Virksomhedsplan og årsberetning Bregnehøj. den lokale behandlingsskole Esrumvej 190, 3000 Helsingør

Transkript

1 Virksomhedsplan og årsberetning 2008 Bregnehøj den lokale behandlingsskole Esrumvej 190, 3000 Helsingør

2 Virksomhedsplan for Bregnehøj - den lokale behandlingsskole (LBS) Skolens navn og adresse Bregnehøj - den lokale behandlingsskole Esrumvej 190, 3000 Helsingør Tlf.: (fax: ) 2. Indholdsfortegnelse Generel del 3. Forord Faktaoplysninger Politikker og mål og resultatkrav for budgetområdet Det pædagogiske arbejde Den grundlæggende forståelse...5 Den faglige undervisning...6 Den pædagogiske struktur...7 De fysiske rammer muligheder og begrænsninger Personalepolitik og ledelse Bestyrelse Forældresamarbejde Økonomi...12 Konkret del 11. Evaluering af indsatsområder Indsatsområder Til politikere og forvaltning...15 Side 2 af 16

3 3. Forord Formålet med denne virksomhedsplan er at give en grundig orientering om Bregnehøj, vores målgruppe, vores faglige udgangspunkt og forståelse af den opgave vi arbejde med, vores organisatoriske og fysiske rammer og vores måde at arbejde på. Virksomhedsplanen henvender sig til alle der har brug for eller er interesse i en orientering om Bregnehøj og vores arbejde, men retter sig primært mod politikere, forvaltning og samarbejdspartnere i Helsingør kommune (psykologer, familierådgivere o.a.). 4. Faktaoplysninger Bregnehøj er oprettet pr. aug i samarbejde mellem Børne- og Ungeforvaltningen (BU) og Socialforvaltningen (SO) - jf. Lov om folkeskolen 20, stk. 2 og Serviceloven 40. De to forvaltninger financierer i fællesskab institutionen, der i det daglige administreres og ledes under BU. Bregnehøj er formelt en skole i Helsingør Kommune, men adskiller sig i praksis på en lang række områder væsentligt fra en kommunal folkeskole. Bregnehøj har plads til10 børn Målgruppen er normaltbegavede børn med alvorlige sociale- og følelsesmæssige vanskeligheder ofte kaldet AKT-børn (børn med vanskeligheder inden for Adfærd, Kontakt og Trivsel). Med udgangspunkt i børnelinealen kan Bregnehøjs målgruppe beskrives som børn med åbenbar risiko for at lide alvorlig skade på sundhed og udvikling, dvs. børn i den alvorligste del af det gule felt og i de dele af det røde felt, men hvor det vurderes at anbringelse uden for hjemmet ikke er påkrævet. Indskrivning på Bregnehøj sker på baggrund af en tværsektoriel visitation i Det Centrale Visitationsudvalg. Familierådgiver fra Socialforvaltningen og psykolog fra Børne- og ungerådgivningen (BUR) er centrale deltagere i visitationsprocessen. Bregnehøj er fysisk placeret på en gennemrenoveret mindre landejendom i udkanten af Helsingør, hvor der udendørs er gode fysiske rammer i tæt sammenhæng med naturen. Åbningstiden er dagligt fra kl Torsdag til kl Øvrige dage til kl Bregnehøj har lukket 3 uger i juli samt mellem jul og nytår. På øvrige skolefridage kan der holdes begrænset åbent efter nærmere aftale med familierne. Side 3 af 16

4 5. Politikker og mål og resultatkrav for budgetområdet. Bregnehøj indgår i kommunens budgetområde 13, skoleområdet, men adskiller sig på væsentlige punkter fra kommunens øvrige skoler både i opgave og i organisering. Bregnehøj indgår ikke specifikt i budgetområdets mål og resultatkrav for 2008 men er som en del af Kommunens samlede tilbud til børn og unge omfattet af den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik. Bregnehøj er således en af de særlige foranstaltninger, der tilbydes, når mulighederne i de almene tilbud ikke er tilstrækkelige. Indskrivning på Bregnehøj indebærer en udskillelse af barnet fra det almene tilbud i Folkeskolen, men samtidig bidrager Bregnehøj til opfyldelse af nærhedsprincippet (Tema 9 i Børne- og Ungepolitikken), der fastslår: at børn og unge med behov for støtte ydes dette i videst muligt omfang med udgangspunkt i deres kendte verden. Vi ser det som en væsentlig opgave at bidrage til at bremse yderligere udskillelse og, når det er muligt, bidrage til re-integration i normalsystemet. I enkelte tilfælde har Bregnehøj udgjort en del af den samlede støtte til barn og familie i forbindelse med hjemtagelse fra døgninstitution eller plejefamilie. Den overordnede målsætning for Bregnehøj er at forebygge anbringelser uden for eget hjem, og at barnets udvikling i så høj grad som muligt bliver i stand til at leve et normalt voksenliv. De udviklingsmæssige delmål i denne sammenhæng kan beskrives således: - at barnet oplever sig accepteret og rummet som det er - at barnet udvikler kompetence til at udtrykke sine følelser og behov på socialt acceptable måder - at barnet udvikler tillid til, at det selv - ligesom andre - har muligheder for at udvikle sig i overensstemmelse med egne ønsker og behov. - at barnet bliver i stand til at gøre sig til elev (dvs. opbygger tilstrækkelig tillid og selvtillid til at det bliver i stand til at tage imod vejledning og undervisning fra andre). Undervisningen på Bregnehøj kan ikke forventes at opfylde mål og delmål for folkeskolens undervisning, men i det omfang barnet bliver i stand til med udnytte at deltage i en alderssvarende folkeskoleundervisning arbejder vi sammen med forældrene, BUR og folkeskolerne på at integrere (eller reintegrere) barnet i normalsystemet. Bregnehøj er ikke opdelt i skolegang og SFO i almindelig forstand. Faglig undervisning og socialpædagogiske aktiviteter indgår i en samlet helhed med det formål at støtte barnets udvikling. Nogle børn benytter desuden alm. fritidsklubtilbud, når det er til gavn for deres udvikling. Sammen med forældre, psykolog fra BUR og familierådgivere fra Socialforvaltningen tages løbende stilling til om Bregnehøj er et relavant tilbud. Medfører barnets udvikling og familiens situation, at Bregnehøj ikke længere er et nødvendigt tilbud, deltager vi i afsøgning og evt. afprøvning af barnets muligheder for at fungere inden for det normale skolesystems rammer (folkeskoler/efterskoler). I tilfælde hvor Bregnehøj evt. ikke (længere) udgør et tilstrækkeligt tilbud bidrager vi med fagligt kvalificerede beskrivelser af barnet styrker og vanskeligheder til brug for beslutninger om, alternative foranstaltninger. Fokuspunkt: Opkvalificering af personale. - En pædagog er p.t. i færd med PD-uddannelse i systemorienteret familiearbejde (to-årigt forløb, som afsluttet denne sommer). - Gennemsnitlig hver tredje uge superviseres personalegruppen (incl. lederen) af ekstern supervisor med særlig sagkyndig baggrund. - Der gennemføres med jævne mellemrum (ca. 3 gange årligt) udviklingsforum i fællesskab med personale fra tilsvarende institutioner fra henholdsvis Rødovre og Tårnby. - Det er hensigten et en lærer i det kommende skoleår skal påbegynde videreuddannelse som læsevejleder. Side 4 af 16

5 6. Det pædagogiske arbejde. Den grundlæggende forståelse Bregnehøj er et miljøterapeutisk dagbehandlingstilbud, hvilket indebærer at vi tager udgangspunkt i en psykodynamisk, udviklingspsykologisk og systemorienteret forståelse af barnets situation. Det er en del af vores grundopfattelse, at al udvikling må udspringe af indre motivation. Man kan ikke fundamentalt ændre andre mennesker udefra. Derfor søger vi at skabe rammer og relationer, der giver barnet mulighed for at ændre og udvikle sin selvforståelse og motivere barnet til at ændre sit samspil med omverden indefra. Børn, der anbringes på Bregnehøj vil ofte være beskrevet som uunderviselige. For at kunne modtage undervisning er det en forudsætning, at man kan og vil gøre sig til elev i forhold til det menneske, der fungerer som lærer. Man skal kunne indse og turde vedgå, at man på nogle områder har mindre viden eller ringere færdigheder end den, der fungerer som lærer, og man skal have tillid til at lærerens intentioner ikke strider mod det man selv oplever som ens interesser f.eks. behov for tryghed og indflydelse. For at være elev i en klasse, skal man ydermere stå ved, at man på nogle områder måske kan mindre end andre i klassen, og man skal have grundlæggende tillid til, at man ikke bliver set ned på og drillet på grund af det, man ikke kan. De børn, der kommer på Bregnehøj vil som udgangspunkt være præget af en svag selvfølelse og ringe selvtillid. Resultatet heraf er utryghed og ringe tillid til omgivelserne. Når barnet konfronteres med sine begrænsninger på konkrete områder, fører det derfor let til en universel følelse af ikke at være god nok. For at beskytte sin svagt udviklede følelse af at være et kompetent individ, vil barnet derfor ofte modsætte sig at beskæftige sig med områder, det ikke mestrer i forvejen, og det vil forsøge at forhindre andre mennesker i at få indblik i dets begrænsninger og manglende færdigheder. Barnet kan tage forskellige strategier i brug for at holde andre på afstand og beskytte sin sårbarhed. Nogle børn vil fortrinsvis trække sig ind i sig selv og evt. eksplodere, når de bliver pressede, andre vil forsøge at kontrollere omgivelserne eller holde dem på afstand gennem uro, og atter andre vil med stor energi søge at opretholde en facade, hvor de tilsyneladende er optaget af undervisning, dog uden at der sker en reel læring, fordi de er mere optaget af at opretholde facaden og at undgå at blotte sig. Sådanne strategier tilfredsstiller barnets umiddelbare behov for at beskytte sig mod omgivelserne, men forhindrer det samtidig i at gøre sig til elev og dermed i at udvikle sig i et socialt fællesskab. Den følelsesmæssige blokering er et centralt element i begrebet uunderviselighed og bearbejdning heraf er følgelig en central opgave for den miljøterapeutiske skole. Vanskelighederne for de børn der indskrives på Bregnehøj kan have forskellig fremtrædelsesformer. Spontane sammenbrud og impulsgennembrud med voldsomme og kaotisk reaktioner vil for nogle børn forekomme i perioder. I praksis kan det være nødvendigt at voksne griber ind for at bremse uacceptabel eller farlig adfærd, men det er centralt i behandlingsarbejdet, at sådanne episoder ikke må føre til fordømmelse og afvisning af barnet men i stedet tolkes som udtryk for indre kriser, barnet skal have hjælp til at komme igennem. I Bregnehøjs miljøterapeutiske praksis indgår elementer af opdragelse, hvor det gøres klart, hvilke forventninger der er til barnet, og hvad der betragtes som acceptabel adfærd, side om side med en generel accept af barnet som person - også i tilfælde hvor dets handlinger ikke er socialt acceptable. Børn med alvorlige emotionelle vanskeligheder og umoden personlighedsstruktur er ude af stand til at sætte ord på følelser og indre spændinger, der derfor kommer til udtryk som acting out, hvilket vil sige at den indre uro omsættes til ydre handling, inden barnet selv når at blive klar over det. Behandlingsarbejdet på Bregnehøj bygger i denne forbindelse på en dobbelt strategi: Side 5 af 16

6 a) At begrænse de ydre anledninger til indre uro. Et velstruktureret og overskueligt pædagogisk miljø, hvor krav og udfordringer nøje er tilpasset det enkelte barns formåen, og hvor barnet ikke skal forholde sig til for mange andre mennesker (børn og voksne), hjælper barnet til at føle sig på højde med situationen og forebygger sammenbrud og voldsomme impulsgennembrud. b) At hjælpe barnet med at tolke og verbalisere dets indre uro. På grundlag af kendskab til barnets konkrete historie og aktuelle situation og kendskab til almene psykologiske problemstillinger hjælper vi barnet med at forstå sine egne reaktioner og verbalisere indre spændingstilstande, således at barnet gradvist udvikler kompetence til at identificere sine egne følelser og finde socialt acceptable udtryksformer for disse. Personalet består af lærere og pædagoger i et tværfagligt fællesskab, hvilket dels sikrer et bredt og nuanceret syn på barnets kompetencer og potentialer, dels bidrager til gensidig inspiration og udvikling i det faglige miljø. En psykolog fra BUR følger barnet under indskrivningen på Bregnehøj som sagsførende psykolog og indgår i samarbejdet med Bregnehøj, deltager i møder med forældre, behandlingskonferencer, o.a. Den faglige undervisning. Undervisning på Bregnehøj tager udgangspunkt i det udvidede undervisningsbegreb. En væsentlig del af undervisningen integreres i tværfaglige projekter og aktiviteter (værkstedsfag, naturfag o.a.). Desuden forventes alle børn hver dag at deltage i Faglig tid. Faglig tid betegner den boglig-faglig undervisning i basisfagene dansk og matematik tilrettelagt på det enkelte barns niveau. Foruden de faglige mål for undervisningen har Faglig tid også et socialiserende formål, idet der opstilles mål for barnets elevadfærd, som sigter på at barnet på sigt skal kunne indgå i undervisningen i en folkeskoleklasse. Undervisningen på Bregnehøj er ikke årgangsdelt men tager udgangspunkt i det enkelte barns faglige og personlige udvikling og gennemføres både som individuel undervisning og i mindre grupper. Det kan ikke forventes undervisningen på Bregnehøj opfylder Folkeskolens trinmål eller leder frem til Folkeskolens afgangsprøve. Børn der kommer på Bregnehøj efter et forløb, hvor de er blevet udskilt fra folkeskolen vil ofte være præget af negative forventninger og vaner mht. deltagelse i undervisningen. Opfyldelsen af konkrete undervisningsmål må nødvendigvis afstemmes med barnets sociale udvikling. I det omfang barnets udvikling gør det relevant at overveje om barnet kan indgå i (evt. vendte tilbage til) folkeskolen, vil vi i samarbejde med psykolog og forældre afsøge denne mulighed. I praksis sker dette ved at barnet kommer i skolepraktik i en folkeskole først i et kortere forløb (typisk to uger) og senere i gradvist længerevarende forløb, hvor vi sammen med barnet, skolen, forældre og psykolog vurderer om et skoleskift er hensigtsmæssig. Læreplaner I 2007 og 2008 indgår udvikling opkvalificering af lære- og udviklingsplaner for det enkelte barn som et af Bregnehøjs indsatsområder. (Uddybende beskrevet i afsnittet om indsatområder for 2008). Side 6 af 16

7 Den pædagogiske struktur Hverdagen på Bregnehøj er opdelt i forskellige elementer og strukturer, der har til formål at give barnet mulighed for at få erfaringer med at indgå i forskellige sociale rammer. Børnene er ikke opdelt i klasser eller andre faste grupper men indgår i skiftende grupper afhængig af den aktuelle opgave og af barnets interesser og udviklingsniveau. En typisk dagsstruktur indeholder: Kl : Ankomst. Formålet er at modtage børnene når de kommer og hjælpe dem i gang med dagen. Børnene kommer fra hele kommunen. Nogle bor tæt ved, andre køre langt med offentlig transport eller på cykel, enkelte kommer med skoletaxa. Dagens første halve timer er lagt an på at modtage børnene og sørge for praktiske ting som at modtage kontaktbøger, lægge madpakker i køleskabet osv ca. 8.40: Morgensamling Markerer dagens begyndelse. Børnene har faste pladser i fællesrummet (pladserne går igen ved spisning og alle samlinger). Dagens program gennemgås og evt. fælles beskeder gives. Morgensamlingen er desuden rammen om forskellige faste ritualer, der markerer starten på dagen og fællesskabet. ca : 1. modul For nogle børn er der faglig tid (beskrevet s. 6). For andre børn er der forskellige former for aktivitetstid, lege- eller værkstedsaktivitet, hvor der dels fokuseres på socialiserende elementer som samarbejde og konfliktløsning, dels på faglig læring i form af emner med udgangspunkt i natur, værksted o.a Knækpause Vi serverer et let måltid (knækbrød og saft). Formålet er dels et afbræk i formiddagens forløb, dels at sidde sammen om bordet i et fællesskab med andre børn og voksne : 2. modul Som 1. modul ca Frokost Udgør dagens tredje samling. Børnene har mad med hjemmefra. Vi kan i begrænset omfang tilbyde at varme mad i mikroovn, desuden kan børnene få mælk eller vand til maden. Ud over at være en ramme om selve spisningen er formålet også at indgå og koordinere aftaler for det følgende frikvarter. I slutningen af pausen holdes en kort runde hvor børnene fortæller, hvad de gerne vil lave i frikvarteret. En voksen vurderer børnenes ønsker og godkender, afviser eller indgår kompromisser efter behov. Formålet er at sikre at børnenes valg til frikvarteret ikke kolliderer med regler eller med andre børns ønsker. Ca Frikvarter I løbet af 1. og 2. modul tilrettelægger de voksne mindre pauser for børnene. Dette frikvarter er fælles for alle børn. Børnene har i vidt omfang indflydelse på, hvad de vil lave. Børnenes valg skal dog godkendes af voksne for at forebygge konflikter og for at lære børnene at indgå kompromisser og finde hensigtsmæssige konfliktløsningsstrategier. Formålet er at børnene lærer at formulere realistiske ønsker til selvvalgte aktiviteter og indgår aftaler med andre børn om dette. Børnene kan vælge både indendørs - og udendørs aktiviteter. Der er voksne til rådighed for børnene, ligesom voksne kan være initiativtagere til aktiviteter og lege, når det er nødvendigt. Frikvartererne er dog også delvis pausetid for de voksne. Side 7 af 16

8 : 3. modul Som 1. og 2. modul ca Frugtsamling Ved frugtsamlingen serveres som regel et stykke frugt (eller noget andet, hvis der i værkstedstiden har været køkkenværksted). De børn der kan gå i almindelig fritidsklub eller som efter aftale med forældrene skal hjem eller til andre fritidsaktiviteter forlader Bregenhøj på dette tidspunkt. Formålet med frugtsamlingen er at samle den gruppe, der er på Bregnehøj om eftermiddagen, og lave aftaler vedr. den sidste del af dagen. Ca Afslutningsaktivitet Ligesom ved frikvarterer er det her primært børnene der selv kommer med ønsker og ideer til aktivitet. Indtil kl er der ofte internetcafé. Til forskel fra frikvarterer er der typisk kun 2-3 voksne til rådighed for børnene. Fra kl. ca til kl (afhængig af bustider o.a.) tager de sidste børn hjem. Ud over de her nævnte aktiviteter indgår andre faste aktiviteter på skiftende ugedage: Børnemøder Børnemøderne er Bregnehøjs elevråd, hvor børnene sammen med 2-3 voksne drøfter forslag og ideer der vedrører forhold på Bregnehøj. Formålet er dels at modtage ideer og synspunkter fra børnegruppen, dels at lære børnene at deltage i sådanne møder. Idræt Idræt foregår dels udendørs, i skoven eller på Bregnehøjs egen grund, eller i idrætssalen på Helsingør Ungdomsskole. Svømning Svømmeundervisningen foregår i Helsingør Svømmehal som en del af kommunens almindelige skolesvømning. Desuden gennemføres på forskellige tidspunkter i løbet af året aktiviteter som: Lejrskole, ekskursioner, temauger, deltagelse i skolekoncerter og andre kulturtilbud etc. Side 8 af 16

