Konjunkturoversigt for byggeriet

Transkript

1 København, den 14. oktober 2011 Konjunkturoversigt for byggeriet Af Camilla Vakgaard og Gunde Odgaard Dejligt at der er fremgang i byggebeskæftigelsen I BAT finder vi det særdeles glædeligt at bygge- og anlægsbeskæftigelsen nu ser ud til at være inde i en mere fast opadgående rytme. Det er således gået stille fremad siden 4. kvartal 2009, hvor beskæftigelsen var på sit laveste niveau. Byggebeskæftigelsen steg med 1,3% fra 2. kvartal til 3. kvartal, 2011, når der tages højde for normale sæsonudsving. Beskæftigelsen inden for bygge og anlæg var i 3. kvartal 2011 på personer mod i foregående kvartal. Fordelt efter arbejdets art er de største stigninger siden foregående kvartal sket inden for reparation og nybyggeri. Beskæftigelsen for reparation er steget med 3,7%, svarende til personer, mens nybyggeri er steget med 2,9%, svarende til 900 personer. Ser man bort fra offentlige virksomheder, er det tømrermestre og anlægsentreprenører, der har haft størst fremgang siden seneste kvartal, hvis man ser på branchegrupper. Tømrermestrenes beskæftigelse er steget med 5,6%, svarende til personer, mens anlægsentreprenørernes er steget med 2,0%, svarende til 300 personer. I faktiske tal er den samlede byggebeskæftigelse steget med 4,8% eller personer siden samme tidspunkt i På en top tre-liste over brancher med størst årlig stigning i de faktiske tal kan ses følgende: 1. Tømrermestre: en stigning på 12,2%., svarende til personer 2. Byggeentreprenører: en stigning på 8,2%, svarende til personer 3. Anlægsentreprenører: en stigning på 7,3%, svarende til personer.

2 Figur 1. Beskæftigede inden for bygge og anlæg, sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik Beskæftigede ved bygge og anlæg 3. kvt Ledighedstal Ledigheden var 7,2% i uge Det er en stigning på 0,6 %-point fra uge , hvor ledigheden var 6,6%. Dvs. at ledigheden er steget fra fuldtidsledige i uge til fuldtidsledige i uge 33, en stigning på 492 fuldtidsledige. Ledigheden i byggeriet er meget høj, når man tager årstiden i betragtning. Netop nu skulle ledigheden være på sit laveste niveau, i stedet ser vi en markant stigning på kort tid. I det lys varsler den høje og stigende ledighed ikke godt for den fremtidige beskæftigelsesudvikling i byggeriet.

3 Figur 2. BAT ledigheden fra 2003 til uge Byggeriets forventninger svagt faldende Den sammensatte konjunkturindikator er på -21 i august mod -18 i juli. Dermed er byggeriets forventninger fortsat negative og med en svagt faldende tendens siden februar. Til trods for de negative tendenser har anlægsentreprenørerne særdeles positive forventninger til omsætningen og beskæftigelsen. Der er en stigende overvægt af virksomheder, der vurderer, at ordrebeholdningen er mindre end normalt. Indikatoren er på -35 i august mod -29 i juli. Forventningerne til beskæftigelsen over de kommende tre måneder er forbedret en anelse fra -5 i juli til -4 i august. Forventningerne til beskæftigelsen nåede altså kun at være positive fra februar til maj 2011, inden de igen blev negative. I de ikke-sæsonkorrigerede tal tegner der sig et varieret billede af branchernes forventninger til omsætning, beskæftigelse og tilbudspriser ved licitation. Anlægsentreprenører har markant positive forventninger til omsætningen på 46, til beskæftigelsen på 22 og til tilbudspriser ved licitation på 16. Anden specialiseret bygge- og anlægsvirksomhed har også positive forventninger for de tre indikatorer, men på et lavere niveau. Brancherne vvs- og blikkenslagerforretninger, tømrer og bygningsvirksomhed mv. samt maler og glarmestervirksomhed har negative forventninger til alle tre indikatorer. Der opleves ingen produktionsbegrænsninger for virksomheder, der repræsenterer 69% af beskæftigelsen. Virksomheder, der repræsenterer 23% af beskæftigelsen i sektoren, oplyser, at manglende efterspørgsel var årsag til produktionsbegrænsninger, hvilket er lidt mindre end sidste måneds 27%. Dermed fortsættes en faldende tendens fra november 2009, hvor tallet var 41%. Finansielle begrænsninger nævnes som årsag af 7%.

4 Figur 3. Byggeriets konjunkturindikator 2003 august 2011, sæsonkorrigeret Kilde: Danmarks Statistik, Konjunkturbarometer for bygge og anlæg august 2011 Voldsom reallønsnedgang i byggeriet I 2. kvartal 2011 er reallønsfaldet for bygge- og anlægsarbejdere helt oppe på 2,4%-point. Som det fremgår af DA s lønstatistik, så har arbejderne i byggeriet haft reallønsnedgang siden 3. kvartal I 2. kvartal 2010 var den årlige lønstigning 1,4%-point lavere end inflationen. Nu er reallønsgabet endnu større. Lønstigningerne i 3. og 4. kvartal 2010, hvor vi holdt nogenlunde trit med inflationen, ser altså ud til kun at være forbigående. Lønstigningstakten for arbejdere i bygge- og anlægsbranchen er nu på sølle 0,6%. Løntilbagegangen begyndte allerede i Forskellen, fra da lønnen toppede og til i dag, er på 5,1%-point. Lavkonjunkturen i byggeriet har ikke blot betydet høj arbejdsløshed, men har også sat sig tydelige spor i de beskæftigede bygningsarbejdernes løn og købekraft

5 Figur 4. Sammenhæng mellem inflation og byggeløn kvt Der bygges fortsat flere boliger I 2. kvt faldt det påbegyndte byggeri af det samlede etageareal med 8%, sammenlignet med samme kvartal året forinden. Det påbegyndte etageareal til beboelsesbygninger er steget med 19%. Dermed fortsætter fremgangen i boligbyggeriet for 3. kvt. i træk. Det påbegyndte erhvervsbyggeri er derimod faldet, men der er usikkerhed om omfanget. Den nedadgående tendens, der begyndte i 4. kvt synes dog at blive videreført. Stigningen på 19% i antallet af påbegyndte boliger skyldes primært en markant stigning på 36% i påbegyndelsen af boliger i etagebyggeri. Det er de almene boligselskaber, der fører an. Påbegyndelsen af enfamiliehuse (stort set udelukkende parcelhuse) er steget med 15%. Dermed fortsætter den udvikling i byggeriet af enfamiliehuse, der har kunnet konstateres i de seneste kvartaler. For påbegyndelsen af boliger i øvrige bygninger er der tale om et fald på 8%, der primært bunder i færre byggerier af døgninstitutioner og sommerhuse. Nedgangen i det påbegyndte etageareal til erhvervsbygninger dækker over såvel stigninger som fald. Udsvingene skal dog ses i lyset af, at erhvervsbyggeriet har været på et historisk lavt niveau i det seneste års tid, hvor store enkeltbyggerier nemt kan påvirke hele billedet. For de dominerende typer af erhvervsbyggeri landbrugsbygninger, fabrikker og værksteder samt administrationsbygninger er der tale om en pæn stigning for landbrugsbygninger, en mindre fremgang for fabrikker og værksteder og et markant fald for administrationsbygninger. For de øvrige typer af erhvervsbygninger er der generelt tale om fald i påbegyndelserne.

6 Som tidligere nævnt skal denne opgørelse af den seneste byggeaktivitet tages med forbehold, da data-grundlaget er usikkert, pga. forsinkede indberetninger til Bygnings- og Boligregistret (BBR). Figur 5. Påbegyndt samlet etageareal, kvt. Kilde: Danmarks Statistik Byggevirksomheden 2. kvt Dyrere at bygge bolig Det er blevet dyrere at bygge boliger, idet både omkostninger til håndværkere og materialer er steget. Fra 1. til 2. kvt. steg de samlede omkostninger for nybyggeri med 1,7%. Arbejdsomkostningerne for nybyggeri steg med 1,1%, mens materialeomkostningerne steg med 2,0%. I årets 2. kvt. steg omkostningerne for nybyggeri med 3,9% i forhold til samme kvartal sidste år. Materialeomkostningerne havde den største årlige stigning med 5,1%, mens arbejdsomkostningerne steg med 1,4%. Fra 1. til 2. kvt. steg byggeomkostningsindekset for enfamiliehuse med 1,6%. Materialeomkostningerne steg med 1,8%, mens arbejdsomkostningerne steg med 1,1%. I samme periode steg de samlede byggeomkostninger for etageboliger med 2,1%. Materialeomkostningerne steg med 2,6%, mens arbejdsomkostningerne steg med 1,2%. I løbet af det sidste år skyldes de stigende byggeomkostninger for boliger altså primært stigende omkostninger til materialer.

7 Figur 6. Byggeomkostningsindeks for boliger (1. kvt. 2003=100) Kilde: Danmarks Statistik, byggeomkostningsindeks for boliger 2. kvt. 2011