STRESSUNDERSØGELSE AF DE MINDSTE BØRN I DANMARK

Transkript

1 forsk aport nings OLE HENRIK HANSEN STRESSUNDERSØGELSE AF DE MINDSTE BØRN I DANMARK - en forskningsrapport AARHUS AU UNIVERSITET INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK (DPU)

2 OleHenrikHansen StressundersøgelseafdemindstebørniDanmark 2014AarhusUniversitetogFOA FagogArbejde Rapporten er udarbejdet af adjunkt ph.d. Ole Henrik Hansen, forskningsprogrammet Læring for Omsorg, Bæredygtighed og Sundhed (LOBS), Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), AarhusUniversitet,Tuborgvej164,2400KøbenhavnNV. LOBSundersøgerkontekstuelleformerforlæring,undervisning ogdidaktikirelationtilomsorg,bæredygtigudviklingogsundt hed, indenfor både formelle og uformelle læringsarenaer, i et kontinuumderstrækkersigfradagtilbudogindskoling,tilskole oglivslanglæring. Vedatkombinereanalytiskeoganvendteforskningsstrategier, og ved at anlægge flerfaglige perspektiver i forskningen, vil programmetbådebidragetilnyindsigtidesamfundsmæssige forandringsprocesser, der har relevans for læring om omsorg, sundhed og bæredygtighed, og bidrage til en positiv udvikling indenforuddannelsepådisseområder RapportenStressundersøgelseafdemindstebørniDanmark: Forfatter:Adjunkt,ph.d.OleHenrikHansen,AarhusUniversitet Statistik:Cand.polyt.etbach.stat.AndreTorre,AarhusUniversiT tet Medicinfaglig:Lektor,ph.d.CarstenObel,AarhusUniversitet Biokemiskekspert,cand.scient.SidselRønnegaardRevsbech Videnskabelige assistenter: Cand.pæd. Ditte Berg, cand.pæd. MariaUgelvig. Forskningsassistenter: Studerende ved kandidatuddannelsen i GenerelPædagogikAarhusUniversitet:HenrietteJepsen,Trine Søndergaard Sarup, Sarah Damgaard Christensen, Cæcilie K. Jensensamtstuderendevedkandidatuddannelsenipædagogisk sociologi,aarhusuniversitet:lanajusufbegovicoghannemuff Andersen. ISBN:978T87T7684T826T2 AARHUS UNIVERSITET 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INTRODUKTION STRESS HPATaksen Oxytocin KravTkontrolTmodellen DATAINDSAMLING Undersøgelsesvariable Kortisolihår etvinduetilbageitiden? Etiskeovervejelserogopbevaringafdata RESULTATER Statistiskanalyse Marginalanalyse Yderligereanalyser LogTlineæreanalyser Beskrivendestatistik Reliabilitetogvaliditet DISKUTERENDE KONKLUSION REFERENCER FIGUR OG TABEL OVERSIGT AARHUS UNIVERSITET 2

4 1. INTRODUKTION Vivedikkeretmegetomdemindstebørnsstressellerderesoplevelseafeventuelle stressede situationer, ligesom vi ikke ved ret meget om sammenhængen mellem de mindstebørnshverdagslivogengivenstresstilstand,dererdogenkelteundersøgelt ser(watamura,donzella,alwin,&gunnar,2003).dererhellerikkesammenlignende undersøgelser,sombeskriverhvordandagligdagenienvuggestue,ienaldersintegret retinstitution,iendagplejeelleriethjem,influererpåbørnenesstress. Foratfåenidéomdissespørgsmålharvilavetdetteprojekt,hvorviundersøgerforT skelligeelementer,derkanrelateresigtilbørnsstress.detcentraleelementiundert søgelsen er børnenes niveau af stresshormonet kortisol, som vi finder et udtryk for vedattagehårprøverogundersøgedisseforhormonetkortisol.trecentimeterlange hårtotter klippet af ved hovedbunden, der kan give et gennemsnitligt udtryk for tre månederskortisolniveau(kirschbaum,tietze,skoluda,&dettenborn,2007).mankan sige,athårtotternebliveretretrospektivtbilledeafbarnetskortisolniveau.attolkepå dette,eraffleregrundeproblematisk,davipådenbaggrundikkekanvidehvordande mindstebørnopleverdereseventuellestress,ligesomvivedatanvendedenneundert søgelsesform,ikkekanvideossikrepåatdetvimåler,ogsåbeskriverbarnetsfaktiske stressniveau.dettalvifår,erengennemsnitsværdiberegnetvedatundersøge7,5mg. hårafenlængdepå30mm.,svarendetiltremånedershårvækst.enandenårsagtil denneusikkerheder,atvimåantageatbørntilpassersigbådebiologiskogemotiot nelt til det miljø de befinder sig i, og dermed regulerer deres kortisolproduktion (Kirschbaum&Hellhammer,1994;Meadows,2010).Hvisdennepræmisersand,vil denkortisolsekretionvikanmåle,værepåvirketafbarnetstilpasning.fænomeneter nokmeståbenlystimiljøer,derikkebelasterbarnetnævneværdigt.mensdetkanvæt resværereatgennemskueimiljøer,hvorbørnbliverbelastet. AARHUS UNIVERSITET 3

5 Meddenneantagelseinmente,sammenholdervikortisolsekretionenudtryktinmol/l medandrefaktorer,somfxbarnetsalder,køn,sundhedstilstand,søvnmønster,spiset mønster,alvorligehændelserifamilien,detpædagogiskepasningsmiljøsnormeringst tal,temperatur,luftfugtighed,co2niveauidetdagligemiljøoghvilkentypetilbuddet er,villekunnefåetindtrykafeneventuelsammenhæng. Dererenrækkeubesvaredespørgsmålforbundetmedensådanenundersøgelse,og resultaternevilværeforbundetmedenvisusikkerhed.foreksempelkanviikkemed sikkerhed afgøre hvilke influerende faktorer der, skyldes hjemmemiljø eller andre ukendtefaktorerviikkemålerfortellerfaktorerviikkekaneliminere.undersøgelsen er desuden ikke tænkt som en generalisérbar undersøgelse, men skal alene kunne identificere mulige sammenhænge som vi derefter kan udforske yderligere. Denne undersøgelseskalderforsessomdenførsteafflereforskningstrin,derønskerataft dækkedebeskrevnesammenhænge. Endeligskaldetunderstreges,atdetteikkeerenmedicinskellerbiokemiskundersøT gelse, ligesom dens formål ikke er atudforskekortisolproduktiongenerelt hos de mindste,menaleneværenysgerrigpåeventuellesammenhængemellemkortisolmålt ihår,ogandrefaktoreribarnelivet. Undersøgelsesspørgsmål: Kan der identificeres en sammenhæng mellem barnets stressniveauudtryktvedkortisolmåltihår ogenrækkeidentificerbarefaktorerom barnetogdetsdagligdag beskrevetiafsnit4.2? UndersøgelsenerfinansieretafFOA,pædagogisksektorvedJakobSølvhøj. AARHUS UNIVERSITET 4

6 2. STRESS Ifølge Statens Institut for Folkesundhed(SIF)(2007) kan stress forstås som fysiolot gisk energimobilisering, psykologisk anspændthed og ulyst. Dette kapitel om stress byggerprimærtpåoplysningerfrasif. Enstresstilstandbeskrivessomenafledteffektafenbelastning.DererdesudensamT menhængmellemgradenogvarighedenafbelastning(strain)ogdenafledteeffektpå individet (stress). Desuden har individets oplevelse af belastningen betydning for konsekvenserne af stresstilstanden, ligesom individets oplevelse af kontrol i forbint delse med mestringen af den oplevede belastning. Således har desociale og miljøt mæssigeresursersomindividetkantrækkepå,betydningforhåndteringenafbelastt ningen. StressskærpersanserneogøgerindividetsmulighederforatovervindeenmuligudT fordring.sukkerogfedtfrigivestilmusklerne,ogcellernesevnetilatoptageglukose øges,vedathæmmeinsulinetsbetydning.blodtrykketogpulsenstiger,blodetsevne tilatstørkneøges,ogblodetgårfratarmeneogudimusklerne.derertaleomenakut eller kortvarig stressreaktion, som er hensigtsmæssig, og som øger chancerne for at overleve(rasmussen,2014). I psykologisk litteratur defineres stress som et særligt forhold mellem personen og omgivelserne;enbelastningsomoverstigerindividetsressourcerogtruerdetsvelbet findende(lazarus&folkman,1984). Rasmussen(2014)beskriverdenakuttestressreaktion,somtresystemerikroppen, derskalstimuleresforatkompenserefordeneventuelleskade,enfaremåttemedføt re.deter1)hormonerne,2)nervesystemetog3)immunsystemet. Ibinyrerneproduceresadrenalinogkortisol.Adrenalinforberederkroppåfysiskog psykiskbelastendetilstandevedatøgehjertetspumpning.kortisolharenlangrække virkningerpåvoresstofskifte.kortisolfrigivesvia/taksen(hypothalamusthypofyset binyreaksen/hypothalamictpituitarytadrenocorticalaxix),ogfrigørenergitilkroppen ogdetstimulererimmunsystemettilatomdirigeredehvideblodlegemerfrablodetud i vævene, hvor de hjælper med at bekæmpe infektioner. Ved længerevarende stress virkerkortisolhæmmendepåimmunsystemet,ogdetbetyderblandtandet,atlangvat rigstresskanøgerisikoenforinfektioner(rasmussen,2014). 2.1 HPA-aksen Etafkroppens feedback systemer,dersøgeratenfysiologiskbalance, er hypothat lamusthypofysetbinyreaksen,kaldethpataksen. AARHUS UNIVERSITET 5

7 HPATaksensøgerstabilitetgennem%kortisol.%Selv%små%belastninger,%som%det%at%stå%op% om#morgenen,#får#kortisolfrigørelsen#til#at#øges. Kortisol( har( en( række( virkninger( på( organismens( organer.( For( det( første( øges( nedt brydningenafhøjmolekylærestoffertilmindremolekylerforderved%at%frigøre%energi.% Det$kaldes$katabole$processer$i$modsætning$til$de$anabole,$der$opbygger$væv.$Således$ nedbrydessukkerstoffertilglukoseogfedtstoffertilfedtsyrer. Desuden' påvirker' kortisol' cellernes' evne' til' at' optage' glukose' ved' at' gøre' cellernes følsomhedforinsulinmindre,hvilketmedførerethøjtblodsukker.endeligstimulerer kortisolimmunsystemettilatomfordeledehvideblodlegemerfrablodetudivævet, hvordedeltageribekæmpelseafinfektioner.dennereaktionserimidlertidudtil$kun$ at# vare# en# times# tid,# hvorefter# kortisols# virkning# på# immunsystemet# er# hæmmende,# således&at&et&langvarigt&stressrespons&medfører&øget&infektionsrisiko. Kortisolproduktionenreguleresafenfeedbackmekanismeihjernen.VedhøjkortisolT produktionskerderenhæmningafdeoverordnedehjernehormoner,sompåvirker(de( neurotransmittere i hjernen, der regulerer det autonome nervesystem." Endvidere" påvirkes) en) række) andre) hormoner) af) stress.) Hjernens) serotoninstofskifte( påvirkes( ved længerevarende belastning, og hypofysebaglaphormonet oxytocin og kroppens egenmorfin,endorfin,hæmmes. 2.2 Oxytocin Kerstin(Uvnäs(Moberg((2006) har vist, at hormonet oxytocin frigøres hos begge køn ved"nydelsesrigestimuli".ifølgemoberg,erberøringnogetafdet,derstimulererfrit gørelsenafoxytocin.menogsånærvær,samværogfortrolighedstimulererifølgemot berg,oxytocinfrigørelsen.vedberøringognærværdannesoxytocinihypothalamusog det lagres i hypofysebaglappen. Oxytocin påvirker det parasympatiske nervesystem,* så# barnet oplever mindre stress i forhold til belastning. Moberg beskriver hvordan mængdenafkortisolmindskes,pulsogblodtrykfalder,smertetærsklenøges,optagelt senafnæringsstoffer)fra)kosten)forbedres,)fordøjelsen)fremmes,)sårhelingstiden)halt veres, immunforsvaret styrkes, kolesteroltallet bliver sundere, angst og bekymring dæmpes, aggressivitet og vrede dæmpes, kreativitet forbedres, en følelse af at være elsket og ønsket, mærker dyb ømhed og hengivenhed for andre. Omsorg fremmer produktionenafoxytocinhosbørnligesomnærværogopmærksomhed,fortrolighed ogtillid(hansen,2013,2014;moberg,2006). AARHUS UNIVERSITET 6

8 2.3 Krav-kontrol-modellen I folkesundhedsrapporten fra Statens Institut for Folkesundhed (2007), beskrives hvordankroniskebelastningererundersøgtpåvoksneindivideriarbejdssituationer, hvorkravtkontroltmodellen,udvikletafamerikanernekarasek&theorell(1990),har væretdenmestanvendtetilvurderingafbelastningerne. KravTkontrolTmodellenopererermedtohoveddimensioner:Krav(demands)ogkonT trol%(decision%latitude).%kontroldimensionen%består%af%tounderdimensioner,indflydelt se(decisionauthority)ogudviklingsmuligheder(skilldiscretion). Vedatkombinerekravogkontrologopdeledissei"høj"og"lav"Tfremkommerfire belastningstilstande. Individer der er udsat for høje krav og har høj grad af# kontrol# med$situationen,$benævnes$aktive,$kombinationen$høje$krav$og$lav$kontrol$betegnes$ belastede,)lave)krav)og)høj)kontrol)betegnes)afslappede)og)både)lave)krav)og)lav)kont trolbetegnespassive.jomeremanbevægersigopadtilhøjreifiguren,johøjeregrad afbelastningudsættesmanfor. Tabel&1&Krav&kontrol&modellen&(Karasek&&&Theorell,&1990)& Højgradafkontrol Lavgradafkontrol Højekrav Aktiv Belastet Lavekrav Afslappet Passiv Socialstøtteharvistsigatkunnemodificeredenbelastning,derkanmedførestress (Olsen,1989).Deterhervæsentligt,hvisder$foruden$et$socialt$netværk$også$i$praksis$ ertaleomenreelstøtte$til$at$håndtere$en$given$psykosocial$belastning. Spørgsmåletidenneundersøgelsemeddemindstebørn,erhvordandeopleverevenT tuellebelastninger? AARHUS UNIVERSITET 7

