UDESKOLE HAR MANGE FORDELE
|
|
- Robert Kjær
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDESKOLE HAR MANGE FORDELE Af Erik Mygind, lektor 58 Over de seneste 15 år er udeskole det udvidede klasseværelse i stigende grad blevet integreret og udviklet i folkeskolen. Klasseværelset har igennem årtier været centrum for organiseret og formaliseret læring i skolen. Det er interessant at konstatere, at års debatter omkring skolens virke sjældent har drejet sig om, hvorvidt baller til bænk undervisning i klasseværelset er den bedste ramme omkring elevernes læring. Spørgsmålet er, om udeskole gør en forskel og i givet fald hvordan? I denne artikel vil udeskole som undervisningsmetode blive belyst ud fra dansk og international forskning med et særligt fokus på elevernes (akademiske) læring i uderummet, deres sociale interaktion, fysiske aktivitet og holdninger til skolelivet i almindelighed. Afslutningsvis beskrives et større dansk forskningsprojekt TrygFondens udeskole forskningsprojekt kaldet TEACHOUT som igangsættes i perioden Udeskole er en bred betegnelse for regelmæssig undervisning uden for skolen i natur- eller kulturomgivelser. Spørger man skoleledere eller lærere vil man utvivlsomt få mange forskellige bud på hvordan udeskole defineres og praktiseres. I forskningssammenhænge er det nødvendigt at klargøre, hvad der måles på (hyppighed, tid, indhold, form og kontekst). Udeskole defineres som: Regelmæssig undervisning i natur- eller kulturomgivelser, skemalagt en halv eller en hel dag om ugen og gennemført over længere tidsperioder (et halvt, helt eller flere år). Inddragelse af omgivelserne i undervisning er ikke ny. I et historisk perspektiv har lærere igennem de sidste hundrede år taget deres elever med ud i natur- og/ eller kulturomgivelser (ekskursioner). Det nye aspekt er, at omgivelserne (natur og kulturinstitutioner) inddrages regel-
2 I et historisk perspektiv har lærere gennem de sidste hundrede år taget deres elever med ud i natur- og/eller kulturomgivelser (ekskursioner). Erik Mygind er Ph.d. og lektor ved Institut for Idræt og Ernæring & Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet. mæssigt (fx ugentligt) og over lange tidsforløb. Formålet med systematisk at kombinere indeog udeundervisning er blandt andet en hypotese om, at abstrakte faglige begreber og færdigheder formidles og læres bedre i en konkret og funktionel kropslig virkelighed. For eksempel ved at besøge historiske steder, måle og beregne mængden af forskellige objekter i uderummet eller skrive historier i og om naturen. Opsummeret kan udeskole betragtes som en undervisningsmetode, hvor potentialet ligger i kombineret og målrettet brug af både inde- og uderum, og hvor elevernes tilegnelse af det faglige stof beror på lærerens evne til didaktisk og metodisk at udnytte begge kontekster. Udeskole som fænomen er interessant, idet udviklingen ikke er igangsat af ministerielle eller kommunale initiativer (top down), men arbejdsmåden er skabt af lærere (bottom up), der med interesse, engagement og ejerskab har arbejdet på at give netop deres elever et bedre og mere varieret skoleliv for derigennem at højne elevernes faglige udbytte. Udbredelse af udeskole i Danmark Undervisning, der systematisk kombinerer brug af udeundervisning med klasserumsundervisning er et relativt nyt fænomen, der primært er studeret igennem relativt få danske og nordiske case studier. Der er en række positive resultater i disse studier. F.eks. er børnene mere fysisk aktive, og der er positive pointer med hensyn til læring, sociale relationer og børnenes holdninger til det at gå i skole. Udbredelse af udeskole (Bentsen et al., 2010) Med hensyn til udbredelse af udeskole viser en landsdækkende undersøgelse af danske skoler i 2009, at 28 % af de adspurgte skoler (mindst 14 % af alle danske skoler) praktiserede udeskole på et eller flere klassetrin. Ca. 60 klasser praktiserede udeskole en gang om ugen hele året rundt. Fra nogle få udeskoleklasser i år 2000 er antallet steget til mere end 290 skoler i Danmark. Undersøgelsen dokumenterer, at lærerne foretrækker og bruger kulturelle eller naturlige rammer uden for klasseværelset og at udeskole har bredt sig i både den danske folkeskole og i private / uafhængige skoler som en græsrodsbevægelse. Forskning i udeskole som undervisningsmetode gør det muligt at få mere pålidelige oplysninger og en dybdegående forståelse af, hvorvidt og hvordan udeskole indvirker på skolebørns ud- 59
3 Udviklingen ikke er igangsat af ministerielle eller kommunale initiativer (top down), men arbejdsmåden er skabt af lærere (bottom up). 60 vikling og læring. De foreløbige danske og internationale undersøgelser har i særlig grad været målrettet skolebørn i alderen 7 til 12 år og baseret på udeundervisning en hel dag ugentligt eller hver fjortende dag. Udeskole og læring Teorier om læring og mange praktiske erfaringer fremsat af lærere tyder på, at der er særlige muligheder for læring i naturen eller forskellige kulturinstitutioner i kombination med skolens normale rammer. Et dansk case studie med en naturklasse med 19 elever (Rødkildeprojektet ) viste, at der er særlige potentialer i brugen af natur og grønne områder med henblik på børnenes faglige læreprocesser, når disse er baseret på sanselige, konkrete og æstetiske processer båret af børnenes engagement og nysgerrighed. Undervisningen i naturen udfordrer læreres didaktiske valg og brug af undervisningsmetoder. I Rødkilde projektet var det elevcentrerede opgaver og induktive undervisningsforløb, der prægede og supplerer de mere deduktive og lærerstyrede forløb i klasseværelset. I samme studie kunne det dokumenteres, at eleverne benyttede et mere aktivt og fabulerende sprog og var i flere faglige og undersøgende dialoger både med hinanden og læreren i forhold til i klasseværelset, hvor læreren oftest førte ordet og elevkommunikationen var mere beskrivende og reproducerende. Eleverne i Rødkildeprojektet var generelt glade for at gå i skole. Dog vurderede de undervisning i skoven mere positivt end undervisning i klasserummet. Baseret på spørgeskemaer (svar på en række udsagn) udleveret fire gange i henholdsvis klasseværelse og skoven svarede eleverne, at de bedre kunne lide undervisningen i skoven, at de tog undervisningen mere alvorligt, og de forstyrrede sjældnere i gruppearbejdet. Der var en tendens til at undervisningen i klassen var mere kedelig, præget af flere afbrydelser samt at eleverne ikke var så gode til at hjælpe hinanden (ikke signifikant). Elever husker bedre Et nyligt publiceret svensk studie har undersøgt, om udeundervisning påvirker indlæring blandt 7. og 8. klasses elever. To klasser modtog seks gange med udeundervisning i matematik og biologiforløb og to klasser gennemførte i samme periode normale undervisningsforløb. Efter forløbet gennemførte 88 elever en test Structure of Observed Learning Outcome, som dog ikke viste signifikante forskelle. Dog kunne eleverne på udeskoleforløbet give langt flere eksempler fra specielt biologiforløbet. 5 måneder efter forløbet blev 21 af eleverne interviewet. Her var resultatet, at eleverne kun dårligt kunne huske indholdet i det traditionelle undervisningsforløb, mens aktiviteterne i udeskoleforløbet stod signifikant klarere for denne gruppe elever, hvor eleverne oftere kunne anvende relevante faglige termer og beskrivelser.
4 Fra nogle få udeskoleklasser i år 2000 er antallet steget til mere end 290 skoler i Danmark. Mere motiverede elever Et andet svensk studie forløb over et helt år for fire 7. klasser. Her fik to af klasserne læst hver fjerde matematiklektion som udeundervisning. Eleverne blev testet ved begyndelsen, efter 10 uger og efter 1 år. I alt 54 elever deltog i alle test, ligeligt fordelt mellem udeskoleklasser og normalklasser. Den første test viste, at der var signifikant forskel mellem de to gruppers faglige udgangspunkt, idet eleverne i udeskoleforløbet scorede lavere i den aritmetiske test. Efter 10 ugers forløb blev eleverne testet igen og her havde den faglige forskel udjævnet sig mellem de to grupper. Elevernes egenmotivation til læring faldt signifikant for gruppen med den traditionelle undervisning igennem perioden, mens den forblev konstant i gruppen, der havde udeundervisning. En forklaring kan være forskelle i lærernes evner til at formidle det faglige indhold, samt det forholdsvis lille antal elever. Der findes dog også andre studier, der underbygger de to svenske undersøgelser. Udeskole forbedrer de sociale relationer Enkelte både danske og norske studier har sandsynliggjort, at undervisning og læringsaktiviteter i forbindelse med udeskole understøtter et godt socialt klima i gruppen, understøtter koncentrationsevne og fordybelse og lægger et godt grundlag for problemløsning. Det fremhæves, at det at lære i naturen virker meningsfuldt for eleverne, samt at lærere oplever, at disse anderledes læringsbetingelser skaber flere kammeratskabsrelationer end traditionel klasseundervisning og dertil hørende frikvarterer. For eksempel blev der over en tre årig periode i Rødkildeprojektet dokumenteret at 2/3 af eleverne legede sammen med nye kammerater af begge køn, når børnene var i skoven, hvilket ikke kunne observeres på skolen, hvor mere fasttømrede kammeratrelationer forblev uændrede. Udeskolens nye kammeratrelationer påvirkede ifølge både lærere og elever den indbyrdes tolerance og dermed klassemiljøet i positiv retning. Samme tendenser er rapporteret i norske og svenske undersøgelser. Udeskole og fysisk aktivitet Forskning i sammenhænge mellem udeskole og fysisk aktivitetsniveau er yderst sparsom. Et dansk casestudie har vist, at børnene gennemsnitligt er mere end dobbelt så fysisk aktive i løbet af en skoledag i skoven sammenlignet med en almindelig skoledag. Dette gælder både ved en måling i sommer- og vinterhalvåret. Den gennemsnitlige fysiske aktivitet under en skoledag i skoven svarer til niveauet for en skoledag med to ugentlige idrætstimer. Man skal dog være opmærksom på, at det fysiske aktivitetsniveau (moderat) fordeler sig nogenlunde jævnt over udeskoledagen i skoven, mens der i den pågældende idrætsundervisning periodevis vistes høj intensitet. Målingerne af fysisk aktivitet med accelerometer stemmer overens med elevernes egne vurderinger af niveauet af det fysiske aktivitetsniveau på skovdagene. Et norsk casestudie er nået frem til samme resultater ved brug af pulsmålere, men kunne endvidere konkludere, at udeundervisningen også rummede perioder med høj intensitet. Udeskole, fysisk aktivitet og mental sundhed En enkelt nyere svensk studie har undersøgt sammenhængen mellem fysisk aktivitet og mental sundhed. En gruppe elever i alderen 6-11 år (121 elever) fra to skoler i Linköping modtog undervisning i 15 udeskoledage i løbet af en 6 måneders periode og blev sammenlignet med en referenceskole (109 elever) i det centrale Linköping med traditionel klasseundervisning. Der blev før og efter forsøget gennemført en såkaldt SDQtest (Strengths and Difficulties Questionnaire), hvor forældrene besvarede 25 forskellige spørgs- 61
5 Eleverne svarede, at de bedre kunne lide undervisningen i skoven, at de tog undervisningen mere alvorligt, og de forstyrrede sjældnere i gruppearbejdet. 62 mål. Renset for forskellige socioøkonomiske faktorer viste der sig ikke nogen forskel mellem aldersgrupper på de to skoler, men der kunne registreres forskelle mellem, hvordan drenge og piger blev påvirket af udeskoleforsøget. Drengenes overordnede mentale velbefindende var signifikant mere positivt sammenlignet med pigernes, hvad angår følelsesmæssige symptomer, hyperaktivitet og adfærdsproblemer. Samlet set konkluderede forskerne, at kønsperspektivet bør indgå i overvejelserne omkring tilrettelæggelse af (ude)undervisningen. Sammenhænge mellem udeskole, fysisk aktivitet, læring og sociale relationer Miljøskiftet fra klasseværelse til naturen ser ud til at have en række positive effekter. Fra slutningen af 1990 erne begynder forskningen i stigende omfang at undersøge og dokumentere nogle af effekterne af at kombinere klasserumsog udeundervisning. Nationale og internationale undersøgelser har identificeret sammenhænge mellem fysisk aktivitet og læring, der understøtter hypotesen om, at udeskole gennem sin kombination af akademisk læring og fysisk aktivitet kan bringe nye lærings- og undervisningsperspektiver til den danske folkeskole. Et studie har fx dokumenteret, at øget tid til daglig fysisk aktivitet og mindre tid brugt til akademiske fag i skolen ikke forringede faglige testresultater i de akademiske fag. Der synes at være en positiv korrelation mellem fysisk aktivitet og f.eks. elevernes opførsel i klassen, elevernes kreativitet og IQ. En stor svensk undersøgelse af 1,2 millioner 18-årige mænd, der var indkaldt til militærtjeneste ( ), undersøgte sammenhængen mellem fysisk aktivitet (dvs. fitness), intelligens (dvs. logisk tænkning, rumopfattelse, verbale og tekniske færdigheder) og kognition (dvs. eksamensresultater i skolen). Dette studie dokumenterede en klar positiv sammenhæng mellem bl.a. kondition og kognitiv præstation. En årsagssammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitiv præstation kan muligvis forklares af neural vækst i hippocampus. Ud fra ovenstående er det interessant mere dybtgående at undersøge om udeskole kan bidrage signifikant til elevernes fysiske aktivitetsniveau og tilsyneladende positive påvirkning af læring. Flere metastudier har vist en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring, hvilket bl.a. kom til udtryk i den afsluttende erklæring fra en konsensuskonference om fysisk aktivitet og læring (afholdt den oktober 2011 ), hvor forskere fra Danmark og Sverige nåede frem til følgende konklusion: På baggrund af de fremlagte forskningsresultater og diskussionerne på konferencen kunne det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder I de skandinaviske lande understreger flere undersøgelser naturens særlige rolle i (ud)dannelsen af børn og unge. Holdbar viden Et britisk forskningsarbejde har i et review konkluderet, at udendørs undervisning indvirker positivt på den langsigtede hukommelse og peger endvidere på at følelsesmæssige og kognitive fordele gensidigt er med til at skabe en bro til øget indlæringsevne samt at velgennemarbejdede erfaringer fra pædagogisk arbejde i forskellige kontekster uden for klasseværelset kan blive til meget holdbar viden, som børn og unge husker godt. Samlet kan det konkluderes, at undervisning uden for skolens rammer kan bidrage væsentligt
6 Udeskole understøtter et godt socialt klima i gruppen, understøtter koncentrationsevne og fordybelse og lægger et godt grundlag for problemløsning. med hensyn til at fremme fysisk aktivitet, akademisk læring og sociale relationer. Generelt peges der på, at der er behov for yderligere dokumentation på en række områder. Især bør forskningen undersøge forskellige typer af aktiviteter, omfang og organisering samt hvilke didaktiske og metodiske fremgangsmåder, der kan indgå og skabe grundlaget for læring og dermed de bedste faglige resultater. Fremtidig forskning i udeskole Forskning i udeskole har som nævnt hovedsagelig været begrænset til undersøgelser baseret på et lille antal elever og lærere. Metoderne har været casestudier og aktionsforskning. Derfor er en større kvantitativ undersøgelse om effekten og betydningen af udeskole et stigende ønske blandt lærere, skoleledelse og politikere - et ønske, der suppleret med kvalitative undersøgelser kan skabe det nødvendige grundlag for fremtidige politiske beslutninger om udvikling af undervisning og læring i folkeskolen. Et kommende forskningsprojekt TEACHOUT er blevet støttet med knap 7 mill. kr. fra TrygFonden og skal over de kommende år ( ) afdække en række forskningsspørgsmål centreret omkring fysisk aktivitet, sundhed, læring, sociale relationer og trivsel ( Formålet er at opnå et bredere evidensgrundlag, der kan sammenfattes i følgende spørgsmål: Vil de alternative undervisningsmetoder i praktiseringen af udeskole øge og forbedre børns fysiske aktivitet, faglig læring, social interaktion og holdninger til skolegang? Og i så fald, hvordan? Endvidere skal forskningsprojektet afdække, hvordan de indbyrdes faktorer er afhængige og påvirker hinanden, hvilket uddybes i følgende forskningsspørgsmål: Giver udeskole flere og bedre muligheder for at skabe sociale relationer (inklusion) end en traditionel skolehverdag? Fremmes læring igennem udeskole som følge af, at fagene bliver eksemplificeret mere konkret og meningsfuldt? Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau og hvordan er det relateret til læring og sundhed? Hvilken rolle har udeskole for ovennævnte parametre i forhold til elever med forskellig social baggrund (fx etnicitet, køn og sociale tilhørsforhold) og elever med særlige behov? Projektet forventes at fremlægge dokumentation om de potentielle fordele og ulemper ved udeskole. Tilfører udeskole et fagligt, socialt og kropsligt sundhedsfremmende bidrag til folkeskolen i Danmark? Undersøgelsen gennemføres som et fælles projekt mellem Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring, Københavns Universitet, og Steno Health Promotion Center, Steno Diabetes Center A/S. Referenceliste Bangsbo, J Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference. Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning, Kunststyrelsen, København. Bentsen, P., F. Søndergaard Jensen, E. Mygind, and T. Barfoed Randrup The extent and dissemination of udeskole in Danish schools. Urban Forestry & Urban Greening 9(3): Christensen, A.I., M. Severin, T. Holmberg, L. Eriksen, M. Toftager, A. Zachariassen, O. Ekholm, J.T. Tolstrup, M. Grønbæk, and T. Curtis KRAM-undersøgelsen i tal og billeder. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Tryg-fonden, København. 63
7 Børnene er gennemsnitligt mere end dobbelt så fysisk aktive i løbet af en skoledag i skoven sammenlignet med en almindelig skoledag. Ejbye-Ernst, N Pædagogers formidling af naturen i naturbørnehaver. Ph.d.-afhandling. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Emdrup. Fägerstam, E. and J. Blom Learning biology and mathematics outdoors: effects and attitudes in a Swedish high school context. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning: Fägerstam, E. and J. Samuelsson Learning arithmetic outdoors in junior high school and influence on performance and self-regulating skills. Education 3-13:1-13. Fägerstram, E Space and Place - Perspectives of outdoor teaching and learning. Linköping University, Linköping. Grahn, P Barnet og naturen. in Utomhuspedagogik som kunskapskälle, Dahlgren, L.O., S. Sjölander, J.P. Strid, and A. Szczepanski (eds.), Studenterlitteratur, Lindkjöbing. Grahn, P., F. Mårtensson, B. Lindblad, P. Nilsson, and A. Ekman Ute på dagis: Hur använder barn daghemsgården? Utformningen av daghemsgården och dess betydelse for lek, motorik och koncentrationsförmåga. Sveriges Lantbruksuniversitet, MOVIUM, Alnarp. Skole og virkningerne af en ugentlig obligatorisk naturdag på yngsted klassetrin i perioden Museum Tusculanums Forlag & Københavns Universitet, København. Mygind, E A comparison between children s physical activity levels at school and learning in an outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning 7(2): Mygind, E A comparison of childrens statements about social relations and teaching in the classroom and in the outdoor environment. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning 9(2): Rickinson, M., J. Dillon, K. Teamey, M. Morris, M.Y. Choi, D. Sanders, and P. Benefield A Review of Research on Outdoor Learning. National Foundation for Educational Research and King s College London, London. Sundhedsstyrelsen Fysisk aktivitet og sundhed. Sundhedsstyrelsen, København. Vigsø, B. and V. Nielsen Børn & Udeliv. CVU Vest Press, Esbjerg. Gustafsson, P.E., A. Szczepanski, N. Nelson, and P.A. Gustafsson Effects of an outdoor education intervention on the mental health of schoolchildren. Journal of Adventure Education & Outdoor Learning 12(1): Miljøministeriet Friluftslivets samfundsværdi - Oplevelser og aktiviteter i naturen er vigtige goder. Miljøministeriet, København. Mygind, E Udeundervisning i folkeskolen. Et casestudie om en naturklasse på Rødkilde 64
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole
Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling
Læs mereDen Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Læs mereUdfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen
Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.
Læs mereIagttagelser af naturfagsundervisning
88 K o m m e n t a r e r Iagttagelser af naturfagsundervisning børnehave, børnehaveklasse og indskoling Niels Ejbye-Ernst, lektor, Pædagoguddannelsen Jydsk, VIA University College, og ph.d.- studerende
Læs mereReferenceliste. 70 Fakta om friluftslivet
Referenceliste Anthon, S. & B.J. Thorsen. 2002. Værdisætning af statslig skovrejsning. En husprisanalyse. Arbejdsrapport nr. 35. Skov & Landskab, Hørsholm. Anthon, S., B.J. Thorsen & F. Helles. 2005. Urban-fringe
Læs mereSammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune
Sammenfattende udgave af DE FORELØBIGE ERFARINGER MED FOLKESKOLEREFORMEN i Thisted Kommune Produceret af Thisted Kommune Juli 2015 EVALUERING AF FOLKESKOLEREFORMEN I THISTED KOMMUNE I juni måned 2013 indgik
Læs mereDansk forskning i udeundervisning i folkeskolen
Dansk forskning i udeundervisning i folkeskolen Erik Mygind, København Udeskole konference Avnø Naturcenter 28. August 2008 Dias 1 Udeskole og naturklasser i Danmark Definitioner og lærernes begrundelse
Læs mereIde og ude i vekselvirkning - evt. begynde m. karse og fortælle historier om planter. Hvad bruger mennesker planter til?
Haven som pædagogisk middel Haven er i denne sammenhæng et grønt udendørs rum, som generelt fremmer læring, engagement og som desuden styrker den sociale sammenhængskraft blandt mennesker. Program Kl.
Læs mereHvad virker i undervisning
www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der
Læs mereHvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler
Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med
Læs mereSprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster
Lene Herholdt Sprogbrug og sprogfunktioner i to kontekster En undersøgelse af det danskfaglige potentiale i udeundervisningen i naturklassen på Rødkilde Skole Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag 2
Læs mereFriluftslivets værdi hvad siger forskningen?
Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut
Læs mereHvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Læs mereInnovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015
Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at
Læs mereFORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.
FORSTÅ HJERNEN FOKUS PÅ TEENAGEHJERNEN, KØNSFORSKELLE, PSYKISK SÅRBARHED OG HJERNEVENLIG UNDERVISNING KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 19.05.2014 GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK
Læs merePræsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping
Præsentation Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Dagens tekst Hvorfor udeskole? politiske ønsker og læringsmæssige potentialer Den moderne naturvejleder Strukturer der støtter udeskole
Læs mereTal om børns anvendelse af naturen
Tal om børns anvendelse af naturen Af Søren Præstholm, Center for Børn og Natur, september 2017 International udfordring Internationale undersøgelser peger på, at børn anvender naturen meget mindre end
Læs mereIndhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet
Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens
Læs mereIb Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København. Afskaf ordblindhed!
Ib Hedegaard Larsen, afdelingsleder og cand. pæd. psych., Østrigsgades Skole, København Afskaf ordblindhed! Forældre kræver i stigende grad at få afklaret, om deres barn er ordblindt. Skolen er ofte henholdende
Læs mereLidt om udeskole- og den nyeste forskning
Institut for Idræt og Ernæring Lidt om udeskole- og den nyeste forskning Karen Barfod Formand UdeskoleNet Konsulent Udvikling af Udeskole PhD studerende TEACHOUT Koordinator af VIA OUT Udeskole er pædagogiske
Læs mereFLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER
FLIPPED CLASSROOM MULIGHEDER OG BARRIERER Er video vejen frem til at få de studerendes opmærksomhed? Udgivet af Erhvervsakademi Aarhus, forsknings- og innovationsafdelingen DERFOR VIRKER VIDEO 6 hovedpointer
Læs mereEvaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014. Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik
Evaluering af Hvidovre Kommunes talenthold 2013-2014 Forfatterlab; Science; Innovation og Design; Engelsk; Matematik Juli, 2014 Indledning Hvidovre Kommunes etablering af talenthold indgår som en del af
Læs mereTransfer og undervisning i forskellige omgivelser
Transfer og undervisning i forskellige omgivelser Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af Udeskole Transfer af færdigheder
Læs mereFORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER
10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor
Læs mereMATEMATIK. i den grå udeskole. Af Mads Bølling, videnskabelig assistent
MATEMATIK i den grå udeskole Af Mads Bølling, videnskabelig assistent 28 Hvert undervisningssted har sine faglige kvaliteter og der er masser af muligheder i den grå udeskole. Selvom grønne områder længe
Læs mereLæseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb
Læs mereLæringsmå l i pråksis
Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning
Læs mereBørn og Idræt i Ballerup. Børn og Idræt i Ballerup. Per Kølle, Brøndby, 29.10.08 1
Børn og Idræt i Ballerup Børn og Idræt i Ballerup 1 Børn og Idræt i Ballerup Hvordan kan skolen støtte elevens aktive og sunde udvikling? Children of tomorrow Oktober 2008. Per Kølle E-mail per.koelle@skolekom.dk
Læs mereMuligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole
Muligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole Friluftskonference 9. juni 2011 Spejdercenter Sletten, Silkeborg Peter Bentsen Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Agenda Hvad
Læs mereNaturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle
Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at
Læs mereForskning i udeskole
Forskning i udeskole Peter Bentsen, Steno Diabetes Center & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Denne artikel er målrettet lærere og pædagoger,
Læs mereFriluftsrådet Spring ud i naturen. Børn, leg og bevægelse Naturen
Friluftsrådet Spring ud i naturen Børn, leg og bevægelse Naturen Lektor, Master i læreprocesser VIA University College Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Telefon 87553427 Dagens overvejelser!!! Jeg ved, at
Læs mereEvaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Læs mereBevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk
Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt
Læs mereMed kroppen i naturen
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereUdeskole Matematiklærerens dag 2014 Naturskolerne.dk
Udeskole? Udeskole Matematiklærerens dag 2014 Kan uderummet bruges til at nå læringsmål? Hvilke? Definition Udeskole er pædagogiske arbejdsformer, hvor undervisningen regelmæssigt foregår udenfor skolens
Læs mereSeminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole. - forskning, teori og praksis
Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole - forskning, teori og praksis Datoer, oplægsholder og tema ONSDAG 27. MAJ. 15.30-17.00 Mads Bøling: Rum, rammer & relationer. Et inkluderende
Læs mereVidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden
Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,
Læs mereSenere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau
Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort
Læs mereTeorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole
Teorier om vidensformer og hukommelse ved arbejde med udeskole Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole I artiklen
Læs mereFRILUFTSLIV PÅ SKEMAET. Potentialet ved mere friluftsliv i skolen
FRILUFTSLIV PÅ SKEMAET Potentialet ved mere friluftsliv i skolen SÆT FRILUFTSLIV PÅ SKOLESKEMAET Friluftsrådet mener, at alle børn og unge har ret til friluftsoplevelser i naturen og, at der er et stort
Læs mere11.12 Specialpædagogik
11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under
Læs mereSIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE
SIMPLE OPGAVER GØR MATEMATIK SVÆRERE Gennem tre årtier er sproget i de engelske eksamensopgaver i matematik ændret, så sætningerne nu er kortere, der er færre fagudtryk, og der bliver brugt færre matematiske
Læs mereSlotsskolen. Vision og præsentation
Slotsskolen Vision og præsentation oktober 2010 Vision for Slotsskolen Slotsskolen skal være folkeskole for alle børn i Vestbyen. Med udgangspunkt i anerkendelse, respekt og fællesskab, tilrettelægges
Læs mereHandleplan for elever, hvor der er iværksat særlige indsatser eller støtte
Handleplan for elever, hvor der er iværksat særlige er eller støtte NOTAT 19. september 2013 I forbindelse med arbejdet med inklusion i Frederikssund kommunes skoler, er det besluttet at der på alle kommunens
Læs mereOplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion
Oplæg til forældremøder, Kerteminde Kommunes skoler, efteråret 2012. Emne: Inklusion Indledning: Man kan betragte inklusion fra to perspektiver: Det ene perspektiv, det kvantitative, forholder sig til
Læs mereForsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR
Forsknings- og udviklingssamarbejde omkring ledelse af relationel velfærd en ny rolle for strategisk HR Indledning Med etablering af dette udviklings- og forskningsprojekt er det vores ambition at udvikle
Læs mereI Assens Kommune lykkes alle børn
I Assens Kommune lykkes alle børn Dagtilbud & Skole - Vision 0-18 år frem til 2018 I Assens Kommune har vi en vision for Dagtilbud & Skole. Den hedder I Assens Kommune lykkes alle børn og gælder for børn
Læs mereHVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014
HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole
Læs mereSommeruni 2015. Teamsamarbejde og læringsdata
Sommeruni 2015 Teamsamarbejde og læringsdata Teamsamarbejde Nedslagspunkter, forskning og perspektiver på modeller til udvikling af pædagogiske strategier i temaet Hvem sagde teamsamarbejde? Teamsamarbejdet
Læs merePh.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools
Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret
Læs mereNår en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge
Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag
Læs mereDe fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv
De fem kernebegreber et sundhedspædagogisk perspektiv ERFA-møde om sundhedspædagogik i patientuddannelse UC Metropol 1. Februar 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor Steno Center for Sundhedsfremme
Læs mereVIA OUT forsker i udeskole
VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb
Læs merePROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE
PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,
Læs mere01-10-2013. Med kroppen i naturen. Program. Udfordringen: Børns motorik. Introduktion til vigtigheden af, at børn får naturoplevelser.
Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Program Introduktion
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen April 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereMarianne Jelved. Samtaler om skolen
Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................
Læs mereSTYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD
STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen
Læs mereSPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER)
Undersøgelse af forældres brugerhed med skolerne i kommunen Januar 2015 SPØRGESKEMA TIL FORÆLDRE TIL ELEVER I SKOLER (INKL. SPECIALKLASSER) Det er valgfrit for kommunen, om de spørgsmål, der står med fed
Læs mereUDESKOLEN INVOLVERER. kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser. Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT
UDESKOLEN INVOLVERER kroppen og sanserne aktivt i læreprocesser Af Karen Barfod, lektor og programleder VIA OUT 6 Udeskole er en skoleform, hvor børnene undervises regelmæssigt uden for skolens mure, i
Læs mereFolkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
Læs mereArtfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser
Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske
Læs mereGrønlandske børn i Danmark. Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd
Grønlandske børn i Danmark Else Christensen SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd To undersøgelser: Else Christensen, Lise G. Kristensen, Siddhartha Baviskar: Børn i Grønland. En kortlægning af
Læs mere1: Oversigt over effektmål
1: Oversigt over effektmål Effektmål (udvalg) Sundhed og trivsel Deltagelse i samfundsliv og fælleskaber Indikator Sundhed og trivsel Fællesskaber Understøtter effektmål (Ny-Ny) Børn lærer mere og er mere
Læs mereImplementeringsplan til frikommuneforsøg
Implementeringsplan til frikommuneforsøg Implementeringsplan Titel på forsøg: Årgangsorganisering, holddeling og kontaktlærerordning Forsøgsansvarlig: Anne Poulsen Forsøgschef Finn Drabe Påbegyndt: 01-08-2012
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereEvaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne
INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE Evaluering af skolereformen Rapport fra workshop med skolebestyrelserne EMNE FOR DENNE RAPPORT Denne rapport er resultatet af workshop for skolebestyrelserne i Stevns Kommune.
Læs mereTilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød
Tilsynserklæring maj 2013 april 2014 Marie Mørks Skole, Hillerød Tilsynets form Mit andet år som skolens tilsynsførende har i sin form lignet sidste år. Men ud over fokus på undervisningen og skolens samlede
Læs mereKoncept for. idrætsskoler. i 0. - 6. klasse. Svendborg projektet
Koncept for idrætsskoler i 0. - 6. klasse Svendborg projektet Baggrund Svendborg Kommune er Team Danmark Elitekommune, og et af indsatsområderne er at etablere idrætsskoler. I 2008 oprettede Svendborg
Læs mereBørn i lavindkomstfamilier KORT & KLART
Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,
Læs mereLær det er din fremtid
Skolepolitiske mål 2008 2011 Børn og Ungeforvaltningen den 2.1.2008 Lær det er din fremtid Forord Demokratisk proces Furesø Kommune udsender hermed skolepolitik for perioden 2008 2011 til alle forældre
Læs mereUndersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014
Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort
Læs mere"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.
Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS
Læs mereHvem sagde variabelkontrol?
73 Hvem sagde variabelkontrol? Peter Limkilde, Odsherreds Gymnasium Kommentar til Niels Bonderup Doh n: Naturfagsmaraton: et (interesseskabende?) forløb i natur/ teknik MONA, 2014(2) Indledning Jeg læste
Læs mereAnalyse 20. januar 2015
20. januar 2015 Stigende karakterforskelle mellem drenge og piger ved grundskolens 9. kl. afgangsprøver Af Kristian Thor Jakobsen Generelt klarer kvinder sig bedre end mænd i det danske uddannelsessystem.
Læs mereUdskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune
Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel
Læs mereForsknings- og udviklingssamarbejde mellem Foreningen af Offentlige HR Chefer og Joint Action Analytics Strategisk HR og organisatorisk kvalitet på
Forsknings- og udviklingssamarbejde mellem Foreningen af Offentlige HR Chefer og Joint Action Analytics Strategisk HR og organisatorisk kvalitet på bundlinjen PROJEKTET Projektet skal dokumentere og udvikle
Læs mereIdræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv
Idræt i skolen, på eliteniveau og i historisk perspektiv FORUM FOR IDRÆT 31. ÅRGANG, NR. 1 2015 REDIGERET AF RASMUS K. STORM, SIGNE HØJBJERRE LARSEN, MORTEN MORTENSEN OG PETER JUL JACOBSEN SYDDANSK UNIVERSITETSFORLAG
Læs mereSkolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole
Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,
Læs mereUNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET
UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder
Læs mereIndledning 10 I NDLEDNING
Indledning Denne bogs hovedtema er børns sprog og kommunikationsudvikling i førskolealderen i tale og skrift. Det er et ambitiøst tema, fordi sproget er indvævet i så at sige alle centrale udviklingsområder:
Læs mereFokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012
Fokusområde Matematik: Erfaringer fra PISA 2012 Lena Lindenskov & Uffe Thomas Jankvist Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 15 16 januar 2015 Hvad vi bl.a. vil
Læs mereSkoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2013 / 2014 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning Center for Børn & Kultur 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Den røde tråd fra daginstitution
Læs mereBedre læring til Danmarks børn
Bedre læring til Danmarks børn 2 Bedre læring til Danmarks børn Hvis læringsresultaterne for børn i Danmark skal forbedres, kan det ikke nytte kun at se på forholdene i skolerne. Vi skal blive bedre til
Læs mereHAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN?
HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? HAR DU HAFT EN GOD DAG I SKOLEN? Det har du nemlig lov til Ved du, at der er en lov, der handler om, hvordan du har det i skolen? Det er der, og den hedder Undervisningsmiljøloven.
Læs merePædagogiske læreplaner isfo
Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne
Læs mereBilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole
Bilag 2: Til orientering konkret tilrettelæggelse pa Glostrup Skole Denne del af dokumentet beskriver, hvordan folkeskolereformen udmøntes på Glostrup Skole i skoleåret 2014/15. Folkeskolereformen er en
Læs mereSeminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole
Seminarrække om udeskole, det udvidede klasserum og den åbne skole - forskning, teori og praksis Aarhus, forår 2016 Datoer, oplægsholder og tema Mandag den 8. februar kl 15.30 17.00: Lektor og PhD studerende
Læs mereHVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?
HVORFOR ER TESTNING KNAP SÅ USKYLDIGT, SOM DET TAGER SIG UD FOR AT VÆRE?, PH.D. IUP, AARHUS PERSPEKTIVER PÅ FOLKESKOLENS TESTPRAKSIS KONFERENCE 3. APRIL 204 SPØRGSMÅL Hvilke forestillinger om den ønskeværdige
Læs mereElevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11
Elevtrivselsundersøgelse 2010 27.01.11 1. Baggrund Skolen skal hvert 3. år gennemføre en undersøgelse af elevernes miljø på skolen en undervisningsmiljøundersøgelse. Skolen skal endvidere udarbejde et
Læs mereSvendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg. (følgende benævnt Kommunen )
PARTNERSKABSAFTALE Indgået mellem Danmarks Idrætsforbund Idrættens Hus Brøndby Stadion 20 2605 Brøndby (følgende benævnt DIF ) og Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg (følgende benævnt Kommunen
Læs mereModellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012
Modellen for Menneskelig aktivitet - ERGOTERAPIFAGLIGT SELSKAB FOR PSYKIATRI OG PSYKOSOCIAL REHBABILITERING den 2. maj 2012 Sjælland 1 Fakta om MoHO Primært udviklet af Gary Kielhofner (1949 2010) med
Læs mereUndersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013
Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN
Læs mereTeamsamarbejde om målstyret læring
Teamsamarbejde om målstyret læring Dagens program Introduktion Dagens mål Sociale mål Gennemgang Øvelse Teamsamarbejde Gennemgang Værdispil Planlægningsredskab til årsplanlægning Introduktion Arbejde med
Læs merePotentialer ved børns brug af naturen
Potentialer ved børns brug af naturen Af Søren Præstholm, Center for Børn og Natur, september 2017 Både international og dansk forskning understøtter, at naturen har en positiv betydning for mennesker
Læs mereCenter for Børn og Natur
Center for Børn og Natur Potentialer ved børns brug af naturen Af Søren Præstholm, centerleder, september 2017 Både international og dansk forskning understøtter, at naturen har en positiv betydning for
Læs mere