Midtvejsstatus. Projekt NUSSA. Del 1 Afrapportering af implementeringsprocessen i Varde Kommune

Transkript

1 Midtvejsstatus Projekt NUSSA Del 1 Afrapportering af implementeringsprocessen i Varde Kommune

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Projektresume Indledning Rapportens opbygning Implementering af NUSSA i projektperioden NUSSA-terapeuterne Udvælgelse af NUSSA-terapeuter Uddannelse af NUSSA-terapeuter Organisering af supervision Projektets målgruppe Udvælgelse af børn Besøg af familiekontaktperson Organisering af NUSSA på skolerne Organisering af sessionernes afholdelse Inddragelse af PPR Samarbejde på tværs af skolen og med skoleledelsen Efter NUSSA NUSSA terapeuternes oplevelser Opsummering Metode og datagrundlag Log-bøger Observationer Feedback på undervisningsdagene Evalueringsworkshop Kvalitative interviews Test af NUSSA-deltagerne Litteraturliste...28 Bilag 1 Log-bog...29 Bilag 2 - Interviewguide

3 1.0 Projektresume I 2010 indgik Varde Kommune og Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (ATT) et partnerskab om at udvikle en metode til forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn i familier præget af traumer. Børn af traumatiserede flygtninge eller danske veteraner udgør en risikogruppe for sekundær traumatisering, fordi forældrene kan have svært ved at udvise den følelsesmæssige omsorg, som børnene har brug for. Manglende udvikling af en tidlig tilknytning til forældrene kan medføre nedsættelse af mentaliseringsevnen 1 og evnen til affektregulering 2 hos børnene. Konsekvenserne ved dette kan være forringede skolepræstationer, formindskede kognitive evner, alvorlige problemer med emotionsregulering og relateringsevne og psykiske forstyrrelser. Formålet med dette projekt er at udvikle et forebyggelsesprogram til styrkelse af mentaliseringsevnen hos udsatte børn i alderen 6-12 år. Udviklingsprojektet hedder NUSSA (Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet). Størstedelen af projektet er finansieret af Sundhedsstyrelsen, suppleret med egenfinansiering fra både Varde Kommune og ATT. Projektet er organiseret med en styregruppe, en projektleder fra Varde kommune, en projektansvarlig fra ATT samt en faglig referencegruppe. Varde kommune er ansvarlig for processerne omkring afprøvningen af NUSSA-programmet samt for udviklingen af en organisatorisk model for implementeringen af NUSSA-programmet i skoleregi. ATT er ansvarlig for udviklingen af NUSSA-metoden samt udviklingen af måleredskaber til målgruppen. Udviklingen af metoden bygger på amerikanske erfaringer fra evidensbaseret behandling og forebyggelse. Boston Traumecenter har udviklet et velbeskrevet program for Psychosocial Structured Activites (PSSA) med dokumenteret succes hos børn i alderen 3-16 år. (1) Programmet i NUSSA-projektet har overvejende ikke-sproglige aktiviteter, der bygger på de amerikanske resultater og modificeres efter den nyeste forskning inden for neuroaffektiv udviklingspsykologi og tilknytningsteori, børnenes sundhedstilstand og dansk 1 At mentalisere vil sige, at forstå egne og andres adfærd som udtryk for mentale tilstande som tanker og følelser. Mentaliseringsevne er at kunne forholde sig til egne tanker og følelser og sætte sig i andre menneskers sted og at kunne se sig selv udefra og andre indefra. (2) 2 Affektregulering er evnen til automatisk og bevidst at regulere kategorialemotioner implicit og eksplicit. (2) 3

4 kontekst. NUSSA-forløbet består af 18 sessioner, der indeholder forskellige lege, som har til formål at lære børnene at regulere deres emotioner. Sessionerne styres af to NUSSAterapeuter og er struktureret således, at børnene i forløbet kommer i berøring med alle 8 emotionssystemer 3. Legene indeholder både samarbejdskrævende lege, rollelege, musik og bevægelse samt mere selvstændige lege som tavs historiefortælling, som er en tegneaktivitet. Chefpsykolog ved ATT, Jens Hardy Sørensen, udarbejdede i efteråret 2011 det første udkast til en NUSSA-manual. I foråret 2012 blev et pilotforløb gennemført i modtageklassen (klasse med børn, der er kommet til landet og skal have ekstra støtte til at lære dansk) på en skole i Varde Kommune. En evaluering og justering af pilotforløbet dannede grundlaget for andet udkast af manualen. I januar-marts 2013 gennemførte Varde Kommune og ATT NUSSA-forløb 2 på fire skoler i Varde Kommune. Projektet uddannede 12 NUSSA-terapeuter, som var både lærere og pædagoger. Desuden deltog tre psykologer fra Varde Kommunes Pædagogisk/Psykologiske Rådgivning (PPR) i flere uddannelsesdage og observerede også sessioner på skolerne. Projektet indeholder tilmed kompetenceudvikling af relevante fagfolk, f.eks. skoleledere, SFO-medarbejdere, psykologer, sundhedsplejerske, socialrådgivere, lærere med henblik på tidlig opsporing og forebyggelse i familier præget af traumer. Projektet er nu halvvejs i forløbet, og metoden er blevet afprøvet to gange. NUSSAmanualen skal igen justeres i efteråret Det sidste og tredje forløb gennemføres i foråret 2014 på tre folkeskoler i Varde Kommune. 3 Hjernesystemets 8 kategorialemotioner er 1) interesse/nysgerrighed 2) overraskelse 3) frygt 4) vrede 5) glæde 6) tristhed 7) accept 8) afsky 4

5 2.0 Indledning Denne statusrapport præsenterer en kortlægning og undersøgelse af, i hvilket omfang implementeringen af NUSSA-programmet er gennemført som forventet og som beskrevet i projektets projektbeskrivelse og aktivitetsplan. Afrapporteringen har til formål at skabe et overblik over det aktuelle og tidligere arbejde, processer og generelle udfordringer, projektet har stået over for i implementeringsfaserne på skolerne i Varde Kommune. I denne del præsenteres de foreløbige overvejelser om processerne samt vurderinger i forhold til det fremtidige arbejde i projekt NUSSA. Rapporten skal danne grundlag for fortsat kvalificeret arbejde i projektets sidste fase og vurdere de styrker og svagheder, implementeringen af faserne har, samt hvilke forbedringer der kan iværksættes. 2.1 Rapportens opbygning Statusrapporten udgør 1. del af NUSSA-projektets midtvejsstatus. 2. del af projektets midtvejsstatus består af en evalueringsrapport af NUSSA-metoden. Vi anbefaler, at man læser del 1 og del 2 i sammenhæng for at få det fulde overblik over projektet. Projektets midtvejsstatus kommer til at indgå i den endelige evaluering af projektets resultater, der præsenteres på en konference ultimo Statusrapporten afdækker projektets processer og arbejdsgange med henblik på at optimere processerne og skabe best practice. Rapporten er opbygget således, at de forskellige faser vedrørende implementeringen af NUSSA-programmet på de fire deltagende skoler i Varde Kommune vil blive præsenteret og vurderet. Hvis vurderingen giver anledning til justeringer, vil disse også blive præsenteret. I forbindelse med NUSSA-forløb 2 er der gennemført forskellige aktiviteter der tilsammen danner datagrundlaget for indholdet i begge delrapporter. Det drejer sig om logbøger, feedback på uddannelsesdage, observationer, en evalueringsworkshop, tests samt kvalitative interviews. De metoder, der er anvendt i dataindsamlingen, uddybes i punkt 4 Metode og datagrundlag. 5

