Børne- og Kulturudvalget

Transkript

1 Referat Børne- og Kulturudvalget kl. 15:00 administrationsbygningen i Fjerritslev, lokal 1.01 Jammerbugt Kommune

2 Børne- og Kulturudvalget Punkter på åbent møde: 173. Forslag til Kultur- og Fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet efter afsluttet høringsperiode Refusion af folkeoplysende foreningers lokaleudgifter i Han Herred Fritidscenter Oprettelse af samdriftsaftaler mellem dagtilbud og skoler Opfølgning på økonomiudvalgets beslutning om korrigeret budget 2009 på visitationsområdet Oprettelse af stordagpleje på Gjøl Flytning af specialgruppe Kriterier for lavt fremmøde i forbindelse med lukkedage Orientering om Temperaturmåling Status på anvendelse af renoveringsmidler på Børne- og Kulturudvalgets område pr. 8. september Godkendelse af Rammeaftale mellem Region Nordjylland og Jammerbugt Kommune Godkendelse af revisionsberetning nr. 4 vedr. de sociale, beskæftigelsesmæssige- og sundhedsmæssige områder Betaling for rengøring på skoler i forbindelse med foreningernes brug af lokaler Ansøgning om støtte til Brovst Pigegarde Orientering fra Børne- og Familiedirektøren Orientering fra Børne- og Kulturudvalgets medlemmer 40 Punkter på lukket møde: 188. Orientering fra Børne- og Familiedirektøren 189. Orientering fra Børne- og Kulturudvalgets medlemmer Afbud:

3 Børne- og Kulturudvalget Forslag til Kultur- og Fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet efter afsluttet høringsperiode / Lenette Sørensen Beslutningstema Behandling af det første udkast til en Kultur- og fritidspolitik i Jammerbugt Kommune samt stillingtagen til tidsramme og model for politikkens videre godkendelse. Politikken og to alternative tidsplaner er tilknyttet som bilag. Sagsbeskrivelse Børne- og Kulturudvalget godkendte d. 22. september 2008, at Jammerbugt Kommune i overensstemmelse med servicestrategien for igangsatte udformningen af en kultur- og fritidspolitik. Formålet med politikken er primært at understøtte kommunens overordnede vision om, at det skal være attraktivt at være borger i kommunen. Mangfoldige og varierede kultur- og fritidstilbud skal medvirke til dette. Mere præcist skal resultatet af såvel processen, hvorigennem politikken bliver udformet, som det endelige produkt skabe en platform for kultur- og fritidsaktiviteter skabe en stærk profil for kultur- og fritidslivet i Jammerbugt Kommune kortlægge og opdyrke kultur- og fritidsberedskabet i relation til frivillige, foreninger, kommunale institutioner, det private erhvervsliv etc. være handlingsværktøj for det politiske niveau skabe alliancer og samarbejde mellem de forskellige aktører og interessenter igangsætte Kulturelt Samråd samt Lokalhistorisk Samråd Processen, som er gået forud for selve formuleringen af politikken har bidraget til at opfylde flere af formålene. Helt konkret er der etableret et Kulturelt samråd og et Lokalhistorisk samråd i foråret Der har desuden været en tæt kontakt til borgere, interessenter og politikere. Derfra er der kommet mange input og bidrag, som i høj grad er indtænkt i det konkrete udkast til politik. Den endelige politik skal suppleres med et indledende forord og udformes i pænt layout. Politikkens opbygning og struktur Udkastet til Kultur- og fritidspolitik er bygget op omkring den skabelon kommunen anvender til sine politikker med vision, målsætninger og handlinger.

4 Børne- og Kulturudvalget Politikken er udformet med 5 hovedtemaer med en vision for hvert tema. De 5 temaer omhandler udvikling og samarbejde, fællesskab og dannelse, elite og bredde, børn og unge samt formidling og synliggørelse. Hvert af disse temaer er udtryk for et indsatsområde, som kommunen i de kommende år prioriterer. Herefter opstilles der målsætninger under hvert tema. Disse er opdelt i en fritidsdel og en kulturdel dette for at tydeliggøre, at der er tale om to ligeværdige områder med hver sin profil, ønsker og behov. Endelig følges hver målsætning af eksempler på handlinger, der kan sættes i værk for at udmønte politikken. Temaer, målsætninger og eksempler på handlinger er valgt og opstillet på baggrund af en række parametre. Politikken skal være for hele kommunen og ikke kun Jammerbugt Kommune som institution. Den er desuden formet som en politik, der skal være realisabel og kunne udmøntes med de eksisterende ressourcer. Samtidig har ønsket været at udforme en tidssvarende politik, der tager højre for nye signaler og strømninger fra borgere, interessenter, andre kommunale politikker, anbefalinger fra Børne- og Kulturchefforeningen, regionale aftaler mv. En kort begrundelse for valget af de konkrete temaer er skitseret nedenfor. Vi udvikler gennem samarbejde. Det er ikke tilfældigt at dette tema indleder politikken. Nøgleordene er udvikling og samarbejde, da de to aspekter vil være tæt forbundne i Jammerbugt Kommune. Kommunen skal kigge fremad, forny sig og dermed udvikle, hvor der både er ønsker, behov, og potentiale. Samtidig er Jammerbugt Kommune rig på menneskelige ressourcer. Her står kommunen stærkt og har meget at byde ind med. Med en bevidst satsning kan der opbygges synergi i samarbejdet. Dette indsatsområde skal derfor være et signal om at arbejde på at styrke samarbejdet internt i kommunen mellem forskellige grupper af aktører (offentlige såvel som private), men samtidig også benytte de muligheder, der ligger i at se ud over kommunens grænser, hvor der ligeledes er frugtbare samarbejdsmuligheder. Vi styrker fællesskab og dannelse Nøgleordene i dette tema er fællesskab og dannelse. Ved at deltage i kulturog fritidslivet er der grobund for at hæve kompetenceniveauet og styrke den individuelle læring. Det er et særskilt mål i kommunen at hæve kompetenceniveauet, og kultur- og fritidspolitikken kan bidrage til få det opfyldt. Når vi samtidig vælger nøgleordet fællesskab (og ikke fx identitet) er det netop for at anerkende og honorere et ofte udtrykt ønske om, at kommunens fællesskaber (hos unge, ældre, gennem foreningsfællesskaber, i lokalsamfundene osv.) også fremadrettet er bærende for en stor del af kulturog fritidslivet, og at disse fællesskaber derved skal bidrage til at øge kompetenceniveauet i kommunen. Vi dyrker eliten og bredden Dette tema har umiddelbart fokus på to velkendte områder, nemlig elite og

5 Børne- og Kulturudvalget bredde. Samtidig er det et tema, der under processen er kommet rigtig mange input til, fordi der er et udtalt behov for at gøre noget på dette felt. Tilbagemeldingerne kommer direkte fra brugere og interessenter, men også via de signaler Børne- og Kulturchefforeningen, Kulturaftale Nordjylland mv. sender i deres pejlemærker. Det handler i høj grad om, at efterspørgslen efter faciliteter og aktiviteter ændres. Der skal være bedre mulighed for individuelle valg i forhold til tid, sted, aktivitet, samtidig med at det det etablerede forenings- og fritidsliv fornyr og udvikler sig. Desuden er der tale om en bevidst satsning på, at eliten inden for både kunst, kultur og idræt skal kunne udvikle sig - også i en mindre kommune som Jammerbugt Kommune. Vi beriger vores børn og unge Med dette tema er der valgt en særlig aldersgruppe, som gøres til genstand for en målrettet indsats i de kommende år. Igen er der tale om et tema, der i lighed med elite og bredde får mange ord med på vejen under processen, bl.a. har kommunen afviklet særlige ungehøringer i løbet af Ved at yde en særlig indsats på kultur- og fritidsområdet for børn og unge kan kommunen lægge fundamentet for øget sundhed, social inklusion, kompetenceudvikling og et godt og indholdsrigt liv for kommunens børn og unge. Vi synliggør med målrettet formidling Nøgleordene i dette tema er synliggørelse og formidling. Kommunen har allerede rigtig mange gode tilbud og aktiviteter inden for kultur- og fritidsområdet, men der synes at være et åbenlyst behov for at få udbredt kendskabet til, hvad kommunen faktisk kan byde på, så både kommunens egne borgere og besøgende kan få glæde af de mange tilbud og muligheder. Som der står i temaets indledende vision det skal være let at finde ud af hvad der sker. Igen set i lyset af nye strømninger og ændringer, herunder ønsker om at kunne tilrettelægge sine aktiviteter individuelt, indtænkes der langt større brug af moderne teknologiformer i den kommende fomidlings- og synliggørelsesindsats. Sammenfattende kan man sige, at kommunen med politikken og netop disse 5 indsatsområder kan bevare og styrke det, der allerede fungerer godt, men også at udvikle hvor der er potentiale og behov. Det vurderes, at de 5 temaer med de opstillede mål vil være et godt arbejdsredskab, der giver rammer, mål og retning for det fremtidige arbejde med kultur og fritid. Politikken er også tænkt som et afsæt for de forskellige kommunale institutioners aftalestyring, hvorigennem de selv lokalt kan arbejde med udmøntningen af politikken ved at indarbejde de kultur- og fritidspolitiske mål i deres egne aftaler. De 5 temaer dækker bredt og kan rumme de input og ønsker, der er kommet under processen. Intentionen er, at rigtig mange interessenter skal kunne se sig selv i politikken, også selvom ikke alle er nævnt med navn. Intentionen er også, at rigtig mange gode ideer skal kunne føres ud i livet, også selv den konkrete ide ikke er anført. På den måde er temaerne rummelige, men

6 Børne- og Kulturudvalget samtidig viser handlingseksemplerne et sted at starte for at tilgodese ønsker og behov. Handlingsanvisningerne lægger i høj grad op til at iværksætte nye fremadrettede initiativer. Pointen er dog, at det er legitimt at vælge andre veje, eller metoder. Politikkens videre godkendelse Der er udarbejdet to alternative køreplaner for høring og endelig godkendelse af politikken (se bilag med tids- og handleplaner). Med model 1 kan politikken godkendes i Kommunalbestyrelsen d. 8. oktober Den anden model lægger op til godkendelse d. 19. november Fælles for begge modeller er, at der indtænkes et høringsmøde som supplement til den skriftlige høring. De forskellige tidsrammer hænger sammen med Børne- og Kulturudvalgets videre rolle i tilblivelsen af politikken. Hvis Børne- og Kulturudvalget ønsker at godkende det foreliggende udkast kan model 1 iværksættes. Ønsker Børne- og Kulturudvalget at drøfte og komme med yderlige input til politikken med henblik på en ombearbejdning anvendes model 2. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Udmøntningen af initiativer og tiltag i politikken skal ske inden for de eksisterende budgetrammer. Høring/borger- og brugerinvolvering I overensstemmelse med kommissoriet for tilblivelsen af Kultur- og fritidspolitikken har processen afspejlet en høj grad af bruger og interessentinvolvering. Ud over løbende opfølgninger i Børne- og Kulturudvalget har politikken været drøftet på temamøde i Kommunalbestyrelsen d. 20. november 2008, ved cafearrangementer for fritidsområdet hhv. kulturområdet d. 9. og 25. februar 2009 samt på borgermøde d. 17. marts Forud for den endelige godkendelse i Kommunalbestyrelsen sendes politikken i skriftlig høring hos de tilskudsberettigede foreninger, Folkeoplysningsudvalget samt hallerne. Øvrige interesserede har mulighed for at deltage i et høringsmøde samt at afgive skriftlige høringssvar. Indstilling Udviklingschefen indstiller til Børne- og Kulturudvalget at udvalget drøfter politikken og tager stilling til: om politikken indeholder de ønskede temaer om de opstillede mål er dækkende om der skal ændres, eller tilføjes i politikken som sådan at udvalget vælger model 1 eller 2 som den videre handlingsplan for

7 Børne- og Kulturudvalget politikkens godkendelse. Børne- og Kulturudvalget den Model 1 vælges som den videre handlingsplan for politikkens godkendelse, idet Børne- og Kulturudvalget ikke har ændringer eller tilføjelser i politikken som den ligger nu. Fraværende: Inge Pedersen (A) Afbud Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget d. 21. september / Ulla Tjell Sagsbeskrivelse Høringsperioden for Kultur- og fritidspolitikken er nu afsluttet og der er afholdt et offentligt høringsmøde. De indkomne høringssvar har stort set været positive. På høringsmødet gav en enkelt kommentar omkring relationen til erhvervslivet anledning til en ændring i politikken og erhvervslivet er nu indføjet under temaet Vi udvikler gennem samarbejde. Jammerbugt Kommunes Ungdomsskolebestyrelse, Ungdomsskolens MED-udvalg samt tillidsrepræsentant i Uddannelsesforbundet Jammerbugt har indsendt høringssvar, hvori det påpeges, at Ungdomsskolen bør have en mere fremtrædende rolle i Kultur- og fritidspolitikken. Dette er indarbejdet i politikken, idet Ungdomsskolen eksplicit nævnes flere steder. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Der er afholdt et offentligt høringsmøde 9. september Høringsperioden har varet fra 10. august 10. september Indstilling Udviklingschefen indstiller til Børne- og Kulturudvalget at Børne- og Kulturudvalget indstiller til Kommunalbestyrelsen at Kultur- og fritidspolitikken

8 Børne- og Kulturudvalget vedtages. Bilag: Forslag til kultur- og fritidspolitik tilrettet ved høringsperiodens forslag 2 Forslag til kultur- og fritidspolitik tilrettet ved høringsperiodens udløb Høringssvar fra Ungdomsskolen Høringssvar til forslaget til Kultur- og fritidspolitikken, 10. september 2009 Referat fra høringsmøde vedrørende Kultur- og fritidspolitikken for Jammerbugt Kommune Børne- og Kulturudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

9 Børne- og Kulturudvalget Refusion af folkeoplysende foreningers lokaleudgifter i Han Herred Fritidscenter / Helle Harlund Beslutningstema Reduktion af tilskud til Han Herred Fritidscenter, idet centret ikke overholder de betingelser, som Børne- og Kulturudvalget har stillet i forbindelse med de folkeoplysende foreningers brug af centret. Sagsbeskrivelse Fjerritslev Gymnastikforening har rettet henvendelse til Jammerbugt Kommune vedrørende foreningens betaling for leje af timer i Han Herred Fritidscenter. Foreningen opkræves 175 kr. pr. time for leje af gymnastiksal, og 230 kr. pr. time for leje af idrætshal. I henhold til regelsættet for folkeoplysningsområdet refunderes foreningens udgifter med 100%, dog max. KL s satser. KL satser er i 2008: Idrætshal 216,75 kr., og andre lokaler 108,35 kr. De øvrige folkeoplysende foreninger, som benytter Han Herred Fritidscenter, har en lignende egenbetaling. Dette beløb udgør i 2008 i alt kr. Principperne vedrørende de enkelte hallers timepriser har tidligere været behandlet i Børne- og Kulturudvalget. Udvalget besluttede, at der i de kontrakter, som skal indgås med de selvejende idrætshaller aftales, at foreningerne max. opkræves KL s sats inkl. moms. Sagsfremstilling vedlægges som bilag. Det har endnu ikke været muligt at indgå kontrakt med Han Herred Fritidscenter, idet de kræver, at Han Herred Fritidscenter kompenseres for den mindreindtægt som centret får, hvis timepriserne nedsættes. Til orientering kan oplyses, at Fonden Han Herred Fritidscenters samlede omsætning i 2008 var kr., hvor af det kommunale driftstilskud og skolebetaling i alt udgør kr. Retsgrundlag Økonomi og finansiering

10 Børne- og Kulturudvalget Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Udviklingschefen indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at Han Herred Fritidscenters driftstilskud reduceres med det beløb som foreningerne, der benytter Han Herred Fritidscenter, betaler udover KL satser, idet udvalget ønsker at sikre, at foreningerne i Jammerbugt Kommune har gratis lokaler til rådighed til aktiviteterne. Bilag: Henvendelse fra Fjerritslev Gymnastikforening om betaling af leje til Hanherred Fritidscenter Refusion af foreningers lokaleudgifter i idrætshaller Børne- og Kulturudvalget, den Udsættes til næste møde. Fraværende: Tilbage til toppen

11 Børne- og Kulturudvalget Oprettelse af samdriftsaftaler mellem dagtilbud og skoler / Lone Engberg Beslutningstema Samdriftsaftaler mellem skoler og dagtilbud Sagsbeskrivelse Børnehaverne i Ørebro, V.Hjermitslev og Moseby fungerer i dag som Landsbyordninger (LBO er en udvidet skolefritidsordning oprettet i henhold til Folkeskoleloven) med fælles bestyrelse og fælles budget med de respektive skoler. Ørebro er en selvstændig skole, medens V.Hjermitslev og Moseby skoler har fælles ledelse med henholdsvis Saltum og Jetsmark skoler. Børnehaverne er dog ikke formelt godkendt som LBO ere. Der er to muligheder for at formalisere aftalerne omkring fælles ledelse mellem skolerne og dagtilbuddene. 1) 2) Der kan søges Undervisningsministeriet om godkendelse af LBO Kommunalbestyrelsen kan godkende samdrift efter folkeskolelovens 24a. Børne- og kulturforvaltningen foreslår, at der etableres samdrift frem for oprettelse af LBO. Ved samdrift sikres mulighed for at optage under 3 årige børn i institutionen. Dette er ikke muligt i en LBO. Ved samdrift sikres forældrene til børnene i dagtilbuddene et af kommunalbestyrelsen fastlagt antal pladser i skolebestyrelserne. Ved en LBO er forældrene ikke sikret et antal pladser. Ved indgåelse af aftale om samdrift ligger beslutningskompetencen hos kommunalbestyrelsen, medens undervisningsministeriet skal godkende LBO ere. Det foreslås derfor, at Børne- og Kulturforvaltningen udsender høringsskrivelser til de respektive skolebestyrelser med henblik på udtalelse om, hvorledes de forholder sig med hensyn til aftale om samdrift med dagtilbuddene. Der vedlægges notat vedrørende forskellene mellem LBO og samdrift. Der fremsendes særskilt sag vedrørende Gjøl Børnehave, hvor processen er iværksat, og der foreligger høringssvar fra skolebestyrelsen. På Ulveskov skole er processen ligeledes iværksat, og der vil blive fremsendt særskilt sag, når der foreligger høringssvar fra skolebestyrelsen.

12 Børne- og Kulturudvalget Retsgrundlag Folkeskolelovens 24a. Der forudsættes ingen dispensation i forhold til Folkeskoleloven, da alle skoler har under 150 elever og der ikke bor over 900 personer i byområdet. Økonomi og finansiering Der sker ingen ændringer i institutionernes økonomi. Høring/borger- og brugerinvolvering Skolebestyrelserne skal høres. Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at der udsendes høringsskrivelse til skolebestyrelserne for Ørebro, Jetsmark og Saltum skoler idet det foreslås at der etableres samdrift mellem skole og dagtilbud ved de respektive skoler. Børne- og Kulturudvalget den Godkendt. Endvidere forespørges øvrige LBOere i Jammerbugt Kommune om de ønsker at organiseres som samdrift mellem skole og dagtilbud. Sagen behandles på ny i Børne- og Kulturudvalget efter afholdt høring. Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget d. 21. september 2009 Sagen har været sendt i høring ved skolebestyrelserne ved Saltum, Jetsmark, Ørebro, Hjortdal og Tranum skoler. Der er indkommet følgende høringssvar: Tranum skole Hjortdal skole Ørebro skole Saltum skole Jetsmark skole skolebestyrelsen ønsker at pasningsordningen fortsætter som LBO. skolebestyrelsen er positiv over for indgåelse af aftale om samdrift. skolebestyrelsen er positiv over for indgåelse af aftale om samdrift. skolebestyrelsen er positiv over for indgåelse af aftale om samdrift på Ingstrup og V.Hjermitslev skoler. skolebestyrelsen er positiv over for indgåelse af aftale om samdrift på Moseby skole.

13 Børne- og Kulturudvalget Høringssvarene vedlægges som bilag. Skolebestyrelsen skal være positivt indstillet såfremt der skal indgås aftale om samdrift. Jævnfør BEK nr. 802 af 13/07/2004 skal der, for de skolers vedkommende, som ønsker indgået aftaler om samdrift, vælges medlemmer til skolebestyrelserne, som repræsenterer forældrene til børnene henholdsvis medarbejderne i dagtilbuddene. Kommunalbestyrelsen skal fastlægge antallet af repræsentanter efter udtalelse fra de berørte skolebestyrelser og forældrebestyrelser. Skolebestyrelserne kan i disse tilfælde udvides med det antal, som kommunalbestyrelsen fastlægger skal repræsentere dagtilbuddet. Styrelsesvedtægten for Folkeskolerne skal tilrettes i overensstemmelse med den beslutning, som Kommunalbestyrelsen træffer. Børne- og Familieforvaltningen foreslår, at der vælges én repræsentant blandt forældrene til børnene i dagtilbuddet og én repræsentant blandt medarbejderne i den samdrevne institution (SFO + Børnehave). Skolebestyrelsen ved de respektive skoler skal dermed udvides med to personer for hver institution, hvormed der indgås aftale om samdrift. Børne- og Familieforvaltningen har forespurgt Undervisningsministeriet om, hvorvidt det i tilfælde af fælles ledelse mellem skoler, hvor der indgås samdrift med flere dagtilbud, er muligt, at én forældre- og én medarbejderrepræsentant kan være valgt for og repræsentere samtlige samdrevne institutioner. Dette er ikke muligt. Der skal vælges mindst én repræsentant for forældrene og én for medarbejderne i hver enkelt samdrevne institution. Det har den konsekvens, at eksempelvis skolebestyrelsen ved Saltum, Ingstrup og Vester Hjermitslev skoler skal udvides med 6 personer ved indgåelse af samdrift på alle tre skoler. Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at at at der indgås aftale om samdrift mellem dagtilbud og skole på Hjortdal, Ørebro, Moseby, Ingstrup og V.Hjermitslev skoler. landsbyordningen ved Tranum skole fortsætter uændret. ændring i Styrelsesvedtægten for Folkeskolerne med forslag om udvidelse af de berørte skolebestyrelser med én forældrerepræsentant og én medarbejderrepræsentant fra hver samdreven institution sendes i høring i skolebestyrelserne og forældrebestyrelserne

14 Børne- og Kulturudvalget Bilag: Høringssvar fra Hjortdal skole Høringssvar fra Moseby Skole Høringssvar fra Tranum skole Høringssvar vedrørende samdrift fra Ørebroskolen Høringssvar vedrørende samdrift Saltum skole Børne- og Kulturudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

15 Børne- og Kulturudvalget Opfølgning på økonomiudvalgets beslutning om korrigeret budget 2009 på visitationsområdet / Jes Lunde Beslutningstema Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget har på sit møde 9. september 2009 besluttet et korrigeret budget 2009, der på visitationsområdet indenfor Børne- og Familieforvaltningen svarer til budgetopfølgning 2. Af beslutningsprotokollen fremgår i øvrigt følgende: Økonomiudvalget indskærper, at der administrativt fortsat sættes fokus på en stram økonomistyring for at sikre et tilstrækkeligt overskud på driftsresultatet. Der skal allerede nu sikres, at rammerne i Budget 2010 holdes. I tilfælde af eventuelle fremtidige udgiftsskred skal ledelsen og afdelingerne iværksætte kompenserende foranstaltninger og om i nødvendigt omfang foreligge beslutningsforslag for det politiske niveau. Forvaltningen har i den seneste tid på grund af manglende budgetmæssig dækning kun visiteret nye foranstaltninger i det omfang, kommunen er lovgivningsmæssigt forpligtet og i videst muligt omfang iværksat kompenserende foranstaltninger eksempelvis ved at pålægge institutionerne at holde opgaveløsninger indenfor eksisterende rammer. Denne linje vil blive fastholdt. Men nytilkommende sager kan i den resterende del af året risikere at få et omfang, hvor det korrigerede budget ikke kan overholdes. Forvaltningen ønsker på den baggrund en drøftelse af, hvilken procedure for politisk behandling, udvalget i givet fald finder mest hensigtsmæssig. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering

16 Børne- og Kulturudvalget Indstilling Børne- og familiedirektøren indstiller, at udvalget drøfter den politiske opfølgning på Økonomiudvalgets udmelding. Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den Børne- og Kulturudvalget ønsker en tæt opfølgning i forhold til den økonomiske ramme for visitationsområdet, således at Udvalget løbende orienteres om den økonomiske udvikling. Fraværende: Tilbage til toppen

17 Børne- og Kulturudvalget Oprettelse af stordagpleje på Gjøl / Ellen Matthäi Beslutningstema Oprettelse af stordagpleje på Gjøl. Sagsbeskrivelse Der er ansat 5 dagplejere på Gjøl det vil sige der er plads til pasning af op til 20 børn. Der har over en periode været behov for 22 pladser på Gjøl og derfor har dagplejen været nødsaget til at visitere børn til henholdsvis Birkelse og Aabybro gennem flere måneder, da det ikke har været muligt at rekruttere endnu en dagplejer til Gjøl. Det er en betydelig omvej for forældre at køre via Aabybro til Aalborg en omvej på ca. 10 km hver vej dagligt. 2 fastansatte dagplejere på Gjøl har sammen med en tidligere ansat dagplejer på Gjøl fremsendt ønske om at oprette stordagpleje på Gjøl. Det betyder i praksis at de 3 dagplejere arbejder 37 timer ugentlig og har indskrevet i alt 10 børn. Stordagplejen er et godt alternativ til en småbørnsgruppe i lokalområder, hvor efterspørgslen efter småbørnsgruppe ikke vurderes at være så stor, at der kan etableres en småbørnsgruppe til 10 børn i den lokale børnehave. Stordagplejen kan fysisk placeres på Gårdkærsvej 27, hvor der tidligere har været godkendt dagplejehjem. Teknik- og Miljøforvaltningen vurderer at der er fysiske rammer til op til 15 børn. Etableringen af en stordagpleje kræver en landzonetilladelse, derfor behandles sagen i Teknik- og Miljøudvalget, fredag d. 18. september. Teknik- og Miljøudvalgets beslutning vil foreligge til Børneog Kulturudvalgets møde. Retsgrundlag Dagtilbudslovens 21 Dagtilbud kan etableres i private hjem eller i andre lokaler i børnenes hjemlige miljø Vejledning om dagtilbud 22 stk.2. Der kan i det enkelte dagpleje modtages op til 5 børn. Varetages dagplejen af flere personer, kan kommunalbestyrelsen beslutte, at der i dagplejen kan modtages op til 10 børn Økonomi og finansiering Ved en stordagpleje er dagplejerne ansat som pædagogmedhjælpere på 37 timer uden 46% fradrag. Dette betyder en mindre udgift til løn og en merudgift til kost, husleje og vikar under ferie og sygdom. Udgiften afholdes

18 Børne- og Kulturudvalget indenfor dagplejens budget. Budgettet for dagplejen er baseret på en belægningsprocent på 96 % (2009) 94% (2010) Belægningsprocenten på Gjøl vil være 92 % men vil indgå i den samlede belægningsprocent i hele kommunen. Høring/borger- og brugerinvolvering Forslag om landzonetilladelse sendes i høring af Teknik- og Miljøforvaltningen. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at der under forudsætning af at der opnås landzonetilladelse, etableres en stordagpleje på Gjøl at udgifter til etablering og drift afholdes indenfor dagplejens budget Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den Godkendt. Forsøget med stordagpleje evalueres efter 1 års virke. Fraværende: Tilbage til toppen

19 Børne- og Kulturudvalget Flytning af specialgruppe / Harriet Meisner Beslutningstema Forslag om flytning af specialgruppen for børn med særlige behov fra Halvrimmen Børnehave til Kaas Børnehave fra 1. Januar Som konsekvens heraf opsigelse af lejeaftale af Hanbohus. Sagsbeskrivelse Specialgruppen i Halvrimmen Børnehave har ikke optimale fysiske rammer i forhold til at tilgodese de særlige behov børnene har. Grupperummet er lille og fungerer som gennemgang til børnehavens kontor. Endvidere er der kun tilknyttet et lille tilstødende lokale som specialgruppen kan anvende. I Kaas Børnehave står en afdeling ubenyttet, som følge af faldende børnetal. Der er egen indgang og et større grupperum med køkkenafdeling. Det er muligt at opdele rummet i to med foldedøre. Endvidere er der et lille tilstødende lokale. Lokalet er en tilbygget pavillon i god stand. Det er Forvaltningens vurdering at de fysiske rammer i Kaas vil kunne skabe bedre arbejdsbetingelser for specialgruppens virke. Det vil give mulighed for at kunne tilgodese de individuelle behov for ro og struktur børnene har. Børnene i specialgruppen har et stort behov for at kunne trække sig tilbage fra den øvrige børnegruppe i børnehaven, og derfor er lokaler i Kaas meget velegnede med egen indgang, ingen gennemgang til øvrige lokaler samt mere ro i forhold til spisning. Køkkenet i Halvrimmen ligger umiddelbart op af grupperummet og giver derfor larm omkring oprydning og opvask. Børne- og Kulturudvalget besluttede i mødet d. 16. april 2009 at forlænge lejeaftalen af Hanbohus til 31. juli 2010, således at Skovgruppen i Hanbohus kunne kompensere for det manglende antal børnehavepladser i Halvrimmen. Der er endnu ikke fremsendt lejeaftale til underskrift hos KFUM-spejderne, der ejer Hanbohus. Hvis specialgruppen flyttes vil det være muligt at have alle børnene i Halvrimmen Børnehave. Det skal nævnes at der i forårsmånederne 2010 og 2011 kan blive nogen overbelægning. Fra 2011 forventes antallet af børnehavebørn i Halvrimmen at falde, således at der ikke længere vil være pladsproblemer. Det vurderes derfor ikke at være relevant at udbygge børnehaven, såfremt specialgruppen flyttes. Forvaltningen vurderer at det vil være muligt at finde løsninger lokalt, i de

20 Børne- og Kulturudvalget forårsmåneder hvor overbelægningen er størst. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Besparelse i forhold til tidligere besluttet: Husleje Hanbohus kr Buskørsel fra Halvrimmen til Hanbohus (estimeret) kr Rengøring Hanbohus kr I alt kr Besparelsen på rengøringen er beregnet ud fra bevilligede kr for perioden Beløbet dækker således over /10*7. Der kan ikke indregnes en besparelser på helårsplan, da det kun er besluttet at fortsætte skovgruppen indtil Der forventes ikke ekstraudgifter i forbindelse med kørsel ved en flytning, da børnene i specialgruppen i dag kommer fra hele kommunen. Høring/borger- og brugerinvolvering Ledere og personale i såvel Halvrimmen som Kaas børnehaver er orienteret. Der kræves ingen yderligere varsling. Personalet i specialgruppen har orienteret forældrene om en eventuel flytning. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse at følgende forslag sendes i høring hos forældrene i specialgruppen samt personalet i henholdsvis Halvrimmen og Kaas Børnehave: specialgruppen i Halvrimmen Børnehave flyttes til Kaas Børnehave fra 1. januar Skovgruppen i Hanbohus nedlægges pr. 31. december 2009 at lejemålet af Hanbohus forlænges indtil videre for perioden 1. oktober 2009 til 31. december Børne- og Kulturudvalget den Godkendt. Forslaget sendes i høring, hvorefter sagen genbehandles i Børne- og Kulturudvalget.

21 Børne- og Kulturudvalget Genoptagelse af sag til behandling i Børne- og Kulturudvalget d. 21. september 2009 Der er indkommet høringssvar fra følgende: Personalet i specialgruppen Personalet i Halvrimmen Børnehave Personalet i Kaas Børnehave. Der ikke indkommet høringssvar fra forældre med børn i specialgruppen. Personalet i specialgruppen problematiserer en flytning med flg. begrundelser: At det måske er en midlertidig løsning, da placeringen ikke er centralt i kommunen. At de er usikre på om Kaas Børnehave har ressourcerne og kompetencen til at varetage den ledelsesmæssige opgave. At lokalerne ikke er optimale men dog bedre end de nuværende i Halvrimmen. At personalet har et ønske om, at være tættere tilknyttet specialgruppen i Aabybro. Personalet i Halvrimmen Børnehave: Påpeger de store pædagogiske fordele der er ved Skovgruppen. At specialgruppens tilstedeværelse i Halvrimmen Børnehave giver mulighed for faglig udveksling og sparring, samt mulighed for at hjælpe hinanden i hverdagen. Personalet i Kaas Børnehave: Er meget positive i forhold til en flytning og modtagelse af børn og personale fra specialgruppen Forvaltningens kommentar til høringssvarene: Det er ikke Forvaltningens indstilling at en flytning skal være en midlertidig løsning. Den fysiske placering vurderes således ikke at have afgørende betydning. Det er den pædagogiske indsats i forhold til børnene der er i fokus, og et ønske om at skabe bedre betingelser og vilkår for det arbejde til gavn for børnene. Ledelsen af en specialgruppe fordrer ikke et særligt kendskab til de særlige behov børnene har, men kompetence i forhold til ledelse og personaleudvikling. Det er Forvaltningens vurdering at dette til fulde vil blive tilgodeset ved en flytning til Kaas Børnehave. Personalet i specialgruppen har siden opstart tilkendegivet utilfredshed med de lokaler der er til rådighed i Halvrimmen Børnehave. Lokalerne i Kaas Børnehave er væsentligt bedre. Der er egen indgang, køkken og garderobe. I Halvrimmen ligger gruppen midt i huset som et gennemgangsrum til kontoret.

22 Børne- og Kulturudvalget Kaas Børnehave er indstillet på at se på de særlige behov børnene i specialgruppen måtte have. Det er ikke umiddelbart relevant med en tættere tilknytning til Anlægsvejens Børnehave. Der er tale om to forskellige tilbud med forskellige målgrupper. Såfremt specialgruppen ikke flyttes vil der fortsat være problemer med at rumme de lokale børn i Halvrimmen Børnehave. Skovgruppen har hele tiden været en midlertidig løsning og der er pt. alene afsat midler til drift af Skovgruppen frem til juli måned Indstilling: Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalgets godkendelse At specialgruppen i Halvrimmen Børnehave flyttes til Kaas Børnehave fra 1. januar At Skovgruppen i Hanbohus nedlægges pr. 31. december 2009 At lejemålet af Hanbohus forlænges indtil videre for perioden 1. oktober 2009 til 31. december Bilag: Høringssvar fra personalet i specialgruppen Høringssvar personalet i Børnehaven Høringssvar personalet Kaas Børnehave Børne- og Kulturudvalget, den Specialgruppen flyttes til Kaas Børnehave pr. 1. januar Beslutning om Skovgruppens fremtidige drift udsættes til næste møde. Socialdemokraterne anbefaler Forvaltningens indstilling. Fraværende: Tilbage til toppen

23 Børne- og Kulturudvalget Kriterier for lavt fremmøde i forbindelse med lukkedage / Harriet Meisner Beslutningstema Godkendelse af kriterier for lavt fremmøde i institutionerne, i forbindelse med lukkedage. Sagsbeskrivelse Som en del af regeringens ønske om at afskaffe løsrevne lukkedage i daginstitutionerne, er det besluttet at kommunerne skal udarbejde kvantitative kriterier for lavt fremmøde i institutionerne. Kriterierne kan være forskellige alt efter institutionernes størrelse. I Jammerbugt Kommune er det besluttet at der lukkes 3 uger i sommerferien (ugerne 28 30), mellem jul og nytår og fredag efter Kr. Himmelfartsdag. Alle dage kan der tilbydes pasning i en anden institution. Jammerbugt Kommune efterlever således regeringens ønske om ikke at have mange løsrevne lukkedage. Derudover foreslår Forvaltningen at Grundlovsdag gøres til hel lukkedag i lighed med den 24. og 31. december. Erfaringen gennem de sidste 3 år viser at der i hele Jammerbugt Kommune er under 10 børn der har brug for pasning Grundlovsdag. Desuden afregnes Grundlovsdag ifølge overenskomsten som en helligdag hele dagen og er således meget dyr for den enkelte institution/dagpleje. Beslutningen om at lukke i netop disse dage er begrundet i et meget lavt fremmøde. Det er oftest færre end 10 % af de indskrevne børn der ønsker pasning. Hvis pasningen foregår i fremmed institution er tallet endnu mindre. Det reelle fremmøde disse dage er altid lavere end de tilmeldte børn. Følgende perioder bliver herefter faste lukkedage, dog således at der tilbydes pasning i anden institution til forældre med pasningsbehov: - Ugerne Mellem jul og nytår - Fredag efter Kr. Himmelfartsdag Følgende dage bliver lukkedage, uden at der tilbydes pasning i anden institution: - Grundlovsdag - Juleaftensdag - Nytårsaftensdag

24 Børne- og Kulturudvalget Forvaltningen foreslår at kriterierne for lavt fremmøde i børnehaverne sættes til 10 %, således at de dage hvor under 10 % af indskrevne børn har behov for pasning, kan Institutionerne lukke og tilbyde koordineret pasning. Det vurderes at fastsættelsen af kriterier ikke vil betyde ændring af nuværende praksis med lukkedage. Retsgrundlag Dagtilbudslovens vejledning afsnit 9.3. Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Børnehavelederne i Jammerbugt Kommune er enig i en bagatelgrænse på 10%. Dagplejen og Børnehaverne støtter forslaget om at lukke helt Grundlovsdag. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller at Børne- og Kulturudvalget godkender de foreslåede kriterier for lavt fremmøde i forbindelse med lukkedage. Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den Godkendt. Det korrigeres at det er ugerne der er lukkedage, dog med pasning i anden institution. Fraværende: Tilbage til toppen

25 Børne- og Kulturudvalget Orientering om Temperaturmåling / Harriet Meisner Beslutningstema I forbindelse med Jammerbugt Kommunes deltagelse i Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt med delprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud er der foretaget en temperaturmåling. Sagsbeskrivelse De deltagende Kommuner i delprojektet har haft fokus på tre indsatsområder: Børns læring indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner med fokus på sprog og sociale kompetencer. Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer. Jammerbugt Kommune har valgt at have særlig fokus på de to temaer Ledelse samt Lærings- og udviklingsmiljøer. Derudover har Jammerbugt Kommune deltaget i en dokumentationsgruppe, hvor der er arbejdet på at udvikle et materiale til en fremtidig kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet. For at afprøve muligheden for at vurdere kvalitet i dagtilbud, har projektet gennem en kombination af forskernes viden samt deltagernes praksiskendskab, udarbejdet et materiale der er et forsøg på at dokumentere kvaliteten i kerneydelsen i dagtilbud. Som en mulighed for at undersøge dette har KL ønsket at Jammerbugt Kommune som en del af projektet skulle foretage en Temperaturmåling altså et øjebliksbillede af hvordan forældre, personale og ledelse ser kvaliteten af deres arbejde. Formålet med målingen er at udvikle den kvalitet der er i dagtilbuddene. Målingen skal bruges i en dialog mellem forvaltningen og institutionen, samt institutionen og borgerne. Endelig kan det bruges som grundlag for en drøftelse mellem forvaltning og politikere om de forskellige dagtilbuds pædagogiske arbejde. 22 børnehaver har deltaget i målingen. 305 forældre har svaret, hvilket giver en svarprocent på ca. 25%. 116 ansatte har svaret. Resultaterne: Resultaterne i undersøgelsen giver mulighed for at se hvor det enkelte dagtilbud placerer sig i forhold til landet generelt. Ligeledes er det muligt at se dagtilbuddene som en samlet gruppe og sammenligne det med det øvrige land.

26 Børne- og Kulturudvalget A) Vedrørende ledelse spørges om følgende (kun blandt personalet, og chefniveau): Er ledelsen visionær, strategisk og garant for systematisk kvalitetsudvikling? Sikrer ledelsen rammer og retning for god kvalitet og høj faglighed? Udøver ledelsen anerkendende og differentieret ledelse? Generelt scorer lederne sig højere end personalegruppen gør men det er en mindre forskel. Der hvor den laveste score forekommer, er i forhold til lederens evne til at være visionær og strategisk. Kommentar til del resultat A: Det er ikke overraskende, at lederne typisk scorer lavest i forhold til at tænke i visioner og strategier. Den daglige drift fylder rigtigt meget i deres arbejde. Samtidig forandrer krav og forventningerne til lederne sig i disse år. Ledelsesrollen er kort sagt blevet mere kompleks. B) Vedrørende Lærings- og udviklingsmiljøer Har det enkelte dagtilbud inspirerende fysiske rammer? Har dagtilbuddet et inkluderende, ligeværdigt børnefællesskab, hvor børn møder udfordrende med- og modspil? Er læringsmiljøet præget af gejst og engagement, der motiverer børns nysgerrighed og læring? Der scores lavest på spørgsmålet om de inspirerende fysiske rammer, og der er ikke nævneværdig forskel på svarene. Generelt er der her overensstemmelse i scoren på spørgsmålene. Dog kan det bemærkes at lederne i højere grad mener at læringsmiljøet er præget af gejst og engagement end forældre og personale. Kommentarer til del resultat B: For at få et reelt billede vedrørende de fysiske rammer, er det nødvendigt at gå ind og se svarene i forhold til hver enkelt institution. Det er forståeligt at lederne scorer højere i forhold til om læringsmiljøet er præget af gejst og læring, da de netop er garanter for at der sker læring, at personalet er inspirerende og at den måde børnehaven har indrettet sig på giver afsmittende virkning til børn og voksne. C)Vedrørende personalets faglige kompetencer. Er der en oplevelse af at personalet handler og reflekterer professionelt i forhold til den pædagogiske opgave. De evaluerer, dokumenterer og udvikler deres praksis? Har personalet relationskompetence, kommunikativ kompetence og har en inkluderende og ligeværdig tilgang til børn og forældre? Har personalet en pædagogisk og læringsteoretisk viden og kan omsætte denne viden i praksis? Der er tilfredshed med personalets faglige kompetencer, dog vurderer

27 Børne- og Kulturudvalget forældrene det noget lavere end personalet og ledelsen. Et opmærksomhedspunkt bør være, at i forhold til om personalet besidder relationskompetence, kommunikative kompetence og har en inkluderende og ligeværdig tilgang til børn og forældre vurderer forældrene det noget lavere en ledelse og personale. Kommentar til del resultat C: Det er meget positivt at personalets faglige kompetencer kommer til udtryk i det arbejde forældre, kolleger og ledelse ser. Men når forældrene scorer lavere kan det skyldes at de ikke har det indgående kendskab til de enkelte personaler, men det kan også skyldes at leder og personale ikke er i stand til at vurdere egen indsats på et realistisk niveau. Konklusion: Den store opgave det har været at definere hvad der er kendetegn på kvalitet i dagtilbud, står ikke mål med den meget ringe besvarelsesprocent. Selve resultatet bygger på så få besvarelser at det ikke kan anses for valid. De tendenser som svarene viser, vil dog være elementer som det kan være interessante at arbejde videre med i ledergruppen. I 2008 blev der foretaget en brugertilfredshedsundersøgelse på daginstitutionsområdet i Jammerbugt Kommune. Undersøgelsen var i lighed med Temperaturmålingen en elektronisk undersøgelse. Undersøgelsen havde ligeledes en svarprocent på 25 %. Fremadrettet bør det vurderes om det er den rigtige måde at lave brugerundersøgelser på, eller om noget i processen med fordel kan ændres. Retsgrundlag Ikke relevant Økonomi og finansiering Ikke relevant Høring/borger- og brugerinvolvering Der orienteres om det generelle resultat på ledermøde, og på institutionsniveau vil lederen drøfte resultatet med bestyrelsen. Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget at orienteringen om Temperaturmålingen tages til efterretning. Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den Taget til efterretning.

28 Børne- og Kulturudvalget Fraværende: Tilbage til toppen

29 Børne- og Kulturudvalget Status på anvendelse af renoveringsmidler på Børne- og Kulturudvalgets område pr. 8. september / Lone Engberg Beslutningstema Til orientering fremlægges hermed status over anvendelsen af midler til bygningsrenovering på Børne- og Kulturudvalgets område. Sagsbeskrivelse Der er på budgettet for 2009 afsat 16,5 mio. kr. til renovering af bygninger på Børne- og kulturudvalgets område. Økonomiudvalget frigav d. 13. maj 2009 følgende beløb: ,- til efterkommelse af AT påbud på Pandrup skole ,- til renovering af naturfagslokaler på Jetsmark Centralskole ,- til projekter vedrørende naturfagslokaler på øvrige skoler ,- til efterkommelse af brandkrav på Jetsmark skole ,- til efterkommelse af brandkrav på Tranum skole ,- til efterkommelse af AT krav på Aabybro bibliotek ,- til honorar til rådgivende arkitekt ,- til renovering af lokaler og udearealer i forbindelse med etablering af specialklassetilbud på Aabybro Skole ,- til sikkerhed for yderligere AT påbud mv. Af de ,- er der efterfølgende administrativt bevilget ,- til udskiftning af asbestholdige fliser på Moseby skole ,- til udbedring af skimmelsvamp i lofter på Pandrup skole ,- til renovering af Aabybro svømmehal til udskiftning af gulvtæppe på kontor på Moseby skole pga. lugtgener Der resterer dermed ,- kr. til uforudsete udgifter for resten af Der er endnu ikke modtaget fakturaer på samtlige de nævnte arbejder, hvorfor udgiften ikke kan beregnes præcis. Retsgrundlag Økonomi og finansiering

30 Børne- og Kulturudvalget Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller til Økonomiudvalget, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

31 Børne- og Kulturudvalget Godkendelse af Rammeaftale mellem Region Nordjylland og Jammerbugt Kommune / Lone Engberg Beslutningstema Rammeaftalerne 2010 på social- og specialundervisningsområdet skal indgås inden den 15. oktober Rammeaftalerne er et værktøj til koordinering af udbud og efterspørgsel af pladser, beskrivelse af udviklingstiltag, indhold i de enkelte tilbud, sikring af udnyttelse af de økonomiske ressourcer, samt retningslinjer og principper for takstberegning og betalingsmodeller. Aftalerne skal endvidere sikre, at der er sammenhæng mellem efterspørgsel og udbud af tilbud til borgerne. Sagsfremstilling Hovedformålet med rammeaftalerne er at sikre det nødvendige udbud af pladser i Region Nordjylland inden for de specialiserede områder på det såkaldte kan-område, samt indgå aftale mellem kommunerne og Regionen om driftsherreopgaven for de enkelte institutioner. Udkastet til Rammeaftaler for 2010 består af to aftaler: en rammeaftale på socialområdet samt en rammeaftale på specialundervisningsområdet. De to udkast blev 1. september 2009 behandlet i Kontaktudvalget, der anbefaler en godkendelse af de to fremsendte udkast i de respektive kommunalbestyrelser. Grundlaget for udkastene til Rammeaftaler for 2010 er de tilsvarende rammeaftaler for Udbud og efterspørgsel af tilbud er i Rammeaftalerne for 2010 vurderet på baggrund af de kommunale redegørelser samt de kommunale driftsherreindberetninger fra foråret Endelig er en række af de mest centrale udviklingstendenser og behov drøftet mellem Region Nordjylland og kommunerne på en temadag den 11. marts De væsentligste justeringer af Rammeaftalerne for 2010 gennemgås nedenfor. Tilbudsviften i Nordjylland De væsentligste justeringer i 2010 Generelt har kommunerne i de kommunale redegørelser indmeldt forventninger til en stigning i behovet for tilbud til målgrupperne handicappede børn og unge. Der er især stigende behov for tilbud til børn

32 Børne- og Kulturudvalget med ADHD, autisme, tourette og tilsvarende lidelser. Ligeledes er der et stigende behov for aflastningspladser. Endvidere er der i forhold til målgruppen psykisk handicappede voksne indmeldt en vis stigning i efterspørgslen. Kommunerne forventer dog generelt selv at kunne imødekomme behovet efter pladser. I forhold til fysisk handicappede voksne, melder nogle kommuner ind om en vis stigning i efterspørgselen efter pladser til målgruppen. Også på dette område forventer kommunerne at kunne løse opgaven i eget regi. De kommunale redegørelser på misbrugsområdet foranlediger, at der fra medio 2009 pågår en dialog mellem de 3 himmerlandske kommuner og Region Nordjylland i forhold til den fremtidige opgavevaretagelse. Kommunerne melder ligeledes ind om et generelt behov for afrusningspladser, behov for tilbud til borgere med dobbeltdiagnose og endelig behov for unge-tilbud. Helt generelt melder flere kommuner ind om forventede eller allerede igangværende analyser af behov for tilbud til egne borgere og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger inden for flere målgrupper. Koordinering af de lands- og landsdelsdækkende tilbud mellem Regionerne har resulteret i forventninger om uændret forbrug. På specialundervisningsområdet har Børne- og Kulturudvalget i Jammerbugt Kommunen besluttet at hjemtage følgende 4 ydelsespakker til udførelse i kommunalt regi fra 1. januar 2010 (dette er af specialsektoren i regionen bekræftet i brev af ): 2.q.2.b Læseobservation af skolebørn udredning 2.t.2 Dysfonologigruppe skolebørn 2.t.1 Dysfonologigruppe småbørn 2.s.1 Specialgrupper individuelt tilbud ½ år I forhold til de øvrige ydelsespakker er der i 2010 en forventning om et uændret forbrug i forhold til niveauet fra Fokusområder og faglige netværk i 2009 Den Administrative Styregruppe drøftede på sin temadag den 18. juni 2008 de hidtidige erfaringer med fokusområderne og netværksgrupperne. Til Rammeaftalerne for 2009 anbefalede styregruppen, at de hidtidige erfaringer fra netværksarbejdet blev evalueret. I 2009 har der inden for socialområdet været udpeget to fokusområder, henholdsvis psykisk handicappede og evaluering af faglige netværk: Psykisk handicappede o ADHD udviklingen af gruppen årige og de udadreagerende (Aalborg kommune/fagligt netværk for autisme)

33 Børne- og Kulturudvalget I forbindelse med undersøgelsen af dette fokusområde blev der sendt spørgeskemaer ud til alle de nordjyske kommuner og regionen for at få afdækket målgruppens størrelse, sammensætning, eksisterende tilbud og hvilke behov, der er for tilbud til målgruppen. Desværre kom der ikke svar fra alle kommuner, hvilket efterlod det faglige netværk med en ufuldstændig undersøgelse. Netværket var af denne grund ikke i stand til at tegne et dækkende billede af, hvor stort et antal nordjyske borgere der har ADHD samt hvilke tilbud der efterspørges til denne målgruppe. Grundet det mangelfulde materiale fandt kommunerne og Regionen et behov for at lade arbejdet med dette fokusområde fortsætte næste år. Evaluering af faglige netværk (Region Nordjylland) Der er i foråret 2009 blevet foretaget en evaluering af de 12 faglige netværk, hvor målet har været at belyse deres hidtidige erfaringer og virke, samt afdække muligheden for forbedringer. Evalueringen er gennemført af COWI i samarbejde med Regionen. Evalueringen affødte en række anbefalinger, og bibragte således et afsæt for fremtidig udvikling af de faglige netværk. Kommunerne og Regionen fandt derfor et behov for at fortsætte arbejdet med de faglige netværk og lod derfor fokusområdet fortsætte. Arbejdsgruppen skal i 2009 se nærmere på følgende områder: Sammenlægning af arbejdsgrupper og netværk forankre fokusområder i faglige netværk. Færre og veldefinerede netværk, som skal arbejde med tydelige kommissorier Netværkene aktivere og deaktive Frivillighed vs. tvang Arbejdsgruppens forslag fremlægges for koordineringsgrupperne i løbet af efteråret 2009 og behandles af den administrative styregruppe ultimo Fokusområder 2010 Kontaktudvalget har blandt andet på baggrund af de kommunale redegørelser og anbefalinger fra den administrative styregruppe besluttet at anbefale nedenstående fokusområde for 2010 indenfor socialområdet. Psykiatriområdet Kontaktudvalget har på møde d. 19. juni 2009 besluttet, at der i efteråret 2009 nedsættes en gruppe bestående af kommunale og regionale direktører for nærmere afklaring og specificering af fokusområdet. Herudover fortsættes fokusarbejdet med Lands- og landsdelsdækkende undervisningstilbud til børn og unge under 18 år på specialundervisningsområdet.

34 Børne- og Kulturudvalget Takster 2010 I forbindelse med rammeaftalen er der indgået aftale om Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller og Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser som en integreret del af rammeaftalerne. Den Administrative Styregruppe har på møde den 19. juni 2009 behandlet de to bilag til rammeaftaler, med beslutning om at godkende takstaftalen og vejledningen. Mens Rammeaftalen indeholder de specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser, fastsætter de Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller (takstaftalen) principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Der gøres opmærksom på, at Kontaktudvalget, på deres møde d. 1. september 2009, aftalte en generel 5% takstnedsættelse i relation til det stigende kommunale udgiftspres. Det betyder i praksis, at alle de takster, der indgår i bilagsmaterialet, skal genberegnes og tilrettes inden den endelig offentliggørelse af rammeaftalerne ultimo oktober. Retsgrundlag Serviceloven Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering De to udkast til rammeaftaler er fremsendt til høring i Handicaprådet og Ældrerådet. Indstilling Socialdirektøren og Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget, Beskæftigelsesudvalget og Børne- Kulturudvalget indstiller de fremsendte udkast til rammeaftaler for 2010 til godkendelse i Kommunalbestyrelsen. Bilag: Bilag til rammeaftale Fælles retningslinjer for takstberegning og betalingsmodeller Bilag til rammeaftale Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser

35 Børne- og Kulturudvalget Udkast til rammeaftale socialområdet Udkast til rammeaftale specialundervisningsområdet Børne- og Kulturudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

36 Børne- og Kulturudvalget Godkendelse af revisionsberetning nr. 4 vedr. de sociale, beskæftigelsesmæssige- og sundhedsmæssige områder / Palle Hansen Beslutningstema Godkendelse af beretning nr. 4 om revision af de sociale, beskæftigelses- og sundhedsmæssige områder, der er omfattet af ordninger om refusion eller tilskud fra Staten vedr. regnskabsåret Sagsbeskrivelse Jammerbugt Kommunes revision Ernst & Young, har fremsendt beretning på baggrund af revision for de sociale områder. Det er revisionens samlede konklusion, at sagsbehandlingen og den daglige administration af de sociale og beskæftigelsesmæssige områder i Jammerbugt Kommune som helhed har været varetaget på en hensigtsmæssig og betryggende måde i regnskabsåret Revisionens bemærker dog samtidig at der er konstateret en del enkeltstående fejl, men at antallet af væsentlige fejl er betydeligt lavere end i regnskabsåret Endvidere konstateres at der som anbefalet af Revisionen i beretningen for 2007 er iværksat ledelsesmæssige aktiviteter der sikrer en opstramning og præcisering af eksisterende administrationsgrundlag. Revisionen konkluderer på den baggrund, at deres gennemgang ikke har givet anledning til revisionsbemærkninger, som Tilsynsmyndigheden skal træffe afgørelse om. Specifikke bemærkninger vedr. børne- og familieområdet I forhold til børne- og familieområdet er der foretaget revision af 10 personsager, hvori der er bevilliget ydelser efter Servicelovens bestemmelser i 41 og 42. Der er konstateret fejl i 4 af disse. Det er dog revisionens vurdering, at området som helhed administreres hensigtsmæssigt og betryggende da mængden af de konstaterede fejl og mangler er væsentlig reduceret i forhold til tidligere, samt at tidligere anbefalinger, i forhold til justeringer i administrationsgrundlagt, nu er efterlevet. Revisionen anbefaler, at der udarbejdes interne retningslinier for kontrol af uddata fra lønsystemet.

37 Børne- og Kulturudvalget Forvaltningen er enig i revisionens anbefalinger, og vil i samarbejde med Løn & Personale få udarbejdet de anbefalede retningslinier. Retsgrundlag Lov om kommunernes styrelse. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Børne- og Familiedirektøren og Socialdirektøren indstiller revisionsberetningen med Forvaltningens kommentarer til Kommunalbestyrelsens godkendelse. Bilag: Revisionsberetning 4 SSB 2008 Børne- og Kulturudvalget, den Anbefales godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

38 Børne- og Kulturudvalget Betaling for rengøring på skoler i forbindelse med foreningernes brug af lokaler / Helle Harlund Beslutningstema På baggrund af en konkret henvendelse fra Moseby Skole ønskes en principbeslutning vedrørende betaling for rengøring m.v. i forbindelse med de folkeoplysende foreningers brug af lokaler på skolerne. Sagsbeskrivelse I forbindelse med Moseby Skole er der indrettet lokaler til brug for Moseby Boldklub. Moseby Skole har meddelt Moseby Boldklub, at skolen ikke længere kan/vil forestå rengøringen af lokalerne, som boldklubben anvender. I henhold til Folkeoplysningsloven ( 22) stilles kommunale lokaler gratis til rådighed med el, varme, rengøring samt fornødent tilskud. Sådan som det har fungeret indtil nu, får ingen skole/kommunal institution midler fra folkeoplysningsområdet til at dække de udgifter, som skolen/institutionerne har i forbindelse med udlån til foreninger. Denne udgift har indtil nu været indeholdt i skolens/institutionens budget. I forbindelse med udregningen af midler til rengøring på skolerne indgår de enkelte skolers areal. I beregningerne vedrørende Moseby Skole indgår også arealet for de lokaler som boldklubben anvender. Såfremt lokalerne, som Moseby Boldklub anvender på/ved Moseby Skole fremover ikke skal rengøres og vedligeholdes af Moseby Skole, er det forvaltningens opfattelse, at rammen til rengøring og vedligehold på skolerne skal reduceres, og overføres til Børne- og Kulturudvalgets område vedrørende kommunale klubhuse. Kultur- og Fritidssekretariatets bemærkninger Sekretariatet finder, at sagen her er meget principiel, og at det ved en imødekommelse af Moseby Skoles ønske vil rejse en række krav fra de øvrige skoler, da det langt fra er det eneste sted, hvor der er en form for lokalefællesskab mellem klub og skole. Der er p.t. en arbejdsgruppe, som ser på en harmonisering af servicelederfunktionen. I den arbejdsgruppe er der lagt op til at beholde den nuværende praksis - også på dette område.

39 Børne- og Kulturudvalget Retsgrundlag Lov om støtte til folkeoplysning. Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Udviklingschefen indstiller til Børne- og Kulturudvalget at den nuværende praksis fastholdes. Bilag: Vedr. VS: Rengøring af Moseby boldklub Børne- og Kulturudvalget, den Godkendt. Fraværende: Tilbage til toppen

40 Børne- og Kulturudvalget Ansøgning om støtte til Brovst Pigegarde / Helle Harlund Beslutningstema Brovst Pigegarde har fremsendt brev, hvori der søges om tilskud til hjælp til opkvalificering af Garden i forbindelse med Gardens deltagelse i WORLD CHAMPIONSHIP FOR MARCHING SHOW BANDS Sagsbeskrivelse I forbindelse med DM for Bygarder i 2009 blev Brovst Pigegarde nr. 4 i tattoo. Dette betyder, at Brovst Pigegarde er kvalificeret til WORLD CHAMPIONSHIP FOR MARCHING SHOW BANDS. For at optimere Brovst Pigegardes muligheder for en god placering ved VM søger Brovst Pigegarde om støtte til at sammensætte et internationalt tattoo. Der søges om kr. Retsgrundlag Økonomi og finansiering Brovst Pigegarde har indhentet overslag på hvad sammensætning af et nyt tattoo koster: Tegning af koreografi ca euro Musikalsk assistance til at omskrive musikken ca. 800 euro 3 x weekends til indøvning ca. 600 euro Rejseomkostninger ca. 600 euro Diverse assistance ca. 800 euro I alt ca euro Omregnet ca kr. Der resterer kr. i Puljen til andre kulturelle formål. Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller, at Børne- og Kulturudvalget behandler ansøgningen.

41 Børne- og Kulturudvalget Bilag: Ansøgning om støtte til Brovst Pigegarde Oversigt over forbrug på kontoen Andre kulturelle midler 2009 pr. 10.august 2009 Børne- og Kulturudvalget, den Der ydes et tilskud på kr. fra Puljen til andre kulturelle formål. Fraværende: Tilbage til toppen

42 Børne- og Kulturudvalget Orientering fra Børne- og Familiedirektøren / Jes Lunde Beslutningstema Orientering fra Børne- og Familiedirektøren Sagsbeskrivelse Der orienteres på mødet om følgende punkter: Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller at Børne- og Kulturudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den Der blev orienteret om: - der er ansat personer til etablering af nyt kontaktpersonkorps - der er ansat ny skoleleder til Pandrup Skole Orienteringen blev taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

43 Børne- og Kulturudvalget Orientering fra Børne- og Kulturudvalgets medlemmer / Jes Lunde Beslutningstema Orientering fra Børne- og Kulturudvalgets medlemmer Sagsbeskrivelse Børne- og Kulturudvalgets medlemmer ønsker at orientere om følgende emner: Retsgrundlag Økonomi og finansiering Høring/borger- og brugerinvolvering Indstilling Børne- og Familiedirektøren indstiller at Børne- og Kulturudvalget tager orienteringen til efterretning. Bilag: Børne- og Kulturudvalget, den Taget til efterretning. Fraværende: Tilbage til toppen

44 Børne- og Kulturudvalget Underskrifter Inge Pedersen (A) Jens Chr. Golding (A) Kim Bennike (O) Kurt Mølgaard (V) Morten Klessen (A) Sonia Luther Nielsen (V) Torben Sørensen (V)

45 Forslag til Jammerbugt Kommunes Kultur- og fritidspolitik Godkendt til udsendelse i høring af Børne- og Kulturudvalget den 10. august Tilrettet efter høringsperiodens udløb den 10. september 2009.

46 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet, og som en forudsætning for kommunens udvikling som helhed. Kultur- og fritidslivet skal løbende udvikles og kvalificeres, så det afspejler og imødekommer nye strømninger. Det fordrer, at aktørerne på området samarbejder: Vi kan løfte større opgaver, når vi løfter i flok, og sammen kan vi hæve kvaliteten i arrangementer og aktiviteter! Initiativet til udvikling kan både komme fra kommunens egne institutioner og fra borgere, erhvervsliv, ildsjæle og frivillige, som har fingeren på den lokale puls og inviterer kommunen til partnerskab. Dette samarbejde ønsker vi at styrke. Vi skal også have øjnene åbne for egnede og relevante samarbejdspartnere udenfor kommunens grænser både regionalt, nationalt og internationalt. Det kan fx ske ved: at kommunens forvaltning og institutioner understøtter forenings- og fritidslivet med rådgivning, koordinering mv. at kommunen skaber et overblik over faciliteter og aktører i fritidslivet og afdækker behovet for en samarbejdsplatform for foreninger m.fl. Vi ønsker et styrket samarbejde mellem foreninger og øvrige aktører i fritidslivet og på tværs af kommunale sektorer at vi bakker op om hinandens tiltag og ideer Vi ønsker flere nyskabende projekter og aktiviteter at vi gør brug af mulighederne under relevante projekter og puljer F ri t i d De frivillige i forenings- og fritidslivet i Jammerbugt Kommune skal have mest muligt ud af deres ressourcer. De skal mærke, at kommunen bakker dem op og anerkender deres indsats Folkeoplysningsudvalget har i højere grad fokus på at Folkeoplysningsudvalgets opgaver og organisering nytænkes udvikling end drift Det kan fx ske ved: Vi ønsker at styrke nye tværgående alliancer og netværk mellem aktørerne på området - fx kunstnere og kunsthåndværkere at kommunen er en aktiv og progressiv partner i Kulturaftale Nordjylland og i øvrigt deltager aktivt i relevante projekter og søger relevante puljemidler Vi ønsker flere tiltag, som kvantitativt og kvalitativt kan udvikle kulturlivet at kulturelle aktører samarbejder via Kulturelt Samvirke og derigennem løfter i flok K u ltu r Aktører i kulturlivet i Jammerbugt Kommune skal opleve kommunen som en medspiller, der anerkender, udvikler og skaber forbindelse mellem aktørerne at kommunens forvaltning og institutioner understøtter kulturlivet med rådgivning, koordinering mv. gradvist at udbygge Musikskolens tilbud Musikskolen skal udvikles til kulturskole, så den tilbyder undervisning i flere forskellige kunstneriske genrer Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - høringsperioden udløber den 10. september

47 Vi styrker fællesskab og dannelse! Jammerbugt Kommune ønsker velfungerende fællesskaber i alle kommunes lokalsamfund. Det at indgå i fællesskaber er vigtigt for vores identitet og for, at livet føles meningsfuldt. Kultur- og fritidslivet er på fl ere måder med til at understøtte den enkelte borgers dannelse og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber: Når vi deltager i aftenskolens undervisningstilbud eller i kultur- og fritidslivet i øvrigt, får vi oplevelser, som skaber undren og glæde og som vækker til kritisk eftertanke, som stiller spørgsmål, som udfordrer og som skaber debat. Vi oplever medbestemmelse, medansvar, forpligtelse og personlig udvikling, og vores evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet styrkes. Kort sagt: Vores kompetencer som medborgere udvikles. Fritid I alle lokalsamfund har fællesskaber gode muligheder for at udfolde sig Vi bruger egnssamlingerne og lokalarkiverne, som er med til at give os kendskab til lokalområdernes historie og bidrage til en lokalt forankret identitet Områdets storslåede natur er med til at give borgere i Jammerbugt Kommune en fælles identitet. Det ønsker vi at forstærke Aktiv deltagelse i fritidslivet skaber kompetente medborgere. Derfor er det vigtigt, at borgere uanset etnicitet, alder, køn og evt. handicap kan fi nde et meningsgivende tilbud Det kan fx ske ved: at kommunen understøtter de aktive foreninger og grupper, der selv gør en indsats for at skabe bedre betingelser for det sociale liv i selve lokalområdet at samarbejdet mellem skoler, egnssamlinger og lokalarkiver styrkes at udbrede kendskabet til naturen omkring os, bl.a. via naturskolen, Grejbank Nordvest mv. at motivere og appellere til at igangsætte idræts- eller fritidsaktiviteter rettet mod forskellige målgrupper herunder også minoritetsgrupper samt at understøtte etableringen af nye tilbud Kultur Vi ønsker identitetsskabende kulturelle aktiviteter eller tilbud i alle egne af kommunen Biblioteket spiller en væsentlig rolle i forhold til at støtte almen dannelse og livslang læring. Biblioteket støtter den enkeltes mulighed for at deltage i demokratiet Borgere i Jammerbugt Kommune skal have mulighed for at møde og lære af kompetente kunstnere og dermed styrke og udvikle egne kulturelle kompetencer Det kan fx ske ved: at kommunen understøtter kulturelle initiativer både i hovedbyerne og i landdistrikterne og gennem musikskolen og ungdomsskolen igangsætter identitetsskabende tiltag som fx stort anlagte musicals mv. at biblioteket arbejder for, at alle kommunens borgere kender og har adgang til dets mangeartede tilbud og services gennem musikskolens og bibliotekets tilbud at give kommunens borgere mulighed for at opleve professionelle kunst- og musikudøvere Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet ved høringsperiodens udløb den 10. september

48 Vi dyrker eliten og bredden! I Jammerbugt Kommune har borgerne mulighed for at dyrke motion, få oplevelser, indgå i interessefællesskaber og selv udfolde sig gennem alsidige idræts-, fritids- og kulturtilbud. Tilbuddene tilgodeser de mange, der gerne vil deltage i idræts- forenings- og kulturlivet, men også de mange, for hvem den individuelle tilrettelæggelse er afgørende for deres deltagelse og medvirken. Ved at skabe denne rummelighed kan kommunens borgere støttes i at have gode kultur, fritids- og idrætsvaner præget af både oplevelser og egen deltagelse. Borgernes engagement og glæde ved at deltage og bidrage går i reglen forud for præstationer og høje ambitioner, men omvendt har vi også plads til den kunstneriske og idrætsmæssige talentudvikling. Vi ønsker at give talenterne mulighed for at udfolde sig. Meget tyder nemlig på, at elite skaber elite, derved bliver talenterne gode rollemodeller for andre enere. Fysiske rammer, faciliteter og adgangsmuligheder skal tilgodese en differentieret efterspørgsel og målgruppe Det kan fx ske ved: at nytænke forståelsen af egnede lokaler og lokaliteter og samtidig sikre at eksisterende lokaler ikke står tomme Fritid Foreningerne er et bærende fundament for kommunens idræts- og fritidsliv. Aktiviteterne er målrettet bredden, men samtidig tilbydes talentet muligheder for at videreudvikle sig Elitesportsmiljøer og udøvere oplever, at kommunen støtter og bakker dem op Naturen er et af områdets største aktiver og skal være en vigtig platform for arrangementer og udøvelse af idræts- og fritidsaktiviteter at sikre kommunens aktive foreningsliv gode tilskudsmuligheder, herunder at revurdere lokaletilskudstildelingen samt yde tilskud til utraditionelle aktiviteter at kommunen kan indgå sponsoraftaler og på anden vis anerkende elitesporten at tiltrække og afholde events og arrangementer med naturen som ramme Det er let for kommunens borgere at prioritere en sund livsstil gennem motion, idræt og forskellige friluftsaktiviteter adgangsforhold og andre faciliteter gør det attraktivt at benytte strande, skove, stier mv. til fysiske aktiviteter i alle aldersgrupper kan få kulturelle oplevelser af høj faglig og kunstnerisk kvalitet Kommunens borgere skal have mulighed for selv at udtrykke sig gennem kunstneriske, musiske og andre kulturelle udtryksformer Udøvere med et særligt talent motiveres til at videreudvikle dette Rammer og faciliteter er egnede til alsidige musiske og kreative aktiviteter. De kan tilgodese en differentieret efterspørgsel fra såvel aktive udøvere, KulturBorgere som fra arrangører og publikum Det kan fx ske ved: at tiltrække og afholde koncerter, teaterforestillinger, udstillinger og andre kulturelle arrangementer, som er udført af, eller gennemføres med professionelle kunstnere at skabe gode vilkår for at udtrykke sig kunstnerisk, enten gennem etablerede tilbud, eller gennem events og aktiviteter drevet af lokale ildsjæle og kunstudøvere fx dilletant, Spil Dansk Dagen ol. at arbejde målrettet med at fastholde Musikskolens talentlinje at nytænke forståelsen af egnede lokaler og lokaliteter og samtidig sikre at eksisterende lokaler ikke står tomme Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet ved høringsperiodens udløb den 10. september

49 Vi beriger vores børn og unge! Jammerbugt Kommune anser det som særdeles vigtigt, at børn og unge har mulighed for at deltage i fritidsog kulturaktiviteter. Ved at lade vores børn og unge deltage i forskelligartede fritidstilbud og møde og udtrykke sig inden for mangfoldige kulturelle genrer styrker vi deres sundhed og livsglæde. Samtidig støtter vi dem i at udvikle kreative og kulturelle kompetencer kompetencer, som kan medvirke til at bryde social arv, og som i stigende grad er efterspurgte i samfundet. Derfor skal børn og unge i Jammerbugt Kommune beriges med gode kultur- og fritidsoplevelser af høj kvalitet. Oplevelser, som styrker sociale fællesskaber såvel som opfattelsen af eget værd, og som vækker begejstring, undren og eftertanke. Kort sagt: Oplevelser, som skaber værdi både her og nu og senere i livet. I Jammerbugt Kommune ser vi unge som en ressource og ønsker at inddrage dem i demokratiske processer. Fritid Der skal være meningsfulde aktiviteter for alle børn og unge også de foreningsløse Flere børn og unge skal dyrke idræt og motion og gerne mindst en time om dagen Vi anerkender betydningen af de fysiske udfoldelser og den aktive leg, som børn og unge selv igangsætter, og tilbyder egnede rammer til formålet Vi motiverer børn og unge til at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter ved at tilbyde aktiviteter, som afspejler målgruppernes ønsker og behov Det kan fx ske ved: at udnytte hallernes potentiale som væresteder for foreningsløse børn og unge udtænke alternativer til foreningsmedlemskaber, fx klippekort at kommunen støtter og bakker op om naturlegepladser o.l. opstået som følge af lokale initiativer at fremme arrangementer, hvor unge får mulighed for at mødes på tværs af kommunen samarbejde mellem forskellige aktører: Skole, ungdomsskole, haller, foreningsliv, klubber, Sund By, Gymnasiet m.fl. Alle børn og unge skal have et tilbud om at udvikle og udtrykke sig musikalsk eller kreativt. Det kan fx ske ved: at sætte fokus på at børnekulturelle aktiviteter indgår i daginstitutioners og skolers målsætninger Kultur Børn og unge skal præsenteres for forskellige kunstneriske udtryk og oplevelser af høj kvalitet Vi anerkender betydningen af de kulturelle aktiviteter og produkter, som børn og unge selv igangsætter og fremstiller, og ønsker at fremme mulighederne for dette Flere unge skal deltage aktivt i den kulturelle udvikling i Jammerbugt Kommune Der etableres et ungeråd, der har fokus på fællesskab, aktivitet, liv, demokrati og integration at kommunen deltager aktivt i relevante projekter under Kulturaftale Nordjylland at kommunen udvikler en kulturel rygsæk, hvor børn og unge gennem deres skoletid præsenteres for forskellige kunstarter fx. musik, teater, fi lm mv. gennem biblioteket, musikskolen og ungdomsskolen at arrangere kulturelle aktiviteter og tilbud for, med og af børn og unge at arrangere kulturelle ferieaktiviteter for børn og unge at tilbyde unge adgang til egnede faciliteter til egenaktivitet at der kommer fl ere kulturelle aktiviteter for, med eller af unge Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet ved høringsperiodens udløb den 10. september

50 Vi synliggør med målrettet formidling! Jammerbugt Kommune har meget at byde på. Der er levende lokalsamfund, unik natur, tilbud og aktiviteter for enhver smag. Hos os er deltagelse og involvering et mål i sig selv; derfor skal borgere og andre interesserede have let adgang til at fi nde ud af, hvad der sker. Nye formidlingsformer og ny teknologi skal i højere grad anvendes for at synliggøre de mange muligheder. Tidssvarende formidling er med til at profi lere området som et attraktivt sted for både fastboende, besøgende og nye tilfl yttere. Kommunen har naturligt en fremtrædende rolle i denne formidlingsopgave. Men nye tværgående samarbejdsformer både lokalt, og regionalt, mellem ildsjæle og professionelle, mellem det offentlige og private er ligeledes med til at løfte opgaven. Fritid Det skal være let for borgere og andre interesserede at overskue udbuddet af aktiviteter og tilbud Vi gør lokalhistorie, friluftsliv og naturens skatte synlige og tilgængelige gennem autentiske og nyskabende formidlingsformer Foreningslivet, institutioner og virksomheder er i lighed med kommunens borgere interessenter i afviklingen af lokale og regionale events Det kan fx ske ved: at tilbuddene synliggøres vha. arrangements-, event og aktivitetskalendere i elektronisk form samt ved at udforme en kultur- og fritidskanon at lokalhistoriske samlinger og lokaliteter stimulerer fl ere sanseindtryk gennem levendegørelse og oplevelsesevents at tilgodese individuelle muligheder for at tilrettelægge ture og oplevelser gennem øget brug af GPS og andre moderne teknologiformer foreninger og andre aktører synliggøres ved at samarbejde og deltage i lokale og regionale events Kultur Det skal være let for borgere og andre interesserede at overskue udbuddet af aktiviteter og tilbud Vi synliggør kunst og kultur i det offentlige rum til glæde for borgere og besøgende Udøvende kunstneres muligheder for at udstille og synliggøre deres værker og udtryksformer styrkes gennem nye samarbejder og alliancer Det kan fx ske ved: at tilbuddene synliggøres vha. arrangements-, event,- og aktivitetskalendere i elektronisk form samt ved at udforme en kultur- og fritidskanon at biblioteket får en central og aktiv rolle i at formidle og synliggøre kunst og kultur. Dette både på biblioteket og gennem forskellige elektroniske aktiviteter og services at profi lere seværdighederne gennem Google Earth og forskellige moderne teknologiformer at udnytte mulighederne under Kulturaftale Nordjylland Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet ved høringsperiodens udløb den 10. september

51 Forslag til Jammerbugt Kommunes Kultur- og fritidspolitik Godkendt til udsendelse i høring af Børne- og Kulturudvalget den 10. august Tilrettet efter høringsperiodens udløb den 10. september 2009.

52 Vi udvikler gennem samarbejde! Jammerbugt Kommune betragter et levende kultur- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet, og som en forudsætning for kommunens udvikling som helhed. Kultur- og fritidslivet skal løbende udvikles og kvalificeres, så det afspejler og imødekommer nye strømninger. Det fordrer, at aktørerne på området samarbejder: Vi kan løfte større opgaver, når vi løfter i flok, og sammen kan vi hæve kvaliteten i arrangementer og aktiviteter! Initiativet til udvikling kan både komme fra kommunens egne institutioner og fra borgere, erhvervsliv, ildsjæle og frivillige, som har fingeren på den lokale puls og inviterer kommunen til partnerskab. Dette samarbejde ønsker vi at styrke. Vi skal også have øjnene åbne for egnede og relevante samarbejdspartnere udenfor kommunens grænser både regionalt, nationalt og internationalt. Det kan fx ske ved: at kommunens forvaltning og institutioner understøtter forenings- og fritidslivet med rådgivning, koordinering mv. at kommunen skaber et overblik over faciliteter og aktører i fritidslivet og afdækker behovet for en samarbejdsplatform for foreninger m.fl. Vi ønsker et styrket samarbejde mellem foreninger og øvrige aktører i fritidslivet og på tværs af kommunale sektorer at vi bakker op om hinandens tiltag og ideer Vi ønsker flere nyskabende projekter og aktiviteter at vi gør brug af mulighederne under relevante projekter og puljer F ri t i d De frivillige i forenings- og fritidslivet i Jammerbugt Kommune skal have mest muligt ud af deres ressourcer. De skal mærke, at kommunen bakker dem op og anerkender deres indsats Folkeoplysningsudvalget har i højere grad fokus på at Folkeoplysningsudvalgets opgaver og organisering nytænkes udvikling end drift Det kan fx ske ved: Vi ønsker at styrke nye tværgående alliancer og netværk mellem aktørerne på området - fx kunstnere og kunsthåndværkere at kommunen er en aktiv og progressiv partner i Kulturaftale Nordjylland og i øvrigt deltager aktivt i relevante projekter og søger relevante puljemidler Vi ønsker flere tiltag, som kvantitativt og kvalitativt kan udvikle kulturlivet at kulturelle aktører samarbejder via Kulturelt Samvirke og derigennem løfter i flok K u ltu r Aktører i kulturlivet i Jammerbugt Kommune skal opleve kommunen som en medspiller, der anerkender, udvikler og skaber forbindelse mellem aktørerne at kommunens forvaltning og institutioner understøtter kulturlivet med rådgivning, koordinering mv. gradvist at udbygge Musikskolens tilbud Musikskolen skal udvikles til kulturskole, så den tilbyder undervisning i flere forskellige kunstneriske genrer Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - høringsperioden udløber den 10. september

53 Vi styrker fællesskab og dannelse! Jammerbugt Kommune ønsker velfungerende fællesskaber i alle kommunes lokalsamfund. Det at indgå i fællesskaber er vigtigt for vores identitet og for, at livet føles meningsfuldt. Kultur- og fritidslivet er på fl ere måder med til at understøtte den enkelte borgers dannelse og evne til at indgå i forpligtende fællesskaber: Når vi deltager i aftenskolens undervisningstilbud eller i kultur- og fritidslivet i øvrigt, får vi oplevelser, som skaber undren og glæde og som vækker til kritisk eftertanke, som stiller spørgsmål, som udfordrer og som skaber debat. Vi oplever medbestemmelse, medansvar, forpligtelse og personlig udvikling, og vores evne og lyst til at tage ansvar for eget liv og deltage aktivt og engageret i samfundslivet styrkes. Kort sagt: Vores kompetencer som medborgere udvikles. Fritid I alle lokalsamfund har fællesskaber gode muligheder for at udfolde sig Vi bruger egnssamlingerne og lokalarkiverne, som er med til at give os kendskab til lokalområdernes historie og bidrage til en lokalt forankret identitet Områdets storslåede natur er med til at give borgere i Jammerbugt Kommune en fælles identitet. Det ønsker vi at forstærke Aktiv deltagelse i fritidslivet skaber kompetente medborgere. Derfor er det vigtigt, at borgere uanset etnicitet, alder, køn og evt. handicap kan fi nde et meningsgivende tilbud Det kan fx ske ved: at kommunen understøtter de aktive foreninger og grupper, der selv gør en indsats for at skabe bedre betingelser for det sociale liv i selve lokalområdet at samarbejdet mellem skoler, egnssamlinger og lokalarkiver styrkes at udbrede kendskabet til naturen omkring os, bl.a. via naturskolen, Grejbank Nordvest mv. at motivere og appellere til at igangsætte idræts- eller fritidsaktiviteter rettet mod forskellige målgrupper herunder også minoritetsgrupper samt at understøtte etableringen af nye tilbud Kultur Vi ønsker identitetsskabende kulturelle aktiviteter eller tilbud i alle egne af kommunen Biblioteket spiller en væsentlig rolle i forhold til at støtte almen dannelse og livslang læring. Biblioteket støtter den enkeltes mulighed for at deltage i demokratiet Borgere i Jammerbugt Kommune skal have mulighed for at møde og lære af kompetente kunstnere og dermed styrke og udvikle egne kulturelle kompetencer Det kan fx ske ved: at kommunen understøtter kulturelle initiativer både i hovedbyerne og i landdistrikterne og gennem musikskolen igangsætter identitetsskabende tiltag som fx stort anlagte musicals mv. at biblioteket arbejder for, at alle kommunens borgere kender og har adgang til dets mangeartede tilbud og services gennem musikskolens og bibliotekets tilbud at give kommunens borgere mulighed for at opleve professionelle kunst- og musikudøvere Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet ved høringsperiodens udløb den 10. september

54 Vi dyrker eliten og bredden! I Jammerbugt Kommune har borgerne mulighed for at dyrke motion, få oplevelser, indgå i interessefællesskaber og selv udfolde sig gennem alsidige idræts-, fritids- og kulturtilbud. Tilbuddene tilgodeser de mange, der gerne vil deltage i idræts- forenings- og kulturlivet, men også de mange, for hvem den individuelle tilrettelæggelse er afgørende for deres deltagelse og medvirken. Ved at skabe denne rummelighed kan kommunens borgere støttes i at have gode kultur, fritids- og idrætsvaner præget af både oplevelser og egen deltagelse. Borgernes engagement og glæde ved at deltage og bidrage går i reglen forud for præstationer og høje ambitioner, men omvendt har vi også plads til den kunstneriske og idrætsmæssige talentudvikling. Vi ønsker at give talenterne mulighed for at udfolde sig. Meget tyder nemlig på, at elite skaber elite, derved bliver talenterne gode rollemodeller for andre enere. Fysiske rammer, faciliteter og adgangsmuligheder skal tilgodese en differentieret efterspørgsel og målgruppe Det kan fx ske ved: at nytænke forståelsen af egnede lokaler og lokaliteter og samtidig sikre at eksisterende lokaler ikke står tomme Fritid Foreningerne er et bærende fundament for kommunens idræts- og fritidsliv. Aktiviteterne er målrettet bredden, men samtidig tilbydes talentet muligheder for at videreudvikle sig Elitesportsmiljøer og udøvere oplever, at kommunen støtter og bakker dem op Naturen er et af områdets største aktiver og skal være en vigtig platform for arrangementer og udøvelse af idræts- og fritidsaktiviteter at sikre kommunens aktive foreningsliv gode tilskudsmuligheder, herunder at revurdere lokaletilskudstildelingen samt yde tilskud til utraditionelle aktiviteter at kommunen kan indgå sponsoraftaler og på anden vis anerkende elitesporten at tiltrække og afholde events og arrangementer med naturen som ramme Det er let for kommunens borgere at prioritere en sund livsstil gennem motion, idræt og forskellige friluftsaktiviteter adgangsforhold og andre faciliteter gør det attraktivt at benytte strande, skove, stier mv. til fysiske aktiviteter i alle aldersgrupper kan få kulturelle oplevelser af høj faglig og kunstnerisk kvalitet Kommunens borgere skal have mulighed for selv at udtrykke sig gennem kunstneriske, musiske og andre kulturelle udtryksformer Udøvere med et særligt talent motiveres til at videreudvikle dette Rammer og faciliteter er egnede til alsidige musiske og kreative aktiviteter. De kan tilgodese en differentieret efterspørgsel fra såvel aktive udøvere, KulturBorgere som fra arrangører og publikum Det kan fx ske ved: at tiltrække og afholde koncerter, teaterforestillinger, udstillinger og andre kulturelle arrangementer, som er udført af, eller gennemføres med professionelle kunstnere at skabe gode vilkår for at udtrykke sig kunstnerisk, enten gennem etablerede tilbud, eller gennem events og aktiviteter drevet af lokale ildsjæle og kunstudøvere fx dilletant, Spil Dansk Dagen ol. at arbejde målrettet med at fastholde Musikskolens talentlinje at nytænke forståelsen af egnede lokaler og lokaliteter og samtidig sikre at eksisterende lokaler ikke står tomme Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet ved høringsperiodens udløb den 10. september

55 Vi beriger vores børn og unge! Jammerbugt Kommune anser det som særdeles vigtigt, at børn og unge har mulighed for at deltage i fritidsog kulturaktiviteter. Ved at lade vores børn og unge deltage i forskelligartede fritidstilbud og møde og udtrykke sig inden for mangfoldige kulturelle genrer styrker vi deres sundhed og livsglæde. Samtidig støtter vi dem i at udvikle kreative og kulturelle kompetencer kompetencer, som kan medvirke til at bryde social arv, og som i stigende grad er efterspurgte i samfundet. Derfor skal børn og unge i Jammerbugt Kommune beriges med gode kultur- og fritidsoplevelser af høj kvalitet. Oplevelser, som styrker sociale fællesskaber såvel som opfattelsen af eget værd, og som vækker begejstring, undren og eftertanke. Kort sagt: Oplevelser, som skaber værdi både her og nu og senere i livet. I Jammerbugt Kommune ser vi unge som en ressource og ønsker at inddrage dem i demokratiske processer. Fritid Der skal være meningsfulde aktiviteter for alle børn og unge også de foreningsløse Flere børn og unge skal dyrke idræt og motion og gerne mindst en time om dagen Vi anerkender betydningen af de fysiske udfoldelser og den aktive leg, som børn og unge selv igangsætter, og tilbyder egnede rammer til formålet Vi motiverer børn og unge til at deltage i idræts- og fritidsaktiviteter ved at tilbyde aktiviteter, som afspejler målgruppernes ønsker og behov Det kan fx ske ved: at udnytte hallernes potentiale som væresteder for foreningsløse børn og unge udtænke alternativer til foreningsmedlemskaber, fx klippekort at kommunen støtter og bakker op om naturlegepladser o.l. opstået som følge af lokale initiativer at fremme arrangementer, hvor unge får mulighed for at mødes på tværs af kommunen samarbejde mellem forskellige aktører: Skole, ungdomsskole, haller, foreningsliv, klubber, Sund By, Gymnasiet m.fl. Alle børn og unge skal have et tilbud om at udvikle og udtrykke sig musikalsk eller kreativt. Det kan fx ske ved: at sætte fokus på at børnekulturelle aktiviteter indgår i daginstitutioners og skolers målsætninger Kultur Børn og unge skal præsenteres for forskellige kunstneriske udtryk og oplevelser af høj kvalitet Vi anerkender betydningen af de kulturelle aktiviteter og produkter, som børn og unge selv igangsætter og fremstiller, og ønsker at fremme mulighederne for dette Flere unge skal deltage aktivt i den kulturelle udvikling i Jammerbugt Kommune Der etableres et ungeråd, der har fokus på fællesskab, aktivitet, liv, demokrati og integration at kommunen deltager aktivt i relevante projekter under Kulturaftale Nordjylland at kommunen udvikler en kulturel rygsæk, hvor børn og unge gennem deres skoletid præsenteres for forskellige kunstarter fx. musik, teater, fi lm mv. gennem biblioteket og musikskolen at arrangere kulturelle aktiviteter og tilbud for, med og af børn og unge at arrangere kulturelle ferieaktiviteter for børn og unge at tilbyde unge adgang til egnede faciliteter til egenaktivitet at der kommer fl ere kulturelle aktiviteter for, med eller af unge Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet ved høringsperiodens udløb den 10. september

56 Vi synliggør med målrettet formidling! Jammerbugt Kommune har meget at byde på. Der er levende lokalsamfund, unik natur, tilbud og aktiviteter for enhver smag. Hos os er deltagelse og involvering et mål i sig selv; derfor skal borgere og andre interesserede have let adgang til at fi nde ud af, hvad der sker. Nye formidlingsformer og ny teknologi skal i højere grad anvendes for at synliggøre de mange muligheder. Tidssvarende formidling er med til at profi lere området som et attraktivt sted for både fastboende, besøgende og nye tilfl yttere. Kommunen har naturligt en fremtrædende rolle i denne formidlingsopgave. Men nye tværgående samarbejdsformer både lokalt, og regionalt, mellem ildsjæle og professionelle, mellem det offentlige og private er ligeledes med til at løfte opgaven. Fritid Det skal være let for borgere og andre interesserede at overskue udbuddet af aktiviteter og tilbud Vi gør lokalhistorie, friluftsliv og naturens skatte synlige og tilgængelige gennem autentiske og nyskabende formidlingsformer Foreningslivet, institutioner og virksomheder er i lighed med kommunens borgere interessenter i afviklingen af lokale og regionale events Det kan fx ske ved: at tilbuddene synliggøres vha. arrangements-, event og aktivitetskalendere i elektronisk form samt ved at udforme en kultur- og fritidskanon at lokalhistoriske samlinger og lokaliteter stimulerer fl ere sanseindtryk gennem levendegørelse og oplevelsesevents at tilgodese individuelle muligheder for at tilrettelægge ture og oplevelser gennem øget brug af GPS og andre moderne teknologiformer foreninger og andre aktører synliggøres ved at samarbejde og deltage i lokale og regionale events Kultur Det skal være let for borgere og andre interesserede at overskue udbuddet af aktiviteter og tilbud Vi synliggør kunst og kultur i det offentlige rum til glæde for borgere og besøgende Udøvende kunstneres muligheder for at udstille og synliggøre deres værker og udtryksformer styrkes gennem nye samarbejder og alliancer Det kan fx ske ved: at tilbuddene synliggøres vha. arrangements-, event,- og aktivitetskalendere i elektronisk form samt ved at udforme en kultur- og fritidskanon at biblioteket får en central og aktiv rolle i at formidle og synliggøre kunst og kultur. Dette både på biblioteket og gennem forskellige elektroniske aktiviteter og services at profi lere seværdighederne gennem Google Earth og forskellige moderne teknologiformer at udnytte mulighederne under Kulturaftale Nordjylland Forslag til Kultur- og fritidspolitik for Jammerbugt Kommune - tilrettet ved høringsperiodens udløb den 10. september

57

58 Høringssvar til forslaget til Kultur- og fritidspolitikken 10. september 2009 Høringssvar fra Henning Mysager: Den Til Jammerbugt Kommune Høringssvar vedrørende kommunens forslag til en kultur- og fritidspolitik På det seneste af de to møder, Jammerbugt Kommune afholdt med henblik på bl.a. at stifte et kulturelt samvirke (eller samråd) blev der nedsat en arbejdsgruppe med det komissorium at udarbejde forslag til vedtægter for et sådant organ og indkalde til stiftende repræsentantskabsmøde. Arbejdsgruppen er tæt på at have færdiggjort arbejdet, og der vil blive indkaldt til stiftende repræsentantskabsmøde torsdag den 8. oktober, hvor vi i øvrigt gerne ser medlemmer af kommunens kulturudvalg til stede. På arbejdsgruppens seneste møde drøftede vi også det udsendte forslag til en kultur- og fritidspolitik, som vi generelt fandt meget positivt. Da sidste frist for høringssvar er inden det stiftende repræsentantskabsmøde, finder vi i arbejdsgruppen, at det er vigtigt, at vi her fra gør opmærksom på, at et kulturelt samvirke for Jammerbugt Kommune formentlig vil være en realitet, inden den politiske behandling af det udsendte forslag er færdig. Vi vil derfor fra arbejdsgruppens side foreslå, at Kulturelt Samvirke indskrives i den endelige udformning af kultur- og fritidspolitikken f.eks. på side 2, hvor der i forslagets tekst nærmest lægges op til det. Når vedtægterne er endeligt vedtaget på det stiftende repræsentantskabsmøde, vil de blive tilstillet kommunen, ligesom det ligger implicit i det udarbejdede vedtægtsforslag, at en kommende bestyrelse vil tage kontakt til kommunens kulturudvalg med henblik på en drøftelse af samarbejdsrelationer mellem kommunen og samvirket. På vegne af arbejdsgruppen Med venlig hilsen Henning Mysager 1

59 Høringssvar fra Kirsten Monrad, Han Herred Havbåde Kære Ulla Jeg kan desværre ikke komme til mødet skal sejle med i kapsejlads Limfjorden Rundt fra i morgen tidlig og ugen ud. Jeg har kigget i forslaget til politikken og er lidt ked af, at det er så snævert et kulturbegreb musik, dans og kunst - den repræsenterer. Al det kulturhistoriske er ikke med, og hvad med foreningerne, som kommunen er så rig på? Jeg har desværre ikke haft tid til at tænke videre over det, så det er bare mine umiddelbare tanker. Mange hilsner Pipsen Han Herred Havbåde Mobil: Høringssvar fra Bjarne Segefjord, Øland Med fødderne solidt plantet i den blå luft Skønt skabende og udøvende kunstner på det litterære område og som repræsentant for kulturinstitutionerne Attrup Bådelaug og Strandgården Kunst- og kulturcenter er jeg ikke med på maillisten til de personer, der opfordres til at afgive høringssvar på Forslag til Jammerbugt Kommunes Kultur- og fritidspolitik. De to institutioner er i øvrigt heller ikke med på listen. Det skal dog ikke forhindre mig i at afgive et svar. De forslag, som af Børne- og Kulturudvalget blev godkendt til udsendelse til høringssvar, kan jeg i det store og hele tilslutte mig. Forslagene er iklædt en sprogdragt så sømmelig, at den er brugbar ved hoffet. Her ses en idealiseret formulering, som man umuligt kan være uenig i. Men der er lysår til en realisering. Det er ikke gjort med støtte og rådgivning. Kultur koster penge. Det nye mantra er oplevelsesøkonomi. Det lyder vældigt smart, men det er umuligt at få oplevelser uden økonomi. Lad mig derfor bevæge mig fra abstraktionernes tynde luftlag til realiteternes iltfattige vakuum. Attrup Bådelaug Med god grund vægter Jammerbugt Kommune turismen højt. Det skal være forbundet med gode oplevelser at være turist i kommunen. Det er det også på nogle områder, men ikke hvad angår Attrup Havn. Ét forhold er, at det for mange sejlere forekommer besværligt at anduve havnen, et andet er, at ishungrende børn med deres forældre ikke kan købe så meget som en is i kiosken. Særligt slemt 2

60 har det været i sæsonen 2009, hvor forpagtningsaftalen synes at være gået aldeles i vasken. Tidligere sæsoner har ikke været meget bedre. Gæstesejlere forventer et cafeteria, hvor de kan købe et måltid mad. De må bevæge sig langt for at få et sådant. Mon kommunen i forhandlingerne om forpagtningskontrakt oplyser, at forretningen forventelig vil give underskud? Næppe! for så var der ingen, der ville bide spids på en forpagtning. Med den seneste kuldsejling og fra hvad der går fra mund til øre, er det tvivlsomt, om kommunen kan få flere forpagtere til at brække halsen på en dødssejler. Men der er håb forude, hvis kommunen vil eller kan. Der skal til en rimelig hyre ansættes en cafeteriabestyrer, som også skal forestå driften af kiosken. Der er i hvert fald tale om et fuldtidsjob, i højsæsonen formentlig flere timer end de 37 timer. Cafeteriabestyreren skal have bemyndigelse til at ansætte hjælpere i spidsbelastede situationer. Af ansættelseskontrakten skal åbningstiderne fremgå, og hvor mange specialarrangementer og deres art der skal afholdes i løbet af en sæson. Der kan være tale om det store kolde sildebord afvekslende med pandestegte ål. Gerne ledsaget af musik. Disse arrangementer kunne man forestille sig løb af stabelen første lørdag i hver måned. Det vil rygtes vidt og bredt, at Attrup Havn er et besøg værd, men et sådant initiativ bliver ikke en succes i løbet af én sæson. Man må væbne sig, må man! Hvad der kommer i cafeteriet og kioskens kasse, går selvfølgelig til kommunen. Der bliver ikke tale om et guldspinderi, men om oplevelsesøkonomi. Strandgården Kunst- og kulturcenter Det var et flot initiativ, kommunen lancerede, da den købte den forsømte ejendom nær klit og hav og for egne og EU-midler restaurerede og tilbyggede. Resultatet bliver beundret viden om og udstillingerne af billedkunst er velbesøgte. Bestyrelsens ambitioner fejler heller ikke noget. Men på ét punkt kan vi godt pakke ambitionerne sammen. Sideløbende med udstillingerne vil vi gerne i hver sæson afholde seks til 10 arrangementer af litterær/debatskabende og musikalsk art. Den musikalske side er nogenlunde i orden, idet det bestyrelsesmedlem, hvorunder dette sorterer, indhenter støtte/underskudsgaranti forskellige steder. Men vi når ikke op på det ønskede antal arrangementer. Anderledes forholder det sig med det litterære/debatskabende. Vort udgangspunkt er, at foredragsholderen taler på døren. Det vil sige, at foredragsholderen går hjem med hele entréindtægten. Det er eneste form for honorar, og det er ikke formidabelt. Men vi havde ikke taget højde for udgiften til annoncering i fire distriktsblade. Dette førte til, at vi i sæson 2009 kun har 3

61 kunnet gennemføre to arrangementer. Vi har måttet skrotte og aflyse fire arrangementer udelukkende grundet manglende økonomi til annoncering. Vort behov er derfor kommunal støtte eller støtte fra en mæcen. Det regionale fjernsyn Vi er begunstiget af en adækvat papirpresse men ingen omtale uden annoncering. Et kapitel for sig er kulturinstitutionen TV-Nord. Her er der tale om en kulturel katastrofe. Det meste af sendefladen går op i sport og ligegyldigheder. Ikke nogen fodboldkamp mellem Nørhalne og Sindals lilleputter skal seerne snydes for. Og sådan er det langt hen ad vejen. Stationen giver blanke fanden i elitekulturen til fordel for massekulturen, men det er nu ikke alle nordjyder, der bor i åndelige jordhuler. Trods gentagne opfordringer har TV-Nord ikke følt sig kaldet til med så meget som fem sekunder at omtale/dække et arrangement i hverken Attrup Bådelaug eller Strandgården Kunst- og kulturcenter. End ikke ved indvielsen af Strandgården i oktober 2008 mødte TV-Nord op. Heller ikke ved den første censurerede udstilling i foråret 09. Vist har vi en fri presse med frihed til emnevalg og redigering, men kommunen huser altså en kulturinstitution, som er aldeles tonedøv over for alt andet end massekulturen. Øland, primo september 2009 Bjarne Segefjord Høringssvar fra Lunden Til Børne- og Kulturudvalget Ang. Høringssvar til kultur- og fritidspolitik. Fra Lundens side, mener vi det er et fint stykke arbejde I har udarbejdet. Det er let tilgængeligt udformet og har den meget fine opdeling i fritidsdel og kulturdel. Det, at vi har været så mange bidragsydere undervejs, har været et godt grundlag, tror vi. Vi har ingen bemærkninger om ændringer, og kan hermed godkende materialet. Mvh. p.b.v Mie Kjelgaard formand Forenings- og Kulturhuset Lunden V. Hjermitslev 4

62 Høringssvar fra Nørhalne Skoles Bestyrelse Høringssvar ang. kultur- og fritidspolitik. Det ser rigtigt godt ud... vi håber, at der også bliver økonomisk mulighed for gennemførelsen. Venlig hilsen Jesper Clausen, Formand. Høringssvar fra Jetsmark Centralskole Hej Ulla Vi får problemer med at nå at afgive høringssvar, når vi ikke har længere tidsfrist. Vi har lavet dagsorden til skolebestyrelsesmødet i næste uge, og har først møde igen d. 24. september. Vi skal have bedre muligheder for at forberede møderne. Vi kan ikke nå at tage punktet på, da vi i forvejen skal afgive høringssvar om budget, og arbejde med Kvalitetsrapport. Det er ærgerligt, for skolebestyrelsen vil rigtig gerne give svar, uden at vi skal indkalde dem ekstra en hel masse gange. Venlig hilsen Susanne Madsen Skoleinspektør Jammerbugt Kommune Jetsmark Centralskole Høringssvar fra Brovst Skoles bestyrelse Kære Ulla Jeg har fået besked på af skolebestyrelsen at sende følgende til dig: Brovst Skolebestyrelse er ikke yderligere at tilføje - et udmærket oplæg. Skolebestyrelsen ved Brovst Skole v.h. Lene Høringssvar fra Radikale Venstre Høring om kulturpolitik. Fremsendt af Det Radikale Venstre Jammerbugt Kommune. Som udgangspunkt mener vi, det er godt og vigtigt, at kommunen får en kulturpolitik. Det foreliggende forslag har gode helt overordnede formuleringer. Det er imidlertid lige så vigtigt, at de målsætninger, der beskrives og vedtages, har substans og giver dynamik. Det mener vi kun er tilfældet i ringe grad i dette forslag til kultur-og fritidspolitik.. 5

63 Vi savner ambitioner for kommunens kulturpolitik. Næsten alle de hensigter, der formuleres er bundet op på musikskole og bibliotek. Begge er utrolig vigtige institutioner, der nok kunne fortjene flere ressourcer for at kunne løfte mere. Men vi savner klare udtalelser om, hvad kommunen vil gøre. En politik er først og fremmest kommunens udtalelser om, hvad kommunen vil arbejde for. Derfor bør hvert afsnit sluttes af med: Kommunen vil: eksempelvis: -arbejde frem mod at give alle skolebørn en kunstnerisk oplevelse hvert år. -udarbejde en oplevelsesguide til kommunens kunstværker i det offentlige rum. -udarbejde en beskrivelse af alle de kommunale kunstværker som findes i kommunens depoter. Så kan de anbringes i kommunens institutioner. - søge at finde ressourcer til en formidler af kulturarven fra arkiver, samlinger, m.m. til brug i børnehaver og skoler. og så videre. Og så bør målsætninger om kulturarven placeres under kulturdelen. Det er efter vores mening en fejl at omtale kulturarv, arkiver og egnssamlinger under fritid. Ingen er i tvivl om, at museer hører under kultur. Derfor må det samme gælde vore arkiver o. lign. Birthe Jensen Formand for Det Radikale Venstre Jammerbugt kommune. Høringssvar fra Ungdomsskolens MEDudvalg 10. september 2009 Til Kulturudvalget Jammerbugt Kommune Ungdomsskolens MED-udvalg har på et møde d. 2. september 2009 besluttet at fremsende følgende høringssvar i forbindelse med det flotte Forslag til Jammerbugt Kommunes Kultur- og Fritidspolitik. Ungdomsskolens MED-udvalg mener dog generelt, at Ungdomsskolens kompetencer og muligheder ikke er tilstrækkeligt medtænkt i det nuværende 6

64 forslag, da Ungdomsskolen er et bærende element for børn og unge vedr. kulturel dannelse og et alsidigt fritidstilbud. Ungdomsskolens målgruppe er primært unge fra år, men Ungdomsskolen tilbyder aktiviteter ned til unge fra 6. klasse, herudover har Ungdomsskolen 11 fritidsklubber, hvor målgruppen er fra og med 4. kl. til og med 6. kl.. Ungdomsskolens tilbud spænder vidt: Se venligst Aftalen mellem Jammerbugt Kommune og Ungdomsskolen beskriver Ungdomsskolens aktiviteter således: Undervisning og kurser Aktiviteter Ture og rejser Knallertkøreskole Specialundervisning Prøveforberedende undervisning Undervisning for udlændinge Forebyggende tiltag Internationale projekter Heltidsundervisning (Projektklassen) SSP Centerklubber (Fjerritslev, Brovst, Aabybro, Pandrup) Puljeklubber Særlige projekter f.eks. musical i samarbejde med Musikskolen Vigtige ting omkring Ungdomsskolen er bl.a. at: Har ansatte medarbejdere, der indgår i relationer med børn og unge, udfordrer og viser omsorg Sikre klubbernes forebyggende betydning og rolle i lokalsamfundet og fritidslivet 7

65 Samarbejder gerne bredt med andre for at sikre at alle børn og unge får del i et aktivt, sundt og udviklende fritidsliv Klubberne er kulturelle mødesteder, hvor børn og unge kan udvikle deres egen kulturbevidsthed Udbyde kreative og skabende fællesskaber for børn og unge Udbyde muligheder for fysisk udfoldelse, hvor konkurrencen er midlet, ikke målet Tilbyde muligheder og rammer for natur og fritidsliv Skabe fællesskaber med æstetisk produktion Sikre børn og unges mulighed for at få et internationalt udsyn gennem aktiviteter i ungdomsskolen Vise Ungdomsskolens mulighed for at skabe internationale aktiviteter for børn og unge hvad enten aktiviteterne foregår hjemme i vante rammer eller ude i den store verden Skabe demokretiske processer i Ungdomsskolens arbejde med aktiv deltagelse af børn og unge Ungdomsskolens MED-udvalg ser gerne Ungdomsskolen og Fritids- og ungdomsklubberne nævnt mere fremtrædende i forslaget i forslaget er Ungdomsskolen kun nævnt i FRITID i afsnittet Vi beriger børn og unge. Vi kan tydeligt se Ungdomsskolen nævnt under flere pinde både omkring kultur- og fritidspolitikken, da omdrejningspunkterne i Ungdomsskolen bl.a. er det fritidsmæssige, det kulturelle og det sociale aspekt. Med venlig hilsen MEDudvalget Jammerbugt Ungdomsskole Høringssvar fra Derek Ian Damgaard, Tillidsrepræsentant Uddannelsesforbundet Jammerbugt Hej Ulla! Jeg har forsøgt at sende denne mail tidligere, men fik en serverfejl og var under opgradering. Jeg har som tillidsrepræsentant set Ungdomsskolens høringssvar vedr. ny kultur og fritidspolitik. 8

66 Jeg har lagt mærke til, at man i politikken direkte har skitseret udviklingsområder for Musikskolen, men ikke for Ungdomsskolen. Det kan selvfølgelig tænkes at være fordi vi overgår til skoleforvaltningen. Problemet er bare at ungdomsskolen ikke er nævnt i skolepolitikken overhovedet og næsten heller ikke fremgår af udkastet til kultur og fritidspolitik. Jeg forstår derfor godt man føler sig overset. Det SKAL vi lave om på Ulla. Forslag: Ungdomsskolen skal udvikles til ungdomskulturelt og pædagogisk kompetencecenter, så den tilbyder fritidsaktiviteter og undervisning til udsatte unge, handicappede og børn med risikoadfærd. På den måde lægger vi os også op ad den linje som politikerne har skitseret, der kræver ungdomsskolen i tættere parløb med skolerne og som tillige vil bidrage positivt til et område kommunen mangler at udvikle. Derek Ian Damgaard Tillidsrepræsentant Uddannelsesforbundet Jammerbugt 9

67 Ulla Tjell Referat fra høringsmøde vedrørende Kultur- og fritidspolitikken for Jammerbugt Kommune afholdt i Mediecenteret 9. september 2009 På mødet blev forslaget til Kultur- og fritidspolitikken præsenteret og efterfølgende drøftedes de forskellige temaer i politikken. Der var især fokus på følgende emner; Unge Haller som væresteder Musikskolen i forbindelse med bredde og elite Haller, lokaler og faciliteter til kultur- og fritidslivet Samarbejde mellem erhvervsliv, kommune, foreninger og andre aktører Der var overvejende ros til indholdet i forslaget til politikken. Herefter præsenteredes den videre proces for politikkens behandling, godkendelse og iværksættelse.

68

69

70

71

72

73

74

75 / Helle Harlund Beslutningstema Inger Kristensen har bedt om, at Folkeoplysningsudvalget drøfter principperne for lokaletilskud til foreninger som benytter idrætshallerne. Sagsbeskrivelse Via en konkret henvendelse fra en forening er Inger Kristensen blevet gjort opmærksom på, at ikke alle foreninger får refunderet alle udgifter til halleje i de selvejende idrætshaller i Jammerbugt Kommune. Grunden til at nogle foreninger oplever en egenbetaling er, at nogle af de selvejende idrætshaller opkræver mere pr. time end KL s sats. Dette gælder både for haltimer, andre lokaler og gymnastiksale. I henhold til det gældende regelsæt refunderes lokaleudgifterne 100%, dog max. KL s satser. Satserne er følgende: Haller, bortset fra ridehaller 216,75 226,50 Andre lokaler, inkl. ridehaller og gymnastiksale 108,35 113,25 Forvaltningen bemærker at såfremt, der i regelsættet ikke er en passus om et max. tilskud er det ikke muligt at styre lokaletilskuddene. For at foreningerne ligestilles har forvaltningen følgende forslag: FORSLAG 1: FORSLAG 2: FORSLAG 3: Regelsættet ændres, og passus om max. sats slettes. Regelsættet ændres til der ydes 100% i tilskud af den fastsatte timetakst i forhold til det opgjorte timetal der er tilskudsberettiget, jf. Lov om Folkeoplysning, eller til den samlede udgift. Timeprisen, hvortil der ydes lokaletilskud kan ikke overstige de af Kommunernes Landsforening fastsatte takster, der normalt reguleres en gang årligt. Til udgifter til idrætshaller som er momsregistrerede refunderes max. KL s sats tillagt 25% moms. (ny tekst fremgår med kursiv skrift). Folkeoplysningsudvalget indstiller til Børne- og Kulturudvalget, at der i de kontakter som skal indgås med de selvejende idrætshaller aftales at foreningerne max.

76 opkræves KL s sats inkl. moms. FORSLAG 4: Nuværende regelsæt fastholdes. Retsgrundlag Regelsæt for støtte til folkeoplysning i Jammerbugt Kommune. Økonomi og finansiering Såfremt udvalget indstiller FORSLAG 1 eller FORSLAG 2 anvedes fremover medfører det en merudgift på folkeopludvalges området, hvortil der ikke kan anvises finansiering. Høring/borger- og brugerinvolvering Sendes ikke i høring. Indstilling Kultur- og Fritidschefen indstiller at Folkeoplysningsudvalget indstiller til Børne- og Kulturudvalget at FORSLAG 3 anvendes. Folkeoplysningsudvalget den Indstiller FORSLAG 3, dog således at Børne- og Kulturudvalget sikrer, at der i de kontakter, der skal indgås med de selvejende idrætshaller sikres at foreningerne har frie lokaler Forvaltningen har foretaget beregninger i forhold til at godkende FORSLAG 3. Thorup-Klim Hallen, Trekroner Landsbycenter, ØAH-Hallen og Jetsmark Hallen er fuldt momsregistreret, mens Han Herred Fritidscenter er delvis momsregistreret. I 3 af de 4 idrætshaller som er fuldt momsregistrerede er der ingen ændringer i betalingsforholdene i forhold til hvad man betalt i de gamle kommuner. I Thorup-Klim og Trekroner betaler foreningerne 200 kr. pr. time inkl. moms og i ØAH-Hallen betaler foreningerne KL s sats inkl. moms. Disse timepriser er alle under eller lig med KL s sats, og derfor refunderes alle foreningernes lokaleudgifter. I H. H. Fritidscenter, som er delvis momsregistreret, betaler foreningerne 175 kr. inkl. moms for timer i gymnastiksal, 260 kr. inkl. moms for timer i svømmehal og 230 kr. for timer i idrætshal. Idet hallen kun er delvis

77 momsregistreret betyder det at timer i idrætshal er momsfri, mens timer i gymnastiksal og svømmehal er momsbelagt. Timepriserne i H. H. Fritidscenter betyder at foreningerne har en egenbetaling, idet timepriserne er højere end KL s max. satser. Hvis der tages udgangspunkt i det faktiske timeforbrug i 2007 betyder det en egenbetaling for foreningerne i 2008 på i alt ca kr. og i 2009 vil foreningernes egenbetaling være ca kr. Til orientering kan nævnes at timepriserne i H. H. Fritidscenter blev hævet 1/ Med de tidligere timepriser ville foreningernes egenbetaling have været ca i 2008 og ca kr. i I Jetsmark Idrætscenter, som er fuldt momsregistreret, opkræves KL s + 25% moms pr. time. Dette betyder at foreningerne i 2008 får en egenbetaling på ca kr. og i 2009 ca kr. En anden problematik i Jetsmark Hallen er, at der i forbindelse med udarbejdelse af modellen for tilskud til idrætshaller blev overført et beløb på kr. fra Jetsmark Hallens tilskud til lokaletilskudsområdet. Med den nuværende lokaletilskudsordning og nuværende opkrævningsordning betyder det, at Jetsmark Hallen samlet set får en merindtægt på ca kr. i 2008 og kr. i Hvis der kan indgås en aftale med Jetsmark Hallen om, at der opkræves KL sats inkl. moms (FORSLAG 3) betyder det, at hallen i 2008 får en mindreindtæft på ca kr. og en merindtægt i 2009 på ca kr. De anvendte timetal i 2008 er det faktiske forbrug pr. 31/ samt anslået timeforbrug i november og december. Timetal for 2009 er det ansøgte timetal. Endeligt timetal kendes først ved regnskagsaflæggelsen for h.h.v og Indstilling Børne- og Kulturdirektøren indstiller til Børne- og Kulturudvalget at MODEL 3 godkendes at det drøftes hvorvidt Han Herred Fritidscenter og Jetsmark Hallen skal kompenceres for de merudgifter de har i 2008 ( kr.) og 2009 ( kr.) at såfremt der skal ske kompensation for merudgifter forventes denne at kunne finansieres indenfor Folkeoplysningsudvalgets ramme Børne- og Kulturudvalget den Forslag 3 godkendes. Øvrige forhold skal afklares i forbindelse med kontraktindgåelsen.

78 Fraværende: Afbud Morten Klessen (A)

79 Hjortdal, d. 7. september 2009 Jammerbugt kommune Børne- og Kulturforvaltningen Att. Lone Engberg Anmodning om overgang fra LBO til samdreven institution. Skolebestyrelsen ved Hjortdal skole anmoder om tilladelse til at overgå til samdreven institution. På skolebestyrelsens vegne Susanne Østergaard Skoleleder Hjortdal skole Hjortdalvej 148 Hjortdal 9690 Fjerritslev tlf

80

81 Til BK-forvaltningen Att: Lone Engberg Tranum d.27/9 09 Ang. Samdriftsaftale mellem sfo/dagtilbud og skole. Kære Lone. Skolebestyrelsen på Tranum skole har i møde d. 27/ drøftet muligheden for at indgå samdriftsaftale mellem LBO og skolen. Vi ønsker for nuværende ikke at ændre status, men vil gerne fortsætte som LBO. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen v/tranum skole. Kim Levisen

82 Ørebrovej 128, 9690 Fjerritslev Tlf.: Ørebro d Høringssvar vedr. samdrift af skole/sfo og dagtilbud Skolebestyrelsen på Ørebroskolen samt forældrerådet i børnehaven Regnbuen, stiller sig positiv overfor en kommende samdriftaftale. Med venlig hilsen Skolebestyrelsen Ørebroskolen

83 Ingstrup, Saltum og Vester Hjermitslev Skoler Nolsvej 1, 9493 Saltum Tlf september 2009 Høringssvar vedr. samdrevne institutioner Skolebestyrelsen for Ingstrup, Saltum og V. Hjermitslev Skoler er som udgangspunkt positivt stemt for, at der oprettes samdriftsaftaler. Sven Aksel Svenningsen Skolebestyrelsesformand

84 Til Børne og kultur udvalget Jammerbugt kommune Høringssvar i forbindelse med en evt. flytning af specialgruppen fra Halvrimmen Børnehave til Kaas Børnehave. Specialgruppen fra Børnehaven Grøftekanten i Fjerritslev, blev i forbindelse med sammenlægningen af kommunerne i 2007, lagt sammen med Specialgruppen ved Halvrimmen Børnehave. I den forbindelse blev det vægtet højt fra politisk side at specialgruppen lå centralt placeret i forhold til hele Jammerbugt kommune. Dette havde så høj prioritet at man foretrak de ikke særlige egnede lokaler i Halvrimmen frem for de til formålet nybyggede lokaler i Fjerritslev. Forvaltningen anbefalede beliggenheden i Fjerritslev, men fra politisk side valgte man alligevel placeringen i Halvrimmen. Set i lyset af dette finder vi ikke at en placering i Kaas er central i forhold til hele kommunen og de offentlige transportmidler i forhold til de forældre som indimellem henter deres børn og ikke har bil til rådighed. Efter blot to år i Halvrimmen påtænkes der igen en flytning. Vi vil i den forbindelse gerne gøre opmærksom på, at en flytning kræver mange ressourcer i forhold til indretning af lokaler, men ikke mindst i forhold til at skabe nye personalerelationer og opnåelse af en forståelse af de forskellige arbejdsbetingelser der er for en specialgruppe og en normalgruppe i en børnehave. Vi vil derfor opfordre til, at der tænkes langsigtet, så der ikke skal bruges ressourcer på en ny flytning inden for kort tid. Uden at have kendskab til en evt. kommende ny leders kompetencer, har vi gjort os nogle tanker i den forbindelse. Måske var det en mulighed at de to specialgrupper (henholdsvis Åbybro og os) havde en fælles leder, så man sikrede sig at lederen havde den fornødne kompetence og interesse for området. Efter vores opfattelse er lokalerne i Kaas ikke optimale men dog bedre end lokalerne i Halvrimmen. Vi kan se muligheder, men er af den opfattelse der skal påregnes nogle udgifter til indretningen. Vi har ofte børn, også store børn, som ikke er renlige, og derfor mener vi at det bliver nødvendigt at indrette skifteforholdene anderledes. De børn der har brug for at være i en specialgruppe er meget let at aflede og følsomme over for støj, derfor er der brug for mange små rum. Dette er også muligt, hvis der kan afses nogle penge til det. I samme forbindelse ville det også være relevant at se på hvilke børn der skal være i specialgruppen, set i forhold til ressourcerne. Flere af børnene har brug for at blive skærmet, og i en stor del af dagen er de nødt til at være alene sammen med en voksen, for at undgå en konfliktfyldt hverdag. Hvis man ikke tager disse hensyn, vil det være tvivlsomt for nogen af børnene om de kan rummes på en pædagogisk forsvarlig måde.

85 Halvrimmen d.1/ Til Børne- og Kulturudvalget i Jammerbugt Kommune Høringssvar i forbindelse med evt. lukning af Skovprojekt i Halvrimmen Børnehave. Skovprojektet i Hanbohus har nu varet i ca. 2 år. I den periode har børn og personale fået nogle skønne natur oplevelser, der har haft meget stor pædagogisk værdi. Vi håber derfor på, der kan findes en løsning, så skovbørnehaven også kan blive et attraktivt tilbud i Halvrimmen Børnehave i fremtiden. Det vil samtidig tilgodese børn og personale i forhold til de pladsproblemer, der stadig vil være i Halvrimmen Børnehave. Høringssvaret er skrevet af personalet, da ledelsen p.t. er sygemeldte. Personalet i børnehavens normalgruppe, vil hermed fremhæve følgende fordele ved projektets fortsættelse: Dejlig stor naturgrund med højt til loftet. Vi oplever årets gang i naturen på nærmeste hold. Det skaber ro omkring børn og voksne. Ingen forstyrrelser i arbejdet. Tid til fordybelse Mindre gruppe på et sted. Giver ekstra tid til det enkelte barn. Børnene kommer mere i centrum. Færre konflikter børnene imellem. Et pædagogisk tilbud der giver børnene mere sundhed, motion og anderledes indlæring. Et pædagogisk tilbud forældrene giver udtryk for at være meget glad for. Det giver Jammerbugt Kommune prestige at kunne tilbyde en Skovbørnehave. Det kan tiltrække nye børnefamilier. Det skal lige nævnes, at det dog giver en større sårbarhed i forbindelse med fravær af

86 personale, når der skal være personale dækning begge steder. Vedrørende specialgruppens evt. flytning. Vi vil hermed fremhæve følgende fordele ved at bevare specialgruppen i Halvrimmen Børnehave. Børn i specialgruppen og børn i de andre grupper får en bedre forståelse for hinandens forskellighed. Personalet i specialgruppen har en stor faglig specialviden, som udveksles til stor gavn for de andre grupper. Ved personalets fravær har grupperne mulighed for at hjælpe hinanden med dækning. Der fremsendes separat høringssvar fra personalet i specialgruppen. Personalet i Halvrimmen Børnehave

87 Jammerbugt kommune Børne- og kulturudvalget Hermed høringssvar vedrørende flytning af specialgruppen : Vi er her fra Kaas børnehave meget positivt indstillet på flytning af specialgruppen til vores børnehave. Vi synes, at vi har lokalerne til dette formål, eks. med egen indgang, egne toiletter og køkken og flere kvadratmeter i forhold til, hvor den er nu. Personalet her vil gøre sit til, hvis det bliver aktuelt, at både børn, forældre og personale vil føle sig godt modtaget. Med venlig hilsen Personalet i Kaas børnehave Anni Bach Pedersen Leder

88 Fælles retningslinier for takstberegning og betalingsmodeller 2010 for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisnings tilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland

89 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING ANVENDELSESOMRÅDE OG REGULERING LOVGRUNDLAG GRUNDLÆGGENDE PRINCIPPER GRUNDLAGET FOR TAKSTBEREGNINGEN FOR OMKOSTNINGER I TAKSTBEREGNINGEN OMKOSTNINGSKATEGORIER I TAKSTEN SPECIFIKATION AF INDHOLD I OMKOSTNINGSKATEGORIERNE VÆRDIANSÆTTELSE OG AFSKRIVNINGER RENTER TJENESTEMANDSPENSIONER OPDELING AF OMKOSTNINGER FORBUNDET MED CENTRAL LEDELSE OG ADMINISTRATION REGNSKABSAFLÆGGELSE OG REVISION BETALINGSMODELLER YDELSESTYPER OG TAKSTSTRUKTUR BASISTAKSTER PÅ HOVEDYDELSER TAKSTER PÅ TILLÆGSYDELSER LOVHJEMLET OBJEKTIV FINANSIERING TRÆKNINGSRET OG ABONNEMENTSORDNINGER RÅDGIVNINGSYDELSER OG AMBULANTE YDELSER PÅ TIMETAKSTSBASIS VALG AF BETALINGSMODEL BESTEMT AF YDELSESTYPE DEN BUDGETTEREDE BELÆGNINGSPROCENT I TAKSTBEREGNINGEN VEDRØRENDE DET ALMENE BOLIGOMRÅDE SÆRLIGT VEDRØRENDE FORSORGSHJEM OG KRISECENTRE SÆRLIGT VEDRØRENDE BETALINGSPRAKSIS PÅ AFLASTNINGSPLADSER HÅNDTERING AF OVER- OG UNDERSKUD OVERFØRSLER MELLEM ÅR FINANSIERING AF UDVIKLING AF NYE YDELSER ELLER UDVIKLINGSAKTIVITETER EGENBETALING AFREGNING OG BETALINGSGANG BILAG EKSEMPEL PÅ FORDELING AF OMKOSTNINGER PÅ YDELSER PRINCIPPER FOR FORDELING AF OMKOSTNINGER EKSEMPEL PÅ TAKSTBEREGNING EKSEMPEL PÅ HÅNDTERING AF OVER OG UNDERSKUD...25

90 Side 1 1 Indledning Disse fælles retningslinier er tiltrådt som en del af rammeaftalen for de nordjyske kommuner samt Region Nordjylland. Hovedformålet med dette dokument er at beskrive principperne for takstberegning og betalingsmodeller for kommunale og regionale sociale - og specialundervisnings tilbud i den nordjyske region efter strukturreformen. Dokumentet er tænkt som et langsigtet papir, velvidende, at det skal gentiltrædes ved de årlige rammeaftaler. Dokumentet skal således medtages som bilagsmateriale i rammeaftalerne og er dermed en del af rammeaftalen. Retningslinerne tager afsæt i de anbefalinger, som fremgår af Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet. 1.1 Anvendelsesområde og regulering Kommunerne overtog den 1. januar 2007 myndigheds- og finansieringsansvaret på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne fik dermed ansvaret for, at der er det nødvendige antal tilbud til stede enten i form af kommunens egne tilbud eller ved køb af pladser i private tilbud, regionale tilbud eller tilbud i andre kommuner. Regionerne har forsyningspligt overfor kommunerne på en række fastlagte områder. Regionsrådets forpligtelse fastlægges i en årlig rammeaftale. Tilbud med regional forsyningsforpligtigelse, som er overtaget af beliggenhedskommunen, indgår i rammeaftalen. De regionale omkostninger på social- og specialundervisningsområdet finansieres fuldt ud af kommunerne, bortset fra visse særlige administrative opgaver og specialrådgivningsydelser, som regionen og VISO (den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation) har indgået kontrakt om. Rammeaftalen skal indeholde specificerede takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser i tilknytning hertil samt takster for specialrådgivningsydelser. Denne aftale fastsætter principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet, som er omfattet af rammeaftalerne. Der er enighed om, at alle udbydere på aftaleområdet anvender det samme regelsæt for omkostningsberegninger og betalingsmodeller. Som aftalt mellem KL og Amtsrådsforeningen, anvender kommunerne de samme principper for omkostningsberegninger og betalingsmodeller for de tilbud, kommunerne driver for børn og unge, som på grund af sociale eller adfærdsmæssige problemer har behov for at blive anbragt uden for eget hjem samt for tilbud om specialundervisning, hvor der sælges pladser til andre kommuner. Denne aftale om omkostningsberegninger og betalingsmodeller omfatter følgende love og tilbud: A. Lov om social service: Beskyttet beskæftigelse og aktivitets- og samværstilbud, , Midlertidige botilbud, 107, stk. 2. Længerevarende botilbud, 108, Kvindekrisecentre, forsorgshjem mv., , Særlige dag- og klubtilbud 32 og 36,

91 Side 2 Døgninstitutioner og for børn og unge med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og sikrede døgninstitutioner til børn og unge, 67 stk. 2 og 3, Behandling af stofmisbrugere, 101, Ydelser fra hjælpemiddelcentraler, 5, stk. 2. Tilbud omfattet af 5 stk. 3 (serviceydelser til personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne efter lov om almene boliger mv.) Specialrådgivningsydelser, der udgår fra er baseret på den indholdsmæssige opgavevaretagelse i tilbud. B. Sundhedsloven. Behandling for alkoholmisbrug, 141, Lægelig behandling for stofmisbrug, 142 C. Folkeskoleloven. Specialundervisning og specialpædagogisk bistand efter 20 stk. 3 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Kommunal specialundervisnings efter 20 stk. 2. D. Lov om specialundervisnings for voksne. Specialundervisning for voksne 1, stk. 2 (lands- og landsdelsdækkende tilbud), Specialundervisning for voksne 1, stk. 3 (regionale tilbud til personer med tale-, høre- eller synsvanskeligheder) 1.2 Lovgrundlag Disse retningslinier bygger på følgende bekendtgørelser og vejledninger: Bekendtgørelse om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde. Vejledning om rammeaftaler m.v. på det sociale område og på det almene ældreboligområde Bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens årlige redegørelse til regionsrådet og rammeaftalen mellem regionsrådet og kommunalbestyrelserne i regionen på specialundervisningsområdet. Bekendtgørelse om udgifterne ved de regionale undervisningstilbud for børn og voksne. LOV nr. 371 af 01/05/ Lov om ændring af lov om social service og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (Omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud). Bemærkninger til lov nr. 573 af 24. juni 2005 om Social Service. Velfærdsministeriets budget og regnskabssystemet. Dertil bygger disse retningslinier på: Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet.

92 Side Grundlæggende principper KL og Amtsrådsforeningen har aftalt en række principper for omkostningsberegningerne i den fælles vejledning. Der er enighed mellem kommunerne i den nordjyske region og Region Nordjylland, om at følgende principper lægges til grund for denne aftale: Incitament til effektiv drift. Udbyderen skal have incitament til at sikre en løbende økonomisk drift, herunder at der sker den nødvendige tilpasning af kapaciteten. Efterspørgeren af ydelser skal have incitament til at indgå i dialog med udbyderen om væsentlige ændringer i efterspørgslen. Taksterne skal være retvisende Sammenlignelige ydelser skal kunne sammenlignes på priserne. Administrationen af takstsystemet skal være enkel men samtidig give mulighed for den nødvendige differentiering til, at efterspørgeren kun betaler for de ydelser, der rent faktisk modtages. Takstsystemet skal være gennemsigtigt. Budgetsikkerhed for kommunerne og Regionen. Risiko for uforudsete udsving i økonomien skal dækkes ind. Budgetterne skal være realistiske i forhold til de faktiske omkostninger. Løbende dialog og tilpasning af kapaciteten skal være med til at sikre kendskab til pladsbehovet samt sikre takststabilitet. Udviklingstiltag. Det enkelte kommunale eller regionale tilbud skal sikres finansiel mulighed for løbende udvikling. Omfanget af udviklingstiltag fastsættes i den årlige rammeaftale. Samme principper for alle udbydere af ydelser. For at sikre ensartede konkurrencevilkår gælder de samme principper for omkostningsberegninger for alle udbydere (kommunale, regionale samt private tilbud) inden for aftalens område. 1.4 Grundlaget for takstberegningen for 2010 Arbejdet med at udarbejde budgetter og takster efter strukturreformen var de første år præget af en række udfordringer. Grundlaget for takstberegningen i 2010 er i den henseende forbedret, idet ydelses- og takststrukturen er videreudviklet, ligesom driftsherrerne gennem budgettering og takstberegning for 2007 til samt regnskabsaflæggelse for 2007 og 2008 har fået et større erfaringsgrundlag. Det forventes dog, at der fortsat vil forekomme differentiering af ydelses- og takststrukturen, hvilket medfører en større sammenhæng mellem det der betales, og det der ydes. Køb og salg af tillægsydelser skal ses i denne sammenhæng. Tillægsydelser dækker således de behov, der ligger udover hovedydelsen for den enkelte bruger. Der er ikke tale om en udgiftsglidning i den enkelte sag, således er betalingen for tillægsydelsen en konsekvens af, at der ikke budgetteres med tillægsydelser.

93 Side 4 2 Omkostninger i takstberegningen 2.1 Omkostningskategorier i taksten Rammeaftalen skal indeholde oplysninger om takster for kommunernes køb af pladser og individuelle ydelser (tillægsydelser) i tilknytning hertil. Den enkelte takst pr. ydelser skal fremgå og være fordelt på følgende omkostningskategorier: 1) De samlede direkte og indirekte omkostninger, der vedrører de enkelte ydelser eller leverancer dertil, fordels på: a. Løn og øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse. b. Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet m.v. c. Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT m.v.). d. Andel af central ledelse og administration. e. Tilsyn. f. Ejendoms- og kapitalomkostninger (vedligeholdelse/afskrivning m.v.). 2) Regulering i forhold til tidligere år (dækning af underskud/overskud i forbindelse med tidligere år jf. aftalte regler herfor). For hver ydelse skal den belægningsprocent, der er lagt til grund for takstberegningen, oplyses. NB: Taksterne, som er godkendt i forbindelse med rammeaftalen, er endelige. 2.2 Specifikation af indhold i omkostningskategorierne Af hensyn til sammenligneligheden og gennemskueligheden specificeres indholdet af ydelserne på omkostningskategorier. NB: Vær opmærksom på, at et tilbud godt kan have mere end én ydelse! Betegnelsen et tilbud dækker i denne sammenhæng bredt over; Døgninstitutioner, botilbud, dagtilbud, specialskoler mv. Et tilbud er således identisk med den fysiske og/eller organisatoriske enhed, der leverer ydelserne. Et tilbud er sædvanligvis kendetegnet ved at have en samlet leder/forstander. Ad a) Løn, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Her placeres alle lønrelaterede omkostninger (f.eks. løn, pension, tjenestemandspensioner, AER, arbejdsgiverforsikringer, mv.) til fagligt - og teknisk personale mv. Dvs. personale, der ikke primært varetager administrative eller ledelsesmæssige opgaver. Løn til personale, der varetager blandede funktioner (fx administration/ledelse eller faglige/tekniske) fordeles efter arbejdsindhold. Dvs. at lønomkostninger fordeles efter en konkret vurdering.

94 Side 5 Ad a - fortsat) Øvrige indtægter og udgifter, der kan henføres direkte til det pågældende tilbud/den pågældende ydelse: Denne post er ment som en opsamlingspost. Her placeres f.eks. materialeomkostninger til aktiviteter, inventar (der ikke er aktiveret), transport, rengøringsartikler, rejser m.v.. Ved institutioner for børn og unge placeres ligeledes omkostninger til kost, tøj, lommepenge i denne kategori. NB: Særligt vedrørende botilbud for voksne: Ved botilbud for voksne kan det komme på tale, at botilbuddet leverer/sælger individuelle valgfri ydelser til beboerne. For disse ydelser betaler beboeren direkte til botilbuddet. Der kan her være tale om botilbuddets levering af vask, rengøring, transport samt visse former for ledsagelse. I alle tilfælde er der tale om ydelser, der ligger udover indholdet i botilbuddets hovedydelser eller udover det indhold, der er aftalt i forbindelse med de konkrete beboeres handleplaner og visitation til botilbuddet. Ved budgetteringen forudsættes, at indtægter og udgifter til individuelle valgfrie ydelser balancerer. Da disse elementer ikke indgår i hovedydelsen, indgår de heller ikke i taksten. Det forudsættes ligeledes, at råvareomkostninger til beboernes kost betales direkte af beboerne eller via en kostkasse og er derfor uden for botilbuddets budget. Ad b) Udvikling uddannelse af personale, opkvalificering af tilbuddet mv.: Her placeres omkostninger til kurser, supervision, konsulentydelser og efteruddannelse for personale ansat i tilbuddet: altså omkostninger der kan henføres til tilbuddet. Dvs. at der indregnes omkostninger til løbende at fastholde tidssvarende kompetencer og kvalifikationer i eksisterende kommunale eller regionale ydelser. Hver driftsherre skal finde sit niveau. Ad c) Administration (ledelse, administration, kontoromkostninger, IT mv.): Her placeres lønomkostninger til ledelsen i tilbuddet samt løn til kontorpersonale ansat i tilbuddet. Dvs. at summen af løn placeret under denne post sammen med løn placeret under a) samlet udgør alle lønomkostninger på den pågældende ydelse. (se a mht. placering af lønomkostninger for personale med blandede opgaver). Ved flere ydelser i samme tilbud fordeles omkostningerne på de enkelte hovedydelser (jf. kap 3). Omkostninger til administrativt personale og IT mv. i tilbuddet placeres ligeledes her. Ad d) Andel af central ledelse og administration: Her placeres omkostninger til direkte og indirekte overhead. Denne post skal således dække en andel af løn til rådhuspersonale, politikerbetjening, kontorfaciliteter, kurser osv. til denne personalegruppe, jf. bilag 7.1. Ifølge Velfærdsministeriets budget og regnskabssystem skal disse omkostninger budgetteres konkret ud fra nøgletalsfordelinger af budgettet for disse poster. I dette dokuments afsnit 2.6 findes en nærmere beskrivelse for fordelingen af disse omkostninger, ligesom der i bilag 7.1 kan ses et taleksempel. Ad e) Tilsyn: Her placeres lønomkostninger og en andel af øvrige omkostninger til de konsulenter (faglige og økonomiske), der fører generelt tilsyn med egne tilbud (jf. Retssikkerhedslovens bestemmelser). Dvs., at disse medarbejderes lønninger m.v. ikke skal placeres under kategorien central ledelse og administration.

95 Side 6 NB: Vær opmærksom på, at der til takstberegningen kun skal medtages omkostninger forbundet med det generelle tilsyn med egne tilbud, og ikke omkostninger forbundet med det individuelle tilsyn med borgere. Der skal ikke medtages omkostninger forbundet med tilsyn af private tilbud! Ad f) Ejendoms og kapitalomkostninger (vedligeholdelse / afskrivninger mv.): På denne post placeres følgende omkostninger: I.Ejendomsomkostninger: Her placeres omkostninger til husleje ved lejeforhold, normalt vedligehold, omkostninger til opvarmning, el, ejendomsskat, vand, renovation m.v.. II.Afskrivninger: Her placeres omkostninger til afskrivning af aktiverede bygninger, inventar, busser mv. Se senere. III.Andre kapitalomkostninger: Forrentning af aktiver Forrentning af over-/underskud 1 Forrentning af likviditetstræk 2 Se kap. 2.4 NB: Ved leasing opføres alene finansielt leasede aktiver i anlægskartoteket. Omkostninger ved finansielt leasede aktiver: Der kan enten indregnes leasingydelser eller afskrivninger og forrentning ikke begge dele samtidig. Omkostninger ved operationel leasing medtages som en almindelig driftsomkostning på linie med leje. Ad 2) Reguleringer i forhold til tidligere år: Over- eller underskud fra tidligere år indregnes i taksten se afsnit 3.12 for en nærmere uddybning. 2.3 Værdiansættelse og afskrivninger De sociale tilbud blev overdraget til regionen eller kommunerne pr. 1. januar 2007, således at værdien af aktiver og passiver var lige store. Aktiverne udgør typisk værdien af grunde, bygninger og visse driftsmidler. Passiver udgør typisk opsparet pensionsforpligtigelser til tjenestemænd, der er ansat i et tilbud, der leverer en ydelse samt eventuelt lån/leasinggæld optaget af tilbuddet. Er aktiverne større end passiver udlignes dette 1 Her anvendes foregående års ultimo saldo 2 2 mdr. udlæg for omkostninger på institutioner. Der går ca. 2 måneder fra en bestiller modtager en ydelse til forfaldsdatoen på den tilhørende faktura. Udlægget for omkostningerne i denne periode skal forrentes til samme rentesats som den øvrige kortsigtede forrentning, jf. afsnit 2.4.

96 Side 7 gennem et lån. Er passiverne større end aktiverne udlignes dette gennem et kontantbeløb (udbetales typisk som en 10-årig annuitet). Skal den nye driftsherre kunne indfri passiver, er det forudsætningen, at afskrivning og forrentning af aktiverne indregnes fuldt ud i omkostningerne. Dette gøres således: De budgetterede afskrivninger i takstberegningen for 2010 er baseret på de aktiver, der blev optaget i den budgetterede åbningsbalance pr. 1. januar 2007 tillagt tilgangen af aktiver i 2007 og frem samt den budgetterede tilgang af aktiver for Afskrivning og forrentningen af de fysiske aktiver sker efter gældende praksis, jf. budget- og regnskabssystemet. Forskellige valg af regnskabspraksis vil påvirke takstberegningen i det enkelte år, men set over en årrække vil omkostningsberegningerne være neutrale. Det anbefales dog, at man anvender en regnskabspraksis, der stabiliserer taksterne mest muligt. Afskrivninger medtages direkte i takstberegningen for det tilbud afskrivningerne vedrører. Her kan opgørelser fra anlægskartoteket anvendes direkte. 2.4 Renter Forrentning af anlægskapital Forretning af aktiver indregnes i budgettet/taksten som en omkostning. Dette sker ved anvendelse af en markedsrente, svarende til den i budget- og regnskabssystemets kap. 9, beskrevne rente. Ifht. forrentning af aktiverne tages der ved takstberegningen for 2010 afsæt i den budgetterede åbningsbalance pr. 1. januar 2007 tillagt tilgangen af aktiver i 2007 og frem samt den budgetterede tilgang af aktiver for Forrentningen indregnes direkte i takstberegningen for de ydelser, forrentningen vedrører. Renteomkostninger på lånefinansiering af aktiver (jf. kap 2.2 ad f) indregnes ikke i taksten, men finansieres af ovenstående forrentning af aktivet. Takstberegningen er således uafhængig af finansieringsformen af aktiver. Forrentning af driftskapital samt over-/underskud I omkostningskalkulen indregnes omkostninger til forrentning af driftskapital, såfremt der er tale om en aktivitet, hvortil der knytter sig væsentlige omkostninger til likviditetsmæssige udlæg i forbindelse med opgavens udførelse. Forrentning af driftskapital skal svare til de omkostninger, der evt. er ved likviditetsmæssig udlægning i forbindelse med produktionen. Der vil f.eks. ofte være tale om, at en bestiller af en ydelse først skal betale for en leveret ydelse ca. 2 måneder efter, at den er blevet leveret. Dette medfører et likviditetsmæssig udlæg fra leverandørens side der skal forrentes, jf. afsnit 2.2 punkt ad f. Ligeledes skal evt. over-/underskud forrentes. Der anvendes samme rente til forrentning af både over- og underskud. Markedsrenten vil være den relevante rentefod ved disse beregninger. Da der er tale om forrentning af driftskapital benyttes som udgangspunkt en aktuel/kort rentesats, jf. budget- og regnskabssystemets kap

97 Side Tjenestemandspensioner I forbindelse med amternes overdragelse af de sociale tilbud til Region Nordjylland og kommunerne er der for de såkaldte kan-institutioner, gennemført en fuld udligning af aktiver og passiver. Allerede optjente pensioner pr. 1. januar 2007 var indeholdt i ovennævnte udligning af aktiver og passiver, og disse pensionsforpligtigelser skal derfor finansieres via forretning og afskrivning af aktivmassen. Omkostninger til dækning af tjenestemandspensioner optjent efter 1. januar 2007 skal indregnes i taksterne på de enkelte ydelser. Beregningen af omkostningen kan ske på flere forskellige måder. Beregningen er således afhængig af, om driftsherren helt eller delvist har overdraget forpligtelsen til et forsikringsselskab eller er fuldt ud selvforsikret på området. Hvis driftsherren har tegnet en pensionsforsikring, dvs. overdraget tjenestemandspensionsforpligtelsen til et forsikringsselskab, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være forsikringspræmien. Er driftsherren selvforsikret, vil omkostningen, som skal indregnes i taksterne, som udgangspunkt være den beregnede stigning i pensionsforpligtelsen i takstperioden. Særlig aftale Det er af administrative hensyn aftalt, at man ved takstberegningen, i stedet for at beregne den konkrete omkostning jf. ovenstående, kan vælge at beregne og indregne omkostningen til tjenestemandspensioner som 25 % af tjenestemandens lønomkostninger i de enkelte ydelser. Aftalen vedrørende de 25 % er i overensstemmelse med det forhåndsværende Indenrigs- og Sundhedsministeriums udmelding om, at omkostningen til tjenestemandspensioner på social- og specialundervisningsområdet er aftalestof. Det skal præciseres, at det forventes, at driftsherren arbejder hen imod at budgettere med de faktisk forventede omkostninger på sigt. Det skal bemærkes, at det alene er omkostningerne til afdækning af de årlige stigninger i de fremtidige tjenestemandspensionsforpligtigelser, der skal indregnes i taksterne. De faktiske pensionsudbetalinger til tjenestemænd skal således ikke indregnes dette uanset om tjenestemanden går på pension før eller efter 1. januar Opdeling af omkostninger forbundet med central ledelse og administration En af de store opgaver i forbindelse med fordeling af omkostninger, er klargøring af omkostninger i centraladministrationen, der skal fordeles ud på taksterne. For at kunne fordele et administrationsoverhead ud på taksterne skal omkostningerne i de centrale administrationer deles op i omkostninger forbundet med myndighedsopgaver og omkostninger forbundet med driftsopgaver. Myndighedsopgaverne er finansieret på anden vis og omkostninger forbundet hermed skal således ikke indgå taksterne. NB: Omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal ikke indgå i taksten.

98 Side 9 For at sikre, at alle relevante omkostninger fra centraladministrationen fordeles over på taksten, skal omkostninger, der kan relateres til driftsopgaver (herunder også henførte omkostninger til medarbejdere, der har med driftsopgaver at gøre, f.eks. ledelse, kantinebetjening, rengøring, andel af el-regning mm) indgå. Der skal således samles omkostninger fra alle de relevante afdelinger i centraladministrationen; fagforvaltninger, serviceafdelinger (f.eks. økonomi-, løn og personale-, bygningsfunktioner), sekretariater mm., som kan henføres til driftsområdet. Herefter skal omkostningerne fordeles over på taksten. Taksterne på ydelser indenfor social- og specialskoleområdet skal således indeholde alle omkostninger til ekstern driftsopgaverelateret administration og andet overhead, der enten kan henføres direkte eller indirekte til driftsområdet: Dvs. både omkostningerne til en økonom i den centrale økonomiforvaltning, der beskæftiger sig med social- og specialskoleområdet samt omkostningen til medarbejdere i centraladministrationens kantine. Taksterne på ydelser indenfor social- og specialskoleområdet skal således indeholde alle eksterne administrationsomkostninger, der kan henføres til driftsområdet. Dette medfører, at; de driftsopgaverelaterede omkostninger skal identificeres og udskilles fra de øvrige administrationsomkostninger (myndighedsrelaterede opgaver). omkostninger forbundet med myndighedsopgaver skal holdes ude af taksten. de relevante driftsområdehenførbare omkostninger udskilles fra de samlede driftsområdehenførbare omkostninger og fordeles ud på de relevante takstområder. Erfaringerne har vist, at det ikke har været muligt for indeværende aftales parter, at finde en ens metode til opdelingen af omkostningerne forbundet med central ledelse og administration. Derfor er det besluttet, at den enkelte myndighed må vælge en metode, der skal kunne revideres. Ovenstående kan illustreres i figuren herunder: Myndighedsopgaver Samlede administrationsom kostninger Driftsopgaver Omkostninger der skal indgå i taksten Indgår i fordelingsregnskab Omkostninger der ikke skal indgå i taksten Relateres til andre driftsområder. F.eks. veje, natur mm. Nogle eksempler på myndighedsopgaver og driftsopgaver som medfører et ressourcetræk på centraladministrationen kunne være (Dette er ikke en udtømmende liste):

99 Side 10 Myndighedsopgaver: Udredelse af sagen og fremlæggelse af et beslutningsgrundlag til brug for visitation Beslutninger/afgørelser om, hvorvidt en person har ret til en bestemt hjælp (visitere), eller om der skal ske ændringer i en bevilget hjælp, fx at hjælpen skal reduceres, øges eller ophøre Fastlæggelse af serviceniveauet inden for lovgivningens rammer Opfyldelse af forsyningsforpligtelsen indenfor de områder, hvor serviceloven pålægger myndigheden en forsyningsforpligtelse overfor den enkelte borger ikke drifts delen Afgørelse om optagelse i særlige dag- eller klubtilbud til handicappede børn efter indstilling fra kommunen Godkendelse og tilsyn med private botilbud og opholdssteder Individuelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Afgørelse om nedsættelse eller bortfald af betalingen i det særlige dag- og klubtilbud Beslutning om det nødvendige antal pladser i særlige dag- og klubtilbud til handicappede børn Fastsættelse og opkrævning af beboerbetaling, kostforarbejdningsbidrag og særlig service betaling Driftsopgaver: Oprettelse og drift af institutioner, tilbud, serviceydelser og sikrede afdelinger. Stille specialrådgivning til rådighed og at sørge for forsyningen med rådgivningscentre Etablering af boligændringer At stille specialrådgivning til rådighed for kommunerne og borgerne Levering af særlige handicapkompenserende hjælpemidler Husly til husvilde Vedligehold af veje Drift af folkeskoler Boformer til hjemløse Støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser Generelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Drifts- og økonomistyring af institutioner Fastsættelse og opkrævning af takster fra driftsherren Relevante i forhold til driftsområdet Oprettelse og drift af institutioner, tilbud, serviceydelser og sikrede afdelinger Levering af særlige handicapkompenserende hjælpemidler Husly til husvilde Boformer til hjemløse Generelt tilsyn (jf. afsnit 2.2 ad e) Drifts- og økonomistyring af institutioner Ikke relevante i forhold til driftsområdet Stille specialrådgivning til rådighed og at sørge for forsyningen med rådgivningscentre Etablering af boligændringer Stille specialrådgivning til rådighed Vedligehold af veje Drift af folkeskoler Støtte- og kontaktpersoner til personer med sindslidelser

100 Side 11 I ovenstående eksempel på hhv. myndigheds- og driftsopgaver der medfører et ressourcetræk i centraladministrationen, er driftsopgaverne blevet opdelt i to kasser: nemlig opgaver der skal med i fordelingsregnskabet (relevante i forhold til driftsopgaver (omfattet af rammeaftalen)) og opgaver der ikke skal med i fordelingen (ikke relevante i forhold til driftsopgaven). Omkostninger forbundet med de opgaver, der ikke er relevante i forhold til driftsopgaven på socialog specialskoleområdet, fordeles hen på de driftsområder, hvor de er relevante, og som i forhold til fordelingsarbejdet for social- og specialskoleområdet vil blive betragtet som de eksterne omkostningssteder (se bilag 7.2 vedrørende omkostningssteder). Oftest er opdelingen i myndigheds- og driftsrelaterede opgaver ret lige til. Nogle opgaver er helt klare myndighedsopgaver. Det er opgaver, hvor forvaltninger sikre borgernes retssikkerhed. Dette kunne være, når myndigheder udsteder generelle forvaltningsakter, som f.eks. konkrete afgørelser (tilladelser, godkendelser, visitation), planer (kvalitetsplaner mm) eller regulativer. Andre gange bliver man nødt til at definere en snitflade, da der kan være nogle gråzoneområder. Opdelingen af de administrative omkostninger i driftsopgaverelaterede omkostninger og myndighedsrelaterede omkostninger tager udgangspunkt i de medarbejdere, der udfører opgaverne. Hvis en medarbejder udelukkende arbejder med myndighedsrelaterede opgaver, skal denne medarbejders lønomkostning ikke medregnes i taksten, hvorimod lønomkostningen til en medarbejder, der udelukkende arbejder med driftsrelaterede opgaver, skal medregnes. Der er dog mange medarbejdere, der arbejder med begge typer opgaver og det er her nødvendigt, at opdele lønomkostningen til disse personer i forhold til den andel af deres arbejde der omhandler hhv. drifts- og myndighedsrelaterede opgaver. Dette vil ofte være i form af en anslået gennemsnitsværdi. Ledelsesniveauet mv. er oftest ikke muligt at adskille i driftrelaterede og myndighedsrelaterede opgaver, hvorfor omkostningen hertil opdeles med en fordelingsnøgle efter lønomkostningerne til den øvrige administration. På samme måde kan øvrige ikke-opgaverelaterede omkostninger, der indirekte skal henføres til social- og specialskoleområdet, deles efter samme fordelingsnøgle. 2.7 Regnskabsaflæggelse og revision Regnskabsaflæggelsen samt takstberegningen er omfattet af den almindelige lovpligtige revision. Ved regnskabsaflæggelse herunder opgørelsen af over- og underskud skal det sikres, at regnskabet indeholder alle omkostninger og indtægter, der ligger til grund for takstberegningerne. Der skal som minimum for kommunerne laves særskilt opgørelse af over-/underskud, i det omfang dette ikke indgår i det almindelige regnskab. Over- og underskud opgøres som minimum på målgruppeniveau (som defineret i tilbudsportalen). Man kan dog også vælge at gå ned på tilbudsniveau/ ydelsesniveau. Opgørelse af over- og underskud skal ske efter ensartede principper for de områder i kommunen eller Regionen, som er omfattet af rammeaftalen, og der skal over tid være kontinuitet i metoden.

101 Side 12 3 Betalingsmodeller Som hovedregel skal ydelser afregnes med en gennemsnitstakst, beregnet ud fra de faktisk budgetterede omkostninger forbundet med at udbyde en konkret ydelse. Der er dog tilfælde hvor det ikke er muligt på tilstrækkeligt kvalificeret vis, at beregne en konkret takst pr. ydelse, enten fordi det ikke er muligt at definere ressourcetrækket fra en given ydelse eller fordi det ikke er muligt at definere hvor mange enheder af en ydelse budgettet skal opdeles i. Der skal for disse ydelser anvendes andre betalingsmodeller end traditionel takstbetaling. 3.1 Ydelsestyper og takststruktur Som skrevet ovenfor, skal der som hovedregel anvendes takstbaseret afregning for ydelser på sociale og specialundervisnings tilbud efter kommunalreformen. Men der findes områder hvor denne afregningstype ikke er hensigtsmæssig eller mulig, hvorfor der også vil blive introduceret nogle alternative ydelsestyper. Alle de steder hvor det er muligt at identificere alle udbudte ydelser og de dermed forbundne ressourcer samt entydigt at identificere modtager og betaler af ydelserne, skal der som udgangspunkt anvendes takstbaseret afregning for ydelserne. Der kan her både være tale om hovedydelser og tillægsydelser. Ydelser er defineret ved deres indhold art og omfang - samt den målgruppe, som ydelsen er tiltænkt. Ydelsen skal være beskrevet i en ydelsesbeskrivelse. Der kan her henvises til Tilbudsportalen. Som udgangspunkt beregnes der én hovedydelse pr. tilbud. Hovedydelsen indeholder alle de omkostninger der er forbundet med tilbuddet (jf. afsnit 2). Hvis der udbydes nogle ydelser i forbindelse med tilbuddet som ikke alle tilbuddets brugere (eller hovedparten af alle) modtager, skal disse ydelser udskilles fra hovedydelsen og prisfastsættes separat som tillægsydelser. Kriteriet for om en ydelse skal skilles ud fra hovedydelsen er, at alle (eller tilnærmelsesvist alle) modtagere af hovedydelsen skal udgøre lige stort ressourcetræk på det tilbud/afdeling, der udbyder ydelsen, (omkostningshomogenitet) således at en ydelsesmodtager ikke kommer til at betale for en delydelse, som vedkommende slet ikke modtager (jf. Afsnit 3.2). Et modsatrettet hensyn er dog, at der ikke skal laves så mange tillægsydelser, at det ikke blive praktisk håndterbart. Alternativt til tillægsydelser (eller til at begrænse brugen af tillægsydelser) kan der opereres med flere hovedydelser med hver sin takst indenfor samme tilbud. Når der indenfor et tilbud opereres med flere hovedydelser og/eller tillægsydelser er det særligt væsentligt, at ydelsesbeskrivelsen er klar i forhold til målgruppe, indholds art og omfang. Målet er, at ydelsesbeskrivelsen skal være visitationsafklarende. Dvs. at det er tydeligt, når man kender brugerens behov, hvilke ydelser (hovedydelser og tillægsydelser) der er relevante i forhold til den pågældende bruger. Det er således af betydning af hensyn til administration, visitation samt økonomi, at der ved fastlæggelsen af ydelsesstrukturen for det enkelte tilbud findes den rette balance mellem flere hovedydelser og tillægsydelser.

102 Side 13 De steder hvor det ikke er muligt at definere afgrænsede ydelser og dermed ikke definere en afgrænset mængde af ydelser, er det ikke muligt at indføre en takstbaseret afregning, da det ikke vil være muligt at beregne enhedstakster. Her vil det være muligt at anvende en trækningsret på et given tilbuds ydelser eller ressourcer. Om betalingen for en trækningsret beregnes ud fra objektive kriterier eller andre kriterier aftales i forbindelse med de årlige rammeaftaler. Der indføres også en ydelsestype der kaldes Abonnementsordning. Abonnementsordningen er en undtagelse og skal sikre en udbyder af en ny ydelse, at han har budgetsikkerhed til at drive afdelingen, der lever ydelsen i en opstartsfase. Metoden til at skabe budgetsikkerhed hos udbyderen er at indgå aftale om, at kommunerne reserverer et antal pladser på ydelsen, som de betaler for på forhånd. Her er den enkelte ydelsespakke knyttet til en abonnementsaftale og ydelsespakken kan ikke benyttes uden om aftalen. I denne model skal forudbestilte pladser betales uanset om de anvendes eller ej. En abonnent kan således ikke på noget tidspunkt have indskrevet flere klienter på en ydelsespakke end de har abonnementspladser til. Dette sikres ved at registrere forbruget på abonnementet. Hvis en abonnent har behov for en ekstra plads i en periode, kan denne købe en ledig plads af en anden abonnent. 3.2 Basistakster på hovedydelser Traditionelle basistakster beregnes for en ydelse som enten er en døgn- eller en dagsydelse (eller en timeydelse for rådgivning). Ved beregning af taksten for en ydelse anvendes beregningsgrundlaget, jf. bilag 7,3, samt den aftalte belægningsprocent. Taksten for en given ydelse beregnes som: For at kunne beregne en takst på de ydelser, der skal udbydes, er det nødvendigt først at definere antallet af ydelser samt ressourcetrækket. I fordelingsregnskabet skal ressourcer fordeles ud på de takstbærende enheder (altså de hovedydelser, som skal takstfastsættes og udbydes) og derefter divideres med det antal enheder af ydelsen, der forventes afsat. Som udgangspunkt skal der defineres mindst én hovedydelse pr. målgruppe pr. afdeling (uanset om der er tale om en fysisk eller virtuel afdeling). En hovedydelse skal indeholde omkostninger til alle de delelementer ydelsen består af. Hovedydelsen indeholder alle de delelementer som alle (eller tilnærmelsesvis alle) modtagere af ydelsen modtager. Hovedydelsen skal således indeholde alle basiselementerne, som en afdeling tilbyder en given målgruppe. Som udgangspunkt skal det tilstræbes, at hovedydelserne defineres på en sådan måde, at de opfylder mindst 90 % af ydelsesmodtagernes behov (under hensyntagen til, at hovedydelsen ikke defineres så bredt, at spredningen i den faktiske ressourcetræk fra modtagernes side bliver så stort, at der ikke længere reelt er tale om, at der afregnes for det faktiske ressourcetræk).

103 Side Takster på tillægsydelser For at sikre en vis grad af omkostningshomogenitet 3 indenfor en hovedydelse er det nødvendigt at benytte tillægsydelser. Tillægsydelser er ekstraordinære ydelser, der ligger udenfor det, der tilbydes indenfor hovedydelser. Der kan her være tale om ydelser, der ikke allerede tilbydes i hovedydelser (f.eks. ledsagelse eller psykologbistand), eller blot flere enheder af et delelement af en ydelse (f.eks. ekstra pleje eller opsyn). Der budgetteres ikke med tillægsydelser, da man på tidspunktet for budgetlægningen ikke kan sige noget kvalificeret om omfanget af tillægsydelser til de konkrete brugere. Det forudsættes, at indtægter og udgifter forbundet med tillægsydelser balancerer. Således beregnes taksterne for tillægsydelserne ikke som gennemsnitsomkostninger (da alle faste omkostninger samt henførte omkostninger er indregnet i taksten på hovedydelsen), men som en marginalomkostning. Som bilag til indeværende aftale er der udarbejdet en Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser. Af den vejledning fremgår det nærmere, hvordan taksten for tillægsydelser fastsættes af den enkelte leverandør. Driftsherremyndigheden skal hurtigst muligt orientere handlekommunen om en tillægsydelse. Handlekommunen skal således inddrages og godkende iværksættelsen af tillægsydelsen. Det er handlekommunens opgave at underrette betalingskommunen om tillægsydelsen. Visiterede tillægsydelser fra før 1. januar 2007 skal genberegnes efter de fælles principper for takstfastsættelses af tillægsydelser. NB: Taksten for tillægsydelser beregnes som marginalomkostninger til det øvrige budget 3.4 Lovhjemlet objektiv finansiering Der er i forbindelse med de lands- og landsdelsdækkende institutioner en lovfæstet objektivfinansiering, hvor omkostningerne fordeles til kommunerne efter andel af befolkningstallet. 3.5 Trækningsret og abonnementsordninger Tankegangen bag objektiv finansiering kan ligeledes anvendes til finansiering af de ydelser, hvor det ikke er muligt at foretage en valid registrering (og dermed afregning) af aktivitet, hvor det ikke er muligt at forudsige aktivitetsomfanget i takstberegningsøjeblikket, eller hvor det ikke er muligt at definere en meningsfyldt ydelsesenhed eller hvor afregning ville give anledning til mange små opkrævninger. Dette kunne f.eks. være på ydelser hvor det ikke er lovligt at registrere ydelsesmodtagerne (f.eks. på krisecentrene), eller på ydelser hvor borgerne henvender sig direkte til udbyderne uden forudgående visitation og registrering (f.eks. borgerbutik i forbindelse med hjælpemiddelcentral m.v.) eller visse former for rådgivnings- og vejledningsydelser. 3 Med omkostningshomogenitet menes, at alle der modtager en ydelse udgør et lige stort ressourcetræk på ydelsesleverandøren. Dvs., at de reelle omkostninger forbundet med de enkelte modtagere af en ydelse en relativt ensartet og svarer til den takst der er for ydelsen. Dermed må der heller ikke være for stort udsving i hvor mange delelementer af en ydelse de enkelte ydelsesmodtagere anvender af en ydelse.

104 Side 15 De aftalebaserede 4 objektive finansierings ydelser benævnes i denne sammenhæng som en trækningsret. Her er der ikke tale om lovhjemlet objektiv finansiering men en aftalt objektiv finansiering. For disse ydelser vil indgåelse af aftale være valgfri for kommunerne. Der anvendes en konkret fordelingsnøgle (f.eks. befolkningsgrundlag) til at fordele omkostningerne til en ydelse på de kommuner, der ønsker at gøre brug af tilbud med trækningsret. For ydelser med trækningsret kan de kommuner, der har en trækningsret, frit benytte ydelsen uden at der forbrugsafregnes. For abonnementsordningen beregnes abonnementsprisen på samme måde som prisen på ydelser med almindelig takstfastsatte ydelser. Kommunerne, der er tilknyttet en abonnementsordning, er bundet til at købe et givent antal pladser. Her vil belægningsprocenten i takstberegningen altid være 100 %. På ydelser med abonnementsafregning vil det faktiske forbrug blive registreret og kommunerne kan ikke anvende flere pladser på noget tidspunkt end de har abonnement med. Der vil dog være mulighed for, at kommunerne kan handle internt med de pladser, de har abonnement på. Dvs., at hvis en kommune ikke benytter sig af en plads, som de har abonnement på, kan de sælge pladsen videre til en anden kommune, der står og mangler en plads. 3.6 Rådgivningsydelser og ambulante ydelser på timetakstsbasis Der vil i relation til mere traditionelle dag- og døgntilbud kunne sælges rådgivningsydelser. For disse tilbudstyper vil omfanget af rådgivningsydelser ofte være af et begrænset omfang. På den baggrund er det i disse tilfælde hensigtsmæssigt, at rådgivningsydelsen bliver afregnet som tillægsydelser. Det vil sige, at der er tale om en marginaltakst, hvor der ikke er budgetteret med rådgivningen. I de tilfælde hvor rådgivningen er af en mere omfattende karakter, må rådgivningen opfattes som en hovedydelse, hvor der sker en traditionel omkostningsopgørelse (frem for en marginalbetragtning). Som nævnt ovenfor kan der i sådanne tilfælde aftales enten en trækningsret i forhold til rådgivning eller alternativt kan der laves en egentlig timetakst eller enhedstakst for rådgivning og ambulante ydelser, som beregnes som en hovedydelse. 3.7 Valg af betalingsmodel bestemt af ydelsestype Valg af betalingsmodel for en ydelse bestemmes hovedsagligt af, hvilken type ydelse der er tale om. Hvis der er tale om traditionelle ydelser baseret på normerede dag- eller døgnpladser, skal disse som udgangspunkt afregnes som takstbaserede hoved- og tillægsydelser. Der er mulighed for at afvige fra dette princip, hvis det ikke er muligt at registrere ydelsesmodtagernes cpr-nummer og/eller betalingskommuneoplysninger. I disse tilfælde kan der anvendes en trækningsret. Det er muligt at indgå en abonnementsaftale for nyoprettede ydelser, hvis dette aftales i forbindelse med de årlige rammeaftaler. 4 I modsætning til de lovhjemlede objektivt finansierede ydelser.

105 Side 16 For de ydelser, der ikke er direkte klientbaserede, er det muligt at anvende en trækningsret, ligesom det for rådgivningsydelser er muligt at opkræve en enhedstakst (f.eks. en time- eller dagstakst). Ved vedtagelsen af rammeaftalen skal det fremgå, hvilken betalingsmodel, der er aftalt for de enkelte ydelser. 3.8 Den budgetterede belægningsprocent i takstberegningen Til brug for takstberegningen er det nødvendigt at fastsætte en belægningsprocent som danner grundlag for aktivitetsforudsætningen i takstberegningen. Det forudsættes, at belægningsprocenten er fastsat ud fra et ønske om, at driftsherren på den ene side skal have incitament til at tilpasse kapacitet til den faktiske efterspørgsel efter ydelser og på den anden side have en vis budgetsikkerhed. Generelt antages det, at der anvendes en belægningsprocent på 95 i beregningen af taksterne. Dette bør dog fraviges, hvis følgende forudsætninger er til stede: historiske erfaringer viser et andet mønster tilbuddet har særlige akutforpligtigelser særlige problemstillinger vedr. belægning gør sig gældende for et tilbud/ydelse f.eks. ydelser med meget kortvarige forløb og aflastning. Hvis en driftsherre ønsker at anvende en anden belægningsprocent med afsæt i ovenstående forhold, skal der indgås særlig aftale herom i forbindelse med de årlige rammeaftaler. 3.9 Vedrørende det almene boligområde Tilbud med regional leverandørpligt, som er etableret efter ældreboliglovgivningen, indgår i den årlige rammeaftale. Dette gælder også kommunalt overtagne tilbud. Ved almen boligområdet skelnes mellem en takst for indholdet (støtte, pleje og behandling) i tilbuddet og så den husleje, som er knyttet til den enkelte bolig. Det skal beregnes både en takst for indholdet samt en husleje. Ved regionalt eller kommunalt drevne tilbud efter ældreboliglovgivningen skal udgifter til vedligeholdelse, fornyelse af tekniske installationer samt omkostninger til administrationen indregnes i taksten. Dette er en forskel fra almene ældreboliger, der drives af boligforeninger eller selvejende institutioner, hvor tilsvarende omkostninger afholdes over huslejen. Disse retningslinier er nærmere beskrevet i bekendtgørelsen om rammeaftaler 9 og 14. Hvis der i de almene boliger er tomme pladser, skal den kommunalbestyrelse, der har anvisningsretten til boligerne udrede betalingen for huslejen, indtil der er indtrådt en ny lejer. Dette sikrer, at den almene boligforening altid har sikkerhed for betalingen. Til imødegåelse af risikoen for tomme pladser i indholdsdelen af tilbuddet kan driftsherren indregne en tompladsrisiko i taksten, som svarer til belægningsprocenten for øvrige tilbud omfattet af rammeaftalen. Dette skal ses i lyset af, at driftsherren til de almene boliger har leverandørpligt på indholdet i tilbuddet i henhold til rammeaftalen. Dermed ligestilles driften af indholdet i almene boliger med almindelig tilbudsdrift.

106 Side 17 Takstberegningen for indholdsdelen ved almene boliger er således tilsvarende takstberegningen for øvrige tilbud - blot er huslejedelen udtaget særskilt på det almene boligområde. 3.10Særligt vedrørende forsorgshjem og krisecentre Der kan i forbindelse med forsorgshjem og krisecentre være tilfælde, hvor det ikke er muligt at bestemme hvilken kommune, der skal opkræves for brugernes ophold. Baggrunden herfor er, at der til disse tilbud er et selvmøderprincip, hvor brugerne møder frem til tilbuddet uden en kommunal visitation. Blandt disse brugere kan der være enkelte, der ikke kan eller ønsker at oplyse hvilken kommune de kommer fra. Der kan som følge heraf ikke sendes en opkrævning for opholdet. Det skal i den forbindelse nævnes, at kvinder kan kræve anonymitet ved henvendelse til et krisecenter og at visse brugere af forsorgshjem reelt ikke har kendskab til hvilken kommune, der er deres betalingskommune. Til dækning af de takstindtægter, der ikke kan opkræves ved en konkret kommune, budgetteres i forbindelse med takstberegningen med et forventet tab vedrørende takstindtægter. Tabet indregnes som en udgift og bevirker således, at taksterne på forsorgshjem og krisecentre generelt forøges med henblik på dækning af de tabte takstindtægter. Størrelsesordenen af tabet fastsættes på baggrund af erfaring fra tidligere år. Der skal således ikke anvendes en særlig lav belægningsprocent i takstberegningen til dækning af tabet. 3.11Særligt vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser Fra 2009 er det vedrørende betalingspraksis på aflastningspladser aftalt, at der betales for det mellem driftsherre og myndighed aftalte antal aflastningsdøgn, uanset om pladsen benyttes eller ej. Den hidtidige praksis har været, at der betales efter antal anvendte døgn, hvor bestiller/familien med cirka en uges varsel har kunnet framelde sin aflastningsplads uden yderligere betaling. Praksis for aflastningspladser har ikke tidligere været beskrevet i takstaftalerne, men der var tale om en videreførelse af en praksis etableret i det tidligere Nordjyllands amt. Baggrunden for den nyaftalte praksis er, at driftsherren har svært ved at få belagt de aflastningspladser, der med kort varsel frameldes, eller bare ikke anvendes, hvilket vanskeliggør økonomistyringen. Ulempen ved den hidtidige praksis var således, at driftsherren manglede budgetsikkerhed som følge af mulige svigtende takstindtægter mht. aflastningspladserne, grundet det korte varsel for framelding. Dette medførte, at driftsherren måtte beregne det forventede tab ved manglende anvendelse af aflastningspladserne ind i taksten, i form af en lav budgetteret belægningsprocent. Denne praksis betød videre, at de kommuner/bestillere, der rent faktisk brugte de aflastningspladser, som de bestilte, kom til at betale en merpris, da taksten blev forøget som følge af en lav budgetteret belægningsprocent. Fordelen ved den nye praksis er, at den budgetterede belægningsprocent på aflastningspladserne kan øges, hvorved taksterne på aflastningspladserne falder. Omlægningen retter endvidere fokus på en mere effektiv udnyttelse af aflastningspladserne. Endeligt bør driftsherren ved omlægningen af praksis underrette bestillerkommunen om, hvorvidt pladserne rent faktisk bliver benyttet af

107 Side 18 forældrene til børnene, der skal i aflastning, med henblik på en eventuel revurdering af det samlede antal bevilligede aflastningsdøgn til de pågældende børn. 3.12Håndtering af over- og underskud overførsler mellem år Der er aftalt en model for håndtering af over- og underskud for de kommunale og regionale tilbud. Modellen tager udgangspunkt i de principper, der anvendes for de godkendte private botilbud og opholdssteder. Baseret på denne model, fremstilles principper for håndtering af over- og underskud i de kommunale og regionale tilbud nedenfor. Principperne illustreres endvidere vha. et eksempel i bilaget. Driftsoverskud og -underskud på tilbuddet eller typen af tilbud (målgruppen) håndteres efter følgende principper: - Der kan som udgangspunkt maksimalt hensættes et overskud svarende 5 % af årets vedtagne bruttoomkostningsbudget til konsolidering. Se endvidere uddybning herunder. - Ved bruttoomkostningsbudget forstås årets bruttoomkostningsbudget, der er summen af de forskellige ordinære poster. Det er således defineret som det bruttoomkostningsbudget, der afspejler den ordinære drift. Takstindtægter indgår ikke i bruttoomkostningsbudgettet, men det gør evt. øvrige indtægter. Se endvidere uddybning herunder. - Overskud, der giver anledning til overskridelse af den angivne procentsats, benyttes til at nedsætte opholdsbetalingen i efterfølgende takstår. Se endvidere uddybning herunder. - Anvendelsen af de akkumulerede hensættelser til konsolidering er begrænset til finansiering af eventuelle negative driftsresultater eller til fremtidige takstnedsættelser. - Tilbud, der har et negativt årsresultat og som viderefører driften skal tilvejebringe et økonomisk forsvarligt fundament gennem en planlagt konsolidering. - Underskud, der ikke kan dækkes af den akkumulerede hensættelse til konsolidering, indregnes i efterfølgende års takster, så der ikke akkumuleres en negativ egenkapital. Se endvidere uddybning herunder. - Ved nedlukning af et tilbud henføres et evt. over- eller underskud til den balance, der er opgjort for målgruppen. Se endvidere uddybning herunder. Som en tilføjelse til principperne er der indgået aftale om: At der gives mulighed for en konsolidering/overførsel af et regnskabsmæssigt overskud i de enkelte år på op til 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget. Denne mulighed er begrænset af aftale om akkumuleret overskud. At driftsherren skal have mulighed for (er ikke forpligtet til) over en årrække at der sammenlagt kan akkumuleres et regnskabsmæssigt overskud til konsolidering/overførsel på op til 5 pct. af det vedtagne bruttoomkostningsbudget. Modellen er revideret i forbindelse med indgåelsen af indeværende takstaftale. Det skal bemærkes, at der er sammenfald mellem den procent, der maksimalt kan konsolideres det enkelte regnskabsår, og procenten for den konsolidering, der maksimalt kan akkumuleres over en årrække.

108 Side 19 Som en tilføjelse til de aftalte principper skal der gøres opmærksom på, at formålet med de omkostningsbaserede budgetter ikke er, at der budgetteres med overskud med henblik på hensættelse til konsolidering. Hensigten er, at der kun budgetters med forventede omkostninger, dvs. at indeværende afsnit vedrører en situation, hvor driften i regnskabsåret har afstedkommet et overskud. Der er således tale om en model, hvor tilbuddene eller typen af tilbud kan opbygge en konsolidering til imødegåelse af likviditetsmangel, underskudssituationer, uforudsete omkostninger mv. herved sikres mere stabile takster mellem årene samt at et tilbud må lukke p.g.a. en midlertidig nedgang i belægningen. Vedrørende metode til regulering, såfremt der er over-/underskud ved tilbuddene, udover hvad der må konsolideres i et regnskabsår, er der i indeværende aftale aftalt en præcisering til den 3. og 6. pind herover. Det fremgår således herover, at over-/underskud, udover hvad der kan hensættes/overføres, i et regnskabsår, indarbejdes i de budgetterede takster i efterfølgende takstår. Det skal i indeværende takstaftale præciseres, at dette i praksis betyder, at et eventuelt over- /underskud skal indregnes i de budgetterede takster i år to efter over-/underskuddet er opstået. Dette skyldes, at driftsherren ved budgetlægningen af det følgende års takster i de fleste tilfælde kun kan gisne om regnskabsresultatet for indeværende år. Dette er i overensstemmelse med princippet om, at de vedtagne takster for et rammeaftaletilbud er endelige, idet reguleringen af over-/underskud alene indarbejdes i den fremtidige takstberegning. Vedrørende dækning af et underskud i forbindelse med lukning af et rammeaftaletilbud, hvor dette underskud ikke kan henføres til andre rammeaftaletilbud inden for samme målgruppe hos driftsherren er der aftalt en særlig model: Driftsherren kan således i den givne situation fordele underskuddet fra det lukkede rammeaftaletilbud ud på driftsherrens øvrige rammeaftaletilbud, selvom disse tilbud ikke hører under samme målgruppe som det lukkede tilbud. Underskuddet skal så at sige dækkes ind ved, at driftsherren trækker på en eventuel konsolidering ved driftsherrens øvrige rammeaftaletilbud, eller ved at der forekommer en takststigning ved de øvrige rammeaftaletilbud. I de tilfælde, hvor der ikke er andre rammeaftaletilbud ved driftsherren, der kan dække underskuddet, kan underskuddet dækkes af kommunekassen. Sidstnævnte mulighed gælder dog ikke Region Nordjylland, da der ikke er lovmæssig hjemmel hertil. Modellen er i overensstemmelse med princippet om, at de vedtagne takster for et rammeaftaletilbud er endelige, ligesom den i videst udstrækning foranlediger, at driftsherren udviser økonomisk ansvarlighed.

109 Side 20 4 Finansiering af udvikling af nye ydelser eller udviklingsaktiviteter Omkostninger ved udvikling af nye ydelser eller andre udviklingsaktiviteter, der ikke kan knyttes til et eksisterende ydelse, indregnes ikke i taksterne for de eksisterende ydelser. I stedet aftaltes det i forbindelse med rammeaftalerne konkret, hvorledes finansieringen af nye ydelser eller udviklingsaktiviteter kan etableres. Der kan evt. tages udgangspunkt i en af følgende finansieringsmodeller: Kommunerne betaler et udviklingsbidrag til den part, der forpligtiges til at udvikle et tilbud eller forestå en bestemt udviklingsaktivitet. Den part, der forpligtiges til at udvikle et tilbud, lånefinansierer deres udviklingsomkostninger. Udviklingsomkostningerne indregnes efterfølgende i det etablerede tilbuds takst. Kommunerne forpligtiges evt. til at købe et givet antal pladser i en overgangsperiode.

110 Side 21 5 Egenbetaling For botilbud til voksne kommer det som ofte på tale, at beboeren skal betale en husleje for opholdet (egenbetaling). På visse områder er fastsættelsen af beboeregenbetaling regelstyret (ved varige botilbud) og i andre tilfælde er fastsættelsen af betalingen til genstand for en konkret skønsudøvelsen (ved midlertidige botilbud). Det er handlekommunen (som bestiller), der har kompetencen til at sætte beboeren i betaling og opkræve beboeren. Således er disse indtægter fra beboerne botilbuddet uvedkommende og indregnes således ikke i botilbuddets budget og dermed ikke i taksten. Der er tale om et anliggende mellem handlekommunen (som bestiller) og beboeren. Ovenstående er i overensstemmelse med Fælles vejledning fra KL og Amtsrådsforeningen om omkostningsberegning og betalingsmodeller på social- og specialundervisningsområdet (oktober, 2005), hvoraf det fremgår at: Udgifterne opgøres som udgangspunkt bruttoficeret og [er] baseret på, at samtlige udgifter forbundet med driften af tilbuddet opkræves via taksten. Det betyder, at brugernes/ beboernes betalinger for ydelser som hovedregel afregnes med vedkommendes handle-/ hjemkommune. Disse omfatter: Boligbetaling (SEL 163) / Husleje ( Kap. 3 i Lov om leje af almene boliger) Madfremstilling (SEL 161, stk. 3) For så vidt angår boligbetaling/ husleje tilvejebringes beregningsgrundlaget af driftsherren. Af vejledningen fremgår det således, at ovenstående omkostningerne skal medtages i takstberegningen. Det er efterfølgende op til kommunerne, at opkræve disse omkostninger ved beboerne. På visse tilbud står tilbuddet selv for tilberedningen/forarbejdningen af beboernes kost. Forarbejdningen af kost kan organiseres på forskellig vis, f.eks. i storkøkken med egentligt køkkenpersonale eller ude i afdelingerne som en integreret del af afdelingens øvrige virke. Uanset organiseringen i tilbuddet indregnes tilbuddets lønudgifter samt andre udgifter, der er relateret til fremstillingen af kosten, i tilbuddets budget. Det komme på tale, at voksne beboere bliver sat i betaling for den forarbejdning, der ske i forbindelse med tilberedning af mad til beboerne i et botilbud. Betalingen kan betegnes som et kostforarbejdningsbidrag. Det er ligeledes handlekommunen, der har myndighed til at afgøre, om en beboer ud fra en konkret vurdering skal betale et kostforarbejdningsbidrag. Således indregnes indtægter fra kostforarbejdningsbidrag ikke i budgettet for botilbuddet. Der er altså også her tale om et anliggende mellem beboeren og handlekommunen (som bestiller). Handlekommunen opkræver beboeren for et evt. kostforarbejdningsbidrag. I alle tilfælde betaler de voksne beboere selv de direkte omkostninger til de råvarer, der indgår i deres kost. Der budgetteres således som udgangspunkt ikke med disse råvareomkostninger til de voksne. Se også afsnit 2.2 punkt a. Driftsherren er forpligtiget til at give handlekommunen (som bestiller) de oplysninger vedrørende boligen, som indgår i fastsættelsen af beboerens egenbetaling for ophold og kostforarbejdningsbidrag.

111 Side 22 6 Afregning og betalingsgang Kommuner, der køber ydelser i anden kommune eller i Regionen, indgår en skriftlig betalingsaftale med driftsherren. Det er altid handlekommunen, der indgår i betalingsaftalen med driftsherren. I de tilfælde der er anden betalingskommune skal denne myndighed afregne efter den indgåede betalingsaftale. Handlekommunen sender kopi af betalingsaftalen til betalingskommunen. Hvis der sker skift i handlekommune skal den nye handlekommune orienteres og indtræde i den allerede indgåede aftale på uændrede vilkår. Den afgivne handlekommune orienterer den nye handlekommune, driftsherren samt en eventuel anden betalingskommune. Betalingsaftalen skal indeholde alle nødvendige detailoplysninger til brug for afregningen. Der lægges vægt på, at betalingsaftalen tilpasses således, at den kan anvendes ved indberetning til det eller de afregningssystemer kommunerne og Regionen anvender. Betalingsaftalen skal således som minimum omfatte: Information om hvem der er handlekommune samt hvem der er betalingskommune, Oversigt over de enkelte ydelser og deres pris, herunder bevillingsparagraf, der indgår i tilbuddet, Bevillingsomfanget for de enkelte ydelser, Startdato og priser for de enkelte ydelser, Opsigelsesvarsel. Ændringer i et aftalt tilbud indgås ligeledes skriftlig. Det er som udgangspunkt betalingskommunen, der betaler driftsherren. I de tilfælde hvor der er usikkerhed om hvem der rettelig er betalingskommune i forhold til en given borger aftales det, at handlekommunen indtræder som betalingskommune, indtil det er afklaret hvilken kommune, der rettelig er betalingskommune. Når dette er afklaret kan handlekommunen opkræve refusion ved betalingskommunen. Driftsherren sender månedlige afregninger til betalingskommunerne. Betalingskommunerne kan ikke regulere/afvise i den fremsendte regning. Regningen betales uanset enighed om regningens størrelse. Er der uenighed om regning meddeles dette driftsherren, hvorefter det er driftsherren, der skal foretage de nødvendige berigtigelser i kommende afregning, såfremt der er fejl i den fremsendt regning. Dette princip er nødvendigt, hvis afregningssystemerne og betalingsgangen skal fungere effektivt. Eventuel uenighed fra betalingskommunes side i forhold til den aftale handlekommunen har indgået med driftsherren afklares mellem handlekommunen og betalingskommunen uden om driftsherren. Udgangspunktet er her at betalingskommunen må acceptere den aftale som handlekommunen har indgået. I de tilfælde, hvor betalingskommunen er forskellig fra handlekommunen, skal handlekommunen opgøre og refundere betalingskommunen for eventuelle opkrævninger af brugeren for egenbetaling. Se også ovenstående afsnit vedrørende egenbetaling.

112 Side 23 Betalingsperioden er normalt fra startdato til ophørsdato plus et opsigelsesvarsel. Startdatoen svarer til første dag borgeren modtager ydelsen, og ophørsdatoen til sidste dag borgeren modtager ydelsen. For at ligestille kommunale og regionale tilbud med private tilbud skal ophør dog altid varsles med løbende måned plus en måned. Der betales som udgangspunkt fuldt ud i opsigelsesperioden medmindre andet er aftalt. F.eks. kan der for særlige tilbud i rammeaftalen aftales, at der alene betales til tidspunktet for ophørsdato, mod at der for den pågældende ydelse beregnes takster med udgangspunkt i en særlig lav belægningsprocent. Der kan her være tale om f.eks. krisecentre, forsorgstilbud eller misbrugstilbud samt visse former for dagtilbud, hvor der er tradition for korte eller afbrudte indskrivningsforløb. Hertil skal det tilføjes, at opsigelsesvarslet for substitutionsbehandling på misbrugsområdet er aftalt til at være 14 dage. Flyttes en person fra et tilbud, der er givet på grund af ventetid til et aftalt fast tilbud, kan driftsherren af ventetidstilbuddet have ekstra omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Der kan indgås en aftale om betaling for ventetidstilbuddet ud over den faktiske ophørsdato, hvis driftsherren kan dokumentere omkostninger forbundet med lukning af tilbuddet. Betaling for ventetidstilbud efter ophør kan ikke overstige løbende måned plus en måned.

113 Side 24 7 Bilag 7.1 Eksempel på fordeling af omkostninger på ydelser Eksempelfilen (Excel) kan findes på D6D89701A341/0/Bilag71.xls 7.2 Principper for fordeling af omkostninger I forbindelse med selve takstberegningen går øvelsen ud på, at henføre alle relevante omkostninger til omkostningssteder, der er direkte klient-/brugerrelateret. Dvs. at alle relevante omkostninger skal føres ud på de hovedydelser, der udbydes af myndigheden. Dette sker via brugen af hhv. endelige-, midlertidige- og eksterne omkostningssteder. Fordelingen til disse omkostningssteder kan ske enten direkte eller via fordelingsnøgler, jf. eksemplet herover i bilag 7.1. Definitionen på omkostningssteder er: Størstedelen af taksten vil bestå af lønomkostninger ude på det pågældende tilbud. Disse lønomkostninger kan f.eks. indeholde løn til fagpersonale, der ofte er direkte tilknyttet en ydelse/afdeling. Om lønomkostningerne på tilbuddet befinder sig på endelige eller midlertidige omkostningssteder afhænger af, om tilbuddet leverer én eller flere hovedydelser. Hvis tilbuddet kun leverer én ydelse, vil alle lønomkostninger på tilbuddet allerede i udgangspunktet, befinde sig på det endelige omkostningssted. Hvis tilbuddet udbyder flere ydelser, skal den samlede lønomkostning deles ud på de forskellige ydelser efter relevante fordelingsnøgler. Selve tilbuddet er i dette tilfælde et midlertidigt omkostningssted.

114 Side 25 Lønomkostninger til teknikere, administration og ledelse, vil ofte skulle dække flere afdelinger eller ydelser, og er dermed at betragte som et midlertidigt omkostningssted. 7.3 Eksempel på takstberegning Afdeling A fra eksemplet i 5.1 har en takstbasis på kr. Hvis afdeling A har 20 døgnpladser og der forudsættes en belægning på 95 % (afdelingen har ingen akutforpligtigelse), bliver der en takst på: *0, ,53kr. pr. døgn Eksempel på håndtering af over og underskud I det følgende opstilles et eksempel, der illustrer anvendelsen af principperne for håndtering af overskud og underskud. Budgetteret belægningsprocent er fastsat til 95 %. I tabel 1 fremgår budgettet for Tilbud X for Det ordinære budget udgør i alt 8 mio. kr. Tabel 1: Budget 2007 for Tilbud X i kr.: Lønomkostninger: Ejendomsomkostninger: Øvrige omkostninger: = Ordinært bruttobudget i alt: Budgetterede indtægter i alt ved fuld belægning: ( /0,95) Nedenfor er regnskabsresultatet for tilbuddet opstillet. Som det fremgår, har tilbuddet præsteret et overskud på 0,77 mio. kr. i 2007 svarende til 9,6 % af årets ordinære budget. Tabel 2: Regnskab 2007 for Tilbud X i kr.: Indtægter: Lønomkostninger: Ejendomsomkostninger: Øvrige omkostninger: = Årets resultat (overskud) Overskud Ifht. ordinært budget: ( / *100) 9,6 % Overskuddet i 2007 på 9,6 % af årets ordinære bruttobudget, er altså større end grænsen på de 5 %. Dette indebærer, at kun en del af overskuddet ( kr.) kan hensættes til konsolidering, da der som beskrevet ovenfor, maksimalt kan hensættes 5 % af årets bruttobudget. De resterende kr. indgår i taksterne for 2009 som en indtægt, som reducerer taksten. Denne indtægt på de

115 Side 26 kr. vil i praksis ikke blive realiseret, hvilket alt andet lige vil give anledning til et underskud i 2009, som så reducerer de hensatte midler fra kr. til kr.. Hvis der i år 2008 er tale om et underskud, vil dette ikke skulle indregnes i taksterne i år 2010, såfremt underskuddet kan dækkes (er mindre end kr.) af det hensatte overskud fra Årsagen hertil er, at de akkumulerede hensættelser vil kunne dække underskuddet. Er der derimod i år 2007 tale om en situation, hvor der er et underskud, og hvor der jo ikke er sket en konsolidering fra tidligere år, vil underskuddet være indregnet i taksten for 2009.

116 Vejledning om fælles principper og model for takstfastsættelse af tillægsydelser for de regionalt og kommunalt drevne sociale tilbud samt specialundervisningstilbud, som er omfattet af rammeaftalerne i Region Nordjylland