Introduktion til ph.d.-studiet. Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet. Af Sune Auken

Transkript

1 Introduktion til ph.d.-studiet Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet Af Sune Auken 1

2 Indhold Indledning... 3 Før du begynder... 5 Ph.d.-uddannelsens opbygning og forløb... 7 Ansættelse og indskrivning... 7 Arbejdsforpligtelse... 8 Kursusaktivitet Afhandlingen Ph.d.-planen Evalueringsrapporterne Ph.d.-uddannelsens institutioner Ph.d-administrationen og Ph.d.-skolens sekretariat Ph.d.-koordinatorerne Ph.d.-kursusnævnet Ph.d.-udvalget Ph.d.-skolen og Ph.d.-skolelederen To kasketter på samme hoved? Ph.d.-klubben Dekanen Akademisk Råd Livet som ph.d.-studerende Om videnskabelig redelighed Om kriser Den ph.d.-studerende og vejlederen Vejlederproblemer og vejlederskifte Andre praktiske oplysninger Sygdom, barselsorlov og forlængelse Anden orlov

3 Indledning Velkommen til ph.d.-studiet på Det Humanistiske Fakultet. Formålet med nærværende introduktion er at hjælpe især nye ph.d.-studerende igennem nogle af alle de mange krinkelkroge og udfordringer, der knytter sig til at være ph.d.- studerende på Det Humanistiske Fakultet. En del nyansatte ph.d.-studerende bruger urimeligt mange kræfter på at finde vej igennem de administrative systemer (Hvem skal man spørge om hvad? Hvem skal give tilladelse til hvad? Hvem véd i det hele taget hvad?), ligesom Fakultetsservice ofte bruger mange kræfter på at svare på de samme spørgsmål igen og igen. Denne lille introduktion kan forhåbentlig lette noget af besværet for begge parter. Udsagnene i denne introduktion skal tages for, hvad de er: introducerende bemærkninger. De har begrænset juridisk status, og fordi noget står her, betyder det ikke, at det derfor er bindende. Bindende er kun reglerne på området samt de afgørelser, som træffes af de relevante instanser på og uden for fakultetet. Forskeruddannelsen er omfattet af en betydelig politisk interesse og indlejret i en pæn mængde jura. Derfor knytter der sig visse afrapporteringsforpligtelser til at gennemføre et ph.d.-studium. Disse kan måske opfattes som forstyrrelser i uddannelsesforløbet, men inden man lader sig irritere af det, er der forskellige ting, man skal være opmærksom på: For det første er regelværket fastlagt uden for fakultetet i universitetsloven, i Ph.d.-bekendtgørelsen og i Københavns Universitets overordnede regler for ph.d.-uddannelsen. Det betyder, at de lokale instanser på fakultetet godt nok har en vis begrænset mulighed for at fastlægge, hvordan de administrerer reglerne, men ikke umiddelbart kan ændre dem eller vælge at lade være med at overholde dem. For det andet er det forunderligt nok blevet lettere for en ph.d.- 3

4 studerende at afrapportere sammenlignet med situationen for relativt få år siden. I en verden, som i øvrigt er regelplaget, bør man huske at sætte pris på dette også når man bander over sin evalueringsrapport. For det tredje er der store retssikkerhedsmæssige fordele for den enkelte forbundet med reglerne. Regler har den store fordel, at de beskytter den svage part i et forhold. Så længe man befinder sig inden for reglernes grænser, kan man lettere værge sig imod urimeligheder. Opmærksomme læsere vil se, at netop dette argument dukker op i utallige varianter i det efterfølgende. Dette er IKKE den regelhåndbog, som reelt regulerer ph.d.-uddannelsen. Dette betydeligt mere støvede, men også betydeligt mere korrekte stykke prosa kan findes via ph.d.-skolens hjemmeside. Det anbefales trods støvet at læse denne med. I tilfælde af diskrepans imellem det her fremstillede og regelhåndbogen, gælder den. Sune Auken, Ph.d.-skoleleder NB: Introduktionen er work in progres og som sådan ufuldstændig. Forslag til forbedringer modtages med kyshånd. 4

5 Før du begynder Overgangen ind i en ny arbejdssituation vil altid rumme sine besværligheder, og overgangen til at blive ph.d.-studerende er ingen undtagelse. Universitetsverdenen er stor, traditionstung og ofte uigennemskuelig. Man kan blive grundigt forvirret på vej ind ad døren: Hvem skal man tale med om hvad? Hvilke krav skal man honorere? Hvordan kommer man i gang? Hvilken forskel er der på formelle og underforståede krav? Og hvordan får jeg overhovedet et kontor og en kontorstol? Du kan forhåbentlig finde en del af svarene i denne lille bog, men ellers er der forskellige instanser, som kan hjælpe dig lidt på vej. Rent praktisk er der to steder, hvor du kan henvende dig: Ph.d.-koordinatoren på det institut, hvor du skal have din ansættelse (eller, hvis du er eksternt ansat: din hovedvejleders institut), og Ph.d-administrationen. Ph.d.-koordinatoren er i første omgang din vigtigste kontakt til instituttet, som er dit ansættelsessted. Det er ph.d.-koordinatoren, som formidler for dig, når du skal have kontorplads, computer, bord og stol osv. Derudover kan Ph.d.- administrationen hjælpe dig med mange generelle spørgsmål og hvis de ikke har svar på rede hånd, så kan de dirigere dig videre til de relevante personer. Vigtigere end disse mere praktiske foranstaltninger er det imidlertid, at du kommer ordentligt i gang med dit arbejde. Det er en rigtig god idé at have taget de første skridt før din indskrivning begynder, da de første par måneder som ph.d.- studerende godt kan blive lidt kaotiske pga. introkurser, ph.d.-plan og almindelig opstartsforvirring. Derfor kan man efter nogle måneder stå tilbage med en følelse af ikke at være kommet i gang for selvom man i virkeligheden har løst vigtige opgaver, opfatter mange først, at de gør fremskridt, når de ser deres afhandling skride fremad. Uanset om dette er rigtigt eller ej, er der derfor god grund til at finde en måde at komme i gang med afhandlingen på. En mulig måde er at udtænke et pilotprojekt: et mindre punkt, der kan skrives som artikel eller på anden måde undersøges rimelig selvstændigt, og som man kan gå til uden den store 5

6 forberedelse. Tal evt. på forhånd med din vejleder om spørgsmålet, så I kan finde en løsning, som passer dig. Endelig er det værd at overveje, om der er et kursus eller en konference, du med faglig udbytte kan følge, inden du begynder. Det siddende Ph.d.-udvalg på Det Humanistiske Fakultet interesserer sig ikke nævneværdigt for, hvornår et kursus på ph.d.-niveau er taget, men kun for, om det har det relevante niveau, og hvor mange ECTS det er værd, så hvis du finder et kursus, du gerne vil på, skal du endelig bare tage det. Du vil kunne få det godskrevet, og det vil frisætte kræfter for dig i den anden ende. 6

7 Ph.d.-uddannelsens opbygning og forløb Et Ph.d.-forløb er en forskeruddannelse, der dækker tre års arbejde og omfatter tre forskellige aktiviteter: forskning, forskeruddannelse og arbejdsforpligtelse. Af de tre år, en ph.d.-uddannelse varer, er de to år afsat til forskningen, mens forskeruddannelsen og arbejdsforpligtelsen hver optager et halvt år. Forskningen er selvsagt uddannelsens hovedpunkt og dens resultat, ph.d.-afhandlingen, er det, den ph.d.-studerende bliver vurderet på i sidste ende, men da de to andre aktiviteter til sammen kommer til at optage et fuldt år af ph.d.-stipendiatens tid, er de ikke uvæsentlige. Ansættelse og indskrivning Hovedparten af Det Humanistiske Fakultets ph.d.-studerende er ansat på fakultetet selv, men over de senere år har forholdsvis mange ph.d.-studerende også helt eller delvis haft deres ansættelse uden for fakultetet. Før ansættelsen skal den enkelte, potentielle ph.d.-studerende vurderes for sin indskrivningsegnethed af Ph.d.- udvalget, og derfor kommer indskrivningen automatisk til at følge ansættelsen, da ingen kan ansættes uden at være indskrevet. (Man kan til gengæld godt være indskrevet, uden at være ansat. Det gælder for den relativt lille gruppe af ph.d.- studerende, der er indskrevet som såkaldte privatister, og det gælder for ph.d.- studerende, der har måttet ansøge om forlænget indskrivning efter deres ansættelses ophør). Ansættelse vedrører altså den ph.d.-studerendes forhold som medarbejder ved Det Humanistiske Fakultet. Den ph.d.-studerendes løn er knyttet til ansættelsen, og det er arbejdsforpligtelsen også. Indskrivningen vedrører den ph.d.-studerendes studieforløb. Det er qua ph.d.-studerende, at man skriver sin afhandling og aflægger sine kurser. Indskrivningen finder sted på ph.d.-skolen, og hver ph.d.-studerende tilknyttes desuden et institut. 7

8 Arbejdsforpligtelse Arbejdsforligtelsen er en del af en ph.d.-stipendiats ansættelsesforhold. Som led i den overenskomst, der regulerer løn- og arbejdsvilkår for ph.d.-stipendiater er det fastlagt, at stipendiaten skal levere et halvt års arbejde svarende til 840 timer til sit ansættelsessted. En del af den løn, ph.d.-stipendiaten modtager undervejs i sin stipendieperiode, gives for dette arbejde. Da det er ansættelsesstedet, som har krav på arbejdstimerne, skal disse aftales med eller godkendes af arbejdsgiveren (for internt ansatte: institutlederen). Det betyder, at der kan forekomme variationer fra sted til sted og fra tidspunkt til tidspunkt afhængigt af, hvad arbejdsgiveren er villig til at acceptere som arbejde. De 840 timer er vigtige at holde regnskab med, fordi arbejdsstedet ikke kan kræve yderligere arbejde af én uden kompensation hinsides disse timer. Når de er brugt, har man derfor ret til at sige nej til yderligere arbejde uden dårlig samvittighed. Det er ikke det samme som, at man ikke i mindre omfang af andre grunde kan påtage sig småopgaver (fx censur på opgaver for en god kollega, mødedeltagelse eller lignende). Det kan bare ikke kræves. På den anden side har instituttet netop ret til at kræve timerne op til 840, og derfor kan man ikke sige nej til at udføre dette arbejde. Så hvis man to måneder før sin aflevering mangler at levere 100 timer af sin arbejdsforpligtelse, er begrundelsen, jeg har desværre travlt med min afhandling og har derfor ikke tid, ikke god nok til at slippe for at udføre arbejdet. Derfor er det klogt at sørge for at få hele arbejdsbyrden afviklet under kontrollerede former i løbet af sin ansættelsestid. Som noget nyt er der dog indført en øvre begrænsning for ph.d.-studerende på den del, af arbejdsforpligtelsen, der må bruges til undervisningsaktiviteter: 8

9 Ph.d.-studerende ansat ved Det Humanistiske Fakultet må ikke bruge mere end maksimalt 630 timer ud af de i alt 840 timer af deres overenskomstmæssigt fastsatte arbejdsforpligtelse på undervisningsaktiviteter (undervisning, undervisningsforberedelse, vejledning og eksamination) på BA- og KA-uddannelserne i. For at lære reglerne at kende er det en god idé at læse sagsnotatet om ph.d.- studerendes arbejdsforpligtelse, der er tilgængeligt på hjemmesiden under: Da det er ansættelsesstedet, som råder over pligtarbejdet, er det ikke muligt eller ønskeligt at forsøge en stram regulering på tværs af de forskellige ansættelsessteder, hvortil fakultetets ph.d.- studerende er knyttet. Der er og vil være lokale variationer også over tid efterhånden som ansættelsesstedernes økonomiske og administrative rammer forandrer sig. Derfor kan det være en god idé at snakke med ældre ph.d.- studerende på ens eget ansættelsessted om, hvad praksis er dér på det pågældende tidspunkt, hvad man kan forvente at få godkendt, hvad kan man ikke osv. Da arbejdsforpligtelsen har med ens ansættelsesforhold at gøre, er det formelt set et forhold imellem den enkelte ph.d.-studerende og ansættelsesmyndigheden. Den ph.d.-studerende er ansat medarbejder på lige fod med alle andre. Det betyder, at hvis man oplever problemer på dette område, er ens vigtigste kontaktperson dels HR & Personale dels den lokale tillidsrepræsentant, fordi man reelt har at gøre med en problemstilling imellem arbejdsgiver og arbejdstager. Det er dog en god idé at tale sig frem så langt som overhovedet muligt, før man involverer det formelle, arbejdsretslige system. Ph.d.-skolen kan med rimelighed involveres, hvis arbejdsforpligtelsen administreres på en sådan måde, at det går ud over muligheden for at gennemføre ph.d.-studiet tilfredsstillende, og Ph.d.-udvalget kan altid inddrages, hvis der er spørgsmål, man ønsker drøftet. På dette felt har Ph.d.-skolen dog kun begrænset myndighed, og Ph.d.-udvalget har en blot rådgivende funktion, men erfaringsmæssigt lyttes der til, hvad udvalget siger. En særlig vanskelighed knytter sig til den situation, hvor en ph.d.- 9

10 studerende, oftest ved samfinansiering, er helt eller delvis ansat på en anden institution. I disse tilfælde er det afgørende, at der foreligger en klar aftale om fordelingen af arbejdsforpligtelsens omfang og karakter fra begyndelsen. Dette er særlig vigtigt i de tilfælde, hvor den ph.d.-studerende både skal arbejde på instituttet og hos en ekstern samarbejdspartner. Der vil i disse tilfælde blive udformet en samarbejdsaftale, som specificerer, hvor mange timer de forskellige parter råder over. Dette vil ofte være relateret til, hvor meget hver enkelt part bidrager med til finansieringen. Hvis du er ansat på disse vilkår, er det afgørende, at du holder styr på, hvor meget hver enkelt af parterne har trukket af din arbejdsforpligtelse. Man bør holde sig for øje, at eksterne parter ikke altid er i besiddelse af den store erfaring med ph.d.-ansættelser, og derfor kan det blive nødvendigt på egen hånd at udvise initiativ og en vis høflig viljestyrke, når man i praksis skal sikre sig rimelige forhold. Kontakt Ph.d.-administrationen, hvis der opstår problemer. De kan vurdere hvad, der videre skal ske og hvem, der evt. skal inddrages af henholdsvis hovedvejlederen, Ph.d.-skolelederen, Ph.d.-koordinatoren, Ph.d.- udvalget eller Ph.d.-klubben, såfremt det bliver nødvendigt. Kursusaktivitet Ifølge Ph.d.-bekendtgørelsen af 18. januar 2008 skal du som ph.d.-studerende gennemføre ph.d.-kurser af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point (kap. 3, 7, stk. 2). Der findes i dag ingen national instans, som kan afgøre, hvilke aktiviteter der er ECTS-givende, og hvor mange ECTS-point der skal gives for disse aktiviteter. Den eneste centrale fastlæggelse, der har fundet sted, er netop bestemmelsen om, at der knytter sig et krav om ca. 30 ETCS-points kursusaktivitet til en ph.d.-uddannelse. Konsekvensen af dette er, at kompetencen til at tildele ECTS-point ligger hos de enkelte fakulteters ph.d.-udvalg. Dette har både fordele og ulemper for de ph.d.-studerende, men fordelene opvejer ulemperne. Typisk deltager du som ph.d.-studerende i de kurser, som udbydes af fakultetets Ph.d.-skole, andre fakulteter ved KU, og andre nationale og internationale universiteter. Ph.d.-kurserne fordeler sig som en hovedregel på 10

11 kurser af mere generel art (fx et tværfagligt kursus med videnskabsteoretisk og metodisk sigte) og kurser som er fagspecifikke. Uanset hvilken type kursus, der er tale om, skal du aftale kursusvalg med din ph.d.-vejleder. Ved beregning af ECTS er grundreglen, at 1 ECTS-point svarer til 28 arbejdstimer. Beregningen af ECTS-sætningen for kursusaktivitet hviler på tre forskellige typer af aktivitet: Tilstedeværelse, forberedelse og fremlæggelse. Kursets samlede timetal opnås ved at lægge antal timer anvendt på hver af de tre aktivitetsformer sammen. Ved at dividere dette tal med 28 opnås ECTS-sætningen. Den udregnes med én decimal, og der rundes op og ned efter almindelige principper. Deltagelse: Almindelig deltagelse i et kursus eller konference/seminar opgøres ved at angive det samlede antal arbejdstimer. Det antages normalt, at en fuld dag på et kursus svarer til 7 timers aktivitet. Forberedelse: Forberedelse kategoriseres normalt i en af følgende tre kategorier: Minimal forberedelse. Hvis der ikke knytter sig et forberedelseskrav til kurset, regnes der med minimal forberedelse, svarende til læsning af abstracts osv. Dette takseres til 1 time. Der er oftest minimal forberedelse til konferencer, seminarer, årsmøder o.lign. Omfattende forberedelse. Er der til deltagelse knyttet et krav om omfattende forberedelse, kan der for hver enkelt kursustime beregnes 2 timers forberedelse. Dette er standardsatsen i forbindelse med de fleste almindelige forskerkurser. Ekstrem forberedelse. Kræver kurset, at den ph.d.-studerende skal forberede sig langt ud over den almindelige norm skal der beregnes 5 forberedelsestimer per kursustime. Denne norm tildeles sjældent og kun efter omhyggelig dokumentation for ekstraarbejdet. Forberedelsesnormerne er kun retningsgivende og kan i konkrete tilfælde modificeres, dog antages forberedelse ud over normen for ekstrem forberedelse kun i absolutte undtagelsestilfælde. 11

12 Fremlæggelse: Kan den ph.d.-studerende dokumentere afholdelse af et egentligt foredrag, paper, poster eller anden aktivitet ved en konference, skal der ud over evt. anden forberedelse beregnes en ekstra forberedelse på 42 timer svarende til 1½ ECTS. Mindre fremlæggelser takseres efter en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde og ofte i dialog med den ph.d.-studerende selv. Det er et særtræk ved Det Humanistiske Fakultet, at vi vanemæssigt godkender deltagelse i konferencer og seminarer som kursusaktivitet. Dette skyldes dels, at det er Ph.d.-udvalgets vurdering, at konferencedeltagelse ofte fagligt set er lige så givende som almindelig kursusaktivitet, dels at der er så mange forskellige og ofte små fagligheder repræsenteret på fakultetet, at det på nogle fag er vanskeligt at finde organiserede ph.d.-kurser i tilstrækkeligt omfang inden for de relevante områder. Udvalget afviser normalt at godkende kurser, der ikke er over kandidatniveau, medmindre der foreligger tungtvejende individuelle begrundelser. En sådan begrundelse kunne for eksempel være, at der på mange amerikanske universiteter ikke skelnes imellem kandidat- og Ph.d.-kurser, hvorfor det er umuligt at følge kurser disse steder, som er eksklusivt Ph.d.-orienterede. En anden mulig begrundelse er, at der er visse redskabskurser, som ganske vist ikke er over kandidatniveauet, men kan være så centrale for en bestemt ph.d.-studerendes faglighed og ikke har indgået i vedkommendes kandidatuddannelse, hvorfor udvalget er villige til godkende dem som en del af den ph.d.-studerendes kursusaktivitet. Reglerne for ECTS-tildeling er et praktisk og formelt anliggende, som Ph.d.udvalg og kursusudbyder benytter til at kvalitetsstemple kurset og til at signalere kursets omfang. Så snart et kursus fagligt set befinder sig på post.grad.- niveau kan det godkendes, og derefter er det den involverede arbejdsindsats, som afgør ECTS-sætningen. Samlet set er det op til den ph.d.-studerende selv i samråd med vejlederen at sikre, at ph.d.-kurser og konferencedeltagelse kommer til bedst muligt at svare til de faglige behov og krav, som gennemførelse af ph.d.-projektet stiller. Planlægningen skal ske i forbindelse med udformningen af Ph.d.-planen, og her opfordrer Ph.d.-udvalget til, at man allerede fra start sikrer sig, at kursusaktiviteten og det øvrige faglige arbejde kommer til at hænge sammen. Det 12

