Tag ansvar for din karriere. Resultatmål stresser Side 16

Transkript

1 forbundets magasin nr. 5, 2015 Resultatmål stresser Side 16 Tag ansvar for din karriere Jeg har mødt mange kolleger i sektoren, som tager til takke med det job, de har i dag, og som ikke spekulerer over, om de også vil kunne have det om fem eller ti år. Mange tager ikke selv ansvar for deres karriere, og det kan blive et problem på sigt, siger Mads Wallin, filialdirektør i Sparekassen Sjælland. Læs tema side 10

2 Vi er en kapitaltung virksomhed, så banken var lidt tilbageholdende. Derfor anbefalede de, at vi tog kontakt til Vækstfonden. Poul Strandmark, ejer af BLUEPACK. Tag din kunde med til infomøde del risikoen med Vækstfonden Har din kunde en fornuftig vækstplan eller står over for et ejerskifte? Og mangler der sikkerheder eller egenkapital for, at banken kan løfte finansieringen? Så kan et lån fra Vækstfonden måske være det, der får finansieringen til at falde på plads. Som erhvervsrådgivere har I mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som af og til kræver mere finansiering, end banken er parat til at komme med. Ved at lade Vækstfonden stå for den yderste del af finansieringen kan I reducere bankens risiko, udvide jeres forretning og hjælpe kunderne videre. På den måde får banken stærkere og mere tilfredse kunder og større engagementer. GRATIS INFOMØDER Kom og hør, hvordan Vækstfonden kan hjælpe dine kunder med at få en samlet finansieringsløsning på plads. Infomødet varer halvanden time og er gratis og uforpligtigende. LYNGBY 16. JUNI ODENSE 17. JUNI RANDERS 18. JUNI Læs mere og tilmeld dig på vf.dk, eller ring til os på

3 Leder 3 Investér i dig selv Som finansansatte ved vi det godt: En fornuftig investering betaler sig i det lange løb. Og som finansansat i 2015 gælder det i allerhøjeste grad for investeringer i dig selv, dine kompetencer og dit arbejdsliv. Bevidstheden om egne kompetencer er nemlig den bedste bagage, du kan have med. Uanset hvor du skal hen. Det er en bagage, der sikrer dig muligheder for at gå i den retning, der er lige præcis rigtig for dig. Og det er den bedste tryghedsforsikring, du kan have med dig. Det er afkastet af investeringen: Det bedst mulige fundament for både tryghed og udviklingsmuligheder for dig helt personligt. For der er ingen tvivl om, at forandring både er og bliver et basisvilkår for os og vores virksomheder. Men vi har også grundlaget for at håndtere dem: Nemlig et solidt kompetencegrundlag, som skaber værdi hver dag. Det fundament skal vi investere i, vedligeholde og udvikle. Det gælder både for dig selv som enkeltperson og for sektorens organisationer og virksomheder. For det er jo netop kompetencerne, der skal bruges til at skabe vækst og job i sektoren. Det er kompetencerne, der skal ruste virksomhederne til at håndtere forandringer og en ny konkurrencesituation. Og det er på baggrund af medarbejdernes kompetencer, at vores virksomheder kan møde for eksempel fintech og andre centrale innovations- og konkurrenceområder som muligheder for forretning og jobskabelse. Det kræver, at vi i fællesskab har investeret i at have værktøjerne i orden. Og derfor giver investering i fremtiden mening hele vejen rundt. Og det er også derfor, at vi lancerede vores Worklife Investment-projekt i slutningen af april med en bustur rundt på finansarbejdspladser i hele landet. Det var en inspirerende og fantastisk positiv oplevelse at møde medlemmer og ledelser til dialog om behov og ønsker for karriere, udvikling og kompetencer. Du kan gå nærmere på opdagelse på worklifeinvestment.dk og blive klogere på dig selv og din specifikke situation. For Worklife Investment handler om dig. Om hvad det er for et arbejdsliv, du ønsker. Og om hvilke muligheder du har for at bevæge dig i den retning, der er den rigtige for lige præcis dig. Besøg også finanskompetencepulje.dk som er det synlige resultat af, at der ved de seneste overenskomstforhandlinger blev allokeret 60 millioner over tre år, som skal ud at gøre en forskel dig og dine kolleger. Fordi en styrket bevidsthed om dine kompetencer og muligheder er den bedste investering, du kan gøre i dit eget arbejdsliv. Formand Kent Petersen, næstformand Solveig Ørteby og næstformand Michael Budolfsen Magasinet udgives af forbundet, der er et kompetent, udviklings- og internationalt orienteret fagforbund for ca medlemmer, der er ansat i eller med tilknytning til den finansielle sektor. Bladets kolofon med kontaktinfo til redaktionen finder du på side 50

4 Sæt skub i din lederudvikling Nye værktøjer nyt mindset & ny karriere med Ledelse midt i livet Har du været leder længe, og har du passeret midten af livet? Oplever du i din hverdag, at nye indre kræfter er parat til at blive sluppet løs, men at det kan være svært at finde ud af, hvad de består af? Midt i livet melder spørgsmålet sig om den dybere mening i tingene og hvilken vej livet skal forme sig. Det er forandringer, der præger din måde at lede på, og derfor skal de tages alvorligt. Få indsigt i at frisætte dit potentiale og sæt nye pejlemærker for dit lederskab. Kurset afholdes på: Sostrup Slot september Coaching og sparring for ledere Vil du have hjælp til at se dine udfordringer på nye måder og finde nye veje til at lede? Så er coaching og sparring på højt niveau en mulighed. Vi arbejder samtidig med at klarlægge din JTI-profil, da den ofte bidrager til større forståelse af både dig selv og andres handlinger og beslutninger. Skab et fortroligt rum for udvikling af dine styrker som leder. Kurset afholdes: Aftales individuelt eller for ledergrupper Lederskab med motivation Vil du lære at motivere dine medarbejdere, så I sammen når bedre resultater end i dag. Så skal du styrke dine medarbejderes Indre Arbejdsliv ikke gennem styring og kontrol men gennem faglig feedback på deres fremskridt i arbejdet. Du vil lære at skabe et motiverende miljø i dit team gennem meningsfyldte opgaver, og hvor alle får rum til kreativitet, trives bedre, præsterer bedre og hjælper hinanden.. Kurset afholdes: oktober i København Kontakt os for mere info: smr@quapeople.dk info@quapeople.dk QuaPeople ApS Møllehusvej Roskilde info@quapeople. d k

5 Indhold Faste sider Leder 3 Nyheder 6 Klumme om finanstendenser 34 Internationalt 36 Det juridiske hjørne 46 Arrangementer for seniorer 48 Politisk klumme 50 5 mand og kunstner Det giver afkast at samle de to hjernehalvdele, siger Hans Christian Errebo, der ved siden af finanskarrieren altid har dyrket sin kunstneriske side Side 44 Tema: Worklife Investment Arbejdsglæde, udviklingsmuligheder, indfrielse af drømme. forbundets Worklife Investment er gået i luften og skal give afklaring på arbejdslivet og inputs til at sætte kurs på karrieren Side 10 Resultatmål stresser Målsætninger og målinger er en stressfaktor. Måske større end forventet. De får nemlig medarbejderne til at øge kravene til sig selv, viser forskningen Side 16 Et af sektorens store cheftalenter Lisa Lund Holst prøver at få det bedste ud af at være, hvor hun er. Nu figurerer hun på Dansk Aktie Analyses liste over dansk erhvervslivs største cheftalenter Side 20 Solgt for en slik Spar Mors renoverede hovedsædet i Bjergby på Mors for 14 millioner kroner. Til sommer bliver bygningen til radiostation. Radio Limfjord fik bygningen for 1.4 millioner Side 24 Et redskab der rykker For du løn, som fortjent? forbundet nye lønberegner hjælper dig med at finde svaret Side 26 Syv år efter 600 medarbejdere blev spredt for alle vinde, da Roskilde Bank krakkede i Hvor er de mon i dag? Magasinet giver det grafiske overblik Side 28 Kernekraft skal omsættes til øget regnekraft Forskerne på HiperFit arbejder på højtryk for at knække koden for parallelitet. Kan de få computerkernerne til at arbejde simultant, vil det få stor betydning for bankerne Side 32 Positiv energi er guld værd Nordfyns Bank har tur i den. Indtjeningen er god og stemningen det samme. For at følge med kundetilvæksten bliver der ansat flere og flere nye rådgivere Side 38 Vækst og valg og rigtige venner Ordførere fra tre partier mødtes til paneldebat i forbundets lokaler Side 42

6 6 Nyheder Rekordmange lånetilbud i marts Ikke færre end gange gav realkreditinstitutterne lånetilbud i marts måned, som dermed blev den bedste marts siden Det viser tal fra Realkreditrådet, som peger på den lave rente som en væsentlig del af forklaringen på de mange lånetilbud i form af omlægning af boliglån og optag af tillægslån i boligens friværdi. Worklife Investment er en god sag Løb dig til et job Motion og netværk er nøgleordene, når FTF- A inviterer medlemmer til at snøre skoene og møde op i løbeklubben Løb dig til et nyt job med FTF-A. Hver tirsdag klokken går starten fra FTF-A s lokaler i Snorresgade i København og Vestergade 48H i Århus. Læs mere på Ftf-a.dk/loebeklub. Gode tider for gode erhvervskunder Øget konkurrence pengeinstitutterne imellem betyder, at priserne for de gode erhvervskunder faldt i årets første kvartal. Dog valgte kun de færreste institutter at lempe på kreditstandarderne. Det viser Nationalbankens udlånsundersøgelse. Andet kvartal forventes at byde på fortsatte lempelser i priserne. Det er et rigtig godt signal om, at kompetenceudvikling er et fælles ansvar for virksomheder, medarbejdere og fagforening. Sådan lyder den enslydende vurdering af forbundets Worklife Investmentprojekt fra to meget positive HR-direktører, Knud Nørbo, Jyske Bank, og Marlene Bay Møller, Sparekassen Kronjylland. Det er et rigtigt fedt projekt, som jeg håber, vi får udviklet et godt samarbejde og en god dialog om. Vi vil meget gerne bidrage. Vores mål er selvfølgelig, at kompetenceudviklingen peger i retning af de behov, virksomheden har. Men det er meget vigtigt, at medarbejderne selv kommer på banen og er med til at pege på vejen. Måtte den gå ud af sparekassen, så er det jo sådan, det er. Men selvfølgelig håber vi, at det oftest er ind i og med sparekassen, siger Marlene Bay Møller. Selvfølgelig er virksomhedens behov det styrende i vores strategi for medarbejdernes kompetenceudvikling. Her er det flot, at forbundet kaster sig på banen på en konstruktiv måde, der er et supplement og komplementerer vores tilgang, siger Knud Nørbo, der dog også langt hen ad vejen vurderer, at inte-resserne er sammenfaldende. Der er en samhørighed mellem ledelser og medarbejdere. Vi går ind i det samme hus, om end måske ad forskellige døre, og jeg ser det egentlig som et yderligere eksempel på det gode samarbejde, der i forvejen er mellem organisationerne i den finansielle sektor. forbundet er en fagforening med en åben tilgang, og vi ligger jo ikke langt fra hinanden i vurderingen af fremtidens udfordringer, siger Knud Nørbo. Både Marlene Bay Møller og Knud Nørbo vurderer, at kompetenceudvikling er så stor en opgave, at en spiller mere på banen kun er en fordel. /ET Læs også side I Danmark har vi en god tradition for dialog og samarbejde, og vi har tidligere i en lang række tilfælde set, at vi har været i stand til at samarbejde. Og jeg mener, at jeg vil kunne bidrage til den udvikling, når jeg kommer til rådet Ulrik Nødgaard, kommende direktør i rådet, til - Watch Filial-lukning Sparekassen Kronjylland besluttede i april at skære antallet af fili-aler i det østjyske end med tre. Den lille Havndal afdeling lægges sammen med Øster Tørslev afdelingen, og den lille Gjern afde-ling bliver lagt sammen med Hammel afdelingen, mens Dronningborg afdelingen (billedet) - der ikke er blandt de mindste fili-aler - skal lægges sammen med Nordre afdelingen i Randers. Vi har et billede af, at to af de afdelinger, der nu skal lægges sammen med andre afdelinger, er så små, at det kan være svært at opretholde et tilstrækkeligt kompetenceniveau til at sikre den bedst mulige kunderådgivning, siger adm. direktør Klaus Skjødt til Watch. Dronningborg er ikke en af de mindre filialer, men den nedlægges, da der i forvejen er en bred dækning i Randers-området. Klaus Skjødt understreger, at der ikke vil blive tale om fyringer i forbindelse med sammenlægningerne. Ny direktør for rådet rådet har fundet sin nye direktør i skikkelse af Ulrik Nødgaard, der siden 2009 har siddet i direktørsædet hos tilsynet. 45-årige Ulrik Nødgaard er uddannet cand.oecon. fra Aarhus Universitet og Master of Science in Economics fra University of Warwick. Foruden direktørstillingen i tilsynet har han tidligere besiddet flere poster i det daværende Økonomi- og Erhvervsministeriet, hvor han blandt andet nåede at være finansdirektør. Jobopslaget som direktør i rådet har været opslået siden 26. januar, da interesseorganisationens bestyrelse meldte ud, at Jørgen A. Horwitz skulle afløses efter 13 år på posten, som han fratræder med udgangen af juni. Herefter overlades kontoret til Ulrik Nødgaard, der tiltræder med virkning fra 10. august, som det blev offentliggjort af rådet den 20. april. Foto: Martin Dam Kristensen

7 Nyheder 7 TIP OS Har du en god historie til Magasinet? Skriv til cjo@finansforbundet. dk eller ring på tlf Nets på vej med mobil tegnebog Nets arbejder lige nu på en løsning, der gør det muligt at samle flere forskellige betalings- og medlemskort digitalt på din smartphone. Virksomheden forventer at lancere løsningen sidst på året, hvor det bliver muligt at bruge MasterCard og rene Visa-kort digitalt. 29,6 301 milliarder kroner beløb danskernes samlede forbrug på dankort sig til i marts måned. Det er en stigning på 8,2 procent målt i forhold til samme måned sidste år. I alt blev dankortet benyttet som betalingsmiddel 98,4 millioner gange, viser en opgørelse fra Nets. Det svarer til et gennemsnitsbeløb på kroner per transaktion. Næsten 250 fyringer i årets første kvartal Fyringsbølgen i finanssektoren er fortsat ind i I gennemsnit mistede næsten tre finansansatte dagligt deres arbejde i årets første kvartal, viser tilsynets opgørelse, som er baseret på indberetninger fra tillidsmænd Årets første tre måneder bød på 250 afskedigelser. Flest fyringssedler blev delt ud i IBM Danmark. It-virksomheden tegner sig for knap 40 procent af det samlede antal afskedigelser, efter at den i slutningen af februar sagde farvel til i underkanten af 100 medarbejdere. Den Jyske Sparekasse sagde farvel til 30 medarbejdere, hvoraf 14 var fyringer, og 16 var frivillige fratrædelser. De frivillige fratrædelser træder først i kraft ved årets udgang. Nordea og Silkeborg Data skilte sig af med hver 21, og landets største pengeinstitut, Danske Bank, afskedigede 18, viser opgørelsen. De 250 afskedigelser er færre end afskedigelserne i samme periode sidste år, hvor 350 finansansatte mistede jobbet. Faldet til trods vækker det bekymring hos forbundets formand, Kent Petersen, som mener, at det er på tide at lægge sparekniven tilbage i skuffen. Det er klart, at der er gået mere end bare almindeligt til stålet i oprydningsarbejdet i sektoren gennem de seneste år, og smertegrænsen er for længst nået. Nu er der brug for andre strategiske værktøjer end dem, der har været flittigt i brug i nedskæringsøvelserne for der er skåret mere end bare ind til benet, siger han og påpeger, at der simpelthen ikke er mere at hente på den konto i jagten på profit. I stedet mener han, at tiden er inde til at tænke offensivt og vækstorienteret i de finansielle virksomheder. Vi har efterhånden hørt fra adskillige virksomheder, at der skal endnu stærkere fokus på kunderne ikke mindst på grund af de nye spillere som Facebook og Google og så videre, der efter sigende er på vej ind på markedet for finansielle ydelser. Det kræver arbejdskraft, for her er det jo livsnødvendigt at holde fast i den konkurrencefordel, der er opbygget i sektoren: Nemlig kunderelationerne, rådgivningen, lokalkendskabet og de kolossale erfarings- og kompetenceopbygninger, som findes hos medarbejderne i sektorens virksomheder, siger Kent Petersen. /HHL 22 forslag til Christiansborg Flere job, mere jobrettet uddannelse og bedre samarbejde mellem det offentlige og private. Det er nogle af de centrale elementer i en pakke med 22 forslag, som 1,5 millioner danske lønmodtagere i FTF og LO har sendt til politikerne Uanset hvilke partier der skal udarbejde grundlaget for Danmarks næste regering, så er ét vigtigt: De danske lønmodtageres dagsorden og forslag skal præsenteres for politikerne. Derfor har FTF og LO som et led i fælleskampagnen Sammen skaber vi værdi sendt 22 forslag til Christiansborg. Det er et stærkt signal fra 1,5 millioner lønmodtagere, som hver dag skaber værdi for Danmark i rigtig mange forskelige job. Og der ligger nu 22 forslag til alle sider af folketingssalen på Christiansborg uanset partifarve omkring nogle helt centrale udfordringer for os alle ikke mindst på vækst- og jobskabelsesområdet, siger Kent Petersen, formand for forbundet og næstformand i FTF. Blandt de 22 forslag til landets kommende politiske beslutningstagere er en investeringsplan, der ifølge LO og FTF vil kunne skabe nye job, en styrkelse på uddannelsesfronten, der skal sikre jobrettede uddannelser, og en lempelse af de regler, som i dag hæmmer offentlig-private partnerskaber (OPP) og eksempelvis holder investeringsparate pensionsselskaber fra at sætte skub i udvikling af velfærden. Partierne fra både rød og blå blok har ifølge LO og FTF reageret positivt på forslagene. /HHL

