Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1"

Transkript

1 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 1/47 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 Udarbejdet af: Christian F. Andersen Benny Bruhn Anne T. Eriksen Birgitte Jensen Kirsten Johansen Claus H. Krabbesmark Michael Larsen Lars Lindhardt Søren Madsen Palle Myssen Vibeke Norby Louise M. Rasmussen Ole Ringsborg Beth Søeborg ISBN:

2 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 2/47 1. Indledning Inddelinger af VD Vanddistrikt 35 land og hav...4 Vanddistrikt 35 myndighed Hav... 5 Marine interesseområder...6 Marine rekreative områder...7 Stenrev Vandløb... 9 Kunstige vandløb...9 Stærkt modificerede vandløbsstrækninger Søer Typologisering...12 Tidligere søer...13 Opstemmede søer...13 Tilstand Grundvand Baggrund/typologi...15 Primære grundvandsforekomster...16 Falster...17 Lolland...18 Sydsjælland/Møn...20 Suså...21 Stevns/Fakse...23 Falster...24 Lolland...25 Sjælland og Møn...27 Dæklag over primære grundvandsforekomster...30 Dæklag over sekundære grundvandsforekomster Påvirkninger Arealpåvirkninger...33 Amternes Areal-Informations System (AIS)...35 Corine...35 Punktkilder...37 Kommunale og private renseanlæg:...37 Kapitel 5-virksomheder, processpildevand fra øvrige virksomheder med direkte udledning samt afværgeudledninger:...38 Miljøfremmede stoffer: kg/år...38 MBNK- anlæg...41 MBS-anlæg...41 M-anlæg...42 Forureningspåvirkning fra klappladser...43 Havne...44 Marine råstofindvindingsområder og stenfiskeområder...44 Kvantitative påvirkninger af vand Referenceliste... 46

3 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 3/47 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af basisanalysens del 1, hvor Storstrøms Amt i samarbejde med de to øvrige amter i vanddistrikt 35, Roskilde Amt og Vestsjællands Amt har typologiseret vandområderne i vanddistrikt 35 og opgjort de påvirkninger der i dag er af disse vandområder. I denne forbindelse er der lavet en række gis-kort, der er offentliggjort på amterne i vanddistrikt 35's hjemmesider. Til fremstillingen af disse kort er der en række forudsætninger og beregninger, der ikke umiddelbart fremgår af kortene, derfor har Storstrøms Amt udarbejdet denne rapport, så det er muligt for amtets medarbejdere og andre interesserede at konstatere, hvordan de pågældende kort og dataene i dem er fremkommet. Rapporten er opbygget således, at samtlige tabeller, der er brugt til at danne kortene er gennemgået, således at det er muligt, for hver enkelt tabel, at konstatere hvilke overvejelser og beregninger, der ligger til grund for tabellerne. Rapporten vil fremstå noget uensartet, da der er stor forskel på hvilke oplysninger, der er nødvendige, for at få overblik over indholdet af de enkelte tabeller. Initialerne der står efter kapitel navn, angiver den person der har ansvaret for udformningen af kapitlet, mens initialerne der står ved temaansvarlig angiver den person, der er ansvarlig for de temaer, der ligger på amtets hjemmeside, under vandrammedirektivet. I Bilag til rapporten er navn og mailadresse på de ansvarlige personer angivet.

4 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 4/47 2. Inddelinger af VD Vanddistrikt 35 OLR (Vanddistrikt_35_land_hav.tab; Vanddistrikt_myndighed.tab) Tamaansvarlig: OLR Vanddistrikt 35 land og hav Temaet viser afgrænsningen af vanddistrikt 35 på land og i havet. Afgrænsningen på land er fastlagt med udgangspunkt i den administrative amtsgrænser for Storstrøms Amt, hvortil er tilføjet afstrømningsoplande til Saltø Å, Suså og Tryggevælde Å. Mod vest er afgrænsningen til Vanddistrikt 30 fastlagt ud fra kystoplandene til de hydrologiske referenceområder 6223 Karrebæk Fjord og 622 Karrebæksminde Bugt. Mod øst er den tilsvarende afgrænsning fastlagt ud fra en linje fra udløbet af Tryggvælde Å og ud til nordøstlige hjørne af det hydrologiske referenceområde 7122 Juels Grund. Afgrænsning af de hydrologiske referenceområder for kystoplande stammer fra DMU, Areal Informations System (AIS), temaet Oplandsgrænser. I det åbne farvand er afgrænsningen defineret i Vejledning til Basisanalysen, del I (Miljøstyrelsen, nr. 2, 2004) med mindre justeringer. Vanddistrikt 35 myndighed Identisk med tema nummer 0.1 "Grænse for Vanddistrikt 35 land og hav", blot omfattende kystlinjen og afgrænsningen på land. Afgrænsningen af kystlinjen stammer fra KMS, Kort10, temaet Amtsgrænser Afstrømningsområder i VD35 OLR (FakseBugt_land.tab; StegeBugt_land.tab; FemerBælt_land.tab; KøgeBugt_land.tab; Grøndsund_Storstrømmen_land.tab; Guldborgsund_land.tab; Langelandsbælt_land.tab: Smålandsfarvandet_land.tab; Østersøen_land.tab) Temaansvarlig: OLR Inddeling af Vanddistrikt 35 i de 9 underområder er foretaget dels på baggrund af områdeinddelingen til stofbelastningsopgørelser og dels på baggrund af marinbiologiske forhold. Se afsnit 2 for en nærmere beskrivelse. Inddeling af afstrømningsområderne til de 9 underområder er foretaget på baggrund af oplandsgrænserne fra DMU's Areal Informations System (AIS), temaet Oplandsgrænser.

