Sandplay-værksted som tilbud til udviklingshæmmede borgere.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sandplay-værksted som tilbud til udviklingshæmmede borgere."

Transkript

1 Udviklingsprojekt fra Bupl., og Sl s udviklingspulje Sandplay-værksted som tilbud til udviklingshæmmede borgere. Ved Sandplayterapeut Linda Michaelsen og beboere fra Majvænget, Århus. Mobil nr.:

2 Rapport Sandplay udviklingsprojekt v/bupl & SL 1. BAGGRUND FOR PROJEKTANSØGNINGEN Se bilagene: 1.a. Temadag maj b. Artikel fra Susanne, Sølund 1.c Se projektansøgning s.1 1.d. Sandplay-pædagogikuddannelsen 2. FORMÅL / MÅL 2.a. Projektets formål (bilag1c) 3. TEORETISKE REFERENCER 3.a. Jung, Kirsten Drotner, Øvreide, Stern og Neumann 3.b. Neumans udviklingsfaser 3.c. Anskuelsen af terapi versus pædagogik. 4. METODEN SANDPLAYTERAPI 4.1. Generel introduktion til metoden sandplayterapi 4.2. Generelt om sandplayværkstedet / rummets opbygning 5. UDVIKLINGSPROJEKTETS SANDPLAYTERAPIER 5.1. Terapeutens, beboernes og pædagogernes opgave Pædagogernes beskrivelse af de udvalgte beboere 5.3. Beboernes brug af Sandplay værkstedet analyse og projektreflektion 5.4. Beboernes indhold i sandplayen - analyse og projektreflektion 5.5. Brug af logbog 6. ANALYSER 6.1. Lisbets analyser Videoanalyser 2 stk 6.3. Analyse af logbog. 7. EVALUERING 7.1. Pædagogens rolle/opgave i/udenfor sandplayrummet Pædagogens rolle/opgave i projektforløbet 7.3. Organisering og mødestruktur 7.4. Om terapisessionerne versus dagligdagene 7.5. Fokusgruppeinterview (bilag 7c) = pædagogernes midtvejs- og slutevaluering 7.6. Fokusgruppeinterview (bilag7c) = ledelsens midtvejs- og slutevaluering 8. KONKLUSION 8.1. Projektets første målsætning 8.1.A. Kontakt, nærvær og tryghed i relationen 8.1.B. Respekt for den udviklingshæmmedes eget udtryk og den symbolske skabelse. 8.1.C. Hvordan forskellige følelsesmæssige udtryk håndteres og containeres 8.2. Projektets anden målsætning 8.2.A. Undersøgelse af forandringer i den udviklingshæmmedes nære relationelle forhold 8.3. Projektets tredje målsætning 8.3.A. Om følelsesmæssige bedring 9. PERSPEKTIVERING 9.1. Kan sandplayværkstedet være en velegnet ny pædagogisk metode, som er aflastende for den udviklingshæmmedes indre pres og kaos og bringe mere ro i sindet og glæde ved livet, samt være udviklende for iboende ressourcer? 10. MANUAL TIL PÆDAGOGISK SANDPLAY-VÆRKSTED 11. LITTERATURLISTE 2

3 1. Baggrund for projektansøgningen Baggrunden for projektansøgningen er en interesse i at udbrede sandplaymetoden relevante steder i samfundet et særligt felt er at undersøge, hvorvidt mennesker med nedsat funktionsevne kunne have gavn af Sandplay, så de på én eller anden måde kunne befrugte deres livskvalitet. Vedlagt er kopi af afholdt temadag maj 2009 (bilag 1a) Vedlagt kopi af specialpædagogiske konsulent Susanne Hollund i Sølunds interne fagblad. (bilag 1b) I nedenstående udsnit fra projektansøgningen redegør vi for projektets baggrund og idè til dets udførelse. (bilag 1c) I det pædagogiske arbejde med de udviklingshæmmede, har det altid været en stor udfordring at forstå, få indsigt i og svar på den frustration, der ligger til grund for deres atypiske adfærd. De udviklingshæmmede kan have psykiatriske problemstillinger, misbrugsproblemer, tab, omsorgssvigt og overgreb, udover de fysiske handicaps. Den udviklingshæmmedes udviklingsalder kan samtidig være meget varierende og kan gøre det svært for dem, at sammenholde og overskue deres oplevelser. Herudover vil de ofte have begrænsede sproglige evner. Derfor er der igennem tiden blevet søgt efter muligheder og metoder til at hjælpe den udviklingshæmmede med at gøre sig forståelig og blive forstået, samtidig med at man bibeholder respekten for den udviklingshæmmedes komplekse forhold. Siden november 2008 er lederne fra Dansk Sandplay Institut i Danmark mødtes med en række ledere, konsulenter og medarbejdere fra 4 kommuner: Århus, Skanderborg, Favrskov og Nordjylland. Medarbejdere fra henholdsvis Landsbyen Sølund i Skanderborg, Sødisbakke i Nordjylland, Bofællesskabet Majvænget bocenter Syd i Århus og Bofællesskabet Hindhøjen i Hinnerup. Vi mødtes for at drøfte om nogle af de udviklingshæmmede borgere kunne have glæde af Sandplay. Vi har arbejdet med tanken om, at udviklingshæmmede borgere som har svært ved at udtrykke deres følelser via det talte sprog, kunne tilbydes Sandplay og drage nytte heraf. Vi ved, at almindelige familier som er i krise har stor glæde af Sandplay-terapi, for eksempel har Skanderborg og Horsens kommune i 11 år anvendt Sandplay-terapi, som et tilbud i deres familiehuse. Vores arbejde mundede ud i, at lederen af Dansk Sandplay Institut, Rita Ebbesen, psykoterapeut MPF, blev inspireret til at lave en særlig uddannelse for socialpædagoger, der arbejder indenfor specialområdet. Denne uddannelse er nu overdraget til Midtjysk Center for Terapi og Udvikling. Uddannelsen består af 21 dages undervisning fordelt over 1½ år og man bliver uddannet til Sandplaypædagog (se bilag 1.d ) Arbejdsgruppen afholdt også en konference i Landsbyen Sølund, hvor vi præsenterede Sandplayterapi, planerne og rammerne for Sandplay-pædagogik uddannelsen. Denne særlige udgave af Sandplay henvender sig til pædagoger indenfor specialområdet Voksen Handicap. (Se bilag 1a med billeder og præsentation af konferencen, afholdt 6. Maj 2009.) Efter projektets afslutning forestiller vi os, at bostederne tilbyder nogle pædagoger at tage Sandplay pædagogik-uddannelsen og indretter Sandplayrum på bostederne. (se manual for sandplaypædagogikmetoden afsnit 10) Vores hypotese er, at når mennesker med særlige behov får mulighed for at arbejde i Sandplayværkstedet og får den specifikke kontakt i en kontinuerlig, tryg ramme, vil der ske en vækst på den enkeltes præmisser til udvikling af personens kerneidentitet. Ved hjælp af figurerne (symboldannelsen) og aktiviteten i sandet, kan personen udtrykke, stemninger og finde aflastning for indre pres, kaos - uden brug af det verbale sprog men ved brug af det symbolske sprog. Den indre psykiske dialog og sandplayterapeutens nærvær sætter gang i forbindelse mellem hjerne og krop, kalder på mange sanser og rammer samspillet mellem venstre- og højre hjernehalvdele. Det afgørende er, at brugeren får ro med sig selv, kan arbejde i egen rytme, i en tryg ramme. 3

4 Erfaringen er, at aflastning for indre pres giver nye vækstmuligheder. Midtjysk Center for sandplay og psykoterapi har udviklet en efteruddannelse for pædagoger, sandplay-pædagogik. pædagogisk metode indenfor Sandplay, som i højere grad hviler på legens effekt, det narrative og den aktive pædagogiske relation. Sandplay-pædagogik, er et praktisk anvendeligt værktøj, som giver den udviklingshæmmede nye handlemuligheder i hverdagen. ( bilag 1d) 2. Formål. Citat fra projektansøgning: Formålet med projektet vil således være at undersøge om Sandplay-værkstedet kan være en velegnet ny pædagogisk metode til den udviklingshæmmede borger. Kan metoden virke aflastende for den udviklingshæmmedes borgers indre pres og kaos og bringe mere ro i sindet og glæde ved livet, samt være udviklende for iboende ressourcer? ( bilag 1c, s 2) Vi vil således undersøge hvordan Sandplay kan støtte udviklingshæmmedes trivsel og udvikling. Vi vil undersøge hvordan der i selve sessionen skabes: - kontakt, tryghed og nærvær i relationen. - respekt for den udviklingshæmmedes eget udtryk og den symbolske skabelse. - håndtering og containing af forskellige følelsesmæssige udtryk. Vi vil yderligere undersøge: - Om der sker forandringer i forhold til den udviklingshæmmede borgers nære relationsforhold. - Om den udviklingshæmmede borger får det bedre følelsesmæssigt. (bilag 1c, side 3) 3. Teoretiske referencer Sandplay har sit teoretiske grundlag forankret i blandt andet Jungs analytiske psykologi, der beskæftiger sig med mødet mellem det bevidste og det ubevidste sind, arketyper og symbolverdenen, de kreative healende kræfter. Dette grundlag vil være fundamentet i projektet i de analyser der angår beboernes billeder og udvikling. Jungs analytiske psykologi beskriver også komplekser som følelsesladet indhold i det ubevidste og det er her vi ser teorien som central i forhold til udviklingshæmmedes kompleksitetsramte - og traumatiserede liv. Netop forholdet mellem det indre liv og den ydre verdens realiteter er spændingsfeltet, hvor mennesker med udviklingshæmning har store konflikter og er personligt psykologisk svært belastede. Analytisk udviklingspsykologi Jung Den dybdepsykologiske bevidsthedsmodel (bilag 3a) Det bevidste og ubevidste sind: I Det bevidste indenfor dybdepsykologien betragtes Jeget (egoet) som centrum i bevidstheden. Et centrum, der først og fremmest rummer et aktuelt tænkende og følende Jeg. Jeget lagrer hukommelse, følelser, tanker og evner og er i stand til at aktivere disse, når det ønsker det. 4

5 Det ubevidste er de dele af psyken Jeget kun momentvis har kontakt med fx når personen drømmer eller ved intuitive indfald. Børn begynder deres liv i den ubevidste tilstand og vokser så at sige ind i bevidstheden. Ifølge Jungs arbejde med blandt andet individuationsprocessen, kan store dele af de ubevidste lag blive bevidstgjorte så Jeget og dermed personligheden kan vokse. Det ubevidste kan korrigere den bevidste indstilling på en konstruktiv måde. I det Ubevidste er der både konfliktstof og kreative dynamikker. Det, at der er kreative dynamikker iboende i os, anser jeg som en vigtig grundsten i Jungiansk psykologi, da det åbner muligheder for vækst og selvhelende kræfter i Sandplay. Bevidstheden opdeles i det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste: Det personligt ubevidste omfatter indhold der ikke er direkte tilgængeligt for Jeget - som stammer fra personens komplekser fx mindreværdskomplekser, men som er fortrængt eller glemt, fordi de ikke stemte med omgivelsernes forestillinger og moralbegreber. Det kollektivt ubevidste har spor af menneskehedens typiske reaktionsmåder gennem tiderne af almenmenneskelig natur, uden hensyn til historisk eller etnisk oprindelse. Heri ligger vores specielle evner til at danne billeder i hjernen, vores tids- og rumopfattelse, farverne og instinkter. Alle de medfødte skabeloner, som vi har fælles med alle andre mennesker uanset køn og race, nu, tilbage og frem i tiden. Disse fælles skabeloner kalder Jung for Arketyper. Arketyper Jung bruger begrebet Arketype til at forklare den dannelse, der sker i disponeringen i Det kollektive ubevidste. Han mener, at Arketyperne tvinger os mennesker til iagttagelse af de dybere lag af en mere universel karakter. Det omfatter på én gang hele psyken og ligger samtidig som en kerne midt i psyken. Personlighedsstrukturens komplekser. Oprindelsen af et kompleks skal både findes i de ydre årsager og den indre disposition. Jung mener: at det ikke kun er omgivelsernes skyld at man får et kompleks men, at man også kan have en disposition i ens karakter til at danne dette (P. Grønkjær, 1994, s.5). Grundlaget for at et kompleks dannes kan være en chokerende eller en følelsesmæssig pinlig oplevelse. Kompleks-begrebet kan ses som en gruppering af følelsesladet indhold i det ubevidste. Man kan kende et kompleks på dets følelses - tone, hvor det kan have meget affektive handlinger. For at undgå dette skal man undgå at identificere sig - og lære om hvordan man kommer i forbindelse med dem og ideelt set kunne adskille dem fra sin Jeg følelse. Jeget Jeget er vores hus, bærer af vores identitet og den del vi går ud i verden med. Jung beskriver Jeget: som en magnet, der trækker indhold ud af det ubevidste og indtryk til sig fra omverdenen (s afsnit Grønkjær 1994). Jeget opnår en bestemt følelses, en tone der dannes ud fra psykiske og kropslige impulser. Jeget er omgivet af mere eller mindre kraftige driftimpulser. Jeg styres af kontakten af Selvet. Jegets primære energikilde er viljen. Via Jeg funktionerne kan man have gavn af at lære sine grænser at kende. Persona Personaen (maske/facade) ligger i at mennesker generelt anstrenger sig yderst meget for at leve op til egne og andres forventninger (det sociale samspil)og mister, så at sige, at være sig selv. 5

6 Man kan ikke undvære en Persona, da den er vigtig at gøre brug af i samspillet med andre. Men det er lidelsesfuldt, hvis man i for høj grad konstant skal leve op til andres forventninger og ikke længere er i kontakt med, hvem man selv er. Skyggen Skyggen tilhører de personlige bevidsthedslag. Den dannes ved at Jeget sorterer i det psykiske indhold (det onde, falske og grimme) blandt impulser, der er upassende og ikke passer med Jeg-bevidsthedens identitetsfølelse. Indholdsmæssigt består Skyggen af aggressioner og seksuelle impulser og kan give neurotiske symptomer, destruktiv og/eller en pervers adfærd. Skyggen opviser også en række kvaliteter, normale instinkter, hensigtsmæssige reaktioner, virkelighedstro sansninger og kreative impulser. Modsatkønnetheden - Anima/animus Modsatkønnetheden (Anima/ Animus) hører til de kollektivt ubevidste lag i psyken der består af psykisk fortrængt indhold, der både baserer sig på et psykisk kompleks og medfødte, instinktive arketypiske mønstre. Bestemt af kønsrollerne i samfundet samt forældres opdragelse sker udviklingen af vores Anima/Animus samt vores senere valg af partner og som Jung siger: kan man gifte sig med sin egen værste svaghed! Man tillægger det modsatte køn indhold, som man ikke kan udfolde i sit eget liv. Individuation Begrebet individuation betyder ifølge Jung: Personligheds-eller selvudvikling. Denne udvikling sker fra en ensidig identifikation med Jeget frem mod erfaringen af Selvet. Individuationen sker ved at Jeget bliver konfronteret og bevidstgjort om de sider psyken der består af: persona, skyggen, anima/animus og arketyperne og der bliver gjort plads til fortrængte impulser. Det afgørende for individuationen er at den foregår i dialog med andre mennesker og forandringen hos den enkelte kun sker ved fornyelse af indstillingen. Bevidstgørelse af Skygge Mange mennesker skiller sig af med sin skygge, fordi den forbindes med noget ubehageligt. Det betyder, at man mister forbindelsen til sin kropsfornemmelser og funktioner. Det handler imidlertid ikke om, hvordan man kommer af med skyggen men om - hvordan Jeget kan leve med Skyggen. Det kan være ved almenmenneskelige følelser og reaktioner på angst, forholdet mellem kønnene, forhold til forældre, fader- og moderfigurer, had, kærlighed, fødsel og død, det lyse og mørke princip og så videre. Integration af Anima og Animus For at opnå bevidstgørelse om sin modsatkønnethed, må man erfare den som indre instanser stedet for, at man projicerer den ud på sine omgivelser. Denne bevidstgørelse vil bevirke en større indlevelse, intuition og forståelse. Erfaringen af selvet Selvet ses som Arketype for hele psykens totalitet og centrum, der ordner og strukturerer det bevidste og ubevidste indhold og sender det videre til Jeget. Selvet kan gå udenom Jeget og er kar for guddommelig nåde. 6

7 Symbolverden og æstetisk sansning: Symbolet betyder som begreb: at passe sammen. I Sandkassen arbejder det bevidste og ubevidste sammen om at vælge figurerne samt at placere dem i Sandkassen og forsøger herved, at få dele i det indre system til at passe sammen, kompensere og balancere og rumme og forene. Ifølge jungiansk analyse har ethvert psykologisk udtryk - det være sig drømme, fantasier eller overføringsreaktioner - en underliggende mening, som endnu ikke er forstået og bevidstgjort hos det enkelte menneske. Der er noget ukendt i det symbol vi vælger, noget vi har vanskeligt ved at forstå. Men ved at få adgang til symbolet aktiverer vi vores egen helbredende kraft og kan hermed rette op på det, der går skævt. I jungiansk psykologi anses symboler som forvandlingsmuligheder - da de giver adgang til ressourcer, som findes nede under de personlige traumer og forladthedsfølelser. Symboler kan opfattes som noget intenst levende i sindet; de bliver til, udvikler sig og dør, når deres dybere betydning er forstået. De bruges til at finde sig selv i de eksistentielle grundvilkår (symbioseseparation) samt i livets overgangsfaser og iboende kriser. Dette gælder også for sociale symboler, der sammenknytter en gruppe, en nation eller en hel kulturel tradition, som fx kristendommens symboler i den vestlige verden. Forudsætningen for at man kan styrke jeg/selv aksen er at der er en symbolsk holdning tilstede. Det betyder en lydhørhed over for - og accept af indhold fra det ubevidste. Når symbolikken fungerer får man en æstetisk oplevelse hvilket sker ved at man henter arketypisk materiale fra det kollektive ubevidste. Jung har udtrykt, at der kun foreligger et virkeligt symbol, når der er behov for at udtrykke: hvad tanken ikke kan tænke eller hvad der kun kan anes eller føles. I Jungs bog Mennesket og dets symboler beskrives en symbolsk holdning som en kvalitet, der viser sig i æstetik. Det leder mig hen til at beskrive min forståelse at de æstetiske processer da jeg forstår at det er her, vi henter healing. Æstetiske processer - Kirsten Drotner De æstetiske processer bevæger sig ind og ud af den konkrete virkelighed og vi vil gerne belyse beboernes oplevelse af sig selv i de tre niveauer, da vi formoder at det kan fortælle os om deres egen - indsigt. Kirsten Drotner har i bogen At skabe-sig selv, beskrevet: Den æstetiske proces tre niveauer og om disse niveauer siger hun, at der overordnet sker en indre omtolkning i løbet af processerne: Individuelt niveau (jeg - mig). Her eksperimenterer man med sin egen identitet. Der opstår en følelsesmæssig intensitet da man veksler i en blanding mellem progression regression, angst/smerte lyst og leg - alvor. Man kan udtrykke denne intensitet stærkere end man plejer og udvider herigennem sit udtryksregister. Socialt niveau (jeg - du). Følelser, ideer og fornemmelser bliver et offentligt anliggende gennem samtale. Der kan opstå refleksioner og det kan blive til en fælles læreproces. Kulturelt niveau (jeg -verden). Beskrives som forholdet mellem jeg og verden, hvor man forholder sig til sin omverden og man tolker modsætninger. Niveauerne kan ses både som adskilte og sammenhængende. 7

8 Den triangulære situation i samtalen Haldor Øvreide For at finde den bedst mulige start på Sandplay er det vigtigt at gøre sig overvejelser om den betydning kontakten og det relationelle samspil har for de implicerede parter og i særdeleshed for Beboeren. Derfor har vi valgt at dykke ned i teorien om den Triangulære samtale. Haldor Øvreide har i sin bog Samtaler med Barn bygget sin teori og metode op omkring udviklingsstøttende kommunikation og udviklet begrebet Triangulering. Ud fra psykologiske undersøgelser og teorier har man - for at finde den bedste adgang til barnets møde med andre mennesker - set nøje på dets udvikling fra det blev født. Helt fra spædalderen ser man barnets kommunikationsevne som en iboende biologisk kapacitet, hvoraf barnet kan indgå i et rytmisk dialog baseret samspil. (s.49) Den voksne kan ligeledes indstille og tilpasse sig barnets signaler. Den voksnes indtoning hjælper barnet til at kende sig selv. Formidlingen giver en intim jeg du kontakt. De kommunikerende opnår en gensidig følelse af at have fælles oplevelse/ forståelse og mening med andre. Heraf udledes at barnet for at det bedst kan udvikle sine kommunikationskompetencer er afhængig af sociale svar af en given kvalitet. Social triangulering handler om at omsorgspersonen, (pædagogen) opmærksomt følger barnet (beboeren) til Sandplay og desuden befinder sig i lokalet under terapien ind i den nye sociale situation. Det formodes at Beboeren får gavn af den information og forberedelse han/hun får af den kendte og trygge relation med pædagogen når han/hun møder terapeuten. Pædagogen løfter Beboeren ind i den nye dialog og den indtoning, der i forvejen er skabt imellem de to kan understøtte den nye relation. Det vil sige, at der her åbner sig en ny dialogmulighed med en tredjeperson (terapeuten) og denne dialogmulighed bliver kædet sammen med de selv-andre-billeder beboeren i øvrigt har. Skal mødet lykkes er det centralt at beboeren kan observere og opleve, at der er et afklaret og gensidigt anerkendende forhold mellem de personer han/hun er sammen med. Positiv forventning vil derfor understøttes af et tillidsfuldt forhold mellem de to voksne. I denne situation mellem Pædagog og Terapeut. Det leder os hen til nødvendigheden af at pædagogen har lidt kendskab til arbejdet i sandet og den teori og praksis Sandplay bygger på. Derudover er det centralt at pædagogen i en vis grad kan rumme de vanskelige temaer som beboeren bringer op via sin fortælling i Sandplay. Specielt det at den voksne (pædagogen) er opmærksom på og bekræftiger barnets (beboerens) oplevelse af vitalitet og subjektplacering - styrker en selvvalgt og en selvstændig samarbejdsvilje hos barnet (beboeren). 8

9 De fem relationsdomæner - Daniel Stern. Udviklingshæmmede er ikke aldersvarende psykologisk - og socialt set, hvilket betyder at terapeuten/pædagogen må evne at rumme, spejle og stimulere beboeren ud fra den enkeltes udviklingspsykologiske trin. Derfor har jeg valgt at inddrage en del fra Sterns udviklingspsykologi om De fem relateringsdomæner. Stern er professor i udviklingspsykologi ved universitetet i Geneve. Hans udgangspunkt er at børn tilbage fra fødslen har flere evner og færdigheder end man tidligere har ment og mener at de kan skelne sig selv (sit selv) fra andre mennesker. Fornemmelse af et emergent selv 0-2 mdr. Barnet får i denne fase en opblomstrende organisering hvor det ikke kun oplever sine oplevelser som usammenhængende. En forælder til sit spædbarn må have høj grad af fysisk og psykisk nærvær. Hun må være opmærksom på, hvad der forandrer, fascinerer og stimulerer barnets amodale (sanseoverføring fra en sanseamodal til en anden) gennem stemmevariation, synsindtryk, (øjenkontakt), smag-lugt- og berøringsoplevelse. Når omsorgspersonens og barnets svingningsnerveceller synkroniseres, opstår der udover det nuværende øjeblik også nuøjeblikke og mødeøjeblikke. Ved et emergent (opstående) øjeblik gives der en spontan oplevelse af at en handling aktiverer tidligere erindringer, samtidig med at den former erindringerne på en ny og kreativ måde. ( Fra interaktion til relation, ved Susan Hart og Rikke Schwarts side 118). Stern taler om at barnets tanker, perceptioner eller motoriske mønstre skaber nogle følelser der kaldes vitalitetsaffekter. Det består af nogle flygtige kvaliteter som: flydende, brusende, eksplosiv, svævende osv. Måden de rummes på af den voksne bliver meget afgørende for spædbarnets selvfornemmelse. Følelser som sorg, vrede, afsky, overraskelse m.v. opleves mest særskilt mens vitalitetsaffekterne knyttes mere generelt i de oplevelsesnuancer der er. Alle erfaringer forbindes med grader at lyst og ulyst og her optræder den hedoniske tone, der kan afstemme hvor behagelig eller ubehagelig følelseskvaliteten er. Opsamling. Angående terapeutrollen fortæller teorien mig at et mødeøjeblik kun kan opstå, hvis terapeuten optræder autentisk og kan justere sig i forhold til beboerens affektive tilstand. Terapeuten må kunne rumme både de følelser, der kommer til udtryk samt svinge med i de vitalitetsaffekter, der opstår under Sandplay. Hun må fornemme de stemningslejer, toner og følelser, som beboeren kommer i kontakt med. Det betyder at terapeuten må: Følge kroppen - vejrtrækning/bevægelse/rytme/hastighed/tid/tempo. Afstemme. Dvæle. Spejle lydene/ordene det der siges/udtrykkes, gentage, bygge på Følge sandet/figurerne gengive, spejl, indleve, parabol Ikke have projekter, skabe tillid. Fornemmelse af et kerneselv. 2-3 op til 7-9 mdr. Her sker der forandring i ens selvoplevelse og afhængighed af den andens nærvær og handling. Barnet bliver klar over, at det er adskilt fra moderen. Det oplever selvfornemmelse der betyder: at have kontrol over egne handlinger, have egne følelsesudtryk og fornemmelse af kontinuitet. 9

10 I denne proces sigtes der mod at udvide barnets muligheder. Barnet og den voksne kigger sammen, undersøger og lader sig fascinere. Relationen levendegør materialet. Stern opererer med fire selvoplevelser i Kerneselvet: (S.130). 1. Selvhandling - barnet får en oplevelse af at være ophav til egne handlinger ikke andres. 2. Selvsammenhæng barnet har en fornemmelse af at være en ikke fragmenteret fysisk helhed - afgrænset fra omverdenen. 3. Selveffektivitet barnet oplever strukturerede indre følelseskvaliteter eller affekter. 4. Selvhistorie barnet har en fornemmelse af noget vedvarende, en kontinuitet med en fortid. Alle fire selvoplevelser indgår i fornemmelsen af et Kerneselv. Opsamling: Det er vigtigt at terapeuten ikke har projekter på beboerens vegne men kan dvæle der hvor processen er lige nu. Ikke skubbe på - men flyde. Støtte og bakke op om handlingen. Jeg er med i det du gør og bakker op om historien. Fornemmelse af det subjektive selv. 7-9 op til 15 mdr. Barnet fornemmer at det selv har et sind og andre mennesker har deres sind. Barnet begynder at tillægge andre følelser og fornemme om de er i overensstemmelse med egne følelser. Det spejler i høj grad gør efter. Barnet og omsorgspersonen har fælles opmærksomhed mod noget udenfor dem selv og er hinandens opmærksomhed bevidst. Meget foregår i et ordløst univers. Der peges: se og det bekræftes at: jeg har set det, du har set! Følelsesafstemning sker, når omsorgspersonen kan aflæse barnets følelsestilstand og det gør at barnet får mulighed for at udvikle fornemmelsen af at det kan føle noget lignende som andre. Fællesarrangement, nysgerrighed og opdagerglæde stimulerer barnet til at gå videre. At vise barnet: se hvad jeg vil. For at opfange barnets intentioner må der være en parathed hos den voksne. Barnet gives en følelsesmæssig vurdering som det overtager som sin egen måde at forholde sig på. Følelsesmæssig afstemning Gennem en følelsesmæssig afstemning udvikles barnets indre liv. Følelser bliver virkelige og barnet vil kunne sætte ord på dem. De følelser der ikke deles eller forbydes udtrykt bliver mere diffuse. Barnet kan lære en balance mellem, hvilke følelser det kan dele/ikke dele med andre. Det er nedslående for et barn at dele noget, der ikke bliver hørt, taget imod eller afvist. Det kan skyldes fejlafstemning eller hvor den voksne fejlvurderer barnets følelsestilstand eller ikke kan finde sammen indre tilstand hos sig selv, over-eller undermatcher barnets intensitet, timing eller adfærdsform. Bedst er det når barn og voksen i fællesskab undersøger og udforsker noget sammen. Hvor samhørighed betyder at dele barnets oplevelse uden at ændre, hvad det udtrykker eller mener. Opsamling: Der er god mulighed for at udvikle Det subjektive selv i Sandplay. Barnet peger på figurer når det finder nogle og reagerer følelsesmæssigt afhængigt af temaet: fx farlige dyr eller de onde mod de gode og lignende. Terapeuten må kunne rumme de følelser, der kommer op. Ligeledes må terapeuten holde af at udforske og undersøge sammen med barnet i dets oplevelser af verden og gøre klart: Nå, sådan har du det med den.. Eller Jeg er med eller spørge om: fx hvordan er den løve? hvad syntes du om fuglen? Dette for at følelser bliver udtrykt. 10

11 Fornemmelse af et verbalt selv mdr. og frem. Brug af sproget betyder benyttelsen af symboler hvor noget står for noget andet og dette begynder barnet at tilegne sig. Barnet forestiller sig både noget som er sket og som aldrig er sket. Dette bearbejdes i legen hvor scenen fra virkeligheden blandes med fantasi for eksempel ønsket om en anden retning. Barnet begynder at se sig selv udefra. For eksempel - tænker og fortæller om sig selv Siger jeg/mig Bliver klar over sit køn Indgår i gensidige erfaringer med en anden. Barnet udvikler empati og kan udtrykke det sprogligt. Sproget har også sine begrænsninger, da det ikke er alle oplevelser vi kan sætte ord på. Barnet bliver klar over sin adskilthed og ensomhed. I starten er sproget mest benævnende og udvikles til at være mere betydningsdannende. Heri opstår fortællingen. Fortælling handler om at vælge, sortere og kombinere erfaringer i et forløb, således at der dannes en meningsfuld sammenhæng. (Brodin & Hylander 1997,s.93) Den voksne tilbyder verbal spejlning i at barnet bliver tydeligere overfor sig selv. Det at den voksne viser interesse, lytter og stiller spørgsmål stimulerer børns fortælling. Fortællingen er en måde at eksperimentere og skabe på. For at barnet kan fortælle må det være klar over den årsagskæde og det tidsforløb der findes. Des bedre det fortællende selv er til at formidle erfaringer fra de andre aspekter af selvet, desto tydeligere bliver vi for os selv og andre. Opsamling: Da samforståelsens domæne er at delagtiggøre hinanden i følelser og hensigter er spejlningen af barnets sprog vigtigt. Erfaringer eller overvejelser står til rådighed i kommunikationen mellem barn og omsorgsperson hvor tanker, holdninger og erfaringer er forskellige. Begge parter stiller sig søgende og udforskende til den andens erfaringer og overvejelser. 1. Lytter uden at afbryde 2. Spørger og er reelt interesseret i svar 3. Formidler egne erfaringer, følelser og overvejelser 4. Åben for at ændre mening og holdning 5. Åben for at lade sig overraske så ny indsigt kan få plads 6. Spejler udtrykket, det sagte og følelserne med ord: Nåh, det kunne du li! Du ser trist ud! Hvordan er det for dig? Det er vigtig at fremhæve at forholdet mellem terapeut og beboer/klient er asymmetrisk hvilket betyder at terapeuten, i videst omgang holder sin egen privates færd tilbage. Der kan skabes en trialog hvor terapeut og beboer er fælles om at forstå, hvad Sandbilledet vil fortælle. Terapeuten kan gå foran i at rette opmærksomheden mod et fælles fokus ved at pege på nye muligheder og sammenhænge og sætter rammerne. Beboeren er i den søgendes rolle. Terapeuten er vejledende. Beboer og terapeut funderer fælles over et problem, en klage som beboeren har italesat. Sandkassen og figurerne giver nye muligheder og blandt andet chancen for at skabe et smukt, ressourcested. Beboeren kan få bekræftet sine kreative kompetencer og de æstetiske udtryk, der kommer ud af arbejdet med Sandbilledet samtidig med at beboeren føler sig forstået og påskønnet. Dette kan give glæde og selvkærlighed. 11

12 Viser beboeren vrede eller andre eksplosive følelsesudtryk kan terapeuten bakke op ved at acceptere og bekræfte disse gennem tale, resumé, forklaring og samtidig give verbal forståelse. 3.b. Udviklingsfaser Eric Neumann. Det udviklingspsykologiske perspektiv er vigtigt for at forstå normaludviklingen og den udviklingshæmmedes forskel i alder på dåbsattest og så den psykologiske alder. Det centrale hos Neumann er at han knytter de udviklingspsykologiske faser sammen med den symbolske verden (bilag 3b B.Thannel) Neumanns faser hjælper til at kunne placere symbolerne i de forskellige udviklingstrin, og har således stor værdi for analysen af sandbillederne. 3.c. Anskuelsen af terapi versus pædagogik. I teoriafsnit vedrørende Jungs dybdepsykologi er der blandt andet beskrevet at Jung i sin analytiske psykologi lægger vægt på at mennesket som udgangspunkt har iboende selvreparerende kræfter. Denne betragtning, som jeg også anser som en smuk livsfilosofi, vil jeg i dette aktuelle projekt tage med mig i mødet med de udviklingshæmmede og vil arbejde på at regulere forventningerne her igennem. I projektet er målet at udvikle Sandplay som en pædagogisk metode. Da mit udgangspunkt vil være at arbejde terapeutisk vil jeg nærmere definere: - Terapi som, anerkendelse af at det ubevidste kobler sig sammen med det bevidste sind. I sandplayterapi er figurerne og sandet med til at fremkalde stof i det ubevidste. Der tages udgangspunkt i menneskets eksistentielle ønske om at blive sig/sit selv. - Pædagogik taler med/til bevidsthedsniveauet og der er som udgangspunkt et opdragelses/udviklingsmål. Det vil sige at der i pædagogikken er andre mål for arbejdet med Sandplay. Her bliver der tale om et værksted = sandplayværkstedet, men hvor der på grund af symboldannelsen, også her vil hentes indhold fra Det ubevidste: Forudsætningen for at man kan styrke jeg/selv aksen er at der er en symbolsk holdning tilstede. Det betyder en lydhørhed over for - og accept af indhold fra det ubevidste og i dette tilfælde figurerne og sandet, der tilsammen indgår i symboldannelsen - virker selvreparerende og healende. I terapien fremkalder og tillader man emotioner og kropslige fornemmelser at komme til udtryk her er det traumer og kriser af hver en art, der styrer fordybelsen, hvorimod i det pædagogiske arbejde er det legen der er den drivkraft med de emotioner og kropslige fornemmelser, den fremkalder. 4. Metoden sandplayterapi. (Uddrag fra Dansk Sandplayinstitut v. Rita Ebbesen) Generel introduktion til metoden sandplayterapi. (Bilag4.a.) Dette udviklingsprojekt anvender metoden fra sandplayterapi, fordi den byder på udviklingsmuligheder for den udviklingshæmmede hvor kreativitet og symboliseringer er fundament. Netop i legens drivkraft ligger det pædagogiske udviklingspotentiale. Fra Dansk Sandplayinstituts hjemmeside forklares terapimetoden som følger: Sandplay er på en gang aflastende og udviklende. Det særlige ved at arbejde terapeutisk med sand, vand og figurer er, at man kan udtrykke sig selv og gennem symboliseringen få adgang til dybere lag i psyken. Billedet som fremkommer, giver mulighed for dialog mellem det rationelle og irrationelle i psyken og udfordrer nænsomt både det intellektuelle og kropslige forsvar. Derudover kan processen 12

13 fordybes ved en "trialog", dvs. at klient og terapeut er sammen om det fælles tredje, nemlig det som udfoldes i sandet. Sandplay som terapeutisk metode er udviklet i 1950`erne af analytiker Dora Kalff. Hun skabte den form for Sandplay vi nu anvender på baggrund af C. G. Jungs teorier om de ubevidste, kreative kræfter i menneskets psyke. 4.2.Generelt om Sandplayværkstedet/rummets opbygning. I Sandplay- rummet er der to Sandkasser. En med vådt sand - der i betydningen aktiverer en større dybde end med det tørre sand og desuden lettere kan formes. Kassen med tørt sand har en kvalitet af at være let, luftigt, raffineret og bevæges af vinden. Kasserne kan hæves/sænkes og er på hjul. Der er reoler med rummelig plads til en masse figurer. Figurvalget må gerne præsentere hele verden forstået på den måde at man forsøger at finde figurer fra følgende kategorier (frit citeret fra Dansk Sandplayinstitut): Det vegetative som alt grønt/blomster, kogler, skaller, fjer/grene m.m. Den menneskelige verden alle aldre/folkeslag. Fantasiverdenen : eventyrfigurer/alfer/hekse/drager/prinsesser/prinser/konger m.m. Dyreverdenen : Pattedyr/husdyr/fortidsdyr/krybdyr/insekter/fugle/fisk m.m. Den åndelige verden : Engle/guder/bibel/kors/ Universet : sol/måne/stjerner/ild/vand m.v. Den ydre verden : Huse/alle slags transportmidler/tårne/broer m.v. Ting : /Fliser/rør/glimmerting/lys/hjerter/madvarer/krukker/skovle/si/stofrester/skind/net/sten m.v. Ved indretning af Sandplaylokalet må der gerne være god plads (omsorgspersonen sidder et par meter fra sandkasserne), godt lys ind på figurerne, ikke for mange ting(billeder) udenoms, da der er rigeligt på hylderne. 5. Udviklingsprojektets sandplayterapier: (bilag 5.a-g.(h.som vedhæft) og 7.a) 5.1. Terapeuten, beboeren og pædagogens opgave i forbindelse med Sandplaysessionen. Settingen: Det særlige som psykoterapeut i forhold til normalsessioner er for det første, at beboeren er udviklingshæmmet ofte traumatiseret og nogle har også psykiatriske lidelser og altså udenfor normalområdet. For det andet har beboeren sin pædagog/kontaktperson med. Det vil sige at terapeuten somme tider forholder sig til én person - nemlig beboeren og til andre tider til pædagogen eller til deres relation. Terapeuten har brug for supervision. Hertil blev Rita Ebbesen fra Dansk Sandplayinstitut tilknyttet. (bilag5.g). Meningen med supervisionen var løbende at blive klar over egne overføringer/ modoverføringer samt faglige og personlige spørgsmål. Supervisionens indhold handler også om samarbejde med pædagogen/omsorgs-/kontaktperson. Egen erfaring med målgruppen: Voksne udviklingshæmmede samt deres organisationen var ny for mig fra starten af projektet. Jeg havde kun arbejdet med udviklingshæmmede børn, da jeg var ganske ung. Jeg har to års erfaring med Sandplay med børn indenfor normalområde og er for tiden/på ny, ved at tilegne mig en grundlæggende viden om de tidligste psykologiske udviklingstrin. Jeg har mange års arbejde som dramalærer - hvorfra jeg har indsigt i at indleve mig og lege med. 13

14 Til sidst vil jeg nævne mit mange års uddannelse/arbejde som psykoterapeut, hvormed jeg har erfaring i arbejdet med traumatiske temaer, det relationelle og det eksistentielle indhold livet i øvrigt. Beboerene er fra Bofællesskabet Majvænget ( 85-institution), Aarhus. Alle 3 udvalgte beboere er udviklingshæmmede, traumatiserede og to har psykiatriske diagnoser. I bostedets profil lægges der vægt på, at beboerne får mulighed for at leve et selvstændigt liv. Med udgangspunkt i beboernes individuelle behov og ressourcer tilrettelægges en hverdag præget af tryghed, nærhed, udfordringer og oplevelser. Det sociale liv mellem beboerne søges tilgodeset ved hjælp af forskelligartede aktiviteter. Alle beboere benytter skole eller aktivitetstilbud i dagtimerne. Stedet arbejder på at have et udbygget og tæt samarbejde med forældre/pårørende. (Fra Majvængets hjemmeside) Pædagogen: har to funktioner: at støtte beboeren før/undervejs/efter Sandplay og dels at følge op på terapisessionerne i hverdagene, blandt andet ved arbejdet med logbogen - der formodes at kunne fremme rummet for beboerens refleksioner over Sandplay processen? Samarbejdet mellem terapeut og pædagog Terapeuten noterer sædvanligvis undervejs. I projektet her aftalte vi, at pædagogerne skulle notere, så terapeuten kunne koncentrere sig om kontakten med beboeren. Dette ændrede vi på, da beboerne havde brug for pædagogernes fysiske nærvær. Peder skrev for mig mens Dea var i Sandplay - så her kunne jeg koncentrere mig mest om hende og hendes proces (fulgte hende tæt, viste figurer, støttede sprogligt/kropsligt). Lise var mest knyttet til Else men hun var tillidsfuld i hendes fortællinger og sagde blandt andet til mig den sidste gang: jeg har aldrig åbnet mig så meget for noget før. Med hensyn til min kontakt med beboerne blev jeg påvirket af, når jeg skulle notere en del af tiden. For eksempel mistede jeg lidt kontakt med Lise (øjenkontakt, at følge Lises arbejdede i sandkassen og med hende rundt ved hylderne, dvæle), da jeg har måttet notere mere end med de andre to beboere. Med hensyn til Birte blev der anvendt så få figurer at det at notere ikke fyldte ret meget. Her blev min egen personlige træning blev at give mig hen til kaffen og rundstykket i samvær med Jan og Birte og give det værdi Pædagogernes beskrivelser af de udvalgte beboere og deres historie Deas historie: Dea er meget lys/mørk i sit sind. Hun kæmper med alt det hun ikke kan få opfyldt i sit liv og hun vil rigtig mange ting. Moderen var et psykiatrisk tilfælde der fik det dårligere og dårligere undr graviditeten med Dea så fødslen afleverede hun Dea, der kom på et børnehjem. Der var kontakt de første år - så sivede det ud og der var ikke noget siden. Dea var udsat for overgreb både af den ene og den anden slags både som barn og voksen. Der var ikke ansatte nok på børnehjemmet til at drage omsorg for børnene. Hun er flyttet mange gange i livet. Dea siger om sig selv at hun er begrænset men Peder siger at hun samtidig også er en sangfugl. Går gerne rundt med dukke eller tøjdyr, som hun sover med. Går meget op i boligmagasiner hun har forskellige ting, som hun går op i - hun tænker rigtig mange tanker. Dea kom tæt på det normale, da hun blev annekteret af en familie. Hun boede hos en kernefamilie, i 1 ½ år og dem har hun stadigvæk kontakt med. De har en handicappet datter. Det er igen en krise for Dea, da de ikke kan have hende længere. Per var en gammel kæreste, hvor Dea også kom tæt på det normale og de boede sammen indtil han døde af kræft. Han var lettere udviklingshæmmet og han kunne nogle ting, som gjorde, at de kunne få 14

15 hverdagen til at fungere - med hjælp fra Pers mor. Dea er en, der kravler hel ind under huden og det har Pers mor ikke kunnet magte, så efter Pers død så Dea ikke meget til moren. Dea viser ikke de onde sider frem hun er medicineret og hvis hun ikke var det, ville hun sandsynligvis være indlagt på psykiatrisk hospital. Birtes historie: Birte kommer fra Viby hvor hun har levet sit liv. Hendes forældre havde en bagerbutik. Det forlyder, at Birte sov imellem far og mor indtil hun var voksen og flyttede hjemmefra. Familien har betydet rigtig meget for Birte. Forældrene er døde for mange år siden og nu er er kun en bror tilbage og dennes kæreste han er 60 år. Birte ser hans børn 2-3 gange om året. Hun vil gerne se familien mere. Per var hendes kæreste han lå meget ned inde hos sig selv. Birte rendte ærinder, vaskede tøj etc. for Per. Det var ikke et ligeværdigt forhold, men hun fik en fornemmelse af at være noget for nogen. Per døde for 3½ år siden. Derefter er hendes status i gruppen blevet noget ringere. Hun have en status ved at være Pers kæreste han havde status. De andre var bange for ham da han var truende i sin adfærd. Birte har ikke fået det bearbejdet. Hun har svært ved at sætte ord på. Hun er nok præget af det samt så meget andet, der er sket i hendes liv! Birte arbejder på et værksted hver dag i 3½ time, hvor hun bliver hentet og bragt. Fritiden bruger hun til at høre dansktop, se tv. Og drikke kaffe. Det sidste år har hun været meget svag det har været et spørgsmål om liv eller død hun har været indlagt en 4-5 gange med dårlig hjerte. Desuden har hun Osteoporose, dårligt blodomløb i benene. Birte er meget vanskelig at forstå, da hendes stemme/sprog er uklar og har således svært ved at kommunikere med omverdenen ligesom hun har svært ved at kommunikere med de andre beboere og ofte misforstår deres hensigter. I forhold til personalet er hun meget klæbende og vil helst have en medarbejder for sig selv. Hun er omsorgsfuld for kontaktpædagogen. På et tidspunkt har hun drukket en del vi har oplevet, at folk har kørt hende hjem, fordi de har fundet hende nede i byen hun får en pille, som hun tror på er antabus. Til særlige lejligheder får hun et glas vin. Lises historie: Lise har boet hjemme i en familie med 4 søskende. Hun har ADHD, som hun får retalin for. Lise kommer fra et kaotisk hjem. To brødre har også ADHD og børnene har slås rigtig meget. Lise var sen til at gå og meget passiv, mor var bekymret. Lise har 4 søskende hvoraf de tre har problemer med ADHD og misbrug. Storesøsteren og Lise har været tætte på hinanden også aldersmæssigt. Senere får hun en lillesøster, som er den eneste, der fungerer normalt. Storesøsteren er narkoman og har 4 tvangsfjernede børn, som Lise tager vare på i sin fantasi. Lise har en papfar, som hun ikke synes har forstået hende. Der har været kampe og han har efter Lises udsagn slået mor og Lise. Lises biologiske far døde for 10 år siden. Hun så ham ikke efter at hun var 3 år. Der var noget hustruvold og noget alkohol ind over. Hun har det stadigvæk svært med den far men hun har hørt, at han godt kunne lide hende. Moderen har fortalt at han har været med til et indbrud og andre voldsomme historier. Lise har et drømmebillede af ham. Den voksne pige, Lise er 25 år, men udviklingsmæssigt svarende til 3 år. Tyk, sød og blød, men også vred over, at hun ikke kan styre sit liv og over at hun ikke har en mor, som hun altid kan ringe til og hvor ingen aftaler er blevet holdt. Mor har også børnebørn at se til. I 2007 flytter Lise på Majvænget. Lise har brug for meget omsorg og giver omsorg, hun vil gerne kravle ind under huden på folk. Hun scorer mange point på, at hun er køn og glad, ejer mange ting og er aktiv. 15

16 Hun har en kanin, som hun har omsorg for. Hun har svært ved at have tætte relationer og har derfor kortvarende kæresteforhold samt venskaber. Lise har taget mange piller. Hun har sagt at hun ville drukne og dø og ingen vil savne hende. Hun har været indlagt og været til udpumpning hvilket hun via medicin har fået lidt mere styr på. Hun skriver ind imellem et brev om selvmord, hvor der snakkes om det bagefter. Hun trøstespiser, men vil også gerne have frugt. Lise har drømt om at blive gift og få et barn men er lige i år blevet steriliseret efter moden overvejelse. Lise siger: jeg kan ikke bære, at det skal gå mig ligesom storesøster. Lajla har svært at slippe den drøm har en kæreste en gang imellem, men svært ved at være i et forhold i længere tid socialt har hun det rigtig svært. Det er svært at finde et arbejde til Lise og hun siger: hvad er min fremtid og hvorfor kan jeg ikke vide, hvad jeg skal? 5.3. Beboernes brug af Sandplay værkstedet analyse & projektreflektion. Beboernes brug af sandet: Angående beboernes brug af sandet kunne jeg se at Lise brugte både vådt og tørt sand næsten hver gang. På et tidspunkt siger hun selv om den våde sandkasse: Her er min familie de er på den onde side fordi jeg ikke ville holde jul med dem og min stedfar blev sur! Dea arbejdede mest med begge sandkasser og ville ofte ikke se ned i den våde sandkasse efter at billedet var færdigt for det indeholdt nogle traumatiske oplevelser. Birte valgte kun det tørre sand hver gang. Et eksempel fra supervision på arbejdet i/med sandet er at: lade beboeren mærke/sanse sandet (evt. sammen med pædagog/terapeut holde i hånden eller anden støtte) i længere tid. Terapeuten kan i starten vise hvad sandet kan (grave ned, bakker, stier) og mærke forskellen på det våde og tørre sand. Pædagogen kan arbejde med. Det er centralt at denne tilgang til sandet foregår i et lavt tempo og værens-tilstand! Dea var den eneste der rørte og formede sandet. Beboerens brug af figurer: Lise var meget til de største Dinusaorus, rovdyr som tigre, gorillaer og senere pattedyr. Birte valgte mest blomster, mennesker, mad/kaffe, møbler og de sidste gange var der fornyelse: Hvidt føl, høvding, kriger og et barn. Hvorimod eventyrfigurer, krystaller og andet pynt, soldater, krigere næsten ikke blev anvendt. Beboerne går til hylderne med figurerne på meget forskellig måde. Lise var mest fokuseret på dyresymbolerne, som hun tog dem jævnt og rytmisk op i sandkassen. Dea var meget lang tid om at finde den initierende første figur. Herefter flød det mere frit for hende. Birte formår ikke selv at tage figurerne men peger og har brug for at terapeuten tager den udpegede figur fra hylderne. Hun udviklede sig således, at hun efter de indledende gange så hun selv kunne tilegne sig figurerne fra hylderne. Supervisionen , hjalp denne proces på vej: Birte er som en spæd. Kan ikke selv finde tingene. Kigger/peger/rækker ud. Arbejde med det gode og lade barnet selv benævne smerten ved savnet. Terapeuten nævne: Bemærk at du har holdt til det. Til Birte kan du hjælpe hende ved at tage en tom bakke og foreslå at du som t. kan tage fx tre hunde som hun kan vælge imellem. Supervision og min efterfølgende reaktion den Jeg spørger Rita om: Er der for mange figurer i Sandplayrummet for de udviklingshæmmede? 16

17 Rita fortæller at mange psykologer i legeterapi vælger en enkel sandkasse - og ramme med få figurer - mens Sandplayrummet for hende repræsenterer hele verden den verden som beboerne alligevel er en del af. Vi snakker om at beboeren ikke så nemt kan sortere i indtryk, kan mangle overblik, have et manglende filter som andre mennesker. Måske handler det om, hvordan man får introduceret rummet, sandkassen og figurerne! Rita foreslår at man kan undersøge figurerne uden at skulle noget bestemt! Gå med rundt komme i kontakt undersøgelse at undres - hvad tænder de på og tager afstand fra m.v.? Denne form for gennemgang kræver afventning og væren. Til denne målgruppe var Sandplaylokalet for småt (med skråvæge og tre store mennesker)og for klemt. Der var for mange figurer på hylderne til at de udviklingshæmmede kunne overskue det især i starten. Jeg fandt på at samle en kategori i hånden eller i en kurv som de kunne vælge iblandt og det fungerede godt. Der var gulvtæppe på gulvet, hvilket viste sig ikke at være funktionelt til nogle af beboerne, når de fx spildte kaffe på grund af motorikken Beboernes indhold i Sandplayen - analyse & projektreflektion: Generelt er mennesket både nysgerrigt og har modstand, når man starter i en æstetisk proces og dette gælder også i Sandplay. Det er herfor vigtigt som terapeut/pædagog, at kunne rumme modstanden. Italesætte fx det er helt nyt for dig eller ja, det er lige vanskeligt at vide hvad man vil starte med. Inden for psykoterapi arbejder man sædvanligvis med at klienten og terapeuten har en kontrakt, hvor der kan formuleres en et ønske for arbejdet - der giver en retning for terapien. Mit udgangspunkt i arbejdet med de udviklingshæmmede var, at jeg for det første ikke vidste i hvilken grad beboerne kunne tænke/mærke og formulere, hvad der var ønskeligt for dem at arbejde med. Der er generelt mange hensyn at tage ud fra deres handicap og høje psykiske belastningsgrad. Mine terapeutiske overvejelser gik på om Sandplayterapi i værste fald kunne forstærke deres psykiske belastning og i værste fald ende med en psykose. Eller om bearbejdningen af et problem i bedste fald ville skabe indsigt og eventuelt forløses i den sidste del af terapien? Efter de første to gange med Sandplay, havde både pædagogerne og jeg oplevelsen af at to af beboerne manglede en retning. Eksempelvis var de var ikke spontane ligesom de fleste børn der kommer i Sandplay, men stod og ventede på at jeg skulle sige præcist til dem hvad de skulle gøre! Min grundlæggende holdning er at det er bedst ikke at styre indholdet i Sandplay. Pædagogerne og jeg snakkede om, hvordan de kunne forberede beboeren på Sandplay. De kunne for eksempel sige til beboeren, at der var mulighed for at tage noget op noget som de var kede af, vrede over, et tema og lignende. Eksempler på dette: Birte: Birte valgte at arbejde med sit savn - da hun ofte savnede nogle af de der havde været hende nær og nu var døde. Birte ville ikke tale om følelsen her og nu, men sagde at hun var ked af det nogen gange. Efter tre gange med dette tema ville hun ikke omkring det mere og i øvrigt fandt pædagogen og jeg (i supervision hos Rita, Lisbets analyse og Fokusgruppedag) frem til at det Birte havde mest brug for var den helt nære tilknytning og snak ved mødet med Jan og mig(selvom hun havde svært ved at gøre sig forståelig). Vi besluttede således at drikke kaffe og spise rundstykker hver gang og give mindre tid til sandbilledet. Rita (Supervisor) foreslog at jeg ved tomrum (dem opstod der flere af) med Birte kan sige: Nu tager jeg en snak med Jan, mens du drikker din kaffe færdig. 17

18 Dea: Peder og jeg havde snakket om at han kunne afsøge et problem/ønske fra Dea - på vej til Sandplay, i bilen. Men at starte snakken allerede på vej til Sandplay gik vi væk fra igen, da Dea blev alt for emotionelt overvældet og kunne næsten ikke klare at bringe temaet op igen i sessionen. Supervision den : Jeg fortæller, at Dea er i psykisk ubalance, allerede når hun ankommer i Sandplayrummet og ikke kan nøjes med at nævne et tema/problem for Peder - når hun bliver spurgt - men fortæller hele historien med det samme og bliver meget emotionel. Rita konkluderer, at Dea arbejder for meget i dybden lige nu. Rita siger: Jeg foreslår at Peder ikke længere varmer op med Dea i bilen for at finde indhold til Sandplay. Det bliver for kraftigt for Dea! Hun kan nok ikke holde til mere lige nu, skal have lov til at springe over en gang med Sandplay - så hun lige falder til ro igen Må ikke presses. (Det tager jeg mig af efterfølgende). Rita foreslår at jeg siger til Dea: Du har arbejdet rigtig meget klart at du må hvile dit sind lidt, sådan at der bliver plads til noget nyt. Du er rigtig sej jeg ved godt hvor dybt det rører og hvad det gør ved en! Dea fortsat: Derefter kom hun uden på forhånd at vide hvad hun skulle bringe op. Men da hun først stod foran sandkassen vidste hun, hvad hun havde brug for at fordybe sig i - oftest traumatiske oplevelser fra hendes barndom (der blev udtrykt i det våde sand) og noget livgivende, frit (i det tørre sand). Dea ville nærmest ikke se i den våde sandkasse bagefter og ville heller ikke have billedet printet ud. Min oplevelse med Dea var, at der ofte ikke var tid nok. Hun blev psykisk drevet af et emne fx møbelkøb og kunne snakke meget længe om det, hvilket krævede et stort nærvær af Peder og jeg. Ofte var jeg optaget af at komme i gang ved sandet og det tror jeg til tider generede Dea. Det er en balance i al Sandplay - dette med hvordan tiden skal deles op i samtale og selve Sandplayen? Lise: Lises arbejde var meget præget af her og nu oplevelser. De komplekser der kom frem var kendte tilbage i historien. Fx ingen vil ha mig, mobning, seksuelt overgreb. Lise ville altid have Elsa med ved armen og var meget nær med hende. Hun viste de fleste figurer helt op i øjnene på Elsa og skulle bekræftes. Lise havde også personlige opgør med Else. Samtalen før og efter var meget vigtig og uddybende for Lise kan kalde det før-og-efterkontakten skulle etableres. Jeg gav ofte forslag til Lise om at hun kunne lave et frit sted/et sted, hvor der var rart at være - i den anden kasse eller finde et beskyttelsesdyr - sådan at Lise bedre kunne rumme det smertefulde, voldsomme og til tider traumatiske indhold. Efterfølgende Supervision: Hvor god ide det er at lede efter et tema for Sandplayen? Ritas erfaring er at man sætter hovedet på arbejde, når man beder klienten om et tema. Rita spørger om, hvem der er afhængig af temaer? Kan for eksempel Lise og hendes pædagog (Elsa) og jeg udholde at være uden en bestemt retning eller mål? 5.5. Brug af logbog Beboerne fik en logbog(bilag 5.a.s.4) hver fra starten af projektet. Ideen var at undersøge om den kunne anvendes som en metode til pædagogen i at støtte beboeren med at følge op på Sandplaysessionerne Vi ved af erfaring, at sandbillederne arbejder videre i psyken og her er logbogen en god anledning for pædagogisk arbejde med yderligere selvreflekteren og forståelse af egen proces. 18

19 Jeg sendte kontinuerligt billederne til pædagogerne som de skulle printe ud - både nær/fjernbilleder. Pædagogen kunne også hjælpe beboeren med yderligere at finde billeder (ugeblade) som knyttede sig til fx stemningen. Pædagogerne fik følgende overvejelser ved intromødet vedrørende logbogen: Det er væsentligt at disse processer ikke bliver terapi, men et udgangspunkt der er støttende i det relationelle og pædagogiske arbejde. Billedet kan bruges til samtale uden pædagogiske tolkninger. De udviklingshæmmedes fortælling får lov til at stå uden pædagogiske interventioner ud over at containe. 6. Analyser Lisbets Myers analyserede alle beboernes billeder, som hun fik tilsendt inden vi mødtes til to Fokusgruppedage. De er baseret på beboernes sandbilleder og terapeutens objektive beskrivelser af processen(bilag6d) i hver Sandplay. Der blev taget til referat på fokusgruppemøderne af Lisbets analyser. Desuden baseres analyserne på to videooptagelser som terapeuten foretog med Sandplay- Endelig analyseres en beboers logbog Lisbet Meyers analyse af billederne (1/ ) Birte Dette er et psykisk barn på ca. 7 år udgangspunkt i moder jord Samler sig om et bord indeni har vi nogle objekter objektrelationsteorier fælles for dem her er, at de ikke har en konstant objektkonstans- Når der ikke er en indre mor og far, så flytter dæmonerne ind. Med alle hendes sygdomme og skavanker, så er hun måske nødt til at markere en anderledes hed i at de står op Billede er plante -riget det vegetative. Så kommer der et stort rum, men der er noget. Der er Per, så det kvindelige og mandlige. Så lampen er terapeuten, det at få lys på noget Far og mor håndværker de er lidt ude af tiden - men så er der et skab eller et lille bord med et lys. Så selvom hun siger, at det her er mor og far Per han var robust han kunne give hende noget. Indeni hende, er han blevet til en objektkonstans en omsorgsgiver. Ryggen den her ømme ryg. Kroppen er sindets hus. Når der er meget galt med kroppen, så er sindet på overarbejde. Rygge forbinder det nedre liv med det øvre liv. Hun er blevet faldet i ryggen så mange gange. Hun kvitterer med at være vanskelig. Hun magter ikke at udtrykke sig. Hun er rigtig glad for musik. Bruger hun musikken, når hun ikke kan bruge ordene? Billedet er rammet ind af det vegetative. Der sidder de gamle ned grandparents/ arketyper. De sidder ned her. Hvis det havde været det her barn på 6-8 år for der er et healende potentiale der er noget der er klar til at komme i gang. Men hun er ikke et barn. Hvis man lukker hul et sted, så kommer der et andet. Kroppen er træt Der har vi to par det ene er et brudepar. Symbolikken med parrene fordobler sig. Der er ingen servering. Der er en kirke. Hvordan har hun det med gud? Nej hun har ikke noget med det. Hun er glad for at komme på kirkegården. Ned til Pers grav. Hun mistede Per, som døde af kræft. Men hun mistede også status i beboergruppen. I dette billede er der lidt distance. 19

20 Nu kommer det lidt tættere på. Hun lå i smørhullet mellem forældrene. Brugt som prævention. Holdt i en kunstig barndom. Hun blev der til hun var 20 år. Hun sanser jo ting. Bror Henning ser hun kun til højtider ca. 3-4 gange om året. Broderen vil ikke arve Birte. Hun placerer sig midt imellem Fra det vegetative til det animalske hvidt dyr. Tror hun har en dødslængsel. At blive forenet med Per. Genfødselstænkning Valgt det blå det er vegetativt, men der er ikke nogen have det er ligesom på vej. Der er mulighed for at sidde ned. Kaffekopper på bordet. Kaffen står i sandet. Er hun ved at blive bevidst om, at de er skilt ad? Giver det mening? Jan: Godt at få lidt mere psykoanalytisk på det. Birte er knyttet meget til Jan. Jan er blevet mor/pererstatning. Så når Jan ikke er på arbejde, så bliver alle hendes andre tab reaktiveret. Lisbeth: Vigtigt at væbne sig med tålmodighed. Med alt det hun har. Der skulle hun i sandkassen hver dag i fem år. Jeg tror, at det giver lindring at have den tur sammen med Jan balsam. For hende er det en voldsom kreativ proces. Vigtigt at nyde kaffen sammen tage et rundstykke med(brystet). Det der bliver reproduceret er den store mor og den store far. 20 min. Kaffe og 15 min. med Sandplay. Hun må lave det, som hun har lyst til uden at tage temaer op Peder: Der er for mange ting på hylderne det er uoverskueligt. Det er overvældende. Hvordan lave et optimalt sandplayrum? Figurerne støjer, hvis de kommer for tæt på hinanden. Lise billede. Billede af ferie billede af arbejde, som hun var ked af. Hun fylder sit rum ud. Det virker ikke så velovervejet. Diffust. Feriebilledet er et typisk ADHDbillede. Hendes budskab er se så lidt der hænger sammen for mig. 2. billede. Der er mere ro vegetativt. De gamle to og to og to. Hun samler på totaller. Så er der en her og en her. Polerne mellem det mandlige og det kvindelige det tarzan - agtige og det skrøbelige. Hun har også en spiseproblematik. Hun har et frygteligt spisemønster. Hun får meget opmærksomhed. Hun flirter. Kender spillet. Hun længes efter at være par. Men hun kan ikke. Der er de lukkede muslinger. Vi kan ikke se, hvad der indeni. Linda: Hun griner meget, når hun stiller figurerne. Noget kan være et forsvar. For at bløde lidt op. Hun mildner situationen. Lidt drillende. Det er en passiv aggression. Hun har taget nogle store beslutninger, f.eks. at blive steriliseret Barndomsfamiliebilledet. Med mere ro. Hun er nr. 2 ud af 5. Mor har også ADHD problematikken. Hun har været med på indbrud. Den yngste klarer sig rigtig godt. Søsteren har 4 børn, der er tvangsfjernet. Tæt forbundet familie. Lillesøster der klarer sig rigtig godt. Stedfar der ikke kan holde fingrene fra hende. 20

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder ørn som er på vej til eller som er begyndt i dagpleje eller vuggestue og Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer, når det kommunikerer

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Familiesamtalen i børneperspektiv

Familiesamtalen i børneperspektiv Familiesamtalen i børneperspektiv Af Gerda Rasmussen og Ruth Hansen Artiklen er bragt i bladet Psykoterapeuten, oktober 2012 www.dfti.dk Hvorfor familieterapi? Med denne artikel ønsker vi at give nogle

Læs mere

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra).

Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Mentalisering - et oplæg om det I godt ved. Never let correction sabotage for connection (dagens mantra). Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden er relationer. Ex: Et par tager deres

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt!

Et samvær med mor og far kan også være omsorgssvigt! Anna Rosenbeck Candy Psych.Klinisk Psykolog Specialist i børnepsykologi og supervision. Gl. Hareskovvej 329 Hareskovby 3500 Værløse Tel +45 24600942 annarosenbeck@gmail.com www.psykologannarosenbeck.dk

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg

Læreplan for Børnehaven Augusta Børnehaven Augusta Primulavej Augustenborg Læreplan for Børnehaven Augusta 2016-2019 Børnehaven Augusta Primulavej 2-4 6440 Augustenborg 74 47 17 10 Arbejdet med de pædagogiske læreplaner i Børnehaven Augusta skal som minimum omfatte 7 temaer:

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene!

Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier. også børnene! Psykoedukation for traumatiserede voksne flygtninge og deres familier også børnene! 1 D. Stern, hjerneforskningen og alle erfaringer siger: Måden mennesker bliver mødt på er afgørende for hvordan vi udvikler

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere og fastholde venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid i relation

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010

Erfaringer er ikke det du oplever. -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Benthe Dandanell 2010 Erfaringer er ikke det du oplever -erfaring er det, du gør ved det, du oplever. (Shirley Maclain) Temaeftermiddag Fødsler og Traumer 26.10. Arrangeret af Metropols Sundhedsfaglig Efter- og Videreuddannelser

Læs mere

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych.

Kvinnan då. En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess. cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Kvinnan då En första utvärdering av kvinnans erfarenheter av mannens förändringsprocess cand. psych. Ole Thofte cand. psych. Peer Nielsen ATV-Roskilde brugerundersøgelse Gennemført sommeren 2005 www.atv-roskilde.dk

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne

Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Læreplaner Dagtilbud Ø-gaderne Barnets alsidige personlige udvikling Barnets sociale kompetencer Barnets sproglige udvikling Naturen og naturfænomener Krop og bevægelse Kulturelle udtryksformer og værdier

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Alsidig personlig udvikling

Alsidig personlig udvikling Alsidig personlig udvikling Sammenhæng: For at barnet kan udvikle en stærk og sund identitet, har det brug for en positiv selvfølelse og trygge rammer, som det tør udfolde og udfordre sig selv i. En alsidig

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin

Trin for Trin. Læseplan Bh./Bh.klasse. Empati. Trin for Trin Læseplan Bh./Bh.klasse Empati Hvad er Følelser Flere følelser Samme eller forskellig Følelser ændrer sig Hvis så Ikke nu måske senere Uheld Hvad er retfærdigt Jeg bliver når Lytte Vise omsorg Mål Børnene

Læs mere

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag

Sammenhæng. Mål 1. At barnet kan etablere venskaber. Tiltag Sociale kompetencer Vuggestue Barnets sociale kompetencer udvikles, når barnet oplever sig selv som betydningsfuldt for fællesskabet, kan samarbejde og indgå i fællesskaber. Oplevelse af tryghed og tillid

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Den vanskelige samtale

Den vanskelige samtale Den vanskelige samtale Et arbejdsmateriale til den vanskelige samtale 1 Hvorfor er samtalen vanskelig? Din selvtillid Metoden Din fantasi Manglende tro på, at tingene bliver ændret Ingen klare mål for,

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Interview med Gunnar Eide

Interview med Gunnar Eide Interview med Gunnar Eide Gunnar Eide er Familieterapeut fra Kristianssand i Norge. Han har i mange år beskæftiget sig med børn som pårørende og gennemført gruppeforløb for børn. Hvordan taler jeg med

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med

Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Bliv ven med din hest Lær at forstå din hest og bliv den han vælger at være sammen med Indledning Velkommen til min E- bog. Mit navn er Vicki Bredahl Støvhase. Jeg har lyst til at skrive denne bog, for

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Den professionelle børnesamtale

Den professionelle børnesamtale Den professionelle børnesamtale Program: Socialfaglige perspektiver (modeller) ift. arbejdet med børn og unge. Den Narrative tilgang som grundlag for børnesamtalen. Grundprincipper i Børnesamtalen Den

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE

DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE DE UNGES STEMME KVALITATIV EVALUERING AF DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND - ET SOCIALPÆDAGOGISK TILBUD TIL UNGE OG VOKSNE AFSLUTTENDE RAPPORT - 2015 INFORMATION OM PUBLIKATIONEN Udgivetjuni2015 Udarbejdetaf:

Læs mere

Forord af Inger Thormann

Forord af Inger Thormann Forord af Inger Thormann Omsorgssvigt har mange ansigter, og i denne bog får vi hele paletten. Ti børn, der nu er voksne, fortæller om deres liv. De ser tilbage på det, der var, hvor smerteligt det end

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel?

18.2.15 Kate Nilsson, Integrationsnet, DFH Side 1. Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? 18.2.15 Side 1 Hvad skal man have blik for hos et flygtningebarn I mistrivsel? Side 2 Traumer ligger i nervesystemet. > Ikke i begivenheden > Man kan pege på oplevelser, som med større sandsynlighed vil

Læs mere

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle

Naturprofil. Natursyn. Pædagogens rolle Naturprofil I Skæring dagtilbud arbejder vi på at skabe en naturprofil. Dette sker på baggrund af, - at alle vores institutioner er beliggende med let adgang til både skov, strand, parker og natur - at

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen

Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem. Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Den gode overgang om at komme godt afsted og sikkert frem Af Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Kære Nicolai Nu kan jeg ikke lege med dig mere, for jeg er startet herovre på fritidsordningen. Ha det godt

Læs mere

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs

At blive anerkendt som en person i tilblivelse, der sætter spor undervejs 1. Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets

Læs mere

Pædagogik på Skovgården

Pædagogik på Skovgården Pædagogik på Skovgården Værdigrundlag For os udspringer udvikling af energi og livsglæde, nysgerrighed og interesse. Vores værdigrundlag kan udtrykkes således: du har ret til at være dig, ret til at udfolde

Læs mere

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset

De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset V De Pædagogiske Læreplaner i Børneuniverset e rv ste old Vestervold Hedevang Sønderallé é Sønderall H ed e v a ng Vores pædagogiske arbejde tager afsæt i Børneuniversets værdier, som er ansvarlighed anerkendelse

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER

JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER JEG HAR LÆRT AT SE MIT LIV I FARVER Anne Rosenvold er uddannet Cand. Scient. Soc. fra RUC. Hun er uddannet coach, har boet nogle år i Australien, arbejdet med ind- og udstationerede familier, hun er foredragsholder,

Læs mere

Inklusion i Folkeskolen

Inklusion i Folkeskolen Inklusion i Folkeskolen Tekst: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Majbrith Annesen og Inge Grethe Henriksen TV og Personale ved Løgstrup Skole TH I disse år står mange skoler med udfordringer om at

Læs mere