Grænseløs. Jeg føler mig først og fremmest som et menneske. På VUC Syd er kursisterne på arbejde

Transkript

1 Grænseløs alsie express magasin no.8 sommer 2015 Jeg føler mig først og fremmest som et menneske Forretningskvinden Soulaima Gourani om at spotte talenter og tro på egne evner På VUC Syd er kursisterne på arbejde for et moderne uddannelsessted skal ikke ligne en skole fra forrige århundrede SOMMERAKTIVITETER GUIDE TIL CYKELFERIE VÆRD AT VIDE OM CYKLER MODE OG TRENDS

2 Grænseløs magasin sommer Én integreret løsning sikrer maksimal komfort og minimalt energiforbrug No.8 Sommer 2015 Grænseløs Alsie Express magasin Udgiver adformation Nørregade 34A 6100 Haderslev T: 7015 info@adformation.dk Redaktion Susanne Møller, adformation Layout & produktion adformation Tryk Mohrdieck Tryk A/S Oplag stk. Forsidefoto Soulaima Gourani LEDER Kære læser Direkte forbindelser til stort set hele verden og her er København stedet. byder dig velkommen hjem til den perfekte temperatur Hver grad, du sparer i hjemmet, er penge værd. Så hvorfor bruge mere varme end nødvendigt? Det ved beboerne i designerboligen Villa Trads i Aarhus. Her sørger husets integrerede indeklima-løsning for at tilpasse temperaturen døgnet rundt. Den skruer fx automatisk ned for varmen, når familien sover eller er på arbejde. Eller når sommersolen skinner udenfor. Det giver perfekt temperatur i alle rum, og det holder energiregningen på et minimum. Oplev hvordan du kan få glæde af fremtidens indeklima i dit hjem på danfoss.com Dialog og tæt kontakt til vores passagerer er alfa og omega for Alsie Express. Og heldigvis oplever vi, at passagererne værdsætter den åbne kommunikationsform. Over 25 pct. af de godt 400 passagerer, som per blev bedt om at besvare spørgsmålet Dine kommentarer til terminalskiftet i Københavns Lufthavn fulgte opfordringen. Vi fik virkelig nogle fine, nuancerede, klare og velbegrundede besvarelser. Den viden vi nu har fået, havde vi ikke fået ved blot at stille spørgsmålet og få en besvarelse På en skala fra 1 til 10. Derfor: Tak til alle der brugte tid på os. Vi vil fortsætte den åbne kommunikationsform i bestræbelserne på at udvikle luftbroen mellem Sønderborg og København til at være den foretrukne transportform, når erhvervs- og privatrejsende skal til og fra Grænse-regionen, Hovedstads-området og videre ud i verden. Vi ved, at tid og komfort er vigtig for vores passagerer. Efter en travl arbejdsdag ønske alle hurtigt at komme gennem lufthavnen for at kunne sætte sig ind i flyet, lukke øjnene, og komme frisk og udhvilet hjem til familien, mens aftenen fortsat er ung. Et andet fokusområde er, at passagererne uden unødig ventetid hurtigt kommer frem til en lufthavn, hvorfra der er direkte forbindelser til stort set hele verden og her er København stedet. Det er Nordeuropas største lufthavn. Vi bringer passagererne næsten helt ind i transithallen, og bilen. Ja, den er parkeret ganske gratis i Sønderborg. Fortsat god rejse og god sommer Henrik Therkelsen CEO, Alsie Express Udkommer i september, december, marts, juni

3 4 Grænseløs magasin sommer 2015 For Soulaima Gourani er modstand noget, du arbejder dig stærk nok til at overvinde. Og livet har lært hende, at uanset hvor du kommer fra, så kan troen på egne evner og masser af hårdt arbejde skaffe dig international succes. Hun er en af verdens bedste tænkere, prisvindende virksomhedsrådgiver, inspirerende foredragsholder og har en mission om at ruste uddannelsessystemet til bedre at kunne spotte og håndtere særlige talenter: vi skal finde ud af, hvad vi er gode til, turde satse og rejse os op, hver gang vi falder også i skolegården. Af Mikkel Bording, adformation For mig er failure ikke en option. Hvis jeg føler, at jeg kommer i modvind, så tager jeg slåskampen. Da Soulaima Gourani blev smidt ud af Bregnbjergskolens 7. klasse, var der nok ikke mange, der havde regnet med, at hun 25 år senere ville høste den ene internationale pris efter den anden som rådgiver for topledere og regeringer over hele verden. Og det var nok også de færreste foruden hende selv, der havde spået hende en fremtid som en af Danmarks bedste foredragsholdere. Da slet ikke hendes skolelærere tilbage i 80 ernes Vojens. De fortalte hende, at hun ikke skulle satse på at komme særlig langt her i livet. Hun var mørk, hed Soulaima, og det matchede ikke hendes egne ambitioner, der også dengang var store. Og kiggede hun sig omkring, så lignede hun da heller ikke de andre børn i Jegerup. Det meste af mit liv har jeg følt mig ekskluderet. Jeg stak ud i skolen. På flere måder. Jeg hed noget mærkeligt, så anderledes ud og også indeni var jeg ikke som de andre. Jeg havde i modsætning til mange af de andre børn et voldsomt temperament og kunne tidligt mærke, at jeg bare ikke hørte til. Jeg ville væk, så snart jeg fik chancen. Og jeg har altid haft en tro på, at jeg nok skulle lykkes med at blive til noget, også selvom jeg konstant fik det modsatte at vide, fortæller Soulaima Gourani, da Grænseløs fanger hende på vej til et af de omkring 200 årlige foredrag, der fylder godt op i kalenderen.

