Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools"

Transkript

1 Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret finder sted Fredag d. 26. november kl i Festauditoriet på Frederiksberg Campus, KU Adresse: Festauditoriet, A , Hovedbygning 1-01, LIFE Fakultetet, Bülowsvej 17, stuen, 1958 Frederiksberg Bedømmelsesudvalg Klas Sandell, professor i friluftsliv og kulturgeografi, ph.d., Karlstad Universitet, Sverige Arne N. Jordet, associate professor, ph.d., Høgskolen i Hedmark, Norge Cecil C. Konijnendijk (formand), professor i green space management, ph.d., Skov & Landskab, Københavns Universitet Hovedvejleder Frank S. Jensen, seniorforsker, ph.d., Skov & Landskab, Københavns Universitet Forsvaret forventes at vare 2-3 timer og vil foregå på skandinavisk og evt. engelsk. Efter forsvaret er Peter Bentsen og Skov & Landskab vært ved en reception i Konsistoriums Mødelokale (ved siden af Festauditoriet). Afhandlingen udkommer den 26. november ved forsvaret. Alle interesserede er velkomne!

2 Dansk resumé Bentsen, Peter (2010). Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools [Udeskole udeundervisning og brug af grønne områder i danske skoler]. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, Danmark. Ph.d.-afhandlingen er baseret på forskning udført på Skov & Landskab og Institut for Idræt, Københavns Universitet fra 2006 til Afhandlingen har titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools, og er baseret på fire artikler og en ramme, der beskriver og diskuterer baggrund, forskningsmål og -spørgsmål, genstandsfelt samt teoretisk og empirisk baggrund. Afslutningsvis diskuteres de fire artikler, det metodiske og teoretiske grundlag samt handleanvisninger for politik, praksis og fremtidig forskning. Afhandlingen beskæftiger sig med udeundervisning og brug af grønne områder. Danske skolelærere har i stigende grad introduceret udeundervisning som en udedag om ugen eller hver fjortende dag for deres elever ofte under betegnelsen udeskole. Denne udvikling af læring, undervisning og uddannelse i ikke-skolastiske miljøer præsenterer en udfordring for såvel (udendørs-)pædagogik som (park- og landskabs-)forvaltning. Derfor er de overordnede mål med afhandlingen at beskrive og forstå den pædagogiske praksis i udeskole i danske skoler og at beskrive og forstå udeskolelæreres brug af og præferencer for natur og grønne områder. I relation til disse mål opstilles fire forskningsspørgsmål: 1) Hvad er den aktuelle viden om betydningen og udbuddet af udeskole? 2) Hvilken udbredelse har udeskole i danske skoler? 3) Hvordan ser udeskole teori og praksis ud i danske skoler? 4) Hvordan ser udeskolelæreres brug af, præferencer for og økostrategier ud i relation til natur og grønne områder? Undersøgelserne lægger således bl.a. op til, at gå i dialog med udeskolelærerne for at beskrive og forstå den pædagogiske praksis i forbindelse med udeskole- og naturklasseundervisning i Danmark, samt at beskrive og forstå brug og præferencer i forhold til natur og grønne områder. Vi ved meget lidt om motivationer, incitamenter og evt. mangel på samme til at bedrive udeskole. I forlængelse heraf savnes der viden om denne brugergruppes krav og ønsker til natur og grønne områder og et bedre

3 grundlag for beslutninger vedrørende natur og grønne områder som rum for formel undervisning og læring. Afhandlingen bidrager til to forholdsvise nye forskningsfelter: udeundervisning/-læring i skolen og brug af grønne områder til undervisningsmæssige/pædagogiske formål. Teoretisk tager afhandlingen sit afsæt i flere forskningstemaer, teorier og modeller. Afhandlingen har således et pragmatisk og eklektisk tilgang til teori bl.a. pga. at afhandlingen er baseret på fire individuelle og selvstændige artikler. Artiklerne tager bl.a. udgangspunkt i Klas Sandells tanker om friluftsliv som en trebenet skammel og den økostrategiske begrebsramme, Arne N. Jordets udeskole didaktik samt Goodlad s teori om forskellige curriculum domæner. Empirisk baserer afhandlingen sig på et litteraturstudie og to deskriptive og eksplorative spørgeskemaundersøgelser udført med danske skoleledere og danske udeskolelærere i henholdsvis 2007 og Paper I med titlen Towards an understanding of udeskole: education outside the classroom in a Danish context præsenterer og diskuterer resultater fra et litteraturstudie. Resultaterne fra litteraturstudiet bliver brugt til at beskrive, sammenfatte og evaluere den eksisterende viden om udeskole og betydning og udbuddet heraf. Studiet viser resultater, der støtter udeskole som et supplement til traditionel klasserumsundervisning, og at udeskole indeholder et potentiale med henblik på at forbedre dagens skole. Der argumenteres for, at det ser ud til, at kombinationen af udeskole og normal klasserumsundervisning kan øge mulighederne for at realisere den danske grundskoles overordnede mål især de sundhedsmæssige, motiverende og sociale perspektiver betones. Paper II har titlen The extent and dissemination of udeskole in Danish schools. Denne landsdækkende elektroniske spørgeskemaundersøgelse (2007) omfattende alle danske skoler (N=2082) viser, at fænomenerne udeskole og naturklasse de seneste 10 år er kommet på dagsorden i Danmark og spiller en stadig stigende rolle i den danske skolehverdag. Udeskole praktiseres af 28 % af de svarende skoler fordelt over hele landet. Der er (mindst) 290 skoler, hvor der findes lærere, der praktiserer udeskole- og/eller naturklasseundervisning på ét eller flere klassetrin (14,2 % af alle skoler/28,3 % af respondenterne). Et stigende antal danske skolelærere og skoler har således indført en ugentlig udedag i natur- og kulturmiljøer omkring skolerne.

4 Det ser ud til, at undervisningsformen er opstået som en græsrodsbevægelse og ikke som et resultat af centrale initiativer, idet kendskabet til udeskole primært er blevet spredt lokalt af lærere, skoler og naturvejledere - og ikke gennem centrale initiativer. Det ser samtidig ud til, at udeskole vil vokse yderligere de kommende år i det danske skolesystem: ca. 15 % af respondenterne (101 skoler) påtænker således at igangsætte udeskole og/eller naturklasseaktiviteter inden for 1-3 år. Paper III med titlen The nature of udeskole: theory and practice in Danish schools er baseret på en analyse af udeskoleliteraturen og en postbaseret spørgeskemaundersøgelse (2008) med udeskolelærere (N=401) Resultaterne viser, at danske udeskolelærere positionerer sig inden for den progressive og holistiske pædagogiske tradition, men samtidig betoner, at udelæring skal være skolerelateret og koblet til skolens læreplan og Fælles Mål. Resultaterne viser dog også et misforhold mellem udeskoledidaktik i teori og praksis især med hensyn til regelmæssighed, planlægning, inddragelse af alle fag og klassetrin samt valg af steder og miljøer. Paper IV har titlen Green space as classroom: outdoor teachers use, preferences and ecostrategies og bygger også på ovennævnte spørgeskemaundersøgelse med 401 udeskolelærere. Resultaterne viser, at udeskolelærere hovedsagelig bruger skolens arealer og grønne områder i nærmiljøet til udeundervisning. Størstedelen brugte det samme eller overvejende det samme sted og lærerne foretrak naturlige miljøer med nem adgang. Det ser ud til at være mange ligheder mellem danske udeskolelæreres og den almene danske befolknings præferencer, men der er forskelle i brug, dvs. gruppestørrelse, transportform, varighed og frekvens af besøg samt tid på dagen for besøg. Målet med forskningen er dels at bidrage til forskningslitteraturen og dels at bidrage med anvisninger til konkret politik og praksis. Afhandlingens resultater bidrager til litteraturen ved at definere og evaluere udeskole placeret i den socio-kulturelle kontekst af det danske uddannelsessystem og skandinaviske samfund, og ved at illustrere hvordan kontekstuelle sociale realiteter kan influere (udendørs-) pædagogik og praksis. Det bemærkes, at omfanget af de studerede forsknings- og udviklingsprojekter er begrænset, og at de gennemførte spørgeskemaundersøgelser giver et bredt deskriptivt

5 overblik og et første billede af gennemsnitlige udbud, praksis, brug og præferencer. Fremtidige anbefalinger for udeskole- bevægelsen og folk, der ønsker at positionere og forankre holistisk erfaringsbaseret udendørspædagogik i skolen, inkluderer blandt andet curriculum udvikling og refleksivt planarbejde på nationalt, regionalt, kommunalt, skole- og lærerniveau. Tværvidenskabelige samarbejder mellem den pædagogiske verden og park- og landskabsforvaltningen fremhæves også som et potentiale for den fremtidige udvikling af udeskole. Keywords: Brug- og præferencestudier; Parkforvaltning; Landskabsforvaltning Udendørspædagogik; Udeundervisning. Kontaktoplysninger: Peter Bentsen, Skov & Landskab, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, Danmark. Telefon:

6 Bedømmelsesudvalg Klas Sandell (KSA) er professor ved Karlstad Universitet, Sverige. KSA s forskning er fokuseret mod friluftslivets fremvækst og dets samspil med landskabsperspektiv, allemandsret, samfundsudvikling og miljøengagement. KSA er viceprogramleder for det nationale svenske forskningsprogram Friluftsliv i ændring (www.friluftsforskning.se). En af ph.d.-afhandlingens artikler benytter Sandells økostrategiske begrebsramme, og selve ph.d.- afhandlingens afgrænsning af begrebet udeskole tager udgangspunkt i Sandells teori om friluftsliv som en trebenet skammel. Arne N. Jordet (ANJ) er førsteamanuensis ved Høgskolen i Hedmark, Norge. ANJ har skrevet grundbogen "Nærmiljøet som klasserom - uteskole i teori og praksis" og gennemført "Lutvann-undersøkelsen - en case-studie om uteskolens didaktik", to centrale arbejder indenfor udeskoletænkning. ANJ har deltaget i flere internationale forsknings- og udviklingsprojekter om udeskole, bl.a. OUTLiNES (www.outdooreducation.dk). Endelig har ANJ disputeret med en doktorafhandling om udeskole. Flere af ph.d.-afhandlingens artikler benytter ANJs videnskabelige arbejder. Cecil C. Konijnendijk (CCK), formand for bedømmelsesudvalget, er professor i Green Space Management og leder af faggruppen Park- og naturforvaltning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. CCK s forskningsinteresser inkluderer green space governance (beslutningsprocesser og aktører i park- og naturforvaltning), udvikling af parkpolitikker, grønne områders rolle i det urbaniserede samfund, og de sociale og kulturelle værdier af byernes parker og skove. CCK arbejder også med integrerede og tværvidenskabelige koncepter som 'urban forestry, urban greening og green infrastructure. CCK er Editor-in-chief for det videnskabelige tidsskrift Urban Foresty & Urban Greening, hvor en af ph.d.- afhandlingens artikler er publiceret.

Muligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole

Muligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole Muligheder og begrænsninger for udeskole i den danske grundskole Friluftskonference 9. juni 2011 Spejdercenter Sletten, Silkeborg Peter Bentsen Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling Agenda Hvad

Læs mere

Forskning i relation til udeskole: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor mange, hvem, hvor, hvorfor ikke og hvorhen?

Forskning i relation til udeskole: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor mange, hvem, hvor, hvorfor ikke og hvorhen? Forskning i relation til udeskole: Hvad, hvorfor, hvordan, hvor mange, hvem, hvor, hvorfor ikke og hvorhen? Peter Bentsen, Steno Center for Sundhedsfremme og Experimentarium Oktober 2013 page 1 of 15 Indhold

Læs mere

MATEMATIK. i den grå udeskole. Af Mads Bølling, videnskabelig assistent

MATEMATIK. i den grå udeskole. Af Mads Bølling, videnskabelig assistent MATEMATIK i den grå udeskole Af Mads Bølling, videnskabelig assistent 28 Hvert undervisningssted har sine faglige kvaliteter og der er masser af muligheder i den grå udeskole. Selvom grønne områder længe

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014

HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag. UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 HVAD er UDESKOLE, og hvorfor er det så vigtigt idag UdeskoleNet Ribe 1. Oktober 2014 Hvem? Karen Barfod Lektor på læreruddannelsen og HF i Nørre Nissum PhD studerende TEACHOUT Formand for UdeskoleNet Udeskole

Læs mere

UDESKOLE HAR MANGE FORDELE

UDESKOLE HAR MANGE FORDELE UDESKOLE HAR MANGE FORDELE Af Erik Mygind, lektor 58 Over de seneste 15 år er udeskole det udvidede klasseværelse i stigende grad blevet integreret og udviklet i folkeskolen. Klasseværelset har igennem

Læs mere

VIA OUT forsker i udeskole

VIA OUT forsker i udeskole VIA OUT forsker i udeskole Af Karen Barfod, lektor 74 Hold op mand, han må godt nok ha siddet derinde længe, det er jo megasvært det her siger Jacob, mens han snitter på sin træmand. 4. klasse har et forløb

Læs mere

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping

Præsentation. Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Præsentation Jes Aagaard Ute är inne, 18. september 2015 i Linköping Dagens tekst Hvorfor udeskole? politiske ønsker og læringsmæssige potentialer Den moderne naturvejleder Strukturer der støtter udeskole

Læs mere

Forskning i udeskole

Forskning i udeskole Forskning i udeskole Peter Bentsen, Steno Diabetes Center & Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Denne artikel er målrettet lærere og pædagoger,

Læs mere

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler

Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Hvorfor udeskole? Erfaringer fra lærere, skoleledere, elever og forældre på de 14 demonstrationsskoler Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Dansk forskning i udeundervisning i folkeskolen

Dansk forskning i udeundervisning i folkeskolen Dansk forskning i udeundervisning i folkeskolen Erik Mygind, København Udeskole konference Avnø Naturcenter 28. August 2008 Dias 1 Udeskole og naturklasser i Danmark Definitioner og lærernes begrundelse

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Skoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur

Skoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur Skoven i Skolen og Udeskole.dk Faglig undervisning i natur og kultur Oplæg til Friluftsliv om vinteren Temadage i netværket Friluftsliv og Pædagogik for personer med funktionsnedsættelser 04.03.2011 Malene

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole

Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Ud med indskolingen -oplæg om udeskole Hvordan defineres udeskole Hvad kræver det af lærerne og pædagogerne Hvordan arbejder vi med udeskole Eksempler/billeder fra egen praksis En lille ide øvelse Forskellige

Læs mere

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING

TEMA: INKLUSION OG EVALUERING TIDSSKRIFT FOR EVALUERING I PRAKSIS NR. 15 NOVEMBER 13 TEMA: INKLUSION OG EVALUERING n Seks positioner i forhold til evidens n Ledelse, tid og evaluerings anvendelse n Portfolioen n Cooperative learning

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Litteratur om udeskole. Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim.

Litteratur om udeskole. Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim. Side 1 af 5 Litteratur om udeskole Bøger: Achton, O. (2005). Naturfag: Overvejelser om uderummet (1. udgave ed.). Århus: Klim. Barr, A., Nettrup, A., & Rosdahl, A. (2011). Naturförskola: Lärande för hållbar

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt

Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studienævnet for Sundhed, Teknologi og Idræt Studieordning for bacheloruddannelsen i Idræt Aalborg Universitet 2013 Dispensation januar 2015 Uddannelsen udbydes i Aalborg

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

RESEARCH TEACHING NEXUS

RESEARCH TEACHING NEXUS RESEARCH TEACHING NEXUS Kollegial supervision Modul 1 den 9.9.2015 Karen Wistoft, professor, Ph.d., cand.pæd. Institut for Læring Ilisimatusarfik 11-09-2015 Karen Wistoft Kollegial Supervison 2015 2 Forskning

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Virksomhedsplan 2014

Virksomhedsplan 2014 Virksomhedsplan 2014 Vi har valgt at fortsætte arbejdet med egne og fælles indsatsområder i 2014, med opdaterede mål og handleplaner. Egne indsatsområder: 1. Udemiljø 2. Udvikling af læreplaner - Natur

Læs mere

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse

Sport & Event Management. Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Sport & Event Management Serviceøkonom med speciale i Sport og Event Management EASJ og Talent Lab, Slagelse Valgfrit uddannelseselement - Specialer: Sport og Event Management Indhold De valgfri uddannelseselementer

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til?

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Uddannelse for Bæredygtig Udvikling - Hvad skal der til? Jeppe Læssøe, Forskningsprogram for Miljø- og Sundhedspædagogik Institut for Uddannelse (DPU) Aarhus Universitet, Campus København UNESCO om UBU

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset

Anerkendelse, ros og klare regler i klasseværelset LP-serien Anerkendelse, opmuntring, ros og positive tilbagemeldinger er noget, alle har behov for. Det styrker vores opfattelse og forståelse af os selv, og det fremmer vores motivation og arbejdsindsats.

Læs mere

Simon Priest (1986) citeres (Wattchom 2011) for at definere outdoor education ud fra 6 hovedpointer:

Simon Priest (1986) citeres (Wattchom 2011) for at definere outdoor education ud fra 6 hovedpointer: Dansk udeskole i et internationalt perspektiv Af Karen Barfod Summary Børn bruger de fleste af deres vågne timer i skolen. Det er derfor ikke overraskende, at skolens miljø har betydning for børnenes helbred,

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager

Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Præsentation Jes Aagaard Naturvejleder Naturstyrelsen 15 år I Dyrehaven og på Vestamager Hvad er Naturvejledning (Asta) Hvorfor Naturvejledning en visionær miljøminister Hvem er den typiske nordmand? Mange

Læs mere

Lærerprofessionens betydning

Lærerprofessionens betydning Lærerprofessionens betydning Disposition: 1. Aktuelle udfordringer 2. Hvad siger forskningen om lærerprofessionalisme hvad kan en lærer? 3. Hvordan kan vi sætte temaet på dagsordenen centralt og lokalt?

Læs mere

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg

Videncenter for diakoni og pædagogikp. Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg Videncenter for diakoni og pædagogikp Diakonhøjskolen i Århus, Lyseng Alle 15, DK-8270 Højbjerg g Oversigt Hvorfor et videncenter? Formål Centrale aktiviteter Struktur Aktører Hvorfor et videncenter? Uddannelse

Læs mere

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder?

Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Ph.d.-projekt: Virkningsevaluering af beskæftigelsesindsatser for aktivitetsparate ledige - Hvad virker for hvem under hvilke omstændigheder? Indledning Thisted Kommune og Aalborg Universitet har igangsat

Læs mere

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne?

Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Ny viden om praksis Hvad gør man på landets hospitaler for at forbedre kommunikation med patienterne? Her kan du læse resultatet af den landsdækkende spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført som del

Læs mere

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet

Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Retningslinjer for bedømmelser af ph.d.-afhandlinger ved Det Humanistiske Fakultet 1. Bedømmelsesudvalgets sammensætning

Læs mere

Institutmøde 15. april 2005. Michael Christensen

Institutmøde 15. april 2005. Michael Christensen Institutmøde 15. april 2005 Michael Christensen Organisation AC medarbejder NN Institutleder Michael Christensen Sparringsgruppe Claus Holm Jens Lysgaard gruppeledere Uddannelseskoordinatorer Forsknings-

Læs mere

Naturfagslærerens håndbog

Naturfagslærerens håndbog Erland Andersen (red.) Lisbeth Bering Iben Dalgaard Jens Dolin Sebastian Horst Trine Hyllested Lene Beck Mikkelsen Christian Petresch Jan Sølberg Helene Sørensen Karsten Elmose Vad Naturfagslærerens håndbog

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER?

SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? SUNDHEDSFREMME I SKOLEHAVER? Karen Wistoft Professor v. Institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor v. Institut for Uddannelse og Pædagogisk (DPU), AU Karen Wistoft November 2013 2 Oplæggets formål

Læs mere

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet

Indhold Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole Overordnede metodiske betragtninger om naturklasseprojektet Forord... 11 ERIK MYGIND Baggrund for undersøgelsen af naturklassen på Rødkilde Skole... 14 Naturklasse -ideen formes på Rødkilde Skole... 16 Hovedspørgsmål, problemstillinger og afgrænsning... 17 Antologiens

Læs mere

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16

FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, Region Sjælland FORSKNINGSPROGRAM Forskning inden for MVU-professionerne 2015-16 Forskningens Hus, Holbæk Sygehus, indgang E1, Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Forskning

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed

Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Udfordringer og muligheder for at styrke forskningen i kvalitet og patientsikkerhed Anne Hjøllund Christiansen, cand.scient.san.publ. rojektleder i ORA Disposition ortlægning af forsknings- og udviklingsmiljøer

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere Thomas Clausen, NFA, den 17. september, 2014 tcl@arbejdsmiljoforskning.dk Psykisk arbejdsmiljø, trivsel og smerter blandt omsorgsmedarbejdere

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

UNDERVISNING OG LÆRING

UNDERVISNING OG LÆRING PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT: UNDERVISNING OG LÆRING - SKRÆDDERSYET TIL EUD-REFORMEN - Bestående af kompetenceudviklingsforløbet Motivationspædagogik og Progressiv læring i

Læs mere

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx:

Præmisser For, at spredning kan lykkes, er der en række præmisser, som man både som ledelse og projektledelse skal forholde sig til, fx: Model for spredning - spredning af tværsektorielle indsatser under sundhedsaftalen Baggrund Hospitaler, kommuner og praksis er med sundhedsaftalen enige om, at de bedste løsninger udbredes. Sundhedsaftalen

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge

Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Når en 125 år gammel madpakke begynder at fortælle... En workshop i Almen Didaktik uden for klasseværelsets fire vægge Af Linda Nørgaard Andersen, Skoletjenesten Arbejdermuseet Uanset hvilket linjefag

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet

Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet. Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Mer, fler och ännu bättre i Danmark Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Jan Eriksen, direktør i Friluftsrådet Friluftsrådet kort Oprettet af statsministeren i 1942 Paraply for 90 organisationer indenfor

Læs mere

Læringsmiljø nærmiljø

Læringsmiljø nærmiljø Læringsmiljø nærmiljø 37 Indhold Formål og målgruppe 3 Udeskolebegrebet 4 Nærmiljø for udeundervisning 6 Ti tiltag 8 Fem kommunikative tiltag 11 Kend dit nærmiljø 12 Identificér ildsjæle 14 Inddrag alle

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel

Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Tværinstitutionelt samarbejde og didaktisk baserede samarbejdsformer med musik som eksempel Finn Holst, Ph.D. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Forskningsprogrammet Fagdidaktik Aarhus Universitet

Læs mere

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden

Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bekendtgørelse om ph.d.-uddannelsen og ph.d.-graden Bek. nr 114 af 08/03/2002 (Gældende). I medfør af 2, stk. 1, og 11, stk. 2, i lov om universiteter m.fl. (universitetsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet

Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Ph.d.-skolen ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Vejledning i forbindelse med bedømmelse og forsvar af ph.d.-afhandling ved ph.d.-skolen, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Syddansk Universitet Vejledningen

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Skabelon til Tryg Fondens ansøgningsskema

Skabelon til Tryg Fondens ansøgningsskema Skabelon til Tryg Fondens ansøgningsskema Projekt Sund Skolemad til Alle i Furesø Kommune Grundlæggende oplysninger om projektet Beløb - Hvor meget 19.979.575 søger du præcist (angiv kr. inkl. moms)? Forskning

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelsen i kognition og kommunikation ved Københavns Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Seminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling

Seminar Oslo 7.september 2011. Maria Marquard NVL og Nationalt center for kompetenceudvikling Den nordiske voksenlærer en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande Seminar Oslo 7.september 2011 Seminarets formål

Læs mere

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier

Rekreative stier. Velkommen til konferencen. Konference for alle med interesse for at etablere stier Velkommen til konferencen Rekreative stier Konference for alle med interesse for at etablere stier Den 5. oktober 2011 Kl. 9.30-16.00 Comwell Roskilde Stier i natur, landskaber og grønne områder giver

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet

Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet Medarbejderudviklingssamtaler på Københavns Universitet HR & Organisationsudvikling 13. marts 2008 Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) i praksis Københavns Universitet er Danmarks største vidensvirksomhed.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen?

Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Friluftslivets værdi hvad siger forskningen? Oplæg ved CNNF-seminar: Friluftslivet i natur- og nationalparkerne Søren Præstholm, Geograf Videncenter for Friluftsliv og Naturformidling, Skovskolen Institut

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH

For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH For udviklings- og forskningsinteresserede sygeplejersker Hjertemedicinsk afdeling B, OUH 2017 Anette Pedersen Oversygeplejerske Hjertemedicinsk afdeling B, OUH Adjunkt og sygeplejeforsker Hjertemedicinsk

Læs mere

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer

Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Elitekandidatuddannelse i Komparative Velfærdsstudier & Arbejdsmarkedsrelationer Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, I 2006 blev det muligt for studerende med en bachelorgrad i Politik & Administration,

Læs mere

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret

Master i Pædagogisk Ledelse. forskningsbaseret Master i Pædagogisk Ledelse forskningsbaseret En moderne skole eller børnehave er en kompleks organisation, der stiller store krav til ledelse. Men al forskning peger på, at det, det drejer sig om, er

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

En ny tid, en ny vidensproduktion?

En ny tid, en ny vidensproduktion? ELU og Danske Universiteters konference: Efter- og videreuddannelse på universiteterne status, udfordringer og perspektiver 1. april 2008 En ny tid, en ny vidensproduktion? Bent Gringer, SCKK bg@sckk.dk

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause

Læs mere

National uddannelseskulturel determinering af udeundervisning :

National uddannelseskulturel determinering af udeundervisning : UDARBEJDET AF MADS BØLLING (20087073) VEJLEDER JESPER ECKHARDT LARSEN AFLEVERING 26. MAJ 2010 MODUL OPDRAGELSE OG UDDANNELSE 2: GLOBALISATION, KNOWLEDGE SOCIETY AND COMPARATIVE EDUCATION, F 2010 National

Læs mere

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT Campus Esbjerg MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB En fremtid i miljøets tjeneste Interesserer du dig for miljøet og de udfordringer, som vi står over for nu og i

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

FORSKNING I SYGEPLEJEN

FORSKNING I SYGEPLEJEN 6. DECEMBER 2012 FORSKNING I SYGEPLEJEN Hvorfor skal sygeplejersker forske? Hvilken betydning har forskning for udvikling af sygeplejen? Hvordan igangsættes ny forskning? Kobling mellem praksis og forskningsmiljøet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Integration i naturen

Integration i naturen Integration i naturen Af lektor Lis Reinholdt Kjeldsen, Pædagoguddannelsen i Horsens akademisk medarbejder i projektet Outdoor Learning for Integration through Nature and Cultural Encounters Nytilkomne

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere