PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK"

Transkript

1 DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension er betinget af, at personen har opholdt sig 40 år i Danmark efter det fyldte 15. år. Folkepensionen består af et grundbeløb og et indtægtsbestemt tillæg. Pensionen udregnes på grundlag af pensionsmodtagerens indtægt og civilstand, mens formue ikke har betydning for beløbet. Ydelserne reguleres en gang om året på grundlag af lønudviklingen i den private sektor og er skattepligtige. Siden 2003 er der en gang om året udbetalt en supplerende pensionsydelse i form af et fast (indtægtsbestemt) beløb til de dårligst stillede pensionsmodtagere. For 70 % af de ældre med de laveste indtægter udgør den sociale pension 50 % eller mere af bruttoindkomsten for både enlige og par. Den lovbestemte pensionsalder blev i juli 2004 sænket fra 67 år til 65 år for både mænd og kvinder. Der blev i 1990'erne iværksat reformer, der især sigtede mod at øge ældre arbejdstageres arbejdsmarkedsdeltagelse og således afbøde virkningerne af en aldrende arbejdsstyrke. Herudover får personer, som vælger at vente med at gå på efterløn til efter det fyldte 62. år, udbetalt en skattefri præmie, når de fylder 65 år (beløbet bliver højere, jo længere tid man arbejder efter det fyldte 62. år). Reglerne for opsat pension blev indført med virkning fra den 1. juli Personer, der har nået folkepensionsalderen, og som deltager aktivt på arbejdsmarkedet (mindst timer om året) kan vælge at udskyde deres folkepension og modtager så et ekstra tillæg, når pensionen engang skal udbetales. Danmark har en finansieret obligatorisk og supplerende ordning, nemlig ATP, der kan betragtes som en del af søjle et, netop fordi den er obligatorisk. Men ATPordningen minder også om en erhvervstilknyttet pensionsordning, da den er beskæftigelsesrelateret og organiseret i private fonde og således ikke belaster de offentlige finanser. ATP udbetaler for øjeblikket i gennemsnit et beløb svarende til 10 % af folkepensionen til pensionsmodtagerne. I forbindelse med overenskomsterne fra 2004 for den private sektor blev arbejdsmarkedets parter enige om at forhøje ATPbidraget i Udbetalingerne fra den særlige pensionsopsparing (SP, indført i 1999) er sat i bero for (alle lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende indbetaler et bidrag på 1 % af deres indkomst for at kunne modtage ydelser, som udbetales over ti år, når de pågældende går på pension). De obligatoriske pensioner kan suppleres med erhvervstilknyttede pensionsordninger, f.eks. arbejdsmarkedspensioner, supplerende arbejdsmarkedspensioner (SAP) og individuelle pensionsopsparinger. Især er ordningerne for arbejdsmarkedspensioner blevet meget almindelige og omfatter nu ca. 90 % af lønmodtagerne mod 30 % for 25 år siden. Langt de fleste arbejdsmarkedspensioner indebærer indbetaling af et fast bidrag. I 2004 udgjorde bidragene til overenskomstmæssige arbejdsmarkedspensioner typisk 7-10 % af lønnen i den private sektor og % af lønnen i den offentlige sektor. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2005 blev der indgået aftale om en forhøjelse af disse bidrag. Arbejdsgiveren bidrager med to tredjedele og lønmodtageren med en tredjedel.