4 6 Grænseløs magasin sommer 2015 Grænseløs magasin sommer Igen et der handler om uddannelsessystemet. For selvom Soulaima Gourani turnerer verden tynd og er dybt engageret i alt fra rådgivning omkring gladere, sundere og mere innovative medarbejdere i den enkelte virksomhed til de store linjer i den globale konkurrenceevne med et videnssamfund på vej i retning af sustainable consumption, så er hun mindst lige så optaget af, hvordan vores skoleelever tilegner sig viden, og hvordan vi sikrer et bedre uddannelsesniveau for næste generation. Og her efterlyser Soulaima Gourani en klarere vision. Vi bliver nødt til at blive bedre til at finde ud af, hvordan det enkelte barn lærer. Tag nu et land som Danmark. Vi har ikke særlig mange børn. Vi er et lille land, der bruger enormt mange ressourcer på uddannelse. Det burde være muligt at lave en assessment på, hvordan Ole lærer i forhold til Ida. Det burde være muligt i højere grad at skræddersy uddannelserne, så de passer til de enkelte elever, siger Soulaima Gourani, der ønsker et langt mere fleksibelt skolesystem end det, vi kender i dag. Vi skal væk fra at have en skole baseret på mistillid og i stedet forsøge at tænke mere tillid ind i uddannelsessystemet, mere individualisering. Vi har altså stadig en pølsefabrik. Og der er selvfølgelig børn, der har det fint med helt faste rammer. Men vi skal huske på, at rundt om i de danske klasselokaler sidder der også elever, der vil trives bedre med frihed under ansvar. Hvad med dem? spørger Soulaima Gourani og hendes hastige talestrøm former lynhurtigt selv et svar: Skolen skal være til for eleverne og ikke omvendt. Og hvis de unge ikke lærer nok af dagens undervisning, må vi lave den om. Men jeg mener ikke, at det nødvendigvis er systemet, det er galt med. Og det behøver ikke belaste læreren tidsmæssigt. Vi ved fra udlandet, at hvis elever får lov til at rette hinandens opgaver, hvis elever får lov til at undervise hinanden. Ja, der er masser af muligheder for at innovere i uddannelsessystemet, uden at det nødvendigvis behøver koste mere tid. Men det kræver, at vi skal turde gøre op med, hvem der egentlig er den kloge i lokalet. Og det kræver, at vi tør udfordre og stille spørgsmål. Også de provokerende. Altså hvordan foregår undervisningen? Skal det være fra 8 til 15? Skal det være i et klasselokale? Skal man have en lærer? Det er Danmark ikke parat til at diskutere. Og det er sådan set fint nok! Men når det handler om at finde talenter, så har jeg kun ét spørgsmål til samfundet, og det er, hvordan kan du spotte et talent, du ikke har set før? Temperamentet som brændstof Der var det igen. Temperamentet. Hun har det stadigvæk. Og hun bruger det. Engang betød det mobning i skolegården og nedsættende kommentarer fra lærerne. I dag betyder det ekstra brændstof til et succesfuldt liv som forfatter, rådgiver, bestyrelsesarbejde og ikke mindst foredragsholder, hvor hun går for at være blandt de allerbedste. Og det til trods for at Soulaima Gourani selv mener, at hun rent teknisk gør en hel masse ting forkert, når hun er på. Jeg holder ingen pauser, giver ikke tilhørerne tid nok til at reflektere. Men en ting er sikkert. Jeg giver mig selv 100 procent. Altid. De får al min energi. Al min vrede. Al min taknemmelighed. Alt hvad jeg rummer. Og jeg rummer temmelig mange følelser, siger Soulaima Gourani og fortsætter: Jeg får da også tit at vide, at jeg er eksplosiv og levende. Og det er måske, fordi jeg altid meget direkte og aktivt bruger min personlige fortælling. Mine foredrag handler om det, jeg ser på min vej rundt i verden, det jeg engagerer mig i. Du kan sige, at jeg får et hjerneprint af mine møder med topledere. Jeg er bl.a. en af pavens 20 rådgivere. Og jeg har også arbejdet med oppositionslederen i Myanmar, Aung San Suu Kyi. Jeg bliver voldsomt fascineret af dem, der har været noget igennem og fået testet deres principper. Et princip er jo ikke noget værd, hvis du ikke har fået det testet. Og tager du Aung San Suu Kyi, så er hun da i den grad blevet testet. Hun var ikke med til sin mands begravelse og har ikke set sine børn vokse op, siger Soulaima Gourani og nævner også dronning Rania af Jordan som en af sine største inspirationskilder. Hun er i den grad visionær, måske det tætteste du kommer på en royal McKinsey-konsulent. Hun vil virkelig gerne forstå verden og er klar over, at du kan komme langt med strategi. Hende har jeg arbejdet sammen med i hendes The Jordan River Foundation. Selvom Vatikanet, Myanmar og Mellemøsten godt kan synes langt fra Vojens, så er det ifølge Soulaima Gouranis mangeårige foredragsrådgiver Anders Gisselmann lige præcis det spændingsfelt, der gør, at hun både rammer et bredt publikum og går dybt i folk. Han forklarer, at hun har noget i sig fra barndommen, der driver hende frem, noget hun skal bevise. Samtidig er hun unik, fordi hun er en af de få, der kan forblænde og tryllebinde en forsamling, virkelig iscenesætte sig selv over for en hel sal. Og helt særligt for Soulaima Gourani nævner han hendes enorme drive og engagement, der betyder, at hun går i fucking fightmode, når hun møder modstand. En beskrivelse og en formulering, som Soulaima Gourani på ingen måde er uenig i: For mig er failure ikke en option. Hvis jeg føler, at jeg kommer i modvind, så tager jeg slåskampen. Jeg trækker mig ikke fra nogen som helst siger Soulaima Gourani og afbryder i et kort øjeblik sin hastige talestrøm... Jo måske, nu nærmer jeg mig jo 40 og tænker nok lidt mere over, hvad jeg vil bruge min energi på, og hvilke kampe jeg tager. Men jeg har stadig mine prioriteter i orden. Det er klart. Og hvis jeg ser, at nogen går efter min person og ikke min faglighed, så ser jeg rødt. Tidligere ville jeg være gået i en form for bitch fight, men takket være min mand, mine børn og alderen, så tænker jeg nu langt mere strategisk, siger hun og nærmer sig, hvor hendes kampgejst, og det hun selv kalder a heart made of business, stammer fra: Alle dem, der sagde, at jeg ikke kunne blive til noget jeg er drevet af at vise, at de tog totalt fejl. Og jeg tror egentlig, at det er meget basalt. Nogle mennesker går ned på modstand. Det gør jeg ikke. Tværtimod! De siger, jeg ikke kan. Okay, det er en udfordring. Så må jeg få udviklet de kompetencer, der skal til for at komme dertil. Jeg har ikke den indstilling, at jeg regner med, at folk kommer og giver mig noget. Jeg forventer absolut ingenting fra nogen. Der er ingen mennesker, jeg stoler 100 procent på, hvilket er en skide god kompetence at have i erhvervslivet. Og så kan du sige: er det udtryk for kalkulation? Og næh, det er et udtryk for det liv, jeg er vokset op med. Teenagemor eller det der er værre Soulaima Gourani husker især én episode, der ansporede hende til at tage en helt anden vej end den, det omkringliggende samfund havde lagt ud til hende. Hun var en 16-årig utilpasset rebel i provinsen med åbenbart så meget ung vildskab i sig, at hendes onkel spåede hende en tilværelse som teenagemor, eller at hun på anden måde ville komme galt af sted. Det var det, han så i mig. Og den hånende bemærkning gjorde, at jeg modsat nogle af mine veninder var helt 100 procent sikker på, at det der med børn, det skulle jeg vente med, til jeg virkelig var etableret, siger Soulaima Gourani, der i dag ingen kontakt har til det, hun kalder sin extended family. Det kan jeg ikke se nogen grund til at have. Når jeg kigger tilbage på min opvækst, har den været hård og brutal, siger hun kortfattet. Hårdt var det også, da Soulaima Gourani flyttede hjemmefra allerede som 13-årig, kom først på børnehjem, senere i plejefamilie, og fra 9. klasse boede hun i bofællesskab med andre unge. Studielivet blev bl.a. finansieret med job på diskotek Shakespeare i Haderslev, ISS-rengøring om natten i Odenses kontorlandskab og som tjener på Hotel Knudsens Gaard. En tid Soulaima Gourani ser tilbage på som både sjov og ja, hård! Og det hårde fortsatte i forretningsverdenen, hvor hun konstant skulle kæmpe sig frem for at blive accepteret. Karrieren begyndte i Norge hos softwarefirmaet Su Soft, så en kort periode som Key Account Manager i A.P. Møller-Mærsk Gruppen, inden hun blev hentet til Hewlett- Packard med ansvar for business development. Da Soulaima Gourani i 2007 gravid med sit første barn blev fyret fra sit job som international salgschef i en mindre virksomhed, besluttede hun at satse på sin egen rådgivervirksomhed, og siden har hun ikke set sig tilbage. I 2012 blev hun kåret som Young Global Leader af World Economic Forum, inden hun senere samme år kunne sætte dansk formand for den verdensomspændende forening Global Dignity på cv et, der året efter blev pyntet med endnu en pris, da hun endte på listen blandt Nordic Business Forums 20 bedst erhvervstænkende personer i Norden. I 2014 udnævnt til en blandt 40 under 40 European Young Leaders, der er en kåring af de europæere under 40 år, der er værd at holde øje med, fordi de har dedikeret deres liv til at gøre en forskel, der kan mærkes i Europa. Og her i april tildelte komiteen for den internationale erhvervskonference, Womenomics Business Conference Copenhagen, hende prisen Womenomics Influencer Award 2015 som Above & Beyond i samarbejde med bl.a. Mckinsey, Maersk, BMW, Mercuri Urval, Dansk Erhverv og British Chamber of Commerce står bag. Og hun er ikke i tvivl om, hvad hun ser som opskriften på sin succes. Alt handler om at få den første chance. Og så vise dit værd. Mine skolepapirer var jo ikke noget at råbe hurra for. Men jeg har altid troet på mig selv, og selvom jeg måske ikke er den mest intelligente person i verden, så er jeg er den mest hårdtarbejdende, fastslår Soulaima Gourani. Først og fremmest et menneske Og at dømme efter indholdet på hendes hjemmeside og de mange Facebook-opslag om nu besøger jeg by X, og nu forlader jeg land Y, så er hun om nogen en stærk kandidat til i hvert fald Danmarks mest arbejdsivrige person. Og selvom Soulaima Gourani er bevidst om, at mange ser hende som både mønsterbryder og en dansker, der begår sig ude i verden, så tænker hun ikke på selv som dansker, når hun rejser ud. Ja, jeg har min adresse i Danmark. Jeg er dansker og halvt araber. Men jeg føler mig først og fremmest som et menneske. Som et individ med et pas. Hvis folk spørger, hvor jeg kommer fra, siger jeg, at jeg bor i Danmark. Og det er da også lidt skægt, Soulamia Gourani at når jeg er i udlandet, så står der måske i præsentationen af mig, at she lives in Copenhagen, Denmark, og når jeg holder foredrag i Sønderborg, at jeg er født i Marokko. Men nej, grænser interesserer mig ikke. Jeg anerkender, at det er vigtigt for mennesket at føle sig hjemme i et fællesskab, der er geografisk afgrænset. Men landegrænser er egentlig noget pjat, hvis du kigger på det på et metafysisk plan. Jeg kunne flytte på ti minutter og efterlade alt dansk bag mig. Mit hjem er der, hvor min mand og mine børn er. Om det så er Congo eller Geneve. Jeg er fuldstændig ligeglad. Soulaima Gourani ved godt, at hun ofte provokerer og er hende med de skæve ideer. Især i Danmark. Men hun mener, at det er anderledes tænkning og grundige og hyppige rusketure af det bestående, der skal til, hvis vi sammen skal skabe de rigtige talenter til et succesfuldt arbejdsmarked med et erhvervsliv, der åbner sig langt mere, end det er tilfældet i dag, og er parat til at give alle unge en chance. Alle har et talent. Det skal bare opdages. Men du spotter langt flere talenter, hvis du er åben over for nye måder at tænke på. Både i erhvervslivet og i uddannelsessystemet. Og tænker jeg tilbage på min egen skolegang, så står min forvirrede dansklærer på handelsskolen som det eneste lyspunkt. Han var skæv og sjov. Så dejlig forvirret. En fantastisk kommunikator og storyteller. Og så kunne han fange mig. Og vigtigst af alt, han kunne rumme mig. Jeg har altid været meget aktiv i faget dansk, og hvor de andre lærere mente, at jeg var vildt irriterende aktiv, tog ordet, fyldte rummet og opfattede mig som en lang selvpromovering, så spottede Ebbe mit ægte engagement og mente, at det skulle vi da bare give fuld gas på. Det er den slags mennesker, den slags lærere, vi får mere og mere brug for i fremtidens skole. Det er jeg overbevist om. Den måde, vi skal arbejde på om 20 år, vil være fuldstændig anderledes end i dag. Det kan vi lige så godt begynde at gøre klar til allerede nu, slutter Soulaima Gourani. Om Soulaima Gourani: Bor på Nørrebro i København sammen med sin mand, Brian Frandsen, der er uddannet politibetjent og folkeskolelærer, og deres børn, Storm på 7 og Pil på 5 år. Født i 1975 i Marokko og kom til Danmark, da hun var et par måneder gammel. Er vokset op sammen med en halvstoresøster og en halvstorebror, der er morens biologiske børn. Faren, der døde i 2006, var marokkansk ingeniør. Uddannet eksporttekniker fra Tietgenskolen i Odense og har en Master of Business Administration fra Handelshøjskolen i København, CBS. Har arbejdet hos Su Soft og haft ledelsesansvar i Hewlett- Packard og A.P. Møller-Maersk og siden 2007 drevet sin egen rådgivnings- og foredragsvirksomhed, Soulaima Gourani Aps, og stået i spidsen for tradeconductor.com. Modtog som 28-årig priserne Rising Star og Talent 2004 som en af Danmarks dygtigste erhvervskvinder. Blev i 2012 kåret af World Economic Forum som en af de 192 Young Global Leaders. Blev i 2013 kåret som en af de 20 bedst erhvervstænkende personer i Norden af Nordic Business Forum. John Christiansen I 2014 udnævnt til en blandt 40 under 40 European Young Leaders. Modtog i april 2015 Womenomics Influencer Award 2015 uddelt af Above & Beyond i samarbejde med bl.a. Mckinsey, Maersk, BMW, Mercuri Urval, Dansk Erhverv og British Chamber of Commerce. International foredragsholder, virksomhedskonsulent, bestyrelsesmedlem og forfatter til bøgerne Tag magten over din karriere, Mod til succes og Ignite Your Career.

5 8 Grænseløs magasin sommer 2015 Grænseløs magasin sommer I hvert nummer af Grænseløs sætter vi fokus på et aktuelt emne og her kan du blive klogere på cykler... og nogle af dem, der engang sad bøjet over styret. 60 minutter i sadlen Det var med velsmurt kæde, at Jens Voigt i en fremskreden alder af 43 år i 2014 satte punktum for sin cykelkarriere som ny indehaver af timerekorden. 51,115 kilometer. Præcis så langt trådte tyskeren sin nu pensionerede racercykel rundt på velodromen i den schweiziske by Grenchen. X-up. Tabletop. Fakie. Cash roll En BMX-cykel er fuld af friske tricks, hvis den altså er udstyret med den rigtige rytter. Og hvad er det nu lige, at BMX er en forkortelse af? Nårrh ja, bicycle motocross! Værd at vide... Fordele og ulemper En damecykel er kendetegnet ved, at den ikke har noget overrør eller i hvert fald et meget lavt af slagsen. Fordelene er, at den er nemmere at stige af og på også iført kjole. Ulempen er, at den bekvemme opbygning giver en mindre stiv ramme. Tjoeh! Første, anden, tredje Den detroniserede Tour-konge Lance Armstrongs Butterfly Trek Madone blev verdens dyreste cykel, da den 1. november 2009 blev solgt på Sotheby s i New York for dollar for at rejse penge til hans Livestrong Foundation. Ak ja, det var dengang PÅ ET HJUL Briten Sam Wakelings ethjulede trillede i 2007 hele 169,90 km, uden at ejermandens fødder på noget tidspunkt rørte jorden. Og samme Wakeling er da også besidder af rekorden for at have tilbagelagt den længste distance på et hjul på 24 timer; nemlig 453,6 km, hvilket betyder en pæn gennemsnitsfart på 18,9 km/t. Det rigtige gear Ejer du en racercykel, så vil det måske ikke overraske dig, at verdens suverænt største producent af cykeldele og tilbehør er japanske Shimano. Fixiecykel Cykelbudenes foretrukne arbejdsredskab har kun et gear, hvis faste nav betyder, at pedalerne altid drejer rundet, når baghjulet kører også baglæns. Tyske banemænd Det første københavnske seksdagesløb blev kørt tilbage i 1934 og havde det tyske par Willy Funda og Hans Pützfeld som vindere. Allerede året efter fik det legendariske cykelløb til stor begejstring for københavnerne i Forum sin første danske vinder, da Willy Falck Hansen vandt med sin makker Victor Rausch fra ja, Tyskland. By-expressen Flest cykler Med 27 pct. er Holland det land i verden, hvor flest transportture foregår på cykel. Hver hollænder cykler i snit 2,5 km om dagen. 27% Det helt rigtige navn Verdens største cykelproducent kommer fra Taiwan og hedder meget passende Giant. I gamle dage blev cykelbudene kaldt svajere. Ordet var slang for de bude, der kørte på Long John, også kaldet svajercykel. Dengang var der et cykelbudfirma i København, der hed BY-EXPRESSEN. Det er der også i dag. Og Undskyld Igen... flere bjerge, flere forbandelser! Syv starter og syv gennemførte. Alligevel brød Brian Holm sig heller ikke om at cykle i de høje franske bjerge. I hvert fald ikke, hvis han skulle vælge mellem cola i varmen og snevejr på toppen: Det er sgu da meget federe at drikke cola i bussen end at skulle køre over de lortebjerge i snevejr. Løbecyklens fader Det var tyskeren Karl von Drais, der sørgede for cyklens afgørende gennembrud, da han i 1817 opfandt en tohjulet sparkecykel kaldet draisinen. Den blev året efter brugt til et rekordforsøg, hvor strækningen på 37 km mellem de to franske byer Beaune og Dijon blev rullet med ca. 15 km/t. Kun for cykler Den første cykelsti i Danmark blev anlagt i 1892 på Esplanaden i København. Miljøbevidste messengers Det var den større miljøbevidsthed og det stigende trafikkaos i mange storbyer, der i midten af 80 erne fik cykelbudene til at myldre frem på alverdens gader og stræder. I Danmark fik København sit første firma med svajere, der nu hedder bike messengers, da De Grønne Bude ringede med klokken i Undskyld cykelryttersproget! Det var Jesper Skibby, der åbenbart var så træt af bjergene i Tour de France, at han forsøgte at drømme dem væk: Når jeg om aftenen går i seng, så håber jeg, de er væk næste morgen, men de er der sgu stadigvæk næste morgen. Alligevel er han den danske cykelrytter, der Har stillet til start flest gange i verdens hårdeste cykelløb. 11 blev det til. Otte af dem gennemført!

6 10 Grænseløs magasin sommer 2015 Grænseløs magasin sommer Sommerens attraktioner Oplev eller genoplev de klassiske forlystelsesparker som Tivoli, Bakken og LEGOLAND, dyk ned i et af de mange badelande eller besøg Danmarks nye nationalakvarium. Ja, uanset hvor i sommerlandet I befinder jer, er der masser af sjove aktiviteter til både børn og voksne. Tæt på endnu mere af verden Når passagererne går ombord i Alsie Express komfortable rutefly i Sønderborg er de blot 35 minutter fra resten af verden. Vi parkerer ved gate A7, A9 eller A11 i Københavns Lufthavn, og herfra er der fly til stort set hele verden. I år åbnes mange nye ruter og frekvensen øges på de eksisterende. Blandt de destinationer er bl.a. Heraklion, Podgorica, Orlando, Køln, Rom/Ciampino, Dublin, London, Edinburgh, Madrid, Milano/Bergamo, Warszawa, Antalya og Ankara. Fra Sønderborg er der dermed let adgang til flere end 150 destinationer rundt om i verden. Alene i Europa er der over 100 destinationer. Antallet af interkontinentale ruter er tæt på 30 og dermed væsentligt større end fra hovedlufthavnene i Norge og Sverige. I 2014 gik Alsie Express passagerer gennem Københavns Lufthavn sammen med ca. 26 mio. andre passagerer. Tivoli i København Den Blå Planet HansaPark Den Gamle By i Aarhus Tivoli i København Forlystelsesparken Tivoli er et must for alle børn og barnlige sjæle, der besøger København. Tivoli ligger kun få minutters gang fra Rådhuspladsen, og med Københavns Hovedbanegård som nærmeste nabo er det let at komme dertil. Mandag-torsdag og søndag Fredag og lørdag Bakken I Dyrehaven nord for København, blandt hestevogne og dådyr, ligger verdens ældste og Danmarks sjoveste forlystelsespark. Med hele 33 forlystelser, masser af spil og aktiviteter, restauranter, isboder og god underholdning er der helt sikkert noget om snakken... der ér sjovest på Bakken. Varierede åbningstider. Se mere på bakken.dk LEGOLAND I LEGOLAND er der fart, action og spænding for hele familien. Der er mere end 50 spændende forlystelser og en stribe af sjove events at kaste sig over. Gør plads i kalenderen, når LEGOLAND endnu engang inviterer indenfor til en lang række af spændende events og sjove oplevelser for hele familien. Gennem hele sæsonen kan du opleve kendte stjerner og nye talenter, og du kan selv deltage i spændende konkurrencer og andre udfordringer, hvor du både skal bruge hovedet, kroppen og fantasien Parken holder åbent hver dag fra kl Lukketiden varierer. Følg med på legoland.dk Den Blå Planet Danmarks Akvarium er Nordeuropas største akvarium og tilbyder en unik oplevelse for børn og voksne. Med Den Blå Planet har Danmark igen fået et nationalt akvarium i verdenseliten og et nyt arkitektonisk vartegn. Den Blå Planet har vand på alle sider og skal give de besøgende en fornemmelse af at være under havets overflade. Det nye byggeri består af fem arme, der går ud fra centrum. Det gør, at gæsterne selv kan bestemme deres rute rundt i akvariet for at se de eksotiske væsener under vand dyr er flyttet med fra det gamle Danmarks Akvarium i Charlottenlund, og nye er kommet til, så du kan komme tæt på i alt fisk og havdyr fordelt på 53 akvarier med i alt syv millioner liter vand. Tirsdag-søndag Mandag Zoologisk Have Aber, elefanter, flodheste, løver og isbjørne. Et besøg i Københavns Zoo på Frederiksberg er altid en vild og spændende oplevelse. Zoo på Frederiksberg i København huser over dyr, som tilsammen udgør 264 spændende arter. Uanset vejret byder Zoo på tropevarme oplevelser i Tropezoo. 01/06/ /06/2015 Mandag-søndag /06/ /08/2015 Mandag-søndag /08/ /08/2015 Mandag-søndag Djurs Sommerland Er I klar til fart, spænding og leg for hele familien? Verdensklassesjov venter i Nordens største sommerland. Glæd jer til otte fantastiske temalande, Danmarks største rutsjebaner, det kæmpestore Vandland, sjove legeområder og over 60 forlystelser for både små og store legebørn. Kom og oplev, hvorfor parken blev kåret til Nordens bedste sommerland i Varierede åbningstider. Følg med på djurssommerland.dk Den Gamle By Danmarks købstadsmuseum Den Gamle By er en unik tidsrejse, hvor du kan besøge din egen, dine forældres og dine bedsteforældres historie. Den Gamle By er et købstadsmuseum og et levende billede af livet, som det var i de gamle danske byer helt tilbage i 1500-tallet. Der findes kun én Den Gamle By, og museet har budt velkommen til over tre millioner gæster i løbet af de sidste 10 år. 27/06/ /08/2015 Mandag-søndag /08/ /11/2015 Mandag-søndag Lalandia Aquadome Billund Skandinaviens største tropiske vandland. Tag familien med på opdagelse i den imponerende arkade, hvor himlen altid er blå. Her føler man sig hensat til et sted langt sydpå, og bag de flotte sydlandske husfacader gemmer sig hyggelige og børnevenlige restauranter, spændende butikker og masser af underholdning for hele familien, bl.a. Monky Tonky Legeland, minigolf, bowlingcenter, sportshal, fitnesscenter og Winter World med skibakke, skøjtebane, klatrevæg og meget andet. Varierende åbningstider følg med på lalandia.dk Hansa-Park Hansa-Park har flere end 125 attraktioner, hvoraf kun syv har alders- eller højdebegrænsninger. Der er med andre ord oplevelser for børn i alle aldre. De små kan hygge sig med søløveshows, og hele familien vil elske de mange vandrutsjebaner, mens de vovede kan springe ombord på rutsjebanerne. Den flotte park er en stor oplevelse i sig selv. Desuden indbyder Hansa-Parks åbningstider til, at hele familien kan hygge sig hele dagen, da parken allerede åbner klokken 9.00 og først lukker igen klokken igennem hele sæsonen. I 2015 åbner den nye store ventede attraktion KÄRNAN, som er en af Europas største hyper coasters alle ugens dage i sommerperioden Vi spurgte I svarede En super god oplevelse. Problemfrit skifte. Meget positivt. Tak for en behagelig tur. Jeg skulle videre med tog og havde kun håndbagage, så jeg sparede omkring 10 min. ved at ankomme til Terminal 2. I havde informeret rigtig flot om skiftet. Det er langt dårligere end før. Positivt overrasket. Det er blot et lille udpluk af de over 100 besvarelser passagererne sendte til os, da vi bad dem fortælle, hvordan de oplevede terminalskiftet i København. Langt den overvejende del af besvarelserne er Alsie Express hører til blandt de selskaber, hvor det er muligt at aflevere sin bagage ved flyet Delivery at Aircraft. Spørg efter et Delivery at Aircraft -bagagetag ved check-in i Sønderborg Lufthavn eller ved boarding i Københavns Lufthavn. Påsæt mærkatet på din bagage og aflever den ved flyet og tag den med igen, når du forlader flyet. Der er naturligvis kun tale om bagage, der kan gå gennem sikkerhedskontrollens scanner. Det er vigtigt at understrege, at reglerne for indholdet i bagage mærket positive, men der er også udfordringer. Det er specielt bagageudleveringen og sikkerhedstjekket. Københavns Lufthavn har ganske vist udvidet antallet af securitysluser, men da de ikke alle er bemandede, oplever passagererne desværre ingen umiddelbare forbedringer. Alsie Express har afleveret undersøgelsen til ledelsen i Københavns Lufthavn. Det er sket med en forventning om, at de uhensigtsmæssigheder, som vores passagerer påpeger, ændres. Når bagagen skal med flyet Delivery at Aircraft er de samme som reglerne for håndbagage. Eksempelvis skarpe genstande og flydende væsker. Tips til pendlere Passagerer der kun medbringer håndbagage kan benytte check-in terminalerne i både Terminal 3 og Terminal 2. Al øvrig bagage, der skal med Alsie Express, håndteres af SAS og skal derfor afleveres ved SAS Bagage Drop i Terminal 3.

7 12 Grænseløs magasin sommer 2015 Grænseløs magasin sommer På VUC Syd er der ikke længere noget, der hedder tavler og kridt. Undervisningen foregår i en moderne virkelighed helt uden papir, hvor bøgerne ligger på ipad en, og kridttavlen er erstattet af Apple TV eller et smartboard. Den moderne skole spejler forholdene på en rigtig arbejdsplads På VUC Syd i Sønderborg forsvandt klasselokalet i 2011 og heller ikke i Lighthouse, der pryder Haderslevs havnefront, blev der to år senere fundet plads. For gammeldags lyder det fra ledelsen, der nu efter fire år med et fuldstændig nyudviklet undervisningsmiljø og et ambitiøst fokus på at integrere it i undervisningen kan glæde sig over markant bedre gennemførselsprocenter og langt flere kursister, der læser videre. Bag succesen ligger tanken om, at når skolen fungerer som en arbejdsplads, så bliver de studerende bedre rustet til fremtidens arbejdsmarked. Af Mikkel Bording, adformation De færreste arbejdspladser har indrettet sig med klasselokaler. Ja, der er selvfølgelig lærernes arbejdsplads, skolerne. De har. Men ellers ikke. De fleste andre arbejdspladser består af kontorer med større eller mindre åbenhed, mødelokaler med eller uden projektor og en masse andre steder, hvor medarbejderne kan søge hen for at løse en specifik opgave. Steder, der ofte er målrettet den konkrete arbejdsopgave. Den forskel mellem skole og arbejdsplads har Hans Jørgen Hansen gået og undret sig over i mange år. En undren, der i 2009 blev omsat til handling, da han satte sig i spidsen for at reformere VUC Syd og smide det traditionelle klasseværelse helt ud. For hvorfor var det lige, at et moderne uddannelsessted absolut skulle blive ved med at ligne en skole fra forrige århundrede?

8 14 Grænseløs magasin sommer 2015 På gymnasiet er der overhovedet ikke noget, der ligner det, jeg har gang i nu. Katrine Aamund, studerende på VUC Syd Vi styrer meget selv, hvor vi gerne vil hen og kommer tit med egne input og ideer. Katrine Aamund, studerende på VUC Syd Kigger du ind i et traditionelt klasseværelse, så er det stadig læreren, der står og styrer, fortæller og dirigerer foran en tavle. Og eleverne eller kursisterne som vi kalder dem er i virkeligheden i en forholdsvis passiv rolle. De skal modtage. Der eksisterer nøjagtig de samme strukturer i dag som for 100 år siden. Og min tanke har altid været, at hvis du virkelig skal lave noget om, så bliver du nødt til at lave rummet om, fordi det påvirker os, hvilken rolle vi bliver tildelt. Det er noget, vi er vant til alle steder, hvor vi færdes. Rum er indrettet til at påvirke os til at lave noget ganske bestemt, siger direktør for VUC Syd, Hans Jørgen Hansen. Som voksenuddannelseslærer gennem 30 år trækker han mange erfaringer fra uddannelsessystemet med sig op i direktørstolen. Og som en af de allervigtigste nævner Hans Jørgen Hansen, at det mange steder stadig ikke rigtig er lykkes med voksenundervisning, fordi den ofte fungerer på nøjagtig samme vilkår som almindelig undervisning. Det skulle først og fremmest laves om, hvis VUC Syd skulle blive bedre til at hjælpe dem, der havde store udfordringer i den almindelige folkeskole, så de ikke bare fik det samme en gang til. For Hans Jørgen Hansen var det altafgørende, at arbejdet med det nye VUC Syd tog sin begyndelse fra et helt andet udgangspunkt, og at målet var at etablere en helt anderledes tilgang til undervisningen. Og derfor begyndte han sammen med en lille gruppe VUC-kollegaer med at stille spørgsmålet: hvad synes vi egentlig, kursisten skal lave? I Danmark har vi generelt været meget fokuseret på undervisningen på læreren og indrettet skolen efter, at den skal fungere som en arbejdsplads for lærerne, men hovedparten af dem, der færdes i den, det er altså elever. Og vi kom frem til, at vi troede vi på, at det var meget vigtigt, at vores kursister også fik en arbejdsplads, og at de oplevede, at når de kom i skole, så kom de der altså for at præstere et stykke arbejde ikke for at være tilhørere eller tilskuere. Nej, de kom for at lave noget. Og forudsætningen for at yde et fornuftigt stykke arbejde er bl.a., at det skal være muligt at sætte sig sammen og arbejde i en gruppe. Og det skal ikke bare være nede i hjørnet i et traditionelt klasseværelse. Vi ville have nogle rum, der var rigtig gode til lige præcis den arbejdsproces, hvor 3-5 mennesker sidder sammen og skal finde ud af noget. Vi etablerede også arbejdszoner, hvor der er plads til fordybelse. Og så har vi ønsket at skabe steder, hvor kursisten kunne fremlægge sit arbejde, forklarer Hans Jørgen Hansen. Prisvindende læringsmiljøer Resultatet af både de didaktiske og arkitektoniske overvejelser går i VUC Syd-sprog under navnet GODS, Grupperum, Oplægsrum, Dialogrum og Stillerum, der udgør principperne bag et langt mere fleksibelt studiemiljø både i forhold til ruminddeling og flowet af kursister sammenlignet med en traditionel skole bygget op om faste klasseværelser. Og derfor ligner den gamle Skt. Jørgens skole i Sønderborg eller VUC Syds nye bygning nede på havnen i Haderslev da heller ikke almindelige skoler. De ligner nok mest af alt det, de er, nemlig bygninger med et helt nyt, visionært undervisningsmiljø, der har høstet både national og international hæder. I 2012 blev VUC Syd i Sønderborg kåret til årets byggeri af fagbladet Byggeri og fik også Sønderborg Kommunes arkitekturpris, mens Lighthouse i Haderslev her i marts vandt The German Design Award 2015 for sit nytænkende læringsmiljø. Jon Theodor Brodersen er en af de kursister, der fra sit toårige hf-studie i Innovation og design kender huset i Haderslev indefra. Han er enig i, at VUC Syd har fået skabt et miljø, der både fungerer som en arbejdsplads og har eleverne i centrum. Og det er noget, han i dag har taget med sig og gør brug af, når han nu læser videre til bygningskonstruktør på KEA - Københavns Erhvervsakademi. Princippet om, at vi skal flytte lokale og bevæge os efter, hvad og hvordan vi skal arbejde er godt tænkt. Det gav mig en ide om, hvad jeg kan forvente, når jeg engang er færdiguddannet og ender ude på arbejdsmarkedet, der jo ikke er en firkantet boks. Og derfor er det fint at have den walkaround mellem de forskellige rum. Samtidig blev der lagt meget vægt på, at selvom vi selvfølgelig havde lærere, så skulle vi studerende selv tage ansvar for vores arbejde og planlægge vores tid. Og det har jeg i den grad brug for nu, siger Jon Theodor Brodersen. Også hf-stu derende Katrine Aamand, der i dag har sin daglige gang på Innovation og design, er begejstret for det nyetablerede undervisningsmiljø. Og sam menligner hun VUC Syd med sine halvandet år på Haderslev Katedralskole, hvor hun gik ud midt i 2.G, så er VUC-studiet noget helt andet. På gymnasiet er der overhovedet ikke noget, der ligner det, jeg har gang i nu. Alt var mursten og meget lukket. Her føler jeg mig mere en del af det. Og de projekter, vi laver, er nogle, vi kan bruge til noget. Og det er nogle ting, vi går videre med. Vi er bl.a. i gang med at udvikle en app. Ja, jeg synes faktisk, at jeg føler det som at gå på arbejde, når jeg er derhenne, siger Katrine Aamand og forklarer, at lærerne ikke blot betragter kursisterne som elever, men tillægger dem en stor selvstændighed og bruger den åbenhed, der er på skolen, aktivt. Vi styrer meget selv, hvor vi gerne vil hen og kommer tit med egne input og ideer. Det har gjort mig bedre rustet til fremtiden. Jeg har lyst til mere. Og jeg ved, hvordan jeg skal gribe tingene an, når jeg skal starte et projekt op, siger Katrine Aamand. Ud over sin arbejdsplads på skolen har Katrine Aamand også en rigtig arbejdsplads, hvor hun ved siden af studierne arbejder som grafiker hos printvirksomheden HS Media i Vojens. Og her kan souschef Hanne Jørgensen sagtens mærke, at hendes unge medarbejder har kompetencer, der er guld værd, fordi hun følger med inden for alt det nyeste, kommer med ideer og forstår, at virksomheden skal virke som en helhed. Jeg oplever, at hun lige med det samme kan bruge det, hun lærer i skolen. De studerende bruger alle de redskaber, som virksomhederne har, og kan fint passe ind i de daglige arbejdsopgaver. Og måske endnu vigtigere, se videre ud og sætte gang i noget nyt. Hos os har vi brug for den kreative vinkel, og det er hun rigtig god til. Vi vil jo gerne have, at det hele hænger sammen, lige fra det du har på tryk, og det der ligger på nettet. Og hun er god til at kombinere alle de forskellige redskaber inden for markedsføring, vi har brug for på vores arbejdsplads. Som virksomhed har vi måske en tendens til at bruge de standardprogrammer, vi kender, så vi ikke skal bruge ekstra tid i en travl hverdag. Og her er det da fedt, at vi har et ungt menneske fra VUC, der kommer med nye ideer og ved, hvad der rykker inden for it. Ja, kort sagt følger med tiden, siger Hanne Jørgensen. Ambitiøs satsning på at integrere it Netop et ambitiøst fokus på at integrere it i undervisningen er ifølge Hans Jørgen Hansen den anden store ting, der virkelig har flyttet VUC Syd. Og han er overbevist om, at det stædige fokus på at få it ind som det primære arbejdsredskab overalt, når kursisterne skal i gang med at lære noget, er vigtigt at holde fast i, da det er de kompetencer, erhvervslivet efterspørger i dag. Vi kører meget ipad, og det er der mange andre uddannelsesinstitutioner, der også gør. Men markedet af forlag, der er direkte producerende til ipad, er meget magert. Overvejende bliver der produceret papirbøger. Og så bliver der en gang imellem sat strøm til papirbogen. De fleste udnytter ikke mediet. Vi har derfor øget vores egen produktion af undervisningsmaterialer i professionel standard, så de passer til vores platform. Og det betyder noget for den måde, kursisterne arbejder med it på. De sidder ikke og skriver en stil på tre sider. Nej, de laver en lille produktion, som er undersøgt og researchet. De har integreret en lille video eller måske en lydfil og sat det sammen på en kreativ måde til et færdigt produkt, som jeg ved, de er meget mere stolte af end en tilfældig stil. Vi bestræber os altid på, at undervisningen er anvendelsesorienteret. Hvordan kan vi finde et tema og arbejde ud fra et relevanskriterium? Både når det gælder sproget i en Herman Bang-roman eller en video om vandløb. Vi sigter altid mod en anvendelsessammenhæng. Det er ekstremt vigtigt for os, siger Hans Jørgen Hansen. Det store fokus på it har tyndet så voldsomt ud i bogdepotet, at VUC Syd den 1. august lukker det helt ned. Også antallet af kopier er for kraftigt nedadgående og ligger i dag nede på , hvor der tidligere kørte 3,5 millioner kopier om året gennem kopimaskinen. Og faktisk har VUC Syd sparet så meget på deres udgifter til papirbøger, papir og print, at de tjener en million på at udlevere ipads til alle kursister. Det har været et mantra i dansk uddannelseslovgivning gennem de sidste snart 20 år Hanne Jørgensen Nikolaj Frydensbjerg Elf

9 16 Grænseløs magasin sommer 2015 Grænseløs magasin sommer Vi er meget interesseret i, om det bare er noget popsmart noget, vi går og laver, eller om der er syn for sagen om, at det virkelig skaber nogle forandringer. Hans Jørgen Hansen at integrere it i undervisningen. Det sker bare ikke ret mange steder. Ofte er det måske en lærer, der har fået en bærbar computer eller et smartboard og så underviser på en elektronisk tavle frem for en kridttavle. Vi har gjort det fuldt ud. Udleveret ipads til alle. Alle skulle have det samme arbejdsredskab, de samme programmer. Og vi kan se, at det virker, siger Hans Jørgen Hansen og fortsætter: Vi er meget interesseret i, om det bare er noget popsmart noget, vi går og laver, eller om der er syn for sagen om, at det virkelig skaber nogle forandringer. Derfor har vi været inde og lave undersøgelser af, hvad vores kursister laver bagefter. Og der er noget, der tyder på, at der er nogle ting, der har forandret sig til det positive, siger Hans Jørgen Hansen og fremlægger en statistik, der viser, at 16 pct. flere har gennemført en uddannelse på VUC Syd i 2014 i forhold til Og tallene bliver endnu bedre, hvis de drejer sig om de kursister, der blev færdige i 2013 og uddannede sig videre i Sammenlignet med tre år tidligere er der nemlig 70 pct. flere kursister, der er i uddannelse et år efter, de afsluttede VUC. Antallet, der tog en erhvervsuddannelse, er steget med 100 pct., og stigningen er oppe på 160 pct. for kursister, der valgte at læse videre på universitetet. Det er da et tegn på, at der er sket noget hos os, der gør, at kursisterne føler sig bedre klædt på efter endt uddannelse, siger VUC Syd-direktøren stolt. Mobilen er født til at følge med ud Og spørger vi en uddannelsesforsker, så er ideen med både at opbygge en skole som en arbejdsplads og satse ambitiøst på it rigtig god. Det mener Nikolaj Frydensbjerg Elf, der er lektor, ph.d. i uddannelsesvidenskab på SDU s Institut for Kulturvidenskaber og har forsket i, hvordan bl.a. gymnasiet, hf og VUC lykkes med at integrere it i undervisningen. Der ligger nogle enorme potentialer i at integrere it i undervisningen i. Og det giver god mening, at arkitekturen samtidig er en del af måden at tænke undervisning på. For selvom der jo i sidste ende altid vil være et asymmetrisk forhold mellem undervisere og kursister, fordi det er læreplaner, der styrer, hvad der foregår, og det hele slutter med en eksamen, så kan sådan en proxy, altså en som om-situation, at betragte skolen som en arbejdsplads, være en brugbar model til at holde fokus på, at undervisningen skal være anvendelsesorienteret, siger Nikolaj Frydensbjerg Elf og understeger, at hele ideen med ikke at have et klasselokale ofte er med til at skubbe de studerende ud og lave feltarbejde. Et device som mobilen er jo rigtig god at have med ud. Ja, det ligger jo nærmest i navnet. Mobil. Gå ud i byen og tag billeder af globaliseringen eller design et spørgeskema og brug det til at interviewe folk på gaden er f.eks. glimrende måder, hvor it kan støtte et fag som samfundsfag. Ligesom det at filme et forsøg i naturfag fint kan understøtte de læringsprocesser, der passer godt med en fysikrapport. Og på den måde har hvert fag sine helt særlige måder, hvorpå du kan integrere it og udvikle nye dynamikker, forklarer Nikolaj Frydensbjerg Elf. I dag følger Karen Rosenberg Hansen pædagoguddannelsen på UC Syddanmark i Aabenraa. Hun er en af de tidligere hf-kursister på VUC Syd, der pynter i statistikken over dem, der læser videre. Og hun synes generelt, at arbejdet med it har fungeret rigtig godt, fordi alt kører på samme platform. Det har bare været så let, at hver gang vi skulle fremlægge, har vi smidt det hele op, så alle kunne se det. Og så er det smart, at vi alle sammen arbejder på Google Drive, der betyder, at vi kan se, hvad andre skriver, samtidig med vi selv skriver. På den måde behøver vi ikke altid sidde over for hinanden, når vi har gruppearbejde. Det er virkelig noget, jeg kan bruge nu på mit videregående studie, hvor det jo også foregår meget på computer, siger Karen Rosenberg Hansen, der, selvom hun holdt meget af sin ipad, også nogle gange savnede at få en papirtekst i hånden, så hun kunne sidde og markere vigtige ting og skrive noter i siden. Det var lidt besværligt på ipad at sidde og bladre frem og tilbage mellem tekst, spørgsmål og noter. Det lyder måske som ingenting, men det kunne altså nogle gange godt være et problem. Men vi fik at vide, at lærerne ikke måtte printe ud, siger hun. Tæt på de enkelte fag Karen Rosenberg Hansens indvending mod helt at sløjfe papiret er også en iagttagelse, der dukker op i Nikolaj Frydensbjerg Elfs forskning. Og han betragter argumenterne om, at papir kan noget særligt, og at tavlen kan noget særligt, som legitime indvendinger mod at gå fuld it. Den bedste integration af it i undervisningen opnår vi stadig ved først at gå helt tæt på de enkelte fag og afdække, hvad målsætningen er med f.eks. dansk, samfundsfag og naturfag og så stille spørgsmålet, hvordan kan it understøtte det? Vi er i dag ved at arbejde os væk fra den hype, der begyndte for 15 år siden, hvor de såkaldte boomsters ville skabe det rent virtuelle gymnasium. Nu ligger uddannelsesforskningen i en mere realistisk fase, hvor vi arbejder kontekstuelt og fagspecifikt. Hvor er det en god ide, og hvor er det ikke en god ide at integrere it? siger Nikolaj Frydensbjerg Elf og forklarer, at han ser VUC Syds satsning som et godt grundlag for at skabe udvikling på de enkelte fag, fordi uddannelsesinstitutionen på organisatorisk og ledelsesmæssigt makroniveau prøver at etablere en ny kultur. Forskningen viser, at hvis det f.eks. kun er ildsjælen en enkelt leder eller en lærer der prøver at integrere it i undervisningen, så er det et skrøbeligt projekt. Det skal være en del af en skolekultur at ændre forståelsen af, hvad undervisning er, og hvordan man udfører den, siger uddannelsesforskeren. Og ifølge Nikolaj Frydensbjerg Elf er det faktisk ret svært at skabe denne forandring, fordi det ofte ender som den amerikanske teknologi- og uddannelseshistoriker Larry Cuban fra Harvard University engang har formleret det i en for uddannelsesforskningen legendarisk artikel: Computers Meet Classroom: Classroom Wins. Der er meget stærke, traditionelle måder at tænke skole og undervisning på, der trækker på grundelementer, der har eksisteret siden de gamle grækere. Fag er relativt træge. De tager lang tid at udvikle, og de tager lang tid at ændre. Men lige nu er klasseværelset omkalfatret, fordi væggen er blevet brudt ned, og det er muligt at kommunikere med andre uden for klasselokalet. Det udfordrer tesen om, at klasseværelset vinder. Og nogle steder har det jo næsten allerede tabt, siger Nikolaj Frydensbjerg Elf og fremhæver et studie på fire VUC-skoler, der viser, at eleverne bliver mere aktive, og flere bliver aktive, fordi en dybere og bredere integration af it netop betyder, at undervisningen flytter ud af klasselokalet. En analyse som Katrine Aamand fra VUC Syds hf-kursus Innovation og design er helt med på. Jeg var helt 100 meget mere passiv på gymnasiet. Nu er det hele tiden os, der skal lave tingene. Præsentationer, produkter. Alt. Og det er super fedt, at du har det hele samlet et sted. På din ipad. Det giver mulighed for at arbejde meget visuelt med tingene. Og det er muligt at lave meget mere end på papir. Vi udvikler apps, og til vores innovationseksamen havde vi lavet en præsentation og en forretningsplan, som om vi skulle ind og fremlægge for nogle investorer. Nøjagtig som hvis jeg var på en arbejdsplads. Før i tiden, på gymnasiet, var det bare at sidde og skrive og tage noter, nu er vi en aktiv del af det hele. Det er rigtig, rigtig fedt. Og jeg kan bruge meget af det med at starte op på et projekt, når jeg er herude, siger Katrine Aamand, der netop er mødt ind til arbejdsdagen og studiejobbet på HS Media.

10 SOMMER I SØNDERBORG 2015 FENDI Luft sommerbenene i den reneste form for luksus til kr. Sønderborg Teater Sønderborg Sommer Revy MAJ - JULI Skulpturpark Augustiana Åbent hjerte Prins Henriks kunstneriske univers MAJ 23. AUG Mølleparken 2. TOTO Mølleparken JUNI kl Fendi brillerer denne sommer med et miniskørt i stretch-uld, fremstillet i Italien. Det er silkeforet og yderstoffet har en riflet kant. Kan styles med en overdel i en mørkere tone eller med Fendis matchende pastel-pink blazer. mode&trends Mølleparken Tom Jones Eneste koncert i DK 6. JUNI kl Nordborg Slotspark 12. Nord-Als Musikfestival JUNI Sønderborg Slotspark Kongelig Sommerballet Gratis entre Koncertsalen Alsion Schleswig-Holstein Musikfestival JUNI kl JULI 22. AUG Slotskajen, Sønderborg Woodsculpture Gratis entre Sønderborg Slotspark Stella Polaris Gratis entre JUNI 24. JULI Stilsikkerhed i topklasse Den franske designer Sophie Albou har ramt hovedet på pariser chick-sømmet, hvor smukt design kombineret med enkle og klassiske detaljer går hånd i hand. Dette klassiske sæt bestående af bukser til kr. og blazer til kr. er perfekt på jobbet og til sommerens fester. Her stylet med GIANVITO ROSSI leather mules, håndlavet i det blødeste læder til kr., clutch i ægte pythonskind fra M2MALLETIER til kr. samt et enestående smukt guldbelagt messingarmsmykke fra ARME DE L AMOUR, der kan blive dit for kr. Hele outfittet er set på net-a-porter.com Er du ude på at sprænge sommerens trendbarometer, så er miniskirt i stretchuld, håndlavede Tokyo-solbriller og slimfit suits stensikre sæsonhit. Grænseløs har været på rundtur i modebranchen og kigget på cool summer styles. THOM BROWNE Thom Browne er synonym med god brillestil. Thom Browne Round-Frame Acetate and Titanium Sunglasses kr. Disse solbriller er håndlavet i Tokyo og er fremstillet i acetate og letvægtstitanium. De er så super fede. En lille fræk detalje er brandsignaturets tre striber på stellet. En super cool brille, hvor antirefleks med specialcoated glas og imprægneret beskyttelse ved næsen er et par ekstra lækre features. HUGO BOSS Boss kalder det for Slim-fit suit Nayson/Bob1. Vi kalder det Boss-kvalitet til kr. Stribet suit i slim fit fra Boss i en lækker cotton blend er et stensikkert sommerhit. Selve designet er klassisk med flotte detaljer. Dette sæt vil fuldende et lækkert sommer look. Du kan altid dresse dette suit op eller ned afhængig af dit behov for at GO CASUAL eller CLASSY. Se mere på hugoboss.com Sommerens smukke accessories Sønderborg Slotspark Zulu Sommerbio Gratis entre JULI + 1. AUG Mølleparken 16. AUG kl Santiano Se meget mere på Augustenborg Slotspark 23. En Søndag AUG kl på Als Skandinavisk enkelthed er et af kodeordene bag Pernille Corydons altid smukke og spændende smykkekollektioner. Nutidig, uhøjtidelig og forunderlig til en overkommelig pris har gjort Pernille Corydons smykker populære langt ud over Danmarks grænser. Pernille Corydon - 3 Pearls Rose Ring til 400 kr. Pernille Corydon - 3 Pearls Rose Earstick til 350 kr.

11 20 Grænseløs magasin sommer 2015 Turen går til...? Hvor tit har vi ikke hørt os selv sige: hvis vejret er godt, findes der ikke bedre sted at holde ferie end herhjemme? Vejrguderne giver ingen garanti, så beslutningen om, hvorvidt man sætter sig på et fly for at flyve sydpå eller vælger at blive hjemme, er altid en satsning. Det at blive hjemme er ikke ensbetydende med, at hele familien behøver sidde og kede sig i baghaven. I de senere år er aktiv ferie blevet uhyre populært. Og der er et stort udvalg af fristende attraktioner og et væld af spændende byer, som alle kæmper om at få turisternes opmærksomhed. Med et højt stressniveau i hverdagen vælger mange ferieformer, hvor muligheden for at koble totalt fra er i fokus. At tage på camping, bo på vandrehjem, i hytter eller overnatte på bed & breakfast kombineret med muligheden for at opholde sig i naturen er populært. Disse ferieformer giver også børnene en sund grad af frihed og det afslappede samvær med familien er noget, de fleste savner i deres travle hverdag. Når man bringer sig selv rundt i sommerlandet, er bilen som regel det foretrukne transportmiddel. Men har du overvejet cykelferie? Det går ikke helt så hurtigt. Men skal det nødvendigvis gå hurtigt? Nej, siger de fleste. Det er præcis den blå himmel, duften af skov og vand og lyden af fuglefløjt, der bringer de fleste af os i en afslappet lykketilstand. Ruter planlægges måske hjemmefra. Hvad skal vi se, og hvad vil vi opleve? Andre kaster sig spontant op på cyklen og tager det, som det kommer. Fælles er dog, at du selv bestemmer ruten, oplevelserne, overnatningsformen, maden og aktivitetsniveauet. Hvor skal vi cykle hen? Det er nok de færreste, der ved, at der findes kilometervis af etablerede cykelruter, hvor der findes beskrivelser af alt det, du har mulighed for at opleve undervejs. Dette letter planlægningen for de fleste. Alene i Sønderjylland findes der over km cykelruter, og i 2001 åbnede Nordsø-cykelruten som en del af North Sea Cycle Route, der er verdens længst kortlagte og skiltede cykelrute. Med sine mere end km strækker ruten sig gennem Danmark, Tyskland, Holland, Belgien, Storbritannien, Norge og Sverige. Har du f.eks. lyst til at opleve Nordtyskland uden udsigt til motorvej, så kan du se nærmere på det slesvig-holstenske afsnit mellem Hamborg og den danske grænse. Strækningen er ca. 350 km lang og byder på masser af frisk havluft, udsigt til Vadehavet og et væld af cyklistvenlige hoteller, vandrehjem og pensionater. Et alternativ til denne rute kunne være Grænseruten. Den åbnede i 2005, og følger du den rute, oplever du hele 13 gange at krydse den tidligere 130 km dansk-tyske grænse. Og husk afstikkerne. 40 informationstavler viser dig nemlig vejen til spændende kultur- og naturoplevelser, og du kan læse mere om den historiske baggrund for området, du cykler rundt i. Tag cyklen med til byen Der findes også masser af muligheder, hvis du i stedet har lyst til at opleve storbyerne på cykel. Måske har du lyst til at opleve København på egen hånd? Her kan du vælge mellem seks forskellige cykelruter, hvor du kommer gennem nye byområder, og der er rigeligt med oplevelser at vælge imellem undervejs. Der er også mulighed for at starte i København, og inden for en maksimal radius af 50 km finder du steder som Kronborg Slot, Louisiana, Frederiksborg Slot, Vikingemuseet, Arken, Dragør, Amager Strandpark, Bakken, Bellevue Strandbad og Rungstedlund, hvor den verdensberømte danske forfatter Karen Blixen levede de sidste år af sit liv og nu ligger begravet i parken. Har du svært ved at overskue mulighederne og planlægningen, så findes der rigtig gode hjemmesider og flere gode apps, som kan hjælpe dig godt på vej og inspirere dig til planlægningen af din kommende cykelferie. God tur! Thinkbusiness Markedsføring uden strategisk afsæt er enten underholdning eller kunst. Aldrig forretning. Mere information: nordseekuestenradweg.de northsea-cycle.com gruenes-binnenland.de schleswig-holstein-binnenland.de grenzroute.com tz-eiderstedt.de dac.dk ibikecph.dk Nørregade 34A, 2. sal DK-6100 Haderslev info@adformation.dk adformation.dk