FORVALTNINGSPLAN FOR REJEFISKERIET I VESTGRØNLAND

Transkript

1 FORVALTNINGSPLAN FOR REJEFISKERIET I VESTGRØNLAND Nuuk, juni 2010

2 Forvaltningsplan for rejefiskeriet i Vestgrønland: Indhold 1. Tilblivelse og baggrund Beslutningsprocesserne i forbindelse med tilblivelse af forvaltningsplanen: Beskrivelse af grupper med en anerkendt interesse i fiskeriet: Den videre process med hensyn til konsultationer med interessegrupper samt kommende beslutningsprocesser: Tidspunkt og metode for revision af forvaltningsplanen: Fiskeriområdet og jurisdiktionsforhold: Fiskeriets historie: Fiskeriforvaltningens historie: Beskrivelse af ressourcen og enkeltheder i artens livshistorie: Beskrivelse af bestandens status ifølge videnskabelige undersøgelser, metoder til bestandsvurderinger, standarder, bestandsindikatorer, biologiske grænser m.v...11 Biologisk rådgivning...11 Biologiske undersøgelser...11 Oplysninger fra det kommercielle fiskeri...12 Bestandsvurdering (assessment) af dybhavsrejen Pandalus borealis...13 Rådgivning for rejefiskeriet i Resultater fra det kommercielle fiskeri...15 Resultater fra det videnskabelige survey...17 Andre biologiske undersøgelser Fiskeriet, dets betydning og effekten af det:...19 Ressource:...19 Teknologi:...20 Økonomi: Beskrivelse af flådesegmenterne i fiskeriet: Utilsigtede bifangster, bestandsstatus for disse arter samt forholdsregler mod utilsigtede bifangster:...23 Flyttebestemmelser (Moving protocol):...23 Bifangstanalyse:...24 Indledning:...24 Metoder:...24 Resultater:...25 Diskussion:...26 Konklusioner:...27 Truede arter Beskrivelse af kontrol- og overvågningsforanstaltninger i fiskeriet: Beskrivelse af den personkreds, der har adgang til fiskeriet og enkeltheder om naturen af disse rettigheder: Beskrivelse af ikke-fiskerirelaterede aktiviteter, som har eller kunne have en indflydelse på fiskeriet samt forholdregler i henseende til samarbejde om sådanne aktiviteter: Beskrivelse af det akvatiske økosystem, dets status og alle specielt følsomme områder eller forhold, som berøres af fiskeriet: Politiske og forvaltningsmæssige tiltag, der har bidraget til en højere grad af bæredygtighed i fiskeriet

3 19. Politiske og forvaltningsmæssige tiltag, der endnu ikke er gennemført, men som i det omfang de gennemføres formodes at have en positiv indvirkning på bæredygtigheden i fiskeriet Beskrivelse af de forholdsregler, der er enighed om at træffe ved drastiske bestandsændringer:...33 Vedtagne foranstaltninger:...34 Bilag 1: Liste over fartøjer i rejefiskeriet i Vestgrønland:

4 1. Tilblivelse og baggrund Planen er blevet til som en konsekvens af den pr. 1. januar 2010 indførte nye formålsbestemmelse med Inatsisartut-lov om Fiskeri, hvor det hedder: Ved administration af denne lov skal der lægges vægt på ressourcernes bevarelse og reproduktion, samt at fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. Desuden lægges der vægt på den rationelle og sæsonmæssigt bedste udnyttelse i overensstemmelse med sædvanlig biologisk rådgivning samt befolkningens rekreative behov. Sætningen samt at fiskeriets indvirkning på økosystemet holdes på et acceptabelt niveau. i 1. led blev indføjet ved Inatsisartuts efterårssamling Planen beskriver, hvorledes målsætningen i Inatsisartutlov om fiskeri omsættes i praksis. Den beskriver de områder, hvor der er enighed om, at yderligere tiltag er nødvendige i henseende til opnåelse af et mere bæredygtigt fiskeri, og ligeledes registrerer den de områder, hvor der i samme henseende er sket forbedringer. Nærværende forvaltningsplan er udarbejdet ud fra følgende FAO-publikationer: Code of Conduct for Responsible Fisheries. A fishery manager s guidebook. Technical Guideline for Responsible Fisheries Fisheries Management. 2. Beslutningsprocesserne i forbindelse med tilblivelse af forvaltningsplanen: Forvaltningsplanen for det vestgrønlandske rejefiskeri er som tidligere nævnt blevet til som en konsekvens af den pr. 1. januar 2010 indførte formålsbestemmelse vedrørende Inatsisartutlov om Fiskeri. Planen er udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra det grønlandske fiskerierhverv, Grønlands Naturinstitut, GFLK samt Departementet og Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Med hensyn til erhvervet, så er de to største selskaber inden fiskeriet i Grønland, nemlig Royal Greenland A/S og Polar Seafood Greenland A/S, repræsenteret i gruppen og derudover er KNAPK (Organisationen for Fiskere og Fangere i Grønland) også repræsenteret. Alle arbejdsgruppens medlemmer repræsenterer selskaber eller offentlige enheder, der også er medlemmer af eller tilforordnede i Fiskerirådet. Ved at sammensætte arbejdsgruppen på denne måde er alle, såvel private som offentlige interessenter inden for rejefiskeriet i Grønland, blevet inddraget i beslutningsprocessen. 3. Beskrivelse af grupper med en anerkendt interesse i fiskeriet: Fiskerirådet er en lovbundet institution, om hvilken det hedder i Landstingslov om Fiskeri: 32. Landsstyret nedsætter et Fiskeriråd bestående af fiskeriets interesseorganisationer. Stk. 2. Landsstyret udsteder regler om Fiskerirådets sammensætning og antal medlemmer. Stk. 3. Landsstyret hører Fiskerirådet i sager af generel karakter, der vedrører 5, 7, 9, 10, 11, 13, 18, 20, 22 og : Fastsættelse af fangstmængde (TAC). 7: Internationale aftaler, som indrømmer andre nationer ret til fiskeri i grønlandske farvand. 9: Fastsættelse af regler for grønlandsk fiskeri uden for Grønland. 10: Generel 4

