Dagsorden AALBORG BYRÅD. Aalborg Byråd. Mødet den kl Godthåbsgade 8,

Transkript

1 Dagsorden AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Skoleudvalget Mødet den kl Godthåbsgade 8,

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Budget 2016: Temadrøftelse af Skoletjenesten 2 3 Budget 2016: Temadrøftelse af Elevtransport 6 4 Budget 2016: Temadrøftelse af Den åbne skole 9 5 Budget 2016: Prioriteringsdebat behandling af Børne og Ungepolitik Kompetenceudviklingsstrategi Helhedstilbud 30 9 Skoleforvaltningens it- og digitaliseringsstrategi Virksomhedsrapportering/budgetopfølgning pr. 30. april Ekstra bevilling til landsbyordningen på Hou Skole behandling af ansøgning om ændring af Nøvling Skoles distrikt behandling - Ændring af Nørholm Skoles overbygningsskole Status på modtagelse af nye flygtninge i maj Skoleudvalgets besøgsrunde 2. halvår Orientering fra rådmand og direktør Eventuelt Godkendelse af referat 54

3 Tid Tirsdag 19. maj 2015, kl Sted Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Afbud Til stede Øvrige deltagere Jan Nymark Thaysen, Lisbeth Lauritsen, Jørgen Hein, Hans Thorup, Tina French Nielsen, Helle Frederiksen, Per Clausen Martin Østergaard Christensen, Kristina Østergaard Christensen, Hardy Pedersen og Jakob Ryttersgaard. Øvrige deltagere

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden kl Side 1 af 154

5 Punkt 2. Budget 2016: Temadrøftelse af Skoletjenesten Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres om og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget kl Side 12 af 454

6 Sagsbeskrivelse Resume Temaet Skoletjenesten omfatter en præsentation af Skoletjenestens arbejdsgrundlag og tilbud, den afsatte økonomi samt handlemuligheder fremadrettet. Baggrund/beskrivelse Skoletjenesten i Aalborg Kommune tilbyder undervisning uden for skolens rammer. Formålet med Skoletjenesten er at styrke læring i skolen ved at tilbyde fælles faglige og praktiske oplevelser. I Skoletjenesten er grundtanken, at elever og lærere engageres gennem praktisk arbejde og i en diskussion om undervisningen. Det giver den besøgende lærer en mulighed for at udvikle egne metoder til udvidelse af fagligheden i sin undervisning. For eleverne gives mulighed for at se sammenhæng mellem teori og praksis. Skoletjenestens aktiviteter kan inddeles i nedenstående kategorier: 15 værksteder fordelt på ugedage I Skoletjenestens egne bygninger/arealer og eller i samarbejde med kulturinstitutioner i Aalborg. Skoletjenesten afholder udgifter til transport til værksteder med egne undervisere. Naturværksteder i egne bygninger: Dall Hede syd for Poulstrup sø (1. værksted) og på Egholm (3 værksteder). Historiske værksteder i egen bygning: Dall Hede syd for Poulstrup sø (3 værksteder). Lærende partnerskaber: Naturværksteder: Østerådalen (2 værksteder), Lille Vildmose (2 værksteder). Historiske værksteder: Stadsarkivet (1. værksted), Lindholm Høje (2 værksteder), Aalborg Historiske Museum (1. værksted fra15/16). Lærende praksisfællesskaber - Naturvidenskabsfestival Aalborg i uge 39. Skoler kompenseres for transport via fondsmidler. Skoletjenesten yder desuden transport til kulturinstitutioner via NT Øvrige tilbud Skoletjenesten er engageret i en række større og mindre projekter i kommunen og på enkelte skoler særligt om natur, bæredygtighed, energi, økologi og færdsel. Tilbuddene er beskrevet i bilag 1. Der er udviklet en fordelingsnøgle, der sikrer, at alle skoler i Aalborg får mulighed for at benytte sig af Skoletjenestens tilbud. Henvisning til planer og politikker Folkeskoleloven udgør rammen for Skoletjenestens undervisning sammen med Skoleforvaltningens vision (målsætning: mindst 25 % af alle læreprocesser, skal foregå uden for skolens mure) og Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi (børn og unge undervises i energi, miljø, økologi og naturområder). Vurdering Folkeskolereformen har bl.a. fokus på at åbne skolen op, på bevægelse og på at tilbyde varieret og anvendelsesorienteret undervisning. Skoletjenestens tilbud er i god overensstemmelse med folkeskolereformens intentioner. Læringen foregår overvejende gennem elevinddragelse og er bygget op omkring involvering, nysgerrighed og motivation og bygger på anbefalinger omkring forskningsbaserede læringsmetoder for undervisning i uformelle læringsrum. Skoletjenestens undervisningstilbud lægger op til en praktisk tilgang til læring som tilgodeser andre elever end den traditionelle klasseundervisning. Skoletjenestens tilbud benyttes i dag af ca elever. Der er ikke lavet systematisk evaluering af tilbuddene, men det er vurderingen, at der er stort læringsudbytte og at skolerne sætter pris på de undervisningstilbud, de får igennem Skoletjenesten. Dette underbygges bl.a. ved, at skolerne meget sjældent afslår tilbud fra Skoletjenesten. kl Side 23 af 454

7 I Skoletjenestens tilbud betales elevtransporten. I de tilbud som fx foreninger og virksomhed giver igennem playmakerordningerne skal skolerne derimod selv betale transporten. For skolerne kan det være vanskeligt at sondre mellem Skoletjenestens tilbud og andre tilbud i den åbne skole og dermed også vanskeligt at forstå forskellen i forhold til transport. Økonomi og nøgletal Skoletjenestens samlede budget er på timer ( kr.) og et driftsbudget på kr. Skoletjenesten har en skolekonsulent samt pt. 11 deltidsansatte lærere. Der er vedhæftet oversigt over ressourceforbruget i skoleåret 2014/2015 (bilag 2). Skoletjenestens forskellige tilbud benyttes årligt af ca elever og ca. 700 lærere. Skoletjenesten afholder udgifter til transport ved skolernes brug af egne undervisningsværksteder. En del kulturinstitutioner og øvrige forvaltninger har derudover egne skoletjenester, naturvejledere eller besøgsmuligheder rettet specifikt mod skoler. Skoletjenesten har udviklet forskellige samarbejdsaftaler om tilskud til transport og indgang. Derudover er der i samarbejde med Region Nordjylland og Aalborg Kommune indgået aftale om transport for skoler til kulturinstitutioner, der gør det meget billigt for skoleklasser at rejse med NT. I det samlede regnskab understøttes ca elevers transport via Skoletjenestens transporttilskud. Af skoletjenestens samlede budget anvendes kr. til transport af elever. Handlemuligheder Udvidelse eller reduktion Undervisningsministeriet anbefaler skoletjenester, men der er ingen lovmæssig forpligtelse til at have en skoletjeneste. Der er derfor mulighed for både at udvide og reducere i budgettet. En udvidelse vil betyde et øget aktivitetsniveau og mulighed for at tilbyde eleverne et endnu mere varieret udbud af værksteder og aktiviteter. Der er fx mulighed for at indgå i nye partnerskaber Skoleforvaltningen har modtaget interessetilkendegivelser fra Halkær Mølle og Kunsten (et udvidet samarbejde). Det er væsentligt, at evt. nye partnerskaber giver elever og lærere undervisning, som er væsentligt forskellig fra det eleverne typisk oplever i skolen og hvor de er aktivt deltagende. Det er ikke hensigtsmæssigt, at etablere partnerskaber baseret på driftstilskud, da det mindsker muligheden for at sætte pædagogisk retning i tilbuddet. En reduktion i budgettet vil betyde, at aktivitetsniveau skal tilpasses budgettet. Nye aktiviteter inden for eksisterende budget skoletjenesten har mulighed for inden for nuværende budget at udvikle nye tilbud, således at aktivitetsudbuddet er tidssvarende. Der er fx mulighed for at sætte mere fokus på bæredygtighed gennem et udbygget samarbejde med eksempelvis Energicenter Aalborg By- og Landskabsforvaltningen om Infohuset i Østerådalen. Transport der er mulighed for at reducere antallet af værksteder, hvor skoletjenesten betaler NT transportudgiften fx således, at der kun betales transport til steder, hvor Skoletjenestens egne undervisere er tilknyttede. kl Side 34 af 454

8 Bilag: Skoleudvalget Bilag 1 Tilbud i Skoletjenesten.docx Bilag 2 Regnskab Skoletjenesten 2014.docx kl Side 45 af 454

9 Punkt 3. Budget 2016: Temadrøftelse af Elevtransport Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres om og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget kl Side 16 af 354