2 Adgang til en række behovs- og indkomstbestemte kontante ydelser (f.eks. boligydelse, varmetillæg og medicintilskud), gratis lægebehandling og langvarig pleje og adgang til rekreative aktiviteter bidrager til at sikre en anstændig minimumslevestandard for alle. 2 SITUATIONEN OG FREMTIDSPERSPEKTIVERNE I LYSET AF DE FÆLLES MÅL 2.1 Nuværende situation Tilstrækkelighed: Indkomsten hos alle over 65 er 70 % af indkomsten i aldersgruppen 0-64, hvilket er lavere end i de fleste andre medlemsstater 1. Trods fremskrivningerne om en betydelig stigning i finansierede ordninger vil søjle et fortsat spille en vigtig, men aftagende rolle i pensionssystemet. De obligatoriske pensionsordninger holder fattigdomsrisikoen for den ældre befolkning på et moderat niveau (17 % ved tærsklen på 60 %), hvilket er højere end for aldersgruppen 0-64 (10 %) 2. De kønsbestemte forskelle mellem mænd og kvinder er blandt de mindste i Europa. Det skyldes, at kvinderne deltager på arbejdsmarkedet i stort antal, og også at kvinderne i lige så høj grad som mænd tegner supplerende arbejdsmarkedspensioner. Derudover er beregningen af pensionsrettighederne i ATP og arbejdsmarkedspensionerne (siden 1998) kønsneutral (ordningerne for arbejdsmarkedspensioner er kønsneutrale og er åbne for alle på arbejdsmarkedet, uanset personens helbredsmæssige baggrund). Princippet om kønsneutralitet betyder, at en persons køn ikke tages i betragtning ved beregningen af pensionen i forhold til den resterende forventede levetid. Den teoretiske kompensationsgrad er i dag (2005) forholdsvis lav sammenlignet med næsten alle andre medlemsstater. Den nuværende samlede bruttokompensationsgrad er 49 %, hvilket betyder en nettokompensationsgrad på 71 %. Da de fleste finansierede ordninger i Danmark endnu ikke er fuldt udviklet (et flertal af nye pensionsmodtagere har endnu ikke bidraget gennem et helt arbejdsliv), vil pensionsmodtagernes målte indtægt i forhold til den erhvervsaktive befolknings blive gradvist bedre, især for personer med lave eller gennemsnitlige indkomster. På den anden side vil de obligatoriske pensionsopsparinger imidlertid efterhånden blive så store, at de overstiger andre opsparinger. Pensionssystemets kompensationsgrad skal ses i forhold til de supplerende ydelser, som kun pensionsmodtagere kan få, og i lyset af sundhedsvæsenet og ældreomsorgen, der er offentligt finansieret. Den danske regering ønsker at ligestille selvstændigt erhvervsdrivende med lønmodtagere, for så vidt angår muligheden for at spare op til pensionen. Selvstændigt erhvervsdrivende har nu ret til et fuldt fradrag for pensionsbidrag på op til 30 % af deres overskud for det pågældende år, og de kan således løbende beslutte, hvor meget de ønsker at bidrage. 1 Den samlede formue, som er højere hos ældre mennesker, bør også tages med i beregningerne, når levestandarden sammenlignes på tværs af generationerne. På grund af manglende data er dette desværre ikke muligt for alle landes vedkommende. 2 I dette tal indgår negativ kapitalindkomst og lejeværdi af egen bolig ikke som indtægter, hvilket giver et ufuldstændigt billede af indkomstsituationen, særlig for de ældre. Tages der hensyn til den mere omfattende definition af indtægter, er fattigdomsrisikoen i Danmark for ældre omtrent den samme som for resten af befolkningen (8,7 % for personer over 65 år og 10,6 % for personer over 75 år mod 9,8 % for personer i aldersgruppen 0-64).

3 Finansiel bæredygtighed: Den offentlige gæld er nedbragt siden 1998 og ligger under gennemsnittet i EU, nemlig på 45,9 % af BNP i 2003, og der var et lille overskud på statsbudgettet i 2002 (0,7 % af BNP) og 2003 (0,3 % af BNP). Regeringen har sat som finanspolitisk mål at bevare et strukturelt budgetoverskud på 0,5-1,5 % af BNP (1,5-2,5 % af BNP inklusive ATP) i gennemsnit indtil Gældsnedbringelse forbedrer den finansielle bæredygtighed. For at støtte de offentlige finansers og pensionssystemets bæredygtighed på langt sigt sigtes der mod, at nye strukturpolitiske initiativer kan medføre en stram udgiftskontrol og en varig beskæftigelsesforøgelse. I forbindelse hermed har regeringen iværksat en integrationsplan, som de fleste af de politiske partier godkendte i juni Den samlede erhvervsfrekvens (75,7 %) og den samlede erhvervsfrekvens for kvinder (71,6 %) er lige nu (2004) den højeste i EU, mens den er næsthøjest for ældre arbejdstagere (60,3%) og dermed langt overstiger Lissabon-målene. Pr. 1. juli 2004 blev den alder, hvor en person får ret til folkepension, sat ned fra 67 til 65 år. Den formelle pensionsalder blev nedsat som led i en reform af efterlønsordningen i Nedsættelsen af den formelle pensionsalder menes ikke at have haft nogen synderlig indflydelse på den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder. Modernisering: Reducerede overførselsgebyrer for individuelle pensioner under søjle tre har forbedret overførselsmulighederne, og det forventes at medføre skarpere konkurrence mellem forsikringsselskaberne og dermed større effektivitet. Nye lønmodtagere skal ofte tilbagelægge en karensperiode, inden de kan blive medlem af en pensionsordning (karensperioderne kan normalt overføres mellem den private og den offentlige sektor og varer normalt mellem 3 og 9 måneder i den private sektor og mellem 0 dage og 4 år i den offentlige sektor). Det danske systems komplekse struktur (behovsbestemte elementer, ATP, bidragsbaserede ordninger) kan gøre det vanskeligt at danne sig et klart indtryk af en persons indkomstsituation efter pensionering. Dette spørgsmål er blevet løst ved, at pensionsordningerne er blevet pålagt en pligt til at oplyse om deres administrative udgifter og deres resultater. Derudover er der blevet oprettet en fælles database, PensionsInfo, i et samarbejde mellem pensionskasser, livsforsikringsselskaber, banker og offentlige myndigheder. PensionsInfo giver hver enkelt person, som har sparet op til pensionen, adgang til oplysninger fra næsten alle pensionsleverandører og gør det således muligt for den enkelte at få et samlet overblik over sin pensionsopsparing. 2.2 Fremtidsudsigter, reformforanstaltninger og politikdebat Danmark forventes at komme ud for de samme demografiske tendenser som de fleste EU15-medlemsstater indtil 2030, hvor landet så vil opleve gunstigere tendenser. Ifølge de nyeste prognoser fra Eurostat vil aldringen foregå langsommere end EUgennemsnittet. Andelen af ældre omsorgsafhængige vil nemlig blive øget fra de nuværende 23 % (2004) til 38 % i 2030 og 42 % i 2050, dvs. et godt stykke under EU25-gennemsnittet på 52 % i Da borgerne nu har ret til højere pensioner i forhold til det tidligere system, vil de præmier for at opsætte folkepensionen, der ydes til personer, som ønsker at blive ved med at arbejde efter pensionsalderen på 65 år, ikke nødvendigvis forbedre den finansielle bæredygtighed. Alligevel er det målet at få hævet den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder med seks måneder til 61,5 år.

4 Forøgelsen af erhvervstilknyttede pensionsordninger (SP og arbejdsmarkedspensioner) forventes at hæve kompensationsgraden betydeligt og dermed reducere den nuværende forskel. Den teoretiske bruttokompensationsgrad for en arbejdstager, der går på pension som 65-årig efter 40 år med en gennemsnitsløn, forventes at stige fra 49 % i 2005 til 64 % i 2050 på grund af en forventet stigning i bruttokompensationsgraden under søjle to fra 4 % i dag til 25 % i 2050 og trods et let fald i bruttokompensationsgraden under søjle et (ATP iberegnet) fra 45 % i dag til 39 % i På grund af beskatningen vil stigningen i den samlede nettokompensationsgrad være betydeligt mindre (fra 71 % i 2005 til 76 % i 2050). I rapporten om Danmarks nationale strategi fremhæves det, at aldringens pres på budgettet ikke kun vedrører folkepensionen, men også udgifterne til sundhedsvæsenet og ældreomsorgen, og at folkepensionssystemets bæredygtighed ikke kan vurderes uafhængigt af andre offentlige udgifter og af den generelle vurdering af de offentlige finansers bæredygtighed på langt sigt, fordi udgifterne til folkepensionen finansieres ved hjælp af de almindelige skatteindtægter. Fremskrivningerne for 2005 fra Arbejdsgruppen for Aldring viser, at udgifterne til folkepensionen vil stige fra 9,5 % til 12,8 % af BNP, dvs. 3,3 procentpoint af BNP, mellem 2004 og 2050, mens de samlede aldersrelaterede udgifter vil stige med 3,6 procentpoint. Det skal imidlertid erindres, at der forventes en større stigning i pensionsudgifterne i forbindelse med de erhvervstilknyttede pensioner, da disse ordninger vil være fuldt udviklet i løbet af de kommende årtier. For ATP og SAP, der er opsparingsbaserede ordninger, optjenes pensionsrettighederne på grundlag af princippet om kønsneutralitet. SP er en rent opsparingsbaseret ordning uden omfordeling. Princippet om kønsneutralitet, der betyder, at en persons køn ikke tages i betragtning ved beregningen af pensionen, blev knæsat i lovgivningen om arbejdsmarkedspensioner i Princippet får først fuld virkning for pensioner, der udbetales fra Med hensyn til barselsorlov uden løn blev arbejdsmarkedets parter inden for stat, amter og kommuner under overenskomstforhandlingerne i 2005 enige om, at pensionsbidrag skal indbetales i den barselsorlovsperiode, hvor der ikke udbetales løn. Systemet er baseret på bred konsensus mellem de store partier om de forskellige elementers generelle opbygning og forholdsmæssige rolle. Derudover blev et stort flertal i Folketinget i 2000 enige om princippet om, at folkepensionen bør være et solidt indkomstgrundlag for nuværende og fremtidige pensionsmodtagere. Regeringen har nedsat en velfærdskommission, som har fået til opgave at fremsætte specifikke forslag inden udgangen af 2005 om en reform af den danske velfærdsmodel, herunder de sociale pensioner. I lyset af velfærdskommissionens analyser og med henblik på at fastholde de langsigtede mål for de økonomiske politikker vil regeringen i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan for Danmark, der skal række mindst frem til KONKLUSION Strategien for sikring af folkepensionens tilstrækkelighed og finansielle bæredygtighed synes at være i orden. Der har allerede i flere år været ført en budgetpolitik, der skal sikre hurtig gældsnedbringelse, og alle større partier går ind for at fortsætte denne politik indtil 2010, hvor den offentlige gæld forventes at være betydeligt mindre.

5 Med den nuværende politik, der går ud på at fordele byrden nogenlunde ligeligt mellem generationerne, synes pensionssystemet alt i alt at være finansielt bæredygtigt på langt sigt. Danmark kan berette om ikke blot en af de mindste kønsbestemte forskelle mellem mænd og kvinder med hensyn til fattigdomsrisikoen i Europa, men også om en meget lille kønsbestemt forskel i de nuværende pensionsmodtageres pensionsrettigheder. Mens levestandarden for ældre mennesker er forholdsvis beskeden, forventes udbygningen af private pensioner at øge kompensationsgraden i fremtiden og dermed lette det potentielle pres for at forhøje folkepensionerne. Ikke desto mindre ville det være en fordel periodisk at undersøge, hvordan de private pensioner bidrager til at opnå en tilstrækkelig pension. Beregningerne af bæredygtigheden står og falder dog med, at de offentlige finanser udviser et vedvarende stort overskud. Der er desuden sat ambitiøse mål om at øge beskæftigelsen med personer inden udgangen af Set på baggrund af Danmarks erfaringer med beskæftigelsen bliver det vanskeligt og vil kræve yderligere foranstaltninger at opnå yderligere stigninger i erhvervsfrekvensen, især for at få nedbragt antallet af ældre arbejdstagere, der overgår til efterløn. I lyset af velfærdskommissionens forslag om reformer af velfærdssystemet og med henblik på at fastholde de langsigtede mål for de økonomiske politikker vil regeringen i foråret 2006 fremlægge en ny økonomisk flerårsplan for Danmark, der skal række mindst frem til 2015.

6 4. BAGGRUNDSSTATISTIKKER DK EU25 Tilstrækkelighed Nuværende situation I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Fattigdomsrisiko Nd Nd Nd Indkomstulighed , ,8 Indkomst for personer på 65+ i forhold til indkomsten for personer i aldersgruppen 0-0,71 0,74 0, Medianpensioner i forhold til 2 medianindtægter 0,38 0,38 0,39 Langsigtede fremskrivninger Teoretiske kompensationsgrader Nettokompensationsgrad i alt Bruttokompensationsgrad i alt Bruttokomp.grad, søjle et Bruttokomp.grad, søjle to og tre Finansiel bæredygtighed Nuværende situation i i ESSPROS-pensionsudgifter 4, % af BNP 11,3 10,5 11,1 12,5 12,6 Beskæftigelse (2004) 5 I alt Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder Erhvervsfrekvens (25-54) 83,7 87,6 79,8 76,8 85,2 68,5 Erhvervsfrekvens (55-64) 60,3 67,3 53,3 41,0 50,7 31,7 Faktisk pensionsalder (2004) 6 62,1 60,7p Offentlige finanser (2003) 7 Offentlig gæld, % af BNP 45,6 63,3 Budgetbalance, % af BNP 0,3-2,8 Langsigtede fremskrivninger (Udvalget for Økonomisk Politik 2006) Niveau Stigning Niveau Stigning Forsørgerbyrde over for 8 ældre 22,5 37,7 41,9 +86% % Udgifter til folkepensioner, % 9 af BNP 9,5 12,8 12,8 +3,3 10,6 11,9 12,8 +2,2 Faktorer, der er bestemmende for udvikllingen i udgifterne til folkepensionerne (2000- Bidrag til ændring procentpoint af BNP Bidrag til ændring procentpoint af BNP 2050) 10 Demografisk forsørgerbyrde 7,2 8,6 Beskæftigelse -0,4-1,1 Pensionsberettigelse -2,8-2,1 Ydelsernes omfang -0,5-2,7 I alt (inkl. resten) 3,2 2,2

7 Noter: 1. Kilde: Eurostat-dataindsamling Fattigdomsgrænse: 60% af medianækvivalensindkomsten. Mål for ulighed: andel af indkomsten i forholdet S80/S20. I perioden under overgangen til EU-SILC (harmoniserede EU-data om indkomstforhold og levevilkår) er det blevet vedtaget at anvende indikatorer, der er udarbejdet på grundlag af nationale kilder, i henhold til en i fællesskab aftalt metode. Selv om sådanne indikatorer ikke kan anses for at være fuldstændigt sammenlignelige, fordi der anvendes forskellige undersøgelsesmetoder eller referenceår for indkomsten, tilstræbes det at sikre maksimal sammenlignelighed. I disse tal indgår negativ kapitalindkomst og lejeværdi af egen bolig ikke som indtægter, hvilket giver et ufuldstændigt billede af indkomstsituationen, særlig for de ældre. Det kan bemærkes, at 12 medlemsstater allerede anvender EU- SILC-undersøgelser (BE, DK, EL, ES, FR, IE, IT, LU, AT, PT, FI, SE; SILC 2004, Indkomstdata 2003), hvorimod de andre medlemsstater støtter sig til nationale kilder (indkomstdata 2003), bortset fra MT (2000), CZ, DE og SK (2002). 2. Kilde: Eurostat. Individuel medianpensionsindkomst for pensionister i alderen år i forhold til medianindtægten for beskæftigede i alderen år, ekskl. sociale ydelser bortset fra pensioner. 3. Kilde: Nationale beregninger ifølge den metode, der er udarbejdet af Undergruppen om Indikatorer under Udvalget for Social Beskyttelse. Teoretisk kompensationsgrad for en mandlig lønmodtager, der har haft en fuldtidskarriere af 40 års varighed med en gennemsnitsløn, har bidraget til pensionsordninger under søjle et og søjle to og går på pension som 65-årig i Kilde: ESSPROS, EUROSTAT. Visse private socialsikringsordningers udgifter er medregnet. 5. Kilde: Den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse, Kilde: Den europæiske arbejdsstyrkeundersøgelse, Kilde: Europa-Kommissionen, GD ECFIN. 8. Kilde: EUROSTAT (2005), demografiske fremskrivninger. Antallet af personer på 65 år og derover i procent af antallet af personer i aldersgruppen år. 9. Kilde: Udvalget for Økonomisk Politik, Udgifter til folkepensioner (iberegnet de fleste overførselsindkomster for personer i alderen 55 år og derover, også pensionsudgifter fra de finansierede elementer af obligatoriske ordninger) før skat. 10. Kilde: Udvalget for Økonomisk Politik, Udgifter til folkepensioner (iberegnet de fleste overførselsindkomster for personer i alderen 55 år og derover, men ikke iberegnet pensionsudgifter fra de finansierede elementer af obligatoriske ordninger) før skat. * Ubetydelig andel

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik

06-12-2013. Danske Regioners pensionspolitik 06-12-2013 Danske Regioners pensionspolitik 1. Fokus på pension Pensionsområdet er i stigende grad en væsentlig del af samfundsdebatten og et nødvendigt fokusområde for fremtidens velfærdssamfund. Som

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Få økonomisk overblik Måske er du begyndt at tænke på tilværelsen som pensionist eller efterlønsmodtager. Måske er du allerede i gang med at planlægge og undersøge dine økonomiske

Læs mere

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP

Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP Kort om efterlønsbeviset, udsættelse af folkepension og ATP A-kassen LH 8. udgave, december 2015 A-kassen LH 8. udgave, december 2015 Indhold Side 1. Forord 3 2. Efterlønsbeviset, det guldrandede papir

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0055 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0055 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0055 Offentligt EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 16.2.2012 COM(2012) 55 final HVIDBOG En dagsorden for tilstrækkelige, sikre og bæredygtige pensioner (EØS-relevant tekst)

Læs mere

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme

Sådan er du dækket. Sådan er du dækket. Valg af ordning som nyt medlem. Hvis du vil skifte ordning senere. Dækning ved udvalgte kritiske sygdomme Få overblik over din pension og dine valgmuligheder i Lægernes Pension, og se hvordan du og dine nærmeste er dækket. 20.05.2016 11/08 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/7 Din ordning i Lægernes

Læs mere

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR

DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem

Læs mere

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister

Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN Kort om den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister - en ordning der betaler sig 1 INFORMATION TIL SAGSBEHANDLEREN OM DEN SUPPLERENDE ARBEJDSMARKEDSORDNING

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet.

Resumé Formandskabet har den 15. oktober 2012 udsendt KOM(2007)603 af 9. oktober 2007 med henblik på genoptagelse af forhandlingerne om direktivet. Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0603 Bilag 1 Offentligt N O T A T Grund- og nærhedsnotat om genoptagelse af ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om mindstekrav til fremme af arbejdskraftens

Læs mere

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25

Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt. Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Skatteudvalget L 25 - Bilag 3 Offentligt Pensionsbeskatning L 24 og L 25 Beskatningen af de danske pensioner Det danske pensionssystem består af tre søjler: 1. Folkepensionen finansieret via skatteindtægter

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

FØLGESKRIVELSE 1 Udvalget for Økonomisk Politik og Udvalget for Social Beskyttelse

FØLGESKRIVELSE 1 Udvalget for Økonomisk Politik og Udvalget for Social Beskyttelse RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 3. marts 2003 (06.03) (OR. en) 6527/2/03 REV 2 ECOFIN 51 SOC 72 FØLGESKRIVELSE 1 fra: Udvalget for Økonomisk Politik og Udvalget for Social Beskyttelse til:

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt

Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Socialudvalget 2013-14 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 49 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato:18. december 2013 Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518

Læs mere

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010

Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Orientering til pensionister bosat uden for Danmark 2010 Indholdsfortegnelse: (ctrl + klik for at gå direkte til afsnittet) 1. Forord 2. Beregning af pensionen 3. Den nye lov om førtidspension 4. Pensionsmeddelelsen

Læs mere

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse

Efterløn eller ej? Magistrenes Arbejdsløshedskasse MA - Aalborg Østerågade 19, 3. sal 9000 Aalborg C Telefon 70 20 39 74 6 Efterløn eller ej? A-kassen for højtuddannede NOR DI MA - Århus Vesterbro Torv 1-3, 7. sal 8000 Århus C Telefon 70 20 39 73 Tr y

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE

DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE DEN NYE EFTERLØN FOR DIG SOM ER FØDT EFTER 1955 EFTERLØNSBEVIS EFTERLØN PENSIONSMODREGNING SKATTEFRI PRÆMIE EFTERLØN, REGLER OG FOLKEPENSIONSALDER Årgang Efterlønsalder, folkepensionsalder og periode med

Læs mere

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk

SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE. joep.dk SNART PÅ PENSION JURISTERNES OG ØKONOMERNES PENSIONSKASSE joep.dk 2 Indhold 3 Forord 4 Alderspension fra JØP 5 Hvad skal du gøre, når du vil på pension? 5 Valgmuligheder ved udbetaling 6 Tillæg til din

Læs mere

National strategirapport om det danske pensionssystem

National strategirapport om det danske pensionssystem National strategirapport om det danske pensionssystem 2002 Socialministeriet, j. nr. 040-267 Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet 13. september 2002 National strategirapport

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Grønbogen om pensioner

Grønbogen om pensioner MEMO/10/302 Bruxelles, den 7. juli 2010 Grønbogen om pensioner Hvorfor offentliggør Kommissionen grønbogen nu? Befolkningens aldring lægger pres på pensionssystemerne i Europa som følge af den øgede levealder

Læs mere

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed?

Private Banking. Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Private Banking Har din formue brug for ekstra opmærksomhed? Ekstra opmærksomhed giver tryghed Private Banking er for dig, der har en formue med en kompleks sammensætning og en størrelse, der rækker et

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012

16,4 mia. kr. i afkast i 2011. Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 FOKUS 16,4 mia. kr. i afkast i 2011 Sampension opnåede flotte afkast og kom styrket ud af 2011. De gode takter fortsætter her i 2012 Årsrapporten 2011 fra Sampension er netop godkendt på generalforsamlingen

Læs mere

F R A D R A G S R E G L E R

F R A D R A G S R E G L E R F R A D R A G S R E G L E R MP Pension Pensionskassen for magistre og psykologer Lyngbyvej 20 2100 København Ø Tlf.: +45 39 15 01 02 Fax 39 15 01 99 CVR-nr. 20 76 68 16 mp@mppension.dk Selvbetalte pensionsbidrag,

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011

Freddi Nielsen Jan Hove. Finansanalytikerforeningen 2011 Freddi Nielsen Jan Hove Finansanalytikerforeningen 211 Agenda Nyeste skattemæssige ændringer (genopretningspakke, udligningsskat, L112) Familie 1 og 2 Forudsætninger Sammenhæng Familie 1 og 2 Formue, hvis

Læs mere

Privatøkonomi Pension 15. november 2013

Privatøkonomi Pension 15. november 2013 Privatøkonomi Pension 15. november 213 Relaterede publikationer Privatøkonomi Vi bliver ældre og ældre sparer du nok op? Det har stor betydning for din pensionsopsparing, at du kommer i gang med at spare

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN

Forslag til RÅDETS UDTALELSE. om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 15.11.2013 COM(2013) 911 final 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS UDTALELSE om det økonomiske partnerskabsprogram for SLOVENIEN DA DA 2013/0396 (NLE) Forslag til RÅDETS

Læs mere

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet.

En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. KL Afsnit I Pkt. A) Definition En opsat pension er en pensionsydelse, hvor udbetalingen er udskudt til et senere tidspunkt end fratrædelsestidspunktet. Pkt. B) Retsgrundlag for opsat pension m.v. Pensionsregulativets

Læs mere

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat

industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Mini-udgave industriens funktionær overenskomst mellem Dansk Industri og CO-industri herunder HK/Privat Overenskomsten gælder fra 1. marts 2012 til 28. februar 2014 Kære medlem! For at hjælpe både nye

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0339 Offentligt EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 18.5.2016 COM(2016) 339 final Henstilling med henblik på RÅDETS HENSTILLING om Nederlandenes nationale reformprogram for

Læs mere

Tidsbegrænset livrente

Tidsbegrænset livrente Tidsbegrænset livrente En tidsbegrænset (ophørende) livrente er en fradragsberettiget opsparing, der kan give dig en månedlig udbetaling, fra du går på pension og i en aftalt periode på mindst 10 år. Til

Læs mere

Pensionsordninger for overenskomstansatte

Pensionsordninger for overenskomstansatte Pensionsordninger for overenskomstansatte Gruppelivsforsikring Den kollektive ordning 3 i 1 Pension 3 i 1 Livspension Præmiefritagelse Behovsanalyse Man skal være opmærksom på, at der eksisterer tre forskellige

Læs mere

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010

Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 Lovtidende A 2010 Udgivet den 12. maj 2010 6. maj 2010. Nr. 489. Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension Herved bekendtgøres lov om tjenestemandspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 230 af 19. marts

Læs mere

BankNordiks generelle vilkår for ratepension

BankNordiks generelle vilkår for ratepension Generelle vilkår for ratepension BankNordiks generelle vilkår for ratepension Vilkårene gælder for rateopsparing i pensionsøjemed, medmindre andet udtrykkeligt er aftalt. Vilkårene ændres, hvis lovgivningen

Læs mere

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4

Indhold. 2. Bonus. l. Forord 4 Indhold l. Forord 4 2. Bonus 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3. Indestående

Læs mere

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension

Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Dine fordele som medlem af Lægernes Pension Lægernes Pension pensionskassen for læger 20.05.2016 31/24 Side 2/5 Er det en fordel at være medlem af Lægernes Pension? Kunne det være bedre for mig som læge

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension

Bekendtgørelse af lov om tjenestemandspension LBK nr 489 af 06/05/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Finansministeriet Journalnummer: Finansmin., Personalestyrelsen, j.nr. 09-801-5 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1371

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private

ABAF NYT 18/2011 november 2011. Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private ABAF NYT 18/2011 november 2011 Hvem kan få refusion og hvor fra? Alle virksomheder på det private HUSK AT SØGE OM REFUSION FRA DA-BARSEL DER ER PENGE AT HENTE En undersøgelse viser, at mange virksomheder

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4

Indhold. 3. Depot 13. 6. Genkøb 18 6.1 Beregning af genkøbsværdi 18 6.2 Skat ved genkøb 18. 1. Forord 4 Indhold 1. Forord 4 2. Bonus 5 2.1 Hvad er bonus? 5 2.2 Generelt om bonusprognoser 5 2.3 Bonuskilder 6 2.4 Anvendelse af bonus i forsikringstiden 11 2.5 Anvendelse af bonus i udbetalingsperioden 11 3.

Læs mere

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg

[ 02 ] Bibliotekarforbundet Seniorvalg Seniorvalg muligheder og betingelser er udgivet februar 2009 som indstik i Lønmagasin 2009 for ansatte i stat, kommuner og regioner Redigeret af Helle Fridberg. Fotos: Jakob Boserup. Design: Rumfang. Tryk:

Læs mere

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015

Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser 2015 Seniorordninger i samspillet med offentlige ydelser. Vælger du at gå på nedsat tid, påvirker det naturligvis din økonomi. Din løn bliver mindre,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Om at få fleksibel efterløn

Om at få fleksibel efterløn Om at få fleksibel efterløn Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen Juni 11999 Denne pjece beskriver i hovedpunkter den nye fleksible efterløn for medlemmer af en a-kasse, der fylder 60 år den 1. juli

Læs mere

C.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100

C.604/21.02 Side 1. Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Side 1 Dampfærgevej 22 Postboks 2593 2100 København Ø Tlf.: 3529 8100 Cirkulære nr. 604 af marts 1999 J.nr. 7-2101-9/98 Vedlagt følger cirkulære om regler om samordningsfradrag til brug for sammenlignende

Læs mere

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2

VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 2015 I. PENSIONSMEDDELELSEN 2 VEJLEDNING PENSIONSOVERSIGT 60/16 16.12.2014 Vejledning pensionsoversigt I. Pensionsmeddelelsen Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene vil

Læs mere

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar

Tag et Danica Pensionstjek og få et klart svar FORUDSÆTNINGER BAG DANICA PENSIONSTJEK INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger..........................................................