13 gælder således, at skønt der er mange gode ting at lære på mere generelle kurser, så er det stadig for langt de fleste ph.d.-studerende nyttigere og mere givende, hvis hovedvægten af kursusaktiviteten er koncentreret om faglige kurser og konferencer inden for ens centrale faglighed. Endelig er det allerede ved ph.d.-planens udformning værd at bemærke sig muligheden for et præforsvar, en form mange ph.d.-studerende allerede har haft udbytte af. Det består i, at man cirka et halvt år før afleveringen indkalder en ekstern bedømmer, som så får til opgave at lave en opposition til afhandlingen i dens foreliggende tilstand med henblik på, at den ph.d.- studerende efterfølgende har et bedre fagligt udgangspunkt for det afsluttende arbejde med afhandlingen. Afhandlingen To tredjedele af ens arbejdstid som ph.d.-studerende er afsat til at skrive den afhandling, man ved forløbets afslutning skal forsvare. Ud over selve graden er det afhandlingen, som står tilbage som monumentet over og resultatet af ens arbejde. For nogle bliver afhandlingen det store bidrag, de yder til videnskaben, for andre bliver den begyndelsen på en længere karriere. Uanset hvad er det værd at huske på, at det er afhandlingen, man bliver bedømt på, og at det også er det, man bidrager med til det videnskabelige samfund efter endt arbejde. Videnskabelig praksis og videnskabelige normer varierer stærkt fra fagmiljø til fagmiljø, og intet fakultet er på dette punkt så mangfoldigt som det humanistiske, så det er ikke i en håndbog, man skal vente at finde visdommens kilde på dette område: Dit fagmiljø og din vejleder ved meget mere end undertegnede om, hvordan god videnskab praktiseres på netop dit fagområde. Nogle enkelte, generelle bemærkninger kan dog fremsættes. For det første: omfanget. Det eneste centralt fastsatte formkrav til en ph.d.-afhandling er at den maksimalt må have et omfang på ord. Dette omfatter noter, men ikke bibliografien eller de bilag, det kan være nødvendigt at forsyne en afhandling med. Dog skal det bemærkes, at bilagene skal være egentlige bilag og ikke afspaltede dele af afhandlingen. Historikken bag denne 13

14 fastsættelse bør beskrives ved lejlighed, for reglen er alt andet end arbitrær. I denne sammenhæng er det tilstrækkeligt at konstatere, at såvel fakultetsledelsen som Ph.d.-skolen og Ph.d.-udvalget støtter reglen, og man derfor godt kan rase over den, men det vil været et langt, sejt træk at få den ændret. Hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, kan Ph.d.-udvalget dispensere fra omfanget på en konkret afhandling. Det sker dog sjældent og kun i egentlige undtagelsestilfælde. Derfor er det en uhyre god idé fra begyndelse og med sindsro at planlægge sit arbejde efter, at afhandlingens omfang ikke må overstige ord. Det er næsten altid sundt at skulle beskære et manuskript % i slutningen af en proces. Det er ikke sjovt at skulle beskære det 60 %. Det er individuelt, hvordan og i hvilken grad man planlægger sit arbejde, men selv hvis man er en ren happy-go-lucky tekstpirat, bliver ens arbejdsproces anderledes, hvis man fra begyndelsen tænker et kapitel som 35 sider langt, end hvis man ser det for sig på 80 sider. En del af sindsroen over for omfangskravet kan man vinde ved at reflektere over, at det faktisk er legitimt at gøre det gældende i forbindelse med et ph.d.-forsvar. Indvendinger af typen, denne afhandling mangler åbenlyst et 120 siders afsnit om det argentinske landbrugs udvikling i mellemkrigsperioden, kan fyldestgørende besvares med argumentet der var ikke plads inden for de givne rammer. Også her gælder regler begge veje, og når man overholder dem, beskytter de en. For det andet: formen. Monografien spiller af fagligt velmotiverede grunde en stor rolle i mange humanistiske fag, og derfor har man traditionelt opfattet en humanistisk ph.d.-afhandling som noget, der skal udgøre én samlet, monografisk fremstilling. Men de senere år er det blevet forholdsvis almindeligt at skrive en ph.d.-afhandling som en kompilation af fagvidenskabelige artikler. Begge former er fuldt acceptable. Derfor er det et spørgsmål om, hvad der passer bedst for emnet, fagmiljøet og dig selv, hvorvidt du foretrækker den ene eller den anden form. Det rigtige eller forkerte valg i denne situation kan alene afgøres i en konkret vurdering af det enkelte tilfælde. Der er kun én almen regel på dette punkt: Tænk 14

15 dig om. Særligt afgørende er i denne sammenhæng din egen arbejdsform. Hvis du trives med det lange træk og godt kan lide at afpasse alle elementer efter hinanden, inden du slipper noget ud fra værkstedet, vil du være mere tilbøjelig til at have det godt med en monografisk fremstilling. Hvis du derimod gerne vil se hurtigere resultater af dit arbejde og hellere vil operere i mindre, lukkede enheder, så er du mere tilbøjelig til at trives med artikelformen. Men heller ikke disse angivelser er absolutte. For det tredje: sproget. Fakultetet accepterer i udgangspunktet alene ph.d.-afhandlinger udformet på dansk, svensk, norsk og engelsk. I velbegrundede tilfælde accepteres det efter ansøgning, at afhandlinger skrives på andre sprog. Fakultetet modtager dog forholdsvis få ansøgninger om dette. Det gælder for valget af sprog, som det gælder for valget af form, at det er ansøgerens individuelle forhold såvel som forskningsfeltets karakter, der afgør, hvad der i sammenhængen er formålstjeneligt. At skrive på engelsk forbedrer i de fleste sammenhænge kommunikationen med et internationalt forskersamfund, men hæmmer til gengæld adgangen til en dansk offentlighed. At skrive på dansk vil for de fleste være lettere og dermed hjælpe dem til at koncentrere deres faglighed om det væsentlige, men giver til gengæld ofte afhandlingen et mere uensartet sprogligt præg, når det danske krydsflettes med talrige engelske referencer og citater. I sidste ende er afgørelsen din, og kun du kan finde ud af, hvad der er formålstjeneligt for dig. Du kan forvente støtte og rådgivning fra din vejleder, men medmindre du er indlejret i et større projekt, som har et officielt sprog, skal du ikke acceptere ordrer på dette punkt. Ph.d.-planen Ph.d.-planen er ikke blot et administrativt dokument. Den er et lovkrav og derudover heldigvis en uhyre god idé, hvis man bruger den rigtigt. Ph.d.-planen skal udformes, og undervejs i forløbet skal den følges eller justeres, hvis det af 15

16 forskellige grunde viser sig umuligt at følge den. Det er et juridisk krav, som er bundet til uddannelsen. Man kan være irriteret over at være bundet ind af en sådan regel, men det er hinsides fakultetets kontrol, og selv hvis man er irriteret over ph.d.-planen, giver det ikke megen mening at forsøge at skyde den ned. Til gengæld giver det god mening at få så meget ud af at skulle udforme sin ph.d.-plan, som muligt, for man kan heldigvis lære meget af det. Fire ting er specifikt værd at lægge mærke til: 1) Planen for arbejdet med afhandlingen, 2) Planlægningen af arbejdsforpligtelsen, 3) Planlægningen af udlandsophold og 4) Planen for kursusaktiviteten. Det er en god idé at danne sig et overblik over alle fire på én gang ved ph.d.- uddannelsens begyndelse, fordi man dermed omtrentligt kan se gangen i sit treårige forløb som ph.d.-studerende. Samtidig er det værd at lægge mærke til, at der er mange ting, som ikke kan planlægges, da både kurser, konferencer og relevant pligtarbejde ofte dukker op undervejs. Derfor kan man med fordel efterlade nogle åbne kategorier i sin evalueringsrapport. Man kan ofte ikke vide, hvilke relevante konferencer, der vil blive afholdt om to år, men det kan være en god idé at gemme ECTS og rejsepenge til aktiviteter sidst i forløbet, hvor man rent faktisk har noget forskning at præsentere, og kan have særlig gavn af at netværke. Det er værd at notere sig, at ph.d.-planen ikke er sat i sten og stål: Den er en plan ikke en ordre. Mange mindre ændringer i forhold til planen kan finde sted, uden at planen skal justeres af den grund. Det er således ikke nødvendigt at justere planen, hvis man skifter et ph.d.-kursus ud med et andet eller bruger 40 timer af sin arbejdsforpligtelse mere eller mindre i et semester. Det er først, når der sker egentlige kursskifter i projektet, at det bliver relevant at justere planen. Justeringer i Ph.d.-planen skal forelægges Ph.d.-skolelederen til godkendelse. 16

17 Evalueringsrapporterne Igennem Ph.d.-studiet skal der udformes tre evalueringsrapporter, som dels sørger for, at Ph.d.-skolelederen kan se, at den ph.d.-studerende på fornuftig måde er på vej igennem sit studie, og dels efterfølgende dokumenterer, at den studerende har gennemført sin uddannelse på en meningsfuld måde. Der kan derfor godt være faglige gevinster forbundet med udarbejdelsen af evalueringsrapporterne, men man skal ikke forveksle dette med, at formålet med evalueringsrapporterne er fagligt, for så bliver man bare skuffet. Evalueringsrapporterne gavner den ph.d.-studerende på en anden måde, idet de indgår i det dokumentationsgrundlag, som sætter universitetet i stand til at garantere kvaliteten af den færdiggjorte ph.d.-uddannelse. Det indgår (heldigvis) ikke i ansættelseskravene for ph.d.-studerende, at de skal være administrative ørne, og derfor volder de ret simple krav i en evalueringsrapport ofte ph.d.-studerende bryderier. Der er blevet arbejdet meget med at forsimple afrapporteringerne, som i dag er betydeligt mindre krævende at udfylde end tidligere. I hovedsagen skal tre ting afrapporteres i forbindelse med evalueringsrapporten: 1) Projektets fremadskriden, 2) Arbejdsforpligtelsen og 3) Kursusaktiviteten. Projektets fremadskriden: Så længe alt går godt med ph.d.-projektet, kan vejlederen simpelthen afkrydse et felt, som angiver dette, og selv hvis der arbejdes på en justering af ph.d.-planen er en afkrydsning og et par centrale bemærkninger også tilstrækkeligt den justerede ph.d.-plan skal så efterfølgende forelægges Ph.d.-skolelederen, men det vil som regel være uproblematisk. Kun hvis vejlederen vurderer, at der er alvorlige problemer bliver en uddybelse nødvendigt. Da afkrydses det tredje felt, som har at gøre med, at der ikke er gjort tilfredsstillende fremskridt, og der afgives en indledende forklaring. Ph.d.- skolelederen vil da tage sagen op og diskutere den med den ph.d.-studerende og vejlederen med henblik på at finde en løsning og en vej fremad. 17

18 Arbejdsforpligtelsen afrapporteres som en angivelse af arbejdsaktiviteter og de timer, der er brugt på dem. Det kan synes overraskende, at dette skal rapporteres til Ph.d.-skolen og ikke til instituttet, al den stund det er instituttet, som er arbejdsgiver, men det giver i virkeligheden god mening særligt for den ph.d.- studerende selv. Det er nemlig i forbindelse med arbejdsforpligtelsen Ph.d.- skolelederens pligt at påse 1) at arbejdet har en rimelig karakter (at altså den ph.d.- studerende ikke sættes til at lave kopier, åbne vinflasker og løbe efter kaffe), 2) at arbejdsforpligtelsen på de 840 timer ikke overskrides, og 3) at arbejdet afvikles i rimeligt god ro og orden, så der ikke pludselig kommer en kæmpe arbejdspukkel, som skal afvikles, når den studerende går ind i sine sidste semestre. Så længe der ikke er problemer med disse ting, bliver der ikke grebet ind fra Ph.d.-skolelederens side. Endelig kursusaktiviteten. Grundet dokumentationskrav og de ikkestandardiserede forhold omkring ECTS-registrering (se kursusaktivitet oven for), vil dette punkt formentlig være det, som volder flest bryderier. Disse bryderier kan dog reduceres markant, hvis man giver sig tid til at lære reglerne for ECTSudregning, sørger for at have sin dokumentation i orden fra start og i øvrigt tager spørgsmålet nogenlunde med ro. 18

19 Ph.d.-uddannelsens institutioner Københavns Universitet er en stor institution med i omegnen af ansatte, og selv på et så relativt lille område som ph.d.-uddannelsen er der mange forskellige institutioner i spil. Fra at være et lille, i det væsentlige lokalt anliggende, er forskeruddannelsen blevet genstand for nationale strategier og planer. Derfor er der i dag langt flere ph.d.-studerende end tidligere på Det Humanistiske Fakultet. Det giver en ny situation, som godt kan udløse nogen orienteringsvanskelighed for især nye ph.d.-studerende. Nedenstående korte gennemgang kan forhåbentlig afhjælpe nogle af vanskelighederne. Ph.d-administrationen og Ph.d.-skolens sekretariat Ph.d.-området sekretariatsbetjenes af to administrative enheder, Ph.d.- adminsitrationen og Ph.d.-skolens sekretariat begge er enheder i HR & Personale, der er indlejret Fakultetsservice. Ph.d.-administrationen skal køre ansøgningsrunderne og holde det administrative overblik over studieforløbet hos fakultetets mange ph.d.-studerende. Samtidig skal Ph.d.-administrationen arrangere ph.d.-bedømmelser og ph.d.-forsvar. Som led i dette skal ph.d.- administrationen varetage og dokumentere kommunikationen imellem de ph.d.- studerende og fakultetets forskellige instanser. Ph.d.-administrationen er således den administrative instans man som ph.d.-studerende oftest er i kontakt med. Evalueringsrapporterne skal indsendes hertil, og skriftlig kommunikation med Ph.d.- skolen og Ph.d.-udvalget skal gå igennem Ph.d.-administrationen. Det er der to grunde til. For det første er det en af administrationens opgaver at sikre kommunikationen, mens mails kan forsvinde eller blive glemt i mere private postkasser. Administrationen registrerer indkommende post og sørger for, at relevante spørgsmål besvares af relevante instanser. Skønt ph.d.-administrationen ikke har ressourcerne til i større omfang at være servicerende for den enkelte ph.d.- studerende, er ph.d.-administrationen det rette sted at henvende sig for rådgivning 19

20 omkring diverse spørgsmål i forbindelse med ph.d.-uddannelsen. Desuden kan ph.d.-administrationen, hvor det er relevant, videredirigere forespørgsler til rette vedkommende. Det kan ikke altid blive meget omfattende og nuanceret rådgivning, men det vil som regel kunne hjælpe én et eller flere skridt i den rigtige retning. Som administrativ enhed på et uhyre komplekst område varetager ph.d.-administrationen en bred vifte af opgaver. De ressourcer, Ph.d.- administrationen har til rådighed til at håndtere denne mangfoldighed af opgaver, er begrænsede, og derfor er det ofte en god idé at væbne sig med en sund portion tålmodighed, når man henvender sig. Hvad der for en selv kan ligne en lille ting, som hvem som helst kunne klare hurtigt, vil ofte ankomme sammen med bunker af andre lignende småting samt omfattende administrative opgaver. Derfor kan det tage længere tid for ph.d.-administrationen at besvare henvendelser end man som ph.d.-studerende måske umiddelbart skulle tro. Ikke alle ph.d.-områdets administrative forpligtelser hviler hos Ph.d.- administrationen. De ting, som specifikt knytter sig til Ph.d.-skolens kursusaktiviteter varetages af Ph.d.-skolesekretariatet. Her sekretariatsbetjenes Ph.d.-skolen, og det betyder, at kursustilmeldinger og kursusbeviser for Ph.d.- skolens kurser håndteres af Ph.d.-skolesekretariatet. Derudover har Ph.d.- skolesekretariatet en række andre funktioner, herunder sekretariatsfunktioner, som i det væsentlige forbliver usynlige for dig som ph.d.-studerende, og som derfor mest skal bemærkes, fordi de nogle gange står i vejen for, at de opgaver, som vedrører de ph.d.-studerende, kan løses med den ideelle hastighed. Da personalet i ph.d.- administrationen og ph.d.-skolesekretariatet arbejder tæt sammen og kontorerne ligger side om side, volder opdelingen i praksis sjældent problemer for de ph.d.- studerende. Skulle du komme til at henvende dig til det forkerte sekretariat med din henvendelse, sender de den roligt videre. Ph.d.-koordinatorerne Ph.d.-koordinatoren er institutternes centrale aktør på ph.d.-området og har ansvaret både for nye ph.d.-studerendes integration i fagmiljøerne og for deres 20

21 trivsel på faget. (Red: Ph.d.-koordinatorernes funktion er netop ændret: Videre beskrivelse følger). Ph.d.-kursusnævn Ph.d.-kursusnævnet ledes af Ph.d.-skolelederen og består af såvel ph.d.- koordinatorer fra hvert af institutterne samt repræsentanter for ph.d.-udvalget og for de ph.d.-studerende. Ph.d.-kursusnævnets opgave er at planlægge og koordinere Ph.d-skolens samlede kursusudbud. Ph.d.-kursusnævnet skal sikre, at der også på kursusområdet er kontaktflader imellem fakultetets talrige enkeltfag. Ph.d.-udvalget Alle ph.d.-studerende vil møde ph.d.-udvalget eller i det mindste dets formand i forbindelse med deres kursusaktiviteter, da det er udvalget, som har kompetencen til at godkende kurser og fastsætte den ECTS-honorering, det enkelte kursus udløser. Men skønt denne funktion er central, er den langt fra udvalgets vigtigste. Dets grundlæggende rolle er at sikre de ph.d.-studerende indflydelse på deres uddannelse, og denne forpligtelse hviler vel at mærke på udvalgets VIPmedlemmer såvel som på udvalgets ph.d.-studerende. Det betyder ikke, at udvalget i enhver situation er forpligtet til at mene det samme som en hvilken som helst given ph.d.-studerende, men det betyder, at udvalget skal tage enhver henvendelse fra ph.d.-studerende alvorligt, også selvom den er kritisk imod udvalget eller formanden, og også selvom den drejer sig om områder, hvor udvalget ikke besidder den formelle kompetence til at træffe afgørelser. Ud over kursusgodkendelsen har Ph.d.-udvalget formel kompetence i faglige dispensationssager og i forbindelse med indskrivningen af ph.d.-studerende, forlængelse af indskrivning, dispensationer fra omfangs- og sprogkrav, og godkendelsen af bedømmelsesudvalg. Det er også igennem ph.d.-udvalget, at de såkaldte 15,2-afleveringer altså afleveringer, som finder sted uden forudgående indskrivning behandles. Derimod er udvalget ikke akademisk overdommer i 21

22 forbindelse med ph.d.-bedømmelser. Hvis der opstår problemer med bedømmelsesudvalgets arbejde, er Ph.d.-skolelederen og Akademisk Råd de relevante organer. Udvalget består for nærværende af to medlemmer fra alle fakultetets institutter herunder også Nordisk Forskningsinstitut og Center for Sprogteknologi. Fra hvert institut er der valgt en VIP og en ph.d.-studerende. VIP erne er på valg hvert tredje år, de ph.d.-studerende hvert år. De ph.d.-studerende sidder altså med paritet i udvalget, og derfor er det centralt, at alle institutter får valgt ph.d.- studerende hvert år, da de ph.d.-studerende ellers mister pariteten. Udvalgets formand er VIP, næstformanden studerende. Deltagelse i ph.d.-udvalgets arbejde honoreres med 40 pligtarbejdstimer per semester. Ph.d.-skolen og Ph.d.-skolelederen Ph.d.-skolen er den organisatoriske ramme for fakultetets ph.d.-uddannelse. Alle ph.d.-studerende ved fakultetet er indskrevet ved Ph.d.-skolen, og Ph.d.- skolelederen er ansvarlig for fakultetets ph.d.-uddannelse. Skolen har ansvaret for den overordnede kvalitetssikring og -udvikling samt administration af ph.d.- uddannelsen. En kerneopgave for Ph.d.-skolen er at indskrive ph.d.-studerende og tilbyde ph.d.-kurser. Ph.d.-skolen ledes lidet overraskende af Ph.d.- skolelederen, der har det overordnede ansvar for skolens aktiviteter og forskeruddannelsens kvalitet. Som øverste ansvarlige for uddannelsen er det Ph.d.- skolelederen, som afgør en række spørgsmål på området. Ph.d.-skolelederen Sikrer og udvikler ph.d.-skolens kursusudbud i samråd med ph.d.- kursusnævnet opstiller aftaler med eksterne partnere i forbindelse med samarbejdsaftaler (idet det dog er dekanen, som indgår dem) indskriver og udskriver ph.d.-studerende udpeger og udskifter ph.d.-vejledere efter samråd med institutlederen godkender ph.d.-planen og skal inddrages, hvis den skal justeres, eller hvis 22

23 den ph.d.-studerende har problemer med at overholde den mægler i tilfælde af konflikt imellem ph.d.-studerende og vejleder tilser, at ph.d.-stipendiaternes arbejdsforpligtelse afvikles på en rimelig måde (det gør den heldigvis i næsten alle tilfælde) godkender bedømmelser Derudover har Ph.d.-skolelederen en art catch-all funktion på ph.d.-området, så alle funktioner og problemer, der ikke er varetaget af andre, lander hos ham/hende. To kasketter på samme hoved? De to administrativt centrale roller på ph.d.-området er formanden for Ph.d.- udvalget og Ph.d.-skolelederen. Funktionerne er begge udskilt af én tidligere funktion, nemlig formanden for det daværende Ph.d.-studienævn. Der foreligger ikke formelle kompetencekonflikter imellem dem. Til gengæld er der den afgørende forskel, at Ph.d.-udvalgsformanden er valgt til sin post af udvalget, mens Ph.d.- skolelederen er ansat. Begge poster kan sagtens beklædes af samme person. Der er ikke noget overraskende i denne konstruktion, idet den både er forudset i lovgivningen og kendt fra en række andre institutioner. Det betyder, at man som ph.d.- studerende flere forskellige steder støder på den samme person blot med forskellige kasketter på hovedet. Alligevel er det værd at lægge mærke til, hvornår man taler med udvalgsformanden, og hvornår man taler med skolelederen, fordi de to funktioner er forskelligt forankret. Ph.d.-udvalgets formand er i sagens natur institutionelt forankret i udvalget og kan kun handle med udvalgets bemyndigelse og dermed som udvalgets forlængede arm. Det betyder, at udvalget teknisk set kan nedstemme formanden, og at man altså kan henvende sig til udvalget, hvis man ønsker en bestemt afgørelse, som formanden har truffet, forandret. Ph.d.-skolelederfunktionen derimod, er selvstændig i forhold til udvalget, idet skolelederen er ansat direkte af dekanen. Derfor har udvalget ingen formel 23

24 myndighed over for Ph.d.-skolelederen. (Ligesom i øvrigt skolelederen ingen formel myndighed har over udvalget. Begge refererer til dekanen). Derfor kan man nok henvende sig til udvalget, hvis man gerne vil have udvalgets hjælp med et spørgsmål, som formelt set hører under Ph.d.-skolelederen, men udvalget har kun en rådgivende rolle over for skolelederen. Ph.d.-klubben Ph.d.-klubben blev startet i 2009 af en gruppe af fakultetets ph.d.-studerende. Ph.d.-klubben er en faglig klub under fagforeningerne i Akademikernes Centralorganisation herunder DM, og dens arrangementer modtager støtte herfra. Hvis du er medlem af en de organisationer og indskrevet som ph.d.-studerende på Det Humanistiske fakultet, er du født medlem af klubben. Ph.d.-klubben har tre hovedformål: at forbedre de ph.d.-studerendes arbejdsbetingelser at sætte fokus på og fremme de faglige interesser, der særligt knytter sig til arbejdet som ph.d.-studerende at skabe netværk og arrangementer på tværs af institutterne og fremme det sociale liv, man har som ph.d.-studerende Ph.d.-klubben er et forum for ph.d.-studerende, hvor man kan mødes uformelt på tværs af institutter, udveksle erfaringer, diskutere fælles udfordringer og problemer eller blot udvide sit netværk fagligt og socialt. Hermed kan der diskuteres fælles strategier i forhold til de problemstillinger alle møder undervejs. Klubben søger at fastholde dialogen med ph.d.-områdets forskellige officielle instanser, og når det er nødvendigt, søger klubben endvidere at repræsentere de ph.d.-studerendes interesser over for disse instanser. Det betyder i sagens natur, at klubben også fra tid til anden kommer til at spille imod en eller flere instanser på ph.d.-området. Denne type af med- og modspil betragtes af alle involverede parter som naturlig. 24

25 Klubbens bestyrelse vælges på en årlig generalforsamling. Bestyrelsen holder styregruppemøder, der er åbne for alle interesserede. Klubben ser det som en stor fordel at have alle institutter repræsenterede og opfordrer særligt nystartede ph.d.-studerende til at engagere sig. Styregruppen organiserer hvert semester forskellige arrangementer af faglig og social karakter. Arrangementerne handler om problemstillinger, der optager ph.d.-studerende på tværs af institutter og fagområder. Det kan være karriereveje, artikelpublicering osv., men der afholdes også sociale arrangementer som fredagsøl. Klubben kommunikerer for tiden først og fremmest via Facebook. Alle ph.d.-studerende, der har lyst til at være med eller blot vil holde sig orienteret kan melde sig ind i klubbens gruppe på Facebook: ( Dekanen Internt på fakultetet er dekanen den højeste myndighed. Det gælder også på ph.d.- området. Som øverste leder er det formelt og reelt dekanen, som afgør, hvem der ansættes som ph.d.-stipendiat på fakultetet, ligesom enhver afgørelse, der træffes på et af de lavere niveauer i fakultetets interne forvaltning kan påklages til dekanen. Akademisk Råd Som fakultetets højeste akademiske organ er det Akademisk Råd, som reelt konfererer (altså: tildeler) ph.d.-graden efter et vellykket forsvar. Det vil dog kun være i uhyre sjældne tilfælde, at Akademisk Råd vælger ikke at følge indstillingen fra bedømmelsesudvalget og Ph.d.-skolelederen. 25

26 Livet som ph.d.-studerende At lære at blive forsker er både menneskeligt og fagligt en opløftende og krævende proces, hvor man bevæger sig frem til værdifulde erkendelser ad en vej, der er brolagt med både succeser og skuffelser. Kun et absolut fåtal af ph.d.-studerende slipper igennem deres ph.d.-forløb uden bryderier, men langt de fleste, der har taget en ph.d.-grad, er uhyre glade for at have gjort det. Derfor er det også midt i bryderierne godt at huske, at slutresultatet er værd at kæmpe for. Hvad mere er: Mange, som har gennemført et ph.d.-studium, ser tilbage på perioden med en vis nostalgi. En del af forklaringen på det er selvsagt, at strabadserne med at gennemføre uddannelsen glider i baggrunden med tiden, men det er samtidig værd at bemærke, at man som ph.d.-studerende har gode arbejdsbetingelser, idet man er sikret ro omkring sig i tre år med begrænsede arbejds- og kursusforpligtelser og vide muligheder for at udfolde og uddybe sin faglighed. Da arbejdssituationen i sig selv er ny for den ph.d.-studerende, tages den ofte for givet, og dermed opdager man først bagefter, at den faktisk har været gunstig. Denne dobbelthed giver nogle gange anledning til misforståelser, idet forskningsmiljøets seniorforskere, hvis arbejdssituation formelt set er betydeligt mere besværlig, nogle gange betragter de ph.d.-studerende som forkælede, hvis de klager sig eller virker utilfredse, uden altid at tage højde for, at selve det at lære at blive forsker kan være en stor belastning, også selvom arbejdsforholdene er gunstige. Institutionelt betragtet har de ph.d.-studerende en dobbelt tilværelse, idet de dels er studerende på vej imod en (meget stor) eksamen, dels er ansatte medarbejdere. Denne dobbelte tilværelse kan volde kvaler, men rummer også store muligheder for at man kan få om ikke det bedste af begge verdener, så i hvert fald noget godt fra hver af dem. Forsimplet sagt arbejder studerende for deres egen skyld, mens ansatte arbejder for at levere et produkt. Der er institutionelt betragtet ikke noget i vejen med, at studerende arbejder med deres eget bedste for øje, for de er selv produktet. Det vil sige, at fakultetet forventer, at din ph.d.-uddannelse ender med produktet én forsker, som tæller (eller rettere: efter alt at dømme 26

27 kommer til at tælle) i forhold til vores måltal, og som i øvrigt kan optræde som central vidensaktør på universiteterne - eller uden for dem. Som ansat derimod forventes du at bidrage til institutionens almindelige ve og vel, og det, der kan forventes af dig, er beskrevet ovenfor under arbejdsforpligtelse : Undervisning, formidling og i et vist, stærkt begrænset omfang administration. Denne dobbelte identitet har absolut noget tiltrækkende over sig, fordi den giver én stor frihed til at vælge, i hvilken rolle man vil optræde på en given dag og i en given situation. Det er et privilegium at kunne forlænge sin studietid med tre år, så man kan opnå en del af den fordybelse, der nogle gange kan være svær at nå frem til på kandidatuddannelsen. Samtidig åbner ph.d.-uddannelsen adgang til nationale og internationale konferencer og forskningsmiljøer, der tidligere har været lukket land. Men den dobbelte identitet kan også være svær, idet man kan opleve distance både til gruppen af almindelige studerende og til gruppen af seniorforskere. Man har så frygtelig meget at bevise, og man har ikke bevist så frygtelig meget endnu. At finde balancen i den situation kan nogle gange udgøre hele forskellen på et vellykket og et mislykket ph.d.-studium. Om videnskabelig redelighed Bestyrelsen på Københavns Universitet har for at undgå problemer med videnskabelig redelighed pålagt universitetets ph.d.-skoler at sikre, at nye ph.d.- studerende informeres grundigt om, hvilke krav til akademisk redelighed, de skal leve op til, og lige så vigtigt hvad de gør, hvis de i forbindelse med deres arbejde opdager uredelighed. Alle ph.d.-studerende ved Det Humanistiske Fakultet skal derfor i løbet af deres studietid tage det obligatoriske kursus Scientific Integrity, der udbydes af Ph.d.-skolen. Derudover forventes du som ph.d.-studerende i almindelighed at overholde alle normer for videnskabelig redelighed og i særdeleshed at leve op til de normer, som har at gøre med det fagfelt, arbejdet falder inden for. Hvis du konstaterer videnskabelig uredelighed hos samarbejdspartnere, bør du øjeblikkeligt kontakte din institutleder og Ph.d.-skolelederen, hvis ansvar det 27

28 derefter er at håndtere spørgsmålet og at beskytte dig imod konsekvenserne af andres uredelighed. Om kriser De fleste ph.d.-studerende oplever undervejs perioder, hvor deres arbejdssituation opleves som urimeligt tung, hvor de tvivler på, om de selv slår til, om de har det nødvendige talent, om det hele nytter noget, og hvor vejen til målet synes uoverkommeligt lang. Der er på den ene side ingen særlig grund til at opsøge denne situation eller at dyrke den som noget særlig kvalificerende eller ophøjet, når den indtræffer. Hører man til dem, der kommer igennem deres ph.d.-forløb uden alvorlige kriser, er man ikke hverken værre eller bedre end andre ph.d.-studerende blot heldigere. Men det er på den anden side, når man står i krisen, vigtigt at være klar over, hvor almindelig den oplevelse faktisk er i forbindelse med et ph.d.- forløb. Når netop dét er en vigtig viden og har det mindst tre grunde: For det første betyder det, at krisen i vidt omfang ikke har noget at gøre med, hvem man er som menneske, men mere har at gøre med, at det faktisk er svært, krisefyldt og besværligt at gennemføre en ph.d.-uddannelse. For det andet betyder det, at talrige ph.d.-studerende før en selv har haft kriser af denne art og alligevel har fået deres ph.d.-grad med bravur. For det tredje betyder det, at der i kredsen af ens ph.d.-kolleger formentlig er mange, som genkender ens situation og måske endda deler den, og med hvem man kan drøfte problemer og løsninger. Denne type indsigt løser i sig selv ikke nogen problemer i ens ph.d.-forløb, og man skal fortsat håndtere sine kriser på en fornuftig måde. Ligesom alle andre kan ph.d.-studerende derudover blive ramt af kriser, som påvirker deres arbejde, skønt de ikke har det fjerneste med det at gøre. Problemer skal stadig tackles, og det er som regel ikke nok bare at se i øjnene, at andre også har problemer. Akademiske problemer skal løses akademisk, psykologiske 28