Vandhandleplan Halsnæs Kommune

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015"

Transkript

1 Vandhandleplan Halsnæs Kommune

2 Indhold Forord... 4 Høring Der er ikke direkte indsatskrav til søer, kystvande og grundvand, se beskrivelser under de enkelte temaer Krav til kommunale vandhandleplaner... 5 Miljøvurdering.6 Baggrund... 6 Virkemidler... 7 Sammenhæng med øvrig planlægning... 7 Generelle retningslinjer..8 Vandløb Mål:... 9 Baggrund... 9 Krav fra staten Virkemidler Prioriteringskriterier Prioriteret rækkefølge for vandløbsindsatser i Halsnæs Kommune med begrundelser 13 Tidsrækkefølge Retningslinjer Spildevand Mål Baggrund Statens krav Spildevandsplan Virkemidler Indsatser og prioriteringer frem til Supplerende forureningsreducerede tiltag Retningslinjer Søer Mål Baggrund Tilstand... 21

3 Statens krav Indsats Retningslinjer Kystvand Mål Baggrund Statens krav Virkemidler Indsatser Retningslinjer Grundvand Mål: Baggrund Retningslinjer Bilag Bilag 1: Vandløb tilstand, mål og indsatser Bilag 2: Vandløbsregulativer og virkemidler/grødeskæringsvejledning Bilag 3: Tidsrækkefølge vandløb Bilag 4: Bents skema med overløb Bilag 5: Kort Indvindingsoplande og boringer Bilag 6:Indsatsprogram Vandplan 2.2 Roskilde Fjord og Isefjord Bilag 7:Vandoplandsplan for Kvælstof Vandplan 2.2 Roskilde Fjord og Isefjord Bilag 8: Screeningsskema miljøvurdering

4 Forord Denne handleplan er Halsnæs Kommunes realisering af de statslige vandplaner, der gælder for Halsnæs Kommune hhv. Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord samt Vandplan 2.3 for Øresund. De statslige vandplaner kan ses på Naturstyrelsens hjemmeside Det overordnede mål med den nye vandplanlægning i Danmark er, at alt vand - grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet - skal have mindst god tilstand eller godt potentiale i år 2015 eller senest i Halsnæs Kommune skal i lighed med landets øvrige kommuner udfærdige en handleplan på baggrund af statens vandplaner. Vandplanerne er en helt ny plantype med en seksårig planperiode ( , og ). De statslige vandplaner erstatter regionplanernes retningslinjer på vandområdet. På grund af forsinkelse i vedtagelsen af de statslige planer vil denne vandhandleplan være gældende for perioden Halsnæs Kommune er omfattet af to vandplaner, da kommunen er delt i to hovedvandoplande, hhv. Roskilde Fjord og Kattegat (som i denne plan er en del af et større opland, der hedder Øresund). Hovedparten af kommunen ligger i oplandet til Roskilde Fjord. I planperioden er de åbne kystvande undtaget for konkrete indsatser, og derfor vil hovedfokus i denne handleplan være på indsatser til Roskilde Fjord. Vandplanerne går på tværs af kommunegrænser. Derfor har Halsnæs Kommune samarbejdet med Frederiksund, Gribskov og Hillerød kommuner i forbindelse med udarbejdelse af handleplanen. Vandhandleplanen er udarbejdet i tæt samarbejde med Halsnæs Kommunale Forsyning. Derudover har kommunens Grønne Råd, Grundvandsråd samt formanden for Vandløbslauget været inddraget i forslagsudarbejdelsen. Høring Forslag til Vandhandleplan for Halsnæs Kommune forventes vedtaget af Byrådet den 15. maj 2012 og vil blive fremlagt i offentlig høring fra den 8. juni 2012 til den 3. august Indsatserne er fastlagt i de statslige planer, så det er særligt prioriteringer og tidsrækkefølgen som kommunen gerne vil i dialog med lodsejere og andre berørte om. Vi henleder opmærksomheden på hvor kort over indsatser findes. Bemærkninger og indsigelser skal sendes til Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 Frederiksværk eller på mail til senest den 3. august Læsevejledning Halsnæs Kommune har valgt at gøre vandhandleplanen temaopdelt. Efter en kort introduktion med krav til handleplanen, indhold i de statslige vandplaner, mål for det samlede opland, sammenhæng til øvrig planlægning vil der for følgende 5 temaer være et særskilt afsnit som indeholder mål, baggrund, krav fra staten, virkemidler, indsatser, prioriteringer, tidsrækkefølge, retningslinjer og naturligvis kortmateriale. 1. Vandløb 2. Spildevand 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

5 Resume af indsatskrav frem til 2015: Indsatskrav vandløb Beskrivelse Prioritering og tid Havelse Å Ændret vedligeholdelse Prioritering 1 Planlægning igangsættes i Ændret vedligeholdelse forventes gennemført inden udgang Sækkerenden Ændret vedligeholdelse Prioritering 2 Planlægning igangsættes i 2012 Ændret vedligeholdelse forventes gennemført i 2014 Ullerup A Ændret vedligeholdelse Prioritering 3 Miljøvenlig pleje ifølge regulativ fortsættes. I 2014 vurderes om plejen er tilstrækkelig eller om der skal igangsættes regulativudarbejdelse i Brødemosegrøften Ændret vedligeholdelse og genåbning af rørlagt stræk Prioritering 4 Administrationen arbejder på at få omklassificeret vandløbet, så indsatser udgår. Alternativt igangsættes planlægning i Indsats spildevand Beskrivelse Prioritering og tid U100 Melby renseanlæg Intet overløb i 10 år Er løst, ingen yderligere indsats. U 200 Enghaven Nyt bassin opfylder krav til overløb Er løst, overvågning af om effekt af bassin er tilstrækkeligt. U210 Overløb Violvej Pumpe kører max 1 time/pr år Er løst, ingen yderligere indsats. U300 Overløb pumpe Havnevej Nyt bassin opfylder krav til Er løst, ingen yderligere indsats. overløb U302 Vibevej Pumpestation Nyt bassin opfylder krav til Er løst, ingen yderligere indsats. overløb U309 Peter Falstersvej Er muret til bør udgå Er løst, ingen yderligere indsats. U303 Skovbakken Overløb til mose. Miljømæssig vigtig at få reduceret overløb. Planlægning er igangsat i Forventes afsluttet inden udgangen af Der er ikke direkte indsatskrav til søer, kystvande og grundvand, se beskrivelser under de enkelte temaer. Krav til kommunale vandhandleplaner En handleplan skal ifølge bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bek af 15/ ) indeholde: 1. Mål for kommunens indsats i planperioden (Bekendtgørelsens 2, stk. 2) 2. Realiseringsrækkefølge og tidspunkt samt prioritering af den forventede indsats i planperioden ( 4 og 5) 3. Redegørelse for forholdet til anden relevant planlægning ( 3) 4. Kortbilag med de foranstaltninger kommunalbestyrelsen igangsætter ( 4. stk. 2)

6 Handleplanen må ikke stride imod de statslige vandplaner. Forslag til handleplan skal vedtages senest den 22. juni 2012, hvorefter det sendes i offentlig høring i 8 uger. Handleplanen skal vedtages endeligt inden udgangen af Miljøvurdering Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse nr om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner som er udarbejdet i medfør af 31 a stk. 3 i Miljømålsloven. Naturstyrelsen har foretaget en miljøvurdering af vandplanerne. Hvis den kommunale handleplan alene gengiver den statslige vandplans foranstaltninger, er der ikke tale om en ny plan og dermed skal der ikke foretages en strategisk miljøvurdering af handleplanen. Da Halsnæs Kommune har indsat enkelte supplerende retningslinjer bl.a. fra Regionplan 2005 har vi foretaget en screening af vandhandleplanen. Screeningen viser, at handleplanen ikke skal miljøvurderes i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer (LBK nr. 936, 2009). Resultatet af screeningen har været sendt i kort høring hos nabokommuner og Naturstyrelsen Nordsjælland, som ikke havde bemærkninger til screeningen. Afgørelsen vil blive offentliggjort sammen med vandhandleplanen og klagefrist vil fremgå. Baggrund Den 22. december 2000 trådte EU s vandrammedirektiv i kraft, og direktivet har som sit overordnede mål, at alt vand skal have god tilstand i Derfor skal alle EU-landene gennemføre en målrettet vandplanlægning (vandplaner) for grundvand, vandløb, søer og den kystnære del af havet. Tanken bag vandrammedirektivet er, at alt vand skal forvaltes med en sammenhængende indsats. Implementeringen af vandrammedirektivet i dansk lov er sket i december 2003 med miljømålsloven. Før den kommunale reform i 2007 var mål for vandforekomster fastlagt som retningslinjer i de daværende amters regionplaner (regionplanens vandressourceplanlægning og recipientkvalitetsplanlægning). I forbindelse med kommunalreformen fik disse målsætninger, jf. planlovens 3 stk. 1, retsvirkning som et landsplandirektiv, der var gældende indtil der den 22. december 2011, hvor der blev vedtaget nye miljømål med vandplanerne efter miljømålsloven. Til forskel fra regionplanernes retningslinjer indeholder vandplanerne bindende tidsfrister for gennemførelse af vandplanens indsatsprogram. Miljømålsloven afstikker bindende rammer for myndighedsudøvelsen af øvrig lovgivning, jf. MML 3 stk. 2: Statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser er ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen bundet af vandplanen og den kommunale handleplan og skal herunder sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet og den kommunale handleplan. For at formålet med vandrammedirektivet opnås, skal staten udarbejde vandplaner for alle vandområder i Danmark. Fra vandplanernes vedtagelse fungerer de som det overordnede administrative grundlag for dansk vandforvaltning. Vandplanerne fastsætter konkrete mål for de enkelte forekomster af overfladevand samt grundvand, og der stilles krav til indsatsen. De 23 statslige vandplaner og deres tilhørende indsatsprogrammer beskriver de indsatser, der skal gennemføres for at nå de fastsatte miljømål i vandplanerne. I implementeringen af Vandrammedirektivet, har staten overfor EU-kommissionen det overordnede ansvar for, at direktivet overholdes. Kommunerne har ansvaret for, at de for kommunerne relevante dele af vandplanerne implementeres via udarbejdelsen af vandhandleplaner.

