Redegørelse INDHOLD. 1. BYMØNSTER OG CENTERSTRUKTUR... s. 2 Bymønster Byudvikling Centerstruktur

Transkript

1

2 Redegørelse INDHOLD 1. BYMØNSTER OG CENTERSTRUKTUR... s. 2 Bymønster Byudvikling Centerstruktur 2. BEFOLKNING OG BOLIGER... s. 4 Befolkning Befolkningsprognose 1998 Nogle mål for boligforsyningen Boligudbygning uden for Slagelse by Boligudbygning i Slagelse by Byfornyelse 3. ERHVERV... s. 9 Mål Udviklingstendenser 3 typer erhvervsområder Miljøbelastende erhvervsområder Mindre miljøbelastende erhvervsområder Serviceerhvervsområder 4. REKREATIVE OMRÅDER... s. 12 Mål Opdeling Rekreative byanlæg Rekreative områder i det åbne land Fritidsanlæg Rekreative stier 5. TRAFIK... s. 18 Mål Trafikal placering Veje Stier Parkering Kollektiv trafik Andre trafikanlæg 6. RÆKKEFØLGEPLAN... s. 23 3

3 1. Bymønster og centerstruktur bebyggede byområder 2000 sommerhusområde byudvikling byudvikling efter 2012 egnscenter bydelscenter lokalcenter omtrentlige oplande BYMØNSTER Kommunens bebyggede arealer består af Slagelse byområde, en række landsbysamfund og sommerhusområderne ved Store Bælt. Af kommunens indbyggere bor ca i Slagelse by. Det er hensigten at fastholde befolkningstallet i områderne uden for Slagelse by. Det er hensigten at opretholde det nuværende bymønster, hvor udbygningen koncentreres i Slagelse og i 3 lokalcentre: Kirke Stillinge, Havrebjerg og Nordrup. BYUDVIKLING Udbygningen i de enkelte dele af kommunen fastlægges efter følgende hovedtræk, idet der skelnes mellem udbygning indenfor plan perioden og på længere sigt. Slagelse byområde Slagelse byområde er i kommuneplanen opdelt i 5 bydele: Bymidten, Nordbyen, Østbyen, Sydbyen og Vestbyen. 4

4 1. Bymønster og centerstruktur Den nordøstlige del af Nordbyen udbygges til erhvervsformål inden for de planlagte omfartsveje. Området ved Århusvej fortsættes udbygget til boligformål. Området mellem Andersvænge, den nordlige omfartsvej og Holbækvej: Valmuevejområdet påbegyndes udbygget til boligformål i planperioden. Området i Østbyen ved Kassebjerggård mellem jernbanen og Vestmotorvejen påbegyndes til bolig- og serviceformål i planperioden. I Sydbyen udbygges området ved Korsørvej - ldagårdsvej til serviceformål. Lokalcenterbyer 3 landsbyer skal udbygges til lokalcentre. De største landsbyer: Kirke Stillinge og Havrebjerg udbygges til lokalcentre med boliger og i begrænset omfang med erhverv. I det nordøstlige landdistrikt skal Nordrup fungere som lokalcenter for at støtte skolen i Hallelev. Lokalcenterbyerne indgår i det regionale bysystem. Landsbyer De øvrige landsbysamfund udbygges kun i beskedent omfang og forudsættes at forblive i landzone. Byrådet har overtaget zonelovsadministrationen, hvor der er foretaget en afgrænsning i kommuneplanens rammedel. Der er for landsbyerne angivet, hvor der i givet fald kan ske supplerende byggeri og på hvilke vilkår, det kan foregå. Sommerhusområdet Sommerhusområdet rummer ca sommerhuse og der er inden for det udlagte område plads til yderligere ca. 140 sommerhuse. Sommerhusområdet udvides ikke arealmæssigt. CENTERSTRUKTUR Egnscenter Slagelse by er egnscenter for den sydvestlige del af Vestsjællands amt. Egnscenterfunktionerne findes fortrinsvis i Bymidten med det store udbud af handel og service. Det er vigtigt, at købstadsmiljøet med sin blanding af boliger og erhverv danner en tiltalende ydre ramme, der gør det attraktivt for beboere i oplandet at besøge Slagelse. Det er ikke hensigten at tillade nye store butikscentre eller meget store kontorarbejdspladser i Bymidten. Egnscenterfunktionerne er også de mange store institutioner og arbejdspladser i det øvrige byområde, der henvender sig til hele oplandet. Slagelse by er center for kommunen, hvor administration, handel, service og de større arbejdspladser er samlet. Bydelscentre Bymidten er det overordnede center for Slagelse byområde, men mange lokale funktioner er desuden samlet i 4 bydelscentre i hver sin bydel. Der er bydelscentre i Nordbyen, Østbyen, Sydbyen og Vestbyen. Et bydelscenter vil typisk indeholde folkeskole, idrætsanlæg, børneinstitutioner og lokale butikker. Bydelscentrene skal støttes ved placeringen af nye, lokalt orienterede servicefunktioner og ved udbygning af stisystemerne. Lokalcentre For at fastholde serviceforsyningen i landdistrikterne er det hensigten at opbygge 3 lokalcentre. De skal være støttepunkter, hvor den offentlige og private service har størst chance for at overleve, og hvor der kan ske en udbygning med boliger, og til en vis grad med service og erhverv. Kirke Stillinge og Havrebjerg skal være lokalcentre. De har hver ca. 400 indbyggere, og der findes butik og andre servicefunktioner. Områdets skole findes i Kirke Stillinge. I det nordøstlige landdistrikt er det hensigten at udbygge Nordrup til lokalcenter. Områdets skole findes i Hallelev. I det sydøstlige landdistrikt er der ikke peget på et lokalcenter, da ingen af områdets byer har tilstrækkelig størrelse eller service til at kunne bære en udbygning. 5

