Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1

Transkript

1 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Struer

2 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 2 Målgruppeanalyse Bilagsrapport 1 Den 6. juli 2012 Udviklingskonsulent Peder Gaarde Fisker pgf@marselisborg.org Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence og Viden P.P. Ørums Gade 11, bygn. 1A 8000 Aarhus C Eftertryk med tydelig kildeangivelse er tilladt

3 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Matchkategorisering Baggrundsforhold Helbred Sociale forhold... 12

4 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 4 1 Indledning Borgere på ledighedsydelse Denne bilagsrapport er en del af en sagsscreening af unge kontanthjælpsmodtagere i matchkategori 2 og 3 i Jobcenter Struer. Sagsscreeningen er gennemført af Marselisborg Center for Udvikling, Kompetence & Viden. Sagsscreeningen har givet anledning til en række konklusioner og anbefalinger for den fremadrettede praksis. Disse er samlet i et særskilt notat. I denne bilagsrapport præciseres, hvordan målgruppen fordeler sig i forhold til følgende karakteristika: Matchkategorisering Baggrundsforhold køn, alder, seneste beskæftigelse og uddannelsesniveau Helbred og sociale kompetencer Sociale forhold misbrug, straf og netværk som en barriere for beskæftigelse Under hver enkelt figur fremstår antallet af unge, som opgørelserne bygger på. Det skal bemærkes, at antallet i visse tilfælde er større end andre, hvilket beror på, at det i sagsscreeningen ikke har været muligt at identificere alle karakteristika i alle sager. I de fleste tilfælde er det derfor antaget, at når der ikke er oplyst forhold vedr. karakteristika, skyldes det, at der ikke er noget problematisk i det pågældende tilfælde. Er der eksempelvis ikke noteret noget vedr. psykisk helbred, antages det, at pågældende borger ikke har nogen helbredsproblemer. Spørgsmålet vedr. dokumentation behandles som et tema i hovedrapporten.

5 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 5 2 Matchkategorisering I dette afsnit skal vi starte med at se nærmere på målgruppens fordeling i matchkategorierne. Dette fremgår i følgende figur. Figur 1 Matchkategorisering 100% 80% Matchkategorisering 80% 60% 40% 20% 0% 1% 19% Matchgruppe 1 Matchgruppe 2 Matchgruppe 3 N= pct. i match 2 Figuren viser, at målgruppen fordeler sig således, at 80 pct. af målgruppen befinder sig i matchgruppe 2, mens 19 % er kategoriseret i matchgruppe 3. En enkelt borger er blevet kategoriseret i matchgruppe 1. Ser vi nærmere på, hvordan målgruppen i de enkelte matchgrupper er fordelt i forhold til køn, fremgår det, at der er en overvægt af mænd i matchgruppe 2, mens der er flere kvinder end mænd i matchgruppe 3. Dette fremgår i følgende figur: Figur 2 Matchkategorisering fordelt på køn

6 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 6 N=142 Dobbelt så mange kvinder som mænd i match 3 Figur 2 viser, at der er mere end dobbelt så mange kvinder som mænd i matchgruppe 3, idet 27 pct. af kvinderne befinder sig i matchgruppe 3, mens andelen af mænd i matchgruppe 3 blot udgøres af 12 pct. 3 Baggrundsforhold I følgende afsnit præsenteres baggrundforhold for målgruppen i form af køn, alder, hovedbeskæftigelse og uddannelsesniveau. I tabellen herunder fremgår først og fremmest, hvordan målgruppen fordeler sig i forhold til køn og alder. Figur 3 Køn og alder Antal borgere i målgruppen 142 Køn Mænd: Kvinder: 49 % 51 % Alder år: år: 66 % 34 % 66 pct. er i alderen Tabellen viser, at der er tilnærmelsesvist lige mange mænd og kvinder i målgruppen. 49 pct. af målgruppen er mænd, mens 51 pct. er kvinder. Samtidig fremgår det, at størstedelen

7 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 7 år af målgruppen befinder sig i alderen år. Det gør sig gældende for 66 pct. af målgruppen, mens 34 pct. af målgruppen er i alderen år. Nedenfor beskrives målgruppens hovedbeskæftigelse, som illustreres i figur 4. Figur 4 Seneste beskæftigelse Hovedbeskæftigelse Ingen erhvervserfaring 48% Lavt uddannet service Manuelt arbejde 22% 18% Relationsbetonet arbejde Andet Højt uddannet service 1% 5% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N=107 Stor andel som ingen erhvervserfaring har Figuren viser, at næsten halvdelen af målgruppen ikke har nogen erhvervserfaring. 22 pct. af målgruppen har arbejdet indenfor servicefag, hvor der ikke kræves høje kvalifikationer. Det er eksempelvis rengøring, detailhandel eller arbejde i en kantine. 18 pct. af borgernes hovedbeskæftigelse har været indenfor manuelt arbejde i form af håndværk, arbejde som mekaniker eller arbejde indenfor byggeri og anlæg. 6 pct. har arbejdet med relationsbetonet arbejde i form af pleje- og omsorgsopgaver eller pædagogisk arbejde. 5 pct. af borgerne har arbejdet med andre typer af erhverv, eksempelvis fiskeri og landbrug, mens blot 1 pct. af målgruppen har arbejdet indenfor et højere uddannet servicefag. Ser vi på målgruppens uddannelsesniveau fremgår det, at langt størstedelen af målgruppen har et meget lavt uddannelsesniveau. Figur 5 Uddannelsesniveau

8 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 8 N=116 Lavt uddannelsesniveau Figuren viser, at lidt over en tredjedel ikke har afsluttet folkeskolen, mens knap halvdelen af borgerne kun har afsluttet folkeskolen. 10 pct. har endvidere gennemført en ungdomsuddannelse, mens 5 pct. har færdiggjort en erhvervsuddannelse. Kun 1 pct. af målgruppen har afsluttet en kort videregående uddannelse. 4 Helbred I dette afsnit skal vi se nærmere på målgruppens helbred samt sociale kompetencer. Afsnittet indledes med en opgørelse over andelen af målgruppen, der enten har fysiske eller psykiske helbredsproblemer, samt andelen af borgere som døjer med både psykiske og fysiske helbredsproblemer. Endvidere opgøres andelen af målgruppen, som ikke har helbredsproblemer. Dette fremgår i figur 5. Figur 6 Helbred 1 1 I forbindelse med opgørelser over målgruppens helbred skal det påpeges, at i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at identificere oplysninger vedr. borgerens helbred, antages det, at borgeren ikke har helbredsproblemer.

9 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 9 Psykiske helbredsproblemer 52% Både psykiske og fysiske helbredsproblemer 31% Ingen helbredsproblemer 10% Fysiske helbredsproblemer 7% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N=140 Mange unge med psykiske helbredsproblemer Figuren viser, at 31 pct. af målgruppen har både psykiske og fysiske helbredsproblemer. Herudover lider 52 pct. af målgruppen af psykiske helbredsproblemer alene, mens 7 pct. døjer med fysiske helbredsproblemer alene. I alt har 83 pct. af målgruppen således psykiske helbredsproblemer i en eller anden form, mens i alt 38 pct. af målgruppen lider af fysiske helbredsproblematikker. Kun 7 pct. af målgruppen har ingen helbredsproblemer. I det følgende beskrives målgruppens psykiske helbred. Figur 7 Psykisk helbred Depression Angst ADHD Nedsat intellektuelt funktionsniveau Andet Godt psykisk helbred Asperger, autismespektret Personlighedsforstyrrelser Stress Skizofrene lidelser PTSD Under udredning Spiseforstyrrelser 2 24% 18% 17% 17% 11% 10% 4% 4% 3% 1% 39% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N=141

10 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 10 Depression, angst og ADHD er mest udbredt Figuren viser, at depression, angst og ADHD er de psykiske lidelser, som er mest udbredte i målgruppen. 39 pct. af de unge lider af en depression, 26 pct. har angst og 24 pct. af målgruppen har ADHD. Tilmed har en stor andel på 18 pct. et nedsat intellektuelt funktionsniveau. Kun 17 pct. af målgruppen har et godt psykisk helbred. Undersøges målgruppens fysiske helbred, ser fordelingen således ud: Figur 8 Fysisk helbred Godt fysisk helbred 62% Fysiske skavanker (slitage eller lignende) 30% Fysiske livsstilsskavanker (som følge af fedme eller lignende) 7% Medfødt fysisk lidelse 5% Under udredning 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N= pct. har fysiske skavanker Den fysiske helbredsproblematik, som er mest markant i målgruppen, er fysiske skavanker i form af slitage eller lignende. 30 pct. af målgruppen har denne form for fysiske helbredsproblemer. Ikke desto mindre har 62 pct. af målgruppen ingen fysiske helbredsproblematikker, mens 38 pct. således har fysiske helbredsproblematikker. I figur 8 skal vi se nærmere på, hvilken hovedbeskæftigelse de 30 pct. af målgruppen med fysiske skavanker har haft. Figur 9 Hovedbeskæftigelse blandt borgere med fysiske skavanker

11 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 11 Ingen erhvervserfaring 42% Detail Pleje og omsorg Produktion Andet Forplejning Håndværk Lager/vicevært/pedel Salg Rengøring 9% 9% 9% 3% 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N= pct. har ingen erhvervserfaring Figuren viser, at 42 pct. af de unge med fysiske skavanker ikke har nogen erhvervserfaring. Der kan således ikke registreres en sammenhæng mellem fysiske skavanker så som slitage og problemer i bevægeapparat og hovedbeskæftigelse. De resterende 60 pct. har arbejdet indenfor forskellige fagområder, som eksempelvis pleje og omsorg og produktion. Det er også interessant at se nærmere på målgruppens sociale kompetencer. Disse illustreres i figur 9. Figur 10 Er der beskrevet manglende sociale kompetencer? 100% 80% 60% 40% 53% 47% 20% 0% Ja Nej 2 37 borgere er registreret som havende fysiske skavanker. Det har ikke været muligt at identificere hovedbeskæftigelse for alle de 37 borgere, hvorfor opgørelsen er foretaget på baggrund af de 33 borgere, hvor en hovedbeskæftigelse er registreret.

12 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 12 N=142 Sagsscreeningen viser, at godt halvdelen af målgruppen mangler sociale kompetencer. I 53 pct. af sagerne er der beskrevet manglende sociale kompetencer. 5 Sociale forhold I dette afsnit skal vi se nærmere på sociale forhold i målgruppen i form af misbrug, straf og netværk som barriere for beskæftigelse. Figur 10 viser, andelen af misbrugere i målgruppen. Figur 11 Misbrug Ikke misbruger 82% Narkotika Hash Medicinmisbrug 3% Alkohol (YYY) 3% 0% 20% 40% 60% 80% 100% N=142 Størstedelen af de unge har ikke et misbrug Figuren viser, at 82 pct. af målgruppen ikke har et misbrug, mens 18 pct. i målgruppen har et misbrug af primært narkotika eller hash, sekundært alkohol eller medicinmisbrug. De 18 pct. svarer til 26 borgere. Vi skal endvidere se nærmere på, hvor stor en andel af målgruppen, der er tidligere straffet, hvilket illustreres i figur 11. Figur 12 Straf

13 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse % 80% Kriminalitet 87% 60% 40% 20% 13% 0% Tidligere straffet Ikke tidligere straffet N=142 Ingen sammenhæng mellem kriminalitet og misbrugsproblematik Sagsscreeningen viser, at 13 pct. af målgruppen er tidligere straffet, hvilket svarer til 18 borgere. Man kan have en hypotese om, at der er en sammenhæng mellem misbrug og kriminalitet, dette viser sig imidlertid ikke at være tilfældet. Af de 18 borgere, som er tidligere straffet, har blot fire af dem et misbrug. To borgere har et alkoholmisbrug, mens en har et narkotikamisbrug og en har et misbrug af hash. Figur 13 viser hvor stort et netværk borgerne har Figur 13 Borgernes netværk 100% 80% 87% 60% 40% 20% 7% 0% Intet netværk Mindre netværk Stort netværk N=142 Af figuren fremgår det at langt størstedelen har et mindre netværk, mens andelen af borgere

14 Bilagsrapport 1: Målgruppeanalyse 14 der har et stort netværk eller intet netværk er lille. I sagsscreeningen er kvaliteten af borgernes netværk også afdækket. Mere præcis har sagsscreeningen afdækket, om der er forhold i netværket, som kan udgøre en barriere for beskæftigelse. Fordelingerne fremgår af figur 14. Figur 14 Er der problemer i borgers netværk, som kan udgøre en barriere for beskæftigelse? Størstedelen af de unge har ingen netværksproblemer Som figuren viser, har 73 pct. af borgeren ikke netværksproblemer, som kan udgøre en barriere for beskæftigelse. 12 pct. har sygdom i den nære familie, 8 pct. har misbrug i den nære familie og 7 pct. har handicappede eller syge børn.