DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN JANUAR

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN. 2000. JANUAR"

Transkript

1 DANMARK SOM FOREGANGSLAND ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM REGERINGEN JANUAR

2 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Et bæredygtigt pensionssystem REGERINGEN 2000 JANUAR

3 REGERINGEN, januar 2000 Et bæredygtigt pensionssystem Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon Fax: Hjemmeside: eller afhentes hos: Schultz Boghandel Vognmagergade København V Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Økonomiministeriet Ved Stranden København K Telefon Telefax Omslag: Design Factory, Foto: Ib Katznelson (copyright) Tryk: J.H. Schultz Grafisk A/S Oplag: Pris: 175 kr. inkl. moms ISBN: Elektronisk publikation: Produktion: J.H. Schultz Grafisk A/S ISBN: Publikationen kan hentes på Økonomiministeriets hjemmeside: Trykt på svanemærket papir med vegetabilske farver. Trykt af J.H.Schultz Grafisk A/S, som har licens til brug af svanemærket, er ISO miljøcertificeret og ISO 9002 kvalitetscertificeret.

4 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning Det nuværende pensionssystem Den historiske udvikling i det offentlige pensionssystem Opbygningen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensioner Pensionssystemet i dag Pensionsformuen størrelse og placering Krav til et pensionssystem Formål med pensionssystemet Den økonomiske virkning af forskellige pensionssystemer Et optimalt pensionssystem? Det fremtidige pensionssystem og indkomstfordelingen blandt de fremtidige pensionister set i forhold til i dag Den ventede udvikling i pensionsindkomsterne set ud fra en gennemsnitsbetragtning Indkomstfordelingen blandt de fremtidige pensionister Dækningsgrader for kommende pensionister...85 Bilag 4.1. Opgørelsen af pensionisternes indkomster i Restgruppen Opgørelse af restgruppen Tilbagetrækningsordningerne og arbejdsmarkedet Tilbagetrækningssystemet i Danmark og internationalt Ændringerne i efterlønsordningen med indførelsen af den nye efterløn og konsekvenserne heraf for erhvervsdeltagelsen Den fremtidige udvikling i de ældres erhvervsdeltagelse Bilag 6.1. Forudsætningerne bag efterlønsberegningerne Dansk økonomi og de flere ældre Indledning De demografiske udviklingstræk Aldringen og presset på de offentlige finanser Finanspolitikken og de fremtidige udfordringer Privat pensionsopsparing konsekvenser for finanspolitikken og de offentlige finanser Arbejdstidens betydning for de offentlige finanser Demografiens betydning for de offentlige finanser...185

5 7.8. Finansiering af de stigende offentlige udgifter Pensionssystemet og den samfundsmæssige opsparing Hvorfor er den samfundsmæssige opsparing vigtig? Opsparingen i dansk økonomi Opsparing og pensionssystemer Skattemæssig begunstigelse af pensionsopsparing Den fremtidige udvikling i opsparingen og formue Er opsparingen i dansk økonomi for lav? Bilag 8.1. De samfundsøkonomiske effekter af højere privat og offentlig opsparing Litteraturliste Tabel og figurfortegnelse...255

6 DANMARK SOM FOREGANGSLAND 1 Sammenfatning Pensionssystemets indretning bliver stadig mere afgørende fremover, hvor der vil blive flere ældre, og hvor de ældre vil leve længere. I dag er der ca. 4½ personer i de erhvervsaktive aldre for hver person over 64 år. I 2035 ventes der kun at være 3. En så kraftig forskydning i befolkningens sammensætning stiller krav til udformningen af den økonomiske politik og betyder specielt, at det bliver stadig mere afgørende, hvordan det samlede pensionssystem er indrettet. Udsigten til flere ældre har rejst bekymring for, hvorvidt det vil være muligt at opretholde pensionssystemet i sin nuværende form. Vil de større udgifter til ældrepleje og folkepension betyde en markant stigning i skattetrykket? Sparer vi nok op til at sikre en fornuftig levestandard som ældre? Hvordan vil de flere ældre påvirke den samfundsøkonomiske udvikling? Derfor har regeringen valgt at sætte fokus på pensionsområdet. Spørgsmålet er, om det danske pensionssystem er bæredygtigt. Pensionssystemet er bæredygtigt, når der er en balance, så pensionisten har mulighed for en rimelig indkomst, og dette samtidigt er foreneligt med en bæredygtig samfundsøkonomisk udvikling. Ved en rimelig indkomst forstås, at der er mulighed for at opretholde en levestandard i pensionisttilværelsen, der ikke ligger for langt under niveauet i de aktive arbejdsår (den såkaldte dækningsgrad). I det danske pensionssystem søges dette opnået ved en kombination af folkepension, arbejdsmarkedspension og individuel opsparing. Folkepensionens opgave er at sikre en indkomst, der ikke giver risiko for fattigdom blandt de ældre. Det betyder 5

7 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM modsat, at mellem- og højindkomstgrupper selv må spare op for at opnå en rimelig dækningsgrad. Den øgede udbygning af arbejdsmarkedspensionerne skal ses i denne sammenhæng. Indbetalerne udskyder forbrugsmuligheder til pensionisttilværelsen for at kunne opretholde højere dækningsgrader end, hvad folkepensionen kan give for disse grupper. Medvirkende til denne udvikling har nok også været kvindernes højere erhvervsfrekvens, som har løftet familiernes indkomstniveau i arbejdsårene. Da folkepensionen giver den højeste dækningsgrad for enlige, har det givet en økonomisk tilskyndelse til supplerende opsparing. I Danmark er folkepensionen uafhængig af den tidligere arbejdsmarkeds tilknytning. Det arbejdsmarkedsrelaterede element i det danske pensionssystem - arbejdsmarkedspensionerne - adskiller sig markant fra de fleste andre landes arbejdsmarkedsrelaterede pensioner. I Danmark er der således tale om et opsparingsbaseret system, hvor hver person får en pension, der er forsikringsmæssigt udregnet i forhold til vedkommendes historiske indbetalinger. I andre lande - f.eks. Sverige, Tyskland, Storbritannien og Canada - får man en pension, der blandt andet afhænger af erhvervsindkomsten før pensionsalderen og som hovedsageligt er finansieret ud af løbende bidrag og skatter. Denne forskel er særlig vigtig, når demografien ændrer sig i retning af relativt flere ældre. Det umiddelbare pres på de offentlige finanser bliver således lavere i Danmark, fordi en langt større del af pensionsudgifterne netop er private og dækket ind i forvejen gennem et langt livs opsparing. Ligesom et opsparingsbaseret pensionssystem kan have positive effekter på kapitalmarkedet i form af øget likviditet og et større udbud af risikovillig kapital. Sigtet med denne rapport er at give et helhedsbillede af pensionssystemet. Det undersøges, hvorvidt pensionssystemet giver pensionisten mulighed for en rimelig indkomst, og om dette samtidigt er foreneligt med en sund samfundsøkonomisk udvikling. En sund samfundsøkonomisk udvikling indebærer for det første en høj samfundsmæssig opsparing, så nationalformuen kan opretholdes selv i lyset af de flere ældre, og for det andet, at det offentlige udgiftspres ikke vokser så meget, at skattesatserne må sættes væsentlig op og dermed reducere tilskyndelse til at arbejde og spare op. Analyserne viser, at det klart er muligt at realisere en sådan bæredygtig udvikling. Dette stiller dog krav om, at: 6