7 Virkemidler Ud fra de opstillede mål, er der i vandplanerne bestemt et indsatskrav og angivet statens virkemiddel efter virkemiddelkataloget [1]. Virkemiddelkataloget består af statsligt anbefalede virkemidler, hvor der er udarbejdet cost-benefit-analyser for hvert enkelt virkemiddel. For hvert enkelt virkemiddel gennemgår kataloget en beskrivelse af virkemidlet, forudsætninger, effekt, økonomi samt gennemførelse. Kommunernes muligheder for at bruge andre virkemidler end dem, der er anbefalet i virkemiddelkataloget, varierer fra indsatsområde til indsatsområde. Vådområder kan ikke erstattes af andre virkemidler, og også på vandløbsområdet ligger virkemidlerne i de fleste tilfælde fast. Kommunen skal kunne dokumentere, at eventuelle alternative virkemidler har samme eller bedre miljøeffektivitet end de virkemidler, de skal erstatte. I hvert af de 5 vandtemaer, hvor der er krav til indsatser, vil de relevante virkemidler blive beskrevet, og der vil blive redegjort for supplerende virkemidler. Sammenhæng med øvrig planlægning De statslige vandplaner er bindende for kommuneplanlægningen. Derfor må den til en hver tid gældende kommuneplan ikke være i strid med vandplanen og/eller den kommunale vandhandleplan. Halsnæs Kommunes vandhandleplan giver ikke anledning til ændringer af nogle af kommunens sektorplaner. Herunder er kort beskrevet de opmærksomhedspunkter der er i forhold til Kommuneplan , Spildevandsplan ( ), Råstofplan 2007, vandforsyningsplan og Natura 2000-Handleplaner. Kommuneplan Halsnæs Kommune har i Kommuneplan udelukkende henvist til Regionplan 2005 s retningslinjer for vand. Dog er der under friluftsliv indsat retningslinjer om rekreativ anvendelse af vandløb, søer og kystvande såsom badning, sejlads og fiskeri. Halsnæs Kommune vælger at optage retningslinjer fra de statslige vandplaner både i den kommunale vandhandleplan og i Kommuneplan Ved kommuneplanrevisionen i 2013 forventer vi ydermere at indskrive i rammer for lokalplanlægningen, hvor der skal ske en særlig indsats inden for spildevand. Der er områder, hvor der efter 2015 vil skulle anlægges bassiner, stilles supplerende krav til regnvandshåndtering mv. Derudover kommer der er øget fokus på vand, når kommunen har udarbejdet klimatilpasningsplan. Vandplanen er ikke i strid med allerede kommuneplanlagte områder. Spildevandsplan: Spildevandsplanen forventes vedtages i 2012 og er afstemt i forhold til vandhandleplanen. Se Tema 2 Spildevand. Råstofplan: Vandhandleplanen giver ikke anledning til ændringer i råstofplanen. Vandforsyningsplan: Vandhandleplanen giver ikke anledning til ændringer i vandforsyningsplanen. Natura 2000-handleplaner: Forbedring af våd natur både i form af et vådområdeprojekt ved Apholm eller ændret vedligeholdelse på vandløb vil give en positiv synergi til fuglebeskyttelsesområde Roskilde Fjord og Farvandet mellem Hundested og Rørvig, idet det må forventes at fødegrundlag bliver forbedret som følge af mindre næringsbelastning. [1] Virkemiddelkatalog. Til brug for vandplanindsatsprogrammer. Version 03 januar By- og Landskabsstyrelsen - Miljøministeriet.

8 Halsnæs Kommune havde ønsket, at der havde været mulighed for en større synergi mellem vandhandleplanen og Natura-2000 handleplanen for Arresø. Det er svært at opnå målet om gunstig bevaringsstatus for Arresø som naturtype og for de arter der er tilknyttet. Det er også svært at nå målet vandplanen om god økologisk tilstand for Arresø, da der ikke er igangsat en indsats for den interne fosforbelastning i søen. Generelle retningslinjer Vandplanerne indeholder retningslinjer for al vandforvaltning i Danmark. De fleste er rettet mod vandløb, spildevand, søer, kystvande og grundvand og de er dermed skrevet ind i de enkelte temaer. Nedenstående retningslinjer er overordnede retningslinjer, der gælder for alle vandrecipienter. Aller retningslinjer er taget fra de statslige planer uden ændringer på hverken indhold eller nummerering. 1) Forringelse af den nuværende tilstand af såvel overfladevand som grundvand skal forebygges 2) Der må ikke gives tilladelse til øget direkte eller indirekte forurening af overfladevand, med mindre det vil medføre en øget forurening af miljøet som helhed, hvis tilladelsen ikke gives, eller tilladelsen kan begrundes i væsentlige samfundsmæssige forhold. 3) Tilstanden i vandløb, søer, grundvandsforekomster og kystvande skal leve op til de fastlagte miljømål, som de fremgår af WebGIS. Vandområder, der ikke fremgår af WebGIS, administreres efter miljølovgivningen i øvrigt. Det bør således sikres, at der ikke meddelses tilladelser og godkendelser, der måtte være til hinder for, at disse områder opnår god tilstand. Det bør tilsigtes, at tilladelser, godkendelser mv. til aktiviteter, som understøtter klimatilpasningsindsatser, får høj prioritet. 4) Afgørelser efter husdyrgodkendelsloven, herunder både tilladelser og godkendelser til etablering, udvidelser og ændringer af husdyrbrug og revurdering af godkendelser, må ikke være til hinder for, at vandplanernes miljømål opfyldes, jf.husdyrgodkendelslovgivningens krav vedr. nitrat til overfladevande og grundvand samt fosforoverskuddet. Afgørelser efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3, 4 og 5 om dambrug, havbrug og andre erhvervsmæssige aktiviteter skal sikre, at vandplanernes miljømål, herunder baselineforudsætninger og supplerende reduktionskrav til påvirkning af overfladevand, overholdes. Kommunerne skal især være opmærksomme på godkendelser bedr. Udledning af spildevand til vandløb, søer eller havet og på udledninger fra dambrug, som ikke er miljøgodkendt. Dette indebærer, At tilladelse til øget påvirkning af vandmiljøet i en opland, hvor miljømål er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddeles, når det er godtgjort, at tilladelsen ikke medfører en forringelse af tilstanden, og At tilladelsen til øget påvirkning af vandmiljøet i et opland, hvor miljømål ikke er opfyldt, som udgangspunkt først kan meddelelse, når det er godtgjort, at miljømålet uanset tilladelsen kan nås ved hjælp af andre tiltag. 5) For oplande, hvor der ikke er fastlagt specifikke krav til reduktion af fosfortilførslen til vandområdet, skal der i den første planperiode tilstræbes en fortsat reduktion af den menneskeskabte fosfortilførsel fra såvel diffuse kilder som punktkilder.

9 TEMA 1 VANDLØB Mål: Alle vandløb skal som hovedregel opnå god kemisk tilstand. Naturlige vandløb skal opnå en god økologisk tilstand svarende til faunaklasse 5-6, mens vandløb, der er udpegede som kunstige eller stærkt modificerede vandløb skal opnå et godt økologisk potentiale svarende til faunaklasse 4-5. Den højeste faunaklasse er 7. Baggrund Nuværende økologiske tilstand eller potentiale I Halsnæs Kommune er der ca. 150 km åbne vandløb foruden vejgrøfter. Vandplanen for Isefjorden og Roskilde Fjord fokuserer på målene for ca. 24 km af disse vandløb: A) Ullerup Å, B) Sækkerenden, C) Brødemosegrøften, D) Arrenakkegrøften* E) Arrenakke Å* F) Sideløb til Arrenakke Å* G) Arresø Kanal* H) Lyngby Å* og I) Havelse Å * For disse vandløb, er der ikke krav om vandløbsindsats inden Syv vandløb er offentlige vandløb, mens Sækkerenden og Arresø Kanal er private vandløb. Offentlige vandløb vedligeholdes af kommunen i henhold til gældende vandløbsregulativer. Private vandløb vedligeholdes af lodsejere. Vandløbsklassificeringer og faunaklassemål De fleste af kommunens vandløb er klassificeret som naturlige vandløb. Arresø Kanal og det nederste af Arrenakke Å er klassificeret som kunstige vandløb. Resten af Arrenakke Å, dele af Sækkerenden og Lyngby Å er klassificeret som stærkt modificerede vandløb. Der er ikke udpeget blødbunds -vandløb i Halsnæs Kommune.