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november /Birgitte Christensen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 79 Offentligt J.nr. 2005-318-0450 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 79 af 28. november 2006. (Alm. del). Kristian

Læs mere

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2018 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2018 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2018 11.01.2018 60/22 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/8 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om Formandskabet Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 27. maj 2014 kl. 12 Vismandsrapport om Konjunkturudsigterne og aktuel økonomisk politik Holdbarhed og generationer Ungdomsuddannelser Vismandsrapporten

Læs mere

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg

Generelt om pension. v/annelise Rosenberg Generelt om pension v/annelise Rosenberg Program Det danske pensionssystem Hvornår kan du gå på pension? Generelle regler for pension Din arbejdsmarkedspension/tjenestemandspension Folkepension, atp og

Læs mere

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn /

Din pension som læge. Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september Præsentations navn / Din pension som læge Overlægerådet Amager og Hvidovre Hospital 7. september 2017 1 Præsentations navn / 16.03.2016 Præsentation Medlemskonsulenter Thomas Krogh, Kim Borup & Kent Boye Christensen Rådgivning

Læs mere

Vejledning om fleksibel efterløn

Vejledning om fleksibel efterløn Vejledning om fleksibel efterløn Indledning I bekendtgørelse nr. 1576 af 17. december 2013 om fleksibel efterløn, er der fastsat regler om fleksibel efterløn. I denne vejledning beskrives bekendtgørelsens

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE

07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE 07.10.2010 Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 10-0823 1061 København K LIPE Høringssvar til Europa-Kommissionens GRØNBOG - Sikre, tilstrækkelige og bæredygtige pensionssystemer i Europa FTF har modtaget

Læs mere

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer:

I landstingslov nr. 12 af 2. november 2006 om indkomstskat, som senest ændret ved Inatsisartutlov nr. xx af xx. 2015, foretages følgende ændringer: xx. november 2015 FM 2016/xx Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx. xxx 2016 om ændring af landstingslov om indkomstskat (Beskatning af indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) 1 I landstingslov

Læs mere

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar

Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Den offentlige forbrugsvækst er uholdbar AF CHEFANALYTIKER TORBEN MARK PEDERSEN,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension og lov om arbejdsskadesikring Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 40 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 40 Folketinget 2015-16 Fremsat den 4. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956

FLEKSIBEL EFTERLØN. For personer, der er født før 1956 FLEKSIBEL EFTERLØN For personer, der er født før 1956 Indledning Denne pjece beskriver efterlønsordningen i hovedpunkter og gælder for personer født før 1956. Denne pjece er ikke udtømmende. Hvis du har

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet:

SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: SOCIALRÅDGIVEREN SKRIVER: Vedrørende Arbejdsskadeområdet: Regeringen har nedsat et ekspertudvalg om arbejdsskadeområdet. Mennesker med en arbejdsskade skal have mere hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013

OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB. Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 OMLÆGNING AF KAPITALPENSION TIL ALDERSOPSPARING I ET PENSIONSSELSKAB Anbefalinger fra Penge- og Pensionspanelet December 2013 DU KAN OMLÆGGE DIN KAPITALPENSION TIL EN ALDERSOPSPARING Folketinget har vedtaget

Læs mere

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2

INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2 1 INVALIDEPENSION I JØP AFDELING 1 OG 2 Indhold 2 Forord 2 Ansøgning 2 Vurdering af erhvervsevnen 2 Børnepension 2 Dokumentation ved udbetaling 2 Udbetaling 3 Valgmuligheder, når pensionen skal udbetales

Læs mere

P E N S I O N S R E G U L A T I V F O R SAS PILOT & NAVIGATØR PENSIONSKASSE

P E N S I O N S R E G U L A T I V F O R SAS PILOT & NAVIGATØR PENSIONSKASSE P E N S I O N S R E G U L A T I V F O R SAS PILOT & NAVIGATØR PENSIONSKASSE Vedtaget på den stiftende generalforsamling den 30. oktober 1995 og med ændringer vedtaget på de ordinære generalforsamlinger

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0370 Bilag 1 Offentligt GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. september 2010 Kommissionens hvidbog om forsikringsgarantiordninger KOM(2010) 0370 af 12. juli 2010 Resumé

Læs mere

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen

Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Spørgsmål og svar om Tillægsforsikringen Nedenfor kan du finde "Spørgsmål og Svar" på mange af de områder, hvor vi erfaringsmæssigt ved, at man kan komme i tvivl om forsikringsbetingelserne. 1 Tegning

Læs mere

Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale

Lov om indgåelse af tillægsaftaler til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale LOV nr 1227 af 18/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 25. juni 2016 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 11-0295976 Senere ændringer til forskriften LBK nr 1126 af 10/10/2014 Lov

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob

Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Orientering til den fleksjobansatte - v 01-2014. Fleksjob Tillykke med dit nye fleksjob: I forbindelse med din ansættelse bedes du være opmærksom på følgende. Hvor lang tid kan jeg være ansat i fleksjob:

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere