SORANER-BLADET. ndlllu) a lle fø re n d e M æ rker. A lt I e le k tris k e A r tik le r. M odta g e re, G ra m m o fo n o p t.

Transkript

1 SORANER-BLADET. M E D L E M S S O R A N S K BLA D -FO R S A M F U N D 21. AARQANG Nr. 10 Oktober 1936 G U S T A V F O E R S O M & C O. / Frederiksberggade 21 C G. ERLANDSEN Smedemester, exm. aut. Gas- og Vandmester. Fabrik fo r Kakkelovnsrør. K o n to r 1 Telf. Eva Lager ' S a x o g a d e 9 6 C. P MATTAT ST E M P E L FA BRIK Numeratører rep. - Alt i Stempler. Hurtig F kspedltion. B i l l ig e P r is e r. K losterstræ de 10, København K. T e le f.: Ctr Ä Byen EILER PETERSEN Malermester BRØNSHØJGAARDVEJ 7. Telefon B ella Soraner, støt Soraner! O WO K ndlllu) a lle fø re n d e M æ rker. A lt I e le k tris k e A r tik le r. S p e o.: K o rtb ø lg e sendere og Handels- og Ingeniørfirma M odta g e re, G ra m m o fo n o p t. I H jem o g ved F e ste r.. M. W. Hammerich & Co Sfudiestr. Stu 34 Palæ 5883 PI Filmsoptagelser og Film s fre m v is n in g e r med og uden Toneanlæ g. A lt e le k tris k S ervice. G ra m m o fo n a rtik le r, F o rstæ rke ra n læ g udle je s. Paa vort Fortag er udkommet DE DANSKE TRÆ ER En Digtcyklus af S t., S t. Blicher. M ed Tekstrevision og Indledning a f August Gyldenborg. Kr. 2,50 SVEGÅRDS BOGHANDEL, SORØ. TELEFON , Langes Cigar- A k tie se ls k a b Slagelse C P Ia u ritz e n &Cc G R U N D LA G T 1879 VESTERBROGADE 30 - KØBENHAVN V S T Ø R S T E O G M E S T V E L R E N O M M E R E D E H E R R E - M A G A S IN I m a U n if o r m e r til S o rø A k a d e m i le v e r e s. Enestaaende Udvalg i Lingeri Tricotage Hatte Forsikrimjs-Akticsclsknlicf Hnsliiikkc Jlssiiraiice- oiii»a«iiicf Grundejernes HiislMikkdrorsikriEifj Hovedkontoret - Vesterport København V. - C. 13,773 AKTIESELSKABET DET DANSKE KULKOMPAGNI Leverandø r til F o rb ru g s fo re n in g e n fo r E m b eds- og B e s tillin g s m a n d sa m t Læ ger. Salgschef: OTTO HALLING CENTRAL 92t f r i n o t e r i n g og Tobaksfabriker G ru n d la g t 1873 Telefon & S Ü D Postgirokonto Nr Uovertruffen I Dækevne og Holdbarhed er GUMIOL MALING til ru og uhøvlet Træværk og ASOL MALING til høvlet Træ ovenpaa gammel Oliemaling, Mur, Metal etc. P røver og P risliste paa F o rlangende gratis. E M U L S IO N A /S, Ju e lsm in d e. C. A. NIELSEN MURERMESTER Reparation - Om bygning Taarnbyvej lo Telefon Kastrup 602 GRAVES AMBASSADEUR H. I. W E N G E L & C O. B R E D G A D E T E L F Hvid Bordeaux Vin 3, 5 0 Kr. pr. Flaske franko overalt I Danm ark.

2 Leverandør til alle Boldspil Unionerne, de slerre Boldklubber, de private og offentlige Skoler, Hærer og Flaaden, Statent Kurtu«m m. Sportsrekvisiter ^O D B oîÿ' A lla n Christensen & Co. Øresundsvej 136, Central 500 Omstilling til samtlige Afd. Salgslokale: V i m m e I s k a ftet 43 JØRGEN DEGN R IN G STED TELF Kolonial & Foderstoffer B riketter Kul Cokes Brwnde M arkfrø & Kunstgødning Sorø Akademis 1. Skovdistrikt Grantræ og Brænde Trækul til Høns og Grise Telefon Sorø 125 Sportsbeklædning Prisliste sertc/es gratis. Sportsm agasinet»f. I. B.«F oreningen til Indkøb af Boldspilrekvisitter A/S A m a g e rto rv 11, K ø b en h av n K. C en tral SORØ M E J E R I Leverandør til Akadem iet D ag lig fris k k æ rn e t S m ør 1ste K l.s M a s k in e r og a lt fo re g a a r u n d e r s tre n g e ste K o n tro l Telef. 112 Telef. 112 AXEL OLSEN Blikkenslager & Udstyrsforretning TLF. 454 KUNST. & KLEINSMEDEMESTER B. LARSEN' Eftf. TH. NIELSEN V e d e lsg a d e, S o rø. T e lefo n 26 D Alt til Sm edefaget henhørende Leverandør til Sorø Akadem i Henry Svenstrup Sten- og Billedhuggert. Sorø Saxogaae 27 T lf SORØ SPARE OG LAANEKASSE K ontortid IOV2 W 2 form. og 3-4 Eftm. T. S. HAUGAARDS E F T F. DAN CLAUSEN STRØM PER 0 0 UNDERBEKLÆDNING M a n u f a k t u r T rikotage Hans F. Larsen s Enke T lf. 106 S o rø T lf ?. a g n Clubstole, Funkisstole, Kurvemøbler &Kurvevarer M. P. CHRISTOFFERSEN ABSALONSGADE TLF. 213 C DIEKELMANN S K O M A G E R M E S T E R 1. K la s s e s R e p a r a t io n e r SORØ TLF. 226 IN iorballcs B o g h a n d e l ALFR. CLAUSENS EFTF. F O T O -, P A P IR -, M U S IK - O G K U N S T H A N D EL SORØ DAMPVASKERI E. V. ØSTERGAARD - TELEFON SORØ 382 K E M IS K B E R N H M ID D E L B O E S ip R O D U K T IO N S A N S T A L T ST. PEDERSTRÆ DE 34 TELEF. CENTRAL 5797 T Ø J R E N S E R I HOTEL POSTGAARDEN TELEFON 4-98 SORØ C Daugaard-Jensen Byens førende og bedste Hotel Rindende varmt og koldt Vand Udstillingslokaler - Garager Sorøegnens Andelssvineslagteris Udsalg, Sorø Restaurant P A R N A S ]. RASM U SSEN S tore oy sm aa Selskaber m odtages. 1. K l.s Servering-. M oderate Priser. SO RØ TLF HARALD JENSEN U R M A G E R & G U L D S M E D ø s t e r g a d e Re p a ra tio n e r bedst og billigst KNUD JØRGENSEN V in h a n d e l STRANDVEJ 100 Telefon H e lru p N. J. Hansen Snedkermester MØBLER fo r enhver Smag. Stort U dvalg Reparation af gam le M ahognim ø bler. S t o r t L a g e r a f L ig k is t e r. Storgade, Tlf. Sorø 155 Banken Køb Deres nye \JeC»c 0 SØ for Sorø og Omegn Hvide DvaergsilKepudelhvalpe samt røde og sorte CocKer Spanielhvalpe af stambogsførte Forældre til S alg. Hvid DværgsilKepudel Han samt en sort og en rød CocKer Spaniel-Han haves til Avlstjeneste. PENSION FOR MINDRE H U N D E L Ø J T N. L E M V IG H (os) Kennel»FARMEN«Vester 9146 y og Hvidovre 434 Enghavevej 18 A. Sko og lad de gamle reparere hos A. II. ULLEBUP Telefon 354. Saa er De sikker paa, at Kvalitet og Pris er helt rigtig.