8 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Den individuelle villighed til at spare op forbliver høj og arbejdsmarkedspensioner udbygges. Der sikres et fortsat overskud på de offentlige finanser og et højt arbejdsudbud. I så fald vil udviklingen indebære, at: Pensionisternes økonomiske forhold forbedres mere, end hvad der følger af den generelle velstandsfremgang det gælder særligt for personerne med de laveste og mellemste indkomster. Det er muligt ved en målrettet prioritering at fastholde folkepensionen, som vi kender den i dag. Færre vil opleve en væsentlig indkomstnedgang ved overgangen til pensionist tilværelsen. Nationalformuen øges. Det betyder et større produktionsapparat i dansk økonomi eller et større nettotilgodehavende i udlandet. Derved stiger levestandarden. Analyserne viser endvidere, at: Der er meget få personer i gruppen med en lille eller slet ingen pensionsopsparing, som ikke vil opnå en fornuftig dækning ved overgangen til pensionstilværelsen. Yderligere skattebegunstigelse af pensionsopsparing øger næppe opsparingen, men medfører først og fremmest en omlægning fra anden opsparing til pensionsopsparing. Ændringerne i efterlønsordningen vil mindske antallet af efterlønsmodtagere på længere sigt. Det betyder, at der kan fastholdes en lavere skat på længere sigt. Den ændrede demografiske sammensætning vil indebære en øget belastning af de offentlige budgetter på ca. 4 pct. af BNP. Det er væsentligt at forbedre de offentlige finanser i god tid, ellers bliver udgiftsstigningen sværere at finansiere. Pensionisternes økonomiske situation i dag Det danske pensionssystem består i dag af flere elementer med hvert sit formål. De forskellige elementer er: Folkepensionen. Det er en grundlæggende pension, der afhænger af familiens indkomst, men er uafhængig af tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Stort set alle 67-årige og ældre modtager folkepension. Folkepension kan fra 2004 modtages allerede ved alderen 65 år. ATP, SP og LD. Det er bidragsfinansierede og opsparingsbaserede lovfastsatte pensioner. Størrelsen af pensionen afhænger blandt andet af 7

9 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM antallet af år med bidrag. Der er 4,1 millioner medlemmer af ATP i Heraf er ca pensionister. Tjenestemandspension. Det er en offentligt finansieret arbejdsmarkedspension for tjenestemænd. Der er ca tjenestemænd og ansatte i tjenestemandslignende ansættelser. Der er ca , der modtog tjenestemandspension i Arbejdsmarkedspension og firmapensioner. Pensionsordninger, der er aftalt af arbejdsmarkedets parter eller på virksomheden, de er opsparingsbaserede. Der er godt 1,6 millioner indbetalere. Individuel pensionsopsparing. Det er individuelle pensionsordninger oprettet i banker, forsikrings- og pensionsinstitutter. Der er i dag godt 1,1 millioner, der indbetaler til individuelle ordninger. Folkepensionen er den væsentligste indkomstkilde for de nuværende pensionister, se tabel 1.1. For enlige pensionister har folkepensionen en større betydning for indkomsten end for par. Det skyldes dels, at folkepensionen til de enlige er højere og dels, at parrene har sparet mere op end de enlige, og derfor har de større supplerende pensionsudbetalinger. For de enlige folkepensionister har boligstøtten stor betydning for deres disponible indkomst, den udgør således knap 9 pct. af den gennemsnitlige indkomst for de enlige pensionister. Den samlede gennemsnitsindkomst for pensionisterne er relativ høj. Det skyldes blandt andet formueafkast og de supplerende pensionsudbetalinger. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at det langt fra er alle pensionister, der har supplerende pensionsudbetalinger. Det er således alene de pct. bedst stillede af de nuværende pensionister, der har supplerende pensionsordninger af en væsentlig betydning, jf. kapitel 2. De disponible indkomster for pensionister svarer i dag typisk til ca procent af den tidligere lønindkomst. 8

10 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Tabel 1.1. De 67-årige og ældres gennemsnitlige økonomiske situation, Årlig indkomst (kr.) 67-årige og ældre Enlige Par Folkepension Supplerende pension Formueafkast Øvrig indkomst Samlet indkomst Skat Indkomst efter skat Boligstøtte Børneydelser Personlige tillæg Pensionsindbetalinger Disponibel indkomst Anm.: For par er det deres samlede indkomst. Par bestående af en årig og en 67-årig eller ældre er ikke medtaget. Supplerende pensioner er ATP, arbejdsmarkedsmarkedspensioner og individuelle pensioner. Kilde: Beregninger på Økonomiministeriets lovmodel. Pensionisternes økonomiske situation år 2045 Pensionssystemet er under forandring som følge af udbredelsen af arbejdsmarkedspensioner til grupperne på LO-området samt på grund af udbygningen af ATP-systemet. Udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne betyder, at størstedelen af personerne på det danske arbejdsmarked er omfattet af arbejdsmarkedspensionsordninger. Udbygningen er problematisk set i fordelingspolitisk lys. Efter de seneste års skattereformer er skattebegunstigelsen af pensionsopsparing kommet ned på et rimeligt niveau, således at de forbrugsmuligheder, som udbetalingerne fra arbejdsmarkedspensionerne giver, ikke længere er præget af en meget høj forrentning som følge af fritagelse for realrenteafgift mv. Der er i kapitel 4 foretaget en fremskrivning af pensionisternes økonomiske situation til år Fremskrivningen er lavet under forudsætning af uændrede regler for folkepensionen og en forøgelse af indbetalingsprocenten for arbejdsmarkedspensionerne til mindst 9 pct. frem til I 2045 vil de nye grupper derfor have været omfattet af rimeligt udbyggede arbejdsmarkedspensioner hele deres erhvervsaktive karriere. Ved at se på år 2045 opnås altså, at den fulde effekt af, at flere grupper omfattes af arbejdsmarkedspensioner, kan undersøges. Pensionisterne vil fremover ligesom alle andre grupper få bedre økonomiske forhold som følge af den generelle velstandsstigning. Det skyldes blandt 9

11 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM andet, at folkepensionen reguleres i takt med væksten i lønningerne. Fremskrivningen frem til 2045 af pensionisternes økonomiske situation viser, at forbrugsmulighederne i gennemsnit for en pensionist 2045 vil være 2½ gang så store som i 1997 mens lønningerne i den tilsvarende periode fordobles. Indkomsten for pensionister vokser hurtigere end den generelle velstandsfremgang som følge af udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne, der øger opsparingen i de erhvervsaktive år og dermed indkomsten som pensionist, jf. analysen i kapitel 4. Beregningerne viser, at den gennemsnitlige disponible indkomst for en pensionist vokser med ca. 20 pct. mere end lønningerne. Figur 1.1. Den gennemsnitlige efter skat dækningsgrad 1996 og 2045 fordelt på indkomstkilder. Pct. Pct Folkepension mv. Supplerende pension Formueafkast Anm.: Supplerende pensioner er ATP, arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner. Det er gennemsnittet af dækningsgraderne for alle lønmodtagere og selvstændige, der er opgjort i figuren. Fordelingen på indkomstkilder er baseret på indkomstkildernes betydning for bruttoindkomsten. I 1996 vil en del af indkomsten for pensionisterne være erhvervsindkomst. Der er set bort fra denne del af indkomsten ved fordelingen på indkomstkilder. Kilde: Egne beregninger. 10

12 DANMARK SOM FOREGANGSLAND I år 2045 vil færre opleve en væsentlig indkomstnedgang ved overgang til pensionisttilværelsen. Det ses ved at sammenligne de såkaldte dækningsgrader i 1996 med de ventede dækningsgrader i Dækningsgraden er indkomsten efter skat som pensionist sat i forhold til indkomsten efter skat som erhvervsaktiv. Den gennemsnitlige dækningsgrad ventes at stige fra 74 pct. til 90 pct., se figur 1.1 Det er specielt den større betydning af de supplerende pensionsordninger herunder arbejdsmarkedspensionerne, der får dækningsgraden til at stige. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne betyder endvidere, at folkepensionens bidrag til dækningsgraden mindskes. Det skønnes, at dækningsgraden i år 2020 vil ligge på pct. Det er specielt for personerne i mellemindkomstgrupperne, at dækningsgraden ventes at stige, se figur 1.2. Dækningsgraden i 1. decil angiver den gennemsnitlige dækningsgrad for de 10 pct., der har de laveste indkomster som erhvervsaktive. Den meget høje dækningsgrad i de laveste deciler skyldes, at folkepensionen og boligstøtte kombineret med ATP-ordningerne sikrer en indkomst efter skat på niveau med eller over den indkomst, personerne havde som erhvervsaktive. Figur 1.2. Dækningsgrad i år 1996 og Pct. Enlige Pct. Pct. Par Pct Decil Decil Dækningsgrad 1996 Dækningsgrad 2045 Dækningsgrad 1996 Dækningsgrad 2045 Anm.: Det skal bemærkes, at væksten i dækningsgraderne for enlige i nogen omfang overvurderes, mens væksten undervurderes for parrene. Sammenligningen af dækningsgrader er alene for lønmodtagere og selvstændige. Dækningsgraden i 1996 er opgjort som indkomsten efter skat for en 68-årig pensionist sat i forhold til dennes indkomst efter skat som 59-årig erhvervsaktiv. Dækningsgraden i 2045 er opgjort som indkomsten efter skat for en årig pensionist sat i forhold til dennes indkomst efter skat som årig erhvervsaktiv. Indkomsten som erhvervsaktiv er opreguleret med lønudviklingen til samme år, som indkomsten som pensionist er opgjort i. Kilde: Specialudtræk fra Danmarks Statistik og egne beregninger. Udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne bidrager altså til at sikre, at den enkeltes ønske om at opnå rimelige dækningsgrader realiseres. I specielt lavindkomstgrupperne men også i mellemindkomstgrupperne bliver 11

13 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM dækningsgraderne relativt høje. Lavindkomstgrupperne havde allerede i 1996 høje dækningsgrader. Væksten i dækningsgraderne frem til 2045 for denne gruppe skyldes i højere grad udbygningen af ATP-systemet end udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne. For mellemindkomstgrupperne er det udbredelsen af arbejdsmarkedspensionerne, der er den dominerende effekt. Den gennemsnitlige dækningsgrad for familierne i mellemindkomstgrupperne skønnes således at blive ca. 83 pct. for par og ca. 94 pct. for enlige i Hvor den gennemsnitlige dækningsgrad for mellemindkomstgrupperne i 1996 ligger på ca pct. For et flertal af pensionisterne i 2045 vil arbejdsmarkedspensionerne give et væsentligt bidrag til forsørgelsen, men også udbetalinger fra Den Særlige Pensionsordning (SP) og Arbejdsmarkedets Tillægs Pension (ATP) vil have stor betydning, specielt for de dårligst stillede pensionister, se figur 1.3. Det er vigtigt at være opmærksom på, at indkomsten fra de supplerende pensionsordninger stammer fra opsparing. Det er altså en indkomst, som den enkelte selv har sikret sig ved et lavere forbrug som erhvervsaktiv. 12

14 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Figur 1.3. Sammensætningen og størrelsen af bruttoindkomsten for pensionisterne i 2045 fordelt på deciler af disponibel indkomst, grundforløb 1997 lønniveau Kr Kr Decil Folkepension Formueafkast ATP og SP Arbejdsmarkedspension Privat pension Boligstøtte Anm.: Pensionisterne er fordelt efter størrelsen af deres disponible indkomst i 10 lige store grupper. I 1. decil ligger således de 10 pct. af pensionisterne, der har de laveste disponible indkomster. Det er den gennemsnitlige størrelse af de forskellige indkomsttyper for decilet, der er opgjort i figuren. Kilde: Egne beregninger. Folkepensionen er i fremskrivningen beregnet efter gældende regler. Den vedbliver under denne forudsætning med at være den væsentligste indkomstkilde for de dårligst stillede, og er dermed stadigt det element i pensionssystemet, der sikrer den enkelte mod risikoen for fattigdom som pensionist. Via skatterne bidrager alle til folkepensionen. Men det er de dårligst stillede af pensionisterne, der får mest i folkepension. Folkepensionen sikrer dermed en omfordeling til de dårligst stillede. Der er grupper af de nuværende pensionister (funktionærer, akademikere og ansatte i sundhedssektoren), der har været omfattet af arbejdsmarkedspensioner i det meste af deres erhvervsaktive karriere, mens andre - typisk LO ere - først er kommet i gang inden for de seneste ti år. Derfor vil 13

15 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM udbygningen af arbejdsmarkedspensionerne påvirke de forskellige grupper meget forskelligt. Det er typisk personer med relativt lavere indkomster, der er kommet sidst i gang med arbejdsmarkedspensionerne. Derfor viser analysen, at indkomsten stiger mest for grupperne med de laveste og mellemste indkomster. Den gennemsnitlige disponible indkomst for disse grupper skønnes at stige med pct. mere end lønningerne. Mens der i grupperne med de højere indkomster ventes en merstigning på pct. Restgruppen Der er stadigt personer, der ikke bliver påvirket af udbygningen af arbejdsmarkedspensioner simpelthen fordi de ikke er omfattet af ordningerne. En del af denne gruppe vil i stedet sikre pensionsdækningen via individuel pensionsopsparing. Men der er også en gruppe, der ikke er omfattet af arbejdsmarkedspensioner, og som heller ikke selvstændigt foretager anden pensionsopsparing. Den gruppe benævnes normalt restgruppen. Den kan defineres på flere måder. Der fokuseres normalt på den gruppe personer, der hverken selvstændigt eller via ægtefællen i et bestemt år er omfattet af en pensionsordning. Det er i kapitel 5 forsøgt at nuancere restgruppebegrebet, idet der skelnes mellem, om den enkelte alene har en mindre pensionsopsparing - som f.eks. ATP - eller har en væsentlig arbejdsmarkedspension. Herudover ses på, om denne gruppe faktisk har et egentligt pensionsproblem i den forstand, at dækningsgraden er meget lav. Der undersøges endvidere i kapitlet, om det er de samme personer, der år efter år ikke foretager pensionsopsparing, eller restgruppen overvurderes ved alene at se på opsparingen i et enkelt år. Analysen viser, at det fortrinsvis er personer uden for arbejdsstyrken, der ikke foretager pensionsopsparing. Analysen peger dog ikke på, at denne gruppe vil have et pensionsproblem, idet deres indkomst før overgangen til folkepension er relativ lav, og folkepensionen sikrer derfor en rimelig dækning. Analyserne viser endvidere, at den egentlige restgruppe - altså gruppen med mellemstore eller høje indkomster i den arbejdsdygtige alder, men uden opsparing til opretholdelse af en vis levestandard - dels findes i arbejdsstyrken, og dels er meget begrænset. Restgruppen defineres altså her som personer med en lille eller slet ingen pensionsopsparing, der ved uændret opsparingsadfærd og indkomstforhold opnår en meget lav dækningsgrad. Der skal ved en meget lav dækningsgrad forstås en dækningsgrad, der er så lav, at det ikke synes sandsynligt, at den er et udtryk for en bevidst afvejning mellem forbrug som erhvervsaktiv og som 14

16 DANMARK SOM FOREGANGSLAND pensionist. For at afgrænse restgruppen er der behov for at sætte et tal på, hvad en meget lav dækningsgrad er. En rimelig dækningsgrad ligger på procent 1. Meget lave dækningsgrader kan derfor siges at være dækningsgrader, der ligger under 50 procent eller muligvis 60 procent Analysen er gennemført både med en grænse på 50 procent og på 60 procent. Hvis der benyttes en grænse på 60 procent, så kan størrelsen af restgruppen blandt de årige opgøres til ca selvstændige (hvis opsparingen i egen virksomhed ikke medtages) og ca lønmodtagere. Lønmodtagerne har alle indkomster på over kr. Det er i alt ca personer svarende til ca. 3,9 procent af de årige. Hvis der i stedet benyttes en grænse på 50 procent, sker der knap en halvering af restgruppen. Det er imidlertid en overvurdering af restgruppen, idet Den Særlige Pensionsopsparing ikke var påbegyndt i analyseåret. Ligesom analysen alene ser på indbetalingerne i ét enkelt år. Ca. halvdelen af de 50-årige, der i et enkelt år ikke foretager anden opsparing end ATP, har indbetalt til en pensionsopsparing i løbet af de foregående 9 år, se kapitel 5. I relation til gruppen uden for arbejdsstyrken, der ikke foretager pensionsopsparing skal bemærkes, at muligheden for at personer uden for arbejdsstyrken kan indbetale til ATPordningen først blev indført i analyseåret, hvorfor det må forventes, at muligheden ikke er benyttet i samme omfang, som den vil blive i fremtiden, når muligheden bliver mere kendt. Det er således en relativt begrænset gruppe, der har en lille eller ingen pensionsopsparing, og hvor den kombinerede effekt af den offentlige pension og en egentlig pensionsordning giver en dækningsgrad på under 50 eller 60 pct. Hertil kommer, at særligt selvstændige, men også et meget stor antal lønmodtagere, opbygger en betydelig fri formue f.eks. i form af egen virksomhed eller gældfri ejerbolig, der reelt kan indgå i alderdomsforsørgelsen. Tilbagetrækningsordningerne og arbejdsmarkedet Der har i Danmark igennem en årrække været en tendens til, at flere og flere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Den stadig tidligere tilbagetrækning reducerer den gennemsnitlige tilbagetrækningsalder, der fra 1981 til 1997 er faldet med 1 år - fra 62 år til 61 år 2. Det er især 1 Det er baseret på, at en enlig med en normal løn på kr. og en normal 9 procents pensionsordning kan forvente en dækningsgrad på 77 pct. Mens et par med samme løn og pensionsvilkår kan forvente en dækningsgrad på 66 pct. 2 Se Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet , Statistiske efterretninger, Arbejdsmarked 1999:37, Danmarks Statistik. 15

17 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM efterlønsordningen, der har været medvirkende til denne udvikling. Se figur 1.4. Figur 1.4. Forsørgelsesgrundlag for de årige, Andel af de årige 100 Andel af de årige Førtidspension Uden for arbejdsstyrken i øvrigt Efterløn Arbejdsstyrken Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. Der har også i andre europæiske lande været en tendens i retning af at flere trækker sig tilbage før den officielle pensionsalder. En sådan ensartet udvikling i forskellige lande med forskellige systemer peger på, at der ikke er nogen entydig forklaring på, at flere trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Et fællestræk er, at alle landene har oplevet en stigende velstand. Det kan være med til at forklare den stigende udbredelse af tidlig tilbagetrækning. Analysen i kapitel 6 viser dog også, at det er de lande, der har de gunstigste tilbagetrækningsmuligheder, der har den største tilbagetrækning. Det viser, at tilbagetrækningsmønstret kan påvirkes. Der er iværksat en række initiativer, der skal imødegå udviklingen mod en stadig tidligere tilbagetrækning. På efterlønsområdet er tilskyndelsen til at blive længere på arbejdsmarkedet øget, og muligheden for gradvis tilbagetrækning forbedret. De foretagne beregninger viser, at ændringen på efterlønsområdet kan øge de åriges erhvervsfrekvens med 6-9 pct.enheder på længere sigt, når ændringerne er fuldt gennemført, og alle potentielle 16

18 DANMARK SOM FOREGANGSLAND efterlønsmodtagere er omfattet af de nye regler, jf. kapitel 5. En stigning i erhvervsfrekvensen på 6-9 pct. for de årige ville i 1998 svare til mellem og flere fuldtidsbeskæftigede. En sådan udskydelse af tilbagetrækningen kan derfor være et væsentligt bidrag til finansieringen af de stigende udgifter, der følger af den stigende andel af ældre i befolkningen. Den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet indebærer - set i forhold til de offentlige finanser - et dobbelt problem, idet der mistes skatte- og afgiftsindtægter, når produktionen falder, og samtidigt stiger de offentlige overførselsudgifter. På baggrund af undersøgelserne af effekten af efterlønsændringerne kan det skønnes, at efterlønsændringerne indebærer, at der på langt sigt kan fastholdes en bundskatteprocent, der ligger permanent 0,4-0,9 pct.enheder lavere end uden efterlønsændringerne. De flere ældre og de offentlige finanser Som nævnt vil antallet af ældre stige væsentligt i Danmark frem til midten af dette århundrede, se figur 1.5. Det stiller store krav til den økonomiske politik specielt finanspolitikken. 17

19 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Figur 1.5. Ældrekvote og de offentlige udgifter i pct. af BNP-. Pct. 60 Pct Udgifter Æ ldrekvote (h. akse) Anm. Ved beregningen af de samlede offentlige udgifter er inkluderet nettorenteudgifterne. Kilde: Egne beregninger på DREAM samt Befolkningsudviklingen frem til år 2100, befolkningen og valg, statistiske efterretninger 1999:15 Hvis det offentlige serviceniveau fremover udbygges i takt med den generelle velstandsudvikling, vil de flere ældre betyde større offentlige udgifter, først og fremmest til ældreservice. Derfor ventes det offentlige forbrug at stige med ca. 2½ pct. af BNP frem til 2035, hvor aldringen af befolkningen topper. Stigningen i antallet af folkepensionister i de kommende år vil også betyde en stigning i udgifterne til folkepension og andre overførsler på godt 1½ pct. af BNP. De samlede offentlige udgifter som andel af BNP vil derfor stige med godt 4 pct.enheder fra i dag og frem til 2035, se figur 1.5. De stigende offentlige udgifter til ældreservice og folkepension skal finansieres enten ved højere skatter eller besparelser på andre udgiftsområder. Behovet for fremtidige stramninger mindskes imidlertid, hvis der skabes et større råderum i den økonomiske politik i det pusterum dansk økonomi får de næste 5-10 år, inden stigningen i ældrebyrden for alvor sætter ind. 18

20 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Det er derfor regeringens målsætning, at perioden frem til 2005 skal bruges til en betydelig konsolidering af de offentlige finanser, således at den offentlige gæld nedbringes under 40 pct. af BNP svarende til et offentligt overskud på i gennemsnit ca. 2 pct. af BNP frem til En mindre offentlige gæld betyder mindre renteudgifter. Derved skabes der bedre plads til at finansiere de stigende ældreudgifter. En så markant forbedring af de offentlige finanser er imidlertid næppe realistisk medmindre langt flere kommer i beskæftigelse. Det er derfor regeringens målsætning at udvide arbejdsstyrken frem til 2005 med personer i forhold til det nuværende niveau. Hvis regeringens målsætninger om at øge beskæftigelsen og nedbringe den offentlige gæld frem til 2005 lykkes, er der skabt et godt udgangspunkt for at håndtere den demografiske udvikling. Der vil imidlertid være behov for at stramme de offentlige finanser yderligere for at finansiere ældrebyrden. Men behovet er ikke skræmmende. Stramningsbehovet fra 2005 og frem svarer til en permanent reduktion af det offentlige forbrug på omkring 0,4 pct. af BNP, eller en permanent stigning i f.eks. bundskatten på ca. 0,8 pct.enheder, se tabel 1.2. Tabel 1.2. Behovet for at stramme finanspolitikken permanent fra 2005 og frem. Vedvarende stramning, Pct. af BNP Indtægtssiden Stigning i bundskat Pct.enheder Regeringens målsætninger vedrørende beskæftigelse og offentlige finanser frem til 2005 realiseres... 0,4 0,8 Regeringens målsætninger realiseres ikke 1)... 1,6 3,2 Følsomhedsanalyse: Hvad sker med stramningsbehovet, hvis... -Væksten i ældreudgifterne gældsfinansieres ,5 +7,0 -Arbejdstiden mindskes med 2 pct... +0,6 +1,2 Anm.: Egne beregninger på DREAM. 1) Status quo i forhold til nu. Gennemføres regeringens målsætninger frem mod 2005 og konsolideringen på 0,4 pct. af BNP efter 2005, er der skabt balance mellem nuværende og fremtidige generationer i den forstand, at det vil være muligt at realisere et forløb med fortsat udvikling af den offentlige service og opretholdelse af folkepensionen. 19

21 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM I det omfang det kun delvist lykkes at realisere målsætningerne vedrørende nedbringelse af den offentlige gæld og en højere beskæftigelse frem til 2005, stiller det selvsagt større krav til den økonomiske politik efter Såfremt arbejdstyrken ikke øges, og gælden ikke mindskes fra 1998 til 2005, vil stramningsbehovet blive ca. 4 gange så stort, svarende til en permanent stramning fra 2005 og frem på ca. 1,6 pct. af BNP. Det svarer til en forhøjelse af bundskatten på yderligere 3,2 pct.enheder. Hvis aldringen af befolkningen finansieres ved blot at lade den offentlige gæld vokse, stiger stramningsbehovet i fremtiden betydeligt. Ifølge modelberegningerne er det eksempelvis sådan, at hvis der ikke strammes op før 2050, vil den offentlige gæld i 2050 blive større end det samlede bruttonationalprodukt i Danmark. For bare at stabilisere den offentlige gæld på dette nye højere niveau, skal finanspolitikken strammes svarende til en permanent stigning i bundskatten på 7 pct. Derved vil de kommende generationer komme til at bære en uforholdsmæssig del af omkostningerne. Stramning i tide kan derfor betragtes som en fremtidssikring af den danske velfærdsmodel. Den nødvendige stramning på 0,4 pct. af BNP fra 2005 og frem er et minimumskrav til finanspolitikken. Hvis der skal være et større råderum i finanspolitikken, er der behov for yderligere stramninger. Et sådant råderum kan være ønskeligt af flere grunde blandt andet af hensyn til den usikkerhed, der er knyttet til den fremtidige udvikling i arbejdstiden. Hvis den årlige arbejdstid mindskes med 2 pct., svarende til en ekstra uges ferie, så vil kravene til de finanspolitiske stramninger stige yderligere, svarende til et permanent løft i bundskatten på mere end 1 pct.enhed, se igen tabel 1.2. Analysen understreger derfor, at mulighederne for at fastholde et højt niveau for de offentlige serviceydelser er helt afhængige af, hvor meget danskerne arbejder. Et finanspolitisk råderum kan også være ønskeligt af hensyn til det pres, som internationaliseringen kan lægge på de mere mobile skattebaser fremover. Indvandring nævnes ofte som en mulig strategi til at imødegå den stigende ældrebyrde. Indvandring kan have positive samfundsøkonomiske konsekvenser. Beregningerne i kapitel 7 tyder imidlertid på, at hvis indvandring skal have en gunstig effekt på de offentlige finanser, så forudsætter det, at indvandrere og flygtninge i højere grad end i dag integreres på arbejdsmarkedet. Det er langt fra omkostningsfrit at stramme finanspolitikken ved at forhøje skatterne. Der er betydelige samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med at hæve skatterne, først og fremmest fordi højere skatter betyder lavere beskæftigelse. Ifølge modelberegningerne i kapitel 7 er det sådan, at hver 20

22 DANMARK SOM FOREGANGSLAND ekstra krone staten kræver ind ved at øge bundskatteprocenten, vil give anledning til et egentligt samfundsøkonomisk tab på ca. 15 øre. Når udgifterne til de ældre øges med 1 krone, er den samfundsøkonomiske finansieringsomkostning altså 1 krone og 15 øre. Selv om det er muligt at hæve skattetrykket, er det altså langt fra omkostningsfrit. Pensionssystemet og den samfundsmæssige opsparing Opsparingen i dansk økonomi er afgørende for den fremtidige levestandard. En højere opsparing indebærer et mindre forbrug på kort sigt, men et højere forbrug på langt sigt. Opsparingen i dansk økonomi har siden starten af 1990erne været på niveau med opsparingen i de øvrige EU-lande. Der er altså ikke noget, der tyder på et særligt dansk opsparingsproblem. Opsparingen påvirkes af, hvordan pensionssystemet er indrettet. Det vil specielt sige folkepensionen, arbejdsmarkedspensionerne og den skattemæssige behandling af opsparing generelt. Opsparingen påvirkes også af den demografiske udvikling. De flere ældre lægger et nedadgående pres på opsparingen i samfundet. Det skyldes, at de ældre typisk har en lavere opsparing end de erhvervsaktive. I fremskrivningen af dansk økonomi er det forudsat, at bidraget til arbejdsmarkedspensioner på de områder, der på nuværende tidspunkt har et bidrag på 5-6 pct., vil vokse til 9 pct. inden Under denne forudsætning peger analysen i kapitel 8 samlet set på, at opsparingen er tilstrækkelig til at sikre en fornuftig samfundsøkonomisk udvikling, hvor der sker en fortsat stigning i nationalformuen og dermed en højere velstand. En større nationalformue vil betyde et større produktionsapparat herhjemme eller et større nettotilgodehavende i udlandet. Der er ikke udsigt til et markant fald i opsparingen til trods for de demografiske forskydninger, der imødeses. Det vurderes, at arbejdsmarkedspensionerne øger den samlede opsparing i de kommende år. Der er i kapitel 8 gennemført beregninger under en række antagelser om fortrængning af anden opsparing og behandlingen af udskudte skatter i pensionskasserne. Beregningerne tyder på, at arbejdsmarkedspensionerne kan øge opsparingskvoten i dansk økonomi med op til ca. 2 pct.enheder, hvis ordningerne udbygges som forudsat til minimum 9 pct., se figur 1.6. Den større opsparing er til gavn for den langsigtede velstandsudvikling og udviklingen på betalingsbalancen. Handelsbalancen forværres på længere sigt. Det skyldes, at de vedvarende betalingsbalanceoverskud betyder, at dansk økonomis tilgodehavender i udlandet vokser. Renteind- 21

23 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM tægter fra disse tilgodehavender betyder, at vi kan tillade os at importere, mere end vi eksporterer. Arbejdsmarkedspensionerne vil ikke blot øge niveauet for den nationale formue, men vil i høj grad også påvirke sammensætningen. Husholdningernes frie formue, der omfatter friværdi i ejerbolig, opsparing i egen virksomhed og værdipapirer samt indskud i pengeinstitutter mv. vil falde i takt med at husholdningerne oparbejder en stadig større formue i pensionsinstitutterne, se kapitel 8. Pensionsinstitutterne vil dermed stå for placeringen af den største andel af den samlede opsparing. De vil derfor få stor betydning for kapitalformidlingen. Figur 1.6. Arbejdsmarkedspensionernes effekt på opsparing, betalingsbalancen og handelsbalancen, pct. af BNP. Pct. af BNP 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5 Pct. af BNP 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0-1,5-2,0-2, Opsparingskvote Betalingsbalancen Handelsbalance Kilde: Egne beregninger på DREAM. Foruden arbejdsmarkedspensionerne spiller også pinsepakken en rolle. Reduktionen af skatteværdien af rentefradraget fra typisk ca. 46 pct. til knap 33 pct. styrker incitamentet til at afvikle gæld, hvilket er til gavn for den samfundsmæssige opsparing. 22

24 DANMARK SOM FOREGANGSLAND De individuelle pensioner sikrer den enkelte en betydelig fleksibilitet i valget af levestandard som pensionist. Det er vigtigt, at villigheden til at spare op forbliver høj i de kommende år. Det beror i høj grad på et individuelt valg, men villigheden til at spare op skal fortsat understøttes af den økonomiske politik. Analysen i kapitel 8 tyder omvendt på, at en yderligere skattebegunstigelse af pensionsopsparing ikke vil øge den samlede opsparing. Ifølge modelberegningerne kan en yderligere begunstigelse føre til en mindre nationalformue på længere sigt. Det skyldes, at en stor del af indbetalingerne til disse ordninger afspejler omlægning af opsparing i stedet for egentlig ny opsparing. Balancen i pensionssystemet På den ene side skal pensionssystemet bidrage til at sikre den enkelte en rimelig indkomst som pensionist. På den anden side skal pensionssystemet bidrage til at sikre en fornuftig samfundsøkonomisk udvikling. Det er muligt at forene de individuelle og de samfundsøkonomiske hensyn inden for rammerne af det nuværende pensionssystem, herunder folkepensionen som vi kender den i dag. Det stiller imidlertid krav om, at: Arbejdsmarkedspensionerne udbygges, således at bidragsprocenten for de overenskomstområder, der på nuværende tidspunkt har en bidragsprocent på 5-6 procent, vil stige til 9 procent. Det vil bidrage til at sikre en høj opsparing og dermed en høj velstand på længere sigt. Det er op til arbejdsmarkedets parter at forhandle løn, pensioner og arbejdstid. Samfundsøkonomisk er der imidlertid meget, der taler for at større pensionsbidrag er at foretrække frem for lavere arbejdstid. Villigheden til at spare op forbliver høj, således at den individuelle opsparing i aktier, obligationer, pensionsordninger eller egen bolig kun i moderat omfang reduceres i takt med, at arbejdsmarkedspensionerne udbygges. Det lykkes at øge arbejdstyrken med ca personer frem til 2005 og fastholde niveauet fremover. Der er iværksat en række initiativer på det arbejdsmarkedspolitiske område. For at nå målet frem til 2005 er der imidlertid behov for yderligere initiativer på det arbejdsmarkedspolitiske område i de kommende år. Efterlønsreformen, der trådte i kraft 1. juli yder en væsentligt bidrag til at sikre en større arbejdsstyrke. Der føres en relativ stram finanspolitik frem til 2005 med overskud på de offentlige finanser på ca. 2 pct. af BNP. 23

25 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Herudover vil der også på anden måde være behov for løbende tilpasninger af pensionssystemet. Det drejer sig om at sikre større gennemskuelighed og indflydelse samt effektiv forrentning af pensionsopsparing til gavn for opsparingen og den samfundsøkonomiske udvikling. Disse spørgsmål er imidlertid ikke behandlet i nærværende rapport, men behandles i Pensionsmarkedsrådets årlige rapporter og er ligeledes omhandlet i rapporten om Den finansielle sektor efter år 2000 (Økonomiministeriet 1999). 24

26 DANMARK SOM FOREGANGSLAND 2 Det nuværende pensionssystem Den offentlige grundlæggende alderspension er siden starten i 1891 løbende blevet forbedret. Det gælder både med hensyn til andelen af ældre, der kan modtage pensionen, og med hensyn til størrelsen af pensionen. Andelen, der modtager pension, er således steget fra under 30 pct. i 1891 til næsten 100 pct. i dag. Den gennemsnitlige udbetalte pension er siden 1906 vokset med 2½ gang mere end, hvad årslønnen for en faglært arbejder er vokset med. Pensionssystemet består i dag af: Folkepensionen. Det er en grundlæggende pension, der afhænger af familiens indkomst og pensionistens egen arbejdsindkomst, men er uafhængig af tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Stort set alle 67- årige og ældre modtager folkepension. Folkepension kan fra 2004 modtages allerede ved alderen 65 år. ATP, SP og LD. Det er bidragsfinansierede og opsparingsbaserede lovfastsatte pensioner. Størrelsen af pensionen afhænger blandt andet af antallet af år med bidrag. Der er 4,1 millioner medlemmer af ATP i Heraf er ca pensionister. Tjenestemandspension. Det er en offentligt finansieret arbejdsmarkedspension for tjenestemænd. Der er ca tjenestemænd og ansatte i tjenestemandslignende ansættelser. Der er ca , der modtog tjenestemandspension i

27 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Arbejdsmarkedspension og firmapensioner. Det er pensionsordninger, der er aftalt af arbejdsmarkedets parter eller på virksomheden, de er opsparingsbaserede og bidragsfinansierede. Der er godt 1,6 millioner indbetalere. Individuel pensionsopsparing. Det er individuelle pensionsordninger oprettet i banker, forsikrings- og pensionsinstitutter. Der er i dag godt 1,1 millioner, der indbetaler til individuelle ordninger. Det danske pensionssystem og udviklingen i pensionssystemet adskiller sig fra vores nabolandes pensionssystem og udviklingen heri ved, at der i mange af vores nabolande er blevet etableret offentlige pensionssystemer, hvor optjeningen af retten til pension sker på arbejdsmarkedet. Pensionerne er hovedsageligt bidragsfinansierede, men de er dog ikke opsparingsbaserede. Størrelsen af den offentlige pension i mange af vores nabolande afhænger derfor af, hvor længe personen har været på arbejdsmarkedet, og hvor høj en løn denne har haft. Desto flere år på arbejdsmarkedet og desto højere løn desto større bliver pensionen. Det afspejler sig ved, at de offentlige pensioner også sikrer relativt høje dækningsgrader for højt lønnede i sådanne lande. De offentlige pensioners dækningsgrad for en lavtlønnet er med 60 pct. i Holland og ca. 70 pct. i Danmark, Sverige og Tyskland relativt ens i de fire lande. Hvorimod dækningsgraden for en højtlønnet er en del lavere i Danmark og Holland henholdsvis 42 pct. og 34 pct. I Sverige er dækningsgraden for en højtlønnet på 67 pct. altså på niveau med den for en lavtlønnet. I Tyskland er dækningsgraden for en højtlønnet på 81 pct. og dermed højere end for en lavtlønnet. Det arbejdsmarkedsrelaterede element i det danske pensionssystem er i stedet hovedsageligt blevet opsparingsbaseret. Der indgår heri både en offentlig ordning - ATP - og private ordninger arbejdsmarkedspensionerne. Den store vægt, der lægges på de opsparingsbaserede ordninger, har betydet, at arbejdsmarkedspensionsordningerne er blevet mere udbygget, og bidragene er øget. Opbygningen af arbejdsmarkedspensionerne har været medvirkende til, at pensionsformuen i Danmark i dag er næsten lige så stor som den samlede produktion. For de nuværende pensionister er folkepensionen dog stadig langt den vigtigste forsørgelseskilde. Analysen i dette kapitel viser, at: 26

28 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Det er alene for de pct. bedst stillede af de nuværende pensionister, at de supplerende pensionsordninger har en væsentlig betydning for deres økonomiske situation. I fremtiden vil dette billede ændrer sig, og flere og flere vil have betydelige udbetalinger af arbejdsmarkedspension, se kapitel Den historiske udvikling i det offentlige pensionssystem Alderdomsunderstøttelse til værdige trængende, aldersrenten og folkepensionen Med vedtagelsen i 1891 af "lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsenet" var Danmark et af de første lande som indførte en offentlig alderspensionsordning. Ordningen adskilte sig på væsentlige punkter fra den tyske ordning, der blev etableret et par år tidligere, og som kom til at danne model for alderpensionen i mange andre lande. Efter den "tyske model" afhænger alderspensionen af omfanget af personens tidligere erhvervsarbejde, mens det danske alderspensionssystem siden sin start i 1892 har været karakteriseret ved: at være finansieret via de generelle skatter i princippet at omfatte alle borgere at være en forsørgelsesydelse, der blev aftrappet, når der forelå et supplerende indkomstgrundlag Når pensionssystemet i Danmark blev opbygget efter et såkaldt universelt princip, skyldtes det, at det ikke syntes muligt for landarbejderne at betale et bidrag ud af deres aktuelle indkomst, hvilket en forsikringsmodel ville kræve. En del af tanken bag alderdomsforsørgelsen var netop at sikre landarbejderne en social ordning, der skulle træde i stedet for lønstigninger. Fra folkepensionens indførelse i 1957 er ydelserne i stigende grad blevet opdelt i et stadigt mere indtægtsuafhængigt grundbeløb suppleret med indtægtsafhængige tillæg. Fra 1970 har alle, der reelt har trukket sig tilbage arbejdsmarkedet, og som derfor ikke har nogen selvstændig arbejdsindkomst, fra 67 års alderen haft ret til et fast grundbeløb. Frem til 1980'erne var der således en ret entydig udvikling i pensionslovgivningen, som indebar, at flere blev berettigede til alderspension, samtidigt med, at alderspensionen blev mindre trangsbestemt, se boks

29 ET BÆREDYGTIGT PENSIONSSYSTEM Med til dette billede hører også, at pensionister i 1960'erne og 1970'erne fik stadig flere goder som skattefordele, personlige tillæg, varmetillæg og boligydelse mv. Omfanget af flere af disse ydelser er øget i løbet af 1980'erne. I 1982 og 1993 blev bestemmelserne om folkepensionens grundbeløb ændret, så grundbeløbet blev aftrappet ved arbejdsindkomster over en vis størrelse. Grundbeløbet havde indtil da en særlig status i det danske overførselssystem, da det blev ydet uafhængigt af pensionistens øvrige indkomst. Begrundelsen for ændringen var, at personer med en relativ høj arbejdsindkomst ikke reelt havde trukket sig tilbage fra arbejdsmarkedet og dermed ikke skulle være berettigede til det fulde grundbeløb. 28

30 DANMARK SOM FOREGANGSLAND Boks 2.1. Udviklingen i alderspensionen Lov om alderdomsunderstøttelse til værdige trængende uden for fattigvæsenet Som et af de første lande indførte Danmark en offentlig alderspensionsordning. Ved loven fik alle over 60 år principielt adgang til en alderspension, hvis de ikke kunne forsørge sig selv. Dog var der knyttet nogle værdighedskrav til ordningen, og det var de enkelte kommuner, som skønsmæssigt fastsatte pensionens størrelse. Alderspensionen blev finansieret over både de kommunale og de statslige skatter Lov om aldersrente Der blev brudt definitivt med almisseprincippet, idet man overgik til retsprincippet, så ydelsens størrelse ikke længere blev fastsat skønsmæssigt af de enkelte kommuner. Aldersrenten blev nedsat efter rentenydernes indtægt Folkepensionen Folkepensionen omfattede i princippet alle uanset indtægtsforhold. Indtægtsreguleringsbestemmelserne fra de tidligere bestemmelser om aldersrente blev dog opretholdt, men der indførtes et "mindstebeløb", som tilkom alle uanset indtægtsforhold Den fulde folkepension Loven indebar en gradvis lempelse af indtægtsreguleringen, således at grundbeløbet med virkning fra 1. april 1970 ikke længere blev indtægtsreguleret. Samtidigt blev der med loven indført et pensionstillæg, som var indtægtsreguleret. Begrundelsen herfor var, at den manglende indtægtsregulering af grundbeløbet kun kom den del af pensionisterne til gode, som havde indtægter ved siden af pensionen Indtægtsreguleringen af pensionstillægget lempes 1980 Socialindkomstbegrebet Baggrunden for lovændringen om indførelse af et nyt indkomstbegreb var et ønske om at sikre, at de sociale ydelser alene blev udbetalt til personer, der havde reelt behov for at opnå hjælp fra de offentlige myndigheder Nyt indkomstgrundlag ved beregning af pensionstillæg Med gennemførelsen af skattereformen 1. januar 1987 var der åbnet mulighed for at afskaffe socialindkomstbegrebet til fordel for et indkomstgrundlag, der i forvejen benyttedes efter skattelovgivningen. Nemlig de nye indkomstbegreber personlig indkomst og kapitalindkomst. Hermed forsvandt formuetillægget i forbindelse med indkomstopgørelsen Bruttoficering af folkepensionen I forbindelse med skattereformen fik folkepensionisterne sænket deres personfradrag til niveauet for andre skatteydere. Som kompensation herfor blev pensionstillægget forøget. Der skete samtidig en omlægning fra grundbeløbet til pensionstillægget Lavere folkepensionsalder Gældende fra år 2004 sænkes folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år. 29

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK

PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK DANMARK 1 PENSIONSSYSTEMET I HOVEDTRÆK Folkepensionen er en bopælsbaseret, ikke-bidragspligtig og lovfæstet alderspension, der ydes til alle og finansieres over de almindelige skatter. Fuld folkepension

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv

Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv Resumé af debatoplægget: Fremtidens velfærd kommer ikke af sig selv I Danmark er vi blandt de rigeste i verden. Og velfærdssamfundet er en tryg ramme om den enkeltes liv: Hospitalshjælp, børnepasning,

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling

Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Redegørelse om kvinders pensionsmæssige stilling Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet Finansministeriet Social- og Ligestillingsministeriet September 2003 Redegørelse om kvinders pensionsmæssige

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

National strategirapport om det danske pensionssystem

National strategirapport om det danske pensionssystem National strategirapport om det danske pensionssystem 2002 Socialministeriet, j. nr. 040-267 Finansministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Beskæftigelsesministeriet 13. september 2002 National strategirapport

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension

Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og restgruppeproblematik Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Arbejdsmarkedspensioner, dækningsgrader og Jan V. Hansen, Forsikring & Pension Agenda 1. Restgruppen blandt pensionister 2. Restgruppen blandt 25-59-årige 3. Er der et problem? 4. Hvilke løsninger er der

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med

Læs mere

Supplerende pensionsopsparing

Supplerende pensionsopsparing Supplerende pensionsopsparing Anbefalinger og gode råd til, hvordan du sammensætter din supplerende pensionsopsparing Udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af Penge- og Pensionspanelet og bestående af:

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked

Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Regeringen, maj 2 Regeringen, maj 2 Et debatoplæg om det rummelige arbejdsmarked Publikationen kan

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010

Bilag 1. Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger. 10. september 2010 Bilag 1 10. september 2010 Provenuvirkning af loft over pensionsindbetalinger 1. Indledning Med Forårspakke 2.0 blev der indført et loft over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. om året. Loftet betyder,

Læs mere

Pensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser

Pensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser Erhvervsudvalget ERU alm. del - Bilag 228 Offentligt Pensionsmarkedsrådets rapport om restgruppeanalyser Pensionsmarkedsrådet Maj 2007 ISBN-nr.: 87-7985-047-2 Indholdsfortegnelse: 1 Sammenfatning...3 2

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1

Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark i år 2020 skal være det 10. rigeste land i verden eller i OECD 1 29. november 2011 Indledning Nærværende notat redegør for de krav, der skal

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012

Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 N O T A T Danske Regioners pensionspolitik 27. januar 2012 Fokus på pension Danske Regioner ønsker at sætte fokus på temaet pension ved at formulere en pensionspolitik. Pensionsområdet er i stigende grad

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7).

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af 2. september 2010 (Alm. del - 7). Finansudvalget 2009-10 FIU alm. del, endeligt svar på 7 spørgsmål 269 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 7. september 2010 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 269 af

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223

VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2000 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217. Journal 0203/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 i:\april-2\ældrefakta-la.doc VELFÆRDSPOLITIK 14. april 2 Af Lars Andersen Direkte telefon: 33 31 23 23 217 Journal 23/AV/LA Anita Vium Direkte telefon: 33 31 23 23 223 ØKONOMISKE FAKTA OM ÆLDRE Ældreområdet

Læs mere

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden

Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden 3.4.2006 Notat 12985 JEFR/MELA Pensionsfradrag i efterlønnen i fremtiden Skærpede modregningsregler for pension som en del af ændringer i efterlønnen Det er en udbredt opfattelse, at der vil blive gjort

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet

Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid på arbejdsmarkedet Beskæftigelsesministeriet Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Finansministeriet Juni 23 1 Rapport fra Udvalget vedr. Længere tid

Læs mere

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014

Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Notat 27. maj 2014 Skriftligt indlæg til DØR s rapport Dansk Økonomi Foråret 2014 Der er udsigt til gradvist tiltagende vækst og stigende beskæftigelse i dansk økonomi, og Det Økonomiske Råds (DØRs) konkrete

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

DØR efterårsrapport 2015

DØR efterårsrapport 2015 DØR efterårsrapport 2015 7. oktober 2015 Finansministeriets skriftlige indlæg Kapitel I Konjunkturvurdering og aktuel økonomisk politik Finanspolitik Finansministeriet deler DØR s overordnede vurdering

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1

Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 Nutidsværdi af nettobidrag sammenligning mellem personer af dansk oprindelse og indvandrere fra ikke-vestlige lande 1 1. november 2013 Indledning I det følgende redegøres for en udvalgt generations mellemværende

Læs mere

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING

FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING i:\juni-2000\oko-4-b-sb.doc Af Steen Bocian 15. juni 2000 RESUMÈ FAGLIGE PROBLEMER I VISMÆNDENES RENTEBEREGNING Vismændene har i deres seneste rapport beregnet de økonomiske effekter af en rentestigning

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan

Opdateret befolkningsprognose og regeringens 2020-plan Notat 9. maj 1 Opdateret befolkningsprognose og regeringens -plan Danmarks Statistik og DREAM offentliggjorde d.. maj Befolkningsfremskrivning 1. Den ny prognose for befolkningsudviklingen kom efter færdiggørelsen

Læs mere

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020

Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Øget produktivitet styrker den offentlige saldo i 2020 Et løft i produktivitetsvæksten på 1 pct.point fra 2014-2020 vil styrke den offentlige saldo med godt 20 mia. kr. i 2020. Det viser beregninger baseret

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere

Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Voldsom stigning i gruppen af meget fattige danskere Antallet af personer, der er meget fattige og har en indkomst på under pct. af fattigdomsgrænsen, er steget markant, og der er nu 106.000 personer med

Læs mere

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen

Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Tilbagegang i arbejdernes lønindkomst siden krisen Siden 1985 har både rige og fattige danskere oplevet en stigning i deres indkomst. I løbet af de seneste år er indkomstfremgangen imidlertid gået i stå

Læs mere

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension

Vejledning pensionsoversigt 2015 Alderspension Vejledning pensionsoversigt 2015 20.05.2016 60/17 Lægernes Pension pensionskassen for læger Side 2/9 Pensionsydelserne er angivet dels som grundbeløb (uden tillæg) og dels inklusive tillæg. Grundbeløbene

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig.

Omfordelingen skyldes altså ikke, at servicen er indkomstafhængig. . april "!! #%$ ))(/,*((9,&(),*(/( *(/,*+(' HVXPp IIHQWOLJ VHUYLFH RPIRUGHOHU LGHW GH ODYHVWH LQGNRPVWJUXSSHU WU NNHU UHOD WLYW PHVW Sn VHUYLFHXGJLIWHUQH IIHQWOLJH VHUYLFHIRUULQJHOVHU YLO GHUIRU UDPPH

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER - DANMARK INDTAGER EN 17. PLADS Det danske private forbrug pr. indbygger ligger kun på en 17. plads i OECD, selvom vi er blandt verdens syv rigeste lande. Vores nationale

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002

Fordeling og incitamenter 2002. Juni 2002 Fordeling og incitamenter 22 Juni 22 Fordeling og incitamenter Juni 22 Fordeling og incitamenter 22, juni 22 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001

STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 17. april 2002 Af Jonas Schytz Juul - Direkte telefon: 33 55 77 22 Resumé: STIGENDE RÅDIGHEDSBELØB FOR 2001 DA s lønstatistik for 2001 viser en gennemsnitlige stigning på 4,4 procent i timefortjenesterne

Læs mere

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1

Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 Beregninger til Arbejdsmarkedsrapport 2013. - Analyse af mervækst i de individuelle offentlige udgifter til sundhed og ældrepleje 1 31. oktober 2013 Indledning I DREAMs grundforløb er de offentlige udgifter

Læs mere

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke"

Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: Reformpakke Afvikling af efterlønsordningen og forøget folkepensionsalder - Analyse 2: "Reformpakke" 1. juli 2011 Indledning Dette notat beskriver effekten på befolkningens arbejdsmarkedstilknytning af et marginaleksperiment,

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del E 52 Offentligt Europaudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 4. august 2010 Grønbog

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011

Prognose for udviklingen i brugen af efterløn. Notat. AK-Samvirke, 14. januar 2011 Prognose for udviklingen i brugen af efterløn Notat AK-Samvirke, 14. januar 2011 1 I den verserende efterlønsdebat har der været en del bud på, hvilke økonomiske konsekvenser en afskaffelse af efterlønnen

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL

FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL 27. februar 2009 Resumé: FORDELINGSEFFEKTER AF REGERINGENS SKATTEUDSPIL I det følgende er fordelingseffekterne af regeringens skatteudspil beregnet. Udover den finansiering, der direkte påhviler husholdningerne,

Læs mere

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4

Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Befolkningsudvikling, pensionering og tilbagetrækning. Horisontal omfordeling. Tema 4 Omfordelingsproblemets dimensioner Omfordeling fra rig til fattig over livsløbet, livsindkomsternes fordeling (den

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK

Figur 3.1 Samlede arbejdsudbud, erhvervsfrekvens og arbejdstid pr. beskæftiget, 2014 Figur 3.2. = Erhvervsfrekvens, pct. x ISL CHE SWE NLD NZL NOR DNK 3. 3. Arbejdsudbud Arbejdsudbud Arbejdskraft er virksomhedernes primære produktionsfaktor. Derfor er adgang til kvalificeret arbejdskraft afgørende for vækst og konkurrenceevne. Danmark har et relativt

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Time-out øger holdbarheden

Time-out øger holdbarheden F Time-out øger holdbarheden AF ANALYSECHEF SØREN FRIIS LARSEN, CAND.SCIENT.POL OG CHEFKONSULENT JAN CHRISTENSEN, CAND.OECON.AGRO, PH.D. RESUME De offentlige finanser er under pres. Regeringen har fremlagt

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2016 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN DANSK VELSTANDSUDVIKLING HOLDER TRIT Dansk økonomi har siden krisen i 2008 faktisk præsteret en stigning i velstanden, der er lidt højere end i Sverige og på

Læs mere

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder

Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Op mod hver fjerde lever i fattigdom i de danske ghettoområder Fattigdommen i Danmark er mest udbredt blandt beboere i almene boliger. Mens 2,5 procent af personer, der bor i ejerboliger, er fattige, er

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser

Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser 2. juni 2016 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Maja Appel Borgere fra 3. lande med ophold til erhverv er en god forretning for de offentlige kasser Udlændinge, der er kommet til Danmark på f.eks. et greencard,

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0

Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 7. marts 2009 af chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf. 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Resumé: Størst gevinst til mænd af regeringens forårspakke 2.0 Mænd får i gennemsnit knap 2.000 kr. mere i gevinst

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere