Virksomhedsplan og årsberetning Bregnehøj. den lokale behandlingsskole Esrumvej 190, 3000 Helsingør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Virksomhedsplan og årsberetning 2008. Bregnehøj. den lokale behandlingsskole Esrumvej 190, 3000 Helsingør"

Transkript

1 Virksomhedsplan og årsberetning 2008 Bregnehøj den lokale behandlingsskole Esrumvej 190, 3000 Helsingør

2 Virksomhedsplan for Bregnehøj - den lokale behandlingsskole (LBS) Skolens navn og adresse Bregnehøj - den lokale behandlingsskole Esrumvej 190, 3000 Helsingør Tlf.: (fax: ) 2. Indholdsfortegnelse Generel del 3. Forord Faktaoplysninger Politikker og mål og resultatkrav for budgetområdet Det pædagogiske arbejde Den grundlæggende forståelse...5 Den faglige undervisning...6 Den pædagogiske struktur...7 De fysiske rammer muligheder og begrænsninger Personalepolitik og ledelse Bestyrelse Forældresamarbejde Økonomi...12 Konkret del 11. Evaluering af indsatsområder Indsatsområder Til politikere og forvaltning...15 Side 2 af 16

3 3. Forord Formålet med denne virksomhedsplan er at give en grundig orientering om Bregnehøj, vores målgruppe, vores faglige udgangspunkt og forståelse af den opgave vi arbejde med, vores organisatoriske og fysiske rammer og vores måde at arbejde på. Virksomhedsplanen henvender sig til alle der har brug for eller er interesse i en orientering om Bregnehøj og vores arbejde, men retter sig primært mod politikere, forvaltning og samarbejdspartnere i Helsingør kommune (psykologer, familierådgivere o.a.). 4. Faktaoplysninger Bregnehøj er oprettet pr. aug i samarbejde mellem Børne- og Ungeforvaltningen (BU) og Socialforvaltningen (SO) - jf. Lov om folkeskolen 20, stk. 2 og Serviceloven 40. De to forvaltninger financierer i fællesskab institutionen, der i det daglige administreres og ledes under BU. Bregnehøj er formelt en skole i Helsingør Kommune, men adskiller sig i praksis på en lang række områder væsentligt fra en kommunal folkeskole. Bregnehøj har plads til10 børn Målgruppen er normaltbegavede børn med alvorlige sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder ofte kaldet AKT-børn (børn med vanskeligheder inden for Adfærd, Kontakt og Trivsel). Med udgangspunkt i børnelinealen kan Bregnehøjs målgruppe beskrives som børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling, dvs. børn i den alvorligste del af det gule felt og i de dele af det røde felt, men hvor det vurderes at anbringelse uden for hjemmet ikke er påkrævet. Indskrivning på Bregnehøj sker på baggrund af en tværsektoriel visitation i Det Centrale Visitationsudvalg. Familierådgiver fra Socialforvaltningen og psykolog fra Børne- og ungerådgivningen (BUR) er centrale deltagere i visitationsprocessen. Bregnehøj er fysisk placeret på en gennemrenoveret mindre landejendom i udkanten af Helsingør, hvor der udendørs er gode fysiske rammer i tæt sammenhæng med naturen. Åbningstiden er dagligt fra kl Torsdag til kl Øvrige dage til kl Bregnehøj har lukket 3 uger i juli samt mellem jul og nytår. På øvrige skolefridage kan der holdes begrænset åbent efter nærmere aftale med familierne. Side 3 af 16

4 5. Politikker og mål og resultatkrav for budgetområdet. Bregnehøj indgår i kommunens budgetområde 13, skoleområdet, men adskiller sig på væsentlige punkter fra kommunens øvrige skoler både i opgave og i organisering. Bregnehøj indgår ikke specifikt i budgetområdets mål og resultatkrav for 2008 men er som en del af Kommunens samlede tilbud til børn og unge omfattet af den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Bregnehøj er således en af de særlige foranstaltninger, der tilbydes, når mulighederne i de almene tilbud ikke er tilstrækkelige. Indskrivning på Bregnehøj indebærer en udskillelse af barnet fra det almene tilbud i Folkeskolen, men samtidig bidrager Bregnehøj til opfyldelse af nærhedsprincippet (Tema 9 i Børne- og Ungepolitikken), der fastslår: at børn og unge med behov for støtte ydes dette i videst muligt omfang med udgangspunkt i deres kendte verden. Vi ser det som en væsentlig opgave at bidrage til at bremse yderligere udskillelse og, når det er muligt, bidrage til re-integration i normalsystemet. I enkelte tilfælde har Bregnehøj udgjort en del af den samlede støtte til barn og familie i forbindelse med hjemtagelse fra døgninstitution eller plejefamilie. Den overordnede målsætning for Bregnehøj er at forebygge anbringelser uden for eget hjem, og at barnets udvikling i så høj grad som muligt bliver i stand til at leve et normalt voksenliv. De udviklingsmæssige delmål i denne sammenhæng kan beskrives således: - at barnet oplever sig accepteret og rummet som det er - at barnet udvikler kompetence til at udtrykke sine følelser og behov på socialt acceptable måder - at barnet udvikler tillid til, at det selv - ligesom andre - har muligheder for at udvikle sig i overensstemmelse med egne ønsker og behov. - at barnet bliver i stand til at gøre sig til elev (dvs. opbygger tilstrækkelig tillid og selvtillid til at det bliver i stand til at tage imod vejledning og undervisning fra andre). Undervisningen på Bregnehøj kan ikke forventes at opfylde mål og delmål for folkeskolens undervisning, men i det omfang barnet bliver i stand til med udnytte at deltage i en alderssvarende folkeskoleundervisning arbejder vi sammen med forældrene, BUR og folkeskolerne på at integrere (eller reintegrere) barnet i normalsystemet. Bregnehøj er ikke opdelt i skolegang og SFO i almindelig forstand. Faglig undervisning og socialpædagogiske aktiviteter indgår i en samlet helhed med det formål at støtte barnets udvikling. Nogle børn benytter desuden alm. fritidsklubtilbud, når det er til gavn for deres udvikling. Sammen med forældre, psykolog fra BUR og familierådgivere fra Socialforvaltningen tages løbende stilling til om Bregnehøj er et relavant tilbud. Medfører barnets udvikling og familiens situation, at Bregnehøj ikke længere er et nødvendigt tilbud, deltager vi i afsøgning og evt. afprøvning af barnets muligheder for at fungere inden for det normale skolesystems rammer (folkeskoler/efterskoler). I tilfælde hvor Bregnehøj evt. ikke (længere) udgør et tilstrækkeligt tilbud bidrager vi med fagligt kvalificerede beskrivelser af barnet styrker og vanskeligheder til brug for beslutninger om, alternative foranstaltninger. Fokuspunkt: Opkvalificering af personale. - En pædagog er p.t. i færd med PD-uddannelse i systemorienteret familiearbejde (to-årigt forløb, som afsluttet denne sommer). - Gennemsnitlig hver tredje uge superviseres personalegruppen (incl. lederen) af ekstern supervisor med særlig sagkyndig baggrund. - Der gennemføres med jævne mellemrum (ca. 3 gange årligt) udviklingsforum i fællesskab med personale fra tilsvarende institutioner fra henholdsvis Rødovre og Tårnby. - Det er hensigten et en lærer i det kommende skoleår skal påbegynde videreuddannelse som læsevejleder. Side 4 af 16

