Budgetforslag

Transkript

1 /pejlemærker Juni 2020

2 Indhold Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget... 4 ABT 1 Flere op på cyklen... 4 ABT 2 Færre trafikuheld og øget tryghed... 5 ABT 3 Klimatiltag i transportsektoren... 7 ABT 4 Øget fremkommelighed og mobilitet... 9 Børn, Familie og Ungeudvalget BFU 1 Øge fagligheden BFU 2 Reducere betydningen af social baggrund BFU 3 Øge tillid og trivsel Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget EBT 1 Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse. 12 EBT 2 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft EBT 3 Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende EBT 4 Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund EBT 5 Udsatte ledige skal have en indsats EBT 6 Flere personer med handicap skal i beskæftigelse EBT 7 Styrke iværksættermiljøer og netværk særligt inden for oplevelsesøkonomi/turisme Idræt og Sundhedsudvalget ISU 1 Vi vil skabe de bedst mulige rammer for Hillerødborgernes sundhed og livskvalitet og give muligheder for at alle kan deltage i idræt, bevægelse og fællesskaber ISU 2 Fremtidens idræts- og bevægelsesaktiviteter - Vi vil understøtte muligheden for at dyrke idræt året rundt ISU 3 Vi vil udvikle og fastholde talenter Kultur- og Fritidsudvalget KFU 1 Hillerød Kommune som attraktiv kultur- og musikby med stærke fællesskaber Natur, Miljø og Klimaudvalget NMK 1 Ren by og natur og affald som ressource

3 NMK 2 Klima og bæredygtighed NMK 3 Mangfoldig natur og natur i byen Omsorg og Livskraftsudvalget Økonomiudvalget ØU 1 Boligpolitik ØU 2 Plads til fremtiden - kloge kvadratmeter ØU 3 Effektivitet og produktivitet ØU 4 Rekruttering og fastholdelse

4 Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Akt. 28 : ABT 1 Flere op på cyklen Andelen af ture hvor Hillerød borgere vælger at tage cyklen frem for bilen og andre transportformer er relativ lav ca. 10 % - sammenlignet med større byområder som f.eks. København og dens omegnskommuner. Tallet fremgår fra de såkaldte TU data, hvor der dog skal nævnes det forbehold, at undersøgelsen foretages med meget få respondenter og derfor tilsyneladende kraftigt kan variere år for år. Den relativt lave andel skyldes de store landområder i Hillerød, men formentlig også behovet for en videre udbygning af cykelinfrastrukturen, idet ikke alle trafikveje i selve Hillerød by er forsynet med cykelstier. Så uanset at der i den senere årrække er investeret i en udbygning af cykelinfrastrukturen er fortsat et stort behov. Seneste realiserede projekter er cykelstier på Holmegårdsvej, sti fra Jespervej til Gribskov, sti bag badmintonhallen og i 2020 etableres cykelstier på Frejasvej, Selskovvej og Tamsborgvej. I forbindelse med byudviklingsområderne Favrholm og Ullerød Nord etableres et net af stier i perioden Tilsvarende er i landzoner og andre bysamfund et behov for at forbedre cykelinfrastrukturen fx i form 2-1 veje og trafiksaneringer. En mere tryg cykelinfrastruktur vil øge andelen af cyklister og særlig andelen af forældre, der vil lade deres børn cykle til skole. Ligeledes vil kampagner, og i særdeleshed kampagner, der informerer om eksisterende og ny-anlagt cykelinfrastruktur kunne øge andelen. Kampagner i forbindelse med eksempelvis supercykelstier har vist markante stigninger trods relativt begrænsede fysiske forbedringer. Forbedrede forhold for cyklister fx cykelparkering mv. vil også have en effekt. Cykelinfrastruktur og flere op på cyklen En stigning på 20 % af cykeltrafikken efter kommunen har lagt cykelstier på en strækning. Realisering af finansierede cykelsti-projekter på Frejasvej, Selskovvej og Tamsborgvej i 2020 Realisering af finansierede cykelstier i Ullerød Nord og Favrholm i perioden Realisering af finansieret cykelfremme i projekt Mobilitet og Fremkommelighed Evaluering af realiserede cykelsti-projekter Kampagner og formidling af eksisterende og ny cykelinfrastruktur Politiske beslutninger om midler og realisering af cykelstiprojekter på baggrund af missing link analysen Ansøgning om eventuelle kommende statslige puljemidler til cykelfremme Egne personaleressourcer og eksterne konsulenter Samlet ny investering på 24 mio. kr. i perioden skiftevis fordelt på projektering og anlæg. Evaluering af de enkelte projekter når de er realiserede. 4

5 Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Akt. 28 : ABT 2 Færre trafikuheld og øget tryghed Hillerød Kommune arbejder for at reducere antal og omfang af personskader i trafikken med fokus på bløde trafikanter, dvs. cyklister og fodgængere, herunder særligt skolebørn. Politiets registreringer af trafikuheld omfatter kun en brøkdel af de faktisk forekommende trafikuheld. Da politiet også i en længere årrække har registreret en konstant faldende andel af de faktiske antal personskader i trafikken, i dette øjeblik mindre end 10 % af de personskader som akutmodtagelserne på hospitalerne registrerer, er det vanskeligt at vurdere effekter af indsatser. I løbet af 2020 eller i 2021 forventes dog, at der igangsættes stedfæstelse af personskade i trafikken på hospitalerne. Når dette sker vil det igen være aktuelt at igangsætte de såkaldte sort-plet analyser for at udpege særligt farlige steder på vejnettet. Indtil da foreslår forvaltningen at igangsætte massetiltag i form af hastighedsnedsættelser på større dele af vejnettet. Forvaltningen har i 2019 udarbejdet udkast til en hastighedsplan for alle byområder med forslag om etablering af bindende 40 km/t zoner i stor skala på de mellemstore og mindre veje. Planen har dog ikke kunnet politisk besluttes i sin helhed på baggrund af politiets tolkning af bekendtgørelse om lokale hastighedsgrænser. Mange kommuner oplever et problem med at få politiets accept af lavere hastighedsgrænser og transportministeren har besluttet at afholde en eksperthøring om dette. Indtil reglerne ændres og lav-hastighedszonerne kan etableres på alle boligveje foreslår forvaltningen at etablere 40 km/t eller 30 km/t zoner på de veje og områder hvor reglerne muliggør det nu. Det vil sige veje med børne- eller ungeinstitutioner eller mange politiregistrerede uheld. Hastighedsnedsættelser er et af de mest effektive værktøj til at reducere perskader i trafikken. Således viser storskala forsøg evalueret over en meget lang årrække, at når hastigheden sættes ned fra 50 km/t til 40 km/t halveres antallet af personskader. I bygader med mange bløde trafikanter er effekten formentlig endnu større. Med lav-hastighedszoner øges trygheden i boligkvarterer og flere forældre tør lade deres børn være selvtransporterende. I modsætning til en traditionel trafiksanering med en vejledende 40 km/t eller 30 km/t blå tavle er det muligt at etablere en bindende 40 km/t eller 30 km/t lav-hastighedszone med langt færre hastighedsdæmpende foranstaltninger. Det er derfor både økonomisk og praktisk en langt bedre løsning. Andre virkemidler for at øge sikkerhed og tryghed kan være 2-1 veje på smalle landeveje, gennemgående fortove og cykelstier ved vigepligtskryds, tilbagetrukne stopstreger i signalregulerede kryds, blå cykelfelter, stikrydsninger, cyklistsignaler i egen fase, kampagnetiltag samt følgelig mere kostbare løsninger som etablering af cykelstier, fortove og stier i eget trace jf. forvaltningens missing links analyse. Formålet med kommunens indsatser er at øge trafiksikkerhed og tryghed for kommunes borgere og trafikanter, men også ud fra et rent kommunaløkonomisk perspektiv viser undersøgelser en nettogevinst i forbindelse med trafiksaneringer på grund af sparede udgifter til dagpenge, genoptræning, hospitalsudgifter mv. på grund af et reduceret antal personskadeuheld. Det foreslås, at midler til trafiksikkerhedsprojekter afsættes som årlige rammebeløb og at udmøntningen sker løbende. Afsætning af årlige rammebeløb giver mulighed for at ansøge eventuelle kommende statslige trafiksikkerhedspuljer og dermed øge omfanget af indsatsen. 5

6 Færre trafikuheld og øget tryghed 10 % reduktion af personskader i 2026 efter 5 års indsatser ( ). Basisniveau er Beregnes efter korrektion af politiets faldende eller stigende registrering på baggrund af mørketalsdata fra Danmarks Statistik eller, hvis muligt, ved hjælp af faktiske registreringer på akutmodtagelser. Udvælgelse af veje og områder i hastighedsplanen hvor lav-hastighedszoner er mulige med de nugældende regler Realisering af trafiksikkerhedsprojekter jf. Trafikplan for Hillerød By, Trafiksikkerhedsplan for øvrige bysamfund samt hastighedsplan Ansøgning om tilskud fra eventuelle kommende statslige puljer til trafiksikkerhed Formidling Evaluering af effekter Egne personaleressourcer og eksterne konsulenter samlet i perioden Vurdering om delmålet om 10 % reduktion af personskadeuheld er opnået når uheldsdata for perioden foreligger. 6

7 Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Akt. 28 : ABT 3 Klimatiltag i transportsektoren Transport af mennesker og gods er et af de områder, som påvirker udledningen af drivhusgasser mest den er ansvarlig for ca. 40% af udledningen af CO2 i Hovedstadsområdet, og er den eneste sektor hvor udledningen stiger. Derfor er det nødvendigt, at vi som samfund får vendt udviklingen. Det kræver tiltag, der kan reducere de negative konsekvenser som transporten medfører uden at forringe danskernes mobilitet og mulighed for at få deres hverdag til at hænge sammen. Andelen af cykeltrafikken er relativ lav i Hillerød Kommune. Samlet udgør cyklen blot ca. 2 % af transportarbejdet. Negative incitamenter for at reducere biltrafik såsom forøgede p-afgifter, færre parkeringspladser, mindre fremkommelighed for biler er ikke på den kommunale dagsorden. Derfor er næppe andre veje end en omstilling af transportsektoren med hensyn til drivmidler, særligt til el, så kommunen kan bidrage til at CO2-udledningen fra transporten falder. Det betyder at el-bilerladestandere får en central rolle at spille, og at el-biler er et naturligt valg i lyset af Danmarks vindmølleproduktion af el. Hillerød Kommune skal derfor aktivt bidrage til at fremme ladeinfrastruktur, og dermed gør det attraktiv for borgerne at have en elbil. I den forbindelse foreslås at lave en kortlægning af, hvordan man kan parkere i kommunen, så der ikke kun fokuseres på offentlig veje. For elbilejere der ikke har adgang til at parkere i egen garage eller indkørsel er det nødvendigt at lade bilen op andre steder, evt. på arbejdspladsen eller i forbindelse med indkøb eller fritidsaktiviteter. For mange vil det formentlig stadig være den eneste mulighed at oplade bilen på offentlige ladestandere på offentlig vej eller på tankstationslignende anlæg. En omstilling fra konventionelle til fossilfrie drivmidler sikres ved en løbende udskiftning af kommunale køretøjer til eldrevne køretøjer, herunder busser. For kommunens busser kan man sikre en omstilling ved at beslutte fossilfri busdrift i kommende udbud. Udbud af busdriften, som varetages af trafikselskabet Movia, sker løbende. Hillerød Kommune har i efteråret 2019 udskiftet bybusserne til hybridbusser, så vi frem mod nyt udbud i 2023 og en principbeslutning om elbusser allerede nu har et fald i CO2-udledningen på 14 %. Undersøgelser viser at hensigtsmæssig placering af især liberalt kontorerhverv, vil mindske CO2- udledning, da stationær lokalisering får dobbelt så mange til at bruge kollektiv trafik og desuden rejser dobbelt så langt. Det betyder at ny erhverv bør placeres i en afstand på maksimalt meter fra Hillerød og Favrholm stationer og/eller i tilknytning til korridorer og byområder, hvor busserne kører ofte og hurtigt fra station til arbejdsplads. På den måde gør vi den kollektiv trafik attraktiv. Mens Hillerød Kommune afventer en national handleplan kortlægger Hillerød Kommune behovet for el-bil-lade-infrastruktur Stiller krav til fossilfrihed i kommende udbud for busser, lokale såvel som tværkommunal Stiller krav til hvor der placeres nyt kontorerhverv Integrere lade-infrastruktur i lokalplanlægningen Stille kommunale parkeringspladser til rådighed for opstilling af lade-standere Opstille lade-standere til opladning af kommunens egne elbiler Samarbejde med boligforeninger med henblik på at sikre, at der også er lade-standere til rådighed for dem som bor i lejlighed og samarbejde med udbydere af lade-infrastruktur om at sikre, at kommunens medarbejdere har mulighed for at oplade deres elbil, mens de er på arbejde Stille krav til ejendomsudviklere for lokalisering i lokalplanlægningen. Løbende krav til fossilfrihed i kommende udbud for busser 7

8 - Egen indsats i samarbejde med udbydere af lade-infrastruktur og boligforeninger. Derudover samarbejde med Movia og nabokommuner. Ikke afklaret men foreløbige tal fra Movia indikerer at en overgang til el-busser for kommunens tre bybuslinjer vil medføre en årlig merudgift på mellem 8,8 mio.-2,5 mio. kr. Årlig status til ABT hvert år omkring 2. kvartal i forbindelse med evaluering på udviklingsmål. 8

9 Arkitektur, Byplan og Trafikudvalget Akt. 28 : ABT 4 Øget fremkommelighed og mobilitet Hillerød Kommune vil øge fremkommeligheden og mobiliteten for alle trafikantgrupper. Hillerød By er i udvikling og der opleves i dag problemer med fremkommeligheden for både biler og busser på kommunes overordnede vejnet om morgen og eftermiddagen den udfordring bliver større i årene frem. Det foreslås derfor at forbedre kapaciteten for trafikafvikling og medvirke til en overflytning af biltrafik til cykeltrafik og kollektiv trafik. En løsning er at lave større anlægsprojekter sammenkoblet med fortsat fokus på forbedringer og opdatering af signaltekniske løsninger, herunder særligt fokus på udbredelse af Hillerød Kommunes GPS baserede busprioriteringssystem, og på resultaterne af Hillerød Kommunes trængselskortlægning. Tiltagene vil medvirke til, at trafikanterne oplever et højere serviceniveau. Bedre kapacitet vil være til gavn for såvel borgere som erhvervsliv. Dertil arbejder kommunen målrettet med mobilitet og kollektiv trafik, der samtidig kan hjælpe til at sikre bedre bymiljø og tilgængelighed. Forvaltningen har fremsat anlægsønsker på 7 mio. kr. for 2022 Reducere trængslen igennem Hillerød med 5 % Forbedre bussernes rejsetid i Hillerød by med 5 % Håndtering af pendlingstrængsel på indfaldsveje Til opfyldelse af målet foreslås projektforslag fra Hillerød Kommunes trængselskortlægning del 1 og del 2 løbende opdateret, og anvendt til prioritering af større anlægsprojekter. Årlig politisk beslutning om udmøntning af midler til konkrete projekter på prioriteringslisten. Udførelse af projekter. Der gennemføres systematisk evaluering af gennemførte projekter. Enten som kvalitative eller kvantitative evalueringer. Planlægningen udføres med egne ressourcer og eksterne rådgiverne som led i prioritering af indsatser på området. Aktuelt er afsat ca. 7,3 mio. kr. til finansiering af kommunale udgifter i forbindelse med forbedringer af trafikafviklingskapaciteten omkring rundkørslen ved Peder Oxes Alle/Egespurs Allé og til- og frakørselsramperne til motortrafikvejen. Anlægget udføres i Endvidere er er afsat 7,2 mio. kr. til realisering af fremkommeligheds- og mobilitetstiltag og en række projekter til forbedring af fremkommeligheden i trafiksignaler er igangsat. Endvidere er der igangsat udbud af trafikmodel og forberedelse af udbud af parkeringshenvisningssystem for Hillerød. I 2021 er ligeledes afsat 7 mio. kr. til mobilitet og fremkommelighedsfremmende tiltag. Midlerne er endnu ikke disponeret til enkeltprojekter. Forvaltningen har fremsat anlægsønske på 7 mio. kr. i Hillerød Kommune udarbejdede i 2019 en fremkommelighedskortlægning baseret på floating car data. I forbindelse med fase 2 af fremkommelighedskortlægningen, der gennemføres i foråret 2020 udpeges en prioriteret liste over projekter, der kan afhjælpe trængselsproblemer på det overordnede vejnet. Listen anvendes i forbindelse med prioritering af midler fra puljen til mobilitet og fremkommelighedsfremmende tiltag. Kortlægningen kan løbende opdateres således at nye projekter kan identificeres i takt med at der afsættes midler til fremkommelighedsfremmende tiltag. 9

10 Sideløbende er der igangsat en analyse af, og et oplæg til, forbedring af fremkommeligheden i den belastede rundkørsel ved Herredsvejen / Tulstrupvej (Mc. Donalds Rundkørslen), analysen detaljeres løbende således at resultatet heraf også kan indgå i prioriteringen af midler. Realisering sker med de afsatte midler. Orientering om status på udviklingsmålet medio 2021 og herefter hvert andet år. 10

11 Børn, Familie og Ungeudvalget Børn, Familie og Ungeudvalget 41, 42, 43 og 44 : BFU 1 Øge fagligheden BFU 2 Reducere betydningen af social baggrund BFU 3 Øge tillid og trivsel Nævn titel og FFnr., AUnr., AØnr. Ovennævnte målsætninger måles på følgende indikatorer 1. Andelen af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år (Dagtilbud, Skole og Familier og Sundhed). 2. Alle børn føler sig som en del af et fællesskab (Dagtilbud) 3. Alle folkeskoler har en undervisningseffekt (socioøkonomisk reference) på mindst 0,1, når man tager gennemsnittet for de sidste 3 år. (Skole). 4. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange (Skole). 5. Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet (næste gang i 2021), og tilfredsheden forbedres ved hver måling (Dagtilbud, Skole). 6. Der ses en stigning i andelen af børn, unge og familier, som bevæger sig ned ad indsatstrappen, herunder ses en nedgang i antallet af langvarige døgninstitutionsanbringelser. (Familier og Sundhed). 7. Andelen af underretninger, der medfører en tidlig indsats, både i forhold til barnets alder, og i forhold til problemets opståen, øges (Familier og Sundhed). For bedst muligt at kunne indfri udvalgets 3 udviklingsmål vil aktivitetsområderne løbende igangsætte aktiviteter, der bygger på forskningsbaserede metoder, herunder særligt i forhold til områderne: Matematik Trivsel for børn og unge Fagligt attraktive arbejdspladser Forebyggelse Lokal sammenhængskraft Afdelingschefgruppen følger systematisk op på målene baseret på indhentelse af kvantitative og kvalitativ data. 11

12 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget : 31 EBT 1 Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse Antallet af jobparate ydelsesmodtagere må maksimalt gennemsnitligt udgøre 870 fuldtidspersoner i Antallet af aktivitetsparate ydelsesmodtagere må maksimalt gennemsnitligt udgøre 620 fuldtidspersoner i Antallet af sygemeldte må maksimalt gennemsnitligt udgøre 740 fuldtidspersoner i Målet dækker over alle målgrupper og indsatser i Jobcentret. Her medtages strategierne over for modtagere af arbejdsløshedsdagpenge (A-dagpenge), uddannelseshjælp og sygemeldte, og de resterende målgrupper og strategier beskrives under de andre mål. Indsatserne for personer på A-dagpenge er samtaler, opkvalificering og uddannelse og jobklubber. For personer på uddannelseshjælp afhænger indsatserne af, om den unge er åbenlyst uddannelsesparat, uddannelsesparat eller aktivitetsparat. Åbenlyst uddannelsesparate mødes med et pålæg om at finde og tilmelde sig en uddannelse ved første samtale. De visiteres til nytteindsats hurtigst muligt og med ugentlig opfølgning på uddannelsesplanen. Hvis den unge er i målgruppen iværksættes der læse-, skrive- og regnetest. Målgruppen opfordres til at søge job og ledige stillinger, som formidles blandt andet via samtaler og via nytteindsatsen. Uddannelsesparate unge mødes med et visitationsforløb, der består af samtaler. De får et pålæg om at finde en uddannelse ved første samtale. I alle samtaler følges op på uddannelsespålægget. Der udarbejdes individuel handleplan i samarbejde med den unge, med enten job som et mål i sig selv eller som et springbræt til uddannelse. Der tilbydes uddannelsesforberedende eller brancheafklarende indsatser såsom job, småjob og vikaransættelser. Øvrige indsatser kan være brobygningsforløb, forløb med frivillig erhvervsmentor, Forberedende grunduddannelse (FGU), enkeltfag på VUC, AMU kurser med jobgaranti, Lær at tackle-forløb for unge på Sundhedscentret, mentorindsats, misbrugsbehandling eller sprogskole. Aktivitetsparate unge tilbydes samme indsats som uddannelsesparate. Herudover tilbydes ved behov håndholdt uddannelsesforberedende og/eller arbejdsevneafklarende indsatser via småjob, praktikker, løntilskud, partnerskabsaftaler, Cafe Havehuset, Frederiksborgcentret og Fagakademiet. Øvrige indsatser kan være: Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU), tværfagligt screeningsteam, brobygning og indsatser efter serviceloven. Indsatserne for sygemeldte er forskellige og afhængige af behov, men kan være samtaler og job- og helbredsrettede initiativer (eks. mestringstilbud og træningstilbud i Sundhedscentret). 12

13 Udføres af ressourcer i Jobcentret. Indsatsen holdes inden for budgettet. Der følges op via den kvartalsvise Styringsinformation. 13

14 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget 31 : EBT 2 Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft I 2020 skal 175 borgere overgå fra ledighed til ordinær beskæftigelse gennem jobordrer fra Nordsjællands Rekrutteringsservice (NRS). I 2020 skal antal tilvejebragte jobordrer af Jobcenter Hillerød udgøre 600. I 2020 skal andelen af besatte jobordrer med ordinære timer, af de tilvejebragte jobordrer, minimum udgøre 60 %. Der er et særligt fokus på dialog og samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, og virksomheder der tager et socialt ansvar. Jobcentret vil arbejde med virksomhedernes motivation til at arbejde med øget Corporate Social Responsibility (CSR), for via den vej at skabe plads på arbejdsmarkedet til de udsatte målgrupper. Virksomhedsindsatsen vil også have et skærpet fokus på at øge antallet af virksomheder, som Jobcentret samarbejder med, da det er afgørende, at Jobcentret samarbejder med et bredt udvalg af brancher. Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget vil i det kommende år følge antallet af jobordrer og i særlig grad andelen af jobordrer, der fører til en ansættelse af en ledig Hillerødborger. Hillerød Kommune deltager og er tovholder for Nordsjællands Rekrutteringssamarbejde (NRS), der er et samarbejde mellem ni nordsjællandske kommuner, i forhold til indgåelse af rekrutteringsaftaler med virksomheder inden for udvalgte brancher, hvor der er rekrutteringsudfordringer. Styregruppen for NRS udpeger hvert år to brancher med rekrutteringsudfordringer. Derudover samarbejdes der dagligt i NRS om at besætte ledige job, hvis det enkelte jobcenter ikke kan levere den ønskede arbejdskraft. Endelig indgår Jobcentret sammen med kommunerne i NRS i flere projekter, som har til formål at understøtte virksomhederne med arbejdskraft. Opgaven er at sikre balance mellem udbud og efterspørgsel på det lokale og regionale arbejdsmarked. Udføres af ressourcer i Jobcentret. Indsatsen holdes inden for budgettet. Der følges op via den kvartalsvise Styringsinformation. 14

15 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget 31 : EBT 3 Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 55 % af en årgang af flygtninge og familiesammenførte skal være i job eller uddannelse efter at det tredje år af integrationsperioden udløber. Der tages i 2020 således udgangspunkt i de flygtninge og familiesammenførte, som er kommet til Hillerød Kommune i Indsatserne for flygtninge og familiesammenførte spænder over udarbejdelse af cv, virksomhedsrettede indsatser, mentorindsats og nytteindsats. Udføres af ressourcer i Jobcentret. Indsatsen holdes inden for budgettet. Der følges op via den kvartalsvise Styringsinformation. 15

16 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget 31 : EBT 4 Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund Antallet af kontanthjælpsmodtagere må maksimalt gennemsnitligt udgøre 360 fuldtidspersoner i I forhold til jobparate kontanthjælpsmodtagere består indsatsen af samtaler og joblog, hvor Jobcentret stiller krav om, at borgeren skal dokumentere, at de søger et antal job pr. md. Nogle borgere kan have udfordringer, der kan medføre tilbagevendende ledighedsperioder gennem flere år. Disse borgere får en intensiv indsats, der indeholder forløb i form af praktikker med fokus på opbygning af kompetencer, eller praktikker og løntilskud rettet mod konkrete ansættelser. Brug af småjob og faglig opkvalificering kan ligeledes bringe borgerne tilbage til selvforsørgelse. Denne målgruppe vil også have mulighed for at blive henvist til tilbud i regi af kommunens sundhedscenter. I forhold til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere tilbydes samtaler, virksomhedsmentorer, mentorindsats og en tværfaglig indsats. Udføres af ressourcer i Jobcentret. Indsatsen holdes inden for budgettet. Der følges op via den kvartalsvise Styringsinformation. 16

17 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget 31 : EBT 5 Udsatte ledige skal have en indsats Antallet af aktivitetsparate personer, der har modtaget enten kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, sygedagpenge, jobafklaringsydelse eller ressourceforløbsydelse i minimum 1 år, nedbringes samlet med 5 % fra december 2019 til december Målet dækker over flere målgrupper i Jobcentret, blandt andet borgere i ressourceforløb, fleksjobvisiterede, borgere på ledighedsydelse og førtidspension, borgere på sygedagpenge og jobafklaringsforløb. Indsatserne for målgruppen er forskellige afhængige af behov, men kan være samtaler, job- og helbredsrettede initiativer (eks. mestringstilbud og træningstilbud i Sundhedscentret), virksomhedspraktikker, behandling og udredning i behandlingssystemet, jobsøgning, cv-cafe, fleksjobbank (sikrer ledige fleksjobbere adgang til stor netværk gennem syv aktører og dermed mulighed for at øge chancen for at komme i job) og mentor. Indsatserne i samarbejde mellem beskæftigelse og det socialfaglige sker ved at give borgere med komplekse problemstillinger sammenhængende indsatser og én plan. Udføres af ressourcer i Jobcentret. Indsatsen holdes inden for budgettet. Der følges op via den kvartalsvise Styringsinformation. 17

18 Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget 31 : EBT 6 Flere personer med handicap skal i beskæftigelse Der er et særligt fokus på beskæftigelsesindsatsen for borgere med handicap. Der er i Hillerød Kommune besluttet en handicappolitik i I foråret 2020 udarbejdes der en handleplan, og herefter forventer Jobcentret, at der kan ske en konkretisering af målet for handicapindsatsen. - I 2020 skal der være et forstærket og målrettet fokus på at få flere handicappede ledige i job gennem et tværfagligt samarbejde og en målrettet virksomhedsindsats. Indsatserne for at få flere personer med handicap i beskæftigelse er: - At Jobcentret vil have et styrket fokus på handicapområdet, og vil arbejde med at få flere personer med handicap i job, uanset hvilken målgruppe borgeren med handicap hører ind under. - Jobcentret vil aktivt arbejde med handlingerne under Uddannelses- og arbejdsliv i Handicappolitikkens handleplan: 1) Nyt skærpet fokus i Jobcentret på indsatsen for at støtte personer med handicap 2) Samarbejde mellem Jobcentret og Sundhedscentret om fastholdelse 3) Individuelt Planlagt Job med Støtte (IPS) 4) Borgere, der modtager førtidspension, med ønske om beskæftigelse 5) Tilbagevendende jobuge i uge 49 Med eller uden handicap Danmark har brug for dygtige mennesker 6) Styrket samarbejde med socialøkonomiske virksomheder med henblik på ordinær ansættelse for personer med handicap Udføres af ressourcer i Jobcentret. Indsatsen holdes inden for budgettet. Der følges op via den kvartalsvise Styringsinformation. 18

19 Erhverv, Beskæftigelse og Turisme 36 : EBT 7 Styrke iværksættermiljøer og netværk særligt inden for oplevelsesøkonomi/turisme Turisme er et internationalt væksterhverv, der har stor betydning og potentiale for vækst og beskæftigelse i mange dele af Danmark også i Hillerød Kommune. Hillerød Kommune ønsker at styrke de lokale iværksætteres muligheder for at bidrage til at skabe oplevelser og vækst i turismeerhvervet lokalt gennem styrket iværksættermiljø og netværk blandt aktører. Hillerød Kommune ønsker at styrke iværksættermiljøer og netværk inden for turisme og oplevelsesøkonomi ved at fremme et særligt fokus herpå i de eksisterende samarbejder fx: - samarbejde med C4 Videncenter om at styrke foreningens netværksaktiviteter og iværksættermiljøer - samarbejde med Visit Nordsjælland om at gøre lokal viden om turister/turisme og digital markedsføring tilgængeligt for før-startere og iværksættere - samarbejde med Erhvervshus Hovedstaden om at skabe synlighed og fremme efterspørgsel efter erhvervshusets tilbud til før-startere og iværksættere - samarbejde med Nationalpark Kongernes Nordsjælland om synergierne mellem udvikling af nationalparken og udvikling af erhvervspotentialer i og omkring nationalparken. Aktiviteterne gennemføres inden for eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører på området jf. ovenfor. Aktiviteterne vil blive iværksat med læring og erfaringer fra projektet: Turismeudvikling i Nationalpark Kongernes Nordsjælland og tilsvarende initiativer set fra nationale og regionale turismeaktører fx projektet TourismX. Der er ingen bevillingsmæssige konsekvenser af udviklingsmålet. 19

20 Idræt og Sundhedsudvalget Idræt og Sundhedsudvalget 47 (tema): ISU 1 Vi vil skabe de bedst mulige rammer for Hillerødborgernes sundhed og livskvalitet og give muligheder for at alle kan deltage i idræt, bevægelse og fællesskaber Delmål 1. Styrke og udvikle rammerne for samarbejdet mellem såvel forvaltningsområder, institutioner, skoler og foreninger som erhvervslivet, herunder understøtte fokus på bevægelse og idræt i dagtilbud og skoler. 2. Fremme mulighederne for foreningsudvikling i form af støtte og opbakning, opbygning af viden, kompetencer og ressourcer. 3. Fremme idrætsindsatser for særlige grupper som f.eks. børnefamilier, udsatte børn og unge, flygtninge og ensomme ældre og styrke samarbejdet med foreninger og organisationer, der har mange års erfaring og succes på området. 4. Understøtte udviklingen af inkluderende byrum og faciliteter, der fremmer fællesskaber. 5. Understøtte fokusområderne i Sammen om Sundhed : Alle børn skal have en sund start på livet, der fremmer deres trivsel, udvikling og læring Alle unge skal trives fysisk og mentalt, have en plads i fællesskabet og komme godt i vej i uddannelse og job Flere skal lave leve et liv med bedr fysisk og mental sundhed og trivsel gennem hele livet 1. Vi vil afdække viden og erfaring med a) Motion og fællesskaber på recept b) Eksisterende tilbud til udsatte grupper c) Inkluderende byrum og faciliteter 2. Undersøge mulighederne for at etablere samarbejder om foreningsudvikling 3. I et tæt samarbejde med relevante aktører vil vi gennemføre indsatser i forhold til visionen Bevæg dig for livet og handleplanen Sammen om sundhed, herunder a) Udvikling af aktiviteter til skolernes motionsdag b) Brobygning mellem rehabiliteringsforløb og foreningsliv c) fortsættelse af projektet Kom med Aktiviteterne 1 og 2 gennemføres inden for eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører inden for området. En gennemførelse af aktiviteterne i visionen Bevæg dig for livet og gennemførelse af aktiviteter i handleplanen Sammen om sundhed vil blive forsøgt gennemført inden for eksisterende ressourcer og ved hjælp af puljeansøgninger. Kom med projektet er p.t. et AU forslag på OLU. Gennemføres inden for eksisterende budgetramme. Løbende opfølgning. 20

21 Idræt og Sundhedsudvalget 47 (tema): ISU 2 Fremtidens idræts- og bevægelsesaktiviteter - Vi vil understøtte muligheden for at dyrke idræt året rundt 24-7 Delmål 6. Fremme optimal udnyttelse af eksisterende faciliteter. 7. Have fokus på multifunktionalitet og sameksistens på tværs af mange bruger- og målgrupper i samarbejde med idrætten (kloge m2). 8. Have fokus på partnerskabsmuligheder både med andre kommuner men også internt imellem forskellige institutioner og foreninger. 9. Arbejde på at Hillerøds mange natur og udendørsområder er gjort fremkommelige som aktivitetsområder for både foreninger og selvorganiserede, f.eks. gennem skiltning og belysning samt et veludviklet cykel- og gangstinet. 10. Arbejde på gennemførelse af udvalgte projekter i idrætsinvesteringsplanen 4. Vi vil afdække viden og erfaring med a) Udnyttelsesgraden af eksisterende faciliteter b) Potentialer i natur og udendørsområderne 5. Undersøge muligheden for samarbejder på tværs af kommunegrænser, der hvor potentialerne viser siger 6. Ajourføre idrætsinvesteringsplanen Aktiviteterne gennemføres inden for eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører inden for området. Gennemføres inden for eksisterende budgetramme. Løbende opfølgning. 21

22 Idræt og Sundhedsudvalget 47 (tema): ISU 3 Vi vil udvikle og fastholde talenter Delmål 11. Forankre eliteidræt i ungdomsuddannelsesinstitutioner og gøre det nemmere for talentudøvere at kombinere deres eliteidræt og uddannelse. 12. Understøtte de prioriterede klubber i forhold til kompetence- og klubudvikling, herunder trænerudvikling. 13. Optimere formidling og synligheden af eliteidrætten og talentudviklingen i kommunen, herunder Hillerød Elite Idræts virke. 14. Udvikle partnerskaber og rammer der kan styrke mulighederne for idræt og bevægelse i uddannelsesinstitutioner. 7. Fortsætte og udvikle arbejdet med de prioriterede idrætsgrene 8. Sikre en fortløbende opdatering af Hillerød Elite Idræts hjemmeside 9. Undersøge mulighederne for at etablere partnerskaber med uddannelsesinstitutionerne Aktiviteterne gennemføres inden for eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører inden for området. Gennemføres inden for eksisterende budgetramme. Løbende opfølgning. 22

23 Kultur- og Fritidsudvalget Kultur og Fritidsudvalget 45 : KFU 1 Hillerød Kommune som attraktiv kultur- og musikby med stærke fællesskaber - Vi vil fremme fællesskaber, sundhed, trivsel og livskvalitet via kultur- og fritidsindsatser - Vi vil styrke kulturelle udfoldelsesmuligheder for børn og unge - Vi vil udvikle Hillerød som kultur- og turisme destination 1. Afdække viden og erfaring med Kultur på recept -forløb i andre kommuner. 2. Afdække viden og erfaring med tiltag ala Kultur på recept i Hillerød Kommune samt evt. snitflader til Nordic Health Lab/Livskraft-projektet. 3. Igangsætning af fælleslæsning for udsatte borgere (kræver funding): Biblioteket skaber meningsfuldt samvær og fællesskab med litteratur som omdrejningspunkt. 4. Indgå samarbejdsaftale med Sangcenter Nordsjælland. 5. KlasseKunst: Partnerskab mellem bibliotek og folkeskolerne om kunstformidling i Vandrehallen for alle 5. klasser. 6. Ordstrømmen : Partnerskab mellem musikskolen og folkeskolerne om læsning i 0. klasserne i danskundervisningen og udvikling af projektet med henblik på mulighed for læseforberedelse i børnehaverne. 7. Udvikling af børnerettede aktiviteter ved Museum Nordsjælland (skoletjeneste, tilbud til daginstitutioner, diverse kulturarrangementer). 8. Nye aktiviteter på biblioteket for børn og familier med fokus på børns læselyst og kreative udfoldelse. Herunder fokus på udviklingen af Børneværkstedet på biblioteket. 9. I et samarbejde mellem Erhverv, Beskæftigelse og Turismeudvalget, Kultur og Fritidsudvalget og Økonomiudvalget skal de samlede potentialer og Hillerød Kommunes turismeposition beskrives i en turismestrategi. 10. Videreudvikling af sociale og kulturelle netværk. 11. Udvikling af en ny kulturpolitik/kulturstrategi. 12. Videreudvikle og styrke Støberihallen som kulturhus. Aktiviteterne gennemføres delvist inden for eksisterende personaleressourcer og i samarbejde med relevante aktører på området. 23

24 Natur, Miljø og Klimaudvalget : NMK 1 Ren by og natur og affald som ressource Vi ønsker en kommune som er fri for henkastet affald i by og natur. Dernæst betragter vi affald som en ressource, der skal genanvendes, når det giver bedst mening. Målet er samtidig et led i implementeringen af kommunens klimastrategi. Udvalget ønsker at have fokus på affald ved: 1) En aktiv og fælles kampagne og indsatser målrettet henkastet affald. Målet er en renere by og natur, som bygger på, at alle tager ansvar for eget affald og rammer skraldespanden i stedet for at smide det i naturen. Der skal bygges videre på eksisterende indsatser. Der skal gennemføres kampagneaktiviteter på forskellige platforme og kanaler. Dernæst oplysning til børn og voksne om, hvorfor det er vigtig ikke at smide affald i naturen. 2) Affaldshåndtering i byens rum skal ske på en optimal og bæredygtig måde. Der er flere og flere, der så småt begynder at gøre forsøg med sortering også i offentligt rum velvidende, at det er et område fuld af udfordringer. Samtidig er der gjort forholdsvis få erfaringer i storskala i Danmark. Derfor skal der indhentes viden, gøres egne pilotforsøg og evalueres på sortering af affald i offentligt rum ud fra en samlet betragtning. Det skal ske med henblik på at gøre lokale erfaringer i forhold til indsamling (drift), typer af egnede lokaliteter og afsætning af genanvendeligt affald fra offentligt rum. 3) Bæredygtig håndtering af affaldet fra virksomheder og butikker med henblik på mest mulig genanvendelse er vigtig. Der er et stort potentiale i at genanvende og genbruge mere af virksomhedernes affald. Der skal iværksættes en indsats og vejledning rettet mod virksomheder, bl.a. i tæt samarbejde med ByForum. 4) Der er også et stort potentiale i at sortere og genanvende ressourcerne fra de kommunale institutioner. Herved opnås der også større sammenhæng mellem mulighederne for sortering i hjemmet i dag og når vi fx er i skole, børnehave, på arbejde eller plejehjem. Der er også tydelige læringsperspektiver i projektet. 1) At gennemføre kampagner og indsatser i samarbejde med borgere, foreninger, erhverv og andre interessenter i målrettet henkastet affald. 2) At der indhentes viden og gøres pilotforsøg med indsamling af affald til genanvendelse i offentligt rum, hvor det giver mening. 3) At der gennemføres indsatser og vejledning målrettet virksomhederne i byen. 4) At der etableres indsamling af affald med henblik på øget genanvendelse hos kommunens institutioner. 1) Kampagner og indsatser målrettet henkastet affald gennemføres. 2) Erfaringsindsamling og gennemførelse af pilotforsøg med indsamling af affald til genanvendelse i offentligt rum. 3) Udarbejdelse af fortsat plan og gennemførelse af indsatser og vejledning rettet mod byens virksomheder. 4) Gennemføre projekt vedrørende implementering af øget affaldssortering på kommunens institutioner. 24

25 Der er afsat midler med budget 2020 til en fortsættelse af kampagne og indsatser i årene vedrørende henkastet affald. Der skal beregnes projektledelse til gennemførelse af erfaringsopsamling, forsøg og evaluering med sortering i byrum. Der skal afsættes personaleressourcer, hvis indsatsen og vejledning om øget genanvendelse til virksomhederne skal til fortsætte i Der er afsat ressourcer til opstart i Det skal i den forbindelse afdækkes, hvorvidt ressourcen kan finansieres over affaldstaksten. Der skal beregnes personaleressourcer til fortsat implementering af affaldssortering på kommunale institutioner. Der skal afdækkes behov og søges om anlægsmidler til indkøb af affaldsspande til indendørssortering og evt. tilpasning af udendørs indsamlingsfaciliteter til sortering. Der skal afdækkes og evt. afsættes øgede midler til dække af afledt drift, som følge af etablering af øget sortering på kommunens institutioner. Der udarbejdes forslag til aktivitetsudvidelser og anlægsønsker og implementering af de konkrete indsatser afhænger at budgettet. Evaluering af indsatser med henblik på yderligere udbredelse af affaldssortering og indsatser målrettet virksomhederne. 25

26 Natur, Miljø og Klimaudvalget Nr. 21 : NMK 2 Klima og bæredygtighed Byrådet har vedtaget en klimastrategi for Hillerød Kommune samt en klimahandlingsplan for årene Fokusområderne er Fossilfri forsyning, Klimavenlig transport, Sammen om klima og Ressourcebevidst kommune. Hillerød Kommunes vision på klimaområdet er: At Hillerød Kommune, betragtet som geografisk enhed, har en fossilfri el- og varmeforsyning i At Hillerød Kommune, betragtet som geografisk enhed, har en fossilfri transportsektor i At Hillerød Kommune fortsat arbejder med at begrænse CO 2-udslippet fra kommunen betragtet som virksomhed. At Hillerød Kommune arbejder for at skabe fokus på klimaforebyggelse sammen med borgere og virksomhederne i en fortsat grøn og klimavenlig omstilling. Gennemførelsen af Klimahandlingsplanen vil betyde at: Klimaindsatsen er forankret bredt i organisationen ved, at de enkelte afdelinger og de mange institutioner har sat konkrete initiativer i gang, som hver især bidrager til at mindske klimabelastningen fra kerneydelsen i den enkelte afdeling/institution. En organisering, som kan sikre fremdrift og koordinering af klimaarbejdet i 2021 og i kommende klimahandleplaner. Det gælder både internt, og i forhold til samarbejdet med eksterne aktører. Der er udarbejdet en strategisk energiplan for Hillerød Kommune som geografisk område. Der er indført energiledelse i de kommunale bygninger. Det er med til at sikre at effekten af energirenoveringerne viser sig i form af et faldende energiforbrug. Der er gennemført initiativer som giver bedre muligheder for at vælge den grønne transport, både for cyklister, brugere af offentlig transport og for klimavenlige køretøjer. Byrådet har besluttet at der skal udarbejdes en ny handlingsplan til gennemførelse af klimastrategien, når den nuværende udløber i Planen skal indeholde initiativer for en 4 årig periode og der skal være en årlig opsamling med mulighed for justering af planen. Dette udviklingsmål omhandler en fortsættelse af arbejdet med at nå målene i klimastrategien og sikre at Hillerød Kommunes vision for klimaområdet - den grønne omstilling bliver til virkelighed.nhed, har en fossilfri el- og varmeforsyning i 2035 Nævn titel og FFnr., AUnr., AØnr. AU om klimakoordinator Status på gennemførelse af handlingsplan Der foreligger en handlingsplan som dækker årene Der udarbejdes en status på gennemførelse af Klimahandlingsplan , med henblik på dels at dokumentere fremdrift, dels at få et overblik over den hidtidige indsats og definere hvor Hillerød Kommune i de kommende 4 år skal fokusere. Status skal indeholde en vurdering af om indsatsen har bidraget til at opfylde FN s verdensmål Arbejdet med status sker på tværs af afdelingerne i kommunen, med afsæt i den organisatoriske forankring af klimaarbejdet som er gennemført med handlingsplan Der udarbejdes en handlingsplan for som tager udgangspunkt i status og Hillerød Kommunes vision på klimaområdet 26

27 Gennemførelse af aktiviteterne i klimahandlingsplanen for forventes at kræve bevillinger til både personaleressourcer, konsulentbistand, samt midler til gennemførelse af konkrete aktiviteter. Behov for bevillinger kan ikke konkretiseres, men når handlingsplanen foreligger vil der blive udarbejdet AU og AØ Årlig status på Klimahandlingsplan om gennemførelse af klimastrategien, med henblik på vurdering af behov for justering af indsatsen. 27

28 Natur, Miljø og Klimaudvalget 21 : NMK 3 Mangfoldig natur og natur i byen Byrådets vision lægger vægt på natur og grønt liv. Borgerundersøgelsen viser, at 80% af de adspurgte borgere er enige i at dejlig natur er unik for Hillerød Kommune og dermed en styrke. Bosætningsanalyse viser, at naturen og herlighedsværdierne har stor værdi for borgerne, og får dem til at knytte sig til området. Byrådet har vedtaget en Strategi for mere Bynatur og iværksat omlægninger af kommunale bynære arealer til mere naturpræg. Indsatsen for mere bynatur sker i samarbejde med borgere og de grønne foreninger. For at fastholde indsatsen for naturen i byerne og inddragelse af borgerne i arbejdet har byrådet igangsat Forskønnelsespuljen - Blomstrende Byer. Målet er at fremme biodiversiteten og få en smukkere og grøn by. Hillerød Kommune ligger i top-10 på listen over kommuner i Danmark i forhold til artsrigdom på naturarealer. Naturindholdet skal fortsat plejes i vores følsomme naturområder og der udarbejdes en ny plan for øget biodiversitet i kommunen til at understøtte den hidtidige indsats. Planen vil indeholde eksempler på, hvordan man selv som borger eller forening kan passe områder, så artsrigdomme styrkes. At medvirke til gennemførelse af FN verdensmål Nr. 15 Livet på land og specifikt delmål 15.5, der omhandler beskyttelse af biodiversitet og naturlige levesteder At lokaliteter til de prioriterede arter, fx løgfrø, markfirben, guldsmede og sjældne planter er i god naturtilstand og arterne er i fremgang eller har en stabil bestand At der gøres en særlig indsats for vilde bier på naturarealer At der gennemføres borgernær formidling via mindst 3 naturvandringer i byer eller i naturområder og at der laves jævnlige facebook opslag om naturen i kommunen Anlægge nye lokaliteter med natur i byområder Gennemføre naturprojekter på kommunale arealer i de grønne kiler jf. kommuneplanen Beskyttelse af naturen skal gå hånd i hånd med borgernes rekreative benyttelse af naturen. En styrkelse af kommunens indsats for at sikre naturens mangfoldighed sker gennem pleje af natur og vandløb, samt genopretning af levesteder for sjældne arter. Disse beskyttelsesaktiviteter skaber grundlag for naturoplevelser. Ved samtidigt at arbejde for at få mere natur i byerne og langs vejene, kan sommerfugle, blomster, og insekter, opleves på tæt hold og skabe flere og bynære naturoplevelser. Det er samlet med til at understøtte visionen om en grøn og attraktiv bosætningskommune. o Plan for biodiversitet vedtages o Undersøge muligheden for at gennemføre naturprojekter på kommunalt ejede arealer. F.eks. I den østlige del af Skansebakken eller på det kommunalt ejede og fredede areal Holmene o Der foretages koordinering/samarbejde med Nationalpark Kongernes Nordsjælland om naturprojekter eller andre aktiviteter o Naturpleje målrettes for at sikre sjældne arters levesteder o Vandløbspleje målrettes for at forbedre forholdene for fisk og andre værdifulde arter under hensyntagen til vandføringsevnen i vandløbet o Fortsat fokus på at udpege egnede lokaliteter til bynatur langs veje og i grønne områder eller ved kommunale ejendomme o Igangsætte samarbejdsprojekter med virksomheder, foreninger eller lokalråd om mere natur i byen Alle aktiviteter sker med inddragelse af Grønt Råd, herunder Danmarks Naturfredningsforening og i samarbejde med interesserede borgere og andre interessenter. Aktiviteterne udføres inden for egne ressourcer. 28

29 Driftsmidler afholdes inden for eksisterende budget for naturpleje, vandløbspleje og grøn vedligeholdelse. Der ansøges om anlægsmidler til konkrete større projekter f.eks. til bynatur. Orientering om status på udviklingsmålet 29

30 Omsorg og Livskraftsudvalget I 2020 godkendte Omsorg og Livskraftsudvalget deres flerårige udviklingsmål/pejlemærker. ene fremgår af høringsmaterialet til budget

31 Økonomiudvalget Økonomiudvalget Aktivitetsområde 28 By og Miljø : ØU 1 Boligpolitik I Budget 2020 fremgår det, at der skal udarbejdes en boligpolitik, som sikrer et positivt økonomisk bidrag til kommunen. Kommunen har en eksisterende boligpolitik fra Den kommende boligpolitik vil være en opdatering af denne og en politik for alle boliger i kommunen. Dvs. både ejer, privat leje, almene, men også boliger, som kommunen har anvisningsret til som pleje- og ældreboliger samt fx ungdomsboliger. Formålet med boligpolitikken er at fastlægge en boligudbygning de næste 12 år, som bidrager positivt til kommunens økonomi, understøtter oprettelsen af bofællesskaber og en hensigtsmæssig demografisk udvikling i kommunens by- og lokalsamfund, god trivsel også i udsatte boligområder og sikre boliger til borgere, med særlige behov. Med udgangspunkt i formålet kan politikken bl.a. fastlægge: Hvordan boligudbygning kan bidrage positivt til kommunens økonomi på sigt Hvordan boligudbygningen bidrager til, mennesker med behov for pleje og støtte, flygtninge, unge og udsatte grupper Hvor stor en andel af boligmassen, der på sigt skal være almene boliger Hvordan boligpolitikken kan medvirke til blandede boligstørrelser, så der er boliger til forskellige familiestørrelser og livsepoker. Hvordan kommunen kan understøtte skabelse af bofællesskaber Hvordan boligudbygningen kan medvirke til varierede bolig- og lokalområder med blandet befolkningssammensætning Arbejdet med boligpolitikken skal understøtte FN s verdensmål nr. 11 Gøre byer, lokalsamfund og bosættelser inkluderende, sikre, robuste og bæredygtige. Boligpolitikken er ikke en branding/markedsføringsstrategi og forholder sig ikke til afledte effekter af boligbyggeri som fx øget transport. Dette varetages i Strategi for fysisk planlægning og Kommuneplan 2021, som udarbejdes sideløbende. Boligpolitikken udarbejdes sideløbende med Strategi for fysisk planlægning og Kommuneplan 2021 for at relevante dele af boligpolitikken kan indarbejdes i kommuneplanen. Fase1 Analyser og inddragelse Maj juli 2020 :Analyse af trends og tendenser som urbanisering og ændrede familie- og boformer efterspørgsel efter boliger med forskellige ejerformer, størrelser, beliggenhed mv. præferencer for bytypologier. hvilke husstandstyper, der efterspørger hvilke boligformer efterspørgslen efter boliger kommunen ejer, støtter eller har anvisningsret til. Det er fx plejeboliger, ungdomsboliger og boliger til særlige grupper.