10 FAKTABOKSKlassificering af vandløb efter Dansk Vandløbsfaunaindeks Økologisk tilstand Faunaklasse normal Faunaklasse kunstig/modificeret Høj God 5 eller Moderat 4 3 Ringe 3 2 Dårlig Ukendt tilstand 0 0 Når kvaliteten af en vandløb skal bestemmes, tager man i forbindelse med vandplanerne udgangspunkt i klassificeringen i Dansk Vandløbsfaunaindeks. Det vil sige hvilke dyr, der er i vandløbet. Helt præcist ser man på arter og antal af en række bundlevende hvirvelløse dyr (bentiske inverbrater) som er større end 0,5 mm. Eksempler på hvirvelløse dyr er vandlopper, vårfluelarver, børsteorme, snegle m.m. De forskellige dyr har forskellige krav til deres levesteder med hensyn til de fysiske forhold i og omkring vandløbet foruden vandkemi, og man kan derfor ved at se på hvilke dyr, der forekommer i hvilket antal, klassificere kvaliteten af vandløbet.derudover inddeles vandløbene efter, om bunden er normal; typisk groft sand eller sten og grus, eller om der er blødbund - det vil sige fint materiale, hvor man vil synke ned, hvis man prøver at gå i vandløbet. Den bløde bund giver ikke så gode levevilkår som den hårde, og man kan derfor ikke forvente samme fauna, hvilket så vil afspejle sig i faunaklassen. Klassificeringen sker i 7 klasser. Kort beskrivelse af de ni vandløb omfattet af vandplanen Ullerup Å (A) følger det oprindelige naturlige forløb af vandløbet i en strækning på ca. 1 km. Hele å- systemet befinder sig på tidligere havbund (litorinahavet). I 1800-tallet havde åen udløb til fjorden lidt længere mod øst ved Sølager. Åen afvander generelt den sydlige del af Hundested og arealerne sydøst for Hundested. Vandløbet modtager meget vand opstrøms fra bebyggede områder (industri og boliger) i form af regnvandstilledninger. Kolonihaverne ved Højbjerg har oplevet periodevis oversvømmelse, der skyldes, at området ligger lavt og tæt på Ullerup Å. Sækkerenden (B) løber fra Rorup Mose til Roskilde Fjord nogenlunde i det oprindelige naturlige forløb. Dele af vandløbet er i dag rørlagt. Vandløbsstrækningen syd for Grønnesse Skov befinder sig på tidligere havbund.

11 Brødemosegrøften (C), Arrenakke Å (E) og sideløbet til Arrenakke Å (F) langs indersiden af diget hører til Landvindingslaget Vinderød Enges arealer, og vandet herfra pumpes ud i Roskilde Fjord gennem Classens Dige. Arrenakkegrøften (D) leder ud til Arrenakke Å. Hele dette vandløbssystem lå i sin tid på litorinahavbunden. Inden gravningen af Arresø Kanal blev Arresø afvandet gennem Arrenakke Å. Arrenakke Å er flere steder kraftigt reguleret i forhold til det oprindelige naturlige forløb i 1800-tallet. Brødemosegrøften bestod allerede i 1800-tallet af forholdsvis lige strækninger. Der findes en række offentlige vandløb, der løber til Brødemosegrøften og Arrenakke Å. I oplandet til Brødemosegrøften og Arrenakke Å er der allerede i dag for flere sommerhusområder samt for et enkelt blandet bolig- og erhvervsområde risiko for oversvømmelser ved større regnhændelser. Arresø Kanal (G) er en kunstig gravet kanal, der afvander Arresø til Roskilde Fjord. Kanalen blev gravet i grundet sandflugt, der sandede Arrenakke Å til. Kanalen er årsagen til grundlæggelsen af byen Frederiksværk med produktion af krudt og kanoner. Langs kanalen blev vandkraften udnyttet af vandmøller. Flere af stemmeværkerne er i brug i dag og selve kanalen med bredder er fredet. Lyngby Å (H) er et grænsevandløb ind mod Hillerød Kommune. Åen hører til Landvindingslaget Lyngby Å og pumpes ud i Arresø. Åen ligger stort set på tidligere havbund (litorinahavet), og var allerede i 1800-tallet reguleret nogenlunde til placeringen i dag. Havelse Å (I) er et grænsevandløb ind mod Hillerød Kommune (nord-østlige del) og ind mod Frederikssund Kommune (syd-vestlige del). Åen er et naturligt vandløb, der er blevet reguleret gennem tiden. Blandt andet har der været en række vandmøller i tilknytning til åen. Fredningen Havelse Mølle befinder sig m fra åens udløb til Roskilde Fjord. Hele vandløbsstrækningen langs kommunegrænsen ligger på tidligere havbund. Åen løber i dag nogenlunde samme sted som i 1800-tallet. Krav fra staten Indsatskravene om ændret vandløbsvedligeholdelse eller genåbning af rørlagte vandløb i Halsnæs Kommune omfatter godt 10 km vandløb. Ullerup Å: Indsatskrav om ændret vandløbsvedligeholdelse af ca. 2,2 km vandløb Sækkerenden: Indsatskrav om ændret vandløbsvedligeholdelse af ca. 0,8 km vandløb Havelse Å: Indsatskrav om ændret vandløbsvedligeholdelse af ca. 5,4 km vandløb fælles med Frederikssund og Hillerød Kommuner (også indsatskrav opstrøms i Hillerød Kommune alene). Brødemosegrøften: Indsatskrav om ændret vandløbsvedligeholdelse af ca. 1,3 km vandløb og krav om genåbning af ca. 0,5 km vandløb (2 rørlagte stræk). Der arbejdes fortsat fra kommunens side på at få klassificeret Brødemosegrøften til et stærkt modificeret vandløb, da vandløbet dels er omfattet af Landvindingslaget Vinderød Enge (pumpelag), og dels fordi lange strækninger af vandløbet har spunsede sider. Sagen er pt. hos behandling i Naturstyrelsens afdeling for Vandplanlægning og Havmiljø. Virkemidler Et generelt virkemiddel fra statens side er de kommende 10 m randzoner for vandløb i landzone. Formålet med randzonerne er at reducere fosforudledning, og zonerne forventes at øge biodiversiteten langs vandløbene. Naturstyrelsen har udarbejdet et virkemiddelkatalog, der omfatter forslag til ændret vandløbsvedligeholdelse i form af enten ophør af vedligeholdelse eller reduktion af nuværende vedligeholdelse og/eller mere skånsom vedligeholdelse. Katalog over virkemidler ( ) henviser til Naturstyrelsens Vejledning om grødeskæring i vandløb (2008) for nærmere tiltag (se for katalog og vejledning).

12 For vandløb med krav om ændret vandløbsvedligeholdelse er det kommunerne der skal foretage en konkret vurdering af hvilke ændringer, der er nødvendige for at nå den ønskede miljøtilstand i vandløbene. Målet med den ændrede vandløbsvedligeholdelse er, at vandløbene udvikler sig mere naturligt med henblik på at forbedre levesteder for dyr og planter. Kommunen har mulighed for at anvende andre virkemidler, hvis det kan dokumenteres at et alternativt virkemiddel har samme miljøeffekt. Det kunne for eksempel være etablering af skyggegivende bevoksning, der vil mindske behovet for grødeskæring. Jo mere skygge, jo mindre grøde, hvilket vil forbedre vandløbets afvanding ved evt. reduktion af grødeskæring. I de fleste af kommunens vandløbsregulativer skal skyggegivende beplantning langs vandløbene bevares, og nogle af regulativerne lægger op til etablering af yderligere skyggegivende beplantning. Etablering af skyggegivende beplantning skal formodentlig betales af kommunen selv. Såfremt de nuværende vandløbsregulativer ikke giver mulighed for de tiltag, der er beskrevet i Vejledning om grødeskæring i vandløb, vil nye regulativer (evt. tillægsregulativer) skulle udarbejdes i henhold til Vandløbslovens 12. For private vandløb skal ændring af vandløbsvedligeholdelsen ske ved at vandløbsmyndigheden fastsætter af bestemmelser om vedligeholdelsen efter Vandløbslovens 36. På baggrund af konsekvensredegørelser og kort skal staten forinden godkende kompensationsudgifterne. Vandløbslovens bestemmelser om høring og klagemuligheder vil være gældende.

13 Virkemidlet genåbning af rørlagte vandløbanvendes for rørlagte strækninger, hvor der skal sikres kontinuitet mellem åbne målsatte vandløb med væsentlig natur- og miljømæssig værdi. Genåbningsprojekter skal ligeledes godkendes af staten på baggrund af konsekvensredegørelse og kort inden genåbning. Udgifter til projektering, anlæg og erstatning for arealafståelse og nedgang i ejendomsværdi afholdes af staten, såfremt projektet prioriteres af staten. Genåbning af et vandløb gennemføres efter Vandløbsloven samt Regulerings- og Restaureringsbekendtgørelsen med tilhørende offentliggørelses- og klagebestemmelser. Genåbning af vandløb er omfattet af VVM bekendtgørelsens bilag 2 (nr. 11f). Prioriteringskriterier Halsnæs Kommune har lagt følgende kriterier til grund for prioritering af vandløbsindsatsen frem til 2015: Samarbejde med andre kommuner Fremkommelighed lodsejerønsker- NGO er Tættest på opfyldelse af målsætning (mindste indsatser) Længst fra at nå målsætningen Oversvømmelsesrisici ved ændret vandløbsvedligeholdelse Spildevandsbelastede vandløb Synergi til Natura2000-planen og kvælstof reduktion Badevandskvalitet Rekreative hensyn Klimahensyn Prioriteret rækkefølge for vandløbsindsatser i Halsnæs Kommune med begrundelser 1. Ændret vandløbsvedligeholdelse i Havelse Å Tværkommunalt projekt med stor politisk bevågenhed, da der allerede er udtrykt kommunal interesse for Apholm-vådområde-projekt fra de 3 kommuner (Hillerød, Frederikssund og Halsnæs). Såfremt vådområdeprojektet ikke gennemføres vil reducereret vedligeholdelse eller ophør af vedligeholdelse ad åre give en del af den forventede effekt på kvælstofudledning til Roskilde Fjord, som vådområdeprojektet vil medføre. Synergieffekt i forhold til Natura2000- område, da Havelse Å udmunder i EFhabitatområde Roskilde Fjord og i EF-fuglebeskyttelsesområde Roskilde Fjord, Kattinge Vig og Kattinge Sø. Jo bedre faunaklasse i Havelse Å, jo større effekt som spredningskorridor i forhold til gydende laks og ørreder vandrende op fra fjorden vil åen få. Langt fra målet om faunaklasse 5, da nu kun faunaklasse Ændret vandløbsvedligeholdelse i Sækkerenden Kun to lodsejere på de pågældende strækninger, hvoraf den ene er Naturstyrelsen Nordsjælland. Tæt på målet om faunaklasse 5, da faunaklassen nu er klasse 4. Rekreativ synergieffekt, da den regionale cykel- og gangsti Fjordstien krydser det åbne vandløb to steder i Grønnesse Skov 3. Ændret vandløbsvedligeholdelse i Ullerup Å Det nuværende regulativ giver mulighed for flere af elementerne i grødeskæringsvejledningen og for etablering af skyggegivende beplantning. Dog ikke uproblematisk at reducere vandløbsvedligeholdelsen, herunder bruge mere

14 skånsomme metoder, grundet oversvømmelsesrisikoen opstrøms (landbrugsarealer og kolonihaver). Hovedparten af vandløbet ligger 1½-3 m under det omgivende terræn med stejle brinker (stedvis graders hældning) og lange strækninger har cm dynd/mudder på bunden, hvilket gør, at håndarbejde er en meget hård ergonomisk belastning for åmændene. Skyggegivende beplantning og restaurering i form at udlæg af grus og sten bør overvejes. Institutionen Sølager er bredejer på begge sider af Ullerup Å langs ca. 1 km af åen. Markarealerne langs Ullerup Å overtages af kommunen. Godt vand i åen er godt for badevandet ved Sølager 4. Ændret vandløbsvedligeholdelse i og genåbning af Brødemosegrøften. N.B. Der arbejdes på at få klassificeret Brødemosegrøften til et stærkt modificeret vandløb. Problematisk at ændre vandløbsvedligeholdelsen. Dels grundet risiko for oversvømmelser opstrøms i sommerhusområder ved reduceret vedligeholdelse, og dels grundet manglende mulighed for at lave slynget strømrendebeskæring i et 60 cm bredt spunset vandløb, der virker som den ene hovedafvandingskanal i pumpelaget Landvindingslaget Vinderød Enge. Flere lodsejere, der er imod projektet Brødemosegrøften har i dag faunaklasse 3-4. Hvis vandløbet ændres til stærkt modificeret, vil delstrækninger allerede i dag kunne betegnes som god økologisk tilstand og dermed have opnået målet. Spildevandsindsatsen i kan muligvis alene ændre faunaklasse 3 til 4, så ændret vedligeholdelse ikke er nødvendig. Såfremt kravet om genåbning fastholdes, vil genåbningen formentlig blive bekostelig grundet problemer med flydesand og gytje ifølge en af de lokale lodsejere. En genåbning af Brødemosegrøften vil blive kompliceret af, at en hovedkloakledning/trykledning ligger under eller meget tæt på de rørlagte strækninger af vandløbet. Der vil skulle laves nogle grundige forundersøgelser og konsekvensvurderinger. Endvidere bør et genåbningsprojekt vurderes i forhold til muligheden for klimasikring mod oversvømmelser i form af etablering af et dobbeltprofil eller våd eng, da der allerede i dag er problemer opstrøms for flere sommerhuse. Tidsrækkefølge Bemærk, at endelig realisering og tidspunkt for indsatser er betinget af, at der opnås statsligt tilsagn om finansiering. Det var ved vandplanens offentliggørelse endnu uafklaret, hvordan finansieringen skal ske. Se bilag 3 med tidsrækkefølge for uddybning. Retningslinjer for vandløb: Samme nummerering som i Vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord suppleret med to kommunale retningslinjer. 16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 17) Direkte indvinding af overfladevand fra vandløb skal så vidt muligt undgås. Hvor der foretages indvinding, og hvor vandet efterfølgende udledes igen, søges længden af den påvirkede vandløbsstrækning begrænset mest muligt, ligesom der sikres en så stor og naturlig varieret vandmængde som muligt. Der kan kun i særlige tilfælde gives nye tilladelser til indvinding af vand fra ferske overfladevandsområder. De særlige tilfælde er fx indvinding fra de større vandløbs nedre strækninger, gravede bassiner og afvandingskanaler.

15 18) Vedligeholdelse af vandløb begrænses mest muligt og udføres kun i et sådant omfang, at det ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor grødeskæring er nødvendig, foretages den så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk og altid under hensyn tagen til natur- og miljømæssige interesser. Omfanget og udførelsen af vedligeholdelsen af offentlige vandløb skal fremgå af et vandløbsregulativ jf. vandløbslovens bestemmelser. 19) Slåning af vegetation langs vandløbets kanter, brinker og bræmmer udføres, så det ikke forhindrer en varieret beskygning af vandløbet. 20) Eksisterende bevoksninger af træer og buske langs vandløb bevares så vidt muligt og i så stor bredde som muligt. Bevoksningerne kan dog med fordel udtyndes, hvis de visse steder fastholder vandløbet i uønsket stor bredde. 21) Opgravning af bundmateriale i form af sand/mudder begrænses mest muligt, og der fjernes aldrig sten/grus fra bunden. 22) Hvor der forekommer dødt ved i og ved vandløb, skal dette så vidt muligt blive liggende. Herved sikres den størst mulige fysiske variation i og omkring vandløbene. 23) Der etableres så vidt muligt fuld faunapassage ved total fjernelse af menneskeskabte spærringer i vandløb. Hvor opstemninger bibeholdes af fx kulturhistoriske eller andre samfundsmæssige hensyn, sikres passagen eksempelvis ved etablering af naturlignende stryg i selve vandløbet eller omløbsstryg med tilstrækkelig vandgennemstrømning. 24) Forbedringer af de fysiske forhold i form af vandløbsrestaurering udføres på en sådan måde, at vandløbene får mulighed for at sno sig og flytte sig, og de forbedrende tiltag skal dermed understøtte den naturlige udvikling frem mod mere varierede fysiske forhold. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb, skal gennemføres efter vandløbslovens bestemmelser. 25) Der tillades normalt ikke rørlægning af vandløb. 26) Kortere rørlægninger i forbindelse med vejanlæg eller lignende bør udføres uden styrt og med vandløbsbunden ført ubrudt gennem rørlægningen. 27) Hvor der i forbindelse med restaurering, herunder genåbning af rørlagte vandløb, graves nyt forløb, søges selve tværprofilet etableret så naturlignende som muligt. Flytning af vandløbet kan indgå som en mulighed i forbindelse med genåbning af en vandløbsstrækning. Det tilstræbes herved, at den hydrologiske kontakt med de nærmeste omgivelser bliver så naturlig som muligt, ligesom en unaturlig høj transport af sand og finere materiale modvirkes. 28) Hvor der i forvejen findes en unaturlig høj materialetransport i vandløbene, søges denne begrænset ved kilden, dvs. der hvor erosionen og udvaskningen til vandløbet optræder. Hvor dette ikke er muligt, kan der i stedet etableres sandfang. 29) Der hvor der som led i restaurering plantes træer og buske langs vandløb, udføres dette så naturlignende som muligt hvad angår artsvalg og placering i forhold til vandkanten. Det skal samtidig sikres, at beskygningen fra planterne ikke bliver så stor, at brinkerne bliver ustabile, og den fysiske variation i vandløbet formindskes. 30) De fysiske forbedringer foretages, hvor det er muligt, for hele vandløbssystemet under hensyntagen til de tilgrænsende arealer, og så der sikres bedst mulig sammenhæng mellem vandløbssystemerne og de tilgrænsende arealer. 31) Reduktion af okkerbelastning bør primært foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærkt okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. For de svagt okkerbelastede vandløb bør tilstanden forbedres ved ændret vandløbsvedligeholdelse. Halsnæs Kommunes supplering af retningslinjer for vandløbsadministration: HK-vandløb-1: I forbindelse med regulering af vandløb eller ændret vedligeholdelse af vandløb skal mulig synergieffekt i forhold til naturværdier vurderes. HK-vandløb -2: I forbindelse med regulering af vandløb eller ændret vedligeholdelse af vandløb skal mulig synergieffekt eller mulig negativ effekt i forhold til klimatilpasning vurderes.

16 Tema 5 Spildevand Mål Målet for indsatserne vedrørende spildevand er jf. de overordnede mål for vand- og denne handleplan at medvirke til at opnå god økologisk tilstand i vandområderne. Målet for udledninger fra overløb på kloaksystemet er, at sikre en 75 % stoffjernelse, jf. virkemiddelkataloget. Baggrund Kloaksystemet i Halsnæs kommune omfatter 500 km offentlige kloakledninger, hvoraf 350 km ledninger er separatkloak og 150 km ledninger er fælleskloak. I kommunen er der 4 renseanlæg: Melby, Hundested, Ølsted og St. Havelse. Melby renseanlæg er langt det største, dernæst Hundested, og disse anlæg er de mest avancerede med fuld rensning for de opstillede krav, som myndighederne sætter. Ølsted er et mindre anlæg af ældre dato, men dog med fuld rensning iht. udledningskravene og endeligt er Store Havelse renseanlæg et mindre sandfilteranlæg. Renseanlæggene har udledninger til recipienterne Kattegat og Roskilde Fjord. Alle renseanlæg lever op til kravene i vandplanen. På kloaksystemer er der en række overløb med opspædet spildevand, dvs. spildevand som er blandet med regnvand, til forskellige recipienter, herunder vandløb. Overløbene sker således kun under kraftige regn. Der er ikke sat krav til nødoverløb fra fx pumpestationer, da det kun er overløb ved strømsvigt o. lign. To ejendomme har ifølge Naturstyrelsen s oplysninger ikke tilfredsstillende afløbsforhold for spildevand. Den ene ejendom (Hillerødvej 37)er noteret for afløb til samletank. På den anden ejendom(carlsvej 39) er der noteret nedsivningsanlæg uden kommunal tilladelse. Halsnæs Kommune vil i 2012 følge op på om rensningen på de to ejendomme er tilstrækkelig.

17 Statens krav Vandplanerne stiller krav til miljømålet for recipienterne. Der er i denne vandplanperiode kun stillet krav til overløb af opspædet spildevand ud til vandløb, som ikke overholder vandkvalitetskravene. Overløbene er udpeget ud fra en vurdering af BOD 1 i vandløbene. Der er i vandplanen sat krav til 14 overløb, som der skal ske en indsats på. Det er dog kun 40% der skal ske indsats på inden udgangen af 2015, hvilket svarer til 6 overløb. EVT SOM TEKSTBOKS Spildevandsplan Spildevandshåndteringen i kommunen styres af kommunens spildevandsplan, hvor den overordnede målsætning er at sikre at spildevand bortledes, renses, og udledes miljømæssigt og økonomisk forsvarligt. Det betyder blandt andet, at hvor der er en risiko for oversvømmelser skal opgaven med at bortlede vand tænkes ind ved udlæg af nye byområder og ved byomdannelse ligesom håndtering af tagvand og overfladevand indtænkes. I forhold til vandplanerne er det et spørgsmål om at dele spildevand og overfladevand, tagvand og vejvand og håndtere hver del så optimalt som muligt (rensning, nedsivning, udledning, samt anvendelse som rekreativt element). 1 BOD (Biological Oxygen Demand), er det samme som BI5 (det biokemiske iltforbrug) angiver den mængde ilt i mg ilt/liter, som spildevandet forbruger, når dets indhold af organisk stof nedbrydes fuldstændigt til kuldioxid ved hjælp ved aerobe mikroorganismer. Ved BI5 forstås det 5 døgns biokemiske iltforbrug ved 20 o C.

18 Selve spildevandsplanen for Halsnæs Kommune er endeligt vedtaget i 2012 og det er sikret, at den ikke er i strid med vandplanerne og deres retningslinjer. Spildevandsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i retningslinjerne i Regionplan 2005 og Spildevandsplanen er så efterfølgende tilrettet vandplanerne. Den væsentligste forskel er, at hvor Regionplanen stillede krav til udledningen, stiller vandplanerne krav til miljømålet. I denne vandplanperiode ( ) er der i Halsnæs Kommune alene krav til indsatser over for udledning af opspædet spildevand til vandløb i kommunen. Der ud over arbejder Halsnæs Spildevandsforsyning sammen med kommunen på at reducere/fjerne risikoen for udløb/overløb af spildevand til Tranemosen og ved badestrandene ved Hvide Klint, Byåsgård Camping og Stranden ved Sølager. Det skal her bemærkes, at der for tiden ikke kan konstateres problemer med vandkvaliteten ved Hvide Klint. Virkemidler. Der er i Naturstyrelsens Virkemiddelkatalog i oplistet konkrete indsatser, som kan gøres på for at reducere belastninger på recipienter. Men Forsyningsselskabet kan også vælge at løse opgaven med at reducere overløb på andre måder, fx ved at frakoble regnvand til lokal nedsivning eller der kan også udføres forskellige optimeringer på kloaksystemet. Disse optimeringer kan udføres, så der ændres på kloaksystemets kapacitet eller rørføring opstrøms det aktuelle overløb, hvorved der flyttes vand andre steder hen i systemet. Dvs. der udføres opgraderinger andre steder i kloaknettet, som vil medføre færre overløb til det aktuelle målsatte vandløb (recipient)en tredje mulighed er, at.rense overløbsvandet, med samme effekt på recipienten. Der gøres så rede for den valgte løsning. Indsatser og prioriteringer frem til Halsnæs Kommune har ikke nogle indsatser inden for baseline 2 udover de to ejendomme der er nævnt under baggrund. For de 6 overløb der er krav om indsats på inden udgangen af 2015, er der allerede fra 2009 gjort indsats i form af bassiner eller andre tiltag på 5 overløb. På 2 af overløbene er der bygget/ibrugtaget bassiner (i 2010 og 1011), ét overløb fra Melby renseanlæg vurderes ikke at være relevant, da der kun sker nødudledning af renset spildevand til Brødemosegrøften. 2 andre overløb vurderes at kunne udgå, da de er lukket (muret til) eller der er registreret få overløb over 10 år. Derfor er det reelt kun overløbet fra Skovbakken, der kræver anlæg frem til Nedenfor er indsatserne for alle 14 overløb beskrevet og inddelt i grønne, gule og røde grupper, hvor de grønne er udført/ikke relevante eller højt prioriterede indsatser, som gennemføres inden udgangen af De gule er de næsthøjest prioriterede indsatser. De røde omfatter overløb i Frederiksværk midtby, som kræver yderligere undersøgelser og analyser med henblik indsats overfor overløb i næste planperiode. De grønne 1. U100 overløb ved Melby renseanlæg. Der har ikke været overløb i de seneste 10 år. Halsnæs kommune vurderer, at kravet hermed er opfyldt og at der ikke kræves en yderligere indsats. 2. U210 overløb fra Violvej pumpestation. Forsyningen holder øje med overløbene i 2012 for at kunne konkretisering indsats fra 2013 og frem. Såfremt ny afskærende ledning etableres, vil denne medvirke til at reducere belastningen på pumpestationen på Violvej. 3. U300 overløb fra Pumpestation ved Havnevej. Der er meget få overløb (386 m 3 over 4 år i forhold til et meget stort opland). Halsnæs kommune vurderer, at kravet hermed er opfyldt og at der ikke kræves en yderligere indsats. 4. U302 - Vibevej bassin og pumpestation. Der er etableret et nyt bassin (i 2007), som opfylder kravene til overløb. 5. U309 Peter Falstersvej. Dette overløb er muret til. Derfor er der ikke behov for at gøre en indsats her. 6. U303 Skovbakken. Der sker i dag overløb til mose. Derfor prioriteres det højt, at få begrænset overløb fra boligområdet Skovbakken. Der arbejdes på at afskære regnvand i 2 Baseline er udgangspunktet for vandplanerne hvor der er indregnet alle de tiltag der er vedtaget som for eksempel vandmiljøplan 1, 2 og 3.

19 oplandet til lokal nedsivning, hvilket forventes at reducere indsatsen direkte til selve overløbet. Arbejdet er påbegyndt i 2012 og forventes afsluttet inden udgangen af U200 Enghaven. Der er allerede ibrugtaget bassiner, som har reduceret aflastningerne fra dette overløb betragteligt. Halsnæs kommune vurderer, at kravet hermed er opfyldt og at der ikke kræves en yderligere indsats. De Gule 8. U112 Tørvelodsvej. Der er allerede igangsat reduktion af tilstrømning til pumpestation ved hjælp af ledningsrenovering såsom strømpeforing. Der er igangsat logning af overløb i 2012 for at få overblik over de konkrete overløbsmængder, hvorefter den konkrete indsats i 2013 kan igangsættes. De røde 9. U211 Baggersvej overløb fra denne pumpestation registreres for nærmere analyse Alle i Frederiksværk midtby. Kræver nærmere undersøgelser, som er igangsat i Der pågår undersøgelser om at nedlægge Ølsted renseanlæg, og afskære det til Melby renseanlæg, via en ledning øst om Frederiksværk by. Denne løsning vil medføre, at der ikke længere sker udledning fra renseanlægget til Roskilde Fjord. Fra Ølsted renseanlæg er der overløb til Lyngby å, som udmunder i Arresø. Dette overløb er der dog allerede sket en indsats på i form af et sparebassin. Ved at etablere en afskærende ledning øst om Frederiksværk by direkte til Melby vil der også ske en reduktion af udledninger især til Roskilde Fjord, idet den ny ledning vil opsamle spildevand fra de østlige dele af området ud mod Arresø. Derved vil ske en reduktion af belastningen af hovedpumpestationerne og overløb i Frederiksværk midtby. I perioden frem til 2015 planlægger forsyningsselskabet endvidere at udføre logning og nærmere analyser på en række overløb, især i Frederiksværk midtby. Dette for at bedre kunne udføre en gennemarbejdet plan for renovering og optimering af ledningsnettet, som kan have den effekt, at vi ved hjælp af andre midler end bassiner kan opnå en reduktion af overløb her. I midtbyen er det meget vanskeligt eller næsten umuligt at placere bassiner af plads- og byplanmæssige årsager. Supplerende forureningsreducerede tiltag. De data der opsamles ved ovennævnte logning og registrering kan anvendes til at analysere og finde frem til optimeringer i kloaksystemet. Disse tiltag vil ofte kunne medføre en øget udnyttelse af volumenet i kloaksystemet, men især vil der blive arbejdet med at udnytte bassinerne i det samlede kloaksystem/ opland mere optimalt i samspil med renseanlægget i Melby og Hundested. Retningslinjer for spildevand i henhold til vandplanerne. Retningslinjerne er indsat uden ændringer fra de statslige vandplaner. 6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand fra fælleskloakerede kloaksystemer, hvor der bør ske en indsats. Som udgangspunkt bør der etableres et first-flush bassin 3 på 5 mm (50 3 pr. red. Ha) svarende til en årlig udledning på ca. 250 m 3 pr. red. Ha oplandsareal. Konkrete vurderinger af udledningens påvirkning kan betinge, at et bassin må udbygges yderligere i forhold til overstående. Til nedbringelse af mængden af udledt stof kan også andre foranstaltninger med en miljømæssig ligeværdig eller bedre effekt tages i anvendelse, herunder separatkloakering, lokal nedsivning af overfladevand mm. 8) Ved meddelelse af tilladelse til udledning af separat overfladevand skal udløbene som udgangspunkt forsynes med bassiner af passende størrelse med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. 9) Hvor der er risiko for hydrauliske problemer, skal regnbetingede udledninger som udgangspunkt reduceres til 1-2 l/s pr. ha (totalt areal), svarende til naturlig afstrømning. Bassiner på såvel separate 3 First-flush bassin opsamler de første 5 mm. Regn før det begynder at løbe over. Ca. 75% af sand og bundfældelige stoffer skylles ud kloakken med de første 5 mm. Regn.

20 regnvandsudløb som på overløbsbygværker skal i disse situationer have en størrelse, så der som gennemsnit højest sker overløb fra bassiner hvert 5. år (n=1/5 pr. år). Med hensyn til udformning af bassiner for separat regnvand henvises til Spildevandsforskning fra Miljøstyrelsen nr. 49/1992 om lokal rensning af regnvand. 10) Hvor det er muligt, bør rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer afledes til nedsivning eller opsamles til vandingsformål eller lignende. Ved tilladelse til udledning i vandløb skal det sikres, at vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. 11) For spildevandsudledninger i det åbne land gælder: a. spildevand fra enkeltliggende ejendomme (mindre end 30 PE) 4 i udpegede oplande, se WebGIS, som udleder direkte eller indirekte til søer, moser, vandløb eller nor, skal som minimum gennemgå rensning svarende til renseklasser som angivet på WebGIS. Dette kan udover rensning til den givne renseklasse opfyldes ved opsamling, afskæring eller nedsivning. Af WebGIS fremgår de oplande, hvor foranstaltningerne indgår i baseline, samt hvilke oplande der udpeges med denne plan, dvs. hvor der er tale supplerende foranstaltninger. b. indenfor de udpegede oplande findes et stort antal søer og moser, hvor det af tekniske grunde ikke er muligt at markere oplandet. Ejendomme, der afleder spildevand til sådanne søer eller moser med et areal større end 100 m 2, hvor det ert dokumenteret, at målsætningen ikke er opfyldt, og hvor der endnu ikke er meddelt påbud om forbedret spildevandsrensning, er tillige omfattet af supplerende krav til rensning for fosfor. 12) Udledningen af spildevand fra særligt vandforurenende erhverv skal i videst muligt omfang søges begrænset ved anvendelse af bedst tilgængelig teknologi (BAT) og vandbesparende foranstaltninger, dernæst via rensning ved kilden. 13) Ved udledning af spildevand med forurenende stoffer (Miljøfarlige stoffer (det vil sige stoffer omfattet af bekendtgørelsen om miljøkvalitetskrav for vandområder og krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet.)) kan der accepteres en overskridelse af miljøkvalitetskrav for disse stoffer i en blandingszone i umiddelbar nærhed af udledningsstedet. 14) Temperaturpåvirkninger i områder udenfor en blandingszone, hvor der skar udledning af kølevand, må ikke nå niveauer, der ligger udenfor grænser, som sikre, at værdierne for de typespecifikke biologiske kvalitetselementer kan overholdes. 15) I kommunernes planlægning for spildevandsindsatsen bør følgende sideordnede prioteringer indgå: a. Spildevandsindsatser i vandløb med den højeste DVFI 5 -målsætning, b. Spildevandsindsatser i søoplande, da søerne vil være længst tid om at opfylde miljømålet om god tilstand, c. Spildevandsindsatsen i vandløb, hvor forbedring af de fysiske forhold afventer forbedret spildevandsrensning, jf. tabel (i spildevandsplanerne) Undtagelser for vandløb i henhold til miljømålslovens 16 og 19, d. spildevandsindsatser i beskyttede områder (badevand og Natura 2000 områder). 4 PE er en forkortelse for personækvivalent eller udledningen af næringsstoffer pr. person.. 1 PE. = 60 g BI5/ døgn. 5 DVFI står for Dansk Vandløbs Fauna Indeks og er nærmere beskrevet i afsnittet om vandløb.

21 TEMA 3 SØER Mål Målet for søer er, at de opnår god eller moderat økologisk tilstand, som afspejler både biologisk, fysisk og kemisk tilstand. Miljømål er defineret som klorofyl a-koncentration (som er et udtryk for algevæksten og dermed sigtedybden) i søerne og kemisk tilstand vurderes ud fra en række prioriterede stoffer ifølge vandrammedirektivet. Baggrund I Halsnæs Kommune er det udelukkende Arresø, der indgår i vandplanerne. Arresø er i vandplanen angivet som en lavvandet sø og målet er, at Arresø skal opnå god økologisk tilstand inden udgangen af Arresø er samtidig udpeget som et Natura 2000-område. For at Arresø kan opnå en god økologisk tilstand skal både tilførslen af fosfor og den fosfor der er bundet i bundsedimentet begrænses. Staten har udskudt målet om at Arresø kan opnå målet om god økologisk tilstand inden udgangen af I denne planperiode er der udelukkende indsat i forhold til at reducere den eksterne belastning til 6 tons P/år. På grund af en stor intern belastning i søen er det uvist i hvor stor grad der kan ske målopfyldelse inden udgangen af Det er Halsnæs Kommunes ønske, at der i næste planperiode bliver gjort en indsats i forhold til den interne belastning. Natura2000-område nr. 134 Natura2000-området er udpeget for at beskytte en række arter og naturtyper, heraf flere der knytter sig til våd natur. Da der i denne planperiode alene er indsats i forhold til de næringsstoffer der tilføres søen, vil dette alene have en positiv effekt på Natura2000-området. Tilstand Arresø har en dårlig tilstand med en fosforbelastning på 6,363 t P/år (ifølge baseline 6 ), hvor den eksterne belastning skal reduceres med yderligere 365 kg P/år, så den samlede eksterne belastning ikke overstiger 6 t P/år. Mængden af fosfor i vandet bestemmer hvor mange alger der kan leve i vandet. Mange alger betyder, at lys ikke kan nå bunden af søen og der kan derfor ikke gro bundlevende planter. Det betyder også, at rovfisk der jager ved hjælp af synet har svære vilkår (gedde, aborre). En forudsætning for en bedre økologisk tilstand er derfor at mængden af fosfor bringes ned så algerne ikke kan vokse uhæmmet. Statens krav I denne vandplan er der krav til tilførslen af fosfor til Arresø. Fosforbelastningen fra spildevandsanlæg til fælleskloak skal reduceres med 146 kg P/år og der skal ske en generel regulering inden for landbruget, som forventes at give 166 kg P/år. Kravet skal opnås gennem tiltag i de 3 kommuner, der har arealer op til Arresø hhv. Hillerød, Gribskov og Halsnæs kommuner. Derudover er der et efterslæb i forhold til de tidligere regionplaner (baseline) med et krav til kloakering af spredt bebyggelse, som skal reducere tilførslen af fosfor med 443 kg P/år. 6 Baseline er udgangspunktet for vandplanerne hvor der er indregnet alle de tiltag der er vedtaget som for eksempel vandmiljøplan 1, 2 og 3.

Dato: 22. juni 2016. qweqwe

Dato: 22. juni 2016. qweqwe Dato: 22. juni 2016 qweqwe 7.1.16) Vandet i vandløbene skal være så rent som muligt og have en temperatur, der sikrer, at de fastlagte miljømål for vandløb kan opfyldes. 7.1.17) Direkte indvinding af overfladevand

Læs mere

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner

Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Frederikssund Kommunes vandhandleplan for Hovedvandopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord, 1. generation vandplaner Januar 2015 Indholdsfortegnelse Planens indhold...3 Resumé af de statslige vandplaner...4

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Holbæk Kommunes Vandhandleplan

Holbæk Kommunes Vandhandleplan Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 (PDF print af Holbæk Kommunes Vandhandleplan 2012 2015 ) Teknik og Miljø, Holbæk Kommune, oktober 2012 Forord Offentlighedsfase De statslige vandplaner Statens

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Vandhandleplan 2010-2015

Vandhandleplan 2010-2015 Vandhandleplan 2010-2015 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold 2 2. Resumé af den statslige vandplan 4 3. Prioritering og tidsplan for indsatser 5 4. Forord 6 5. Baggrund 9 6. Vandløb 14 7. Søer 20 8.

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 10 Ordliste Vedtaget 15. maj 2012 2 3 Aerob proces: en biologisk proces, der foregår under forbrug af ilt. Afløbskoefficienten angiver, hvor stor en del

Læs mere

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015

Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 1 Vandhandleplan for Ærø Kommune - 2015 Vandplan 2010-2015 Lillebælt/Fyn Hovedvandopland 1.12 Det Sydfynske Øhav Hovedvandopland 1.15 Vanddistrikt Jylland og Fyn 2

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt.

Indholdsfortegnelse. Kort: Hedensted Kommune. Forsidefoto: Rohden Å s udløb i Vejle Fjord. Jan Nielsen, Vejle Amt. Hedensted Kommune Forslag til Vandhandleplan 2009-2015 2. udgave 2015 1 Indholdsfortegnelse Forord...3 1. Indledning...4 2. Handleplanens mål...6 3. Det samlede indsatsprogram for Hedensted Kommune...7

Læs mere

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune.

Kolofon. Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune Juni 2012 Kolofon Titel: Forslag til Vandhandleplan for Haderslev Kommune. Udgiver: Udarbejdet af Haderslev Kommune, Erhvervs- og Borgerservice. Offentliggjort

Læs mere

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune

Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune Bilag til: Vandhandleplan, 2014-2016 Frederiksberg Kommune BILAG TIL VANDHANDLEPLAN FOR FREDERIKSBERG KOMMUNE 2014-2016 Dato 2014-11-14 Udarbejdet April-maj 2012 og november 2014 Udarbejdet af Frederiksberg

Læs mere

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015

Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Forslag til: Vandhandleplan 2010-2015 Kolofon Udarbejdet af: Fredensborg Kommune Plan og Miljø Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 72 56 50 00 E-mail: fredensborg@fredensborg.dk Web: www.fredensborg.dk Rapportens

Læs mere

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015

NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune. Forslag til. Vandhandleplan 2013 2015 NATUR OG MILJØ Aarhus Kommune Forslag til Vandhandleplan 2013 2015 Maj 2012 2 2 Indholdsfortegnelse 1. Planens indhold... 3 2. Forord... 4 2.1 Offentlighedsfase og aktiviteter... 6 3. Baggrund... 7 3.1

Læs mere

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN

TELEFON 87 92 22 00 TELEFAX 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SAMSØ KOMMUNE Teknisk Afdeling SØTOFTE 10, TRANEBJERG 8305 SAMSØ TELEFON 87 92 22 00 TELEFA 87 92 11 28 HJEMMESIDE: www.samsoe.dk SCREENING FOR MILJØVURDERING AF FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN SCREENING FOR

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Resume. Spildevandsplan 2014-2017

Resume. Spildevandsplan 2014-2017 Resume Spildevandsplan 2014-2017 1. Indledning Spildevandsplanlægning handler om hygiejne, håndtering og behandling af spildevand, vandmiljø i vores vandløb, søer, fjorden og havet herunder badevand. Denne

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden

Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune. Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Forslag til Vandhandleplan for Aalborg Kommune Omfattende Vandplanerne 1.1 Nordlige Kattegat og Skagerak samt 1.2 Limfjorden Den 27. marts 2015 1 Indholdsfortegnelse 1 Vandplanernes indhold... 3 2 Forord...

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

3 - Overfladevand og grundvand

3 - Overfladevand og grundvand 3 - Overfladevand og grundvand Byrådet ønsker, at overflade- og grundvand skal beskyttes mod påvirkning af menneskelig aktivitet. Dette gælder både mængde og kvalitet. Byrådet ønsker, at vandkvaliteten

Læs mere

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.

Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015. Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1. Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden, Hovedvandopland 1.2 Nissum Fjord, Hovedvandopland 1.4 Ringkøbing Fjord, Hovedvandopland 1.8 Kolofon Titel: Holstebro Kommunes Vandhandleplan 2015 Limfjorden,

Læs mere

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune

Vandhandleplan. Syddjurs Kommune Vandhandleplan Syddjurs Kommune Januar 2015 Vandhandleplan 2015 for Syddjurs Kommune Grundlag, Vandplan 2009-2015 for: Randers Fjord - Hovedvandopland 1.5 Djursland Hovedopland 1.6 Aarhus Bugt Hovedvandopland

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Klikvejledning vandplaner April 2015

Klikvejledning vandplaner April 2015 Klikvejledning vandplaner April 2015 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.

Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere

Læs mere

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter:

Natur. Administration Lovgivningen, hvor kommunerne har ansvar for administration og tilsyn, omfatter: Natur Kommunerne har en forpligtigelse og væsentlig rolle i at sikre og udvikle den danske natur og ligeledes sikre og forbedre mulighederne for friluftslivet. Det sker gennem administration af en bred

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet

Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Åben dagsorden Teknik- og Miljøudvalget 2014-2017 Teknik- & Miljøsekretariatet Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 09:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus - Lokale 049 Fraværende: 06.00.05-P16-2-14

Læs mere

Bidrag til Statens Vandplan

Bidrag til Statens Vandplan Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Frederiksberg Kommune Bidrag til Statens Vandplan November 2007 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund 1 1.1 Eksisterende planer for området 1 1.1.1 Bæredygtighedsstrategi

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 8 Administrative forhold HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 8 Administrative forhold Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 BETALINGSVEDTÆGT... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Betalingsvedtægtens indhold... 4 2

Læs mere

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG

UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet. April 2015 FORSLAG UDGAVE til behandling i Klima og Miljøudvalg & Byrådet April 2015 FORSLAG Roskilde Kommune, VANDHANDLEPLAN planperiode 2009 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune...

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land

Spildevandsplan 2012-2019. Tillæg nr. 8. Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Spildevandsplan 2012-2019 Tillæg nr. 8 By- og Udviklingsforvaltningen Kloakering af Elvighøj og Drejensvej - sommerhusområde og ejendomme i det åbne land Sagsnr. 14/2022 April 2016 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015

Notat. Ivan Hrubenja. Skema over modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Notat Emne Forslag til besvarelse af modtagne høringssvar til forslag til Greve Kommunes vandhandleplan 2010-2015 Sagsnr 2012-21791 Dokumentnr 2012-97949 Dato 01-11-2012 Administrativ enhed Center for

Læs mere

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer

1.3 Indsatsprogram og prioriteringer 1.3 Indsatsprogram og prioriteringer Med udgangspunkt i de i vandplanen fastlagte miljømål (jf. afsnit 1.2) og opgørelse af indsatsbehovet for de enkelte vandområder er kravene til reduktion af påvirkningerne

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne

Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne Bilag 2: Randers Kommunes høringssvar til vandplanerne 1. Indledende bemærkninger Dette er Randers kommunes generelle og overordnede bemærkninger til vandplanerne. Forvaltningen vil desuden indberette

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip

Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Forslag - Tillæg nr. 11 til Ikast-Brande Kommunes Spildevandsplan 2010-2021 Agervænget i Bording ændring af kloakeringsprincip Kort over kloakopland 1A34 (rød streg) og området hvor regnvandsbassinet placeres

Læs mere

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning

Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Eksempler på kommuneplanretningslinjer vedr. klimatilpasning Som en hjælp/inspiration til kommunerne i forbindelse med udarbejdelsen af klimatilpasningsplanerne, har Naturstyrelsen samlet de kommunale

Læs mere

Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune.

Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune. Side 1 Rebild Kommune Tillæg nr. 1-2013 til Spildevandsplan 2001-2011 for tidligere Skørping Kommune. Spildevandsplantillæg for Nedlæggelse af Bælum Renseanlæg. Fjerntransport af spildevand fra Bælum,

Læs mere

VANDHANDLEPLAN 2010-2015

VANDHANDLEPLAN 2010-2015 VANDHANDLEPLAN 2010-2015 1 Indholdsfortegnelse 1. Vandhandleplanens indhold... 3 2. Resumé af den statslige vandplan for hovedvandopland nr. 2.3 Øresund.... 4 3. Forord... 5 4. Baggrund... 8 5. Spildevand...

Læs mere

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14

Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Spildevandsplan 2009-2018 Forslag til tillæg nr. 14 Tillægget omfatter: Spildevandsrensning i det åbne land ved Alken, Boes, Illerup og syd for Låsby Skanderborg Kommune Adelgade 44 8660 Skanderborg Tlf.

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag).

Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000 ha. (se kortbilag). Til Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Vandplaner høringssvar konsekvenser. Hermed gøres indsigelse vedr. udkast til vandplan for vandopland Vadehavet Bredeåsystemet omfattende i alt ca. 45.000

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2.

Værebro Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Værebro å, opland 157 km 2. rebro : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte områder

Læs mere

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale.

Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Udvidet vejledning i at undersøge vandplanernes kortmateriale. Denne vejledning viser med kortksempler hvorledes man undersøger konkrete elementer i vandplanforslagene (f.eks. forslag til restaurering

Læs mere

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning

Planer i Aarhus hvad siger de omkring vand og klimatilpasning Temadag om Vandhandleplaner Samtænkning af klimatilpasning og vandplan 2 - en ønskeseddel v/inge Halkjær Jensen Aarhus Vand A/S Tekstslide SPLASH - 1 layout Skift layout: Højreklik på slidet / layout og

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

Retningslinjer fra de statslige vandplaner

Retningslinjer fra de statslige vandplaner Retningslinjer fra de statslige vandplaner Myndighedernes administration af miljølovgivningen Ved meddelelse af tilladelser og godkendelser samt andre aktiviteter, der påvirker vandets tilstand i Hovedvandopland

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse

År: 2014. ISBN nr. 978-87-7091-883-1. Dato: 18. december 2014. Forsidefoto: Karsten Dahl, DCE. Må citeres med kildeangivelse Forslag til natura 2000 plan 2016-21 Titel: Forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for Kims Top og Den Kinesiske Mur Natura 2000-område nr. 190 Habitatområde H165 Emneord: Habitatdirektivet, Miljømålsloven,

Læs mere

Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012

Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012 Kommune / vandløbsrepræsentant møde forår 2012 17.00 Velkomst og præsentation af dagens program (Paul) 17.10 Vandløbsvedligeholdelse (Jimmi og Allan) Vandløbsvedligeholdelse 2011 Drænsager 2011 Vandløbsvedligeholdelse

Læs mere

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg

Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Overløbsbygværker Renseanlæg Det åbne land Tidsplan for påbud i det åbne land K ø g e R i n g s t e d 2012-2015 Terslev Haslev Dalby Karise S t e v n s Mindst 700 ejendomme i det åbne land

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns

Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Teknik og Miljø Opdatering af spildevandsplan og tidsplan for Gl. Stevns Tillæg 5 til Spildevandsplan 2012 2020 Vedtaget af Kommunal Bestyrrelsen d. XX. xxxx XXXX 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...

Læs mere

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune

Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune Verden 1 7200 Grindsted Vurdering af udbringningsarealer i Vejle Kommune Billund Kommune har den 18. maj anmodet Vejle Kommune om en udtalelse i forbindelse med miljøgodkendelse af Bækgårdsvej

Læs mere

Vandhandleplan Halsnæs Kommune

Vandhandleplan Halsnæs Kommune Vandhandleplan Halsnæs Kommune 2010-2015 BEMÆRK AT TEKSTEN ER KONSEKVENSRETTET, MEN AT KORTENE FØRST VIL BLIVE RETTET, NÅR VI SÆTTER PLANEN OP ENDELIGT. DET ER SÆRLIGT OMKLASSIFICERING AF BRØDEMOSEGRØFTEN

Læs mere

Retningslinjer i vandplanen

Retningslinjer i vandplanen Retningslinjer i vandplanen Skema med retningslinjer fra Miljøministeriet (2011, rev. 2014): Vandplan 2009 2015. Limfjorden. Hovedvandopland 1.2 Vanddistrikt: Jylland og Fyn : Nr. Retningslinje 1. Forringelse

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021

Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 05.11.2012 udkast Tillæg nr. 2 til Middelfart Kommunes Spildevandsplan 2009-2021 Foreløbig version Natur- og Miljøafdelingen februar 2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Lovgrundlag... 3 3 Forhold

Læs mere

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner

Retningslinjer. for udformning af bassiner. Regulativ. for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Retningslinjer for udformning af bassiner samt Regulativ for jævnlig vedligeholdelse af bassiner Bassiner anlagt som regnvands- eller forsinkelses-/sparebassiner på kloaksystemer i Kalundborg Kommune 1

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016

Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan 2012-2016 Returadresse: Køge Kommune, Miljø Torvet 1, 4600 Køge Teknik- og Miljøforvaltningen Dato Dokumentnummer Sagsnummer Miljø 14-10-2014 2014-137352 2012-25278 Tillæg nr. 1 til Køge Kommunes spildevandsplan

Læs mere

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk.

Herning Kommune, Natur og Grønne områder, har efter Vandløbsloven 1 udarbejdet et forslag til reguleringsprojekt af Lundby Bæk og Tved Bæk. Se liste Natur og Grønne områder Enghavevej 10 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8084 ngowp@herning.dk www.herning.dk Sagsnummer.: 06.02.03-P20-4-12 Høring af Naturgenopretningsprojekt i Aulum Kontaktperson:

Læs mere

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej.

Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Tilladelse til nedsivning og udledning af overfladevand fra Dømmestrupvej. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak til Kohaverenden,

Læs mere

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3.

Lovgrundlag. Spildevandsplanen er udarbejdet i henhold til miljøbeskyttelseslovens 32 og spildevandsbekendtgørelsens kapitel 3. Indholdsfortegnelse Tillæg nr. 2 3 Lovgrundlag 4 Plangrundlag 5 Fordebat 7 Spildevandsanlæg 8 Miljømæssige konsekvenser 12 Økonomi 17 Miljø- og servicemål 18 Tidsplan 20 Berørte matrikler og arealbehov

Læs mere

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015 Punkt 4: Vandhandleplan 2015 Punkt 5: Vandområdeplaner 2015-2021 Af: Terkel Broe Christensen, Svendborg Kommune Vandhandleplan 2015 Ærø Kommune Møde

Læs mere

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser

Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser Vand og naturplaner Bindende mål for vand- og naturkvalitet Bindende krav om foranstaltninger til miljø- og naturforbedringer Natur og vand kender ikke kommunegrænser samarbejde bliver nødvendigt Tæt sammenhæng

Læs mere

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land

Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 8. september 2015 Journal nr. 15/3845 Notat Tillæg til Spildevandsplan 2009-2015 vedr. ejendomme i det åbne land - Ejendomme udpeget til indsats om forbedret rensning i

Læs mere

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse

AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning til Tryggevælde Å - Udledningstilladelse Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 03. april 2013 J.nr.: NMK-10-00106 (tidl. MKN-100-00391) Ref.: LITEL, XPSAL AFGØRELSE i sag om Opland Strøby Egede - Udledning

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune

Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn. Udarbejdet for Sønderborg Kommune Tillæg nr. 2 til spildevandsplan 2009-2016 Østerholm og omegn Udarbejdet for Sønderborg Kommune Indhold 1. Indledning og baggrund... 2 2. Formål... 2 3. Delspildevandsplanens forhold til lovgivning og

Læs mere

K E N D E L S E Berigtiget udgave

K E N D E L S E Berigtiget udgave K E N D E L S E Berigtiget udgave afsagt af Konkurrenceankenævnet den 8/10 2013 og berigtiget den 21. oktober 2013 i sag nr. VFL-3-2012 (2013-016) Hørsholm Vand ApS mod Forsyningssekretariatet Resume af

Læs mere

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark

Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Den 7. februar 2011 Implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig-Holsten og Danmark Konklusion Nederlandene og Danmark har for alle kystvande og Slesvig-Holsten for

Læs mere

Fra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området.

Fra Mariagerfjord Kommune deltog afdelingsleder i Natur og Miljø, Bjarke Jensen samt miljøtekniker, Jens Kalør. Kommunen er myndighed på området. Opsummering fra mødet den 29. januar 2013 med grundejerforeninger i sommerhusområderne Øster Hurup Multihus (Byens Aula), Langerimsvej 7 9, Øster Hurup Velkomst og introduktion Bjarke Jensen fra Mariagerfjord

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1) BEK nr 1725 af 16/12/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 019-00522 Senere ændringer til

Læs mere

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020:

Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Tillæg 3 til Spildevandsplan 2012 2020: Separatkloakering af Bjælkerup (Bjælkerup B1) etapeinddeling og bassinplacering Vedtaget af Stevns Kommunes Kommunal Bestyrelse d. 27. februar 2014. 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 27.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af I INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet.""."""".""""""""""""""".""""""""""".. ""."".. ""."".. "... "... ""...

Læs mere

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014

Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 PLAN, BYG OG MILJØ Forslag til Tillæg nr. 1 til gl. Hvidebæk Kommune Spildevandsplan 2003-2014 For separatkloakering af Rørby og Kærby Forslaget er fremlagt fra den 9. december 2009 til den 3. februar

Læs mere

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages.

INTERN MEDDELELSE. Vandplanerne kan ifølge Miljømålsloven ikke påklages, kun kommunernes handleplaner kan påklages. SOLRØD KOMMUNE TEKNISK ADMINISTRATION INTERN MEDDELELSE Emne: Høringssvar Vandplan 6. april 2011 Til: Dato: 1. marts Sagsbeh.: RJe Sagsnr.: Administrative overordnede kommentarer: Det er problematisk,

Læs mere

Forslag til Vandhandleplan

Forslag til Vandhandleplan 1 Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 Indhold Forord... 4 Høring... 4 Læsevejledning... 4 Indsatskrav frem til udgangen af 2015... 5 Krav til kommunale vandhandleplaner... 5 Miljøvurdering... 6 Baggrund...

Læs mere

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb

Ishøj Kommune. Smågårdsrenden med sideløb Forslag til Regulativ For Smågårdsrenden med sideløb November 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1. Grundlaget for regulativet 1 2. Betegnelse af vandløbet 1 3. Afmærkning og stationering 2 4. Vandløbets skikkelse

Læs mere

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand Europavej 2 7430 Ikast 22. maj 2015 Udledningstilladelse via bassin til Uhre Bæk fra opland 2E10 Uhre

www.ikast-brande.dk Ikast-Brande Spildevand Europavej 2 7430 Ikast 22. maj 2015 Udledningstilladelse via bassin til Uhre Bæk fra opland 2E10 Uhre Ikast-Brande Spildevand Europavej 2 7430 Ikast 22. maj 2015 Udledningstilladelse via bassin til Uhre Bæk fra opland 2E10 Uhre Ikast-Brande Spildevand har den 2. februar 2015 søgt om tilladelse til udledning

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn

Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2012-2020 Hvalpsund Havn Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54482 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT

REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT REGULATIV FOR KOMMUNEV ANDLØB NR. 36.0 I HØJREBY KOMMUNE STORSTRØMS AMT Side 2 af 9 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Grundlaget for regulativet"... "".".. ""... """.. "".. ".".. """... ".... """.. "".. "... ""."...

Læs mere

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades

Sådan administrerer vi: Transportkorridoren Vi vil sikre, at der kun under særlige omstændigheder tillades Mål Tekniske anlæg skal medvirke til at udvikle vores moderne samfund med en hurtig, sikker og stabil forsyning af grundlæggende velfærdsgoder som f.eks. drikkevand, energi, transport og kommunikation.

Læs mere

STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING

STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING Til Stevns Kommune Dokumenttype Miljøvurdering Dato September 2012 STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING STEVNS SPILDEVANDSPLAN 2012-2020 MILJØVURDERING Revision 7 Dato 2012-09-19 Udarbejdet

Læs mere

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af

Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af NOTAT Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om udpegning og administration af drikkevandsressourcer mv. Hermed fremsender KL s sekretariat høringssvar. Der tages forbehold for en politisk behandling

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger. LAR anlæg i Ermelundskilen. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen:

VVM Myndighed. Lyngby-Taarbæk Kommune. Basis oplysninger. LAR anlæg i Ermelundskilen. Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Lyngby-Taarbæk Kommune LAR anlæg i Ermelundskilen Anlægget etableres til forsinkelse

Læs mere

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1

3.900 m 3 /d BI 5 780 kg/d. 288 m 3 /t Tot-N 156 kg/d B1, B2.1, B3, B4, B6.1, B8.1 Anlægsidentifikation Kommune Anlægsnavn og nr. Jægerspris Tørslev 225-19 Adresse Strandvej 2 Gerlev 3630 Jægerspris Matr.nr. Anlægstype 4ah Tørslev MBNDK Dimensioneringsforudsætninger Tørvejr inkl. indsivning

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010

Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Høring, oktober 2010 Forslag til Vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Høring, oktober 2010 Kolofon Titel: Forslag til vandplan. Hovedvandopland 3.1 Bornholm Emneord: Vandrammedirektivet, miljømålsloven, miljømål, virkemidler,

Læs mere

4. udledning af overfladevand fra vejanlæggets ubeskyttede jordoverflader og de tilknyttede arbejdsarealer i anlægsfasen

4. udledning af overfladevand fra vejanlæggets ubeskyttede jordoverflader og de tilknyttede arbejdsarealer i anlægsfasen Greve Kommune Teknik & Miljø Vejdirektoratet ptp@vd.dk; sokr@vd.dk; vd@vd.dk Tilladelse til udledning af vejvand til Vardegårdsløbet via udløb U13a og til Rørmoseløbet via udløb U6a og U6b. Køge Bugt Motorvejen

Læs mere

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg

Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg Tillæg nr. 6 til Spildevandsplan for 2012-2020 Dayz, Rønbjerg Dato: 28-02-2014 Sags nr. 820-2013-64206 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2. Lov-

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 3 Renseanlæg Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 RENSEANLÆGSSTRUKTUR... 4 2 STATUS... 4 2.1 Spildevandsforsyningens renseanlæg... 4 2.2 Krav

Læs mere