5 2. Befolkning og boliger Tabel 2.1 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1998 FORVENTET BEFOLKNING, FORDELT PÅ OMRÅDER, Prognose Område Bymidten Nordbyen Østbyen Sydbyen Vestbyen Slagelse by Landområdet Institutioner m.v Kommunen i alt BEFOLKNING Det er ikke et mål for kommunen at få en stærkt stigende befolkning, men derimod en moderat befolkningstilvækst, som uden større problemer kan indpasses i kommunen. Kommuneplanen arbejder derfor ud fra en antagelse om en jævnt stigende befolkning. Grundantagelsen er, at folketallet stiger fra det nuværende ca indbyggere til ca hen mod slutningen af planperioden. Befolkningens aldersfordeling vil ændre sig relativt uafhængigt af tilvækstens størrelse. Der bliver flere skolebørn, færre unge mellem 17 og 25 år, flere erhvervsaktive generelt og flere ældre. Disse ændringer må afspejles i udbuddet af boliger og i tilrettelæggelsen af den offentlige service. Ved udbygning af lokalcentrene skal der sigtes mod af fastholde eller øge folketallet uden for Slagelse by i forhold til de nuværende ca indbyggere. BEFOLKNINGSPROGNOSE 1998 Kommuneplanen tager udgangspunkt i den seneste områdeopdelte befolkningsprognose fra Den er baseret på et skønnet årligt boligbyggeri på mellem 130 og 190 boliger. Den viser et stigende befolkningstal gennem hele planperioden. Til grund for prognosen ligger både nogle antagelser om det samlede boligbyggeri og dets geografiske fordeling inden for kommunen. Der er i prognosen forudsat en stor boligtilvækst i Nordbyen og Østbyen, en mere begrænset vækst i Vestbyen og bymidten og kun en lille tilvækst i sydbyen. Boligudbygningen i lokalcentrene er i prognosen lagt alene i Havrebjerg og Kirke Stillinge og er her relativt begrænset. Befolkningsprognose 1998 er vist i tabel 2.1 med nogle afrundede hovedtal, fordelt på områder. Der er i områdebeskrivelserne gjort nærmere rede for det forudsatte boligbyggeri og prognosens resultater. Befolkningens forventede aldersfordeling er vist i tabel 2.2, ligeledes med afrundede tal. Tabel 2.2 BEFOLKNINGSPROGNOSE 1998 FORVENTET BEFOLKNING I UDVALGTE ALDERSGRUPPER Aldersgruppe Ialt NOGLE MÅL FOR BOLIGFORSYNINGEN Boligerne og deres omgivelser skal være attraktive, både de allerede opførte og de kommende boliger. Udbuddet af boliger bør være så stort, at der er mulighed for at flytte, hvis husstandens behov ændres. Det skal tilstræbes, at der i de forskellige lokalområder er en stor variation af boligtyper, gerne med forskellige ejerforhold. Det kan bl.a. sikre, at man ved boligskift kan bevare tilknytningen til områdets institutioner, skole, klubber m.v. og i det hele taget til det miljø, man er fortrolig med. Et stabilt boligbyggeri skal tilstræbes både af hensyn til boligforsyningen og beskæftigelsen. En del af disse boliger skal søges placeret i lokalcentrene, så boligudbuddet her bliver mere varieret end i dag. Det er vigtigt, at boliger til såvel unge som ældre ikke isoleres i forhold til andre befolkningsgrupper. Det er væsentligt, at flest mulige boliger indrettes på en sådan måde, at de kan anvendes af ældre og bevægelseshæmmede, bl.a. med hensyn til adgangsforhold, placering og indretning. 6

6 2. Befolkning og boliger Eksempler på bebyggelser med gode friarealer. Venstre spalte: Fruegade-Slotsgade. Højre spalte: Grønnebakken i Vestbyen. Det er væsentligt, at ikke blot boligerne bliver gode, men også at friarealerne omkring dem giver gode udfoldelsesmuligheder for alle aldersgrupper. Boligenhederne skal have nærhed til større grønne områder, hvor boldspil og andre pladskrævende aktiviteter kan finde sted. Nye boligenheder skal afgrænses klart i landskabet, så de kan fungere uafhængigt af evt. senere byudvikling. Beplantning bør udføres tidligt, evt. før de tekniske anlæg etableres. Værdifulde elementer i det oprindelige terræn skal bevares og fremhæves, f.eks. vådområder og større beplantninger. I allerede udbyggede områder skal der lægges stor vægt på forbedrede opholdsarealer. Det gælder f.eks. i byfornyelsesområderne og i de større etagehusbebyggelser. Det er ligeledes væsentligt, at vej- og stisystemerne udformes, så børn og andre svage trafikanter tiigodeses, og således at der bliver gode forbindelser til områdets servicefunktioner. BOLIGUDBYGNING UDEN FOR SLAGELSE BY Den egentlige byudvikling i landdistrikterne samles i lokalcentrene. I Kirke Stillinge vil der med et samlet udlæg på ca. 10 ha mod sydvest være plads til boliger. Nybyggeri er nødvendigt. I Havrebjerg er der med et samlet udlæg på ca. 2 ha ved Asgard plads til ca. 50 boliger. I Nordrup udlægges ca. 2 ha mod sydøst med plads til boliger. I nogle af landsbyområderne er der mulighed for at foretage udfyldning med et hus eller to, forudsat en række forhold i øvrigt er i orden. Det vil formentlig være realistisk at regne med et samlet boligbyggeri på boliger i landsbyerne i kommuneplanperioden. Landsbyer og lokalcentre kan altså siges at have en rummelighed på boliger. Det vil formentlig være realistisk at regne med et nybyggeri på højst 200 boliger i disse områder inden for kommuneplanens tidshorisont. Der påregnes ingen egentlig udbygning i de øvrige landdistrikter eller i sommerhusområdet. BOLIGUDBYGNING I SLAGELSE BY Der kan peges på 5 nye større boligområder i Slagelse som kan bringes i anvendelse indenfor kommuneplanens tidshorisont. Områderne er vist på kortet. Rummeligheden er opgjort efter foreliggende lokalplaner, hvor disse findes. Rummeligheden er angivet mere omtrentligt for de øvrige områder, hvor der er regnet med en blanding af parcelhuse på små grunde og tæt-lav bebyggelse. De 5 områder til boligudbygninger: - ÅRHUSVEJKVARTERET i Nordbyen er et kommunalt område under udbygning. Der er ca. 6 ha tilbage, svarende til ca. 100 boliger, - VALMUEVEJKVARTERET i Nordbyen mellem Andersvænge og Holbækvej har ca. 42 ha til boligformål og der vil være plads til boliger. En del af området er kommunalt ejet. - KASSEBJERGGÅRD og FREDERIKSMINDE i Østbyen er ca. 25 ha og der vil være plads til ca. 350 boliger. Områderne er overvejende kommunalt ejet. - KILDEVEJSOMRÅDET skal anvendes til tæt-lave boliger. Der er ca. 16 ha og området kan rumme boliger. - JONSGÅRDEN i nordbyen ved Kalundborgvej-området kan rumme ca boliger. Der er desuden flere mindre ubebyggede arealer, men disse er af hensyn til overskueligheden ikke medregnet her. 7

7 2. Befolkning og boliger boligudbygning

8 2. Befolkning og boliger afsluttet byfornyelse igangsat byfornyelse mulig byfornyelse 9

9 2. Befolkning og boliger BYFORNYELSE Det er hensigten at fortsætte med en jævn byfornyelsesaktivitet i de kommende år. I 1997 blev der truffet byfornyelsesbeslutning for karren beliggende mellem Løvegade, Absalonsgade og Frederiksgade. Byfornyelsesbeslutningen danner grundlag for istandsættelse af utidssvarende beboelsesejendomme, nedrivning af udtjente erhvervsbygninger, garager og baghuse. Beslutningen vil først blive afsluttet efter år Samtidig med gennemførelse af byfornyelsen i Løvegadekarreen vil områder for ny byfornyelsesaktivitet blive udpeget. Foreløbig er udpeget nedennævnte områder med byfornyelsesbehov, d.v.s. områder med nedslidte ejendomme, utidsvarende boliger og/ eller dårlige friarealer. Disse områder vil blive registreret nærmere før byfornyelseindsatsen kan prioriteres. Det drejer sig om flg. områder: - Klingenberg-karreen. - Baneby nord - Valbyvej / Hellig Andersvej. - Område ved Sdr. Stationsvej. - Område langs sydsiden af Løvegade. - Område ved Kalundborgvej. - Område ved Herluf Trollesvej. - Område ved Bredegade - Mariendals Alle. Den fremtidige byfornyelse skal udover at være bygningsbevarende og boligorienteret også være miljøbevidst. Det vil sige, at der vil blive lagt vægt på at der i forbindelse med byfornyelsen spares på ressourcerne, at der sker genanvendelse af materialer og anvendelse af miljørigtige materialer, at indeklimaet i boligerne forbedres, at bygningsdrift miljøstyres og at der sker forbedringer af den økologiske balance lokalt. Den gamle tobaksfabrik, Langes gård. 10

10 3. Erhverv MÅL Beskæftigelsen inden for de private erhverv, bl.a. industri, håndværk og service skal søges opretholdt og forbedret. Der skal så vidt muligt være beskæftigelsesmuligheder for egnens befolkning, så de tidskrævende bolig-arbejdssted-rejser over lange afstande kan reduceres. Kommunen skal søge at fastholde en alsidig erhvervsstruktur med mange små og mellemstore virksomheder fordelt på mange brancher. Erhvervsuddannelserne skal fortsat udbygges, så der kan tilbydes tidssvarende uddannelse og omskoling, ikke mindst i forhold til de krav, der stilles af den nye teknologi. Samarbejdet mellem virksomheder, uddannelse og det offentlige skal udbygges. Kommunen skal have et beredskab med hensyn til erhvervsarealer, så man altid kan tilbyde velbeliggende erhvervsgrunde til de forskellige virksomhedstyper. Erhvervsarealerne skal både kunne rumme eksisterende lokale virksomheder, som ønsker bedre pladsforhold og virksomheder, der ønsker at flytte til området. Den faste forbindelse over Store Bælt vil betyde, at Slagelse bliver endnu mere attraktiv for virksomheder, der har behov for en central placering i landet. UDVIKLINGSTENDENSER De foregående års erhvervsudvikling har været kraftig. Det har kunnet mærkes på kommunens salg af erhvervsgrunde. Der er snart udsolgt af visse typer arealer. Med udsigt til en fortsat efterspørgsel er det nødvendigt at foretage en omfattende udvidelse af kommunens erhvervsarealer. Der er derfor udlagt et samlet erhvervsområde nordøst for byen, mellem Bakkevejsområdet, Ndr. Ringgade og den østlige omfartsvej. Der drøftes herudover et muligt arealudlæg til en ny selvstændig "erhvervsby" - Brundtlandparken øst for Slagelse ved motorvejsudkørslen i Skovsø. Med en successiv udbygning af dette område vil der være gode fysiske rammer for erhvervsudviklingen i kommunen. Tilstrækkelige arealreserver til de forskellige virksomhedstyper er en forudsætning for, at virksomhederne kan placeres rigtigt i forhold til hinanden og i forhold til omgivelserne. Der vil være mulighed både for en rolig udvikling og for en mere dynamisk udvikling. 3 TYPER ERHVERVSOMRÅDER Der skelnes i kommuneplanen mellem 3 hovedtyper af erhvervsområder: - miljøbelastende områder - mindre miljøbelastende områder - serviceområder Virksomhedstyperne defineres bl.a. ud fra miljøloven, hvor der er sondret mellem virksomheder der kræver miljøgodkendelse - de miljøbelastende virksomheder -og virksomheder, der uden videre kan placeres i et erhvervsområde - de mindre miljøbelastende virksomheder. I rammerne er der i skemaform gjort rede for sammenhængen mellem virksomhedstyper og områdetyper. Kortet viser de nuværende og udlagte erhvervsarealer til de 3 virksomhedstyper. MILJØBELASTENDE ERHVERVSOMRÅDER Miljøbelastende virksomheder kræver miljøgodkendelse efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 5. Der fastsættes i godkendelsen nærmere regler for virksomhedens påvirkning af omgivelserne, f.eks. med hensyn til støj, støv, røg, lugt og spildevand. Miljøbelastende virksomheder er virksomheder, der kan give gener for omgivelserne. Normalt skal der ikke være boliger i eller tæt ved virksomhederne. De skal derfor placeres i god afstand fra områder, der kan generes af dem, f.eks. boligområder, fritidsområder og institutioner. Det er derfor hensigtsmæssigt at samle de miljøbelastende virksomheder i nogle få områder, der til gengæld kan være store. Jernbjerggården er ombygget til jordbrugsskole. Nuværende områder- miljøbelastende erhverv De områder, der i dag anvendes til miljøbelastende virksomheder, findes overvejende i Slagelse byområde. 11

11 3. Erhverv ekst. mulig miljøbelastende erhvervsområder - godkendelsespligtige mindre miljøbelastende erhvervsområde - anmeldelsespligtige service - erhvervsområde De fleste miljøbelastende erhverv er samlet i Nordbyen og i områderne på begge sider af Sorøvej. Der er endvidere virksomheder af denne type ved Karolinevej, i Skovse samt ved Kirke Stillinge. Nye områder- miljøbelastende erhverv Nye miljøbelastende virksomheder placeres i erhvervsområdet ved Bakkevej. Det er hensigten at opdele området i den efterfølgende planlægning, så der kan placeres miljøbelastende virksomheder i størstedelen af området. En zone langs Ndr. Ringgade kan anvendes til mindre miljøbelastende virksomheder og virksomheder med servicekarakter. 12

12 3. Erhverv Der foregår drøftelser mellem Miljøministeriet, Vestsjællands Amt og Slagelse Kommune om udlæg af et nyt stort erhvervsområde - Brundtlandparken, på arealet nord for motorvejen i Skovsø op mod Ottestrup Skole. I området skal der tages specielle miljøhensyn, bl.a. skal det sikres, at der ikke sker udslip til grundvandet. MINDRE MILJØBELASTENDE ERHVERVSOMRÅDER Mindre miljøbelastende virksomheder er virksomheder, der kan placeres i et erhvervsområde uden miljøgodkendelse. Mindre miljøbelastende virksomheder vil typisk være mindre depot- og lagervirksomheder, håndværk og industri. De mindre miljøbelastende virksomheder kan ikke indpasses i boligområder, men kan normalt placeres tæt ved boligområder eller i randzonen mellem miljøbelastende virksomheder og andre anvendelser. Der vil i nogle tilfælde være mulighed for at placere en bolig i tilknytning til en mindre miljøbelastende virksomhed, men boligen vil da være i området på erhvervenes præmisser og ejendommen må ikke anvendes alene til boligformål. Nuværende områder- mindre miljøbelastende erhverv I Slagelse by er der 5 områder til mindre miljøbelastende erhverv. De største er Karolinevej vest, ca. 16 ha og Rugvænget-Bornholmsvej, ca. 16 ha. Der er endvidere mindre områder i randen af Nordbyens erhvervsområde bl.a. Iangs Kalundborgvej samt ved Tjørne Alle og Merkurvej Nye områder- mindre miljøbelastende erhverv Der er arealreserver i de nuværende erhvervsområder til mindre miljøbelastende virksomheder. I Bakkevejsområdet er der et større område til rådighed for mindre miljøbelastende erhverv. I lokalcenterbyerne vil der i alt kunne udbygges med ca. 6 ha til lokale virksomheder. SERVICEERHVERVSOMRÅDER Serviceerhvervsområderne skal anvendes til offentlige og private servicefunktioner. Det kan eksempelvis være offentlig administration, uddannelser eller særlige institutioner. Det kan også være private virksomheder, eksempelvis EDB-centraler, administrationsbygninger for handels-, bank- og forsikringsvirksomheder. I nye serviceområder kan der være store pladskrævende butikker for biler, campingvogne, lystbåde, landbrugsmaskiner samt byggemarkeder, der opføres i tilknytning til tømmerhandel og som udgør en integreret del af denne. Der kan normalt ikke være egentlige produktionsanlæg eller større lagerfunktioner i serviceerhvervsområderne, hvis det kan belaste andre virksomheder i området eller naboområderne. Sådanne virksomheder kan i stedet indpasses i områder for mindre miljøbelastende erhverv eller eventuelt i områder for miljøbelastende erhverv. Trælastfirmaer med detailsalg og autoforhandlere med tilknyttede værksteder er eksempler på sådanne servicevirksomheder, der normalt ikke kan placeres i serviceerhvervsområder. Det er ikke hensigten at serviceerhvervsområderne skal indeholde lokalt orienterede servicefunktioner, der hører til bydelscentre eller lokalcentre, som f.eks. dagligvarebutik, skole, idrætsfaciliteter eller børneinstitutioner. Serviceerhvervsområderne kan derimod indeholde funktioner, som betjener virksomheder i nærliggende erhvervsområder, eksempelvis reklamebureauer, revisorer, ingeniører og arkitekter o.lign. Serviceerhvervsområderne vil være velegnede til at rumme virksomheder, eller dele af virksomheder, der pladsmæssigt ikke kan indpasses i Bymidten. De kan på den måde aflaste Bymidten. Serviceerhvervsområderne er placeret trafikalt godt i forhold til oplandet, da de alle er tæt ved fjernvejene. Nuværende større serviceerhvervsområder De væsentligste serviceområder uden for Bymidten er : - Andersvænge, særforsorgscenter, ca. 30 ha - Centralsygehuset ca. 10 ha, incl. planlagte udvidelser - Uddannelserne i Vestbyen, ca. 14 ha - Uddannelserne ved Gl. Spritfabrik og Jernbjerggården, ialt ca. 15 ha - Antvorskov kaserne, uden for byområdet, ca. 30 ha. - Japanvej m.v. - ca. 15 ha. Dette svarer i alt til ca. 105 ha. Nye serviceerhvervsområder Der udlægges/er udlagt områder til serviceerhverv i Slagelse by: Slagelse centralsygehus. En af de meget store servicevirksomheder. Nyt afsnit fra Stadionvej. - Jonsgården. Området kan anvendes til offentlige og private virksomheder. Placeringen er god i forhold til det overordnede vejnet. Området er velegnet til virksomheder, der kan betjene de øvrige virksomheder i 13

13 4. Rekreative områder Slagelse lystanlæg. Nordbyen f.eks. revision, liberale erhverv, teknologi- og databureauer. - Kassebjerggård, ca. 5 ha. Området kan anvendes til mindre virksomheder, og området ved Nykobbelvej kan evt. anvendes til en kursusejendom. - Valbyvej vest-området, ca. 8 ha. Området er velegnet til uddannelser og funktioner, der kan samarbejde med uddannelserne i Nordbyen. MÅL Der skal udarbejdes en rekreativ strukturplan for kommunen, hvor de enkelte områders anvendelse og et langsigtet beplantnings- og plejeprogram fastlægges. Planen skal indarbejdes i kommunens sektorplanlægning og skal følge amtsrådets planer op på naturområdet. OPDELING De rekreative anlæg og områder opdeles i 4 hovedkategorier: - REKREATIVE BYANLÆG: sportsarealer, parker, fritidshaver og øvrige grønne områder. Disse anlæg betjener et eller flere lokalområder og for enkelte anlægs vedkommende hele kommunen. - REKREATIVE OMRÅDER I DET ÅBNE LAND: arealer af rekreativ interesse udenfor de eksisterende og fremtidige byområder. Arealanvendelsen i dette område er underkastet en række interesser spændende fra produktion til fredning. - FRITIDSANLÆG: sommerhuse og anden ferie- og fritidsbebyggelse, herunder campingpladser og feriekolonier samt særlige udflugtsmål og offentlighedes adgang til disse. - REKREATIVE STIER: stier som binder de rekreative områder sammen og giver adgang til og igennem områderne. REKREATIVE BYANLÆG Idrætsanlæg Der skal være mulighed for de almindeligste former for indendørs og udendørs idræt i bydelscentre og lokalcentre, normalt i tilknytning til skolerne. Mere specialiserede idrætsanlæg vil normalt blive placeret i stadionområdet, men de kan også, alt efter hvilket anlæg, der er tale om, placeres: - i den grønne ring omkring Slagelse - i Skovse ådal - på de militære øvelsesarealer - ved Blæsinge banke - i boligområdernes friarealer. Idrætsanlæggene skal indpasses i de rekreative områder, så de sammen med disse giver gode muligheder for aktiviteter, ture o.lign. for andre end idrætsudøverne. Det er vigtigt, at der er sikre og gode sti- og busforbindelser til skoler, stadionområdet og andre idrætstilbud. Idrætsbaner Der er boldbaner på Stadion og normalt i tilknytning til skolerne. Rideanlæg Der er ridebaner ved den private rideskole i Skovse. Bynære rekreative områder Slagelse Iystskov og til dels det militære øvelsesområde er i dag tilgængelige for offentligheden. Landskabet omkring Skovsø Ådal skal være et udflugtslandskab, der henligger som naturområde. Store dele af området kan anvendes til landbrug. I den sydlige del af området er der placeret rekreative anlæg af forskellig karakter, hvor man bl.a. udnytter det spændende terræn og beplantningen, der bl.a.omfatter en bevaringsværdig stævningsskov. Den grønne ring Den grønne ring omkring byen skal skabe afstand mellem bebyggelsen og omfartsvejene og danne en klar afgrænsning af byområdet ud mod det åbne land. Den skal være et samlet rekreativt bælte med sammenhængende stiforbindelser, der omslutter hele byen. Udbygningen af den grønne ring skal ske som et led i byens udbygning og skal ikke afvente anlægget af omfartsvejene. Udformningen af den grønne ring skal være varieret og tilpasset de behov - og de muligheder - der er i de forskellige bykvarterer. Der kan blive tale om arealer til fort- 14

14 4. Rekreative områder idrætshal idrætsbaner svømmehal skydebane ridebane bmx-bane kolonihaver områdepark bydelspark bynært rekreativt område vigtige torve og pladser rekreativ sti natur sti 15

15 4. Rekreative områder sat landbrugsmæssig anvendelse, egentlige skovplantninger, kolonihaver, boldbaner, tur- og kondistier samt parkstrøg. Byparken En bypark er et stort rekreativt område, der på grund af dets størrelse og rekreative betydning, herunder særlige rekreative anlæg, betjener hele bysamfundet. Stadionanlægget er sammen med Lystanlægget det centrale parkområde i Slagelse by. Området strækker sig fra Bymidten ved Østre skole til Lystskoven. Bydelsparker Bydelsparker er store rekreative områder, der betjener flere byområder end de, der umiddelbart grænser op til dem. Bydelsparker kan indeholde særlige anlæg, f.eks. skøjtebaner og idrætshaller, eller anvendes til særligt store arrangementer. Gode eksempler på bydelsparker i Slagelse er Nordbykilen, Østparken ved Færøvej og parken ved Holmstrup mose. Nye bydelsparker kan etableres ved Kassebjerggård, Valmuevejkvarteret og langs Trelleborgstien mellem Hjorthøjvej og den nye bebyggelse ved Kildevej. Områdeparker Områdeparker omfatter større, fast afgrænsede parkanlæg, der betjener flere bebyggelser. Områdeparkerne har flere funktioner: - de indeholder opholdsarealer og turmuligheder - de binder bebyggelserne sammen og giver adgang til lokale funktioner: f.eks. skoler, idrætsanlæg og institutioner på trafiksikker måde Skjernvej, Århusvejkvarteret. Eksempel på boligenhed med gode friarealer centralt i området. Med kommuneplanen lægges der op til fortsat udbygning af disse områdeparker samt anlæg af nye områdeparker bl.a.: - grønne områder ved Kassebjerggård. Bolignære friarealer (lokalparker) Der skal principielt være fælles opholdsarealer ved alle boligtyper. I større samlede boligbebyggelser vil der normalt være udlagt samlede grønne områder til leg og ophold. Man kan opfatte et sådant område som en lokalpark. De bolignære friarealer skal normalt give mulighed for leg, spil og sport for børn i alle aldre og for ophold og samvær - også i haveboligområderne. I eksisterende byområder, navnlig i Bymidtens randområder, er der for få eller for dårligt udstyrede friarealer. Her skal der i forbindelse med den løbende byfornyelse etableres gode opholdsarealer. Udformning og omdannelse af friarealer i boligområderne bør ske i samarbejde med beboerne. Den daglige drift og vedligeholdelse bør i videst muligt omfang overdrages til brugerne. Gode eksempler på områdeparker i Slagelse byområde er bl.a.: - parken mellem Afrikavej og Amerikavej, - Håndværkerparken ved Møllegårdsskolen, - søområdet langs Skidenrenden nord for Elmedalsvej, - det centrale, grønne område ved Idagårdsvej-bebyggelsen. Århusvejkvarteret. Eksempel på områdepark. 16

16 4. Rekreative områder Torve og pladser De egentlige torve og pladser i byen, men også gaderummene mellem bygningerne og parkeringspladserne er væsentlige for vores oplevelse og brug af byen. Byens rum skal både være attraktive og tiltalende for de, der bor og færdes i byen til daglig, og for besøgende. Byens rum skal samordnes med bebyggelsen og elementerne: belægning, beplantning, belysning, skiltning og andet inventar, skal udgøre en arkitektonisk helhed. Planlægning og udformning af uderummene skal indgå som en naturlig del af den offentlige og private byfornyelse og samordnes med øvrige offentlige opgaver, f.eks. trafikomlægninger. Nye byområder Ved udstykning af nye byområder skal lægivende strukturplantning etableres så tidligt som muligt. Kolonihaver m.v. De nuværende kolonihaveområder i Slagelse forudsættes opretholdt. Der er mulighed for at etablere nye kolonihaveområder i den grønne ring f.eks. ved Roarsvej og Skolevej samt i Valmuekvarteret. Som supplement til boligernes nære udearealer kan der være behov for at dyrke en egentlig havelod i nærheden af boligen. Sådanne havelodder, eller nyttehaver, kan indrettes i en del af de fælles opholdsarealer. Lokalcentre og landsbyer I Kirke Stillinge kan der i forbindelse med boligudbygningen blive skabt en områdepark. I Havrebjerg er det hensigten at udvide det rekreative område mod Tude å i forbindelse med nyt boligbyggeri. Området ved kirken og gadekæret kan omdannes, så der bliver et samlende, grønt element i byen. REKREATIVE OMRÅDER I DET ÅBNE LAND De bynære rekreative områder: Slagelse Iystskov og Skovse ådal, er omtalt i forbindelse med de rekreative anlæg, fordi de ligger så tæt ved Slagelse by, at de kan supplere byens parker, idrætsanlæg m.m. i det daglige. Det åbne land i sin helhed har en rekreativ funktion men skal samtidig fungere som produktionsområde for jordbruget. Der er dog områder, der har særlig betydning for befolkningens rekreation og blandt disse skal fremhæves: - Storebæltskysten - skovene - ådalene - Blæsinge banke Storebæltskysten Slagelse kommune har over 8 km kyststrækning, som for størstedelen er velegnet til badning, ophold og turformål. Bildsø skov er en kommunal skov med gode turmuligheder og gode bademuligheder. Kongsmark Strandpark er et planlagt rekreativt område, som kun til dels er etableret. Her kan der være lejrskoler og lignende. Strandparken ved Almindrenden skal fortrinsvis udnyttes som naturområde med primitive landskabsstier. Ved fredning af omgivelser er det hensigten at sikre Tude å s nedre løb og området omkring Trelleborg som naturområde. Pladsen foran Brugsen i Havrebjerg. Kan blive sammenhængende element i landsbyen. Tude å's udløb i Storebælt. 17

17 4. Rekreative områder Skovene Skovene findes langs kommunens sydlige og østlige grænse. Skovene er både privatejede og i offentligt eje og indgår i et sammenhængende naturområde, der har sit tyngdepunkt ved Kongskilde Friluftsgård. Stiforbindelserne i skovene er vigtige. En udbygning af stierne med bedre skiltning og information kan forøge publikums mulighed for at færdes i skovene. Ådalene er markante elementer i landskabet. Åerne fungerer tillige som vigtige økologiske forbindelser, der muliggør udveksling og spredning af dyre- og plantelivet. De større ådale er derfor i regionplanen enten udlagt som»særligt beskyttelsesområde«eller som»økologiske forbindelser«. Skyggegivende beplantning skal etableres langs vandløbene, hvilket vil gavne dyre- og plantelivet. Beplantningen kan reducere grødevæksten og dermed mindske behovet for oprensning. Vandløbene skal skånsomt oprenses på en sådan måde, at vandkvaliteten forbedres. Hensynet til dyre- og plantelivet kan betyde, at der kun i begrænset omfang bør være adgang til åbredderne for det store publikum. Men der kan, bl.a. i samarbejde med fredningsmyndigheder og lodsejere, etableres rekreative stier i ådalene ved brug af markveje o.lign. i baglandet. For andre vådområder skal der tilstræbes bevaring af eksisterende forhold og oprettelse af nye vådområder. vej og Kongsmarkvej kan trafikken dæmpes ved hastighedsbegrænsning og fysiske foranstaltninger. Samtidig skal adgang til stranden sikres over fællesarealer og ad private veje. Campingpladser De 2 kommunale campingpladser, ved Vandrerhjemmet og i Bildsø skov, opretholdes. Der er ikke reserveret areal til nye campingpladser. Lejrskoler o.lign. Bildsøkolonien, kommunens lejrskole i Bildsøskov, er blevet moderniseret, hvorefter kommunen råder over en tidssvarende lejrskole med mange anvendelsesmuligheder. En mindre lejrskole kan eventuelt placeres i Kongsmark Strandpark. Lystbådehavne Der er ingen egentlige havneanlæg langs kysten mod Store Bælt, og der er ikke reserveret arealer til formålet. Der er bådepladser ved Tude å s udløb og i forbindelse med fredningen af Tude å s udløb er der blevet lagt rammer for aktiviteten. Blæsinge banke Blæsinge banke er et område med store rekreative muligheder, som skal behandles i forbindelse med retableringen efter råstofgravningen. Anvendelsesmulighederne kan være vintersport, kondistier, spejderterræn med mindre lejrpladser m.v. FRITIDSANLÆG Sommerhusområdet Kyststrækningen langs Storebælt er stort set bebygget med sommerhuse. Et ubebygget areal på Strandagergård kan dog rumme nye sommerhuse. Der er 5 større områder med offentlig adgang, Bildsø Skov, Stillinge Strand, Kongsmark Strandpark, Almindrenden og Næsbystrand. Forholdene for offentligheden skal forbedres og udbygges i disse 5 områder samt et nyt frilagt område syd for Kongsmark, hvor sommerhusene er fjernet på strandsiden af Kongsmarkvej. På Drøsselbjerg- Særlige udflugtsmål Skovområderne og strandarealerne er de væsentligste udflugtsområder i kommunen. Andre særlige udflugtsmål er Trelleborg samt Antvorskov ruin. REKREATIVE STIER De rekreative stier skal give befolkningen adgang til de rekreative områder og anlæg. Den grønne ring Den vigtigste rekreative stiforbindelse i byområdet er stien rundt om byen i den grønne ring. Stien skal kæde byens grønne områder med tilhørende stiforbindelser sammen med stierne i det åbne land. Regionale, rekreative stier Amtskommunen har i regionplanen og fredningsplanen peget på 3 regionale, rekreative stiforbindelser, der berører Slagelse kommune: - forbindelsen Kongskilde-Jyderup - forbindelsen Kongskilde-Slagelse-Korsør - forbindelsen langs Storebæltskysten. Trelleborg. 18

18 4. Rekreative områder byområde sommerhusområde skov særligt naturområde strandpark campingplads feriekoloni særligt udflugtsmål rekreativ sti natursti Slagelse kommune finder, at der vil være behov for endnu en rekreativ sti, nemlig en forbindelse mellem Slagelse Iystskov og Eickstedlund, så der bliver en mere direkte forbindelse fra Slagelse mod Sorø og videre nordpå. Der bør i samarbejde med amtskommunen etableres en gangbro over jernbanen i skovområdet ved Grøfte til erstatning for 2 nedrevne broer. De regionale, rekreative stier føres i stor udstrækning ad eksisterende stier, markveje og mindre befærdede offentlige veje og indebærer kun ganske få nyanlæg. Stinettet udbygges i samarbejde med fredningsmyndighederne. Stier langs åerne Stiforbindelserne langs åerne skal være primitive og adgangen skal muligvis begrænses i visse perioder for ikke at forstyrre dyre- og plantelivet. De skal derfor normalt ikke anvendes som primære forbindelsesled mellem byen og et rekreativt område eller anlæg. 19

19 5. Trafik TRAFIKAL PLACERING Slagelse ligger ved hovedtrafiklinien mellem Hovedstadsområdet og Fyn/Jylland og er et fordelingspunkt for trafikken i Vestsjælland. Slagelses centrale placering i trafiknettet er blevet forstærket med anlæg af fast forbindelse over Store Bælt. VEJE De overordnede veje kan opdeles i fjernveje, primærveje og sekundærveje. Alle øvrige veje er lokalveje. Stier langs veje Stierne langs de overordnede veje er vigtige som forbindelsesled fra Slagelse til kysten, til Havrebjerg og Blæsinge og til skovområderne. Stier i skove Skovenes stisystemer kan anvendes med de begrænsninger, der generelt gælder for færdsel i skovene. MÅL Det trafikale miljø skal generelt forbedres. Hermed menes, at forhold som trafikuheld, støj, det visuelle indtryk, luftforurening, tryghed og fremkommelighed i forbindelse med trafikafviklingen på vejene i kommunen generelt skal søges forbedret. Dette skal ske dels ved en udbygning og omlægning af de overordnede veje og dels ved at dele af vejnettet trafiksaneres. Fjernveje Fjernvejene forbinder Slagelse med omverdenen og betjener den gennemkørende trafik. De vigtigste ændringer i fjernvejsnettet vil være: - nye omfartsveje nord og vest om Slagelse by, - regulering af Nykøbing Landevej fra Gudum og nordpå, herunder en omlægning vest om Sønderup. - Der er truffet en principaftale mellem Slagelse Kommune og Vestsjællands Amt om anlæg af den vestlige omfartsvej på delstrækningen Kalundborgvej-Skælskørvej. Ang. den resterende delstrækning Skælskørvej- Næstvedvej samt den nordlige omfartsvej og Stillingevejens forlægning forventes disse anlæg ikke anlagt i planperioden. Bortset fra motorvejene skal der langs fjernvejene være sikre forbindelser for cyklister. Veje i landdistrikterne Bortset fra de omlægninger af vejnettet, der følger af ændringer på fjernvejene, skal der ikke anlægges nye veje i landdistrikterne. Der kan foretages standardforbedringer, hvor det er påkrævet af hensyn til trafiksikkerheden. Veje i Slagelse by De overordnede veje i Slagelse by er primærveje og sekundærveje. Primærvejene forbinder bydelene og Bymidten med hinanden og med fjernvejene. Sekundærvejene supplerer primærvejene, men er ikke udbygget til så store trafikmængder. De vigtigste ændringer af primærveje og sekundærveje i Slagelse by inden for planperioden vil være: - Etablering af p-søgering og gå/sivegader i Bymidten. - Holmstrupvej trafiksaneres med bl.a. cykelstier. - Søndermarksvej forsynes med fartdæmpning og sikre stikrydsninger. - Jernbanegade trafiksaneres med bl.a. cykelsti på strækningen Sdr. Stationsvej - Schweizerpladsen. - Bjergbygade trafiksaneres med bl.a. cykelsti på strækningen Bredegade - Klostergade). På strækningen 20

20 5. Trafik ekst. mulig motorvej udfletningsanlæg fjernvej cyklistsikring langs vej stiforbindelse Næstvedvej - Idagårdsvej etableres sikre krydsninger for fodgængere. - Sdr. Stationsvej trafiksaneres og der etableres pladsdannelse jf. lokalplan nr Absalonsgade forsynes med fartdæmpende foranstaltninger. - Sct. Mikkelsgade forsynes med bl.a. fartdæmpende foranstaltninger. - Østerbro forsynes med cykelstier. - Østre Alle forsynes med cykelsti eller cykelbane. - Rosenkildevej forsynes med bl.a. fartdæmpende foranstaltning på strækningen Østre Alle - Ndr. Ringgade. - Smedegade forsynes med cykelsti på strækningen fra Sorøvej til Gørtlergade. Det visuelle miljø forbedres samtidig ved anlæg af grøn beplantning. - Krydset Smedegade/Rosenkildevej ombygges for at forbedre trafiksikkerheden. - Krydset Ingemannsvej/Grønningen ombygges for at forbedre færdselssikkerheden. - Krydset Smedegade/Holbækvej ombygges, evt. med en rundkørsel, for at forbedre færdselssikkerheden. - Valbygårdsvej afbrydes for gennemkørende trafik ved anlæg af omfartsvejene mod nordvest, dog opretholdes stiforbindelsen mod Stillinge strand. - Rosenkildevej omlægges, så den føres langs Andersvænge til den nordlige omfartsvej. - Forbindelsen ad Østerbro, Østre Alle og Holbækvej til rundkørslen ved Gudum udbygges. Tjørne Alle udbygges som forbindelse mellem Østre Alle og Sorøvej. - Sænkning af Korsørvej under jernbanebroen. Byens primærveje og sekundærveje skal principielt sikres for cyklister. Alle veje, der ligger inden for områder, der afgrænses af primærveje og sekundærveje, er lokalveje. På lokalvejene skal biltrafikken være underordnet hensynet til lette trafikanter. Dette betyder, at uvedkommende 21

21 5. Trafik ekst. mulig fjernvej primærvej sekundærvej motorvejsudfletning rundkørsel over / underføring gennemkørende trafik og høje hastigheder må forhindres på lokalvejene. For at opnå disse mål kan lokalvejnettet trafiksaneres. Vejene kan omdannes til stilleveje eller lege- og opholdsområder efter færdselslovens 40, eller der kan benyttes mere traditionelle metoder som f.eks. hastighedsdæmpning, vejlukninger og fortovsoverkørsler. Trafiksanering kan evt. gennemføres ved brugerbetaling. På de lokalveje, som indgår i færdselsnettet for lette trafikanter, skal trafiksanering prioriteres højt. 22

22 5. Trafik ekst. mulig hovedsti vej der indgår i stisystemet over / underføring folkeskole STIER Der skal etableres et sammenhængende net af stier i kommunen. Stinettet skal omfatte separate stier, forbindelser ad eksisterende småveje samt cykelstier og cykelbaner langs de større veje. Der kan skelnes mellem trafikstier og rekreative stier, hvor trafikstierne normalt skal have god belægning, belysning o.s.v., mens de rekreative stier kan være primitivt udstyret. 23

23 5. Trafik Stier i landdistrikterne Forbindelserne langs fjernvejene skal principielt være sikre for cyklister og gående. Der mangler bl.a. sikre forbindelser langs dele af Bildsøvej, Holbækvej og Nykøbing Landevej fra Gudum og nordpå. I forbindelse med byudviklingen i lokalcentrene udbygges stisystemerne i disse byer. Der er ikke planlagt stier langs de lokale veje på landet, men der kan gennemføres standardforbedringer, hvor der er sikkerhedsmæssige problemer og hvor der færdes mange skolebørn. I stiplanen for landområdet indgår regionale rekreative stier. I kommunenes østlige del indgår en sti, der forbinder Tystrup-Bavelseområdet i syd med Sejerøbugten i nord. En sti langs kysten, gennem sommerhusområdet, har forbindelse med en sti fra Næsby Strand til Tystrup Sø, der forløber gennem skovene sydøst for Slagelse, gennem byen og videre ad den nuværende Trelleborgsti. Disse stier kan suppleres med en stiforbindelse mellem Lystskoven og Eickstedlund samt med nogle primitive stier, der følger ådalene. Stier i Slagelse by I Slagelse skal der etableres et sammenhængende stisystem, som forbinder de enkelte bydele indbyrdes og som fører til de vigtige trafikmål: Bymidten, bydelscentre og skoler. Skolestierne har høj prioritet i stiplanen. Stisystemet består af separate stier - så vidt muligt igennem større rekreative områder - og af mindre befærdede lokalveje. Stisystemet suppleres af fortove og cyklistanlæg langs primærveje og sekundærveje. De vigtigste forbindelser er vist på kortet. I de geografiske afsnit er der på trafikdiagrammer vist flere forbindelser, som skal indgå i planlægningen. Et eksempel på en vigtig hovedsti er forbindelsen fra Nordbyen til Bymidten. Stien udgår fra havekolonien Nørrevang ved Århusvej og føres på en ny gangbro over Ndr. Ringgade. Der reserveres desuden mulighed for, at stien kan fortsætte på endnu en gangbro over jernbanen til Skellet. Et vigtigt element i stiplanen er en rekreativ sti igennem den grønne ring rundt om byen. Fra denne skal der være forbindelse til de enkelte byområder, typisk gennem de grønne kiler, der fungerer som fælles friarealer i bebyggelserne, og der skal være forbindelser til stierne i det åbne land. PARKERING Det nuværende antal parkeringspladser i Bymidten søges fastholdt, men parkeringen kan blive omlagt. Eksempelvis vil en del kantstensparkering blive fjernet i forbindelse med cyklistanlæg på primærveje og sekundærveje. Som erstatning herfor kan anlægges nye parkeringspladser. Der er etableret særlige parkeringspladser for lastbiler i erhvervsområderne i Nordbyen for at undgå uhensigtsmæssig parkering af store køretøjer langs vejene. KOLLEKTIV TRAFIK Trafikterminal Den kollektive trafik, både landsforbindelser, regionale og lokale ruter samt bybusser samles ved Slagelse station. Jernbaner Jernbanetrafikken København-Korsør og videre til Fyn og Jylland forventes at få stigende betydning for både passager- og godstrafik, i forbindelse med den faste forbindelse over Store Bælt. Sidebanen mod Kalundborg anvendes i forbindelse med Høng-Tølløsebanen. Hvis det økonomiske grundlag for jernbanetrafik mellem Slagelse og Kalundborg er til stede, kan en genåbning af banen komme på tale. Slagelse-Næstvedbanen er i 1986 helt taget ud af drift, men sporene bør foreløbig opretholdes, så muligheden for en evt. senere genåbning er til stede. Det kan overvejes at anvende linieføringen som en regional sti, evt. uden at fjerne sporene. Bustrafik Principperne i det nuværende rutenet på landet og i byen skal fastholdes. Linieføring og køreplaner skal stadig tilpasses efter behovet. Der vil næppe blive væsentlige udvidelser af kørselsomfanget. De nye boligområder i Nordbyen og Østbyen kan betjenes ved forlængelse af de nuværende bybusruter. Villavej før og efter trafiksanering. ANDRE TRAFIKANLÆG Der er ikke reserveret areal til nye havneanlæg eller flyvepladser i kommuneplanen. 24

24 6. Rækkefølgeplan Kommunen skal fastlægge udbygningen af kommunens bysamfund med boliger og arbejdspladser, herunder rækkefølgen for denne udbygning. Den skal tillige ledsages af en plan for rækkefølgen for byfornyelse i de eksisterende bysamfund. Rækkefølgeplanen kan kun være vejledende. Det er i praksis vanskeligt at lægge sig fast på den nøjagtige rækkefølge for udbygningen af nye byområder og byfornyelsen 12 år frem. Rækkefølgeplanen angiver derfor, hvordan man på nuværende tidspunkt forestiller sig, at udbygningen kan foregå. Ændrede vilkår for boligbyggeri, erhvervsudvikling og for kommunernes økonomiske muligheder kan føre til mere eller mindre omfattende omlægninger i forhold til den fastlagte rækkefølgeplan. Den viste rækkefølgeplan er fastlagt ud fra generelle antagelser om udviklingen i kommuneplanperioden, Rækkefølgeplanen vil løbende blive justeret for de nærmeste år i forbindelse med budgetlægningen. Den kan også blive revideret i forbindelse med den gennemgang af kommuneplanen, der skal foretages i hver valgperiode, hvor byrådet skal tage stilling til eventuelle ændringer i planen eller udarbejdelse af en ny kommuneplan. Rækkefølgeplanen omfatter kun større byudviklingsområder og byfornyelsesområder i Slagelse samt de 3 lokalcenterbyer. 25

25 6. Rækkefølgeplan RÆKKEFØLGEPLAN FOR BYUDVIKLING OG BYFORNYELSE Anvendelse/område Boligområder, Slagelse Århusvej... Valmuevej... Kassebjerggård... Frederiksminde... Korsørvej-Kildevej... Baneby Nord... Boligområder, lokalcentre Havrebjerg... Kirke Stillinge... Nordrup... Erhvervsområder, industri Bakkevej... Havrebjerg... Kirke Stillinge... Nordrup... Erhvervsområder, service Jonsgård... Valbyvej, vest... Kassebjerggård... Nykobbelvej... Korsørvej-ldagårdsvej...»Slipset«... Byfornyelse Klingeberg... Løvegade... Boligforbedring... Andre områder... 26