9 3. DATAINDSAMLING Dererindsamlethårprøveri53kommunerjævntfordeltoverhelelandet i19vugt gestuer, 25 integrerede institutioner, 65 dagplejehjem og 76 hjem. Vi har i undersøt gelsenialt703børn,330pigerog373drengetsomfordelersigsåledes: 230børnfravuggestuer 202børnfraintegreredeinstitutioner 184børnfradagplejehjem 87hjemmepassedebørn Udvælgelsen af børn har været tilstræbt randomiseret, i den forstand at vi ikke har henvendtosdirektetilenkeltebørnogfamilier.viharhenvendtosviainstitutionssyt stemetogviakommuner,ogforeninger.mendefamilierderharindvilligetiatderes børndeltager,kunneformodesathaveeninteresseiatfåderesbørnundersøgt,eller de har ikke haft en oplevelse af at have noget at skjule. I det lys kan de deltagende børnværeetskævtbilledeafallebørn. Hårprøverneblevindsamletafforskningsassistenterogvidenskabeligeassistenter,og håretblevklippetafnederstpåbarnetsisseheltindevedhuden,hvordetvillesynes mindst.derblevklippettototteraf,medendiameterpåca.3mm..derefterblevhårt prøvernemærketsådetvarsynligthvilkenendederhavdesiddetnærmesthuden,de blev givet en kode, og pakket og sendt til Technische Universität Dresden, Fakultät Mathematik&Naturwissenschaften,FachrichtungPsychologie,LehrstuhlBiopsychoT logie,v.professordr.clemenskirschbaum. PålaboratorietiDresden,blevhårprøverneanalyseretvedimmunoTassayanalyse(en biokemiskmetode,dermålertilstedeværelsenellerkoncentrationenafmakromolekyt ler ved hjælp af antistof eller immunoglobin). Hårsegmenterne blev afkortet til 30 mm.hvisethårsegmentikkevar30mm,erdetteanført. Analysesegmenternehavdeenvægtpå7,5mg±0,5mg. Ekstraktionenblevudførtmed1.800µlCH3OHi18timer.Derefterblevderudtaget 1600µLCH3OH,derblevtørretved50 Civarmeskab. Hver prøve blev opløst i 175 µl dobbelttdestilleret vand og kortisolsekretionen blev bestemtinmol/logpg/mg.alleprøverover1000pg/mgblevgenanalyseret.prøvert neblevdestrueretidresdenefterendtanalyse. AARHUS UNIVERSITET 8

10 3.1 Undersøgelsesvariable Udoveratindsamlehårprøver,indhentedevienrækkeforskelligeoplysningeromde deltagendebørn.disseoplysningererdevariableviundersøgeriforholdtilbarnets kortisolniveau fxkandersesensignifikantsammenhængmellemkortisoltalogtype afdagtilbud/hjemmepasning?seafsnit4.2. CO2,luftfugtighedogtemperaturermåltoverfiremålingermedetkvartersmellemT rum,medkalibreretogforskningsgodkendtmåleudstyr.målingerneerkortvarige,og kanikketagessomudtrykforetgenereltbillede. 3.2 Kortisol i hår et vindue tilbage i tiden? AnalyseafkortisolihåreterenmetodetilevalueringafkortisolsekretionoverlængeT reperioder.hervedopnåsetgenereltudtrykforbarnetskortisolsekretion,ogmålint ger omgår derved sekretionens fluktuering over døgnet (Watamura et al., 2003). Spørgsmåleterblot,omviveddennemetodeopnåretreeltbilledeafbarnetskortiT solsekretion?etcentraltpunktvedrørerspørgsmåletom,hvorvidtdetmåltekortisol alene afspejler systemisk kortisolsekretion, eller om den lokale kortisolproduktion i hårsækken også influerer? Undersøgelser viser dog korrespondance mellem det vi kan se i håranalysen og betingelser med ændringer i klassiske HPATakseT komponenter (Gow, Thompson, Rieder, Uum, & Koren, 2010; Salder & Kirschbaum, 2012). 3.3 Etiske overvejelser og opbevaring af data Undersøgelsen er anmeldt til datatilsynet og godkendt af videnskabsetisk komité. Forældreharunderskrevetentilladelsesseddel,hvordesigerjatil,atAarhusUniverT sitettagerhårprøveroganalysererdisseforstressthormonetkortisol.samtatbarnets hårprøve indgår i en anonymiseret analyseafetstørreantalbørnskortisolprøver. Tilladelsenblevgivetspecifikttildetteprojektogtilbagekaldelseaftilladelsekanske indtildetipubliceringsøjemederumuligt.forældrekandesudeniheleforskningspet riodenogpubliceringsperiodenfåindsigtimaterialedervedrørerderesegetbarn. Samtligehårprøvererblevetdestrueretefteratdeeranalyseret,ogdataeranonymiT seret,bådebarn,forældre,institutionogkommune,ogtilbageværendedataopbevares pådrevudenadgangtilinternettet.dissedreverlåstindeibrandsikkertpengeskab påaarhusuniversitet. AARHUS UNIVERSITET 9

11 4. RESULTATER 4.1 Statistisk analyse Detskalunderstregesatresultaterneerpræliminæreogsenereanalyserkanændre konklusionerne.analyserneerforetagetistatiskprogrammetsas(statisticalanalysis Software).Vedatudtrykkesamtligebørnskortisoltaliethistogramfikvidetteudtryk (figur2): Figur&1&Histogram&over&fordeling&af&kortisoltal&for&samtlige&børn.& Figur&2&Normalfraktildiagram&for&Kortisoltal&for&samtlige&børn&udtrykt&i&nmol/l& AARHUS UNIVERSITET 10

12 Konklusioneneratkortisolikkefølgerennormalfordeling.Foratfådettilatfølgeen normalfordelingomregnestallenelogaritmisk. Figur&3&Histogram&for&logaritme&til&kortisol.& Figur&4&Normalfraktildiagram&for&kortisol.& Konklusionener,atlogaritmetilkortisolfølgerennormalfordeling. AARHUS UNIVERSITET 11

13 4.2 Marginal analyse Herefter laves de marginale analyser af de 18 variable som vi undersøger for samt menhæng med kortisolsekretionen. En del af de 18 variable er fremkommet ved at forældrene har udfyldt et skema, hvor vi spurgte om fx barnets sovemønster. Disse svarforventesatværeudfyldtkorrekt,menersubjektivevurderinger,derkanrumme envisusikkerhed,andreerobjektivefxbarnetsalderogkøn: 1. Barnetsalder? 2. Barnetskøn? 3. Barnetssovemønster? 4. Harbarnetsøvnproblemer? 5. Harbarnetspiseforstyrrelser? 6. Barnetsvægt? 7. Harbarnetkroniskesygdomme? 8. Hvordanforløbfødslen? 9. Hvordanerbarnetstilknytningtilvoksne? 10. Hvortrygerbarnetvedatbliveafleverettilfremmede? 11. Harderværetenhændelse dødsfald,sygdom,skilsmisseifamilien? 12. Typenafpasningstilbud? 13. Kommune? 14. Normeringstal? 15. Luftfugtighedipasningsmiljøet? 16. Temperaturipasningsmiljøet? 17. CO2ipasningsmiljøet? 18. Assistentderherindsamlethårprøven? AARHUS UNIVERSITET 12

14 Tabel&2&Marginal&test.&Hvis&tallet&er&under&0,05&er&betydningen&af&fx&alder&i&forhold&til&kortisoltal&signifiJ kant.&jo&mindre&tallet&er,&desto&stærkere&signifikans.&hvis&tallet&er&over&0,05&er&der&ikke&nogen&signifikant& sammenhæng.&& & Test&for&ingen&effekt&af:& pjværdi:& alder <,0001 køn 0,995 sover 0,521 søvnproblem 0,059 spiseforstyrrelse 0,673 vægt 0,921 syg 0,422 fødselsproblem 0,787 tilknytning 0,979 utryg 0,259 hændelse 0,011 type 0,926 kommune 0,977 normeringstal 0,502 RH(relativehumidity) 0,633 Temperatur 0,262 CO2 0,496 Barn Institution forskningsassistent 0,222 Somdetfremgåraftabellenerdeenestetosignifikantevariable,alderoghændelse. Detvilsigeatideindsamlededata,erderensignifikantsammenhængmellembarT netsalderogdetskortisolsekretion.samtmellemdetskortisolsekretionogdetre elementer,sygdom,dødsfaldogskilsmisseifamilien. AARHUS UNIVERSITET 13

15 Figur&5&Histogram&der&beskriver&antallet&af&børn&i&undersøgelsen&fordelt&på&alder&i&måneder.& Tabel&3&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&alder.&Antal&angiver&antal&børn&i&kohorten&i&den&givne&aldersJ kategori.& Barnetsalderer Antal LogCortisol under1år 34 1,92 mellem1og1½år 157 1,81 mellem1½og2år 192 1,51 mellem2og2½år 142 1,27 mellem2½og3år 165 1,03 over3år 15 0,45 Itabel3ovenfor,kandetsesatkortisolsekretionenerstørsthosdeyngrebørnogdet sesatdenfaldersystematiskjoældrebarnetbliver. Tabel&4&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&køn.& Barnetskøner Antal LogCortisol Pige 330 1,40 Dreng 373 1,42 & Itabel4sesingensignifikantforskelpåkortisolskretionenogbarnetskøn. AARHUS UNIVERSITET 14

16 Tabel&5&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&sovetid.& Barnetsoveri Antal LogCortisol 8T10timer 70 1,30 10T12timer 606 1,43 Itabel5sesingensignifikantsammenhængmellembarnetssovetidogkortisolsekreT tionen. Tabel&6&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&søvnmønster.& Barnethar Antal LogCortisol ingensøvnproblemer 394 1,30 søvnproblemer 60 1,67 & Itabel6sesingensignifikantsammenhængmellembarnetssøvnmønsterogkortisolT sekretionen. Tabel&7&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&spisemønster.& Barnet Antal LogCortisol spisernormalt 680 1,41 harspiseforstyrrelt 3 0,94 ser Itabel7sesingensignifikantsammenhængmellembarnetsspisemønsterogkortisolT niveauet.desudenerderkuntrebørn,derafforældrenekarakteriseredessomhat vendespiseforstyrrelser. Tabel&8&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&vægt.& Barneter Antal LogCortisol undervægtig 22 1,44 normalvægtig 531 1,37 overvægtig 6 1,18 Itabel8sesingensignifikantsammenhængmellembarnetsvægtogkortisolsekretioT nen.dogseseninteressanttendens. AARHUS UNIVERSITET 15

17 Tabel&9&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&sundhedstilstand.& Antal LogCortisol Almentsundt 665 1,38 LiderafkronisksygT 32 1,71 dom Itabel9sesingensignifikantsammenhængmellembarnetssundhedstilstandogkorT tisolsekretionen. Tabel&10&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&fødsel.& Barnetfødsel Antal LogCortisol var normalt 567 1,40 problematisk 123 1,38 & Itabel10sesingensignifikantsammenhængmellembarnetsfødselogkortisolsekreT tionen. Tabel&11&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&tilknytningsmønstre&i&dagtilbuddet.&Dette&spørgsmål&er&ikke& besvaret&ift.&de&hjemmepassede&børn.& Nårbarnetafleveresi dagtilbud,erbarnet Antal LogCortisol glad 530 1,40 gladogutilfreds 71 1,44 utilfreds 7 1,35 Itabel11sesingensignifikantsammenhængmellembarnetsglædevedatbliveafleT veretidagtilbuddetogkortisolsekretionen. Tabel&12&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&tryghed&ved&at&blive&passet&af&andre.& Nårbarnetpassesaf andre,erbarnet Antal LogCortisol tryg 647 1,36 utryg 25 1,80 Itabel12sesingensignifikantsammenhængmellembarnetstryghedvedandreog kortisolsekretionen. AARHUS UNIVERSITET 16

18 Tabel&13&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&dødfald,&alvorlig&sygdom&og/eller&skilsmisse&i&barnets&hjem.& HarderværetenalvorlighænT delseibarnetnærefamilieeller miljø? Antal LogCortisol nej 638 1,46 ja 67 0,96 Itabel13sesensignifikantsammenhængmellemdødsfald,alvorligsygdomog/eller skilsmisseibarnetshjem. Tabel&14&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&dagtilbud/hjemmepasning.& Dagtilbuddeter Antal LogCortisol vuggestue 230 1,42 integreret 202 1,41 hjemmepassede 87 1,34 dagpleje 184 1,43 Itabel14sesingensignifikantsammenhængmellembarnetsdagtilT bud/hjemmepasningogkortisolsekretionen. Tabel&15&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&barnets&kommunetilhørsforhold.& Dagtilbuddet liggerikommut nenr. Antal LogCortisol , , , , , , , , , , , , , , , ,10 AARHUS UNIVERSITET 17

19 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , T0, , , , , T0, , , , , , T1,60 Itabel15sesingensignifikantsammenhængimellembarnetskommunetilhørsforhold ogkortisolsekretionen. AARHUS UNIVERSITET 18

20 Tabel&16&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&normeringstal&(antal&angiver&antal&børn&i&tilbud&med&den&givne&norJ mering).& Normeringstallet Antal LogCortisol er ,42 mellem1og2 36 1,41 mellem2og3 46 1,58 mellem4og ,23 mellem5og ,62 over6 21 0,78 Itabel16sesingensammenhængmellemnormeringstal(antalvoksentimeriforhold tilantalbørnivaretægtudtryktsomantalbørnpr.voksen)ogkortisolsekretion. Tabel&17&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&luftfugtighed&i&pasningsmiljøet.& RelativluftfugtigT Antal LogCortisol hed under30% 41 1,21 mellem30og40% 200 1,45 mellem40og50% 170 1,39 mellem50og60% 130 1,30 over60% 11 1,49 Itabel17sesingensignifikantsammenhængmellemluftfugtighedogkortisolsekretiT on. Tabel&18&Kortisol&udtrykt&i&forhold&til&CO2&udtrykt&i&ppm&(parts&per&million)&i&barnets&pasningsmiljø.& CO2(ppm) Antal LogCortisol T ,50 750T , T , T , T , T 62 1,31 Itabel18sesingensignifikantsammenhængmellemCO2ibarnetspasningsmiljøog kortisolsekretion. AARHUS UNIVERSITET 19

21 4.3 Yderligere analyser Statistiskmodel: ensidetvariansanalyse log "#$%&"'" = "#$$%$&" + "," (0, ) hvor = "#$%&' = 1, 2,, og = "#$$%$&"#'( = 1, 2,, 185. Forklaringsgrad: = Modellen: log "#$%&"'" = "#$$%$" Testforingeninstitutioneffekt: æ"# = Statistiskmodel: varianskomponentmodeltbaseline log "#$%&"'" = "#$$%$&" + "," ~(0, ) "#$$%$&" = +, ~(0, ) Indsættes"#$$%$&" ilog "#$%&"'" fås: log "#$%&"'" = + + " VariationenaflogCortisolerdeltopitokomponenter: melleminstitutioner( ) = ""#$"%$&'"##""#$$%$&"'(""()#"$$("(" indenforinstitutioner( ) = ""#$"%$&'"#$%&ø"#"#"#$"%&'"#$$%$&"'(" SASoutput: CovarianceParameterEstimates CovParm Subject Estimate Intercept institution 0,142 = Residual 1,822 = SolutionforFixedEffects Effect Estimate StandardError DF tvalue Pr> t Intercept 1,39 = 0, ,0 <,0001 Modellen: log "#$%&"'" = 1,39 Intraclasskorrelation:,"# = =,"#,"" = 0,072 AARHUS UNIVERSITET 20

22 Konklusion:Variationenmellembørnenepådeundersøgtedagtilbudervilkårlig(der erikkesammenhængmellembørnskortisoltalindbyrdespådeninstitutiondetilhøt rer). Statistiskmodel: faktorforsøg log "#$%&"'" = "#$ + "#$$%$&" + "," (0, ) hvor = "#$ = 1, 2,, og = "#$$%$&" = 1, 2,, 185.Variablen"#$er 1 = "##$%&"$/2 = "#$%&$&$#/3 = ℎ"##"$""#$#/4 = "#$%&'&.Bemærkat faktor"#$ergrovereendfaktor"#$$%$&". "#$ "#$$%$&" "#$$%$&" "#$ Forklaringsgrad: = 0.31 Modellen: log "#$%&"'" = 0,640 + "#$ + "#$$%$&" "#$"##$%&"$ = 0,540 "#$"#$%&$&$# = 0,394 "#$"##"$%&&"'" = 2,240 "#$"#$%&'& = 0 Testforingen"#$$%effekt: æ"# = 0,024 Statistiskmodel: varianskomponentmodelttypesomprædiktorpåinstitutiont niveau log "#$%&"'" = "#$$%$&" + "," ~(0, ) "#$$%$&" = + " "#$ +, ~(0, ) Indsættes"#$$%$&" ilog "#$%&" fås: log "#$%&"'" = [ + " "#$ ] + [ + " ] Faktoren"#$: 1 = "##$%&"$ 2 = "#$%&$&$# 3 = ℎ"##"$%&&"'" 4 = "#$%&'& Modellen: log "#$%&"'" = 1,44 "#$ Deestimeredeparametrefor"#$er: AARHUS UNIVERSITET 21

23 "##$%&"$ = 0,0258 "#$%&$&$# = 0,0620 ℎ"##"$%&&"'" = 0,124 "#$%&'& = 0 Testforingen"#$effekt: æ"# = 0,926 Statistiskmodel: varianskomponentmodeltaldersomprædiktorpåbørnetniveau log "#$%&"'" = "#$$%$&" + "," ~(0, ) "#$$%$&" = + " "#$%" +, ~(0, ) Indsættes"#$$%$&" ilog "#$%&"'" fås: log "#$%"#" = [ + " "#$%" ] + [ + " ] Estimeretmodel: log "#$%&"' = 2,42 0,0448 "#$% Testforingenaldereffekt: æ"# =< 0,0001 Forklaringsgrad:,"","# =,"" = 0,072 Statistiskmodel: lineærregressionsmodeltaldersomprædiktor log "#$%&"'" = + " "#$%" + "," ~(0, ) Estimeretmodel: log "#$%&"' = 2,43 0,0444 "#$% Testforingenaldereffekt: æ"# =< 0,0001 Forklaringsgrad: = 0,060 Konklusion:Dersessammenhængmellemalderogkortisol,menikkemellemalderog dagtilbud,. AARHUS UNIVERSITET 22

24 Endeligstatistiskmodel: Statistiskmodel: varianskomponentmodel alderoghændelsesomprædiktorer log "#$%&"' " = "#$$%$&" + ", " ~(0, ) "#$$%$&" = + " "#$% " + hæ"#$%# " +, ~(0, ) Indsættes"#$$%$&" ilog "#$%&"' " fås: log "#$%&"' " = [ + " "#$% " + hæ"#$%# " ] + [ + " ] Estimeretmodel: Enalvorlighændelse: log "#$%&"' = 2,01 0,0429 "#$% Ingenalvorlighændelse: log "#$%&"' = 2,41 0,0429 "#$% Figur&6&De&estimerede&regressionslinjer&for&sammenhængen&mellem&kortisol&(yJaksen)&barnets&alder&i& måneder&(xjaksen)&og&alvorlig&hændelse&(rød)&og&ikke&alvorlig&hændelse&(blå).&pletterne&er&de&deltagende& børn.&linjerne&er&de&estimerede&regressionslinjer.& Ifigursekssesdeendeligeestimeredelinjer.AldererenafgørendefaktorforkortisolT sekretionihåret.joyngrebarneter,destohøjeresekretionsniveau.samtidigsesatde børn(blå),hvorfamilienikkeharværetudsatforenalvorlighændelse(dødsfald,alt AARHUS UNIVERSITET 23

25 vorligsygdom,skilsmisse),haretgenerelthøjerekortisoltal.somdetseserbørnene fordeltjævntideforskelligealdersinddelinger. Detsammefænomengørsiggældendeforettilsvarendediagramoverinstitutioner. Detvilsigeatbarnetskortisoltalpåinstitutionsniveau,ikkesamlersigirepræsentatiT ve"klumper" menfordelersigjævntmedvidtforskelligekortisoltal.detteindikerer atinstitutionstypeikkeharsignifikantindflydelse. Sammenligningafekstremerne: De176Toperde25%børn,derharfåetmåltdehøjestekortisoltalogde176Bunder de25%børn,derharfåetmåltdelavestekortisoltal. & Tabel&19&Sammenligning&af&de&25%&højeste&og&laveste&kortisoltal.&Og&der&er&ingen&signifikant&forskel.& Hjemme Vuggestue Integreret Tpassede Dagpleje Ialt Top 30% 28% 13% 29% 176(100%) Bund 32% 30% 10% 28% 176(100%) Ialt IngenforskelpåTopogBund.P værdi = 0,845. De36Toperde5%børn,derharfåetmåltdehøjestekortisoltalogde36Bunderde 5%børn,derharfåetmåltdelavestekortisoltal. Tabel&20&Sammenligning&af&de&5%&højeste&og&laveste&kortisoltal.&Og&der&er&ingen&signifikant&forskel.& Hjemme Vuggestue Integreret Tpassede Dagpleje Ialt Top 31% 28% 8% 33% 36(100%) Bun d 22% 33% 14% 31% 36(100%) Ialt IngenforskelpåTopogBund.P værdi = 0,753. AARHUS UNIVERSITET 24

26 4.4 Log-lineære analyser LogTlineæreanalysererenmetodetilanalyseafmereendtovariable,idettetilfælde ottevariable.denneanalyseersomdeøvrigeanalyser,foretagetisas. Uafhængighedsgrafen: Figur&7&I&denne&figur&er&sammenhængen&belyst&i&en&uafhængighedsgraf.&Forbindelseslinjerne&viser&om&der& er&sammenhæng&mellem&de&to&variable,&og&det&tal&som&er&skrevet&på&linjen&er&udtryk&for,&hvor&stærk&samj menhængen&er.&tallet&angiver&den&såkaldte&gammajværdi,&der&går&fra&j1&til&+1.&hvis&værdien&er&0,&er&der& ingen&sammenhæng.& Ifigur7sesforskelligesammenhænge.Dersessammenhængmellem: 1. Kønogalder, 2. Hændelseogkortisol 3. Kønogtilknytning 4. Alderogkortisol. 5. Hændelseogvægt Sammenhængenmellemhændelseogvægt,samtkønogtilknytning,samtkønogalT der,erikkeumiddelbartrelevantforundersøgelsen.sammenhængenmellemhændelt seogkortisologmellemalderogkortisol,ansesforrelevante. AARHUS UNIVERSITET 25

27 Dersesingensammenhængmellem 1. Alderogtypetilbud, 2. Dagtilbudogtilknytning 3. Dagtilbudogtryghed. Detteerudtryktiprocentitabellernenedenfor. Kortisol&Tabel&21&Sammenhæng&mellem&alder&og&kortisol,&udtrykt&i&procent&af&børn&opdelt&i&fraktiler&(indJ delinger&i&normalfordelingshistogrammet).& Cortisol Alder <5%T 5T25%T 25T50%T 50T75%T 75T95%T 95%T Ialt fraktil fraktil fraktil fraktil fraktil fraktil <12 3% 9% 21% 29% 26% 12% 34 mdr. 12T18 4% 12% 20% 31% 26% 8% 157 mdr. 18T24 4% 22% 22% 23% 24% 5% 191 mdr. 24T30 4% 20% 30% 24% 18% 4% 142 mdr. 30T36 9% 23% 32% 22% 11% 3% 164 mdr. >36 7% 60% 13% 13% 7% 0% 15 mdr. Ialt Demarginalekarakteristikkerer: DenmarginalepTværdii Ttesten 1 er0,000 = 0,24 DenmarginalepTværdiiTtesten 2 er0,000 Desimultanekarakteristikkerer: DensimultanepTværdii Ttestener0,038 = 0,26 DensimultanepTværdiiTtestener0,000 Konklusionener,atjoældrebarneter,jolavereerkortisolTtallet. 1ChiTiTandentesten 2Gammatesten AARHUS UNIVERSITET 26

28 Tabel&22&Sammenhæng&mellem&hændelse&og&kortisol,&udtrykt&i&procent&af&børn&opdelt&i&fraktiler&(inddelinJ ger&i&normalfordelingshistogrammet).& Kortisol Hændelse <5%T 5T25%T 25T50%T 50T75%T 75T95%T 95%T Ialt fraktil fraktil fraktil fraktil fraktil fraktil Nej 5% 19% 25% 24% 21% 5% 637 Ja 6% 29% 24% 30% 9% 2% 66 Ialt Demarginalekarakteristikkerer: DenmarginalepTværdii Ttestener0,073 = 0,23 DenmarginalepTværdiiTtestener0,004 Desimultanekarakteristikkerer: DensimultanepTværdii Ttestener0,459 = 0,18 DensimultanepTværdiiTtestener0,028 Konklusionener,athændelserifamilien(dødsfald,alvorligsygdom,skilsmisse)ikke medførerøgningikortisolttallet. AARHUS UNIVERSITET 27

29 Tabel&23&Sammenhæng&mellem&dagtilbud&og&kortisol,&udtrykt&i&procent&af&børn&opdelt&i&fraktiler&(inddelinJ ger&i&normalfordelingshistogrammet).& Kortisol Dagtilbud <5%T 5T25%T 25T50%T 50T75%T 75T95%T 95%T Ialt fraktil fraktil fraktil fraktil fraktil fraktil Vuggestue 5% 18% 25% 28% 21% 4% 230 Integreret 5% 20% 28% 21% 20% 6% 202 Hjemmepassede 3% 22% 25% 30% 14% 6% 87 Dagpleje 7% 21% 22% 23% 21% 6% 182 Ialt Denmarginalekarakteristiker: DenmarginalepTværdii Ttestener0,775 udregnesikke,dadagtilbudikkeerordinal Densimultanekarakteristiker: DensimultanepTværdii Ttestener0,371 Konklusionener,atderingensignifikantsammenhængermellemdagtilbudstypeog kortisolttallet. AARHUS UNIVERSITET 28

30 4.5 Beskrivende statistik Eksemplerpåbeskrivende(deskriptiv)statistik: Tabel&24&Deskriptiv&statistik& &institutionsniveau&sorteret&efter&type&tilbud&med&angivelse&af&kortisol&i&log& nmol/l.&& KortisolTlognmol/l Institutions Antal TID type børn gns std min max T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T T AARHUS UNIVERSITET 29

31 KortisolTlognmol/l Institutions Antal TID type børn gns std min max T0.34. T0.34 T T0.18. T0.18 T T0.39. T0.39 T T0.31. T0.31 T T T0.89 T AARHUS UNIVERSITET 30

32 KortisolTlognmol/l Institutions Antal TID type børn gns std min max T T T0.80 T T0.19. T0.19 T T1.60. T1.60 T T T T1.64 T T T T T T T T AARHUS UNIVERSITET 31

33 KortisolTlognmol/l Institutions Antal TID type børn gns std min max T T T T T T T T T T T T1.43 T T T T1.14. T1.14 T T T Ialt7031,411,40T2, & & Tabel&25&Deskriptiv&statistik& &pasningstype.& KortisolTlognmol/l Pasningstype Antal børn gns std min max 1:vuggestue T :integreret T :hjemmepassede T :dagplejer T Ialt T Dererikkesignifikantforskelpådefireforskelligedagtilbudiforholdtilkortisollog nmol/l.dogerdehjemmepassedebørnlavest. AARHUS UNIVERSITET 32

34 4.6 Reliabilitet og validitet Studietergennemført,sådetsombeskrevetidennerapportertilstræbtatkunnegenT tages.deterikketilatsigeomresultaternevilleblivedesamme,menselvemetoden vil på baggrund af designets konkrete elementer, kunne gentages (Kvale & Brinkmann,2009;Toomela&Valsiner,2010). UndersøgelsensgyldighedogsandhedsværdiskalsesilysetafenkombinationafdeT signet og de beskrevne forbehold (Tanggård Pedersen & Brinkmann, 2010). Et ekt sempel på et vigtigt forbehold er den teoretiske vurdering af gyldighed afkortisoli hår,sommarkørforstresstniveauhosbørn:erkortisolidentificeretihårogsåudtryk fordetreellekortisolniveauidenangivneperiode(tremåneder)? AARHUS UNIVERSITET 33

35 5. DISKUTERENDE KONKLUSION Atdemåltekortisoltalforundersøgelsens703børnfordelersigsomdengør,kanpå mangemådervirkeoverraskende.mendet,atkortisolværdiernefordelersigpåalder som de gør, hvor de mindste børn har de højeste værdier er ikke overraskende, det indikerer andre studier også (se bl.a. Kirschbaum et al., 2007; Larsson, Gullberg, Råstam,& Lindblad, 2009; Lupien et al., 1994). Ogdet, atdenneundersøgelseviser dettesignifikant,validererinogengraddenneundersøgelsesamtmålingafhårkortit solsomundersøgelsesgrundlaggenerelt. At kortisolværdierne fordeler sig systematisk i forhold til børns alder, kunne være udtrykforatdemindstebørnblivermeststressedevedatskulleadskillesfraderes primære omsorgsgiver ved opstart i dagtilbud det er vist andre studier (se bl.a. Ahnert,Gunnar,Lamb,&Barthel,2004).Mendet,atkortisolværdierneforundersøT gelsenshjemmepassedebørnikkeadskillersigsignifikantfrabørnisammealdre,der gåridagtilbud;nårviundersøgerforsammenhængenmellempasningsformogalder, og ikke finder nogen sammenhæng, indikerer det at adskillelsen i sig ikke forklarer detkompleksebarneliv mendetunderstregeratpasningsformikkevisersigsignifit kantiforholdtilkortisoltal.detkanikkekonkluderesatadskillelseikkestresserbørt nene,menatdenneundersøgelseikkenødvendigvisopfangerdennebelastningeller atbelastningenkompenserespåandenvis.konklusioneneratdagtilbudogpasningst formikkeharnogensignifikantindflydelse.spørgsmåleterhvorfor? Enforklaringsmodel kunne være børns robusthed, at man i et darwinistisk lys, ville kunneargumentereforbarnetsmedfødteevnetilattilpassesigdetmiljøsomdetplat ceresi(darwin,2009).atbørnharenmedfødttilpasningsevne,dergørdemoverlet velsesdygtige i næsten alle miljøer(fonagy, Gergely, Jurist,& Target, 2007). At børn frakobler(smith,2009)deleafdenoplevede,emotionellebelastning,somudfordrer deres adskillelsefra deres primære tilknytningsperson. At dette skal ses i lyset af at børn har evnen til multipel tilknytning (Howes & Spieker, 2008), og at denne evne etablererenmulighedforbarnettilatfindefredmeddevilkår,somdetskalopholde sigi.deteridenforbindelsevigtigtatforstådetetårigebarnsvilkår,nårdetskalstart teidagtilbud,samtanerkendeatenetårigikkeeristandtilatforståhvaddersker, men er overladt til at tilpasse sig vilkårene. Det etårige barn har ikke de kognitive kompetencertilenlogisktænkttilpasning,dennetilpasningerihøjeregradbiologisk drevet(ahnertetal.,2004).dissetolkningerskalimidlertidundersøgesnærmere,og påbaggrundafdenneundersøgelse,kanderiværksættesmerekvalitativestuder,der søgeratafdækkebørnsoplevelseafdisseprocesser. Grundlæggendetyderdetpå,atbørnsmedfødterobusthedogderestilpasningsevne, visersigvedatreduceredeoplevedekonsekvenserafengivenbelastning,somadskilt lelse fra den primære omsorgsgiver, og tilpasse sig de nye vilkår ved at trække på medfødteoverlevelsesstrategiersomfxevnentilmultipeltilknytning. AARHUS UNIVERSITET 34

36 Det at denne undersøgelsesform udtrykker et gennemsnit af tre måneders kortisol, gøratanalysenpådenenesideikkeopfangerkortereellermomentanebelastninger, hvorfordenikkeopfangerhvordanbarnetskortisoltalserudidenfase,hvorbarnet bliver startet i dagtilbud, eller om der sker en forøget produktion på et tidspunkt af hverdagen,fxommorgenen.omvendtharmålingafhårkortisolovertremånederden fordel, at den eliminerer den daglige fluktuering af kortisol. Det vil sige, at metoden overvinderelleropfangerindividuellehormonellefluktueringsrytmer. Atdødsfald,alvorligsygdomogskilsmisseifamilienvisteensignifikantsammenhæng med børnenes kortisoltal, indikerer at familielivet og den primære tilknytning har markantbetydningforbarnetsvelbefindende.detunderstregerfamiliensombarnets primærearena,ogsetsammenmeddetfænomen,atpasningsformikkevistesigsignit fikant, kunne tyde på, at barnet biologisk og evolutionært etablerer sig i en primær base,hvorfraaltandetleves,omendatbarnetogsåsynesattilpassesigdissehændelt ser. Denne sammenhæng mellem familien og barnets kortisol, understreger behovet for at forstå børnefamilien som markant vigtig i barnets opvækst, og at vi som samt fundmåerkendebørnefamiliernesvilkår. Det at en række undersøgelsesvariable ikke viste signifikant sammenhæng, er ikke ensbetydendemedatdeikkeharbetydning.vikunnebareikkeregistreredemsom signifikanteidenneundersøgelse.ogpåtrodsafenrelativtstorkohortepå703børn, ienundersøgelsesomdenne,erdetikkemuligtatgeneralisereudfradissetal.man kan derfor ikke på baggrund af denne undersøgelse postulere at pasningsform ikke harbetydningforbarnetskortisoltal,elleratsammenhængenmedkønhellerikkehar betydning. Endelig er det en præmis i en undersøgelse der spænder over tre månet derskortisoltsekretion,atvariablekan"overrule"hinandenligesomanalysemetoden ikkeopfangerindividuelleudsving.fxkanbetydningenaffamiliensvelfærdopfange betydningen af pasningsform. Dette forhold vil som nævnt ovenfor, fordre en anden undersøgelsesmetode. Endeligskaldetunderstreges,at 4,9% afdeundersøgte børn havde ekstremt høje kortisoltal(over1000pg/mg),disseprøverblevgentagetforatsikreatdevarkorrekt te.devistesigikkesignifikantatadskillesigfradeøvrigebørnianalysen,ogdeer ikke blevet behandlet særskilt i denne rapport. Det vil fordre en medicinsk indsigt, somikkeertilførtdenneanalyse. AARHUS UNIVERSITET 35

37 6. REFERENCER (SIF),S.I.f.F.(2007).Folkesundhedsrapporten.København:StatensInstitutfor Folkesundhed. Ahnert,L.,Gunnar,M.R.,Lamb,M.E.,&Barthel,M.(2004).TransitiontoChildCare: AssociationsWithInfantTMotherAttachment,InfantNegativeEmotion,and CortisolElevations.Child&Development,&75(3),639T650. Darwin,C.(2009).Arternes&oprindelse(1.udgaveed.).[Kbh.]:StatensNaturhistoriske Museum. Fonagy,P.,Gergely,G.,Jurist,E.L.,&Target,M.(2007).Affektregulering,&mentalisering& og&selvets&udvikling.kbh.:akademiskforlag. Gow,R.,Thompson,S.,Rieder,M.,Uum,S.V.,&Koren,G.(2010).Anassessmentof cortisolanalysisinhairanditsclinicalapplications.forensic&science& International,&196,32T37. Hansen,O.H.(2013).Stemmer&i&fællesskabet,&en&ph.d.&afhandling.København:Aarhus Universitet. Hansen,O.H.(2014).Professionelkærlighedidagtilbud TProfessionelkærlighedsomgrundlagforbarnetsmentaleudviklingidagtilbud.InE. M.Bech(Ed.),Professionel&Kærlighed&F&Er&der&plads&til&følelser&i&det&professionelle& forhold?frederikshavn:dafolo Howes,C.,&Spieker,S.(2008).AttachmenRelationshipsintheContextofMultiple Caregivers.InJ.Cassidy&P.R.Shaver(Eds.),Handbook&of&Attachment&Secon& edition&theory,&research,&and&clinical&applications.newyork:theguilford Press Karasek,R.,&Theorell,T.(1990).Healthy&Work:&Stress,&Productivity,&and&the& Reconstruction&of&Working&Life.NewYork:BasicBooksInc. Kirschbaum,C.,&Hellhammer,D.H.(1994).Salivvarycortisolin psychoneuroendocrineresearch:recentdevelopmentsandapplication. Psychoneuroendocrinology,&19,313T333. Kirschbaum,C.,Tietze,A.,Skoluda,N.,&Dettenborn,L.(2007).Hairasaretrospective calendarofcortisolproduction Increasedcortisolincorporationintohairin thethirdtrimesterofpregnancy.psychoneuroendocrinology,&34,32t37. Kvale,S.,&Brinkmann,S.(2009).Interviews&:&Learning&the&craft&of&qualitative&research& interviewing(2.edition.ed.).thousandoaks,calif.:sagepublications. AARHUS UNIVERSITET 36

38 Larsson,C.A.,Gullberg,B.,Råstam,L.,&Lindblad,U.(2009).Salivarycortisoldiffers withageandsexandshowsinverseassociationswithwhrinswedishwomen: acrosstsectionalstudy.bmc&endokrine&disorders,&9:16.doi:doi: /1472t 6823T9T16 Lazarus,R.S.,&Folkman,S.(1984).Stress,&Appraisal&and&Coping.NewYork:Springer. Lupien,S.,Lecours,A.R.,Lussier,I.,Schwartz,G.,Nair,N.P.V.,&Meaney,M.J.(1994). BasalCortisolLevelsandCognitiveDeficitsinHumanAging.The&Journal&of& Neuroscience,&May&1994(14(5)). Meadows.(2010).The&Child&as&social&person.Hove:PsychologyPress. Moberg,K.U.s.(2006).Afspænding,&ro&og&berøring.København:Akademiskforlag. Olsen,O.(1989).SocialtNetværkStressforskningsrapport.Stockholm:Stockholm University. Rasmussen,B.H.(Producer).(2014).StressensFysiologi. Salder,T.,&Kirschbaum,C.(2012).Analysisofcortisolinhair Stateoftheartand futuredirections.brain,&behavour,&and&immunity,&26((2012)),1019t1029. Smith,L.(2009).Tilknytning&og&børns&udvikling.Aarhus:AkademiskForlag. TanggårdPedersen,L.,&Brinkmann,S.(2010).Kvalitative&metoder(1.udgaveed.). Kbh.:HansReitzel. Toomela,&Valsiner.(2010).Methodological&thinking&in&psychology.Charlotte,NC: InformationAge. Watamura,S.E.,Donzella,B.,Alwin,J.,&Gunnar,M.R.(2003).MorningTtoTAfternoon IncreasesinCortisolConcentrationsforInfantsandToddlersatChildCare:Age DifferencesandBehavorialCorrelates.Child&Development,&74(4),1006T1020. AARHUS UNIVERSITET 37

39 7. FIGUR OG TABEL OVERSIGT Tabel1Kravkontrolmodellen(Karasek&Theorell,1990)...7 Tabel2Marginaltest.Hvistalleterunder0,05erbetydningenaffxalderiforholdtil signifikant.jomindretalleter,destostærkeresignifikans.hvistalleterover0,05 erderikkenogensignifikantsammenhæng...13 Tabel3Kortisoludtryktiforholdtilbarnetsalder.Antalangiverantalbørnikohorten idengivnealderskategori...14 Tabel4Kortisoludtryktiforholdtilbarnetskøn...14 Tabel5Kortisoludtryktiforholdtilbarnetssovetid...15 Tabel6Kortisoludtryktiforholdtilbarnetssøvnmønster...15 Tabel7Kortisoludtryktiforholdtilbarnetsspisemønster...15 Tabel8Kortisoludtryktiforholdtilbarnetsvægt...15 Tabel9Kortisoludtryktiforholdtilbarnetssundhedstilstand...16 Tabel10Kortisoludtryktiforholdtilbarnetsfødsel...16 Tabel11Kortisoludtryktiforholdtilbarnetstilknytningsmønstreidagtilbuddet. Dettespørgsmålerikkebesvaretift.dehjemmepassedebørn...16 Tabel12Kortisoludtryktiforholdtilbarnetstryghedvedatblivepassetafandre...16 Tabel13Kortisoludtryktiforholdtildødfald,alvorligsygdomog/ellerskilsmissei barnetshjem...17 Tabel14Kortisoludtryktiforholdtilbarnetsdagtilbud/hjemmepasning...17 Tabel15Kortisoludtryktiforholdtilbarnetskommunetilhørsforhold...17 Tabel16Kortisoludtryktiforholdtilnormeringstal(antalangiverantalbørnitilbud meddengivnenormering)...19 Tabel17Kortisoludtryktiforholdtilluftfugtighedipasningsmiljøet...19 Tabel18KortisoludtryktiforholdtilCO2udtryktippm(partspermillion)ibarnets pasningsmiljø...19 Tabel19Sammenligningafde25%højesteoglavestekortisoltal.Ogdereringen signifikantforskel...24 Tabel20Sammenligningafde5%højesteoglavestekortisoltal.Ogdereringen signifikantforskel...24 KortisolTabel21Sammenhængmellemalderogkortisol,udtryktiprocentafbørn opdeltifraktiler(inddelingerinormalfordelingshistogrammet)...26 Tabel22Sammenhængmellemhændelseogkortisol,udtryktiprocentafbørnopdelt ifraktiler(inddelingerinormalfordelingshistogrammet)...27 Tabel23Sammenhængmellemdagtilbudogkortisol,udtryktiprocentafbørnopdelt ifraktiler(inddelingerinormalfordelingshistogrammet)...28 Tabel24Deskriptivstatistik institutionsniveausortereteftertypetilbudmed angivelseafkortisolilognmol/l...29 Tabel25Deskriptivstatistik pasningstype...32 Figur1Histogramoverfordelingafkortisoltalforsamtligebørn...10 Figur2NormalfraktildiagramforKortisoltalforsamtligebørnudtryktinmol/l...10 AARHUS UNIVERSITET 38

40 Figur3Histogramforlogaritmetilkortisol...11 Figur4Normalfraktildiagramforkortisol...11 Figur5Histogramderbeskriverantalletafbørniundersøgelsenfordeltpåalderi måneder...14 Figur6Deestimerederegressionslinjerforsammenhængenmellemkortisol(yT aksen)barnetsalderimåneder(xtaksen)ogalvorlighændelse(rød)ogikke alvorlighændelse(blå).pletterneerdedeltagendebørn.linjerneerde estimerederegressionslinjer...23 Figur7Idennefigurersammenhængenbelystienuafhængighedsgraf. Forbindelseslinjerneviseromderersammenhængmellemdetovariable,ogdet talsomerskrevetpålinjenerudtrykfor,hvorstærksammenhængener.tallet angiverdensåkaldtegammatværdi,dergårfrat1til+1.hvisværdiener0,erder ingensammenhæng...25 AARHUS UNIVERSITET 39