5 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 5/47 3. Hav 3.1. Typologisering BEB (Marin_typologi_vd35.tab) Temaansvarlig: BEB Inddeling af farvandene i vanddistrikt 35 er foretaget ud fra de principper der er skitseret i vejledningen til Miljømålsloven. Alle farvandene i Vanddistrikt 35 (VD35) er af typen OW3, hvilket betegner at middelsaliniteten ligger i intervallet 5-18 og at forskellen imellem høj- og lavvande er mindre end 1 meter. Derudover er fjordene underinddelt i 3 kategorier efter deres følsomhed overfor belastning samt om vandsøjlen er lagdelt. Vi har valgt at inddele fjordene i 11 delområder. Heraf har vi udpeget de 8 som type M2 (ikke lagdelt og følsom overfor belastning), 2 som type M1 (lagdelt og følsom overfor belastning), og 1 som type M3 (lagdelt og mindre følsom overfor belastning). Vurderingen af om en fjord er lagdelt foretages på følgende måde: - bestemmelse af den dybde hvor 10 % af fjorden er dybere, - sammenligning af saliniteten fra denne dybde med saliniteten i 1 meters dybde. Hvis forskellen i saliniteten er større en 1 i mere end halvdelen af målingerne betragtes fjorden som lagdelt. Karrebæk Fjord er lagdelt. Det skønnes at 10 % af fjorden er dybere end 2 meter. I perioden 1/2/99 1/3/01 har amtet målt saliniteten 40 gange på en station i sejlrenden lidt vest for Ydernæs. I de 20 tilfælde var salinitetesforskellen imellem 1 og 2 meters dybde større end 1. Den sydlige del af Smålandsfarvandet er lagdelt. Det skønnes at 10 % af området er dybere end 6 meter. I perioden september 2000 til udgangen af 2003 har amtet målt saliniteten 59 gange på en station vest for Kogrund. I de 34 tilfælde var salinitetesforskellen imellem 1 og 6 meters dybde større end 1. Nakskov Fjord vurderes at være lagdelt. Det skønnes at 10 % af fjorden er dybere end 4 meter. I perioden 1989 til udgangen af 1997 har amtet målt saliniteten 143 gange på en station nordvest for Kåreholm cirka midt i fjorden. I 46 tilfælde var salinitetesforskellen imellem 1 og 3 meters dybde større end 1. Det lever dermed ikke op til kriteriet for lagdeling, men det skønnes primært at være fordi stationen ikke er dyb nok til at det kan registreres. Det eneste område der er udpeget som mindre følsomt overfor belastning er Karrebæk Fjord, og den udpegning forventer vi at komme til at diskutere nærmere på et senere tidspunkt. Udpegningen er sket i overensstemmelse med de i vejledningen angivne metode, men en nærmere udredning af forholdene forventes at afsløre en større følsomhed end den ved denne metode bestemte.

6 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 6/ Vandområder KIJ (de 8 afstrømningsområder) Temaansvarlig: OLR (Marin_Interesseomr_vd35.tab; Marin_rekreativomr_vd35.tab; Marin_stenrev_vd35.tab) Temaansvarlig: KIJ Vandområderne er inddelt efter afstrømningsområderne i Vanddistrikt 35. Opdelingen og afgrænsningen på vandet er sket på basis af følgende temaer i mapinfo: Kystoplande_hydref_1ord Kystoplande_hydref_2ord Kystoplande_hydref_3ord Kystoplande_hydref_4ord Vi har valgt denne opdeling, da der i forbindelse med VRD skal ske en beregning af belastningen og laves handleplaner for havområderne. Ved at vælge afstrømningsområderne forenkles beregningerne og det konflikter ikke væsentligt med de marinbiologiske habitatområder. Der er således ikke taget hensyn til Natura 2000 områderne i alle vandområderne. Kun de mere lukkede områder som fjordene og norene er udvalgt på basis af deres status som Natura 2000 områder. Den ydre afgrænsning ud mod åbent vand følger ikke altid den afgrænsning der er sat i VD 35 for distrikter hvor der skal vurderes økologisk tilstand og økologisk potentiale. Det er typisk mindre afvigelser, som efterfølgende kan rettes til. I Smålandsfarvandet er der valgt en afgrænsning mellem Vejrø og Fejø, samt fra sydøst kysten af Femø hen til Vigsø. Denne afgrænsning er valgt, idet det forventes at belastningen fra Guldborgsund vil påvirke den del af Smålandsfarvandet. Vandmasserne i dette område er mere påvirket af afstrømningen fra Lolland og Falster end vandmasserne i resten af Smålandsfarvandet, som er mere påvirket af indstrømmende vand fra Storebælt og udløbet fra Susåen. Vandområdet Grønsund omfatter Storstrømmen og Færgestrømmen (ved Vordingborg) da disse to områder er domineret af vandet der strømmer mellem Grønsund og Smålandsfarvandet, mens påvirkningen fra Ulvsund og Stege Bugt er af mindre betydning. Den nordlige afgrænsning af Smålandsfarvandet og Køge Bugt er sat efter afgrænsningen af VD 35, iflg. MST er linjerne sat efter midtvejsprincippet og lidt tilfældigt (Jens Brøgger Jensen, pers. kom. 2004)! Marine interesseområder Disse områder er udvalgt på baggrund af de enten er Natura 2000 områder eller på basis af undersøgelser udført i både NOVANA og det regionale overvågningsprogram. Der er udpeget flere områder i Regionplanen, som er under overvejelser som særlige marine interesseområder under VRD.

7 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 7/47 Marine rekreative områder Der er udpeget ét område, Marielyst. Dette er udpeget da det er amtets største og mest besøgte badestrand med et stort sommerhus opland. Området er af samme årsag udlagt med skærpet målsætning. Amtet har ingen anden strand med tilsvarende rekreativ interesse. Afgrænsningen i den sydlige del er mest betinget af at området er en del af et stort stenrev. I dette område bades der ikke meget. Stenrev Udpegningen af stenrev er sket på basis af tidligere udpegninger i både Regionplan og Natura 2000, samt dykkerundersøgelser udført i forbindelse med NOVA ( ) og NOVANA (2004-9) Valg af kunstige og stærkt modificerede vandområder KIJ (Marin_modificeret_kunstig_vd35.tab) Temaansvarlig: KIJ Da vi ikke har meget store havne, har vi valgt at definere de kunstige og stærkt modificerede vandområder, som et område hvor indgreb/ændringer påvirker et større vandområde end et havneområde. Der er kun udpeget ét vandområde som kunstige og stærkt modificeret, Karrebæk Fjord, inkl. Næstved kanal, Fladstrand og Krageholms Strøm. Udpegningen skyldes at: Udløbet fra Susåen er ændret. I dag løber Susåen ud i fjorden via den gravede og befæstede (træ/beton) Næstved Kanal. Det naturlige udløb var ved Appernæs, nord for Fladstrand. Næstved Havn, er en af de større havne i vores område. Den inderste del af kanalen er befæstet med beton og benyttes også som havn. Der er gravet en bred og 6m dyb sejlrende fra Karrebæksminde til Næstved Kanal. Sejlrenden udgør en væsentlig del af fjorden. Sejlløbet i Karrebæksminde er gravet, det naturlige udløb fra Karrebæk Fjord var via et udløb syd for Karrebæksminde ved Longshave. Disse ændringer er sket i perioden fra 1800-årene til (Lokal Historisk Arkiv). Ændringerne har betydet at strømforholdene i både fjorden og de tilstødende områder er ændret, da hovedparten af vandet fra Susåen i dag løber ud langs sejlrenden i fjorden og ikke som tidligere hvor en større del af Susåens vand løb ud til Fladstrand og her videre til Krageholms Strøm og enten ud i Karrebæksminde Bugt mellem Enø og Dybsø eller ud til Dybsø Fjord. Der er i amtet rigtig mange fjorde og lavvandede områder der er mere eller mindre inddæmmet. Vi har indtil videre valgt ikke at udpege disse områder som stærkt modificerede Opfyldelse af målsætninger i kystområder KIJ/BES (Marin_mål_opfyld_vd35.tab) Temaansvarlig: KIJ Målsætningsopfyldelsen i basisanalysen er vurderet ud fra de mål der er fastlagt i Storstrøms Amts Regionplan, , bilag 3 "Målsætninger for Kystvande i Storstrøms Amt". Hvor der i tidligere regionplaner var en mere generel målsætning om et naturligt dyre- og planteliv, har vi i dag et mere differentieret målsætningssystem, som er fastlagt ud fra de naturgivne forhold i de

8 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 8/47 enkelte vandområder. Disse omhandler bl.a. mål for forekomster af bundplanter (blomsterplanter og alger) i forskellige dybdeintervaller. Vurderingsgrundlaget er den overvågning der er foretaget under de statslige overvågningsprogrammer NOVA ( ) og NOVANA ( ) med udgangspunkt i de Tekniske Anvisninger fra DMU, samt amtets eget regionale overvågningsprogram som er udført siden 1998.

9 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 9/47 4. Vandløb 4.1. Typologiseringen MAD (Vandlob_typologi_vd35.TAB). Temaansvarlig : OLR. I bilag 2 findes et notat fra Rambøll med en gennemgang af de kriterier, der er brugt til at lave typologiseringen af vandløbene i Vanddistrikt 35, og i resten af Danmark Kunstige og stærkt modificerede vandløb MAD (Vandløb_modificeret_kunstigt_VD35.TAB). Temaansvarlig: MAD Ved bestemmelse af temalaget er der fundet en række vandløbsstrækninger der er kunstige eller stærkt modificerede vandløb. På grundlag af vejledningen fra miljøstyrelsen " Basisanalyse 1" er følgende metoder brugt til at udpege kunstige og stærkt modificerede vandløbsstrækninger i vandistrikt 35. Kunstige vandløb Kunstige vandløb, er vandløb, der er gravet på et sted, hvor der ikke tidligere har eksisteret overfladevand af betydning, og som ikke tidligere er skabt ved direkte fysiske ændringer af et eksisterende vandområde gennem flytning, udretning, opstemning m.v. Amtet vurdere på den baggrund at vandløb indenfor pumpelag, der afvander en tidligere sø, ikke er kunstige. I vanddistrikt 35 er kunstige vandløbsstrækninger udpeget på følgende grundlag: Afvandringskanaler til pumpestation der ikke modtager vand fra vandløb, der ligger over havets overflade eller uden for pumpelagets interesseområde, og som ikke tidligere har været en sø. Stærkt modificerede vandløbsstrækninger. Identifikationen af stærkt modificerede områder tager udgangspunkt i områder, der er blevet fysisk ændret i væsentlig grad som følge af menneskelig aktivitet, og som ikke kan restaureres og dermed opnå god økologisk tilstand, hvis det er aktiviteter til oplagring af drikkevand eller hvis det medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. I vanddistrikt 35 er stærkt modificerede vandløbsstrækninger udpeget på følgende grundlag: Opstemninger til drikkevandforsyning Stuvningspåvirkede vandløbsstrækninger i forbindelse med visse mølleopstemninger. Fikserede vandløbsstrækninger gennem byområde Afvandingskanaler til pumpestation der modtager vand fra vandløb der ligger under havets overflade eller inden for pumpelagets interesseområde. Rørlagte strækninger der ligger byområder.

10 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 10/ Waterbordies MAD (Vandløb_vandområdenr_VD35.TAB). Temaansvarlig : MAD. Inddelingen i vandområder lavet efter følgende metode: Vandområdet skal ligge inden for samme hovedopland Vandområdets vandløbsstrækninger skal have samme type Søer, kunstige og stærkt modificerede vandløbsstrækninger danne nye vådområder. Vandområdet grupperes efter samme tilstand (Faunaklasser) og samme afstrømningsområde. Små ikke sammenhængende vandområder <10m2, grupperes efter samme tilstand (Faunaklasser) og samme afstrømningsområde Vandløbspåvirkninger MAD (Vandløb_påvirkninger_VD35.TAB; Vandløb_spærringer_VD35.TAB; Vandløb_vedligeholdelse_VD35.TAB). Temaansvarlig : MAD. Amtet skrev til alle vandløbsmyndigheder i vandistrikt 35 for at få omlysninger om naturlige vandløbsstrækninger og vandløbsstrækninger uden vandløbsvedligeholdelse. Desuden bad vi om oplysninger om opstemninger, styrt, højvandsklapper og pumper, samt typen af disse. Disse oplysninger sammen med amtets vandløbstema danner grundlag for temaet med påvirkninger i vandløbet. Det vil sige, at kun de vandløb der er naturlige og uden vedligeholdes er upåvirkede. Resten er påvirket af vandløbsvedligeholdelse eller reguleringer, eller de er rørlagte i det åbne land eller stuvningspåvirkede samt punktpåvirkede af anlæg opstemninger/mølledamme Vandløbenes tilstand PAM/BIJ (Vandlob_tilstand98_VD35.TAB). Temaansvarlig: FGH Miljøtilstanden i vandløbene er bedømt ud fra undersøgelser af smådyrsfaunaen i (DVFI). Tabellen er baseret på den dårligste tilstand i de to år. Tilstanden vurderes på den enkelte station, men på figuren er den vist på strækninger (hver station repræsenterer en strækning). Fra Vestsjællands og Roskilde amter har vi modtaget og indarbejdet tabeller med angivelse af tilstanden på strækninger. De steder hvor miljøtilstanden i spidsen af et vandløb er ukendt, har vi forlænget tilstanden på strækningen opstrøms fra den øverst placeret station (gælder kun selve hovedløbet hvor stationen er placeret). Vi vurderer at tilstanden ikke væsentlig er anderledes opstrøms på en kortere stækning i en vandløbsspids Opfyldelse af målsætning i vandløb PAM/BIJ (Vandlob_maalopfyldt_VD35.TAB). Temaansvarlig: FGH Vandløbenes tilstand i forhold til regionplanens målsætninger er bedømt ud fra undersøgelser af smådyrsfaunaen i (DVFI). Tabellen er baseret på den dårligste tilstand i de to år. Opfyldelse af målsætningen vurderes på den enkelte station, men på figuren er målsætningsopfyldelsen (ja/nej) vist på strækninger (hver station repræsenterer en strækning).

11 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 11/47 Fra Vestsjællands og Roskilde amter har vi fået oplyst antallet af stationer som opfylder målsætningen og det antal som ikke gør. I den del af VD35 som ligger i Roskilde Amt er der kun en station som opfylder målsætningen og det har derfor været muligt at angive hvilken strækning denne station gælder for. I Vestsjællands Amt er der 130 stationer som opfylder målsætningen og 129 som ikke gør og det har derfor rent teknisk ikke været muligt at vise målsætningsopfyldelsen på strækninger.

12 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 12/47 5. Søer Typologisering Staten har udstukket retningslinier til typologiseringen. Typologiseringen er baseret på 3 fysisk/kemiske faktorer, alkalinietet, salinitet og farvetal og en morfologisk parameter, søens gennemsnitsdybde. Når man typologiserer i forhold til disse 4 parametre, får man 16 forskellige søtyper. I Vanddistrikt 35 er der dog kun 6 forskellige typer. Alle søerne i Vanddistrikt 35 har en høj alkalinitet, men der er både lave og dybe søer, ferske og brakke samt brunvandede og ikke brunvandede søer. De brunvandede søer er søer der ligger i moseområder og i Vanddistrikt 35 er det som oftest tørvegrave, der er opstået i de perioder, hvor man har gravet tørv i moserne 5.1. Typologisering VIN (Søer_typologiserede_vd35.tab, Søer i intervallet 0,01-0,1 ha vd35.tab, Søer i intervallet 0,1-1 ha vd35.tab, Søer i intervallet 1-5 ha vd35.tab) Temaansvarlig: VIN I tabel 1 er typologiseringen af søer angivet og i tabel 2 er grænseværdierne for de enkelte parametre angivet. Alkalinitet Farvetal Salinitet Dybde Antal i DK % Antal i VD35 % Lav Lav Lav Lav 6 1 Dyb 3 2 Høj Lav 1 3 Dyb <1 4 Høj Lav Lav <1 5 Dyb <1 6 Høj lav <1 7 Dyb <1 8 Høj Lav Lav Lav 19 9 Dyb Høj Lav 5 11 Dyb <1 12 Høj Lav Lav 5 13 Dyb 3 14 Høj Lav 2 15 Dyb <1 16 Tabel 1. type Parameter Lav Høj/Dyb Alkalinitet < 0,2 meq/l >= 0,2 meq/ Farvetal < 60 Pt/l >= 60 Pt/l Salinitet < 0,5 >= 0,5 Gennemsnitsdybde <= 3 m > 3 m Tabel 2.

13 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 13/47 Alle målsatte søer er blevet inddelt i de 16 angivne typer. Morforlogiske data, størrelse og middeldybde, er taget fra regionplanen. Kemiske data, alkalinitet, farvetal og salinitet, stammer fra amtets tilsyn. Hvis der ikke har været nogen målinger for en af parametrene er typen enten angivet som ukendt eller som den type, man har vurderet at søen sandsynligvis tilhører ud fra det kendskab man har til søen. Der er fx ikke salinitetsmålinger på de fleste søer, idet man ved, at de ikke er brakvandsøer. Ligeledes kan man for de fleste søers vedkommende vide, at de har en alkalinitet over 0,2 meq/l. En del søer, ved man også at de ikke har en brunfarvning, der overstiger 60 Pt/l. I tvivlstilfælde angives de typer, søen kan være. Alle søer, der ikke er målsat, er inddelt i 3 størrelsesklasser: 0,01-0,1 ha, 0,1-1,0 ha og 1,0-5,0 ha. Aller søer over 5 ha er målsat. For alle søer gælder, at én sø er ét vandområde (waterbody). Indtil videre er hver sø blevet til et vandområde. Det betyder, at der i vanddistrikt 35 er ca vandområder af kategorien søer. Korttemaer med disse søer er dannet ud fra AIS (Areal-Informations-Systemet). Det betyder, at der kan ske en yderligere inddeling i vandområder, når man får et større kendskab til de enkelte søer, og deres forhold. Alle søer, der ikke er specifikt nævnt i regionplanen, har ikke tidligere været undersøgt, hvorfor man ikke har noget kendskab til disse søer. I NOVANA-programmet er der medtaget mindre søer, helt ned til 100 m². Det betyder, at man fremover, vil få et vist kendskab til disse søer. Tidligere søer 5.2. Tidligere søer MAD (Tidligere_søer_vd35.tab) Temaansvarlig: MAD Er under udarbejdelse Opstemmede søer 5.3. Opstemmede søer MAD Temaansvarlig: MAD Er under udarbejdelse Tilstand 5.4. Tilstand i forhold til fosforkoncentration VIN (Tilstand_fosfor.tab) Temaansvarlig: VIN Tilstanden i søerne skal bedømmes ud fra forskellige biologiske og fysisk/kemiske kvalitetsparametre angivet i Vandrammedirektivet. Indtil videre er amterne blevet bedt om at bedømme tilstanden i søerne ud fra en enkelt parameter, fosforkoncentrationen. I dybe søer (gennemsnitsdybde > 3 meter) skal årsgennemsnittet af fosforkoncentrationen være mindre end 0,025 mg P/l og for lavvandede søer (gennemsnitsdybden <= 3 meter) mindre end 0,05 mg P/l.

14 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 14/47 Søerne er på denne baggrund inddelt i 5 forskellige klasser i forhold til deres fosforkoncentration Klasse Fosforkoncentration mg P/l Meget god < 0,025 God 0,025-0,05 Noget påvirket 0,05-0,1 Dårlig 0,1-0,2 Meget dårlig > 0,2 Ukendt? Tabel Målsætning opfyldt/ikke opfyldt VIN (Mål opfyldt_ikke opfyldt.tab) Temaansvarlig: VIN I første omgang skal søerne kun inddeles i to grupper i forhold til tilstand: a) Søer, som vanddistriktsmyndigheden vurderer med sikkerhed, vil kunne leve op til miljømålene i 2015 b) De søer, hvor vanddistriktsmyndigheden vurderer, at der er sandsynlighed for, at vandområdet ikke kan leve op til miljømålene i 2015 /vejledning del II/. Til basisanalysens del 1 er der ikke nogen retningslinier for risikovurderingen. Retningslinierne kommer i løbet af Storstrøms Amt angiver derfor, hvilke søer, der nu opfylder de mål, der er angivet i nugældende regionplan og hvilke der ikke gør. Til denne bedømmelse indgår oplysninger amtet har indsamlet siden 1989 sammenholdt med de kvalitetskrav, der er angivet i Regionplan , bilag 3 søer.

15 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 15/47 6. Grundvand 6.1. Karakterisering af grundvandsforekomster CHJ (Grundvand_primær_vd35.tab; Grundvand_sekundær_kalk_vd35.tab; Grundvand_sekundær_sand_vd35.tab) Temaansvarlig: CHJ Baggrund/typologi Et bærende element i karakteriseringen af grundvand er at afgrænse de såkaldte grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er defineret som en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Til vurdering af grundvandets tilstand og overvågningen heraf er de væsentligste egenskaber for grundvandsforekomsten den naturlige grundvandskemi og samspillet med overfladevand. Typologien defineres ved hjælp af tre karakteristika: magasinbjergart, kontakt med overfladevand og redoxforhold, svarende til inddeling af den enkelte grundvandsforekomst efter nedenstående skema. I praksis er afgrænsningen typisk sket ved skelnen mellem de dybtliggende kalkmagasiner og højtliggende sandmagasiner. I områder med eksempelvis sandlag i hydraulisk kontakt med kalklag er dette tolket som én grundvandsforekomst. De herved fremkomne grundvandsforekomster opdeles yderligere i forhold til kontakt med overfladevand og redoxforhold, svarende til ovenstående tabel. Grundvandets kontakt til overfladevand bliver præciseret i afsnittene om primære og sekundære grundvandsforekomster. I samme afsnit beskrives også hvorledes grundvandsforekomsterne afgrænses i vertikalen. Af praktiske årsager er grundvandsforekomsterne opdelt i henholdsvis primære og sekundære grundvandsforekomster. Dette er sket af hensyn til håndtering af kortene i MapInfo samt præsentation af grundvandsforekomsterne.

16 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 16/47 Samlet set blev der i vanddistrikt 35 udpeget 83 grundvandsforekomster, heraf 45 primære grundvandsforekomster. Der er 37 sekundære sandforekomster og en sekundær kalkforekomst. Primære grundvandsforekomster Tabelstruktur indberetning til MST: ID-nr Navn Magasinbjergart Redoxforhold Type Topkote Bundkote Areal Note Reference Tabelstruktur - Web-gis: ID-nr Navn Magasinbjergart Redoxforhold Type Topkote Bundkote Areal Afgrænsning af grundvandsforekomster i kalken samt identificering af kontakttype er primært sket på baggrund af resultater fra partikelkørsler med diverse modeller. Metodikken går på at der tilføres et vist antal partikler i det primære grundvandsmagasin, som herefter bevæger sig med grundvandets strømning. Der simuleres i lang tid, typisk år for at sikre, at tilstrækkeligt mange partikler har bevæget sig igennem systemet. Skæbnen for disse partikler, dvs. om en partikel fra grundvandsmagasinet har bevæget sig til dræn/vandløb eller strømmet af til hav, gør det muligt at opdele de primære kalk- og sandmagasiner i grundvandsforekomster med tilhørende kontakttype. De primære kalk og sandforekomster, som på baggrund af partikelresultater vurderes at have kontakt til overfladevand, defineres til at have "kontakt hele året". Der er efterfølgende vist resultater fra disse partikelkørsler for de forskellige modelområder i distriktet. For samtlige kørsler er der forudsat, at der ikke foregår indvinding af grundvand. Herved sker udpegningen på baggrund af naturlige og ikke indvindingspåvirkede forhold. I de områder, hvor Stevns/Fakse-modellen overlapper DK-Model Syd og DK-Model Suså500, er der valgt en større tiltro til Stevns/Fakse-modellen. Partikelresultater er vurderet i samspil med medianminimumsvandføringsmålinger, geologi samt øvrig viden. Afslutningsvis er de ofte meget store grundvandsforekomster opdelt efter afstrømningsområder, potentialekort og grundvandets kvalitet (saltvandsproblemer). Såfremt det er vurderet, at den enkelte forekomst ikke har kunne levere mere end 10 m 3 /dag, er den ikke medtaget. Dette har typisk gjort sig gældende for en række småøer. I forbindelse med afgrænsning af de primære grundvandsforekomster i vertikalen er der som standard valgt at bruge en afstand på 20 meter under toppen af prækvartæret som nedre afgrænsning for kalkforekomster. Områder, hvor prækvartæret enten ligger meget lavt, eller at der er kvalitetsproblemer som f.eks. salt eller begrænset geografisk udstrækning af forekomsten som ex. ø, er den nedre afgrænsning gjort mindre. Primær sandforekomst på Lolland afgrænses ud fra geologisk model. Primær sandforekomst på Sydfalster afgrænses ud fra geologisk model og boringsoplysninger.

17 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 17/47 Falster Baseret på udtræk af resultater fra Falstermodellen, version december 2000, dynamisk Der er tilført 50 partikler i lag 3 (sand) og 5 (kalk) og benyttet simuleringstid på 1000 år. I figur 6.1 er der vist resultater for kalken, som bortset fra Sydfalster dækker hele Falster. For det større sandmagasin på Sydfalster er der foretaget tilsvarende vurdering som for kalken. Figur 6.1 Skæbne over partikler fra kalklag, mørkeblå: vandløb, blå: dræn, grå: strømmer til hav/rand

18 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 18/47 Lolland Baseret på udtræk af resultater fra Lollandsmodellen /2/, kørt dynamisk Der er tilført 10 partikler i lag 4 (sand) og 7 (kalk) og benyttet simuleringstid på 700 år. Figur 6.2 viser partikelresultater for det regionale sandmagasin S2, og figur 6.3 viser resultater tilsvarende for kalken. Figur 6.2

19 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 19/47 Figur 6.3

20 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 20/47 Figur 6.4 Grundvandsforekomster med kontakt til overfladevand Ved kobling af partikelresultater fra hhv. det regionale sand- og kalklag fås kortet med grundvandsforekomster, som har kontakt til overfladevand, se figur 6.4. Primære grundvandsforekomster, som ikke har kontakt til overfladevand, er ikke vist på figuren. Sydsjælland/Møn Partikelresultater er baseret på udtræk for DK-Model Syd, stationær kørsel, lag 11(kalk). Der blev indledningsvist forsøgt med 50 partikler/celle. Det viste sig, at partikelkørslerne blev særdeles træge, hvorfor det ikke var muligt at foretage en tilstrækkelig lang simuleringstid, så tilpas mange partikler kom igennem systemet. Der blev efterfølgende valgt 10 partikler/celle med en simuleringstid på 1000 år Det kan ses af nedenstående figur, at dækningsgraden hermed ikke blev helt optimal. For dette område blev der i højere grad skelet til øvrige oplysninger for at foretage inddelingen.

21 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 21/47 Figur 6.5 Skæbne over partikler fra kalklag, mørkeblå: vandløb, blå: dræn, grå: strømmer til hav/rand Suså Baseret på udtræk for DK-Model Suså500, dynamisk 89-01, lag 11(kalk). Bemærk størstedelen af oplandet til Saltø Å ikke er dækket af modelområdet. Af tidsmæssige årsager var det ikke muligt at inddrage DK-Model Vest i arbejdet for at dække den resterende del. Resultaterne fra partikelberegningerne blev brugt som udgangspunkt for udpegningen af forekomsterne ifb. møde med Vestsjællands Amt. Efterfølgende foretog Vestsjællands Amt selv den mere detaljerede udpegning for deres del af distriktet. Roskilde Amt havde ingen bemærkninger til den indledende udpegning.

22 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 22/47 Figur 6.6 Skæbne over partikler fra kalklag, mørkeblå: vandløb, blå: dræn, grå: strømmer til hav/rand, mørkegrå sidder fast

23 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 23/47 Stevns/Fakse Baseret på udtræk for Stevns/Fakse-modellen, version juni Tildelt 50 partikler pr. celle i lag 5 (opsprækket del af bz), lag 6 (ikke opsprækket del af bz) og lag 7 (sk). Figur 6.7 Skæbne over partikler fra kalklag, mørkeblå: vandløb, blå: dræn, grå: strømmer til hav/rand Sekundære grundvandsforekomster Grundvand_sekundær_kalk_vd35.tab, Grundvand_sekundær_sand_vd35.tab Tabelstruktur indberetning til MST: ID-nr Navn Magasinbjergart Redoxforhold Type Topkote Bundkote Areal Note Reference Tabelstruktur - Web-gis:

24 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 24/47 ID-nr Navn Magasinbjergart Redoxforhold Type Topkote Bundkote Areal Den overordnede afgrænsning er sket på baggrund af de geologiske modeller. Tolkningen af grundvandsforekomsterne er sket på baggrund af lagenes horisontale og vertikale udbredelse i de geologiske modeller, samt verificeret med cirkeldiagramkort og øvrig viden på området. For hovedparten af de sekundære grundvandsforekomster er magasinbjergarten sand (37 ud af 38 grundvandsforekomster). Udpegning af disse er sket i områder, hvor den kumulative tykkelse af lagene er minimum 5-10 m. Kontakttypen er generelt tolket som "kontakt dele af året". Der er dog for enkelte forekomster tolket "kontakt hele året". Dette er gjort ud fra viden fra vandføringsmålinger og forekomsternes dybe beliggenhed. Falster Til tolkningen af sekundære grundvandsforekomster er benyttet udtræk fra Falstermodellen. De sekundære grundvandsforekomster tilhører lag 3 (sand). Udbredelse og tykkelse fremgår af figur 6.8.

25 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 25/47 Figur 6.8 Udbredelse og tykkelse af sand /4/ Lolland Til udpegning af sekundære grundvandsforekomster på Lolland er benyttet udtræk af sandlagene S3 og S4 fra den geologiske model. S3 er det nederste sandlag med lokal udbredelse og S4 det øverste. Det er kun dér, hvor den kumulative tykkelse af S3 og S4 er større end 5-10 m, at der er tolket grundvandsforekomster.

26 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 26/47 Figur 6.9 Udbredelse og tykkelse af sekundære sandmagasiner (S3) /2/

27 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 27/47 Figur 6.10 Udbredelse og tykkelse af højtliggende sekundære sandmagasiner (S4) /2/ Sjælland og Møn Vurdering baseret primært på geologien fra DK-Model og Stevns/Fakse-modellen. Hvor Stevns/Fakse-modellen overlapper DK-Model, er det den geologiske tolkning fra Stevns/ Fakse modellen, der er benyttet. I figur10 ses udbredelsen af sandlagene i Stevns/Fakse-modellen (nedre sand nr. 1781, mellem sand nr og øvre sand nr. 1783). Hvor den kumulative tykkelse er større end 5-10 m, er der tolket sekundære grundvandsforekomster.

28 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 28/47 Figur 6.11 Stevns/Fakse-modellen: udbredelsen af sand for områder med tykkelse > 5 m (rød: nedre sand 1781, grøn: mellem sand 1782, sort: øvre sand 1783). Stiplet sort linje: vanddistriktgrænse. I figur 6.11 er der vist summen af kvartære sand- og gruslag fra DK-Model, svarende til lag nr. 3, 5, 7 og 9. Der blev lavet en hurtig gennemgang af sandlinsernes udbredelse og tykkelse, hvorefter disse blev vurderet til at have meget begrænset betydning. Sandlinser blev derfor ikke medtaget i udpegning af sekundære grundvandsforekomster. Der er lagt stor vægt på cirkeldiagramkortet i området hvor DK-Model danner grundlag for udpegning af forekomster. Udpegning og afgrænsning vurderes at være noget usikker. Afgrænsning af sekundære grundvandsforekomster i den del af distriktet, der er beliggende i Vestsjælland amt er vurderet på baggrund af konkret viden fra amtet. Herunder også afgrænsning af den eneste sekundære grundvandsforekomst bestående af kalk.

29 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 29/47 Figur 6.12 Samlet sandtykkelse for Sjælland/Møn, baseret på geologi fra DK-model /1/ 6.2. Dæklag CHR (Dæklag_over_primær_kalk_5_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_kalk_5_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_kalk_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_sand_5_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_sand_5_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_sand_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_sekundær_5_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_sekundær_5_distrikt35.tab; Dæklag_over_sekundær_15_distrikt35.tab) Temaansvarlig: CHJ

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor.

væk. Søen opfylder ikke sin målsætning, og biomanipulation vil være uden virkning, så længe den eksterne belastning er så stor. Afstrømningsområde 0,01 0,1 ha 0,1-1,0 ha 1,0-5,0 ha Oplandsstørrelse, km Langelandsbælt 151 18 13 307 I området findes der 3 målsatte søer, der alle er målsat med generel målsætning: Den brakvandede Nakskov

Læs mere

2.6 Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande.

2.6 Afstrømningsområde Grønsund Området omfatter Grønsund, Storstrømmen og Færgestrømmen med tilhørende oplande. Kun i Busemarke Mose er der ført regelmæssigt tilsyn. Busemarke Sø er en del af Busemarke Mose. Området er oprindeligt et nor, som ved sedimentering er blevet afsnøret fra havet. Moseområdet gennemstrømmes

Læs mere

2.8 afstrømningsområde Fakse Bugt Området omfatter Fakse Bugt og Præstø Fjord med tilhørende oplande.

2.8 afstrømningsområde Fakse Bugt Området omfatter Fakse Bugt og Præstø Fjord med tilhørende oplande. Specielt på Møn, vil variationen i vandløbenes fysiske tilstand kunne forbedres væsentligt ved udlægning af sten og grus og dermed give bedre levesteder for vandløbsdyr og fisk. Søerne 5 målsatte søer

Læs mere

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

[ 76 ] 2.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. 2.7 Afstrømningsområde Stege Bugt

[ 76 ] 2.1 Afstrømningsområde Smålandsfarvandet. 2.7 Afstrømningsområde Stege Bugt Hulemose Sø på Sydsjælland er oprindelig opstemmet og brugt som mølledam. Herefter afvandet, så jorden kunne anvendes til landbrugsformål, for i dag atter at være etableret som en kunstig sø. Søen har

Læs mere

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark

Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark Fastlæggelse af baggrundsbidraget af N og P i Danmark formål: At udvikle et standardiseret koncept i GIS til regionale årlige beregninger af baggrundstabet af kvælstof og fosfor til overfladevand i Danmark.

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde.

søerne opfylder målsætningen. Ulse Sø indgår i et internationalt naturbeskyttelsesområde. Søerne 5 målsatte søer i vanddistriktet afvander til Køge Bugt: Gjorslev Møllesø og Dybsø har afløb via Møllerenden og Sigerslev Mose, Ejlemade Sø samt Ulse Sø indgår i Tryggevælde Å-systemet. Tabel 2.9.3

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Basisanalyse del I 2004

Basisanalyse del I 2004 Basisanalyse del I 2004 Web-rapport Vanddistrikt 70 Basisanalyse del I 2004 Webrapport Udgiver: Århus Amt (lukket 31.12.06 som en følge af kommunalreformen). - Århus Amt Natur & Miljø Side 1 af 114 Forside

Læs mere

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk. Hvidovre Kommune Vandet i Hvidovre leveres fra følgende vandværker og ledninger: Hvidovre Vandværk på Biblioteksvej, hvor vandet opblandes med vand fra det regionale Regnemark Vandværk. Det opblandede

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Tjørnehoved, Præstø Kommune Matrikel 3b Tjørnehoved By, Allerslev Journalnr. 04-000156 Dokumentnr. 246198 23. marts 2006 MMY 1 Der er d. 1. juli 2004 søgt

Læs mere

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT

KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT KARAKTERISERING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTERNES KONTAKT TIL OVERFLADEVAND - EN AMTSLIG OVERSIGT Seniorforsker Bertel Nilsson Forsker Mette Dahl Geolog Lisbeth Flindt Jørgensen Danmarks og Grønlands Geologiske

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder

Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet

Læs mere

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne.

Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. Notat Vejdirektoratet VVM-UNDERSØGELSE FOR NY STORSTRØMSBRO Svar på høringssvar fra NST om forholdet til Vandplanerne. 20. februar 2015 Projekt nr. 214379 Udarbejdet af JAD, LKP, MXJ Kontrolleret af LKR

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke

Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke Notat om VVM-screening af ansøgning om vandindvindingstilladelse for A.P. Grønt, Søgårdsvej, matr.nr. 18m, Ølstykke By, Ølstykke 1. Projektbeskrivelse Ansøger Per og Annette Hardenberg, AP Grønt Anlæg

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

fladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand.

fladevand fra færgeterrænet i Rødbyhavn er muligvis med til at fastholde søen i en dårlig miljøtilstand. Afstrømningsområde,1,1 ha,1-1, ha 1,-5, ha Oplandsstørrelse, km Femern Bælt 17 158 11 8 Hobyskov Sø, som er opstået i forbindelse med grusgravning, er lille og lavvandet og tilhører søtype 9. Søen har

Læs mere

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag

Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag ATV Jord og Grundvand Vintermøde om jord- og grundvandsforurening 10. - 11. marts 2015 Tekniske udfordringer i ny 3D afgrænsning af 402 grundvandsforekomster og tilknytning af boringer og indtag Lars Troldborg

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder

2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder 2 Karakteristik, påvirkning af overfladevand og vurdering af målopfyldelse i de enkelte afstrømningsområder Foto: Scanpix / Gert Hansen I dette kapitel gennemgås de 9 afstrømningsområder, som indgår i

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier Københavns Kommune Vandet i Københavns Kommune leveres fra de syv regionale vandværker ad følgende ledningsstrækninger: Værkerne Søndersø og Slangerup leder vandet af en fælles trykledning til beholderanlægget

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen

Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Praktisk erfaring med DK-modellen i forbindelse med kvalitetssikring af DK-modellen Kristian Bitsch og Christina Hansen, Rambøll Opgaven er udført i samarbejde med NST Roskilde og GEUS ATV gå-hjem-møde

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport

Punktkilder 2004. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Punktkilder 2004 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 9 2005 Indhold FORORD 5 SAMMENFATNING OG KONKLUSIONER 7 1 INDLEDNING 9 1.1

Læs mere

Vurdering af natur og recipienter.

Vurdering af natur og recipienter. 1 of 10 Vurdering af natur og recipienter. Novopan har søgt om etablering af et nyt grundvandskølingsanlæg på 800.000 m3/år. Hertil kommer, at virksomhedens nuværende indvindingstilladelse til proces-

Læs mere

0 2,5 kilometer Kertemindevej 250 arealgodkendelse Oversigtskort, alle arealer Bilag 1 Odense Kommune Nørregade 36-38, 5000 Odense C Tlf. 65512525 Initialer: tsan Dato: 03.12.2015 Beskyttede naturområder

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver

Svendborg Kommune, Screening for vandløb der kan nedklassificeres. vandløb. Rekvirent. Rådgiver Rekvirent Svendborg Kommune Miljø og Natur Svendborgvej 135 5762 Vester Skerninge Claes Levin Pedersen Telefon 62 23 34 22 E-mail claes.pedersen@svendborg.dk Rådgiver Orbicon A/S Sivlandvænget 29 5260

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk

Collstrop Horsens 1890-1978. 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop Horsens 1890-1978 1 1 www.regionmidtjylland.dk Collstrop træimprægnering Driftsperiode 1890-1978 Svelleimprægnering frem til 1970. Rüpingmetoden. Op til 400.000 sveller/år. Råd- og brandimprægnering

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet?

Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Har beskyttelsen af vandkvaliteten i overfladevand betydning for indsatsen på jordforureningsområdet? Tage V. Bote, specialist, Jordforurening og EDD 1 Baggrund for min indlæg to delprojekter udført for

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER

REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER REVISION AF UDPEGNINGEN AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER Seniorprojektleder Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum Civilingeniør Kerim Martinez COWI A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015

1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 1 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 2 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 3 Badevandsprofil: Rødding Sø September 2015 Geografiske forhold Stranden ved Rødding Sø Rødding Sø ligger umiddelbart

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning

Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Beregning af blandingszoner ved Tengslemark 2 s udledning Odsherred Spildevand A/S Slutrapport Januar 2015 Dette rapport er udarbejdet under DHI s ledelsessystem, som er certificeret af DNV for overensstemmelse

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og på bygherre

Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Navn, adresse, telefonnr. og  på bygherre Ansøgningsskema til screeningsafgørelse vedr. miljøvurderinger af projekter (VVM; vurderinger af virkninger på miljøet). iht. VVM-bekendtgørelsen (Bek.nr.: 447 af 10. maj 2017) Fra bilag 1 i Bek. om samordning

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen.

Titel: Punktkilder 2010. Copyright : Må citeres med kildeangivelse Naturstyrelsen, Miljøministeriet URL: http://www.naturstyrelsen. Punktkilder 2010 Titel: Punktkilder 2010 Emneord: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, udledningsmængder, vandmiljø, monitering, miljøfremmede stoffer,

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt. Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 341 Offentligt Teknisk gennemgang af grundvand Overvågning, tilstand og afrapportering Præsentation for MOF 22. marts 2017 Kort overblik fra Miljøstyrelsen

Læs mere

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune.

Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Administration af dispensationer fra jordforureningslovens 52 i Bornholms Regionskommune. Baggrund. Lovgivning Lov om forurenet jord af 04/12 2009 (Jordforureningsloven) 52 fastsætter at: Tilførsel af

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen

NOTAT. Kundenavn : Kolding Spildevand as. Til : Jette Nørregaard Jensen. Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen NOTAT Kundenavn : Kolding Spildevand as Til : Jette Nørregaard Jensen Fra : Kristina Møberg Jensen/Lars Bendixen Projektleder : Lars Bendixen Kvalitetssikring : Brian Rosenkilde Godkendt af : Lars Bendixen

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler

National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler National kvælstofmodel Oplandsmodel til belastning og virkemidler Kortleverancer Anker Lajer Højberg, Jørgen Windolf, Christen Duus Børgesen, Lars Troldborg, Henrik Tornbjerg, Gitte Blicher-Mathiesen,

Læs mere

3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR

3 Påvirkninger. 3.1 Punkt-forureninger. Første basisanalyse. Vanddistrikt HUR 3 Påvirkninger 3.1 Punkt-forureninger Formålet med basisanalysen af påvirkninger for overfladevand og grundvand er at skabe grundlag for at vurdere risikoen for, at miljømålene ikke vil være opfyldt i

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1)

Bekendtgørelse om kvalitetskrav for skaldyrvande 1) BEK nr 840 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT

UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT UDPEGNING AF GRUNDVANDSFOREKOMSTER I RIBE AMT Geolog Susanne Nørgaard Marcussen Ribe Amt ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006 RESUMÈ Udpegningen

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol Miljøstyrelsen Teknisk Notat Juni 2003 Sammenstilling af analysekvalitet fra intern kvalitetskontrol

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen

Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne. Vandområdeplaner. Peter Kaarup Naturstyrelsen Overvågning af vandløb, nyt om vandområdeplanerne Vandområdeplaner Peter Kaarup Naturstyrelsen - Indhold - Staten står for den nationale overvågning af vandløbene. - Der fokuseres på hvilke vandløb, der

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention

Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Minihøring, 18. november 2014, Scandinavian Congress Center, Århus Kvælstoffets vej til recipient erfaringer med kortlægning af retention Baggrund Metodik Konklusion GEUS og Aarhus Universitet (DCE og

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001. Punktkilder 2000. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra miljøstyrelsen Nr. 13 2001 Punktkilder 2000 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Statistik på ajourføring januar - december 2015

Statistik på ajourføring januar - december 2015 Statistik på ajourføring januar - december 2015 Statistik på ajourføring giver et overblik over antallet af redigeringer, herunder oprettelser, rettelser og sletninger, foretaget af de myndigheder, der

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2.

Havelse Å. Kortudsnit/billede af område. Afstrømningsområde Havelse å, opland 134 km 2. Havelse : Målsætningen: For de analyserede vandområder er det hensigten at komme med indspil til idéfasen, om hvilke landbrugsrelevante tiltag som alt andet lige kunne bringes i anvendelse i de enkelte

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Basisanalyse. for Vanddistrikt 60. Vejle. Vandrammedirektivets artikel 5

Basisanalyse. for Vanddistrikt 60. Vejle. Vandrammedirektivets artikel 5 Basisanalyse for Vanddistrikt 60 Vejle Vandrammedirektivets artikel 5 Udgivet af Vejle Amt Forvaltningen for Teknik og Miljø Damhaven 12 7100 Vejle Redaktion Steen Bøgild Frandsen Steen Schwærter Simon

Læs mere

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst

Bilag 5 Basisoplysninger Tekst Anmeldelse af projekter efter VVM-bekendtgørelsens 2 1 Bilag 5 Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan vedlægges) Fjernelse af spærring i Tange Å ved Kærsholm Mølle Navn, adresse, telefonnr. og e-mail

Læs mere

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer

Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer I Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune 2012-2013 Titel: Naturstyrelsens opdatering af 3-registreringer Rødovre Kommune Redaktion: Tage Burholt og Søren Bagger Udgiver: Miljøministeriet

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere