Nu har de så haft chancen for netop at få nogle svar på såvel dit som dat. Det må I da kunne gøre bedre seniorer!

Transkript

1 OKTOBER 02 ÅRGANG 2 NUMMER 11 Exnersgade Esbjerg - Tlf esbjerg-senior-erhverv@tdcadsl.dk Formanden har ordet: Friske nye gamle kræfter igen på banen Det hjælper med nye gamle kræfter. Carsten Slebsager har været på banen og har fået kontorvagten bemandet med ca. 26 personer. Disse har så 1 til 2 dage i hver måned, hvor de på skift passer biksen. I starten er det med følordning. Med dette på skinner har vi ro til anden aktivitet bl.a. salg. Også på dette område er der nu et godt team på banen, og de er nu - med Orla Anthonisen i spidsen - godt i gang. Vi har også her fået etableret en stab af ivrige sælgere og bagstoppere, så det bliver sjovt at se de nye salgstal. De medlemmer, som har været hernede på kontoret til vore cafédage, har været ret begejstrede for de arrangementer, vi har fået stablet på benene. Det har været gode, inspirerende indlæg, og derfor er det da lidt skuffende med et fremmøde på omkring stykker pr. gang. Især når jeg tænker på, hvor ofte jeg har hørt medlemmer efterlyse oplysninger om dit eller dat. Nu har de så haft chancen for netop at få nogle svar på såvel dit som dat. Det må I da kunne gøre bedre seniorer! Vi har nu efter sommerferien skiftet kasserer. Søren L. Nielsen har taget sin tørn og skal have mange tak for det. Han er stadig aktiv, idet han deltager i såvel salgs- som kontorvagtgrupperne. Bente A. Møller er vores nye kasserer, hun sidder i forvejen i bestyrelsen og i kontorvagtgruppen, så hun kender jo ikke så lidt til biksen, og hun kan også fortsat trække på Søren, så kassen skulle være i trygge, kyndige hænder. Vort sidste nye TV-spot har betydet en masse positive tilbagemeldinger fra andre sider, så det kan kun være den trætte gamle formand, der ødelægger det! Så han vil nu lige gå hen og hvile sig. Han siger derfor: det var ordene for nu! Ove C. Jensen ESE: Hjemmeside kontakt eller brug mail-adressen. BESTYRELSEN: Ove C. Jensen, tlf , adr. ove-cj@mail.tele.dk Søren Nielsen, tlf , sln-hln@get2net.dk Carsten Slebsager, tlf , cbs@esenet.dk Mariann Lund, tlf , hedeboe@lund.tdc Bente Ahlgreen Møller, tlf , ahlgreen@post.tele.dk Rask må det gå..! Vi er jobsøgere med erfaring og rutine, klar til nye udfordringer. INDHOLD: Formanden side 1 Selvstændig? side 2 Sparbank Vest side 2 Projekt Energi side 4 Bosch side 4 Cafédag husk! side 4 Vis aktivitet side 6 Nyhedsbrev 11 oktober 2002 Side 1

2 Resumé fra medlemsmødet afholdt i foreningens lokaler fredag den 6. september 02: Et af vore medlemmer, Peder Hoven Sørensen, kom med et oplæg omkring temaet: Selvstændig Hvad er det? Og hvilke påvirkninger kan selve dette ord have på mange - fx: Angstskabende, lønmodtagernatur, afhængighed etc. Beklageligvis mødte alt for få af vore medlemmer frem til dette ellers interessante arrangement; men vi var alligevel en lille men jobmæssigt bredspektret gruppe til stede, som alt i alt fik et godt indblik i muligheder, fordele og fælder ved dette at blive selvstændig. Et mål der kræver fuldt engagement, ihærdighed, beslutsomhed, opbakning fra familie/netværk, god sund økonomisk planlægning og ikke mindst troen på det påtænkte projekt. Et projekt, der kan være baseret på et eller flere konkrete produkter eller blot være en idé om levering af serviceydelser fx som konsulent. Hvis man følger de traditionelle vejledninger, viser Virksomhedsstart sig ofte at være et mareridt,. Der ligger meget materiale på området, og jo mere man forsøger at sætte sig ind i tingene des værre forekommer en opstart at være. Vi får ved en objektiv analyse hurtigt en klar fornemmelse af, at det vejledende materiale som er yderst mangfoldigt - ikke altid er skrevet af folk med egen personlig erfaring på området. Det virker mere som skrevet af teoretikere, der er låst fast af regler og forordninger. Det sker altid sådan, at konsulenter har en tid med tilskud, og når der ikke er mere tilskud at hente, så sender konsulenten én videre i systemet. Se eksempelvis artikel