Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1"

Transkript

1 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 1/47 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 Udarbejdet af: Christian F. Andersen Benny Bruhn Anne T. Eriksen Birgitte Jensen Kirsten Johansen Claus H. Krabbesmark Michael Larsen Lars Lindhardt Søren Madsen Palle Myssen Vibeke Norby Louise M. Rasmussen Ole Ringsborg Beth Søeborg ISBN:

2 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 2/47 1. Indledning Inddelinger af VD Vanddistrikt 35 land og hav...4 Vanddistrikt 35 myndighed Hav... 5 Marine interesseområder...6 Marine rekreative områder...7 Stenrev Vandløb... 9 Kunstige vandløb...9 Stærkt modificerede vandløbsstrækninger Søer Typologisering...12 Tidligere søer...13 Opstemmede søer...13 Tilstand Grundvand Baggrund/typologi...15 Primære grundvandsforekomster...16 Falster...17 Lolland...18 Sydsjælland/Møn...20 Suså...21 Stevns/Fakse...23 Falster...24 Lolland...25 Sjælland og Møn...27 Dæklag over primære grundvandsforekomster...30 Dæklag over sekundære grundvandsforekomster Påvirkninger Arealpåvirkninger...33 Amternes Areal-Informations System (AIS)...35 Corine...35 Punktkilder...37 Kommunale og private renseanlæg:...37 Kapitel 5-virksomheder, processpildevand fra øvrige virksomheder med direkte udledning samt afværgeudledninger:...38 Miljøfremmede stoffer: kg/år...38 MBNK- anlæg...41 MBS-anlæg...41 M-anlæg...42 Forureningspåvirkning fra klappladser...43 Havne...44 Marine råstofindvindingsområder og stenfiskeområder...44 Kvantitative påvirkninger af vand Referenceliste... 46

3 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 3/47 1. Indledning Denne rapport er udarbejdet i forbindelse med udarbejdelsen af basisanalysens del 1, hvor Storstrøms Amt i samarbejde med de to øvrige amter i vanddistrikt 35, Roskilde Amt og Vestsjællands Amt har typologiseret vandområderne i vanddistrikt 35 og opgjort de påvirkninger der i dag er af disse vandområder. I denne forbindelse er der lavet en række gis-kort, der er offentliggjort på amterne i vanddistrikt 35's hjemmesider. Til fremstillingen af disse kort er der en række forudsætninger og beregninger, der ikke umiddelbart fremgår af kortene, derfor har Storstrøms Amt udarbejdet denne rapport, så det er muligt for amtets medarbejdere og andre interesserede at konstatere, hvordan de pågældende kort og dataene i dem er fremkommet. Rapporten er opbygget således, at samtlige tabeller, der er brugt til at danne kortene er gennemgået, således at det er muligt, for hver enkelt tabel, at konstatere hvilke overvejelser og beregninger, der ligger til grund for tabellerne. Rapporten vil fremstå noget uensartet, da der er stor forskel på hvilke oplysninger, der er nødvendige, for at få overblik over indholdet af de enkelte tabeller. Initialerne der står efter kapitel navn, angiver den person der har ansvaret for udformningen af kapitlet, mens initialerne der står ved temaansvarlig angiver den person, der er ansvarlig for de temaer, der ligger på amtets hjemmeside, under vandrammedirektivet. I Bilag til rapporten er navn og mailadresse på de ansvarlige personer angivet.

4 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 4/47 2. Inddelinger af VD Vanddistrikt 35 OLR (Vanddistrikt_35_land_hav.tab; Vanddistrikt_myndighed.tab) Tamaansvarlig: OLR Vanddistrikt 35 land og hav Temaet viser afgrænsningen af vanddistrikt 35 på land og i havet. Afgrænsningen på land er fastlagt med udgangspunkt i den administrative amtsgrænser for Storstrøms Amt, hvortil er tilføjet afstrømningsoplande til Saltø Å, Suså og Tryggevælde Å. Mod vest er afgrænsningen til Vanddistrikt 30 fastlagt ud fra kystoplandene til de hydrologiske referenceområder 6223 Karrebæk Fjord og 622 Karrebæksminde Bugt. Mod øst er den tilsvarende afgrænsning fastlagt ud fra en linje fra udløbet af Tryggvælde Å og ud til nordøstlige hjørne af det hydrologiske referenceområde 7122 Juels Grund. Afgrænsning af de hydrologiske referenceområder for kystoplande stammer fra DMU, Areal Informations System (AIS), temaet Oplandsgrænser. I det åbne farvand er afgrænsningen defineret i Vejledning til Basisanalysen, del I (Miljøstyrelsen, nr. 2, 2004) med mindre justeringer. Vanddistrikt 35 myndighed Identisk med tema nummer 0.1 "Grænse for Vanddistrikt 35 land og hav", blot omfattende kystlinjen og afgrænsningen på land. Afgrænsningen af kystlinjen stammer fra KMS, Kort10, temaet Amtsgrænser Afstrømningsområder i VD35 OLR (FakseBugt_land.tab; StegeBugt_land.tab; FemerBælt_land.tab; KøgeBugt_land.tab; Grøndsund_Storstrømmen_land.tab; Guldborgsund_land.tab; Langelandsbælt_land.tab: Smålandsfarvandet_land.tab; Østersøen_land.tab) Temaansvarlig: OLR Inddeling af Vanddistrikt 35 i de 9 underområder er foretaget dels på baggrund af områdeinddelingen til stofbelastningsopgørelser og dels på baggrund af marinbiologiske forhold. Se afsnit 2 for en nærmere beskrivelse. Inddeling af afstrømningsområderne til de 9 underområder er foretaget på baggrund af oplandsgrænserne fra DMU's Areal Informations System (AIS), temaet Oplandsgrænser.

5 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 5/47 3. Hav 3.1. Typologisering BEB (Marin_typologi_vd35.tab) Temaansvarlig: BEB Inddeling af farvandene i vanddistrikt 35 er foretaget ud fra de principper der er skitseret i vejledningen til Miljømålsloven. Alle farvandene i Vanddistrikt 35 (VD35) er af typen OW3, hvilket betegner at middelsaliniteten ligger i intervallet 5-18 og at forskellen imellem høj- og lavvande er mindre end 1 meter. Derudover er fjordene underinddelt i 3 kategorier efter deres følsomhed overfor belastning samt om vandsøjlen er lagdelt. Vi har valgt at inddele fjordene i 11 delområder. Heraf har vi udpeget de 8 som type M2 (ikke lagdelt og følsom overfor belastning), 2 som type M1 (lagdelt og følsom overfor belastning), og 1 som type M3 (lagdelt og mindre følsom overfor belastning). Vurderingen af om en fjord er lagdelt foretages på følgende måde: - bestemmelse af den dybde hvor 10 % af fjorden er dybere, - sammenligning af saliniteten fra denne dybde med saliniteten i 1 meters dybde. Hvis forskellen i saliniteten er større en 1 i mere end halvdelen af målingerne betragtes fjorden som lagdelt. Karrebæk Fjord er lagdelt. Det skønnes at 10 % af fjorden er dybere end 2 meter. I perioden 1/2/99 1/3/01 har amtet målt saliniteten 40 gange på en station i sejlrenden lidt vest for Ydernæs. I de 20 tilfælde var salinitetesforskellen imellem 1 og 2 meters dybde større end 1. Den sydlige del af Smålandsfarvandet er lagdelt. Det skønnes at 10 % af området er dybere end 6 meter. I perioden september 2000 til udgangen af 2003 har amtet målt saliniteten 59 gange på en station vest for Kogrund. I de 34 tilfælde var salinitetesforskellen imellem 1 og 6 meters dybde større end 1. Nakskov Fjord vurderes at være lagdelt. Det skønnes at 10 % af fjorden er dybere end 4 meter. I perioden 1989 til udgangen af 1997 har amtet målt saliniteten 143 gange på en station nordvest for Kåreholm cirka midt i fjorden. I 46 tilfælde var salinitetesforskellen imellem 1 og 3 meters dybde større end 1. Det lever dermed ikke op til kriteriet for lagdeling, men det skønnes primært at være fordi stationen ikke er dyb nok til at det kan registreres. Det eneste område der er udpeget som mindre følsomt overfor belastning er Karrebæk Fjord, og den udpegning forventer vi at komme til at diskutere nærmere på et senere tidspunkt. Udpegningen er sket i overensstemmelse med de i vejledningen angivne metode, men en nærmere udredning af forholdene forventes at afsløre en større følsomhed end den ved denne metode bestemte.

6 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 6/ Vandområder KIJ (de 8 afstrømningsområder) Temaansvarlig: OLR (Marin_Interesseomr_vd35.tab; Marin_rekreativomr_vd35.tab; Marin_stenrev_vd35.tab) Temaansvarlig: KIJ Vandområderne er inddelt efter afstrømningsområderne i Vanddistrikt 35. Opdelingen og afgrænsningen på vandet er sket på basis af følgende temaer i mapinfo: Kystoplande_hydref_1ord Kystoplande_hydref_2ord Kystoplande_hydref_3ord Kystoplande_hydref_4ord Vi har valgt denne opdeling, da der i forbindelse med VRD skal ske en beregning af belastningen og laves handleplaner for havområderne. Ved at vælge afstrømningsområderne forenkles beregningerne og det konflikter ikke væsentligt med de marinbiologiske habitatområder. Der er således ikke taget hensyn til Natura 2000 områderne i alle vandområderne. Kun de mere lukkede områder som fjordene og norene er udvalgt på basis af deres status som Natura 2000 områder. Den ydre afgrænsning ud mod åbent vand følger ikke altid den afgrænsning der er sat i VD 35 for distrikter hvor der skal vurderes økologisk tilstand og økologisk potentiale. Det er typisk mindre afvigelser, som efterfølgende kan rettes til. I Smålandsfarvandet er der valgt en afgrænsning mellem Vejrø og Fejø, samt fra sydøst kysten af Femø hen til Vigsø. Denne afgrænsning er valgt, idet det forventes at belastningen fra Guldborgsund vil påvirke den del af Smålandsfarvandet. Vandmasserne i dette område er mere påvirket af afstrømningen fra Lolland og Falster end vandmasserne i resten af Smålandsfarvandet, som er mere påvirket af indstrømmende vand fra Storebælt og udløbet fra Susåen. Vandområdet Grønsund omfatter Storstrømmen og Færgestrømmen (ved Vordingborg) da disse to områder er domineret af vandet der strømmer mellem Grønsund og Smålandsfarvandet, mens påvirkningen fra Ulvsund og Stege Bugt er af mindre betydning. Den nordlige afgrænsning af Smålandsfarvandet og Køge Bugt er sat efter afgrænsningen af VD 35, iflg. MST er linjerne sat efter midtvejsprincippet og lidt tilfældigt (Jens Brøgger Jensen, pers. kom. 2004)! Marine interesseområder Disse områder er udvalgt på baggrund af de enten er Natura 2000 områder eller på basis af undersøgelser udført i både NOVANA og det regionale overvågningsprogram. Der er udpeget flere områder i Regionplanen, som er under overvejelser som særlige marine interesseområder under VRD.

7 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 7/47 Marine rekreative områder Der er udpeget ét område, Marielyst. Dette er udpeget da det er amtets største og mest besøgte badestrand med et stort sommerhus opland. Området er af samme årsag udlagt med skærpet målsætning. Amtet har ingen anden strand med tilsvarende rekreativ interesse. Afgrænsningen i den sydlige del er mest betinget af at området er en del af et stort stenrev. I dette område bades der ikke meget. Stenrev Udpegningen af stenrev er sket på basis af tidligere udpegninger i både Regionplan og Natura 2000, samt dykkerundersøgelser udført i forbindelse med NOVA ( ) og NOVANA (2004-9) Valg af kunstige og stærkt modificerede vandområder KIJ (Marin_modificeret_kunstig_vd35.tab) Temaansvarlig: KIJ Da vi ikke har meget store havne, har vi valgt at definere de kunstige og stærkt modificerede vandområder, som et område hvor indgreb/ændringer påvirker et større vandområde end et havneområde. Der er kun udpeget ét vandområde som kunstige og stærkt modificeret, Karrebæk Fjord, inkl. Næstved kanal, Fladstrand og Krageholms Strøm. Udpegningen skyldes at: Udløbet fra Susåen er ændret. I dag løber Susåen ud i fjorden via den gravede og befæstede (træ/beton) Næstved Kanal. Det naturlige udløb var ved Appernæs, nord for Fladstrand. Næstved Havn, er en af de større havne i vores område. Den inderste del af kanalen er befæstet med beton og benyttes også som havn. Der er gravet en bred og 6m dyb sejlrende fra Karrebæksminde til Næstved Kanal. Sejlrenden udgør en væsentlig del af fjorden. Sejlløbet i Karrebæksminde er gravet, det naturlige udløb fra Karrebæk Fjord var via et udløb syd for Karrebæksminde ved Longshave. Disse ændringer er sket i perioden fra 1800-årene til (Lokal Historisk Arkiv). Ændringerne har betydet at strømforholdene i både fjorden og de tilstødende områder er ændret, da hovedparten af vandet fra Susåen i dag løber ud langs sejlrenden i fjorden og ikke som tidligere hvor en større del af Susåens vand løb ud til Fladstrand og her videre til Krageholms Strøm og enten ud i Karrebæksminde Bugt mellem Enø og Dybsø eller ud til Dybsø Fjord. Der er i amtet rigtig mange fjorde og lavvandede områder der er mere eller mindre inddæmmet. Vi har indtil videre valgt ikke at udpege disse områder som stærkt modificerede Opfyldelse af målsætninger i kystområder KIJ/BES (Marin_mål_opfyld_vd35.tab) Temaansvarlig: KIJ Målsætningsopfyldelsen i basisanalysen er vurderet ud fra de mål der er fastlagt i Storstrøms Amts Regionplan, , bilag 3 "Målsætninger for Kystvande i Storstrøms Amt". Hvor der i tidligere regionplaner var en mere generel målsætning om et naturligt dyre- og planteliv, har vi i dag et mere differentieret målsætningssystem, som er fastlagt ud fra de naturgivne forhold i de

8 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 8/47 enkelte vandområder. Disse omhandler bl.a. mål for forekomster af bundplanter (blomsterplanter og alger) i forskellige dybdeintervaller. Vurderingsgrundlaget er den overvågning der er foretaget under de statslige overvågningsprogrammer NOVA ( ) og NOVANA ( ) med udgangspunkt i de Tekniske Anvisninger fra DMU, samt amtets eget regionale overvågningsprogram som er udført siden 1998.

9 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 9/47 4. Vandløb 4.1. Typologiseringen MAD (Vandlob_typologi_vd35.TAB). Temaansvarlig : OLR. I bilag 2 findes et notat fra Rambøll med en gennemgang af de kriterier, der er brugt til at lave typologiseringen af vandløbene i Vanddistrikt 35, og i resten af Danmark Kunstige og stærkt modificerede vandløb MAD (Vandløb_modificeret_kunstigt_VD35.TAB). Temaansvarlig: MAD Ved bestemmelse af temalaget er der fundet en række vandløbsstrækninger der er kunstige eller stærkt modificerede vandløb. På grundlag af vejledningen fra miljøstyrelsen " Basisanalyse 1" er følgende metoder brugt til at udpege kunstige og stærkt modificerede vandløbsstrækninger i vandistrikt 35. Kunstige vandløb Kunstige vandløb, er vandløb, der er gravet på et sted, hvor der ikke tidligere har eksisteret overfladevand af betydning, og som ikke tidligere er skabt ved direkte fysiske ændringer af et eksisterende vandområde gennem flytning, udretning, opstemning m.v. Amtet vurdere på den baggrund at vandløb indenfor pumpelag, der afvander en tidligere sø, ikke er kunstige. I vanddistrikt 35 er kunstige vandløbsstrækninger udpeget på følgende grundlag: Afvandringskanaler til pumpestation der ikke modtager vand fra vandløb, der ligger over havets overflade eller uden for pumpelagets interesseområde, og som ikke tidligere har været en sø. Stærkt modificerede vandløbsstrækninger. Identifikationen af stærkt modificerede områder tager udgangspunkt i områder, der er blevet fysisk ændret i væsentlig grad som følge af menneskelig aktivitet, og som ikke kan restaureres og dermed opnå god økologisk tilstand, hvis det er aktiviteter til oplagring af drikkevand eller hvis det medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. I vanddistrikt 35 er stærkt modificerede vandløbsstrækninger udpeget på følgende grundlag: Opstemninger til drikkevandforsyning Stuvningspåvirkede vandløbsstrækninger i forbindelse med visse mølleopstemninger. Fikserede vandløbsstrækninger gennem byområde Afvandingskanaler til pumpestation der modtager vand fra vandløb der ligger under havets overflade eller inden for pumpelagets interesseområde. Rørlagte strækninger der ligger byområder.

10 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 10/ Waterbordies MAD (Vandløb_vandområdenr_VD35.TAB). Temaansvarlig : MAD. Inddelingen i vandområder lavet efter følgende metode: Vandområdet skal ligge inden for samme hovedopland Vandområdets vandløbsstrækninger skal have samme type Søer, kunstige og stærkt modificerede vandløbsstrækninger danne nye vådområder. Vandområdet grupperes efter samme tilstand (Faunaklasser) og samme afstrømningsområde. Små ikke sammenhængende vandområder <10m2, grupperes efter samme tilstand (Faunaklasser) og samme afstrømningsområde Vandløbspåvirkninger MAD (Vandløb_påvirkninger_VD35.TAB; Vandløb_spærringer_VD35.TAB; Vandløb_vedligeholdelse_VD35.TAB). Temaansvarlig : MAD. Amtet skrev til alle vandløbsmyndigheder i vandistrikt 35 for at få omlysninger om naturlige vandløbsstrækninger og vandløbsstrækninger uden vandløbsvedligeholdelse. Desuden bad vi om oplysninger om opstemninger, styrt, højvandsklapper og pumper, samt typen af disse. Disse oplysninger sammen med amtets vandløbstema danner grundlag for temaet med påvirkninger i vandløbet. Det vil sige, at kun de vandløb der er naturlige og uden vedligeholdes er upåvirkede. Resten er påvirket af vandløbsvedligeholdelse eller reguleringer, eller de er rørlagte i det åbne land eller stuvningspåvirkede samt punktpåvirkede af anlæg opstemninger/mølledamme Vandløbenes tilstand PAM/BIJ (Vandlob_tilstand98_VD35.TAB). Temaansvarlig: FGH Miljøtilstanden i vandløbene er bedømt ud fra undersøgelser af smådyrsfaunaen i (DVFI). Tabellen er baseret på den dårligste tilstand i de to år. Tilstanden vurderes på den enkelte station, men på figuren er den vist på strækninger (hver station repræsenterer en strækning). Fra Vestsjællands og Roskilde amter har vi modtaget og indarbejdet tabeller med angivelse af tilstanden på strækninger. De steder hvor miljøtilstanden i spidsen af et vandløb er ukendt, har vi forlænget tilstanden på strækningen opstrøms fra den øverst placeret station (gælder kun selve hovedløbet hvor stationen er placeret). Vi vurderer at tilstanden ikke væsentlig er anderledes opstrøms på en kortere stækning i en vandløbsspids Opfyldelse af målsætning i vandløb PAM/BIJ (Vandlob_maalopfyldt_VD35.TAB). Temaansvarlig: FGH Vandløbenes tilstand i forhold til regionplanens målsætninger er bedømt ud fra undersøgelser af smådyrsfaunaen i (DVFI). Tabellen er baseret på den dårligste tilstand i de to år. Opfyldelse af målsætningen vurderes på den enkelte station, men på figuren er målsætningsopfyldelsen (ja/nej) vist på strækninger (hver station repræsenterer en strækning).

11 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 11/47 Fra Vestsjællands og Roskilde amter har vi fået oplyst antallet af stationer som opfylder målsætningen og det antal som ikke gør. I den del af VD35 som ligger i Roskilde Amt er der kun en station som opfylder målsætningen og det har derfor været muligt at angive hvilken strækning denne station gælder for. I Vestsjællands Amt er der 130 stationer som opfylder målsætningen og 129 som ikke gør og det har derfor rent teknisk ikke været muligt at vise målsætningsopfyldelsen på strækninger.

12 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 12/47 5. Søer Typologisering Staten har udstukket retningslinier til typologiseringen. Typologiseringen er baseret på 3 fysisk/kemiske faktorer, alkalinietet, salinitet og farvetal og en morfologisk parameter, søens gennemsnitsdybde. Når man typologiserer i forhold til disse 4 parametre, får man 16 forskellige søtyper. I Vanddistrikt 35 er der dog kun 6 forskellige typer. Alle søerne i Vanddistrikt 35 har en høj alkalinitet, men der er både lave og dybe søer, ferske og brakke samt brunvandede og ikke brunvandede søer. De brunvandede søer er søer der ligger i moseområder og i Vanddistrikt 35 er det som oftest tørvegrave, der er opstået i de perioder, hvor man har gravet tørv i moserne 5.1. Typologisering VIN (Søer_typologiserede_vd35.tab, Søer i intervallet 0,01-0,1 ha vd35.tab, Søer i intervallet 0,1-1 ha vd35.tab, Søer i intervallet 1-5 ha vd35.tab) Temaansvarlig: VIN I tabel 1 er typologiseringen af søer angivet og i tabel 2 er grænseværdierne for de enkelte parametre angivet. Alkalinitet Farvetal Salinitet Dybde Antal i DK % Antal i VD35 % Lav Lav Lav Lav 6 1 Dyb 3 2 Høj Lav 1 3 Dyb <1 4 Høj Lav Lav <1 5 Dyb <1 6 Høj lav <1 7 Dyb <1 8 Høj Lav Lav Lav 19 9 Dyb Høj Lav 5 11 Dyb <1 12 Høj Lav Lav 5 13 Dyb 3 14 Høj Lav 2 15 Dyb <1 16 Tabel 1. type Parameter Lav Høj/Dyb Alkalinitet < 0,2 meq/l >= 0,2 meq/ Farvetal < 60 Pt/l >= 60 Pt/l Salinitet < 0,5 >= 0,5 Gennemsnitsdybde <= 3 m > 3 m Tabel 2.

13 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 13/47 Alle målsatte søer er blevet inddelt i de 16 angivne typer. Morforlogiske data, størrelse og middeldybde, er taget fra regionplanen. Kemiske data, alkalinitet, farvetal og salinitet, stammer fra amtets tilsyn. Hvis der ikke har været nogen målinger for en af parametrene er typen enten angivet som ukendt eller som den type, man har vurderet at søen sandsynligvis tilhører ud fra det kendskab man har til søen. Der er fx ikke salinitetsmålinger på de fleste søer, idet man ved, at de ikke er brakvandsøer. Ligeledes kan man for de fleste søers vedkommende vide, at de har en alkalinitet over 0,2 meq/l. En del søer, ved man også at de ikke har en brunfarvning, der overstiger 60 Pt/l. I tvivlstilfælde angives de typer, søen kan være. Alle søer, der ikke er målsat, er inddelt i 3 størrelsesklasser: 0,01-0,1 ha, 0,1-1,0 ha og 1,0-5,0 ha. Aller søer over 5 ha er målsat. For alle søer gælder, at én sø er ét vandområde (waterbody). Indtil videre er hver sø blevet til et vandområde. Det betyder, at der i vanddistrikt 35 er ca vandområder af kategorien søer. Korttemaer med disse søer er dannet ud fra AIS (Areal-Informations-Systemet). Det betyder, at der kan ske en yderligere inddeling i vandområder, når man får et større kendskab til de enkelte søer, og deres forhold. Alle søer, der ikke er specifikt nævnt i regionplanen, har ikke tidligere været undersøgt, hvorfor man ikke har noget kendskab til disse søer. I NOVANA-programmet er der medtaget mindre søer, helt ned til 100 m². Det betyder, at man fremover, vil få et vist kendskab til disse søer. Tidligere søer 5.2. Tidligere søer MAD (Tidligere_søer_vd35.tab) Temaansvarlig: MAD Er under udarbejdelse Opstemmede søer 5.3. Opstemmede søer MAD Temaansvarlig: MAD Er under udarbejdelse Tilstand 5.4. Tilstand i forhold til fosforkoncentration VIN (Tilstand_fosfor.tab) Temaansvarlig: VIN Tilstanden i søerne skal bedømmes ud fra forskellige biologiske og fysisk/kemiske kvalitetsparametre angivet i Vandrammedirektivet. Indtil videre er amterne blevet bedt om at bedømme tilstanden i søerne ud fra en enkelt parameter, fosforkoncentrationen. I dybe søer (gennemsnitsdybde > 3 meter) skal årsgennemsnittet af fosforkoncentrationen være mindre end 0,025 mg P/l og for lavvandede søer (gennemsnitsdybden <= 3 meter) mindre end 0,05 mg P/l.

14 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 14/47 Søerne er på denne baggrund inddelt i 5 forskellige klasser i forhold til deres fosforkoncentration Klasse Fosforkoncentration mg P/l Meget god < 0,025 God 0,025-0,05 Noget påvirket 0,05-0,1 Dårlig 0,1-0,2 Meget dårlig > 0,2 Ukendt? Tabel Målsætning opfyldt/ikke opfyldt VIN (Mål opfyldt_ikke opfyldt.tab) Temaansvarlig: VIN I første omgang skal søerne kun inddeles i to grupper i forhold til tilstand: a) Søer, som vanddistriktsmyndigheden vurderer med sikkerhed, vil kunne leve op til miljømålene i 2015 b) De søer, hvor vanddistriktsmyndigheden vurderer, at der er sandsynlighed for, at vandområdet ikke kan leve op til miljømålene i 2015 /vejledning del II/. Til basisanalysens del 1 er der ikke nogen retningslinier for risikovurderingen. Retningslinierne kommer i løbet af Storstrøms Amt angiver derfor, hvilke søer, der nu opfylder de mål, der er angivet i nugældende regionplan og hvilke der ikke gør. Til denne bedømmelse indgår oplysninger amtet har indsamlet siden 1989 sammenholdt med de kvalitetskrav, der er angivet i Regionplan , bilag 3 søer.

15 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 15/47 6. Grundvand 6.1. Karakterisering af grundvandsforekomster CHJ (Grundvand_primær_vd35.tab; Grundvand_sekundær_kalk_vd35.tab; Grundvand_sekundær_sand_vd35.tab) Temaansvarlig: CHJ Baggrund/typologi Et bærende element i karakteriseringen af grundvand er at afgrænse de såkaldte grundvandsforekomster. En grundvandsforekomst er defineret som en separat mængde grundvand i et eller flere grundvandsmagasiner. Til vurdering af grundvandets tilstand og overvågningen heraf er de væsentligste egenskaber for grundvandsforekomsten den naturlige grundvandskemi og samspillet med overfladevand. Typologien defineres ved hjælp af tre karakteristika: magasinbjergart, kontakt med overfladevand og redoxforhold, svarende til inddeling af den enkelte grundvandsforekomst efter nedenstående skema. I praksis er afgrænsningen typisk sket ved skelnen mellem de dybtliggende kalkmagasiner og højtliggende sandmagasiner. I områder med eksempelvis sandlag i hydraulisk kontakt med kalklag er dette tolket som én grundvandsforekomst. De herved fremkomne grundvandsforekomster opdeles yderligere i forhold til kontakt med overfladevand og redoxforhold, svarende til ovenstående tabel. Grundvandets kontakt til overfladevand bliver præciseret i afsnittene om primære og sekundære grundvandsforekomster. I samme afsnit beskrives også hvorledes grundvandsforekomsterne afgrænses i vertikalen. Af praktiske årsager er grundvandsforekomsterne opdelt i henholdsvis primære og sekundære grundvandsforekomster. Dette er sket af hensyn til håndtering af kortene i MapInfo samt præsentation af grundvandsforekomsterne.

16 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 16/47 Samlet set blev der i vanddistrikt 35 udpeget 83 grundvandsforekomster, heraf 45 primære grundvandsforekomster. Der er 37 sekundære sandforekomster og en sekundær kalkforekomst. Primære grundvandsforekomster Tabelstruktur indberetning til MST: ID-nr Navn Magasinbjergart Redoxforhold Type Topkote Bundkote Areal Note Reference Tabelstruktur - Web-gis: ID-nr Navn Magasinbjergart Redoxforhold Type Topkote Bundkote Areal Afgrænsning af grundvandsforekomster i kalken samt identificering af kontakttype er primært sket på baggrund af resultater fra partikelkørsler med diverse modeller. Metodikken går på at der tilføres et vist antal partikler i det primære grundvandsmagasin, som herefter bevæger sig med grundvandets strømning. Der simuleres i lang tid, typisk år for at sikre, at tilstrækkeligt mange partikler har bevæget sig igennem systemet. Skæbnen for disse partikler, dvs. om en partikel fra grundvandsmagasinet har bevæget sig til dræn/vandløb eller strømmet af til hav, gør det muligt at opdele de primære kalk- og sandmagasiner i grundvandsforekomster med tilhørende kontakttype. De primære kalk og sandforekomster, som på baggrund af partikelresultater vurderes at have kontakt til overfladevand, defineres til at have "kontakt hele året". Der er efterfølgende vist resultater fra disse partikelkørsler for de forskellige modelområder i distriktet. For samtlige kørsler er der forudsat, at der ikke foregår indvinding af grundvand. Herved sker udpegningen på baggrund af naturlige og ikke indvindingspåvirkede forhold. I de områder, hvor Stevns/Fakse-modellen overlapper DK-Model Syd og DK-Model Suså500, er der valgt en større tiltro til Stevns/Fakse-modellen. Partikelresultater er vurderet i samspil med medianminimumsvandføringsmålinger, geologi samt øvrig viden. Afslutningsvis er de ofte meget store grundvandsforekomster opdelt efter afstrømningsområder, potentialekort og grundvandets kvalitet (saltvandsproblemer). Såfremt det er vurderet, at den enkelte forekomst ikke har kunne levere mere end 10 m 3 /dag, er den ikke medtaget. Dette har typisk gjort sig gældende for en række småøer. I forbindelse med afgrænsning af de primære grundvandsforekomster i vertikalen er der som standard valgt at bruge en afstand på 20 meter under toppen af prækvartæret som nedre afgrænsning for kalkforekomster. Områder, hvor prækvartæret enten ligger meget lavt, eller at der er kvalitetsproblemer som f.eks. salt eller begrænset geografisk udstrækning af forekomsten som ex. ø, er den nedre afgrænsning gjort mindre. Primær sandforekomst på Lolland afgrænses ud fra geologisk model. Primær sandforekomst på Sydfalster afgrænses ud fra geologisk model og boringsoplysninger.

17 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 17/47 Falster Baseret på udtræk af resultater fra Falstermodellen, version december 2000, dynamisk Der er tilført 50 partikler i lag 3 (sand) og 5 (kalk) og benyttet simuleringstid på 1000 år. I figur 6.1 er der vist resultater for kalken, som bortset fra Sydfalster dækker hele Falster. For det større sandmagasin på Sydfalster er der foretaget tilsvarende vurdering som for kalken. Figur 6.1 Skæbne over partikler fra kalklag, mørkeblå: vandløb, blå: dræn, grå: strømmer til hav/rand

18 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 18/47 Lolland Baseret på udtræk af resultater fra Lollandsmodellen /2/, kørt dynamisk Der er tilført 10 partikler i lag 4 (sand) og 7 (kalk) og benyttet simuleringstid på 700 år. Figur 6.2 viser partikelresultater for det regionale sandmagasin S2, og figur 6.3 viser resultater tilsvarende for kalken. Figur 6.2

19 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 19/47 Figur 6.3

20 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 20/47 Figur 6.4 Grundvandsforekomster med kontakt til overfladevand Ved kobling af partikelresultater fra hhv. det regionale sand- og kalklag fås kortet med grundvandsforekomster, som har kontakt til overfladevand, se figur 6.4. Primære grundvandsforekomster, som ikke har kontakt til overfladevand, er ikke vist på figuren. Sydsjælland/Møn Partikelresultater er baseret på udtræk for DK-Model Syd, stationær kørsel, lag 11(kalk). Der blev indledningsvist forsøgt med 50 partikler/celle. Det viste sig, at partikelkørslerne blev særdeles træge, hvorfor det ikke var muligt at foretage en tilstrækkelig lang simuleringstid, så tilpas mange partikler kom igennem systemet. Der blev efterfølgende valgt 10 partikler/celle med en simuleringstid på 1000 år Det kan ses af nedenstående figur, at dækningsgraden hermed ikke blev helt optimal. For dette område blev der i højere grad skelet til øvrige oplysninger for at foretage inddelingen.

21 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 21/47 Figur 6.5 Skæbne over partikler fra kalklag, mørkeblå: vandløb, blå: dræn, grå: strømmer til hav/rand Suså Baseret på udtræk for DK-Model Suså500, dynamisk 89-01, lag 11(kalk). Bemærk størstedelen af oplandet til Saltø Å ikke er dækket af modelområdet. Af tidsmæssige årsager var det ikke muligt at inddrage DK-Model Vest i arbejdet for at dække den resterende del. Resultaterne fra partikelberegningerne blev brugt som udgangspunkt for udpegningen af forekomsterne ifb. møde med Vestsjællands Amt. Efterfølgende foretog Vestsjællands Amt selv den mere detaljerede udpegning for deres del af distriktet. Roskilde Amt havde ingen bemærkninger til den indledende udpegning.

22 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 22/47 Figur 6.6 Skæbne over partikler fra kalklag, mørkeblå: vandløb, blå: dræn, grå: strømmer til hav/rand, mørkegrå sidder fast

23 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 23/47 Stevns/Fakse Baseret på udtræk for Stevns/Fakse-modellen, version juni Tildelt 50 partikler pr. celle i lag 5 (opsprækket del af bz), lag 6 (ikke opsprækket del af bz) og lag 7 (sk). Figur 6.7 Skæbne over partikler fra kalklag, mørkeblå: vandløb, blå: dræn, grå: strømmer til hav/rand Sekundære grundvandsforekomster Grundvand_sekundær_kalk_vd35.tab, Grundvand_sekundær_sand_vd35.tab Tabelstruktur indberetning til MST: ID-nr Navn Magasinbjergart Redoxforhold Type Topkote Bundkote Areal Note Reference Tabelstruktur - Web-gis:

24 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 24/47 ID-nr Navn Magasinbjergart Redoxforhold Type Topkote Bundkote Areal Den overordnede afgrænsning er sket på baggrund af de geologiske modeller. Tolkningen af grundvandsforekomsterne er sket på baggrund af lagenes horisontale og vertikale udbredelse i de geologiske modeller, samt verificeret med cirkeldiagramkort og øvrig viden på området. For hovedparten af de sekundære grundvandsforekomster er magasinbjergarten sand (37 ud af 38 grundvandsforekomster). Udpegning af disse er sket i områder, hvor den kumulative tykkelse af lagene er minimum 5-10 m. Kontakttypen er generelt tolket som "kontakt dele af året". Der er dog for enkelte forekomster tolket "kontakt hele året". Dette er gjort ud fra viden fra vandføringsmålinger og forekomsternes dybe beliggenhed. Falster Til tolkningen af sekundære grundvandsforekomster er benyttet udtræk fra Falstermodellen. De sekundære grundvandsforekomster tilhører lag 3 (sand). Udbredelse og tykkelse fremgår af figur 6.8.

25 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 25/47 Figur 6.8 Udbredelse og tykkelse af sand /4/ Lolland Til udpegning af sekundære grundvandsforekomster på Lolland er benyttet udtræk af sandlagene S3 og S4 fra den geologiske model. S3 er det nederste sandlag med lokal udbredelse og S4 det øverste. Det er kun dér, hvor den kumulative tykkelse af S3 og S4 er større end 5-10 m, at der er tolket grundvandsforekomster.

26 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 26/47 Figur 6.9 Udbredelse og tykkelse af sekundære sandmagasiner (S3) /2/

27 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 27/47 Figur 6.10 Udbredelse og tykkelse af højtliggende sekundære sandmagasiner (S4) /2/ Sjælland og Møn Vurdering baseret primært på geologien fra DK-Model og Stevns/Fakse-modellen. Hvor Stevns/Fakse-modellen overlapper DK-Model, er det den geologiske tolkning fra Stevns/ Fakse modellen, der er benyttet. I figur10 ses udbredelsen af sandlagene i Stevns/Fakse-modellen (nedre sand nr. 1781, mellem sand nr og øvre sand nr. 1783). Hvor den kumulative tykkelse er større end 5-10 m, er der tolket sekundære grundvandsforekomster.

28 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 28/47 Figur 6.11 Stevns/Fakse-modellen: udbredelsen af sand for områder med tykkelse > 5 m (rød: nedre sand 1781, grøn: mellem sand 1782, sort: øvre sand 1783). Stiplet sort linje: vanddistriktgrænse. I figur 6.11 er der vist summen af kvartære sand- og gruslag fra DK-Model, svarende til lag nr. 3, 5, 7 og 9. Der blev lavet en hurtig gennemgang af sandlinsernes udbredelse og tykkelse, hvorefter disse blev vurderet til at have meget begrænset betydning. Sandlinser blev derfor ikke medtaget i udpegning af sekundære grundvandsforekomster. Der er lagt stor vægt på cirkeldiagramkortet i området hvor DK-Model danner grundlag for udpegning af forekomster. Udpegning og afgrænsning vurderes at være noget usikker. Afgrænsning af sekundære grundvandsforekomster i den del af distriktet, der er beliggende i Vestsjælland amt er vurderet på baggrund af konkret viden fra amtet. Herunder også afgrænsning af den eneste sekundære grundvandsforekomst bestående af kalk.

29 Dokumentationsrapport Basisanalyse del 1 29/47 Figur 6.12 Samlet sandtykkelse for Sjælland/Møn, baseret på geologi fra DK-model /1/ 6.2. Dæklag CHR (Dæklag_over_primær_kalk_5_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_kalk_5_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_kalk_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_sand_5_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_sand_5_distrikt35.tab; Dæklag_over_primær_sand_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_sekundær_5_15_distrikt35.tab; Dæklag_over_sekundær_5_distrikt35.tab; Dæklag_over_sekundær_15_distrikt35.tab) Temaansvarlig: CHJ

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION

GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION GRUNDVANDSFOREKOMSTER - UDPEGNING OG REVISION Civilingeniør Bente Villumsen Civilingeniør, ph.d. Marlene Ullum COWI A/S ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH

Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH Grundvandsressourcen *UXQGYDQGVSRWHQWLDOH En mulighed for at vurdere ændringer i mængden af grundvand er ved hjælp af regelmæssige pejlinger af grundvandsstanden. Variation i nedbør og fordampning hen

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport

Punktkilder 2003. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Punktkilder 2003 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet; Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 16 2004 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Jørlunde Østre Vandværk

Jørlunde Østre Vandværk BNBO AFRAPPORTERING 233 29 Jørlunde Østre Vandværk Der indvindes vand fra to indvindingsboringer på kildepladsen. Den gældende indvindingstilladelse er på i alt 38.000 m³/år, og indvindingen er fordelt

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav

Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Dispensation til modtagelse af jord i råstofgrav Uglehøj, Fladså Kommune En del af matrikel 7b og 8b Vester Egesborg By, Vester Egesborg Journalnr. 8-70-30-353-2-2000 / 04-000171 27. januar 2004 JES 1

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt. December 2014

Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt. December 2014 Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt December 2014 Titel: Udkast til Vandområdeplan 2015-2021 for Internationalt Vandområdedistrikt Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport

Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001. Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002 Punktkilder 2001 Det nationale program for overvågning af vandmiljøet, Fagdatacenterrapport Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 BAGGRUND FOR OPGØRELSERNE 7 1.2

Læs mere

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes)

Oplysningskrav til VVM-bekendtgørelsens bilag 2-virksomheder. Basisoplysninger. Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Basisoplysninger Projektbeskrivelse (kan eftersendes) Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på bygherre Navn, adresse, telefonnr. og e-mail på kontaktperson Projektets adresse, matr. nr. og ejerlav Projektet

Læs mere

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande

Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7. Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Modtagere: Naturstyrelsen NOTAT 2.7 Tilførsel af syntetiske stoffer samt ikke-syntetiske stoffer og forbindelser til de danske farvande Susanne Boutrup og Lars Moeslund Svendsen, Dato: August 2012 Side1/52

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Hvornår er et vandløb et vandløb

Hvornår er et vandløb et vandløb Hvornår er et et Vejledning i hvilke der er omfattet af slovens 2. Vejledningen viser en række stilistiske skitser, som er eksempler på, hvornår der er tale om et eller ej jfr. 2 i Bagest i vejledningen

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2013 Titel: Punktkilder 2013 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, saltvandsbaserede fiskeopdræt, spredt bebyggelse, udledningsmængder,

Læs mere

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Center for Teknik og Miljø Miljø og Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Virksomheder J.nr. MST-1272-00730 Ref. loped / majli Den 27. marts 2014 Att.: Martin Poulsen (mapou@slagelse.dk og cvr-nr.

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE

BilagØU_121210_pkt.16_01 VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE VANDHANDLEPLAN 2012-2016 HVIDOVRE KOMMUNE Dato 2012-11-05 Udarbejdet Maj til juni 2012 Udarbejdet af Hvidovre Kommune Beskrivelse Vandhandleplan for Hvidovre Kommune.

Læs mere

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15

Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 Dato 1. juni 2015 Sagsnr. 06.02.03-P19-1-15 BYGGERI OG NATUR Tilladelse til omlægning af hoveddræn på matr. nr. 30 Snostrup By, Snostrup i forbindelse med etablering af boligområde i Vinge Frederikssund

Læs mere

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab

Grønt regnskab 2013. Hvad er et grønt regnskab Grønt Regnskab 2013 Grønt regnskab 2013 Hvad er et grønt regnskab Et grønt regnskab er en redegørelse for de væsentligste indgående og udgående stoffer på en virksomhed. I dette tilfælde et renseanlæg.

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

BNBO: Arealkortlægning

BNBO: Arealkortlægning BNBO: Arealkortlægning Om kortlægningen Kortlægningen identificerer og beskriver arealer indenfor BNBO med under landbrugsmæssig drift og giver en overordnet klassifikation af de øvrige områder. Herudover

Læs mere

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød

Dokumentationsrapport for områdeklassificering i Hillerød Kommune. Rekvirent. Rådgiver. Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Rekvirent Hillerød Kommune Teknik Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Stine Røtzler Møller Telefon 7232 2162 E-mail srm@hillerod.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Telefon 46 30 03 10 E-mail

Læs mere

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Vand til markvanding. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Vand til markvanding Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Emner Markvanding i Danmark Markvandingsbehov i 25 år Økonomi i markvanding Vandføring i vandløb Fremtidig regulering 2... Markvanding i

Læs mere

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage

Indsatsplan. for Skagen Klitplantage Indsatsplan for Skagen Klitplantage Skrevet af Gruppe A213, Aalborg Universitet, 2010 Side 1 af 14 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det siger loven om indsatsplaner... 3 Baggrund... 4 Sammenfatning...

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst Indsatsplanområder i Hvorfor og hvad er en indsatsplan? Kort om områdeudpegninger Indsatser Nitrat, pesticider, m. flere Hvad betyder det så for dig

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen

Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Punktkilder 2012 Titel: Punktkilder 2012 Emneord: URL: Punktkilder, regnvand, spildevand, udledning, renseanlæg, industrier, dambrug, havbrug, spredt bebyggelse, udledningsmængder, vandmiljø, monitering,

Læs mere

Syddjurs Kommune 19. November 2014

Syddjurs Kommune 19. November 2014 Møde mellem Ikke almene vandværker og Syddjurs Kommune 19. November 2014 Steen S. Wengel Anna Okkerlund Brahe Anne-Mette Randrup Rasmussen Velkomst: v/ Steen S. Wengel Dagsorden: 1. Ikke almene vandværker

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.:

Notat. Kunstgræsbaner og miljø. Elin Christophersen og Olav Bojesen. Dato: 12. august 2013. Version nr.: Notat Kunstgræsbaner og miljø Udarbejdet af: Elin Christophersen og Olav Bojesen Dato: 12. august 2013 Sagsid.: 09.08.26-P22-1-13 Version nr.: Kunstgræsbaner Opbygning metoder dræn afledning af vand Kunstgræsbaner

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune

Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Notat om VVM-screening af moniteringsboring 1. Projektbeskrivelse Ansøger Anlæg Placering Ejer Ballerup Forsyning Undersøgelsesboring til 20 meter under terræn Lyngkær 2, Smørum Egedal Kommune Indledning

Læs mere

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com

Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013. Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Udledningstilladelser for regnvand Odense d. 5. april 2013 Bodil Mose Pedersen bop@dhigroup.com Hvad indeholder tilladelser til udledning af regnvand? Hvad bør en tilladelse til udledning af regnvand indeholde?

Læs mere

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland

STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland STATUS 2010 - over råstofforsyningen i Region Sjælland Siden regionens første råstofplan blev vedtaget har der været et markant fald i indvindingen af råstoffer på land og det er nu på niveau med indvindingen

Læs mere

Velkomst og introduktion til NiCA

Velkomst og introduktion til NiCA NiCA seminar, 9. oktober 2014, AU Velkomst og introduktion til NiCA Jens Christian Refsgaard Professor, leder af NiCA De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) Formål og program

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

BILAG 1 Analyserapporter

BILAG 1 Analyserapporter Sønderborg Forsynings Spildevand A/S BILAG 1 er Rapporterne er listet op i fælgende rækkefølge: Sønderborg rensningsanlæg Hummelvig rensningsanlæg Broager rensningsanlæg Huk rensningsanlæg Afhentning og

Læs mere

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974

November 2012. Navn: JACOB GUDBJERG. Nationalitet: Fødselsår: 1974 Firma: HydroInform Navn: Nationalitet: JACOB GUDBJERG Dansk Fødselsår: 1974 Profession: Civilingeniør, Ph.D. SÆRLIGE ERFARINGSOMRÅDER: Jacob Gudbjerg har over 10 års erfaring som softwareudvikler og softwarearkitekt

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne

Bag om drikkevandet. om året. I foråret blev resultatet af den nye opgørelse af drikkevandsressourcerne 6 Bag om drikkevandet Foto: GEUS Den nye opgørelse af vor drikkevandsressource, som blev offentliggjort tidligere på året, har næsten halveret den tilgængelige mængde drikkevand. Artiklen går bag om tallene

Læs mere

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg

Tilladelse til permanent grundvandssænkning ved cykelsti-tunnel. Videbækvej, 7480 Vildbjerg TEKNIK OG MILJØ Herning Kommune Torvet 1 7400 Herning Att.: Carsten Thomsen Email: vtbct@herning.dk Byggeri, Jord og Grundvand Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Lokal 9628 8065 bjgtg@herning.dk

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg

Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Grønt regnskab 2007-2008 Struer Centralrenseanlæg Det grønne regnskab viser arten og mængden af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer, der indgår i renseanlæggets stofomsætning. Regnskabet beskriver også

Læs mere

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT

VVM Screening af Spildevandsslamdepot. VVM Screening. 1. Projektbeskrivelse NOTAT NOTAT VVM Screening af Spildevandsslamdepot VVM Screening 1. Projektbeskrivelse Indledning Bjørn Selvyn, FMT A/S, Hammersholt Erhvervspark 32, 3400 Hillerød, har pr. e-mail d. 23.2.2015 fremsendt ansøgning

Læs mere

Vejledning til Pejling af en boring

Vejledning til Pejling af en boring Vejledning til Pejling af en boring Hvad er en pejling? En pejling er en måling af, hvor langt der er fra et fast målepunkt og ned til grundvandet. Afstanden fra målepunktet til grundvandet kaldes nedstikket.

Læs mere

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen.

Tilladelse til etablering af 1 boring på matr. nr. 1857, Rødding Ejerlav, Rødding samt tilladelse til prøvepumpning af boringen. Dato: 09-07-2015 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Sendt pr. mail til: rvcentral@mail.tele.dk Og lcs@dge.dk Tilladelse

Læs mere

Kapitel 1. Sammenfatning

Kapitel 1. Sammenfatning Kapitel 1. Sammenfatning Opgørelse af den udnyttelige drikkevandsressource i Danmark med udgangspunkt i modelsimulering af det hydrologiske kredsløb baseret på den nationale vandressourcemodel (DK-model)

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag)

Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Sammendrag af Spildevandsplan 2013-2024 (forslag) Indhold Beskrivelse Dette sammendrag af spildevandsplanen beskriver de forhold, der har direkte indvirkning på borgerne i de næste 12 år, med mest vægt

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 5

GEUS-NOTAT Side 1 af 5 Side 1 af 5 Til: Statens Miljøcentre, Den nationale grundvandskortlægning Fra: Afdeling for Grundvands- og Kvartærgeologisk kortlægning Kopi til: Miljøcentrenes projektsekretæriatet og Gruppen for EU-udbud,

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan

Spildevand på landet. Forslag til strategisk spildevandsplan Spildevand på landet Forslag til strategisk spildevandsplan Baggrund for planen Amtet har målsat alle vandløb og søer, og der er i løbet af en årrække gjort en stor indsats overfor spildevandet fra byerne.

Læs mere

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015

NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-2015 Programbeskrivelse 2. del i samarbejde med DMU og GEUS Kolofon Titel: Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur.

Læs mere

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam

Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam Stampedam Notat vedr. optimering af afstrømningskapacitet fra Stampedam UDFØRT AF ENVICLEAN/NHJ 29-05-2012 Skodshøj 16, Guldbæk 9530 Støvring, Tel. +45 9686 7600 Email: nhj@enviclean.dk 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen

GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen GeoEnergi projektet opgaver der berører sagsbehandlingen Disposition Introduktion til projektet Status for etablering af jordvarmeboringer i Danmark Geologi og jordvarmeboringer Hvordan kan en jordvarmeboring

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 10 RIDECENTER PÅ ASMINDRUPVEJ, VIPPERØD VÆKST OG BÆREDYGTIGHED PLAN OG STRATEGISK FORSYNING Kommuneplan llæg nr. 10 l Kommuneplan 2013-25 - Ridecenter på Asmindrupvej, Vipperød REDEGØRELSE

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort

Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort Vejledning: Identifikation af kunstige vandløb ved hjælp af historiske kort De ældste matrikelkort og Videnskabernes Selskabs kort kan hjælpe dig med at finde de kunstige vandløb. Udkast til vandområdeplanerne

Læs mere

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND

LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND LØSNINGER TIL FORBEDRET SPILDEVANDSRENSNING I DET ÅBNE LAND 1 Indholdsfortegnelse Om spildevandsrensning i det åbne land 5 Den juridiske baggrund 5 Etablering eller ændring af spildevandsanlæg 6 Anlægstyper

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33

Indhold. Bilag 1 - Resumé af statens vandplan... Side 29 Bilag 2 - Miljømål for overfladevandområder... Side 33 Roskilde Kommune, forslag til VANDHANDLEPLAN planperiode 2010 2015 Indhold Forord... Side 3 1. Statsligt indsatsprogram for Roskilde Kommune... Side 5 2. Overfladevand 2.1 Indsatser og prioriteringer vandløb...

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb.

Tilladelse til udledning af regnvand fra kloakopland A01 til Grådyb. Esbjerg Forsyning A/S Att. Finn Egholm Ravnevej 10 6705 Esbjerg Ø Email: fie@esbjergforsyning.dk Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 9. december 2014 Sagsbehandler Johannes Lomborg Telefon direkte 76 16 51

Læs mere

Geologisk kortlægning

Geologisk kortlægning Lodbjerg - Blåvands Huk December 2001 Kystdirektoratet Trafikministeriet December 2001 Indhold side 1. Indledning 1 2. Geologiske feltundersøgelser 2 3. Resultatet af undersøgelsen 3 4. Det videre forløb

Læs mere

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012

Grønt regnskab - Alle renseanlæg 2012 Damsholte-Æbelnæs Kalvehave Flow 1. m 3 5.3 62 67 22 95 55 82 16 28 Nedbør Nedbør (middel) mm Belastning PE (COD-basis) PE 65.328 195 217 375 1.157 254 1.116 17 Tilledte mængder Total Allerslev Bogø Borre

Læs mere