9 De fysiske rammer muligheder og begrænsninger. Bregnehøjs åbne arealer og placeringen uden nærtliggende naboer skaber gode rammer for at børnene kan udfolde sig uden større konflikter med det omkringliggende samfund. Det store udendørs areal og beliggenheden tæt ved skoven giver gode muligheder for udfoldelse i leg og læring og for alsidige fysiske aktiviteter. Udendørs er det i vid udstrækning muligt at lave en funktionsopdeling af de fysiske rammer, der understøtter børnenes forståelse af de pædagogiske rammer. Boldbanen, skolehaven, bålpladsen, Stillehaven, klatrelegepladsen o.a. er eksempler på områder, der er beregnet til forskellige formål og som derfor er kendetegnet ved forskellige regler. Den største begrænsning i vores fysiske rammer ligger indendørs, hvor der er meget lidt plads til 10 børn som, dem der udgør Bregnehøjs målgruppe. Uro hos ét barn spredes let til andre børn, og det er kun i begrænset omfang er muligt at afgrænse et uroligt barn fra de øvrige. Særligt den boglige del af undervisningen ( faglig tid ) påvirkes af den begrænsede plads, dels fordi de fleste af børnene har deres største følelsesmæssige vanskeligheder i netop denne sammenhæng, dels fordi andre børn i disse situationer har brug for ro for at kunne koncentrere sig. Den begrænsede indendørs plads indebærer, at flere rum anvendes til mange forskellige formål, således har både personalerum, mødelokale, kontor, og spisestue i nogle sammenhænge måttet tages i brug som undervisningslokaler, hvilket for børn med ringe indre struktur let fører til at de, får svært ved at forstå og genkende de sociale spilleregler knyttet til forskellige aktiviteter. Hvert barn får ved indskrivningen tildelt en plads barnets boks, der er indrettet med, bord, hylder, opslagstavle belysning o.a.. Boksen er udgangspunktet for barnets arbejde med såvel at udfolde som at afgrænse sit personlige domæne (analogt til at have eget værelse ), og har således både funktion som fristed og som afgrænsning. Denne dobbelte funktion afspejler et centralt grundvilkår for alle mennesker balancen mellem individ og fællesskab som barnet har brug for at lære at håndtere. Et barn kan i vid udstrækning vælge at være i sin boks når livet opleves for svært, i stedet for at deltage i de planlagte aktiviteter. I takt med at personalet lærer barnet og dets problemer at kende, insisterer vi dog mere og mere på at barnet overvinder vanskeligheder og deltage i fællesskabet. Tilsvarende kan et barn, der ikke magter at deltage i fællesskabet på en acceptabel og hensigtsmæssig måde blive henvist til sin boks indtil det igen kan indgå i fællesskabet på forsvarlig måde. De omtalte begrænsninger i Bregnehøjs fysiske rammer har vi delvist forsøgt at imødegå gennem opstilling af en skurvogn, der er indrettet som undervisningslokale. Skurvognen benyttes primært til faglig undervisning (dansk og matematik). Skurvognen er dog langt fra en ideel løsning. Den stærkt begrænsede plads vanskeliggør inddragelse af flere forskellige undervisningsformer. Skurvognen er desuden sparsomt isoleret, hvilket både medfører indeklimaproblemer og store udgifter til opvarmning. En egentlig løsning på disse problemer ligger dog ikke lige for. På længere sigt håber vi, at der kan blive mulighed for at udvide Bregnehøj med en mindre del af det areal, som nu bortforpagtes til kreaturhold, når/hvis den nuværende forpagter opsiger forpagtningen. I denne forbindelse vil en eksisterende bygning, der nu anvendes til kreaturshelter kunne tillægges Bregnehøj med henblik på istandsættelse. Denne model blev drøftet og aftalt med både BUF og Planlægningsafdelingen for et par år siden, hvor forpagteren overvejede at nedlægge sit landbrug. Da der fra forpagterens side imidlertid ikke er sket mere siden, er planen indtil videre lagt i skuffen til en senere lejlighed. Aktuelt undersøges det i samarbejde med Teknisk forvaltning, om der kan gives tilladelse til opstilling af endnu en skurvogn, som tænkes anvendt til musiklokale. Side 9 af 16

10 7. Personalepolitik og ledelse Bregnehøj er en lille arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejders personlige engagement og ansvarlighed over for børn og forældre ligger i selve arbejdets karakter og må betragtes som en del af det faglige værktøj på linie med f.eks. faglig viden. Arbejdet indebærer i sin karakter, særligt i perioder, betydelige psykiske og følelsesmæssige belastninger og stiller således krav til den enkelte medarbejders overskud og personlige integritet. Det er vigtigt at medarbejderne kan fastholde den pædagogiske grundstruktur som en støtte til børnene uden selv at være afhængig af den, når den lejlighedsvist sættes under pres af børnenes indre kaos. Når den personlige relation pr. definition er en del af det faglige værktøj, kan det ofte være vanskeligt at vide, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i en given situation. Empatisk indlevelse og tolkning lader sig vanskeligt vurdere og bedømme objektivt. På den anden side kan det ikke udelukkende være op til den enkelte medarbejders individuelle fornemmelser at afgøre, hvad der er hensigtsmæssigt i behandlingsarbejdet, da dette i sidste ende ville føre til fragmentering af det pædagogiske miljø og fastholde barnets ustrukturerede omverdensforståelse. Løsningen på dette skisma ligger dels i etablering af en fælles teoretisk referenceramme, dels i åbenhed og fælles refleksion i et gensidigt respektfuldt, men også udforskende og udfordrende, fagligt miljø. Derfor lægger vi vægt på et samarbejdsklima, hvor - der er plads til at den enkelte medarbejder inden for rammerne af de overordnede målsætninger kan udføre sit arbejde på måder, der opleves engagerende og inspirerende. - den enkelte medarbejder kan hente støtte hos såvel kolleger som ledelse til at håndtere og bearbejde problemer i arbejdet. - der gennem supervision og gruppeudviklingsaktiviteter gives mulighed for at reflektere over sin egen praksis og over de sociale og psykologiske mekanismer på arbejdspladsen. - problemer i hverdagen betragtes ud fra en gruppedynamisk synsvinkel frem for at individualisere problemer. - vi i samarbejdet (såvel som i det pædagogiske arbejde) ønsker at fastholde et udviklingsorienteret syn frem for at fokusere på fejlfinding. Bregnehøj er en tværfaglig arbejdsplads, hvor lærere og pædagoger arbejder tæt sammen og supplerer hinanden, fagligt såvel som personligt. Det er derfor ledelsens holdning, at lærere og pædagoger bør have så ensartede løn- og arbejdsvilkår som det er muligt inden for rammerne af overenskomster o.a.. 8. Bestyrelse Der er til Bregnehøj knyttet en styregruppe som består af : Pædagogisk chef Bjarne Caspersen (BUF) Ledende psykolog Danielle Mikkelsen (BUR) Leder af Familie- og Handicapafdelingen Birgitte Wittendorf (SF) Styregruppens sammensætning afspejler, at Bregnehøj udfører opgaver i relation til såvel Børne- og ungeforvaltningen som Socialforvaltningen. Styregruppen fører tilsyn og samarbejder med den daglige ledelse. Bregnehøj har herudover ikke en skole- eller forældrebestyrelse. De enkelte forældre inddrages tæt i beslutninger vedr. deres eget barn. Side 10 af 16

11 9. Forældresamarbejde I Helsingør kommunes Børne- og Ungepolitik beskrives det at: o Forældrene har hovedansvaret for deres børns/unges trivsel, opdragelse og udvikling. o Forældre deltager aktivt i barnets/den unges dagligdag, både hjemme, i dagtilbud/skole og i kultur-, idræts- og fritidslivet. o Børn og unge er en del af et familiefællesskab, og vanskeligheder løses grundlæggende i familien. Disse udsagn har også gyldighed for arbejdet på Bregnehøj, samtidig er netop begrænsede ressourcer hos forældrene til at hjælpe børnene med deres liv i flere tilfælde en del af visitationsgrundlaget for børn på Bregnehøj (jf. børnelinealen). En del familier får sideløbende med, at barnet er på Bregnehøj, andre former for hjælp via Familierådgivningen, og familierådgiveren er under alle omstændigheder en central samarbejdspartner for os. Vi søger at inddrage forældrene mest muligt i samarbejdet om deres barns udvikling. Vi betragter det som betydningsfuldt, at både forældre og børn oplever sig velkomne og accepterede og at forældre har tillid til os; samtidig betragter vi også en konstruktiv og fordomsfri udveksling af tanker om barnets og familiens samspil med omgivelserne som et vigtigt bidrag til barnets udvikling. Det er vores erfaring, at der i en del tilfælde, hvor børn er blevet udskilt fra folkeskolen, har været et negativt samspil mellem skole og forældre, som sikkert både kan beskrives som resultat af og som medvirkende årsag til udskillelsesprocessen. Vi lægger vægt på at udvikle gode samarbejdsrelationer til børnenes forældre mens barnet er på Bregnehøj. I de tilfælde hvor et barn søges reintegreret i en folkeskole lægger vi desuden vægt på at forældrene indgår som aktiv samarbejdspartner med den nye skole. Samarbejdet med forældrene har to hovedformål: a) At personalet får et detaljeret og nuanceret kendskab til det enkelte barn og til familien. Det har betydning for vores mulighed for at forstå barnet og dets reaktioner, at vi har et godt og nuanceret kendskab til barnets baggrund og til samspillet i familien - herunder kendskab til hvordan forældrene oplever og beskriver deres eget samspil med barnet. Desuden har det betydning af få kendskab til hvordan forældrene oplever familiens samspil med sine omgivelser (familiens lokalmiljø, tidligere skoler etc.) b) At etablere en tillidsfuld og fremadrettet relation til barnets forældre. Ofte oplever forældre til børn med sociale- og emotionelle vanskeligheder sig kritiseret og bebrejdet pga. deres barns vanskeligheder. For nogle vil selve indskrivningen på Bregnehøj blive oplevet som en kritik af dem som forældre. I vores samarbejde tager vi udgangspunkt i overvejelser om, hvad vi (Bregnehøj og forældre i fællesskab) kan gøre fremadrettet for at påvirke barnets udvikling i den ønskede retning i stedet for at diskutere årsager og skyld m.m. Bregnehøj er ikke et familiebehandlingstilbud, og vi stiller derfor ikke konkrete eller formelle krav til forældrene om, at de skal indgå i samarbejdet med os på en bestemt måde. Dette er både en styrke og en vanskelighed. En styrke fordi vi undgår at støde familier fra os, som evt. ikke er indstillet på at indgå i et tættere samarbejde, men som hen ad vejen kan motiveres for dette. En vanskelighed fordi det i nogle tilfælde lykkes en familien at holde sig på afstand af en fælles problemløsning i længere tid (eller mislykkes for os at etablere den nødvendige tryghed og dialog). I det omfang forældrene er eller bliver motiverede for at tale med os om vanskeligheder, de oplever som forældre, er vi til rådighed som rådgivere og sparringspartnere. Side 11 af 16

12 I nogle tilfælde bliver forældrene på baggrund af samarbejdet med os motiveret til at søge yderligere hjælp i form at f.eks. familiebehandling eller individuel terapi. Sådanne tilbud vil dog skulle gives uden for Bregnehøj almindeligvis efter aftale med familierådgivningen. Vi arbejder p.t. med et udviklingsprojekt, som bl.a. indebærer, at forældrene inddrages tættere i formulering af børnenes udviklingsmål og opfølgningen af disse. Dette projekt er yderligere beskrevet under indsatsområder for Økonomi Bregnehøj er omfattet af Helsingør Kommunes regler for totalrammestyring. Bregnehøj har en sund økonomi og et økonomisk råderum, som sikre den pædagogiske og ledelsesmæssige handlefrihed. Ud over råderum til uforudsete udgifter, langtidssygdom, barsel o.a., er der opsparet midler til forskellige formål: I 2007 har vi anskaffet en ny minibus for kr I forbindelse med indflytningen på Esrumvej 190 i 2001 blev hele bygningen gennemgribende renoveret og vedligeholdelsesudgifterne har derfor været relativt små indtil nu, men det forventes at udgifterne til indvendig vedligeholdelse og til vedligeholdelse af legeplads m.m. vil være stigende i de kommende år. Som beskrevet i afsnit 6 (side 9) er de bygningsmæssige rammer på bregnehøj noget små i forhold til opgaven. På grund af vores beliggenhed ved skoven er det ikke umiddelbart muligt at få tilladelse til en udbygning (gennem opstilling af pavillon el.lign.). Der har gennem nogle år eksisteret en plan for inddragelse og renovering af et kreaturshelter, der står skel umiddelbart op ad Bregnhøjs areal. Denne plan blev lavet af Bregnehøjs leder på et tidspunkt, hvor den landmand, der forpagter jorden op til Bregnehøj, påtænkte at standse forpagtningen, og planen blev principgodkendt af Planlægningsafdelingen og af BUF. Der er i denne forbindelse blevet opsparet midler som skulle gøre det muligt at effektuere planen. Landmanden har dog foreløbig skrinlagt sine planer om at ophæve forpagtningen, og udbygningen er derfor endnu ikke effektueret. P.t. undersøges det i samarbejde med Teknisk Forvaltning, om det er muligt at finde en midlertidig løsning på Bregnehøjs pladsproblem gennem opstilling af yderligere en skurvogn. Hvis dette viser sig at være muligt, vil udgiften hertil kunne afholdes inden for Bregnehøjs budgetramme. En model for udbygning af forældrearbejdet er blevet lavet i løbet af 2006 og Ideen er at inviterer familierne på en særligt tilrettelagt Familielejrskole. Modellen tænkes i første omgang afprøvet som pilotprojekt inden for Bregnehøjs budgetramme, men blev både i 2006 og 2007 udsat pga. krav og henstilling om tilbageholdenhed med at anvende opsparede budgetmidler. Side 12 af 16

13 11. Evaluering af indsatsområder 2007 Forældresamarbejde. Vi har i nogle år være interesseret i at undersøge en model for familiesamarbejde, som er udviklet i Familiehuset i Farum. Modellen er baseret på samme teoretiske grundlag som Familieklasserne, men er organiseret på en måde, som vi finder bedre egnet til Bregnehøj. Modellen indebærer at interesserede familie inviteres på Familielejrskole sammen over et antal døgn (evt. flere kortere internatforløb over f.eks. et halv år). Det var planen at afprøve denne model i 2007, men planen blev midlertidig henlagt på grund af henstillinger til de decentrale enheder om ikke at anvende midler, der var opsparet inde for totalrammen. Der blev i 2007 afholdt et orienterede forældremøde for interesserede forældre, og det er hensigten at genoptage arbejdet med denne model i det kommende år. Udviklingsplaner. Vi ville i 2007 arbejde videre med at formulere præcise, kortsigtede og evaluerbare udviklingsmål for de enkelte børn i samarbejde med forældre og barn. I løbet af 2007 har dette arbejde ført til etablering af et egentligt udviklingsprojekt. (se beskrivelsen i næste afsnit). Udbygning af samarbejdet med familierådgivningen. Det var vores plan at udbygge og opkvalificere det løbende samarbejde mellem Bregnehøj og Familierådgivningen i løbet af 2007, men et par planlagte møder om dette blev aflyst pga. sygdom o.a. og omstrukturering og andre interne forhold i familierådgivningen har foreløbig udsat dette arbejde. 12. Indsatsområder for 2008 Børn kan udvikling af udviklingsplaner: Projektet er inspireret af den finske psykolog, Ben Furman, som i bogen Børn kan beskriver en pædagogisk model baseret på principper fra løsningsfokuset terapi. Kort beskrevet indebærer metoden, at det pædagogiske miljø sætter fokus på barnets kompetencer og små fremskridt frem for på deres mangler på at beskrive løsninger frem for at beskrive problemer. Der formuleres små men realistiske mål for barnets udvikling med det formål at give børnene succesoplevelser og mod på at udvikle sig yderligere. Sammen med barnet og forældrene ønsker vi at fokusere mest muligt på det, der får ting til at lykkes (herunder også, hvad vi selv gør og hvad forældrene gør, som bidrager til barnets succes). Metoden indebærer, at forældrene inddrages mere direkte end det hidtil er sket i fastlæggelse af de færdigheder, som vi sammen ønsker, barnet skal udvikle og i den positive reformulering af disse mål. En del af de forældre, der kommer til Bregnehøj oplever konflikter med deres børn, som de har svært ved at tackle, og som i den sidste ende kan føre til enten voldsomme konfrontationer, der kan være ødelæggende for barnets tillid til og respekt for forældrene, eller til at forældrene i praksis opgiver at tage forældrerollen og forældreansvaret på sig, hvilket ligeledes er læderende for barnets tillid og respekt. For disse familier er det desuden vores ambition, at den skitserede metode skal kunne bidrage til at præsentere forældrene for en mere konstruktiv tilgang til udviklings- og opdragelseskonflikter. Det konkrete udviklingsprojekt sættes i gang i starten af I løbet af 2007, har personalet gennem litteratur, fælles drøftelser, korte kurser og mindre pilotprojekter sat sig ind i tankerne og metoderne bag Børn kan. Side 13 af 16

14 I projektet inddrages desuden en ekstern konsulent, der har erfaring med denne arbejdsmetode. Konsulentens opgave er endnu ikke færdigformuleret, men hun vil blive inddraget som supervisor for personalet i forbindelse med den positive reformulering, og i evaluering undervejs samme med både forældrene og børnene. Projektet indebærer, at vi vil præsentere forældrene for en forventning om at mødes med Bregnehøjs personale mindst en gang om måneden. (Mange forældre mødes vi i forvejen med oftere, men for nogle forældre vil det være en udvidelse af mødefrekvensen). Familielejrskoler: Det omtalte projekt, som måtte henlægges i 2007 søges gennemført i 2008 Side 14 af 16

15 13. Til politikere og forvaltning. Vedr. egen institution Gennem de senere år har der været en tendens til at indskrive yngre børn på Bregnehøj, i nogle tilfælde børn ned til 6 år, som er startet deres skolegang hos os. Det er i den forbindelse vores erfaring, at tidlig indskrivning er en fordel for barnets udvikling og vi håber derfor, at det ved fremtidige visitationer vil være muligt at prioriterer en lav gennemsnitsalder ved indskrivning. Det er vores vurdering, at der er behov for et tættere og mere organiseret samarbejde mellem Bregnehøj og Familierådgivningen. Bregnehøjs leder vil i 2008 drøfte med Bregnehøjs styregruppe, hvordan dette mest hensigtsmæssigt kan etableres. Vi har i tidligere virksomhedsplaner beskrevet, at Bregnehøjs udendørs rammer er særdeles tilfredsstillende og velfungerende, mens de indendørs rammer er ret begrænsede. Vi har også tidligere skitseret en plan, som indebærer at et areal, der p.t. er bortforpagtet til landbrug, og et kreaturshelter, der grænser op til Bregnehøjs nuværende areal, tillægges Bregnehøj, hvis der sker ændringer i forpagtningen af området. Ideen og ønsket eksisterer dog stadig, hvis og når muligheden viser sig. Selvom ansvaret for den udvendige vedligeholdelse af bygningernes klimaskærmen hører under Teknisk Forvaltning, vil vi gerne her gøre opmærksom på, at facaden på Bregnehøj hovedbygning er præget af omfattende nedbrydning, og at der synes at være behov for en grundig udbedring af fuger og dele af murværket for at forebygge yderligere nedbrydning risiko for fugtskader. På sidste side er gengivet nogle fotografier, der viser murværkets nuværende tilstand forskellige steder på bygningen. Vedr. distriktet Bregnehøj indgår ikke i et alm. skoledistrikt, men udgør sammen med andre tilbud en gruppe på tværs af kommunen. I forbindelse med evt. udskrivninger, skolepraktik o.a. samarbejder vi med alle skoler og institutioner i kommunen afhængig af opgave, familiens skoledistrikt o.a. Side 15 af 16

16 Virksomhedsplan og årsberetning for Bregnehøj den lokale behandlingsskole, jan Side 16 af 16