3 s o ir \N e u b 21. AARQANQ 1.^ 1 )i: t Nr. 10 Oktober 1936 R E T S P R Æ S I D E N T N. V. B O E G S R U S T A L E H O L D T V E D S O R A N S K S A M F U N D S R U S G IL D E L Ø R D A G D E N 19. SEPTEM B ER P A A H O T E L P H Ö N I X. R. F o rm an d, m ine D am er og H errer, m ine K am m erater! I W in ter P alace, det store L u ksushotel i L u x o r i Øvreægypt, rø r e r d er sig i den k o rte Sæson fra De cem ber til B egyndelsen af M arts et sjæ ldent rigt og broget Liv. M an søger til L uxor fra alle Jo rd en s E g ne, ikke blot fo r a t varm es a f den æ gyptiske Sols blæ ndende S traale r, m en sæ rligt for p aa dette Sted, hvor det gam le T h eben laa, og hvor F ara o n ern e s B lom stringstid s tra k te sig gennem m ange A arhundreder, at føle sig h e n sa t til en svunden Tid, d er lig ger 3; 4000 A ar tilbage, og om hvilken de m æ gtige T em p elru in er i L u x o r og K a rn ak den Dag i Dag bringer et k ra ftfu ld t og overvæ ldende Bud. N aar Ø jet ved S olnedgang søger over Nilen, d er m a je stæ tisk glider fo rb i H otellets T errasse, og lyser i u ta l lige røde C h atterin g er, søger m od Vest, hvor Lem nonsstøtternes Kolosser og R am esseets Søjler endnu skim tes i den h a stig t faldende Nat, n a a r T an k e n d r a ges endnu læ n g ere b o rt m od Vest, hvor F a ra o n e rn e i K ongernes D al b ag d e lave B jerge fa n d t deres sidste Hvilested, da fø le r m a n sig i en sæ r og inderlig K on ta k t m ed U endeligheden. F o r de gam le Æ gyptere spillede T an k en o m D øden og U endeligheden en g an ske sæ rlig b etydningsfuld Rolle, og allerede fra sin T ronbestigelses fø rste Dage begyndte F ara o en paa at gøre sit G ravkam m er saa rig t og p ra g tfu ld t som m uligt, saaledes som vi bl. a. ser det i den sidst fu n d ne og u dgravede Grav, den unge Tut-A nk-a m ons; h an døde i en Alder a f k u n 18 Aar, og det lykkedes h am dog i sit G ravkam m er a t sam le Skatte, d er h ø rer til de herligste bland! dem, som M enneskehæ n d er h a r frem b rag t. Og n a a r m an i vore Dage fæ rdes p aa de sam m e Steder, sæ rlig m aask e ved N attetid u n d er den dy b b laa æ gyptiske H im m els straalen d e S tjernevrim m el, fo rsta a r m an den næ re T ilknytn in g, d er h a r væ ret m ellem Liv og Død. Thi i m an g t og m eget leves L ivet i vore Dages Æ gypten som det skete fo r A a rtu sin d er siden. S tadigt d riv er O kserne, blæ ndede fo r Ø jnene, i en uendelig R undgang Sakien, V andhjulet, hvorigennem fo r en stor Del Æ gyptens O verrisling fo reg aa r; stadig lyder Sakiens sørgm odige K n irk e n som en vem odsm æ ttet Sang, og ved N attens F re m b ru d giver dens ensform ige T o n er et sæ regnet A kkom pagnem ent til den b ra tte O ver gang fra Lys til M ørke. D enne b ra tte O vergang fra Dag til N at er i det hele noget sæ rligt k a ra k te ristisk for Ø sterland. I S olnedgangens farvem æ ttede F arv el

4 74 SORANERBLADET 21. AARGANG NR. 10 til Dagen ligger en vidunderlig H ym ne til Livet. Som jeg en Gang i Istanbul fik Lejlighed til at u dtrykke det: Alle er vi h er paa T ræ k Ved B osforens Vande, og en Dag vi drage væk til de danske S tran de; Glemme dog ej Stam buls Glød u n d e r Solens Straaler, der sin P u rp u rfa rv e gød som i O fferskaaler. De vil m aask e synes, a t dette lille S tem ningsbillede, hentet fra fjerne Lande, ligger langt fra det, som sam ler os i Aften, nem lig de unge D im ittenders M odtagelse i vort Sam fund i Soransk Sam fund. F or de unge, der nu for stedse har sagt vor gam le Skole n e de i Sorø»Farvel«, er T anken om det, der ræ kker udover Nuet, udover Livets dagligdags Krav, noget saare fjernt. De, m ine Unge, lever i lykkelig Glæde over selve det a t være ung; alt er saa nyt og uprøvet; hver for sig skal De danne Dem D eres egen p erso n lige E rfaring; Livet synes saa lang og lyst, og m an ser ikke de G ræ nser og H æ m ninger, som hver en Dag, vi lever, fø rer m ed sig. Og alligevel k an det være n aturligt p aa en Festaften som denne at tæ nke tilbage p aa h in Tid, F araonernes B lom stringstid, fordi det drejer sig om et af de Tidsrum i M enneskehedens H istorie, hvor K ulturen stod højest, netop fordi der var den rette H arm oni im ellem paa den ene Side de m enneskelige Ø nsker og Maal, og paa den anden Side M uligheden for at se disse Ø nsker og Maal opfy ld t og tilfredsstillet. Vor gam le Skole h a r allerede sin lange og æ refu l de Historie. I Aar fejredes dens 350 Aars Indstiftelse u nder særlig sm ukke og festlige Form er. Og d e r næst: Vort Liv kan synes langt, m en er dog i V irkeligheden saa uendelig kort, og det gælder om for hver enkelt af os at indstille sig paa, og straks at indstille sig paa at faa det ud af Livet, som F orhold og E vner tillader, saaledes at m an stadig føler, at m an er saavidt m ulig t i Sam klang m ed sig selv. Vi stiller vel alle, n aar vi er unge, større Krav til Livet, end det lykkes os senere at faa opfyldt, m en vi bør altid søge at indstille os saaledes overfor Livet, at selve dette, at m ange af vore F orhaabninger i T i dens Løb ikke helt blev opfyldt, ikke af os føles som en Tom hed og et Savn, m en som det uundgaaelige, som Livets K aar nu engang byder; b ristede F o r haabninger bør føre til K arakterens Udvikling og M odning, ikke til N edtrykthed og Forsagthed. Vi kom m er m uligt alle, vi der h ar gaaet paa Sorø gam le Skole m ed en, om jeg m aa kalde det, noget poetisk Indstilling til Livet. Vi er opfostret under Kaar, der paa m ange M aader holder os Livet og dets M odgang p aa A fstand, godt sk æ rm et som vor Skole ligger gem t m ellem Skove og ved Sorø sm u k ke Sø. Vi føler os m aaske oftere m ere knyttet til F o rtid end til Nutid, og det er i og for sig ganske n a turligt, da nogle af D anm arks H istories m est m in d e rige Blade netop knytter sig til Sorø og Sorøs Egn. Vi staar derfor m uligt ogsaa til Tider noget usikre og undrende, naar vi pludselig kastes ind i en stor By som K øbenhavn, hvor L ivsforholdene i m angt og m eget er saa helt forskellige, og hvor vi i særlig Grad faar det nutidige Liv d irek te ind paa os. Det nutidige Liv er paa saa m ange M aader splittet og delt. Dette m æ rkes sikkert m indre, naar m an lever i et L and som D anm ark, hvor m an ikke saa sjæ l dent føler sig som væ rende u d en fo r Tidens R ørelser. Denne Strudsens kokette Leg med Busken er lidt af et Kendetegn for den danske Folkekarakter. Men kaster vi B likket Verden over, hvor der er Brydninger i saa m ange Lande, hvor der næsten overalt er Uro og U tilfredshed, og hvor i et L and som Spanien B orgerkrigen raser, hvor det overalt drejer sig om at finde en F o rm for Tilværelsen, hvad enten det d re je r sig om d et statslige, det ø k o nom iske eller det re n t personlige, der kan give s tø r re Haab om T ilfredshed end de nuvæ rende Forhold, saa vil De, m ine unge K am m erater forstaa, a t De lever i en Tid, der i en ganske sæ rlig Grad er m æ t tet m ed U sikkerhed og Uro, og hvor det for Dem gælder om at indstille Dem saa rigtigt, som dette nu er gørligt overfor alle de m ange Problem er, der frem byder sig. Hver enkelt af Dem har Pligt til at gøre sit til at faa løst disse P roblem er paa bedst m ulig Maade. Vi D anske k an sik k ert væ re glade over, at vi h ø rer til en Nation, der paa m ange M aader h ar rige M uligheder for at kunne yde sin Indsats i den n u værende B rydningstid. Det ligger til vor nøgterne og som oftest vel afbalancerede F olkekarakter i Forbindelse m ed vor A rbejdsom hed og saavel aandelige som legemlige U dholdenhed at kunne gøre en Indsats, hvor F olkeslag m ed m aaske rigere E v ner og større Im pulser i Ø jeblikket m uligt vil kunne yde m indre. Det er ganske n aturligt at genkalde i E rindringen, hvorledes det fo r saa mange H undrede Aar siden lykkedes F olk fra N orden at yde et vægtigt Bidrag til Bevarelsen af den daværende K ultur. Vi behøver k u n at tæ nke p a a den Rolle, som Væringerne spillede i M iklagaard, det gamle Byzans, hvor den rent europæ iske K ultur igennem adskillige H undrede Aar havde sit Hovedsæde, ligeledes paa den Rolle, som de nordiske E lem enter igennem lang Tid spillede i det m ægtige Gardarige, for ikke at tale om den Indflydelse, vi h a r h aft i saavel E n g land som N ordfrankrig, saavel som andetsteds. Om en saadan ydre E xpansion ad krigerisk Vej vil der selvfølgelig i vore Dage ik k e længere væ re Tale,

5 21. AARGANG NR. 10 SORANER.BLADET 75 Billedet er taget, da Rusgildet aabnedes i Hotel,,Phønix" store Sal. m en hvor fo r A a rh u n d re d e r siden de n o rd isk e K ri gere stod Vagt, h a r n u i det gam le S tam bul gennem en A arræ kke fre m træ d e n d e danske In g e n iø rfirm aer h a ft det H ovedsæ de, h v o rfra de h a r ledet B ygnin gen af lange og b etydningsfulde Je rn b a n e lin ie r i T yrkiet, som d ette A rbejde er blevet u d fø rt, er del en sm uk In d sa ts af d an sk F o retagsom hed og Dyg tighed. Og ikke blo t ved vor In d sats ude o m k rin g i V er den, m en ogsaa ved den M aade, h v o rp a a vi i selve D anm ark søger a t lede U dviklingen a f det danske F o lk videre, h a r vi p aa saa m ange M aader store og gode B etingelser fo r at give V erden et E ksem pel paa, hvad M aalbevidsthed, E nergi og T ro p aa sig selv og sine O pgaver k a n fø re til. Det er h e r væ rd a t erin d re sig, a t n etop i de sidste A ar h a r de n o r diske Lande, og ik k e m in d st D anm ark, væ ret Gen stan d fo r en g an sk e sæ rlig O pm æ rksom hed fra U d lan d ets Side i F o rm af stigende T uristbesøg, A rtik ler i Presse og B øger h an d len d e om D an m ark, som f. Eks. den lige u d k o m n e: Les sourires de D an m ark a f Serge de C hessin. Det er ogsaa n a tu rlig t a t tæ nke paa, hvorledes d en k u ltu re lle Mission, som D an m a rk h ar h a ft og stadig h a r p aa G rønland i stø rre og stø rre O m fang fin d er A nerkendelse i U dlandet. N etop i et L an d som G rønland h a r vi paa m ange M aader et F elt, hvor vi k an finde U dløsning fo r den V irketrang, d er i sin Tid fø rte vore F o rfæ d re langt b o rt fra de n ordiske H im m elstrøg. I vor urolige og overfor Livets V æ rdier u sik re T id er der fo r alle de Unge store M uligheder for at k u n n e gøre en Indsats, der ikke blot for hv er af dem vil betyde en in d re T ilfredshed, m en som ogsaa vil k u n n e sæ tte sit y d re Spor i de R esultater, som De derved k an væ re m ed til at o p n aa fo r Deres eget L an d og derigennem fo r M enneskeheden i A lm inde lighed. Til det A rbejde, der ligger fo ra n Dem i baade in dre og y d re F o rsta n d vil jeg gerne væ re m ed til at byde Dem velkom m en! Vær lykkelig over at være ung! Vær lykkelig over a t leve i en Tid, der i særlig G rad er m angfoldig, og hvorom ingen k an vide, h v o r den fø re r hen, og væ r endelig lykkelig over a t h ø re til en snæ ver Kreds, der sta a r Vagt om alle de gode T ra d itio n er, der k n y tte r os til den Skole, i h v ilk en vi h a r levet nogle a f de Aar, d er m aaske h ø re r til de betydeligste i vor hele Udvikling. Jeg m indes en Aften, da jeg sad y d erst p aa den lange P ier, der fra P o rt Said stræ k k e r sig u d i Mid delhavet, og som b æ re r S tatuen af Lesseps, Suez-

6 76 SORANERBLADET 21. AARQANG NR. 10 kanalens geniale Skaber. Det blaa Hav kastede sine lange Bølger im od Stensætningen, hvor de brødes i Tusinder af Perler. Og i den Stem ning af Vemod, der til T ider kan ram m e een, n aar m an lever langt bort fra sit eget Land, var det for mig, som om en af disse P erler havde løsnet sig et Steds langt borte ved den danske Kyst og var drevet ned til saa fjern t et Sted som Æ gypten fo r at bringe Bud fra den d a n ske Sommer. Jeg vil h aab e fo r Dem alle, at De gennem hele L i vet vil kunne ligesom finde en P erlestreng, der knytter Dem til de Aar, De i Deres Opvækst h ar 1ilbragt i Sorø, saaledes at De i H arm oni m ed Deres Ungdom saar faar udviklet det, som vor gam le Skole i særlig Grad h ar villet give os, nem lig M uligheden for at blive staalfaste, ran k e og særpræ gede P ersonligheder. Jeg byder Dem velkom m en til det nye Liv, der nu vil udfolde sig for Dem, og vil haabe for Dem, at naar De om m ange, m ange Aar staar her som f. Eks. jeg idag, at De af Deres ganske H jerte vil k u n n e sige T ak til vor U ngdom s Skole fo r det, som den ved sin stille og skæ rm ende Magt h ar betydet for EN SORANERS SVØMMEPRÆSTATION hver isæ r a f Dem ved D annelsen af Deres P e rso n lighed. Vi h aaber for Dem alle, at denne P ersonlighed m aa udvikles saaledes, at vi, Deres K am m e ^ D e n forløbne Som m er h ar jo h er i L andet staaet i S vøm m epræ stationernes Tegn. Svømmere og Svøm m ersker h a r svøm m et vist over alle de Sunde og B æ lter, rater, altid m aa kunne sige om Dem, at De h ar levet som beskyller danske K yster, fo rsta a r sig und er Iagttagelse til Æ re for vort L and og derigennem ogsaa for vor gam le Skole! af alle m ulige S ikkerhedsforanstaltninger. Men nede i det røde Hav h a r en ganske ung S oraner gjort en Svømmep ræ statio n, som v istnok siger S p arto til de hjem lige. Soran e re n e r den 15-aarige Søn af Inspektør Otto Boserup, RUSGILDET Ib B oserup, d er som m ed d elt i»soraner-b ladet«s Septem ber-n um m er den 1ste A ugust forhyredes m ed D et a P ølserne var spist, Øllet drukket og vi sagde G odnat og T ak for i Aften, v ar alle enige om, at R usgildet af 19. S eptem ber anno 1936 havde væ ret en rigtig S oranerfest, stilfuld og kam m eratlig, alt klappede. Arran g ø rern e k unde gaa hjem i Seng m ed S indsro og Æ re. U dsm ykningen af Hotel P h ø n ix store Sal var foretaget af T eaterm aler A xel L o u w ; den sitod i den gyldne P hønixfugls Tegn, og h er i Salen sam ledes vi ved 7-Tiden, AaretS soranske R usser, de in dbudte G æster, h v o r ib la n d t adskillige 60 og 50 A ars Ju b ilarer, sam t et re p ræ sentativ t Udvalg af S oransk Sam funds øvrige Medlem m er m ed B estyrelsen i S pidsen. F orm anden bød velkom m en, R etspræ sident Boeg holdt R ustalen, under Sverre F orchham m ers Ledelse frem førte S tudentersangere og unge T onekunstnere Aage L in d s og Ebbe Hamerilcs R uskantate, og saa»im m atrikuleredes«r usserne m ed et k raftig t H aandtryk af Gordon N orrie, hvorefter denne, om m an tør skrive, m ere alvorlige og højtidsfulde Del af G ildet v ar forbi, og vi m ed god A ppetit gik ned i Stueetagens Spisesal for til T onerne af Chr. Jensens Jubilæ um sm arsch at bæ nke os til den traditionelle Rusgildekost: Gaasesteg, Ost og Æ blekage. N ydelsen af den gode Mad fo rsty rred es Gudskelov i kke af for m ange B ordtaler. En af de faa T alere var 50 Aars Jubilaren, P rofessor S. P. L. Sørensen, d er sagde nogle varm tfølte O rd om S oraneren og D anm ark. K affen og C igaren v ar den stilfæ rdige og hyggelige Pause m ellem Gaasestegen og det P unschesold, der v a r arran g eret i den store Sal, hvor S tatsradiofonispeakeren, R edaktør A xel D ahlerup fungerede som m agisler b ib endi og en Ræ kke M edlem m er o p traad te i deres G lansnum re paa T rib u n en. Sikken M ængde F orlystelsesraader Soransk Sam fund disp o n erer over, de var ikke kedelige. H verken Otto H ånschell, Sigurd Langberg eller Ulf Kaarsberg, ikke m in d st ham, n a a r han synger som en Lærke og fløjter som en S tæ r eller prøver paa at sy en Knap i sine fine K læ er. At gam le Soranere kan baade tale og synge dem onstreredes m ed éclat; men det kan jo ikke nægtes, at de æ ld re V isers M elodier h a r F o r sp rin get, de er nem m e at huske, selv den mest um u sikalske B rum m er er straks m ed p aa N oderne. Hvad T a lerne angaar... ja apropos P u n sch etaler, de skal høres, men ikke refereres. H alvtredsaarsjubilaren, R edaktør B ertel Fuglsang talte fo r v o r gam le Skole i Soer, C hristian Balslev for det gode danske H um ør personificeret i L ouw, O verretssagfører v. Eggers p riste D am erne, Rus af 1936 Aage Hasle S u n d sn erted e de gamle S oranere lid t o. s. v.... de m ange T im er ra n d t hastigt. Ér Klokken allerede E t? Ja m insandten. D et v ar et storartet R usgilde, fo r det m ente alle D eltagerne. En af dem. Ø stasiatiske K om pagnis Baad»Java«, der afsejlede til Japan. P aa d en ne sin første T u r blev D rengen, da»java«b e fandt sig i det røde Hav, h v o r d er som bekendt er en utaalelig Varm e, ifl.»sorø Amtst.«, angrebet af et akut Hedeslag, der m edførte, at han m id t om Natten i Vildelse sprang over Bord. F ø rst en T im es T id efter blev D rengens F orsvinden bem æ rket, og d er blev straks slaaet A larm. Skibet vendte, og en ih æ rd ig E ftersøgning blev ivæ rksat. D enne kronedes virkelig m ed H eld, og efter 1% Tim es E ftersøgning fan d t m an D rengen svøm m ende, og da m an fik ham om Bord, v ar h an i fuld V igeur. O pholdet i V and et h a r sandsynligvis v irk et gav nlig t paa H edeslaget. K om pagniet u d ta ler i T elegram m et til Fam ilien, at D rengen befandt sig udm æ rket efter det 2% Tim es lange O phold i V andet, og m an kom p lim en terer ham for h an s dygtige Svøm ning og U d h o ld en h ed. I denne F orbindelse kan oplyses, at D rengen er udgaaet fra Sorø A kadem is Skole, og at det er h er, han h a r m odtaget S vøm m eundervisningen. K om pagniets ihæ rdige E ftersøgning fortjener den stø r ste A nerkendelse, n a a r m an tager i Betragtning, at det var om N atten, og at m an ikke før længe efter opdagede D rengens F orsvinden. F o r D rengen m aa de 2% Tim es Ophold i V andet have v æ ret grufulde. F ø rst T anken om det bortsejlende Skib og dernæ st F rygten for A ngreb af Hajer.

7 21. AARGANG NR. 10 SORANER.BLADET 77 REFERAT AF JEG VEED ET STED GL. SORANER CRICKETKAMPEN I SORØ SØNDAG D. 20. SEPT. Soraner-Bladet har fra R ekto r Raaschou- N ielsen m odtaget følgende interessante O plysning: 'e, d er havde m eldl sig til Deltagelse paa de gamle Soraneres C rickethold, som R ektor Raaschou-N ielsen havde in d b u d t til at spille en Kamp m od Skolens Hold Søndag d. 20. Septem ber, fo rtrø d ikke T uren, som i en hver H enseende v a r vellykket. D eltagerne paa H oldet v a r In g en iø r Stavnsbjerg (Anfører) D irek tø r H olger S. Dahl, S parekassedirektør H erluf Krog M eyer, O verretssagfører K. Dalgas Langballe, Læge K jartan Effersøe (D om m er), F orpagter S vend E. Glahn, P ro k u rist H ans Joost (R egnskabsfører) L an d sretssagfører Chr. Holberg, cand. mag. Otto H øyer, T andlæ ge Aage Krebs, E rik G undelach Petersen, Per M årtens, Marquard. Kampen begyndte efter K irketid Kl. 11,30 og varede afbrudt af M iddagspausen til Kl. 6. D er blev kæ m pet haardt, de unge v ar teknisk de gamle underlegne i Aar, thi af det flotte Hold, Skolen havde sidste Aar, v ar kun een eneste tilbage, Resten v ar nye og uprøvede Spillere, der dog havde eet frem for deres æ ldre M odspillere: deres Ungdom og Ild h u. Men h e r er nogle Tal. De gam les fø rste Halvleg gav 291 P oints. D eraf tegnede H øyer sig for 157 og gik not out. Høyer spillede løs og u n derholdt P ublikum m ed tre Seksere, tre F irere, otte T reere og e t U tal af T oere og E nere. H ans Spil var vel ikke fejlfrit eller ch an cefrit, m en sjæ ldent er d er set et saadant F y rv æ rk e ri af»ridehustavere«og»sygehustavere«i Sorø. Krebs og M årtens v ar ogsaa paa K rigsstien, de tegnede sig fo r henholdsvis 32 og 45. De Unges K astning v ar naturligvis svag og lam m edes efterhaanden ganske af disse K raftpræ stationer, men Langkjæ r og F u n d er Jørgensen viste gode Evner, og m ed lidt T ræ ning vil de til næ ste Aar ikke væ re saa lette at spille med. De Unges H alvleg blev p aa 80, h v o raf F un d er Jørgensen havde 25, Jacobsen 15. De blev sendt til G ærdet igen og naaede i d eres anden Halvleg 51, h vo raf F un d er Jørgensen havde 12. H an blev de Unges T opscorer m ed 37 Points. Det skal siges, at de Gamles Hold v ar stæ rkt i Aar. De foregaaende A ar m aatte de Gamle bide i Græsset, derfor havde m an nu m obiliseret et stæ rkt Hold lidet anende, at Skolens H old v ar blevet i den G rad b lo d tap pet. Det var en G læde at bem æ rke den E nthusiasm e, h v o r m ed de Unge gik til K am p, et Greb, som det hvorm ed S. O. Petersen tog G undelach paa et b ra n d h a a rd t Slag, var en P ræ statio n af R ang og v id n e r om, at disse unge Spillere vil kunne u dv ik le sig til at blive farlige M odstandere, n aar de b liv e r rig tig sam m enspillede. De Unges A nfører v ar H. /. Langkjæ r, en Søn af den gamle S o ran er S agfører Langkjæ r. Ved A ftensbordet, hvor R ektor p ræ siderede og bød Gæsterne V elkom m en, id et han betragtede disse gamle Soranerkam pe som en T rad itio n, uddelte Ingeniør Stavnsbjerg de to P ræ m ieb o ld træ er, Soransk Sam funds til F under Jørgensen fo r G æ rdespil og de gam le S oraneres til S. O. P etersen fo r godt M arkspil. Vi maa haabe, at det lykkes A djunkt Thom sen at træ ne de Unge op til at tage R evanche til næ ste Aar. R. E. B. J e n Artikel i sidste Numer af Soraner-Bladet om Sangen Jeg veed et Sted, som jeg har elsket længe" har Hr. Kontorchef Olrik udtalt det Ønske, at en god Skæbne en Dag vilde lade et Eksem plar af det første Tryk af Sangen dukke op. Jeg tillader mig i den Anledning at oplyse, at Akademiets Bibliotek ejer flere Eksemplarer af dette første Tryk. Sangen er trykt i Peter Magnus s Officin i Slagelse uden Aarstal, m en et af Eksem plarerne bærer Paaskriften 28. Februar Bortset fra rene Betskrivningsændringer som f. Eks. Søe for Sø, Leeg for Leg, stemmer Teksten nøje for de 5 første Vers m ed Bedaktionen i Soransk Sam funds Sange, tredje Samling, Nr. 44. Sam m enlignes den med Bedaktionen i Sangbogen S. 34, er der følgende Forskelle: 1. Vers. D en ran k e H jort tid t spejler sig i V andet, 2. Vers. Og N attergalen h er en T ilflugt fandt. 3. Vers. Jeg veed en Ry, den er saa taus og stille, 4. Vers. Venska&siiaand H vor V aaren hilses først af tusind Stem m er G lem sefsstrøm 5. Vers. H er h a r I fo rsket i de Vises S krifter Mens H aabet sang for Je r sin gam le Sang. 6. Vers. Saa rejser bort! nu Tiden er u d ru n d en h a r funden Det er den Skat, d er er os ene kiæ r. REALSKOLELÆRER H. FREDERIKSEN DØD hv. Realskolelærer Harald Frederiksen døde efter længere Tids Sygdom Torsdag Aften den 24. Septem ber paa Slagelse Sygehus. H arald Frederiksen, som blev 61 Aar, var Søn af forlængst afdøde Kancelliraad Frederiksen, Skelskør, der var Godsforvalter paa G jerdrup, Espe og Lyngbygaard. H an blev Student fra Sorø i 1892 og tog 1900 teologisk Em bedseksam en. Men allerede i 1898 var han Læ rer ved Skelskør private Realskole, dog kun til 1900, da han blev ansat som Lærer ved Slagelse Realskole og virkede her, til h an i 1930 m aatte tage sin A fsked p aa G rund af Svagelighed. L æ rer F rederiksen var, skriv er»sorø A m tstidende«, en brav og godlidende Mand, der kun havde Venner. I de første Aar af sin Slagelse-Tid var h an

8 78 SORANER, BLADET 21. AARGANG NR. 10 et skattet Medlem af'»d e gamle D ilettanter«, og hans fornøjelige Form kom ham godt til Hjælp paa de skraa Brædder. Foruden sin Skolegerning havde han udpræ get Sans fo r Friluftslivet. H an var en Fodgæ n ger som faa og rejste tit og gerne ikke alene paa m ange U denlandsrejser, m en ogsaa D an m ark igennem paa Kryds og tværs. I de senere Aar dyrkede han energisk Sprogstudier, og han havde indgaaende Kendskab til 7 å 8 frem m ede Sprog. Begravelsen foregik i dybeste Stilhed. SORANSK LITTERATUR AF AARGANG 1836 AF DR. PHIL. OLAF CARLSEN n 1 dette Sorø Skoles Jubilæ um saar, da Sorøs H i storie vel i særlig Grad p aak ald er Interessen, h æ f ter denne sig naturligt ikke m indst ved den Rolle, Soranerne h ar spillet i dansk Aandsliv Til Belysning af den Indsats, der er blevet ydet fra Sorø, vil vi her foretage et lille Udsnit af den soranske L itteratu r' historie, idet vi giver en Oversigt over, hvad der frem kom fra S oranernes Penne i et enkelt Aar, og vi vælger dertil af Jubilæ um shensyn Aaret For ikke at forfalde til Vidtløftighed eller til biliografisk T ørhed vil vi til denne soranske Bibliografi for Aaret 1836 knytte nogle Bem ærkninger, m en dog begrænse os til fortrinsvis at hente disse fra sam tidige Kilder, d a vi netop vil vise, hvorledes Sam tiden modtog de soranske Litterat ur produkter; af den Modtagelse, de lik, frem gaar det ogsaa, hvilken Betydning Datiden tillagde dem»netop paa Grænsen af det ny og gamle Aar«havde Ingemann som han skriver i et Brev til Grundtvig -»været hel og holden i den gamle Frues Tjeneste, som hedder M argrete V aldem arsdatter«.1) I Begyndelsen af det nye Aar havde han afsluttet»d ronning M argrete«; men han havde ikke H ast med a t faa Værket trykt. Grunden hertil var, at han fa n d t Ø jeblikkets Stem ning»for p rak tisk, til at F o r tidens Billeder kan vente klare Øjne ai ses med.«2) Bogen udkom dog i Løbet af Foraaret, da han trods alt m ente, at»den historiske Idé«, h a n heri vilde a n skueliggøre, m aatte kunne forstaas af det nye sk an dinaviske Folkeliv; i et Brev til Vennen Atterbom udtrykte han saaledes H aabet om, at h an s sk andinaviske A andsfræ nder i Sverige og Norge ved at læse»dronning Margrete«med Venlighed vilde»erkende det Sindelag og den fælles nordiske Folkeaandsidé, der - uafhængig af politiske Forhold og uden H ensyn paa Staternes ydre Stilling til hverandre upaatvivlelig ligger for dybt i de skandinaviske N aturers In d re til nogensinde helt at k u n n e udslettes«.3) Ingemann havde i Bogens»Forerindring«selv m eddelt, at»dronning Margrete«var Slutningsledet i den hele Kæde af hans M iddelalderskildringer, og m an kan med Kjeld Galster sige, at det ogsaa var passende Tid for Ingemann til at standse disse D igtninger;4) hans historisk poetiske Genius havde tabt sin Kraft, og han fik heller ingen Im pulser, der kunde styrke den.5) Pressen var tavs, og det sam m e var næsten alle Vennerne; som et i saa Henseende tilstrækkeligt oplysende E ksem pel skal det blot anføres, at m edens allt, de tidligere h istoriske D igtninger er om talt i Blichers Breve, er dette ikke Tilfældet med»dronning M argrete«,6) og dette skyldtes ikke, at deres B revveksling hvilede i dette Aar; thi Blicher skrev to Breve til Ingemann i 1836 og begge efter Bogens U d givelse. Saa smilede Lykken denne Gang lidt mere til Hauch, hvis Roman»Gu Id mageren«dog fik een Anmeldelse,7) og det en, som F orfatteren ikke kunde ønske sig»fordelagtigere«, hvorfor h an da ogsaa var»vel fornøjet derm ed«.8) A nm elderen skildrede især Bogens Personer og om talte dens Idé.»At Hauch er en ypperlig Karaktertegner,«hedder det,»er for længe siden erkendt,«og Anm elderen kunde fuldt ud slutte sig til denne Dom; det var hans Ønske, at han med sine Bem ærkninger m aatte»bidrage til en skønsom Modtagelse af et poetisk Værk, der formedelst sand Gehalt og digterisk Dybde fo rtje n e r m ere end alm in delig Opm ærksom hed.«9) Foruden denne offentlige Udtalelse kom der i hvert Fald et P ar private; den ene v ar fra H. C. Andersen, der skrev baade til Ingemann og Hauch i Anledning af deres sidste Publikationer; m en endnu mere glædede det vist Hauch fra H. C. Ørsted at modtage et Brev, der var»over al F orventning rosende m ed Hensyn paa Guldmageren«, og dette var ham særlig vigtigt, h v ad det kem isk videnskabelige i Bogen a n gik; im idlertid havde Ørsted ved samme Lejlighed udtrykt Ønsket om,»at en Del af den Kraft, der an vendes i D anm ark paa poetiske Produktioner, m aatte finde et Afløb i videnskabelige V ærker«, da han tro e de, at vi træ ngte m ere til de sidste.10) Til Hauchs Svar herpaa,»at ingen efter Godtbefindende kan forvandle sig fra Digter til videnskabelig Skribent«, bem ærker Hjort, at»hauchs frie Udvikling er just et interessant Eksem pel paa, hvor rigtig T anken med Sorø A kademi var, naar ikke D anm arks dem okratiske Skæbne havde villet noget andet.«aaret før havde Chr. Wilster klaget over, at det saa saa fattig t ud i L itteraturen, at m an stundom fristedes til at tro, den var gaaet ind, m en føjede han trøstende til»lidt R ekrutering faar den dog engang imellem fra Sorø.«11) H an skulde snart selv yde sit vigtigste Bidrag til denne R ekrutering, idet han siden Maj 1835 laa m ed den fæ rdige Oversættelse af Iliaden»et stort Stykke A rbejde«, som h an u d trykte det, paa hvilket han havde anvendt om trent fem Aar, og som nu voldte h am de sidste Bryderier og skaffede ham nogle Bekym ringer, han burde have været forskaanet for.»at B arnet er kommet til Verden,«skriver han,»er det vigtigste, men uvigtigt er heller ikke det Spørgsm aal, hvorledes m an skal faa B arnet klædt og ført ud i den vide Verden«.12) Det var m ed andre Ord O m kostningerne ved Udgivelsen, som det var vanskeligt at skaffe Dækning for; selve Oversættelsesarbejdet var blevet økonomisk støttet af»selskabet til de skjønne V idenskabers F orfrem m else«, og især havde Oehlenschlåger været virksom for, at Wilster fik denne Hjælp.13) Im idlertid mente F o r læggeren, han turde lade T rykningen begynde, da der var sam let 100 Subskribenter,14) og i Løbet af 1836 udkom saa»homers Iliade, oversat af Chr. W ilster«, I II. Oversætteren selv var m eget tilfreds med sit Værk og frygtede ikke, han skulde komme til at angre, at han havde anvendt sin Tid og sine K ræ fter

9 21. AARGANG NR. 10 SORANER,BLADET 79 paa det bedste, han var Mand for at præ stere.15) Blandt dem, h an tilsendte Værket, var Grundtvig, hans tidligere L æ rer.16) Denne, der jo havde en vis Øvelse i og tillige sin egen Maade at»fordanske«paa, var ikke helt tilfreds m ed Wilsters Arbejde; han fandt Oversættelsen for filologisk, og dette skyldtes efter hans Mening Hexam etret. Wilster gendrev energisk Grundtvigs Anskuelser, idet han dog af ganske Hjerte takkede ham for hans Brev og den deri frem satte K ritik.17)»kom plim enter og lignende flovt Sukkergodt«, skriver han,»kan m an faa nok af, især naar m an forærer en Del E ksem plarer bort af sit Skrift, m en Indvendinger, som vækker E ftertanke, og Tvivl, som det er Umagen værd at tage til Hjerte, det er b ittersøde F rug ter, som m an ikke hver Dag kan b e komme, og som, naar m an ikke er om taaget af dum Forfængelighed, h a r langt større V ærd end alskens vamle Slikkerier; helst naar disse F rugter bydes med venligt Ansigt og ærlig Hu, og ikke m ed fornem Mine og vrængende Ansigt efter Nutidens gængse Mode.«Værket blev anm eldt i»dansk Literatur-Tidende«1836, Nr. 21; det frem hævedes, at Chr. Wilster havde leveret»den første fuldstændige danske Iliade,«og at det var m eget glædeligt, at dette første Arbejde var lykkedes saa godt. Anmelderen citerede den rosende K arakteristik, de tidligere trykte Oversættelsesprøver havde faaet af Dr. C. A. Thortsen, og hvori det hed, at Recensenten var fuldt overbevist om,»at Prof. W ilsters Oversættelse af Iliaden, naar den fuldføres m ed den sam m e K æ rlighed til Arbejdet, som P rø verne, og m ed den hos vore Skribenter ualm indelige Udholdenhed i K am p m od G enstandens V anskeligheder, hvorved det seneste Forsøg allerede er kom m et til at udm æ rke sig meget frem for det foregaaende, ikke vil blive en død Prydelse for Litteraturen, men et Værk, der vil vise sit friske Liv ved at læses med Fornøjelse a f alle, der h a r Sans for O ldtidens skønneste Folkepoesi.«A nm elderen af den hele O versæ t telse kunde til disse O rd gøre den Tilføjelse, at den samme Kærlighed, som var anvendt paa Prøverne, ogsaa var anven dt p aa hele Arbejdet, og at en S am menligning netop viste, hvor meget dette Arbejde havde vundet i Færdighed. En anden Anmeldelse fremkom i»m aanedsskrift for L itteratur«20. Bind, Anmelderen var ogsaa her anonym. H an citerede ligeledes Thortsen, idet han erklærede m ed Glæde at ville underskrive dennes Dom; blot vilde han som sin Overbevisning tilføje, at den øvrige Del af Værket»i teknisk Foldkom m enhed«stod en Del over Prøverne. Endvidere fan d t han, at skønt den W ilsterske O versættelse ikke tydede paa»nogen dybere selvstændig filolog'sk B ehandling af de hom eriske Digte«, saa viste den dog, at O versæ tteren ogsaa i denne H enseende med O m hu havde gennem gaaet Digtene»under Benyttelse af de H jæ lpem idler, som nyere filologiske T olkninger frem bød.«h vad d er efter Anm elderens Mening desuden i høj Grad udm æ rkede denne Oversættelse, v a r»m odersm aalets R enhed og Skønhed«. Af de soranske Digtere ydede baade Ingemann, Hauch og Wilster B idrag til Holst s»nytaarsgave fra danske Digtere«II (1836). F ra Wilster kom det for nylig her i B ladet om talte Digt»Den Undvegne«; Hauch lod try k k e de to Digte»Schweitzeren«og»Fredens Hjem«, og Ingemann bidrog m ed Digtene»Om løberens Sang ved Foræ ldrenes Dør«og» T um ulten i Sjælen«; ogsaa andre Steder m øder vi de so ra n ske D igtere; saaledes bragte»søndagen«(et Tillæ gsblad til»dagen«) i Nr. 47 for 27. November et Digt af Hauch:»Til Adam Oehlenschlager«antagelig en lidt sent trykt Fødselsdagshilsen. I»Kjøbenhavnsposten«Nr. 291 for 13. O ktober offentliggjorde Ingemann sin»sang i Anledning af K jøbenhavns gjenopreiste Universitetsbygnings Indvielse«, og da m an den 31. O ktober fejrede»reformationens Trehundred aars-jubilæ um «ved en Fest paa Sorø A kademi, skrev Ingemann dertil en K antate, hvortil M usiklærer Pedersen satte Musik:»Reformations-Cantate«(Trykt hos P. Magnus i Slagelse) og»cantate og Jubelpsalm e«(kbh. Trykt hos Andreas Seidelin). SORANERAFTEN ONSDAG DEN 4. NOVEMBER l ^ e d S oraneraftenen Onsdag den 4. Novem ber paa Hotel P hønix vil den gam le Soraner, K aproer, M esterskabsvinder og F orm and for Sorø Roklub, B ankkasserer F. A a. Hansen (R 21) holde F o redrag om R osport, om K aproning og L angtursroning sam t navnlig om sine O plevelser ved de store in te r nationale K aproninger om E uropam esterskaberne og ved O lym piaden. F oredraget ledsages af Lysbilleder og Film s fra O lym piaden sam t en Film fra en L angtursroning gennem Sverige. SORANER=AFTENEN DEN 7. OKTOBER Soraneraftenen den 7. O ktober paa Hotel P hønix havde sam let et sto rt A ntal Deltagere. Alene til de gule Æ rter v ar d er en fy rrety v e Stykker, og d e r var god Stem ning, dog ib landet lid t M isfornøjelse over S erveringen, som im id le rtid efter Løfte b liv e r tip-top næ ste Gang. D irek tø r i Ny C arlsbergfondet V. Thorlacius V ssing holdt et m eget fornøjeligt og in teressan t F oredrag om U dstillingen i Sorø. Man fik et virkeligt Begreb om alle de V anskeligheder, der h a r væ ret at kæ m pe m ed for at faa denne U dstilling arrangeret, og gennem de L ysbilleder, d er forevistes, tillige et In d try k af, h vilket glim rende Resultat, der v ar opnaaet. Som et U dtryk for U dstillingens k unstneriske B etydning oplæ ste D irek tø r U ssing et Brev, han havde m odtaget fra M useum sdirektør, Dr. phil. Karl M adsen, d er sk riv er:»jeg var forleden atter i Sorø for at gense U dstillingen og b e u n d re r i høj Grad, at det e r lykkedes at faa den saa righoldig, oplysende og over F o r v en tn in g vel placeret.«f orm anden takkede F oredragsholderen og frem hæ vede, at uden D irek tø r U ssings store E nerg i v ar det hele aldrig blevet til noget, og takket væ re hans M edhjælp v ar dét blevet en Succes. H erefter forevistes d er nogle F ilm. F ø rst en af R edaktør L. A. Schiøttz-C hristensen optagen Film om»l aurit«s Leben og F æ rden paa Sorø ved V intertid og dernæ st de af K øbm and H jorth optagne Film s fra Jubilæ um festlighederne. C.

10 80 SORANER,BLADET 21. AARGANG NR. 10 GAMLE SORANERE OG SORANSKE NOTER»Berlingske T idende«for 18. August m eddeler, at G odsejer, F røken L em vigh, A lgistrup, m ales i sit Hjem af M aleren, T eg nelæ rer S iegfred N euhaus. M useum sinspektør, Dr. phil. Poul N ørlu n d ( 06) h ar sam m en m ed M useum sdirektør Otto A n d ru p og L ektor Peter Ilsøe u d arb ejd et en D anm arks H istorie i B illeder, d er gennem ca. 300 B illeder fo rtæ ller ca A ars U d vikling. V æ rket er udkom m et hos G yldendal. Bing & G røndahl a d m in istre re n d e D irektør Ponl Sim onsen ( 99) udvidede i August A ktiekapitalen fra m til 2 Mill. Kr. Som m eddelt er P olitifuldm æ gtig i O dense A. T. B. Hebo ( 07) udnæ vnt til P olitim ester i Esbjerg. Nogle P rovinsblade m eddelte i den A nledning følgende: Den nye P olitim ester er ca. 45 A ar og h a r en usæ dvanlig Karrié re bag sig. H an started e som ung M and paa D iplom a tiets L øbebane, m en efter nogle A ars T jeneste ved fo r skellige oversøiske G esandtskaber b rø d h an ud for at b live P olitim and. F rederik sb erg G rundejerforening fejrede den 8. Septem ber 60 A ars Jubilæ um. D irek tø r H en rik G. Suhr, der gik paa Sorø A kadem iskole , h a r væ ret den ju b i lerende F orenings F orm and siden 1924 og siddet i Bestyrelsen fra S oraneren, B edaktør H en ry H elisen rejste den 28. August til K ina og Japan. D epartem entchef E inar Cohn ( 03) er blevet F orm and fo r B estyrelsen i K ongeriget D anm arks H ypotekbank. I en K ricketkam p Søndag den 23. Septem ber mellem S orø A kadem is Skole og Sorø K ricketklub, sejrede sid stnæ vnte m ed 99 P oints. E leverne scorede i Halvlegene henholdsvis 60 og 30 P o in ts og K lubben 58 og 131. Jo u rn alist A. V inding h a r faaet K om m andørkorset af den belgiske L eopold II s O rden. Tandlæ ge U lf Kaarsberg, der bidrog saa fortræ ffeligt til U nderholdningen ved B usgildet, v ar i Som m er ude paa en 565 K ilom eter lang B o tur langs de baltiske L an des K yster. Det v ar F ortsæ ttelsen af en B otur i Som m e ren 1935, da K aarsberg og hans K am m erater naaede Biga. I A ar kom de videre til T allinn, en prag tfu ld T u r m ed m ange O plevelser. Søndag den 13. Septem ber viedes i H um lebæ k Kirke F røken H arriet T haysen, D atter af L ektor Ove Thaysen ( 99), til A rkivar, cand. mag. H arald Jørgensen, Søn af H øjesteretsdom m er G. T roels Jørgensen. Søndag den 27. S eptem ber viedes i F rederiksberg Kirke, F røken Aase Bay, D atter af T oldkasserer V ilhelm Bay ( 95), til G rosserer E rlin g L arsen, Dansk Em ballage- In d u stri, A arhus. K ontorchef H. G. O lrik h a r fuld en d t et A rbejde vedrø re n d e H. C. A ndersens Dagbog fra hans Skoletid i Slagelse. Bogen udkom er til Jul som et Led i H. C. A ndersen-selskabets P ublikationer. Sorø A kadem is Skole 3. G ym nasieklasse var M andag den 21. Septem ber u n d er L edelse af A djunkt Balslev paa h isto risk E kskursion i F redensborg og paa K ronborg. F ilm en fra Sorø A kadem is Skoles 350 Aars Jubilæ um er blevet forevist i A kadem iets F estsal for Skolens L æ rere og Elever. Den 22. Septem ber om E fterm iddagen lød A kadem iets B randsirene. D er skulde væ re B randprøve, altsaa den, h v o r m an k u rer ned gennem B edningstragten fra Sovesalsvind uern e. Straks efter at S irenen havde ly dt, ry k k e de E leverne ned til Søen m ed A kadem iets lille M otorsprøjte, som h u rtig t kom i F u n k tio n. D erim od gik det, ifølge»sorø A m tstidende«s B eferat, ikke slet saa godt m ed at» redde E leverne fra den vestlige Sovesal i Hovedbygningen, idet de Sandsæ kke, som først sendes ned gennem den lange B ednings-t ragt, knuste enkelte af de T rem m er, som holder den sam m en foroven; m an m aatte saa hente en anden B ednings-t ragt, og da den v ar rejst paa P lads og havde vist sin D uelighed over for en S an d sæk, fulgte Eleverne efter, sluttelig L æ rerne. D enne Bedningsøvelse blev derfor først fæ rd ig 18 M inutter efter A larm eringen, m ens B ekord tid en ligger om kring 11 M inutter. Sorø-Zonesprøjten, den eneste M otorsprøjte, d er var tilkaldt, v ar 4 M inutter efter A larm eringen nede ved Søen k la r til at tage V and, ligesom B randstigen blev rejst. D ir. W ibolt, Z oneredningskorpset, som var til Stede, dem onstrerede H aandslukningsapparaterne. Sorø A kadem is Skoles F odboldhold spillede K ongens F ødselsdag, L ørdag den 26. S eptem ber, i T ønder en F odboldkam p m ed et E levhold fra T ø n d er Statsskole. S oranerne v an d t m ed 4 Maal m od 1. Fhv. G aardejer Rs. A ntonsen, T rautnersgaard i Sorø, e r død 84 Aar gi. A ntonsen, d e r i sin Tid drev en G aard paa H orsensegnen og havde boet i Sorø den sidste Snes Aar, v ar B rodér til forlæ ngst afdøde Skuespillerinde ved Det kgl. Teater, Ibsenfortolkersken Frk. A ntonsen. En D atter af ham er gift m ed A djunkt ved Sorø A kadem is Skole P. F. Truelsen. D ansk L uftvæ rnsforenings o rd in æ re L andsm øde F re dag den 25. Septem ber genvalgte m ed A kklam ation P ro fessor, Dr. phil. S. P. L. Sørensen ( 86) til P ræ sident. K redslæ ge i M ariager G udm und Effersøe ( 05) fyldte 50 Aar den 11. Oktober, og K redslæ ge i B ræ dstrup Holger S chm edes ( 04) fyldte 50 A ar den 16. Oktober. Redaktion: Tranevej 10, N., cand. polit. V. Sorgenfrey Hansen, Tlf. Taga 6515 Ekspedition: Vesterbrogade30, V., Tlf. Eva 3668.

11

12 V e d a t kø&e. fa n öimu>hc0\ekne itøttex &A Jo-KaMK-RJLacLet. MAX HASLUND Otto Hansen s Eftfl. STATS AUT. INSTALLATØR Absalonsgade s Tlf. 343 &. 426 Søren Christensen Postkonto Sorø. Telefoner: 51 & 146 BrøJr. M arl ers B oglryltheri Knippelsbrogade 8 København K. Telf. 14,278-13,867 Keglebanens Restaurant & Selskabslokaler A n th o n K n u d s e n. Bernstorffsgade 7 Telefon N o v a -S v e js e p u lv e r til Autogensvejcnlng (Aluminium, Kobber og Støbejern). K a i n a - L o d d e f e d t til a lm in d e lig Lodning; (Hvidblik, galv. Blik, Zink, Kobber, Messing og Bly). Tønning S t. Vlssinggaard Laboratorium Tlf. Tønning 14 Sorø ny B ek læ d n in g sm a g a sin Torvet H. Hemmingsen Sorø Uniformer Kasketter Slips Skjorter Sokker Akademisenge med Tilbehør Bedst B illig st S pecialvæ rksted for h a va re re d e A u to m o b ile r! Sorø Karosserifabrik & Automobilforretning Stort Udsal? i gode nye og brugte Automobiler. Reparationsværksted Olie Benzin Gummi. AKSEL ANDREASEN Telefon 393 Telefon 394 Husk det soranske B I L L A K E R E R I (j) LANDETS BEDSTE tj) MEGET MODERATE PRISER C H R. B. A N D R E A S E N TELEFON SORØ 538 A/s I. P. NIELSEN Kontant Manufakturforretningen SORØ Telefon 30 PYRODAN a u t. OLIEFYR FO R C E N T R A L V A R M E A N L Æ G BIRKEDAL & STORM Ingeniører S T O R M G A D E 16 C O m Somm eren som o m Vinteren t»<\eo d«l e i'es o'6 og d l. <rrov^, Bpvc' " 5 i h ^ ; spv.ec"> rci>e,te D l l Plade i Pakken 25 Or< TllbngoTi«Kfterlien inge Inger Norries Sølvsmedie Nikolaj Plads 32 - Telefon Palæ 5648 Ved at Købe hos Annoncører ne støtter De Soraner- Bladet Coldings Gonditori Sorø Byens bedste Kaffe og Bred Telefon 167 Telefon 167 HOLGER EICH Isenkramforretning SORØ TLF. 35 H. Hansen & Søn Malermestre A B S A L O N S G A D E, T L F. 153 C. V. JEN SEN 1ste KLASSES SKRÆ D ERI VEDELSGADE 14. TLF. 358 SORØ HOTEL P H O N IX Al moderne Komfort. Meget moderate Priser (Byens Frokostsamlingssted) Det bekendte Smørgåsbord å 1 Kr., med varm Ret 2,50 Kr. SORØ BRYGGERI SORØ K Ø B E N H A V N T E L E F Sorø Beklædningsoplag Iste Klasses Skræderi. Alt i Herreekvipering. Uniformer til Sorø Akademi altid bedst og billigst. Tlf. 67 J. M. POHL. Sorø. Soraneraften, Onsdag den 4. November i Hotel Phønix". Kl. 7: Kl. 8 : Gule Ærter (hurtig Levering!) Formanden for Sorø Roklub, Bankkasserer. F. A a. Hansen (R. '21): Foredrag om Rosport bl. a. om Oplevelser ved Europamesterskaberne og Olympiaden. Med Lysbilleder og Film fra O lym piaden samt en Film om Langtursroning. Næste S o raneraften: Onsdag den 2. Decem ber i H otel P hø nix. BRDR. MARKERS BOGTRYKKERI KNIPPELSBROGADE P-KBHVN.