Resume af undersøgelse af unge med særlige behov

Transkript

1 2013 Resume af undersøgelse af unge med særlige behov Jobcenter Sekretariatet Aalborg Kommune

2 2

3 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 3 Indledning... 4 Indhold i undersøgelsen... 5 Undersøgelsens målgruppe... 5 Målgruppernes deltagelse i tilbud... 6 Diagnosegrupper og udgifter... 7 Målgruppens brug af mentor... 7 Målgruppens brug af Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU)... 8 Målgruppens tilflytningsrate til Aalborg kommune... 8 Eventuelle besparelsesmuligheder... 9 Konklusion på undersøgelsen Målgruppen, diagnoser og tilbud...10 Udgiftsniveau...11 Tilflytningsrate til Aalborg Kommune...11 Organisering...11 Besparelsesmuligheder...11 Serviceniveau og forslag til styringsniveau...11 Sammenfatning af undersøgelsesmaterialets væsentligste anbefalinger Konkrete anbefalinger vedr. monitorering...12 Konkrete anbefalinger vedr. administrative procedurer...12 Konkrete anbefalinger vedr. serviceniveau...13 Anbefalinger vedr. tilbudsviften...13 Eksempler på borgere med de forskellige diagnoser Forside billede: copyright Århus Stiftstidende fra artikel mandag 23. april Kan man tænke sig psykisk rask af Karsten Bjørno.

4 Indledning Jobcenter Aalborg besluttede i efteråret 2011 at gennemføre en undersøgelse af indsatsen over for unge med særlige behov. Der er tale om en gruppe med blandt andet ADHD, Aspergers syndrom, autisme, psykiske lidelser, svære bevægelseshandicap og sent udviklede. Undersøgelsens Kommissorium blev godkendt på Beskæftigelsesudvalgsmøde den 25. oktober Baggrunden for at gennemføre undersøgelsen er, at der i de seneste år er konstateret stigende udgifter til målgruppen af unge med særlige behov. Der er derfor behov for at få overblik over området samt udarbejde materiale der kan danne baggrund for drøftelser om fremtidig indsats og serviceniveau overfor målgruppen. Der er udarbejdet et større undersøgelsesmateriale i perioden januar maj 2012 af en Kandidat i jobtræning og tidl. Konsulent i Jobcentersekretariatet. Undersøgelsesmaterialet 1 er gennemskrevet af Jobcentersekretariatet og kan danne baggrund for videre arbejde. Jobcentersekretariatet og Jobcenterets Ledergruppe arbejder således videre med anbefalingerne i konkrete indstillinger og videre analysearbejde. Indeværende Resume af undersøgelse af unge med særlige behov er en sammenfatning af det samlede undersøgelsesmateriale. Undersøgelsesmaterialet indeholder følgende elementer 2 : En beskrivelse af målgruppen, fordelt på forskellige problemtyper, alder og forsørgelse. En beskrivelse af de benyttede tilbud til målgruppen med priser og finansiering. Hvilke aktører der er i forhold til målgruppen En beskrivelse af brugen af mentorstøtte til målgruppen En undersøgelse af, hvorvidt personer i målgruppen flytter til Aalborg Kommune fra andre kommuner i højere grad end andre unge. En række cases der beskriver borgere i målgruppen med forskellige diagnoser. Casene, hvoraf enkelte er gengivet i dette resume, er, ud over naturligvis ikke at indeholde navn eller CPR, yderligere anonymiserede ved ændringer af faktuelle forhold. 3 1 Da der er tale om et stort materiale kan der visse steder være en anelse usikkerhed vedr. konkrete tals nøjagtighed. 2 Det har pga. IT problemer ikke været muligt at beskrive udviklingen for målgruppen over tid. IT problemerne har bund i, at Forvaltningen både har indført nyt økonomi-system og nyt arbejdsmarkedssystem. 3 Det har desuden været undersøgelsens intention, men pga. manglende data, vist sig ikke at være muligt, at beskrive udviklingen for målgruppen over tid. 4

5 Indhold i undersøgelsen Undersøgelsens målgruppe Målgruppen er afgrænset til årige, der modtager kontanthjælp, herunder under forrevalidering. Alle borgere i målgruppen har en lægefaglig diagnose. I marts 2012 havde Aalborg Kommune omkring 2400 personer under 30 år på kontanthjælp og forrevalidering. Denne undersøgelses målgruppe, unge med særlige behov, omhandler 493 personer og udgør dermed ca. 20 % af det samlede antal i Aalborg. Til sammenligning viser tal fra Dansk Selskab for Distriktspsykiatri, at ca. 10 % af alle danskere har en psykisk sygdom. Denne undersøgelses målgruppe, hvor psykiske problemstillinger er stærkt dominerende, er dermed overrepræsenteret blandt kontanthjælps-, og forrevalideringssager. Personer med psykiske problemstillinger udgør 19 % af samtlige årige personer på kontanthjælp/ forrevalidering. Sagstyperne for de 493 personer fordeler sig således: 329 kontanthjælpssager (67 %) 164 forrevalideringssager (33 %) Disse 493 borgere er valgt opdelt i otte diagnosegrupper: Tabel 1: Diagnosegrupper Diagnose målgruppe Antal personer Procent af samlede målgruppe 4 Adfærdsforstyrrelse/ADHD 87 personer 18 % Aspergers Syndrom 38 personer 8 % Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser 46 personer 9 % Depression og Fobiske angsttilstande 91 personer 18 % Fysisk-medicinske diagnoser 35 personer 7 % Mental retarderet og Hjerneskadet 45 personer 9 % Mindre grupper psykiske lidelser 64 personer 13 % Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 89 personer 18 % I alt 493 personer 100 % Som det ses udgør Depression og fobiske tilstande den største diagnosegruppe, efterfulgt af Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen og Adfærdsforstyrrelse/ ADHD. For de samlede målgrupper er mænd overrepræsenteret med en andel på 62 %. Aldersfordelingen over og under 25 år er nogenlunde ligelig for målgrupperne. 4 i hele tal 5

6 Målgruppernes deltagelse i tilbud Af de samlede målgrupper er: 55 % i tilbud 30 % passive, dvs. fritaget for tilbud 15 % afventer er henvist, men ikke startet i tilbud. Diagnosegrupperne har forskelligt aktivitetsniveau i fht. deltagelse i tilbud: Diagnose målgruppe Procent aktive i diagnosegruppen Adfærdsforstyrrelse/ADHD 55 % Aspergers Syndrom 74 % Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser 85 % Depression og Fobiske angsttilstande 37 % Fysisk-medicinske diagnoser 66 % Mental retarderede og Hjerneskadede 62 % Mindre grupper psykiske lidelser 34 % Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 51 % Som det ses, er den mest aktive diagnosegruppe Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser, efterfulgt af Aspergers syndrom. Den mindst aktive gruppe er Mindre grupper psykiske lidelser. Den anden mindst aktive diagnosegruppe er Depression og Fobiske angsttilstande og det er som tidligere nævnt den største diagnosegruppe. Nedenfor ses en oversigt over de benyttede tilbud. STU-forløb er ikke med i oversigten: Benyttede tilbud Antal personer i tilbuddet Procent Bøgen 1 <1 % Dagbeskæftigelsen Røllikevej 1 <1 % Dagbeskæftigelsen Harlekin 1 <1 % Job Team Individuel Virksomhedstræning 13 6 % Sulisá - Jobcenter Integration 2 1 % Lille Vildmose 1 <1 % Nord-Bo % Ordinær Uddannelse % PMU Sindal 3 1 % Produktionsskole 2 1 % Ravalideringscenter Aalborg RCA 4 2 % Smedeløkke 2 1 % VUK 3 1 % Sprogcenter Aalborg 1 <1 % Særligt tilrettelagt forløb på daghøjskole % Tilbud i Projektafsnittet % Træningshøjskolen 7 3 % VIA 19 9 % Virksomhedspraktik 17 8 % I alt % 5 Daghøjskoler: Sind, AOF, Fokus og Kvindedaghøjskolen. 6 Tilbud i Projektafsnittet: Social- og sundhedsprojektet, Haveprojektet og Kontrasten. 6

7 De mest benyttede tilbud er således særligt tilrettelagte forløb på daghøjskole, Nord-Bo og Ordinær uddannelse. Det er positivt, at så stor en andel (39 personer) er i stand til at deltage i ordinær uddannelse. Diagnosegrupper og udgifter Målgruppens samlede udgiftsbillede eksklusiv ordinær uddannelse og STU, ser således ud: Diagnosegruppe Samlet udgift Gennemsnitlig årspladspris Adfærdsforstyrrelse/ADHD kr kr. Aspergers syndrom kr kr. Autismespektrumforstyrrelser og kr kr. udviklingsforstyrrelser Depression og fobiske angsttilstande kr kr. Fysisk-medicinske diagnoser kr kr. Mental retarderet og hjerneskadet kr kr. Mindre grupper af psykiske lidelser kr kr. Specifikke forstyrrelser af kr kr. personlighedsstrukturen I alt: kr. (Gennemsnit) kr. Som det fremgår af ovenstående har diagnosegrupperne Aspergers syndrom og Autismeforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser de højeste årspladspriser. Der ses således en sammenhæng mellem udgiftsniveau (den gennemsnitlige årspladspris) og hvor indgribende diagnosen generelt er. Målgruppens brug af mentor Mentorordningen bliver i høj grad benyttet til undersøgelsens målgruppe 7 : Antal personer Mentor 237 (48 %) Ingen mentor 256 (52 %) I alt 493 (100%) Brugen af mentorordningen fordeler sig således på aktive og passive personer i målgruppen: Tabel 2: Brug af mentorordning fordelt på aktivitet Andel af aktive Andel af passive Andel af afventende Mentor 222 (83 %) 13 (9 %) 2 (3 %) Ingen mentor 45 (17 %) 137 (91 %) 74 (97 %) I alt i målgruppen 267 (100 %) 150 (100 %) 76 (100 %) Som det fremgår ovenfor, benytter 216 personer, eller 83 % af den aktive del af målgruppen mentorordningen, mens kun 9 % af de passive i målgruppen benytter mentorordningen. Mentorordning bevilges således i stor udstrækning i forbindelse med tilbud til målgruppen. 7 Servicelovens 85, som benyttes til støtte- og kontaktpersoner er også med i denne opgørelse over brug af mentor. 7

8 Målgruppens brug af Særlig Tilrettelagt Uddannelse (STU) 8 STU er således fordelt mellem de forskellige diagnosegrupper: Tabel 3: Brug af STU fordelt på diagnosegruppe Diagnosegruppe Antal personer Aspergers syndrom 4 Adfærdsforstyrrelse/ADHD 5 Autismespektrumforstyrrelser og 15 udviklingsforstyrrelser Fysisk-medicinske diagnoser 4 Mental retarderet og hjerneskadet 10 Mindre grupper af psykiske lidelser 1 Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 5 I alt: 44 Som det ses, er der ingen personer fra diagnosegruppen depression og fobiske angsttilstande i STU-forløb, og flest forløb indenfor målgruppen autismeforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser. Af den samlede målgruppe på 493 personsager, er 44 personer, svarende til 9 %, i gang med STU forløb. Personerne under STU-forløb er fordelt således på tilbuddene: Tabel 4: Personfordeling på STU-tilbud Tilbud Antal personer Samlet udgift kr. pr. år. Asp-IT Lille Vildmose Nord-Bo PMU Sindal Produktionsskole VUK Stokrosen VIA I alt Som det fremgår ovenfor er den samlede udgift til STU kr. årligt; hvilket med 44 pladser giver en gennemsnitspris på kr. årligt pr. person. Dette er væsentligt over den gennemsnitlige årspladspris for øvrige tilbud 9, som er kr./ år. Målgruppens tilflytningsrate til Aalborg kommune Undersøgelsen har via sagsgennemgang og statistik set på flyttemønstre i målgruppen og den resterende befolkningsgruppe. Der er ikke noget, der tyder på, at målgruppen flytter til Aalborg Kommune med det formål, at benytte kommunes specialiserede tilbud. Det er dog tydeligt, at dele af målgruppen flytter til Aalborg Kommune i forbindelse med forløb på kommunes ordinære uddannelsessteder. Det er typisk i forbindelse med afbrydelse af disse forløb, borgeren får kontakt med kontanthjælpssystemet. Denne tendens er dog ikke særskilt fra den resterende befolkningsgruppe. Undersøgelsen viser dog samlet, at 8 Folketinget har fra august 2007 indført Lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov (STU-uddannelsen), som er en 3-årig ungdomsuddannelse for unge, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, selv om der ydes den unge specialpædagogisk støtte. 9 Ordinær uddannelse ikke indbefattet 8

9 målgruppen ikke flytter til Aalborg Kommune i større grad end den almene befolkning. Aalborg Kommune er, som den største uddannelsesby i regionen, attraktiv for mange unge tilflyttere. Dette gælder også for en del af målgruppen, men det vurderes, at de ikke i en højere grad end normalt flytter til Aalborg Kommune. Eventuelle besparelsesmuligheder Som tidligere set anvendes der flest midler til køb af pladser indenfor diagnosegrupperne Aspergers Syndrom og Autismeforstyrrelser og adfærdsforstyrrelser. Det har været undersøgt, om der her/ indenfor andre diagnosegrupper er et besparelsespotentiale. Undersøgelsesmaterialet peger på, at der for nogle borgere indenfor målgrupperne Aspergers syndrom og autismeforstyrrelser, mentalt retarderede og hjerneskadede samt målgruppen med ADHD er et samlet besparelsespotential på omtrent 2,5 mio. kr. Dette er der i Jobcenteret arbejdet videre med. Besparelsespotentialet er hovedsageligt indeholdt i forslag om, at nogle pladser på autismecenter Nord-Bo vil kunne etableres på RCA, hvor det i undersøgelsen vurderes, at flere borgere med mindre svære tilfælde af Aspergers syndrom og Autismespektrumforstyrrelser evt. kan rummes ved en udvidelse af personalet samt sikring af relevante medarbejderkompetencer. 9

10 Konklusion på undersøgelsen Undersøgelsen skaber overblik over hvilke diagnoser, der er i målgruppen, og hvor stor en del af de samlede kontanthjælpsmodtagere, der udgør denne målgruppe. Målgruppen, diagnoser og tilbud Der har vist sig meget stort forskel på, i hvor høj grad de enkelte diagnosegrupper er tilknyttet et aktivt tilbud. Gruppen for Autismespektrumforstyrrelser er den gruppe med den højeste andel aktive på 85 %; i Aspergers gruppen er 74 % aktive. Den mindst aktive gruppe var diagnosegruppen for mindre grupper psykiske lidelser. I denne gruppe, som blandt andet indeholdt OCD, skizofreni og spiseforstyrrelser, var kun 34 % aktive. Den største af diagnosegrupperne var gruppen Depression og fobiske angsttilstande. Gruppen udgør 91 personer, eller 18 % af målgruppens i alt 493 sager. Denne gruppe var samtidig den næstmindst aktive. Den mindst aktive gruppe var gruppen Mindre grupper af psykiske lidelser. Det kan antages, at de mange passive hos de to diagnosegrupper, i mindre grad vil bevæge sig mod uddannelse eller beskæftigelse, end de aktive. Udsigten til, at personer i disse to diagnosegrupper kommer i uddannelse eller i beskæftigelse er dermed lavere end hos de andre diagnosegrupper. Det er problematisk, at undersøgelsens største diagnosegruppe Depression og fobiske angsttilstande, samtidig er en af de mindst aktive. Diagnoserne, der falder indenfor depression og fobiske angsttilstande ligger ikke uden muligheder for aktivitet. Diagnoserne er i udgangspunktet ikke så alvorlige, at en beskæftigelsesrettet indsats ikke kan tænkes. Den lave aktivitet kan skyldes mangel på rette tilbud eller behov for en større viden om, hvad rette tilbud til den unge er. Dette behov understreges ved sagsgennemgang af gruppens sager, der viser besvær med at finde rette tilbud til gruppen. Der arbejdes således videre med dette i Jobcenteret i fht. et nyt unge-tilbud. Den samlede målgruppe har vist sig at benytte en række meget forskellige tilbud. 17 forskellige tilbud bliver benyttet, foruden ordinær uddannelse og virksomhedspraktik. Målgruppen benytter både interne og eksterne tilbud. For den enkelte diagnosegruppe er spredningen mindre - der ses en sammenhæng mellem diagnoser og hvilke tilbud, der benyttes. Dette ses mest tydeligt i gruppen med Aspergers syndrom og gruppen for Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser, hvor tilbuddet Autismecenter Nord- Bo bliver benyttet af flertallet. Mønstret viser sig også ved grupperne adfærdsforstyrrelse/adhd og fysisk-medicinske diagnoser, hvor en høj andel aktive er tilknyttet ordinær uddannelse frem for særligt tilrettelagte aktiveringstilbud. Disse to diagnosegrupper kan således profitere af tilbud tættere på selvforsørgelse end øvrige grupper. Den store forskel på hvor stor en andel af grupperne, der er aktive, kan blandt andet være påvirket af, hvilke tilbud, der er tilgængelige, hvilke tilbud, der er tradition for at bruge etc. Til gruppen for Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser har Autismecenter Nord-Bo en stor kapacitet. Et lignende match mellem diagnose og tilbud er eksempelvis svær at finde i gruppen for mindre grupper af psykiske lidelser. 10

11 Udgiftsniveau Det samlede årlige udgiftsniveau på de forskellige diagnosegrupper er på kr , som giver en gennemsnitlig årspladspris kr. på De to dyreste gennemsnitlige diagnosegrupper er Aspergers syndrom og Autismespektrumforstyrrelser. Her ligger den gennemsnitlige årspladspris på kr og kr Dette er langt mere end den gennemsnitlige årspladspris på gruppen for mindre grupper af psykiske lidelser, som er på kr Den store forskel skyldes i høj grad, at grupperne Aspergers syndrom og Autismespektrumforstyrrelser og udviklingsforstyrrelser i høj grad benytter Autismecenter Nord-Bo, som er et af de dyrere tilbud til målgruppen, mens gruppen for mindre grupper af psykiske lidelser i højere grad benytter forløb på daghøjskoler. Dette er samtidig en konstatering af et behov for indsats, som er større alt efter diagnosens sværhedsgrad. Det fremgår af undersøgelsen, at den samlede årlige udgift til målgruppens personer i STU-forløb er på kr Da de Særlige tilrettelagt Udannelser (STU), som er en ungdomsuddannelse til unge, der kræver særlige rammer, fungerer efter gældende bekendtgørelser, ligger udgifterne på området forholdsvist fast. Der er dog stor forskel på indholdet på de forskellige STU-forløb. Hvor enkelte STU-forløb tilbyder målrettet fag-uddannelse, domineres andre af værkstedsophold, der er svære at adskille fra almindelige beskæftigelsesforløb. Tilflytningsrate til Aalborg Kommune Undersøgelsen viser, at målgruppen ikke flytter til Aalborg Kommune i større grad end den almene befolkning. Aalborg Kommune er, som den største uddannelses by i regionen, attraktiv for mange unge tilflyttere. Dette gælder også for en del af målgruppen, men det vurderes, at de ikke i en højere grad end normalt flytter til Aalborg Kommune. Organisering Undersøgelsen har vist, at der i samarbejdet mellem forskellige dele af forvaltningen og andre kommunale enheder, ikke kan påvises større problematikker, der påvirker undersøgelsens målgruppe. Samarbejdet mellem Specialcentret for Børn og Unge, Ældre/Handicapforvaltningen og Jobcentret, fungerer i store træk uden problemer ved overgangen til borgerens 18. år og ved tilkendelse af tidlig førtidspension. Besparelsesmuligheder Det vurderes, at der er et samlet besparelsespotentiale på op til ca. 2,5 mio. kr. Dette besparelsespotentiale er fundet ved at købe færre eksterne pladser og etablere pladser på egene tilbud. Som en del af besparelsesmulighederne anbefales, at der arbejdes videre med, hvorvidt nogle af de mindre svære tilfælde af Aspergers syndrom og Autismespektrumforstyrrelser i mindre grad kan benytte Autismecenter Nord-Bo og i højere grad benytte RCA. Derudover anbefales det at arbejde videre med, hvorvidt tilbud i Projektafsnittet i højere grad kan benyttes til særligt personer med ADHD i stedet for eksterne tilbud, evt. med tilførsel af kompetencer. Serviceniveau og forslag til styringsniveau Der lægges i undersøgelsen op til tydeliggørelse af bevillingsprocedurer af de dyrere tilbud (faglig leder skal bevilge tilbud med en pris over kr om ugen eller kr om året). Det foreslås at en række administrative procedurer knyttes til tilbud med en pris over kr om ugen eller kr om året, samt at der bevilges et dækkende tilbud, som samtidig er det billigste. 11

12 Sammenfatning af undersøgelsesmaterialets væsentligste anbefalinger Undersøgelsesmaterialet har påvist følgende, som jobcentersekretariatet har arbejdet videre med: Det har overordnet vist sig vanskeligt at følge og styre udgiftsniveauet til målgruppen samlet set samt udvikling i omfang og sammensætning af målgruppen (monitorering). Der skal ledelsesmæssigt følges op på, hvorvidt valg af tilbud er begrundet i dækkende og billigst mulige tilbud. Styrkede administrative procedurer ved bevilling kan medvirke til sikring heraf. Det er vurderes vigtigt at få afstemt de servicekrav, der bevilges efter (administrative procedurer). Der er tale om store forskelle i årspladspriser, også til samme diagnosegruppe, hvilket gør det relevant at drøfte, hvad der kvalitativt kræves af et dækkende tilbud (serviceniveau). Det formodes i undersøgelsesmaterialet, at dækkende tilbud ud fra den enkeltes behov i nogle tilfælde kan gøres billigere. Ligeledes har undersøgelsen vist, at visse grupper ikke i dag ydes et tilbud, hvorfor de grupper i større omfang end andre grupper er passive. (opprioritering af visse tilbud/ oprettelse af nye typer af pladser). I undersøgelsesmaterialet fremgår en række konkrete anbefalinger vedr. ovenstående: Konkrete anbefalinger vedr. monitorering I undersøgelsesmaterialet er der peget på en række anbefalinger vedr. monitorering. Heraf kan de væsentligste sammenfattes i følgende: At Jobcenter Sekretariat i samarbejde med PLØ arbejder videre med at oprette kontonumre, som muliggør bedre at følge udgiftsniveauet i forhold til de dyre eksterne tilbud, udgiftsniveauet på STU og mentor, opdelt i social mentor og arbejdspladsmentor. At jobcenter sekretariatet i samarbejde med PLØ arbejder videre med at udarbejde nøgletal og foretage løbende opfølgning i ledergruppen på pengeforbrug og pladsforbrug. At der er opmærksomhed på stringent indberetning til og udtræk fra eksisterende funktioner i Workbase, som muliggør opfølgning på pladsforbrug og udslusningsresultater fra aktive tilbud Konkrete anbefalinger vedr. administrative procedurer I undersøgelsesmaterialet er der peget på en række anbefalinger vedr. administrative procedurer. Heraf kan de væsentligste sammenfattes i følgende: At hvis der undtagelsesvis benyttes andre tilbud end de, der er nævnt under Tilbudsviften/ positivlisten, skal pris, formål og konkret mål fortsat fremgå af beslutningen med indstilling til faglig leder (er ikke eksplicit indskrevet i gældende instruks/ kompetenceplan). At der fortsat afholdes overleveringsmøder, når en sag overgår fra Specialgruppen for børn og unge til Jobcenter. Formålet hermed er at sikre et dækkende og billigst muligt tilbud ved overlevering til jobcenteret (er ikke eksplicit indskrevet gældende i instruks/ kompetenceplan). At tilbud til en pris over kr pr. uge / pr. årsplads fortsat kun kan bevilges af faglig leder (fremgår af gældende kompetenceplaner). For sådanne tilbud foreslås: o Tilbuddet kan maks. have en varighed på op til 12 mdr., med mindre der foreligger særlige og veldokumenterede personlige/udviklingsmæssige begrundelser for en forlængelse 12

13 og/eller der foreligger et konkret erhvervsrettet perspektiv på en forlængelse (fremgår ikke eksplicit af gældende instruks/ kompetenceplan). o Der er fortsat opmærksomhed på at afholde opfølgningsmøder efter konkret behov (fremgår ikke eksplicit af gældende instruks/ kompetenceplan). o Der er fortsat opmærksomhed på behov for ajourføring af sagsmaterialet. Heraf skal det fremgå, hvilken betydning indsatsen har haft for ressourcer/ barrierer indenfor relevante elementer og en fornyet arbejdsevnevurdering. Jobplanen revurderes herefter med angivelse af konkrete formål med det videre forløb i tilbuddet (fremgår ikke eksplicit af gældende instruks/ kompetenceplan). o Senest efter 9 mdr. vurderes behov for forlængelse ud over 12 mdr. mhp. en foreløbig drøftelse af dispensationsmulighederne med leder (fremgår ikke eksplicit af gældende instruks/ kompetenceplan). o Ved leders bevilling ud over 12 måneder skal sagen genforelægges for leder indenfor individuelt fastlagte tidsgrænser efter revurdering af arbejdsevne og opstilling af konkrete udviklingsperspektiver (fremgår ikke eksplicit af gældende instruks/ kompetenceplan). De administrative procedurer vil naturligt være gældende for alle kontanthjælps modtagere/ personer på forrevalidering. Jobcenteret arbejder videre med anbefalingerne. Hvor de ikke er indeholdt i gældende instruks/ kompetenceplan, vil de, hvor det er relevant, blive indarbejdet. Konkrete anbefalinger vedr. serviceniveau I undersøgelsesmaterialet er der peget på en række anbefalinger vedr. serviceniveau. Heraf kan de væsentligste sammenfattes i følgende: At der ledelsesmæssigt er styrket fokus på, at bevilling af tilbud skal ske til dækkende og billigst muligt tilbud ud fra en helhedsvurdering af arbejdsevnen, hvor dette er muligt i forhold til helhedsindsatsen (fremgår ikke af gældende instruks/ kompetenceplan) Anbefalinger vedr. tilbudsviften I undersøgelsesmaterialet er der peget på en række anbefalinger vedr. tilbudsviften/ oprettelse af nye typer pladser. Heraf kan de væsentligste sammenfattes i følgende: At der fortsat som hovedregel anvendes interne tilbud og eksterne tilbud, hvor der er indgået samarbejdsaftale, dvs. de tilbud, der fremgår af tilbudsviften / positivlisten (fremgår af gældende instruks). At Jobcenter Aalborg arbejder videre med for hvilke målgrupper det kan være realistisk og hensigtsmæssigt selv at drive pladser indenfor nuværende enheder. Undersøgelsesmaterialet påviser, at der er flere passive i gruppen med diagnosticeret angst/ depression end blandt andre grupper. Fra januar 2013 etableres ved RCA et nyt udredningsforløb for unge, som afhjælper denne problematik hos nogle af borgerne. At arbejdes videre med mulighederne for at etablere særlige klasser til personer med Aspergers syndrom på erhvervsskoler/ gymnasier 13

14 At der rettes henvendelse til Skole/ kulturforvaltningen om en vurdering og drøftelse af prisniveau og indhold i STU-forløb. 6 byerne arbejder p.t. på anbefalinger til KL vedr. udgiftsniveauet til STU. 14

15 Eksempler på borgere med de forskellige diagnoser I det følgende beskrives eksempler på udfordringer og tiltag for personer med de forskellige diagnosegrupper. Eksemplerne er, ud over naturligvis ikke at indeholde navn eller CPR, yderligere anonymiserede ved ændringer af visse faktuelle forhold. Eksempel på borger med diagnosen Adfærdsforstyrrelse/ADHD 25 årig mand, der har modtaget kontanthjælp fra den 22. år. Indtil da havde han levet af en arv efter sin onkel. Han er vokset op hos moderen, der har haft et mangeårigt alkoholmisbrug. Har ikke haft kontakt til sin far. Han oplyser, at han altid har fået ekstra støtte i folkeskolen og at han gik ud midt i 9. Klasse. Hans eget udsagn er, at lærerne gav op og havde foreslået ham at stoppe. Han har senere været på Produktionsskole og er påbegyndt flere forløb på Erhvervsskole. Han oplyser, at han har været nødsaget til at stoppe i alle forløbene, fordi han ikke har kunnet klare prøver og når der var noget, der skulle læses. Han har gennemført 4 måneders værnepligt, hvilket han er meget glad for. Efter flere aktiveringsforsøg henvises han til Ungdomscentret i 2011, hvor den lægefaglige medarbejder stiller diagnosen ADHD og han ordineres medicinsk behandling. Han bor midlertidig hos en søster, da han ikke kan klare at bo alene, hvilket han gerne vil. Han kan ikke styre sin økonomi og når han får rudekuverter lade han dem ligge uåbnet. Han forstår ikke at vaske tøj og ordne andre huslige gøremål. I de aktive tilbud han har været i, beskrives han som møde- og arbejdsstabil, og han kan klare praktiske arbejdsopgaver efter instruktion, hvor han får vist konkret, hvordan opgaven skal løses. Han har ved flere lejligheder haft voldsomme vredesudbrud og han oplyser, at han har det svært med tæt kontakt til andre, og når der bliver stillet krav til ham. P.t. er han under udredning med henblik på om han lider af Aspergers syndrom. Foranstaltning: Han er for øjeblikket i et aktivt tilbud og er bevilget 2 timers mentorstøtte om ugen. 15

16 Eksempel på borger med diagnosen Aspergers Syndrom 22 årig kvinde, der har modtaget kontanthjælp fra det 18. år. Udgået af folkeskolen efter 9. Kl. Har i perioder gået i specialklasse. Hun har boet sammen med sin far, faderens kone og 2 brødre. Er for nylig flyttet i egen ungdomsbolig. Der er søgt om støtte i hjemmet og det vurderes, at der vil være behov for massiv støtte for at hun kan klare sig. Som 15 årig var hun indlagt på Psykiatrisk Sygehus, hvor diagnosen Aspergers syndrom blev stillet. Der har siden været bevilget hjemme-hos og aflastningsplads i familie indtil pågældende fyldte 18 år. Fra 2010 har pgl. været i dagtilbud i autismecenter Nordbo. Seneste vurdering er, at hun mistrives, er depressiv og har selvskadende adfærd. Hun har brug for 1 1 kontakt med en voksen som hun kender godt. Foranstaltning: Hun er p.t. i dagtilbud i autismecenter Nordbo og med støtte i hjemmet. Eksempel på borger med diagnosen Autismespektrumforstyrrelser og Udviklingsforstyrrelser 20 årig mand, der har modtaget kontanthjælp fra det 18. år. Har altid gået i specialklasse og har ingen afgangseksamen fra folkeskolen. Har været tilknyttet Psykiatrien i Nordjylland, der har stillet diagnosen autisme og vurderet, at han har et stort behov for støtte og specialpædagogisk støtte som følge af diagnose og opvækstforhold. Forældrene er skilt og pgl. har boet hos moderen indtil han i 15 års alderen blev frivillig anbragt på døgninstitution, hvor han fortsat bor. Deltager p.t. i STU (særlig tilrettelagt uddannelse). Foranstaltning: Er p.t. i gang med 2 årig STU. Eksempel på borger med diagnosen Depression og Fobiske angsttilstande 25 årig mand, der har modtaget kontanthjælp siden det 21. år efter stop af sygedagpenge. Pgl. har gennemført en HF med udmærket resultat og kommer efterfølgende i lære. 2 år inde i læreforholdet bliver pgl. sygemeldt, hvilket ender med at læreforholdet bliver afbrudt. I forbindelse med opfølgning på sygedagpengesagen bliver pgl. henvist til en psykiatrisk speciallægeundersøgelse, der konkluderer, at pgl. lider af en svær depression. Han bliver henvist til psykoterapeutisk afsnit på Psykiatrisk Sygehus, hvor han nu deltager i gruppeterapi. Han bor i egen lejlighed sammen med sin kæreste. Han har deltaget i flere virksomhedspraktikker, og har vist gode arbejdsmæssige kvalifikationer. Har dog svært ved at klare en hel arbejdsdag. Han er startet på erhvervsskole, men afbrød efter 5 dage, idet det var for uoverskueligt og ustruktureret for ham. Foranstaltning: Er netop stoppet på erhvervsskole. Deltager i gruppeterapi på psykoterapeutisk afsnit. 16

17 Eksempel på borger med diagnosen Fysisk-medicinske diagnoser 28 årig mand, der har modtaget kontanthjælp fra det 26. år, hvor han afbrød universitetsuddannelse efter 5 års studier. Han oplyser selv, at det gik fint de første 3 år, men derefter kunne han ikke følge med og fik ikke afleveret sine opgaver. Han blev afmeldt studiet, fordi han ikke blev betragtet som aktiv studerende. Pgl. bor alene og oplyser, at han har et lille netværk i Aalborg. Han oplyser, at han har haft en god opvækst med begge forældre og har en god kontakt til dem. De bor i Sønderjylland. Pgl. har en medfødt sygdom, der medfører begrænsninger i forhold til fysisk arbejde og en hørenedsættelse. Pgl. har deltaget i længerevarende psykologisk behandling på grund af depression og en indadvendt personlighed. Pgl. har igennem de sidste par år deltaget i aktiveringsforløb indenfor personlig udvikling, hvilket han har profiteret positiv af. Han er p.t. fortsat tilknyttet et projekt, men er samtidig i virksomhedspraktik på nedsat tid. Formålet med praktikken er en videreudvikling af pgl.s ressourcer, øgning af arbejdstid og arbejdstempo. Foranstaltning: Er tilknyttet aktiveringstilbud med personlig udvikling som mål og samtidig i virksomhedspraktik på nedsat tid. Eksempel på borger med diagnosen Mindre grupper af psykiske lidelser 27 årig mand, der kom til Danmark som flygtning, da han var 18 år gammel. Han har modtaget kontanthjælp fra det tidspunkt. Han har været i forskellige virksomhedspraktikker indtil 2009 uden resultat. Han har fra 2009 været tilknyttet Psykiatrisk sygehus, der har stillet diagnosen paranoid skizofreni. Sagen er løbende fulgt op med individuelle kontaktforløb og indhentning af lægelige oplysninger fra Psykiatrisk Sygehus. Det er utroligt vanskeligt at have en kontakt til pgl., idet han udebliver fra samtaler/er svær at føre en samtale med. Af de seneste oplysninger fra Psykiatrisk Sygehus fra slutningen af 2011 fremgår, at pgl. har psykotiske symptomer og at han på trods af medicinsk behandling ikke er stabil. Der er mistanke om, at pgl. ikke tager sin medicin. Han udebliver nu fra samtaler. Det anbefales, at pgl. indlægges til observation. Egen læge er orienteret om dette, men kan heller ikke opnå kontakt til pgl. Senest er det oplyst, at pgl. er fraflyttet kommunen. Foranstaltning: Fritaget for deltagelse i et aktivt tilbud p.g.a. helbred. 17

18 Eksempel på borger med diagnosen Mental retarderede og Hjerneskadede 26 årig kvinde, der har modtaget kontanthjælp fra det 18. år. Bor sammen med forældrene, der angives at være en stor støtte for hende. Neuropsykologisk undersøgelse viser, at pgl. er normalt begavet, men funktionel analfabet. Er testet af Taleinstituttet og udstyret med diverse IT-hjælpemidler. Pgl. har altid gået i specialklasse i folkeskolen og har gennemført 11. Skoleår på særlig efterskole. Har været påbegyndt forskellige erhvervsuddannelser uden at de er gennemført. Har i 2010 gennemført et forløb på læse-/staveforløb, hvor hun har udviklet sine læse- og staveevner meget. Hun er aktuelt i virksomhedspraktik i et supermarked, evt. med mulighed for læreplads. Foranstaltning: Er p.t. i virksomhedspraktik. Eksempel på borger med diagnosen Specifikke forstyrrelser af personlighedsstrukturen 24 årig enlig mand, der bor alene i egen lejlighed. Han har modtaget kontanthjælp fra det 18. år med afbrydelser, hvor han har gået på erhvervsskoler m.v. Han har haft kontakt til forvaltningen siden barndommen, da han klarer sig dårligt socialt og at han fra 15 års alderen er blevet anholdt p.g.a. kriminalitet. Han har været frivilligt anbragt udenfor hjemmet i perioder, idet moderen ikke har magtet at have ham hjemme. Forældrene er skilt. Han har en god kontakt til moderen nu, men det fremgår ikke, hvordan hans forhold er til faderen. Han har været psykotisk i perioder igennem ungdommen, hvilket tilskrives stofmisbrug. Han har været tvangsindlagt og været tilknyttet dobbeltdiagnoseteamet. Beskrives som tidligt følelsesmæssigt skadet og tilknytningshæmmet. Han har fået flere behandlingsdomme som en følge af voldelige episoder. Har også været fritaget for at deltage i et aktivt tilbud på grund af voldstruende adfærd. I de perioder, hvor pgl. har været fritaget for aktivitet, har han deltager i kursus, og studievejleder herfra vurderer, at pgl. er velbegavet og vil kunne gennemføre en uddannelse. Er nu inde i et stabilt forløb, hvor han selv ønsker at ændre på sin situation, få en uddannelse og blive selvforsørgende. Oplyser at han ikke længere har noget misbrug. Han har nu siden 2010 gået på studenterkursus m.h.p. efterfølgende uddannelse. Foranstaltning: Deltager i studenterkursus og er bevilget kontanthjælp under forløbet. 18