Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel"

Transkript

1 Ældres økonomiske vilkår Nyt kapitel Gennem det seneste årti er ældres disponible indkomster steget markant mere end andre aldersgruppers. Udviklingen forventes at fortsætte i de kommende år i takt med stigende udbetalinger fra private pensionsordninger. Det afspejler blandt andet større pensionsformuer, herunder i form af ATP. Samtidig har ældre i dag en væsentligt større formue udover pensionsformuen end for ti år siden. Godt en tredjedel af de ældre har i dag øvrig formue udover pensionsformuen på mindst 1 mio. kr., og mere end halvdelen har øvrig formue på over ½ mio. kr. Den primære indkomst for pensionister er overførselsindkomst. Det drejer sig især om folkepension og en række supplerende offentlige ydelser, som man får adgang til, når man når folkepensionsalderen. De offentlige udgifter til de supplerende ydelser udgør mere end 6 mia. kr. om året. En række af ydelserne målrettes i forhold til pensionisternes supplerende indkomst og i enkelte tilfælde formue. Andre er kendetegnet ved, at de alene udløses af, at man er blevet folkepensionist. En del af de aldersbetingede supplerende ydelser modtages af ældre med disponible indkomster, der placerer dem i midten af indkomstfordelingen. Det gælder blandt andet nedslag i ejendomsværdibeskatningen, som modtages af knap ældre med en disponibel indkomst over kr. årligt. Samtidig er der ældre med relativt store formuer, der modtager ydelserne. Blandt de ældre, der tilhører de 30 pct. af befolkningen med de største formuer udover pensionsformue, svarende til øvrig formue over kr., er der eksempelvis ca ældre, der modtager varmetillæg. Tildelingen af supplerende ydelser til personer i folkepensionsalderen indebærer, at to personer på fx 60 år og 68 år stilles forskelligt alene på grund af forskellen i alder. Fx er boligstøtten til folkepensionister mere gunstig end boligstøtten til ikke-pensionister, fx efterlønnere. Gruppen af ældre vil fortsat være sammensat af personer med meget forskellige økonomiske udgangspunkter. Mens en stor gruppe ældre vil være økonomisk velstillede, vil der fortsat være en gruppe ældre uden supplerende pensionsindkomst og væsentlig øvrig formue, hvor aldersbetingede supplerende ydelser udgør en væsentlig del af indkomsten. Økonomisk Analyse December

2 Forbrugsmulighederne er steget mere for de ældre Forbrugsmulighederne for ældre er styrket markant gennem det seneste tiår. Ældre har fået højere indkomster, større boligformue og større likvid formue. Udviklingen betyder, at det i mindre grad er forbundet med en betydelig nedgang i den disponible indkomst at nå pensionsalderen 1. For personer over 64 år er den disponible indkomst 2 steget mere end den disponible indkomst for yngre aldersgrupper fra 2000 til 2011, jf. figur 1. Figur 1 Disponibel indkomst opdelt på aldersgrupper, (2011-niveau) Figur 2 Udvikling i disponibel indkomst opdelt på aldersgrupper, (2011-niveau) kr kr Indeks, 2000=100 Indeks, 2000= årige årige årige årige årige årige årige Over 64-årige årige Over 64-årige Anm.: Familiens samlede disponible indkomst er ækvivaleret for at tage højde for udgiftsfællesskab og stordriftsfordele i familien, se Fordeling og incitamenter Anm.: Se anmærkning til figur 1. For over 64-årige er den disponible indkomst steget med ca. 26 pct. fra 2000 til 2011, jf. figur 2. Til sammenligning har årige oplevet en stigning på ca. 24 pct., mens yngre aldersgrupper har oplevet en fremgang på i omegnen af 15 pct. De ældre har i gennemsnit markant større formuer end andre aldersgrupper, jf. figur 3. For personer over 64 år er nettoformuen det vil sige boligformue og likvid formue fratrukket gæld vokset med 28 pct. fra 2000 til Den enkeltes mulighed for at omsætte boligformue til forbrug afhænger af mulighederne for belåning eller salg. 1 Se fx Forsikring & Pension, Pensionisternes økonomi, analyserapport 2013:1 2 Den disponible indkomst opgøres som personlig indkomst tillagt kapitalindkomst og fratrukket skat mv. Den disponible indkomst indeholder dermed også værdien af supplerende offentlige ydelser. 2 Økonomisk Analyse December 2013

3 Figur 3 Nettoformue opdelt på aldersgrupper, kr kr årige årige årige årige Over 64-årige Anm.: Ækvivaleret nettoformue. Nettoformuen er her opgjort som samlede aktiver minus passiver eksklusive værdi af pensionsopsparing, kontantbeholdning og værdi af biler, både mv. Personer over 64 år har i gennemsnit en lavere disponibel indkomst end resten af den voksne befolkning under ét. Indkomstforskellene blandt de ældre er imidlertid mindre end blandt personer i andre aldersgrupper. Næsten 2/3 af de ældre havde i 2011 en disponibel indkomst (dvs. indkomst efter skat) mellem og kr., jf. figur 4. Indkomster under kr. forekommer kun sjældent, og meget høje indkomster er også usædvanlige. Det skyldes blandt andet, at indkomsten for de fleste ældre hovedsageligt stammer fra folkepension og eventuelle private pensioner, fx fra arbejdsmarkedspension eller ATP. Økonomisk Analyse December

4 Figur 4 Disponibel indkomst i 2011 (1.000 kr.) Figur 5 Nettoformue i 2011 (1.000 kr.) 70 Lavindkomstgrænse (enlig) årige Over 64-årige årige Over 64-årige Anm.: Familiens samlede disponible indkomst er ækvivaleret for at tage højde for udgiftsfællesskab og stordriftsfordele i familien. Anm.: Ækvivaleret nettoformue. Nettoformuen er her opgjort som samlede aktiver minus passiver eksklusive værdi af pensionsopsparing, kontantbeholdning og værdi af biler, både mv. Hertil kommer, at en række beskæftigelsesrelaterede udgifter typisk bortfalder for ældre, blandt andet udgifter til a-kasse, transport og arbejdstøj, i takt med at de forlader arbejdsmarkedet. Der kan dog også være eksempler på, at ældre vil opleve nye udgifter, fx som følge af tilpasning af boligforbrug i forbindelse med bortfald af ægtefælle eller lignende (som dog også kan gøre sig gældende for yngre aldersgrupper). Størstedelen af de ældre har en positiv nettoformue udover pensionsformuen. Kun få personer over 64 år har nettogæld, svarende til 10 pct., jf. figur 5. Mere end halvdelen af de over 64-årige har en nettoformue over kr., og ca. 1/3 har nettoformuer over 1 mio. kr. Få ældre har relativt lav indkomst Stort set alle (knap 99 pct.) over 64-årige har en disponibel indkomst, der ligger over den såkaldte lavindkomstgrænse, som er defineret ved 50 pct. af medianindkomsten. Det fremgår samtidig, at lidt færre af de årige har indkomster over lavindkomstgrænsen (ca. 97 pct.), jf. figur 4. Forholdsmæssigt er der ikke blevet væsentligt flere ældre i lavindkomstgruppen fra 2000 til 2011, jf. figur 6. Andelen af årige i lavindkomstgruppen er til sammenligning forøget fra 2,2 pct. i 2000 til 3,7 pct. i Økonomisk Analyse December 2013

5 Figur 6 Andel af aldersgruppen i lavindkomstgruppen, Figur 7 Andel af aldersgruppen i lavindkomstgruppen i ,5 4,0 4,5 4,0 4,5 4, årige 4,5 4,0 3,5 3,5 3,5 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, ,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, årige Over 64-årige Anm.: Lavindkomstgrænsen er givet ved 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen. Anm.: Lavindkomstgrænsen er givet ved 50 pct. af medianindkomsten for hele befolkningen. Det gælder for alle aldersgrupper over 64 år, at andelen i lavindkomstgruppen er forholdsvis lav, jf. figur 7. Stadig flere ældre har et godt helbred Levealder og helbred er forbedret gennem de seneste år for personer over 64 år. I perioden fra 1990 til 2013 er den forventede restlevetid for 65-årige mænd steget fra 14,1 år til 17,7 år og for kvinder fra 17,9 år til 20,3 år, jf. figur 8. Økonomisk Analyse December

6 Figur 8 Forventet restlevetid for 65-årige, År 25 År Mænd, 65 år Kvinder, 65 år Anm.: Standard befolkningsfremskrivning på DREAM-modellen. Kilde: DREAM-gruppen. Det afspejler, at overlevelsessandsynligheden for over 67-årige er øget med omkring to pct.- point fra 1995 til 2010, jf. figur 9. I figuren er overlevelsessandsynligheden for over 67-årige i hhv og 2010 opgjort for indkomstdeciler 3 blandt personer over 67 år. Det fremgår, at overlevelsessandsynlighederne for over 67-årige er øget for alle indkomstgrupper i den betragtede periode fra 1995 til 2010, dvs. både for de med størst og de med lavest indkomst. Særligt markant er det, at overlevelsessandsynligheden er steget relativt mest for de 67-årige med de laveste indkomster (1. indkomstdecil). For denne gruppe er sandsynligheden for at være i live et år efter steget fra 87 pct. i 1995 til 93 pct. i indkomstdecil omfatter de 10 pct. af de ældre med de højeste disponible indkomster, mens 1. indkomstdecil omfatter de 10 pct. af de ældre med de laveste disponible indkomster. 6 Økonomisk Analyse December 2013

7 Figur 9 Overlevelsessandsynlighed for over 67-årige opdelt på indkomstdeciler i 1995 og Indkomstdeciler Gns Gns Anm.: Afgrænset ved 67 år, svarende til folkepensionsalderen i Overlevelsessandsynlighederne for over 67-årige i 1995 er vægtet således, at sammensætningen på alder i hvert indkomstdecil svarer til sammensætningen i Indkomstdeciler for over 67-årige. Den forbedrede helbredssituation fremgår også af andre undersøgelser. En SFIundersøgelse viser, at ældre i alderen år i perioden 1997 til 2007 har fået et bedre funktionsniveau, dvs. i højere grad er i stand til selv at udføre aktiviteter og gøremål, der er nødvendige for at fungere i dagligdagen. En tilsvarende udvikling er der i ældres selvvurderede helbred, hvor flere 67- og 72-årige vurderer deres helbred som godt. Når det gælder fritidsaktiviteter, er der sket en stigning i ældres aktivitetsniveau fra 1997 til Der er flere, der dagligt eller ugentligt går ture, gør gymnastik, dyrker sport, motionerer, går til dans osv. Udviklingen skyldes sandsynligvis både ældres forbedrede helbred og et stigende samfundsmæssigt fokus på en aktiv alderdom, herunder et større udbud af aktiviteter til ældre 4. Ligeledes kan et stigende fokus på en rehabiliterende tilgang i kommunernes indsats for ældre være medvirkende til udviklingen. En kortlægning viser, at stort set alle kommuner har stigende fokus på at anvende denne tilgang, og at evalueringer af tilgangen viser positive resultater på borgernes funktionsniveau og evne til at klare sig selv 5. En anden undersøgelse viser, at ældre i tillæg til den stigende levealder får flere raske år og færre år med langvarig og belastende sygdom. I perioden fra 1994 til 2005 er der således sket en stigning i antal år, ældre over 65 år får som raske, og et fald i antal år som langvarigt syge. Mænd over 65 år havde i ,9 år uden langvarig og belastende sygdom, hvilket var steget til 10,5 år i Antal år med langvarig og belastende sygdom er samtidig gået tilbage fra 6,2 til 5,5 år. Kvinderne kunne i 1994 forvente at leve 8,2 år uden langvarig sygdom og i ,1 år, mens årene med sygdom faldt fra 9,4 år til 7,9 i samme periode. 6 4 SFI: Ældres ressourcer og behov. Status og udvikling på baggrund af Ældredatabasen Socialstyrelsen: Kortlægning af kommunernes erfaringer med rehabilitering på ældreområdet Jeune B, Brønnum-Hansen H. Trends in health expectancy at age 65 for various health indicators, , Denmark. European Journal of Ageing 2008;5: Brønnum-Hansen H. Ugens tal for folkesundhed uge 21, Statens Institut for Folkesundhed. Økonomisk Analyse December

8 Aldersbetingede supplerende ydelsers bidrag til ældres indkomst I tillæg til folkepensionen 7 og private indkomster 8, som løn og private pensioner, består indkomsten for personer i folkepensionsalderen af en række supplerende ydelser og tilskud i blandt andet pensions- og skattelovgivningen. Med henblik på at målrette supplerende ydelser til personer med behov, er der i lovgivningen en række tildelingskriterier, herunder alder, indkomst og formueforhold. Da en række af disse ydelser kompenserer for konkrete udgifter (fx medicin, varmeudgift eller husleje) målrettes ydelserne også til pensionisternes konkrete udgifter. Pensionister, som ikke har den pågældende udgift eller en meget lav udgift, vil således ikke modtage ydelsen eller modtage en lav ydelse. Alderskriteriet er begrundet i en opfattelse af, at det er forbundet med lavere forsørgelsesgrundlag at nå folkepensionsalderen. En række af de supplerende ydelser er derudover indkomst- og/eller formueafhængige, hvilket naturligvis har betydning for, hvor præcist ydelserne tildeles efter borgernes økonomiske situation. Målretning af offentlige ydelser i forhold til indkomst og formue svækker isoleret set tilskyndelsen til opsparing, idet en øget indkomst- og formuemodregning vil reducere tilskyndelsen til opsparing i den erhvervsaktive alder. Anvendelse af alder i kombination med indkomst og formue som kriterier for tildeling af supplerende ydelser til ældre er opsummeret i tabel 1 nedenfor. Tabellen indeholder ikke oplysninger om eventuelle øvrige kriterier, som fx boligforhold eller andet. Tabel 1 viser, at en række af de aldersbetingede supplerende ydelser er indkomstafhængige, men langt fra alle. Fx har indkomst ingen betydning for mulighed for indefrysning af ejendomsskatten, eller for adgang til rabatordninger til transport eller kulturtilbud. Kriterierne for rabat til offentlige transportmidler og kulturtilbud fastsættes af det enkelte trafikselskab eller kulturtilbud. Formueforhold har betydning for færre af de supplerende ydelser, ældre kan modtage. Formue tillægges kun betydning for tildeling af personlige tillæg (helbredstillæg og personligt tillæg) samt boligydelse. 7 Her inklusive supplerende pensionsydelse ( ældrecheck ). 8 Med til private indkomster hører virksomhedsindkomster og kapitalindkomst. 8 Økonomisk Analyse December 2013

9 Tabel 1 Tildeling af supplerende ydelser målrettet personer i folkepensionsalderen 9 Ydelser Ydelser i pensionslovgivningen kriterier og/eller skøn Anvendte objektive kriterier udover alder Formue Udgift Personlige tillæg og skøn x x x Personlige tillæg Indkomst Helbredstillæg Almindeligt helbredstillæg Udvidet helbredstillæg x x x og skøn x x x Varmetillæg, herunder petroleumstillæg Varmetillæg x x Petroleumstillæg x Ydelser i skattelovgivningen Nedslag i ejendomsværdibeskatningen for personer over 64 år x x Indefrysning af ejendomsskat x Ydelser i anden lovgivning Boligydelse x x x Ordinært tilskud Børnetilskud til børn under 18 år Særligt tilskud, herunder tillæg hertil x Nedsat licens x Rabat ved udstedelse af pas Udstedelse af fisketegn Anm.: Førtidspensionister efter reglerne før 1. januar 2003 kan også tildeles personlige tillæg, varmetillæg, indefrysning af ejendomsskat (gælder også modtagere af delpension eller efterløn), boligydelse, nedsat licens, rabat til offentlige transportmidler, gratis influenzavaccination (gælder alle førtidspensionister), befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge, sygehus eller genoptræning (gælder alle førtidspensionister) og rabat i indkomstreguleringen ved betaling af plejebolig (gælder alle førtidspensionister). Der ses her bort fra supplerende pensionsydelse ( ældrecheck ). Tilsvarende ses bort fra førtidsbeløb, invalitetsbeløb, invaliditetsydelse og erhvervsudygtighedsbeløb til 65- og 66-årige, som er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før 1. januar Kilde: Retsinformation.dk. 9 Retten til ydelserne i tabellen følger som hovedregel status som folkepensionist. Undtaget herfra er nedslag i ejendomsværdibeskatning, indefrysning af ejendomsskat samt gratis influenzavaccination, som man kan modtage, når man er fyldt 65 år. Forebyggende hjemmebesøg tilbydes til borgere over 75 år. Kriterierne for rabat til offentlige transportmidler og kulturtilbud fastsættes af det enkelte trafikselskab eller kulturtilbud. Økonomisk Analyse December

10 Tabel 2 (fortsat) Tildeling af supplerende ydelser målrettet personer i folkepensionsalderen 10 Ydelser Ydelser i pensionslovgivningen Rabat til offentlige transportmidler Rabatordninger til kulturtilbud Forebyggende hjemmebesøg (over 75 år) Gratis influenzavaccination 11 Befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge, sygehus eller genoptræning Rabat i indkomstregulering ved betaling af plejebolig kriterier og/eller skøn Anvendte objektive kriterier udover alder Indkomst Formue Udgift x Anm.: Førtidspensionister efter reglerne før 1. januar 2003 kan også tildeles personlige tillæg, varmetillæg, indefrysning af ejendomsskat (gælder også modtagere af delpension eller efterløn), boligydelse, nedsat licens, rabat til offentlige transportmidler, gratis influenzavaccination (gælder alle førtidspensionister), befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge, sygehus eller genoptræning (gælder alle førtidspensionister) og rabat i indkomstreguleringen ved betaling af plejebolig (gælder alle førtidspensionister). Der ses her bort fra supplerende pensionsydelse ( ældrecheck ). Tilsvarende ses bort fra førtidsbeløb, invalitetsbeløb, invaliditetsydelse og erhvervsudygtighedsbeløb til 65- og 66-årige, som er tilkendt førtidspension eller invaliditetsydelse før 1. januar Kilde: Retsinformation.dk. Hjemmehjælp, plejehjem og andre former for offentlig service, som hovedsageligt modtages af ældre, er ikke medtaget her, idet disse ikke er aldersafhængige. Tabel 2 nedenfor viser ældres gennemsnitlige indkomst fra forskellige aldersbetingede ydelser opdelt på indkomstniveauer (indkomstdeciler). Et betragteligt antal over 64-årige, der modtager varmetillæg, nedslag i ejendomsværdiskatten, børnetilskud til børn under 18 år og nedslag i licens, har en disponibel indkomst, der placerer dem i 4. indkomstdecil eller højere, svarende til en årlig disponibel indkomst på mere end kr. En stor del af de aldersbetingede supplerende ydelser modtages dermed af ældre med disponible indkomster, der er typiske i befolkningen, herunder for personer i beskæftigelse, som typisk ikke har adgang til lignende ydelser. Det gælder fx nedslag i ejendomsværdiskatten, der modtages af knap ældre med en disponibel indkomst over kr. Nedslaget for denne gruppe udgør typisk mellem kr. og kr. årligt. 10 Retten til ydelserne i tabellen følger som hovedregel status som folkepensionist. Undtaget herfra er nedslag i ejendomsværdibeskatning, indefrysning af ejendomsskat samt gratis influenzavaccination, som man kan modtage, når man er fyldt 65 år. Forebyggende hjemmebesøg tilbydes til borgere over 75 år. Kriterierne for rabat til offentlige transportmidler og kulturtilbud fastsættes af det enkelte trafikselskab eller kulturtilbud. 11 Der finansieres desuden tilskud til gratis influenzavaccination for kronisk syge efter lægelig vurdering. 10 Økonomisk Analyse December 2013

11 Boligydelse er i større omfang målrettet ældre med lav indkomst. Det gælder både antallet af modtagere og ydelsesniveauet. Boligydelse tildeles imidlertid til personer helt frem til og med 7. indkomstdecil, svarende til en årlig disponibel indkomst op til kr. dog med et mindre beløb, som følge af indtægtsreguleringen. Tabel 3 Antal modtagere og gennemsnitlig ydelse for modtagere opdelt på indkomstdeciler (2013-niveau) Indkomstdecil I alt Indkomstgrænser, kr. 1) < personer / Kr. Varmetillæg Antal Ydelse Nedslag i ejendomsværdibeskatningen Antal Ydelse Boligydelse 2 Antal Ydelse Børnetilskud til børn under 18 år Antal Ydelse Nedsat licens Antal Ydelse Anm.: Indkomstdeciler for hele befolkningen. Der findes ikke individoplysninger om benyttelse af de øvrige former for supplerende ydelser. Samlet antal kan afvige fra summen af enkeltelementer som følge af afrunding. Note: 1) Ækvivaleret disponibel indkomst. 2) Merudbetaling ved boligydelse frem for boligsikring for ikke-pensionister. Tabel 3 viser antal modtagere af de forskellige aldersbetingede offentlige ydelser samt den gennemsnitlige ydelse for disse personer opdelt efter formuedeciler. Det 10. formuedecil omfatter de 10 pct. af befolkningen med den største formue, svarende til en ækvivaleret formue på over 1,3 mio. kr. Det 1. formuedecil omfatter de 10 pct. af befolkningen med den mindste formue, svarende til en gæld på mindst kr. Tabellen viser, at der er en relativt stor gruppe af ældre med store formuer, der modtager offentlige ydelser som følge af, at de er over 64 år. Økonomisk Analyse December

12 Fx modtager ca ældre, der tilhører de 30 pct. af befolkningen med de største formuer, svarende til en formue på over kr., nedslag i ejendomsværdibeskatningen, og ca ældre i denne gruppe modtager varmetillæg. Ved tildeling af boligydelse tages højde for modtagerens formue. Der er ældre blandt de 30 pct. af befolkningen med de største formuer, der modtager boligydelse. Størrelsen på formuen har en betydning for niveauet af boligydelse, som er lavere for pensionisterne med de største formuer. For de øvrige ydelser har størrelsen på modtagernes nettoformue som hovedregel begrænset betydning for niveauet af ydelserne. Tabel 3 Antal modtagere og gennemsnitlig ydelse opdelt på formuedeciler (2013-niveau) Formuedecil I alt Formuegrænser, kr. 1) < personer / Kr. Varmetillæg Antal Ydelse Nedslag i ejendomsværdibeskatningen Antal Ydelse Boligydelse 2 Antal Ydelse Børnetilskud til børn under 18 år Antal Ydelse Nedsat licens Antal Ydelse Anm.: Formuedeciler for hele befolkningen. Det findes ikke individoplysninger om benyttelse af de øvrige former for supplerende ydelser. Note: 1) Ækvivaleret nettoformue. 2) Merudbetaling ved boligydelse frem for boligsikring for ikke-pensionister. Det skal bemærkes, at det ikke har været muligt at belyse indkomst- og formueforhold for modtagere af en række aldersbetingede supplerende ydelser som fx indefrysning af ejendomsskat, rabatordninger til kulturtilbud og offentlig transport eller befordringsgodtgørelse til læge jf. anmærkningen under tabel 2 og Økonomisk Analyse December 2013

13 En enlig efterlønsmodtager på 60 år med en efterlønsudbetaling på kr. 12 årligt kan modtage kr. i boligstøtte, mens en enlig folkepensionist med folkepension og private pensionsudbetalinger på samme niveau (og tilsvarende boligudgift) kan modtage boligydelse på knap kr. og varmehjælp på ca kr. årligt, jf. figur 10. Alene pga. forskellen i alder er den disponible indkomst for efterlønsmodtageren dermed knap kr. lavere årligt end for folkepensionisten med samme karakteristika, herunder økonomiske forhold, jf. også boks nedenfor. Figur 10 Eksempler på disponible indkomster for enlige med samme bruttoindkomst (ca kr.) i kr kr Folkepension Efterløn, lav sats Lønmodtager Varmetillæg Boligstøtte Nettoindkomst før aldersbetingede ydelser Anm.: Eksemplerne er for lejere med boligudgift på kr. til bolig på 75 m 2 og varmeudgift på kr. årligt. Folkepensionist med supplerende indkomst på kr. årligt og efterlønsmodtager uden supplerende indkomst. Efterlønsmodtager er ikke modregnet som følge af pensionsformue. Lønmodtager med løn inklusive arbejdsgiverbetalt ATP-bidrag på kr. Nettoindkomst før aldersbetingede ydelser er opgjort som indkomst fratrukket boligudgift, indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og ATP-bidrag. Kilde: Egne beregninger på familietypemodellen. 12 Svarende til den lave sats for efterløn i Økonomisk Analyse December

14 Boks Boligydelse og varmehjælp for personer under 65 år og en folkepensionist i 2013 Personer under 65 år tildeles boligstøtte efter sikringsreglerne, mens personer over 64 år tildeles boligydelse efter de mere gunstige ydelsesregler. Det betyder, at en folkepensionist kan få væsentlig større boligydelse end en person, der har den samme indkomst, husleje, boligstørrelse mv. Varmetillægget, der afhænger af varmeudgiften, tildeles personer over 64 år 13. For personer med identiske indkomst-, bolig-, sundhedsforhold mv., som henholdsvis er over 64 år og under 65 år, vil den udbetalte boligstøtte og varmehjælp kunne udgøre et markant højere beløb for personer over 65 år, jf. tabel. Tabel Familietypeberegninger for enlige i 2013 Folkepensionist (fx 68-årig) Efterlønsmodtager (fx 60-årig) Lønmodtager (fx 30-årig) Folkepension inkl. supplerende pensionsydelse Efterløn (lav sats) Privat pensionsudbetaling inkl. ATP Løn inklusive ATP-bidrag fra arbejdsgiver Indkomst i alt Boligstøtte Varmehjælp Samlet indkomst Fradrag for ATP-indbetaling Indkomstskat Disponibel indkomst Anm.: Eksemplerne er for lejere med boligudgift på kr. til bolig på 75 m 2 og varmeudgift på kr. årligt. Enlig folkepensionist med årlig udbetaling af privat pensionsudbetaling på kr. og enlig efterlønsmodtager uden supplerende indkomst, der ikke modregnes af pensionsopsparing. Den viste beregning er ikke et udtryk for, hvilken disponibel indkomst en konkret lønmodtager vil kunne have som henholdsvis efterlønsmodtager og folkepensionist. Kilde: Egne beregninger på familietypemodellen. 13 Boligydelse og varmehjælp tildeles også førtidspensionister efter reglerne før 1. januar Økonomisk Analyse December 2013

15 Offentlige udgifter til supplerende ydelser målrettet personer over 64 år De offentlige udgifter til aldersbetingede supplerende ydelser og rabatter skønnes samlet set at udgøre over 6 mia. kr. i 2013, jf. tabel 4 nedenfor. Hertil kommer udgifter til en række supplerende ydelser, som ikke kan opgøres særskilt. Boligydelsen udgør den største enkeltpost. I den forbindelse bemærkes, at udgiften til boligydelse på ca. 3,6 mia. kr. udgør merudgiften til fordelen ved boligydelse for pensionister frem for boligsikring for ikke-pensionister. Den samlede udgift til boligydelse for over 64-årige er ca. 5 mia. kr. Tabel 4 Offentlige udgifter til supplerende ydelser målrettet folkepensionister (2013-niveau) Udgift Mio. kr. Modtagere personer Ydelser i pensionslovgivningen Personligt tillæg, herunder helbredstillæg Varmetillæg, herunder tillæg til petroleum * Ydelser i skattelovgivningen Nedslag i ejendomsværdibeskatningen 730* 280* Indefrysning af ejendomsskat NA - Ydelser i anden lovgivning Boligydelse * 160* Børnetilskud til børn under 18 år 0 0 Nedsat licens 4 310* 320* Rabat ved udstedelse af pas NA - Udstedelse af fisketegn NA - s Anm.: 1. Inklusive udgifter til førtidspensionister på gammel ordning. 2. Omfatter alle pensionister med personlig tillægsprocent over 0, herunder også førtidspensionister. 3. De 3,6 mia. kr. udgør merudbetaling ved boligydelse frem for boligsikring for ikke-pensionister. Den samlede udgift til alm. boligydelse til folkepensionister i 2013 er ca. 5 mia. kr. Medudbetaling ved boligydelse frem for boligsikring for førtidspensionister på den nye ordning udgør ca. 1,3 mia. kr. Boligstøtte til pensionister i ældrebolig mv. samt boligstøtte i form af lån til ejere og lejere indgår ikke i opgørelsen. 4. Det er beregningsteknisk antaget, at folkepensionister betaler nedsat licens, såfremt de har en tillægsprocent på 100, hvorfor antallet af pensionister med nedsat licens er en smule overvurderet i opgørelsen. Nedsat licens svarer til en rabat på 50 pct., dvs kr. årligt i Kilde: Finansloven for 2013 og *) egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. Økonomisk Analyse December

16 Tabel 4 (fortsat) Offentlige udgifter til supplerende ydelser målrettet folkepensionister (2013-niveau) Udgift Mio. kr. Modtagere personer Rabat til offentlige transportmidler NA - Rabatordninger til kulturtilbud NA - Forebyggende hjemmebesøg NA - Gratis influenzavaccination 90 - Befordringsgodtgørelse til læge, speciallæge, sygehus eller genoptræning Rabat i indkomstreguleringen ved betaling af plejebolig NA - NA - I alt Kilde: s Finansloven for 2013 og *) egne beregninger på lovmodellens datagrundlag. 16 Økonomisk Analyse December 2013

FTF ernes pensionsopsparing

FTF ernes pensionsopsparing 8. MAJ 2014 FTF ernes pensionsopsparing AF MARIE-LOUISE SØGAARD OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Sammenfatning I notatet belyses FTF ernes pensionsopsparing sammenlignet med andre beskæftigede og øvrige uden

Læs mere

Ældres økonomiske vilkår

Ældres økonomiske vilkår Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet Økonomi- og Erhvervsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Skatteministeriet Finansministeriet Ældres økonomiske vilkår September 23 Socialministeriet

Læs mere

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016

ÆLDRE I TAL 2016. Folkepension. Ældre Sagen Juni 2016 ÆLDRE I TAL 2016 Folkepension Ældre Sagen Juni 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Ældre Sagen Juni/september 2015

Ældre Sagen Juni/september 2015 ÆLDRE I TAL 2015 Folkepension - 2015 Ældre Sagen Juni/september 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Stor ulighed blandt pensionister

Stor ulighed blandt pensionister Formuerne blandt pensionisterne er meget skævt fordelt. Indregnes de forbrugsmuligheder, som formuerne giver i indkomsten, så er uligheden blandt pensionister markant større end uligheden blandt de erhvervsaktive.

Læs mere

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne)

Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Analyse 2. juli 2012 Hvordan bliver indkomstfordelingen påvirket af reformskitsen (der ikke sænker overførslerne) Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, hvordan regeringens skatteudspil påvirker

Læs mere

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION

FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION 1. november 23 Af Peter Spliid Resumé: FOLKEPENSIONISTERNES ØKONOMISKE SITUATION Pensionisternes økonomiske situation bliver ofte alene bedømt udfra folkepensionen og tillægsydelser som boligstøtte, tilskud

Læs mere

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister

Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Indvandrere overrepræsenteret blandt fattige pensionister Gennem de senere år er fattigdommen i Danmark steget markant, men der er stor variation i andelen af fattige i de forskellige aldersgrupper. Pensionister

Læs mere

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler

Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til aldersopsparing under nye lofter typeeksempler Virkning på disponibel indkomst som pensionist ved omlægning til under nye lofter typeeksempler 22. juni 2017 Tabel 1 opsummerer virkningen på den disponible indkomst som pensionist for stiliserede typeeksempler,

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Marie-Louise Søgaard Udgivet af, Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Identifikation af ydelsesmodtagere 5 3. Modtagere

Læs mere

Analyse 24. juni 2012

Analyse 24. juni 2012 Analyse 24. juni 2012 Det danske pensionssystem forøger forskellen mellem danskere og ikke-vestlige indvandrere Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at langt de fleste indvandrere fra ikke-vestlige

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue

Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen december 2013 Folkepensionisternes indkomst og formue Folkepensionisterne adskiller sig fra den erhvervsaktive befolkning ved, at hovedkilden til indkomst for langt de fleste ikke er erhvervsindkomst,

Læs mere

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode

Tabel 1 Virkning i kroner på årlige udvidede forbrugsmuligheder for en LO-familie med to børn ved hidtidige metode og revideret metode Notat 23. september 2014 Oplysning om revideret metode til beregning af fordelingsvirkninger af ændringer i offentligt forbrug Finansministeriet har konstateret, at de hidtidige beregninger af fordelingsvirkninger

Læs mere

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug

Tema. de ældres indkomster, opsparing og forbrug Ældrestyrken kommer de ældres indkomster, opsparing og forbrug Når jeg bliver gammel Skal byen kende til kærlighed, der hvor solen går ned Der er et lys, der rækker helt ind til land På den anden side

Læs mere

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek

Forudsætninger bag Danica PensionsTjek Forudsætninger bag Danica PensionsTjek INDHOLD Indledning.... 1 Konceptet... 1 Tjek din pension én gang om året.... 2 Få den bedste anbefaling.... 2 Forventede udbetalinger og vores anbefalinger... 2 Spørgsmålene...

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover

2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes

Læs mere

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Socialudvalget B 63 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20.

Læs mere

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform,

Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Notat 1. marts 2011 Forudsætninger om antal efterlønsmodtagere i udspillet til tilbagetrækningsreform, Vi kan jo ikke låne os til velfærd Til det udspil til en tilbagetrækningsreform, der blev præsenteret

Læs mere

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen

Køn og pension. Analyserapport 2013:6. Christina Gordon Stephansen Analyserapport 213:6 Christina Gordon Stephansen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Indhold 1. Indledning og sammenfatning 3 2. Pensionsindbetalingerne

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2015 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen November 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst

Folkepensionisternes indkomst ÆLDRE I TAL 2014 Folkepensionisternes indkomst og formue Ældre Sagen September 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks

Læs mere

Ældres indkomst og pensionsformue

Ældres indkomst og pensionsformue Ældres indkomst og pensionsformue Af Nadja Christine Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 16 Formålet med dette analysenotat er at se på, hvordan den samlede indkomst samt den samlede pensionsformue

Læs mere

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension

Den Supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister. - få tilskud til en ekstra alderspension Den Supplerende for førtidspensionister - få tilskud til en ekstra alderspension 1 Den Supplerende - en ordning der betaler sig Godt 60.000 førtidspensionister er tilmeldt den Supplerende. Det er der god

Læs mere

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008

Tilbagetrækningsalderen 1992-2008 MARKEDSUDVIKLING SKADESFORSIKRING FORSIKRING & PENSIONS ÅRSMØDE JANUAR 2008 SIDE 1 Jonas Zielke Schaarup Amaliegade 10 1256 København K Telefon 33 43 55 00 www. forsikringogpension.dk Indledning 1. Sammenfatning

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

Når pensionsalderen nærmer sig

Når pensionsalderen nærmer sig Når pensionsalderen nærmer sig Hvornår kan du gå på pension, hvad får du udbetalt og i hvilken rækkefølge kan det bedst betale sig at bruge pengene? Få svarene her. 20.05.2016 13/05 Lægernes Pension pensionskassen

Læs mere

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension

DINE SOCIALE RETTIGHEDER. Pension DINE SOCIALE RETTIGHEDER Pension Forord I denne pjece bliver førtids- og folkepensionen beskrevet. Førtidspensionsreglerne er delt op i to dele: Hvis du har fået tilkendt førtidspension før 2003 eller

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne

Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne 9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der

Læs mere

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne

Levevilkår for personer med nedsat arbejdsevne Analyserapport 215:2 Linea Hasager Søs Nielsen Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 29 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Analyserapport 215:2 Indhold 1. Indledning

Læs mere

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomisk Analyse Skattereformen og økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Den nye skattereform skønnes at øge beskæftigelsen med 15.8 personer. Arbejdsudbuddet øges, fordi skatten på den

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Pædagoger og læreres pensionsopsparing

Pædagoger og læreres pensionsopsparing 9. MARTS 2015 Pædagoger og læreres pensionsopsparing AF SØS NIELSEN, ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG METTE NYRUP Resume Dette notat sammenholder pædagoger, læreres og socialpædagogers pensionsopsparing.

Læs mere

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE

SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE 20. juni 2005 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf.: 33557721 Resumé: SAMFUNDSØKONOMISK AFKAST AF UDDANNELSE Investeringer i uddannelse er både for den enkelte og for samfundet en god investering. Det skyldes

Læs mere

Ældre Sagen November 2014

Ældre Sagen November 2014 ÆLDRE I TAL Folkepension - 2014 Ældre Sagen November 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten Statistikbanken

Læs mere

Pensionisternes økonomi

Pensionisternes økonomi Pensionisternes økonomi Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning 4 2. Baggrund og tidligere

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 416 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 8. august 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 416 (Alm. del) af 22. juni 2017

Læs mere

Modtagere af boligydelse

Modtagere af boligydelse 23. APRIL 215 Modtagere af boligydelse AF ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN OG TOBIAS WENZEL ANDERSEN Sammenfatning Der er i 211 253. folkepensionister, der bor i en husstand, som modtager boligstøtte. Det svarer

Læs mere

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing

Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Restgruppen med lav og utilstrækkelig pensionsopsparing Andreas Østergaard Nielsen Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og

Læs mere

Topindkomster i Danmark

Topindkomster i Danmark Topindkomster i Danmark Thomas Piketty har med bogen Capital in the Twenty-First Century sat fokus på udviklingen i toppen af i de vestlige lande. Bogen viser, at topindkomsterne er steget markant i USA,

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017

ÆLDRE I TAL Folkepension Ældre Sagen Juli/december 2017 ÆLDRE I TAL 2017 Folkepension - 2017 Ældre Sagen Juli/december 2017 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte

Forslag. Lov om ændring af lov om individuel boligstøtte Beskæftigelsesudvalget 2015-16 L 67 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 67 Folketinget 2015-16 Fremsat den 20. november 2015 af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen) Forslag til Lov om ændring

Læs mere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere

Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Tilbagetrækningsreformen Ufaglærte har færre år som pensionist end akademikere Ufaglærte har udsigt til færre år på folkepension end højtuddannede. Det skyldes, at ufaglærte har en relativt høj dødelighed,

Læs mere

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016

Skatteudvalget 17. november Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 2016 Skatteudvalget 1-17 SAU Alm.del Bilag Offentligt Skatteudvalget 17. november 1 Teknisk gennemgang af Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Fordeling og incitamenter 1 Indhold: Indkomstudvikling

Læs mere

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype

Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Skattelettelser går til de rigeste uanset familietype Ved fremlæggelsen af VLAK-regeringens skatteforslag blev der præsenteret en familietypeberegning af en lavtlønnet HK er. Af den specifikke fremsatte

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvordan ser netværket og relationerne ud? Poul Dahl Hede 62- år, uddannet socialrådgiver mv. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu tilknyttet som underviser og foredragsholder.

Læs mere

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004

Fordeling og incitamenter 2004. Juni 2004 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24 Juni 24 Fordeling og incitamenter 24, juni 24 I tabeller kan afrunding medføre, at tallene ikke summer til totalen. Publikationen kan bestilles

Læs mere

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af?

Vigtige spørgsmål. Hvornår vil jeg gå på pension og hvordan? Hvad vil min ægtefælle? Hvad skal vi foretage os? Hvad skal vi leve af? Poul Dahl Hede 60- år, uddannet socialrådgiver. Indtil 1987 ansættelse i kommuner. Herefter ansættelse i Ældre Sagen som afdelingsleder med ansvar for rådgivning. Nu ansat som underviser og foredragsholder.

Læs mere

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn

PENSIONSSTYRELSEN. Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Pensioners betydning for din efterløn Udgiver: Pensionsstyrelsen Tryk: Pensionsstyrelsen 1. udgave, 1. oplag København, Juni, 2010 Pensionsstyrelsen Landemærket 11

Læs mere

Fordeling og levevilkår

Fordeling og levevilkår Fordeling og levevilkår 2006 AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd AErådet 1 Udgivet af: AErådet Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1. 1651 København V. Telefon: 3355 7710 Telefax: 3331

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer

Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer ÆLDRE I TAL 2016 Folkepensionisternes indkomst og formue 2014 Tabeller og figurer Ældre Sagen November 2016 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation.

Læs mere

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang

Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang Pensionister har oplevet den største indkomstfremgang I løbet af de seneste 1 år har pensionister oplevet den største indkomstfremgang af alle aldersgrupper. Indkomsten for pensionister er således vokset

Læs mere

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis?

Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? Ældres tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet er der en slange i paradis? SFI Gå hjem møde: Derfor forlader ældre arbejdsmarkedet 11. april 2013 Jan V. Hansen Forsikring & Pension 60-64-årige har øget beskæftigelsen

Læs mere

Stor gevinst ved arbejde for LO-par

Stor gevinst ved arbejde for LO-par Fakta om økonomi Stor gevinst ved arbejde for LO-par En lavtlønnet LO-familie, der bor til leje med tre, har en gevinst ved at være i arbejde på næsten 6. kr. om måneden sammenlignet med en situation,

Læs mere

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid

FORDELING AF ARV. 28. juni 2004/PS. Af Peter Spliid 28. juni 2004/PS Af Peter Spliid FORDELING AF ARV Arv kan udgøre et ikke ubetydeligt bidrag til forbrugsmulighederne. Det er formentlig ikke tilfældigt, hvem der arver meget, og hvem der arver lidt. For

Læs mere

Stor stigning i gruppen af rige danske familier

Stor stigning i gruppen af rige danske familier Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop

Mange børn lever i fattigdom. Flere af de svageste. Skævt og dyrt skattestop Nr. 2 - april 2008 Indhold side: # 02 # 04 # 06 # 08 # 10 # 12 Uligheden i Danmark er steget markant under VK-regeringen Den disponible indkomst i Danmark er gennemsnitligt steget med 2,4 procent fra 2001-2005.

Læs mere

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland

Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Kapitel 2. Indblik i indkomstniveauet og indkomstfordelingen i Grønland Oversigt 2.1. Udviklingen i personlige indkomster og skatter mv. 1993-2002. 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 Mio.

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 2013-14 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 79 Offentligt Beskæftigelsesudvalget Sagsnr. 2013-11426 Doknr. 171224 Dato 20-11-2013 Folketingets Beskæftigelsesudvalg har d. 11.

Læs mere

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne

Siden krisen: Fem gode år for direktørerne Analyse 5. oktober 215 Siden krisen: Fem gode år for direktørerne I perioden siden finanskrisen er lønnen på direktionsgangene steget mere end på byggepladserne. Således er den gennemsnitlige direkte månedsløn

Læs mere

Færre fattige blandt ikkevestlige

Færre fattige blandt ikkevestlige Færre fattige blandt ikkevestlige indvandrere Antallet af økonomisk fattige danskere er fra 211 til 212 faldet med 1.3 personer. I samme periode er antallet af ét-års fattige faldet med 6.7 personer. Det

Læs mere

Ny stigning i den danske fattigdom

Ny stigning i den danske fattigdom Ny stigning i den danske Den nye danske sgrænse, som regeringens ekspertudvalg for har udarbejdet, viser klart, at antallet af økonomisk fattige er vokset betydeligt gennem de seneste 10 år. Antallet af

Læs mere

Fattigdom blandt FOAs medlemmer

Fattigdom blandt FOAs medlemmer Andelen af FOAs medlemmer, som lever under fattigdomsgrænsen, er på 1,1 procent. Til sammenligning er der i alt 3,7 procent fattige blandt hele befolkningen. Det er især de unge medlemmer og personer uden

Læs mere

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html

Kilde: Pensionsindskud 1998-2010, www.skm.dk/tal_statistik/skatter_og_afgifter/668.html Nr. 2 / December 211 En ny analyse fra PensionDanmark dokumenterer, at livrenten er den bedste form for pensionsopsparing. Over 8 pct. af pensionisterne vil leve længere end de ti år, som en typisk ratepension

Læs mere

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist

Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,

Læs mere

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen.

Tabel 1. Nettoformue for afdøde personer, 2006 priser. De ovenstående gennemsnitstal dækker over en stor spredning på størrelsen af nettoformuen. 25. juni 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 Resumé: STOR STIGNING I ARV Den gennemsnitlige efterladte arv var i 2006 på 650.000 kr., hvilket er en stigning på næsten 60 procent siden 1997,

Læs mere

Analyse 27. marts 2014

Analyse 27. marts 2014 27. marts 214 Antallet af fattige i Danmark steg svagt i 212 Af Kristian Thor Jakobsen I 213 fremlagde et ekspertudvalg deres bud på en officiel fattigdomsgrænse i Danmark. Dette notat anvender denne fattigdomsgrænse

Læs mere

De fattige har ikke råd til tandlæge

De fattige har ikke råd til tandlæge De fattige har ikke råd til tandlæge går væsentlig mindre til tandlæge, end andre personer gør. Fire ud af ti fattige har slet ikke været ved tandlæge i løbet af de seneste tre år. af chefanalytiker Jonas

Læs mere

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland

Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Markante forskelle i den stigende fattigdom i Nordsjælland Både fattigdommen og antallet af fattige børn i Danmark stiger år efter år, og særligt yderkantsområderne er hårdt ramt. Zoomer man ind på Nordsjælland,

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. De tre hovedelementer i regeringens tilbagetrækningsreform 2. Hvordan håndteres de finanspolitiske udfordringer frem til 22? 3. Forskellen mellem Velfærdsaftalen og regeringens

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 336 Offentligt 4. maj 2016 J.nr. 16-0472995 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 336 af 6. april 2016 (alm. del).

Læs mere

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem

ÆLDRE I TAL Folkepensionister med samspilsproblem ÆLDRE I TAL 2017 Folkepensionister med samspilsproblem - 2015 Ældre Sagen November 2017 Hvor mange folkepensionister har et samspilsproblem? Pensionister med samspilsproblem defineres her som pensionister,

Læs mere

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi

Dyr gæld belaster de fattiges økonomi Dyr gæld belaster de fattiges økonomi De fattige har oftere nettogæld end ikke-fattige har. Derudover udgør renteudgifter en væsentlig større belastning for de fattiges økonomi end renteudgifter gør for

Læs mere

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer

Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer d. 10.7.2013 Anne Kristine Høj Lene Kjærsgaard Beregning af pensionsformuer og effektive pensionsformuer I Dansk Økonomi, forår 2013 anvendes effektive pensionsformuer. Den effektive pensionsformue er

Læs mere

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken

Ændring i disponibel indkomst for lønmodtagere som følge af pinsepakken i:\juni-2000\vel-a-06-mh.doc Af Martin Hornstrup 19.juni 2000 RESUMÈ MIDTVEJSSTATUS FOR PINSEPAKKEN Set fra samfundsøkonomisk side er der ingen tvivl om, at pinsepakken var et yderst fornuftigt finanspolitiks

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 13 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Indkomster i de sociale klasser i 2012

Indkomster i de sociale klasser i 2012 Indkomster i de sociale klasser i 2012 Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver indkomstforskellene i de fem sociale klasser og udviklingen i indkomster

Læs mere

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007

Lavere skat på arbejde. aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti. 3. september 2007 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti 3. september 2007 1 Lavere skat på arbejde aftale mellem regeringen (Venstre og det Konservative

Læs mere

Vejen til dine personlige oplysninger

Vejen til dine personlige oplysninger Snart på pension? Vejen til dine personlige oplysninger I din personlige postkasse har vi allerede lagt dit pensionsoverblik ind til dig. For at få adgang til din postkasse, skal du logge ind med NemID.

Læs mere

16. juni Af Peter Spliid. Resumé:

16. juni Af Peter Spliid. Resumé: 16. juni 2003 Af Peter Spliid Resumé: HØJERE PENSIONSALDER Et af tidens hede debatemner er den tidlige tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Baggrunden for interessen for dette emne er, at vi i de kommende

Læs mere

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre

Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Formuerne bliver i stigende grad koncentreret hos de ældre Nettoformuerne bliver i stigende grad koncentreret hos personer over 6 år. For 15 år siden havde personer over 6 år knap 6 pct. af den samlede

Læs mere

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld

De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld De rigeste efterlader kæmpe formuer de fattige stor gæld Der er meget stor spredning på størrelsen af den arv, der efterlades i Danmark. I gennemsnit har de afdøde en på 700.000 kr. Det er en stigning

Læs mere

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE

REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) Og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg (81 75 83 34) 11. April 2014 PÅ OVER 100 PCT. FOR 60- ÅRIGE Dette notat belyser den reale sammensatte marginale skat

Læs mere

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit

Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Faktaark Dato: 9. januar 15 Sekretariatet Dokumentation af Det danske pensionssystem- international anerkendt, men ikke problemfrit Den 9. januar 15 offentliggjorde Pensionskommissionen publikationen Det

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING REAL SAMMENSAT PENSIONSBESKATNING

Læs mere

Dokumentation af beregningsmetode og kilder

Dokumentation af beregningsmetode og kilder Dokumentation af beregningsmetode og kilder Beregningerne er vejledende i forhold til, om Aftale om senere tilbagetrækning fra d. 13. maj 2011 mellem Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og de Radikale

Læs mere

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART

Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Børn i lavindkomstfamilier KORT & KLART Om dette hæfte 2 Hvor mange børn lever i familier med en lav indkomst? Er der blevet færre eller flere af dem i de seneste 30 år? Og hvordan går det børn i lavindkomstfamilier,

Læs mere

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr.

De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et personfradrag på 100.000 kr. Skatteudvalget (2. samling) SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 154 Offentligt Departementet J.nr. 2005-318-0398 De umiddelbare provenu- og fordelingsmæssige konsekvenser af en flad skat på 43 pct. med et

Læs mere

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt

Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 562 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 16. november 2017 Svar på Skatteudvalgets spørgsmål nr. 562 (Alm. del) af 30. august

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Store gevinster af at uddanne de tabte unge

Store gevinster af at uddanne de tabte unge Store gevinster af at uddanne de tabte unge Gennem de senere år har der været stor diskussion om, hvor stor gevinsten vil være ved at uddanne den gruppe af unge, som i dag ikke får en uddannelse. Nye studier

Læs mere

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser

2.0 Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser 2. Indledning til registerstudie af forbrug af sundhedsydelser I det følgende beskrives sygdomsforløbet i de sidste tre leveår for -patienter på baggrund af de tildelte sundhedsydelser. Endvidere beskrives

Læs mere

Indvandrernes indkomst som pensionerede

Indvandrernes indkomst som pensionerede Nadja Christine Andersen Vibeke Borchsenius Philip Heymans Allé 1, 2900 Hellerup, Telefon 41 91 91 91, www.forsikringogpension.dk Side 1 Indhold 1. Indledning og sammenfatning... 4 2. som pensionister

Læs mere

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid

Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid Mange stopper med at betale til efterlønnen før tid I forbindelse med fremskrivninger af antallet af efterlønsmodtagere er det afgørende at have en prognose for antallet af personer, der fremadrettet vil

Læs mere