Oplægget indeholder en række cases, der viser Region Sjællands indsats for en balanceret udvikling.

Transkript

1 UDKAST Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland 0. Formål Dette oplæg skal ses som et bidrag til debatten omkring en balanceret udvikling i de forskellige dele af regionen og problematikken omkring regionens demografiske udfordringer. Dato: 16. april 2012 Brevid: Administrationen Alléen Sorø Tlf.: slve@regionsjaelland.dk I forbindelse med udarbejdelsen af den nyligt vedtagne regionale udviklingsstrategi blev Det regionale Billede udarbejdet. Formålet var her at beskrive en fælles udvikling for hele regionen. Oplægget her skal ses som et supplement til denne beskrivelse og sætter i højere grad fokus på de forskellige vækstvilkår og demografiske forskelle, der findes indenfor Region Sjælland. Oplægget vil give et differentieret billede af regionen via statistik- og kortmateriale inden for udvalgte områder, herunder også sundhedsområdet. De fremstillede data er valgt ud fra et ønske om både at vise de helt grundlæggende parametre som den dobbelte demografiske udfordring, ledighed og uddannelsesniveau i de forskellige dele af regionen, men også at vise en ny og anderledes vinkel at anskue forskellene på. Derfor er for eksempel udviklingen i landsbyer, borgernes lånemuligheder og antal beskæftigede i regionens stærkeste brancher medtaget i dette oplæg. Oplægget indeholder en række cases, der viser Region Sjællands indsats for en balanceret udvikling. Dette oplæg skal sammen med oplægget Mulighederne for en balanceret udvikling i Region Sjælland danne grundlaget for Regionsrådets arbejde med de demografiske udfordringer og en balanceret udvikling. I oversigtsmæssig form indeholder oplægget data vedrørende: 1. Demografi og økonomiske grundvilkår: Befolkningsudviklingen Den dobbelte demografiske udfordring Udkantslandsbyer, der vokser Side 1

2 Nettotilflytning Indkomstniveau og boligpriser Borgernes lånemuligheder 2. Sundhed: Alment praktiserende lægers alder Antal patienter pr. almene læge Hvor tit har borgerne kontakt til almen læge Placering af sygehuse og sundhedscentre 3. Erhvervsudvikling: Antallet af arbejdspladser Arbejdspladser fordelt på de dominerende brancher Udvikling af den private beskæftigelse Udviklingen af beskæftigede indenfor energi og miljø Udviklingen af beskæftigede indenfor medico og sundhed Udenlandsk ejede virksomheder Eksport 4. Uddannelse og arbejdsmarked: Andel uden uddannelses- og erhvervstilknytning Ledighed fordelt på alderstrin Beskæftigelsesmæssige effekter af kommende offentlige anlægsinvesteringer Det generelle uddannelsesniveau Hvor langt rejser de unge for at uddanne sig Pendlingsmønstre Rejsetider til Hovedstaden Side 2

3 1. Demografi og økonomiske grundvilkår I dette afsnit vil en række demografiske data og økonomiske baggrundsdata blive beskrevet. Overordnet set er Region Sjælland udfordret i lighed med resten af Vesteuropa af en stor andel aldrende borgere. Dette betyder, at forsørgerbyrden for Region Sjælland bliver større i de kommende år. Dette vil være ét af grundvilkårene for udviklingen af væksten i regionen fremover. De økonomiske baggrundsdata som indkomst og huspriser har betydning for den enkelte borgers frihedsgrader og muligheder for udvikling. Befolkningsudvikling Såvel Region Sjælland som den øvrige del af Danmark vil i de kommende år opleve en større andel af personer der er fyldt 65 år. De to kort nedenfor viser henholdsvis billedet som det så ud i 2005 og den forventede sammensætning for Befolkning over 65 år (prognose) Kilde: Danmarks Statistik og Mapicture Figuren på næste side viser ligeledes en fremskrivning af befolkningsudviklingen. Her er det befolkningen på over 64 år, opgjort i forhold til den forventede stigning på kommuner frem mod Figuren viser at Holbæk, Solrød og Lejre kommuner vil opleve den største stigning i andelen af befolkningen, der er fyldt 65 år. Side 3

4 Befolkningen opgjort på personer over 64 år. Forventede stigning i pct. fra 2010 til 2024 Kilde: Danmarks Statistik, Den regionale overvågningsmodel, SAM-K/LINE For at give et mere dækkende billede af de demografiske udfordringer er nedenfor medtaget et kort, der indikerer udviklingen i befolkningsvæksten. Prognosen viser, at udover en aldrende befolkning vil nogle dele af regionen også opleve en negativ befolkningsvækst frem mod Andre dele af regionen vil derimod opleve en positiv befolkningstilvækst. Prognose for befolkningsudvikling frem mod 2030 Sjællandsprojektet, 2009 Side 4

5 Den dobbelt demografiske udfordring Forsørgerbyrden er et mål, der viser forholdet mellem antallet af personer uden for den erhvervsaktive alder og antallet af personer, der skal forsørge dem det vil sige gruppen af erhvervsaktive. I Region Sjælland var forsørgerbyrden for 2010 fordelt som vist i nedenstående figur. Demografisk forsørgerbyrde 2010 fordelt på kommuner 56% 54% 52% 50% 48% 46% Ikke erhvervsaktive Erhvervsaktive 44% 42% 40% Greve Køge Lejre Roskilde Solrød Faxe Kilde: Danmarks statistik Guldborgsund Holbæk Kalundborg Lolland Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg For hele landet er forsørgerbyrden på 91, mens den for Region Sjælland er 102. Det betyder, at for hver gang der er 100 erhvervsaktive personer, er der 102 unge, ældre, førtidspensionister og andre uden for arbejdsmarkedet. For de enkelte kommuner i regionen er der en del forskelle. Med en forsørgerbyrde på 90 ligger Ringsted tættest på landsgennemsnittet og har den laveste forsørgerbyrde i regionen. Alle øvrige kommuner er over 90, og Odsherred topper med 119. Med den stigende andel af ældre kan den såkaldte dobbelte demografiske udfordring forventes at få relativt mere betydning for Region Sjælland i forhold til resten af landet. Udkantslandsbyer, der vokser En rapport fra Syddansk Universitet viser, at ca. en tredjedel af en række udvalgte landsbyer i Danmarks yderområder udviser en befolkningsmæssig fremgang. Det er ikke muligt at identificere én enkelt faktor, der kan forklare denne udvikling. Årsagerne skal søges i en kombination af faktorer, der viser sig i to overordnede forklaringsrammer: 1. Den første er knyttet til de lokale ressourcer som f.eks. natur og kulturmiljøer samt infrastruktur og beliggenhed. 2. Den anden er knyttet til de aktører, der bringer de lokale ressourcer i spil som f.eks. lokalt forenings- og erhvervsengagement samt offentlige investeringer. I de i alt 31 interviews i otte udvalgte succes-landsbyer i hele landet var det et gennemgående træk, at man lokalt er meget opmærksom på at sikre udfoldelsen af sådanne, lokale res- Side 5

6 sourcer, både hvad angår de stedbundne (f.eks. naturen og infrastruktur) og de humane (f.eks. forenings- og erhvervsliv). Det var den generelle opfattelse, at netop kombinationen af to forklaringsrammers kvalitet og organisering var den reelle baggrund for den positive udvikling. På kortet nedenfor er med sorte prikker vist de 12 landsbyer på Lolland-Falster, der indgik i undersøgelse fra Region Sjælland. Kilde: Eskildsen og Heike: 68 landsbyer i yderområder, august Det er Danske Regioners vurdering i Vækst i hele Danmark, at der kan være gode eksempler og erfaringer i disse landsbyer, som det ville være lærerigt at kigge nærmere på i de områder, hvor affolkning fra byer og landsbyer er en afgørende udfordring. Nettotilflytning I sammenhæng med en evt. befolkningstilvækst eller tilbagegang er nedenfor vist nettotilflytningen til regionens kommuner fra 2006 til Der er 12 kommuner, der har en ændret befolkningstilvækst på under 2 %. De kommuner, der oplever den største procentvise tilvækst er Ringsted med 5,4 % og Roskilde med 2,7 %. De kommuner, der oplever den største procentvise befolkningsnedgang er Guldborgsund med -2,5 % og Lolland med -6,7 % på den femårige periode. I alt har der været en befolkningstilvækst for hele Region Sjælland i den femårige periode på små 3000 borgere. Side 6

7 Nettotilflytning til kommunerne fra 2006 til Greve Køge Lejre Roskilde Solrød Faxe Guldborgsund Holbæk Kalundborg Lolland Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Kilde: Danmarks statistik Den regionale udviklingsindsats - case "Systematisk oplevelsesudvikling via oplevelsesfabrik" skal fremme helårsturisme i hele Region Sjælland. Projektet skal dermed være med til at øge områdets generelle attraktivitet. Oplevelsesfabrikken i Odsherred skal medvirke til at sikre høj kvalitet i oplevelsesprodukterne, der understøtter sundhed, velvære, god mad med lokale produkter og som kan udbredes til de øvrige kommuner i regionen. Der er udarbejdet et kompetenceudviklingsprogram - "Fra overnatning til værtskab". Der har været foretaget individuelle virksomhedsbesøg og der arbejdes med ideer som Vandrepakker, Smag på Odsherred, Kajakture på Isefjord og Levende formidling af Malergården. Her ud over er der afholdt en række events. Indkomst og boligpriser Et væsentligt grundvilkår for borgerne i regionen er mulighederne for at kunne erhverve sig en bolig i et relevant område og i en passende størrelse. De gennemsnitlige indkomstniveauer og prisen på boliger i regionens forskellige områder bliver derfor af afgørende betydning for borgernes hverdag. Af figurerne nedenfor fremgår det, at der er en vis sammenhæng mellem prisen på en bolig og indkomstniveauet i de forskellige områder i regionen. Prisen for en bolig er vist pr. m 2 for henholdsvis alle boligformer og for villaer. Side 7

8 Pris på kvm - alle boliger Kroner pr kvm Roskilde Greve Solrød Køge Lejre Odsherred Stevns Holbæk Ringsted Næstved Kilde: Boliga s hjemmeside marts 2012 Kommune Slagelse Kalundborg Fakse Sorø Vordingborg Guldborgsund Lolland Kvmpris Pris kvm - villaer Kroner pr. kvm Solrød Roskilde Greve Køge Lejre Holbæk Ringsted Stevns Sorø Slagelse Kilde: Boliga s hjemmeside marts 2012 Kommuner Fakse Næstved Odsherred Kalundborg Vordingborg Guldborgsund Lolland kvm pris Side 8

9 Indkomst i alt 2010 Indkomst i alt Greve Køge Lejre Roskilde Solrød Faxe Guldborgsund Holbæk Kalundborg Lolland Næstved Odsherred Ringsted Slagelse Sorø Stevns Vordingborg Kilde: Danmarks statistik Lånemuligheder ved køb af bolig Et andet relevant parameter i forhold til muligheden for at erhverve sig den rette bolig er lånemulighederne i forbindelse med køb af ny bolig. I avisartiklen fra Jyllandsposten nedenfor beskrives en gamle tommelfingerregel hos kreditforeningerne om, at man som hovedregel afviser at belåne huse til værdi under en halv million kroner. Et tænkt eksempel kunne være en villa på Lolland på 100 m 2. til en familie. Ovenfor ses en gennemsnitlig pris pr. m 2 på lidt over 5000 kr. Dermed kommer boligens samlede pris meget nær den grænse på kr., der afgør, hvorvidt realkreditinstitutterne vil give et realkreditlån. Det betyder, at i nogle områder bliver mange huse nærmest usælgelige, idet køberne, hvis de ikke kan få et realkreditlån, skal kunne spare op til et hus selv eller kunne lånefinansiere udenom realkreditinstitutterne. Flere vil få afslag på boliglån (uddrag af artikel) Af JENS KURT JØRGENSEN Offentliggjort på Jyllandspostens hjemmeside Boligkrisen betyder, at kreditforeningerne oftere siger nej til lån i udkanten af Danmark. Over for Jyllands-Posten tirsdag fortæller man hos BRFKredit, at man automatisk her siger nej til de kunder, der ønsker at købe et hus på øen Årø ud for Haderslev i Sydjylland. Baggrunden er ifølge kreditdirektør Torben Hansen fra BRFKredit, at omsætteligheden af boliger på øen er af en sådan karakter, at man ikke ønsker at belåne ejendomme her. Problemstilling er dog ikke ny, for tidligere har også andre kreditinstitutter til pressen fortalt, at der er flere steder i landet, hvor husjægere får afslag på boliglån. Og problemet er blevet større de seneste måneder i takt med, at krisen på boligmarkeder vokser. "Der er en tendens til, at ikke alle kan få den sædvanlige 80 procent belåning i ejendommen. Og i nogle tilfælde kan vi ikke give en belåning overhovedet," sagde Mikkel Høegh, cheføkonom i BRFkredit, i Side 9

10 midten af januar til Jyllands-Posten. Gammel regel stopper salg Et andet problem er en gammel tommelfinger-regel hos kreditforeningerne om, at man som hovedregel afviser at belåne huse til værdi under en halv million kroner. Og på grund af dykket i boligpriserne, især i udkantsområderne, så stiger antallet af usælgelige boliger. Ifølge en opgørelse, som realkreditinstitutterne foretog i januar, så står omkring huse fordelt over hele landet således til salg i øjeblikket - vel at mærke uden større chancer for at blive solgt, hvis handlen skal finansieres med et kreditforeningslån. Det betyder videre, at interesserede købere skal finansiere en handel med enten en kontantbeholdning, dyre banklån eller dyre pantebreve, men også bankerne siger i stigende omfang nej til at yde boliglån til de svært omsættelige huse i udkantsområderne. Side 10

11 2. Sundhed Sundhedsprofilen 2010 er den første rapport, der er udgivet med detaljeret information om sundhed, sygelighed og sundhedsadfærd i samtlige 17 kommuner i Region Sjælland. Formålet med sundhedsprofilen er at give kommuner og region et planlægningsredskab inden for forebyggelsesområdet. Sundhedsprofilen beskæftiger sig med Demografi og sociale forhold, Sundhedsadfærd, Helbred, trivsel og kroniske sygdomme og Forebyggelse og sundhedsfremme. De forskellige temaer i sundhedsprofilen er belyst ved hjælp af data indsamlet i spørgeskemaundersøgelsen»hvordan har du det? 2010«, der blev udsendt til tilfældigt udvalgte borgere i regionen i februar Som supplement til disse meget omfattende sundhedsprofiler beskriver dette afsnit en række parametre inden for den almene lægepraksis samt giver et overblik over den geografiske placering af de nuværende sundhedscentre i regionen. Disse to emner er udover sundhedsprofilerne relevante data i forhold til borgernes oplevelse af sundhedssystemet i deres dagligdag. Lægernes alder Gennemsnitsalderen for almen praktiserende læger i Region Sjælland er 54 år. I 2007 var andelen af læger over 60 år 28 % hvorimod denne aldersgruppe i dag udgør 32 % af det samlede antal læger. Ser man på aldersfordelingen blandt de praktiserende læger i de enkelte kommuner fremgår det af nedenstående figur at Kalundborg Kommune og Lolland Kommune er de kommuner, hvor andelen af læger over 60 år er størst, mens Roskilde Kommune og Køge Kommune har den yngste andel læger under 49 år. Kilde: Interne udtræk fra administrative systemer Side 11

12 Antal patienter hos de praktiserende læger I Region Sjælland er der gruppe 1 sikrede borgere fordelt på 282 lægepraksis. Gennemsnitligt har hver enkelt fuldtidslæge i regionen patienter tilmeldt. Der er til gengæld stor forskel på, hvor mange sikrede der gennemsnitligt er tilmeldt praksis i de enkelte kommuner. I Odsherred Kommune er der sikrede pr. fuldtidslæge, mens der i Sorø Kommune er sikrede pr. fuldtidslæge. Antal kontakter hvor tit går vi til lægen? Figuren nedenfor viser det gennemsnitlige antal kontakter i 2009 til den praktiserende læge fordelt på kommunerne i Region Sjælland. Som man kan se, går man mest til lægen i Lolland Kommune (7,95 kontakter pr. år) og Odsherred Kommune (7,85 kontakter pr. år) hvorimod borgerne i Roskilde Kommune (6,5 kontakter pr. år) og Lejre Kommune (6,7 kontakter pr. år) går mindst til lægen. Gennemsnitligt går borgerne i Region Sjælland som helhed til lægen 7,3 gange om året, mens gennemsnittet på landsplan er 6,94 kontakter pr. år. Kilder: Interne udtræk fra administrative systemer Side 12

13 Geografisk placering af sygehuse og sundhedscentre I marts 2010 vedtog Regionsrådet en ny sygehusstruktur, vist på kortet nedenfor, der betyder, at der skal være akutsygehuse i Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster og Køge. Akutsygehuset i Køge skal desuden være regionens hovedsygehus. Køge Sygehus bliver akutsygehus for en befolkning på omkring borgere. Det vil derudover blive hovedsygehus for hele regionen. De nuværende specialesygehuse i Næstved og Roskilde skal udvikles og fortsat være centrum for en betydelig aktivitet. Blandt andet udbygges strålebehandlingen i Næstved med en 3. stråleaccelerator i Garantiklinikken fortsætter i Fakse, indtil den planlagte kirurgi i Næstved og Roskilde er udbygget. Sygehuse og sundhedscentres placering i Region Sjælland Kilde: Region Sjællands egne data Samtidigt er placeringen af nogle af regionens tilbud uden for sygehusene i Nykøbing Sjælland, Kalundborg, Faxe, Vordingborg, Stege, Maribo go Nakskov vist på kortet ovenfor. Tilbuddene er mange steder samlet i sundhedscentre, hvor der også er kommunale tilbud til borgerne. Sundhedstilbud uden for sygehusene er bl.a.: Ambulatorier Bloddonor Blodprøver Jordemoderkonsultation Lægecenter Lægevagt Røntgen Skadeklinik Side 13

14 Den regionale udviklingsindsats fremtidigt projekt Sundhed på tværs. Region Sjælland ønsker i samarbejde med sundhedsvæsenets øvrige aktører og lokale interessenter at gennemføre et langsigtet udviklingsprojekt, der sigter mod at bedre sundhedstilstanden i regionen som helhed. Et udviklingsprojekt, der går på tværs af aktører og sektorer i relation til befolkningen på Lolland og Falster med omkringliggende øer. Perspektivet strækker sig mange år frem i tiden. Det er afgørende, at sygehuset og de øvrige aktører på den korte bane sikres en stabil drift med høj kvalitet i ydelserne. På den lange bane handler det om at bedre folkesundheden for hele befolkningen og derigennem vende udviklingen. Dette kræver et engagement fra interessenter såvel indenfor, som udenfor det egentlige sundhedsvæsen. De forventede gevinster er: Bedre kvalitet og effektivitet i sundhedstilbuddene, reduceret sygelighed i befolkningen og dermed mindre efterspørgsel på sundhedsydelser og en samfundsmæssig gevinst i form af større lighed i sundhed for befolkningen på Lolland og Falster. Lolland og Falster er et oplagt sted at starte. Udover folkesundhedsmæssige, sociale, sundhedsfaglige og økonomiske udfordringer, eksisterer der et godt samarbejde på tværs af aktørerne lokalt, og der er opbakning til at afprøve koordinerede indsatser, som kan medvirke til at vende udviklingen. Der er mulighed for at vende problemerne til en systematisk læringssituation, som kan bidrage positivt til områdets videre udvikling. Samtidig kan den viden, som dette projekt bidrager med, komme hele regionen til gavn. Side 14

15 3. Erhvervsstruktur De enkelte områders udgangspunkter indenfor erhvervsstrukturen har afgørende betydning for, hvordan en fremtidig udvikling af vækstvilkårene kan ske. Dette afsnit tegner et billede af, hvordan erhvervsstrukturen ser ud i forhold til betydelige parametre som arbejdspladser, dominerende brancher og eksportudvikling. Antal arbejdspladser Danmarkskortet viser de dele af landet, hvor der er flest og færrest arbejdspladser. Ikke overraskende findes de fleste jobs i nærheden af de større byer. Og for Region Sjællands vedkommende er det meget tydeligt, at København og hele hovedstadsområdet har en meget stor betydning for beskæftigelsen for det øvrige Sjælland. Antal arbejdspladser. Lilla flest og lysegrøn færrest. Kilde: Væksthus Sjælland 2012 Den regionale udviklingsindsats - case Erfaringerne fra projektet Vækstdriver i Region Sjælland er, at der er mange lovende virksomheder i regionen. De findes inden for mange brancher. Ofte har de et godt produkt og et nærmarked, men har potentiale for mere. Det kan være nye og bedre produkter og helt nye markeder, som kan åbnes op via de rigtige kanaler og kontakter. Med de rigtige kombinationer af iværksætterånd, samarbejdspartnere, rådgivning og kapital kan virksomhedernes idéer komme til at blomstre og skabe ny vækst i underskoven af virksomheder. Side 15

16 Projektet Vækstdriver i Region Sjælland er gennemført af Forskerparken CAT for midler fra Vækstforum og Regionen i perioden CAT har screenet i alt 211 virksomheder og 126 iværksættere fordelt over hele regionen for at finde vækstmuligheder. De har været igennem en struktureret proces, hvor det kommercielle potentiale er afdækket. Der var 83 ideer, der var så lovende, at de har været igennem et investeringsmodningsforløb. Herefter har CAT sammen med andre investorer valgt at investere egenkapital i fem nyetablerede virksomheder, 12 spin-outs fra eksisterende virksomheder og i 3 eksisterende virksomheder. Arbejdspladser inden for dominerende brancher Erhvervsudviklingsmuligheder indenfor de enkelte områder er ofte påvirkede af de dominerende brancher indenfor det enkelte område. Herunder er vist fordelingen af arbejdspladser inden for fem forskellige brancher. Opgørelserne er alle udarbejdet er Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. Der er tale om arbejdspladser i de enkelte kommuner. Borgere bosat i en kommune, der arbejder med fx medico i anden kommune tæller således med i arbejdskommunen. Arbejdspladser inden for Bygge- og anlægsbranchen 2010 Arbejdspladser indenfor Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien, 2010 Side 16

17 Arbejdspladser indenfor Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, 2010 Antal arbejdspladser indenfor medicinalindustrien, 2010 Side 17

18 Antal arbejdspladser indenfor sociale institutioner, 2010 Side 18

19 Udviklingen af den private beskæftigelse fordelt på ressourceområder Bygge- og boligområdet og fødevarer, beskæftiger samlet set 43 % af de privat beskæftigede. Region Sjælland har en højere beskæftigelsesandel end på landsplan inden for ressourceområderne bygge og bolig, fødevarer, medico og sundhed samt transport. Region Sjælland har mistet mere end private arbejdspladser fra 2009 til 2010, særligt inden for bygge- og boligområdet, hvor mere end arbejdspladser er forsvundet. Fødevare- og transportområdet har ligeledes oplevet store jobtab. De eneste områder, der har oplevet jobvækst er Energi og miljø og Medico og sundhed, som det fremgår af nedenstående figur. Kilde: Væksttendens , Væksthus Sjælland Den regionale udviklingsindsats - cases Projektet Fra Clutter til Cluster handler om udvikling af klynger inden for landbrugsbranchen i Region Sjælland. Målgruppen er erhvervsfremmeaktører, landbrugserhvervet og følgeindustrien samt eksterne investorer. Projektet har fokus på det spin off, der sker i forbindelse med klyngedannelser. Udgangspunktet er "Clutters", der er mindre virksomheder. Det basale formål med fællesskabet er videndeling og dynamik og efterfølgende videnspredning til deltagere uden for klyngen. Projektet har arbejdet med producenter, mikrovirksomheder og SMV er, logistik-led, forskning og udvikling, detail- og afsætningsled samt forbrugere. Projektet har opnået gode resultater gennem erhvervsspecialisering og klyngedannelse især hvor alle led i værdikæden inddrages. Frederiksdal Vineri og Plantemejeriet Aps er eksempler på virksomheder er udsprunget af projektet, mens Bandholm Frugtplantage har udviklet nye produkter. Grønt Center på Lolland står i spidsen for Fødevareplatform Region Sjælland. Målet med Fødevareplatformen er at sikre koordinering mellem relevante aktører og videninstitutioner samt at fungere som katalysator og inspirator for udvikling på fødevareområdet. Platformen består af en række aktører, der på forskellig vis beskæftiger sig med fødevareområdet i Region Sjælland: RUC, CVU-Sjælland, VIFFOS, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, Østdansk Turisme, Erhvervs- og Videncenter Vestsjælland, Dansk Industri, Selandia, Østlige Øers Landboforening, Slow Food og Grønt Center. Fødevareplatformen gennemfører aktiviteter, der Side 19

20 kan fremme fødevaresektorens udvikling og konkurrenceevne inden for fem indsatsområder: Logistik og afsætning, produktkvalitet, produktudvikling, formidling og branding. Målet er større sammenhæng og løft af fødevaresektoren gennem etablering af netværkssamarbejde, udviklingsprojekter, der skal føre til innovative fødevarer, nye fremstillingssteder, videreudvikling af små virksomheder samt kreative tiltag hos store producenter. Udviklingen af beskæftigede indenfor energi og miljø 11 kommuner har haft jobvækst indenfor energi og miljø fra 2009 til 2010, mens der samtidigt på landsplan har været et jobtab på 5 %. Kommunerne Lolland, Faxe og Kalundborg er specialiseret inden for energi og miljø, men oplever samtidig en stagnerende eller negativ udvikling i beskæftigelsen. Lolland Kommune har oplevet et betydeligt jobtab inden for energi og miljø. Disse tal inkluderer dog ikke lukningen af Vestas fabrik i Nakskov, hvilket ville medføre et yderligere jobtab på knap 500 beskæftigede. Kilde: Væksttendens , Væksthus Sjælland Side 20

21 Den regionale udviklingsindsats - case Lolland CTF - Community Testing Facility udvikler og afprøver teknologier og løsninger inden for vedvarende energi. Lolland CTF tager udgangspunkt i eksisterende ressourcer, erfaringer og potentialer på Lolland og i den danske regerings fokus på at opdyrke miljøeffektive teknologier på områderne vind, brint og brændselsceller, vand/spildevand, biomasse og bioteknologi. Brintsamfund Lolland er et demonstrationsprojekt, der gennemføres i landsbyen Vestenskov. Her satser kommunen på at blive europæisk rollemodel for implementering af brintteknologi i stor skala. Udviklingen af beskæftigede indenfor medico og sundhed Region Sjællands beskæftigelsesandel inden for medico og sundhed ligger 1,7 procentpoint over landsgennemsnittet. Den højeste specialisering findes i Kalundborg Kommune, hvor beskæftigelsesandelen ligger knap 16 procentpoint over landsgennemsnittet. Kalundborg Kommunes specialisering findes særligt inden for fremstilling af medicinalvarer. Kommunerne Lejre, Odsherred, Roskilde og Køge er ligeledes specialiseret inden for medico og sundhed. Væksten inden for medico og sundhed findes hovedsagligt inden for serviceerhverv som læger, tandlæger, apoteker mv. Side 21

22 Kilde: Væksttendens , Væksthus Sjælland Udenlandsk ejede virksomheder Regionens virksomheder befinder sig på et globalt marked. Danmark har en meget åben økonomi, hvor den samlede eksport såvel som den samlede import svarer til halvdelen af landets samlede BNP. Derfor er virksomhedernes åbenhed mod omverdenen og evne til at konkurrere på det globale marked afgørende. Den regionale udviklingsindsats cases En række regionale initiativer skal understøtte Region Sjællands erhvervslivs internationale orientering. Projektet Globale Vækstvirksomheder skal medvirke til at gøre mindst 120 mindre virksomheder parate til internationalisering og eksport gennem et skræddersyet forløb. Projekterne Øst-Afrika vækst, Eksport i sigte og Kina vækst skal hver især fremme virksomhedernes muligheder på nye vækstmarkeder. Udover indsatsen for at øge sjællandske virksomheders internationale orientering arbejder Vækstforum og regionen målrettet for at tiltrække udenlandske virksomheder hertil. Det sker i samarbejde med Copenhagen Capacity og Invest in Denmark under Udenrigsministeriet. I Danmark er 1 % af virksomhederne udenlandsk ejet. De beskæftiger 18 % af den private erhvervsstyrke, og de står for 27 % af eksporten. (Kilder: AmCham og Danmarks Statistik). Udenlandsk ejede virksomheder bidrager typisk til vækst ved, at de har en højere eksportandel og skaber højere værdi pr. medarbejder end andre virksomheder. Det er typisk de større virksomheder, som er udenlandsk ejet, hvilket også er tilfældet i Region Sjælland. I Region Sjælland er virksomheder med udenlandsk ejerskab jævnt fordelt ud over regionen. Samtidig med, at der arbejdes på at trække flere virksomheder til regionen, er der jævnlig kontakt med udenlandsk ejede virksomheder, som allerede befinder sig i regionen. Dialogen handler om, hvordan deres udvikling er, nye investeringsmuligheder, og hvad der skal til for, at de bliver i regionen. Eksport Region Sjælland er den region i Danmark, der eksporterer mindst. 27 % af produktionsværdien i Region Sjælland eksporteres mod 35 % på landsplan. Side 22

23 Region Sjælland har en særlig position i forhold til eksporttal ved at være en tæt integreret del af det samlede erhvervsliv og arbejdsmarked i hele Østdanmark. Der er ofte tale om, at en virksomheds hovedkontor er placeret i hovedstaden, mens underafdelinger og produktionsanlæg er placeret i Region Sjælland. Region Hovedstaden og Region Sjælland står tilsammen for mere end halvdelen af den danske eksport. Region Sjællands udvikling kan på mange områder kobles til Hovedstadens, idet den vækst og udvikling, som sker i hovedstaden har stor indflydelse på den sjællandske beskæftigelse og bosætning. Nedenfor er eksporten i Region Sjællands kommuner opgjort i mia. kr. Selvom regionen måske ikke ligger top, viser figuren, at det alligevel er betydelige midler i hver enkelt kommune, der stammer fra eksporten. En høj eksport i en kommune er ofte trukket op af enkelte store fremstillingsvirksomheder. Dette er tilfældet for Kalundborgs vedkommende, der har en stor produktion indenfor medicinalbranchen. I alle tilfælde er det hovedsageligt produktionsvirksomhederne, der med deres eksport er med til at bringe midler og værdier til regionen. Disse bliver så igen omsat til vækstmuligheder og arbejdspladser for borgerne i regionen. Eksporten opgjort i mia. kr. Kilde: Vækstforum, AJOUR februar 2011 Side 23

24 Den regionale udviklingsindsats case BIOMAN Institute of Biotechnological Manufacturing skal sætte regionen på landkortet som førende inden for biologisk industriproduktion. Der er opbygget et stærkt partnerskab af de store virksomheder Novo Nordisk, Novozymes, DONG og CP Kelco samt Københavns Universitet Life som i fællesskab skal forske i og udvikle endnu bedre produktionsprocesser, som både kan spare energi og råvarer. Dermed kan produktionen gøres mere konkurrencedygtig og bidrage til at bevare og styrke industriproduktionen i Danmark. Vækstforum har reserveret 20 mio. kr. EU midler og regionale erhvervsudviklingsmidler til initiativet, og der forventes et tilsvarende bidrag fra industrien. Midlerne skal bruges til forsknings- og udviklingsaktiviteter, som gennemføres i fuld skala på produktionsanlæggene, hvilket giver unik viden. Biologiske processer kan ikke altid overføres fra laboratorium- til industriniveau, og initiativet giver derfor unikke muligheder for at identificere forbedringsområder og løsninger. Side 24

25 4. Uddannelse og arbejdsmarked Uddannelsesniveauet og adgangen til kvalificeret arbejdskraft har stor betydning for virksomhedernes mulighed for udvikling af ideer og vækst. For den enkelte borger påvirker adgang til uddannelsesmuligheder, kompetenceudvikling og opkvalificering ofte karrieremulighederne og livskvaliteten generelt. I dette afsnit beskrives en række parametre indenfor uddannelse, arbejdsmarkedet og pendlingsmønstre i regionen. Det generelle uddannelsesniveau Den uddannelsesmæssige sammenhæng i Region Sjælland er vist nedenfor. Figurerne viser, hvor mange procent i de respektive kommuner, der har henholdsvis grundskole, en erhvervsuddannelse eller en lang videregående uddannelse som højeste uddannelse. Det er specielt i de kommuner, der er beliggende længst væk fra det Hovedstadsområdet, at det er vanskeligt at få unge til at gennemføre en uddannelse udover grundskolen. Grundskole som højeste uddannelse: Erhvervsuddannelse som højeste uddannelse: Lang videregående uddannelse som højeste uddannelse: Kilde: Danmarks statistik og mappicture Side 25

26 Hvor langt rejser de unge for at uddanne sig Tilgængelighed har i mange undersøgelser vist sig som den afgørende faktor for, i hvor høj grad de unge vælger at påbegynde og ikke mindst at fuldføre en ungdomsuddannelse. Kortet og tabellen for uddannelsesdækningen nedenfor viser at: Ved 30 minutters transport er det muligt for de unge i 73 % af alle husstande i Region Sjælland at nå en skole, der udbyder enten en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelse. Ved 45 og 60 minutters transport stiger uddannelsesdækningen for hele regionen til hhv. 91 og 97 %. Ved 60 minutters transport er der 2 kommuner, hvor dækningen er under 90 % (Stevns og Vordingborg). Uddannelsesdækning - procent Kommune 30 min 45 min 60 min 75 min 90 min opland opland opland opland opland Greve 99% 100% 100% 100% 100% Solrød 99% 100% 100% 100% 100% Køge 90% 98% 100% 100% 100% Roskilde 85% 97% 100% 100% 100% Ringsted 85% 97% 99% 100% 100% Faxe 81% 92% 95% 97% 99% Næstved 78% 94% 99% 100% 100% Kalundborg 77% 94% 98% 99% 99% Sorø 75% 97% 100% 100% 100% Holbæk 70% 93% 98% 100% 100% Lolland 67% 89% 96% 98% 98% Slagelse 67% 93% 98% 99% 99% Guldborgsund 66% 89% 95% 99% 100% Lejre 61% 97% 100% 100% 100% Vordingborg 48% 69% 85% 90% 96% Odsherred 39% 80% 94% 98% 100% Stevns 21% 51% 85% 96% 98% Region Sjælland 73% 91% 97% 99% 99% Side 26

27 Kilde: GISGroup 2012 Dette bekræftes af nedenstående kort og tabel, der viser at: 64 % af alle erhvervsuddannelseselever (EUD), har under 30 minutter i transporttid til deres uddannelsesinstitution. I Sorø, Odsherred, Lejre kommune bruger størstedelen af eleverne over 30 minutter eller mere i transporttid. I Stevns kommune bruger alle elever 30 minutter eller mere. På kortet fremgår det, at transporttiden på Møn og i store dele af Stevns og Guldborgsund kommune, er over 60 minutter. Det fremgår videre fra kortet at transporttiden i de områder, hvor der bor mange EUD elever, er under 45 minutter. Dog med undtagelse af Stevns kommune. Uddannelsesdækning - procent Kommune 0-30 min min min min min transporttid transporttid transporttid transporttid transporttid Faxe 52% 30% 11% 2% 3% Greve 99% 1% 0% 0% 0% Guldborgsund 58% 26% 9% 4% 2% Holbæk 65% 26% 6% 2% 0% Kalundborg 74% 19% 6% 0% 0% Køge 70% 27% 3% 0% 0% Lejre 45% 47% 8% 0% 0% Lolland 67% 21% 7% 2% 1% Næstved 75% 17% 7% 1% 0% Odsherred 12% 49% 29% 8% 2% Ringsted 84% 12% 3% 1% 0% Roskilde 79% 17% 4% 0% 0% Slagelse 64% 29% 5% 1% 0% Solrød 95% 5% 0% 0% 0% Sorø 20% 63% 14% 3% 0% Stevns 0% 27% 38% 22% 9% Vordingborg 44% 23% 17% 6% 5% Samlet Region Sjælland 64% 24% 8% 2% 1% Kilde: GISGroup 2012 Side 27

28 Kilde: GISGroup 2012 Den regionale udviklingsindsats - case Netbaseret interaktiv undervisning. Gennem e-læring og udvikling af pædagogik skaber VUC Storstrøm nye muligheder for undervisning i spredte geografier. Projektet går ud på at udvikle netbaseret interaktiv undervisning, der formidles gennem virtuelle "klasseværelser". Formålet er, at sikre kvalificeret undervisningstilbud i Region Sjællands yderområder, hvor det kan være vanskeligt at samle et tilstrækkeligt antal kursister. Derved sikres de at unge fra yderområderne kan tilbydes undervisning, selvom der er for få tilmeldte på udbudte hold. Målgruppen er unge HF og AVU elever fra regionens yderområder. Projektet er et samarbejde mellem Region Sjælland, VUC Storstrøm og de øvrige VUC ere i Region Sjælland. Side 28

29 Andel uden uddannelses- og erhvervstilknytning Manglende tilknytning til arbejdsmarkedet medfører ofte reduceret økonomisk råderum, tab af sociale relationer og manglende struktur på hverdagen. Dette er faktorer, der kan spille en væsentlig rolle for såvel det fysiske som det mentale helbred. I Sundhedsprofilen er borgernes erhvervstilknytning opgjort på baggrund af spørgeskemaoplysninger. Opgørelsen er begrænset til borgere, som ikke er under uddannelse. I Region Sjælland er 23 procent af borgerne under 65 år hverken i arbejde eller under uddannelse, jf. nedenstående tabel. Dette svarer til personer og kan være personer der er arbejdsløse, langtidssyge, revalidender, kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister m.m. Andelen varierer mellem kommunerne og går fra den laveste andel på 18 procent i Greve og Lejre til 33 procent i Lolland Kommune. Borgere under 65 år uden uddannelsestilknytning eller erhvervstilknytning Kilde: Sundhedsprofilerne Ledighed fordelt på borgernes alderstrin Der er ofte fokus på den såkaldte ungdomsarbejdsløshed, hovedsageligt fordi dette tidspunkt i livet som regel er afgørende for den enkeltes fremtidige velfærd og livskvalitet. En stor del af dem, der ikke får en tilknytning til arbejdsmarkedet i denne periode, vil ofte også fremadrettet opleve en ustabil tilknytning til arbejdsmarkedet. Nedenfor er vist de fuldtidsledige i regionen fordelt på forskellige aldersgrupper. Side 29

30 Fuldtidsledige i procent fordelt på alder og område Kilde: Danmarks statistik. Beskæftigelsesmæssige effekter af kommende offentlige anlægsinvesteringer De næste mange år vil blive foretaget en række offentlige anlægsinvesteringer indenfor Region Sjællands område. Der vil skulle bruges en stor mængde arbejdskraft til udførelsen af disse nye anlæg. Der er ingen garanti for, at denne arbejdskraft vil komme fra Region Sjælland, men nedenfor er vist en prognose for den samlede efterspørgsel efter arbejdskraft. Direkte efterspørgsel efter arbejdskraft fordelt på tid Kilde: Cowi 2011 Side 30