5 6. Det pædagogiske arbejde. Den grundlæggende forståelse Bregnehøj er et miljøterapeutisk dagbehandlingstilbud, hvilket indebærer at vi tager udgangspunkt i en psykodynamisk, udviklingspsykologisk og systemorienteret forståelse af barnets situation. Det er en del af vores grundopfattelse, at al udvikling må udspringe af indre motivation. Man kan ikke fundamentalt ændre andre mennesker udefra. Derfor søger vi at skabe rammer og relationer, der giver barnet mulighed for at ændre og udvikle sin selvforståelse og motivere barnet til at ændre sit samspil med omverden indefra. Børn, der anbringes på Bregnehøj vil ofte være beskrevet som uunderviselige. For at kunne modtage undervisning er det en forudsætning, at man kan og vil gøre sig til elev i forhold til det menneske, der fungerer som lærer. Man skal kunne indse og turde vedgå, at man på nogle områder har mindre viden eller ringere færdigheder end den, der fungerer som lærer, og man skal have tillid til at lærerens intentioner ikke strider mod det man selv oplever som ens interesser f.eks. behov for tryghed og indflydelse. For at være elev i en klasse, skal man ydermere stå ved, at man på nogle områder måske kan mindre end andre i klassen, og man skal have grundlæggende tillid til, at man ikke bliver set ned på og drillet på grund af det, man ikke kan. De børn, der kommer på Bregnehøj vil som udgangspunkt være præget af en svag selvfølelse og ringe selvtillid. Resultatet heraf er utryghed og ringe tillid til omgivelserne. Når barnet konfronteres med sine begrænsninger på konkrete områder, fører det derfor let til en universel følelse af ikke at være god nok. For at beskytte sin svagt udviklede følelse af at være et kompetent individ, vil barnet derfor ofte modsætte sig at beskæftige sig med områder, det ikke mestrer i forvejen, og det vil forsøge at forhindre andre mennesker i at få indblik i dets begrænsninger og manglende færdigheder. Barnet kan tage forskellige strategier i brug for at holde andre på afstand og beskytte sin sårbarhed. Nogle børn vil fortrinsvis trække sig ind i sig selv og evt. eksplodere, når de bliver pressede, andre vil forsøge at kontrollere omgivelserne eller holde dem på afstand gennem uro, og atter andre vil med stor energi søge at opretholde en facade, hvor de tilsyneladende er optaget af undervisning, dog uden at der sker en reel læring, fordi de er mere optaget af at opretholde facaden og at undgå at blotte sig. Sådanne strategier tilfredsstiller barnets umiddelbare behov for at beskytte sig mod omgivelserne, men forhindrer det samtidig i at gøre sig til elev og dermed i at udvikle sig i et socialt fællesskab. Den følelsesmæssige blokering er et centralt element i begrebet uunderviselighed og bearbejdning heraf er følgelig en central opgave for den miljøterapeutiske skole. Vanskelighederne for de børn der indskrives på Bregnehøj kan have forskellig fremtrædelsesformer. Spontane sammenbrud og impulsgennembrud med voldsomme og kaotisk reaktioner vil for nogle børn forekomme i perioder. I praksis kan det være nødvendigt at voksne griber ind for at bremse uacceptabel eller farlig adfærd, men det er centralt i behandlingsarbejdet, at sådanne episoder ikke må føre til fordømmelse og afvisning af barnet men i stedet tolkes som udtryk for indre kriser, barnet skal have hjælp til at komme igennem. I Bregnehøjs miljøterapeutiske praksis indgår elementer af opdragelse, hvor det gøres klart, hvilke forventninger der er til barnet, og hvad der betragtes som acceptabel adfærd, side om side med en generel accept af barnet som person - også i tilfælde hvor dets handlinger ikke er socialt acceptable. Børn med alvorlige emotionelle vanskeligheder og umoden personlighedsstruktur er ude af stand til at sætte ord på følelser og indre spændinger, der derfor kommer til udtryk som acting out, hvilket vil sige at den indre uro omsættes til ydre handling, inden barnet selv når at blive klar over det. Behandlingsarbejdet på Bregnehøj bygger i denne forbindelse på en dobbelt strategi: Side 5 af 16

6 a) At begrænse de ydre anledninger til indre uro. Et velstruktureret og overskueligt pædagogisk miljø, hvor krav og udfordringer nøje er tilpasset det enkelte barns formåen, og hvor barnet ikke skal forholde sig til for mange andre mennesker (børn og voksne), hjælper barnet til at føle sig på højde med situationen og forebygger sammenbrud og voldsomme impulsgennembrud. b) At hjælpe barnet med at tolke og verbalisere dets indre uro. På grundlag af kendskab til barnets konkrete historie og aktuelle situation og kendskab til almene psykologiske problemstillinger hjælper vi barnet med at forstå sine egne reaktioner og verbalisere indre spændingstilstande, således at barnet gradvist udvikler kompetence til at identificere sine egne følelser og finde socialt acceptable udtryksformer for disse. Personalet består af lærere og pædagoger i et tværfagligt fællesskab, hvilket dels sikrer et bredt og nuanceret syn på barnets kompetencer og potentialer, dels bidrager til gensidig inspiration og udvikling i det faglige miljø. En psykolog fra BUR følger barnet under indskrivningen på Bregnehøj som sagsførende psykolog og indgår i samarbejdet med Bregnehøj, deltager i møder med forældre, behandlingskonferencer, o.a. Den faglige undervisning. Undervisning på Bregnehøj tager udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb. En væsentlig del af undervisningen integreres i tværfaglige projekter og aktiviteter (værkstedsfag, naturfag o.a.). Desuden forventes alle børn hver dag at deltage i Faglig tid. Faglig tid betegner den boglig-faglig undervisning i basisfagene dansk og matematik tilrettelagt på det enkelte barns niveau. Foruden de faglige mål for undervisningen har Faglig tid også et socialiserende formål, idet der opstilles mål for barnets elevadfærd, som sigter på at barnet på sigt skal kunne indgå i undervisningen i en folkeskoleklasse. Undervisningen på Bregnehøj er ikke årgangsdelt men tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og personlige udvikling og gennemføres både som individuel undervisning og i mindre grupper. Det kan ikke forventes undervisningen på Bregnehøj opfylder Folkeskolens trinmål eller leder frem til Folkeskolens afgangsprøve. Børn der kommer på Bregnehøj efter et forløb, hvor de er blevet udskilt fra folkeskolen vil ofte være præget af negative forventninger og vaner mht. deltagelse i undervisningen. Opfyldelsen af konkrete undervisningsmål må nødvendigvis afstemmes med barnets sociale udvikling. I det omfang barnets udvikling gør det relevant at overveje om barnet kan indgå i (evt. vendte tilbage til) folkeskolen, vil vi i samarbejde med psykolog og forældre afsøge denne mulighed. I praksis sker dette ved at barnet kommer i skolepraktik i en folkeskole først i et kortere forløb (typisk to uger) og senere i gradvist længerevarende forløb, hvor vi sammen med barnet, skolen, forældre og psykolog vurderer om et skoleskift er hensigtsmæssig. Læreplaner I 2007 og 2008 indgår udvikling opkvalificering af lære- og udviklingsplaner for det enkelte barn som et af Bregnehøjs indsatsområder. (Uddybende beskrevet i afsnittet om indsatområder for 2008). Side 6 af 16

7 Den pædagogiske struktur Hverdagen på Bregnehøj er opdelt i forskellige elementer og strukturer, der har til formål at give barnet mulighed for at få erfaringer med at indgå i forskellige sociale rammer. Børnene er ikke opdelt i klasser eller andre faste grupper men indgår i skiftende grupper afhængig af den aktuelle opgave og af barnets interesser og udviklingsniveau. En typisk dagsstruktur indeholder: Kl : Ankomst. Formålet er at modtage børnene når de kommer og hjælpe dem i gang med dagen. Børnene kommer fra hele kommunen. Nogle bor tæt ved, andre køre langt med offentlig transport eller på cykel, enkelte kommer med skoletaxa. Dagens første halve timer er lagt an på at modtage børnene og sørge for praktiske ting som at modtage kontaktbøger, lægge madpakker i køleskabet osv ca. 8.40: Morgensamling Markerer dagens begyndelse. Børnene har faste pladser i fællesrummet (pladserne går igen ved spisning og alle samlinger). Dagens program gennemgås og evt. fælles beskeder gives. Morgensamlingen er desuden rammen om forskellige faste ritualer, der markerer starten på dagen og fællesskabet. ca : 1. modul For nogle børn er der faglig tid (beskrevet s. 6). For andre børn er der forskellige former for aktivitetstid, lege- eller værkstedsaktivitet, hvor der dels fokuseres på socialiserende elementer som samarbejde og konfliktløsning, dels på faglig læring i form af emner med udgangspunkt i natur, værksted o.a Knækpause Vi serverer et let måltid (knækbrød og saft). Formålet er dels et afbræk i formiddagens forløb, dels at sidde sammen om bordet i et fællesskab med andre børn og voksne : 2. modul Som 1. modul ca Frokost Udgør dagens tredje samling. Børnene har mad med hjemmefra. Vi kan i begrænset omfang tilbyde at varme mad i mikroovn, desuden kan børnene få mælk eller vand til maden. Ud over at være en ramme om selve spisningen er formålet også at indgå og koordinere aftaler for det følgende frikvarter. I slutningen af pausen holdes en kort runde hvor børnene fortæller, hvad de gerne vil lave i frikvarteret. En voksen vurderer børnenes ønsker og godkender, afviser eller indgår kompromisser efter behov. Formålet er at sikre at børnenes valg til frikvarteret ikke kolliderer med regler eller med andre børns ønsker. Ca Frikvarter I løbet af 1. og 2. modul tilrettelægger de voksne mindre pauser for børnene. Dette frikvarter er fælles for alle børn. Børnene har i vidt omfang indflydelse på, hvad de vil lave. Børnenes valg skal dog godkendes af voksne for at forebygge konflikter og for at lære børnene at indgå kompromisser og finde hensigtsmæssige konfliktløsningsstrategier. Formålet er at børnene lærer at formulere realistiske ønsker til selvvalgte aktiviteter og indgår aftaler med andre børn om dette. Børnene kan vælge både indendørs - og udendørs aktiviteter. Der er voksne til rådighed for børnene, ligesom voksne kan være initiativtagere til aktiviteter og lege, når det er nødvendigt. Frikvartererne er dog også delvis pausetid for de voksne. Side 7 af 16

8 : 3. modul Som 1. og 2. modul ca Frugtsamling Ved frugtsamlingen serveres som regel et stykke frugt (eller noget andet, hvis der i værkstedstiden har været køkkenværksted). De børn der kan gå i almindelig fritidsklub eller som efter aftale med forældrene skal hjem eller til andre fritidsaktiviteter forlader Bregenhøj på dette tidspunkt. Formålet med frugtsamlingen er at samle den gruppe, der er på Bregnehøj om eftermiddagen, og lave aftaler vedr. den sidste del af dagen. Ca Afslutningsaktivitet Ligesom ved frikvarterer er det her primært børnene der selv kommer med ønsker og ideer til aktivitet. Indtil kl er der ofte internetcafé. Til forskel fra frikvarterer er der typisk kun 2-3 voksne til rådighed for børnene. Fra kl. ca til kl (afhængig af bustider o.a.) tager de sidste børn hjem. Ud over de her nævnte aktiviteter indgår andre faste aktiviteter på skiftende ugedage: Børnemøder Børnemøderne er Bregnehøjs elevråd, hvor børnene sammen med 2-3 voksne drøfter forslag og ideer der vedrører forhold på Bregnehøj. Formålet er dels at modtage ideer og synspunkter fra børnegruppen, dels at lære børnene at deltage i sådanne møder. Idræt Idræt foregår dels udendørs, i skoven eller på Bregnehøjs egen grund, eller i idrætssalen på Helsingør Ungdomsskole. Svømning Svømmeundervisningen foregår i Helsingør Svømmehal som en del af kommunens almindelige skolesvømning. Desuden gennemføres på forskellige tidspunkter i løbet af året aktiviteter som: Lejrskole, ekskursioner, temauger, deltagelse i skolekoncerter og andre kulturtilbud etc. Side 8 af 16

9 De fysiske rammer muligheder og begrænsninger. Bregnehøjs åbne arealer og placeringen uden nærtliggende naboer skaber gode rammer for at børnene kan udfolde sig uden større konflikter med det omkringliggende samfund. Det store udendørs areal og beliggenheden tæt ved skoven giver gode muligheder for udfoldelse i leg og læring og for alsidige fysiske aktiviteter. Udendørs er det i vid udstrækning muligt at lave en funktionsopdeling af de fysiske rammer, der understøtter børnenes forståelse af de pædagogiske rammer. Boldbanen, skolehaven, bålpladsen, Stillehaven, klatrelegepladsen o.a. er eksempler på områder, der er beregnet til forskellige formål og som derfor er kendetegnet ved forskellige regler. Den største begrænsning i vores fysiske rammer ligger indendørs, hvor der er meget lidt plads til 10 børn som, dem der udgør Bregnehøjs målgruppe. Uro hos ét barn spredes let til andre børn, og det er kun i begrænset omfang er muligt at afgrænse et uroligt barn fra de øvrige. Særligt den boglige del af undervisningen ( faglig tid ) påvirkes af den begrænsede plads, dels fordi de fleste af børnene har deres største følelsesmæssige vanskeligheder i netop denne sammenhæng, dels fordi andre børn i disse situationer har brug for ro for at kunne koncentrere sig. Den begrænsede indendørs plads indebærer, at flere rum anvendes til mange forskellige formål, således har både personalerum, mødelokale, kontor, og spisestue i nogle sammenhænge måttet tages i brug som undervisningslokaler, hvilket for børn med ringe indre struktur let fører til at de, får svært ved at forstå og genkende de sociale spilleregler knyttet til forskellige aktiviteter. Hvert barn får ved indskrivningen tildelt en plads barnets boks, der er indrettet med, bord, hylder, opslagstavle belysning o.a.. Boksen er udgangspunktet for barnets arbejde med såvel at udfolde som at afgrænse sit personlige domæne (analogt til at have eget værelse ), og har således både funktion som fristed og som afgrænsning. Denne dobbelte funktion afspejler et centralt grundvilkår for alle mennesker balancen mellem individ og fællesskab som barnet har brug for at lære at håndtere. Et barn kan i vid udstrækning vælge at være i sin boks når livet opleves for svært, i stedet for at deltage i de planlagte aktiviteter. I takt med at personalet lærer barnet og dets problemer at kende, insisterer vi dog mere og mere på at barnet overvinder vanskeligheder og deltage i fællesskabet. Tilsvarende kan et barn, der ikke magter at deltage i fællesskabet på en acceptabel og hensigtsmæssig måde blive henvist til sin boks indtil det igen kan indgå i fællesskabet på forsvarlig måde. De omtalte begrænsninger i Bregnehøjs fysiske rammer har vi delvist forsøgt at imødegå gennem opstilling af en skurvogn, der er indrettet som undervisningslokale. Skurvognen benyttes primært til faglig undervisning (dansk og matematik). Skurvognen er dog langt fra en ideel løsning. Den stærkt begrænsede plads vanskeliggør inddragelse af flere forskellige undervisningsformer. Skurvognen er desuden sparsomt isoleret, hvilket både medfører indeklimaproblemer og store udgifter til opvarmning. En egentlig løsning på disse problemer ligger dog ikke lige for. På længere sigt håber vi, at der kan blive mulighed for at udvide Bregnehøj med en mindre del af det areal, som nu bortforpagtes til kreaturhold, når/hvis den nuværende forpagter opsiger forpagtningen. I denne forbindelse vil en eksisterende bygning, der nu anvendes til kreaturshelter kunne tillægges Bregnehøj med henblik på istandsættelse. Denne model blev drøftet og aftalt med både BUF og Planlægningsafdelingen for et par år siden, hvor forpagteren overvejede at nedlægge sit landbrug. Da der fra forpagterens side imidlertid ikke er sket mere siden, er planen indtil videre lagt i skuffen til en senere lejlighed. Aktuelt undersøges det i samarbejde med Teknisk forvaltning, om der kan gives tilladelse til opstilling af endnu en skurvogn, som tænkes anvendt til musiklokale. Side 9 af 16

10 7. Personalepolitik og ledelse Bregnehøj er en lille arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejders personlige engagement og ansvarlighed over for børn og forældre ligger i selve arbejdets karakter og må betragtes som en del af det faglige værktøj på linie med f.eks. faglig viden. Arbejdet indebærer i sin karakter, særligt i perioder, betydelige psykiske og følelsesmæssige belastninger og stiller således krav til den enkelte medarbejders overskud og personlige integritet. Det er vigtigt at medarbejderne kan fastholde den pædagogiske grundstruktur som en støtte til børnene uden selv at være afhængig af den, når den lejlighedsvist sættes under pres af børnenes indre kaos. Når den personlige relation pr. definition er en del af det faglige værktøj, kan det ofte være vanskeligt at vide, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i en given situation. Empatisk indlevelse og tolkning lader sig vanskeligt vurdere og bedømme objektivt. På den anden side kan det ikke udelukkende være op til den enkelte medarbejders individuelle fornemmelser at afgøre, hvad der er hensigtsmæssigt i behandlingsarbejdet, da dette i sidste ende ville føre til fragmentering af det pædagogiske miljø og fastholde barnets ustrukturerede omverdensforståelse. Løsningen på dette skisma ligger dels i etablering af en fælles teoretisk referenceramme, dels i åbenhed og fælles refleksion i et gensidigt respektfuldt, men også udforskende og udfordrende, fagligt miljø. Derfor lægger vi vægt på et samarbejdsklima, hvor - der er plads til at den enkelte medarbejder inden for rammerne af de overordnede målsætninger kan udføre sit arbejde på måder, der opleves engagerende og inspirerende. - den enkelte medarbejder kan hente støtte hos såvel kolleger som ledelse til at håndtere og bearbejde problemer i arbejdet. - der gennem supervision og gruppeudviklingsaktiviteter gives mulighed for at reflektere over sin egen praksis og over de sociale og psykologiske mekanismer på arbejdspladsen. - problemer i hverdagen betragtes ud fra en gruppedynamisk synsvinkel frem for at individualisere problemer. - vi i samarbejdet (såvel som i det pædagogiske arbejde) ønsker at fastholde et udviklingsorienteret syn frem for at fokusere på fejlfinding. Bregnehøj er en tværfaglig arbejdsplads, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen og supplerer hinanden, fagligt såvel som personligt. Det er derfor ledelsens holdning, at lærere og pædagoger bør have så ensartede løn- og arbejdsvilkår som det er muligt inden for rammerne af overenskomster o.a.. 8. Bestyrelse Der er til Bregnehøj knyttet en styregruppe som består af : Pædagogisk chef Bjarne Caspersen (BUF) Ledende psykolog Danielle Mikkelsen (BUR) Leder af Familie- og Handicapafdelingen Birgitte Wittendorf (SF) Styregruppens sammensætning afspejler, at Bregnehøj udfører opgaver i relation til såvel Børne- og ungeforvaltningen som Socialforvaltningen. Styregruppen fører tilsyn og samarbejder med den daglige ledelse. Bregnehøj har herudover ikke en skole- eller forældrebestyrelse. De enkelte forældre inddrages tæt i beslutninger vedr. deres eget barn. Side 10 af 16

11 9. Forældresamarbejde I Helsingør kommunes Børne- og Ungepolitik beskrives det at: o Forældrene har hovedansvaret for deres børns/unges trivsel, opdragelse og udvikling. o Forældre deltager aktivt i barnets/den unges dagligdag, både hjemme, i dagtilbud/skole og i kultur-, idræts- og fritidslivet. o Børn og unge er en del af et familiefællesskab, og vanskeligheder løses grundlæggende i familien. Disse udsagn har også gyldighed for arbejdet på Bregnehøj, samtidig er netop begrænsede ressourcer hos forældrene til at hjælpe børnene med deres liv i flere tilfælde en del af visitationsgrundlaget for børn på Bregnehøj (jf. børnelinealen). En del familier får sideløbende med, at barnet er på Bregnehøj, andre former for hjælp via Familierådgivningen, og familierådgiveren er under alle omstændigheder en central samarbejdspartner for os. Vi søger at inddrage forældrene mest muligt i samarbejdet om deres barns udvikling. Vi betragter det som betydningsfuldt, at både forældre og børn oplever sig velkomne og accepterede og at forældre har tillid til os; samtidig betragter vi også en konstruktiv og fordomsfri udveksling af tanker om barnets og familiens samspil med omgivelserne som et vigtigt bidrag til barnets udvikling. Det er vores erfaring, at der i en del tilfælde, hvor børn er blevet udskilt fra folkeskolen, har været et negativt samspil mellem skole og forældre, som sikkert både kan beskrives som resultat af og som medvirkende årsag til udskillelsesprocessen. Vi lægger vægt på at udvikle gode samarbejdsrelationer til børnenes forældre mens barnet er på Bregnehøj. I de tilfælde hvor et barn søges reintegreret i en folkeskole lægger vi desuden vægt på at forældrene indgår som aktiv samarbejdspartner med den nye skole. Samarbejdet med forældrene har to hovedformål: a) At personalet får et detaljeret og nuanceret kendskab til det enkelte barn og til familien. Det har betydning for vores mulighed for at forstå barnet og dets reaktioner, at vi har et godt og nuanceret kendskab til barnets baggrund og til samspillet i familien - herunder kendskab til hvordan forældrene oplever og beskriver deres eget samspil med barnet. Desuden har det betydning af få kendskab til hvordan forældrene oplever familiens samspil med sine omgivelser (familiens lokalmiljø, tidligere skoler etc.) b) At etablere en tillidsfuld og fremadrettet relation til barnets forældre. Ofte oplever forældre til børn med sociale- og emotionelle vanskeligheder sig kritiseret og bebrejdet pga. deres barns vanskeligheder. For nogle vil selve indskrivningen på Bregnehøj blive oplevet som en kritik af dem som forældre. I vores samarbejde tager vi udgangspunkt i overvejelser om, hvad vi (Bregnehøj og forældre i fællesskab) kan gøre fremadrettet for at påvirke barnets udvikling i den ønskede retning i stedet for at diskutere årsager og skyld m.m. Bregnehøj er ikke et familiebehandlingstilbud, og vi stiller derfor ikke konkrete eller formelle krav til forældrene om, at de skal indgå i samarbejdet med os på en bestemt måde. Dette er både en styrke og en vanskelighed. En styrke fordi vi undgår at støde familier fra os, som evt. ikke er indstillet på at indgå i et tættere samarbejde, men som hen ad vejen kan motiveres for dette. En vanskelighed fordi det i nogle tilfælde lykkes en familien at holde sig på afstand af en fælles problemløsning i længere tid (eller mislykkes for os at etablere den nødvendige tryghed og dialog). I det omfang forældrene er eller bliver motiverede for at tale med os om vanskeligheder, de oplever som forældre, er vi til rådighed som rådgivere og sparringspartnere. Side 11 af 16

12 I nogle tilfælde bliver forældrene på baggrund af samarbejdet med os motiveret til at søge yderligere hjælp i form at f.eks. familiebehandling eller individuel terapi. Sådanne tilbud vil dog skulle gives uden for Bregnehøj almindeligvis efter aftale med familierådgivningen. Vi arbejder p.t. med et udviklingsprojekt, som bl.a. indebærer, at forældrene inddrages tættere i formulering af børnenes udviklingsmål og opfølgningen af disse. Dette projekt er yderligere beskrevet under indsatsområder for Økonomi Bregnehøj er omfattet af Helsingør Kommunes regler for totalrammestyring. Bregnehøj har en sund økonomi og et økonomisk råderum, som sikre den pædagogiske og ledelsesmæssige handlefrihed. Ud over råderum til uforudsete udgifter, langtidssygdom, barsel o.a., er der opsparet midler til forskellige formål: I 2007 har vi anskaffet en ny minibus for kr I forbindelse med indflytningen på Esrumvej 190 i 2001 blev hele bygningen gennemgribende renoveret og vedligeholdelsesudgifterne har derfor været relativt små indtil nu, men det forventes at udgifterne til indvendig vedligeholdelse og til vedligeholdelse af legeplads m.m. vil være stigende i de kommende år. Som beskrevet i afsnit 6 (side 9) er de bygningsmæssige rammer på bregnehøj noget små i forhold til opgaven. På grund af vores beliggenhed ved skoven er det ikke umiddelbart muligt at få tilladelse til en udbygning (gennem opstilling af pavillon el.lign.). Der har gennem nogle år eksisteret en plan for inddragelse og renovering af et kreaturshelter, der står skel umiddelbart op ad Bregnhøjs areal. Denne plan blev lavet af Bregnehøjs leder på et tidspunkt, hvor den landmand, der forpagter jorden op til Bregnehøj, påtænkte at standse forpagtningen, og planen blev principgodkendt af Planlægningsafdelingen og af BUF. Der er i denne forbindelse blevet opsparet midler som skulle gøre det muligt at effektuere planen. Landmanden har dog foreløbig skrinlagt sine planer om at ophæve forpagtningen, og udbygningen er derfor endnu ikke effektueret. P.t. undersøges det i samarbejde med Teknisk Forvaltning, om det er muligt at finde en midlertidig løsning på Bregnehøjs pladsproblem gennem opstilling af yderligere en skurvogn. Hvis dette viser sig at være muligt, vil udgiften hertil kunne afholdes inden for Bregnehøjs budgetramme. En model for udbygning af forældrearbejdet er blevet lavet i løbet af 2006 og Ideen er at inviterer familierne på en særligt tilrettelagt Familielejrskole. Modellen tænkes i første omgang afprøvet som pilotprojekt inden for Bregnehøjs budgetramme, men blev både i 2006 og 2007 udsat pga. krav og henstilling om tilbageholdenhed med at anvende opsparede budgetmidler. Side 12 af 16

13 11. Evaluering af indsatsområder 2007 Forældresamarbejde. Vi har i nogle år være interesseret i at undersøge en model for familiesamarbejde, som er udviklet i Familiehuset i Farum. Modellen er baseret på samme teoretiske grundlag som Familieklasserne, men er organiseret på en måde, som vi finder bedre egnet til Bregnehøj. Modellen indebærer at interesserede familie inviteres på Familielejrskole sammen over et antal døgn (evt. flere kortere internatforløb over f.eks. et halv år). Det var planen at afprøve denne model i 2007, men planen blev midlertidig henlagt på grund af henstillinger til de decentrale enheder om ikke at anvende midler, der var opsparet inde for totalrammen. Der blev i 2007 afholdt et orienterede forældremøde for interesserede forældre, og det er hensigten at genoptage arbejdet med denne model i det kommende år. Udviklingsplaner. Vi ville i 2007 arbejde videre med at formulere præcise, kortsigtede og evaluerbare udviklingsmål for de enkelte børn i samarbejde med forældre og barn. I løbet af 2007 har dette arbejde ført til etablering af et egentligt udviklingsprojekt. (se beskrivelsen i næste afsnit). Udbygning af samarbejdet med familierådgivningen. Det var vores plan at udbygge og opkvalificere det løbende samarbejde mellem Bregnehøj og Familierådgivningen i løbet af 2007, men et par planlagte møder om dette blev aflyst pga. sygdom o.a. og omstrukturering og andre interne forhold i familierådgivningen har foreløbig udsat dette arbejde. 12. Indsatsområder for 2008 Børn kan udvikling af udviklingsplaner: Projektet er inspireret af den finske psykolog, Ben Furman, som i bogen Børn kan beskriver en pædagogisk model baseret på principper fra løsningsfokuset terapi. Kort beskrevet indebærer metoden, at det pædagogiske miljø sætter fokus på barnets kompetencer og små fremskridt frem for på deres mangler på at beskrive løsninger frem for at beskrive problemer. Der formuleres små men realistiske mål for barnets udvikling med det formål at give børnene succesoplevelser og mod på at udvikle sig yderligere. Sammen med barnet og forældrene ønsker vi at fokusere mest muligt på det, der får ting til at lykkes (herunder også, hvad vi selv gør og hvad forældrene gør, som bidrager til barnets succes). Metoden indebærer, at forældrene inddrages mere direkte end det hidtil er sket i fastlæggelse af de færdigheder, som vi sammen ønsker, barnet skal udvikle og i den positive reformulering af disse mål. En del af de forældre, der kommer til Bregnehøj oplever konflikter med deres børn, som de har svært ved at tackle, og som i den sidste ende kan føre til enten voldsomme konfrontationer, der kan være ødelæggende for barnets tillid til og respekt for forældrene, eller til at forældrene i praksis opgiver at tage forældrerollen og forældreansvaret på sig, hvilket ligeledes er læderende for barnets tillid og respekt. For disse familier er det desuden vores ambition, at den skitserede metode skal kunne bidrage til at præsentere forældrene for en mere konstruktiv tilgang til udviklings- og opdragelseskonflikter. Det konkrete udviklingsprojekt sættes i gang i starten af I løbet af 2007, har personalet gennem litteratur, fælles drøftelser, korte kurser og mindre pilotprojekter sat sig ind i tankerne og metoderne bag Børn kan. Side 13 af 16

14 I projektet inddrages desuden en ekstern konsulent, der har erfaring med denne arbejdsmetode. Konsulentens opgave er endnu ikke færdigformuleret, men hun vil blive inddraget som supervisor for personalet i forbindelse med den positive reformulering, og i evaluering undervejs samme med både forældrene og børnene. Projektet indebærer, at vi vil præsentere forældrene for en forventning om at mødes med Bregnehøjs personale mindst en gang om måneden. (Mange forældre mødes vi i forvejen med oftere, men for nogle forældre vil det være en udvidelse af mødefrekvensen). Familielejrskoler: Det omtalte projekt, som måtte henlægges i 2007 søges gennemført i 2008 Side 14 af 16

15 13. Til politikere og forvaltning. Vedr. egen institution Gennem de senere år har der været en tendens til at indskrive yngre børn på Bregnehøj, i nogle tilfælde børn ned til 6 år, som er startet deres skolegang hos os. Det er i den forbindelse vores erfaring, at tidlig indskrivning er en fordel for barnets udvikling og vi håber derfor, at det ved fremtidige visitationer vil være muligt at prioriterer en lav gennemsnitsalder ved indskrivning. Det er vores vurdering, at der er behov for et tættere og mere organiseret samarbejde mellem Bregnehøj og Familierådgivningen. Bregnehøjs leder vil i 2008 drøfte med Bregnehøjs styregruppe, hvordan dette mest hensigtsmæssigt kan etableres. Vi har i tidligere virksomhedsplaner beskrevet, at Bregnehøjs udendørs rammer er særdeles tilfredsstillende og velfungerende, mens de indendørs rammer er ret begrænsede. Vi har også tidligere skitseret en plan, som indebærer at et areal, der p.t. er bortforpagtet til landbrug, og et kreaturshelter, der grænser op til Bregnehøjs nuværende areal, tillægges Bregnehøj, hvis der sker ændringer i forpagtningen af området. Ideen og ønsket eksisterer dog stadig, hvis og når muligheden viser sig. Selvom ansvaret for den udvendige vedligeholdelse af bygningernes klimaskærmen hører under Teknisk Forvaltning, vil vi gerne her gøre opmærksom på, at facaden på Bregnehøj hovedbygning er præget af omfattende nedbrydning, og at der synes at være behov for en grundig udbedring af fuger og dele af murværket for at forebygge yderligere nedbrydning risiko for fugtskader. På sidste side er gengivet nogle fotografier, der viser murværkets nuværende tilstand forskellige steder på bygningen. Vedr. distriktet Bregnehøj indgår ikke i et alm. skoledistrikt, men udgør sammen med andre tilbud en gruppe på tværs af kommunen. I forbindelse med evt. udskrivninger, skolepraktik o.a. samarbejder vi med alle skoler og institutioner i kommunen afhængig af opgave, familiens skoledistrikt o.a. Side 15 af 16

16 Virksomhedsplan og årsberetning for Bregnehøj den lokale behandlingsskole, jan Side 16 af 16

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 24.11.2011. Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Opholdsstedets navn Damkjærgård Dato 24.11.2011 Journalnummer 16.03.26-K09-68-07 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 24.11.2011

Læs mere

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER

HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER HVEM ER VI? VI LÆGGER VÆGT PÅ TOLERANCE OG EN ÅBEN OG LIGEVÆRDIG DIALOG MED ELEVERNE OG MED DERES FAMILIER Skolen ved Sorte Hest er et selvejende skole og dagbehandlingstilbud for børn i den skolepligtige

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Virksomhedsplan 2009-2010

Virksomhedsplan 2009-2010 Virksomhedsplan 2009-2010 S A B R O E G A A R D E N Samarbejde Anerkendelse Børn Respekt Omsorg Efteruddannelse Glæde Ansvar Aktivitet Ressourcer Dynamik Engagement Nytænkning 2 Indledning: For at tilgodese

Læs mere

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn

Den Sammenhængende Skoledag. Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Den Sammenhængende Skoledag for dig og dit barn Scan koden Find materiale om DSS, på platformen www.odense.dk/dss 2 I Den Sammenhængende

Læs mere

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00

Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune. Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 TILSYNSRAPPORT Uanmeldt tilsyn på Stendyssehaven, Svendborg Kommune Onsdag den 10.september 2008 fra kl. 14.00 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune, sammen med en repræsentant her fra, aflagt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012

Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Virksomhedsplan Børnehuset Spiloppen 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse side 2 Forord side 3 Faktaoplysninger side 3 Samfundsmæssige forudsætninger side 3 Institutionens værdigrundlag side 3

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde

Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Et tilbud om undervisning, social udvikling og et tæt familiesamarbejde T O P S H Ø J Familieinstitutionen Topshøj ApS. Topshøjvej 60. DK-4180 Sorø Tlf.: 57 83 12 21. topshoj@topshoj.dk.

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Brande, 2012 november

Brande, 2012 november Brande, 2012 november TRIVELSESPOLITIK FOR PRÆSTELUNDSKOLEN Værdigrundlag Præstelundskolen vil kendetegnes som en anerkendende skole hvor alle børn og unge er en del af et fællesskab i et inkluderende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Den pædagogiske læreplan

Den pædagogiske læreplan Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen

Mål og indholdsbeskrivelser. SFO Buen og Pilen Mål og indholdsbeskrivelser SFO Buen og Pilen Indhold Forord Overordnede pædagogiske mål Pædagogisk delmål: trivsel. Pædagogisk delmål mere leg og bevægelse i SFO-en. Beskrivelse af samarbejdet med skoledelen

Læs mere

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune.

Anbringelsesgrundlaget beskriver den overordnede ramme for Familierådgivningens arbejde i forhold til at anbringe børn og unge i Kolding Kommune. Internt notatark Social- og Sundhedsforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 7. oktober 2013 Sagsnr. 13/18875 Løbenr. 162191/13 Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 27

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan.

Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Værdier for Troldedynastiet / Troldedynastiets virksomhedsplan. Varde Kommune har på overordnet kommunalt niveau besluttet, at styringen af de enkelte institutioner primært skal baseres på et værdigrundlag

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune.

To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. To ledere søges til Børne- og Familierådgivningen i Jammerbugt kommune. I Jammerbugt kommune mener vi, at den faglige og direkte ledelse gør en forskel, og vi ønsker derfor at styrke ledelsesressourcerne

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner

Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Børnehavens læringssyn og mål for læreplaner Læreplan 2009 Den pædagogiske læreplans 6 temaer er integreret i vores daglige praksis og kultur, i en både formel og uformel form. For at give børnene de bedste

Læs mere

Der er behov for sammenhængende forebyggelse

Der er behov for sammenhængende forebyggelse December 2010 HEN Fremtidens kriminalitetsforebyggende arbejde: Der er behov for sammenhængende forebyggelse Resume Der er behov for at udvikle det forebyggende arbejde i forhold til kriminalitet blandt

Læs mere

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder

Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Undervisningsassistenten som inklusionsmedarbejder Af Mette Molbæk, lektor Denne artikel er skrevet på baggrund af et igangværende projekt; Pædagogen i skolen fritidslærer eller skolepædagog?, som griber

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014

VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave 21.02.2014 VORDINGBORG KOMMUNE - SKOLER Forståelsespapir vedrørende arbejdstid på skoleområdet fra august 2014 udgave For at skabe tydelighed, tryghed og klarhed i denne forandringsproces har skoleledere, kommunen,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole

PULS. Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole PULS - meget mere krop, sundhed og læring Et udviklingsprojekt Lyngbjerghus og Naur Sir Skole Udviklingsprojektet starter august 2011 og er berammet til 3 år. Udviklingsprojektet evalueres løbende med

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Trivselstermometeret

Trivselstermometeret Job og Trivsel - vi hjælper mennesker med mennesker 1 Trivselstermometeret Trivselstermometeret er en metode til at kortlægge, måle og udvikle trivslen på arbejdspladsen. Men Trivselstermometeret kan mere

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Virksomhedsplan for Troldehøjen

Virksomhedsplan for Troldehøjen Virksomhedsplan for Troldehøjen Forord Daginstitutionen Troldehøjen Praktiske oplysninger Børnenormeringen Åbningstider Kort overblik over Børne og ungepolitikken Kort målsætning for daginstitutionerne.

Læs mere

Informationsfolder til forældre - Elliot - Struer kommunale Ungdomsskole BØRN OG UNGE

Informationsfolder til forældre - Elliot - Struer kommunale Ungdomsskole BØRN OG UNGE Informationsfolder til forældre - Elliot - Struer kommunale Ungdomsskole BØRN OG UNGE Kontaktoplysninger Struer kommunale Ungdomsskole Skolegade 5B 7600 Struer Telefon: 9684 8600 Hjemmeside: ungdomsskolen@struer.dk

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for Kompetencen: at genskabe troen, selvværdet og selvtilliden, så de over tid kan få en uddannelse eller arbejde. at de unge lærer at

Læs mere

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner

Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Læreplan under kontinuerlig udarbejdelse Pædagogiske læreplaner Børnehaven Fyrtårnet Vigøvej 2, Skærbæk 7000 Fredericia Tlf. 72 10 51 80 www.boernehavenfyrtaarnet.fredericiakommune.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012

Tilsynsrapport. Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier. Dato 27.11.2012. Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Tilsynsrapport Center for opholdssteder, botilbud og plejefamilier Tilbuddets navn Storskoven Dato 27.11.2012 Udarbejdet af Birgit Hindse Dato for Tilsynsbesøg 27.11.2012 Mødested Storskoven, Storskovvej

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

ADHD i et socialt perspektiv

ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv ADHD i et socialt perspektiv En livslang sårbarhed ikke nødvendigvis livslange problemer ADHD betegnes ofte som et livslangt handicap. Det betyder imidlertid ikke, at en person

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus.

Tilsynsrapport 2013 for. Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus. Dato November 2013 Dok.nr. 167853-13 Sagsnr. 13-3437 Ref. Kirstin Gaasedal Tilsynsrapport 2013 for Det socialpædagogiske opholdssted Det blå Hus. Faktuelle forhold: Det blå Hus Tørvevej 13 6852 Billum

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup

Pædagogiske læreplaner Børnegården i Ollerup Alsidig personlig udvikling Pædagogiske læreplaner Børnene skal opleve, at de bliver mødt af engagerede og anerkendende voksne og at blive inviteret ind i det kulturelle fællesskab. Børnene skal have mulighed

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

Læreplaner for børnehaven Østergade

Læreplaner for børnehaven Østergade Indledning: Børnehavens værdigrundlag: Tryghed: Tillid: Nærvær: Det er vigtigt at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i børnehaven, og at vi som personale er trygge ved at komme på arbejde.

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet

Hvad gør vi? Vi har fokus på fællesskabet Pædagogisk læreplan for Kastanjehuset Tema: Barnets alsidige personlige udvikling Mål At barnet udvikler sig på samtlige udviklingsområder. At barnet udvikler selvfølelse, selvværd og selvtillid. Får bevidsthed

Læs mere

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008

BESKRIVELSE FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD. August 2008 BESKRIVELSE AF FAMILIEBEHANDLINGENS TILBUD August 2008 Indholdsfortegnelse Side 3 Terapi og praktiske øvelser Side 5 Støtte og vejledning hjemmet Side 6 Netværksmøde Side 8 Parent Management Training (PMT)

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner

Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Psykisk arbejdsmiljø ved fusioner Når afdelinger eller virksomheder skal sammenlægges MEDINDFLYDELSE og MEDBESTEMMELSE. KRAV til INFORMATIONER. med RESPEKT SE MULIGHED FREMFOR BEGRÆNSNINGER ÅBENHED OG

Læs mere

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE

At bygge et hus. I Psykologisk FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE FAMILY DYNAMICS AF FINN WESTH OG KIRSTEN DIERNISSE Om et forebyggende familiebehandlingsprojekt til alle med ondt i familien. Det baserer sig på familiens medejerskab til sin egen udvikling og på familiens

Læs mere

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj

Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Uddannelsesplan for praktikanter i Børnegården Rundhøj Institutionstype: Inst. navn: Inst. adresse: Integreret Børnegården Rundhøj Rundhøj Allé 2, 8270 Højbjerg Tlf.nr: 87138154 og 87138107 Evt. e-mail:

Læs mere

Ydelsesbeskrivelse Ungehus

Ydelsesbeskrivelse Ungehus Ydelsesbeskrivelse Ungehus Bornholms FamilieCenter - Ungehus 2011 Ungehuset Bornholms FamilieCenter... 3 Organisering... 3 Personale... 4 Målgruppe... 5 Pædagogik og metode... 5 Hvordan udmøntes indsatsen

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation

Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.1 kommunikation Den Danske

Læs mere

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen.

ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. ENDELIGT FORSLAG TIL BESKRIVELSE AF Helhedsskole på Issø-skolen. Studiegruppen har taget udgangspunkt i følgende: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Børn skal favnes i fællesskab

Børn skal favnes i fællesskab Center for Dagtilbud og Skole Børn skal favnes i fællesskab - om inklusion i Furesø Kommune BØRN SKAL FAVNES I FÆLLESSKAB 2 FORORD Alle børn og unge har brug for at indgå i et fællesskab med forældre,

Læs mere

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel.

I det følgende vil vi beskrive vores værdier samt hvordan de kommer til udtryk i praksis. Vi arbejder ud fra en tretrinsmodel. Ulvskovs værdigrundlag Menneskesyn Vi opfatter den unge som værende en aktiv medspiller i sit eget liv. Den unge besidder en indre drivkraft til at ændre sit liv (i en positiv retning). Den unge er som

Læs mere

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet

Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020. en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Gladsaxe Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik 2015-2020 en politik, der sikrer sammenhængskraft på børne- og ungeområdet Forord [Tekst indsættes, når politikken foreligger i endelig form] Indledning

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole.

Morgenåbning: I forbindelse med morgenåbning, tilbyder vi sund morgenmad. Dette er muligt indtil kl. 7.15. Kl. 7.45 sendes alle børnene i skole. Kastaniehuset Vi vil her på Kastaniehusets hjemmeside dels komme med en del praktiske oplysninger men også fortælle lidt om institutionens historie, vores pædagogik, bevægelsespolitik m.v.. Hvor er vi:

Læs mere

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse

Praktiske forhold. 1 Skolebestyrelse og skoleledelse Praktiske forhold 1. Skolebestyrelse og skoleledelse 2. Klasseforældreråd 3. Sundhedspleje 4. Pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) 5. Familiehus Nord 6. Specialundervisning og inklusion 7. Skolerejser

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

SFO UGLEREDEN. SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole

SFO UGLEREDEN. SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole SFO UGLEREDEN SkolefritidSordningen Uglereden en del af nørre alslev Skole 1 VELKOMMEN TIL SFO PÅ NØRRE ALSLEV SKOLE Med denne lille folder, vil vi gerne byde velkommen til skolefritidsordningen og samtidig

Læs mere

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING

VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING VESTERVANGS PÆDAGOGISKE MÅLSÆTNING København, 17. November 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE DEMOKRATISK DANNELSE 2 TRIVSEL OG SUNDHED 2 FORÆLDRESAMARBEJDE 3 BARNETS ALSIDIGE UDVIKLING FRITIDSPÆDAGOGISK UDVIKLING

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning.

1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Virksomhedsplan for Bofællesskabet Højbo 2014 1. Præsentation I 1.1 og 1.2 beskrives institutionens/gruppens beliggenhed, antal brugere, personalenormeringer og belægning. Til bofællesskabet er der tilknyttet

Læs mere

Tilsynsrapport for det anmeldte generelle tilsyn på døgninstitutioner og private opholdssteder for børn og unge beliggende i Roskilde Kommune

Tilsynsrapport for det anmeldte generelle tilsyn på døgninstitutioner og private opholdssteder for børn og unge beliggende i Roskilde Kommune Tilsynsrapport for det anmeldte generelle tilsyn på døgninstitutioner og private opholdssteder for børn og unge beliggende i Roskilde Kommune Dato Anbringelsesstedets navn: Tilstede: NB Tilsynsrapporten

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere