Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ SEPTEMBER 2000

Transkript

1 Konjunkturanalysegruppen Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet Jesper Lindgaard Christensen Bent Dalum Morten Berg Jensen Carsten Stig Poulsen Nordjysk Konjunkturbarometer RESUMÉ SEPTEMBER Baggrund - Nordjysk Konjunkturbarometer er etableret af Arbejdsmarkedsrådet Nordjylland, Nordjyllands Udviklingsfond og Spar Nord - i samarbejde med Aalborg Universitet. Barometret offentliggøres hvert. Det offentliggjorte materiale udarbejdes af en analysegruppe på Institut for Erhvervsstudier, Aalborg Universitet. Barometret rapporterer svar fra et fast panel på cirka repræsentativt udvalgte nordjyske virksomhedsledelser vedrørende deres forventninger til udviklingen i en række økonomiske variable i det givne - sammenholdt med den faktiske udvikling i det foregående. Princippet i barometret følger i vid udstrækning de tilsvarende konjunkturbarometre fra Danmarks Statistik af hensyn til sammenligning af den nordjyske udvikling med hele landet. Nordjysk Konjunkturbarometer er dog baseret på et væsentligt mere detaljeret datagrundlag - det omfatter flere branchegrupper samt en opdeling på 6 geografiske delområder. Datagrundlaget er for første gang alene indsamlet af Jysk Analyseinstitut. De gennemførte analyser respekterer virksomhedernes krav om anonymitet. Målingen er gennemført i august. Der er blevet spurgt om forventninger til udviklingen i sammenholdt med den faktiske udvikling i. Desuden er der spurgt til den faktiske udvikling i sammenholdt med den faktiske udvikling i. Det er niende gang Nordjysk Konjunkturbarometer offentliggøres. Virksomhederne spørges generelt, om en given aktivitet, såsom produktion og beskæftigelse, forventes at blive større, uændret eller mindre. Svarene fordeles procentisk på disse tre grupper. Forskellen mellem et procenttal for større og mindre benævnes et nettotal.

2 2 Resultaterne fremlægges i form af nettotal i vedlagte sæt på 5 tabeller, der er opbygget efter samme struktur som i tidligere udgaver af Nordjysk Konjunkturbarometer. En del af tallene er fremhævede, hvilket betyder at de er statistisk signifikante, dvs. at de med stor sikkerhed afviger fra. I almindelighed skal man være mere varsom med at fortolke nettotallene, når man dykker ned i materialet, hvad enten det er branchevis eller geografisk. Når en stikprøves størrelse aftager, skærpes kravet til, om man kan tillade sig, at fortolke et nettotal som værende forskelligt fra. Det er bl.a. dette forhold fremhævningen tager højde for. Forventningerne for - sammenholdt med den faktiske udvikling. Figur 1 viser den såkaldte sammensatte konjunkturindikator, bestående af et simpelt gennemsnit af fire af de variable produktion, beskæftigelse, ordreindgang og resultat (indtjening), jf. nærmere noten til figuren. Oversigten muliggør en sammenligning af de tidligere offentliggjorte forventninger for med den nu - af virksomhederne selv - faktisk konstaterede udvikling. Figur Forventet og faktisk udvikling i den sammensatte konjunkturindikator Faktisk udv. 17,3 6, -2,5 21,8 9, 8,3 4, 29, Forventet udv. 3, -5,,3 17, 9, 4, 27,8 18, 1 Den samlede konjunkturindikator består af et simpelt gennemsnit af nettotallene for produktion, ordreindgang, beskæftigelse og resultat (indtjening) og er et mål for den kortsigtede realøkonomiske udvikling. Hvis kurven ligger over forventes konjunkturfremgang; hvis den er under konjunkturtilbagegang. Et fald i kurven fra en højere positiv værdi til en lavere, men stadig positiv værdi (f.eks. fra til 4), indikerer nedsat styrke i fremgangen. Se i øvrigt baggrunden for konstruktionen af den samlede indikator i notat af. marts 1999 af Carsten Stig Poulsen, som kan downloades fra Nordjysk Konjunkturbarometers homepage, Der kan gennemgående konstateres ret tæt overensstemmelse mellem den forventede og den af virksomhederne efterfølgende rapporterede faktiske udvikling i barometret. Forventningerne til var udtrykt ved nettotallet på 27,8 det konstaterede blev 29. Dette billede genfindes blandt de enkelte variable, som danner grundlag for barometret, jf. figur

3 3 Figur Forventet og faktisk udvikling, opdelt på otte indikatorer. Nettotal Produktion Faktisk udv Forventet udv Ordreindgang Faktisk udv Forventet udv Beskæftigelse Faktisk udv Forventet udv Resultat Faktisk udv Forventet udv Konkurrenceevne - hjemmemarked Faktisk udv Forventet udv Konkurrenceevne - eksportmarked Faktisk udv Forventet udv Investering Faktisk udv Forventet udv Salgspriser Faktisk udv Forventet udv Figur 2 viser den faktiske og forventede udvikling for alle de otte indikatorer, som indgår i barometrets løbende målinger. Der ses generelt en betydelig overensstemmelse i nettotallene mellem forventet og faktisk udvikling. Skønt det i spørgeformen bliver præciseret, at virksomhederne skal se bort fra sædvanlige sæsonmæssige udsving, er der en vis tendens til især i de fire indikatorer, der indgår i den sammensatte konjunkturindikator at variationerne peger på et

4 4 sæsonmønster i tallene. Tages dette i betragtning, forekommer der en svagt opadgående trend, som måske tydeligst fremgår af figur Blandt de enkelte indikatorer i figur 2 kan fremhæves: Beskæftigelsesudviklingen har været mere positiv end forventet. Investeringerne synes systematisk at være undervurderet (nordjysk forsigtighed?) Resultater for Nordjylland for Forventningerne til peger på en fortsat konjunkturfremgang i forhold til. Tages der højde for det sandsynlige sæsonmønster i tallene, forekommer der en svagt opadgående trend i den sammensatte konjunkturindikator i figur Det økonomiske opsving i 1999 ser således ud til at fortsætte i år, og det samlede indtryk af detaljerne i materialet peger på, at opsvinget synes at være endnu bredere funderet i år end i det foregående år. For hele den private sektor i Nordjylland forventes øget produktion i form af et nettotal på 2 Transportvirksomhed og telekommunikation samt Landbrug, fiskeri og råstofudvinding skiller sig ud i den øvre ende med et nettotal på 37 og 36, mens Handel og restauration samt Bygge- og anlægsvirksomhed udgør den nedre med nettotal på og på 15. Indenfor Industrien viser Nærings- og nydelsesmiddel, Elektronik samt Anden industri nettotal i området af, mens Industrien samlet (18) trækkes nedad af et nettotal for Jern- og metalindustrien på 4, som ikke afviger signifikant fra. Nettotallet for den samlede private beskæftigelse er. Der er signifikant positive nettotal for 4 ud af 6 branchegrupper, som topper med 23 for Finansieringsvirksomhed og forretningsservice. For Bygge og anlægsvirksomhed samt Handel og restauration forventes uændret beskæftigelse (med nettotal på hhv. 9 og 3, der ikke er signifikant forskellige fra ). For Industrien som helhed forventes stigende beskæftigelse (nettotal på 11). For tre af Industriens brancher forventes stigende beskæftigelse (Nærings- og nydelsesmiddel, Elektronik samt Anden industri), mens Jern og metal forventer uændret beskæftigelse (nettotal på 5, der ikke afviger signifikant fra ). Ordreindgangen følger billedet fra produktionen ret tæt. Industriens forventninger til ordreindgangen (nettotal på 27) er dog synligt mere positive end produktions- og beskæftigelsesforventningerne. Jern og metalindustrien har det laveste nettotal på, mens Elektronikindustriens er 56. Forventningerne til i investeringerne forekommer mere afdæmpet med et samlet nettotal på 4, hvoraf Landbrug, fiskeri og råstofudvinding, Industri, Bygge- og anlægsvirkomhed samt Handelog restauration ikke afviger signifikant fra. To branchegrupper forventer stigende investeringer - Transportvirksomhed og telekommunikation samt Finansieringsvirksomhed og forretningsservice. Indenfor Industrien, hvis samlede nettotal på 4 ikke afviger signifikant fra, er der tale om flade forventninger i alle fire delbrancher (dvs. alle nettotal afviger ikke signifikant fra ).

5 5 Variationen i forventningerne til resultat (indtjening) er relativt stor. Forventningerne er stærkt positive for Landbrug, fiskeri og råstofudvinding (53) samt Transportvirksomhed og telekommunikation (49), der tegner sig for de højeste nettotal. Kun Bygge- og anlægsvirksomhed rapporterer ikke signifikant positive forventninger til indtjeningen (9). Indenfor Industrien (samlet nettotal på 16) er indtjeningsforventningerne signifikant positive for Nærings- og nydelsesmiddel, Jern og metal samt Anden industri. Industrien som helhed følger ret tæt udviklingen i den samlede nordjyske private sektor. Elektronikindustrien afviger fra de øvrige med mere positive forventninger til ordreindgang og beskæftigelse, mens nettotallet for den forventede indtjening på 11 ikke afviger signifikant fra. Det optræder nogen variation i forventningsbilledet indenfor de seks geografiske områder. Forventningerne til produktion er signifikant positive for 4 områder, men nettotallene for Mariager Fjord og Vesthimmerland (13 og 5) ikke afviger fra. Beskæftigelsesforventningerne er flade for Frederikshavn, Hjørring, Mariager Fjord og Vesthimmerland, men ganske høje for Brønderslev (38) og Aalborg (16). Generelt er forventningsbilledet markant positivt for Brønderslev, ligesom Aalborg ligger pænt over det nordjyske gennemsnit. Endelig forekommer der kun ganske lidt variation i forventningerne fordelt på de tre størrelseskategorier af virksomheder. Danmarks Statistiks Konjunkturbarometer for industri har gennem 1999 og tegnet et relativt negativt forventningsbillede for dansk industri. Denne tendens har afspejlet sig i Danmarks Statistiks data for Nordjylland. Nordjysk Konjunkturbarometer har afviget herfra i form af et mere positivt forventningsbillede. For fortsætter denne tendens, idet DS angiver nettotal for produktion og beskæftigelse på 8 og, mens Nordjysk Konjunkturbarometer rapporterer hhv. 18 og 11 (som begge er signifikant positive).