10 Sagsbeskrivelse Resume Temadrøftelsen skal give overblik over forvaltningens økonomi og serviceniveau på området for elevtransport. På baggrund af økonomi, nuværende serviceniveau og lovgivning ønskes det drøftet om der er forhold der giver anledning til at ændre serviceniveauet. Baggrund/beskrivelse Befordring af elever sker som en bestiller/udfører fordeling, hvor forvaltningerne bestiller kørsler i kørselskontoret. Kørsler i Skoleforvaltningen vedrører: - Normalområdet - Trafikfarlig skolevej - Sygekørsel - folkeskolen - To-sprogsområdet - Specialkørsel - Sygekørsel - ungdomsuddannelser - Særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse (STU) - Voksne (VUK) Henvisning til planer og politikker Lovgrundlag for befordring af elever udgøres af: - Folkeskoleloven 26 - Bekendtgørelse om befordring af elever i folkeskolen - Bekendtgørelse af lov om befordringsrabat til uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser mv. - Bekendtgørelse om særlig tilrettelagt ungdomsuddannelse - Bekendtgørelse af lov om specialundervisning for voksne Skoleforvaltningens afdelinger bevilger befordring til såvel elever i almenskolen som i specielle skoletilbud. Al befordring tildeles som samkørsel. Befordring koordineres fra Aalborg Kommunes Kørselskontor. Udvikling af elevernes livsduelighed og selvstændighed er i højsædet uanset om eleven undervises i almenskolen eller i specielle skoletilbud. Der kan bevilliges befordring fra og til barnets folkeregisteradresse. Alle elever, der er i stand til det, skal som udgangspunkt selv sørge for transport til og fra skole, hvis afstanden tillader det. Der bevilliges kun befordring til/fra skole og hjem. Transportbevilling til/fra DUS og Fritidscentre bevilliges af Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen. Der tildeles som udgangspunkt buskort, og afstanden mellem hjemmet og stoppestedet må udgøre op til halvdelen af afstanden. Ventetiden på skolen må højst være en time før og efter skoletid. Ydermere må der maksimalt være 1 times ventetid på bustransporten. Der bevilliges maksimalt for 1 skoleår ad gangen. I enkelte tilfælde bevilliges befordringsgodtgørelse til forældre, som afregnes med laveste takst. Vurdering Forvaltningen vurderer, at serviceniveauet for befordring af elever svarer til lovgrundlaget. kl Side 27 af 354

11 Økonomi og nøgletal I budget 2015 er der afsat 24 mio. kr. til befordring. Regnskab 2014 viser et samlet mindreforbrug på ca. 1 mio. kr. Der er mindre usikkerhed om regnskabsresultatet på grund af forskydninger mellem regnskabsårene. Handlemuligheder På baggrund af vurderingen af serviceniveauet i forhold til lovgivningen er der ikke umiddelbart mulighed for at reducere udgifterne. Det skal bemærkes, at Direktørgruppen har godkendt en projektaftale for Effektivisering af specialbefordring i Aalborg Kommune Arbejdet er ikke afsluttet, men der må forventes beslutninger, der kan få konsekvenser for alle forvaltninger og dermed også Skoleforvaltningen. kl Side 38 af 354

12 Punkt 4. Budget 2016: Temadrøftelse af Den åbne skole Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres om og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget kl Side 19 af 454

13 Sagsbeskrivelse Resume Temaet Den åbne skole omfatter en præsentation af grundlaget for den åbne skole, den afsatte økonomi samt handlemuligheder fremadrettet. Baggrund/beskrivelse Den åbne skole er en folkeskole, som inddrager sin omverden. Det kan være lokalsamfundet, kulturskolen, erhvervslivet, idrætsforeningerne, museerne, så deres aktiviteter understøtter det, eleverne generelt skal lære. Den åbne skole skal også skabe et større kendskab til de muligheder, som vores samfund byder på. Med folkeskolereformen forpligtes skolerne til at søge samarbejde med lokalsamfundets kultur-, folkeoplysnings-, idræts- og foreningsliv, kunst- og kulturskoler, med lokale fritids- og klubtilbud og med de kommunale eller kommunalt støttede musikskoler og ungdomsskoler. Med den åbne skole får eleverne mulighed for at relatere de faglige problemstillinger i skolen til deres hverdag og virkeligheden uden for skolen. Den åbne skole gælder hele skolens virksomhed altså både den fagdelte undervisning, den understøttende undervisning og DUS-tiden. Ungdomsskolen og Kulturskolen har en lovgivningsmæssig forpligtelse til at samarbejde med skolerne. Skoleudvalget besluttede i forbindelse med behandlingen af Folkeskolereformen, at skolerne udover de i lovgivningen nævnte samarbejdspartnere forpligtes til at søge samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne og at der skal søges samarbejde både lokalt, regionalt/nationalt og internationalt. Der er vedhæftet eksempler på samarbejder i den åbne skole som bilag 1. Derudover blev det besluttet, at mindst 10 % af tiden til understøttende undervisning anvendes til inddragelse af andre end skolens pædagogiske personale. I forbindelse med budgettet for 2015 blev der afsat ressourcer til ansættelse af en erhvervsplaymaker i Skoleforvaltningen. Erhvervsplaymakeren har sammen med foreningsplaymakeren og kulturplaymakeren, der er ansat i Sundheds- og Kulturforvaltningen, til opgave at skabe sammenhæng mellem skoler og eksterne samarbejdsparter. Henvisning til planer og politikker Folkeskoleloven udgør rammen for den åbne skole. Vurdering Skolerne i Aalborg Kommune har igennem en del år arbejdet med den åbne skole. I Aalborg Kommune er der således en lang tradition for både lokale, nationale og internationale samarbejder på kommuneniveau, på forvaltningsniveau og på skoleniveau. Der har været gennemført en del udviklingsprojekter bl.a. i 1990 erne i forhold til skolen som lokalt forsamlingshus, i forhold til foreningernes deltagelse i skolen samt mange internationale samarbejder. Skoleåret 2014/2015 har været første år med folkeskolereformen. Det er vurderingen, at der stadig er udviklingspotentiale i forhold til samarbejdet mellem skoler og eksterne samarbejdsparter. Der er stadig behov for udvikling af modeller og metoder i samarbejdet, således at den åbne skole bidrager til elevernes læring og sammenhængskraft i lokalsamfundet. kl Side 210 af af 454

14 Tilsvarende er der behov for udvikling af metoder til at imødekomme de planlægnings- /skemamæssige udfordringer, som skolerne oplever i samarbejdet mellem skole og eksterne samarbejdsparter. Der er afsat 10 % af ressourcerne til understøttende undervisning til inddragelse af eksterne samarbejdsparter i den åbne skole. De 10 % er en tidsmæssig binding skolerne skal inddrage eksterne samarbejdsparter i 10 % af den understøttende undervisning (der skal ikke nødvendigvis benyttes 10 % af ressourcen). 10 % af den understøttende undervisning udgør mellem 7 og 17 årlige undervisningstimer på den enkelte årgang. Det første år med folkeskolereformen har ikke givet svar på, om 10 % er passende. Skolerne står selv for transporten, når der samarbejdes med eksterne samarbejdsparter. Mange af de tilbud, som skolerne modtager fx fra playmakere er placeret i nærheden af Aalborg Centrum. Skoler i yderdistrikter har således størst udgifter til transport. Økonomi og nøgletal De 10 % af ressourcen til understøttende undervisning udgør i alt 10,5 mio. kr. Der er vedhæftet overblik over, hvor mange ressourcer den enkelte skole får til inddragelse af eksterne på bilag 2. Der er afsat kr. til ansættelse af en erhvervsplaymaker. De 10 % udgør på 5. klassetrin ca. 7 årlige undervisningstimer (afhængig af hvor meget tid skolen har afsat til pauser og bevægelse i den understøttende undervisning). På 1. klassetrin udgør de 10 % ca. 17 årlige undervisningstimer. Handlemuligheder Den åbne skole i skolereformens tilgang, har haft et meget kort forløb, hvorfor skoleudvalget kan vælge at udskyde vurderingen af indholdet, indtil der er et bredere grundlag at vurdere på. En anden mulighed er at drøfte og opstille nærmere mål for, hvad skolerne skal opnå ved samarbejderne i forbindelse med den åbne skole. Hvis der opstilles konkrete mål kan skolerne bruge disse i udvælgelse af samarbejdspartnere og de kan være pejlemærker for de resultater, som samarbejderne skal lede frem til. Desuden kan målene bidrage til at tydeliggøre forventningerne til de samarbejdspartnere, som skolerne indgår aftaler med. Det kan være en helt anden form for handlemulighed at tænke den åbne skole ikke bare som en inddragelse af samarbejdspartnere i undervisningen, men også som en tanke om en fysisk åbning af skolen. Skolerne er allerede i dag åbne for foreninger med folkeoplysende virksomhed, men det kunne være et led i at åbne skolen mod det omgivende samfund, hvis skolens fysiske rammer blev anvendt endnu mere til arrangementer som udstillinger, virksomhedsmesser, politiske partiers årsmøder eller måske låne lokaler ud til foreningskontorer og lignende. Det vil kræve, at der opstilles klare rammer for mulighederne, men det kunne måske betyde, at tilhørsforholdet til skolernes omgivelser blev øget. En handlemulighed er naturligvis også at udvide eller reducere den tid, som skolerne i den understøttende undervisning skal samarbejde med eksterne. Et af de problemer der allerede ses er, at der er forskel på skolernes muligheder for at udnytte tilbud på grund af udgifter til transport. Det kan overvejes, om en del af puljen skal målrettes til at yde støtte til transport. kl Side 311 af af 454

