5 og 7). I så tilfælde skal det sikres, at eleverne

Læs mere

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester?

SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Navn: SIV Fransk kursus F2012 Dato: 2012-05-30 09:45:33 SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? SIV Fransk - Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering,

Læs mere

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft

Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Ledelse, kommunikation og gennemslagskraft Kommunikér med gennemslagskraft Ledelse er præcis og tydelig kommunikation i alle sammenhænge. Derfor er gennemslagskraft og din måde at kommunikere på afgørende

Læs mere

Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012

Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012 Det ajourførte sprogsyn Sprogdag for spansk-, tysk- og franskkolleger på Nyborg Gymnasium 16.4.2012 Mariann Brandt Pia Brøgger Annette Bau Øvelse 1: Sprogfærdighed Beskriv for naboen: Hvordan din 2.fremmedsprogfærdighedsstørrelse

Læs mere

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6

Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 Bilag Bilag 1 Spørgeskemaundersøgelse 1/6 De første spørgsmål handler om Hvor mange års erfaring som underviser har du? Mindre end 1 år 1-5 år 6-10 år Mere end 10 år Har du tidligere udviklet online kurser?

Læs mere