desangående i Erhvervsbladet fra mandag den 9. sept Så det kan her fastslås, at det nok er bedre at tage tingene i egen hånd, selv prøve sin idé af, og være sin egen problemløser. Der i samarbejde med fornuftige økonomiske rådgivere (revisor, bank etc.) får skabt overblik og konsistens. Fx bankerne overvurdere tit den økonomiske formåen, idet man herfra ikke altid tager højde for, at der kan forekomme skilsmisse, hvor boet jo skal deles fifty-fifty, og dermed er det økonomiske grundlag smuldret. Du skal altså være koncentreret og målrettet, samt 100 pct. engageret. Man er reelt KUN SIG SELV. Så husk at have baglandet i orden. Efter de første 2 år er der ofte kun meget få iværksættere tilbage, og dette betragtes ofte som en succesrate??? (rimeligt uforståelige succeskriterier). Dette skyldes nok at vor kultur på området langt fra er optimal. Vi hænger endnu fast - også uddannelsesmæssigt - i at være en lønmodtagerkultur. Dette er der dog heldigvis tendenser i tiden på, at vi får gjort lidt op med, idet bl.a. handelsskolerne nu baserer en del af deres HH undervisning på projektbaseret gruppeaktivitet i mere eller mindre fiktive selskabskonstruktioner. Dette vil absolut give de kommende generationer et bedre indblik i dette at være selvstændig. Vi kan her fastslå at de forgyldte erhvervsordninger ikke kan løse dine problemer på et realistisk og jordnært niveau. Du vil ved opstart få mange forpligtelser, men disse kan meget ofte løses på fornuftig vis. nemlig ved at være på forkant med tingene og tage den nødvendige snak med modparterne inden tingene vokser dig over hovedet. Fremlæg/beskriv dit problem og din øjeblikkelige situation og få forståelse derfor, det vil altid kunne løse mange problemer samt oplyse dine medspillere, før de selv må søge information om dig. Fortsættes næste side Nyhedsbrev 11 oktober 2002 Side 2

3 Fortsat fra forrige side Ved opstart er det nødvendigt at have et godt og solidt kendskab til omgivelserne. Der er her 4 primære ting, som der bør sættes fokus på: Markedet, Priserne, Budgettet, og Markedsføringen. Markedet: Hvilke andre laver/leverer det planlagte produkt? Find frem til disse og få kendskab til deres strategier etc. Du skal huske, at målet bør være baseret på service og kvalitet - ikke på lavt prisniveau. Din strategi skal/bør være baseret på, hvordan de andre aktører på dit marked agerer. Priser: Undersøg markedet. Spørg konkurrenterne om deres måde at drive deres virksomhed/konsulenttjeneste på. Dog uden at give dig selv til kende som mulig konkurrent. Budgettet: Overvej nøje hvad du har brug for. Minimér dine indkøb/behov. Det er ofte bedre at købe sig til rette ved at udnytte andres evner, ekspertise, faciliteter m.v., idet man så i nedgangstider ikke har udgifter til uudnyttede faciliteter m.v. Markedsføring: Opstart af egen virksomhed giver pr. automatik en sværm af henvendelser fra andre virksomheder, der lever af diverse servicering. Her skal man kunne forholde sig realistisk og vurderende. Noget kan man jo evt. med fordel bruge i sin egen markedsføringsstrategi. Det er vigtigt at have disse 4 punkter afklaret, og så skal der desuden laves en masse benarbejde. Ud af måske 50 kontakter, vil der muligvis kun være 2 positive. Derfor analysér løbende dine planer såvel positive som negative. Tilpas så din markedsføring efter succesraten eller du dør med dine planer. Omkring din baggrundsøkonomi er der desuden også flere muligheder for at sikre sig i tilfælde af, at succesraten ikke lever op til forventningerne. Husk dog at træde varsomt! AF er nogenlunde large overfor hvad du laver, blot de er informerede, og du hermed har tilladelse. På dagpenge kan du foretage den første indledende planlægning, situationsvurdering m.v. Når du er klar til at springe ud og etablere dig, skal du gerne være medlem af en af de selvstændiges a-kasser, have lavet en reg. firmaordning, have SE-nr. m.v. Alt det kan du blive yderligere informeret om hos a-kassen, told/skat etc. Konsekvensen af opstarten er nu at din kontakt med AF eller AMA cuttes dvs. ingen rådgivning eller økonomisk dækning herfra. Indtil nu har du jo haft muligheden for time-for-time modregning i din støtte, men nu står du så på egne ben. Det er derfor vigtigt, at du har fået etableret nogle gode kontakter inden den reelle opstart. Som selvstændig kalkuleres automatisk med, at arbejdsugen er 37 timer, og ikke med værdien af din indtjening. Som nyetableret selvstændig køres løbende vurdering over 3 år. Hvad sker der i perioden? Hvis det ikke går som forventet, kan du afvikle og vende tilbage på dagpenge på almindelige vilkår. Her ses så bl.a. på overskuddet i 2 af de 3 år - skal være min kr. pr. år for at få dagpengemax. om hvilken dagpengesats man nu kan få. Materiale vedr. dette kan skaffes via kontakt til a-kasserne for selvstændige DANA eller ASE. Du kan dog altid stoppe/afvikle, hvis tingene ikke former sig efter forventning. Rådfør dig igen med a-kassen DANA eller ASE! Så har du en idé, afprøv om den kan bære, du vil på sigt altid have en vis økonomisk sikring bag dig. Ved opstart må du huske at gamle regninger kan/skal fratrækkes for at få momsrefusion. Dvs. kun regninger som har relation til etableringsomkostningerne, og disse skal medtages på det 1. moms girokort ellers er muligheden herfor tabt. Dagpenge selvstændig evt. dagpenge igen Overskud 1 år 2 år 3 å 4 år Underskud Kortfattet opsummering: Opstart: gå på AF og registrer dig tidsforløb i selvstændig virksomhed tæller - uanset timetal - altid med 37 timer pr. uge. Husk du kan altid stoppe og gå tilbage i AF systemet. Hvis der køres i en 3-årig periode, og du stopper umiddelbart inden udløbet af det 3. år, så vurderes ud fra overskuddet af de 2 bedste år, og dersom gennemsnittet er kr. eller derover, vil du kunne returnere til største dagpengesats og start på ny periode (under 60 år 5 år, over Nyhedsbrev 11 oktober 2002 Side 3

4 60 år 2½ år). Er det mindre bliver du indplaceret forholdsvis, men dog aldrig lavere end gældende dimitendsats. Bemærk! Evt. underskud medregnes ikke når der skal laves ny dagpengevurdering. Ud over 3 år bruges en 5 års periode - hvor man tager de 2 bedste års overskud (igen er underskuddet ikke medregnet). Dette kan gøres i max. 15 år, og har samme virkning på dagpengeområdet, som beskrevet i ovenstående. Der forefindes også en kombineret mulighed lønnet og selvstændig samtidigt eller arbejdsledig og selvstændig på samme tid forhør dig om ordningen hos DANA eller ASE. Hjælp til opstart gennem DANA eller ASE. Før start af virksomhed 12 timers gratis hjælp. Heraf 3 timer til revisor eller advokat. Efter 2-3 måneder som selvstændig ydes 8 timers gratis hjælp/bistand. Heraf 6 timer til revisor eller advokat. Uanset hvordan vil du altid kunne komme tilbage på minimumsydelse, dvs. dimitendsatsen. Egne fremtidsplaner Peder Hoven fortalte nu kort om sit eget produkt sikkerhedsudstyr og de forviklinger/krav, der stilles til dette. CE-mærkninger m.v. Samt beskrev nogle af de andre krav - som myndighederne stiller der er/kan være medvirkende årsag til, at processen er lang og trang. Ofte kan manglen på elementær forklaring og administration være med til at pacificere og umyndiggøre folk føler alt for ofte, at tingene sker hen over hovedet på dem frem for at involvere dem. Derfor sluttelig dette råd: Dit koncept skal være i orden ellers hold fingrene for dig selv. Her skal lige lyde en tak til Peder og til de fremmødte for en god - såvel positiv som negativ ladet dialog omkring emnet iværksætter hvad så? Konsekvenser også økonomiske blev udmærket inddraget i den løbende debat. Arly Runge Resumé fra medlemsmødet - Projekt Energi - fredag den kl i foreningens lokaler: Emnet denne formiddag er information vedrørende Projekt Energi og dets formål - ved projektleder, socialrådgiver Birgit Jensen. arbejde, men at få lavet en personvurdering med henblik på at få lagt/udarbejdet en realistisk handlingsplan. Projektet opkaldt efter dets første beliggenhed, nemlig på Energivej i Esbjerg. Formålet med Projekt Energi Projekt Energi har eksisteret siden 1998, og det primære formål for foreningen er altså ikke at få folk i Det drejer sig om aktiveringsforløb betalt via AF primært vejledningsforløb med rødder i aktiveringsprocessen. Projektet er for ledige med andre problemer end blot ledighed, og for ledige på normale vilkår eller andre foranstaltninger altså enten tilhørende a-kassesystemet eller det sociale system. Cafè-dag hver fredag fra kl I VORT MØDELOKALE - hyggeligt uforpligtende - kom hinanden ved - NETVÆRKSDANNENDE! Nyhedsbrev 11 oktober 2002 Side 4

5 Reelt er det et vurderingsprojekt, hvor der primært arbejdes med ledige og deres problemer gennem et afklaringsforløb. Fx fastholdelsesproblem af ansatte med individuelle problemer. Samt nu også ledige uden arbejdspladstilknytning Der er mange ledige over 50 år på projektet, uden at det her dog drejer sig om et decideret seniororienteret projekt. Målgrupper Projekt Energi er altså for ledige med andre problemer end lige ledighed. Fælles for alle deltagere er, at de står til rådighed for arbejdsmarkedet, men at der p.t. ikke er brug for dem længere. Mange prøver jo først og fremmest at klare sig igennem uden at skulle gennem det sociale system. Hos Projekt Energi tages udgangspunktet i problemstillingerne for den enkelte klient. Det kan være fysisk og/eller psykisk betonede problemer. Der foretages vurdering af den enkeltes ballast: erfaring og baggrund etc. Årsager til ledigheden omstruktureringer og lignende vurderes. Visiteringen til Projekt Energi sker hos/fra AF (Arbejdsformidlingen). Selv projektet er et forløb af 8 ugers varighed en slags helle-periode hvor der foretages årsagsbedømmelse/virkning for den enkelte. Der sættes fokus på hvad personen kan klare/holde til eller ikke i den nuværende situation. Forløbet er altså på 8 uger bestående af 3 ugers teori 4 ugers virksomhedspraktik samt 1 uges opsamling/evaluering af forløbet. Hensyn til problemstillinger afvejes og der målrettes mod realistiske arbejdsområder. I Ribe amt samarbejder projektet med ca. 250 virksomheder, primært private. Disse giver bl.a. feed back på klientens virke. Det primære mål er at få folk i arbejde bagefter, derefter satse der privat, og det offentlige system bruges sekundært som opfyldningsmulighed for normeringen. Det er reelt Arbejdsmarkedsrådet, der står bag Projekt Energi. I forbindelse hermed konstaterer vi knastørt, at der er noget galt med koordineringen, idet mange slet ikke informeres om diverse muligheder bl.a. dette. Der er noget helt galt med kommunikationen udadtil. For mulige klienter drejer det sig jo om at få snakket tingene igennem meget før, inden den enkelte får fornemmelsen af blot at være et nummer, der - som foreskrevet i div. paragraffer og love - skal indkaldes efter givne terminer, og ellers blot kan føle sig som noget ligegyldigt ressourcekrævende. Her konstateres at nogle vejledere er/kan være mere aktive og effektive end andre med at få folk ind på diverse forløb. Dagpengeproblematikken er jo måske desværre - ikke lige intens for klient som vejleder. Den der står foran tab af sine rettigheder, økonomisk deroute m.v. er selvsagt yderst fokuseret også på disse områder. Det drejer om at komme i gang igen om igen at kunne sikre sig en normal tilværelse. Fx må rygproblemer eller stress - som begrænsende faktorer - gerne stå i papirerne vedr. skåneerklæringer, idet det hermed er med at beskrive personens afgrænsende muligheder, og hvad der herudfra skal tages hensyn til. Det drejer sig om at få/have kendskab til egne begrænsninger. Hvorfor er der så mange på sygedagpenge? Dette kunne der nok forskes meget i. Beskeden til folk med problemer er ofte: sygemeld dig - men herefter sker der ellers intet.. Paragraf 28 erklæringen siger noget om ikke mindre end 10 sygedage pr. år og varig lidelse. Her friholdes arbejdsgiverne så for at betale fraværsraten, denne forpligtelse ligger så hos kommunen, men dette skal altså være afklaret inden ansættelse. Private er ofte hurtigere til at tilpasse arbejdsstyrken efter fuld funktionel bemanding dvs. de ikke 100 pct. fungerende spares hurtigere væk med mindre de er ansat på en aftaleordning. Erfaringer fra området med arbejdsprøvning har vist sig i nogle tilfælde at være en succes i andre tilfælde ikke. Midt i forløbet (4 uge) tales der om, hvordan det går indtil nu. Projekt Energi har kontakt til et bredspektret udvalg af brancher. Ved praktik kan det ofte ske efter eget ønske, men det skal være realistisk mål, som tages ud fra vurderingen af og hensynet til den enkelte. Det hele skulle gerne munde ud i at give et billede af, hvad den enkelte kan klare. Netværk giver styrke Mængden af forskellige netværk kan ved et mere intens samarbejde blive en magtfaktor, som indirekte kan være med til at sikre det brede hensyn til den enkelte. Der drejer sig blot om kende og bruge sine muligheder. Folk som sådan er jo selektive og vælger fra, men først når de bliver opmærksomme på mulighederne, dette sker bl.a. hvis der hele tiden sættes fokus på problemstillingerne. For Nyhedsbrev 11 oktober 2002 Side 5

6 at få den fornødne information kræves det, at den enkelte hele tiden er aktiv, og trods dette kan det meget let glippe. Derfor er aktive netværk yderst vigtige. Forløbet for den enkelte fyrede kunne godt være som følger: uvirkelighedsfase depressiv fase brokkefase alt og alle får skylden afmagtsfase laden-stå-til fase inaktivitet m.v., men forløbet er dog individuelt, varigheden og dybden af ledighedsforløbets påvirkninger er jo netop også individuel. Kort om succesrate Opnåelsen af en høj succesrate af arbejdet med Projekt Energi er ikke et must og dog. Målet er først og fremmest afklaring. Nogle kommer i ordinært arbejde umiddelbart efter eller senere, andre får afklaret et evt. skånebehov, ja muligvis bliver et revalideringsbehov afdækket. Skole, omskoling, undervisning, kurser og lignende giver ofte modstand/angstfølelser hos nogle. Der skal dog afklares om man kan vurderes til at være revalideringsberettiget, om personen reelt ikke kan holde til at være fuldt aktiveret. Rundbordssamtalen i det sociale system Der afholdes en rundbordssamtale med deltagere fra kommunen, 2 repr. Fra Projekt Energi og én selv. Her søger man afklaring af situationen og ser på hvilke handlemuligheder, der foreligger - fx arbejdsprøvning, virksomhedsrevalidering, sygedagpenge, nyt arbejdsområde etc. Revalidering er mange ting, det kunne fx være et skoleforløb. Sygedagpenge og VUC undervisningsforløb er fx OK. En handleplan kan max. være på 5 år. Vurderingen er bl.a., at hvis praktikken ikke er direkte skadelig, så er det OK at tilbyde den til den enkelte. Lidt om dine a-kasse forhold under forløbet A-kasse systemets regler bibeholdes indtil afklaring er sket: fx fleksjob, pension eller andet undersøges undervejs i forløbet. Du står altså i hvert fald i teorien aldrig uden for dækningssystemet. Forbered dig til evt. samtaler forsøg at være afklaret om din stilling/situation stil spørgsmål vær selv aktiv! Uden din egen aktive indsats sker der nok stort set intet, og din situation forringes gradvist endnu mere. Fleksjob er muligt ved nedsat arbejdsevne på min. 50 pct. Og/eller man kan arbejde ned til ca. 1/3 af normal arbejdstid. Det er klart blevet sværere og sværere om ikke næsten umuligt - at opnå førtidspension. Fleksjob kan ske på fuld tid, selv om man kun kan virke på halv kraft - den der ager med stude, kommer jo også frem eller der arbejdes på fuld kraft på nedsat tid fx 18½ time pr. uge. Positivliste over brancher med udviklingsmuligheder AF har en bog/blad Kvartalsnyt fra Arbejdsmarkedsrådet, som muligvis kan bruge i forbindelse med at få en oversigt over hvor der evt. kunne tænkes at opstå job muligheder en slags positivliste. Rekvirer denne. Arbejdsmarkedsrådet er placeringsmæssigt over AF, men er selvsagt underlagt arbejdsministeriet. Herefter ebbede dialogen stille og roligt ud, og Ove kunne takke Birgit for den fine orientering omkring dette projekt. Slutteligt giver vi lige adressen: Projekt Energi Kongensgade 44, 1.sal Tlf Arly Runge Aktiviteten i foreningen er bestemmende for vor succesrate vær aktiv - det giver bonus! Esbjerg Senior Erhverv Nyhedsbrev 11 oktober 2002 Side 6