6 Rapporten Del 1 Afrapportering af implementeringsprocessen i Varde Kommune er udarbejdet af Heidi Jacobi Madsen, projektleder Varde Kommune. 6

7 3.0 Implementering af NUSSA i projektperioden I det følgende vil de forskellige implementeringsfaser, der indtil nu har været i projektperioden, blive præsenteret. Gennemgangen af implementeringsfaserne omhandler NUSSA-terapeuterne, projektets målgruppe og organiseringen af NUSSA på skolerne. Del 1 afsluttes med et afsnit om NUSSA-terapeuternes erfaringer samt en opsummering. 3.1 NUSSA-terapeuterne Et væsentligt element i NUSSA-projektet er at udvælge og uddanne de NUSSAterapeuter, som skal gennemføre NUSSA-programmet i de forskellige børnegrupper. På hver skole skal der udvælges tre lærere eller pædagoger, som uddannes til NUSSAterapeuter gennem et uddannelsesforløb og gennemfører NUSSA-sessionerne. Nedenfor beskrives udvælgelses- og uddannelsesprocessen. Samtidig gives anbefalinger til justeringer i det videre forløb Udvælgelse af NUSSA-terapeuter De deltagende skoler var selv ansvarlige for at finde tre terapeuter i eget regi til at deltage i projektet. To NUSSA-terapeuter er til stede i hver session, men der bliver udvalgt og uddannet tre på hver skole, der så indgår i en rotationsordning. Dette er for at undgå for stor sårbarhed omkring projektet, hvis en af terapeuterne skulle blive syg, forhindret mv., da det kræver mange personlige ressourcer at være NUSSA-terapeut. Inden udvælgelse af terapeuter blev der på alle skolerne holdt et oplæg om intentionerne bag NUSSA, hvordan implementeringen var tænkt, hvem der får ansvar for implementering af sessionerne og motiver for deltagelse. Oplægget indeholdt også information om PTSD/traumerelaterede symptomer, metoden i projektet, mentalisering og affektregulering, information om målgruppen og om forventede resultater. Endelig blev NUSSA-terapeutens profil og ønsker om kompetencer præsenteret: Lærer- eller pædagoguddannet Stor del empati og interesse i målgruppen 7

8 Lyst og interesse i dramaturgi, musik og bevægelse Fleksibilitet og tålmodighed Arbejde projektorienteret med en manual som udgangspunkt Som udgangspunkt har alle skoler udvalgt deres tre terapeuter ud fra lærernes og pædagogernes interesse i projektet. En af skolerne valgte at udbyde stillingen til lærerne på lige fod med, hvordan de tilbydes andre undervisningsfag (fagfordeling), hvorefter skolens ledelse og projektleder i fællesskab udvalgte profilerne. Tre af skolerne har håndplukket deres terapeuter med baggrund i disses interesse for NUSSA. På en af skolerne sprang den ene NUSSA-terapeut fra af personlige grunde, lige efter NUSSA-sessionerne var påbegyndt. Da det var for sent at få inddraget en ny, besluttede de to tilbageværende terapeuter at gennemføre forløbet alligevel. Det betød, at de ikke havde mulighed for en rotationsordning som på de andre skoler. ATT stillede sin projektleder til rådighed i tilfælde af sygdom. Forløbet blev gennemført på skolen med kun to terapeuter med en særlig stor indsats og et særligt engagement fra disse NUSSAterapeuter. De udtaler dog også begge efterfølgende, at det har været hårdt, og forløbet har været med til at understrege nødvendigheden af, at der skal være tre terapeuter om hver gruppe. Generelt var der stor tilfredshed med rekrutteringsmodellen, og strategien har delvist virket efter hensigten. På trods af at fremgangsmåden var god på alle skoler, bør opmærksomheden på sammensætningen af terapeutgruppen (professionel baggrund, personprofil m.m.) skærpes fremadrettet. Dette skyldes ikke, at det ikke var de rette terapeuter, der blev udvalgt til projektet, men at det i forløbet blev tydeligt, hvor afgørende terapeuternes profil og kompetencer var for en succesfuld gennemførelse af forløbet. Gennem projektet har det derudover vist sig, at grupperne fungerer ideelt, når de er sammensat af både lærere (eller pædagoger med lærererfaring) og pædagoger. I næste forløb er 10 ud af 12 terapeuter de samme som i forløb 2. Derfor er der kun brug for to nye medarbejdere. Disse er håndplukket af ledelsen på skolen med fokus på profil og kompetencer. 8

9 To afgørende faktorer for vellykket udvælgelse af NUSSA-terapeuter er, at personen opfylder profilens krav, og at information om NUSSA til skolernes personale og ledelse udmeldes i god tid Uddannelse af NUSSA-terapeuter Undervisningsdagene sikrer det teoretiske og praktiske fundament samt forståelse af manualen, således at terapeuterne kan gennemføre sessionerne bedst muligt. Undervisningen har været bygget op omkring samme struktur i pilotforløbet og forløb 2. Begge forløb har haft fem undervisningsdage, 18 sessioner og en evalueringsdag. Undervisningsdag 1 var indledende til de første sessioner. Derefter var undervisningsdagene fordelt med jævnt interval mellem de 18 sessioner, som skolerne skulle gennemføre. Efter sidste session blev evalueringsworkshoppen gennemført. De fem undervisningsdage bestod af undervisning i den teoretiske baggrund, gennemgang af de forskellige aktiviteter i sessionerne, feedback, supervision og forberedelse af de næste sessioner. Inden afholdelsen af den første uddannelsesdag fik NUSSA-terapeuterne udleveret NUSSA-manualen, der både indeholder en beskrivelse af den teoretiske baggrund for NUSSA, hvordan programmet er opbygget samt programmet for alle 18 NUSSA-sessioner. I evalueringsforløbet af NUSSA-forløb 2 påpegede medarbejderne i Varde Kommune en række faktorer med betydning for de gode og effektive undervisningsdage. Grundlæggende var der stor tilfredshed med, at aktiviteterne i sessionerne blev holdt op mod det teoretiske fundament, og medarbejderne fik værktøjer at arbejde med i sessionerne. Dette var betydningsbærende for, at medarbejderne kunne gennemføre sessionerne efter metodens stramme struktur 4. 4 For at læse mere om, hvordan NUSSA-terapeuterne gennemførte sessionerne, se da punkt 4.4 i Del 2 Evaluering af NUSSA-metoden. 9

10 For at fastholde motivationen til at gennemføre en struktureret programteori og samtidig engagere det skarpe teoretiske udblik til manualen var det en vigtig forudsætning, at opsamling og refleksion på foregående sessioners gennemførelse blev prioriteret på uddannelsesdagene i form af feedback-runder. Det gav NUSSA-terapeuterne god energi at høre, hvordan deres kollegers sessioner havde været, og hvordan de havde arbejdet sig igennem sessionerne. Samvær, sparring og opbakning på tværs af skolerne medførte stor lyst til at videreudvikle legene og tankerne omkring sessionerne. Samtidig havde de fælles forberedelser til de kommende sessioner en central betydning, da skolerne kunne debattere mulighederne for best practice. I evalueringsworkshoppen blev der påpeget en række punkter, der kunne gøres bedre på undervisningsdagene. Generelt ønskede NUSSA-terapeuterne større viden om hvorfor og hvordan på første undervisningsdag f.eks. i forhold til, hvordan de fik børnene til at tegne i `den tavse historiefortælling 5. Terapeuterne savnede mere viden og teori om tegnedelen, som er en central aktivitet i de fleste sessioner. Aktiviteten var en meget stor en del af processen, og terapeuterne følte sig ikke sikre nok i formidlingen til børnene i de første sessioner. Derudover ønskede terapeuterne mere undervisning i viden om, hvordan musikken kan blive en mere integreret del af sessionerne. Endelig ønskede terapeuterne en tydeligere kobling mellem de forskellige temaer i NUSSA-manualens teori og praksis. De søgte en tydeligere rød tråd. I evalueringen blev der også foreslået mindre teoretisk undervisning i starten, men mere praktisk familieorienteret undervisning samt interkulturel kommunikation. PPR udtrykte behov for mere undervisning specifikt målrettet PPR og supervisionen. Den bedste og mest ideelle organisering af undervisningen opnås ved at bruge samme indhold som tidligere, dog med skærpet fokus på at teorien er i tråd med de sessioner, der skal gennemføres efterfølgende, samt et skærpet fokus på de emner og aktiviteter, hvor terapeuterne følte sig usikre i gennemførslen af forløb 2. Evalueringsforløbet peger også på, at det bør overvejes at starte forløbet op med to sammenhængende undervisningsdage, en teoretisk og en praktisk. Dette vil give terapeuterne større tryghed og faglig sikkerhed fra første session. I forløb 3 vil projektet også være mere opmærksom 5 Den tavse historiefortælling uddybes i punkt i Del 2 - Evaluering af NUSSA-metoden. 10

11 på at være tydeligere i informationen om, hvad projektorienteret arbejde indebærer, og hvordan der arbejdes efter en metode i et udviklingsprojekt. Metodeudvikling og projektarbejde i et udviklingsprojekt vil derfor indgå i undervisningen af terapeuterne i næste forløb Organisering af supervision Supervision har været et fast element i undervisningsdagene på forløb 2 og blev indført, da det i evalueringen af pilotforløbet var tydeligt, at det havde manglet. Supervisionen blev gennemført således, at to skoler gruppevis, med en psykolog (PPR eller ATT), arbejdede i reflekterende teams. Terapeuternes feedback på supervision har generelt være meget positiv. Udtalelser fra evalueringsworkshoppen er blandt andet, at det har været godt med reflekterende grupper, og de fleste har profiteret af de gode samtaler. Terapeuterne er blevet blev meget klogere på sig selv, og supervision har tydeligvis styrket det personlige og det faglige niveau. En af supervisionsgrupperne var dog præget af meget fravær fra en af skolerne. Derfor blev den afsatte tid for lang, og der manglede input og sparring i supervisionen. I dette tilfælde fungerede fremgangsmåden med reflekterende teams ikke helt efter hensigten, men ingen ønskede at fravælge supervisionen på trods af de lidt svære vilkår. Terapeuterne påpegede, at det kunne være svært at finde ud af, hvem der styrede supervisionen. Dette var forårsaget af, at ATT og PPR skiftevis styrede grupperne. For den mest fagligt kvalificerede supervision er det hensigtsmæssigt med en meget klar struktur, hvor PPR eller ATT vælger at varetage supervisionen i de samme grupper hver gang på alle undervisningsdage. Det bør ligeledes bevidstgøres for terapeuterne, at alle skoler bør deltage aktivt i hver supervision på undervisningsdagene. Fravær eller passiv deltagelse hindrer den gode supervision. 3.2 Projektets målgruppe I NUSSA-projektet har der været stort fokus på udvælgelsen af børn til deltagelse i projektet. Projektets målgruppe er børn i alderen 6-12 år i familier præget af traumer. Det vil sige familier, som er etniske minoritetsflygtninge eller etniske danske familier, hvor en 11

12 forælder har været eller er udsendt i krig. I målgruppen er der både børn, der er i risiko for at blive sekundært traumatiserede, og børn, som allerede er det. Grunden er, at NUSSAprogrammet både kan være sekundært og tertiært forebyggende 6. Sekundær forebyggelse har til formål at opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt, hvor tertiær forebyggelse har til formål at bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsnedsættelse. (3) Nedenfor gennemgås processerne for udvælgelsen af børn og det tilhørende familiebesøg Udvælgelse af børn Skolerne, som deltager i projektet, er valgt ud fra koncentrationen af børn i projektets målgruppe. To af skolerne i NUSSA-projektet har den største procentdel etniske minoritetsbørn i Varde Kommune, og to af skolerne ligger i et garnisonsområde. Udvælgelse af elever på skolerne er foregået gennem skolens ledelse i samarbejde med lærerne og pædagogerne. Personalet har den hyppigste og bedste kontakt med barnet, og de ser tydeligt de udfordringer, som barnet har i hverdagen. Samtidig har lærere og pædagoger også tæt forældrekontakt. Derfor så projektet, at denne strategi var den bedste mulighed for rekruttering af de rette deltagere i målgruppen. Medarbejderne på skolerne har som tidligere nævnt fået informationer om symptomer på sekundær traumatisering og de vilkår, et barn kan vokse op under, hvis en eller flere forældre har traumer eller symptomer på traumer. Processen for udvælgelse af elever var meget forskellig på de fire skoler. På nogle af skolerne blev der lagt et stort arbejde i at finde deltagende elever i god tid inden projektets start. På andre skoler var processen med at udvælge elever til projektet så forsinket, at det ikke var muligt at besøge familierne eller at teste børnene inden projektets start. Dette uddybes senere. For at kunne udvælge eleverne i tide har det været en afgørende faktor, hvornår skolerne fik information om projektet i forhold til opstartstidspunkt af sessionerne på skolerne. Jo tættere på deadline for tilmelding af elever til projektet des flere interesserede var der, og 6 Det skal præciseres, at børnene i NUSSA, blev udvalgt ud fra risikoadfærd og risikofaktorer der indikerer, at der kan være risiko for traume i familien. Forældrene har ikke stillet diagnosen PTSD. 12

13 des hurtigere blev familiebesøgene afviklet. Den bedste virkning kunne ses, hvor et oplæg på skolen blev holdt i oktober, hvor projektet blev gennemført i januar-marts. Når eleverne på skolen er blevet udvalgt, etableres den første kontakt til forældrene. Elevens klasselærer har kontaktinformationerne på eleverne og har tilladelse til at kontakte forældrene. Derfor varetages denne opgave af klasselæreren. Kontakten til familierne var enten personlig eller telefonisk. I den indledende samtale fortæller klasselæreren meget overordnet elevens forældre om projektet. Emnet kan være meget følsomt, og derfor er det vigtigt, at det omgås med stor respekt for familierne. Under samtalen tilbyder læreren et hjemmebesøg af NUSSA-familiekontaktpersonen, som vil uddybe projektets indhold og besvare spørgsmål. Det var for enkelte skoler en stor udfordring at organisere første kontakt til familierne gennem klasselæreren, da der på enkelte skoler var udfordringer med samarbejdet internt. Dette medførte, at andre lærere med meget god kontakt til familierne overtog processen. I sidste ende havde det den konsekvens, at processen blev forsinket, og enkelte familiebesøg først blev foretaget efter sessionernes opstart, dog gav forældrene samtykke til elevens deltagelse inden opstart. 46 familier blev kontaktet, hvoraf kun to familier afviste besøg. Udvælgelse af børn har været en svær proces for de fleste skoler. Projektet ønsker, at alle skoler udøver best practice for den enkelte skole, men generelt bør proceduren være ens for alle skoler. Derfor vil vi til næste forløb styrke informationen til skolerne inden udvælgelse af eleverne. Alle skoler vil få oplæg til skolens personale og ledelse i oktober og/eller primo november med hovedvægt på betydningen af ledelsesopbakning, styrkelse af det gode interne samarbejde, samt klasselærerens vigtige rolle ved første kontakt til elevens forældre Besøg af familiekontaktperson. Alle familier i NUSSA skal have en samtale med familiekontaktpersonen, inden projektets aktive opstart. Der var to familier i forløb 2, som ikke nåede at få besøg inden begyndelsen af sessionerne, da skolerne ikke havde fået udvalgt eleverne i tide. Det skal dog nævnes, at både forældre og børn ønskede at deltage i projektet, og alle besøgte forældre gav 13

14 tilladelse til deltagelse. Samtalerne er fortrinsvis blevet gennemført i hjemmet. Konceptet i NUSSA er, at hjemmebesøg skal give forældre og børn tryghed og de bedste rammer for en afslappet og god samtale. Besøgene har fundet sted fra to måneder op en uge før sessionerne. I enkelte tilfælde blev hjemmebesøgene gennemført efter sessionernes begyndelse. Hos nogle af familierne har samtalen foregået på skolen og ikke i hjemmet. Dette har været forældrenes eget ønske, og årsagen dertil har primært været, at forældrene ikke ønskede, at deres barn skulle deltage i samtalen, eller at andre af deres børn skulle være til stede under samtalen. Forældrene vidste oftest ikke meget om NUSSA før hjemmebesøget. De havde typisk sagt ja til familiesamtalen på baggrund klasselærerens anbefaling. Hensigten med samtalen er, at familiekontaktpersonen fortæller forældrene, at NUSSA er et forskningsprojekt, som gennemføres på skolen. Et legeforløb hvor børnene mødes i en gruppe og leger lege, der skal hjælpe børnene med at trives godt, blive gladere for at gå i skole og styrke de sociale relationer. Børnene lærer at sætte ord på følelser gennem legene. Deltagelse i NUSSA-programmet giver barnet bedre muligheder for at organisere og regulere dets emotionelle erfaringer både i og uden for skolen. I nogle familier har der været åbenhed om forældrenes traumatiske oplevelser. Det har givet familiekontaktpersonen mulighed for at tale om, hvordan børnene kan blive berørt af familiesituationen, og forklare, hvordan NUSSA kan arbejde med barnet på det emotionelle plan og derved hjælpe barnet med at trives bedre. Der har primært været åbenhed i veteranfamilierne, men også enkelte flygtningefamilier har ønsket at tale om emnet. Forældrenes reaktioner på besøgene har været forskellige. Flere forældre havde allerede inden familiesamtalen besluttet, at deres barn gerne måtte deltage. Andre var lidt skeptiske inden hjemmebesøget, men familierne blev velinformeret og orienteret af familiekontaktpersonen, hvorefter alle familier var positive over for deltagelse i projektet Forældrenes behov for information om NUSSA har ligeledes været meget forskelligt. Nogle forældre havde mange spørgsmål, hvorimod andre nærmest ikke spurgte ind til noget, men blot takkede ja. Enkelte forældre spurgte, hvorfor det netop var deres barn, som blev udvalgt. Flere etniske minoritetsforældre stillede spørgsmål til, om det var et 14

15 projekt kun for tosprogede. De var positive over for det faktum, at det ikke var endnu et integrationsprojekt. Familiesamtalerne er tænkt med deltagelse af barnet, dog valgte nogle forældre, at deres børn ikke skulle deltage. Dette blev respekteret. Børnenes deltagelse i samtalen havde dog den positive effekt, at de var informerede og begejstrede for at skulle deltage i NUSSA. Samtidig var de også klar over, hvorfor de deltog, og hvad projektet drejede sig om. Terapeuterne på skolerne så stor forskel på børnenes engagement i opstarten, som muligvis kunne begrundes med, om børnene havde deltaget i hjemmebesøget eller ej. Når forældrene giver tilladelse til, at deres børn må deltage i NUSSA, skal de underskrive en samtykkeerklæring i forbindelse med familiebesøgene (Dataloven). Alle familier har underskrevet samtykkeerklæringer. Samtykket skal afgives snarest efter, at den skriftlige og mundtlige information er modtaget. Samtykket skal afgives til en person, som er tilknyttet NUSSA, og som også har givet forældrene den mundtlige information. Samtykkeerklæringen giver tilladelse til: At barnet må deltage i NUSSA At barnet må testes Accept/afvisning af fotografering og lydoptagelser At projektet må bruge resultaterne af evalueringen (anonymt) i publikationer Tidsrammen for hjemmebesøgene varierede, fordi hver familie havde individuelle behov, som familiekontaktpersonen respekterede og anerkendte. Besøgene varede mellem min. Tolk deltog i de samtaler, hvor forældrene ønskede det, og hvor det kunne kvalificere samtalen. Det var altid forældrenes beslutning om tolkning. Generelt vurderes det, at strategien med udvælgelse af børn og særligt hjemmebesøgene har virket efter hensigten. Alle familier har sagt ja til deltagelse i NUSSA efter et hjemmebesøg. Det har været yderst vigtigt i processen at få forældrenes tilslutning og accept. En anden vigtig faktor var også, at første kontakt til familien gik igennem klasselæreren. Vi mener, at den første gode klasselærerkontakt og et trygt og 15

16 godt hjemmebesøg har været væsentligt for, at så mange har sagt ja til at deltage i NUSSA. Der har som tidligere nævnt også været udfordringer i udvælgelsesprocessen, og derfor vil fremgangsmåden i forløb 3 blive ændret på nogle punkter. Der skal blandt andet være mere tid til at besøge familierne fra børnene er indstillet til NUSSA, og inden NUSSAsessionerne går i gang. Det vil sige, at de børn, som skal deltage, bør udvælges tidligere. Det er problematisk for forløbet, hvis ikke alle familiebesøg er gennemført inden NUSSAforløbet igangsættes. Skoleledelsen bør skærpe, at klasselæreren har ansvaret for den første kontakt. Næste år vil der ikke være en familiekontaktperson ansat i projektet. I stedet vil NUSSAterapeuterne varetage familiebesøgene hos de elever, der skal deltage på den pågældende skole. Ændringen sker bl.a., fordi evalueringen peger på, at flere af terapeuterne savnede en tættere kontakt til børnenes forældre. Da projektets familiekontaktperson ikke har mulighed for at deltage i forløb 3, giver det mulighed for at afprøve denne nye organisering. Det skal dog understreges, at struktur og indhold for besøgene fastholdes og skærpes yderligere, da vigtigheden af en ensartet anerkendende tilgang i familiebesøgene er fundamental for en tryg og succesfuld samtale. 3.3 Organisering af NUSSA på skolerne Samtidig med udvælgelsen af terapeuter og børn skal det planlægges, hvordan og hvornår NUSSA afholdes på de forskellige skoler. Det inkluderer både organisering af sessionerne, men også planlægning af hvordan andre interessenter som PPR og elevernes øvrige lærere bliver introduceret til og integreret i projektet. Dette gennemgås nedenfor Organisering af sessionernes afholdelse Ifølge manualen skal NUSSA-sessionerne hvis muligt gennemføres mindst to gange ugentlig og gerne tre. Gerne lige før frokost eller lige efter. Det er nødvendigt, at hver påbegyndt NUSSA-session gennemføres, og det er også nødvendigt, at alle elever, der følger NUSSA, så vidt muligt skal gennemføre hele forløbet. 16

17 Sessionernes afholdelse blev organiseret således, at alle skoler gennemførte sessionerne på de samme dage med meget få afvigelser på enkelte skoler. Strukturen for afholdelse af sessionerne var tydelig og stringent. Skolerne fik en plan, som de skulle fastholde så vidt, det var muligt. I pilotforløbet startede alle sessioner kl og var af 45 min. varighed. I forløb 2 blev halvdelen af sessionerne udvidet med 50 %, hvilket betød, at 9 af de 18 sessioner var af 60 min. varighed, og 9 sessioner var 45 min.. Tidspunktet for opstart af hver session blev også ændret til kl (en enkelt skole begyndte sessionerne ca. kl ). Sessionernes tidsramme blev udvidet, fordi nogle af sessionerne manglede tilstrækkelig med tid til at gennemføre aktiviteterne i den enkelte session. Ændringen af tidspunktet skyldtes primært, at det var lettere at få vikardækning til NUSSA-terapeuterne kl , hvilket gjorde implementeringen af NUSSA nemmere for både terapeuterne og skolerne. For nogle børn var det også en udfordring for fagligheden at være væk fra klassens fagundervisning så mange timer i en komprimeret periode (ca. 8 uger). Ved at rykke sessionerne til efter kl. 12 var eleverne væk fra færre undervisningstimer. Sessionernes længde (hhv. 45 og 60 min.) varierede gennem de 18 sessioner, og ATT justerede indholdsmængden i samarbejde med NUSSA-terapeuterne på hver uddannelsesdag. Skolerne benyttede det samme lokale til alle 18 sessioner (et lukket, rummeligt og fredeligt lokale). I forløb 2 fik NUSSA-terapeuterne en halv time til refleksion efter ca. hver anden session. Reflektionstiden skulle blandt andet bruges til at registrere børnenes deltagelsesniveau (aktiv/passiv deltagelse) og til vurdering af, om der var børn, som krævede yderligere hjælp efter endt session. Dette blev registeret i dertil udarbejdede logbøger. Reflektionstiden skulle også bruges til at reflektere over egen praksis og i fællesskab reflektere over gennemførslen af dagens session. Enkelte forældre ønskede at overvære 1. session for at se, hvad det gik ud på. Dette fik de naturligvis lov til. Forældrene blev inviteret med til at overvære den sidste session. Flere 17

18 skoler havde god forældretilslutning i sidste session i forløb 2. Forældrene sad i lokalets periferi og overværede sidste session med stor interesse. Børnene var stolte over at vise forældrene mange ugers læring og progression. Flere forældre udtrykte begejstring for deres barns deltagelse, og at de så fremskidt hos barnet. Generelt fungerede organiseringen af sessionerne i forløb 2 rigtig godt. Længden af sessionerne fungerede generelt godt på alle skoler. En enkelt skoles lokale lå dog så langt væk fra de primære deltagere, at det stjal tid fra sessionerne og forårsagede et tidspres. Derudover var der på flere af skolerne behov for et bedre samarbejde med elevernes lærere i forhold til at sikre, at eleverne blev hjulpet med at huske, hvornår de skulle til NUSSA. Nogle af børnene udeblev fra nogle af sessionerne, fordi de havde glemt, at der var NUSSA, og fordi deres lærer heller ikke havde husket det. Terapeuternes reflektionsrum fungerede generelt godt på de fleste skoler. På en enkelt skole følte terapeuterne, at de var tidspresset af andre faglige opgaver på skolen. Det vurderes, at tidspunktet for NUSSA bør ligge umiddelbart efter frokost, da børnene kan blive trætte og ukoncentrerede senere på dagen. Det vurderes, at sessionernes tidsramme bør fastholdes i forløb 3, men med mulighed for lidt større fleksibilitet for tidspunkt for afholdelse på hver enkelt skole, da skolerne har meget forskellige tidsrammer i skoledagen. Sessionerne skal dog altid gennemføres på samme tidspunkt hver gang. Organisering af afhentning af deltagerne i klasserne skal optimeres og systematiseres bedre på nogle af skolerne, da det kan være svært for børnene at huske, hvilke dage de deltager i sessionerne. Derfor er sessionerne i forløb 3 tilrettelagt sådan, at det i lige uger er mandag, onsdag og fredag og i ulige uger er tirsdag og torsdag. Derudover vil der blive arbejdet på, at den fysiske placering af NUSSA-lokalet på alle skolerne er i nærheden af børnenes øvrige undervisning. NUSSA-terapeuterne foreslog, at alle tre terapeuter skulle være til stede ved de tre første sessioner for hurtigere at få skabt en grupperelation imellem både børn og terapeuter. Flere af terapeuterne havde ikke arbejdet sammen før, og der var mange af børnene, de ikke kendte, og det kunne derfor være hensigtsmæssigt, at de var sammen om at starte gruppen op. Dette vil blive afprøvet i forløb 3. 18

19 Projektet bør indskærpe, at terapeuterne bruger refleksionsrummet efter alle 60 min.- sessioner og ikke påtager sig andre fagopgaver på skolen. Dette vil blive drøftet både med terapeuterne og skoleledelsen Inddragelse af PPR Ifølge projektbeskrivelsen skulle PPR delvist frikøbes til enkelte opgaver i projekt NUSSA (undervisning i og testning af eleverne). PPR s rolle i projektet var ikke yderligere aftalt og planlagt i projektbeskrivelsen. Dog var skolepsykologerne (PPR) på tre af skolerne særligt interesserede i NUSSA-projektet, da de så en mulighed for at arbejde mere fokuseret med en til tider overset målgruppe, som kan være svær at nå ind til/rådgive om. Der havde været et stort ønske om at involvere PPR i projektet, da PPR kan have en afgørende rolle i samarbejdet med skolerne samt i forankringen af projektet i Varde Kommune. Der var ikke afsat projektmidler til 100 % frikøb af PPR. Derfor blev aftalen, at PPR leverede de ressourcer, psykologerne havde mellem deres andre opgaver. PPR-psykologernes prioritet skulle være at fungere som back up supervisor for NUSSA-terapeuterne, hvis der skulle være behov for dette mellem uddannelsesdagene. Derudover deltog de på nogle af uddannelsesdagene og observerede enkelte af sessionerne på den skole, de var blevet tilknyttet. To af psykologerne foretog derudover enkelte tests på nogle af børnene. PPR s største udfordring var at finde egen tid til at involvere sig som ønsket, da flere af psykologerne fandt projektet yderst inspirerende og interessant for deres daglige arbejde. Det fungerede godt for NUSSA-terapeuterne, at de havde tilknytning til den samme psykolog, og at terapeuterne havde back up i de situationer, hvor de havde brug for samtale med en psykolog. Det gav tryghed. Derudover var terapeuterne meget glade for den feedback, de kunne få af psykologerne, når de havde været ude at observere en session. Det var dog frustrerende for både terapeuter og psykologer, at psykologernes deltagelse både på sessionerne og uddannelsesdagene var mere eller mindre tilfældig, og det begrænsede psykologernes mulighed for at blive fuldt integreret i projektet. Det betød blandt andet, at det ikke altid var den samme psykolog, der havde ansvaret for supervisionen på uddannelsesdagene, hvilket er blevet problematiseret tidligere i rapporten. Endelig har det vist sig problematisk, at psykologernes rolle i testningen af 19

20 nogle af eleverne ikke har været tilstrækkelig systematiseret, hvilket påvirker resultaternes validitet Der er derfor et ønske om mere fokuseret og systematisk inddragelse af PPR i forløb 3. Først og fremmest er der et ønske om at frikøbe PPR-psykologerne til at teste alle børnene før og efter NUSSA-forløbet for at sikre en systematisk proces med valide testresultater. Dette er afgørende i forhold til den endelige evaluering ved projektets afslutning i Det ønskes derudover at give PPR mere ansvar i forhold til mere systematisk observation og feedback på sessionerne fra uddannelsesdag 1/session 1 og at kvalificere PPR-psykologerne yderligere til at kunne varetage supervisionen fremadrettet Samarbejde på tværs af skolen og med skoleledelsen Processen omkring at få integreret NUSSA-projektet i skoleregi har varieret meget på de fire deltagende skoler. Der har blandt andet været stor variation i, hvor mange ressourcer og hvor meget engagement skoleledelserne har lagt i projektet. Nogle af NUSSAterapeuterne gjorde i evalueringsworkshoppen opmærksom på, at de havde savnet ledelsesopbakning på skolen. Der har været stor forskel på i hvor høj grad, de lærere og pædagoger, som ikke deltog direkte i projektet, havde fået en tilstrækkelig forståelse for, hvad projektet gik ud på, og hvilket timefravær børnene ville få i projektperioden. NUSSAterapeuterne påpegede også, at det nogle gange besværliggjorde samarbejdet med børnenes øvrige lærere. Der var f.eks. nogle lærere, som ikke brød sig om, at deres elever skulle tages ud fra timer for at deltage i NUSSA, og det var svært for NUSSA-terapeuterne at samarbejde med lærerne om at sikre, at børnene kom til NUSSA, når de skulle. Nogle af terapeuterne formulerede det således, at de manglede, at NUSSA var et projekt for hele skolen Det føltes ikke som et fælles skoleprojekt. Det har i forløbet været tydeligt, at det kræver mange personlige ressourcer at være NUSSA-terapeut, og der vil både være gode og dårlige dage. Derfor er det vigtigt, at NUSSA-terapeuterne får den nødvendige opbakning fra deres ledelse og kollegaer. NUSSA-terapeuterne nævnte flere faktorer med betydning for et godt tværgående samarbejde internt i på skolen. Det vigtigste var generelt mere anerkendelse fra kollegaer, 20

21 professionelle sparringspartnere og ledelse, dvs. mere information/positiv omtale af NUSSA-konceptet i skolen og uden for skolen. Fremadrettet bør det daglige samarbejde mellem parterne på skolerne styrkes. Det kan ske ved, at personale og ledelse trækkes mere ind i processen fra start. Derved forventes det, at personale og ledelse styrker ejerskabet af projektet. Generelt skal projektet være opmærksom på et tydeligt, klart og afbalanceret informationsniveau både på indhold og tidspunkt for informationerne. Et forslag kunne være, at ledelsen deltager på den første undervisningsdag, så de kan få større kendskab til projektets implementering og metoden og derigennem få et større ejerskab til projektet. 3.4 Efter NUSSA Efter 18. session og efter testningen af eleverne slutter NUSSA, og der er i projektet ikke indarbejdet opfølgning på de børn, der har deltaget. I forhold til dette var det skolernes og PPR s generelle udmelding, at de savnede mere fokus på, hvordan eventuelle forandringer/udvikling hos børnene kunne faciliteres efter forløbet. En enkelt skole savnede tillige, at der blev lavet en plan for nogle af børnenes videre udvikling. Det kunne fx være opfølgning på børnene efter sidste session eller opfølgning med forældre (evt. hjemmeopgave til forældre/elever). NUSSA-terapeuterne ønskede generelt mere inddragelse af netværk (forældre, PPR samt et særligt ønske om mere inddragelse af Børn, unge og familieafdelingen (BUF)). Evalueringsforløbet viste også, at skolerne gerne vil undervise om NUSSA på tværfaglige teams, således at kommunen og skolerne får et bredere og mere fokuseret kendskab til NUSSA, og NUSSA derved formidles ud til alle forvaltninger/aftaleholdere, som har børn i målgruppen. I forløb 3 vil der i højere grad være fokus på inddragelse af netværk, hvilket helt konkret bliver udmøntet ved i højere grad at inddrage PPR, og ved at NUSSA-terapeuterne selv vil foretage familiebesøgene, som beskrevet tidligere. Derudover er der i projektet blevet udbudt to kursusforløb af fire dags varighed med det formål at udbrede viden om traumer, PTSD og de psykosociale følgevirkninger, der kan opstå i disse familier. Kurserne henvender sig til alle interesserede i Varde Kommune, 21

22 som arbejder med børn i projektets målgruppe f.eks. skoleledere, SFO-medarbejdere, psykologer, sundhedsplejerske, socialrådgivere, læsevejledere, lærere. Kurserne har til hensigt at skabe et kvalificeret udgangspunkt for ansatte for at sikre tidlig opsporing af eventuelle traumer i familien. Kurserne har også det formål at fremme og styrke det tværsektorielle samarbejde i Varde Kommune. En anden målsætning i projektet i relation til det tværfaglige arbejde i kommunen har været at få etableret et samarbejde med de praktiserende læger i Varde kommune. Erfaringer viser, at projektets målgruppes forældre har hyppig kontakt til lægerne, hvorfor det blev væsentligt, at lægerne i Varde Kommune fik mulighed for at erhverve sig yderligere viden om traumer i familien via en temadag afholdt i forbindelse med projektet. Hensigten med temadagen for lægerne var, at lægerne kunne få viden om projektet i Varde Kommune, viden om henvisningsmuligheder til ATT og derigennem at kunne støtte op om og forstå baggrunden for udviklingsprojektet. Det har været en stor udfordring at samle lægerne i Varde Kommune til en temadag. Lægerne i Varde kommune er presset af underbemanding. Grundet for få tilmeldinger blev en planlagt temadag ændret til et kort informativt indlæg på et arrangement, som allerede var etableret af Social og Sundhed i Varde Kommune. Indlægget bestod hovedsageligt i at informere lægerne om muligheden for henvisning af patienter til ATT og oplyse dem om projekt NUSSA s målgruppe og hensigten med projektet. Lægeperspektivet vil forsat have fokus fremadrettet. 3.5 NUSSA-terapeuternes oplevelser På evalueringsworkshoppen benyttede vi lejligheden til at få NUSSA-terapeuternes generelle erfaringer i NUSSA. NUSSA-terapeuterne mente, at manualen kunne være lidt svær at forstå. Dog var den generelle opfattelse også, at når man bevægede sig ind i materialet og deltog på undervisningsdagene, opdagede man stor fleksibilitet omkring indholdet i manualen og sessionerne. Det vil sige mulighed for at justere indholdet efter den gruppe, man har på skolen. Generelt bevægede terapeuterne sig mere og mere ind i materialet efter hver session og gjorde den til deres egen inden for de styrede rammer, der 22

23 var. Det var en general opfattelse, at NUSSA-konceptet kan overføres på alle børn med særlige behov, men i projektet har vi en veldefineret målgruppe. NUSSA-terapeuternes og psykologernes overordnede oplevelse af forløbet var generelt meget positivt. De bedste oplevelser var især at følge et forløb og se den udvikling, børnene undergik. At kunne gøre en forskel for børnene gjorde stort indtryk på alle, og at opleve den fantastiske opbakning og gode ånd i forløbet fra forældre, børnene og de øvrige NUSSA-terapeuter gav masser af energi til arbejdet. De største udfordringer i forløbene var, at det var ganske svært at inkludere og udbrede NUSSA-programmet til skolen som helhed, så alle fik en vi -følelse af projektet. Det krævede til tider en ekstra indsats at bevare motivationen under disse omstændigheder. I forhold til sessionernes indhold fremhævede terapeuterne, at det var meget svært at arbejde så meget med tegnedelen uden tilstrækkelig undervisning i, hvordan det kunne gribes an. Sidst men ikke mindst mente terapeuterne, at det var en spændende og krævende udfordring at omsætte manualen til praksis og at gøre den til sin egen og tilpasse den målgruppen på hver enkelt skole. 3.6 Opsummering I Del 1 er projektets processer og arbejdsgange i implementeringsfasen i Varde Kommune blevet afdækket og vurderet. Overordnet set vurderes det, at både pilotforløbet og forløb 2 af projekt NUSSA s gennemførelse og implementering er lykkedes og implementeret efter hensigten ifølge projektbeskrivelsen og aktivitetsplanen. Som tidligere nævnt vil de udfordringer, der er opstået i implementeringsfaserne, blive forsøgt forbedret og ændret i næste og sidste forløb 3. Forløb 3 gennemføres i januar-marts Primært vil vi have fokus på, at samarbejdet på skolerne styrkes, således at skolernes interne personale føler ejerskab, og den ledelsesmæssig opbakning styrkes. Dette bliver iværksat gennem styrket information fra projektet til skolernes ledelse og personale samt mere struktureret inddragelse af PPR i hele forløb 3. 23

24 I Del 2 vil der være fokus på evaluering af selve NUSSA-metoden: at finde ud af og forstå hvad der virker i NUSSA-programmet og under hvilke omstændigheder, hvorfor og hvordan metoden virker. Del 2 af projekt NUSSA s midtvejsrapport kan downloades her: 24

25 4.0 Metode og datagrundlag Der er anvendt flere forskellige metoder til dataindsamlingen til evalueringen for at have et så solidt datagrundlag som muligt til at bygge evalueringen på. Data består af: selvrapportering fra deltagerne (NUSSA-terapeuterne) i form af logbøger, der er blevet udfyldt efter hver session, observationer af sessionerne fordelt på alle fire skoler, feedback på undervisningsdagene, en evalueringsworkshop og endelig kvalitative interviews på alle deltagende skoler. 4.1 Logbøger Skabelonen til logbøgerne er på forhånd blevet udarbejdet af ATT, hvor det primære fokus har været, i hvor høj grad sessionerne har fungeret i praksis (bilag 1). NUSSAterapeuterne har således efter hver session skullet tage stilling til, om hele sessionen har kunnet gennemføres, hvis ikke hvorfor, og i tilfælde af, at der er blevet ændret på sessionens indhold, hvilke ændringer der er blevet foretaget, og hvordan det har fungeret. Derudover har NUSSA-terapeuterne skullet notere, hvis nogle af børnene ikke har været til stede, eller nogle af børnene har haft stærke reaktioner på sessionerne. 4.2 Observationer ATT s projektansvarlige har observeret gennemførelsen af de 18 sessioner, dog skiftevis på de fire deltagende skoler med et interval på ca. fire sessioner pr. skole. Observationerne er foregået skiftevis, da alle sessionerne er blevet afholdt på samme tid på de fire skoler, og det derfor ikke har været muligt at observere alle sessioner på alle skoler. Det er blevet besluttet at rotere imellem skolerne for at kunne observere gennemførelsen af metoden med forskellige NUSSA-terapeuter og ikke mindst forskellige børnegrupper. Fokus for observationerne har taget udgangspunkt i gennemførelsen af sessionen, herunder hvorvidt aktiviteterne i sessionen har fungeret, NUSSA-terapeuternes tilgang i sessionen og børnenes reaktioner. Alle observationerne er blevet noteret og vil blive brugt som datagrundlag for denne evaluering. 25

26 4.3 Feedback på undervisningsdagene Der har i forløbet i alt været fem undervisningsdage, og på nær den første dag er der hver gang blevet brugt en time på feedback fra terapeuterne i forhold til de sessioner, der er blevet afholdt forud for den pågældende undervisningsdag. I feedbackrunderne har alle NUSSA-terapeuterne haft mulighed for at kommentere på, hvad der har fungeret, og hvad der ikke har fungeret. De er kommet med ideer til alternative løsninger, efterfulgt af en styret drøftelse af, hvorvidt emnerne kunne skyldes en særlig omstændighed på en af skolerne, eller om der har været tale om et gennemgående problem/succes, der har gjort sig gældende på alle skolerne. 4.4 Evalueringsworkshop Der blev afholdt en evalueringsworkshop efter afslutningen af NUSSA-forløbet, hvor alle deltagende NUSSA-terapeuter og PPR-psykologer var indbudt. Oprindeligt skulle workshoppen afholdes umiddelbart efter forløbets afslutning, hvortil der var tilmelding fra alle deltagere. Grundet skolekonflikten i foråret 2013, der resulterede i en lockout af folkeskolelærerne, var det ikke muligt at gennemføre workshoppen som planlagt. Den blev derfor udskudt til efter lockouten, hvor det desværre kun var muligt for halvdelen af terapeuterne og en PPR-psykolog at deltage. Da der var tilmeldt repræsentanter fra hver skole og repræsentanter for hver af de forskellige faggrupper (lærer, pædagog, AKTmedarbejder samt PPR-psykolog) blev det besluttet at gennemføre workshoppen. På workshoppen blev blandt andet børnenes udvikling gennemgået, og hvilke elementer der havde været gode, og hvilke elementer der kunne gøres bedre i forhold til tre fokusområder: 1) undervisningsdagene, 2) gennemførelsen af sessionerne herunder NUSSA-manualens anvendelighed samt 3) NUSSA konceptet generelt. Alle deltagerne blev i første omgang bedt om for sig selv at notere tre ting, der havde været gode, og tre ting, der kunne gøres bedre, inden for hvert fokusområde og derefter præsentere deres punkter i plenum. 26

27 4.5 Kvalitative interviews Der er blevet gennemført fire kvalitative gruppeinterviews, et på hver deltagende skole, hvor alle NUSSA-terapeuterne på de pågældende skoler deltog. Der er blevet anvendt en semistruktureret interviewguide, der har været opdelt i to dele. Første del af interviewet har omhandlet testning af programteorien, og anden del af interviewet har omhandlet implementeringen (bilag 2) 4.6 Test af NUSSA-deltagerne Der er ved projektets start blevet udvalgt tre tests til at teste børnene før og efter NUSSAforløbet: Reading the Mind in the Eyes, Children s Version, (4), Strengths and Difficulties Questionnaire, SDQ, (5) samt en modificeret og specielt tilpasset udgave af Kelly s Repertory Grid (6). Sara Amalie O toole Thommessen, PhD studerende ved City University London, og hendes vejleder Brenda Todd har bistået i forbindelse med udvælgelse, planlægning og udførelse af tests samt i forbindelse med godkendelser af dataindsamling. Som beskrevet kort i afsnittet om børnenes udvikling blev processen vedrørende eftertests af børnene påvirket af lærerkonflikten i foråret Dette fordi lockouten af lærerne indtrådte umiddelbart efter afslutningen af NUSSA-forløbet, og derfor var det ikke muligt at nå at efterteste flertallet af børnene. Nogle af børnene blev eftertestet efter lockouten, og nogle blev det slet ikke. Derudover var det kun meget få efterbesvarelser af SDQ en fra klasselæreren, der blev gennemført. Da evalueringens fokus ikke er på det endelige resultat, men på aktiviteternes virksomme mekanismer, og da datagrundlaget i forbindelse med test af NUSSA-deltagerne i forløb 2 jf. ovenstående ikke vurderes til at være tilstrækkeligt til at drage konklusioner ud fra, vil disse ikke blive inddraget i denne evaluering. Testresultaterne både fra pilotforløbet og forløb 2 vil sammen med testresultaterne fra forløb 3 blive inddraget i den endelige projektrapport. Der vil i forløb 3 være et stort fokus på at teste eleverne før og efter. 27