8 8 Nyheder Bestyrelser på skolebænken næste år tilsynet har nedsat et fagudvalg, der skal lægge rammerne for et nyt grundkursus for de nye bestyrelsesmedlemmer i banker, realkreditinstitutter og forsikringsselskaber. I foråret 2016 ventes udvalgets bekendtgørelse klar, hvorefter det obligatoriske grundkursus træder i kraft. Kondital på cv et Active Institute ved Aarhus Universitet, der blandt andet forsker i sund livsstil på arbejds-pladserne, forudser, at konditallet om få år bliver et nyt parameter, når der skal ansættes medarbejdere. Er man i god form og dyrker regelmæssigt motion, er det for eksempel nemmere at koncentrere sig og lære nyt, viser forskningen. Og dermed præsterer man bedre på jobbet. Samtidig betyder det også noget internt socialt, ligesom det sender et signal til kunderne, hvis medarbejdere og ledelse er i god form. Lån & Spar vinder EU-pris Vild med nyheder? Tilmeld dig nyhedsbrevet finansforbundet.dk under aktuelt En investering i medarbejdernes mentale og fysiske velbefindende har vist sig at være en god idé for Lån & Spar Bank. Ikke alene har det kastet en pris af sig, det kan også ses på bundlinjen I år blev EU s arbejdsmiljøpris for 12. gang overrakt til den arbejdsplads, som har vist sig bedst til at håndtere stress og psykosociale risici. Og det blev med en dansk vinder. Vores strategi Bank i bevægelse handler om, at vi sammentænker vores forretningsstrategi med en strategi om at gøre vores medarbejdere mere fagligt og personligt kompetente. På den måde kan vi øge arbejdskapaciteten, forbedre rådgivningen, øge kundernes tilfredshed og bankens indtjening. Man kan godt trives, selvom der stilles højere krav, og man skal producere mere. Hvis vi hele tiden taler om stress, så får folk stress, men hvis vi i stedet taler om succes, så bliver vi suc- cesfulde, siger Keld Thornæs, HR-direktør i Lån & Spar Bank, som sammen med administrerende direktør John Christiansen modtog The Good Practice Award, som EU s agentur for Safety and Health at Work står bag. Investering i medarbejdernes ve og vel har også vist sig meget tydeligt på bankens bundlinje og i andre nøgleindikatorer. Overskuddet er steget fra 0 kroner i 2009 til 100 millioner kroner i I denne periode steg produktiviteten med kroner om året per medarbejder, og sygefraværet raslede ned fra 8 til 3,9 sygedage i gennemsnit. I regnskabet for 2014 var basisindtjeningen før nedskrivninger på 184,9 millioner kroner. Ifølge rådgivningsvirksomheden ALEC- TIA, som Lån & Spar Bank benyttede, koster stress 14 milliarder kroner årligt for samfundet. /HHL Jobvækst hos BEC I den danske full service-it-virksomhed BEC mærker man en øget efterspørgsel efter deres it-løsninger og servicer. For at holde trit vil man i indeværende år ansætte 60 mand. Muligvis flere. BEC ser ind i en lang periode med mange superspændende opgaver, og vi kan sagtens beskæftige mange flere innovative folk med forstand på it og finans. Vi har rigeligt af arbejde til mindst 60 mere af branchens dygtigste folk måske helt op mod 100 mand alene i år. Vi skal have mange forskellige profiler: it-udviklere, forretningsarkitekter, testere, projektledere, siger udviklingschef Tommy Vesterskov, som inden årets udgang regner med, at virksomheden har mere end 650 medarbejdere. De senere år har en håndfuld pengeinstitutter valgt at lægge flere opgaver hos BEC, som derudover udvikler på nye tiltag, der kan effektivisere processerne i banken og skabe nye smarte måder for kunderne at gå i banken på. De fleste nye stillinger slås op i jobbaser, på BEC s hjemmeside og LinkedIn-profil. Desuden starter BEC et mainframe-graduatehold op med cirka 12 nyuddannede kandidater til efteråret. For dem er der ansøgningsfrist den 12. maj. /HHL Jeg synes ikke, at der er chefflugt. Vi har i en årrække haft en ekstremt lille afgang. Nu har vi fået en lidt større. Jeg er stolt over, at Nordea har leveret topchefer til finansindustrien i Danmark Christian Clausen, koncernchef i Nordea Bank, til Berlingske Business FOKUS arrangementer I den kommende tid kan du blandt meget andet tilmelde dig 18/5 Update: FOKUS Update Debat med Karen Frøsig - Aabenraa 19/5 FOKUS Update Vi er bedst når vi er glade - Esbjerg 19/5 FOKUS Update HD i iel rådgivning introduktion Viby J. 8/6 FOKUS temadag Styrer du selv dit arbejdsliv? København Læs mere og tilmeld dig på forbundet.dk/fokus

9 INVESTER I DIN EGEN VÆRDISKABELSE KREDITRISIKO - MODELLERING, PRIS- FASTSÆTTELSE OG RISIKOSTYRING Uge 23, juni 2015 CORPORATE FINANCE Uge 33, august 2015 FINANCIAL RISK MANAGEMENT Uge 34, august 2015 CBS Executive Sommerskole er en af de få kursusudbydere i Danmark, som tilbyder intensive og relevante finansieringskurser til medarbejdere og beslutningstagere, der ønsker en akademisk og forskningsbaseret opkvalificering inden for finansiering, regnskab og økonomi. Kurserne er oplagt valg for revisorer og advokater, da de opfylder de krav, som stilles til deres obligatoriske efteruddannelse. LÆS MERE OG TILMELD DIG PÅ SOMMERSKOLE.DK Råvarebygningen Porcelænshaven Frederiksberg cbs-executive.dk

10 10 Tema: Worklife Investment Man er pinedød nødt til at udvikle sig Det er et godt værktøj til at udvikle sit arbejdsliv, siger filialdirektør Mads Wallin om forbundets Worklife Investment-projekt. Den gratis karrieresamtale med forbundets konsulent bekræftede ham i, at ledervejen er den rigtige for ham, men mindede ham også om, at de nye og spændende udfordringer i sparekassen er med til at sikre arbejdsglæde Af Carsten Jørgensen / Foto: Simon Birk Jeg har altid syntes, at udvikling er spændende både når det gælder mig selv, og når det gælder de medarbejdere, som jeg er leder for. Derfor var jeg ikke i tvivl om, at jeg skulle prøve den karrieretest og karrieresamtale, som forbundet tilbyder, siger Mads Wallin, 35 år og filialdirektør i Sparekassen Sjælland i Ringsted. Han og kollegerne var blandt dem, der fik besøg af forbundets Worklife In- vestment-bus i dagene april, hvor projektet havde premiere. Siden 2007 har Mads Wallin været leder, først i Max Bank og da den blev overtaget af Sparekassen Sjælland i 2011, flyttede han med og fik blandt andet til opgave at sammenlægge filialerne i Næstved-området til én. Da filialen i Ringsted for et års tid siden skulle have ny direktør, faldt valget på Mads. Jeg har, siden jeg var barn, vidst, at Jeg blev bekræftet i, at jeg løbende og næsten med et fast interval skal have nye udfordringer, siger Mads Wallin. jeg ville arbejde i finanssektoren og med ledelse. Min far var også leder i sektoren, så det har nok smittet af på mig, siger han med et smil. Efter elevtiden i DiBa i Næstved gik der ikke lang tid, før han læste HD i ledelse og projektledelse, og siden har

11 Tema: Worklife Investment 11 Mads taget en række NLP-kurser for at styrke sine coachingevner. Da han inden samtalen med forbundets konsulent udfyldte den test, han fik tilsendt, og som giver et billede af, hvilken karrieretype man er, var han dog lidt i tvivl om, hvordan resultatet skulle tolkes. Selve testen gav ikke en rød tråd, men med samtalen gav det hele mening. Det er ledelse, jeg skal. Og forløbet bekræftede mig i det, jeg vidste, om mine styrker og svagheder. Lige nu er jeg et sted, hvor jeg er godt tilfreds, og jeg blev bekræftet i, at jeg løbende og næsten med et fast interval skal have nye udfordringer. Som sektoren er nu, er der masser af nye og spændende udfordringer, hver dag jeg møder ind på jobbet, understreger Mads. Et produkt, der er let at gå til Han roser forbundet for at hjælpe medlemmerne til at blive bevidste om deres kompetencer og karrieremuligheder og betegner Worklife Investment som et produkt, der er let at gå til. Jeg har mødt mange kolleger i sektoren, som tager til takke med det job, de har i dag, og som ikke spekulerer over, om de også vil kunne have det om fem eller ti år. Mange tager ikke selv ansvar for deres karriere, og det kan blive et problem på sigt. Man er pinedød nødt til at udvikle sig, siger Mads Wallin og tilføjer: Jeg håber, at vi i sparekassen vil integrere Worklife Investment som en del af de udviklingssamtaler, vi har med medarbejderne. Jeg har i hvert fald tænkt mig at bruge det i forhold til de medarbejderudviklingssamtaler, jeg har med mine medarbejdere her i filialen. Betjen dig selv forbundets digitale selvbetjeningsplatform Worklife Investment Universe på WorklifeInvestment.dk indeholder en række karriereafklaringsøvelser, der kan give input og inspiration til at udarbejde en personlig karriereplan målrettet dine behov. Du kan gå på platformen fra mobil, tablet og desktop hele døgnet rundt 365 dage om året. Worklife Investment Universe har specielt fokus på dig, der: Er glad for dit job og ønsker at bevare det. Er i tvivl om, hvorvidt dine kompetencer matcher fremtidens behov. Ønsker inspiration til at ændre kursen. Ønsker bedre balance mellem arbej-de og fritid. Ønsker nye udfordringer på jobbet. Ønsker at blive leder. Derudover er Worklife Investment Universe en digital platform, der indsamler data fra dig, der bruger universet, og på den måde kan vi lære vores medlemmer bedre at kende og i højere grad målrette vores arrangementer og servicer til deres behov. Selve platformen er delt op i to dele, hvor første del foregår uden login en introduktionsdel og en del, der foregår bag login. Alle de data, der bliver opsamlet, er således fortrolige, og de bruges kun til at forbedre servicen over for det enkelte medlem. Karrieresamtale Igennem hele forløbet har du mulighed for at booke en karrieresamtale med en af forbundets karriererådgivere, der har et bredt funderet kendskab til sektoren. Det kan enten foregå ansigt til ansigt i forbundets sekretariat i København eller over telefonen. Selve samtalen tager cirka en time. Karrieresamtalen bookes direkte på WorklifeInvestment.dk. Karrieresamtale inklusive karrieretest Du har også mulighed for at få lavet en karrieretest i forbindelse med en karrieresamtale. Testen anvendes til at finde ud af, hvilke primære karriereretninger og motiver du har, og til at identificere, hvordan du definerer succes, og hvad du motiveres af. Karrieretesten er baseret på et onlinespørgeskema med 38 spørgsmål og tager cirka 15 minutter at besvare ud over den time, karrieresamtalen tager.

12 12 Tema: Worklife Investment Varm velkomst Et roadtrip fra Aalborg i nord til Ballerup i øst bragte forbundets formand og tre karrierekonsulenter rundt til ti finansielle virksomheder for at promovere Worklife Investment. Det var tydeligt, at der var et stort behov blandt medlemmerne for at få en uvildig karrierepartner, som jo er det, forbundet tilbyder, siger projektkoordinator Anne Lynge Agerbæk Af Sabina Furbo / Foto: Martin Dam Kristensen Fem dage, ti virksomheder, 60 karrieresamtaler og en række møder med HRchefer og ledere rundtomkring i landet. Sådan lød opskriften, da forbundets Worklife Investment-bus med formand Kent Petersen og tre karrierekonsulenter rullede ud fra forbundets hus på Applebys Plads i København for at promovere Worklife Investment ude blandt medlemmerne. Og hvad enten bussen holdt ved et stort hovedsæde som Spar Nord i Aalborg, ved en lille filial som Sparekassen Sjælland i Ringsted eller på havnen ved Middelfart Sparekasse, var interessen for det nye tiltag stor. Det var overvældende at møde den store interesse for tiltaget blandt både medlemmer og ikkemedlemmer. Det var tydeligt, at der er et stort behov blandt medarbejderne for at få en uvildig karrierepartner, som jo er det, forbundet tilbyder, siger projektkoordinator Anne Lynge Agerbæk, som var en af de tre karrierekonsulenter på bussen. En øjenåbner Oplevelsen af, at produktet virkelig rammer ned i et konkret behov, som mange medlemmer har, var gennemgående på alle de ti virksomheder, som foruden de tre nævnte også indbefattede Jutlander Bank i Aars, Sparekassen Kronjylland i Randers, Sydbank i Aabenraa, BEC i Roskilde, Nets i Ballerup og Nykredit i København. Det er et supergodt tiltag, som vores medlemmer virkelig kan bruge. Det handler om selv at tage aktion på, hvad det er, man gerne vil, med hjælp fra en uvildig part, som kan se ud over virksomhedens umiddelbare behov. Og behovet er der, lød det fra to tillidsmænd i Nykredit, Kent Jakobsen og Marie Madsen, mens flere af de 60 medarbejdere, der fik mulighed for at få en karrieresamtale på stedet, hæftede sig ved, at samtalen var en øjenåbner for dem.

13 Tema: Worklife Investment Mange medlemmer var interesseret i at høre om Worklife Investment. Nederst: Et kig ind i bussen, som forbundets medarbejdere kørte rundt i. 13 Jeg er blevet mere bevidst om, hvad det er, jeg motiveres af, og hvordan jeg skal bruge det fremover i stedet for, som man måske har tendens til, bare at lade tingene ske, sagde Sabina Granat fra Operationel Risikostyring i Spar Nord, mens souschef i Sparekassen Kronjylland i Egå Søren Wellejus med samtalen fik sat ord på, hvad det er, han gerne vil. Jeg har længe gået med overvejelser om, hvad der skal ske. Med samtalen fik jeg gjort det mere konkret og fik redskaberne til, hvad jeg skal gøre. God dialog med ledelserne På turen holdt formand Kent Petersen en række møder med HR-chefer og ledere med fokus på, hvordan virksomhederne også kan få gavn af det nye Worklife Investment-tiltag. Møderne var blevet sat op, fordi både virksomheder og forbundet har en fælles interesse i at udvikle medarbejderne i sektoren. Generelt var der stor begejstring for projektets muligheder. forbundet har med dette projekt set helt rigtigt. Det rammer lige ned i et behov, vi har som virksomhed. Det er et fantastisk redskab dels til forberedelse af medarbejderudviklingssamtaler, dels til en generel snak om kompetencer med vores medarbejdere, sagde HRchef i Middelfart Sparekasse Helle Gregersen eksempelvis. Og det var da også en tilfreds formand, der efter bussens sidste besøg ved Nets i Ballerup reflekterede over den udbytterige uge. At tiltaget er blevet taget så overvældende godt imod på stort set alle virksomheder, har stor betydning for vores videre arbejde. Vi har ingen interesse i at være ledelsernes modspiller. Vi har et fælles mål om at skabe en bæredygtig sektor med mange arbejdspladser og kompetente medarbejdere, som er klar til at møde morgendagens udfordringer. Og denne uge viser mig, at vi er godt på vej, sagde Kent Petersen, inden han steg ind i bussen for at køre tilbage til Applebys Plads og forbundshuset.

14 14 Tema: Worklife Investment Fagforening på en ny måde Det er ønsket om at være en aktiv medspiller i medlemmernes karrierer, som ligger bag forbundets store satsning, Worklife Investment Af Elisabeth Teisen Det er en kæmpe satsning, der nu skal stå sin prøve, når forbundets medlemmer får adgang til hele den palet af karriereplanlægning, uddannelse og karriererådgivning, der går under navnet Worklife Investment. En af de største investeringer i forbundet i nyere tid, vurderer forbundets formand, Kent Petersen. Men det er ikke bare et spørgsmål om, at der er kastet mange ressourcer ind i projektet. Det handler også om, at det er en fundamentalt ny måde at tænke fagforening på. En ændring, der er båret af en filosofi om, at det er forbundet, der skal følge medlemmerne, og ikke medlemmerne, der skal følge forbundet. Medlemmerne mærker en verden i forandring. En forandring, der foregår i et tempo, vi slet ikke havde fantasi til at forestille os bare for et par år siden, og som vi nok kun lige har set begyndelsen på. Den forandring skal vores medlemmer være klædt på til at spille med i og trives i, siger Kent Petersen. Medlemmerne skal være parate, de skal kunne håndtere, og de skal være aktive medspillere i den nye virkelighed, der tegner sig i de kommende år. Det handler om tryghed og et godt arbejdsliv. Og i den sammenhæng er det lige meget, om medlemmet ønsker at blive i sin nuværende rolle, at få ledelsesansvar, blive specialist eller flytte til helt nye opgaver. Den enkelte skal blive bedst muligt rustet til lige netop den karrierevej, vedkommende ønsker. Men selv de, der gerne vil blive siddende i samme funktion, skal flytte sig mentalt og kompetencemæssigt, siger Kent Petersen, men understreger, at det ikke er meningen, at alle nu skal begynde på en universitets-uddannelse. Forskydninger på alle planer Projektet tager også højde for, at der bliver rusket og revet i sektorens traditionelle rammer. Det handler ikke længere bare om banker, sparekasser, forsikring og realkredit. En større bid af kagen bliver i de kommende år overtaget af helt nye former for finansiering og transaktioner. Også der vil forbundets formand se medlemmerne spille med. Agil er det nye buzzword. Bevægelig og adræt, forklarer Den Danske Ordbog. Og det er kravet til både virksomheder, fagforeninger og medarbejdere. Det er derfor helt naturligt og faktisk vores eneste eksistensberettigelse som fagforening, at vi bevæger os med. Vi kan ikke fastholde rollen som organi- Vores projekt kan sagtens køre selvstændigt, men der er da ingen tvivl om, at det vil blive endnu bedre, hvis det kan foregå i samspil med de karriereplaner, der bliver lagt for medarbejderne i virksomhederne, siger Kent Petersen (her sammen med Worklife Investment konsulenterne). sation, der sikrer rammevilkår, uden at skæve til de kolossale forandringer, der er på vej, siger Kent Petersen. Selvom andre fagforeninger også er ved at tilegne sig den tankegang, vurderer Kent Petersen, at forbundets initiativ er unikt i sit omfang og sin rækkevidde. Foto: Martin Dam Kristensen

15 Foto: Anne Mette Welling Og han ser endnu større perspektiver, hvis samarbejdet med virksomhederne for alvor kommer op at køre om projektet. Der er sendt følere ud, som formanden endnu ikke vil afsløre omfanget af. Vores projekt kan sagtens køre selvstændigt, men der er da ingen tvivl om, at det vil blive endnu bedre, hvis det kan foregå i samspil med de karriereplaner, der bliver lagt for medarbejderne i virksomhederne. Det er ikke alternativer, men to strenge, der supplerer hinanden, hvis vi hver især formår at række ud over vores egne rammer og interesser. I et stramt ressourceperspektiv fokuserer virksomhederne på de job, der skal varetages her og nu, mens vores perspektiv i højere grad er de job, der kommer. Det centrale er, at de nuværende medarbejdere kan følge virksomhederne, så længe de selv vil og uden at tabe egne behov af sigte. På den måde kan den nye tilgang blive til gavn og glæde for både virksomhederne og medarbejderne, siger Kent Petersen. Men ja, der er udfordringer, der skal konfronteres. Blandt andet at arbejdspresset er så stort, at mange afstår fra at melde sig til kurser eller andre aktiviteter, der får bunkerne på egne og kollegers skriveborde til at vokse. Vi får klare meldinger om arbejdspresset fra undersøgelser og mere direkte i vores møder med medlemmerne på kredsgeneralforsamlinger og medlemsmøder. Et arbejdspres, der lægger en stor dæmper på motivationen til at kigge ud over de nærmeste arbejdsuger og begynde at forholde sig til noget så abstrakt som fremtiden. Det kræver et overskud, som mange ikke har nu. Og det skal vi adressere. Vi skal skabe rammer, der giver luft og energi til at forholde sig til sine kompetencer. Vi kan bruge overenskomsten som et levende værktøj, og vi skal sammen med kredse og personaleforeninger skabe strukturer, der giver plads, siger Kent Petersen. 40-årige Ann C. Thomsen har, siden hun i 1995 begyndte som elev i Spar Nord, haft en række forskellige job i banken som blandt andet privatkunderådgiver, produktionsmedarbejder og inden for erhverv, og hun har også haft en afstikker til et andet pengeinstitut i tre år. Siden 2010 har hun arbejdet som controller en intern funktion under juridisk afdeling hvor hun blandt andet tjekker bevillinger og lånedokumenter. Et job, som hun er glad for, men som hun også gerne vil udvikle sig yderligere i. Så da hun via sin tillidsmand hørte om muligheden for at få en karrieresamtale med en af forbundets Worklife Investment-konsulenter, slog hun til. Jeg overvejer, hvad jeg skal gå i gang med af kurser og efteruddannelse. Det vrimler ikke med muligheder inden for controllerfunktionen, men det kan også være noget med personlig udvikling. Derfor var det godt for mig at tale med forbundets karrierekonsulent Helle Buus. Den time, der var afsat, forsvandt hurtigt, og jeg føler, jeg fik en afklaring af, hvilken retning jeg skal bevæge mig i, siger Ann C. Thomsen. Jeg fik afklaring Tema: Worklife Investment En karrieresamtale med forbundets Worklife Investmentkonsulent gjorde Ann C. Thomsen, der er controller i Spar Nord, bevidst om, hvilke kompetencer hun har, og hvor hun vil udvikle sig Af Carsten Jørgensen Jeg kan bestemt anbefale andre at tage imod tilbuddet om en karrieresamtale. Det handler ikke om, at man skal skifte job, men om, at man bliver bevidst om, hvad ens egne ønsker er, og hvilke kompetencer man har, siger Ann C. Thomsen. Forud for samtalen, der fandt sted i forbindelse med Worklife Investmentturneens besøg hos Spar Nord i Aalborg mandag den 20. april, havde Ann udfyldt en test, som hun havde fået tilsendt af Helle Buus. Testen angiver, i hvilken retning hun ønsker at udvikle sig, og det var ud fra denne, at de talte om, hvad hun vil og ikke vil. Konkret fik jeg anvist en bog, som jeg kan bestille og læse, og jeg fik udleveret to ark papir, som jeg skal udfylde for at få afklaret, hvor jeg skal stile efter at udvikle mig. Jeg planlægger at mødes med konsulenten om et par måneder igen, når jeg er blevet mere bevidst om, hvad jeg vil, fortæller Ann. Jeg kan bestemt anbefale andre at tage imod tilbuddet om en karrieresamtale. Det handler ikke om, at man skal skifte job, men om, at man bliver bevidst om, hvad ens egne ønsker er, og hvilke kompetencer man har, siger Ann C. Thomsen. 15

16 16 trivsel Resultatmål stresser Resultatmål kan sende folk ned med stress. Forskning viser ifølge professor Peter Dahler-Larsen, at resultatmålinger medvirker til at øge stressniveauet blandt medarbejderne, og for gymnasielærere, sproglærere og jobkonsulenter gælder, at de øger deres krav til sig selv, når de presses af målinger Af Carsten Rasmussen / Foto: nana Reimers Med inspiration fra den private sektor har man de seneste årtier målt og vejet på livet løs i den offentlige sektor. Her bruges resultatmålinger, tilfredshedsmålinger og nøgletal. På skoler og gymnasier bliver lærerne for eksempel vurderet på elevernes gennemførelsesprocenter, karaktergennemsnit og tilfredshed med undervisningen. Samtidig øger resultatmål medarbejdernes følelse af kontrol, mistillid og stress. Få har imidlertid undersøgt, om der er en sammenhæng mellem de to fænomener. Men nu viser forskning, hvordan resultatmålinger har påvirket tre store faggrupper gymnasielærere, sproglærere og jobkonsulenter hvor man har fundet en statistisk sammenhæng, der indikerer, at medarbejderne øger deres krav til sig selv, hvis de stresses af resultatmålinger, forklarer professor ved Københavns Universitet Peter Dahler-Larsen. Venus og Mars Undersøgelsen peger på, at når ledelsen sætter et resultatmål, så tager medarbejderne det på sig: Mange medarbejdere siger, at målingerne har indflydelse på deres arbejde og på deres oplevelse af, hvad det gælder om, og de oplever deres egne krav til sig selv som den mest belastende faktor på arbejdspladsen. Det er mere belastende end problemer med ledelsen, elever eller arbejdstempoet, siger Peter Dahler-Larsen og tilføjer, at resultatmålinger blandt andet virker ved at øge den enkelte medarbejders krav til sig selv. Når man beslutter målingssystemer, tager man tilsyneladende ikke højde for, at bliver medarbejderne målt på resultater, de ikke har indflydelse på selv, kan det sende dem ned med stress. En arbejdsplads kan planlægge nye målingssystemer om formiddagen og holde temamøde om stress om eftermiddagen, uden at nogen spørger om sammenhængen mellem de to. Personalepolitik er fra Venus og performancemanagement fra Mars. Mange steder er der behov for at sammentænke resultatmålinger og deres personalemæssige virkninger. Ifølge Peter Dahler-Larsen vil det være nyttigt for en ledelse at vide, hvad der skal til, for at ledelsens resultatmålinger giver mening for medarbejderne, fordi medarbejdernes præstation hænger sammen med deres trivsel. Hvis man i stedet tænkte det bedre sammen, ville nogle former for ledelsespraksis blive ændret, hvis man i højere grad talte belastninger i arbejdsmiljøet, stress og sygemeldinger med ind i kravene til ledelsen. Når mål bliver individuelle, presser det medarbejderne og skaber mere frustration end motivation. Det tolker vi på den måde, at resultatmålinger virker igennem at skærpe medarbejdernes krav til sig selv. De tror, at det er dem selv, der er noget galt med, når de ikke kan leve op til resultatmålene, siger Peter Dahler-Larsen, der sammen med Signe Pihl-Thingvad har skrevet bogen Resultatmålinger og stress. Hvad gør du selv? Nogle erhvervsgrupper føler i meget høj grad, at resultatmålinger påvirker måden, man arbejder på, fordi der er en almindelig lovmæssighed, der siger, at det, der kan tælles, er det, der tæller. I alle tilfælde bliver resultatmålinger forbundet med en eller anden form for ledelsesmæssig kontrol. Det er typisk sådan, at der, hvor resultatmålingerne er mest klare, synes man også, at de påvirker arbejdet. Hvis der er uklarhed, har medarbejderen lidt mere manøvrerum. Selv om videnmedarbejdere har relativt meget kontrol over deres arbejde, kan de også blive syge af stress, forklarer Peter Dahler- Larsen, og i undersøgelsen var de mest frit stillede medarbejdere også de mest stressede. De gængse stressmodeller kan forklare, at hvis du udsættes for høje krav, men ikke har så meget kontrol, så kommer du i klemme. Det forklarer en del stress. Men du kan også blive stresset, hvis du kaster hele din ære og velfærd ind i arbejdet. Typisk siger en medarbejder selv: Jeg vil helst gøre det 110 procent, og når jeg kommer hjem, siger min mand, at jeg også er alt for engageret. Og når jeg kommer til medarbejderudviklingssamtalen og siger, at jeg føler, at jeg har alt for meget, så siger min leder: Du må ligesom også selv gøre noget ved det!

17 trivsel 17 Resultatmålinger virker igennem at skærpe medarbejdernes krav til sig selv. De tror, at det er dem selv, der er noget galt med, når de ikke kan leve op til resultatmålene, siger Peter Dahler-Larsen. Det er jo et fantastisk organisatorisk træk, hvis man kan få mennesker til at føle, at det er deres eget problem, når arbejdet er belastende Ingen mellemløsninger Her har vi et organisatorisk problem, der udelukkende får en individuel løsning, når man blot beder medarbejderne sænke deres egne forventninger. Det er jo et fantastisk organisatorisk træk, hvis man kan få mennesker til at føle, at det er deres eget problem, når arbejdet er belastende, siger Peter Dahler-Larsen. I forskningen spurgte man ind til, hvilke forhold i organisationen det korrelerer med, når folk siger, at de oplever en høj grad af stress. For alle grupper slog det igennem, at hvis man oplever resultatmålinger som belastende, hænger det også sammen med, at man synes, at ens egne krav til sig selv er belastende. Man kan tolke det sådan, at de mennesker, som er ramt af hårde resultatkrav, også er ramt af egne krav til opgaveløsningen. Det betyder meget, hvor meget selvbestemmelse man har over sit arbejde. Det betyder noget væsentligt for, om man er villig til at arbejde mere, end man bliver betalt for. Altså om man har en lønarbejderholdning, eller om man har en mere professionel holdning. Tilsyneladende kan vi ikke sætte vores egen målsætning, så vi kan leve op til den og selv er tilfredse med den. Og nogen skal blive tabere, som det gælder de mennesker, der er sygemeldt med stress. Men mange flere står helt ude på kanten, siger Peter Dahler-Larsen: Vi har bare ingen mellemløsninger. Enten kører du fuld konkurrence på performance, eller også trækker du sygemeldingskortet.

18 18 trivsel Presset ligger helt automatisk på mig selv Uanset om salgsmålene er hårde eller bløde, er mennesker indrettet sådan, at vi vil gøre vores bedste, siger to privatrådgivere i Nykredit og Nordea Af Carsten Rasmussen Katja Thorsteen Larsen er privatkunderådgiver i Nordea i Holbæk-afdelingen, og hun har arbejdet 18 år i banken. Vi skal opfylde salgsmål, og fokus er der, hvor banken vil have, at der skal tjenes penge, forklarer Katja Thorsteen Larsen og uddyber: Der bliver fulgt op på antal kundemøder, hvor mange er online, hvor mange nye kunder vi får ind, så jeg kan have svært ved selv at finde ud af, om jeg når det hele, og det gør det svært at være den bedste bankrådgiver, som man jo gerne vil. Jeg lægger pres på mig selv, siger Katja Thorsteen Larsen, privatkunderådgiver i Nordea. I Nordea skal nærmeste leder hele tiden sikre, at rådgiverne når deres salgsmål og samtidig overholder regler og love, som der er blevet flere af. Al den registrering sætter pres på rådgiverne. Det er ikke nyt, at vi har salgsmål og skal levere, så der også er en bank i morgen. Salgsmål kan også være positive, og når det lykkes for os, har vi en fed følelse af at være et team, der hjælper hinanden. Men den store ændring er, at tiden er væk. Når tempoet hele tiden sættes op, er det svært at se vores kunder i øjnene, for vi vil det bedste, selv om vi hele tiden bliver færre til at løfte opgaverne i afdelingerne, siger Katja Thorsteen Larsen, der er tillidsmand i afdelingen, hvor alle forsøger at gøre deres bedste. Jeg lægger pres på mig selv. Vi har jo en årlig samtale, hvor jeg gerne vil vise, at jeg er god, for så ser min chef positivt på mig. Desuden skal man yde noget ekstra for at få mere i løn. Så presset ligger helt automatisk på mig selv, for skal jeg lykkes, skal jeg levere på salgsmål og have fokus på mange opgaver. Vi er så loyale I Nykredit er man gået fra at måle på salg til at måle på mere bløde værdier, og der måles på team. Det er vores største udfordring inden for finanssektoren, at vi er så loyale, at vi tænker for lidt på os selv, siger Sofus Kristoffersen, privatrådgiver i Nykredit. De mere bløde målinger i team giver ikke helt så meget stress som den ugentlige hårde måling, Nykredit brugte før. Nu er der løbende opfølgning på en blanding af team og individuelle mål, siger Sofus Kristoffersen, der er privatrådgiver i Nykredit i Horsens. Jeg tror, at ledelsen bruger målinger konstruktivt for at kunne følge med. Helt overordnet, så tror jeg på det bedste i mennesker, men det er let for en mellemleder at gå til den enkelte medarbejder og spørge: Bidrager du tilstrækkeligt, og leverer du som aftalt? Så vi presses til hele tiden at levere i en mere travl og kompleks hverdag, siger han. I Nykredit går folk ned med stress, siger Sofus Kristoffersen, der også er tillidsmand: Det er ikke en fornemmelse, men noget, vi ved. Det er vores største udfordring inden for finanssektoren, at vi er så loyale, at vi tænker for lidt på os selv. Vi vil så gerne gøre kunderne tilfredse. Problemet er bare, at når du skubber dig selv til side, mærker du ikke, når arbejdet bliver for meget. Jeg har kolleger, der fra den ene dag til den anden er gået ned, og i værste fald kommer de aldrig op igen. Sofus Kristoffersen bebrejder ikke virksomheden, at medarbejdere tager det ind og gør det til egne mål at være en succes over for kunderne. Hvis jeg er en succes som rådgiver, får jeg flere kunder, fordi kunderne kan selv vælge, og så bliver der endnu mere tryk på. Det kan blive svært for rådgiveren, som jo kun har 37 timer til rådighed om ugen, for vi er ikke opdraget til at sige fra, siger Sofus Kristoffersen. Foto: Kaare Viemose og Nana Reimers

19 Bliv rådgiver i Nykredits BoligBank Du får kundernes drømme til at gå i opfyldelse I Nykredit er vi til for boligejerne og til for at sikre, at vores kunders økonomi hænger sammen med deres drømme. Vi rådgiver om kundernes hjem, Iån, rådigheds beløb, opsparing, overskud, drømmeprojekt og meget mere. Kan du rådgive hele vejen rundt om kundernes økonomi og samtidig have ansvar for din egen portefølje af kunder, så har du netop nu muligheden for at blive rådgiver i Nykredit BoligBank. Klik ind på nykredit.dk/job, og se vores ledige stillinger som privatrådgiver og seniorprivatrådgiver flere stedet i landet. Følg Nykredit på Linkedln, og hold dig løbende opdateret om dine muligheder.

20 20 Portræt Et af sektorens store cheftalenter Som sprogofficer og nyuddannet cand.merc. i supply chain management i 2002 var finanssektoren ikke det mest oplagte sted at søge hen, men hverken hun selv eller Nykredit har fortrudt det match, der skete for 13 år siden. Lige nu er 41-årige Lisa Lund Holst områdedirektør for Kreditsekretariatet og en af de yngre ledere i sektoren, der figurerer på Dansk Aktie Analyses liste over dansk erhvervslivs største cheftalenter Af Carsten Jørgensen / Foto: Lærke Posselt Den første tid i Nykredit beskæftigede hun sig med balance scorecard det strategiske ledelsesværktøj med målepunkter for både hele afdelinger og ned til den enkelte medarbejder. Siden stod Basel II, risikojusterede afkast og compliance på listen over Lisa Lund Holsts arbejdsopgaver. Implementering af Totalkredit på Nykredits platforme, integration af Forstædernes Bank, håndtering af nedskrivninger og fokusering på omkostninger er andre opgaver på hendes cv over de seneste 13 års arbejde i Nykredit. Og det er opgaver, hun har udført så godt, at hun for nylig optrådte på Dansk Aktie Analyses liste over 50 af dansk erhvervslivs største cheftalenter. 41-årige Lisa Lund Holst, som siden marts 2014 har været områdedirektør for Kreditsekretariatet i Nykredit, giver dog ikke indtryk af at være specielt målrettet med sin karriere. Jeg har ingen femårsplan for, hvor jeg kunne tænke mig at bevæge mig hen. Jeg er mere typen, der altid prøver at få det bedste ud af at være det sted, hvor jeg nu er, siger Lisa Lund Holst, som den seneste tid sammen med sine kolleger i kredit har været dybt involveret i at sætte fokus på en bæredygtig kreditkultur, som kan understøtte en udstrakt lokal beslutningskraft. Det er det gode gamle bankhåndværk, vi sætter fornyet fokus på. Den digitale udvikling har gjort, at man i dag kan få næsten hvad som helst ved at knipse med fingrene. Vores ambition er, at vi skal være meget hurtigere til at give kunderne et kvalificeret svar på deres låneanmodning. Derfor sætter vi fokus på øgede kompetencer, tydelige ledelsesholdninger og kortere processer på kreditområdet, forklarer Lisa Lund Holst. Lederansvar som 33-årig Hendes eget kendskab til finanssektoren var meget begrænset, da hun som nyuddannet kandidat i 2002 sendte jobansøgninger rundt til virksomheder. Og som sprogofficer og cand.merc i supply chain management lå det mere til, at hun skulle finde sig til rette i en industrivirksomhed end inden for bank og realkredit. Men Nykredit tog hende til samtale og tilbød hende et job i Koncernøkonomi, og siden har Lisa Lund Holst bortset fra en kort, mindre succesfuld afstikker til Novo Nordisk befundet sig som en fisk i vandet i finanskoncernen. I 2007 fik hun som 33-årig lederansvar, og det var en stor udfordring. "Som leder er det sjovt og givende at være med til at motivere medarbejderne til at blive glade for at gå på arbejde. Jeg kan godt lide en til en-møderne med medarbejderne, men også personaleledelse lidt bredere set, hvor det handler om at få et team til at spille sammen. Men jeg kunne også mærke, at Jeg har ingen femårsplan for, hvor jeg kunne tænke mig at bevæge mig hen. Jeg er mere typen, der altid prøver at få det bedste ud af at være det sted, hvor jeg nu er, siger Lisa Lund Holst.

21 Portræt 21

22 22 Portræt jeg pludselig gik på arbejde på en anden måde end tidligere. Det var hårdt i starten at blive spurgt om noget hele tiden, og når jeg kom hjem om aftenen, skulle radioen helst ikke være tændt, og børnene skulle helst spørge deres far om ting og ikke mig, siger Lisa Lund Holst. Et års tids senere i sommeren 2008 kom finanskrisen til Danmark, da Roskilde Bank krakkede, og Forstædernes Bank balancerede på afgrundens rand, indtil Nykredit købte den. Og som leder inden for Koncernøkonomi fik Lisa nok at se til. Der var en del lange aftener, og indlæringskurven var stejl, konstaterer hun og tilføjer, at man i en krisetid lærer at forholde sig iskoldt analytisk til tingene. På spørgsmålet om, hvad der kendetegner en god leder, kommer hendes svar prompte: En god leder skal kunne lytte og samtidig være tydelig om, hvilken retning teamet skal i, hvorfor, og hvilke krav det stiller til den enkelte. Og så skal man kende sine egne styrker og svagheder. Vigtigt med nye udfordringer Lisa har aldrig været i tvivl om, at hun gerne ville være leder. Derfor tog hun efter gymnasiet først en reserveofficersuddannelse, inden hun efter et år med job på den Kongelige Danske Ambassade i Moskva søgte ind på Copenhagen Business School (CBS). Det er rigtig sjovt at være med til at beslutte den retning, virksomheden skal i. Men også at være en del af et hold og at mærke den større rækkevidde og effekt, som det giver, at man er flere om at rykke samtidig. Da hun i forbindelse med organisationsændringerne i Nykredit sidste forår blev tilbudt at blive områdedirektør i Kreditsekretariatet, tog hun glad imod det. Det var godt for mig at få et nyt job sidste år. Efter syv år som økonomichef under finans- og gældskrise havde jeg prøvet de fleste discipliner inden for økonomistyring af og ville gerne tættere på kundeorganisationen. Det er både spændende og meningsfuldt at være med til at drive en forandring, der skal skabe bedre kundeoplevelser, siger Lisa, der varmt kan anbefale, at man prøver at skifte til andre funktioner og job i organisationen: Det er sundt at komme rundt i forskellige dele af organisationen. Det giver nogle nye udfordringer og et nyt syn på tingene, som er berigende for ens udvikling. For hende har det også betydet, at hun har fået et godt netværk internt i Nykredit og har flere ledere, som hun kan sparre med. Ikke nogen hønemor At Lisa Lund Holst nævnes som et af sektorens ledertalenter, hænger både sammen med de resultater, hun har opnået, og med de relationer, hun har til sine medarbejdere. Jeg får nogle udmærkede medarbejdertilfredshedsmålinger, men jeg forestiller mig ikke, at alle medarbejdere er vilde med mig som leder. Nogle kan sikkert bedre lide mig end andre. Jeg taler meget med mine medarbejdere og siger godmorgen til alle. Men jeg er ikke en hønemor, der spørger ind til medarbejdernes privatliv eller husker fødselsdage og den slags. Derfor har jeg aftalt med dem, at de selv skal komme og sige til, hvis der er nogle private ting, som de vil informere mig om, forklarer hun. De senere år har hun suppleret sin lederuddannelse fra Forsvaret. I 2011 tog hun Pathfinderuddannelsen i personal leadership and team excellence, og i 2013 og 2014 var hun i et par omgange på Harvard Business School i USA for at tage PLD17 Program for Leadership Development, der svarer til en Executive MBA. Det var en superspændende oplevelse og gav mig også nogle gode internationale kontakter til folk i blandt andet Japan, Abu Dhabi, New York og Bulgarien, fortæller Lisa, der sammen med sin mand og to børn på 10 og syv år bor i Sorgenfri nord for København. En del af fritiden bruger hun på at holde sig i form med løb, svømning og styrketræning, og så holder hun af at passe urterne og grøntsagerne i sit drivhus. Blå bog 41 år, områdedirektør for Kreditsekretariatet siden marts Områdedirektør i Koncernøkonomi Økonomichef i Koncernøkonomi 2007 Seniorøkonom i Koncernøkonomi Projektleder i Koncernøkonomi Controller i Koncernøkonomi I en kortperiode i 2005 var hun Supply Chain Manager i Novo Nordisk. Uddannelse Reserveofficer (sprogofficer) fra Hærens Specialskole i Cand.merc. i supply chain management fra CBS i Pathfinder personal leadership and team excellence i 2011 PLD17, Program for Leadership Development, Harvard Business School

23 Private Bankere og investeringsspecialister til Danske Bank International Vil du være med til at give vores internationale Private Banking-kunder proaktiv rådgivning i verdensklasse? Grib chancen for et spændende job i Luxembourg og udvikl dit talent, når du får ansvar for en portefølje af komplekse kunder bosat i udlandet. Læs mere om dine muligheder hos os på

24 24 Bankhovedsæde Solgt for en slik 14 millioner kroner brugte den hedengangne sparekasse Spar Mors på at renovere sit hovedsæde i Bjergby på Mors i Thy. Nu har den nordvestjyske radiostation Radio Limfjord gjort et kup og købt det kvadratmeter gamle bankhovedsæde for en tiendedel af renoveringsprisen Sparekasseskiltet uden for Spar Mors gamle hovedsæde i Bjergby på Mors er for længst taget ned. Bankboksen udenfor er tapet til. Indenfor er det meste af inventaret væk. Og så alligevel ikke. Nøglerne hænger stadig i bankboksene. Navneskiltene på medarbejderne er heller ikke blevet fjernet. Og enkelte skriveborde og computere står stadig som de arbejdsstationer, de var, da de blev en del af statens ejendom tilbage i sommeren Til sommer skal den gamle bankbygning huse en radiostation. Den lokale radiostation Radio Limfjord har nemlig købt den kvadratmeter store ejendom, der har været arbejdsplads for Spar Mors, dernæst Morsø Bank, Fjordbank Mors og siden iel Stabilitet. 1,4 millioner kroner lød købsprisen på for bygningen. En spotpris at regne op imod de 14 millioner kroner, som Spar Mors brugte på at gennemrenovere bygningen. I 2008 blev den åbnet med pomp og pragt. Kort tid efter gik sparekassen konkurs og blev overtaget af Morsø Bank. Det nye bankskilt holdt et par år, før Morsø Bank fusionerede med Morsø Sparekasse og blev til Fjordbank Mors. Fusionsbanken overlevede i knap et år, så overtog iel Stabilitet den og frasolgte filialer og kunder til tre forskellige banker. Den gennemrenoverede bygning i Bjergby ville ingen eje. Ifølge Nybolig Thy og Thyholm endte en lokal erhvervsmand med at gøre et kup og købe bygningen inklusive alt inventar for kun kroner. Knap et år efter kunne han sælge den videre til Radio Limfjord med kroner i fortjeneste. Radio Limfjord er så småt gået i gang med at omdanne det gamle hovedsæde til radiostation. Ombygningen bliver med respekt for bygningens bankrødder, og ejeren ønsker at bevare dele af det gamle bankinventar. Planen er blandt andet, at radiostationens 25 ansatte skal bruge bankboksen som kaffestue. Fremtiden for resten af inventaret i bygningen er ikke fastlagt. Radiostationen forventer at flytte endeligt ind til sommer. Af Berit Villadsen / Foto: Martin Dam Kristensen

25 Bankhovedsæde 25

26 26 løn Et redskab, der rykker Med forbundets nye lønberegner får du et stærkt argument på hånden, når du skal forhandle løn Af Elisabeth Teisen På forbundet.dk/loen bag medlemslogin, så kun medlemmer kan kigge med kan du nu finde det redskab, der klæder dig på til din kommende lønsamtale. Hvad enten det er samtalen, du skal have med din chef gennem mange år, eller du skal have lønnen på plads, før du siger ja til et nyt job. Her finder du en masse kontant, generel information om løn, men vigtigst af alt kan du finde lønoplysninger, der er så tæt på din egen individuelle lønmodtagerprofil, som man kan komme med en model. Ved hjælp af drop-down-bokse kan du få et billede af dig selv som lønmodtager i den finansielle sektor anno Du skal blandt andet angive, hvilken del af den finansielle sektor du arbejder i, din jobfunktion, din uddannelse, hvor i landet du er ansat, din arbejdstid, din alder, og om du har ledelsesansvar. Når du har udfyldt boksene, giver modellen dig en oversigt over, hvad lønnen er for lige præcis det, du har at byde på. Du får angivet både en medianløn og en øvre og en nedre kvartil. Medianlønnen angiver, hvad personen, der ligger lige præcis i midten af en given mængde, får. Øvre kvartil viser den løn, du mindst skal have for at ligge blandt de 25 procent højestlønnede, mens nedre kvartil modsvarende viser, hvad du kan nøjes med, hvis det er nok for dig at ligge blandt de 25 procent lavestlønnede. Oversigten kan du selvfølgelig printe ud, så du har et stykke papir, som du kan tage med, når du har brug for det. Vi har skabt en meget detaljeret beregningsmodel, hvor vi har medtaget så mange parametre, at ethvert medlem kan finde sig selv. Brug beregneren som et godt og solidt udgangspunkt, men du skal selvfølgelig stadig overveje, om du har noget helt særligt at byde på, der kan legitimere kravet om nogle ekstra lønkroner, for selvfølgelig er enhver medarbejder unik med sit helt eget karriereforløb og personlige egenskaber, så man kan aldrig skabe en beregningsmodel, der dækker alle 100 procent, siger forbundets cheføkonom, Klaus Mosekjær Madsen, der har været tovholder på skabelsen af det nye værktøj med de komplicerede beregningsmodeller. Også forbundet har med lønberegneren fået et godt værktøj, der giver overblik over løndannelsen i sektoren. Lønberegneren er ny, men over årene vil den give et præcist indblik i lønudviklingen blandt forskellige grupper, så forbundet med den i baghånden kan stå som garant for, at alle i sektoren får en fornuftig lønudvikling. For de særligt interesserede kan vi fortælle, at modellen er baseret på en lineær regressionsmodel udarbejdet af forskere fra Danmarks Tekniske Universitet. Det er en model, der er i stand til at generere detaljerede oplysninger på baggrund af de data, som blev indtastet af de cirka medlemmer, der besvarede den store lønundersøgelse i februar som for eksempel hvilken forskel det gør for din månedlige løn, hvilken uddannelse du har, eller hvor du arbejder, når i øvrigt mange andre parametre som job, alder og ledelsesansvar er det samme, forklarer Klaus Mosekjær Madsen. Sådan ligger landet Styrken ved lønberegneren er detaljerigdommen, så du kan finde noget, der er meget tæt på din egen profil, men den viser selvfølgelig også overordnede mekanismer i løndannelsen Løn er central, selvom mange undersøgelser viser, at det for de fleste er vigtigere for deres arbejdsglæde, at arbejdsmiljøet er godt, og at arbejdet giver mening. Lønnen giver et signal om anerkendelse, og føler man, at den er for lav, gnaver det. forbundets lønundersøgelse giver så mange tal, at Lønnen stiger med alderen Procentdel af medlemmer med frynsegoder Mulighed for personalelån: 68 Fri (mobil)telefon: 26 Hjemme- eller bærbar pc og/eller tabletcomputer, som kan bruges hjemme: 19 Betalt internetforbindelse og/eller mobilt bredbånd: 17 Wellnessordning (for eksempel massage, fysioterapi eller lignende): 14 Abonnement på aviser/tidsskrifter: 5 Kontingenter til foreninger og lignende: 3 Betalt medielicens: 2 Fri bil: 1 Aktieaflønning (for eksempel aktier, optioner, warrants): 1 Faglige kontingenter betalt: 0 (Kilde: forbundets lønundersøgelse blandt medlemmer i februar 2015)

27 løn 27 På forbundet.dk/loen kan du klikke på danmarkskortet og blandt andet se, hvad lønniveauet er i forskellige geografiske områder. Over kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Mellem kr. og kr. Under kr. det ikke giver mening at beskrive lønningerne i den finansielle sektor i detaljer. Det er meget vigtigere, at du selv prøver den og bruger den, og lige så vigtigt at du deltager i lønundersøgelsen, næste gang du får chancen. Jo flere der sender deres oplysninger ind, jo mere præcis bliver den. Men selvfølgelig viser den også nogle generelle tendenser. Ikke overraskende kan man blandt andet se, at det betaler sig at tage en uddannelse. Jo højere uddannelse, jo bedre løn. Hvis man har taget en lang videregående uddannelse, er gennemsnitslønnen kroner, mens gennemsnitslønnen for medarbejdere med en kortere videregående uddannelse er kroner. Alle tal i lønberegneren er angivet som løn inklusive bonus, men eksklusive arbejdsgiverens pensionsbidrag og eksklusive ferietillæg. Hvis man arbejder i Hovedstadsregionen, bliver man også bedre betalt end i de øvrige regioner. Arbejder man i København og omegn, er gennemsnitslønnen kroner, mens den i de øvrige regioner ligger tæt på kroner. Der er også flere penge i at være rådgiver for erhvervskunder end for privatkunder. Og endnu højere månedsløn får dealerne, der handler med værdipapirer og valuta. Hvis man tager et udsnit af disse jobfunktioner, der varetages af medarbejdere med en erhvervsuddannelse, er gennemsnitslønnen henholdsvis kroner, kroner og kroner om måneden. Hvis vi stadig holder os til kategorien af medarbejdere med en erhvervsuddannelse, bliver almindeligt kontor- og sekretærarbejde lønnet med kroner om måneden, mens analytikere får kroner om måneden. Bedre giver det at sælge private skadesforsikringer. Her er gennemsnitslønnen, hvis man har en erhvervsuddannelse, kroner. Og selv om nye lønsystemer i sektoren til en vis grad har gjort op med anciennitetsbaseret løn, viser lønberegneren, at lønnen stiger med alderen i hvert fald til man er tæt på de 60 år. Heller ikke uinteressant er oversigten over frynsegoderne. Meget få har fri bil, til gengæld har rigtig mange adgang til personalelån. Rigtig spændende bliver det, når lønberegneren har fungeret nogle år, så vi også kan aflæse, hvordan lønstigningerne fordeler sig, og se, om de holder trit med inflationen.

28 28 Trompet Roskilde Bank krakket xxx 2015 Sådan har vi gjort Hvor blev medlemmerne af? Da Roskilde Bank krakkede den 24. august 2008 var den landets ottendestørste bank med 655 medarbejdere, 521 af dem var medlem hos forbundet. I dag syv år efter krakket har Magasinet fundet frem til, hvor medlemmerne fra dengang er i dag, og hvordan de har klaret sig i forhold til resten af forbundets daværende medlemmer, som var ansat i Ifølge forbundets medlemsdatabase er 76 procent af medlemmerne fra den tidligere Roskilde Bank stadig medlem i dag. 84 procent af dem er stadig i beskæftigelse, 11 procent pensionerede og fem procent ledige. Ledigheden er et par procentpoint højere for de tidligere Roskilde Bank medarbejdere end resten af sektoren. Vi har talt med ti af dem i dag. (Læs også de næste sider). Kønsfordeling: Mænd: 46 pct. Kvinder: 54 pct. Øvrige virksomheder i finanssektoren: medlemmer i forbundet pr. 1. juli medlemmer i forbundet pr. 1. juli 2008 Kønsfordeling: Mænd: 32 pct. Kvinder: 68 pct. Kirsten Lund Karin Kjærgaard Pedersen Roskilde Bank krakker 24. august 2008 Alder: 36 år (7 år i Roskilde Bank) Bopæl: Glostrup Nuværende Stilling: Senior personlig rådgiver i en virtuel filial i Danske Bank i Høje Taastrup Daværende stilling: Privatrådgiver i Roskilde Banks filial i Lyngby Vejen dertil: September 2008 Arbejdernes Landsbank, 2009 ejendomsmæglerfirma, 2011 Danske Bank. Alder: 56 år (33 år i Roskilde Bank) Bopæl: Hedehusene ved Roskilde Nuværende stilling: Erhvervssupporter i Danske Bank Daværende stilling: Erhvervssupporter i Roskilde Bank i Roskildes hovedsæde Vejen dertil: Røg med afviklingsselskabet for Roskilde Bank og siden iel Stabilitet. Danske Bank siden Jeg valgte at arbejde i hele min opsigelsesperiode. Jeg havde gang i en del sager, som jeg gerne selv ville afslutte, og så havde jeg en holdning til, at det var bedre at være i gang, når jeg selv skulle søge job Karin Pedersen, rådgiver i Danske Bank Kvinder er mest trofaste Mænd: 26% er ikke længere medlem Kvinder: 22% er ikke længere medlem Turi Lykke Møller Per Frostholm Laursen Øvrige virksomheder: 83 pct. ( personer) er stadig medlem 1. april 2015: 76% (398 personer) er stadig medlem Medlemsskab Alder: 57 år (10 år i Roskilde Bank) Bopæl: Roskilde Nuværende stilling: Servicetekniker i iel Stabilitet Daværende stilling: Servicetekniker i Roskilde Banks hovedsæde Øvrige virksomheder: 17 pct. (7.908 personer) er ikke længere medlem 1. april 2015: 24% (123 personer) er ikke længere medlem Alder: 41 år (2 år i Roskilde Bank) Bopæl: Skanderborg Nuværende stilling: Hjemmegående med bivirkninger efter stress. Daværende stilling: Opsagt kundemedarbejder fra bankens Helsingør filial mænd og kvinder er ramt lige hårdt Ledige i dag: Mænd: 5% Kvinder: 5%

29 xxx 2015 trompet 29 Heraf er 84% (333 personer) i beskæftigelse [Gennemsnitsalder: 49 år] [Gennemsnitsalder: 55 år] Øvrige virksomheder: 83 pct. ( personer) i beskæftigelse Øvrige virksomheder: 14 pct. (5.252 personer) pensioneret [Gennemsnitsalder: 49 år] Heraf er 11% (46 personer) pensioneret Heraf er 5% (19 personer) uden job Øvrige virksomheder: 3 pct. (1.060 personer) uden job Heraf er 94% (312 personer) ansat i finanssektoren Øvrige virksomheder: 96 pct. ( personer) ansat i finanssektoren Heraf er 6% (21 personer) ansat uden for sektoren Øvrige virksomheder: 4 pct. (1.307 personer) ansat uden for sektoren Vejen dertil: Røg med i afviklingsselskabet for Roskilde Bank og siden iel Stabilitet. Opsagt fra sommer Sofia Rosendal Di Pilla Alder: 33 år (2 ½ åri Roskilde Bank) Bopæl: Lejre udenfor Roskilde Nuværende stilling: Privatkunderådgiver i Spar Nord i Roskilde Daværende stilling: Privatkunderådgiver i Roskilde Banks filial i Himmelev Vejen dertil: Røg med Himmelevfilialen til Spar Nord, rykkede i maj 2011 til Spar Nord i Roskilde Gitte Raunstrup Alder: 47 år (13 år i Roskilde Bank) Bopæl: Viby Sjælland Nuværende stilling: Regnskabsansvarlig i Lægernes Pensionsbank Daværende stilling: Regnskabskonsulent i Roskilder Bank Vejen dertil: Røg med afviklingsselskabet for Roskilde Bank og siden iel Stabilitet. Kom til Eik bank i 2010 og 4 mdr. senere samme år Lægernes Pensionsbank. Klaus Lüth Alder: 56 år (8 måneder i Roskilde Bank) Bopæl: Kongens Lyngby Nuværende Stilling: Ledig Daværende stilling: Erhvervsrådgiver i Roskilde Banks erhvervsafdeling Vejen dertil: Røg med i afviklingsselskabet for Roskilde Bank. Kundechef i iel Stabilitet indtil ultimo sektortilknytning beskæftigelse [Gennemsnitsalder: 54 år] Kønsfordeling: Mænd: 31 pct. Kvinder: 69 pct. Kønsfordeling: Mænd: 24 pct. Kvinder: 76 pct. Fordelingen af Roskilde Banks filialnet De tre køberbanker køber 19 filialer, overtager udlån for ca. 10 milliarder og indlån for 5 milliarder kroner kunder ryger med og knap 300 medarbejdere. Roskilde Banks resterende afdelinger og godt 300 medarbejdere ryger til afviklingsselskabet for Roskilde Bank. Nordea får i første omgang privatkunder og erhvervskunder. Nordea overtager udlån og garantiforpligtelser for 5,5 milliarder kroner og indlån for 2,7 milliarder kr. Dertil overtager banken i alt 153 medarbejdere. Spar Nord Bank betaler 183 millioner kroner for 7 filialer og får ekstra kunder. Spar Nord overtager samtidig udlån for 2,5 milliarder kroner og indlån for 1,6 milliarder kr. Dertil overtager banken i alt 92 medarbejdere. Arbejdernes Landsbank overtager 5 filialer og i alt 57 medarbejdere i første omgang og får kunder med. Senere overtager banken yderligere kunder og seks medarbejdere. Vejen dertil: Havde sidste arbejdsdag, da banken krakkede. Ansat 18/ i Fruering-Vitved Sparekasse, som senere blev overtaget af Østjydsk Bank. Sygemeldt med stress 21/ Karsten Reitov Alder: 57 år (3 år i Roskilde Bank) Bopæl: Roskilde Nuværende Stilling: Relations Manager i Dansk Formue og Investeringspleje i Roskilde 3 dage om ugen/ledig Daværende stilling: Souschef i Roskilde Bank i Himmelev Vejen dertil: Røg med Himmelev afdelingen til Spar Nord. Økonomirådgiver i Roskilde Kommune 2014, Vikar på et EU-projekt om miljøteknologi Siden 1. marts Relations Manager. Linda Larsen Alder: 51 år (11 år i Roskilde Bank) Bopæl: Kirke Hyllinge Nuværende Stilling: Bankrådgiver for privatkunder i Nordea i Roskilde Daværende stilling: Fællestillidsmand og privatrådgiver i Roskilde Banks filial i Kirke Hylling Vejen dertil: Røg med Kirke Hyllinge filialen til Nordea. Er efter filiallukninger i Kirke Hyllinge og Hvalsø nu i Nordea i Roskilde. Henrik Haugsted Pihl Alder: 48 år (2 års anciennitet fra Roskilde Bank) Bopæl: Hillerød Nuværende stilling: Erhvervsrådgiver i Arbejdernes Landsbanks filial i Hvidovre Daværende stilling: Erhvervsrådgiver i Roskilde Banks filial i Frederikssund Vejen dertil: Røg med Frederikssund afdelingen til Arbejdernes Landsbank. Flyttede i 2010 til bankens Hvidovre afdeling. Medlemmer i beskæftigelse pr som var ansat i Roskilde Bank Søger du på iel Stabilitet på LinkedIn, bulrer navnene frem Klaus Lüth, ledig Nordea 92 Spar Nord Bank A/S 62 Arbejdernes Landsbank 28 Danske Bank A/S 22 iel Stabilitet A/S 14 Ansat uden for sektoren 21 Nykredit Jyske Bank A/S Sparekassen Sjælland BEC a.m.b.a Antal personer

30 30 roskilde bank Roskilde Banks filialnet 29. sælges: For i alt 550 mio. 09. kroner får Nordea, Spar Nord Bank og Arbejdernes Landsbank henholdsvis 9, 7 og 5 filialer samt ind- og udlån for ca. 5 og 10 mia.kr. Første fyringsrunde i Roskilde: 28. Bank Afviklingsselskabet for 10. Roskilde Bank fyrer 64. Da yderligere 36 har fundet nyt arbejde, er 180 medarbejdere tilbage i afviklingsbanken. (DAGBLADET Roskilde) Køberbanker returnerer kunder: Frem til februar returnerer køberbankerne erhvervskunder og privatkunder. Afviklingsbanken har herefter erhvervskunder og privatkunder. Bankdirektør fanget i afviklingsbanken: Roskilde Banks tidligere administrerende direktør Niels Valentin Hansen er blandt de returnerede Roskilde Bank-kunder fra Nordea. (DAGBLADET Roskilde) Roskilde Bank 24. overtages: Efter 08. det ikke er lykkes at få bud på hele eller dele af Roskilde bank overtager Nationalbanken og Det Privat Beredskab banken med henblik på afvikling. Kundeflugt fra Roskilde Bank: 04. Kunderne flygter fra Roskilde Bank, og 09. det skaber travlhed hos konkurrenterne. Danske Bank har siden juli fået knap 1700 nye kunder fra Roskilde Bank. (Børsen) Konkurrenterne flokkes om Roskildekunder: Sparekassen Sjælland og Sydbank meddeler hver især, at de vil åbne en filial i Roskilde. (Børsen og DAGBLADET Roskilde) 01. Anden fyringsrunde i Roskilde Bank: Afviklingsbanken afskediger 21 medarbejdere. 248 medarbejdere arbejder pt. i Afviklingsselskabet for Roskilde Bank. ( nr. 2) iel Stabilitet 10. overtager Roskilde 08. Bank: iel Stabilitet overtager Roskilde Bank fra Nationalbanken. Pr. 30. juni 2009 er mellemværendet med Roskilde Bank på 22,4 mia. kr. syv år efter Ny arbejdsgiver. Nye kolleger. Nyt liv. De gamle Roskilde bank medarbejdere er kommet videre med deres liv syv år efter granatchokket i sommeren 2008, hvor banken krakkede, og alt blev forandret Af Berit Villadsen Roskilde har altid betydet noget særligt for den 36-årige Kirsten Lund. Hun voksede op 15 km udenfor byen, men Roskilde har altid været den by, hun har orienteret sig imod igennem hele sin barndom. Det var byen hun drømte om at få et hus i. Byen hun shoppede og gik i biografen i, og byen hun gik i gymnasiet i. Alting foregik i Roskilde og det blev ikke mindre efter hun begyndte med at arbejde i Roskilde Bank. Hun var stolt af at arbejde der og fortalte gerne højt og larmende om banken, og hvor glad hun var for at arbejde der. Og så krakkede den. Det var ligesom et granatchok. Hele ens livsgrundlag sagde bare puf og var væk. Og der gik flere år, hvor jeg tænkte, at jeg aldrig kunne drømme om at bo i den lorteby igen. Det var lidt af en personlig fornærmelse, og der gik lang tid, før, at jeg tilgav Roskilde som område. Jeg holdt mig decideret væk fra byen, og det er først indenfor de senere par år, at jeg er begyndt at tage til byen igen. Og at jeg igen er begyndt at overveje at bo der igen, fortæller 36-årige Kirsten Lund, områdetillidsmand og senior privatrådgiver i Danske Bank i Høje Taastrup. For den tidligere fællestillidsmand i Roskilde Bank Linda Larsen var krakket også et hårdt slag. (Citatboble hæftes på her). Særligt fordi at medarbejderne en måned efter krakket blev spredt for alle vinde. Halvdelen af bankens mere end 600 medarbejdere røg til de tre køberbanker Nordea, Spar Nord og Arbejdernes Landsbank og den anden halvdel til det statslige afviklingsselskab for Roskilde Bank under Nationalbanken. I afviklingsselskabet for banken var fremtiden for de gamle Roskilde Bank medarbejdere på sin vis lige så uvis, som den havde været før salget af filialnettet. Det eneste, som var sikkert, var at medarbejderne Jeg havde det dårligt med, at jeg som fællestillidsmand ikke kunne gøre mere for mine kolleger, end jeg kunne. Så der gik nok et par år, før jeg var ovenpå igen og havde fået selvtilliden retur Linda Larsen privatrådgiver i Nordea. skulle afvikle resterne af banken. Men hvor længe? Og ikke mindst hvordan? Forretningsgange blev udarbejdet løbende i afviklingsforløbet og ændret måned for måned. Det var lear-ning by doing. Og for Klaus Lüth i bankens erhvervsafdeling i Glostrup var det en stor omvæltning fra den ene dag til den anden at skulle afvikle kunder, fremfor at opsøge og udvikle dem. Det var en ret speciel arbejdsplads. Man skulle kunne tåle at være der. Det var ikke altid lutter lagkage. Du jublede den dag, du kom af med noget levedygtigt, som du kunne se kunne leve videre et andet sted. Men det var en barsk hverdag, og det fik os til at rykke tættere sammen. Vi havde en meget speciel humor derinde. Vi skulle jo også have det lidt sjovt, De overtagne filialer, som stadig eksisterer: (de røde eksisterer ikke længere) Nordea: Algade i Roskilde, Ringsted, Greve, Køge, Solrød, Taastrup, Osted, Kirke Hyllinge, Hyrdehøj Spar Nord Bank: Holbæk, Helsingør, Hvalsø, Svogerslev, Køgevej, Jyllinge, Himmelev (sidstnævnte tre er fusioneret og udgør bankens nye Roskilde afdeling på Københavnsvej) Arbejdernes Landsbank: København, Kalundborg, Lyngby, Frederikssund, Ro s Torv i Roskilde. (alle eksisterer stadig i dag)

31 Roskilde Bank afleverer sin 03. banklicens: Den 127-årige 06. Roskilde Bank afleverer sin banklicens. Bankresterne samles med resterne fra Fionia Bank og EBH Bank i iel Stabilitets FS. (DAGBLADET Roskilde) roskilde bank 31 Arbejdernes Landsbank overtager kunder og medarbejdere: Arbejdernes Landsbank overtager 4000 privatkunder og seks medarbejdere fra Roskilde Bank under iel Stabilitet. trods alt, fortæller 56-årige Klaus Lüth, tidligere kundechef i iel Stabilitet og ledig. Filialsalgets tabere og vindere Det var meget tilfældighedernes spil, hvor bankens medarbejdere endte. Sofia Rosendal Di Pilla valgte ubevidst selv sin fremtidige arbejdsgiver. Dagen før offentliggørelsen af salget af bankens filialnet valgte hun at rykke fra bankens filial i Solrød til Himmelev. Da meddelelsen kom, sad jeg stadig sammen med mine kolleger i Solrød, der skulle til Nordea, og der var stemningen lidt mat. Det var lidt underligt, især fordi min nye filial i Himmelev røg til Spar Nord, og os, der skulle til Spar Nord, sad på det tidspunkt med armene over hovedet. Vi var glade, fordi Spar Nord var en lokalbank og derfor mere lignede Roskilde Bank end de to andre køberbanker, fortæller den 33-årige privatrådgiver Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord Bank i Roskilde. Erhvervsrådgiver Henrik Haugsted Pihl fra Roskilde Banks to-år gamle Frederikssundsafdeling røg til Arbejdernes Landsbank. Et skifte han som erhvervsrådgiver ikke havde set komme. Men han tog den nye arbejdsgiver som en udfordring og var lettet over i det hele taget at have et arbejde. Og han er stadig erhvervsrådgiver i banken i dag. Det var nye systemer og meget, meget vrede kunder, så det var helt forfærdeligt til at starte med. Vi fik så meget skældud, at man tror det er løgn. Jeg selv fik en ny portefølje, så jeg har haft det meget nemmere end dem, der har været i Roskilde Bank i mange, mange år Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord. iel Stabilitet 03. forlader Roskilde: medarbejdere fra iel Stabilitet i Roskilde rykker med deres gamle kunder til København. FS har 1700 kunder tilbage, ca. halvdelen er fra Roskilde Bank (DAG- BLADET Roskilde) En svær overgang Syv år efter krakket har de gamle Roskilde Bank medarbejdere rykket meget rundt. Nogle har skiftet filialer eller arbejdsfunktioner og andre arbejdsgiver. Størstedelen af medarbejderne i køberbankerne er blevet. Det gælder også Linda Larsen, som sidder i Roskilde Banks gamle hovedsæde i Algade 16, som i dag er blevet delt mellem Nordea og Arbejdernes Landsbank. De mange omrokeringer har betydet udskiftninger i kundeporteføljen. Og selvom det kan være hårdt at starte op forfra, har det for Linda været en befrielse. Kunderne mistede mange penge. Og jeg havde det i lang tid efter sådan, at når jeg ekspederede dem, var det sådan lidt undskyldende og underdanigt overfor dem. Det var lidt ubehageligt. Du havde jo siddet og anbefalet nogle ting, som måske viste sig ikke at være det allerbedste for dem. Så det har faktisk været rigtig, rigtig dejligt at overtage en ny kundeportefølje, fortæller Linda Larsen fra Nordea. For Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord Bank var det første år særligt hårdt. Udover mange kunder havde mistet mange penge, havde medarbejderne også udfordringen med at konvertere kunderne til et nyt it-system, da Spar Nord Bank dengang var SDC-kunde, så det var en svær overgang. Det var nye systemer og meget, meget vrede kunder, så det var helt forfærdeligt til at starte med. Vi fik så meget skældud, at man tror det er løgn. Jeg selv fik en ny portefølje, så jeg har haft det meget nemmere end dem, der har været i Roskilde Bank i mange, mange år, fortæller Sofia Rosendal Di Pilla fra Spar Nord. Uanset hvor Roskilde Bank medarbejderne er i dag, husker de stadig banken som et fantastisk sted med en helt særlig kultur og en fælles ånd, de har haft svært ved at finde andre steder. Der var ikke nogen, der var mere end andre i Roskilde Bank. Vi løftede i flok, uanset om du var direktør eller rengøringsmedarbejder, Per Frostholm Laursen, servicetekniker i iel Stabilitet. Banken var et sted hvor hver medarbejder var en investering, der løbende blev plejet. Der var champagne hvert nytår, påskeæg til påske og julegave til det årlige julearrangement den 23. december, hvor størstedelen af bankens medarbejdere troligt stillede op i hovedsædet kl Selvom kollegerne i dag er spredt for alle vinde, er der flere, som stadig følger hinanden enten fysisk i kaffeklubber eller mere virtuelt via Facebook eller LinkedIn. Kirsten Lund har hjulpet en tidligere kollega med at komme til Danske Bank, hvor hun selv er i dag. Spørger du hende, om hun igen ville tage rejsen med Roskilde Bank igen både før og efter krakket, så er svaret ja. Der kommer lidt hår på brystet af sådan en oplevelse. Den gør, at katastrofer bliver sat lidt i relief. Ja, min arbejdsplads døde, men min karriere døde ikke, og jeg døde heller ikke som menneske. Verden går ikke i stå, fordi ens arbejdsplads går ned, og skulle der komme en omstrukturering her, hvor jeg sidder i dag så overlever jeg det nok, siger Kirsten Lund.

32 32 It Kernekraft skal omsættes til øget regnekraft Lykkes det forskere fra HIPERFIT at finde nøglen til, at kernerne i vores computere kan arbejde parallelt i stedet for at vente på hinandens udregninger, vil landets banker kunne foretage store risikoberegninger på langt kortere tid. Resultaterne er begyndt at vise sig Af Hans-Henrik Lærke / Foto: Mads teglers Det er lidt fjollet, hvis man forestiller sig en general, der råder over en stor hær, hvor kun en brøkdel af tropperne adlyder befalingerne, mens resten bare står og glor. Ikke desto mindre kan nutidens computere sammenlignes med sådan en situation. Man skal forestille sig, at fire soldater arbejder helt vildt meget, mens alle de andre ingenting laver absolut ingenting, siger Fritz Henglein, professor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og leder af HIPERFIT (High Performance Computing for ial Information Technology), som på femte år forsker i udviklingen af fremtidens parallelle computere, så kernerne kan arbejde simultant og øge hastigheden i beregningerne. Åbner man joblisten (task-manager) på sin computer, kan man under ydeevne se, hvor meget af computerens arbejdskraft der er i brug. For at holde fast i sammenligningen med generalen, som ikke får hele hæren til at arbejde samtidig, skal man forestille sig, at der ikke bare er to eller fire vinduer, som viser computerens ydeevne, men en hel skærmfuld på måske kerner. Fire af dem pukler af sted, de resterende står stille. Situationen i dag er, at en stor beregning stykkes op i mange mindre bidder, fordi et led først skal afsluttes, inden næste kan påbegyndes. Ideelt ville samtlige kerner arbejde samtidig, men det er vanskeligt på en pålidelig måde at skabe parallelitet og derved udnytte kernekraften optimalt. Men der arbejdes på højtryk. Vi skal formulere en instruktionsmanual til generalen, så hele styrken kan arbejde samtidig, siger Fritz Henglein, der sammen med det øvrige team af professorer og ph.d.er arbejder med at udvikle et nyt programmeringssprog. Arbejdsopgaven for programmøren lyder på at skrive en algoritme, som ikke skal tage hensyn til, hvor mange kerner der skal arbejde sammen, den del af udfordringen skal HIPERFIT løse. Hvis det ambitiøse forskningsprojekt, der blev indledt i 2010 og slutter i 2016, lykkes, vil det kunne får stor betydning for bankverdenen. Godt på vej Med øget regnekraft bliver det nemlig muligt at foretage risikoberegninger betydeligt hurtigere, end det er tilfældet i dag. Og forskernes arbejde har allerede kastet resultater af sig. Vi har udviklet software til en sammenlignelig pris, i forhold til det bankerne har i dag. Det er 500 gange speed up i forhold til det, man bruger nu, siger HIPERFITs centerchef Martin Elsman. Selvom programmet stadig skal modnes, inden det er klar til drift, så øger de foreløbige resultater optimismen med hensyn til udsigterne til en dag at kunne indberegne et utal af faktorer, som har afgørende indflydelse på, om et lån eller en investering er en fornuftig idé både for pengeinstituttet og for kunden. Hurtigere og mere omfattende beregninger vil nemlig kunne opstille millionvis af sandsynlige fremtidsscenarier, der kan tages afsæt i, når udsigterne for et lån eller en investering skal vurderes. Overblikket skal hjælpe til at minimere risikoen for at begå fejl, hvad end det drejer sig om private boliglån på to millioner eller virksomhedslån på to milliarder. Værktøjet, som skal kunne levere detaljerede oplysninger til

33 It 33 bankerne, hedder stokastisk simulering, der ved matematiske og statistiske metoder beregner massevis af mulige fremtidsscenarier, der omfatter hensyntagen til aktiens seneste udsving, landets renteudvikling, inflation og udviklinger i verdensmarkedet. Men også en mængde data af personlig karakter kan blive inddraget, så man kan sammenligne med andre personer, der har en lignende profil, i forhold til job, uddannelse, alder, økonomisk adfærd og så videre. Det vil i givet fald skabe fokus omkring sikkerheden, når sensitive oplysninger tages i brug. Og hos HIPERFIT forestiller man sig, at der vil komme reguleringer af databeskyttelse, så der bliver fundet en balance mellem maksimering af data og minimering af læk. Det vil komme til en politisk vurdering af, præcis hvad bankerne skal have adgang til, siger Martin Elsman, mens Fritz Henglein tænker højt: Hvor meget skal udleveres for at få et lån? Skal man eksempelvis fremvise sin Facebook-profil? Enormt potentiale Teknikkerne, der skal bruges, findes i princippet allerede, og fra computerspilsverdenen er det velkendt, at der ligger meget regnekraft i grafikkortene, men endnu er der et stykke vej, før HIPER- FIT eller andre udviklere og forskergrupper finder løsningen. Der arbejdes nemlig meget på parallelitet, da beregning af store mængder data kan have stor indvirkning på mange andre brancher end blot den finansielle. Eksempelvis vil klimaberegninger og vejrudsiger samt den medicinske verden kunne Centerleder Martin Elsman (tv.) og professor Frit Henglein står i spidsen for arbejdet, der forhåbentlig ender ud med at kunne benytte de uudnyttede muligheder i vores computere. nyde godt af forøget hastighed. De problemer, vi står over for i dag, og som tager cirka en time at løse, vil i fremtiden tage et minut, vurderer Fritz Henglein, som påpeger, at nye udfordringer byder sig til, som så igen vil tage en times tid at løse. Men finder forskerne løsningen på, hvordan 1.500, eller kerner arbejder parallelt, så kan udfordringerne så at sige bare komme an. Uanset arbejdsområde vil programmeringssproget arbejde på samme måde med de mange data. Men da programmet ikke ved, hvad det er, det beregner, er det nødvendigt med skarpt fokus på, at analysen bliver udtrykt på en forståelig måde, når resultaterne skal fortolkes. I mange andre sammenhænge er analyser ikke det vigtigste, det er derimod den rå regnekraft og den øgede hastighed. Noget, enhver computerejer kan se frem til. En dag om 10 år måske vil vi alle have det i vores computere uden at vide det, spår Fritz Henglein. HIPERFIT er et forskningsprojekt, som Københavns Universitet og CFIR står bag. Fra SimCorp, Danske Bank, Nordea og Nykredit får forskergruppen benchmarks, så arbejdet er målrettet de problemstillinger, som virksomhederne oplever. Budgettet for HIPERFITs seks år lange arbejde ligger på 31,4 mio. kr.

34 34 klumme Det hele ligger i drømmen Fintechiværksætterne har en ny drøm, de søger at realisere, mens de etablerede banker har en gammel drøm, de prøver at beskytte Af Nils Elmark Journalist og fremtidsforsker Nils Elmark med speciale i finansielle servicer vil fremover skrive klummer om nye, internationale finanstendenser. Han har for nylig etableret BankingLab. london, der er en kreativ inkubator, som indsamler internationale finansten denser og danner rammen for finansiel ideudvikling. Pengene strømmer ind til de unge fintech-startups i London! Har man en ny god idé til, hvordan man kan plukke forretning ud af de etablerede banker ved at anvende ny teknologi eller skabe et nyt marked, som de eksisterende finansielle institutioner har overset, står stribevis af investorer klar med millioner af pund. Sidste år investerede venturefondene over tre milliarder kroner i Londons fintechscene. Over for de unge finansielle iværksættere står de store bankers innovationschefer, der kæmper en hård kamp for at forandre bankerne indefra. Deres vanskeligheder består ikke i at få nye spændende ideer; det er de efterhånden blevet gode til. Det svære er at blive hørt i organisationen og få opbakning til at føre de nye ideer ud i livet. På den seneste Future Money-konference i "De etablerede banker fyrer mennesker for at reducere omkostningerne; iværksætterne søger kapital for at ansætte mennesker." Londons finanskvarter i Canary Wharf havde jeg mulighed for at opleve de etablerede banker og de unge fintechstart-ups side om side. Alle de sædvanlige talking heads fra de store banker og finansorganisationer havde kapret hovedscenen i East Wintergarden på Bank Street og talte klogt med hinanden om, hvad man skal gøre for at holde på kunderne og fastholde bankernes marked. Ingen talte om at holde på medarbejderne. Der var ærlig talt ikke noget nyt at hente her, så jeg gik i stedet op til galleriet på første sal, hvor et dusin nye start-ups havde fået lov til at præsentere deres firmaer og forretningsideer. Mit første møde var med den franske start-up Mangopay, som har udviklet et betalingsmodul til crowdfundingsites og virksomheder i den nye Sharing Economy: Vi startede i 2013, og året efter havde vi 100 kunder, sagde den unge mand på standen. Nu yderligere 12 måneder senere har vi 500 kunder, der tilsammen formidler 100 millioner euro om året gennem vort system. Jeg fortsatte til det islandske firma Meniga, som udvikler såkaldt personal finance management - software, der er implementeret i banksystemer verden over, og som blandt andet fortæller bankernes kunder, hvad de bruger deres penge til. Det er fantastisk, sagde Menigas repræsentant. Vi har nu 25 millioner brugere på vort system, og vi udvider hele tiden. For få år siden sad vi ved køkkenbordet, nu arbejder jeg her midt i Londons finanskvarter. Det er som en drøm. Samme mønster gentoges overalt på etagen: Her var hollænderne med et system, der leverer data på fast ejendom. De vokser eksponentielt og har tidoblet omsætningen på bare et år. Vi kan blive verdensomspændende, sagde hollænderen. Ved siden af ham stod en russer, som i flere år sad og sled buksebagen blank i Morgan Stanleys dokumentationsafdeling i skyskraberen på den anden side af kanalen; nu har han udviklet et nyt intelligent system til udformning af erhvervskontrakter. Behovet for sådan et kontrakthåndteringssystem er enormt, og han får støtte af folk fra nogle af verdens største banker. Forskellen på den etablerede finansverden og de unge fintechstart-ups er til at tage og føle på. På hovedscenen taler de etablerede banker om at innovere for at beholde deres kunder. Blandt opstartsvirksomhederne taler de alle om nye kunder. De etablerede banker fyrer mennesker for at reducere omkostningerne; iværksætterne søger kapital for at ansætte mennesker. Men det, der er afgørende, er drømmen. Iværksætterne har en ny drøm, de søger at realisere; de andre har en gammel drøm, de prøver at beskytte. I sin nye bog, Zero to One, skriver PayPals stifter, Peter Thiel, at Vestens erhvervsliv er udefineret optimistisk : Virksomhederne tror, at det vil gå godt i fremtiden, men de ved ikke, hvad fremtiden bringer. Derfor skærer de ind til benet og søger at være fleksible, så de kan reagere på forandringer. Over for dem står de unge fintech-start-ups. De er definerede optimister de tror, at fremtiden er god, og de ved, hvad den skal indeholde. Det er her, hele forskellen på den nye og den gamle finansverden ligger.

35 D I p L om I Erhvervsøkonomi, HD 2.del iel rådgivning en sikker investering i din fremtid Investér i din humane kapital På specialet i iel rådgivning er der fokus på den viden samt de færdigheder og kompetencer, som en kunderådgiver inden for finansiel virksomhed skal være i besiddelse af. HD 2. del iel rådgivning er en to-årig deltidsuddannelse, som henvender sig til: Medarbejdere indenfor bank, pension, forsikring eller realkredit, der rådgiver private og/eller små og mellemstore virksomheder. Potentielle ledere eller projektledere i den finansielle sektor. Andre faggrupper, der ønsker indsigt i finansiel rådgivning. Mange danske erhvervsfolk har skabt deres karriere på baggrund af HD-uddannelsen. Valget af specialestudium sker i mange tilfælde ud fra den pågældendes jobfunktion, mens det i andre tilfælde udelukkende sker ud fra interesse og ønske om et nyt jobområde. HD-studiet er således i nogle tilfælde udgangspunkt for et jobskifte. En gennemført HD-uddannelse kvalificerer til varetagelse af lederfunktioner, såvel i det private som i den offentlige sektor. Uddannelse i international klasse Underviserne er højprofilerede forskere, der har fingrende helt nede i den nyeste forskning. De indgår i et større internationalt netværk, der sikrer, at de hele tiden er opdateret. Undervisningen tager således udgangspunkt i forskningsresultater med direkte relevans for praksis. Sted Syddansk Universitet udbyder undervisning i følgende byer Roskilde og Næstved Kolding Ansøgningfrist: 1. august Studiestart: 1. september Adgangskrav Adgang til HD 2. del kræver en af følgende uddannelser: HD 1. del Erhvervsøkonomisk bacheloruddannelse Relevant akademiuddannelse (KVU) eller videregående voksenuddannelse (VVU) på HD 1. dels niveau Uanset adgangsgivende uddannelse, så skal du have minimum to års relevant erhvervserfaring. Kontakt Du kan få besvaret spørgsmål om HD 2. del i iel rådgivning ved at ringe på tlf eller skrive til hdfr@sam.sdu.dk Læs mere på Forskningsbaseret ef teruddannelse

36 36 Et par foruroligende facts om aktier Administrerende direktører, som får en del af deres betaling i aktier, er mere optaget af at score de gode tal på kort sigt end af at træffe gode beslutninger for deres virksomhed. Ifølge ugemagasinet Time viser en undersøgelse fra National Bureau of Economic Research, at 80 procent Internationalt af de administrerende direktører ville afstå fra omkostninger, der skaber innovation, hvis det gik ud over deres honorar. Urovækkende er også tal fra the Office of Financial Research, USA, der i en nyligt udgivet rapport er kommet frem til, at priserne på aktiemarkedet godt nok er steget den seneste tid, fordi indtjeningen er øget. Men profitmargenerne er steget, ikke fordi økonomien boomer, og der sælges mere, men fordi virksomhederne har skåret i omkost- ningerne, fyret medarbejdere og holdt lønningerne nede ikke fordi de har investeret i nye virksomheder, forskning eller udvikling. Fagre ny verden på vej Fintech er det største tilbageværende uudnyttede område på internettet, og det repræsenterer massive muligheder over hele Europa, Latinamerika og især i Asien, lyder det fra Mads Faurholt-Jørgensen, der har succes med at være fintechiværksætter Læg mærke til navnet: Mads Faurholt-Jørgensen. Han har på få år som medstifter af Nova Founders Capital for alvor taget hul på udfordringen med at etablere virksomheder, der vil koble finansielle transaktioner til de muligheder, internettet byder på. Han vil skabe fintechvirksomheder financial technology og er allerede godt i gang med de første 30 virksomheder fordelt over hele verden, men med fokus på Sydøstasien. Mads Faurholt-Jørgensen er dansker og bare 30 år, men han har ifølge Berlingske Business sammen med sine partnere netop hentet 300 millioner kroner hos blandt andet Goldman Sachs. Sidste år investerede Pacific Century Group (etableret af Richard Li, søn af Asiens rigeste mand) 50 millioner dollar i foretagendet, der nu beskæftiger 500 medarbejdere over hele verden og er vurderet til en milliard kroner stadig ifølge Berlingske Business. Fintech er det største tilbageværende uudnyttede område på internettet, og det repræsenterer massive muligheder over hele Europa, Latinamerika og især i Asien. Vi har identificeret forretningsmuligheder i finansielle internetløsninger for to milliarder dollar, og vi tror fuldt og fast på, at de næste techsuperstars vil komme fra fintech-industrien, sagde Mads Faurholt-Jørgensen til Techinasia.com sidste år. Nova Founders Capital, hvis hovedsæde ligger i Hongkong, investerer både i eksisterende virksomheder og opbygger nye. Det er onlinevirksomheder, der blandt andet tilbyder sammenligninger af finansielle produkter, elektroniske fakturasystemer og forsikringer. GE Capital skræller af For et år siden solgte GE Capital sine bankaktiviteter i Danmark, Sverige og Norge, kendt under navnet GE Money Bank, til spanske Banco Santander. Det var et af de første skridt mod det, der ser ud til at være målet: at skrælle flere af de finansielle aktiviteter af det store amerikanske konglomerat for i stedet at koncentrere sig om de industriaktiviteter, der var udgangspunktet. I april meddelte GE, at konglomeratet ville reducere sine finansielle aktiviteter til blot omkring 25 procent af det nuværende niveau fra 363 milliarder dollar til 90 milliarder dollar. Financial Times kalder udmeldingen næste skridt i en større reorganisering af den finansielle sektor i USA dikteret af den amerikanske regering. Ifølge GE handler det mest om, at man har fået nogle meget favorable bud på flere af de finansielle aktiviteter, men Financial Times vurderer, at det også handler om det meget skrappere tilsyn og kapitalkrav, som den amerikanske kongres vedtog for systemisk vigtige finansielle institutioner (SIFI er). GE er én af de fire amerikanske ikkebanker, der er udpeget som SIFI. Af Elisabeth Teisen, illustration: Mikkel Hennssel

37

38 38 Arbejdspladsen Positiv energi er guld værd Nyansættelser, solide tal på bundlinjen og en succesfuld filialudvidelse er blandt årsagerne til den gode stemning, som hersker i Nordfyns Bank. Igen i år skal nye kolleger bydes velkommen Af Hans-Henrik Lærke / Foto: Kaare Viemose Det er bestemt ikke det generelle billede i banksektoren, at der skal hentes flere stole til frokostlokalet, for at alle medarbejderne kan få plads ved bordet. Mange steder bliver der reduceret i staben, men ikke i Nordfyns Bank. I løse tal har vi ansat nye de sidste tre-fire år. Og i år skal vi have tilgang af mindst to, der kommer til at sidde i Bogense, så hovedet følger med kroppen, som direktør Holger Bruun udtrykker sig om opgraderingen af staben i Nordfyns Banks hovedsæde i Bogense. Ræsonnementet bag den voksende medarbejderflok er temmelig simpel. Det er egentlig så enkelt, at hvis vi kan se, at vi kan tjene penge på sigt, så ansætter vi, lyder det kort og godt fra direktøren. Det er tilsyneladende lykkedes ganske fornuftigt det sidste års tid, hvis man kigger på nogle af de tal, som blev præsenteret på generalforsamlingen 18. marts. Eksempelvis præsterede Nordfyns Bank i 2014 en stigning på 11,2 procent i gebyr- og produktionsindtægter i forhold til året forinden. Stigningen er ikke et enkeltstående tilfælde. Overhovedet ikke. Det var fjerde år i streg, at en stigning i den størrelsesorden kunne fremlægges. Desuden var bankens bundlinje blevet 22 procent bedre end i Stemningen på generalforsamlingen var ikke overraskende god ifølge direktøren, som hurtigt sender æren for det fine regnskab videre til de rette vedkommende. Det er medarbejderne, som skaber resultaterne, lyder det fra Holger Bruun. Nyansættelser en masse Bag tallene på generalforsamlingen gemmer sig historien om en stor kundetilgang, og til at servicere dem har man også måttet opruste på medarbejderfronten, hvorfor omkostningerne er steget med 12 procent. Det ligger dog helt i tråd med Nordfyns Banks forventninger.

39 Tilgang af medarbejdere gør nemlig, at vækststrategien kan fastholdes, men mindst lige så vigtig er den energi, som det genererer at ansætte frem for at afskedige. Det er utrolig vigtigt, at man ikke skal tænke i negative baner, men i stedet vende den om. Positiv energi er guld værd. Det giver gnist og gejst, siger direktøren. Holger Bruun, der satte sig i direktørsædet i 2009, ser tilbage på en udvikling i banken, som han ikke tror stopper foreløbigt, fordi der stadig er et kæmpe potentiale for at skaffe kunder til banken. Blandt andet i Odense-forstaden Dalum, hvor Nordfyns Bank rykkede ind i efteråret Ny filial nul kunder I den fynske hovedstad var Nordfyns Bank allerede repræsenteret med filialer i Skibhus og Tarup, men man øjnede en mulighed for at udvide på privatkundefronten. Det krævede dog hårdt arbejde, fordi den nye filial startede fra bunden. Vi overtog medarbejderne, men ikke kunderne. Det var fra scratch. Derfor arbejder vi udelukkende med kundeudvidelse. Vi skal have sul på kroppen, fortæller filialdirektør Henrik Lorentzen, der selv var én af fire medarbejdere, som Nordfyns Bank overtog fra Lemvig-baserede Vestjysk Bank, der flyttede vestover og afhændede lokalerne på Dalumvej 30 sydvest for Odense. Efter halvandet år kan filialdirektøren med tilfredshed gøre status over kundetilgangen, men der er plads til flere. Jeg er fint tilfreds med flowet, men vi skal bruge mange kunder endnu. Alle kan tage flere kunder ind i deres portefølje, lyder meldingen. Men der er rift om kunderne sydvest for Odense. På en gåtur ad Dalumvej støder man på ikke færre end otte forskellige banker, som alle efterstræber beboernes gunst. Det skal man være sig pinligt bevidst og dernæst lægge sine planer efter, som i Nordfyns Bank er udkrystalliseret i kodeordene tilgængelighed, kompetence og engagement. Vi forsøger at omfavne kunderne på den bedst mulige måde. Vi vil gerne kunne sige til dem: At du kom, er det bedste, der er sket på min arbejdsdag, forklarer Henrik Lorentzen, som ikke mener, at det er på produkterne, han og kollegerne skal banke konkurrenterne, der kan levere tilsvarende tilbud til kunderne. Grundlæggende kan vi det samme. Derfor skal vi gøre os til på en anden måde, så vi står forrest i køen, når kunderne skifter bank, siger han og peger på nytårskur, boligaften for førstegangskøbere og samarbejdsaftaler med lokale idrætsforeninger som eksempler på nogle af bankens charmeoffensiver. Virker taktikken så? Filialen åbnede i november 2013, og allerede i dag går den stort set i nul. Det er to år hurtigere end normalt, fortæller Holger Bruun med stor tilfredshed om Dalum-eventyret. Lysten til fremstød er afgørende Nordfyns Banks ønske om at være lokalbank plus nødvendigheden af at vise Arbejdspladsen Nordfyns Bank afdeling i Dalum er kommet meget fornuftig fra start. Filialdirektør Henrik Lorentzen kan konstaterer, at kundetilstrømningen er god, og at bankens fremstød i lokalsamfundet bærer frugt. ansigt i det nære samfund smitter i dén grad også af på de kvalifikationer, som Henrik Lorentzen efterspørger, når nye kolleger ses an. Det skal være en kollega, som holder sig fra fnidder, men bidrager til den gode stemning. Harmoni er vigtigt i medarbejderflokken. Snakketøjet skal være i orden, og så er det vigtigt med lyst til at deltage i arrangementer foruden pionerånd, siger han og henviser til, at det er ingredienserne for at kunne omfavne deres kunder på en ganske særlig måde. Senest han befandt sig i en ansættelsessituation og ledte efter ovennævnte karaktertræk, var i slutningen af 2014, da medarbejder nummer seks skulle findes til afdelingen. Dermed blev endnu et af bankens otte arbejdsborde besat. Om de to resterende tomme pladser også på et tidspunkt får en fast tilknyttet rådgiver, afhænger af kundetilgangen. Hovedparten af de nye kunder kommer fra de store banker, som de af forskellige årsager har valgt at vende ryggen. Kan Nordfyns Bank blive ved med at opsamle kunder fra denne gruppe, er det ikke usandsynligt, at de to tomme arbejdsborde vil få tilknyttet en fast rådgiver. 39

40 40 Arbejdspladsen Tiltrukket af kort kommandovej Det var blevet tid til forandring for Søren Overgaard. Så efter ni år i Spar Nord skiftede han til en stilling som kunderådgiver i Nordfyns Banks nyeste filial i Dalum Af Hans-Henrik Lærke Jeg trængte til nye udfordringer, siger 49-årige Søren Overgaard om baggrunden for sit jobskifte fra Spar Nord i Odense til Nordfyns Bank i Odense-forstaden Dalum. Og nye udfordringer er lige netop, hvad han har fået i jobbet, som han begyndte på den første arbejdsdag i Hele afdelingen i Dalum er ny, så kundeporteføljen er ikke fyldt. Det går planmæssigt fremad, men det tager tid. Jeg regner med, at den er fyldt op om 3-4 år, fortæller Søren Overgaard, der startede op uden én eneste kunde. Kundehvervning har været det altoverskyggende tema i filialen i Dalum siden opstarten den 1. november Dengang blev lokalerne overtaget fra Vestjysk Bank, men det blev kunderne ikke. For at skaffe kunder til filialen er en del af Sørens jobbeskrivelse at tage del i sociale aktiviteter, hvor chancerne opstår for at komme i kontakt med fremtidige potentielle kunder. Næste arrangement er et motionsløb i samarbejde med Odense Zoo, hvor Søren Overgaard også skal snøre løbeskoene, hvis altså hans nyopererede knæ kan holde til det. Tæt på kolleger, chef og direktør De nye jobmæssige udfordringer i banklokalerne i Dalum er startet godt for Søren Overgaard. Det har været nogle gode første måneder. Det er dejligt at være i en lille organisation, hvor alle kender alle. Det er også rart med den korte vej fra skrivebordet til chefens kontor. Kommandovejen er kort, så der kan hurtigt trækkes i trådene, når det er nødvendigt, fortæller Søren Overgaard, der ved sin ankomst til Nordfyns Bank også oplevede, at direktørens dør stod åben for ham. Kort inde i min ansættelse var jeg rundt i bankens øvrige filialer, blandt andet i Bogense, hvor vores direktør, Holger Bruun, har kontor. Han havde afsat en time til at snakke med mig. Det skete ikke dengang i Danske Bank, fortæller Søren efterfulgt af et lille grin og med en klar hentydning til sin indtræden i bankverdenen i slut-80 erne, hvor han blev udlært i Handelsbanken, som senere blev en del af netop Danske Bank. I sit nye arbejde i Nordfyns Bank har han endvidere fundet et arbejdsmiljø, hvor den endnu ikke fyldte kundeportefølje levner tid til at drikke en kop kaffe med kollegerne og tage en snak om vind og vejr. Noget, som det er mange år siden, der var tid til, bemærker han. Positiv stemning I modsætning til andre af landets banker vokser staben af medarbejdere i Nordfyns Bank. Og fraværet af en overhængende fyringsrunde skaber et godt psykisk arbejdsmiljø. Det er tegn på en positiv udvikling. Der er ikke en tankegang om nedskæringer, hvor man tænker på, hvem der bliver den næste, og hvem af kollegerne man skal sige farvel til næste gang. Det skaber helt klart en positiv stemning, siger Søren Overgaard og tilføjer: Det er dejligt at være et sted, hvor det går den vej. Han påpeger, at det giver sig udslag i, at der kigges fremad, så medarbejderflokken kan komme ud over stepperne. Tilgangen af nye kolleger til Nordfyns Bank har endvidere den effekt, at nye idéer og andre måder at gøre tingene på flyder til den øvrige medarbejderstab. For 29 år siden var Birgit Andersen selv ny i Nordfyns Bank. I dag er hun Nordfyns Banks fremgang og udvidelse af medarbejderstaben betyder meget for stemningen på arbejdspladsen. For eksempel er Søren Overgaard fri for at tænke på, hvem af kollegerne han ville blive nødt til at sige farvel til, hvis en fyringsrunde var på tale. foruden sit daglige arbejde med intern kontrol fra kontoret i Bogense også tillidskvinde og qua sin tid i Nordfyns Bank en af kulturbærerne. Hun glæder sig over at hilse nye kolleger velkommen. Ikke blot fordi det er hyggeligt, det har også faglige perspektiver. Nogle medarbejdere har været i Nordfyns Bank altid. Derfor er det godt og sundt, når der kommer nye kolleger med nye input. På den måde skal vi heller ikke opfinde den dybe tallerken hver gang, siger hun. Ad den vej styrkes og afstives kompetencerne i Nordfyns Bank, samtidig med at det lokale præg bliver bibeholdt. Jeg tror på, at vi kender kunderne, og at vi møder dem på en måde, så vi også kan se dem både i skolen og til fest, forklarer hun om det lokalforankrede koncept, som har vist sig bæredygtigt for Nordfyns Bank.

41 42 Valg 2015 Vækst og valg og venner Ordførere fra tre partier mødtes til paneldebat om blandt andet vækst, velfærd og fagbevægelsen i forbundets lokaler Af Carsten Rasmussen / Foto: Christoffer Regild Hvis Peter Christensens parti, Venstre, danner en blå regering efter et kommende folketingsvalg, får vi en offentlig sektor med udgiftsstop, så skatter og afgifter kan sænkes for danske virksomheder. Den finansielle sektor er en vital del af infrastrukturen, og det er virksomheder, der skal kunne tjene penge, mange penge, så de kan give medarbejderne gode lønninger. Det slog Venstres finansordfører og måske kommende finansminister Peter Christensen fast, da han deltog i et valgmøde i forbundet. Imens vi venter på, at Helle Thorning-Schmidt (S) offentliggør en valgdato, er det ikke kun på Christiansborg, at valgkampen så småt går i gang. Denne sidste tirsdag i april er der valgdebat i forbundet, hvor tre partier er repræsenteret i et panel, hvor hovedtemaet hverken er udlændingedebatten eller diskussionen om, hvorvidt det kan betale sig at arbejde, men et spørgsmål om vækst og innovation. forbundet vil gerne tale vækst, sagde formand Kent Petersen, da han bød velkommen: Vi har den opfattelse, at finanssektoren har stor betydning for den vækst, der skal komme i samfundet. Fællesskab koster penge Fra start satte ordstyrer Lotte Hansen præmissen for dagens valgmøde, da hun spurgte de tre politikere, hvordan de ser, at finanssektoren kan passe ind i deres politik. Og tilsvarende om deres forventninger til fagbevægelsen. Lige nu sker der alt for lidt på Christiansborg, fordi valgudsigten slører billedet. Den største udfordring er, at Danmark langsomt bliver fattigere, hvis ikke vi får væksten op og de unge ind på arbejdsmarkedet, sagde Peter Christensen (V). Alle tre paneldeltagere talte ud fra den overbevisning, at et økonomisk opsving er i gang, hvilket jo passede fint ind i Socialdemokraternes historiefortælling om, at regeringen har truffet svære nødvendige beslutninger for at få Danmark igennem den økonomiske krise: Et stærkt velfærdssamfund kræver en højt prioriteret offentlig sektor, for man skal huske, at et fællesskab koster

42 Valg Politikerselfie. Fra venstre Peter Christensen(V), Lotte Hansen(ordstyrer), Mette Reissmann(A) og Nadeem Farooq(RV) penge. Derfor skal vi ikke eksperimentere med vækst og samfund, og vi skal passe på ikke at få en ny boligboble som under den borgerlige regering i 00 erne, hvor boligpriserne gik helt amok, sagde Mette Reissmann (A). I panelet er De Radikale repræsenteret af folketingsmedlem Nadeem Farooq, der dog ikke genopstiller til Folketinget. Med hensyn til arbejdspladser ser det bedre ud. Vi skal undgå en lavvækstfælde, der kan blive resultatet, hvis vi ikke løser de strukturelle problemer. sektoren skal se sig selv som en vækstdriver, sagde Farooq. Lønninger Hvad kan hæmme væksten? Ordstyrer Lotte Hansen ville have svar på, hvad prisen på arbejdskraften betyder for væksten. Vækst er et mål i sig selv, og det er forudsætningen for, at vi fremover får del i goderne. Men den største trussel er, at vi i Danmark er for dyre, svarede Peter Christensen. Mette Reissmann så anderledes på den store udfordring: Den største trussel er, at folk ikke bruger de penge, der kan drive væksten frem. Der skal ikke være et bureaukratisk pres, så vi hæmmer væksten for små og mellemstore virksomheder, og derfor må den finansielle sektor være vågen og parat til at låne penge ud, sagde hun og tilføjede, at nye digitale finansielle løsninger, FinTech-område, kan give nye arbejdspladser. Kent Petersen ser frem til, at der bliver taget hånd om det beskatningsproblem, som i dag afholder mange udenlandske investorer fra at lade deres kapital forvalte af danske kapitalforvaltere. forbundets formand ser København som en kapitalforvaltningshovedstad, hvilket venstremanden Peter Christensen støttede varmt. Fagbevægelsens ønsker Det er kun en uge siden, at de to hovedorganisationer LO og FTF lancerede kampagnen Sammen skaber vi værdi, der på papiret bakkes op af omkring 1,5 millioner lønmodtagere, og det fik ordstyrer Lotte Hansen til at forlange svar på, hvordan den danske fagbevægelse kan være med til at skabe vækst. Vi har stillet 22 forslag. Blandt andet om lempeligere deponeringsregler, en investeringsplan, der skal skabe nye job, løft i uddannelsesindsatsen og positiv vækst i den offentlige sektor. Men vi kommer ikke til at konkurrere på lønnen i Danmark, hvor skattetrykket er højt, sagde Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der gerne ser, at de politiske partier kan finde inspiration i det nye udspil uanset hvilken politisk farve der er i regering efter valget. Ansvarlighed er mit ønske til fagbevægelsen. Skulle vi vinde valget, efterspørger vi ikke trepartsforhandlinger, for det kræver nemlig, at alle vil give noget til bordet, sagde Peter Christensen uden at komme i nærkamp. Socialdemokraterne vil altid gerne samarbejde med fagbevægelsen, og LO og FTF har mange gode forslag, sagde Mette Reissmann: Vi skal have alle med i Danmark, og det handler om at blive uddannet. Hvis vi ikke hele tiden presser på for uddannelse, kommer der stagnation.

43 44 Karriere mand og kunstner Det har aldrig været enten-eller for Hans Christian Errebo. Han har hele sit arbejdsliv dyrket både det kreative og det rationelle og opfordrer flere bankfolk til at tage den kreative højre hjernehalvdel med på arbejde Af Birgitte Aabo, freelancejournalist / Foto: Mads teglers Er du ikke bange for lige pludselig at løbe tør for idéer? Det spørgsmål er kunstneren Hans Christian Errebo ofte blevet stillet af erhvervsfolk, der ikke i det daglige beskæftiger sig med noget kreativt. Svaret er et klart nej. Når du arbejder kreativt og bruger tid på at skabe, virkelig har fingrene i det og bliver opslugt, bliver det selvforstærkende. Jo mere du skaber, des mere kan du også skabe det er en spiral, der beriger sig selv. Derfor løber jeg heller aldrig tør for idéer, siger den 73-årige kunstner med overbevisning. Hans Christian Errebo har gennem tiden holdt mange foredrag og events for erhvervsfolk og er stadig særdeles aktiv. Han har eget atelier på Christianshavn og udstiller løbende. Hele sit voksenliv har han haft et ben i to lejre og dyrket en karriere som både udøvende kunstner og finansmand, og hans oplevelse er, at de to parallelle verdener har beriget hinanden for ham personligt. Af samme grund er han overbevist om, at bankansatte generelt kan have udbytte af at lukke mere op for deres kreative side. Hans Christian Errebo har selv stået for arrangementer, hvor erhvervsfolk fik udleveret lærred og pensel for at kickstarte den kreative proces, men han tror mere på at arbejde løbende med kreativitet. For eksempel ved en gang om måneden at samle alle bankens ansatte og lade dem koncentrere sig om at tænke ud af boksen og udvikle arbejdsrelaterede idéer. Mange af idéerne vil ikke være realistiske og må kasseres, men man skal turde slippe idérigdommen løs, for ellers får man aldrig øje på det ene guldæg af en idé mellem hundrede ubrugelige. Det kræver lidt galskab at være skabende, og galskaben er samtidig motor for en masse indfald. Den proces kan også bruges i finanslivet, for det giver afkast at samle de to hjernehalvdele og mærke, at det hele går op i en højere enhed, siger Hans Christian Errebo med henvisning til, at venstre hjernehalvdel er den analytiske og rationelle, højre den kreative og følelsesbetonede. Fars forventning Der var ikke mange idéer i spil, da Hans Christian Errebo skulle vælge karrierevej. Min far var bankfunktionær, og der var en forventning om, at jeg fulgte i hans fodspor, konstaterer kunstneren, der pligtskyldigt begyndte som elev i den daværende Handelsbanken. Der var også en kreativ rollemodel i hans bagland i form af morfaren, der var sølvsmed. Hans Christian Errebo var fascineret af at se ham arbejde i værkstedet, men valgte at leve op til forventningerne, selv om hverdagen i banken skulle vise sig at være hård for ham at acceptere og indordne sig under. Jeg trivedes ikke i banken. Dengang var der meget faste procedurer og hierarki jeg er sikker på, at det er blevet meget bedre i dag. Men dengang syntes jeg ikke, at det kunne være rigtigt, at jeg med mine topkarakterer fra bankskolen skulle sidde og udfylde bilag efter bilag. Så efter fire-fem år i banken søgte jeg over i revision i stedet. Nødvendig kunst Revision passede ham meget bedre, han fandt større rum for udfoldelse, både som ansat i en revisionsvirksomhed og især siden som selvstændig, men det var hele vejen igennem meget vigtigt for ham at have kunsten ved siden af. Jeg har altid dyrket noget kunstnerisk fotografering, musik, maleri, skulpturer. Samtidig havde jeg i de unge år fokus på at have en fast indkomst og sikre familien via mine job i finansverdenen, siger Hans Christian Errebo, der helst titulerer sig kunstner og finansmand og fortsat har konsulentopgaver som revisor. Som kunstner er hans foretrukne materialer stentøjsler, jern og oliefarver, og han er blandt andet optaget af mænds og kvinders roller, reklamens magt, og hvordan mennesker i det hele taget påvirkes af samfundet omkring sig. Hvis jeg for tredive-fyrre år siden havde valgt at bruge al min tid på kunsten, var der en god mulighed for, at jeg havde været en anerkendt kunstner i dag. Omvendt har jeg altid været glad for min tilværelse som finansmand, og det er også den indtægt og de evner, jeg har haft med fra den side af min karriere, der har sikret mig økonomisk og fortsat gør det. Men jeg går stadig efter at blive en anerkendt kunstner, jeg arbejder konstant på sagen. Med konstant menes, at han altid er på sporet og parat til at lade sig inspirere. Seneste konkrete eksempel var, da han og en veninde var på wellnessophold i Sverige. På stedet var der også skulpturer, som satte ham i gang med overvejelser om, hvordan han selv kunne omsætte et motiv fra nogle af sine malerier til en jernskulptur. Det hastede, for han ville have skulpturen med på en galleriudstilling i København, og fernisering var om mindre end en uge. Jeg gik i gang, straks jeg var hjemme. Kontaktede pladesmeden, fik skabelonen tegnet og arbejdede med smeden i værkstedet, så skulpturen kunne køres til galleriet dagen før fernisering. Det er sjovt, når inspiration opstår på den måde og kan føres ud i livet med det samme, siger han. Skulpturen Catwalk på 160 centimeter, som viser en kvindelig model i silhuet, blev også hurtigt solgt, og det er vigtigt for ham. Jeg vil som sagt gerne være anerkendt for min kunst, men jeg vil også gerne skovle penge ind på den. Jeg er jo ikke finansmand for ingenting.

44 Karriere 45 Hans Christian Errebo har hele sit voksenliv haft et ben i to lejre og dyrket en karriere som både udøvende kunstner og finansmand

45 46 det juridiske hjørne Ferie kan være kompliceret Det nye ferieår er startet, og det betyder ferie forude men hvordan er det nu lige med reglerne? Vi er netop gået ind i et nyt ferieår, og det er skønt at se frem imod sommeren, men feriereglerne kan være komplicerede og indviklede, og vi oplever i den forbindelse mange henvendelser fra medlemmerne, idet der kan opstå mange situationer såvel før som under ferie. Jeg vil i det følgende besvare nogle af de oftest forekommende spørgsmål, vi får fra medlemmerne. Pludselig var det 1. maj og dermed et nyt ferieår, men jeg nåede ikke at afholde min ferie optjent i forrige optjeningsår på grund af travlhed forsvinder den så bare ud i det blå? Frygt ikke, heldigvis er der regler, der sikrer dig en del af ferien. Det følger af ferieloven og Standardoverenskomsten, at det kan aftales mellem medarbejder og arbejdsgiver, at optjent ferie ud over 20 dage samt 6. ferieuge kan overføres til det kommende ferieår. Det er dog på den betingelse, at der skal være indgået en skriftlig aftale mellem medarbejder og arbejdsgiver herom inden den 30. september i det kalenderår, hvor ferieåret udløb. Det vil sige, hvis der skal ske overførsel i år, så skal den skriftlige aftale være indgået senest den 30. september Vi har meget travlt i øjeblikket, så jeg kunne godt frygte, at min arbejdsgiver kunne finde på at bede om min hjælp i ferien, nu hvor jeg har fortalt, at vi ikke rejser udenlands kan han virkelig det? Ferie er en menneskeret, og ferien har et rekreativt formål. Derfor er det sådan, at når en ferie først er påbegyndt, så kan den ikke afbrydes. Det er derfor vigtigt at vide, hvornår ferien egentlig starter. Efter ferieloven starter ferien først den første arbejdsdag, hvor man ville være mødt på arbejde, hvis man ikke havde ferie. Man siger ofte, at man går på ferie fredag eftermiddag, men faktisk kan man i weekenden blive kaldt på arbejde. Hvis man er på rejse i udlandet, skal man vide, at ferien faktisk slutter fredag ved arbejdstids ophør, så man risikerer at blive bedt om at rejse hjem før tid. Jeg har virkelig behov for ferie i øjeblikket, men jeg oplever nogle gange, at når man får ferie og slapper af, så sker det, at man bliver syg, og det er jo virkelig ærgerligt hvordan er reglerne om erstatningsferie? Der er forskel på, om du bliver syg før feriestart eller under ferien. Hvis du er syg, når din ferie begynder, kan din arbejdsgiver ikke kræve, at du holder ferie. Er du syg en fredag, hvor ferien begynder om mandagen, er det en feriehindring, hvis du er syg mandag ved arbejdstids begyndelse. Er du derimod ikke syg på dette tidspunkt, kan du starte ferien. Du skal huske at sygemelde dig efter de regler om sygemelding, der gælder i dit ansættelsesforhold. Hvis du er syg ved arbejdstids begyndelse den første feriedag, betyder dette, at du skal sygemelde dig over for din arbejdsgiver på det tidspunkt. Når du bliver rask, skal du melde det til din arbejdsgiver. Du skal også meddele, om du vil holde resten af den ferie, som du oprindeligt havde planlagt. Meddeler du ikke det, skal du møde på arbejde. Bliver du syg, mens du holder ferie, kan du få ret til erstatningsferie. Du har ret til at holde erstatningsferien senere i ferieåret. Har du optjent 25 dages ferie, det vil sige et helt normalt optjeningsår, kan du i visse situationer få ret til erstatningsferie efter fem dages sygdom. Disse første fem dage skal du selv betale, idet du ikke får erstatningsferie for dem. Du opnår ret til erstatningsferie fra den dag, hvor du sygemelder dig til din arbejdsgiver. Det vil sige, at du under ferien skal kontakte din arbejdsgiver første dag, du er syg, og oplyse, at du er syg. Du skal skaffe og fremsende lægelig dokumentation fra første sygedag, selvom du først får ret til erstatningsferiedage efter de første fem sygedage. Du skal selv betale denne lægelige dokumentation, og kravet gælder selvfølgelig også ved for eksempel ferie i udlandet. Eventuel oversættelse af lægedokumentation må du også forvente selv at skulle betale for. Vi går og overvejer en længere ferierejse til USA i næste ferieår, men hvor langt kan man strække en ferie, eller spurgt på en anden måde, hvor meget ferie kan man egentlig få lov at holde i et stræk? Da ferie er rekreativt, har man efter ferieloven ret til 3 ugers ferie i træk i hovedferieperioden fra 1. maj til 30. september. Det betyder, at en arbejdsgiver ikke kan pålægge, at man holder ferien drypvis uge for uge, eller at man slet ikke lægger ferien i denne periode, fordi det måtte passe bedre ind i virksomhedens drift. Hvis du bestrider en stilling, hvor det ikke vil være driftsmæssigt begrundet at være længere væk end tre uger, så ville

46 ? forbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job. det juridiske hjørne Rejsetid som arbejdstid Jeg bor til daglig i Hillerød og arbejder i København. I kraft af mit arbejde skal jeg til Jylland en gang imellem for at besøge vores filialer. Til hverdag tager jeg toget til arbejde (Hillerød- København), hvilket tager cirka 1 time hver vej. Hvad skal jeg registrere, når jeg tager til Jylland med bil? 47 Af Christina Nøhr Lørrits, advokat en længere rejse til USA kunne nægtes. Men dermed ikke sagt, at det ikke kan lade sig gøre, det kræver bare en aftale med chefen. Hvis man bestiller en lang, dyr rejse, så er det en dejlig sikkerhed at have, at man ikke kan risikere, at en arbejdsgiver sætter en kæp i hjulet for det, men en kollega sagde, at en planlagt ferie kan ændres af arbejdsgiver kan det virkelig passe? Det altovervejende udgangspunkt er, at en arbejdsgiver ikke kan ændre en allerede aftalt, købt og bestilt rejse, men der er i ferieloven en lille kattelem for arbejdsgiveren. Betingelserne er: Der skal være tale om væsentlige driftsmæssige hensyn. Der skal være tale om en opstået situation, der er upåregnelig/uforudsigelig for arbejdsgiveren. Ændringen af den planlagte ferie skal være nødvendig i forhold til den pågældende lønmodtager. Lønmodtagerens økonomiske tab skal erstattes. I praksis er det i meget begrænsede tilfælde, at en arbejdsgiver kan gå ind og ændre en allerede planlagt ferie. At der skal være tale om væsentlige driftsmæssige hensyn, der for arbejdsgiveren er upåregnelige, betyder, at der skal være tale om force majeure-lignende situationer. Et eksempel kan være, at en virksomheds overlevelse afhænger af en ekstraordinær indsats, og at den konkrete medarbejder er den eneste, der kan løse opgaven. Betingelserne for at ændre ferien er altså ikke til stede, hvis en anden medarbejder kan løse opgaven. Pligten til økonomisk kompensation omfatter kun medarbejderen og ikke dennes familie. Det var et lille udsnit af de spørgsmål, som vi oftest stilles over for, når et nyt ferieår starter. Der er mange flere relevante spørgsmål, så I er meget velkomne til at rette henvendelse til jeres tillidsrepræsentant, jeres kreds eller forbundets sekretariat. I ønskes alle en rigtig dejlig sommer og ferie, når I når så langt. Skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller forbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K. Venlig hilsen Hanne Svar: Ifølge Standardoverenskomstens 23 om tjenesterejser er udgangspunktet, at rejsetid medregnes som arbejdstid, i det omfang rejsetiden uden for aftalt/fastlagt arbejdstid overstiger din sædvanlige transporttid mellem hjem og arbejdssted. Vær dog opmærksom på, at bestemmelsen blandt andet ikke gælder for medarbejdere på løntrin 73 eller højere. I dit tilfælde vil det betyde, at i og med at din normale daglige rejsetid mellem hjem og arbejdssted er 2 timer, skal du trække disse timer fra den rejsetid, du bruger til at komme til og fra dit hjem og filialen i Jylland. Hvis du for eksempel bruger 6 timer på at komme til og fra dit hjem og filialen i Jylland, skal du medregne 4 timer som arbejdstid under forudsætning af at rejsetiden ligger uden for aftalt/fastlagt arbejdstid. Du skal sørge for at aftale med din arbejdsgiver, hvilket transportmiddel du skal benytte. I samme ombæring skal I ligeledes aftale, hvorledes dine rejseudgifter skal refunderes. Du bør undersøge, om I har en personalepolitik, der regulerer området. Du kan med fordel spørge din tillidsmand. Der kan blandt andet være retningslinjer i virksomheden, der vedrører refundering efter regning, hvis man for eksempel tager tog, fly, bus eller lignende. Det kan også være, at der foreligger retningslinjer om, at virksomheden udbetaler kørselsgodtgørelse, hvis du benytter bilen. Vær dog opmærksom på, at ansættelseskontrakten kan indeholde en bestemmelse om varierende arbejdssted. I dette tilfælde vil du ikke være omfattet af ovenstående. Med venlig hilsen Monica Hasanpour, juridisk konsulent

47 48 arrangementer for seniorer Region Sjælland Vestsjælland Møn rundt Vi kører til Møn, hvor vi starter med at spise et måltid mad på Thorsvang, Danmarks Samlermuseum, herefter er der mulighed for på egen hånd at se museet. Derefter kører vi gennem det mønske landskab med små stop undervejs. Vi ender ved Nyord, hvor vi på egen hånd kan gå rundt og handle i de små butikker. Under hjemtransporten, som starter ca. kl. 18, vil der blive serveret en sandwich. Tid: 17. juni Sted: Opsamling følgende steder: Kl Holbæk St. Kl Slagelse St. Kl Sorøhallen Kl Ringsted St., rutebilpladsen Pris: 250 kr. for medlemmer, 450 kr. for ledsager Kontonummer: Frist: 31. maj Tilmelding til: Kirsten Nordbo, kirstennordbo123@gmail.com Region Hovedstaden Bornholm Sommerarrangement Kl mødes vi på NaturBornholm, Grønningen 30, 2730 Åkirkeby, hvor vi skal have en guidet rundvisning. Efter besøget er der kl. 13 frokost i Ekkodalshuset, Cafe Genlyd, Ekkodalsvejen 5, 2730 Åkirkeby, hvor vi skal nyde Genlyds-tarteletten med høns i asparges inkl. 1 genstand, vin, øl eller vand. Efter frokosten får vi serveret kaffe m. hjemmelavet lagkage til at gå hjem på. Tid: 3. juni Pris: Medlemmer gratis, ledsager 300 kr. Betaling bedes foretaget ved tilmelding Kontonummer: Frist: 26. maj Tilmelding til: Leif Petersen, p.t. Baunevænget 1, Pedersker, 3720 Åkirkeby, tlf , leif.leif.petersen@gmail.com Bemærkninger: Der påtænkes et sensommerarrangement i slutningen af august/begyndelsen af september og et julearrangement i slutningen af november. Region Sjælland Roskilde Sommertur til Egeskov Slot Efter ankomst til Egeskov kl. 10 får vi en guidet rundvisning. Herefter er der tid til at gå rundt for på egen hånd at bese de forskellige seværdigheder. I Cafe Jomfru Rigborg får vi en let frokost efterfulgt af kaffe og kage. Kl sætter vi kursen hjemad og vil være i Hyrdehøj kl og i Solrød kl Tid: 16. juli Sted: Busafgang Solrød St. kl og Hyrdehøj i Roskilde kl Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (hvis plads) 600 kr. Kontonummer: Frist: 1. juli Tilmelding til: Arne Sørensen, Pileskovvej 23, 2635 Ishøj, 2as@pc.dk, tlf Bemærkninger: Man er først registreret, når tilmelding og betaling er modtaget. Region Syddanmark Fyn Bustur til Herlufsholm Vi kører direkte til Herlufsholm, hvor vi undervejs får kaffe og rundstykker ved bussen. Ca. kl forventes ankomst til Herlufsholm Kirke, hvor vi får en guidet rundvisning. Herefter bliver der mulighed for at se skolen, som har en lang og begivenhedsrig historie med mange traditioner. Prins Joachims ældste søn er i øjeblikket elev på skolen. Efter den spændende rundvisning kører vi til Restaurant De Hvide Svaner i Karrebæksminde, hvor vi spiser kl Efter frokosten kører vi ad de små veje til Holsteinborg Slot, hvor vi nyder den medbragte eftermiddagskaffe. H.C. Andersen besøgte Holsteinborg første gang i maj Her følte han sig hjemme, og det blev til 35 gange i alt. Forventet hjemkomst ca. kl Tid: 1. juni kl Sted: Odense (Rosengårdcentret Gul indgang ved biografen) Pris: Medlemmer 150 kr., ledsager (fælles bopæl) 350 kr. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads maks. 100 pers. Kontonummer: Beløbet indsættes på konto i Sydbank med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer Frist: 27. maj Tilmelding til: Lis Larsen, tlf , Poul Andresen, tlf , Jørn Hvolbæk, tlf , Synnøve Andersen, tlf , Bjarne Lindgren, tlf , Georg Juel, tlf , mgjuel@yahoo.com Jeg tilmelder mig arrangementet: Region Sjælland Vestsjælland Møn rundt, 17. juni Region Sjælland Roskilde Sommertur til Egeskov Slot, 16. juli Region Hovedstaden Bornholm Sommerarrangement, 3. juni Region Midtjylland Ringkøbing Kør selv-tur til herregården Nørre Vosborg, 30. juni Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen. Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til forbundet. Navn: Medlemsnr.: Adresse: Postnr./By: Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

48 Region Midtjylland Ringkøbing Kør selv-tur til herregården Nørre Vosborg Historisk rundvisning med guide på den 700 år gamle herregård. Kl. ca serveres kaffe med kage. Kl underholdning med Elverpigens aftensange i riddersalen med sopran Suzi Apelgren og pianist Anne- Marie Hjelm. Sangene er spækket med dansk kulturhistorie en musikalsk formidling af dansk kultur gennem tiderne. Tid: 30. juni kl Sted: Vi mødes ved indgangen til Nørre Vosborg, Vembvej 35, 7570 Vemb Pris: 150 kroner for medlemmer, 500 kr. for ledsager Betales ved tilmelding. Drikkevarer for egen regning Kontonummer: Frist: 10. juni Tilmelding til: Olaf Siggaard, olaf.tonny@gmail.com arrangementer for seniorer Region Midtjylland - Aarhus Arrangementer i september: Besøg på Graceland, Randers 26. november: Julefrokost på Sabro Kro Nærmere oplysninger om de enkelte arrangementer i kommende numre af. Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer. 49 Coachinguddannelse til stærk medlemspris Giv dine kompetencer et seriøst løft med en coachinguddannelse. forbundet tilbyder i samarbejde med Attractor fra Rambøll en certificeret coachuddannelse med EMCC akkreditering. Normalt koster uddannelsen kroner, men som medlem af forbundet betaler du kun kroner. Uddannelsen løber over et år og indeholder 18 kursusdage, tre coaching-samtaler og en afsluttende eksamen. Første kursusdag er 11. august 2015, og du afslutter med eksamen i slutningen af juni Læs mere på forbundet.dk/coaching coaching-samtale spørgeteknikker refleksion værktøjer metoder mødeledelse kollegial sparring kundedialog samtalestyring kompetencer udvikling karriere

49 50 Klumme Basisviden for finansansatte - og politikere Følg formandskabet på Twitter. Kent Michael Jeg kan jo godt lide fakta. Ja, jeg er sådan set vild med viden af den der håndfaste og måske lidt nørdede slags. Det kan for eksempel være fodboldresultater fra en hel del år tilbage og det kan være andre former for særdeles brugbar faktuel information, som at bilister dræber flere rådyr, end jægere gør, at blæksprutters pupiller er firkantede, og at mennesket er det eneste dyr (ud over min hund), der sover på ryggen. I den mere alvorlige afdeling forholder det sig jo sådan, at viden ikke er det dummeste fundament for at træffe beslutninger. Derfor generer det mig af og til, at den finansielle sektor i den grad er udsat for historiefortællinger og sejlivede antagelser, der faktisk ikke har meget hold i virkeligheden. Selvom det værste stormvejr omkring den finansielle sektor har lagt sig, siden det gik mest voldsomt for sig i kriseårene, er der ligesom stadig et par myter, som lader til at være ufatteligt svære at få has på. For eksempel er det, som om forestillingen om skatteydernes betaling for at redde sektoren med bankpakkerne trives bedre end de lidt mindre forargelige fakta. Nemlig at sektoren selv har betalt for bankpakkerne og så lidt til. Erhvervs- og Vækstministeriet kunne for et par uger siden faktisk opgøre statens overskud på bankpakkerne til cirka 16 milliarder kroner. Selvom den grundlæggende pointe om overskuddet har været fremme næsten utallige gange før hvilket vi også selv har bidraget til tager vi den gerne en gang til for prins Knud. Spørgsmålet er, om det så også fører til, at de gentagne påstande om, hvor af Michael Budolfsen Næstformand Ansatte i sektoren har været igennem hårde år siden 2008 og fortjener altså at blive anerkendt for den værdi, de skaber for kunderne hver dag meget skatteborgerne nu har betalt for at redde bankerne, nu også endelig uddør? På SF s landsmøde i april dukkede så en anden hårdfør myte op: Den finansielle sektor skaber kun få arbejdspladser, og mens branchen er god til at gøre de rige rigere, skaber den kun lidt værdi for samfundet, hed det sig. Som Børsen efterfølgende kunne gøre opmærksom på, viser tal fra Copenhagen Economics, at finanssektoren er den mest værdiskabende sektor i det danske samfund, og de finansansatte de mest produktive på arbejdsmarkedet. Alligevel hives misforståelsen om den manglende værdiskabelse altså stadig frem fra posen med politiske automatreaktioner og -argumenter. Og ja, en god historie er ofte både sjovere og mere dramatisk end kedelige fakta. Derfor bliver for eksempel kvartalsregnskaber også hurtigt til spørgsmål om gebyrfest og rekordoverskud eller det stik modsatte. Det er i et vist omfang spillereglerne i mediernes journalistiske dækning af tørre tal og finansielle fakta, selvom et godt regnskab fra eksempelvis Novo ofte lader til at blive fremstillet i et noget andet lys. Men problemet er, at der vokser sejlivede myter frem af misforståelser med et faktuelt grundlag, der ikke holder vand. Ansatte i sektoren har været igennem hårde år siden 2008 og fortjener altså at blive anerkendt for den værdi, de skaber for kunderne hver dag. Derfor fortsætter vi indsatsen for at luge ud i myterne med knofedt og fakta. Læs flere klummer på finansforbundet.dk/klumme forbundets Magasin, medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN Nr Næste nummer 19. juni Udgiver forbundet Applebys Plads 5 Postboks Kbh. K telefon fax post@finansforbundet.dk Redaktion Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finansforbundet.dk Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk Sabina Furbo (DJ), sf@ finansforbundet.dk Berit Villadsen (DJ) bv@finansforbundet.dk Hans- Henrik Lærke (DJ) hhl@finansforbundet.dk Annoncer: DG Media St. Kongensgade København K telefon fax Læserindlæg Læserindlæg senest torsdag 21. maj. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis forbundets holdning Kontrolleret oplag Design Hans Munk og Katrine Kruckow Tryk Aller Forsidefoto Simon Birk

50 ALT HENVENDELSE; TLF DER SKAL MERE END SPAND OG STOL TIL AT MALKE 210 KINESISKE KØER I TIMEN DANMARKS EKSPORTKREDIT S. A. Christensen & Co. (SAC) er blandt Europas førende producenter af malkeudstyr. I efteråret 2013 fik SAC mulighed for at levere en stor malkekarrusel til en kunde i Kina. Hos EKF stillede vi en garanti over for SAC s bank, så SAC kunne tilbyde sin kinesiske kunde en finansieringsløsning. Det var afgørende for, at SAC fik ordren. Så husk at have EKF i baghovedet. Det kan give dine kunder en ekstra konkurrencefordel at tilbyde en finansieringsløsning til en udenlandsk køber. Se, hvad der skal til på ekf.dk FREM I VERDEN