5 Stk. 4. Landsstyret kan foretage en skriftlig høring af samtlige medlemmer af Fiskerirådet i uopsættelige spørgsmål, som er omfattet af stk. 3. Skriftlig høring anvendes såfremt rådet er hindret i at tage stilling ved plenum. Medlemmer af Fiskerirådet er Kalaallit Nunaanni Aalisartut Piniartullu Kattuffiat (KNAPK Organisationen for Fiskere og Fangere i Grønland), Grønlands Arbejdsgiverforening (GA) og Nunaqavissut Suliffiutillit Kattuffiat (NUSUKA). Med henblik på at sikre en så velafvejet beslutningsproces som muligt er følgende repræsenteret som tilforordnede i Fiskerirådet: Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug, Grønlands Naturinstitut, Grønlands Fiskerilicens Kontrol, KANUKOKA (De Grønlandske Kommuners Landsforening), SIK (Den Grønlandske Lønmodtagerorganisation), Royal Greenland A/S, Polar Seafood Greenland A/S, Departementet for Finanser (efter behov), Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked (efter behov), Departementet for Indenrigsanliggender, Natur og Miljø. Der har været kontakt til naturfredningsforeningen UPPIK (nu nedlagt), uden at dette har resulteret i, at organisationen har ytret ønsket om status som tilforordning. En lignende henvendelse er planlagt til den nystartede forening AVATAQ. Formanden udpeges på skift af GA og KNAPK, mens næstformanden udpeges af Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug. Rådets sekretariat varetages af Styrelsen. Fiskerirådets formand kan tilforordne ekspertise i form af andre institutioner eller personer med en særlig viden om emner, der skal behandles i Fiskerirådet. Rådet kan imidlertid også på eget initiativ opfordre Naalakkersuisut til at komme med nye tiltag eller ændre på eksisterende lovgivning. Samtidig kan Fiskerirådet tage spørgsmål op vedrørende fiskerisektoren, der ikke forudsætter en videre behandling i Naalakkersuisut, og Fiskerirådets formand kan på rådets vegne komme med offentlige udtalelser om fiskeripolitiske spørgsmål. Fiskerirådet behandler ikke spørgsmål om uenigheder mellem rådets medlemmer indbyrdes. 4. Den videre process med hensyn til konsultationer med interessegrupper samt kommende beslutningsprocesser: Det er hensigten, at der årligt i forbindelse med modtagelse af NAFO s biologiske rådgivning for den vestgrønlandske rejebestand afholdes et møde mellem interessenterne i rejefiskeriet (Fiskerirådet). Ved denne lejlighed skal det drøftes, på hvilket niveau TAC en for det kommende år skal fastsættes, og om der er punkter i forvaltningsplanen, der skal revideres. På baggrund af drøftelserne vil der efterfølgende af Fiskerirådet blive afgivet en anbefaling til Naalakkersuisut I forbindelse med f.eks. fastsættelse af kvoter, bliver der fra Styrelsen for Fiskeri, Fangst og Landbrug eller Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug på baggrund af bl.a. biologisk fiskeriregulering. 11: Kapacitetstilpasning i fiskeriet, herunder betingelser for tilladelse til at indsætte fartøj(er). 13: Regler for udenlandsk fiskeri i Grønland. 18: Administration af hjemfaldspligt for kvoter ved rederisammenlægninger (Kun i rejefiskeriet). 20: Forhold ved TAC-andele, der ikke er omfattet af rederiers licens(er) (Kun i rejefiskeriet). 22: Landingspligt og bestemmelser om pligt til tilhørsforhold til Grønland for besætningsmedlemmer. 23: Fastsættelse af tekniske bevaringsforanstaltninger for fiskeriet. 5

6 rådgivning udarbejdet et oplæg. Dette oplæg kommer så i høring i Fiskerirådet og eventuelle kommentarer indarbejdes, inden oplægget slutteligt bliver forelagt for Naalakkersuisut. I forbindelse med selve udarbejdelsen af forvaltningsplanen har der løbende været afholdt en række møder i arbejdsgruppen, hvor forskellige emner og skriftlige bidrag er blevet drøftet. Efterfølgende er det færdige udkast til planen blevet sendt i høring i Fiskerirådet, hvorefter de kommentarer og ønsker denne høringsproces førte med sig, er blevet taget i betragtning. Den endelige plan er så efterfølgende blevet forelagt Naalakkersuisut til vedtagelse. 5. Tidspunkt og metode for revision af forvaltningsplanen: Et naturligt tidspunkt for reflektioner over såvel TAC i rejefiskeriet som nærværende plan indtræder, når den biologiske rådgivning for arten foreligger, efter at surveys og fiskeridata er blevet evalueret I NAFO s Scientific Council s rejemøde. Denne rådgivning foreligger typisk i slutningen af oktober, og det tilstræbes derfor altid, at Fiskerirådet træder sammen så hurtigt som muligt i november for at gennemgå rådgivningen og komme med de anbefalinger til Naalakkersuisut, som omtales i 4. Den videre proces med hensyn til konsultationer med interessegrupper samt kommende beslutningsprocesser. Det møde, hvor Fiskerirådet afgiver sin anbefaling til Naalakkersuisut,vil derefter typisk i januar blive fulgt op med et møde, hvor nærværende forvaltningsplan gennemgås med henblik på vurdering af behovet for ændringer. Herudover har den gruppe, der har udarbejdet forvaltningsplanen, fået Naalakkersuisuts godkendelse af, at der hvert 5. år rettes en såkaldte special request til NAFO s Videnskabelige Råd med henblik på, at rådet gennemfører en audit af nærværende forvaltningsplan. Første gang denne audit søges gennemført er i forbindelse med mødet i rådet i oktober Fiskeriområdet og jurisdiktionsforhold: Fiskeriet efter Pandalus borealis foregår i Grønlands eksklusive økonomiske zone ud for Vestgrønland i NAFO-underområderne 1A til 1F. Ud over det grønlandske fiskeri finder der også et canadisk fiskeri sted på bestanden i NAFO-område 0A (SFA1). Bestanden bliver betragtet som en sammenhængende bestand i biologisk sammenhæng. Canada fisker på den grønlandske bestand af Pandalus borealis, hvor kanten af den Vestgrønlandske fastlandssokkel har et fremspring ind i den canadiske zone (EEZ), på østkanten af NAFO-område 0A, mellem N og N; Shrimp Fishing Area 1 (SFA1), som er en del af NAFO-område 0A øst for W. Området har været defineret af Canada siden Den mindste dybde i dette område er 270 meter. Områdets største udbredelse af dybder mindre end 600 meter (hvor Pandalus borealis hovedsageligt fanges) er omkring 24 sømil i retningen fra øst til vest. Området er inkluderet i Grønlands Naturinstituts årlige videnskabelige forsøgs-fiskeri. Logbøger for dette fiskeri findes fra 1979 og frem. Fra 1996 til 2007 deltog omkring 10 trawlere i fiskeriet i dette område. Siden 2008 har der ikke været noget fiskeri efter Pandalus borealis i SFA1. Fiskeriet forvaltes ved kvotetildeling. Canada tildeler sig autonomt en kvote, som siden 2007 har været på tons. 6

7 NAFO s Videnskabelige Råd blev senest i 2004 anmodet om at udarbejde forslag til en fordeling af rejeressourcen baseret på en areal- og biomassebetinget vurdering samt på de aktuelle fangster. Et gennemsnit over de år, der er inddraget i beregningerne, indicerer en procentvis andel af TAC-en til Canada på 3,1 %. Med en biologisk rådgivning på tons svarer dette til en kvote på tons. Den canadiske flåde, der fisker i SFA1, anvender trawl med en maskestørrelse på 40 mm og sorteringsriste med en tremmeafstand på 22 mm. Kort 1: NAFO konventionsområdet NAFO 7

8 7. Fiskeriets historie: Det grønlandske rejefiskeri startede i 1935 i Amerloqfjorden syd for Sisimiut, men var meget beskedent. Omkring 1950 udvikledes fiskeriet, da man fandt forekomster af rejer i Diskobugten. I perioden steg de årlige rejefangster i det indenskærs fiskeri fra 175 tons til omkring tons. Selv om det længe havde været kendt, at der også fandtes rejer udenskærs, blev dette fiskeri først initieret omkring 1970 af udenlandske trawlere, da fangsterne i torskefiskeriet var for nedadgående. I løbet af en 5-årig periode steg de årlige fangster til tons. Fangsterne toppede i 1992 med tons og faldt derefter støt til tons i 1998 på grund af forvaltningstiltag. Siden da er fangsterne atter steget og har siden 2005 været på omkring tons årligt. Grønlandske trawlere kom først med i det udenskærs fiskeri i I 1980 var 27 af i alt 83 trawlere (over 80 BRT) grønlandske. I 1990 overtog Grønland størstedelen af den på det tidspunkt fastsatte udenskærs rejekvote, og i alt 51 ud af 57 trawlere var grønlandske. Den havgående flåde består i dag af 8 fabrikstrawlere. Hovedparten af fiskeriet foregår i NAFO-område 1 B. I slutningen af 1970-erne blev 92 % af fangsterne taget i område 1 B. I det følgende årti spredte fiskeriet sig til område 1 A og 1 C, og i starten af 1990-erne blev område 1 D et vigtigt område for fiskeriet. Samtidigt bredte fiskeriet sig til også at inkludere NAFO-område 1 E og 1 F. De sidste fem år er fiskeriet igen koncentreret i de nordlige områder, og hovedparten af fangsterne (57 %) tages i område 1 B (NAFO SCR Doc , NAFO SCR Doc ). Tabel 1: Fordeling af fangsterne (%) af Pandalus borealis mellem NAFO-områderne 1A-1F over 5 årige perioder. 5-årig periode A B C D E F Diversitet Fiskeriforvaltningens historie: Baggrunden for fastsættelse af TAC-en består i en årlig request til NAFO s videnskabelige råd. Rådgivningen baserer sig på såvel Grønlands Naturinstituts egne surveys som på data fra det kommercielle fiskeri. I de tidligste år fiskede det kystnære flådesegment frit, og kvoterne til det producerende fiskeri blev fordelt af et parlamentarisk udvalg, det såkaldte licensudvalg. Denne praksis førte til en voldsom overkapacitet i begge flådesegmenter, og denne blev først afskaffet med fiskeriloven af 1990, hvor først licenserne til produktionsfartøjerne og senere (i 1996) også licenserne til det kystnære rejefiskeri blev gjort individuelt omsættelige. I det mellemliggende tidsrum (fra 1990 til 1996) blev fangsterne i det kystnære fiskeri reguleret via et system med såkaldte kapacitetspoint. I realiteten havde samtlige fartøjer i dette flådesegment frit fiskeri. Blot måtte eksisterende fartøjer kun erstattes med nye, dersom man kunne mønstre et antal kapacitetspoint, der formodedes at svare til det pågældende nye fartøjs fiskerikapacitet. 8

9 Indførelsen af de individuelt omsættelige kvoter har ført til følgende kapacitetsreduktion i de to flådesegmenter: I det producerende fiskeri er antallet af fartøjer faldet fra over 50 til nu 8, der ejes af 5 rederier. I det kystnære fiskeri er antallet af fartøjer reduceret fra over 100 til nu 33, der ejes af 24 rederier. En ny ordning, der blev gennemført umiddelbart efter århundredskiftet, har tilladt egenproduktion i tre rederier i det kystnære flådesegment. To af disse har i en konsekvens heraf investeret i fabrikstrawlere. I det oprindelige koncept havde produktionstrawlere ret til en egenproduktion på 90 %, mens 10 % af fangsterne skulle landes og dermed bidrage til beskæftigelsen på land. I erkendelse af den naturlige fangstsammensætning er egenproduktionsprocenten siden reduceret til 75. Sammen med tilstedeværelsen af et korps af observatører har disse forhold reduceret det størrelses- og dermed økonomisk betingede udsmid (high-grading) til meget tæt på 0 % af fangsterne. Et stridspunkt mellem de to flådesegmenter var i lang tid den faktiske fordeling, der fandt sted af kvoten mellem henholdsvis det kystnære og det havgående fiskeri. Ud fra kapacitetsmæssige overvejelser indgik de to fiskeriorganisationer APK og KNAPK i 2002 en aftale, hvor de anbefalede lovgiver at kodificere en aftale mellem parterne om en bestemt fordeling. Dette skete i kraft af Landstingslov nr. 5 af 21. maj 2002 om Ændring af Landstingslov om Fiskeri, hvor det blev fastsat, at fordelingen skal være 57 % til det havgående fiskeri og 43 % til det kystnære fiskeri. Gennem en anden ændring af lovgivningen, som blev gennemført i kraft af Landstingslov nr. 28 af 18. december 2003 om Ændring af Landstingslov om Fiskeri, blev det slået fast, at fordelingen mellem kyst- og havfiskeri først finder sted, efter at der ud af TAC-en er tildelt EU den kvotemængde, der fremgår af den til enhver tid gældende fiskeriprotokol mellem Grønland og Fællesskaberne. I øjeblikket er denne mængde fastsat til tons årligt. 9. Beskrivelse af ressourcen og enkeltheder i artens livshistorie: Dybhavsrejen, Pandalus borealis, forekommer i sit sydlige udbredelselområde på fastlandssoklerne i Nordsøen og Skagerak og i Gulf of Maine ved USA's østkyst. I det nordlige område findes den i Barentshavet nord for Norge, omkring Island og i Danmarksstrædet og Davis Strædet ved Grønland. Dybhavsrejen lever også i den nordlige del af Stillehavet ved Alaska og ved det nordlige Japan. Dybvandsrejen Pandalus borealis findes i vestgrønlandske farvande fra Kap Farvel (60 N) i syd til Upernavik (74 N) i nord. Dybhavsrejen lever på dybder fra meter (hovedsageligt meter) og oftest på mudret bund. På de vigtigste rejefelter ved Grønland er temperaturen 2-4 C. Dybhavsrejen opholder sig på skiftende dybder gennem døgnet de søger som regel op i vandsøjlen om natten og vender tilbage til bunden om dagen. Dybhavsrejen er omnivor, det vil sige de lever af mange forskellige 9

10 fødeemner: orme, dødt organisk materiale, alger og zooplankton, og er selv føde for større fisk som torsk og hellefisk. Dybhavsrejen er "førsthanlig hermafrodit" (protandrisk hermafrodit). Det vil sige, at den i løbet af sit liv er både han og hun, og at den først er han: Når dybhavsrejen er 3-6 år gammel, er den fuldvoksen og fungerer som han. Det gør den i 2 3 år, og den kan i løbet af den tid nå at parre sig flere gange. Når dybhavsrejen er 6-8 år gammel, skifter den køn og lever nu resten af livet som hun. Hunnerne gyder normalt en gang om året. Hunnen bærer ubefrugtede æg under hovedskjoldet. Ved gydningen vandrer æggene ned mellem hunnens gangben på forkroppen, hvor de undervejs befrugtes med sæd, som en han har afsat. De befrugtede æg sætter sig fast mellem rejens svømmeben på bagkroppen, hvor de bliver siddende, ind til de klækkes cirka otte måneder senere. Varigheden af den ægbærende periode er temperaturafhængig. Når tidspunktet for klækning nærmer sig, søger hunnen op på forholdsvis lavere vand og ægklækning foregår fortrinsvis om natten. Ved Vestgrønland er det observeret at ægklækning finder sted i april-maj. De nyklækkede larver lever frit i den øverste del af vandsøjlen. I løbet af forår og sommer gennemgår larverne 6 planktoniske larvestadier over en periode på 3-4 måneder. I de ældste larvestadier bundfælder larven og bliver til umoden rejeyngel. Fig 1: Forenklet illustration af dybvandsrejens livscyklus ved Grønland (Larve-tegninger af Tone Rasmussen, Universitetet i Tromsø). Nordlige populationer af dybhavsrejen har relativt lave vækstrater og bliver senere kønsmodne end sydlige populationer, hvor temperaturen i havet er højere. Individerne i de nordlige udbredelsesområder bliver til gengæld ældre (> 10 år). Fekunditeten (antal æg pr. hun) er størrelsesbetinget og undersøgelser har vist, at såvel rejernes maksimalstørrelse, som deres fekunditet generelt er større i rejepopulationer, som lever i nordlige områder med med lavere gennemsnitstemperaturer end i de sydligere udbredelsesområder. 10

11 10. Beskrivelse af bestandens status ifølge videnskabelige undersøgelser, metoder til bestandsvurderinger, standarder, bestandsindikatorer, biologiske grænser m.v. Biologisk rådgivning Hvert år afleverer Grønlands Naturinstitut en biologisk rådgivning for fiskeri på bestanden af dybhavsrejen Pandalus borealis ved Vestgrønland. Rådgivningen udarbejdes årligt på grundlag af fiskeribiologiske undersøgelser, fangstdata og en modelanalyse. Rådgivningen omfatter både en biologisk vurdering af bestandens tilstand og en vurdering af, hvilket fangstniveau bestanden kan bære. Den biologiske rådgivning udarbejdes på grundlag af oplysninger fra: Biologiske undersøgelser udført af Grønlands Naturinstitut, dvs. data og fangster indsamlet under et årligt videnskabeligt forsøgsfiskeri (survey) i dybhavsrejens udbredelsesområde. Det kommercielle fiskeri, dvs. logbøger (fangst-dagbøger). Data fra de biologiske undersøgelser og det kommercielle fiskeri bliver behandlet og analyseret på Grønlands Naturinstitut. Resultaterne bliver derefter forelagt og diskuteret i rejearbejdsgruppen NIPAG 2. NIPAG er et samarbejde mellem de internationale organisationer NAFO og ICES. I NIPAG mødes biologer fra flere lande (Canada, Grønland, Norge, Danmark, Sverige, Spanien, Portugal og Estland) for at vurdere alle fremlagte oplysninger om de respektive landes rejebestande. På mødet udarbejdes en rådgivning for udnyttelse af rejebestandene i Nordatlanten. Denne rådgivning bliver herefter vurderet endnu en gang af NAFO s videnskabelige råd, inden rådgivningen for fiskeriet på dybvandsrejerne ved Vestgrønland afleveres til Grønlands Selvstyre Biologiske undersøgelser Siden 1988 har Grønlands Naturinstitut hvert år i juni, juli og august undersøgt bestanden af rejer ved Vestgrønland. Der befiskes årligt omkring 300 stationer fordelt langs hele vestkysten. Der trawles i dybder fra meter. Der anvendes en fintmasket trawl pose (22 mm maske), som tilbageholder små rejer, hvilket gør det muligt at følge årgange af rejer fra alder 1 år. På alle stationer registreres bundtemperaturen. Fangsten fra hvert trawlslæb bliver undersøgt på nøjagtig samme måde hver eneste gang. Hele fangsten sorteres i rejer for sig og fiskearter for sig. Mængden af hver enkelt art bliver vejet for at bestemme, hvor stor en del af fangsten, den udgør. En delprøve af rejefangsten bliver undersøgt nærmere. Først bliver rejerne i delprøven sorteret i arter. Dybvandsrejen Pandalus borealis og tigerrejen Pandalus montagui, der begge udnyttes i det kommercielle fiskeri, bliver sorteret i forskellige udviklingsstadier f.eks. hunner med hovedrogn, hunner med benrogn, hanner og hanner, der er ved at skifte til hunkøn. Endelig bliver længden af hovedskjoldet af hver enkelt reje målt med en skydelære. Endvidere laves der længde vægt 2 Joint NAFO ICES Pandalus Assessment Group 11

12 målinger, hvor hver enkelt rejes længde af hovedskjoldet bliver målt, samtidig med at vægten for den enkelte reje registreres. De indsamlede oplysninger fortæller noget om, hvordan bestanden af rejer har det. F.eks. hvor mange unge rejer der er i bestanden (rekrutter), om der er mange hunner, om der er specielt mange rejer i bestemte aldersgrupper. Årets oplysninger sammenlignes derefter med resultaterne fra de foregående års undersøgelser. På baggrund af data fra de biologiske undersøgelser beregnes: Biomasseestimat Indeks for total biomasse (et mål for den samlede vægt af rejer i forhold til vægten i tidligere år) Indeks for rejernes rumlige udbredelsesområde (breddegrader) Indeks for hvor meget biomassen er spredt ud over udbredelsesområdet Information om bestandens demografi 3, herunder o et rekrutteringsindex o et estimat af, hvor stor den fiskbare biomasse af dybvandsrejen er. (Denne andel udgøres af rejer med en længde af hovedskjoldet som er 17.5 mm). o Et indeks for, mange rejer der er i bestanden og om der sker ændringer i bestandens struktur, dvs. i individernes størrelse og aldersfordeling i forskellige områder i forhold til tidligere år. Oplysninger fra det kommercielle fiskeri Oplysningerne fra det kommercielle fiskeri er baseret på logbøger, som alle skibe skal føre. For hvert trawlslæb registreres følgende: Start- og slutposition Start- og sluttidspunkt (effort) Mængden af rejer fanget (i kilo) Mængden af bifangst fordelt på arter (i kilo). Disse oplysninger anvendes til beregning af: Fiskeriets udbredelse på de enkelte områder Fiskeriindsatsen (antal trawltimer = effort) Mængden af rejer der er fanget (= catch) Hvor mange rejer der fanges på en time (Fangst pr. trawltime = CPUE). Mængden af bifangst På grundlag af disse oplysninger beregnes 4 standardiserede indeks for fangstraterne (fangst pr. trawltime). Disse indeks dækker forskellige flåder med forskellige fiskerimønstre i forskellige perioder: Et KGH-index: Dækker perioden fra Består af 7 søstertrawlere, som hørte under KGH. Dette fiskeri foregik kun i NAFO-område 1A og en del af NAFO-område 1B udenskærs. Et index for den udenskærs flåde: Dette index dækker det udenskærs fiskeri, som er foregået i løbet af de sidste 22 år i NAFO-områderne 1A-1F. Et index for den indenskærs flåde: Dette index er baseret på trawlere under 80 BRT/210 GT, som har adgang til at fiske indenskærs. Tidsserien starter i Et index for det canadiske fiskeri i SFA1, dækkende perioden fra Dvs. rejebestandens individstruktur, størrelse og udbredelse 12

13 De standardiserede indeks er korrigeret for forskelle i flådens sammensætning igennem årene (størrelse, fangsteffektivitet), forskelle i valg af fiskepladser (områdeeffekt), samt forskelle over året i hvor fangsterne bliver taget. Endvidere er der korrigeret for forskelle i rejernes geografiske fordeling hen over året og for effekten af de enkelte år over tid. Standardiseringen er nødvendig for at kunne sammenligne fangstrater år for år, da der over tid sker en effektivisering af fartøjer, redskaber, fiskemetoder og ændringer i fiskeriets fangstområder og rejernes fordeling. De 4 index slås sammen til et index ved at anvende en model udviklet til dette formål. I det kommercielle fiskeri er den mindste tilladte maskevidde i trawlen 40 mm og trawlet tilbageholder kun større rejer i en alder af mindst 3-4 år. Det er først når rejerne skifter køn fra han til hun i 6-7 års-alderen, at de opnår en størrelse, hvor de er fuldt rekrutteret til fiskeriet. Bestandsvurdering (assessment) af dybhavsrejen Pandalus borealis For at vurdere bestandens størrelse og tilstand i et givet år og kunne give Selvstyret en rådgivning om, hvor meget der kan fiskes fra bestanden det efterfølgende år, anvendes blandt andet en kvantitativ biologisk produktionsmodel, som er baseret på rejebestandens biomasse (B), dødeligheden for bestanden 4 (Z), bestandens bæreevne (carrying capacity, K) samt det maksimale vedvarende udbytte der kan opnås på langt sigt, når bestanden befiskes. Modellen er udviklet i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet 5, hvilket betyder at målet for rådgivningen er, at bestandene skal holdes inden for biologisk sikre rammer og at fiskeriet skal drives på et bæredygtigt grundlag. Input til modellen kommer fra: Fangst- og effortdata fra det kommercielle fiskeri, standardiseret til et CPUE-index, som dækker perioden fra 1976 og frem. En serie af årlige estimater af, hvor stor den fiskbare biomasse ( 17.5 mm længde af hovedskjoldet) af dybvandsrejen er, fra de videnskabelige surveys. Serien dækker perioden fra 1988 og frem. En serie af årlige estimater af fangsterne i det kommercielle fiskeri bestemt siden 1955 og frem En serie af årlige estimater af torskens effektive 6 biomasse bestemt siden 1955 og frem. Anvendelsen af forsigtighedsprincippet i den biologiske rådgivning fra Grønlands Naturinstitut er baseret på referencepunkter, der er knyttet til rejebestandens biomassetilvækst og den samlede dødelighed for bestanden af rejer: Det største vedvarende udbytte (Maximum Sustainable Yield, MSY) defineres som bestandens maksimale biomassetilvækst over en vedvarende periode. Det biomasseniveau, som kan give det største vedvarende udbytte, defineres som B msy Rejebestandens biomasse må ikke komme under 30 % af B msy. Denne 30 %-grænse benævnes B lim. Grænsen for dødeligheden i bestanden (Z lim ) må ikke overstige Z msy, som er dødeligheden for bestanden, når bestanden har et biomasseniveau, som giver det største vedvarende udbytte. 4 = summen af den kommercielle rejefangst (fiskeridødelighed = F), og torskens samlede konsumption af rejer (naturlig dødelighed = M). 5 Precautionary approach, PA 6 Den del af torskebiomassen, som har samme udbredelsesområde som dybvandsrejen og derfor kan konsumere rejerne. 13

14 I modellen er indbygget en risikoanalyse, som ved forskellige fangstniveauer angiver risikoen i procent for at komme under de biologiske referencepunkter anvendt i modellen. I modellen er endnu ikke inkorporeret rekruttering, hvilket er en vigtig parameter for at kunne lave forudsigelser om fremtidens bestandsstørrelse. Rådgivning for rejefiskeriet i 2010 Fra et traditionelt fiskeribiologisk synspunkt er de årlige undersøgelser af udviklingen i den vestgrønlandske rejebestand og grundlaget for fiskerirådgivningen ganske enestående i Nordatlanten. Dette skyldes, at fiskerirådgivningen baserer sig på langtidsserier fra biologiske undersøgelser (surveys udført siden 1988), og at der findes fangstlogbøger fra det kommercielle fiskeri siden NAFOs videnskabelige råd, anbefalede en TAC (Total Allowable Catch) for den samlede bestand på tons i årene Denne rådgivning blev reduceret til tons i 2008 og Grønlands Selvstyre fastsatte en TAC for NAFO-områderne 1A-1F på tons i 2007, tons i 2008 og denne TAC blev yderligere reduceret til tons i Canada har sat deres TAC for SFA1 til tons i årene Som det ses af nedenstående tabel, er der forskel mellem de aktuelt givne TAC er og den biologiske rådgivning. Endvidere er der forskel mellem hvad der faktuelt er fanget af rejer og hvad kvotetrækket er, selvom det i Grønland er lovpligtigt at der i logbøgerne skal registreres den levende fangstvægt. Dette skyldes at kvotetrækket for rejer som indhandles til forarbejdning på landanlæg (stort set hele fangsten fra det kystnære fiskeri og de lovpligtige 25% fra det havgående fiskeri) hidtil har været baseret på den solgte vægt til landanlægget og ikke på den fangede vægt. Dette er fuldt legalt, men udgør et problem i forhold til den biologiske rådgivning, som er baseret på den levende fangstvægt. I enighed mellem fiskerierhvervet og Naalakkersuisut er det i maj 2010 blevet besluttet, at de for dette problemfelt gældende bekendtgørelser, Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 33 af 18. december 2006 om kontrol med havgående fiskeri og Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 39 af 30. december 1996 om kontrol med kystnært fiskeri efter rejer, skal modificeres således, at det til enhver tid er sikret, at alle fangster af arten Pandalus borealis registreres, indrapporteres og således gøres til genstand for træk fra det pågældende fartøjs kvote. De to modificerede bekendtgørelser forventes at kunne træde i kraft i løbet af juli Tabel 5: Rådgivning, kvoter og fangster År Rådgivning Biologisk rådgivning for den samlede bestand Grønland og Canada , , , , , ,000 14

15 Kvoter Kvote, Grønland 135, , , , , ,570 - heraf GRL kystnær kvote 55,900 55,900 55,900 55,900 53,019 47,545 - heraf GRL havgående kvote 75,452 74,100 74,100 74,100 70,281 63,025 - heraf EU havgående kvote 4,000 4,000 4,000 4,000 4,000 4,000 Kvote, Canada 14,167 18,453 18,380 18,417 18,417 18,417 Kvote for den samlede bestand 149, , , , , ,987 Forskel mellem kvote og biologisk rådgivning for den samlede bestand (tons) 19,519 22,453 22,380 22,417 35,717 22,987 Forskel mellem kvote og biologisk rådgivning for den samlede bestand (%) 15% 17% 17% 17% 32% 21% Fangster Biologernes estimerede fangst i Grønland (NAFO SCR Doc. 142, , , , ,749 09/064) Biologernes estimerede fangst i Canada (NAFO SCR Doc. 7,021 6,921 4,127 1, /064) Total fangst (Grønland og Canada) - samlet udtag af bestanden (tal brugt i 2009 Assessment) 149, , , , ,749 Forskel mellem biologernes estimerede fangster og biologisk rådgivning for den samlede bestand (tons) 19,347 26,899 27,315 14,190 42,749 Forskel mellem biologernes estimerede fangster og biologisk rådgivning for den samlede bestand (%) 15% 21% 21% 11% 39% Kvotetræk Kvotetræk, Grønland 119, , , , ,213 Forskel mellem biologernes estimerede fangster og kvotetræk, Grønland (tons) 22,384 20,331 25,861 19,119 20,536 Forskel mellem biologernes estimerede fangster og kvotetræk, Grønland (%) 19% 16% 20% 16% 16% Alle mængder i tons Max Kvoteflex Forskellen mellem kvotetræk og den fastsatte kvote -15,410-4,353-6,673-10,874 4,913 Siden 1996 er både effort og fangster faldet i NAFO-områderne 1C 1F. I 2008 og 2009 var efforten i NAFO-område 1F stort set nul. Canada har ikke fisket i SFA1 siden Resultater fra det kommercielle fiskeri I de seneste år har både udbredelsen af fiskeriet (hvilke områder fiskeriet efter dybhavsrejerne foregår i) samt fordelingen af fiskeriet ændret sig. For eksempel er større trawlere blevet tilladt i kystnære områder; den kystnære flåde har fisket intensivt i områder udenfor Diskobugten; den havgående flåde anvender i dag fortrinsvist dobbelttrawl; og den rigide opdeling mellem kystnære og havgående kvoter er blevet opblødt, således at overførsler af kvoter mellem de to områder nu er tilladt. CPUE-indeks for hhv. den kystnære og havgående flåde fulgtes ad fra 1988 til 2004 (Fig. 3), men har fjernet sig fra hinanden siden. De fire CPUE-indeks blev slået sammen til ét indeks, som blev brugt som input til assessment-modellen. Dette standardiserede indeks for den samlede flåde varierede fra , men var generelt moderat højt. Fra 1987 til omkring 1997 faldt det standardiserede CPUE-indeks for den samlede flåde, hvorefter det steg markant for at ende på et plateau i , som var cirka dobbelt så stort som værdien i 1997 (Fig. 2). 15

16 Fig. 2. Rejer i underområde 1 og canadisk SFA 1: standardiseret CPUE index serier Bemærk, at 2009 værdien er baseret på fangstdata fra januar til juni og derfor ikke er repræsentativ for hele året. Fordelingen af fangster og effort mellem NAFO-områder blev opsummeret ved at bruge Simpsons diversitets-indeks, for at beregne det effektive antal af NAFO-områder, som rejefiskeriet foregår i. Dette kan ses som et udtryk for fiskeriets udbredelse over de forskellige NAFO-områder (Fig. 3). (Indekset går fra 1-6; jo lavere værdien er des mere koncentreret er fiskeriet og vice versa). Området hvor fiskeriet foregår er blevet mindre siden 2005 og effekten af denne koncentration er bekymrende, da dette påvirker forholdet mellem CPUE og bestandens biomasse, især da biomassen af rejebestanden risikerer at blive overestimeret på baggrund af de seneste CPUE-værdier. Fig. 3. Rejer i underområde 1 og canadisk SFA1: Index for udbredelsen af det grønlandske fiskeri på NAFO-områder i (NB: 2009 er beregnet udelukkende ud fra data hidrørende fra fiskeriet fra januar til juni.) Fra slutningen af 1980 erne spredte rejefiskeriet sig sydpå. Omkring 1996/1997 blev 65 % af fangsterne taget syd for Holsteinsborg Dybet (66 00 N). På det tidspunkt toppede det effektive 16

17 antal af NAFO-områder, som fiskeriet foregik i på Siden da er fiskeriet trukket nordpå og indeks-værdien er nu omkring 2, hvilket betyder, at fiskeriet er koncentreret i et relativt lille område: I dag udgør fangsterne syd for Holsteinsborg Dybet kun 10-15% af fangsterne og der foregår stort set intet fiskeri efter rejer i Julianehåbsbugten. Resultater fra det videnskabelige survey Gennemsnitsbundtemperaturen under Grønlands Naturinstituts surveys steg fra 1.7 C i til omkring 3.1 i % af rejebiomassen befandt sig på dybder mellem meter i I begyndelsen af 1990 erne befandt 75% af rejebiomassen sig på dybder > 300 meter, men efter 1995 er denne andel faldet og siden 2001 har andelen af rejbiomasse på dybder større end 300 meter været cirka 25%. Det meste af rejebiomassen befinder sig nu i dybder mellem 200 og 300 meter. Andelen af den samlede rejebiomasse er faldet markant i NAFO-områderne 1E -1F inden for de sidste år. Rejernes udbredelsesområde er altså blevet mere koncentreret og rejerne findes i dag hovedsageligt i de nordlige områder (i NAFO-område 1A og 1B). Dette ses både i det videnskabelige survey og i fiskeriet. Survey-indekset for total biomasse var stabilt med en nedadgående tendens (4% årligt) fra 1988 til Efter 1997 steg survey indekset i gennemsnit med 19% om året frem til 2003, hvor niveauet toppede på 316% over indeksværdien i Siden har biomassen været faldende og var i % af niveauet i Fig. 4. Rejer i underområde 1og canadisk SFA 1: Survey indix for den totale bestandsbiomasse (SCR Doc. 09/67). I 2008 toppede længdefordelingen ved skjoldlængder på 12 mm og 15 mm, hvilket tyder på en tilgang af 2 og 3 årige rejer. Længdefordelingen i 2009 ligner længdefordelingen fra 2008 og kohorter ses omkring mm og ved mm skjoldlængde (Fig. 5). Det estimerede antal rejer fordelt på hanner og hunner ud fra længdefordelingerne, 41.5 og 12.2 x 10 9, ligger tæt på det estimerede antal (50 og 12 x 10 9 ) i Begge værdier ligger under gennemsnittet for hele tidsserien. 17

18 Fig. 5. Rejer i underområde 1 og canadisk SFA 1: Længdefordelingen I det vestgrønlandske trawlsurvey Antallet af 2-årige rejer kan bruges til at forudsige hvor stor den fiskbare biomasse ( 17.5 mm længde af hovedskjoldet) vil være 2-4 år senere. Rekrutteringsindekset var rekordhøjt i 2001, men er siden da faldet og har siden 2005 været under den samlede tidsseries gennemsnit (Fig.6). I 2007 og 2009 er de hidtil laveste værdier registreret. 18

19 Fig. 6. Rejer i underområde 1 og Canadian SFA 1: Index for antal årsgruppe 2, estimatt fra det vestgrønlandske trawlsurvey. Survey-estimatet for andelen af biomassen for rejer med skjoldlængder mindre end 17.5 mm i 2009, som kan ses som en indikator for rekrutteringen til rejebestanden i det korte tidsperspektiv, var et godt stykke under gennemsnittet for tidsserien, både som en absolut værdi og som andelen af den totale rejebiomasse. Andre biologiske undersøgelser Torskebiomassen i 2009 blev estimeret til at være 4069 tons i de vestgrønlandske farvende. Torskebiomassen har været moderat stigende i dette årti år, men siden 2007 har der været et drastisk fald i bestandens biomasse. Indtil 2009 har størstedelen af torskens biomasse befundet sig i det sydlige Vestgrønland (NAFOområde 1F og til dels i NAFO-område 1E), men i 2009 var torskens udbredelsesområde større end i årene forinden, så selvom torskebestanden var faldende, steg indekset for torskens og dybhavsrejens fælles udbredelsesområde fra 0,156 i 2008 til 0,602 i Trods et større overlap i udbredelsesområderne for de to bestande, blev den effektive torskebestand, dvs. den del af torskebestanden, som er i stand til at konsumere dybhavsrejen, estimeret til at udgøre 2400 tons i Fiskeriet, dets betydning og effekten af det: Ressource: Det er Naalakkersuisuts erklærede vilje gennem passende initiativer at fremme et fiskeri efter rejer, der på den ene side indbringer det højst mulige økonomiske udbytte, men som på den anden side også sikrer, at bestanden kun beskattes inden for sikre biologiske rammer. Det er ydermere Naalakkersuisuts erklærede vilje at forvalte bestanden af rejer således, at udbyttet bliver til gavn for så stor en del af den grønlandske befolkning som muligt. Endeligt er det Naalakkersuisuts erklærede vilje, at en passende rejekvote på årlig basis stilles til rådighed for EU, med henblik på at man derigennem sikrer gode relationer mellem Grønland og Fællesskaberne, således som dette er udtrykt i udmeldelsesprotokollen og de efterfølgende indgåede 19

20 aftaler parterne imellem. Det er i denne sammenhæng underforstået, at denne tildeling ikke må kompromittere den overordnede målsætning om, at fiskeriet ikke må bevæge sig uden for sikre biologiske rammer. Teknologi: I adskillige videnskabelige værker om fiskeri søges det påvist, at teknologiske landvindinger ofte sker med ønsket om et forøget fiskeri som inspirationskilde. Sådanne landvindinger opfattes derfor ofte som negative i relation til bæredygtig ressourceforvaltning.. I det vestgrønlandske fiskeri efter rejer forekommer situationen at være anderledes, idet flere af de teknologiske nyskabelser i mange henseender har vist sig at være skånende for miljøet Der er dels den noget ældre teknologi, som eksempelvis består i anvendelsen af rock-hopper gear frem for bobbins og i et tiltagende antal tilfælde såkaldte rullende rock-hopper gear. Disse redskabsdetaljer gør, at trawlet har en lettere gang over bunden og dermed skader bundfaunaen mindre. Noget lignende gælder for de såkaldte afstandskæder fra fiskelinen til det bundsøgende gear. Disse giver bevisligt mindre bifangster af bundfiskearter, men de bidrager også til, at trawlets net-sektioner har mindre bundkontakt og dermed sjældnere rives. Et helt typisk tilfælde, hvor fiskerens økonomiske interesse og interessen for miljøbevarende tiltag falder sammen, er anvendelsen af fiskesorteringsristen (Nordmøre Rist). Ved anvendelse af denne rist gør den relativt beskedne mængde bifangst, at der spares tid i den sektion af fabriksdækket, hvor fiskebifangsten ellers traditionelt blev sorteret fra. Dette fører til, at rejerne kan produceres inden for snævrere tidsmarginer, hvilket igen bidrager til en bedre kvalitet. Herudover er det også en kendsgerning, at færre fisk i fangsten bidrager til, at færre rejer knækkes eller på anden måde ødelægges. En nyudviklet monteringsmetode for de trawl, der anvendes i det vestgrønlandske rejefiskeri, ser ud til at kunne bidrage til en væsentlig reduktion af redskabets bundberøring og dermed også en reduktion i den skadelige effekt, som trawlet kan have på bundens organismer. I øjeblikket (fra foråret 2010) gennemføres der forsøgsfiskeri med henblik på at vurdere fordele og ulemper ved anvendelse af såkaldt pelagiske trawlskovle sammenlignet med de traditionelle, bundsøgende skovle. Ind til videre kan følgende nævnes om forsøget: o Monteret med pelagiske skovle er det nødvendigt med en såkaldt klump, som tynger braidlerne ned og dermed tilvejebringer en vertikal trækretning. Der skal imidlertid gennemføres yderligere forsøg, hvor klumpen erstattes med kædelængder. Det forventes, at denne modifikation vil være egnet til yderligere at reducere redskabets bundkontakt. o Ind til videre har tests vist en reduktion i brændstofforbruget på ca. 10 %. Herudover ser det ud til, at de pelagiske skovle medfører et større horisontalt spil i trawlet, end tilfældet er med traditionelle trawlskovle. o Det forventes, at rederier og skippere hurtigt vil skifte over til pelagiske skovle, dersom disse viser sig at være formålstjenlige. o Allerede nu kan det imidlertid slås fast, at disse pelagiske skovle ikke er særligt velegnede til fiskeri på problematisk bund, såsom landgrunde og render. o De aktuelle forsøg med pelagiske trawlskove gennemføres med såvel et kystnært som et havgående fartøj. o De pelagiske trawlskovle fremstilles af virksomheden Thyborøn Skibssmedie. 20

21 Økonomi: Rejerne og rejefiskeriet spiller en helt afgørende rolle for den grønlandske samfundsøkonomi. (Se i øvrigt efterfølgende tabel over eksportindtægter). Dette må formodes at være tilfældet i endnu en årrække, i hvert fald ind til mineral- og olieefterforskninger viser sig at resultere i væsentlige indtægter. Der er forventning til en sådan udviklingen inden for de kommende ca. 10 år. Af en samlet eksportværdi i 2009 på 1,9 milliarder kroner tegner rejerne sig for 1 milliard kroner eller næsten 55 %. Mens der i 2009 blev fisket ca tons rejer i Vestgrønland, nåede fangsttallet i kvoteområde Østgrønland kun op på ca tons. Heraf ses, at de vestgrønlandske rejer bærer mere end halvdelen af Grønlands samlede eksportindtægter. Tabel 2: Eksportmængder og værdier for rejer MÆNGDER Skalrejer tons 59,6 52,1 48,8 46,4 43,0 C&P rejer tons 22,3 21,8 20,1 24,8 21,2 VÆRDI Skalrejer kr 619,8 532,5 530,9 549,8 468,5 C&P rejer kr 713,1 663,9 600,2 706,6 575,2 VÆRDI I ALT: 1.332, , , , ,7 Det skal også nævnes, at der ifølge Grønlands Statistik i 2006 var personer direkte beskæftiget i fiskeriet. Dette svarer til knap 5 % af den samlede arbejdsstyrke. Hertil kommer et ikke-identificeret antal arbejdspladser i fiskeindustrien og beslægtede virksomheder samt en stor del af servicesektoren. Der er en fremherskende politisk mening, der går ud på, at havets levende ressourcer tilhører hele det grønlandske samfund. Ligeledes er det almindeligt antaget, at investeringer i rejefiskeriet forrentes overproportionalt højt. Ud fra disse to betragtninger har der i stort set hele rejefiskeriets historie været pålagt fiskeriet en særlig afgift til Grønlands Landskasse for den del af fangsten, der produceres om bord. Filosofien har hidtil været den, at der ikke skulle betales afgift for den del af fangsten, der landes, idet disse rejer bidrager til samfundsøkonomien ved at sikre beskæftigelse på de landbaserede rejefabrikker. I øjeblikket beregnes rejeafgiften ud fra en glidende prisskala, således at en højere kg-pris automatisk udløser en højere procentvis afgift. Provenuet til Landskassen har gennem de seneste 10 år svinget, således som det er afspejlet i nedenstående tabel. Tabel 3: Provenu af rejeafgift til Grønlands Landskasse i perioden : Provenu: 21,4 22,6 22,4 12,9 8,2 3,2 0,0 0,5 0,4 6,2 På det seneste har Naalakkersuisut herudover introduceret tiltag, hvorefter der af erhvervet betales gebyr og afgift på de udstedte licenser, således at der herigennem kan tilføres midler til blandt andet Grønlands Fiskerilicens Kontrol. Dette er udtryk for Naalakkersuisuts vilje til at gennemføre og opretholde finansiering af dele af den offentlige sektor gennem betaling efter forårsagerprincippet. 21

22 Tabel 4: Rejeeksportens økonomiske betydning: Rejeeksporten som andel af den totale eksport Total eksport: Rejer: Rejer % af total: 54,95 50,98 48,51 51,03 54, Beskrivelse af flådesegmenterne i fiskeriet: I teknisk forstand foregår alt fiskeri efter rejer i Vestgrønland som et traditionelt fiskeri med bundtrawl. Maskevidden i rejetrawlet er fastsat til, at den i ingen dele af trawlet må være mindre end 40 mm straks helmaske. Siden 2002 har alle fartøjer over 75 BRT /120 BT haft pligt til at anvende sorteringsrist (Fish Excluding Device Nordmøre-princippet) i rejefiskeriet. Risten har en tremmeafstand på 22 mm og anerkendes som et effektivt middel til at holde fiskebifangster ude af cod-end. Et rundspørge hos skippere/produktionsfolk på fabrikstrawlerne viser således, at de selv om de i starten var modstandere af risten som et fremmedelement i trawlet i dag ikke ville undvære frasorteringen af småfisk m.v. Af de i alt 33 fartøjer, der er tilknyttet en licens i det kystnære rejefiskeri, er 15 i kraft af deres beskedne størrelse fritaget for pligten til at anvende rist. Herudover har to fartøjer af sikkerhedshensyn fået tildelt en individuel dispensation. Af den kystnære kvote (43 % af den grønlandske del af TAC-en), må 23,21 % lovligt fiskes uden anvendelse af sorteringsrist. Dette svarer med de nuværende kvoteforhold (2010) til tons eller 9,98 % af den grønlandske andel af TAC-en. (I flådebilaget er de fartøjer, som er undtaget fra pligten til at anvende rist, markedet med ***). Samtlige fartøjer anvender en af flere typer rockhopper bund-gear, idet rullende gear er ved at vinde indpas i fiskeriet. Afstandskæder (toggle chains) anvendes ligeledes af alle fartøjer. Enkelte fartøjer anvender flydeskovle i stedet for de traditionelle bundsøgende skovle, idet det dog er erkendt, at flydeskovle ikke egner sig til fiskeri på meget ujævne lokaliteter (Render, landgrunde). Anvendelsen af disse flydeskovle er i øvrigt inspireret af forventning om brændstofbesparelser, og en sådan besparelse har da også kunnet konstateres på et niveau af ca. 10 %. Historisk set er den flåde, der fisker rejer, delt op i et havgående og producerende samt et kystnært ikke-producerende flådesegment. Siden 2002 har egenproduktion været tilladt i tre rederier i det kystnære flådesegment. Af disse er dog kun to aktive i øjeblikket. En liste over de aktive fartøjer i rejefiskeriet er udarbejdet som bilag 1 til forvaltningsplanen. 22

23 13. Utilsigtede bifangster, bestandsstatus for disse arter samt forholdsregler mod utilsigtede bifangster: Som det er nævnt i 12. Beskrivelse af flådesegmenterne i fiskeriet, er hovedparten af de fartøjer, der er active i rejefiskeriet forpligtet til at anvende sorteringsrist (Den såkaldte Nordmøre-Rist) med en tremmeafstand på 22 mm. Det er almindeligt kendt og ligeledes belyst i den videnskabelige litteratur, at denne rist bidrager væsentligt til at holde bifangsterne ude af cod-end. Imidlertid er der stadig visse, minimale bifangster, og med heblik på at belyse disse er der gennemført et rundspørge blandt skipperne på Polar Seafood-Gruppens trawlere, der fik følgende resultat: De mest normale bifangster er følgende: Rødfisk (Sebastes sp.), hellefisk (Reinhardtius hippoglossoides) og på visse årstider lodde (Mallotus villosus). I de nordlige områder forekommer der herudover bifangster af istorsk (Arctogadus glacialis), polartorsk (Boreogadus saida) og skolæst (Coryphaenoides rupestris) Alle arter i meget små mængder. I de sydlige områder forekommer der herudover bifangster af torsk (Gadus morrhua), håissing (Hippoglossoides platessoides), helleflynder (Hippoglossus hippoglossus) og åle-lignende fisk, som besætningsmedlemmerne ikke har noget navn for, men som kunne tænkes at være nordlig tobis (Ammodytes dubius). På områder med lavt vand og lave bundtemperaturer finder man rejer af arten Pandalus montagui, der i fangstmæssig henseende opfører sig som Pandalus borealis. Arten indhandles til fabrikkerne på lige fod med Pandalus borealis. I sjældne og ekstremt sjældne tilfælde ses bifangster af følgende fisk: Havkatte (Anarhichadidae), stenbider (Cyclopterus lumpus), rokker (Rajidae sp.) pelikanål (Eurypharynx pelecanoides) trådanglere (Linophrynidae) og sølvøkser (Sternoptychidae) Endeligt er det faktisk set ved ganske enkelte og ekstremt sjældne lejligheder, at en grønlandshaj (Soniosus microcephalus) ved hivning af trawlet har ligget i området foran sorteringsristen (fiskerne siger, at den er faldet i søvn der). Disse er når dette er sket altid efterfølgende observeret svømmende upåvirket bort fra fartøjet, når de er blevet genudsat. Flyttebestemmelser (Moving protocol): Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 1995 om fiskeriets bifangster indeholder en bestemmelse om tvungen flytning af fiskeriet ved store bifangster. Det hedder i bekendtgørelsen: Ved fiskeri med andre redskaber end bundgarn og krabbetejner skal fiskeriet indstilles, såfremt bifangsten i ét træk overstiger 10% i vægt af trækkets samlede fangst. Fiskeriet må ikke genoptages mindre end 5 sømil fra en linie mellem den logbogsførte start og slutposition. Stk. 2. En trawler, som kommer i den i stk. l nævnte situation, må dog genoptage fiskeriet på samme fangstplads efter installation i trawlet af riste eller paneler, som kan forventes at nedbringe mængden af bifangst - eller udskiftning af trawlet med et andet trawl, som indeholder sådanne 23