Åbent referat til. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration

Transkript

1 Varde Kommune Åbent referat til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: Onsdag den 4. maj 2016 Mødetidspunkt: 8:00-11:00 Mødested: Deltagere: Fraværende: Referent: Mødelokale 3, Bytoften Lisbet Rosendahl, Marianne Bruun Kristiansen, Keld Jacobsen, Søren Laulund, Peder Foldager Hansen, Poul Rosendahl, Holger Grumme Nielsen Ingen Lena Andersen

2 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Indholdsfortegnelse Side 280. Godkendelse af dagsorden Temadrøftelse: Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Veteran- og pårørendepolitik Status på reformer og indsats, RAR Sydjylland, marts RAR Sydjyllands anbefaling om anvendelse af nytteindsats Status på ny praksis - mulighed for genoptagelse af sygedagpengesag Klagesager til Ankestyrelsen Status på integrationsområdet maj Frikommune, opfølgning på forslag Forøgelse af tilskuddet til Koppen/Igenbrug - orientering Gensidig orientering Bilagsliste Underskriftsblad Side 598

3 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Godkendelse af dagsorden Dok.nr.: Sagsid.: Initialer: LEAN Åben sag Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Godkendt. Side 599

4 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Temadrøftelse: Borgere på kanten af arbejdsmarkedet Dok.nr.: Sagsid.: 14/14782 Initialer: chsi Åben sag Sagsfremstilling Borgere på kanten af arbejdsmarkedet udgør en stor del af jobcentrets målgruppe og har typisk forskellige komplekse problemer, der kan gøre vejen til arbejdsmarkedet lang. Disse borgere kan blandt andet karakteriseres ved helbredsmæssige (fysiske eller psykiske) problemer, kortvarige ansættelser samt manglende kvalifikationer og erhvervserfaring. De kan også være socialt udsatte og have problemer i forhold til misbrug, gæld, bolig og et svagt netværk. For denne brede gruppe af borgere er der ofte behov for en tværfaglig og koordineret indsats, hvor fokus er på at mindske den enkelte borgers barrierer i forhold til at træde ind på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet. Forvaltningen ønsker med temadrøftelsen at sætte fokus på disse borgere på kanten af arbejdsmarkedet. På udvalgsmødet gennemgås målgruppens karakteristika og udfordringer samt jobcentrets og andre aktørers indsats. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at temadrøftelsen giver mulighed for, at udvalget og forvaltningen sammen kan gå i dybden med emnet og dets komplekse udfordringer. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalgets drøftelse og prioriteringer indarbejdes i beskæftigelsesplanen for Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Udvalget ønsker, at der arbejdes videre med følgende elementer i forhold til beskæftigelsesplan 2017: at der er stærk fokus på den helhedsorienterede indsats på tværs af sektorgrænser at indsatserne gøres virksomhedsrettede Side 600

5 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration at branchepakker afprøves i forhold til målgruppen at der tages udgangspunkt i det enkelte menneske at jobcentret udfordrer muligheder i lovgivningen. Side 601

6 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Veteran- og pårørendepolitik Dok.nr.: Sagsid.: 15/6630 Initialer: samo Åben sag Sagsfremstilling Udvalget for Arbejdsmarked og Integration har besluttet, at Veteran- og pårørendepolitikken efter den offentlige høring fremsendes til behandling i de stående udvalg, inden Udvalget for Arbejdsmarked og Integration fremsender politikken til endelig godkendelse i Byrådet. Direktionen nedsatte i juni 2015 en arbejdsgruppe med det formål at udarbejde en Veteranpolitik for Varde Kommune. Arbejdsgruppen har bestået af repræsentanter fra: Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Jobcenteret Borgerservice Børne- og Ungeforvaltningen Veterancenteret KFUM s Soldaterhjem i Varde Kontaktofficererne fra hhv. Varde Kaserne og Oksbøllejren Veteraner fra de tre faglige organisationer. For at sikre en bred involvering blev der, forud for politikkens udarbejdelse, afholdt et inspirationsmøde for interne såvel som eksterne interessenter og samarbejdspartnere. Arbejdsgruppen har desuden gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige veteraner i Varde Kommune. Udkastet til Veteran- og pårørendepolitik er udarbejdet ud fra såvel input fra inspirationsmødet som resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen. Desuden er der taget udgangspunkt i forskning på området. Varde Kommunes vision med Veteran- og pårørendepolitikken er, at kommunens veteraner og deres pårørende anerkendes for deres indsats og får den nødvendige støtte. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration har behandlet første udkast til politikken på udvalgets møde 8. marts Her traf udvalget beslutning om, at sende udkastet til politikken i offentlig høring. Veteran- og pårørendepolitikken har været i offentlig høring på kommunens hjemmeside. Høringen er desuden annonceret i Ugeavisen og udsendt på mail til interne og eksterne samarbejdspartnere og interessenter. Der er indkommet tre interne og tre eksterne høringssvar. Høringssvarene er behandlet i arbejdsgruppen, som indstiller: at en række bemærkninger imødekommes i udarbejdelsen af handlingsplanen for implementering af de enkelte indsatser frem for at blive indarbejdet i politikken, at en række bemærkninger imødekommes i form af ændringer i udkastet, at enkelte høringssvar ikke imødekommes. Det drejer sig om: o Forslag om at medarbejdere, der skal arbejde med veteraner og pårørende, selv bør være veteraner eller pårørende. o Forespørgsel om ansættelse af en borgerrettet veterankoordinator. Side 602

7 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration o Forespørgsel om, hvorvidt flere aktørers kontaktoplysninger bør fremgå af politikken. Desuden er der udført få sproglige rettelser. Se uddybning i bilaget Høringssvar. Ændringer i det reviderede udkast er markeret med kursiv i bilaget Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast. Målsætningerne er opdelt i to hovedafsnit: Anerkendelse og Støtte. Herunder er de enkelte handlinger og indsatser beskrevet. Efter godkendelsen af politikken, vil arbejdsgruppen udarbejde en konkret handlingsplan for implementeringen af de enkelte indsatser. Økonomien til indsatser afledt af Veteran- og pårørendepolitikken afholdes som udgangspunkt inden for den eksisterende økonomiske ramme. Desuden afsættes der medarbejdertid i de relevante afdelinger til implementering og varetagelse af indsatser. For nogle veteraner kan det være af stor betydning, at få lov til - i en kortere eller længere periode - at bo lidt væk fra alting eksempelvis i et sommerhus. Indsatsen Lade et af kriterierne for at få dispensation til at bo hele året i et sommerhus være, at man er veteran kræver politisk stillingtagen, da der som udgangspunkt er forbud mod helårsbeboelse i sommerhuse. Jf. bilaget Dispensationsregler har Byrådet mulighed for at dispensere fra forbuddet i særlige tilfælde. Udvalget for Arbejdsmarked og Integration har besluttet at indstille til Byrådet, at der træffes beslutning om at give veteraner mulighed for at få dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhus. Tovholder for arbejdsgruppen AC-medarbejder Sara Møller Olesen deltager under punktets behandling. Forvaltningens vurdering Hovedparten af høringssvarene vil kunne imødekommes helt eller delvist gennem ændringer i politikken eller i forbindelse med udarbejdelse af handleplaner. Ændringerne er markeret med kursiv i bilaget Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast. Forvaltningen vurderer, at følgende høringssvar ikke skal imødekommes: o Forslag om at medarbejdere, der skal arbejde med veteraner og pårørende, selv bør være veteraner eller pårørende. Det vurderes, at sikring af et højt fagligt niveau ikke er afhængigt af personlig baggrund, men af relevant uddannelsesmæssig baggrund, viden og kompetenceudvikling. o Forespørgsel om ansættelse af en borgerrettet veterankoordinator. Arbejdsgruppen har vurderet, at de funktioner, som traditionelt varetages af en borgerrettet veterankoordinator løses på et fagligt højere niveau gennem indsatserne med et direkte telefonnummer og tildeling af en koordinerende sagsbehandler. Hermed sikres, at den koordinerende sagsbehandler udpeges i den forvaltning, hvor borgerens primære problemstilling er forankret. o Forespørgsel om, hvorvidt flere aktørers kontaktoplysninger bør fremgå af politikken. Da der er tale om en kommunal politik, anbefaler forvaltningen, at det kun er kommunens kontaktoplysninger, der fremgår. Dette for at undgå forvirring om, hvem der er afsender. Oplysning om øvrige aktører vil kunne Side 603

8 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration indgå i andet informationsmateriale ligesom øvrige aktører efter behov skal inddrages af den koordinerende sagsbehandler. Se bilaget Høringssvar for yderligere uddybning. Konsekvens i forhold til visionen Visionen kan indgå i implementeringen af politikken, idet flere indsatser under Veteranog pårørendepolitikken kan foregå i og udnytte mulighederne i naturen. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten. Lov om planlægning 40 stk. 2 giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen i særlige tilfælde kan dispensere fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse. Se yderligere uddybning i bilaget Dispensationsregler. Økonomi Ingen Høring Offentlig høring er gennemført. Øvrige stående udvalg skal høres. Bilag: 1 Åben Høringssvar 57815/16 2 Åben Helårsbeboelse i sommerhuse 16776/16 3 Åben Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast 60090/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter det reviderede udkast med henblik på udsendelse af udkastet til høring i de øvrige stående udvalg. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Det reviderede udkast blev drøftet og fremsendes til høring i de øvrige stående udvalg. Side 604

9 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Status på reformer og indsats, RAR Sydjylland, marts 2016 Dok.nr.: Sagsid.: 15/9096 Initialer: birg Åben sag Sagsfremstilling Notatet Status på reformer og indsats i det Regionale Arbejdsmarkedsråd, Sydjylland udarbejdes til hvert rådsmøde og videresendes efterfølgende til drøftelse i udvalgene lokalt. Dette notat er udarbejdet i marts 2016 og beskriver, som i tidligere notater, status på de fire beskæftigelsespolitiske reformer: Beskæftigelsesreformen, kontanthjælpsreformen, førtids- og fleksreformen samt sygedagpengereformen. RAR-Sydjylland omfatter følgende kommuner: Middelfart, Tønder, Sønderborg, Aabenraa, Haderslev, Vejle, Fredericia, Kolding, Esbjerg/Fanø, Vejen, Billund og Varde. Notatets indhold i hovedtræk med fokus på Varde: Status på beskæftigelsesreformen: Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Langtidsledigheden falder i samtlige kommuner i Sydjylland, med et gennemsnitligt fald på 16,8%. I Varde er faldet lidt mindre end gennemsnittet med et fald på 12,3%. Varde har tidligere haft et større fald, men den lave ledighed taget i betragtning, er der tale om en positiv udvikling. Varde deltager p.t. i et pilotprojekt, hvor formålet er at afdække risikofaktorer for langtidsledighed, og hvor resultatet over en 1½ års forsøgsperiode gerne skulle være en yderligere minimering af langtidsledighed. Med beskæftigelsesreformen blev i 2015 indført krav om, at a-kasse og jobcenter holder fællessamtaler med de ledige, og at samtalerne intensiveres, så der afholdes 6 samtaler inden for de første 6 mdr. Andelen af dagpengemodtagere i Varde med mellem 1½ og 3 måneders ledighed, som har fået minimum èn samtale udgjorde i november %. Gennemsnittet for Sydjylland ligger på 74% og 80% på landsplan. Reformen lægger op til en individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering. I Sydjylland er 49% af tilbuddene virksomhedsrettede. For Vardes vedkommende er det 44% mod 40% på landsplan. Målet for Varde er at øge denne andel yderligere. Status på kontanthjælpsreformen: Det samlede antal unge på kontant- eller uddannelseshjælp i Sydjylland er steget med 3,8% fra december 2014 til december I Varde har stigningen været på 10,7%. Der er stor forskel på de enkelte kommuner, men for de fleste kommuner kan stigningen helt eller delvist forklares med unge kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. En aktiv indsats er omdrejningspunktet i kontanthjælpsreformen og andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende. Der er dog 16,9% af de langvarige kontanthjælpssager i Sydjylland i november 2015, der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år. I Varde er det 12,3% mod 23,9% på landsplan. Side 605

10 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Status på førtidspensions- og fleksjobreformen: Varde har været gode til at placere personer i fleksjob, både i forhold til få og flere timer. Andelen af borgere i Varde (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension ligger i december 2015 på 9,2%. Gennemsnittet i Sydjylland er 9,1% mens landsgennemsnittet er 7,9%. Der er stor forskel på, hvad personer i ressourceforløb får af beskæftigelsesrettede tilbud. Virksomhedsrettede tilbud spænder således fra 2-29%. I Varde udgør denne del 8%, mens vejledning og opkvalificering spænder fra 5-44%, hvor Varde står for de 5%. Status på sygedagpengereformen: Generelt har der i Sydjylland været en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge med et spænd fra et fald på 4,7% i Varde til en stigning på 21,4% i Tønder. I Varde kan faldet forklares med en aktiv og intensiveret indsats fra starten af 2015 og frem for at minimere antallet af sager over 52 uger. Siden 1. oktober 2014 er borgere, der efter 5-månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I Varde drejer det sig om 12,8%. Gennemsnittet for Syddanmark ligger på 18,8% og hele landet på 16%. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Økonomi Ingen Høring Ingen Bilag: 1 Åben Status på reformer RAR-Sydjylland marts 2016.pdf 51672/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 606

11 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration RAR Sydjyllands anbefaling om anvendelse af nytteindsats Dok.nr.: Sagsid.: 16/1862 Initialer: kawi Åben sag Sagsfremstilling RAR Sydjylland har på møde den 16. marts 2016 vedtaget en række anbefalinger for anvendelse af nytteindsats. Rådet opfordrer kommunerne til at tage udgangspunkt i disse anbefalinger. Nytteindsats blev tilbage i januar 2014 indført som et nyt aktiveringsredskab. Nytteindsats er en form for virksomhedspraktik hos en offentlig arbejdsgiver med det formål at borgeren skal arbejde for sin ydelse. Der skal være tale om samfundsnyttige opgaver, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen i den offentlige institution. Det konkrete indhold i nytteindsatsen er op til kommunerne at bestemme. Målgruppen for nytteindsats er især åbenlyse uddannelsesparate unge, som venter på at begynde på en uddannelse og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som efter en periode fortsat er ledige. Nytteindsats kan desuden anvendes til borgere, som har opbrugt retten til dagpenge. Der er pt. 20 borgere i nyttejob i Varde Kommune. 4 i individuelle udplaceringer på kommunale institutioner, og 16 på hold gennem Jobcenter Varde. Holdnytteindsatsen udfører ikke kalkulerede arbejdsopgaver. I øjeblikket arbejder holdet primært med rengøring af legetøj ude i kommunens dagsinstitutioner. RAR Sydjyllands anbefalinger til nytteindsats er følgende: 1. Hensigten med nytteindsats bør være, at den motiverer borgeren til at søge ordinær uddannelse eller beskæftigelse 2. Der skal i perioden, hvor borgeren er i nytteindsats, følges op, motiveres og gives mulighed for, at borgeren kan søge ordinært job og/eller uddannelse 3. Der tages aktivt stilling til, at nytteindsatsen ikke er konkurrenceforvridende 4. Der er en klar procedure for at sikre, at nytteindsatsen ikke erstatter ordinære driftsopgaver eller opgaver, der er budgetteret med i kommunen 5. Rimelighedskravet skal være opfyldt, og det sikres, at kravet fortløbende er opfyldt, eller der søges dispensation hos RAR Sydjylland Varde Kommune har tilbage i november 2014 fremlagt for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration en strategi for nyttejobindsatsen, som matcher størstedelen af RAR s anbefalinger. Kun anbefaling 2 er ikke nævnt direkte i strategien, men i praksis tilbyder Jobcentret sideløbende med nyttejobindsatsen CV samtaler, rum til personlig jobsøgning og hyppige samtaler med rådgiver. Både de åbenlyse uddannelsesparate og de jobparate kontanthjælpsmodtagere får tilbud om 3 samtaler inden for de første tre måneder. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at strategi og praksis for Varde Kommunes nytteindsats matcher RAR s anbefalinger for anvendelse af nyttejobindsats. Konsekvens i forhold til visionen Ingen. Side 607

12 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Retsgrundlag Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, kapitel 11. Økonomi Ingen. Høring Ingen. Bilag: 1 Åben RAR Sydjyllands anbefalinger.pdf 53567/16 2 Åben Strategi for Nyttejobindsatsen Varde - forslag - strategi - nyttejobindsatsen.docx /14 Anbefaling Forvaltningen anbefaler at udvalget godkender, at Varde Kommune (Jobcenter Varde) fortsat tager udgangspunkt i strategien for nyttejobindsatsen i Varde Kommune. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 608

13 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Status på ny praksis - mulighed for genoptagelse af sygedagpengesag Dok.nr.: Sagsid.: 16/280 Initialer: last Åben sag Sagsfremstilling Punktet vedrører orientering af status på ny praksis og mulighed for genoptagelse af sygedagpengesager som følge af højesteretsdommen af 10. september Udvalget besluttede på mødet i marts 2016 at annoncere om den nye praksis og mulighed for genoptagelse af sygedagpengesagerne på kommunens hjemmeside og via pressen. Jobcentret har annonceret i ugeaviserne dækkende Varde Kommune den 5. og 12. april samt på kommunens hjemmeside. Indtil nu er registreret 11 henvendelser. I 5 af tilfældene er borgeren vejledt om at henvende sig til Ankestyrelsen som den instans, der sidst har truffet afgørelse i sagen. 5 sager er under behandling. 1 henvendelse ikke relevant og frafaldet af borger. Der er endnu ikke truffet afgørelse i nogen af sagerne. Fra Ankestyrelsen har Varde Kommune fået underretning om, at Ankestyrelsen indtil nu har genoptaget 3 sager (borgere med bopæl i Varde Kommune). Forvaltningens vurdering Forvaltningen følger løbende udviklingen i sagerne og registrerer afgørelserne for at have et relevant overblik over konsekvenserne af højesteretsdommen. Det gælder også, hvis der indkommer nye fortolkninger af regelgrundlaget for genoptagelsessagerne. Konsekvens i forhold til visionen Ingen. Retsgrundlag Sygedagpengeloven. Økonomi Ikke relevant. Høring Ingen. Anbefaling Forvaltningen anbefaler Side 609

14 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 610

15 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Klagesager til Ankestyrelsen Dok.nr.: Sagsid.: 16/1862 Initialer: kawi Åben sag Sagsfremstilling Ankestyrelsen har i 2015 afgjort 244 klagesager fra borgere i Varde Kommune indenfor social- og beskæftigelsesområdet. Ankestyrelsen har lavet en statistik over afgørelsestyper og sagstyper. Se tabel 1 i bilag. Nogle sagstyper med dertilhørende lovgivning forvaltes kun af jobcentret, hvor andre sagstyper og lovgivninger forvaltes af flere. 49 af de afgjorte klagesager hører direkte under jobcentret: 8 sager under Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB) 3 sager under Lov om social pension og førtidspension (PL) 38 sager under Lov om sygedagpenge (SDP) Ud af de 49 sager er styrelsen enig i de 44 sager, 1 sag er afvist, 2 sager er hjemvist til kommunen. Hjemvisning af sagen betyder, at sagen bliver sendt retur til kommunen til ny afgørelse pga. fejlbehandling eller nye oplysninger. Kun i 2 af sagerne har Ankestyrelsen lavet en ændring. Ændring af sagen betyder, at Ankestyrelsen har ændret i kommunens afgørelse. I forhold til disse lovgivninger ligger Ankestyrelsens omgørelsesprocent i forhold til Jobcenter Vardes sagsafgørelser under landsgennemsnittet. 14 % af klagesagerne under LAB loven i Varde omgøres mod 17 % på landsplan. 8 % af klagesagerne under SDP loven i Varde omgøres mod 16 % på landsplan. Dertil kommer de 80 afgjorte klagesager under Lov om aktiv socialpolitik (LAS), som kan forvaltes af flere enheder, f.eks. Jobcentrets Ydelsesteam, Borgerservice, Udbetaling Danmark eller arbejdsløshedskasserne. Jobcentret har tal for, hvor mange af de 80 sager, som kun Ydelsesteamet har ansvaret for. Oversigt over antal og afgørelsestyper vil forelægge til udvalgsmødet. Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at Ankestyrelsens opgørelse viser, at Jobcenter Vardes sagspraksis matcher gældende lovgrundlag indenfor beskæftigelsesområdet. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Lov om aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om sygedagpenge. Lov om social pension og førtidspension. Lov om aktiv socialpolitik. Side 611

16 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Økonomi Ingen. Høring Ingen Bilag: 1 Åben Ankestatistik - Varde Kommune.pdf 55259/16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at udvalget tager orientering om statistik over klager til Ankestyrelsen over Varde Kommunes afgørelser på beskæftigelsesområdet til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 612

17 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Status på integrationsområdet maj 2016 Dok.nr.: Sagsid.: 15/15130 Initialer: pimn Åben sag Sagsfremstilling I forbindelse med den øgede tilstrømning af integrationsflygtninge til Varde Kommune, har Udvalget for Arbejdsmarked og Integration anmodet forvaltningen om løbende månedlig status på integrationsområdet vedr. nye flygtninge og familiesammenførte omfattet af integrationsloven. Status pr. maj 2016, og som fremgår af vedlagte notat, vil omhandle følgende emner: Status på Kommunekvoten pr. maj 2016 Antal modtagne flygtninge og antal familiesammenførte både voksne og børn fra januar til og med april 2016 Boligsituationen Oversigt over, hvor flygtningene siden 1. juli 2013 har fået anvist bolig ved ankomst Antal flygtninge og familiesammenførte i tilbud rettet mod beskæftigelse og uddannelse Forvaltningens vurdering Forvaltningen vurderer, at der arbejdes målrettet med strategier og handlinger på området, der er i tråd med de politiske intentioner. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Integrationsloven og Udlændingeloven Høring Integrationsrådet til orientering Bilag: 1 Åben Jobcentrets ledelsesinformation for april /16 Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Orienteringen blev taget til efterretning. Side 613

18 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Frikommune, opfølgning på forslag Dok.nr.: Sagsid.: 16/1862 Initialer: kawi Åben sag Sagsfremstilling På udvalgsmøde den 6. april 2016 under punktet Frikommuneforsøg blev det besluttet at undersøge forslag 45 og 46 på bilagslisten vedrørende forslag til frikommuneforsøg. Punkterne omhandler dels forslag 45 Pengene følger borgeren på beskæftigelsesområdet og dels forslag 46 Økonomisk præmie til borgere, der selv finder ordinær beskæftigelse. Jobcentret har kontaktet forslagsstiller Ishøj kommune og har modtaget nedenstående bemærkninger: Ad 45 Pengene følger borgeren på beskæftigelsesområdet Begrundelse: Borgeren får således mulighed for selv at finde relevante tilbud, om det er uddannelse, virksomhedspraktik eller andet. Målgruppe: Dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere. Pengene modregnes ikke i ydelsen ved kontanthjælpsmodtagere. Det er fra Ishøj Kommune oplyst, at forslaget stammer fra en brainstorm på et møde vedrørende frikommuneforsøg, og der ikke findes uddybende materiale vedrørende forslaget. Ad 46 Økonomisk præmie til borgere, der selv finder ordinær beskæftigelse Begrundelse: Indsatsen er henvendt til aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere, hvormed de modtager en økonomisk præmie, såfremt de selv tager initiativ til at komme/kommer i ordinær beskæftigelse. Det er fra Ishøj Kommune oplyst at forslaget nu er ændret til at være en bonusordning til virksomheder, der ansætter langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i stedet for en præmie til borgeren. Ishøj har følgende skriftlige uddybning: Der er mange eksempler på, at erhvervslivet tager et socialt medansvar i forhold til at ansætte medarbejdere på særlige vilkår, og at virksomheder medvirker til at skabe rammerne for et mangfoldigt arbejdsmarked, som afspejler det omkringliggende samfund. Alligevel har mange borgere dog mere end almindeligt svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet og må leve et liv på offentlig forsørgelse, selvom de faktisk drømmer om at få en plads på arbejdsmarkedet. På beskæftigelsesområdet er der de seneste år indhentet en række erfaringer med bonusordninger, herunder fleksjobbonus for oprettelse af nye fleksjob og akutpakkejob til langtidsledige, forsikrede ledige. Bonus er også et incitament, som i den kommende tid bringes i anvendelse overfor virksomhederne i forhold til opgaven med at integrere flygtninge. Som forsøg kan afprøves forskellige økonomiske incitamenter, der kan få flere lokale virksomheder til at ansætte udsatte, langtidsledige kontanthjælpsmodtagere. Eksempelvis kan der udbetales bonus til virksomheden efter 3 eller 6 måneders ansættelse, eventuelt i størrelsesordenen kr., ligesom på flygtningeområdet. Side 614

19 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Forvaltningens vurdering Ishøj har valgt at indsende en række overordnede forslag, der på nuværende tidspunkt ikke er viderebearbejdet. Der er således ikke nogen beskrivelse af det mere detaljerede indhold og de økonomiske konsekvenser. Umiddelbart vurderes forslag 45 vanskeligt at administrere, og der kan ikke fremfindes nogen effektvurdering. Forslag 46 med tilbud om bonusordning til langtidsledige kontanthjælpsmodtagere kan muligvis fremme en ligestilling af forskellige målgruppers mulighed for at få en tilknytning til arbejdsmarkedet. Der er imidlertid ej til forslaget knyttet nogen form for uddybning, der gør det muligt at vurdere økonomien i forhold til en eventuel effekt. Konsekvens i forhold til visionen Ingen Retsgrundlag Ingen Økonomi Ingen Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at forslag 45 og 46 ikke indgår i den videre proces vedrørende frikommuneforsøg. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Anbefalingen blev godkendt. Side 615

20 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Forøgelse af tilskuddet til Koppen/Igenbrug - orientering Dok.nr.: Sagsid.: 16/2318 Initialer: thpe Åben sag Sagsfremstilling Koppen/Igenbrug er en socialøkonomisk virksomhed, der drives af KFUM s Social Arbejde i samarbejde med Café Paraplyen. Virksomheden kører med et driftsunderskud i størrelsesordenen kr. årligt. I Koppen/Igenbrug er der ansat tre personer i fleksjob, en person i skånejob, og der er en aftale med Jobcentret om, at der løbende er seks aktiveringspladser til kontanthjælpsmodtagere i virksomheden. De seks aktiveringspladser bruges af personer, der er langt fra at kunne indgå på det ordinære arbejdsmarked. De seks personer er beskæftiget fra to til 30 timer om ugen. Om de ansatte i fleksjob kan det oplyses, at der er en bevægelse fra disse pladser til fleksjob i andre virksomheder. Der er tale om ansættelser få timer om ugen. Jobcentret yder et årligt tilskud til virksomheden på kr. Tilskuddet er koblet til de seks aktiveringspladser. Det har været drøftet med KFUM s Sociale Arbejde, om der er mulighed for at øge antallet af aktiveringspladser. Dette vurderes dog ikke at være realistisk. KFUM s Sociale Arbejde har oplyst, at hvis ikke der bringes balance mellem indtægter og udgifter i Koppen/Igenbrug, så ser man sig nødsaget til lukke virksomheden. Da det er vurderingen, at Koppen/Igenbrug yder en væsentlig indsats for personer på kanten af arbejdsmarkedet og social udsathed, er det mellem udvalgsformændene for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og Udvalget for Social og Sundhed aftalt, at tilskuddet til Koppen/Igenbrug øges med kr. fra Udgiften deles ligeligt mellem de to udvalg. Udvalget for Social og Sundhed var på mødet repræsenteret ved næstformanden. Forvaltningens vurdering Det er forvaltningens vurdering, at det vil være ønskeligt fortsat at kunne gøre brug af de beskæftigelsesmuligheder Koppen/Igenbrug tilbyder. Disse aktiviteter indeholder også sociale elementer for en svag målgruppe. Men da det ikke er realistisk, at der kan skabes balance mellem udgifter og indtægter i Koppen/Igenbrug, vil en videreførelse af virksomheden kræve en forøgelse af det kommunale tilskud med kr. årligt. Retsgrundlag Kommunalfuldmagten Økonomi Den årlige forøgelse af tilskuddet med kr. til Koppen/Igenbrug finansieres ligeligt mellem Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og Udvalget for Social og Sundhed. Finansieringen i 2016 håndteres ved den kommende budgetopfølgning. Forøgelsen af tilskuddet for 2017 og følgende år indarbejdes i budgettet for de to udvalg. Side 616

21 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Høring Ingen Anbefaling Forvaltningen anbefaler, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning Udvalget for Social og Sundhed den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 617

22 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Gensidig orientering Dok.nr.: Sagsid.: 14/51 Initialer: LEAN Åben sag Orientering v/formanden Konference 27. september 2016: Veje til et hverdagsliv for flygtninge og indvandrere i Danmark Slots- og Kulturstyrelsen, København (Lisbet Rosendahl). Orientering v/direktøren Temadag den 16. juni vedr. Beskæftigelseskonference Alternativ forslag til udvalgstur i stedet for deltagelse i jobcamp (tur til Middelfart/København) Gensidig orientering Henvendelse fra CABI (Marianne Bruun Kristiansen) vedr. CSR-mærkning for virksomheder Bilag: 1 Åben Konference 27/ "Veje til et hverdagsliv for flygtninge og indvandre i Danmark" 59298/16 Beslutning Udvalget for Arbejdsmarked og Integration den Fraværende: Ingen Taget til efterretning. Side 618

23 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Bilagsliste 282. Veteran- og pårørendepolitik Høringssvar (57815/16) 2. Helårsbeboelse i sommerhuse (16776/16) 3. Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast (60090/16) 283. Status på reformer og indsats, RAR Sydjylland, marts Status på reformer RAR-Sydjylland marts 2016.pdf (51672/16) 284. RAR Sydjyllands anbefaling om anvendelse af nytteindsats 1. RAR Sydjyllands anbefalinger.pdf (53567/16) 2. Strategi for Nyttejobindsatsen Varde - forslag - strategi - nyttejobindsatsen.docx (136093/14) 286. Klagesager til Ankestyrelsen 1. Ankestatistik - Varde Kommune.pdf (55259/16) 287. Status på integrationsområdet maj Jobcentrets ledelsesinformation for april 2016 (66078/16) 290. Gensidig orientering 1. Konference 27/ "Veje til et hverdagsliv for flygtninge og indvandre i Danmark" (59298/16) Side 619

24 Varde Kommune Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Underskriftsblad Lisbet Rosendahl Marianne Bruun Kristiansen Keld Jacobsen Søren Laulund Peder Foldager Hansen Poul Rosendahl Holger Grumme Nielsen Side 620

25 Bilag: Høringssvar Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 04. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 57815/16

26 Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo Veteran- og pårørendepolitik Høringssvar Generelt Afsender Høringssvar Arbejdsgruppens indstilling Veterankaffe under Frivillighuset i Varde Vi har med stor glæde læst udkastet og vil rose arbejdsgruppen for det gode resultat, som ved implementering vil være til gavn for kommunens veteraner og deres pårørende. Udkastet har efter vores opfattelse alle de nødvendige tiltag til at løse veteranernes fremførte problemstillinger og finder også at udkastet vil fremme samarbejdet mellem Varde Kommune og øvrige aktører, såvel frivillige- som lovbundne offentlige tilbud. Ingen. Lone Follin, kone og mor til 2 veteraner, kontaktperson ved Rosa Mundi IPN (red.: netværk for kærester og koner i forsvaret) Jeg håber inderligt politikken kommer til at fungerer lige så " flot" som det er formuleret, og at vi på sigt kan være rollemodeller for øvrige kommuner der forhåbentlig kommer på banen med samme initiativ. Vi BEHØVER ikke gøre Københavns kommune det efter. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og er enige i, at det er vigtigt at politikkens ord konkretiseres ifm. udarbejdelse af handlingsplaner samt at der sker opfølgning på indsatserne. Det indstilles at: Arbejdsgruppen hurtigt er klar med en konkret handlingsplan. Anerkendelse Afsender Høringssvar Arbejdsgruppens indstilling Veterankaffe under Frivillighuset i Varde Vi vil påpege en lille ændring vedr. information, hvor der i udkastet står informationsmøder, som vi oplever er et fysisk møde, hvor veteranerne og de pårørende møder op. Vi vil i stedet foreslå informationsmøde ændret til information, herved kan informationen gives til veteranerne og deres pårørende på forskellige måder. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og er enige i, at det er en god ide at ændre formuleringen og dermed åbne op for andre former for kommunikation/information. Det indstilles at: sætningen rettes til Sikre løbende information om tilbud for veteraner med de øvrige aktører.

27 Veterankaffe under Frivillighuset i Varde Vi kunne foreslå, at Varde Kommune i samarbejde med alle aktørerne på området en eller to gange om året, alt efter behov, udsendte et Informationsbrev, hvor alle aktiviteter/tilbud der er tiltænkt veteranerne og deres pårørende blev præsenteret, så alle får informationen og en påmindelse om, at nogen tænker på dem. Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo Arbejdsgruppen har drøftet forslaget men vurderer ikke, at et informationsbrev, der fast udsendes ud til samtlige veteraner, er den metode, vi bør anvende. Informationsbreve kan indgå sammen med andre former for information, hvor dette skønnes mest hensigtsmæssigt. Det indstilles at: Muligheden for udsendelse af informationsbrev tages med i handleplanen. Støtte Afsender Høringssvar Arbejdsgruppens indstilling Lone Follin, kone og mor til 2 veteraner, kontaktperson ved Rosa Mundi IPN (red.: netværk for kærester og koner i forsvaret) "Varde Kommunes indsats for den enkelte borger skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og indsatsen skal ske i samarbejde mellem borgeren, de fagprofessionelle og de pårørende." Det lyder flot..men for at virke optimalt, er man nødt til, at have en form for garanti i forhold til responderingstiden, fra jeres/ politikkens side. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret. Der er oprettet en vagttelefon som besvares inden for meget kort tid (timer), og hvor der med det samme tages hånd om borgeren ift. at sende vedkommende videre til den rette sagsbehandler. Desuden oprettes en særlig adresse. Det indstilles at: Der under afsnittet Støtte tilføjes en indsats: der oprettes direkte telefonnummer samt adresse for veteraner og pårørende. Telefonnummer og adresse skal fremgå af politikkens bagside. Lone Follin, kone og mor til 2 veteraner, kontaktperson ved Rosa Mundi IPN (red.: netværk for kærester og koner i forsvaret) "Tildele veteraner med et sagsforløb hos Varde Kommune en koordinerende sagsbehandler"... Så håber jeg der skal ansættes flere af slagsen, for de der pt. er, rummer vist ikke flere " klienter". Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og anerkender at graden af ressourcer påvirker implementeringen af politikken. Det vil i denne forbindelse kræve en opmærksomhed på ressourcebehovet ifm. udarbejdelse af handleplaner samt en løbende opmærksomhed på, hvordan ressourcebehovet udvikler sig fremadrettet.

28 Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo Michael Junge Becher Lone Follin, kone og mor til 2 veteraner, Jeg vil gerne vide om i har intention om at ansætte en veterankoordinator som man har gjort i Sønderborg kommune? Jeg er blevet bekendt med at det ikke er tilfældet, selvom der i jeres ellers udemærkede folder blandt andet står: Varde kommune ønsker: Fastholde en veterankoordinator, der er kontaktperson for interne og eksterne samarbejdspartnere, og som medvirker til at koordinere samarbejdet omkring veteranerne. Hvis det er intentionen med en veterankoordinator, hvad er så ansættelseskriterierne for en sådan person, og har man overvejet at der kunne være tale om en veteran, såvel som en pårørende? "For at kunne støtte veteraner og pårørende bedst muligt er det vigtigt, at de relevante Det indstilles at: Sætningen vedrørende en koordinerende sagsbehandler fastholdes i sin nuværende form. Der findes i Danmark to typer af veterankoordinatorer i kommunerne: Borgerrettede, der fungerer som koordinerende sagsbehandler for veteraners kontakt med kommunen Organisatoriske, der varetager koordinering internt i kommunen og i forhold til samarbejdsparter på et strategisk niveau (ikke på individniveau) I politikken er beskrevet en organisatorisk veterankoordinator. En central borgerrettet veterankoordinatorfunktion indgår ikke i politikken. I stedet får veteranen en koordinerende sagsbehandler fra det fagområde, hvor den primære problemstilling er, og som arbejder særligt med f.eks. veteraner og deres pårørende. Dette med henblik på at skabe den mest kvalificerede sagsbehandling. De enkelte sagsbehandlere klædes på til opgaven, som beskrevet i politikken. Sammen med vagttelefonen vurderes dette at udfylde den borgerrettede funktion. Det indstilles at: Titlen på medarbejderen - for at undgå forvirring om funktionen - ændres til veteran- og pårørendekonsulent. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og vurderer at

29 kontaktperson ved Rosa Mundi IPN (red.: netværk for kærester og koner i forsvaret) medarbejdere i Varde Kommune har viden om veteraner, og de problematikker veteraner og pårørende oplever i forbindelse med og efter en udsendelse." Find nu også medarbejdere / aktører der RENT faktisk ved hvad det handler om, folk der har "følt" det på egen krop, og ikke blot har en fin akademiker uddannelse. Det har jo desværre vist sig alt for ofte, i andre kommunale/ politiske sammenhænge, at man ikke kan læse sig til alt... man skal ikke tro... man skal vide, specielt på dette område. Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo personlig erfaring med udsendelse kan være et plus i nogle funktioner, men ikke er et selvstændigt kriterie for medarbejdere, der arbejder på dette område. Det er vigtigt at vores medarbejdere har den rette faglighed, og herudover får de viden om området gennem følgende indsatser: Netværk til erfaringsudveksling. Eksterne inddrages til at give medarbejderne viden omkring området Det kunne være en mulighed, at veteraner og pårørende blev inddraget i vidensopbygningen mhp. at fortælle om deres oplevelser. Det indstilles at: Sætningen vedrørende Varde Kommunes medarbejderes viden om veteraner fastholdes i sin nuværende form. Muligheden for inddragelse af veteraner og pårørende i vidensopbygningen hos medarbejdere tages med i handleplanen. Interne Afsender Høringssvar Arbejdsgruppens indstilling Direktionen Personalemøder i forbindelse med viden om veteraner og samarbejde med eksterne aktører virker umiddelbart som en gentagelse. Arbejdsgruppen har drøftet høringssvaret og vurderer, at der er tale om to forskellige indsatser og dermed ikke en gentagelse. Det indstilles at: Der byttes rundt på ordstillingen, så indsatsen frem for arenaen er i fokus. Konstitueret Skal der være kontaktoplysninger ud over Arbejdsgruppen har drøftet

30 Sundhedschef Anette Filtenborg Jobcenteret kommunen, jeg tænker eks. til flere af de aktører, som er beskrevet under afsnittet Aktører Det er interessant at politikken eksplicit nævner pårørende ved siden af veteranen som et særligt opmærksomhedsfelt i indsatsen hele vejen rundt. Det skal foldes ud. Politikken holder en god balance mellem at ville have særligt fokus på veteraner og pårørende og ikke at gøre veteraner/pårørende til som udgangspunkt særligt ramte. Politikken lægger op til fin anerkendelse og støtte men ikke en stempling af veteraner og pårørende alene med afsæt i at borgeren er veteran eller pårørende. Under alle omstændigheder skal hvert tilfælde behandles individuelt. Vision Vi i Naturen kan formentlig formuleres mere tydeligt i politikken. Sag: 15/6630 Dok: April 2016 / samo forslaget men finder det ikke aktuelt at andre aktørers kontaktoplysninger fremgår af politikken, idet politikken er Varde Kommunes, som dermed skal være tydelig afsender. I forbindelse med udarbejdelse af handleplanen, kan det, afhængig af informationsmaterialet, være aktuelt. Det indstilles at: Høringssvaret ikke imødekommes. Der er opmærksomhed på muligheden i forbindelse med udarbejdelse af øvrigt informationsmateriale. Det indstilles at: Det ifm. udarbejdelse af handleplanen skal beskrives yderligere, hvordan pårørende inddrages i sagsforløb. Visionen Vi i Naturen tænkes ligeledes ind i handleplanerne.

31 Bilag: Helårsbeboelse i sommerhuse Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 04. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 16776/16

32 Helårsbeboelse i sommerhuse Sag: 15/6630 Dok: Februar 2016 / samo I Danmark er det som udgangspunkt forbudt at anvende sommerhuse til helårsbeboelse. Man må dog bo i sit sommerhus hele året: 1) hvis man har ejet sit sommerhus i otte år og opfylder et af følgende kriterier: - har ret til folkepension - er førtidspensionist - er efterlønsmodtager - modtager fleksydelse - er 60 år og er gået på pension 2) hvis man har et hus, der lovligt blev anvendt til helårsbeboelse, da området blev til sommerhusområde - og retten ikke senere er bortfaldet. 3) hvis man har fået dispensation af kommunen. Dispensationer Kommunen kan i særlige tilfælde give dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse (Lov om planlægning 40 stk. 2). Dispensation kan gives til: - Ejere eller forpagtere af dagligvarebutikker og visse andre virksomheder, når det er nødvendigt af hensyn til virksomhedens drift. - Personer, der i forbindelse med erhvervelsen af ejendommen fejlagtigt af kommunen har fået oplyst, at den lovligt kunne benyttes til helårsbeboelse. - Personer, der på grund af alvorlig sygdom og invaliditet kun kan opnå en rimelig tilværelse i sommerhuset. - Folkepensionister, der har ejet et sommerhus i fem år (de får først ret til helårsbeboelse efter otte år - se ovenfor). - I andre særlige tilfælde (herunder det foreslåede kriterium om veteraner). En dispensation bortfalder ved ejerskifte, og når boligen ikke længere anvendes til helårsbeboelse.

33 Bilag: Veteran- og pårørendepolitik, revideret udkast Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 04. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 60090/16

34 Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Veteran og pårørende politik Varde Kommune

35 Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Foto: Karen Dahlin Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Gennem åbenhed, dialog og samarbejde mellem veteranen, de pårørende, kommunen og de øvrige samarbejdspartnere skabes de bedste forudsætninger for succes med en sammenhængende indsats. AFGRÆNSNING AF POLITIKOMRÅDET Veteran- og pårørendepolitikken skal ses i sammenhæng med kommunens øvrige politikker og strategier, der også omfatter og har betydning for veteranerne. Det gælder blandt andet Bosætningspolitikken, Børne- og Ungepolitikken, Beskæftigelsespolitikken, Handicappolitikken, Sundhedspolitikken og Rehabiliteringsstrategien. AKTØRER KFUM s Soldaterrekreation er et midlertidigt botilbud for tidligere udsendte soldater i et rekreativt miljø på KFUM s Soldaterhjem. Her hjælpes veteranerne og deres pårørende også med at gøre brug af behandlingstilbud i Forsvaret og hos andre aktører. Region Syddanmark varetager behandling af en lang række fysiske og psykiske problemer. Herunder et specialtilbud for veteraner på Afdeling for Traumeog Torturoverlevere under Psykiatrien i Region Syddanmark. En vigtig indsats De seneste 20 år har Danmark øget antallet af udsendte i internationale operationer mærkbart. De udsendte yder en stor indsats for Danmark og deres indsats anerkendes gennem den måde, vi møder dem, når de vender tilbage efter udsendelse. Det øgede antal udsendelser gør, at langt flere borgere bliver berørt af de udfordringer, en udsendelse medfører. Flertallet oplever at komme styrkede igennem udfordringerne, mens enkelte veteraner og pårørende har brug for hjælp og støtte. Varde Kommune ser det som sin særlige forpligtelse at tage hånd om disse borgere. Varde Kommune er med Varde Kaserne, Oksbøllejren og Hjemmeværnsskolen i Nymindegab hjemkommune for mange veteraner og pårørende. Men også andre faggrupper eksempelvis fra Politiet og Beredskabet udsendes for Danmark. Vi ønsker at denne politik skal omfatte alle udsendte og deres pårørende. Politikken er udarbejdet i samarbejde med kontaktofficererne på Varde Kaserne og i Oksbøllejren, KFUM s Soldaterhjem i Varde samt Veterancenteret tilknyttet garnisonerne i Varde Kommune. Desuden har veteranrepræsentanter deltaget i udarbejdelsen. Varde Kommune er stolte af den indsats, de alle yder for Danmark. Målgruppen for Veteran- og pårørendepolitikken er veteraner bosiddende i Varde Kommune samt deres pårørende. Veteraner og deres pårørende vil både før, under og efter udsendelse være i kontakt med flere aktører. Forsvaret har som arbejdsgiver en række indsatser for udsendte og pårørende forud for, under og efter en militær udsendelse. Opgaven varetages af den lokale garnisons kontaktofficer. Veterancenteret er etableret som en del af Forsvaret. Veterancenteret yder støtte, krisehjælp og rådgivning til veteraner og deres pårørende før, under og efter en militær udsendelse og arbejder for at udbrede kendskabet til veteraner. Ved en veteran forstås en person, der har været udsendt i mindst én international operation enten som enkeltperson eller i en enhed. Personen kan fortsat være ansat i forsvaret eller anden myndighed, men kan også være overgået til det civile uddannelsessystem, arbejdsmarked eller andet. Egen læge er tovholder i forhold til veteraner og pårørendes sundhedsproblematikker og kan henvise til kommunale og regionale sundhedstilbud. Varde Kommune hjælper borgere i forhold til arbejde, uddannelse, forsørgelsesgrundlag, bolig eller ved behov for behandling og hjælp i forbindelse med fysiske og psykiske problemer og er opsøgende og arbejder forebyggende i forhold til børn og unge, der mistrives. VISION FOR OMRÅDET Varde Kommunes vision med Veteranog pårørendepolitikken er, at kommunens veteraner og deres pårørende anerkendes for deres indsats og får den nødvendige støtte. 2 3

36 Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Foto: Forsvarsgalleriet Anerkendelse I Varde Kommune er vi stolte af, at være hjemsted for tre garnisoner og vi er stolte af og taknemmelige over den indsats de udsendte i internationale missioner yder for Danmark. Vi ved, at udsendelsen kræver en særlig indsats af både den udsendte og af de pårørende derhjemme. Vi ønsker at medvirke til, at såvel veteraner som pårørende anerkendes for deres indsats både i ord og handling. Foto: Forsvarsgalleriet VARDE KOMMUNE VIL: Aktivt italesætte veteranernes og de pårørendes indsats. Medvirke til at skabe kendskab til veteraner blandt borgere i kommunen. Medvirke til markering af hjemkomsten for udsendte og deres pårørende. Markere Flagdagen 5. september for både veteraner og pårørende. Deltage aktivt i projekt Hilsen Hjemmefra, hvor der i samarbejde mellem kommunen, garnisonerne, Varde Handel og kommunens borgere sendes velfærdspakker til kommunens udsendte soldater. Sikre information om tilbud for veteraner i samarbejde med de øvrige aktører. Lade et af kriterierne for at få dispensation til at bo i sommerhus være, at man er veteran. Fastholde og udvikle samarbejde med frivillige foreninger/netværk for veteraner og pårørende. Støtte Vi ser det som vores særlige forpligtigelse at tage hånd om disse borgere. Langt de fleste veteraner vender hjem fra internationale udsendelser med gode erfaringer i bagagen. Desværre ved vi også, at en lille del af de udsendte vender hjem med fysiske eller psykiske følger. Vi ser det som vores særlige forpligtigelse at tage hånd om disse borgere. Helhedsorienteret og koordineret indsats Varde Kommunes indsats for den enkelte borger skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og indsatsen skal ske i samarbejde mellem borgeren, de fagprofessionelle og de pårørende. VARDE KOMMUNE VIL: Udpege et antal medarbejdere med særlige kompetencer til at håndtere henvendelser fra veteraner og pårørende. Tildele veteraner med et sagsforløb hos Varde Kommune en koordinerende sagsbehandler. Have fokus på at inddrage veteraners pårørende til at understøtte indsatsen. Fastholde en veteran- og pårørendekonsulent, der er kontaktperson for interne og eksterne samarbejdspartnere, og som medvirker til at koordinere samarbejdet omkring veteranerne. Oprette direkte telefonnummer og adresse for veteraner og pårørende. 4

37 Invitere eksterne samarbejdspartnere til at fortælle om veteraner på personalemøder for fx sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere og pædagoger Have særlig opmærksomhed på lokalt at udbrede information til relevante medarbejdere i forbindelse med større udsendelser fra garnisonerne i kommunen. Viden om veteraner For at kunne støtte veteraner og pårørende bedst muligt er det vigtigt, at de relevante medarbejdere i Varde Kommune har viden om veteraner, og de problematikker veteraner og pårørende oplever i forbindelse med og efter en udsendelse. Foto: Frank Trier Mikkelsen VARDE KOMMUNE VIL: VARDE KOMMUNE VIL: Udbrede kendskab til eksterne samarbejdspartneres tilbud og kompetencer på personalemøder for fx sagsbehandlere, sundhedsplejersker, lærere og pædagoger Arbejde for, at samarbejdspartnere kender til kommunens tilbud i forbindelse med eksempelvis misbrug, nye arbejdsmarkedsreformer og andre generelle tiltag i kommunen. Gøre brug af eksterne aktørers tilbud og kompetencer så tidligt som muligt i komplekse forløb, hvor deres kompetencer kan være til gavn for såvel veteranen og de pårørende som for kommunens sagsbehandling eksempelvis Veterancenteret og Socialstyrelsens Videns- og Specialrådgivningsorganisation (ViSO). Pårørende En udsendelse berører ikke kun den udsendte, men også forældre, ægtefælle, kæreste, børn og andre nære pårørende. Varde Kommune ved, at udsendelserne kræver meget af de pårørende. De pårørende oplever afsavn og er ofte bekymrede for den udsendte, og nogle pårørende får behov for hjælp og støtte før, under eller efter udsendelsen. Det kan skabe stor utryghed hos børn, at have en forælder, der er udsendt til et konfliktområde. Ligeledes påvirkes børn, når en forælder vender hjem med fysiske eller psykiske følger efter en udsendelse. Varde Kommune har et særligt ansvar i forhold til at være opsøgende og arbejde forebyggende overfor børn, der mistrives. Afholde halvårlige netværksmøder for aktørerne omkring veteranerne og de pårørende. I samarbejde med garnisonerne og Veterancenteret udarbejde, vedligeholde og formidle en fælles aktørliste til brug i forbindelse med informationsarrangementer og som opslagsmulighed for medarbejdere. Foto: Heri Hammer Niclasen Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik Varde Kommune ønsker at hjælpe de pårørende både børn og voksne der har behov for støtte. Samarbejde med eksterne aktører VARDE KOMMUNE VIL: Udbrede kendskab til kommunens åbne tilbud til børn og forældre. Dette kan blandt andet ske på Forsvarets forberedelsesmøder for soldater og pårørende inden udsendelse. Fastholde og udvikle forebyggende indsatser til børn, unge og familier, fx NUSSA1, gruppetilbud for børn af veteraner i samarbejde med Forsvaret samt andre tilbud på gruppe, individ eller familiebasis. Vejlede forældre, ægtefæller, voksne børn og andre nære pårørende om relevante tilbud på Veterancenteret og KFUM s Soldaterhjem herunder netværksmøder. Med mange aktører omkring veteranerne er det afgørende, at de enkelte aktører har kendskab til hinanden og gensidig respekt for de opgaver, vi løser sammen. Varde Kommune ønsker at indgå i et godt og konstruktivt samarbejde med de øvrige aktører omkring veteranerne. 1 Varde Kommune har samarbejdet med Afdeling for Traume- og Torturoverlevere (psykiatrien i Region Syddanmark), om udvikling af Projekt NUSSA, der er en legebaseret metode til forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn i familier præget af traumer. 7

38 Bytoften 2, 6800 Varde Telefon Veteraner og pårørende kan henvende sig på: Tlf. nr.: veteran@varde.dk Foto: Heri Hammer Niclasen Udkast - Februar 2016 Varde kommune Veteran- og pårørendepolitik

39 Bilag: Status på reformer RAR-Sydjylland marts 2016.pdf Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 04. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51672/16

40 AMK-Syd Status på reformer og indsats RAR Sydjylland Marts 2016

41 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser og indsatser, som administreres af jobcentre og a-kasser. Det regionale samarbejde er afgørende for en virkningsfuld beskæftigelsesindsats til gavn for både borgere og virksomheder. Det er vigtigt at både RAR-medlemmer og andre aktører ift. den regionale beskæftigelsespolitik og indsats har et vidensgrundlag for at kunne forstå, udvikle og koordinere de indsatser der er behov for regionalt. Formål: Oversigtsnotat til RAR Dette notat skal sammen med hjemmesiderne rar-bm.dk, jobindsats.dk og star.dk bidrage til at skabe et fælles vidensgrundlag for RAR-medlemmerne. Oversigtsnotat giver et overblik over status på reformer og beskæftigelsesindsats i det regionale arbejdsmarkedsområde (RAR) i Sydjylland. Det skal gøre det nemmere for medlemmer af RAR at vurdere og diskutere hvordan går det med beskæftigelsesindsatsen i de regionale arbejdsmarkedsområder (RAR). Notatet bør læses sammen med oversigtsnotatet over situationen på arbejdsmarkedet, hvor der er fokus på bl.a. beskæftigelses- og ledighedsudvikling, samt rekrutteringsudfordringer. Indhold: Status på indsats ift. jobcenterets målgrupper og reformer For hver af de fire store reformer (beskæftigelses-, kontanthjælps- sygedagpenge og førtidspensions- /fleksjobreformen) udarbejdet en side med tre centrale figurer. Figurerne viser centrale nøgletal (indikatorer) for, hvor mange borgere der får en bestemt ydelse eller indsats, og for hvordan det udvikler sig over tid. Dernæst er der en side med overblik over målgrupperne for jobcentrene. Den viser hvem (hvor mange) der får hvilke ydelser og hvad udviklingen er. Begreber og definitioner se bagerst i notatet Beskæftigelsesområdet kan være komplekst. Tit har begreber og definitioner stor betydning for de tal der præsenteres, og hvad det er for konklusioner der kan drages. Vi har valgt at medtage centrale definitioner bagerst i notatet. Til alle figurer er benyttet data fra Jobindsats.dk Oversigtsnotatet udarbejdes af Star til alle faste møder i RAR. 2

42 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus på, at ledige hurtigere kommer i varig beskæftigelse gennem en individuel og målrettet indsats og gennem en målretning af uddannelsesindsatsen. Fig 1. Udvikling i langtidsledighed (dagpenge), jan jan. 15. Fig 2 Andelen af dagpengemodtagere med mellem 1 ½ og 3 måneder ledighed, som har fået minimum én jobsamtale, nov.15 Fig 3. Aktiveringsforløb for dagpengemodtagere fordelt på redskab, dec. 15 Ledighed og langtidsledighed falder Der er i januar 2016 i alt langtidsledige i RAR- Sydjylland. Både ledigheden og langtidsledigheden har været faldende det seneste år. Som figur 1 viser, er der stor variation mellem faldet blandt de sydjyske kommuner. Det gennemsnitlige fald i RAR Sydjylland er på 16,8 pct., hvilket er et noget større fald end på landsplan (-14,5 pct.). I samtlige kommuner i RAR-Sydjylland falder ledigheden. I 7 ud af 12 kommuner falder langtidsledigheden mere end på landsplan. Procentvis falder ledigheden mest i Tønder og Fredericia med hhv. 41,9 pct. svarende til 61 langtidsledige. og 30,6 pct. svarende til 120 langtidsledige. Fælles og intensiveret kontaktforløb Indsatsen til dagpengemodtagere skal først og fremmest indeholde samtaler. Med beskæftigelsesreformen blev i 2015 indført krav om, at a-kasse og jobcenter holder fælles samtaler med de ledige, og at samtalerne intensiveres, så der afholdes månedlige samtaler de første 6 mdr. Samtaler er i sig selv en effektiv indsats ift. at få ledige i beskæftigelse. Der er overordnet set stærk evidens for en positiv effekt af samtaler for dagpengemodtagere. For dagpengemodtagere vurderes samtaler desuden at være 'et af de bedst virkende og mest robuste instrumenter i den aktive beskæftigelsespolitik' (Rosholm & Svarer, 2010). Nyledige dagpengemodtagere skal derfor hurtigt i gang med et samtaleforløb. Jobcentrene i Sydjylland har forskellige udgangspunkter for at arbejde med en tidlig og intensiv kontakt. I Sydjylland fik samlet set 32 pct. af dagpengemodtagerne mellem 1½ og 3 måneders ledighed minimum én jobsamtale i løbet af dagpengeforløbet i november 2015 jf. fig. 2. Det skal bemærkes, at figur 2 kun viser de samtaler, der er registreret som nulstillende. Individuel indsats med virksomhedsrettede tilbud og målrettet opkvalificering Reformen lægger op til en mere individuel indsats til dagpengemodtagerne med fokus på de virksomhedsrettede tilbud. Samtidig målrettes uddannelsesmidlerne ift. ledige, der mangler kompetencer, og ift. områder, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Som figur 3 viser, er der forskel på sammensætningen af aktiveringstilbuddene på tværs af de sydjyske kommuner. I Sydjylland er 49 pct. af tilbuddene virksomhedsrettet i gennemsnit, mod 40 pct. på landsplan. Tal for hele Syddanmark peger desuden på, at nogen af de grupper, der i dag får mest uddannelse i beskæftigelsesindsatsen, er grupper, der i forvejen har meget uddannelse, f.eks. akademikere. Der er således et potentiale i forhold til yderligere at målrette uddannelsesindsatsen. Her spiller kontaktforløbet en vigtig rolle i motivationen af ledige med mindst uddannelse til at påbegynde opkvalificering målrettet jobåbninger på arbejdsmarkedet. Fra 4.kvt til 4.kvt er udviklingen i aktiveringsindsatsen gennemgående faldende i RAR Sydjylland, de virksomhedsrettede tilbud falder med 9,2 pct., ordinær uddannelse med 46,6 pct. og øvrig vejledning med 58,1 pct. 3

43 Status på kontanthjælpsreformen Den 1. januar 2014 trådte kontanthjælpsreformen i kraft. Reformen styrker den uddannelsesrettede indsats for de ufaglærte unge, der i stedet for at få kontanthjælp får uddannelseshjælp. Reformen bygger samtidig på et princip om, at de jobparate skal gøre nytte og arbejde for deres kontanthjælp, og at de aktivitetsparate skal bringes tættere på arbejdsmarkedet gennem en tværgående og helhedsorienteret indsats. Fig. 4 Udvikling i unge på kontant- eller uddannelseshjælp i RAR- Sydjylland, fuldtidspersoner Fig 5. Udvikling i unge under 30 år på kontant- og uddannelseshjælp, dec. 14 dec. 15. Fig 6. Andel langvarige kontanthjælpsmodtagere uden aktivering, nov. 15 Flere unge får kontant-og uddannelseshjælp Det samlede antal unge borgere på kontant- eller uddannelseshjælp i Sydjylland er jf. fig. 5 steget med 3,8 pct. fra december 2014 til december Det dækker over, at antallet af uddannelseshjælpsmodtagere er faldet med 3,5 pct. i Sydjylland mod 2,6 pct. på landsplan. Antallet af unge kontanthjælpsmodtagere er steget med ca. 18 pct. fra til 1076 til 1270 fuldtidspersoner fra januar 2015 til januar På landsplan har unge under 30 år på kontant og uddannelseshjælp haft en stigning på 4,2 pct. fra december 2014 til december Som det kan ses på figur 5, dækker udviklingen for Sydjylland over forskelle blandt de sydjyske kommuner. I Esbjerg og Billund har der således været et fald på hhv. 3,4 pct. og 2,8 pct., mens der i Tønder har været en stigning på 18,2 pct. over det seneste år. I RAR Sydjylland har stigningen været på 3,8 pct. svarende til 255 fuldtidspersoner på kontant og uddannelseshjælp. For de fleste kommuner kan stigningen helt eller delvis henføres til unge kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet. Alle skal have en aktiv indsats Kontanthjælpsreformen lægger vægt på, at alle kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere skal have en aktiv indsats. Andelen af passive kontanthjælpsmodtagere har været faldende men som figur 6 viser, er der dog 16,9 pct. af de langvarige kontanthjælpsager i Sydjylland i november 2015, der ikke har fået et beskæftigelsesrettet tilbud det seneste år flest i Fredericia og Aabenraa. Alligevel er der i perioden fra december 2014 til december 2015 sket en stigning i omfanget af virksomhedsrettet aktivering som andel af det samlede antal aktiverede kontanthjælpsmodtagere. Den virksomhedsrettede aktivering er steget med 15,3 pct. i RAR Sydjylland, hvorimod stigningen på landsplan noget lavere, 11,6 pct. Med reformen styrkes den uddannelsesrettede indsats for de unge på uddannelseshjælp. Det vil bl.a. være gennem brobygningsprojekter og brug af uddannelsesmentorer. 4

44 Status på førtidspensions- og fleksjobreformen Den 1. januar 2013 trådte førtidspensions- og fleksjobreformen i kraft. Med reformen skal unge under 40 år som udgangspunkt ikke have førtidspension, men en tværfaglig og helhedsorienteret indsats i ressourceforløb. Samtidig målrettes fleksjobordningen i forhold til personer med mindst arbejdsevne, og så tilskuddet i højere grad tilskynder til at øge timetallet. Fig 7. Andel af befolkningen (16-66 år) i fleksjob, ressourceforløb og førtidspension, dec. 15. Fig 8 Andel aktiverede ressourceforløbsmodtagere, fordelt efter type af tilbud, dec Flere i ressourceforløb og fleksjob Antallet af borgere, der kommer i ressourceforløb og fleksjob, har det seneste år været stærkt stigende. I Sydjylland er antallet af borgere i ressourceforløb således steget fra til fra december 2014 til december 2015, mens antallet i fleksjob er steget fra til i samme periode. Som figur 7 viser, er der dog forskel på de sydjyske kommuners anvendelse af fleksjob. Med reformen blev det muligt at give fleksjob også til borgere, der kun er i stand til at arbejde ganske få timer om ugen. I RAR Sydjylland er 37,7 pct. af fleksjobbene efter den nye ordning således på under 10 timer. Det er positivt, at disse grupper således får en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det er dog væsentligt at have fokus på at udvikle disse borgeres arbejdsevne og det timeantal, de er i stand til at arbejde. Aktiv indsats i ressourceforløb I ressourceforløbene skal borgerne have en individuel og helhedsorienteret indsats med inddragelse af både beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud. Der er, som figur 8 viser, stor forskel på, hvor meget ressourceforløbsmodtagerne får af beskæftigelsesrettede tilbud i de sydjyske kommuner fra 8 pct. til ca. 29 pct. Også for denne gruppe kan særligt virksomhedsrettede tilbud være virksomme. Størstedelen af aktiveringen er dog vejledning og opkvalificering. Fig. 9 Tilgang til førtidspension som andel af befolkningen, dec Tilgangen til førtidspension stiger igen Tilgangen til førtidspension er faldet kraftigt siden 2010 pga. et stærkt fokus fra kommunerne og pga. implementeringen af reformen. Det seneste år har 1028 borgere i Sydjylland fået tilkendt førtidspension. Det er ca færre end i Tilgangen er dog steget med ca. 221 personer det seneste år. Hvilket er forventeligt, da en del borgere efter gennemførte ressourceforløb vil blive tilkendt førtidspension. Udtrykt som andel af befolkningen er der betydelig forskel i tilgangen på tværs af de sydjyske kommuner, jf. fig. 9. 5

45 Status på sygedagpengereformen Den 1. januar 2015 trådte de sidste dele af sygedagpengereformen i kraft. Reformen indebærer, at tidspunktet for revurdering af retten til sygedagpenge fremrykkes fra 12 til 5 måneder, og at borgere, der ikke kan blive forlænget på sygedagpenge, fortsætter i et jobafklaringsforløb. Med reformen kommer der desuden fokus på tidlig indsats og opfølgning, styrket brug af delvise raskmeldinger og virksomhedsrettede tilbud, samt at indsats og ressourcer prioriteres ift. sygemeldte i risiko for langvarige forløb. Fig 10 Udvikling i antal fuldtidspersoner på sygedagpenge eller jobafklaringsforløb, dec. 14 til dec. 15 Udviklingen i sygedagpenge Som figur 10 viser, har der det seneste år både på landsplan og i Sydjylland været en stigning i antallet af borgere på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb.. Siden 1. oktober 2014 er borgere, der efter 5- månederstidspunktet ikke er blevet forlænget, overgået til jobafklaringsforløb. I december 2015 var ca sygemeldte i Sydjylland i et jobafklaringsforløb det svarer til 17,6 pct. af de sygemeldte, jf. figur 11. Tidlig og virksomhedsrettet indsats Reformen lægger op til, at indsats og ressourcer i højere grad målrettes de sygemeldte, der er i risiko for langvarige sygeforløb. Fig 11 Andel sygemeldte i jobafklaringsforløb, dec. 15 Fig 12 Brugen af delvis rask- og sygemeldinger, dec. 15 Samtidig lægger reformen op til en tidligere indsats bl.a. med mulighed for, at borgere eller virksomheder kan anmode kommunen om at iværksætte en særlig tidlig indsats i risikosager. Herudover lægger reformen op til et styrket fokus på at fastholde de sygemeldtes tilknytning til arbejdsmarkedet gennem delvise raskmeldinger eller virksomhedsrettede tilbud. Figur 12 viser brugen af delvise rask- og sygemeldinger. Delvise raskmeldinger dækker over sygemeldte, der melder sig klar til at komme delvist tilbage på arbejdsmarkedet, mens de er sygemeldte. En større andel af delvist syge- og raskmeldinger betyder derfor, at sygemeldte bevarer en tilknytning til jobbet, mens de er sygemeldte. Derfor kan delvise rask- og sygemeldinger ofte være et effektivt redskab i forhold til at genetablere/opretholde sygemeldtes kontakt til arbejdsmarkedet. Der er i RAR Sydjylland stor forskel på, hvor meget jobcentrene anvender delvise rask- og sygemeldinger. I Fredericia ligger andelen på 12,2 pct. mens Billund og Fanø ligger noget højere med hhv. 19,9 og 22,4 pct. 6

46 Jobcenterets målgrupper Fig 13. Andel af befolkningen (16-66 år) på offentlig forsørgelse (eks. folkepension og SU), dec. 15 Andelen på offentlig forsørgelse I Sydjylland er 20,9 pct. af befolkningen i den erhvervsaktive alder på offentlig forsørgelse i oktober 2015 (folkepension og SU indgår ikke). Andelen på offentlig forsørgelse i Sydjylland er i gennemsnit 1,5 pct. over niveauet for hele landet. Der er variation imellem kommunerne, men næsten alle har en forsørgertyngde, der ligger over landsgennemsnittet på ca. 19,4 pct., jf. fig. 13. Fig 14. Udvikling i antal personer på offentlig forsørgelse dec. 14 dec. 15 Udviklingen i offentlig forsørgelse Antallet af personer på offentlig forsørgelse i Sydjylland er faldet med 1,6 pct. fra december 2014 til december Det dækker i den ene ende over et fald på 2,7 pct. i Esbjerg/Fanø og i den anden ende over en stigning på 0,3 pct. i Varde, som dog stadig har en lavere andel af befolkningen på offentlig forsørgelse end gennemsnittet for Sydjylland. Det er bl.a. antallet på efterløn og a- dagpenge, som bidrager til faldet i antal personer på offentlig forsørgelse. Der er store fald i antal personer på andre ydelser som f.eks. førtidspension og sygedagpenge, men som følge af reformerne er der stigninger i antallet på ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Samtidig med, at andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse er højere i Sydjylland end på landsplan, er antallet af personer på offentlig forsørgelse faldet mindre i Sydjylland end på landsplan, jf. fig

47 Begreber og definitioner Langtidsledige (fig. 1). I figuren vises antal bruttoledige personer (dvs. ledige såvel som aktiverede) på a-dagpenge, arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp (inkl. særlig uddannelsesydelse) med visitationskategorien "Jobparat" eller uddannelseshjælp med visitationskategorien "Åbenlys uddannelsesparat", der har været ledige/aktiverede i minimum 80 % af tiden inden for de seneste 52 uger fra og med sidste uge i den valgte periode. Minimum én samtale (fig. 2). Figuren viser andelen af dagpengemodtagere med mellem 1 ½ og 3 måneder ledighed, som har fået minimum én jobsamtale. Aktivering af dagpengemodtagere (fig. 3). Figuren viser antal personer med a-dagpenge, der har været aktiveret i den viste måned (fx november 14) fordelt type af aktivering. Kontant- og uddannelseshjælp (fig. 4 og 5). Her vises antal fuldtidspersoner på hhv. kontanthjælp og uddannelseshjælp. Langvarige kontanthjælpssager uden et beskæftigelsesrettet tilbud (fig. 6). Figuren viser antallet af personer uden aktivering (se nedenfor) divideret med det samlede antal personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, uanset om personerne er blevet aktiverede eller ej. Opgørelsen fastlægges den sidste dag, den enkelte ledige har modtaget kontanthjælp inden for den valgte periode. Fra denne dag opgøres det, om den ledige har modtaget kontanthjælp og/eller aktivering i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger. Personer, der har modtaget kontanthjælp i minimum 52 uger inden for de seneste 65 uger, men som ikke har modtaget aktivering, indgår i målingen som personer uden aktivering. Der tages ikke højde for personer, der kan være fritaget for aktivering i de perioder, de modtager kontanthjælp. For kontanthjælpsmodtagere kan det f.eks. være i forbindelse med barsel eller længerevarende sygdom. Målingen opgør således alene, hvor stor en andel af de personer, der har modtaget kontanthjælp i mindst 1 år inden for 1 1/4 år, som ikke har deltaget i aktivering inden for denne periode. Andel af befolkningen i fleksjob eller ressourceforløb (fig. 7). Antal fuldtidspersoner, der var i fleksjob eller ressourceforløb inden for den valgte periode (fx november 2014) som andel af befolkningen i den erhvervsaktive alder år. Andelen af aktiveringsberørte ressourceforløbsmodtagere (fig. 8). Viser antal unikke ressourceforløbsydelsesmodtagere, der har været aktiveret, divideret med det samlede antal personer, der modtog ydelsen inden for den viste periode (fx april 2015). Tilgang til førtidspension (fig. 9). Viser årige, der inden for den valgte periode får bevilget førtidspension første gang. Sygedagpenge og jobafklaringsforløb (fig. 10 og 11). Viser udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge eller i jobafklaringsforløb det seneste år. Figur 11 viser fuldtidspersoner i jobafklaringsforløb som andel af både sygedagpengemodtagere og personer i jobafklaringsforløb. Alle anvendte data er fra Jobindsats.dk 8

48 Bilag: RAR Sydjyllands anbefalinger.pdf Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 04. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 53567/16

49 RAR Sydjyllands anbefalinger for anvendelse af nytteindsats. RAR Sydjylland Arbejdsmarkedskontor Syd Sekretariatet Dannebrogsgade 3, 2. sal 5000 Odense C T: E: amksyd@star.dk Baggrund for anbefalingerne I forhold til nytteindsats har Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) to opgaver 1 : Dato: RAR Sydjylland skal sammen med kommunerne én gang årligt drøfte en strategi for kommunernes etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsatsen. RAR Sydjylland kan dispensere fra rimelighedskravet vedr. forholdet mellem antal ansatte uden tilskud og med tilskud efter ansøgning fra kommunerne. På møde i rådet den 16. marts 2016 har Rådet efter en skriftlig høring i kommunerne i RAR Sydjylland godkendt anbefalingerne for anvendelsen af nytteindsats. RAR Sydjyllands anbefalinger bliver sendt til kommunerne og lagt ud på rådets hjemmeside. Hvad er nytteindsats? Med kontanthjælpsreformen fra 1. januar 2014 blev nytteindsats indført som et nyt aktiveringsredskab. Nytteindsats er en form for virksomhedspraktik hos en offentlig arbejdsgiver med det formål, at borgeren skal arbejde for sin ydelse. Der skal være tale om samfundsnyttige opgaver, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen i den offentlige institution. Det konkrete indhold i nytteindsatsen er op til kommunerne at beslutte. Målgruppen for nytteindsats er især åbenlyst uddannelsesparate unge og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som venter på at begynde på en uddannelse eller efter en periode fortsat er ledige. Nytteindsats er en udvidelse af jobcentrenes redskabsvifte, og det er fortsat op til jobcentrene at vurdere, hvilket tilbud der i det konkrete tilfælde er mest velegnet. 1 Jf. Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. samt Bekendtgørelse af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Side 1 af 3

50 Nytteindsats kan herudover gives til øvrige uddannelsesparate unge og aktivitetsparate på uddannelseshjælp eller kontanthjælp, men her vil nytteindsats formodentlig sjældent være det rette tilbud. Der vil typisk være behov for andre mere understøttende indsatser. Nytteindsats kan desuden anvendes som virksomhedsrettet tilbud til borgere, som har opbrugt retten til dagpenge og modtager midlertidig arbejdsmarkedsydelse eller kontantydelse. Nytteindsats kan kun gives til dagpengemodtagere som rådighedsafprøvende tilbud. Varigheden af et nyttejob kan være op til 13 uger. Forud for etablering af nytteindsatspladser skal der have været en drøftelse med tillidsrepræsentanten/den faglige organisation eller en medarbejderrepræsentant. Desuden skal rimelighedskravet mht. forholdet mellem antal ansatte uden tilskud og med tilskud være overholdt, og nyttejob må ikke være konkurrenceforvridende. RAR Sydjyllands anbefalinger til anvendelse af nytteindsats RAR Sydjylland har på møde i Rådet den 16. marts 2016 besluttet følgende anbefalinger: Hensigten med nytteindsats bør være, at den motiverer borgeren til at søge ordinær uddannelse eller beskæftigelse. Motivation for anbefalingen: Skal ledige hurtigt i varig beskæftigelse enten direkte eller via et uddannelsesforløb, er det afgørende, at de gennem indsatsen motiveres til selv aktivt at tage ansvar for at komme i job eller uddannelse. Der skal i perioden, hvor borgeren er i nytteindsats, følges op, motiveres og gives mulighed for, at borgeren kan søge ordinært job og/eller uddannelse. Motivation for anbefalingen: Nytteindsats må ikke blive et formål i sig selv og må ikke stå i vejen for det egentlige mål: Job eller uddannelse. Der tages aktivt stilling til, at nytteindsatsen ikke er konkurrenceforvridende. Motivation for anbefalingen: Nytteindsats må iflg. lovgivningen ikke være konkurrenceforvridende, men det er vigtigt, at kommunerne allerede i de første overvejelser om oprettelse af nytteind- 2

51 satspladser tænker risikoen for konkurrenceforvridning med ind i planlægningen. Der er en klar procedure for at sikre, at nytteindsatsen ikke erstatter ordinære driftsopgaver eller opgaver, der er budgetteret med i kommunen. Motivation for anbefalingen: For at få opbakning blandt de ordinært ansatte medarbejdere til etablering af et tilstrækkeligt antal nytteindsatspladser samt sikre, at lovgivningen bliver overholdt, skal der være klare linjer mellem alm. driftsopgaver og de opgaver, der indgår i nytteindsatsen. Rimelighedskravet skal være opfyldt, og det sikres, at kravet fortløbende er opfyldt, eller der søges dispensation hos RAR Sydjylland. Motivation for anbefalingen: Det er afgørende for accept af nytteindsats både blandt de ordinært ansatte medarbejdere og i de faglige organisationer, at lovgivningens rimelighedskrav er opfyldt. 3

52 Bilag: Strategi for Nyttejobindsatsen Varde - forslag - strateg i - nyttejobindsatsen.docx Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 04. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /14

53 Varde Kommunes Strategi for anvendelsen af Nytteindsats de såkaldte nyttejobs. Personalepolitiske forhold: Det er, som ved al anden virksomhedsnær aktivering vigtigt, at de personalemæssige rammer, vilkår og konsekvenser ved brugen af nytteindsats er drøftet og afklaret med det ordinært ansatte personale. På denne baggrund drøftes nærværende strategi for nytteindsats og den medførende brug af nytteindsats en gang årligt i det øverste MED Udvalg i Varde Kommune. Målgruppen for nytteindsats: Åbenlyst uddannelsesparate senest efter 1 måneds ledighed (under 30 år) Jobparate kontanthjælpsmodtagere efter 3 måneders ledighed (over 30 år) Borgere på midlertidig arbejdsmarkedsydelse kan i særlige tilfælde visiteres til nyttejob. (Her anvendes primært praktik/løntilskud) Nytteindsatsen i Jobcenter Varde kommer til at stå på to ben: 1. Individuelle åbne nyttejob pladser, hvor jobcentrets arbejdsmarkedskonsulenter har ansvar for oprettelse af nye pladser, udplacering og vedligehold af pladser. Individuelle nyttejob pladser henvender sig til borgere, som har et forholdsvis stabilt fremmøde. 2. Nyttejob i hold i BCV (15 pladser). Nyttejob i hold henvender sig til borgere, hvor der er tvivl om fremmøde. Hvilke job og arbejdsfunktioner?: Nytteindsatsen består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere, der ligger ud over det normerede niveau for opgaveløsningen hos de pågældende offentlige arbejdsgivere (se bilag), og som ikke virker konkurrenceforvridende i forhold til almindelig (privat og offentlig) udbudt virksomhed i øvrigt. Varde Kommune har (vil udarbejde) udarbejdet et katalog over arbejdsfunktioner/jobs, som i respekt for ovenstående udbydes som nytteindsats. Visitation: Det er Jobcenter Varde, der visiterer til nytteindsats, ligesom det er Jobcenterets myndighedsperson, der sikrer, at reglerne vedr. høring af personalet hos den offentlige arbejdsgiver samt overholdelsen af rimelighedskravet er overholdt. Dette sker via blanket AB101, som arbejdsgiver/virksomhed udfylder på tro og love. Efter godkendelse af jobcenter sendes bevillingsskrivelse. LBRs mulighed for at fravige rimelighedskravet ifm. med nytteindsats Det lokale beskæftigelsesråd kan, når det drejer sig om nytteindsats, efter ansøgning fra jobcentret dispensere fra rimelighedskravet. Ansøgning som respekterer de formelle krav hertil fremsendes til LBR, som behandler og i enstemmighed beslutter.

54 BILAG 1 til Varde Kommunes Strategi for anvendelsen af Nytteindsats de såkaldte nyttejobs Uddrag af orienteringsskrivelse fra STAR af d. 19/12-13 udsendt sammen med Skr af d. 19/12-13 Regler der vedrører nytteindsats Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 11 Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 9 Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, kapitel 6. Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (vej. nr af 11. januar 2006), herunder: Nye satser i Vejledning om afsætning af produktion i forbindelse med kommunernes særligt tilrettelagte projekter for ledige (skr. nr af 22. marts 2013) Skrivelse om in house-produktion i forbindelse med særligt tilrettelagte kommunale aktiveringsprojekter (skr. nr af 9.december 2005) Vejledning om afsætning af servicearbejde fra særligt tilrettelagte projekter til private borgere (vej. nr af 17. januar 2006). Fra 1. januar 2014 kan jobcentrene give tilbud om nytteindsats. Nytteindsatsen består af samfundsnyttige opgaver hos offentlige arbejdsgivere. Arbejdet skal på den ene side motivere og på den anden side give mulighed for at udføre en samfundsnyttig opgave for sin ydelse. Fremover skal de, der kan, arbejde for deres forsørgelse. Nytteindsats følger reglerne for virksomhedspraktik, men har et andet formål og en bestemt målgruppe. Hvor formålet med virksomhedspraktik er at opkvalificere og forbedre den lediges muligheder for ordinært job eller at afklare beskæftigelsesmål, skal nytteindsats holde den ledige aktiv, indtil personen kan starte i job eller uddannelse. Målgruppen for nytteindsats er de stærkest ledige Nytteindsats er primært rettet mod de mest ressourcestærke ledige, hvilket vil sige åbenlyst uddannelsesparate uddannelseshjælpsmodtagere, der venter på at komme i gang med en uddannelse, og jobparate kontanthjælpsmodtagere, som ikke er kommet i job inden for tre måneders ledighed. Virksomhedspraktik kan derimod anvendes hvor den ledige kan have behov for at få styrket sine faglige, sociale eller personlige kompetencer på vejen mod job eller uddannelse eller behov for at få afklaret sine beskæftigelsesmål. Hvor kan nytteindsats etableres? Nytteindsats kan etableres hos offentlige arbejdsgivere. Ved offentlige arbejdsgivere forstås følgende: kommuner, regioner og kommunale fællesskaber, statsinstitutioner og organisationer, foreninger, selskaber, institutioner o.l., hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige tilskud.

55 Der er tale om samme afgrænsning af begrebet offentlige arbejdsgivere, som findes i reglerne for løntilskud hos offentlige arbejdsgivere. Rammerne for nytteindsats Nytteindsatsen er som de øvrige virksomhedsrettede tilbud omfattet af forskellige krav til indsatsen, der skal imødegå fortrængning af ordinære job, ulovlig statsstøtte og konkurrenceforvridning mv. Rimelighedskravet. Antallet af personer i virksomhedspraktik og i nytteindsats samt antallet af ansatte med løntilskud må maksimalt udgøre 1 person for hver 5 ordinært ansatte, hvis virksomheden har 0-50 ansatte, dog altid 1 person, og herudover 1 person for hver 10 ordinært ansatte. Virksomheden afgrænses som udgangspunkt ved P-nummer. Er der enighed om det mellem arbejdsgiveren og de ansatte på den eller de adresser (P-numre), hvor nytteindsatsen skal etableres, kan der ske en anden afgrænsning. Konkurrenceforvridning Konkurrenceforvridende erhvervsstøtte er forbudt, og etablering, produktion samt afsætning af produkter og tjenesteydelser i forbindelse nytteindsats må derfor ikke være konkurrenceforvridende. For offentlige arbejdsgivere, som udøver erhvervsvirksomhed på markedsvilkår, indgår forsørgelsesydelser til personer i nytteindsats som støtte, der ydes efter de minimis-reglerne, jf. Europa-Kommissionens forordning nr. 1998/2006 om anvendelse af traktatens artikel 87 og 88 på de minimis-støtte. En ydelse, som er en del af kommunens serviceniveau efter servicelovens 83, kan ikke samtidig udføres som nytteindsats uden for reglerne om hjælp i servicelovens 83 Som anden virksomhedspraktik skal etableringen af nytteindsats have været drøftet mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten. Hvis der ikke er en tillidsrepræsentant, skal spørgsmålet have været drøftet med en medarbejderrepræsentant. Det skal fremgå af virksomhedens tilbud om etableringen, at tillidsrepræsentanten henholdsvis medarbejderrepræsentanten er blevet hørt om ansøgningen. Forud for etableringen skal der foreligge skriftlig tilkendegivelse fra arbejdsgiveren, tillidsrepræsentanten henholdsvis en medarbejderrepræsentant om, hvorvidt dette er opfyldt. Efter beskæftigelsesindsatsloven/styringsloven kan det lokale beskæftigelsesråd (LBR) efter ansøgning fra jobcenteret dispensere fra rimelighedskravet (forholdstalskravet), når det drejer sig om nytteindsats. Der er ikke mulighed for at dispensere fra rimelighedskravet (forholdstalskravet) for opgaver, der omfatter visiterede ydelser efter lov om social service. Det lokale beskæftigelsesråd (LBR) skal sammen med kommunen en gang årligt drøfte en samlet strategi for kommunens etablering af og opfølgning på anvendelse af nytteindsats.

56 Bilag: Ankestatistik - Varde Kommune.pdf Udvalg: Udvalget for Arbejdsmarked og Integration Mødedato: 04. maj Kl. 8:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 55259/16

57 Ankestyrelsens statistikker Ankestatistik 2015 Varde Kommune 18. marts 2016