Handleplan for Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Handleplan for Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik"

Transkript

1 Handleplan for Digital Strategi Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November

2 Handleplan for det pædagogiske, digitale arbejde i dagtilbud, skole og skolefritidstilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Denne handleplan (vedtaget november 2014) er udarbejdet af Center for Borgerservice og Digitalisering og Center for Uddannelse og Pædagogik. Den tager udgangspunkt i den udarbejdede digitale strategi og beskriver, hvordan strategien kan gennemføres. Strategien bygger, som alle andre indsatser på Børne- og Ungeområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune, på et tydeligt og konstant fokus på børn og unges læreprocesser. Strategien skal sikre et fælles kommunalt niveau i alle kommunens institutioner, som betyder, at alle børn og unge kan drage fordel af de digitale muligheder. Den digitale strategi rammesætter fem områder, som vi i Lyngby-Taarbæk Kommune vil rette fokus mod, når vi arbejder med den digitale udvikling på børne- og ungeområdet fremadrettet. Disse fem områder er som følger: Udvikling af børns læringspotentiale Udnyttelse af de digitale muligheder for arbejdet med inklusion Udvikling af børns digitale kompetence Udvide og styrke dialog mellem institution og forældre via digitale platforme for at skabe dialog og et godt samarbejde om barnets læring Infrastrukturen og adgangen til digitale enheder Strategien udmøntes i handleplanen i konkrete initiativer, som er placeret inden for de ovenstående fem områder. Der er tale om en sammenhængende plan, som understøtter arbejdet hen imod en fælles forståelse og udmøntning af både det pædagogiske arbejde med It og digitalisering, kommunikation med primære brugere, kompetenceudvikling mv. Handleplanen beskriver endvidere, hvordan den nødvendige infrastruktur færdiggøres og den nødvendige forøgelse af antallet af digitale enheder i skolen tilvejebringes. Initiativerne i handleplanen er, så vidt det er muligt, beskrevet som fælles initiativer for hele organisationen. Nogle initiativer løses dog bedst i den enkelte institution med afsæt i den nuværende praksis, fordi dagtilbud, skole og skolefritidstilbud er forskellige steder i den digitale omstilling og fordi institutionerne ikke er reguleret af det samme lovgrundlag. Det betyder, at nogle af initiativerne i handleplanen er beskrevet med udgangspunkt i den type af tilbud, de retter sig mod. Handleplanen er skrevet ud fra princippet Less is more, dvs. arbejdsgruppen har bestræbt sig på at formulere korte beskrivelser men til gengæld tydelig angivelse af, hvem der skal løse hvilke opgaver. På den måde bliver det lettere at følge op på handleplanens initiativer i SUS samtaler mv. Finansiering af handleplanens initiativer sker med bidrag fra: Opsparede centrale og decentrale midler Provenu fra inklusionsindsatsen Omprioritering af centrale og decentrale midler i CUP og CBD Effektivisering 2

3 Den endelige konteringsplan udmøntes af Center for Uddannelse og Pædagogik (CUP) og Center for Borgerservice og Digitalisering (CBD). Arbejdsgruppe: Mikkel Arp (CBD), Sanne Clement, Mikael Hildebrandt, Tine Rosenberg Larsen og Kristian Brønd (CUP) Ledelsesrepræsentation: Erik Pedersen (CUP), Jakob Sylvest Nielsen (CBD) Indhold Udvikling af børns læringspotentiale...4 Initiativ 1: Platform til mål og læring....4 Digitalt understøttet inklusion...6 Initiativ 2: Inklusion digital læse- og skrivestøtte....6 Initiativ 3: Inklusion udviklingspulje....7 Alle børn skal udvikle digital kompetence...8 Initiativ 4: Mål for det pædagogiske arbejde med digitale enheder....8 Initiativ 5: Digital kompetence i skolen....9 Initiativ 6: Digitalt arbejde med tekst, tal, præsentationer Styrket digital dialog mellem institution og forældre Initiativ 7: Samarbejdsplatformen Børnelynet Initiativ 8: Platform til samarbejde og koordination i skolefritidstilbud Digital kompetenceudvikling Initiativ 9: Kompetenceudvikling Digitalisering skal forbedre arbejdsgange Initiativ 10: Arbejdsmail/intranet Infrastruktur og digitale enheder Initiativ 11: Digitale enheder til brug i undervisningen Initiativ 12: Digitale arbejdspladser til undervisere Initiativ 13: Forsikring og sikring Initiativ 14: Infrastruktur

4 Udvikling af børns læringspotentiale Fra strategien: It er et centralt middel til at understøtte læringsprocesser, som kan kvalificere planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af undervisning og pædagogiske aktiviteter. Det gør vi ved at understøtte en mere målrettet undervisning/pædagogiske aktiviteter og frigøre tid til en tættere opfølgning på effekten af undervisningen/de pædagogiske aktiviteter og det enkelte barns læringsmål Det gør vi ved at stille digitale læremidler til rådighed for hvert enkelt barn, som understøtter arbejdet med læringsmål, læringsdifferentiering og effektmåling Det gør vi ved at inddrage børnene i deres egne læreprocesser og læringsmål ved udnyttelse af de digitale muligheder Det gør vi igennem feedback fra voksen til barn og fra barn til voksen, der via bl.a. digitalisering kan gøres mere individuel, direkte og fortløbende. Initiativ 1: Platform til mål og læring. Dagtilbud, skoler og skolefritidstilbuddene bruger nu forskellige platforme til kommunikation mellem institution og forældre. Et nyt redskab der skal måle kvalitet, skal derfor være kompatibelt med de eksisterende redskaber. Samtidigt skal det, i sit læringssyn, være i tråd med Lyngby - Taarbæk Kommunes Læringsgrundlag og Børne- og Ungepolitik, samt støtte den daglige pædagogiske praksis. Kriteriet må være at der kan gå på tværs af hele 0-18 års området og kan understøtte Center for Uddannelse og Pædagogik 0-18 års læringsperspektiv. I forbindelse med vedtagelsen af folkeskolereformen er det besluttet at etablere en national portal for Folkeskolen. Portalen, der blandt andet kommer til at indeholde værktøjer til at understøtte læringsfremdriften, vil dække hele 0-16 års området, fra børnenes start i dagtilbud til de er optaget på ungdomsuddannelserne. Det giver derfor god mening at afvente resultatet af projekt Folkeskoleportal og udviklingen af Skoleintra - frem til foråret inden der tages stilling til en fælles LTK platform til mål og læring. Lyngby-Taarbæk Kommune har tre ønsker til et mål- og læringssystem: Systemet skal kunne tage afsæt i det fælles læringsgrundlag Systemet skal kunne anvendes i hele 0-18 års området, således at forældre oplever et sammenhængende læringssyn Systemet skal kunne generere data på langs og på tværs - til dokumentation af effekten af generelle og særlige indsatser og tiltag, til evalueringsformål som fx kvalitetsrapport. Samtidigt er det vigtigt at understrege, at uanset hvilket redskab der bliver valgt, skal det kunne erstatte eksisterende arbejdsgange. Platformen til understøttelse af mål og læring skal blive et fundament for arbejdet i alle enhederne i Center for Uddannelse og Pædagogik. 4

5 CUP følger udviklingen i det nationale projekt, idet der forventes at være både indholdsmæssige og økonomiske potentialer i et fælles system CUP forudsætter at der fortsat anvendes et fælles system i skolerne, men med mulighed for forskellighed i udnyttelse og tilkøb Beslutning om evt. tilslutning til Folkeskoleportalen eller evt. udbud af fælles system, indstilles af CUP i samråd med CBD til politisk beslutning Det igangværende arbejde med synlig læring, målfastsættelse, elevernes monitorering af egen læring og feedback skal understøttes digitalt. Det gør skolerne/institutionerne Undersøger og afprøver fortsat af egen drift, forskellige systemer/platforme som vil kunne understøtte undervisningsplanlægning/målbeskrivelser og opfølgning på læring under hensyn til - og som kvalificerende af - ovenstående fælles beslutning vedr. Folkeskoleportalen. afventer udbud og indholdsbeskrivelse af Folkeskoleportalen som forventes klar i 2. halvår af Beslutning om tilslutning og evt. supplering eller yderligere funktionalitet kan ske i 1. halvår Initiativet vil blive behandlet som et selvstændigt projekt, men i tilknytning til handleplanen. Folkeskoleportalens økonomi og finansiering er uvis. På baggrund af prisestimater til dagtilbud forventes udgiften til et fælles læringsunderstøttende system at udgøre mellem 0,4 og 1 mio. kr. årligt. Finansiering Finansiering vil fremgå af projektbeskrivelsen. 5

6 Digitalt understøttet inklusion Fra strategien: Det er strategiens mål at anvendelse af it i undervisning og pædagogisk praksis, skal øge alle elevers læringspotentiale. - Det gør vi ved at øge fokus på befordrende læringsmiljøer, hvor it indgår som en naturlig og understøttende del, som inkluderer alle børns behov og dermed bidrager til at bryde den negative sociale arv. Initiativ 2: Inklusion digital læse- og skrivestøtte. Elever i specifikke skriftsprogsvanskeligheder er helt afhængige digital læse- og skrivestøtte. Udnyttes teknologien, har eleverne langt bedre forudsætninger for at blive reelt inkluderede i almenundervisningen på lige fod med jævnaldrende kammerater. Der er gode forskningsmæssige belæg for, at it er et reelt og nyttigt værktøj, der fremmer indlæring hos elever der er skriftsprogligt udfordrede. It-udstyr gør det imidlertid ikke alene. Det er en væsentlig forudsætning for inklusion, at lærere og elever har et indgående kendskab til brugen af hjælpemidlerne. Inklusionen understøttes derfor med intern vejledning fra skolens læsevejleder, læseambassadør og it-vejleder samt ekstern støtte fra læsecentrets mentorordning, repræsenteret ved mentorlærerne. Forudsætningen for en succesfuld inklusion af elever med læse- og skrivevanskeligheder er at alle læremidler digitaliseres, således at den digitale oplæsning og ordforslag kan benyttes konsekvent. Det vil derfor være af væsentlig betydning for inklusionen at alle elever i klassen får mulighed for at arbejde digitalt. Der er i øjeblikket udlånt ca. 60 it-rygsække til elever fra 3-9. klasse fra stort set alle skoler. For at give alle den bedst mulige forudsætning for at lære mest muligt foreslås: 1. It-rygsækken gøres meget mere mobil og tilgængelig ved at udskifte (skole)computerne med en let og touch-baseret notebook. 2. Antallet af it-rygsække udvides til stykker. Det vil sikre, at elever også fremover kan få tildelt en personlig it-rygsæk, når der er behov. Udvikler en mentorordning, så der bliver skabt bedre sammenhæng mellem kursustilbud og inkluderende undervisning på hjemskolen Sikrer videndeling og sparring i læsevejledernetværk Indkøber og udlåner digitalt udstyr Visiterer elever til lån af udstyr Sikrer adgang til relevante tjenester/programmer/apps Tager initiativ til understøttende kursusvirksomhed. Det gør skolen Ledelsen rammesætter indsatsen, så elever, lærere og forældre får den fornødne vejledning og støtte til inklusionen Ledelsen rammesætter evt. aktionslæringsforløb for kompetenceudvikling Ledelsen understøtter mentorlærernes indsats for at udvikle elevers og læreres anvendelse af itunderstøttende læringsmidler 6

7 Sikrer vejledning og sparring til lærere og lærerteam Sikrer at elever og forældre introduceres til hjælpemidler, digitale ressourcer og deres anvendelse Sikrer at de tildelte it-hjælpemidler er i brug og er funktionsdygtige. Igangsættes i løbet af stk. ultramobil it-rygsæk vil koste ca kr. Sparring og vejledning afholdes inden for nuværende ramme. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan. Initiativ 3: Inklusion udviklingspulje. Forvaltningen foreslår at der etableres en udviklingspulje i på 0,3 mio. kr. Puljen anvendes til at undersøge/afprøve digital understøttelse af inklusion af elever med særlige udfordringer (fx med autisme eller ADHD) i normalklasser. Efterfølgende videndeles og der skabes rammer for implementering. Beskriver rammer for udnyttelse af udviklingspuljen Yder konsulentstøtte til de enkelte udviklingsarbejder Sikrer videndeling og erfaringsopsamling med henblik på ny praksis med afsæt i erfaringerne fra udviklingsarbejderne og evidensbaseret viden. Det gør skolerne Skoler, gruppeordning el. lign. søger om midler fra puljen. Koncept for udnyttelse udarbejdes primo 2015, således at der kan gennemføres projekter i skoleåret 2015/2016. Der afsættes 0,3 mio. kr. til udviklingspuljen. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan. 7

8 Alle børn skal udvikle digital kompetence Fra strategi: Det er strategiens mål, at alle børn udfordres, så de får mulighed for at udvikle digital kompetence - Det gør vi ved at sikre en fælles forståelse og et fælles sprog om digital kompetence Initiativ 4: Mål for det pædagogiske arbejde med digitale enheder. Lyngby -Taarbæk Kommune har med indførelsen af BørneLynet også så småt igangsat pædagogisk arbejde med it i dagtilbud. Der er kommet flere digitale enheder i dagtilbuddene som bliver brugt til den daglige dokumentation, men også pædagogisk sammen med børnene. Det er især tablets der bliver anvendt - de er tidssvarende, mobile og kan betjenes med børnene og af børnene. Der bliver arbejdet med it på flere niveauer og med forskellige målgrupper. Børnenes digitale dannelse - De fleste dagtilbud bruger digitale enheder sammen med børnene. Nogle dagtilbud har udarbejdet egne retningslinjer og mål for arbejdet, mens andre prøver sig lidt frem. Fælles for alle er, at de præsenterer barnet for de digitale medier og enheder og bliver dermed sammen med hjemmet dér hvor barnet får sine første oplevelser med it og medier. Pædagogisk faglighed - De digitale enheder giver mulighed for at arbejde pædagogisk på en ny måde sammen med børnene. Det fordrer at pædagogerne i dagtilbuddene kan inddrage it i deres didaktiske overvejelser, når de planlægger aktiviteter med børnene. De pædagogiske mål skal tage afsæt i og forbinde de to perspektiver. Det fordrer, at der igangsættes processer hvor dagtilbuddene får mere viden og forståelse for, hvordan man kan arbejde med it i det pædagogiske arbejde med afsæt i læringsgrundlag og de seks læreplanstemaer. I øjeblikket arbejder dagtilbuddene meget forskelligt med den digitale dimension i det pædagogiske arbejde. Med indførelsen af forpligtende netværk, er der en repræsentant fra hvert netværk der er it-ansvarlig og som, i samarbejde med CUP, videndeler og kompetenceudvikler alt hvad der vedrører it i dagtilbud. Dette samarbejde skal udvikles til også at omfatte pædagoger i de enkelte dagtilbud, som har en særlig viden og interesse for pædagogik og it. Igangsætter proces, der skal føre til formulering af mål for det pædagogiske arbejde med it i dagtilbud for at udvikle børnenes digitale dannelse Inddrager vidensteam i arbejdet for at sikre ejerskab og kobling til læreplanstemaer. Vidensteam etableres 2. halvår Udkast til mål og kvalitetsmål udfærdiges i løbet af Arbejdet med formulering af mål løses inden for eksisterende ramme. 8

9 Initiativ 5: Digital kompetence i skolen. Forslaget til digital strategi beskriver og prioriterer udviklingen af elevernes digitale kompetence som en vigtig og nødvendig del af undervisningen. Temaerne var beskrevet med afsæt i det vejledende faghæfte 48 (It- og mediekompetencer, 2009). Med vedtagelsen af strategien ville faghæftets indhold blive gældende i Lyngby-Taarbæk Kommunes Skoler. Som en del af folkeskolereformen er der formuleret nye Forenklede Fælles Mål, hvor it og mediekompetencer er indskrevet i alle fag. Forenklede Fælles Mål bliver forpligtende fra skoleåret Det er tydeligt, men også naturligt, at danskfaget bliver bærende i udvikling af elevernes digitale kompetencer - fra klasse. De digitale kompetencer indgår på alle klassetrin og i alle hovedområder: Læsning, fortolkning, fremstilling og kommunikation. Målformuleringerne afspejler Digital Literacy, hvor de væsentligste elementer er: Informationskompetence Mediekompetence Digital dannelse Honorering af de nu bindende mål vil betyde, at digitalt arbejde og kommunikation vil få en markant større plads i danskfaget, end skolerne tidligere har været forpligtet til. Lærernes kvalificerede, didaktiske brug af it og digitale læremidler er væsentlig i omsætningen af Forenklede Fælles Mål til læringsmål og i anvendelsen i de faglige læringsmiljøer, som skal sikre at eleverne lærer mest muligt. Der anvendes både egne digitale forløb, en lang række frie digitale tjenester og værktøjer samt didaktiserede digitale læremidler tilpasset de Forenklede Fælles Mål. Der er læringsressourcer tilgængelige, som kan gøre undervisningen 100 % digital. Frem til 2017 kan kommunen få refunderet 50 % af prisen på indkøbte digitale læremidler, op til ca kr. pr år. I 2012/2013 har skolerne udnyttet ca. 38 % af puljen. De nye Forenklede Fælles Mål implementeres gennem de relevante fora: Pædagogisk Forum, de faglige netværk, Læringshusets kurser og workshops Digitale læremidler præsenteres, vurderes og diskuteres i faglige netværk efter en model udformet af konsulentkredsen, så der kan gives kvalificerede henstillinger til læringscentrenes materialeudvalg. Det gør skolerne Sikrer implementering af Forenklede Fælles Mål på skolen Beslutter indkøb af digitale læremidler efter kvalificeret analyse og vurdering i de enkelte fagteam. 2. halvår 2014 igangsættes arbejdet med Nye Fælles Mål i tværgående fora (vejlederseminar, netværk) således at Nye Fælles Mål kan implementeres pr. august Initiativet afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme. 9

10 Initiativ 6: Digitalt arbejde med tekst, tal, præsentationer. I august 2009 besluttede Børneudvalget at skolerne skulle skifte fra Microsoft Office til Open Office. Beslutningen var begrundet i to forhold: 1. Open Office (nu Libre Office) var og er en gratis kontorpakke, som fuldt ud lever op til skolens (afgangsprøvernes) krav til digital tekstbehandling. Valget af Open Office betød at eleverne /familierne omkostningsfrit kunne anvende samme programmel hjemme som i skolen. 2. Microsoft ændrede licensform i En ændring, som ville betyde en merudgift på ca. 0,5 mio. kr. I dag er situationen ændret. Der er mange typer af enheder i brug både når det gælder skolens enheder og elevernes egne. Det betyder at Center for Uddannelse og Pædagogik og den enkelte skole må bestræbe sig på at vælge læremidler, som kan afvikles på alle typer af enheder. Dette krav opfyldes i øjeblikket kun af Google Docs og Microsoft Office 365. Google Docs er gratis og meget velegnet til kollaborativt procesorienteret arbejde i skolen. Google Docs er en ren web-baseret løsning. Men Google Docs har kun få layoutmuligheder og vil derfor ikke være optimal i en prøvesammenhæng. Microsoft tilbyder en installeret officepakke, suppleret med en web-adgang som vil kunne tilgås fra alle typer af enheder - også til prøverne. Licensforholdene er ændret, således at alle ansatte og elever på en skole kan installere pakken på op til 5 enheder - og tilgå alle dokumenter fra alle typer af enheder. Licensen er baseret på antallet af medarbejdere på institutionen og vil udgøre ca kr. pr år. Både Google Docs og Microsoft Office 365 vil kræve en synkronisering med Uni-Login som leveres af tredjepart for ca kr./år. På denne baggrund foreslås at der, efter et forhåbentlig tilfredsstillende pilotprojekt på Virum Skole i maj juni 2014, indgås aftale med Microsoft. Afklarer behovet for opkvalificering af medarbejdergruppen Organiserer rammer for opkvalificering i samarbejde med Microsoft. Det gør CBD Varetager licensansvaret Sikrer at seneste udgave af Microsoft Office bliver tilgængelig på skolecomputere og elev/personalecomputere. Det gør skolerne Afholder evt. introduktionskurser for lærere og elever til Microsoft platformen. Microsoft Office klargøres til installation på skolecomputere i Libre Office skal stadig være en del af skolepakken. Licensudgift Microsoft: ca årligt Uni-Login synkronisering: ca årligt Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan. 10

11 Styrket digital dialog mellem institution og forældre Fra strategien: Det er strategiens mål at fremme en imødekommende og effektiv digital kommunikation med brugerne Initiativ 7: Samarbejdsplatformen Børnelynet. Lyngby -Taarbæk Kommune har med indførelsen af BørneLynet, både styrket og digitaliseret kommunikationen med forældrene. Det kræver at medarbejderne har kompetencer til at kunne betjene de digitale enheder, samt en forståelse for hvordan der kommunikeres på disse. Med indførelsen af forpligtende netværk er der en it-ansvarlig dagtilbudsleder i alle netværk. De itansvarlige skal formidle nyeste viden fra CUP til hele deres netværk. Det er endvidere vidensnetværkenes opgave at sikre, at BørneLynet hele tiden kan betjenes i de enkelte dagtilbud. Etablerer vidensteam i alle 6 netværk, med pædagoger som er it-frontløbere i de enkelte dagtilbud. I disse vidensteam indtænkes kompetenceudvikling og videndeling. Der skal være en fast repræsentant i hvert vidensteam, som refererer til CUP På sigt etableres en koordinatorfunktion, der skal samle viden - udefra og fra de enkelte dagtilbud og fungere som Hotline i forhold til brugerspørgsmål. Vidensteam etableres 2. halvår Med indførelse af BørneLynet blev der bevilget kr til årlig drift. Puljen til anskaffelse har finansieret leverandørens hotline ( kr. pr. måned). Hotlinefunktionen løses mest effektivt af systemleverandør. Der vil også være behov for tilkøb af nye funktioner til systemet. Derfor foreslås afsat en årlig pulje på 0,35 mio. kr. til drift af BørneLynet. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen. 11

12 Initiativ 8: Platform til samarbejde og koordination i skolefritidstilbud. Flere skolefritidstilbud anvender Tabulex SFO, der er et digitalt afkrydsningsværktøj (tilstedeværelse, aktiviteter, afhentnings-, gå hjem- og legeaftaler). Der er en informationsdel som muliggør: At personalet kan informere om tiltag og aktiviteter til forældre og børn At forældrene kan informere børn og personale om de aftaler der gælder for deres barn den pågældende dag Tilmelding til feriepasning samt andre skolefritids-aktiviteter. Tabulex SFO frigiver hænder og hoveder til at lave andre pædagogiske aktiviteter med børnene. I forbindelse med skolereformens ændringer, kan Tabulex SFO skabe overblik over, hvor børnene er henne. Understøttende undervisning, lektiecaféer mm vil kunne registreres som "steder" hvor børnene kan befinde sig, når de forlader klassen. Tabulex SFO bør tænkes som en del af Skoleporten / Forældreintra og skal kunne tilgås gennem disse, for ikke at skabe to platforme og følelsen af to institutioner. Tabulex SFO er et informationsværktøj. Tovejskommunikation foregår i Forældreintra. Igangsætter videndeling på tværs af skolefritidstilbud i form af netværk, workshops, kursusforløb, afdækning af behov for udstyr/programmel Sikrer at det pædagogiske personale i SFO har samme adgang til it som skolens pædagogiske personale (som beskrevet i afsnit om pædagogisk personale) Følger implementeringen af Tabulex SFO med henblik på udbredelsen til alle skolefritidstilbud Arbejder for en for forældre sammenhængende digital platform. Forældrene bør på sigt mødes med en ensartet digital profil fra dagtilbud, skole og skolefritidstilbuddene. Det gør den enkelte skole / skolefritidstilbud Sætter mål for det pædagogiske digitale arbejde i fritidsdelen - i tæt dialog med skolen Sikrer adgang til digitalt udstyr jf. målene Sikrer at skolefritidstilbuddet er synligt på skolens digitale platforme Sikrer at alle medarbejdere har adgang til arbejdsmail (Skolekom). Projektplan udarbejdes og igangsættes 1. halvår Implementering forventes afsluttet ved udgangen af Udgifter til platformen afholdes indenfor nuværende ramme. Skoleintra Skoleintra vil fortsat være skolernes primære kommunikationsplatform med brugerne (elever og forældre). Systemet er købt af det norske firma Itslearning som har bebudet både konsolidering af driften og modernisering af funktionerne. 12

13 Digital kompetenceudvikling Fra strategien: Det er strategiens mål at udvikle medarbejdernes digitale kompetence. Initiativ 9: Kompetenceudvikling. Dagtilbud Medarbejdernes it kompetenceniveau spænder fra basale færdigheder i it til mestring af it som kulturteknik. Det er centralt at alle medarbejdere opnår it-kompetencer, der aktivt, reflekteret og bevidst kan understøtte at børns brug af og eksperimenter med it i forskellige sammenhænge i hverdagen både i forhold til bogstavsymbol og lyd, billeder, spil mv. Der arbejdes med et spænd i medarbejderkompetencer fra brugerniveau til ressourcepersonniveau. Initierer kompetenceudvikling på kommunalt niveau Opdaterer dagtilbuddets medarbejdere / it-ansvarlige på fyraftensmøder eller anden kursusvirksomhed It konsulenten sparrer med konsulenten på området og i dagtilbud/netværkene i fht udmøntning af kommunal handleplan. Det gør dagtilbuddene Plan for udmøntning og fordeling af ansvar aftales i ledergruppen og CUPs ledelse. Udmøntningen forventes færdiggjort i løbet af Dagtilbudsområdet er i gang med BørneLynet og opnår derigennem kompetencer. Ligeledes fortsætter det igangværende samarbejde. Kompetenceudviklingen kan foregå inden for den afsatte ramme. Skole Skolereformen fordrer at alle børn lærer mest muligt. For at opnå dette må skolens aktører blive bedre til at formulere synlige mål for undervisningen og formidle dem til eleverne, så eleverne kan fokusere på disse mål i den konkrete undervisning. Eleverne bliver herved reelle aktører i deres egen læring og får mulighed for at monitorere egen progression i forhold til et givent stof. Dette er en ændring i lærerrollen, hvor undervisningens formål, elevernes læring, bliver styrende for, dels hvilken undervisning der forberedes og gennemføres med den konkrete elevgruppe og dels en konkret og overskuelig målfastsættelse af stoffet efter princippet om intelligent undervisningsdifferentiering. 13

14 Det er vigtigt, at lederne påtager sig strategisk læringsledelse forstået som ledelse af medarbejdere i kontinuerlig læring i relation til elevers læring. Kompetenceudvikling i synlig læring og materialer hertil er helt central for at udvikle kompetence og opnå effekt af tiltaget. Skolevæsenets fagkonsulenter står i spidsen for faglige netværk, hvor ny viden formidles og drøftes med henblik på videndeling og forankring i den lokale kontekst på de enkelte skoler med leder, i team og i fagteam. Lærernes it-kompetenceniveau spænder fra basale færdigheder i it til mestring af it som kulturteknik. Det medfører at der i fagene udvikles en didaktik, der kan ses som en læringsteknologi. Det er centralt at alle lærere opnår it-kompetencer, der aktivt, reflekteret og bevidst kan understøtte elever i fht at eleverne opnår kompetence i kritisk tænkning og problemløsning, kommunikation, kreativitet og innovation og endelig kollaboration, forstået som samskabelse og fortløbende fremmedreference i et fortsat læringsperspektiv. Initierer kompetenceudvikling på kommunalt niveau Opdaterer skolernes ressourcepersoner løbende i skolernes kommunale it-netværk It fagkonsulent og konsulent for læremidler samarbejder kollaborativt med it-ansvarlige i fagteam og evt. it-vejlederteam og ledelse Sparrer med skolerne i forhold til udmøntning af kommunal handleplan i skolens egen kontekst. Det gør skolerne Aftaler plan for udmøntning og fordeling af ansvar mellem vejledere i de respektive netværk og ledelsen Udmøntning er færdiggjort i løbet af skoleåret Samarbejdet er i gang. Når handleplan foreligger, starter drøftelser om udmøntning i de kommunale faglige netværk for henholdsvis it, læringscenter, dansk, matematik, fremmedsprog og naturfag. Kompetenceudviklingen implementeres inden for den nuværende ramme. Skolefritidstilbuddene I fritidstilbud til de ældste spiller mediecoach en vigtig rolle i forhold til de unges fritidsbrug af digitale spil og sociale netværk. Mediecoachen har kompetencer indenfor: Sociale medier og kan vejlede unge og forældre i forhold til brugen af disse Kompetencer der kommer i spil og kan udvikles i computerspillene Viden om muligheder og risici i brugen af computerspil Forudsætninger for at kunne og turde - bruge computerspil aktivt i arbejdet med de unge Være tovholder i udarbejdelse af en mediepolitik Vejledning i forhold til deltagelse og personlige oplysninger i on-line fællesskaber Indgå i Ungdomsringens netværk af it og spilansvarlige i landets 1000 klubber. Faciliteter, kurser og workshops målrettet fritidstilbuddenes it kompetenceudviklingsbehov 14

15 Afdækker løbende behov for uddannelse af mediecoach og indarbejder denne kompetenceudvikling i den samlede kompetenceudviklingsplan Etablerer videndeling- og aktionslæringsrettede netværk på tværs af fritidstilbuddene. Det gør det enkelte fritidstilbud Sætter mål for det pædagogiske digitale arbejde i institutionen Sikrer adgang til digitalt udstyr jf. målene. Kompetencebehov afklares i 2. halvår Afholdes inden for den eksisterende ramme. Digitalisering skal forbedre arbejdsgange Initiativ 10: Arbejdsmail/intranet. Alle medarbejdere i Lyngby-Taarbæk Kommune skal kunne kommunikere digitalt internt i institutionscenter og kommunalt regi, samt med brugerne (elever, unge og deres forældre) og øvrige samarbejdspartnere. I dag anvendes en række forskellige , intranet og kalenderplatforme, afhængig af hvor i organisationen man er ansat. Der skal skabes kommunikativ sammenhæng på tværs af organisatorisk placering. Med primært fokus på at skabe en sammenhæng internt i LTK og sekundært fokus på at skabe tværkommunale sammenhænge. - Skaber overblik i forhold til aktuelle , kalender og intranet platforme og behov - Deltager i arbejdet med at skabe sammenhæng i forhold til de forskellige platforme og områder. Det gør CBD - Udarbejder planer for integrationer, sammenhæng og udbredelse af , intranet og kalender platforme. - Planlægning af løsninger 1. halvår Udvikling og idriftsættelse af løsninger i 2. halvår årligt. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen. 15

16 Infrastruktur og digitale enheder Det er strategiens mål at infrastrukturen i alle institutioner i CUP understøtter digitalisering og digitalt arbejde. Initiativ 11: Digitale enheder til brug i undervisningen. I Danmarks bedste læringsmiljøer skal it og digitale løsninger altid være inden for rækkevidde. Center for Uddannelse og Pædagogiks pulje til drift af it i skolen sikrer, at der er minimum en enhed pr. fem elever på alle skoler. Der er i øjeblikket tale om stationære og bærbare computere samt tablets efter skolens valg. Bærbare enheder er typisk til udlån til klasser i vogne med enheder, mens stationære enheder typisk er koblet til interaktive tavler eller står i kursuslokaler. Der er endvidere ca. 60 it-rygsække med bærbare computere udlånt til enkeltelever. Skolerne har i forskelligt omfang indkøbt enheder. Det betyder at der nu (januar 2014) er stor forskel på adgangen til skoleudstyr skolerne imellem. Figur 1: Elever pr. digital enhed januar 2014 Det er udbredt praksis at elever på klassetrin selv medbringer udstyr, mens det på lavere trin kun sker sporadisk. Det var strategiens mål at basere digitalisering af undervisning på elevernes eget udstyr. Erfaringen fra andre kommuner, lovgrundlaget, høringssvarene og den politiske behandling af strategien i efteråret har betydet, at forvaltningen nu foreslår at opgradere antallet af digitale enheder på skolerne betydeligt. Det foreslås således, at der på nulte til sjette klassetrin er udstyr svarende til to elever om en enhed (bærbare computere eller tablets). Fra klassetrin reduceres skolernes enheder gradvist, idet det på disse klassetrin er mere almindeligt at eleverne medbringer eget udstyr. (Faldende fra 40 % i 7. til 20 % i 9. /10. klasse) Med denne dækning er det efter forvaltningens vurdering muligt, at undervisningen kan foregå digitalt. Det er en forudsætning at de digitale enheder umiddelbart bliver tilgængelige i undervisningen, dvs. enhederne skal placeres i klasserne, og det skal være de enkelte klasser, der har ansvaret for egne enheder evt. sammen med parallelklassen. 16

17 Der er inden for de seneste år kommet nye typer af digitale enheder, udviklet til specifikke brugergrupper og specifik brug. Denne udvikling er slået igennem i skolerne, jf. fig. 2. Det vil fortsat være enheder med fuldt tastatur, som vil udgøre hovedparten af skolens udstyr. Som supplerende enheder - og måske især i indskoling - vil tablets være meget relevante, ligesom det kan være relevant at overveje Chromebooks på andre klassetrin. Disse kan dog kun fungere på nettet. Figur 2: Hvilke typer af device anvendes på skolerne Det bliver en målsætning for skolen at vælge web-baserede læremidler og services, som kan tilgås fra alle typer af enheder. og CBD i fællesskab Udvælger relevante digitale enheder til undervisningsbrug. Sikrer en fordeling af centralt indkøbt udstyr mellem skolerne, så adgang til it i undervisningen bliver så ligelig som mulig Varetager evt. introduktion til anvendelse af nye enheder. Det gør CBD Indkøber, konfigurerer, registrerer og distribuerer enhederne til skolerne Sikrer at infrastrukturen, så vidt det er muligt, understøtter skolernes hardware. Netforbindelser, nødvendig server-, lager- og backup kapacitet. Varetager løbende support og service af enhederne. Det gør skolerne Organiserer tilgang til enhederne (i klasserne, evt. i langtidsudlån til eleverne) Opdaterer enhederne softwaremæssigt når der er behov Etablerer sikker opbevaring af enhederne når de ikke bruges i undervisning. Projektplan udarbejdes og igangsættes 2. halvår Indkøb og konfigurering i 1. halvår en tilpasses initiativ 13, sikring (sikker opbevaring). 17

18 Opgraderingen vil betyde næsten en fordobling af antallet af mobile enheder på skolerne. Udgift: 1. 6,7 mio. kr. til anskaffelse 2. 0,4 mio. kr. årligt til drift - i form af support af enhederne på skolen og i it-afdelingen. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen. Initiativ 12: Digitale arbejdspladser til undervisere. Alle undervisere skal sikres adgang til tidssvarende udstyr. CBD og CUP vil implementere dette i samarbejde med en ekstern leverandør i et kendt koncept, baseret på at kommunen stiller en tidssvarende arbejdsplads til rådighed for alle pædagogiske medarbejdere. Personalet kan vælge mellem to forskellige koncepter: 1. En personlig skolebærbar, leveret og løbende supporteret af it-afdelingen. Når enheden udfases afleveres den til skolen. 2. En personlig enhed udvalgt i et varieret udbud af fabrikater og modeller. Evt. merudgift i forhold til koncept 1 afholdes af medarbejderen som et løbende løntræk. Efter tre år kan medarbejderen overtage udstyret til markedspris. Konceptet vil indeholde garanti, hotline, tage højde for medarbejderflow mv. og CBD i fællesskab Udarbejder udbud af løsningsmodellerne så udbud kan ske i 1. kvartal 2015 Udvælger leverandør og tilrettelægger proces med henblik på udlevering til personalet inden skolesommerferien 2015 Sikrer drift af løsningen - også efter de første tre år. Det gør CBD Sikrer at det tekniske fundament er til stede Varetager licens ansvar og produktregistrering. Håndterer evt. medarbejderbetaling Håndterer medarbejderoversigter i forhold til til- og afgang Varetager systemejerskab i forhold til applikationer mv. Det gør leverandør Leverer alsidig produktrække Håndterer præsentation af modeller, udlevering og løbende support. Det gør Skolen Sikrer mulighed for opbevaring Etablerer brugergrupper med mulighed for pædagogisk vejledning. 18

19 Projektplan udarbejdes og gennemføres i 1. halvår Udgiften udgøres af: Kommunebidraget pr. medarbejder, ca kr. for lærere og skolepædagoger Projektledelse og driftsudgifter I alt initialudgifter (anskaffelse): 3,8 mio. kr. og årlige driftsudgifter: kr. + nye enheder til nyansatte mv kr. pr år. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan. Initiativ 13: Forsikring og sikring. Brugerne af vores institutioner skal kende forsikringsvilkårene for medbragte ting samt evt. ansvar og erstatning. Kommunen vil kun kunne yde erstatning i forbindelse med misligholdelse af tilsynsforpligtelsen i dagtilbud, skole og skolens fritidstilbud. Der er udsendt oplysninger om forsikringsforholdene til alle ledere ultimo 2013 (Centerklumme 14 ) Institutionerne vil løbende blive orienteret ved ændringer Igangsætter et projekt der skal sikre alle elever adgang til et aflåseligt skab. Det gør den enkelte institution Sikrer at oplysningerne om forsikringsforholdene tilgår forældrene og optræder som fast indhold på samarbejdsplatformene (BørneLynet og Forældreintra) Deltager i skabsprojektet med henblik på at etablere en funktionel, økonomisk og lokalt tilpasset løsning. Der igangsættes et skabsprojekt i samarbejde med Center for Areal og Ejendomme med henblik på opsætning af skabe i sommerferien En del af skolerne har allerede etableret opbevaringsmulighed i form af aflåselige skabe. Der afsættes en pulje på i alt 2 mio. kr. til at sikre alle elever adgang til et aflåseligt skab. Finansiering Finansieringen indgår i den samlede plan, jf. sagsfremstillingen. 19

20 Initiativ 14: Infrastruktur. I forbindelse med indførelse af intranet i dagtilbud er det blevet klart, at for at udnytte et sådant system optimalt, skal man i dagtilbuddene have adgang til forskelligt udstyr, som bærbare pc er, tablets og skærme. I forbindelse med udmøntningen af budgetaftalen til kommunikation og samarbejde mellem institution og forældre, er der blevet anskaffet noget udstyr til dagtilbuddene, men slet ikke i et tilstrækkeligt omfang. Dagtilbuddene har i forbindelse med indførelsen af BørneLynet selv købt udstyr. Det forudsættes at udstyret fornyes løbende af institutionerne. Det er ikke muligt at lave en standard for hvor meget udstyr der skal være i dagtilbuddene, da de er meget forskellige i størrelse, fysiske rammer og tilgang til det pædagogiske arbejde, herunder it, med børnene. Alligevel anbefaler vi i CUP et minimum af udstyr i de enkelte dagtilbud, som pt. er en administrativ pc pr. dagtilbud samt en bærbar pc eller en tablet pr. team i dagtilbuddet. Her er et team forstået som en gruppe af medarbejdere, som arbejder sammen om en gruppe børn. Eksempelvis på en stue. Alle dagtilbud i Lyngby-Taarbæk Kommune opfylder dette. Opgraderingen af skolernes netværk i 2014 blev planlagt med udgangspunkt i undervisningslokalerne. Derfor er kun skolefritidslokaler i indskolingshusene medtaget i projektet. Reformen af folkeskolen betyder ændring i aktiviteterne også i skolens fritidstilbud, fx i form af understøttende undervisning og lektiecaféer. Det er derfor væsentligt, at der også er moderne og effektivt trådløst netværk i alle skolefritidslokaler. Arbejder sammen med de it-ansvarlige om at lave anbefalinger til udstyr til alle dagtilbud. Det gør CBD CBD leverer infrastruktur, dvs. internet og kommunalt net, institutionens kablede og trådløse netværk inkl. aktivt udstyr CBD leverer computere inkl. service og support. Det gør institutionerne Det er institutionerne som afholder udgiften til udstyr. Udbygning af kablet og trådløs netværksinfrastruktur 3. kvartal På infrastrukturdelen anslås den samlede udgift at være identisk med den oprindelige anlægsudgift på etablering af såvel kablet (LAN) som trådløst (WLAN) netværk på alle institutionerne. I praksis skal antallet af acces points fordobles og den tilhørende kabling skal etableres. Der er afsat 2,7 mio. kr. i det samlede budget. Kommunens fælles infrastruktur der forbinder institutionerne med Rådhuset og internettet ligger uden for denne plan. 20

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet

It-provenu 2017 og 2018: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Notat Vedrørende: Plan for prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Sagsnavn: Anvendelse af IT-provenu/midler til IT-udvikling Sagsnummer: 17.00.00-G01-84-16 Skrevet af: Lone Thomsen, Bent

Læs mere

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016

Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen

Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer. Børne- og skoleforvaltningen Digitaliseringsstrategi Digitaliseringsstrategi med forklaringer 2012 2015 Børne- og skoleforvaltningen Udarbejdet januar/februar 2012 Bjørn Stålgren, Gitte Petersen og Lene Juel Petersen Vedtaget april

Læs mere

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale

Faglig udvikling hos det pædagogiske personale Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag i forhold til folkeskolereformen. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har

Læs mere

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen

19-05-2015. Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr. 2015-0081310. Dokumentnr. 2015-0081310-2. Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering til BUU 20. maj 2015 om Brugerportalen Baggrund Regeringen og KL blev i Økonomiaftalen

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion

Læs mere

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016

Indstilling. Flere computere til skolerne. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Børn og Unge Dato 15. juni 2016 Flere computere til skolerne Det indstilles, at der indkøbes ca. 5.700 computere 1 til skolerne, således at de i højere

Læs mere

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013

Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Digitaliseringsplan Den gode digitale skole, Skovlyskolen dec. 2013 Skovlyskolen Den gode digitale skole. Den overordnede vision i Rudersdal kommune lyder: den digitale tilgang er et naturligt valg for

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen.

BILAG 2. Notat. Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet. Skoleafdelingen og it-afdelingen. BILAG 2 Notat Vedrørende: Forslag til prioritering af it-investeringer på folkeskoleområdet Skrevet af: Skoleafdelingen og it-afdelingen Dato: 12-01-2016 Forslag til prioritering af it-investeringer på

Læs mere

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015

Forslag til. It-strategi på skoleområdet. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 ½ Forslag til It-strategi på skoleområdet Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx.yy 2015 It-strategi Bornholms Regionskommunes skolevæsen Indhold Indledning... 3 Vision... 4 Pejlemærker... 4 Infrastruktur

Læs mere

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn:

2. Overordnet IT-strategi for IT-fællesskabets. IT-strategien indeholder følgende tre udsagn: IT STRATEGI for Kalundborg Gymnasium og HF 1. Indledning Der er ikke siden statusrapporten fra år 2000 udarbejdet en egentlig IT-strategi for Kalundborg Gymnasium og HF, men på baggrund af en række eksterne

Læs mere

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Mål De nationale mål for folkeskolereformen er: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige

Læs mere

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.

Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse

Læs mere

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016

Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Effektmål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune for skoleåret 2015-2016 Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk E cs@lejre.dk Dato: 14. april 2015

Læs mere

NOTAT. Brugerportalsinitiativet

NOTAT. Brugerportalsinitiativet NOTAT Brugerportalsinitiativet Den 26. januar 2015 Sags ID: SAG-2014-07107 Dok.ID: 1966628 1. Baggrund Der har i de senere år været stort fokus på og investeret i at bringe folkeskolen ind i den digitale

Læs mere

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013.

Virksomhedsplan CUP`s Virksomhedsplan 2013. Virksomhedsplan 2013 CUP`s Virksomhedsplan 2013. Navn på fagligt fokusområde Formål hvorfor er der fokus på netop dette område? Udviklingen af Danmarks bedste læringsmiljøer for børn At arbejde med udviklingen

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik

Digital Strategi. Center for Uddannelse og Pædagogik Digital Strategi Center for Uddannelse og Pædagogik Lyngby-Taarbæk Kommune November 2014 DIGITAL STRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET I LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 20. november

Læs mere

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder)

Digitale læremidler Refererer til punkt 3.1. i Den fælleskommunale handlingsplan for digitalisering (KL s 32 indsatsområder) Center for Børn og Undervisning 3. april 2013 Analyse af det fremtidige IT-behov på skoleområdet Efter indstilling fra Børne- og Undervisningsudvalget samt Økonomi- og Planudvalget behandlede Byrådet den

Læs mere

Brugerportalsinitiativet

Brugerportalsinitiativet Til: Eik Møller BLLERUP KOMMUNE ato: 13. februar 2015 Tlf. dir.: 4094 4491 E-mail: jpb@balk.dk Kontakt: Jesper Bak Brugerportalsinitiativet Hvorfor dette brugerportalsinitiativ? Regeringen og KL har med

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune

Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune Digitaliserings- og IT-strategi for skolerne i Skanderborg Kommune 2015-2018 1. Strategiens formål og baggrund Digitaliserings- og IT-strategien skal udgøre rammen og skabe fælles retning for anvendelsen

Læs mere

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er

IT og læring får høj prioritet i det pædagogiske udviklingsarbejde 2012-15 pædagogiske arbejde således at skolen i 2015 er Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

IT- og mediestrategi på skoleområdet

IT- og mediestrategi på skoleområdet Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013

Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Pædagogisk IT-strategi Furesø 2013 Overordnet Strategi Indsatsområde: Digitale læringsmidler IT-infrastruktur Indsatsområde: Inklusion Digital ledelse Indsatsområde: Kompetenceudvikling Furesø pædagogisk

Læs mere

Bilag 1. Status for it i folkeskolen

Bilag 1. Status for it i folkeskolen Bilag 1. Status for it i folkeskolen KL-analyse af it-udgifter i folkeskolen Frederikssund kommune har sammen med 19 andre kommuner, deltaget i en KL-analyse omkring itomkostninger på folkeskoleområdet.

Læs mere

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm

ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm ANSØGNING OMRÅDE ODDERVEJS PULJE Att. Områdechef Marianne Rosenholm INITIATIVETS TITEL: Cloudcomputing på Mårslet Skole 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE Ansøger (projektansvarlig): Navn: Inge Pedersen

Læs mere

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes

Læs mere

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014

Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede

Læs mere

Børne-, Unge- og Familieudvalget

Børne-, Unge- og Familieudvalget Børne-, Unge- og Familieudvalget Tillægsreferat Dato 03. februar 2015 Mødetidspunkt 17:00 Sluttidspunkt 19:00 Sted Medlemmer Fraværende Lokale 1, Vordingborg Rådhus Kirsten Overgaard (formand), Helle Mandrup

Læs mere

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016

Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Nordfyns Kommune Strategi for Pædagogisk IT 2013-2016 Godkendt i Kommunalbestyrelsen d. 27. juni 2013 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 1. Statusbillede... 4 2. Visions- og pejlemærker... 5 3. Handlingsplan...

Læs mere

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013

Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen

Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk IT NOTAT 20-05-2014 Sagsnr. 2014-0080885 Bilag 6 Strategi og plan for it-understøttelse af folkeskolereformen It i undervisningen skal bidrage

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen

Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen

Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen BALLERUP KOMMUNE Dato: 14. oktober 2015 Tlf. dir.: 40944491 E-mail: jpb@balk.dk Kontakt: Jesper Bak Notat vedr. tilslutning af Samarbejdsaftalen Dette notat skal give en beskrivelse og et overblik over

Læs mere

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi

D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi D e n fælleskommunale digit a- l i s e r i ngsstrategi Den 20. august 2013 Pejlemærker for digital kommunikation og videndeling i folkeskolen samt dag-, fritids- og klubtilbud Digitale løsninger til kommunikation

Læs mere

Handleplan for de it-relaterede mål Der er taget udgangspunkt i følgende mål fra Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune

Handleplan for de it-relaterede mål Der er taget udgangspunkt i følgende mål fra Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Forslag Handleplan for de it-relaterede mål Der er taget udgangspunkt i følgende mål fra Målsætning for folkeskolerne i Lyngby- Taarbæk Kommune Eleven Der er tidssvarende undervisningsmaterialer inden

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Skole- og Kulturforvaltningen indstiller at Skole- og Kulturudvalget godkender, at de afsatte midler til it i undervisningen anvendes således:

Skole- og Kulturforvaltningen indstiller at Skole- og Kulturudvalget godkender, at de afsatte midler til it i undervisningen anvendes således: Punkt 3. It i undervisningen. 2012-50392. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller Skole- og Kulturudvalget godkender, de afste midler til it i undervisningen anvendes således: 2,0 mio. kr. anvendes til

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD.

Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS VELFÆRD. Brug af eget it-udstyr i skolen Generel vejledning til forældre April 2015 Regeringen, KL og Danske Regioner indgik i 2011 Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2011-2015: DEN DIGITALE VEJ TIL FREMTIDENS

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr

Budgetønske: Dygtige lærere. Sagsnr Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE Budgetønske: Dygtige lærere Baggrund Dygtige lærere er centrale for at hæve det faglige niveau i folkeskolen og skabe grundlaget for, at eleverne bliver kompetente

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN

Resultatkontrakt for RASMUS RASK-SKOLEN Resultatkontrakt 2010-11 for RASMUS RASK-SKOLEN Odense Kommune - Forvaltning dato 1. Kontraktens afgrænsning og formål Denne resultatkontrakt for Rasmus Rask-skolen er indgået mellem Jørgen Schaldemose

Læs mere

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune

Notat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden

Læs mere

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen

Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Bilag 1 Resultater fra undersøgelsen om digitaliseringen i folkeskolen Spørgeskemaundersøgelsen er gennemført i maj 2011 og har til formål at belyse, hvad status er inden for temaerne, som er beskrevet

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Virksomhedsplan 2014 Børnehuset Blomsten, Børneringens Netværk

Virksomhedsplan 2014 Børnehuset Blomsten, Børneringens Netværk Virksomhedsplan 2014 Børnehuset Blomsten, Børneringens Netværk Center for uddannelse og pædagogik (CUP) har besluttet, at det overordnede indsatsområde for dagtilbuddene i Lyngby Taarbæk kommune i 2014

Læs mere

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål

Projektbeskrivelse. Baggrund og formål Projektbeskrivelse Baggrund og formål Alle elever skal blive så dygtige som de kan. Dét er et af de nationale mål for folkeskolereformen. For at imødekomme det mål har vi i Norddjurs og Skanderborg kommuner

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER

RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER OMSTILLING TIL EN NY FOLKESKOLE RESULTATER AF SPØRGESKEMA- UNDERSØGELSE 4 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Efterår 2015 Temaet for undersøgelsen er som i tidligere undersøgelser reformelementerne.

Læs mere

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014

Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige

Læs mere

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013

Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Toftevangskolen Teglporten 7-9, 3460 Birkerød Tlf. 45942323 Fax 45942313 toftevangskolen@rudersdal.dk Toftevangskolen Strategi for digitalisering 2013 Indhold Den gode digitale skole - Toftevangskolen:...

Læs mere

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC

Strategi 2012-15, vedtaget af bestyrelsen, nov. 2013, Randers HF & VUC Indsatsområde: IT-udvikling It er en naturlig og IT og læring får høj prioritet i det udviklingsarbejde 2012-15 Nærværende IT strategi er dynamisk og justeres hvert år i oktober-november, enkelte mere

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014

It i folkeskolen. Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet. 22. januar 2014 It i folkeskolen Kristian Kallesen & Lone Ring UNI C Styrelsen for it og læring/undervisningsministeriet 22. januar 2014 Dagsorden Øget anvendelse af it i folkeskolen Forventninger til it Regeringens og

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus.

I projektet skal hver klasse have stillet bl.a. mindst 12 computere til rådighed, som deres personlige digitale penalhus. Læringprojekt multimodalitet, 4.årgang - et samarbejde mellem Hatting skole, Torsted skole og Pædagogiske UdviklingsCenter BØRN OG UNGE Pædagogisk Udviklingscenter, Horsens Jyllandsgade 16 8700 Horsens

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Lykkesgårdskolen 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves

Læs mere

Center for Dagtilbud og Kultur. for Kirkeskovens børnehave Sputnik

Center for Dagtilbud og Kultur. for Kirkeskovens børnehave Sputnik Virksomhedens navn Virksomhedsaftale 2014-2015 Center for Dagtilbud og Kultur Virksomhedsaftale for Kirkeskovens børnehave Sputnik 2014-2015 1 Side 2 / 5 Indledning Denne virksomhedsaftale er indgået mellem

Læs mere

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

IT-strategi 2. Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen IT-strategi 2 Dagtilbudsområdet Skive Kommune 2012 2014 1 Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indholdsfortegnelse Indhold 1. Forord... 3 2. Indledning... 4 3. Status på IT-strategi 1... 5 4. IT-strategi

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid

Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Beskrivelse af indsatsen Investering i børns fremtid Baggrund for indsatsen Et solidt sprogligt fundament i en tidlig alder er det bedste udgangspunkt børn kan få. Sproget er en afgørende faktor for både

Læs mere

Bind 2: Implementering

Bind 2: Implementering Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Bind 2: Implementering Billeder:Colourbox.dk 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i dagtilbud og skoler

Læs mere

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer

Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT.

IT- undervisning: Alle elever og lærere skal have mere og bedre undervisning i brugen af IT. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 3. maj 2013 Digitalisering af folkeskolen efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet 1. Resume Aarhus Kommune Pædagogisk Afdeling Børn og Unge

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale

Skoler Udvalgsaftale Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5 Områdespecifikke indsatsområder

Læs mere

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform.

Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Sammenskrivning af høringssvar, vedr. Ny folkeskolereform. Blandt de 26 indkomne høringssvar er der en generel positiv indstilling over høringsmaterialet. Der bliver i høringssvarene også stillet spørgsmål,

Læs mere

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen:

Handleplanen ligger således i forlængelse af den brændende platform faglighed og uddannelse og områdefortællingen: Notat Sagsnr.: 2015/0001189 Dato: 27. februar 2015 Titel: Udkast til handleplan for evidensbaserede indsatser Sagsbehandler: Claus-Uno Hauritz Skolekonsulent Med henblik på at styrke fagligheden på hele

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet

Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet Område Oddervej - Projektidé Udfordringer for alle i fysiske og virtuelle fællesskaber Lokaldistrikterne Skåde, Kragelund, Malling, Beder, Solbjerg og Mårslet PROJEKTIDÉ Oddervej vil være i front og teste

Læs mere

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK

RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUNDSKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK RAMMER FOR FRIE GRUND- SKOLERS DELTAGELSE I DIGITAL PROJEKTDIDAKTIK Projektet Digital projektdidaktik er et omfattende udviklings- og forskningsprojekt

Læs mere

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet

Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Erfaringer fra Danmark - digitalisering af skoleområdet Caroline Lillelund Lindved, Undervisningsministeriet/UNI C Den 15. november 2013 Dagsorden Baggrunden for indsatsen for it i folkeskolen Strategi,

Læs mere

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation

Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Hedensted Kommune - udfordringer til den digitale generation Dato: Dok.nr. Titel: Indhold 1. IT i Børnehaven 2. Politiske mål for digitalisering 3. 10 centrale elementer i strategien 4. Ungerådet har sendt

Læs mere