Ph.d.-forsvar. Peter Bentsen. Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools

Transkript

1 Ph.d.-forsvar Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden forsvarer cand.scient. Peter Bentsen sin ph.d.-afhandling med titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools Forsvaret finder sted Fredag d. 26. november kl i Festauditoriet på Frederiksberg Campus, KU Adresse: Festauditoriet, A , Hovedbygning 1-01, LIFE Fakultetet, Bülowsvej 17, stuen, 1958 Frederiksberg Bedømmelsesudvalg Klas Sandell, professor i friluftsliv og kulturgeografi, ph.d., Karlstad Universitet, Sverige Arne N. Jordet, associate professor, ph.d., Høgskolen i Hedmark, Norge Cecil C. Konijnendijk (formand), professor i green space management, ph.d., Skov & Landskab, Københavns Universitet Hovedvejleder Frank S. Jensen, seniorforsker, ph.d., Skov & Landskab, Københavns Universitet Forsvaret forventes at vare 2-3 timer og vil foregå på skandinavisk og evt. engelsk. Efter forsvaret er Peter Bentsen og Skov & Landskab vært ved en reception i Konsistoriums Mødelokale (ved siden af Festauditoriet). Afhandlingen udkommer den 26. november ved forsvaret. Alle interesserede er velkomne!

2 Dansk resumé Bentsen, Peter (2010). Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools [Udeskole udeundervisning og brug af grønne områder i danske skoler]. Ph.d.-afhandling. Københavns Universitet, Danmark. Ph.d.-afhandlingen er baseret på forskning udført på Skov & Landskab og Institut for Idræt, Københavns Universitet fra 2006 til Afhandlingen har titlen Udeskole: outdoor teaching and use of green space in Danish schools, og er baseret på fire artikler og en ramme, der beskriver og diskuterer baggrund, forskningsmål og -spørgsmål, genstandsfelt samt teoretisk og empirisk baggrund. Afslutningsvis diskuteres de fire artikler, det metodiske og teoretiske grundlag samt handleanvisninger for politik, praksis og fremtidig forskning. Afhandlingen beskæftiger sig med udeundervisning og brug af grønne områder. Danske skolelærere har i stigende grad introduceret udeundervisning som en udedag om ugen eller hver fjortende dag for deres elever ofte under betegnelsen udeskole. Denne udvikling af læring, undervisning og uddannelse i ikke-skolastiske miljøer præsenterer en udfordring for såvel (udendørs-)pædagogik som (park- og landskabs-)forvaltning. Derfor er de overordnede mål med afhandlingen at beskrive og forstå den pædagogiske praksis i udeskole i danske skoler og at beskrive og forstå udeskolelæreres brug af og præferencer for natur og grønne områder. I relation til disse mål opstilles fire forskningsspørgsmål: 1) Hvad er den aktuelle viden om betydningen og udbuddet af udeskole? 2) Hvilken udbredelse har udeskole i danske skoler? 3) Hvordan ser udeskole teori og praksis ud i danske skoler? 4) Hvordan ser udeskolelæreres brug af, præferencer for og økostrategier ud i relation til natur og grønne områder? Undersøgelserne lægger således bl.a. op til, at gå i dialog med udeskolelærerne for at beskrive og forstå den pædagogiske praksis i forbindelse med udeskole- og naturklasseundervisning i Danmark, samt at beskrive og forstå brug og præferencer i forhold til natur og grønne områder. Vi ved meget lidt om motivationer, incitamenter og evt. mangel på samme til at bedrive udeskole. I forlængelse heraf savnes der viden om denne brugergruppes krav og ønsker til natur og grønne områder og et bedre

3 grundlag for beslutninger vedrørende natur og grønne områder som rum for formel undervisning og læring. Afhandlingen bidrager til to forholdsvise nye forskningsfelter: udeundervisning/-læring i skolen og brug af grønne områder til undervisningsmæssige/pædagogiske formål. Teoretisk tager afhandlingen sit afsæt i flere forskningstemaer, teorier og modeller. Afhandlingen har således et pragmatisk og eklektisk tilgang til teori bl.a. pga. at afhandlingen er baseret på fire individuelle og selvstændige artikler. Artiklerne tager bl.a. udgangspunkt i Klas Sandells tanker om friluftsliv som en trebenet skammel og den økostrategiske begrebsramme, Arne N. Jordets udeskole didaktik samt Goodlad s teori om forskellige curriculum domæner. Empirisk baserer afhandlingen sig på et litteraturstudie og to deskriptive og eksplorative spørgeskemaundersøgelser udført med danske skoleledere og danske udeskolelærere i henholdsvis 2007 og Paper I med titlen Towards an understanding of udeskole: education outside the classroom in a Danish context præsenterer og diskuterer resultater fra et litteraturstudie. Resultaterne fra litteraturstudiet bliver brugt til at beskrive, sammenfatte og evaluere den eksisterende viden om udeskole og betydning og udbuddet heraf. Studiet viser resultater, der støtter udeskole som et supplement til traditionel klasserumsundervisning, og at udeskole indeholder et potentiale med henblik på at forbedre dagens skole. Der argumenteres for, at det ser ud til, at kombinationen af udeskole og normal klasserumsundervisning kan øge mulighederne for at realisere den danske grundskoles overordnede mål især de sundhedsmæssige, motiverende og sociale perspektiver betones. Paper II har titlen The extent and dissemination of udeskole in Danish schools. Denne landsdækkende elektroniske spørgeskemaundersøgelse (2007) omfattende alle danske skoler (N=2082) viser, at fænomenerne udeskole og naturklasse de seneste 10 år er kommet på dagsorden i Danmark og spiller en stadig stigende rolle i den danske skolehverdag. Udeskole praktiseres af 28 % af de svarende skoler fordelt over hele landet. Der er (mindst) 290 skoler, hvor der findes lærere, der praktiserer udeskole- og/eller naturklasseundervisning på ét eller flere klassetrin (14,2 % af alle skoler/28,3 % af respondenterne). Et stigende antal danske skolelærere og skoler har således indført en ugentlig udedag i natur- og kulturmiljøer omkring skolerne.

4 Det ser ud til, at undervisningsformen er opstået som en græsrodsbevægelse og ikke som et resultat af centrale initiativer, idet kendskabet til udeskole primært er blevet spredt lokalt af lærere, skoler og naturvejledere - og ikke gennem centrale initiativer. Det ser samtidig ud til, at udeskole vil vokse yderligere de kommende år i det danske skolesystem: ca. 15 % af respondenterne (101 skoler) påtænker således at igangsætte udeskole og/eller naturklasseaktiviteter inden for 1-3 år. Paper III med titlen The nature of udeskole: theory and practice in Danish schools er baseret på en analyse af udeskoleliteraturen og en postbaseret spørgeskemaundersøgelse (2008) med udeskolelærere (N=401) Resultaterne viser, at danske udeskolelærere positionerer sig inden for den progressive og holistiske pædagogiske tradition, men samtidig betoner, at udelæring skal være skolerelateret og koblet til skolens læreplan og Fælles Mål. Resultaterne viser dog også et misforhold mellem udeskoledidaktik i teori og praksis især med hensyn til regelmæssighed, planlægning, inddragelse af alle fag og klassetrin samt valg af steder og miljøer. Paper IV har titlen Green space as classroom: outdoor teachers use, preferences and ecostrategies og bygger også på ovennævnte spørgeskemaundersøgelse med 401 udeskolelærere. Resultaterne viser, at udeskolelærere hovedsagelig bruger skolens arealer og grønne områder i nærmiljøet til udeundervisning. Størstedelen brugte det samme eller overvejende det samme sted og lærerne foretrak naturlige miljøer med nem adgang. Det ser ud til at være mange ligheder mellem danske udeskolelæreres og den almene danske befolknings præferencer, men der er forskelle i brug, dvs. gruppestørrelse, transportform, varighed og frekvens af besøg samt tid på dagen for besøg. Målet med forskningen er dels at bidrage til forskningslitteraturen og dels at bidrage med anvisninger til konkret politik og praksis. Afhandlingens resultater bidrager til litteraturen ved at definere og evaluere udeskole placeret i den socio-kulturelle kontekst af det danske uddannelsessystem og skandinaviske samfund, og ved at illustrere hvordan kontekstuelle sociale realiteter kan influere (udendørs-) pædagogik og praksis. Det bemærkes, at omfanget af de studerede forsknings- og udviklingsprojekter er begrænset, og at de gennemførte spørgeskemaundersøgelser giver et bredt deskriptivt

5 overblik og et første billede af gennemsnitlige udbud, praksis, brug og præferencer. Fremtidige anbefalinger for udeskole- bevægelsen og folk, der ønsker at positionere og forankre holistisk erfaringsbaseret udendørspædagogik i skolen, inkluderer blandt andet curriculum udvikling og refleksivt planarbejde på nationalt, regionalt, kommunalt, skole- og lærerniveau. Tværvidenskabelige samarbejder mellem den pædagogiske verden og park- og landskabsforvaltningen fremhæves også som et potentiale for den fremtidige udvikling af udeskole. Keywords: Brug- og præferencestudier; Parkforvaltning; Landskabsforvaltning Udendørspædagogik; Udeundervisning. Kontaktoplysninger: Peter Bentsen, Skov & Landskab, Rolighedsvej 23, 1958 Frederiksberg C, Danmark. pbe@life.ku.dk. Telefon:

6 Bedømmelsesudvalg Klas Sandell (KSA) er professor ved Karlstad Universitet, Sverige. KSA s forskning er fokuseret mod friluftslivets fremvækst og dets samspil med landskabsperspektiv, allemandsret, samfundsudvikling og miljøengagement. KSA er viceprogramleder for det nationale svenske forskningsprogram Friluftsliv i ændring ( En af ph.d.-afhandlingens artikler benytter Sandells økostrategiske begrebsramme, og selve ph.d.- afhandlingens afgrænsning af begrebet udeskole tager udgangspunkt i Sandells teori om friluftsliv som en trebenet skammel. Arne N. Jordet (ANJ) er førsteamanuensis ved Høgskolen i Hedmark, Norge. ANJ har skrevet grundbogen "Nærmiljøet som klasserom - uteskole i teori og praksis" og gennemført "Lutvann-undersøkelsen - en case-studie om uteskolens didaktik", to centrale arbejder indenfor udeskoletænkning. ANJ har deltaget i flere internationale forsknings- og udviklingsprojekter om udeskole, bl.a. OUTLiNES ( Endelig har ANJ disputeret med en doktorafhandling om udeskole. Flere af ph.d.-afhandlingens artikler benytter ANJs videnskabelige arbejder. Cecil C. Konijnendijk (CCK), formand for bedømmelsesudvalget, er professor i Green Space Management og leder af faggruppen Park- og naturforvaltning ved Skov & Landskab, Københavns Universitet. CCK s forskningsinteresser inkluderer green space governance (beslutningsprocesser og aktører i park- og naturforvaltning), udvikling af parkpolitikker, grønne områders rolle i det urbaniserede samfund, og de sociale og kulturelle værdier af byernes parker og skove. CCK arbejder også med integrerede og tværvidenskabelige koncepter som 'urban forestry, urban greening og green infrastructure. CCK er Editor-in-chief for det videnskabelige tidsskrift Urban Foresty & Urban Greening, hvor en af ph.d.- afhandlingens artikler er publiceret.