Styringsmodel og styringsprincipper - NSPV

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Styringsmodel og styringsprincipper - NSPV"

Transkript

1 Styringsmodel og styringsprincipper - NSPV Indledning Dette notat er udarbejdet med henblik på at tydeliggøre og illustrere den styringsmodel og de styringsprincipper, der gælder for 60 fællesskabet Nordsjællands Park og Vej (NSPV) og mellem Helsingør og Fredensborg Kommuners organisation og NSPV. Notatet beskriver dels styringsmodellen, dels mere konkrete styringsprincipper og eksempler på hvordan en given styring i praksis kan foregå. Endelig indeholder notatet som bilag en plan for den mere detaljerede tilvejebringelse af et konkret styringsgrundlag for samarbejdet mellem de to kommuner og NSPV. Beskrivelse af styringsmodellen indgår som bilag 1B til 60 aftalen (samarbejdsaftalen), som er godkendt af Statsforvaltningen 16. juni I dette notat er modellen beskrevet og forklaret uddybende i forhold til bilaget. 1 Baggrund Fredensborg og Helsingør Kommuner (deltagerkommunerne) har pr. 1. januar 2014 etableret et 60- fællesskab. Formålet med at etablere NSPV er jf. samarbejdsaftalen at sikre den bedst mulige service for borgere inden for de rammer, som besluttes i de to byråd. Som centrale elementer er: Fastholdelse og udvikling af nuværende faglighed og viden om opgaverne i kommunalt regi At opnå synergieffekter At den øgede volumen og kapacitet kan medvirke til effektiv løsning og tilrettelæggelse At borgerne oplever den leverede service som god I de to Byråd er der desuden en forventning om en positiv udvikling i NSPV fsva. prissætning, medarbejdertilfredshed og udvikling i omfanget af opgaver fra andre end de to kommuner. Grundlaget for samarbejdet er, at forholdet mellem NSPVs administration samt ejerkommunernes centre og institutioner betragtes som et partnerskab, hvor formålet er at sikre den bedst mulige service for kommunernes borgere inden for de rammer, der besluttes politisk. Opgaverne bliver løst med udgangspunkt i en fælles vision, fælles ejerskab og fælles økonomiske interesser mellem NSPV og kommunerne. Partnerskabet bygger på tillid og åbenhed og har til hensigt at fremme optimal adfærd og flest mulige synergier i opgavevaretagelsen mellem de to kommuner. 1

2 2 Formelle rammer for NSPV og samarbejdet Statsforvaltningen har ved afgørelse af 16. juni 2014 endelig godkendt 60 fællesskabet. Statsforvaltningen traf ved breve af 18. september 2013 og 4. november 2013 afgørelse om vedtægterne for Nordsjællands Park og Vej. Grundlaget for Statsforvaltningens godkendelse er den indgåede samarbejdsaftale med bilag 1A og 1B. Bilag 1A omfatter en beskrivelse af hvilke opgaver, der er overdraget til NSPV og Bilag 1B beskriver styringsmodellen for Nordsjællands Park og Vej. NSPV er som kommunalt 60 fællesskab underlagt lov om kommunal styring. Fællesskabet ejes efter en fordelingsnøgle, der svarer til kommunernes andel af det samlede befolkningstal. 2.1 De overordnede formelle vilkår for NSPV s kompetence Et 60 selskab er karakteriseret ved, at ejerkommunerne overdrager kompetence til fællesskabet. Derved bliver fællesskabet en ny særkommune. Overdragelsen af kompetence medfører derved en indskrænkning i de deltagende kommunalbestyrelsers beføjelser. Et 60 selskab er omfattet af de regler, der gælder for kommunerne, herunder offentlighedsloven, kravet om saglighed, grundsætningen om økonomisk forsvarlig forvaltning mv. Nordsjællands Park og Vejs kompetence fremgår af den indgåede samarbejdsaftale og dennes bilag. Kompetencen opgaverne er overført til fællesskabet og kommunerne kan kun tage kompetencen tilbage ved at ændre samarbejdsaftalen. Denne ændring skal godkendes af Statsforvaltningen. Dette er præciseret af Horten i notat af 19. juni Kompetenceoverdragelsen medfører, at i den udstrækning, der er afsat midler i en af de to deltagerkommuners budget til en opgave omfattet af bilag 1A, er det NSPV, der har kompetencen til at varetage opgaven. Kompetenceoverdragelsen medfører også, at kommunerne ikke har mulighed for selv at varetage opgaverne, eller at lade andre varetage opgaverne. Kommunerne kan formelt heller ikke gribe ind i den konkrete løsning af de opgaver, der er overdraget, men da det er visionen, at parterne arbejder sammen om dette med udgangspunkt i et partnerskab, der sikrer en bedst mulig gennemførelse af opgaverne, inddrages parterne i beslutninger, hvor det er hensigtsmæssigt. Det er bestyrelsen for NSPV, som i samarbejde med Chefen for NSPV, varetager de opgaver, som jf. bilag 1A til samarbejdsaftalen, er gældende. Kommunernes budgetter til NSPV og serviceniveauer Kommunernes budget til løsning af opgaver på park- og vejområdet er bevillingsmæssigt placeret i hhv. Fredensborg og Helsingør Kommuner. Jf. samarbejdsaftalens bilag 1B fastlægger kommunalbestyrelsen serviceniveauet på park og vejområdet med vedtagelse af budgettet, og kommunalbestyrelserne kan i den forbindelse øge eller reducere serviceniveauet på park og vejområdet ved at øge eller reducere budgettet. NSPV planlægger og udfører opgaverne ud fra mere detaljerede udviklingsplaner, plejeplaner samt kvalitets- og servicebeskrivelser som udarbejdes af NSPV i samarbejde med deltagerkommunerne. Derved tydeliggøres sammenhængen mellem kvalitet og økonomi. 2

3 I Bilag 1A fremgår det, at varetagelsen af opgaverne kan variere kommunerne imellem på baggrund af de serviceniveauer, der politisk besluttes i forbindelse med budgettet. I Bilag 1B fremgår det ligeledes, at serviceniveauerne for de to kommuner er retningsgivende, så NSPV kan tilrettelægge det kommende års opgaver inden for en fleksibel ramme. Det indebærer, at såfremt det af fx vejrmæssige årsager giver mening, at justere opgavevaretagelsen i mindre omfang, kan dette ske med Bestyrelsens godkendelse. 2.2 Ledelsen i NSPV Bestyrelsen er ifølge samarbejdsaftalen det øverste ledelsesorgan i NSPV. Bestyrelsen består af 6 medlemmer, henholdsvis 3 medlemmer valgt af og blandt medlemmerne af Byrådet i Helsingør Kommune og 3 medlemmer valg af og blandt medlemmerne af Byrådet i Fredensborg Kommune. I bestyrelsen deltager desuden 2 medarbejdervalgte repræsentanter som observatører med taleret, men uden stemmeret. Bestyrelsen påser, at den daglige ledelse driver virksomhedens effektivt, og i overensstemmelse med samarbejdsaftalen. De økonomiske konsekvenser af beslutninger, der træffes i NSPV om driften af virksomheder, påhviler deltagerne i medfør af hvile-i-sig-selv princippet. Den daglige ledelse udføres af fællesskabets chef. Bestyrelsen har det fulde personalemæssige ansvar for chefen i NSPV, dog bistås bestyrelsen ved ansættelse af chefen af de deltagende kommuners reference direktører. 2.3 Budgettering, regnskabsaflæggelse og økonomiopfølgning Chefen for NSPV har ansvaret for at tilrettelægge den daglige administration, herunder fastlæggelse af et samlet budget for NSPV, aflæggelse af årsregnskab, ressourcestyring af opgaverne, løbende økonomistyring og udskrivelse af fakturaer/oversigter over udført arbejde for kommunerne, i overensstemmelse med retningslinjerne udstukket af fællesskabets bestyrelse. Budgettet for NSPV for det kommende år og overslagsår godkendes af bestyrelsen. Forslag til budget og eventuelle justerede servicebeskrivelser for de enkelte opgaveområder udarbejdes i samarbejde med deltagerkommunerne og fremsendes senest maj/juni til de to kommuner. I forbindelse med den årlige budgetproces i kommunerne drøftes, behandles og vedtages herefter individuelt et budget og serviceniveau for de ydelser i de to kommuner, der skal leveres af NSPV. Den del af budgettet, der omhandler NSPVs administration udarbejdes af NSPV alene. NSPV udarbejder hvert år eget årsregnskab som godkendes af bestyrelsen, og årsregnskabet med revisionens bemærkninger og udskrift af beslutningsprotokol fra bestyrelsens behandling af regnskabet - fremsendes efterfølgende til orientering til deltagerkommunernes byråd samt til tilsynsmyndigheden i henhold til kommunestyrelseslovens 57. NSPV kan overføre overskud/underskud til efterfølgende regnskabsår. Eneste undtagelse er udgifterne til snerydning, hvor den samlede udgift vil afhænge dels af det fastsatte serviceniveau og dels af vejret. Ved et mindre forbrug på området tilbageføres overskuddet til de to kommuner ved regnskabsårets afslutning på baggrund af en konkret aftale. Ved et merforbrug gives NSPV en tillægsbevilling. Ved tegn på merforbrug vedrørende snerydning skal NSPV så tidligt som muligt 3

4 orientere de to kommuner. Dette skal give mulighed for en drøftelse af serviceniveauet med henblik på en eventuel justering heraf, således at udgifterne kan bringes ned. NSPV skal årligt kunne dokumentere udviklingen i fællesskabets konkurrencedygtighed overfor deltagerkommunerne. Det indebærer, at NSPVs bestyrelse årligt fastlægger et effektiviseringsmål, der anvenders til at korrigere kommunernes basisbudget til dækning af opgaver fastlagt i basisbeskrivelsen. NSPV foretager ligeledes årligt en beregning af den gennemsnitlige timepris for NSPVs ydelser, som grundlag for en vurdering af NSPVs markedsmæssige konkurrencedygtighed og til brug for benchmarking med andre Park og Vej enheder. De to kommunernes Byråd vurderer individuelt om de opnåede effektiviseringer skal udmøntes i øget service til kommunens borger, hvor budgetrammen vil være uændret, eller om effektiviseringerne skal bidrage til at reducere budgettet, med et uændret serviceniveau for borgerne i kommunen. NSPV skal løbende kunne dokumentere opfyldelsen af effektiviseringsmålet på baggrund af deres økonomi- og ressourcestyringssystem. 2.4 Løn og personaleadministration Chefen har ansvaret for løn og personaleadministrationen i NSPV, men de ansattes løn- og personaleforhold skal godkendes af Kommunernes Lønningsnævn i henhold til lov om kommunal styrelse. NSPV udarbejder egen personalepolitik. 2.5 Optagelse af lån m.v. Optagelse af lån og aftaler om leasing skal godkendes af bestyrelsen for Nordsjællands Park og Vej, og skal i øvrigt ske i overensstemmelse med de regler, som Økonomi- og Indenrigsministeriet har fastsat herom. Optagelse af lån og leasingaftaler der påvirker kommunernes låneramme, skal godkendes af de respektive Byråd. Den årlige ramme fastlægges i NSPVs investeringsbudget og godkendes én gang årligt af bestyrelse og ejerkommuner. 2.6 Afregning med de deltagende kommuner herunder moms NSPV er underlagt den kommunale momsudligningsordning, men kan som 60 fællesskab ikke selv direkte få refusion for moms. Refusion for moms sker derfor gennem en af de to ejerkommuner med udgangspunkt i budgettet for det kommende år. Kommunerne opnår kontant refusion med 1/12 hver måned. Den likviditet overføres månedligt til NSPV. Jf. bilag 1B aftaler NSPV særskilt med de to kommuner, hvor ofte fællesskabet skal udskrive fakturaer, og hvor stor detaljeringsgraden i regningsudskrivelsen skal være. Budget til driftsopgaver samt renoveringsopgaver, i det omfang de er kendt ved årets start, overføres samlet, mens øvrige ad hoc opgaver, variable ydelser samt anlægsopgaver faktureres sagsvis særskilt. 2.7 Bevillingsregler 4

5 De almindelige kommunale bevillingsregler opdeler bevillinger i henholdsvis driftsbevillinger og anlægsbevillinger. Driftsbevillinger er ét-årige og gives til driftsudgifter. Driftsbevillingerne afgives i forbindelse med budgetvedtagelsen og skal fremgå af den til det kommunale budgets tilknyttede bevillingsoversigt. Anlægsbevillingerne kan være ét- eller flerårige og gives til anlægsinvesteringer (anlægsudgifter). Selv om en anlægsbevilling er flerårig kan der i det enkelte regnskabsår kun afholdes udgifter til det pågældende anlægsarbejde svarende til det i budgettet for regnskabsåret opførte rådighedsbeløb. Byrådene i de to ejerkommuner har mulighed for i årets løb at meddele tillægsbevillinger (positive som negative) til såvel drifts- som anlægsbevillinger samt rådighedsbeløb. Drifts- og anlægsbevillinger må ikke overskrides, med mindre der er indhentet en tillægsbevilling. 3 Budgetlægning og styring. 3.1 Den overordnede økonomiske styring i NSPV NSPV skal tilrettelægge sin økonomiske styring sådan, at ydelser til hver af de to kommuner afspejler medgåede omkostninger, således at et begrænset overskud/underskud, der forudsættes finansieret af de to kommuner via prisfastsættelse på opgaver, ikke indebærer et én kommune finansierer opgaver udført for en anden kommune. Da aktiviteterne er skattefinansierede, bliver NSPVs aktiviteter finansieret af de to deltagere gennem prisfastsættelse af de ydelser, som deltagerne får udført gennem NSPV. Disse ydelser og priser fremgår af det godkendte budget. Priser for identiske ydelser i de to kommuner er ens. Såfremt ejer-kommunerne uden for budgetprocessen, ønsker ekstraordinære opgaver løst må den pågældende kommune tildele NSPV en ekstrabevilling eller i samarbejde med NSPV omprioritere den eksisterende bevilling Meromkostninger i forhold til det oprindelige budget, der direkte kan henføres til en bestemt geografi, skal dækkes af den pågældende kommune. Omkostninger, der ikke kan henføres til en bestemt geografi dækkes i henhold til den vedtagne fordelingsnøgle. 3.2 Den årlige budgetproces Som udgangspunkt arbejder NSPV efter en basisbeskrivelse for kvalitets- og serviceniveauet i de to kommuner. Basisbeskrivelsen etableres i løbet af 2015 og godkendes efterfølgende i de to kommuners byråd. Basisbeskrivelsen tager udgangspunkt i de to kommuners eksisterende serviceniveauer. NSPV omsætter kommunernes serviceniveauer til konkrete og målbare kvalitetskrav og udførelseskrav, som er NSPV s arbejdsgrundlag. Formulering af de konkrete og målbare kvalitetskrav sker med input fra de to deltagerkommuner. I relation til pleje af udearealer på ejendomme, udarbejdes serviceaftaler af NSPV, således at den enkelte institution/ejendom har oplysninger om hvilken service, der løses. Hvert år i marts/april udarbejder NSPV i samarbejde med de to deltagerkommuner budgetforslag til eventuelle ændringer af serviceniveauet, som er beskrevet i basisbeskrivelsen. Konsekvenser for basisdriftsbudgettet af justeringer til serviceniveauet beregnes. Input til disse forslag kommer fra flere sider: Det kan være erfaringer fra det foregående år om behov for opretning. Det kan 5

6 også være ønsker fra bestyrelsen eller kommunerne om at kende konsekvensen af et ønsket serviceløft eller en reduktion eller nye lovkrav. Denne proces følger kommunernes øvrige budgetprocesser, og der udarbejdes budget for det kommende budgetår og de 3 overslagsår. Et konkret årshjul for budgetprocessen udarbejdes og justeres, så det følger den enkelte kommunes proces. NSPVs forslag til ændringer eller tilpasninger i kommunernes serviceniveauer fremlægges for NSPV s bestyrelse før det sendes til de to kommuner. Herefter indgår forslagene på lige fod med øvrige forslag i kommunerne. Deltagerkommunerne drøfter deres egne budgetmæssige rammer og meddeler på det grundlag ønsket serviceniveau og driftsbudget fastlagt i kommunen (seneste 15. oktober). NSPV s endelige budget godkendes af bestyrelsen og deltagerkommunerne orienteres om det vedtagne budget. Herefter styrer NSPV sine aktiviteter efter det afsatte budget og den indgåede årsaftale efter de formelle rammer, som er sat for NPSV styring jf. afsnit 2. NSPV har ansvaret for at føre et omkostningsbaseret regnskab som giver gennemskuelig prissætning af opgaverne. Ydelser til hver af de to kommuner afspejler medgåede omkostninger, således at et begrænset overskud/underskud, der forudsættes finansieret af de to kommuner via prisfastsættelse på opgaver, ikke indebærer et én kommune finansierer opgaver udført for en anden kommune. De budgetter som overføres fra kommunerne til NSPV indgår som indtægt i NSPVs interne regnskab. 4 Opgavefordeling og samarbejde Samarbejdet baseres på et partnerskab mellem NSPV og de to deltagerkommuner, således at den samlede opgave løses bedst muligt. I nedenstående skema er rollerne for de to kommuner og NSPV anført i relation til de enkelte opgaver. Opgaverne jf. samarbejdsaftalens bilag 1 A udføres som udgangspunkt af fællesskabet (NSPV). Der kan dog være specialopgaver, som fællesskabet ikke er konkurrencedygtige på, eksempelvis grundet behov for særligt og dyrt materiel eller på grund af store spidsbelastninger, som medfører større kapacitetsbelastninger flere gange om året. Det kan også være opgaver, som kræver særlige kompetencer, som NSPV ikke besidder eller hvor det med det pågældende volumen ikke kan betale sig at besidde kompetencen. Derudover kan der strategisk være områder, som NSPV ønsker at konkurrenceudsætte grundet ønske om at benchmarke og professionalisere driften. I sådanne tilfælde foretager NSPV et udbud af opgaven til eksterne parter og styrer udførelsen efterfølgende. Udgangspunktet er, at NSPV køber udbudskompetencer i en af de deltagende kommuner frem for anvendelse af eksterne konsulenter. Opgaverne er dog mangeartet, og som supplement til den indgåede samarbejdsaftale og de formelle retningslinjer vil der kunne opstå konkrete situationer, hvor parterne kan have forskelligt syn på fordelingen af arbejdsopgaverne. Derfor er det i nedenstående skema søgt illustreret for forskellige typer af opgaver, hvordan de tre parter opfatter den formelle aftale så det lever op til intentionen bag NSPV og understøtter, hvordan vi kan underbygge visionen om at samarbejdet skal ske som et partnerskab. 6

7 Indholdet i de enkelte opgaver vil i de efterfølgende afsnit blive kommenteret. 4.1 Drift og vedligehold Formålet med drift og vedligeholdelsen er at sikre opretholdelse af det enkelte anlægs tiltænkte brug og funktion, samt bevarelse af anlæggets kapitalværdi. Drift- og vedligeholdelsesopgaver omfatter de rutinemæssige tilbagevendende opgaver, som løbende udføres på de samme lokaliteter. Det er fx græsslåning, vintertjeneste, renhold, vandløbsvedligeholdelse osv. Udgangspunktet for udførelse af drifts- og vedligeholdelsesopgaverne er en basisaftale og tilknyttet budget for de forskellige drifts- og vedligeholdelsesområder. Basisaftalen indeholder: Definition af de forskellige drifts- og vedligeholdelsesområder. Beskrivelse af områdernes kvalitets og serviceniveauer, formuleret som tilstands- og/eller udførelsesniveauer afhængigt af relevansen for det enkelte område. Øvrige overordnede krav til drift og vedligehold af det enkelte område. Tilhørende økonomi Den første basisaftale udarbejdes med udgangspunkt i de to kommuners eksisterende serviceniveauer, og forventes vedtaget i marts Serviceniveauer kan variere mellem de to kommuner, men hvor hensyn til effektiv udførelse berettiger til det, bør serviceniveauerne søges harmoniseret. I relation til pleje af udearealer på ejendomme, udarbejdes serviceaftaler af NSPV, således at den enkelte institution/ejendom har oplysninger om hvilken service, der løses. Serviceaftalerne forpligtiger begge aftaleparter i relation til økonomi og aktivitet. 4.2 Renoveringsopgaver Udgangspunktet for renoveringsarbejder er en tilstandsvurdering, og omfatter forbedring af den nuværende anlægsmasse.. NSPV udfører tilstandsvurdering af de elementer som indgår i drift- og vedligeholdelsen. Tilstandsvurderingen udføres ved systematiske eftersyn og registreres i form af entydige, relevante indikatorer. Frekvensen for udførelse af tilstandsvurderinger aftales med kommunerne og kan variere fra område til område. Der skal tilstræbes en ensartet procedure i de to kommuner. På Naturområdet udføres tilstandsvurderingerne af kommunernes administration. På baggrund af tilstandsvurderingerne laver NSPV forslag til hvilke renoveringsarbejder der skal gennemføres. Forslaget koordineres med input fra kommunerne om kommunernes øvrige planlægning og forsyningsselskabernes prioritering af ledningsarbejder. NSPV og kommunerne aftaler i fællesskab hvilke konkrete arbejder, der skal gennemføres. Det aftales hvorvidt de enkelte renoveringsarbejder afregnes indenfor basisbudgettet eller på særskilte budgetter. 7

8 Renoveringsopgaver kan også komme på tale som følge af ændrede behov f. eks. hvis der vedtages en ny cykelpolitik, ny skolestruktur mv. Sådanne ændringer vil ofte udløse en særskilt bevilling som skal anvendes til en målrette indsats over en kortere periode. Den form for renovering vil have karakter af projekter som typisk vil kunne håndteres som anlægsopgaver (i forenklet form) jf. punkt 6. De vil skulle indarbejdes i årsaftalen. 4.3 Anlægsopgaver Kommunernes administrationer varetager bygherrerollen på større anlægsopgaver som fx rundkørsler og andre store nyanlæg. NSPV kan varetage bygherrerollen på øvrige anlægsopgaver som fx cykelstier, mindre vejanlæg, belægningsarbejder på vejområdet og ved institutioner mm. Afhængig af valg af udbudsform og entrepriseform vil NSPV tillige kunne være totalentreprenør, hovedentreprenør eller fagentreprenør. Årets anlægsopgaver optages i årsaftalen, og det aftales i hvert enkelt tilfælde, hvilke roller NSPV varetager. Tids- og økonomistyringen af anlægsopgaver følger samme principper som anvendes ved styring af eksterne entreprenører. Styringsmæssigt optræder NSPV som bygherre og evt. entreprenør og styrer selv sine eventuelle underentreprenører. Den overordnede anlægsstyring er en bygherreopgave og varetages efter de retningslinjer som fremgår af regnskabsinstrukserne. Anlægsprojekter vil typisk være finansieret via kommunernes anlægsbevillinger. De fleste anlægsopgaver vil blive vedtaget i forbindelse med budgettet og indgår i årsaftalen i det omfang de løses af NSPV. Planlægning og styring For anlægsopgaver, som løses af NSPV, gør følgende sig gældende: Når budgettet for anlægssagerne foreligger, igangsætter NSPV den konkrete planlægning af opgaverne inden for den afsatte økonomi og denne styres efter de styringsregler for anlægssager, der er aftalt. Er NSPV totalentreprenør, varetages projektering og styring også af NSPV. Retningslinjerne for denne styring vil fremgå af den fælles anlægsbog. Planlægningsgrundlaget sendes til ejerkommunerne til behandling og godkendelse i byrådet eller i rette udvalg efter en nærmere besluttet proces. Anlægssagerne planlægges, eventuelt med anvendelse af ekstern assistance. Den overordnede styringsopgave varetages af NPSV, således at kompetencer fastholdes. Opgaver, der indgår som anlægsprojekter i deltagerkommunerne økonomi registreres på særskilte projektregnskaber i NSPV. Den rekvirerende kommune dækker de faktisk medgåede udgifter med tillæg for overhead jf. de opstillede budgetter. Der skal udarbejdes en fælles anlægsbog for styring af anlægssager. Fakturering for nyanlægsopgaver jf. individuel betalingsplan. 8

9 5 Opgaver der fortsat varetages af Helsingør Kommune og Fredensborg Kommune Følgende opgaver varetages af de to kommuner. Samarbejde med NPSV: Kommunernes administrative funktion sikrer, at budgetter og bevillingsønsker forelægges relevante udvalg til tiden, samt at der udarbejdes relevante input til kommunernes budgetprocesser. Den administrative funktion modtager og rekvirerer oplæg og svar til politisk behandling indenfor de overdragede opgaver. Den administrative funktion varetager evt. borgerinddragende opgaver med støtte fra NSPV. Strategi- og Planlægningsopgaver: Formulering af overordnede politikker, strategier og visioner for områderne varetages i kommunerne. Det er også kommunerne, der varetager den overordnede naturplanlægning og kommune- og lokalplanlægning. Myndighedsopgaver: Med myndighedsopgaver menes opgaver, som kommunen jf. lovgivningen ikke kan overdrage til tredjemand. Det handler primært om opgaver, som er relateret til borgernes retsforhold. Rene myndighedsopgaver på vej- og naturområdet, som består i at regulere borgernes retsforhold, typisk i form af forbud, påbud og tilladelser, forbliver i kommunerne på linje med byggemyndigheden og myndighedsopgaver på forsyningsområdet. Bilag: 1. Forslag til proces for etablering af styringsgrundlag 2. Borgerhenvendelser. 3. Årshjul mv. 4. Oversigt over opgavesnitflader mellem NSPV og ejerkommunerne. (Vedlægges). 9

10 Bilag 1: Forslag til proces for etablering af styringsgrundlag I det følgende er beskrevet processen for etablering af et konkret styringsgrundlag for NSPV efter principperne i dette notat. Opgave Indhentning af data fra de to kommuner (tegninger, GIS, mængdefortegnelser, servicebeskrivelser) Udarbejdelse af kvalitets- og udførelsesbeskrivelser med udgangspunkt i overordnede beskrivelser for park og vejopgaver Dialog med repræsentanter for skoler, daginstitutioner, idræt, plejecentre, specialinstitutioner mv. om serviceniveau Udarbejdelse af serviceaftaler for samarbejde med institutioner/skoler/ plejecentre kulturejendomme mv. og idræt Udarbejdelse af basisbudget med sammenhæng til basisbeskrivelse beskrevet i basisaftalen. Organisering i Kommunen i relation til selskabet. Fastlæggelse af kvalitetsstyringsprocesser og rapporteringer. Fastlæggelse af konkret årshjul for budget og styring af driftsopgaver Fastlægge faktureringsprocesser og detaljeringsniveau. Udarbejde anlægsbog og byggestyringsregler. Færdiggøre samarbejdsaftaler, udkast 1 Ansvarlig/tovholder NSPV med input fra kommunerne NSPV (ansvarlig) i samarbejde med de to kommuner. NPSV NSPV NSPV (ansvarlig) i samarbejde med de to kommuner. De to kommuner NSPV (ansvarlig) i samarbejde med de to kommuner. NSPV (ansvarlig) i samarbejde med kommunerne NSPV 10

11 Bilag 2: Borgerhenvendelser: Håndtering af borgerhenvendelser Alle henvendelser vedrørende NSPVs opgaver behandles, besvares og udføres af Nordsjællands Park og vej. Nordsjællands Park og vej skal kunne dokumentere henvendelser, deres type, emne og årsag. Nordsjællands Park og vej er underlagt forvaltningsloven, og skal overholde af forvaltningsregler vedr. svartider. Nordsjællands Park og vej modtager bl.a. henvendelser fra borgerne om: Skader, digitalt eller pr. telefon Klager over lokalt serviceniveau Henvendelser vedr. ønske til opgaveløsning mv. Vinterberedskab Ønsket pleje Opgaver, der ikke vedrører NSPVs ansvarsområde videresendes til kommunerne til besvarelse. Borgere kan ved inddatering på NSPV hjemmeside eller på kommunernes hjemmeside, anmelde skader mv. via Giv os et praj, som bør indføres i begge kommuner. Disse henvendelser behandles ikke som personlige, og der gives ikke tilbagemelding på henvendelserne. Opgaverne prioriteres efter vigtighed, hvor personrisiko, trafiksikkerhed, risiko for forurening mv. prioriteres højest. Til tider modtager forvaltning, borgmester, direktion, centerchef eller andre politikere henvendelser direkte fra borgerne. I det omfang henvendelsen handler om opgaver inden for Nordsjællands Park og vejs ansvarsområde, bidrager Nordsjællands Park og vej til svar på henvendelsen. 11

12 Bilag 3: 12

Nordsjællands Park og Vej. Samarbejdsaftale for et. 60-fællesskab mellem. Helsingør og Fredensborg Kommuner. 1. januar 2014 60 aftale

Nordsjællands Park og Vej. Samarbejdsaftale for et. 60-fællesskab mellem. Helsingør og Fredensborg Kommuner. 1. januar 2014 60 aftale Nordsjællands Park og Vej Samarbejdsaftale for et 60-fællesskab mellem Helsingør og Fredensborg Kommuner 1. januar 2014 60 aftale Byrådene i Helsingør og Fredensborg kommuner indgår med virkning fra 1.

Læs mere

Nordsjællands Park og Vej

Nordsjællands Park og Vej Nordsjællands Park og Vej Samarbejdsaftale for et 60-fællesskab mellem Helsingør og Fredensborg Kommuner 1. januar 2014 1 60 aftale Byrådene i Helsingør og Fredensborg kommuner indgår med virkning fra

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog.

Styring af anlægsprojekter. Tillæg til projekthåndbog. Styring af anlægsprojekter Tillæg til projekthåndbog. Styringsvejledning til anlægsinvesteringen Indholdsfortegnelse Indledning -----------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning

Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Interessentskabskontrakt for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning 1 Aftalens deltagere Faxe, Næstved, Ringsted og Vordingborg kommuner indgår med virkning fra den 1. april 2015 aftale om nedsættelse af

Læs mere

Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner

Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Aftale om fælles redningsberedskab mellem Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred, Slagelse og Sorø Kommuner Kommunalbestyrelserne i de nævnte kommuner indgår med virkning fra 1. januar 2016 aftale om et

Læs mere

Sydvestjysk Brandvæsen

Sydvestjysk Brandvæsen Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner Forslag til reviderede vedtægter for fælles kommunalt 60 selskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommune 4. januar 2016

Læs mere

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger

Handleplan på baggrund af revisionens anbefalinger Delopgave 1: Vurdering af de enkelte afdelingers procedure for regnskabsføring, økonomiopfølgning, ledelse og tilsyn, målsætninger samt produktivitet og effektivitet 1 Det anbefales, at der løbende foretages

Læs mere

Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner

Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner Vedtægter for fælles kommunalt 60 selskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommune 13. august 2014 Aftale om etablering af

Læs mere

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner

A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner A f t a le om et fælles redning s- b e r e d s k a b m e l lem Holbæk, K a l undborg, Lejre, Odsherred, S l a gelse og Sorø Kommuner K o m m u n a l b e s t y r e l s e r n e i d e n æ v n t e k o m m

Læs mere

Bilag 5 til kasse- og regnskabsregulativ. 5 Regler for budgetlægning

Bilag 5 til kasse- og regnskabsregulativ. 5 Regler for budgetlægning 5 egler for budgetlægning Bilagets indhold: 5.1 Kort om budgettet 5.2 Formelle krav til budgettet 5.3 Budgettets indhold 5.4 Procedurekrav 5.5 Tidsplan 5.6 Center for Økonomi og Personale s rolle i budgetprocessen

Læs mere

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring Fastlæggelse af Odder Kommunes bevillingsbinding for budgetåret 2009. I henhold til den kommunale styrelseslov, fastsætter Indenrigsministeriet nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet

Læs mere

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune 1 Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er et-årige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår

Læs mere

Bilag til Økonomiregulativ

Bilag til Økonomiregulativ Bilag til Center for Økonomi og Personale Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Telefon: 4477 2000 balkom@balk.dk www.ballerup.dk Godkendt den 20-05-2014 1 Indhold 1.... 3 1.1. Formål... 3 1.2. Baggrund... 3 1.3.

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK

OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK OFFENTLIG-PRIVAT SAMARBEJDE OM VEJ OG PARK September 2013 Dokument nr. 2013-2 Revision nr. 00 Udgivelsesdato 04.09.2013 Udarbejdet:BDC Offentlig-privat samarbejde om Park og vej Bilag 2, Samarbejde Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter "interessentskabet").

1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter interessentskabet). Godkendt af Statsforvaltningen 1. oktober 2015 VEDTÆGTER FOR ØSTJYLLANDS BRANDVÆSEN I/S 1. NAVN, SELSKABSFORM, HJEMSTED 1.1 Beredskabssamarbejdets navn er Østjyllands Brandvæsen I/S (herefter "interessentskabet").

Læs mere

DE JURIDISKE RAMMER FOR 60- FÆLLESSKABET NORDSJÆLLANDS PARK OG VEJ

DE JURIDISKE RAMMER FOR 60- FÆLLESSKABET NORDSJÆLLANDS PARK OG VEJ Horten Advokat Klavs V. Gravesen Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 163149 DE JURIDISKE RAMMER FOR 60- FÆLLESSKABET NORDSJÆLLANDS PARK OG VEJ 1. INDLEDNING I

Læs mere

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde

Beslutningsprotokol. Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Mødedato: 20. februar 2006 Mødelokale: Mødelokale 201, Tønder Rådhus Starttidspunkt for møde 15.00 Sluttidspunkt for møde Fraværende: Carsten Dinsen Andersen Gruppemøder: 20. februar 2006 19 Indholdsfortegnelse

Læs mere

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S

VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S VEDTÆGTER FOR FELTENGÅRD I/S Marts 2008 ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1 Interessentskabets navn er Feltengård i/s. Interessentskabets hjemsted er Favrskov Kommune. Dog kan særlige forhold berettige til hjemsted

Læs mere

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning)

Byggeprogram og anlægsbevilling. (vejledning) Byggeprogram og anlægsbevilling (vejledning) Senest ajourført den 4. november 2008 BYGGEPROGRAM OG ANLÆGSBEVILLING 1. KOMPETENCE- OG OPGAVEFORDELING I HENHOLD TIL BYGGEREGULATIVET Byggeprogram Byggeregulativets

Læs mere

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER

BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Til Randers Kommune Dokumenttype Bilag 1 Dato 04. juli 2014 BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER BILAG 1 FREMTIDIGE STYRINGSPRINCIPPER Rambøll Olof Palmes Allé 20 DK-8200 Aarhus N T +45 8944 7800 F +45

Læs mere

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Bevillingsbegrebet 1. En bevilling er en tilladelse fra Byrådet til Økonomiudvalget, et af de stående udvalg eller et af de i henhold til styrelseslovens

Læs mere

Principper for aftalestyring

Principper for aftalestyring Principper for aftalestyring 2012 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 2. FORMÅL HVAD ER FORMÅLET MED AFTALESTYRING... 1 3. HVAD ER EN AFTALEENHED?... 2 4. HVEM INDGÅR AFTALER MED HVEM?... 2 5. ÅRETS

Læs mere

Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner

Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner Driftsaftale mellem Svendborg Kommune og de selvejende institutioner Tvedhallen Tåsingehallen Thurøhallen Skåruphallen Svendborg Idræts- og tennishal SG-hallen Svendborg Badmintonhal Svendborg Ridehus

Læs mere

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner.

Undervejs i processen har der været afholdt 3 minikonferencer for medlemmer af kommunernes økonomiudvalg og beredskabskommissioner. Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland. Ændret efter styregruppemøde den 2. juni 2015) Sagsfremstilling. Baggrund Kommunalbestyrelsen/byrådet traf på sit møde den?? oktober 2014 principbeslutning

Læs mere

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder

Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg og driftsområder Sundhed & Omsorg Ledelse & Udvikling Dato: 04-06-13-2013 Sagsnr.: 13/10181 Dok.nr.: 75441/ Sagsbehandler: LHH/TGS/JCK Styrings- og Visitationsmodel Aktivitetsstyring og rehabilitering på tværs af udvalg

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune

Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune Driftsoverenskomst mellem den selvejende daginstitution Børnehuset Honningkrukken og Rudersdal Kommune Driftsoverenskomst mellem Rudersdal Kommune og bestyrelsen for Børnehuset Honningkrukken beliggende

Læs mere

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune

Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Økonomisk Politik for Ishøj Kommune Godkendt i Byrådet den 24.06.2014 Indledning Af aftalen om den kommunale økonomi for 2014 fremgår, at KL og regeringen er enige om, at det fremover skal være obligatorisk

Læs mere

Budgetvejledning 2016

Budgetvejledning 2016 Budgetvejledning 2016 Indledning Budgetvejledningen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2016 og overslagsårene 2017-2019. Budgetprocessen arbejder med 3 spor: et politisk- administrativt

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse

Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse Fredensborg Kommunes styringsfilosofi Central styring decentral ledelse April 2013 1 Sammenhæng og enkelhed Denne pjece beskriver Fredensborg Kommunes styringsfilosofi. Styringsfilosofien bygger princippet

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland

Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Kasse- og regnskabsregulativ for Brand & Redning Sønderjylland Version af 1. februar 2016 Indhold Formål... 3 Det økonomiske ledelsestilsyn... 4 Budgetprocedurer... 4 Budgetkontrol... 4 Budgetansvar...

Læs mere

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven

Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Driftsoverenskomst mellem Region Hovedstaden og den selvejende institution Solgaven Nærværende driftsoverenskomst vedrører driften af den selvejende institution Solgaven, Skovbakken 126, 3520 Farum. Solgaven

Læs mere

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S

Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Principper for sammenlægning af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S og drifts- og infrastrukturselskabet Aarhus Letbane Drift I/S Baggrund og forudsætninger Aarhus Letbane I/S blev stiftet i 2012 med baggrund

Læs mere

Bilag til soc. udv. møde den 7 / pkt. 07_04. KB , pkt 27

Bilag til soc. udv. møde den 7 / pkt. 07_04. KB , pkt 27 Aftale om kommunalt fællesskab på tandreguleringsområdet mellem Albertslund kommune, Brøndby kommune, Glostrup kommune, Hvidovre kommune, Ishøj kommune, Tårnby kommune og Vallensbæk kommune kaldet Tandreguleringsklinikken

Læs mere

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse

Økonomisk Strategi 2015-2018. Politisk drøftelse Økonomisk Strategi 2015-2018 Politisk drøftelse Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Faxe Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Faxe Hallerne FH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013

Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Den samlede model for plansystemet Revideret oktober 2013 Overordnet beskrivelse Grundidéen i plansystemet er, at der er en lige linje fra vision over politikker, målsætninger og indsatsområder til budget.

Læs mere

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune.

Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Bilag 1. Retningslinier for udbud og udlicitering i Randers Kommune. Byrådet d. 25. marts 2008 1. INDLEDNING...3 2. FORMÅL...3 3. MÅLSÆTNINGER FOR KONKURRENCEUDSÆTTELSEN 2008-10...3 4. OVERVEJELSER FØR

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR GENTOFTE KOMMUNE 2015 INDLEDNING Kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for ledelse og styring af Gentofte Kommune. Gentofte Kommunalbestyrelse har besluttet en politisk organisering

Læs mere

Lynettefællesskabet I/S

Lynettefællesskabet I/S Bilag til pkt. 5 Lynettefællesskabet I/S 18. september 2009 Vandsektorlovens konsekvenser for Lynettefællesskabet 1. Baggrund Et bredt politisk flertal i Folketinget vedtog den 28. maj 2009 Lov om vandsektorens

Læs mere

Sydvestjysk Brandvæsen

Sydvestjysk Brandvæsen Sydvestjysk Brandvæsen Fælles kommunalt beredskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommuner Forslag til reviderede vedtægter for fælles kommunalt 60 selskab for Esbjerg, Varde og Fanø Kommune 4. januar 2016

Læs mere

Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen

Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen 1 Aftalens deltagere Allerød, Fredensborg, Helsingør, Hørsholm og Rudersdal kommuner indgår med virkning fra den 1. januar 2015 aftale om nedsættelse af fælles

Læs mere

Beredskabskommissionen, Side 1

Beredskabskommissionen, Side 1 Beredskabskommissionen, 02-06-2015 Side 1 2. Åbent punkt - Etablering af fælles beredskab på Vestsjælland - Sag nr. 13/61010 Indstilling Beredskabschef Kristian Nabe-Nielsen indstiller, at 1. Beredskabskommissionen

Læs mere

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dato: 9. april 2014 INDLEDNING Dette notat omhandler Frederikshavn Kommunes ejerstrategi for sine kommunalt ejede aktieselskaber

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 7. april 2010 til en kommune

Statsforvaltningens brev af 7. april 2010 til en kommune Statsforvaltningens brev af 7. april 2010 til en kommune 07-04- 2010 TILSYNET MED KOMMUNERNE I REGION SYDDANMARK Middelfart Kommune har på egne og Fredericia Kommunes vegne anmodet statsforvaltningen om

Læs mere

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Kompetencer og økonomistyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 2 Styreform... 4 2.1 Mål- og rammestyring... 4 2.2 Central styring

Læs mere

Indhold side. Formål... 3

Indhold side. Formål... 3 God økonomistyring 2 Indhold side Formål... 3 Styringskultur... 4 Økonomisk ansvarlighed og helhedssyn... 4 Vi stiller spørgsmål og søger forklaring... 5 Vi er altid på omkostningsjagt... 5 Styringsmål...

Læs mere

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således: 123. Åbent punkt - Overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra 2007 til 2008 for drift, anlæg, finansforskydninger og finansiering samt revision af investeringsoversigt 2008 for alle udvalg (C) Sagsnr. 08/4978

Læs mere

Dateret 27.09.2011 VEDTÆGTER. Egedal og Frederikssund Hjælpemiddeldepot I/S. Side 1

Dateret 27.09.2011 VEDTÆGTER. Egedal og Frederikssund Hjælpemiddeldepot I/S. Side 1 Dateret 27.09.2011 VEDTÆGTER Egedal og Frederikssund Hjælpemiddeldepot I/S Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN OG HJEMSTED... 3 2 INTERESSENTER... 3 3 FORMÅL... 3 4 PLIGTER OG RETTIGHEDER... 3 5 LÅN OG HÆFTELSE...

Læs mere

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse

Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Økonomidir. område Ramsherred 5 5700 Svendborg Notat vedr. prisafprøvning/konkurrenceudsættelse Tlf. 62 23 30 00 Fax. 62 21 34 76 I forhold til prisafprøvning/konkurrenceudsættelse peges der på, at der

Læs mere

Udkast SAMARBEJDSAFTALE MELLEM ROSKILDE KOMMUNE ROSKILDE FORSYNING A/S. Advokataktieselskabet Horten CVR

Udkast SAMARBEJDSAFTALE MELLEM ROSKILDE KOMMUNE ROSKILDE FORSYNING A/S. Advokataktieselskabet Horten CVR Udkast SAMARBEJDSAFTALE MELLEM ROSKILDE KOMMUNE OG ROSKILDE FORSYNING A/S Advokataktieselskabet Horten CVR 16997404 BILAGSFORTEGNELSE Side 2 Bilag 3.2 Retningslinjer for Serviceselskabets varetagelse af

Læs mere

Budgetvejledningen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2014 og overslagsårene 2015-2017.

Budgetvejledningen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2014 og overslagsårene 2015-2017. Budgetvejledning 2014 Indledning Budgetvejledningen indeholder retningslinjerne for udarbejdelse af budget 2014 og overslagsårene 2015-2017. Budgetprocessen arbejder med 3 spor: et politisk- administrativt

Læs mere

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune

Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Kasse- og Regnskabsregulativ for Middelfart Kommune Regulativet er udarbejdet i henhold til Styrelseslovens 42, stk. 7. Indholdsfortegnelse 1 GENERELLE FORVALTNINGSBESTEMMELSER... 3 1.1 Indledning... 3

Læs mere

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041

UDKAST 13. april 2015. Shanghai Suite 1818, 18/F No. 699 Nanjing West Road Jing an District, Shanghai, 200041 København april 2015 Slettet: marts Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [5. udkast til vedtægter er udarbejdet på grundlag af bemærkninger modtaget under

Læs mere

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring.

Byrådet har derfor med den økonomiske politik fastlagt mål for Slagelse Kommunes økonomiske styring. Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Økonomisk Strategi

Økonomisk Strategi Økonomisk Strategi 2015-2018 Økonomisk Strategi Indledning Med baggrund i Kommunalbestyrelsens vision om en styrket økonomisk frihed i 2014 vedtog Kommunalbestyrelsen den 24. februar 2011 en Økonomisk

Læs mere

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune

Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune Koncept for dialogbaseret aftalestyring i Holbæk Kommune 2. udgave, opdateret november 2012 1 Forord Dialogbaseret aftalestyring skal skabe grundlaget for, at de politiske og administrative mål tydeliggøres,

Læs mere

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79

Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Aabenraa Kommunes politik for støtte til forebyggende og aktiverende tilbud til ældre efter Servicelovens 79 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund... 3 1.1. Lovmæssigt grundlag... 3 1.2 Værdigrundlag... 3 2.

Læs mere

[UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015]

[UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015] København juni 2015 Sagsnr. 039186-0017 jhw/krl/liz Vedtægter for Brand & Redning MidtVest (Fællesskabet) [UDARBEJDET PÅ BAGGRUND AF BEMÆRKNINGER MODTAGET MED E-MAIL AF 4. JUNI 2015] CVR-nr. [**] København

Læs mere

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD

POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD POLITIK FOR INDKØB OG UDBUD FORORD 2 1 INDKØB OG UDBUD 3 2 BAGGRUND, FORMÅL OG MÅL 3 3 POLITIK, STRATEGIER OG RETNINGSLINJER 4 4 GENERELLE KRAV TIL INDKØB OG UDBUD 5 5 KRAV TIL REBILD KOMMUNES LEVERANDØRER

Læs mere

BAUNHØJ MØLLE Drifts- og samarbejdsaftale

BAUNHØJ MØLLE Drifts- og samarbejdsaftale BAUNHØJ MØLLE Drifts- og samarbejdsaftale Kultur- og udviklingsafdelingen Journalnr.:09-2656 1. Parter og omfang Som led i samarbejdet mellem udviklingsforvaltningen i Norddjurs Kommune og Baunhøj Mølle

Læs mere

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner

Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner Samordningsaftale vedrørende redningsberedskabet for Norddjurs og Syddjurs kommuner 1. To eller flere kommunalbestyrelser kan i medfør af beredskabslovens 10 samordne deres redningsberedskab. Som led i

Læs mere

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune

Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune Baggrund for den økonomiske politik i Skanderborg Kommune 1 Økonomisk Politik, 2014-2017 1. Indledende bemærkninger omkring styringsværktøjer Den økonomiske politik fokuserer primært på styringen via økonomiske

Læs mere

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne

Driftsaftale. mellem. Faxe Kommune. den selvejende institution Haslev-Hallerne Driftsaftale mellem Faxe Kommune og den selvejende institution Haslev-Hallerne HH juli 2013 Side 1 af 7 Aftalens indhold 1 Parterne 2 Aftalen og bilag 3 Formål 4 Bygninger/lokaler mv. 5 Tildeling og fordeling

Læs mere

MUSEUM NORDSJÆLLAND DRIFTS- OG SAMARBEJDSAFTALE MELLEM MUSEUM NORDSJÆLLAND OG HØRSHOLM, GRIBSKOV OG HILLERØD KOMMUNER. Godkendt d.

MUSEUM NORDSJÆLLAND DRIFTS- OG SAMARBEJDSAFTALE MELLEM MUSEUM NORDSJÆLLAND OG HØRSHOLM, GRIBSKOV OG HILLERØD KOMMUNER. Godkendt d. MUSEUM NORDSJÆLLAND DRIFTS- OG SAMARBEJDSAFTALE MELLEM MUSEUM NORDSJÆLLAND OG HØRSHOLM, GRIBSKOV OG HILLERØD KOMMUNER Godkendt d. 1 Denne aftale har til formål at beskrive vilkårene for drift og samarbejde

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen

Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse. Handicap- og psykiatrichefen Jobbeskrivelse Leder af driftsområdet Psykiatri Misbrug Udsatte Organisatorisk indplacering: Forvaltning: Reference til: Ledelse i forhold til: Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse Handicap-

Læs mere

Driftsoverenskomst. Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, der gælder for institutionen.

Driftsoverenskomst. Udnyttelsen af institutionens fysiske rammer skal overholde den byggelovgivning, der gælder for institutionen. Driftsoverenskomst Driftsoverenskomst mellem Frederikssund Kommune og Bestyrelsen for Sct. Georgs Gårdens Børnehus, beliggende Valmuevej 10, om institutionens drift som integreret daginstitution for børn

Læs mere

R ØDOVRE K OMMUNE. Side 2 af 8

R ØDOVRE K OMMUNE. Side 2 af 8 Side 2 af 8 NAVN, FORMÅL OG HJEMSTED 1 Det fælleskommunale samarbejdes navn er Vestbad. Vestbads faste ejendom er beliggende Nykær 26, 2605 Brøndby, på matr. Nr. 6 k Brøndbyøster by, Brøndbyøster og 8

Læs mere

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058

Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. 03-09-2010. Sagsnr. 2010-55058 Økonomiforvaltningen Center for økonomi & HR NOTAT Budgetnotat vedrørende flerårig effektiviseringsstrategi for Københavns Kommune. Baggrund Københavns Kommune vil i de kommende år stå overfor en række

Læs mere

Administrativ drejebog. Budget 2010-13

Administrativ drejebog. Budget 2010-13 Administrativ drejebog Budget 2010-13 BUDGET 2010-13 PRINCIPPER OG KRITERIER 1) Vilkår og bærende principper 2) Kriterier for administrativt budgetoplæg GRUNDLAG FOR BUDGETLÆGNINGEN 3) Økonomisk politik

Læs mere

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer

Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale anlægsinvesteringer Kapitel 1 Kortlægningens indhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Finansministeriet Ministeriet for Sundhed- og Forebyggelse Danske Regioner Kortlægning af regionernes budgettering og styring af regionale

Læs mere

movia VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA. alle udgifter forbundet med selskabets drift af færgeruten. Præambel

<z> movia VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA. alle udgifter forbundet med selskabets drift af færgeruten. Præambel movia VEDTÆGT FOR TRAFIKSELSKABET MOVIA Præambel Region Hovedstaden og Region Sjælland samt samtlige kommuner i de to regioner, bortset fra Bornholms Regionskommune etablerer med virkning fra 1. januar

Læs mere

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne:

Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne: Acadre 07 27813 Svendborg Kommunes Ejerstrategi 2010 for alle selskaberne: o Svendborg Forsyning A/S o Svendborg Forsyningsservice A/S o Svendborg Vand A/S o Svendborg Spildevand A/S o Svendborg Affald

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016

Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 Udbuds- og indkøbsstrategi 2016 December 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Formål og principper... 3 2.1 Stordriftsfordele... 3 2.2 Indkøbsfællesskaber, når det giver merværdi... 3 2.3 Organisering

Læs mere

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth

Forord. Den 25. august 2014. Borgmester Stén Knuth Forord Slagelse Kommune udgør den største virksomhed i Slagelse Kommune, med et årligt budget på små 5 mia. kr. Byrådet har derfor gennem sine økonomiske prioriteringer mulighed for at udøve stor indflydelse

Læs mere

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune

Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Overordnede økonomistyringsprincipper for Silkeborg Kommune Økonomistaben August 2006 Revideret november 2009 Revideret november 2010 De overordnede økonomistyringsprincipper er udarbejdet i henhold til

Læs mere

1. Aftalens parter. 2. Aftalens status og kontraktens opbygning

1. Aftalens parter. 2. Aftalens status og kontraktens opbygning 1. Aftalens parter Mellem Kultur- og Fritidsforvaltningen og er indgået følgende AFTALE om driften af 2. Aftalens status og kontraktens opbygning Nærværende dokument udgør en driftskontrakt mellem og Kultur-

Læs mere

POLITISK ØKONOMISK TIDSPLAN i 2014 samt procedurer

POLITISK ØKONOMISK TIDSPLAN i 2014 samt procedurer POLITISK ØKONOMISK TIDSPLAN i 2014 Politisk tidsplan for regnskabsaflæggelsen 2013 Procedure for egnskab 2013 1 Økonomisk tidsplan og procedure Indholdsfortegnelse Side 1. Tidsplan i 2014 for regnskabsaflæggelse

Læs mere

Vedtægter. for. Nordvestjyllands Brandvæsen I/S. (Fællesskabet) CVR-nr. [**] København september 2015

Vedtægter. for. Nordvestjyllands Brandvæsen I/S. (Fællesskabet) CVR-nr. [**] København september 2015 København september 2015 Sagsnr. 021613-0031 jhw/krl/liz Vedtægter for Nordvestjyllands Brandvæsen I/S (Fællesskabet) CVR-nr. [**] København Langelinie Allé 35 2100 København Ø Danmark Aarhus Værkmestergade

Læs mere

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget? Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og

Læs mere

Revisions rapport. fra

Revisions rapport. fra DRsU s kritiske revisor Den 7. marts 2014 Revisions rapport fra DRsU s kritiske revisor DRsU s ledelse har ikke besvaret henvendelser fra revisor DRsU s formand og kasserer fik via mail til DRsU@DRsU.dk

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Kirke-skole-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune

Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Retningslinjer for udbud i Lyngby-Taarbæk Kommune Godkendt af Økonomiudvalget den 13. december 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Omfang og afgrænsning...3 3. Tilrettelæggelse og gennemførelse

Læs mere

Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen

Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen Samordningsaftale for Nordsjællands Brandvæsen 1 Aftalens deltagere Allerød, Fredensborg, Hørsholm og Rudersdal kommuner indgår med virkning fra den 1. juni 2016aftale om nedsættelse af fælles Beredskabskommission

Læs mere

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel

Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015. Udkast. Præambel Samordningsaftale for Beredskab Øst 25/3-2015 Udkast Præambel Det fremgår af økonomiaftalen mellem Regeringen og Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi for 2015, at de nuværende 87 kommunale

Læs mere

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi

Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017. Viden & Strategi R A P P O R T Strategi for konkurrenceudsættelse af driftsområder Ringkøbing-Skjern Kommune 2014-2017 Viden & Strategi Juni 2014 S i d e 2 1. Baggrund og formål med strategien for konkurrenceudsættelse

Læs mere

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg.

Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. DRIFTSAFTALE Der indgås følgende driftsaftale mellem Faaborg-Midtfyn Kommune og Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg. Den selvejende institution Øhavsmuseet Faaborg er omfattet af offentlighedsloven

Læs mere

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v.

Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. Budget- og regnskabssystem for kommuner Bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision m.v. I medfør af 37, stk. 2, 38, stk. 2, 40, stk. 4, 45, stk. 1, 45 a, stk. 1, 46 og 57, stk. 1

Læs mere

Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S

Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S Stevns Kommunes Ejerstrategi for Stevns Kommune Holding A/S samt datterselskaber Stevns Spildevand A/S og Stevns Forsyning A/S Stevns Kommune, januar 2011 Indledning Ejerstrategien skal forholde sig til

Læs mere

AU Økonomi snitflader

AU Økonomi snitflader AU Økonomi snitflader Udgangspunkt for snitflader mellem AU Økonomi og institutter (og øvrige enheder udenfor AU Administration). 1. Formål Notatet har til formål at afstemme forventningerne til samarbejdet,

Læs mere

Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene

Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene Budgetprocedure for Læsø Kommunes Budget 2016 og overslagsårene 2017-2019 Budgetprocessen 2016 2019 er udarbejdet med det formål at fastlægge procedure, strategier og tidsplan for budgetlægningen for 2016

Læs mere