15 Bilag: Skoleudvalget Bilag - den åbne skole.docx kl Side 412 af af 454

16 Punkt 5. Budget 2016: Prioriteringsdebat Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget orienteres om og drøfter temaemnet og tilkendegiver i hvilket omfang konklusionerne skal indgå i det videre arbejde med Budget kl Side 13 af af 454

17 Sagsbeskrivelse Skoleudvalget Resume Med prioriteringsdebatten skabes der et grundlag for Skoleudvalgets drøftelse af mulige besparelser, såfremt der er politisk ønske om at finde ressourcer til nye opgaver eller opprioritere eksisterende. I punktet redegøres der kortfattet og overordnet for områder, hvor det er muligt at prioritere besparelser, herunder hvilke politiske handlemuligheder der er inden for hvert område. Baggrund/beskrivelse Skoleudvalget har i foråret 2015 behandlet en række budgettemaer og i forbindelse med hvert af disse drøftet om der var forhold, der skulle indgå i det videre budgetarbejde. I drøftelserne har Skoleudvalget ligeledes haft overvejelser omkring enten udvidelse af eksisterende indsatser eller igangsættelse af nye. Derfor er der ligeledes behov for en politisk drøftelse af, hvilke prioriteringer, og eventuelle besparelser, der kan blive nødvendige at foretage. I nedenstående redegøres der på et overordnet niveau for områder, hvor det er muligt at foretage besparelser, herunder hvilke politiske handlemuligheder der er inden for hvert område. Det er hensigten, at Skoleudvalget forholder sig politisk og overordnet til mulighederne for at finde besparelser inden for de givne områder. Herefter vil Skoleforvaltningen, i det ønskede omfang, udarbejde konkrete forslag til og beregninger på, hvordan en besparelse kan udmøntes. Henvisning til planer og politikker Der er, i forbindelse med nøgletalsredegørelsen i bilaget, redegjort for de lovgivningsmæssige rammer for hver af de beskrevne indsatser. Økonomi og nøgletal Nedenfor beskrives en række områder og indsatser, hvor der kan foretages besparelser. For overblikkets skyld er nedenstående opdelt i tre hovedkategorier; undervisningsrelaterede områder, medarbejderrelaterede områder og puljer. I vedlagte bilag findes en nøgletalsredegørelse for de nævnte indsatser. Redegørelsen er, med mindre andet er beskrevet, udarbejdet med udgangspunkt i skoleåret 2015/2016 og 2015 for se vidt angår driftsøkonomi. Redegørelsen er skematisk opbygget og indeholder for hver indsats en beskrivelse af den overordnede økonomi, tildelingskriterier og handlemuligheder, samt den lovgivningsmæssige ramme. Undervisningsrelaterede områder og indsatser Fagdelt undervisning Pædagoger i undervisningen DUS1 og DUS2 Inklusion 10. klasse (eksklusiv UngAUC) Undervisning af tosprogede Specialundervisning Understøttende undervisning Undervisningsmaterialer Trivselsindsats Tilskud til feriekolonier Aalborg Kulturskole Aalborg Ungdomsskole Ungdommens Uddannelsesvejledning Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Medarbejderrelaterede områder og indsatser Tilbud til nyuddannede lærere Uddannelse Administration Rengøring Kompensation i forbindelse med fravær kl Side 214 af af 454

18 Puljer Udviklingspulje skoler Profilskoler Aktiv Sommer 2-sprogspulje Skoletjenesten Medhjælpertimer til fysisk handicappede Skoleudvalget Handlemuligheder På Skoleudvalgets møde vil der blive lejlighed til at drøfte ovenstående besparelsesmuligheder igennem med henblik på at prioritere eventuelle efterfølgende konkrete forslag og beregninger til brug i drøftelse af Budget kl Side 315 af af 454

19 Bilag: Skoleudvalget Bilag til prioriteringsdebat kl Side 416 af af 454

20 Punkt behandling af Børne og Ungepolitik Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget anbefaler, at Byrådet godkender udkat til ny Børne- og Ungepolitik kl Side 17 af af 954

21 Nærværende sagsfremstilling er ligeledes fremsendt til Forvaltningsledelsen i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Familie- og Socialudvalget Sagsbeskrivelse I Servicelovens 19, stk. 2 fremgår det, at: Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats overfor børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Aalborg Kommune fik sin første Børne- og Ungepolitik i Siden er politikken blevet revideret i På fælles udvalgsmøde 10. oktober 2014 besluttede Familie- og Socialudvalget og Skoleudvalget, at den nye politik gældende for perioden skal fungere som et fælles værdisæt mellem forvaltningerne. Politikken skulle fremadrettet være retningsgivende og fungere som en paraply for de eksisterende politikker og strategier, som også er gældende i arbejdet med alle børn og unge i Aalborg Kommune. Der var enighed blandt udvalgene om, at politikken skulle være kortfattet og ikke indeholde forslag til implementering. Implementeringen foregår i de underliggende politikker og strategier. Der har efterfølgende i januar 2015 været afholdt temamøde med en bred kreds af interessenter på børneog ungeområdet. Udover leder- og medarbejderrepræsentanter fra forvaltningerne kan blandt andet nævnes Ungebyrådet, frivillige foreninger, elevrepræsentanter, Handicaprådet mv. Input fra temamødet samt fra fællesmødet med udvalgene er bearbejdet og vedhæftede udkast er et resultat heraf. Politikken har været i høring, og der er indkommet en række høringssvar. Forvaltningerne kvitterer for de indkomne høringssvar. Forvaltningerne er tilfredse med, at der i langt de fleste høringssvar udtrykkes tilfredshed med høringsudkastet. Essensen af høringssvarene er gengivet i skemaet herunder. Høringssvarene giver ikke forvaltningerne anledning til at ændre væsentligt i udkastet til ny Børne- og Ungepolitik Der er foretaget ganske få præciseringer ændringerne fremgår med gult i det vedhæftede udkast til ny Børne- og Ungepolitik Høringssvarene er vedlagt i bilag 2. Høringspart Indhold Forvaltningernes kommentarer til høringssvaret Forvaltninger 1 Sundheds- og Kulturforvaltningen 2 By- og Landskabsforvaltningen 3 Jobcentret (Jobcenter Ledergruppen og AMU- Jobcenter) Sundheds- og Kulturforvaltningen bakker op om høringsudkast til Ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. By- og Landskabsforvaltningen bakker op om høringsudkastet og ser frem til at arbejde med videre med forvaltningerne i den lokale omsætning. Afdelinger Jobcenter Aalborgs ledergruppe og AMU-Jobcenter bakker op om høringsudkast til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. kl Side 218 af af 954

22 4 Børne- og Familieafdelingen (BFA Ledergruppen og AMU-BFA) 5 Den samlede Socialafdeling 6 Dagtilbud Vejgaard BFA Ledergruppen har tilsluttet sig samme høringssvar som AMU-BFA. BFA Ledergruppen støtter op om politikken som værdiorienteret og kortfattet. BFA Ledergruppen finder overskrifterne relevante og dækkende for arbejdet. BFA Ledergruppen bifalder, at der i omsætningen skal sættes af på eksisterende politikker og strategier på området. Den samlede Socialafdeling (familiegrupper og socialcentre) konkluderer, at høringsudkastet er et fint værdimæssigt udgangspunkt. Den samlede Socialafdelingen har følgende bemærkninger. Der mangler link til Håndbogen på Tværs Der er få bemærkningerne ifht afsnittet om kriminalitet Dagtilbud Dagtilbud Vejgaard bakker op om høringsudkastet til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Politikken vurderes overskuelig og resultatorienteret. Der er tilfredshed med, at der er frihed til lokal omsætning i politikken. 7 Dagtilbud Gug Dagtilbud Gug bakker op om høringsudkastet med følgende kommentarer. Dagtilbuddet har et nuanceret syn på inklusion og pointerer, at der efter det nye børnesyn skal tilstræbes, at alle børn gør det så godt de kan, frem for at alle skal det samme. Dagtilbuddet savner afsnittet om børn og unge med særlige behov (i den gamle Børne- og Ungepolitik) i høringsudkastet. Forvaltningerne pointerer, at rækken af links kun fremgår af høringsudgaven og således ikke vil være med i den endelige politik. Således vil links til de underliggende politikker og strategier være at finde på Aalborg Kommunes hjemmeside. Ifht afsnittet om ungdomskriminalitet skal det - jf. lovgivningen - indgå i Børne- og Ungepolitikken. Forvaltningerne er enige i, at alle børn skal have nogle betingelser der gør, at de kan gøre det så godt de kan. Forvaltningerne opfordrer til, at dette er i fokus i den lokale omsætning. Forvaltninger ønsker med den nye Børne- og Ungepolitik at signalere, at alle kan og skal kunne inkluderes i en overordnet poli- kl Side 319 af af 954

23 8 Dagtilbud Svenstrup 9 Dagtilbud Midt/Vest 10 Dagtilbud Seminariekvarteret 11 Skolebestyrelsen Skansevejens Skole 12 Skolebestyrelsen Kollegievejens skole 13 Skolebestyrelsen Herningvejens Skole Dagtilbud Svenstrup ser positivt på høringsudkastet til ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Dagtilbud Midt/Vestbyen finder høringsudkastet visionært og ambitiøst. Dertil kommer at dagtilbud Midt/Vestbyen mener, at udkastet giver inspiration til en fremtidig dialog om omsætningen af politikken til lokale forhold. Dagtilbud Seminariekvarteret hilser en ny opdateret version af Børne- og Ungepolitikken velkommen. Dagtilbud Seminariekvarteret pointerer, at det kan være en udfordring som forælder at navigere i de mange forskellige politikker og strategier på området. Dagtilbud Seminariekvarteret finder de 5 overskrifter relevante men mener ikke at signalretningen er lige tydelig i alle overskrifter. Eksempelvis er det vurderingen at overskriften verden venter ikke er retningsgivende for indholdet i afsnittet. Skolebestyrelser Skolebestyrelsen mener, at den foreslåede Børne- og Ungepolitik lever op til formålet om at være retningsgivende for arbejdet med børn og unge i Aalborg Kommune Skolebestyrelsen er meget tilfredse med indholdet i hele Børne- og Ungepolitikken Skolebestyrelsen har ikke brugt særlig tid på høringsudkastet, da det vurderes uambitiøst og indholdsløst. Det vurderes, at politikken forsøges tilpasset de øvrige politikker og strategier i kommunen. Der vurderes, at politikken ikke har fokus på majoritetsgruppen af børn og unge i Aalborg Kommune. Skolebestyrelsen mener, at der bør tages hul på en drøftelse af en sammenhængende børne- og ungeforvaltning i Aalborg Kommune. tik. Derfor er der ikke længere et særskilt afsnit om børn og unge med særlige behov. Forvaltningerne anerkender dagtilbuddets bemærkninger om udfordringerne i at navigere i de mange forskellige strategier og politikker på området. Forvaltningerne håber, at der med den nye Børne- og Ungepolitik bliver sat en overordnet tydelig retning for arbejdet med børn og unge i Aalborg Kommune. Den nye Børne- og Ungepolitik skal fungere som en paraply for de underliggende strategier og politikker. Derfor vil den naturligt være overordnet og bred. Det er klart intentionen, at politikken skal rumme alle børn og unge i Aalborg Kommu- kl Side 420 af af 954

24 14 Skolebestyrelsen Gistrup Skole 15 Skolebestyrelsen Grindsted Skole 16 Skolebestyrelsen Byplanvejens Skole 17 Skolebestyrelsen Sønderbro Skole Skolebestyrelsen udtrykker tilfredshed med høringsudkastet og ser frem til, at der kommer konkrete handlinger på de gode intentioner Skolebestyrelsen anerkender arbejdet med den nye Børne- og Ungepolitik. Skolebestyrelsen pointerer, at der mangler et link til den gode overgang fra børnehave til skole i linksoversigten Skolebestyrelsen har ingen kommentarer til høringsudkastet. Skolebestyrelsen savner i sociale fællesskaber rykker en nuancering omkring børnenes forskelligartede ressourcer. Skolebestyrelsen savner i medansvar for eget liv en bemærkning om den sammenhæng der ses mellem det øgede omfang af lærings- og udviklingsfællesskaber i kombination med den enkeltes/det individuelle udviklingspotentiale, et selvstædigt liv samt høringsudkastets øvrige formuleringer vedrørende det, at den enkelte kan træffe selvstædige valg og præge eget liv. Skolebestyrelsen savner i familie og netværk skal på banen et perspektiv på det forældresamarbejde, som ikke og aldrig kommer til at eksistere. ne. Jf. de resterende høringssvar, må forvaltningerne konkludere, at det formål er opnået. Ifht drøftelsen af en sammenhængende børne- og ungeforvaltning i Aalborg Kommune er det et politisk anliggende, som forvaltningerne ikke er involveret i. Forvaltningerne opfordrer til lokal omsætning af den nye Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Forvaltningerne pointerer, at rækken af links kun fremgår af høringsudgaven og således ikke vil være med i den endelige politik. Således vil links til de underliggende politikker og strategier være at finde på Aalborg Kommunes hjemmeside. Forvaltningerne opfordrer til, at der i omsætningen af Børne- og Ungepolitikken haves fokus på skolebestyrelsens betragtninger således at det er i omsætningen at nuancerne fremstår. kl Side 521 af af 954

25 18 Skolebestyrelsen Vejgaard Østre Skole 19 Skolebestyrelsen Svenstrup Skole Skolebestyrelsen tager høringsudkastet til efterretning med 2 kommentarer. Børne- og Ungepolitikken er omfangsrig og det synes umuligt at gennemskue sammenhængskraften mellem de forskellige elementer. Hvordan sikres sammenhængskraften fremadrettet når de forskellige politikker udløber Skolestyrelsen finder overordnet udkastet til Børne- og Ungepolitikken flot men udtrykker bekymring for, at politikken ikke lever op til egne overskrifter fx sociale fællesskaber rykker. Her pointerer skolebestyrelsen, at der vigtigt at rammerne for sociale fællesskaber rykker er til stede. Således skal det sikres, at de relevante fritidstilbud er tilgængelige i lokalområdet eller med offentlig transport. Slutteligt udtrykker skolebestyrelsen bekymring for, om politikken inkluderer alle børn og unge. MED udvalg 20 AMU-BFA AMU-BFA har tilsluttet sig samme høringssvar som BFA Ledergruppen. AMU-BFA støtter op om politikken som værdiorienteret og kortfattet. AMU-BFA finder de overskrifter relevante og dækkende for arbejdet. AMU- BFA bifalder, at der er i omsætningen skal sættes af på eksisterende politikker og strategier på området. AMU-BFA har få ændringer/præciseringer. Den nye Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune skal fungere som en paraply for de øvrige politikker. Eventuelle revisioner/ændringer i gældende underliggende politikker og strategier skal fremadrettet leve op til de 5 værdibaserede overskrifter. Forvaltningerne anerkender, at for at sociale fællesskaber rykker kan foldes ud, skal de rigtige tilbud/rammer være til stede. Det er dog vurderingen, at der indenfor de givne overordnede strukturer og rammer, er et fornuftigt udbud af fritidstilbud. Forvaltningerne pointerer, at politikken er tiltænkt at rumme alle børn og unge i Aalborg Kommune uanset behov/handicap mv. Forvaltningerne finder AMU-BFAs ændringer/præciseringer relevante og de indarbejdes derfor i materialet til 2. behandlingen af Børne- og Ungepolitikken. kl Side 622 af af 954

26 21 FMU Skoleforvaltningen FMU i Skoleforvaltningen bakker op om værdierne i høringsudkastet. FMU understreger, at forvaltningerne har et vigtigt arbejde med at følge politikken op indenfor konkretiserede mål i forvaltningerne 22 AMU-SA AMU-SA bakker op om høringsudkastet til en ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg kommune. AMU-SA opfordrer til, at der fortsat skal være et særligt fokus på udsatte børn og unge. 23 FMU Familieog Beskæftigelsesforvaltningen 24 Ældre- og Handicapudvalget FMU i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen har ingen bemærkninger til høringsudkastet. Råd og udvalg Ældre- og Handicapudvalget hilser den nye Børne- og Ungepolitik velkommen. I forbindelse med drøftelsen ønsker Ældre- og Handicapudvalget at foreslå, at Ungestrategien og Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov slås sammen således at der bliver tale om en samlet strategi der omfatter alle børn og unge. 25 Handicaprådet Handicaprådet har kun stor ros til forslag til en ny børne- og ungepolitik og glæder sig til at implementere den i den kommende nye Handicappolitik. 26 Ungebyrådet Ungebyrådet bakker op om høringsudkastet til en ny Børne- og Ungepolitik i Aalborg Kommune. Ungebyrådet pointerer, at politikken skal være for alle således skal børn og unge med handicap også være omfattet. Ungebyrådet ønsker yderligere fokus på familie og netværk. Ungebyrådet ønsker fokus på at give lærerne bedre redskaber til at hjælpe børn og unge med særlige behov. Ungebyrådet foreslår, at der i politikken kommer konkrete eksempler. Forvaltningerne er enige med FMU og vil sikre opfølgning på Børne- og Ungepolitikkens omsætning. Forvaltningerne anerkender Ældreog Handicapudvalgets input ifht Ungestrategien og Udviklingsstrategien for børn, unge og familier med særlige behov. Forvaltningerne vil have betragtningerne med i det videre strategiarbejde. Forvaltningerne mener, at politikken er rettet mod alle børn og unge i Aalborg Kommune, inkl. børn og unge med særlige behov. Forvaltningerne er enige med Ungebyrådet i, at det er vigtigt at have fokus på betydningen af familie og netværk. Således er det et tema i Børne- og Ungepolitikken samt i de underliggende strategier (Udvik- kl Side 723 af af 954

27 27 Integrationsrådet Tidsplan Integrationsrådet ser høringsudkastet til en ny Børneog Ungepolitik som en fin ramme om arbejdet med alle børn og unge i Aalborg Kommune. lingsstrategi for børn, unge og familier med særlige behov). Ifht omsætningen af politikken vil forvaltningerne gerne opfordre Ungebyrådet og andre til at dagsordensætte politikken i elevråd, bestyrelser mv. således at politikken lokalt for liv og betydning. 2. Behandling i Skoleudvalget 19. maj behandling Familie- og Socialudvalget 22. maj 2015 Magistrat 15. juni 2015 Byråd 22. juni 2015 kl Side 824 af af 954

28 Bilag: Skoleudvalget Børne- og Ungepolitik - efter høring Høringssvar - Børne- og ungepolitik.pdf kl Side 925 af af 954

29 Punkt 7. Kompetenceudviklingsstrategi Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender kompetenceudviklingsstrategi for pædagogiske medarbejdere og ledere i Skoleforvaltningen kl Side 126 af af 454

30 Sagsbeskrivelse Baggrund Skoleforvaltningens vision og strategiske mål skaber retning for Skoleforvaltningens fremtidige strategier, herunder kompetenceudviklingsstrategien. Kompetenceudviklingsstrategien bygger på Viden om effektfuld kompetenceudvikling. Kompetenceudviklingsstrategien skal medvirke til, at ledelse og pædagogiske medarbejderes kompetencer vedligeholdes og fornyes løbende, så de opnår kompetencer, der gør det muligt at indfri de strategiske mål om, at Alle kan se, at de bliver dygtigere hver dag Alle har mod til at deltage i verden Alle har en ven i skolen Læringen foregår overvejende eksperimenterende og problemløsende Alle ansatte arbejder systematisk med vidensproduktion Skolereformen har skabt en stor forandring af det pædagogiske personales kerneopgave. Der er derfor brug for et massivt kompetenceløft af medarbejderne i folkeskolen og på specialskolerne. Som led i folkeskolereformen er der i årene på landsplan afsat i alt 1 mia. kr. til kompetenceudvikling af pædagogiske medarbejdere og 60 mio. kr. til ledere. Statstilskuddet skal anvendes under hensyntagen til de indsatsområder, der fremgår af kommuneaftalen for 2014: Linjefagskompetence i 2016 skal mindst 85% af lærerne have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. I 2018 skal det gælde for mindst 90% af lærerne. Kravet gælder alle fag på alle klassetrin og på kommuneniveau) Understøttelse af øget inklusion Klasseledelse Løbende faglig opdatering Specialistkompetencer indenfor bl.a. læsning, matematik, specialpædagogik og dansk som andetsprog Øvrige særlige indsatsområder som f.eks. øget anvendelse af it i undervisningen Kommunerne skal som led i kompetenceløftet udarbejde en samlet lokal plan for kompetenceudvikling af lærere og pædagoger i folkeskolen i perioden Kompetenceudviklingsplanen skal bl.a. indeholde en beskrivelse af anvendelsen af de bevilgede statslige midler fordelt indenfor ovenstående indsatsområder. Proces Skoleforvaltningen har nedsat en projektgruppe, der har haft til opgave at udarbejde kompetenceudviklingsstrategien. Projektgruppen har bestået af læringschefen, 2 skoleledere, 1 viceskoleleder, 1 konsulent fra Skoleforvaltningen, 1 lærer og 1 pædagog. Arbejdsgruppen har bl.a. haft til opgave at indarbejde den tidligere nedsatte temagruppes arbejde vedr. kompetenceudvikling i strategien. Indhold Den udarbejdede kompetenceudviklingsstrategi er gældende for alle pædagogiske medarbejdere (lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere) samt ledere i folkeskolerne og på specialskolerne i Aalborg Kommune. Kompetenceudviklingsstrategien skal sikre, at Aalborg Kommunes medarbejdere på alle niveauer er i besiddelse af de kompetencer, der er nødvendige for at leve op til de krav, der stilles i forhold til at løse opgaven med at øge elevernes læring og trivsel. kl Side 27 af af 454

31 Strategien understøttes af pejlemærker for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og ledere. Pejlemærker for kompetenceudvikling af pædagogiske medarbejdere: 1. Kompetenceudvikling i alle fag 2. Inkluderende læringsfællesskaber 3. Styrket teamsamarbejde og videndeling 4. Fra data til læring og trivsel 5. Pædagogisk IT i hverdagen 6. Pædagogisk læringscenter Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser: 1. Fra strategisk ledelse til handling 2. Pædagogisk ledelse med fokus på læringsresultater 3. Forandringsledelse med inddragende processer 4. Intern talentudvikling Der er desuden udarbejdet principper for kompetenceudvikling på Aalborgs Skoler, der kan anvendes som guidelines for, hvordan der arbejdes med kompetenceudvikling. Principperne er følgende: 1. Kompetenceudvikling er forskningsbaseret 2. Vi arbejder med aktions- og praksislæring 3. Kompetenceudvikling er både uddannelse og læring på jobbet 4. Vi inddrager medarbejderne i behovsafklaringen 5. Ledelsen skaber rum for anvendelse og følger op 6. Vi evaluerer vores kompetenceudviklingsindsatser Der arbejdes med udmøntning af strategien i de forskellige ledelsesfora. kl Side 328 af af 454

32 Bilag: Skoleudvalget Kompetenceudvikling.pdf kl Side 429 af af 454

33 Punkt 8. Helhedstilbud Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at der ikke oprettes helhedstilbud i de mest specialiserede specialklasser og specialskoler at der udarbejdes en ny model for tildeling af pædagogtimer i de berørte tilbud som i højere grad understøtter en helhedsorienteret indsats at timetildelingsmodellen udarbejdes efter samme principper som på almenområdet: - en grundtildeling og en timetildeling pr. elev i skolen, der skal dække pædagoger i skoledelen. - en grundtildeling og en timetildeling pr. indmeldt barn i DUS, der skal dække fritidstilbuddet. at den nye timetildelingsmodel behandles i Skoleudvalget at den nye timetildelingsmodel sendes i høring i de berørte Skolebestyrelser kl Side 130 af af 454

34 Sagsbeskrivelse Baggrund Den 18. marts 2014 besluttede Skoleudvalget, at de mest specialiserede specialklasser samt Egebakken og Kollegievejens Skole pr. 1. august 2015 skulle omlægges til helhedstilbud. Det blev samtidig besluttet, at Skoleudvalget senere ville få den konkrete udmøntning, herunder de økonomiske rammer, forelagt. Beslutningen om helhedstilbud berører følgende tilbud: Skole Egebakken Filstedvejens Skole Frejlev Skole Gl. Lindholm Skole Højvangskolen Kollegievejens Skole Kærbyskolen Løvvangskolen Seminarieskolen Sofiendalskolen Svenstrup Skole Vestbjerg Skole Vester Mariendal Skole Vodskov Skole Indhold Specialskole for børn med autisme. Specialklasser for børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder. Metroen specialklasse for børn med AKT vanskeligheder. Specialklasse for tidligt skadede børn. Specialklasser for børn med ADHD. Specialskole for børn med autisme. Specialklasser for børn med autisme. Specialklasser for børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder. Specialklasser for børn med autisme. Specialklasser for børn med ADHD. Specialklasser for børn med massive generelle indlæringsvanskeligheder. Specialklasser for børn med autisme. Specialklasser for børn med fysiske handicaps Specialklasser for børn med autisme. Formålet med at omlægge de mest specialiserede specialklasser og specialskoler til helhedstilbud er som led i implementeringen af folkeskolereformen at skabe en sammenhængende og varieret skoledag og at fremme en organisering og pædagogik, der tager udgangspunkt i det enkelte barns behov. Ved at ophæve skellet mellem skole og DUS og lave ét samlet tilbud, sikres et ensartet tilbud til børnene, hvor alle faggrupper byder ind i et tværfagligt samarbejde. Tilbuddene arbejder allerede nu i høj grad med en samlet varieret skoledag, hvor lærere og pædagoger sammen dækker skoledagen og sikrer tværfaglighed, og at både undervisning og fritidsaktiviteter indgår i skoledagen, men rammerne for tilbuddene vanskeliggør på nogle områder denne udvikling. Et af disse områder er tildelingen af ressourcer til pædagoger i skoledelen. Arbejdsgruppens arbejde Siden beslutningen om indførelse af helhedstilbud blev truffet, har der været nedsat en arbejdsgruppe, der i efteråret 2014 har arbejdet med udmøntning af beslutningen. Arbejdsgruppen mødte en række udfordringer, der betød, at Skoleudvalget på arbejdsgruppens opfordring den 2. december 2014 besluttede at udsætte iværksættelsen af helhedstilbud til august Efter denne beslutning har arbejdsgruppen med nogle få ændringer i sammensætningen arbejdet videre med at finde løsninger på de udfordringer, der har vist sig at være ved at indføre helhedstilbud. Det er dog ikke lykkedes at finde en model for helhedstilbud, der kan iværksættes indenfor lovgivningens rammer. Udfordringer ved oprettelse af helhedstilbud Som det tidligere er nævnt, er der en række udfordringer ved indførelse af helhedstilbud. Udfordringerne bunder i høj grad i den eksisterende lovgivning, og kan derfor ikke umiddelbart løses på kommunalt niveau. De største udfordringer beskrives i det følgende. Folkeskoleloven Ifølge folkeskolelovens 14 B stk. 2 må undervisningstidens samlede varighed ikke overstige 1400 timer i et skoleår, svarende til 35 timer/uge i 40 uger. Skoleforvaltningen har kontaktet Undervisningsministeriet vedr. muligheden for at oprette helhedstilbud, og er blevet oplyst om, at det ikke er muligt at lave et obligatorisk tilbud ud over denne tidsramme. Deltagelse i et helhedstilbud, der går ud over dette tidsrum vil derfor være frivillig. kl Side 231 af af 454

35 Undervisningsministeriet har sat forsøg i gang omkring heldagsskole, og i denne forbindelse har nogle kommuner fået dispensation i en forsøgsperiode. Der kan ikke søges om en generel dispensation for reglerne, men det er muligt at søge om dispensation i forbindelse med konkrete forsøg. Da der allerede for flere elever er søgt om reduceret skema på baggrund af lægeerklæringer, kan det forventes, at en del forældre ikke ønsker, at deres barn skal deltage i en længere skoledag end højst nødvendigt. Det er derfor ikke realistisk, at alle elever i de pågældende specialtilbud vil deltage i et frivilligt tilbud, der går ud over de 35 timer/uge. Elever i indskolingen og på mellemtrinnet skal mindst have henholdsvis 1200 og 1320 timer. Det er derfor muligt at udvide skoledagens længde for disse elever op til de 1400 timer. Ud fra de hidtidige erfaringer med udvidelse af skoledagen i forbindelse med skolereformen er det Skoleforvaltningens vurdering, at en udvidelse af skoledagen for de mindste elever vil betyde flere elever med reduceret skema. Samtidig vil de udfordringer, der bliver beskrevet nedenfor også være gældende ved indførelse af helhedstilbud for de små elever. Skoleforvaltningen har derfor indstillet, at der heller ikke oprettes helhedstilbud for disse elever, selvom det er muligt indenfor lovens rammer. Transportudgifter Kørsel med børn i specialtilbud bevilges efter to lovgivninger, Folkeskolelovens 26 og Servicelovens 41. Kørsel efter folkeskoleloven bevilges, når en elev skal transporteres til og fra skole, mens det bevilges efter Serviceloven, når en elev transporteres til og fra et fritidstilbud. I tilfælde, hvor kørsel bevilges efter Serviceloven modtager Aalborg Kommune 50% refusion af udgiften. Bevilling efter folkeskoleloven udløser ikke refusion. Ved en oprettelse af helhedstilbud bliver tilbuddet opfattet som et undervisningstilbud, hvorfor der ikke kan bevilges transport efter Serviceloven. Det betyder, at oprettelsen af helhedstilbud har som konsekvens, at Aalborg Kommune mister refusion for den del, der bevilges efter Serviceloven. Det er vanskeligt at udskille, hvor stor en del af den samlede udgift til transport efter Serviceloven, der gælder præcis denne gruppe børn, men det skønnes, at det årligt er ca. 7 mio. kr. Aalborg Kommune vil dermed miste ca. 3,5 mio. kr. i refusion, hvis der oprettes helhedstilbud. Skoleforvaltningen vil overtage al kørsel til og fra disse tilbud, og vil dermed få en merudgift på ca. 7 mio. kr./år. Oprettelse af helhedstilbud vil derfor kræve en ekstrabevilling til området eller betyde nedskæringer i de eksisterende tilbud, hvis rammen skal holdes. DUS Oprettelsen af helhedstilbud betyder, at skole og DUS bliver et samlet tilbud. Det bliver dermed obligatorisk at deltage i et fritidstilbud, da det er en integreret del af helhedstilbuddet. Da det ikke er muligt at tage betaling for et skoletilbud, er det nødvendigt at gøre fritidsdelen gratis. Det betyder, at Skoleforvaltningen vil miste indtægter fra forældrebetaling på ca. 1 mio. kr. pr. år. Fritidscentre En række af specialtilbuddene samarbejder i dag med fritidscentre, da fritidscentrene har specialafdelinger, som eleverne benytter i og efter skoletid. Indførelsen af helhedstilbud ville betyde, at tiden i fritidscentrene risikerer at blive kortere, end den er i dag, hvilket ville vanskeliggøre elevernes mulighed for at kunne profitere af det pædagogiske fritids tilbud, der er. Dette kan have konsekvenser for det teenageliv og ungemiljø, som nogle af disse elever har i dag. Opsamling på økonomiske konsekvenser Samlet set vil iværksættelsen af helhedstilbud betyde en finansieringsudfordring i kommunen på 4,5 mio. kr. på manglende refusion af transportudgifter og manglende forældrebetaling. I Skoleforvaltningen vil der være en finansieringsudfordring på ca. 8 mio. kr., der enten skal tilføres området eller indarbejdes som en reduktion i de eksisterende tilbud. kl Side 32 af af 454

36 Udarbejdelse af ny timetildelingsmodel for pædagogtimer Pga. de lovgivningsmæssige problemstillinger i forbindelse med indførelse af helhedstilbud er der ikke som tidligere besluttet udarbejdet et forslag til model for helhedstilbud. I stedet foreslår Skoleforvaltningen, at der udarbejdes en ny timetildelingsmodel for pædagogtimerne i de mest specialiserede specialklasser og specialskoler. Tildelingen af lærerressourcer ændres der ikke på. Formålet med en ny timetildelingsmodel er, at tildelingen af pædagogtimer til tilbuddene ændres, så en større del af tildelingen er afhængig af antallet af elever i skoletilbuddet, og en mindre del er afhængig af, hvor mange elever der er tilmeldt DUS. Hermed sikres pædagogernes deltagelse i skoledagen uafhængigt af, hvor mange elever der er tilmeldt DUS tilbuddet. Det giver samtidig tilbuddene større fleksibilitet ift. tilrettelæggelse af skoledagen. Den nuværende tildelingsmodel for pædagogtimer tager udelukkende udgangspunkt i antallet af indmeldte børn i DUS. Det betyder, at skolernes brug af pædagogtimer i skoledelen er afhængig af antallet af indmeldte børn i DUS. Dette besværliggør planlægningen, idet der kan være stor usikkerhed om det indmeldte antal børn i DUS fra skoleår til skoleår. I forbindelse med vedtagelse af timetildelingsmodellen for almenområdet blev tildelingen af pædagogtimer i skoledelen ændret til en grundtildeling og en tildeling pr. indmeldt barn i skolen. Den nye tildelingsmodel til de mest specialiserede specialtilbud foreslås opbygget på samme måde som timetildelingsmodellen på almenområdet. Principperne i timetildelingsmodellen er følgende: DUS: En grundtildeling og en timetildeling pr. indmeldt barn i DUS, der skal dække fritidstilbuddet. Skoledel: En grundtildeling og en timetildeling pr. elev i skolen, der skal dække pædagoger i skoledelen. Udover timetildelingsmodellen bliver der ikke ændret i rammer og indhold i de eksisterende tilbud. Tidsplan for høring og politisk behandling Tid Aktivitet Behandling i FL Behandling i Skoleudvalget behandling af timetildelingsmodel i FL behandling af timetildelingsmodel i Skoleudvalget Høring i de berørte skolebestyrelser behandling af timetildelingsmodel i FL behandling af timetildelingsmodel i Skoleudvalget Indførelse af ny timetildelingsmodel kl Side 433 af af 454

37 Punkt 9. Skoleforvaltningens it- og digitaliseringsstrategi Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender forvaltningens it- og digitaliseringsstrategi. kl Side 134 af af 354

38 Sagsbeskrivelse Baggrund I sommeren 2014 godkendte Skoleudvalget et kommissorium for arbejdet med en ny it- og digitaliseringsstrategi. En arbejdsgruppe har på den baggrund udarbejdet en ny it- og digitaliseringsstrategi for perioden Skoleforvaltningen har de senere år foretaget en del investeringer på it-området, hvorfor behovet for at udstikke retning og mål for anvendelse af it i både undervisningen og i forvaltningen netop nu er stort. Strategien skal være samlende for alle mål og indsatser i Skoleforvaltningen inden for it og digitalisering. Det være sig i forhold til både læring, administration og forvaltning. Igangværende og kommende indsatser skal pege i samme retning og det skal en ny it og digitaliseringsstrategi bidrage til. Skoleforvaltningens nye it- og digitaliseringsstrategi erstatter Strategi for it og digitalisering i Skole- og Kulturforvaltningen og Strategiplan for pædagogisk it for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Derudover skal strategien skal ses i sammenhæng med Aalborg Kommunes overordnede digitaliseringsstrategi samt nationale strategier på området. På det fælleskommunale område har KL i foråret 2015 sendt en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi i høring. I processen har der været inddragelse af medarbejdere, ledere, elever og eksterne samarbejdspartnere. Indhold Den nye it- og digitaliseringsstrategi er bygget op omkring en række pejlemærker: Vi udvikler læring, kreativitet og innovation med it Vi kommunikerer og samarbejder digitalt på kryds og tværs Vi skaber og deler viden digitalt Vi har de rette it-kompetencer og sætter dem i spil Vi har let adgang til digitale ressourcer Vi møder driftsikker og fleksibel teknologi Derudover opsætter strategien en række konkrete mål som fremgår af selve strategien (bilag). Økonomi I forbindelse med Skoleudvalgets temadrøftelse af digital forvaltning blev det besluttet, at forvaltningen skulle arbejde videre med økonomiske afledte konsekvenser af nogle af de mål strategien opsætter. Det drejer sig om udgifter til nye netværk på skolerne og udlevering af bærbare enheder til klasse. Udgifterne til netværk er i første omgang estimeret til ca. 8 mio. kr. for en toårig periode og ca. 2,5 mio. kr. årligt for bærbare enheder til klasse. Som det fremgår, er der tale om estimerede udgifter som vil blive yderligere beskrevet i den budgetrapport der udarbejdes i forbindelse med Skoleudvalgets budgetseminar d. 16. juni kl Side 235 af af 354

39 Bilag: Skoleudvalget It- og digitaliseringsstrategi kl Side 36 af af 354

40 Punkt 10. Virksomhedsrapportering/budgetopfølgning pr. 30. april Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender Virksomhedsrappportering/ledelsesinformation pr. 30. april kl Side 137 af af 254

41 Bilag: Skoleudvalget Virksomhedsrapportering/budgetopfølgning pr. 30. april 2015 kl Side 238 af af 254

42 Punkt 11. Ekstra bevilling til landsbyordningen på Hou Skole Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at landsbyordningen på Hou Skole gives en ekstra bevilling svarende til 1 stilling, at bevillingen gives for en periode på to år, at der i den toårige periode sker afklaring af hvordan der sikres drift efterfølgende. kl Side 139 af af 254

43 Sagsbeskrivelse Baggrund Hou Skole har fremsendt redegørelse til forvaltningen for anvendelse af normering i landsbyordningen. I redegørelsen gøres opmærksom på at der vanskeligt kan opretholdes et fagligt forsvarligt tilbud med den nuværende bevilling. Udviklingen i børnetal Skoleåret 2013/14 Skoleåret 2014/15 Skoleåret 2015/16 DUS Landsbyordning Anbefaling Forvaltningens vurdering er, at landsbyordningen ikke kan drives med den nuværende normering, hvor der kun vil være én medarbejder til stede på flere tidspunkter i løbet af dagen. Udviklingen i børnetal viser, at der ikke umiddelbart kan forventes at ske ændringer som vil påvirke bevillingen. Før 1. august 2013 var der en minimumsnormering på 30 børn til landsbyordningerne, hvilket har det gjort at det historisk har været muligt at sikre driften. Det anbefales derfor, at landsbyordningen tilføres 1,0 normering i en toårig periode. Med henblik på at sikre faglig forsvarlig drift efter den toårige periode skal der i perioden ske afklaring af anvendelse af landsbyordningens ressourcer. Forvaltningen vil i samarbejde med skolen sikre at der tages nødvendige skridt til at dette sker. kl Side 240 af af 254

44 Punkt behandling af ansøgning om ændring af Nøvling Skoles distrikt Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at vejene Myrtebo, Klokkebo, Kongshøjvej og Agrihøj fra og med skoleåret 2016/17 overføres fra Gug Skoles distrikt til Nøvling Skoles distrikt. kl Side 141 af af 454

45 Sagsbeskrivelse Skolebestyrelsen fra Nøvling Skole har indsendt en ansøgning vedrørende ændring af Nøvling Skoles distrikt. Nøvling Skole ønsker at tilføje vejene: Myrtebo, Klokkebo, Kongshøjvej og Agrihøj, der på nuværende tidspunkt hører til Gug Skoles distrikt til Nøvling Skoles distrikt. Bestyrelsens begrundelse for ønsket er at sikre en klassestørrelse på ca. 20 elever pr. årgang samt et ønske om at hele Visse kommer til at høre til Nøvling Skole. Nøvling Skoles bestyrelse har drøftet deres ændringsforslag med Gug Skoles bestyrelse, men de er ikke blevet enige om en fælles ansøgning. Derfor foreslås det, at skoledistriktsændringen sendes i høring i Gug Skoles bestyrelse. Gug Skole har indsendt deres egen ansøgning, der sideløbende bliver behandlet i Skoleudvalget. På nuværende tidspunkt går langt de fleste elever, der bor på de 4 veje, på Gug Skole, der er deres nuværende distriktsskole. Fordelingen af de nuværende elever i kl. kan ses i nedenstående oversigt: Kongshøjvej Agrihøj Myrtebo Klokkebo Gug Skole Nøvling Skole 2 1 Privatskole 3 1 Specialklasser andre skoler 1 Konsekvenser af imødekommelse af ansøgning: Nøvling Skole har kapacitet til både de børn, der i øjeblikket bor på de 4 veje og går i kl. og til de børn, som endnu ikke er begyndt i skole. Ændringen af skoledistriktet vil derfor ikke have konsekvenser for kapaciteten på Nøvling Skole. Gug Skole har på flere klassetrin fyldte klasser, og det er usikkert, hvor mange elever fra andre skoledistrikter, der har mulighed for at komme ind i børnehaveklasserne på skolen. Derfor er der en risiko for, at søskende til elever der går på Gug Skole fremover ikke kan komme ind på skolen, hvis de ikke længere tilhører Gug Skoles distrikt. Høring: Sagsbeskrivelsen har i perioden 18. marts til 27. april været i høring i de to berørte skolers bestyrelser. Nøvling Skoles bestyrelse anbefaler en godkendelse af indstillingen, og har tilføjet følgende argumenter for skoledistriktsændringen: Logisk opdelte skoledistrikter Kapacitet på Nøvling Skole Styrkelse af lokalsamfundet i Visse by Opførelse af Egnsplanvejen Ny cykelsti binder visse bedre sammen med Nøvling Godt samarbejde med børnehaverne Søskendereglen vil give søskende på Gug Skole fortrinsret til skolen kl Side 242 af af 454

46 Gug Skoles bestyrelse mener, at den foreslåede ændring af Nøvling Skoles distrikt er imod forældrenes ønsker. Gug Skoles bestyrelse har følgende kommentarer til forslaget: Intet i indskrivningsprocenterne antyder, at distriktsændringen er i forældrenes/borgernes interesse Forældre i Visse ønsker i høj grad Gug Skole, også når de hører til Nøvling Skoles distrikt Mange børns aktiviteter er i forvejen rettet mod Gug Der er samlet set indskrevet 90 elever på Gug Skole, der er bosiddende i Visse En ændring af skoledistriktet vil skabe en ny ø magen til det nybyggede område ved Prins Paris Allé Fra flere af de veje der foreslås flyttet er der omkring 500 m til Gug Skole via cykelsti Det vil være rigtigst at høre forældre bosiddende i Visse I dag kan dem der hører til Gug Skoles distrikt vælge Nøvling Skole Hvis distriktet ændres vil Gug Skole uundgåeligt komme til at afvise søskende ved kommende indskrivninger Mener resultatet af ændringen bliver større søgning mod privatskoler Bestyrelsen gør desuden opmærksom på, at de undrer sig over, at deres henvendelse ikke er indstillet til godkendelse, at de fik høringsmateriale om Nøvling Skoles distriktsændring før svar på egen ansøgning, og at de kunne læse beslutningen i Nordjyske, før de selv modtog et officielt svar. Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer. Tidsplan for høring: Tid Aktivitet 17. marts behandling i Skoleudvalget 18. marts april 2015 Høringsperiode 19. maj behandling i Skoleudvalget kl Side 343 af af 454

47 Bilag: Skoleudvalget Ansøgning om omlægning af skoledistrikt Kort over Skoledistrikter.pdf Høringssvar Gug Skole.msg Høringssvar Nøvling Skole - skoledistrikter - april 2015.pdf kl Side 44 af af 454

48 Punkt behandling - Ændring af Nørholm Skoles overbygningsskole Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender at Nørholm Skoles overbygningsskole ændres fra Frejlev Skole til Gl. Hasseris Skole fra skoleåret 2016/2017. kl Side 145 af af 354

49 Sagsbeskrivelse På baggrund af fælles henvendelse fra Nørholm Skole og Gl. Hasseris Skole fremsættes forslag om, at Nørholm Skoles overbygningsskole ændres fra Frejlev Skole til Gl. Hasseris Skole. Sagen blev behandlet første gang på Skoleudvalgets møde den 3. marts Sagen har efterfølgende været i høring i skolebestyrelserne på Nørholm Skole, Gl. Hasseris Skole og Frejlev Skole. Høringsperioden udløb den 5. maj. Der er indkommet høringssvar fra: - Skolebestyrelsen på Nørholm Skole Det indkomne høringssvar giver ikke anledning til ændringer i indstillingen. Høringssvaret er vedlagt i bilag. Tidsplan 3. marts behandling i Skoleudvalget 4. marts 5. maj 2015 Høringsperiode 19. maj behandling i Skoleudvalget 1. juni 2015 Magistraten 22. juni 2015 Byrådet kl Side 246 af af 354

50 Bilag: Skoleudvalget Høringssvar fra skolebestyrelsen på Nørholm Skole.docx kl Side 347 af af 354

51 Punkt 14. Status på modtagelse af nye flygtninge i maj Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på modtagelse af nye flygtninge. kl Side 148 af af 254

52 Sagsbeskrivelse For første gang i 10 år modtager Aalborg Kommune flygtninge. Aalborg Kommune er gået fra at være nul-kommune og ikke modtage flygtninge til at skulle modtage 587 flygtninge i Størstedelen af de flygtninge, der får opholdstilladelse i Danmark forventes at stamme fra Syrien, Eritrea, Afghanistan, Iran og Rusland. Skoleforvaltningen har ansvaret for skole- og DUS tilbud for flygtninge i den skolepligtige alder. Alle børn og unge skal ifølge Aalborg Kommunes strategi for modtagelse af flygtningen hurtigst muligt starte i et skoletilbud. Skoleforvaltningen har udarbejdet en ny procedure for indskrivning og visitering af de nye flygtninge. Ifølge denne procedure skal de skoler, der modtager de nye flygtninge holde indskrivningssamtale med alle nytilflyttede elever, der ikke er fyldt 16 år samt deres forældre. Samtalen sker ved hjælp af tolkning til modersmålet, med mindre skolen har sikre oplysninger om, at forældrene kommunikerer godt på dansk. Skolelederen træffer på baggrund af en pædagogisk vurdering af elevens sproglige forudsætninger beslutning om, hvorvidt den enkelte elev skal henvises til særlig undervisning i dansk som andetsprog. I tilfælde hvor eleven ved optagelse i skolen ikke har tilstrækkeligt kendskab til dansk til at kunne deltage i den almindelige undervisning, henvises eleven til basisundervisning i dansk som andetsprog og indskrives på et basishold eller i en modtageklasse. Der er indtil videre oprettet 2 basishold med i alt 15 elever i skoleåret 2014/15. Basisholdene er placeret på Herningvej Skole. Derudover er en enkelt elev indstillet til et specialtilbud. Tallene ændrer sig hele tiden, da der løbende indskrives nye elever. Efter sommerferien bliver der oprettet modtageklasser for alle aldersgrupper: M0, M1, M2, M3 og M4. Klasserne bliver placeret på Herningvej Skole, Tornhøjskolen og evt. Byplanvejens Skole. Skoleudvalget vil efter sommerferien få en orientering om status på antal elever og placering af modtageklasser i skoleåret 2015/16. kl Side 249 af af 254

53 Punkt 15. Skoleudvalgets besøgsrunde 2. halvår Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets godkendelse, besøgsrunde for 2. halvår kl Side 150 af af 254

54 Sagsbeskrivelse I fortsættelse af besøgsrunde på skolerne som Skoleudvalget påbegyndte i 2014, har forvaltningen udarbejdet forslag til skolebesøg for 2. halvår Besøgene planlægges med en varighed 1½ time pr. besøg, og forud for besøget vil Skoleudvalget modtage faktaark om skolen. På de dage hvor der er skolebesøg afvikles udvalgsmødet på Godthåbsgade. Mødedato: Tid og sted: Tirsdag den 11. august 2015 Kl Heldagsmøde Budget 2016,Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 18. august 2015 Kl (pga. møde i Beskæftigelsesudvalget), Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 1. september 2015 Kl Tofthøjskolen, Tofthøjvej 32, Storvorde Kl Udvalgsmøde, Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 15. september 2015 Kl Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 6. oktober 2015 Kl Gistrup Skole, Hadsundvej 406 Kl Udvalgsmøde, Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 20. oktober 2015 Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 3. november 2015 Kl Grindsted Skole, Uggerhalnevej 4 Kl Udvalgsmøde, Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 17. november 2015 Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 1. december 2015 Kl Sofiendalskolen, Lange Müllersvej 18 Kl Udvalgsmøde, Godthåbsgade 8, mødelokale 3 Tirsdag den 15. december 2015 Kl (pga. møde i Beskæftigelsesudvalget), Godthåbsgade 8, mødelokale 3 kl Side 251 af af 254

55 Punkt 16. Orientering fra rådmand og direktør kl Side 152 af af 154

56 Punkt 17. Eventuelt kl Side 153 af af 154

57 Punkt 18. Godkendelse af referat kl Side 154 af af 154