Nr. 3 September Medarbejderblad for ansatte i KAB-fællesskabet

Transkript

1 Nr. 3 September 2010 Medarbejderblad for ansatte i KAB-fællesskabet Spiderwoman til sommerfest Tema: Psykisk arbejdspladsvurdering side 8-14 side 4-5 Beboeropgavesystemet side 16-18

2 Forord Foto: Colourbox Kærlige klaps og harske drillerier Har du det godt med at gå på arbejde, eller slæber du dig derhen alene for at få den månedlige indbetaling på kontoen? Et godt psykisk arbejdsmiljø er afgørende for medarbejdernes lyst til at gå på arbejde og motivation, mens de er der. Det psykiske arbejdsmiljø er altså vigtigt for både medarbejdere og virksomhed. I dette nummer af OS har vi valgt den psykiske arbejdspladsvurdering som tema. Efter forårets spørgeskemaundersøgelse blandt medarbejderne har de fleste grupper og områder nu haft lejlighed til at tale om resultaterne i eget område. Men hvordan ser resultaterne ud for den samlede organisation? Og hvad gør KAB for at håndtere de problemer, der kommer frem i undersøgelsen? Undersøgelsen viser nemlig, at problemer med mobning, uønsket seksuel opmærksomhed, trusler om vold og vold eksisterer ikke alene i forholdet til kunderne men også mellem medarbejdere i KAB. Læs om de overraskende resultater af undersøgelsen, ledelsens respons og den åbenhjertige beretning fra Avedøre Nord, hvor undersøgelsen gav stof til eftertanke. Men, men vi kan også finde ud af at have det godt sammen i KAB. Nyd den herlige reportage fra årets som- merfest, der har potentiale til at blive solgt til den kulørte presse. Men lad nu det ligge Blandt de mere faglige nyheder bringer vi en artikel om det nye beboeropgavesystem, der kan lette arbejdet på ejendomskontorerne. Vi ønsker jer alle et godt og solrigt efterår! Med venlig hilsen Redaktionsudvalget

3 Indhold Højt humør og øksekast i Klampenborg...4 Reportage fra sommerfesten for hele KAB-fællesskabet Stafetten...6 KAB-kendisser får stafetten og svarer på spørgsmål om arbejds- og privatliv Siden sidst... 7 Tema: Psykisk arbejdspladsvurdering Resultaterne fra forårets psykiske arbejdspladsvurdering, ledelsens respons, den åbenhjertige beretning fra Avedøre Nord og ekspertens vurderinger og gode råd Kreativitet som drivkraft Kunstner og ejendomsfunktionær Asger Schioldan har brugt fritiden på at dekorere fælleshuset i Firkløverparken Beboeropgavesystemet Et opgavestyringssystem til ejendomskontorerne Udefra Aktuelle nyheder fra arbejds- og boligmarkedet Nyt fra klubberne...20 Os medarbejdere i mellem Et køb-, salg-, og byttemarked for medarbejdere i KAB-fællesskabet Virksomhedsnævn i KAB Forsidefoto En glad Maria Frey Fletting, specialkonsulent i Direktionssekretariatet, vandt træklatringskonkurrencen ved årets sommerfest OS - september

4 Højt humør og øksekast i Klampenborg 3 8 Af Karin Peitersen, kbp@kab-bolig.dk Fotos: Marianne Svolgaard, ms@kab-bolig.dk Skyerne hang tungt over Klampenborg Galopbane, da de 380 gæster ankom til KAB s sommerfest fredag den 11. juni. Men heldigvis holdt regnen sig på afstand hele eftermiddagen, og der var god interesse for de mange udendørs aktiviteter med noget for enhver smag. Man kunne godt nøjes med en kop kaffe og kage på terrassen, men de fleste valgte nu alligevel at kaste sig ud i øksekast, pistolskydning, træklatring, rodeoridning og den lidt mere stilfærdige aktivitet: måling af afstand med kikkert. Desværre blev hestevæddeløbet ikke til noget p.g.a. af vejret. Godt nok holdt det tørt under de udendørs aktiviteter, men det havde regnet i dagene op til, og regnen valgte da også at komme igen men heldigvis først da alle var bænket til en dejlig tre-retters menu med vin ad libitum. Et super arrangement med god stemning, og ikke mindst var det skægt at se så mange forskellige talenter, ens kolleger er i besiddelse af OS - september 2010

5 Billedtekster 1: Anker Pedersen er kendt for altid at bære en eller anden form for hovedbeklædning. I dagens anledning havde han valgt en tophue, købt på en studietur til London. Den kostede 1 pund og kvasten har min mor lavet, fortalte en glad Anker, der til hverdag er beboerrådgiver i Lundtoftegade. 2: Vejret kan bare komme an, grinede tre glade regnvejrspiger fra Beboerservice, der fortalte at de havde købt deres smarte regnfrakker i henholdsvis Tøj og Sko, Nümph og Vero Moda. Det er fra venstre Jane Amdisen, Rikke Thy og Linda Mathiasen. 3: Selvfølgelig skal man da have hat på, når man skal på galopbanen, sagde Bodil Kirkegaard og Diana Milling Hansen samstemmende. De arbejder begge til daglig som kontorassistenter i Farum Midtpunkt. 4: Martin Thorsson Falkenberg, driftslederassistent i Jyllandshuse, havde valgt at tage danseskoene på fra start. Flotte sort/ hvide sko hjembragt fra Italien. 5: Her er festudsmykningen altid lige ved hånden. Steffan Nielsen, driftslederassistent i Broagerhus, viste stolt sine tatoveringer frem, blandt andet en flot dekoration med datteren Filippas navn på armen. 6: KAB s direktion var smukt repræsenteret med både den administrerende og den viceadministrerende direktør. Jesper Nygård, til venstre, kunne ikke huske hvor jakkesættet var købt, men det flotte grønne slips var fra en lufthavn et sted i verden, formentlig Dublin. Flemming Strøm rejser ikke så langt, når der skal købes tøj, hans lyse sommersæt er købt lige rundt om hjørnet hos Troelstrup. 7: Allerede ved indgangen tog Personaleforeningens bestyrelse mod de festglade gæster, der kom fra nær og fjern, da alle medarbejdere i KAB-fællesskabet var inviteret med. Her er det formand Lone Byrge Christensen og næstformand Annette Kerff Michelsen. Det er Personaleforeningen, der står for at arrangere festen. 8: Anja Rosenlund, elev pt. i Økonomiområdet kunne holde sig længst på rodeo-hesten. 9: Fire glade økonomikvinder med tørstslukkere, fra højre ses Helle Frederiksen, Nina Brorly, Dorthe Madsen og Lene Andreasen. OS - september

6 Grafik: Corbis/Polfoto. Stafetten En række af KAB s kendisser svarer på spørgsmål om både arbejds- og privatliv. I sidste nummer fik vi et kig ind i Jesper Nygårds liv, og denne gang er turen kommet til Michael Bovbjerg Hansen, fællestillidsrepræsentant for alle ejendomsfunktionærer. Michael Bovbjerg Hansen er i sit es på golfbanen. Privat foto. 1. Hvad er "en god dag på jobbet for dig? En god dag for mig er, når solen skinner fra en skyfri himmel, men det må ikke være alt for varmt! Vi danskere er ikke nemme er at gøre helt tilfredse. En god dag på jobbet er en dag, hvor alt bare går lige efter bogen, og alt bliver, som man havde tænkt sig. Alle medlemmerne er glade og positive, når de ringer eller skriver til mig, og jeg kan hjælpe dem og svare på deres spørgsmål. En god dag er også, når vi får et nyt medlem af fagforeningen/ klubben, for det er ikke så nemt i disse krisetider. Folk sparer, hvor de kan. Jeg kan bare ikke helt forstå, at man vælger at spare det faglige medlemskab, for man vælger jo heller ikke sin brandforsikring fra. 2. Hvad er mindre godt ved dit job? En mindre god dag er det modsatte af alt det, jeg skrev om en god dag. Heldigvis har jeg ikke så mange dårlige dage, da KAB er en god arbejdsgiver, og de fleste sager løser vi i mindelighed. Det sker desværre en gang imellem, at vi må indgå en aftale om afskedigelse af en medarbejder. Det skal lige siges, at jeg har ikke mange af den slags sager. 3. Hvad bruger du tid på, når du har fri? Fritid har jeg for lidt af, syntes jeg selv. Jeg bruger alt den tid, jeg har i overskud, på min familie. Jeg er næstformand i vores fagforening og bruger en del tid på aften- og weekendmøder og kurser. En af grundene til, at jeg er så faglig aktiv, er, at jeg vil opnå de bedste forhold for alle. Noget jeg føler lidt er mit kald. Men min helt store hobby, er at spille golf i Brøndby Golfklub, og her er jeg så heldig, at min kone og søn også spiller. Når jeg er ude at spille golf, kobler jeg helt fra, og får tømt hovedet, for de ting som er sket igennem dagen. 4. Hvor bor du og hvorfor netop dér? Jeg bor i Hvidovre med min famille; min kone Gitte, min datter Katja og min søn Mark. Vi har eget hus med en lille have til. Jeg er udlært bygningssnedker, så jeg har stort set selv renoveret huset fra bund til top. Det eneste som ikke er udskiftet er taget, men det står ikke lige for tur. Vi er meget glade for at bo i Hvidovre, for det ligger så centralt for alt. Vi har tidligere boet i lejet bolig i KAB først i Skyttevænget, senere i Grøndalslund i Vanløse, der hvor klubkontoret ligger i dag. 5. Hvor kan du godt lide at tilbringe din ferie? I de sidste mange år har vi kørt til udlandet i bil, med vores venner og deres børn. Vi har været i Frankrig, Italien og Kroatien. Vi valgte i år at tage på flyferie til Mallorca, og det bliver nok den rejseform, vi kommer til at fortrække i fremtiden. Den bedste rejse vi har været på, må være vores rejse til Thailand. Det er et meget spændende land med deres kultur, mad, vejr og strande. Det er jo lige som at være på en Bounty ø. 6. Fortæl om din yndlingsfilm eller bog og hvorfor netop den? Bøger har jeg ikke læst mange af, da jeg har været meget ordblind. Det var først, da jeg blev tillidsrepræsentant i 2003, jeg rigtigt begyndte at læse bøger, men det var kun pga. mit arbejde. Jeg har over en årrække gået til undervisning for ordblindhed, hvilket virkelig har hjulpet. Jeg har senere taget en uddannelse som voksenunderviser i det faglige system. Under uddannelsen måtte jeg læse en del bøger, men det var ikke for fornøjelsens skyld. På mit arbejde i dag skal jeg også læse en del lovbøger. I dag vil jeg sige, at jeg næsten ikke er ordblind mere, men jeg har også arbejdet på at komme af med det i mange år. Så lige et opråb; lad være med at give op, hvis du er ordblind, hvis du gør en indsat, kan du også blive rigtig god til at skrive og stave. Jeg elsker at se film, og jeg har set mange igennem tiden. Den bedste film, jeg har set, er nok Avatar. 7. Beskriv med tre ord KAB som arbejdsplads set fra din vinkel Som jeg ser det, er KAB en arbejdsplads, som hele tiden er i udvikling. En arbejdsplads med mulighed for personlig udvikling, hvis man selv vil det. Sidst men ikke mindst er KAB en rummelig arbejdsplads med plads til forskelligheder. 6 OS - september 2010

7 Siden sidst - siden sidst - siden sidst - siden sidst - siden sidst - siden sidst - siden sidst - siden sidst Nyudlært kontorelev Nye printere i Kopicentret Tillykke til kontorelev Betina Oppermann, der blev udlært den 31. august efter 2 års læretid i forskellige områder i KAB. Kopicentret er blevet forsynet med to nye farvemaskiner og en sort/hvid produktionsprinter. - De tidligere maskiner var underdimensioneret i forhold til de opgaver, vi skal udføre. De nye maskiner er større og giver os en øget driftssikkerhed, forklarer Jens Niemann, intern servicechef. Prisen for de nye maskiner er ca. 1,2 mio. kr. Majbritt H. Kjærsgaard (foto), kopist, kan oplyse, at de nye maskiner i Kopicentret er en smule hurtigere end de gamle. KAB-rekord til DHL-stafet Besigtigelse af royal bolig Den sidste dag i august deltog et rekordhøjt antal medarbejdere i den årlige DHL stafet: 11 hold KAB ere løb med de øvrige motionister i Fælledparken. Der var præmier til de tre hurtigste KAB-hold, som i nævnte rækkefølge var: 1) Hold 7 fra Sydhavnen: Per Guldager Jakobsen, Morten Blossfeld, Lizette Jakobsen og Thomas Nilsson med tiden 02:04:27. 2) Hold 8, FOB: Frank Carlsen, Pia Wagner, Jan Erik Andersen og Martin Wallensgård. 3) Hold 11, HR-området: Per og Annie Baungaard-Sørensen, Claes Scherwin, Trine Weggerby og Janus Grønbæk Jensen På billedet ses de første fire KAB-løbere, der kom i mål: Claes Nielsen, Driftschef i FOD, Brian Holmegaard, post- og kontorbetjent, Martin Tofte Nielsen, driftsleder i Jyllandshuse samt Claes Scherwin, studentermedhjælper i HR-området. KAB's Seniorklub var blandt den halve million mennesker, der nåede at besøge Kronprinseparrets nye hjem i Frederik den 8.'s Palæ på Amalienborg. Her er deltagerne fotograferet udenfor på en varm juliaften. Foto: Indsendt af seniorklubben OS - september

8 TEMA I foråret 2010 havde alle medarbejdere i KAB og de administrerede boligorganisationer mulighed for at vurdere deres psykiske arbejdsforhold. Resultatet overrasker Arbejdsmiljøkonsulent Lisbet Korsager har et kontor i KAB, men tilbringer meget tid på rundfart mellem de decentrale arbejdspladser. Foto: Marianne Svolgaard. Her går det godt sådan da Af Marianne Svolgaard, ms@kab-bolig.dk Hvor de decentrale medarbejdere tidligere har deltaget i en psykisk APV (ArbejdsPlads Vurdering) blev undersøgelsen for første gang gennemført i den samlede virksomhed. For at få et bredt billede af trivslen på arbejdspladsen, kom spørgsmålene ganske vidt omkring. Centrale temaer var dog arbejdspres, indflydelse på egne opgaver, anerkendelse og ikke mindst trusler, vold, mobning og seksuel chikane. Alle emner, der har stor relevans for, hvordan man trives på arbejdspladsen, og svarprocenten var da også pæn. Høj deltagelse I alt blev der udsendt 1048 skemaer fordelt på 70 grupper, og der er kommet 843 skemaer retur. Svarprocenten er højere for de decentralt ansatte end for medarbejderne i KAB, fortæller Lisbet Korsager, der som arbejdsmiljøkonsulent er ansvarlig for den psykisk APV. Det kan være fordi, de har prøvet det før, mener konsulenten. Svarprocenten i Vester Voldgade ligger på 70 % mod 86 % i de decentrale forvaltningsområder. Næste gang vi gennemfører undersøgelsen får vi svarprocenten op på 90 over hele linjen, smiler Lisbet bag sit arbejdsbord. Middelværdier En APV undersøgelse er god til at sætte fokus på evt. skjulte problemer på arbejdspladsen, men den står ikke alene, når ledelsen vurderer klimaet i virksomheden. Sammen med andre parametre som sygefravær og personaleflow giver APV en et godt øjebliksbillede af trivslen på arbejdspladsen, forklarer Lisbet. Men desværre blev resultaterne fra spørgsmålene samlet som middelværdier for hver gruppe. På den måde kan den enkelte leder ikke se udsvingene i svarene og dermed heller ikke få et overblik over, om der er nogen, der har det virkeligt skidt, så det gør vi anderledes næste gang. Vi har heldigvis lov til at blive klogere, mener Lisbet. Generelt god trivsel Generelt kan man dog godt trække nogle tendenser ud af den samlede undersøgelse. På den positive side kan vi se, at langt de fleste er glade for deres arbejde, finder det meningsfuldt og mener, at arbejdspladsen har stor betydning for dem, siger Lisbet og kigger op fra sine bunker i skødet. Undersøgelsen viser også, at den gode trivsel på de decentrale arbejdspladser er uafhængig af, om man har en ejendomsleder eller driftschef som nærmeste leder. Der er dog en tendens til, at arbejdspresset føles højere centralt end decentralt. Men der er også mere ubehagelige overraskelser i undersøgelsen. Kollegaerne chikanerer Vi nok havde forventet, at enkelte kollegaer har været udsat for trusler og vold, forklarer arbejdsmiljøkonsulenten. Undersøgelsen i 2007 gjorde det for første gang synligt, at nogle medarbejdere desværre havde den slags oplevelser med hjem fra arbejde. 8 OS - september 2010

9 Så mange oplever mobning, sexchikane, trusler og vold: Antal decentralt Antal centralt I alt Mobning fra beboer 17 5 Mobning fra kollega/ leder Sexchikane fra beboer 10 1 Sexchikane fra kollega/ leder Trusler fra beboer Trusler fra kollega/leder Vold fra beboer 8 2 Vold fra kollega/leder Samlet antal markeringer på de fire følsomme emner 152 I skemaet kan du se resultaterne fra de såkaldt følsomme emner i undersøgelsen. 152 af vores kollegaer har altså oplevet trusler, chikane, mobning eller vold på arbejdspladsen heraf 91 tilfælde fra beboere og 61 fra kollega eller leder. Fakta om APV Alle virksomheder med medarbejdere er ifølge arbejdsmiljøloven forpligtet til at afholde APV hvert tredie år. Den fysiske APV varetager ergoterapeuten i KAB og Lisbet Korsager i boligorganisationerne. Den psykiske APV gennemføres ved en spørgeskemaundersøgelse. APV en skal kortlægge virksomhedens arbejdsmiljø. Evt. problemer skal beskrives, og der skal udarbejdes en handlingsplan samt retningslinjer for opfølgning. Handlingsplaner skal opbevares på arbejdspladsen og fremvises, hvis Arbejdstilsynet kommer på (uanmeldt) besøg. Hotline og klagemulighed Arbejdstilsynet har oprettet en særlig hotline, der giver dig mulighed for at få råd og vejledning om mobning og chikane på arbejdspladsen, ligesom du også kan klage anonymt, hvis du føles dig udsat for mobning, trusler eller lignende. Du kan ringe på telefon og tast 4 for hotline. Telefontiden er mandag - torsdag, kl og fredag, kl Du kan læse mere på Arbejdstilsynets hjemmeside Foto: Colourbox Men det kom helt bag på os, hvor mange der føler sig udsat for mobning og seksuel chikane på arbejdspladsen. Og ikke bare fra kunder også fra kollegaer og sågar ledere! Der er registreret ikke mindre end 64 situationer med mobning og 23 med uønsket seksuel opmærksomhed. Det er bestemt ikke en heldig udvikling, og jeg mener, at vi skal arbejde fremadrettet med forebyggelse, fortæller KAB s arbejdsmiljøkonsulent alvorligt. Resultaterne fra undersøgelsen har været fremlagt på Strategisk Lederforum (ledermøde med deltagelse af centrale såvel som decentrale ledere), og ledelsen går nu i gang med at drøfte, hvilke initiativer, der skal tages for at forebygge chikane og mobning fremadrettet. Har du spørgsmål til APV undersøgelsen eller brug for at snakke med din arbejdsmiljøkonsulent, kan du få fat i Lisbet Korsager på telefon eller lik@kab-bolig.dk Se også de øvrige artikler om emnet her i bladet. OS - september

10 TEMA Vi smider det hele på bordet Medarbejderne på ejendomskontoret i Avedøre Nord har en fri omgangstone. Det gør arbejdsdagen sjovere, men så kom forårets psykiske arbejdspladsvurdering og satte tonen til debat Af Annette Sadolin, asa@kab-bolig.dk Merete Mader og Jan Poulsen, Avedøre Nord. Foto: Annette Sadolin Medarbejderne på ejendomskontoret i Avedøre Nord har et tæt forhold til hinanden. De kender hinanden godt, og tingene bliver sagt lige ud. - Vi smider det hele på bordet og kører lidt rundt i suppegryden, griner Merete Mader, der er aktivitetsmedarbejder og har tilbagelagt ikke mindre end 26 år i firmaet, heraf otte i Avedøre Nord. - Man laver fejl både på arbejdet og i privatlivet, og det kommer på bordet med det samme. Jeg synes, det er godt, for ellers vokser det bare, mener hun. Avedøre Nord er en mindre arbejdsplads med 18 medarbejdere. 11 på kontoret og syv i marken. Hver morgen samles medarbejderne på kontoret over en kop kaffe. Sådan kan chefen godt lide at begynde dagen. - Som leder synes jeg, at det er meget vigtigt at være tæt på personalet. Når vi begynder dagen med at se hinanden i øjnene, kan jeg fornemme, hvordan de har det, siger ejendomsleder Jan Poulsen. Han er også den type chef, hvis dør stort set altid står åben for medarbejderne, og det er en af de kvaliteter, Merete Mader, sætter pris på ved sin chef. - Chefen har jo stor betydning for arbejdsmiljøet. Det er ham, der bestemmer. Og jeg ved, hvad jeg taler om, for jeg kører på chef nummer 13, siger hun med et grin og fortsætter - Nogle chefer holder på opgaver og ansvar. De kan ikke uddelegere. Jan tør godt lægge ansvar ud til os andre. 10 OS - september 2010

11 Jeg har en gang oplevet, at en kollega gik over stregen. Det var ejendomslederen på en tidligere arbejdsplads, der lagde hånden på min nakke, mens jeg sad ved computeren og arbejdede. Lige på det stykke med bart. Det overskred min grænse. Jeg vendte mig og fik afledt opmærksomheden med noget morsomt. Det gentog sig ikke. (Merete Mader, aktivitetsmedarbejder) Også servicemedarbejder Per Madsen ved, hvad han sætter pris på ved sin arbejdsplads: - Det er den måde, vi har det med hinanden på. Vi laver fis og ballade, og det er noget af det, der gør det rart at gå på arbejde her. På en tidligere arbejdsplads har jeg oplevet, at en kontorchef behandlede en elev dårligt. Det vil man nok i dag kalde mobning. Personligt tror jeg ikke, at jeg kan mobbes til noget. Det er jeg simpelthen ikke modtagelig for. Det er nok noget med at have en indre ro. (Jan Poulsen, ejendomsleder) Tre ubehagelige krydser Det lyder alt sammen rigtig godt, men så kom resultatet af spørgeskemaundersøgelsen om det psykiske arbejdsmiljø. Både chef og medarbejdere kunne undrende læse, at der i den lille medarbejderskare måske var nogen, som var uenige. Tre krydser i ja ved spørgsmålene om, hvorvidt man har oplevet mobning, trusler om vold eller uønsket seksuel opmærksom i løbet af det seneste år. Sidstnævnte endda krydset af under fra leder. - Det kom helt bag på mig. Jeg troede jo, at jeg vidste, hvad der rørte sig. Særlig ubehageligt var det, at jeg skulle have været medvirkende årsag til en afkrydsning i uønsket seksuel opmærksomhed. Jeg inddrog selvfølgelig Lisbet Korsager (arbejdsmiljøkonsulent, red.) i mødet om resultaterne, forklarer han. På mødet var der ingen, der stod frem og heller ikke efterfølgende, da de blev opfordret til at kontakte Lisbet eller Jan direkte. - Flere medarbejdere kom uopfordret ind på mit kontor for at forsikre mig om, at det altså ikke var dem, der havde sat krydserne, fortæller ejendomslederen. Det var ikke sjovt Medarbejdergruppen endte med at konkludere, at nogle måtte have sat de alvorlige krydser i et forsøg på at være sjov eller, at der var tale om en tidligere medarbejder. - Det var slet ikke sjovt. Tænk hvis det nu alligevel er rigtigt, at nogen i gruppen har følt sådan. Så nedgør vi dobbelt. Og for Jan har det her bestemt heller ikke været morsomt, siger Merete Mader alvorligt. Per Madsen mener at vide, hvor det ene kryds stammer fra. - Jeg tror, at krydset ved mobning er sat af en medarbejder, der ikke er her længere. Det har jeg det selvfølgelig dårligt med. Det er vigtigt, at alle har det godt, når de går på arbejde. Det med sexchikane kan jeg slet ikke forestille mig. Og jeg tror at nogle måske ikke har været så seriøse, da de svarede på undersøgelsen, og ikke tænkt over, at det kunne ramme andre, forklarer han. Debat om tonen Selvom krydserne måske er sat af en ubetænksom spøgefugl, gav det i medarbejdergruppen anledning til en snak om omgangstonen. - Måske er der nogen, som synes, at tonen er lige lovlig fri en gang i mellem. Jeg tror, at vi alle tænkte lidt mere over, hvad vi sagde til hinanden i en periode. Vi har jo forskellige grænser, og nogle gange rammer vi hinandens grænser. Men jeg oplever også, at vi kan sige fra, når det sker, siger Merete Mader. - Det fylder ikke så meget længere, nu hvor vi har fået talt om det. Og på mødet om resultaterne talte vi også Noget af det, der gør det værd at gå på arbejde her, er, at vi laver fis og ballade med hinanden. De andre lagde f.eks. en gang ost i min elbil, som vi bruger til at køre rundt i området. Det stank bare og jeg undrede mig over, hvor det kom fra. En anden gang satte vi frøer i rengøringspersonalets vandspande. (Per Madsen, servicemedarbejder) om muligheder for forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø. Her kom faktisk ingen forslag. Det tager jeg som et positivt signal, siger Jan. Handlingsplanen fra kontoret kom til at handle om håndteringen af de mystiske krydser, som hverken leder eller medarbejdere kunne forstå eller forklare. Formålet skal stå klart Fremadrettet har Merete Mader et ønske til fremtidige undersøgelser: - Jeg tror, at man kunne gøre lidt mere for at anonymisere undersøgelsen. Se hvor dybt personligt det blev her hos os. Ejendomslederen peger på, at formålet og opfølgningen på en sådan undersøgelse er vigtig. - Vi skal gøre os klart, hvad vi vil bruge resultaterne til. Det er vigtigt for, at medarbejderne kan engagere sig i undersøgelsen. Vi har brug for en høj svarprocent, hvis undersøgelsen skal være repræsentativ, derfor har medarbejdernes engagement stor betydning. Og så har vi selvfølgelig brug for en bedre fælles forståelse af hvad mobning, seksuel chikane og trusler er, siger han. OS - september

12 TEMA Foto: Colourbox Mobning og sexchikane skal på dagsordenen Omfanget af mobning, sexchikane, trusler og vold overrasker ledelsen i KAB. Endnu er der ikke truffet beslutning om, hvordan problemerne skal takles, men en ting er sikkert: Der skal tales mere åbent om de følsomme emner Af Annette Sadolin, asa@kab-bolig.dk 152 krydser ved mobning, uønsket seksuel opmærksomhed, trusler om vold og vold. Et så højt resultat indenfor de følsomme emner i den psykiske arbejdspladsvurdering var langt fra forventningen hos arbejdsmiljøkonsulent, Lisbet Korsager og viceadm. direktør Flemming Strøm. - Det var ventet, at en del medarbejdere ville melde tilbage om trusler og vold fra beboere. Vi ved at nogle af vores beboere er grænseoverskridende i deres opførsel. Det overraskende er imidlertid, at sexchikane ligeså ofte kommer fra en kollega/leder som fra en beboer, og 2/3 af mobningen er registreret som kommende fra kollega/leder. Jeg vil gøre det helt klart, at det er fuldstændig uacceptabelt. Især de høje tal for mobning overrasker mig. Det viser os, at vi har brug for en holdningsændring f.eks. omkring mobning. En øget bevidsthed om, at det man måske selv opfatter som en frisk tone, kan andre opfatte som grænseoverskridende. Og det skal man respektere, siger den viceadm. direktør. Møder med alle medarbejdere Lederne har fået tilsendt resultaterne af spørgeskemaundersøgelsen i deres område og har i foråret og sommerens løb haft mulighed for at drøfte dem med medarbejderne. Alle de steder, hvor der har været markeringer af problemer med mobning, sexchikane, trusler om vold eller vold har lederen haft mulighed for at inddrage arbejdsmiljøkonsulenten i gruppens debat om resultaterne. Kun få har gjort brug af det. - Jeg har deltaget i ca. 8 møder. Flere steder er problemerne blevet løst eller, der har været tale om misforståelser. Jeg oplever dog en tendens til, at folk ikke vil stå frem og fortælle om deres oplevelse. Heller ikke selvom de får tilbud om at gå direkte til deres leder eller mig. Og så kan det være svært at hjælpe med løsninger, siger 12 OS - september 2010

13 Især de høje tal for mobning overrasker mig. Det viser os, at vi har brug for en holdningsændring f.eks. omkring mobning. En øget bevidsthed om, at det man måske selv opfatter som en frisk tone, kan andre opfatte som grænseoverskridende. Og det skal man respektere. Flemming Strøm, viceadministrerende direktør Lisbet Korsager. Det får arbejdsmiljøkonsulenten til at understrege vigtigheden af, at der tales mere åbent om problemerne - Alle grupper bør jævnligt tage det op på fællesmøder: Har I hørt om nogen, der har oplevet mobning? Og så har vi selvfølgelig brug for definitioner, så det er klart for alle, hvad vi opfatter som mobning og uønsket seksuel opmærksomhed her i KAB, og hvordan vi håndterer det. Altså en politik på området, forklarer hun. Handleplaner Generelt følges der op på undersøgelsen af det psykiske arbejdsmiljø ved, at alle ledere sammen med medarbejderne skal udarbejde en handleplan for håndteringen af problemer indenfor området. Ved redaktionens deadline havde arbejdsmiljøkonsulenten modtaget kopi af handleplaner fra 42 ud af de 70 grupper, som undersøgelsen omfatter. Handleplanen skal være tilgængelig i sikkerhedshåndbogen for de decentrale medarbejdere og i de enkelte områder/grupper i administrationen. Men hvem følger op på handle planerne? - Det er ikke min opgave at følge op på handleplanerne. Det er den enkelte leders opgave. Men medarbejderne har altid mulighed for at komme til mig også om problemer med deres leder. Så vil jeg hjælpe med mulige løsninger, forklarer arbejdsmiljøkonsulenten. Hun kan også berette, at ikke alle de indleverede handleplaner tager fat på de problemer om bl.a. mobning, som medarbejderne har gjort opmærksom på i undersøgelsen. Den viceadm. direktør er opmærksom på forholdet: - Hvis ikke den enkelte leder tager affære, er det op til lederens leder at sikre, at der bliver taget hånd om problemerne. Her må vi have tillid til vores ledelsessystem, siger han. Vi skal tale mere om det Flemming Strøm understreger, at der udover handleplanerne i hver gruppe også skal arbejdes fremadrettet med mobning, sexchikane, trusler om vold og vold. - En mulighed er, at vi supplerer den individuelle MUS med en kollektiv MUS, hvor man kan tage temperaturen indenfor gruppen. Uanset hvordan vi vælger at gøre det, er den psykiske arbejdspladsvurdering et klart signal om, at vi skal sætte de her emner på dagsordenen i KAB, siger han. Også sikkerhedsorganisationen kan få en vigtig rolle i det fremtidige arbejde. - Vi har en velfungerende sikkerhedsorganisation og det er nu, der er brug for, at de viser profil som forandringsagenter. Om tre år, når vi gentager undersøgelsen, regner jeg med at se en væsentlig forbedring af forholdene. Og selvom denne undersøgelse har afdækket en række kedelige problemer, glæder jeg mig også over, at undersøgelsen viser et højt engagement i arbejdet blandt medarbejderne. Medarbejderne er vores vigtigste ressource, og vi kan kun fungere som virksomhed, hvis medarbejderne fungerer godt, forklarer Flemming Strøm. OS - september

14 TEMA Eksperten: Mobning er svært at forsvare sig mod Jeres resultat svarer nogenlunde til en undersøgelse, jeg selv har gennemført for nogle år tilbage. Det er et symptom på, at der er noget galt i organisationen. I er blevet gjort opmærksomme på et problem og kan nu arbejde med det fremadrettet. Annie Høgh, lektor ved Institut for psykologi Af Annette Sadolin, asa@kab-bolig.dk Annie Høgh er lektor ved Institut for psykologi på Københavns Universitet og forsker bl.a. inden for psykisk arbejdsmiljø og mobning på arbejdspladsen. Hun forklarer, hvordan forskningen definerer mobning og mener bl.a., at det har en helt naturlig forklaring, når det i KAB har været svært at få medarbejdere til at stå åbenlyst frem og fortælle om mobning eller uønsket seksuel opmærksomhed. I en undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø i KAB har 152 medarbejdere ud af ca. 843 deltagere sat kryds ved, at de har været udsat for mobning, uønsket seksuel opmærksomhed, trusler eller vold indenfor det sidste år. Det svarer til 18 % af deltagerne (mobning: 64 eller 7,5 %). Er det et overraskende resultat eller er det forventeligt i en servicevirksomhed som KAB? Jeres resultat svarer nogenlunde til en undersøgelse, jeg selv har gennemført for nogle år tilbage. Det er et symptom på, at der er noget galt i organisationen. I er blevet gjort opmærksomme på et problem og kan nu arbejde med det fremadrettet. Efter undersøgelsen er resultaterne blevet drøftet i hver enkelt medarbejdergruppe med den nærmeste leder. En af erfaringerne er, at de medarbejdere, der har givet udtryk for, at der er problemer, ikke er glade for at stå frem og fortælle om oplevelsen i gruppen. Og når de opfordres til at gå til chefen eller arbejdsmiljøkonsulenten, sker det heller ikke. Hvad tror du, at det kan skyldes? Det tyder på, at medarbejderne ikke føler sig trygge ved at stå frem. De har ikke tillid til, at de vil blive taget alvorligt og ved ikke, hvordan problemet vil blive håndteret. De har vovet at sætte et kryds og gøre opmærksom på problemet, og det er i virkeligheden modigt. Sådan en undersøgelse er svær at bruge til at håndtere de konkrete problemer. Den kan bruges til at arbejde fremadrettet med problemstillingerne. Nogle medarbejdere er inde på, at enkelte af krydserne kan være sat for sjov. Hvad mener du om det? Det vil ikke være mit første bud. Men det kan selvfølgelig ikke afvises, at det forekommer. Relativt mange medarbejdere gør opmærksom på, at de har oplevet mobning. Mobning er ikke defineret i undersøgelsen. Hvordan definerer du mobning? Mobning er noget, man er udsat for gentagne gange og over længere tid f.eks. tre måneder. Og så er det handlinger, som der er svært at forsvare sig i mod. Inden for forskningen skelnes der mellem to typer mobning; konfliktmobning og rovmobning. Konfliktmobning begynder som en konflikt om en sag altså noget arbejdsmæssigt. Konflikten kan ikke løses, og så begynder parterne at positionere sig. For at få egne argumenter igennem bliver konflikten mere og mere personlig, og man arbejder på at få andre med på sin side. Og så går det galt. Derfor skal man løse konflikterne, mens de handler om sagen. Rovmobning sker, når en leder eller en anden stærk person i organisationen har behov for at demonstrere overdreven magt. Det kan være hele tiden at sætte medarbejdere på plads eller at undlade at give informationer for derefter at skælde ud over, at arbejdet ikke er gjort. Kort sagt demonstrere at det er mig, der bestemmer. For konfliktmobning gælder det, at man er to, der har ansvar for, at situationen ikke udvikler sig. Det gælder ikke for rovmobning her er det alene den stærke, der er ansvarlig, og den mobbede har intet gjort for at havne i situationen. Under disse to kan man opstille en række andre kategorier af mobbesituationer. Hvad kan KAB gøre for at nedbringe antallet af medarbejdere, der oplever mobning? I kan prøve at arbejde fremadrettet. I kan udarbejde en hensigtserklæring om, at mobning ikke tolereres og en handleplan for, hvordan I vil håndte- 14 OS - september 2010

15 re problemet. Her er god inspiration at hente hos Videnscenter for Arbejdsmiljø. I det små kan I også diskutere normer for omgang med hinanden. Nogle steder er der måske en lidt grov form for humor. Det er også OK, hvis alle er enige om det, men det skal også være i orden at sige fra uden, at man bliver mobbet for det. I kan også arrangere foredrag om mobning for at få en bedre fælles forståelse af problemet. Og nedsætte en rådgivergruppe, der bliver uddannet i at håndtere og rådgive om mobbesituationer. Det kræver alt sammen, at ledelsen bakker op og gør en indsats for det her. Kreativitet som drivkraft Halvdelen af sine arbejdstimer lægger Asger Schioldan som servicemedarbejder i Firkløverparken. Men resten af dagen er hans egen Tekst og foto: Marianne Svolgaard, ms@kab-bolig.dk Asger Schioldan foran en af sine vægudsmykninger i Firkløverparken. Asger, hvorfor er du ikke med ude og lege, spurgte et barn i en børnehave engang Asger Schioldan. Men det var han faktisk også. Asger Schioldan var nemlig i gang med at udsmykke børneinstitutionens vægge med fantasifulde skabninger. Ja, jeg betragter det egentligt som en leg, smiler Asger roligt. En leg, jeg ikke kan undvære. Jeg har tegnet, malet, dekoreret siden jeg var barn og kan slet ikke lade penslerne være i længere tid ad gangen. Kunsten er min drivkraft og ventil, fortæller Asger. Firkløveren OS har sat Asger stævne i Firkløverparkens beboerhus, hvor han i øjeblikket er i gang med at udsmykke væggene. Rummet er fyldt med malerbøtter, pensler og papir og bærer tydeligt præg af, at Asger har været i gang siden marts måned. Det var Yvonne, formanden herude, der satte arbejdet i gang. Hun spurgte, om jeg kunne gøre et eller andet ved fælleslokalet, og jeg fik nærmest frie hænder, husker Asger. Yvonne Pedersen nikker ivrigt på sidelinjen. Ja, egentligt syntes jeg bare, vores beboerhus trængte til nogle farver, men det her er jo fantastisk, udbryder Yvonne og slår ud med armene. Væggene er ikke længere bare rammen om beboernes fælleslokale, men en naturoplevelse. Vi er omgivet af blå himmel, roser, sommerfugle, frøer og selvfølgelig firkløvere. De fleste illustrationer er enkle og naivistiske, men midt i rummet er en stor og meget naturtro ørn ved at lande. Jeg syntes, der skulle være et naturalistisk element, fortæller servicemedarbejderen tankefuldt, men han kigger ud i rummet. Ørnen skiller sig ud, men hører jo alligevel til i naturen, forklarer Asger. Den alsidige servicemedarbejder Som maler er Asger meget alsidig. Han foretrækker ikke én genre frem for en anden og henter sin inspiration i hverdagen. Mine billeder er ikke voldsomt symbol ladede, men de er stemningsmættede og må gerne sætte tanker i gang, fortæller Asger. Asger Schioldan har udstillet på flere gallerier, men har de seneste år også kastet sig over vægudsmykning. Her i fælleslokalet synes jeg, det er vigtigt at skabe en let stemning. Derfor har jeg valgt lyse farver og lette motiver, forklarer Asger med en pensel i hånden. Han er selvlært og passioneret kunstner. Det er dog først de senere år, kunsten også har været et økonomisk supplement. Nu i en grad, så Asger har valgt kun at arbejde på deltid som servicemedarbejder i Firkløverparken, hvor han har været siden februar Og siden marts i år har han tilbragt regnvejrsdage og pauserne mellem opgaverne i fælleslokalet. Asger regner med at være færdig med fælleshuset efter sommerferien. Hvis du ikke har mulighed for at komme forbi Firkløverparken, kan du se nogle af Asgers malerier på hans hjemmeside OS - september

16 Beboeropgavesystemet: Et opgavestyringssystem til ejendomskontorerne Et stort ejendomskontor som Friheden ekspederer omkring beboerhenvendelser om året. Beboeropgavesystemet er et redskab til at styre de mange henvendelser. Arkivfoto fra ejendomskontoret i Allégården. Foto: Thomas Brolyng Steen. Af Lee Schmidt Weinreich, les@kab-bolig.dk Med udgangspunkt i behov identificeret i et boligselskab er der udviklet et opgavestyringssystem til ejendomskontorerne, Beboeropgaver. Jan Søby, der er ansvarlig for udviklingen af systemet siger om formålet: Det nye system giver kontorerne mulighed for at styre henvendelser, opgaver og opfølgning så ingen beboerhenvendelser går tabt på diverse gule sedler og papirlapper. Desuden kan de udføre en professionel, nem og hurtig opgaveløsning og tilvejebringe historik, der kan være nyttig i vanskelige sager og i tilrettelæggelsen af arbejdet på ejendomskontoret. Systemet Beboeropgavesystemet er et helt nyt system, men er integreret i Boligarkivet i KABAS. Med Beboeropgavesystemet kan driftspersonalet oprette alle henvendelser fra beboerne til ejendomskontoret i Boligarkivet i KA- BAS. Systemet sørger således for, at ejendomskontoret har let adgang til at styre beboerhenvendelser ved direkte at kunne oprette opgaver og gemme henvendelser, så der til en hver tid findes en historik på den enkelte opgave/ lejemål. Beboeropgavesystemet er udviklet, så der tages udgangspunkt i den enkelte lejer, men i modsætning til tidligere, er det også en mulighed, at det kan bruges til at holde styr på andre opgaver, der ikke er tilknyttet et lejemål, men som er opgaver, der skal udføres i afdelingen. Når der arbejdes i Beboeropgavesystemet, er der direkte adgang til alle lejeroplysninger i KABAS, og der 16 OS - september 2010

17 kan udskrives arbejdssedler til internt brug, og om nødvendigt bestilles arbejder direkte i rekvisitionssystemet i KABAS, fortæller Jan Søby. Systemet tages i brug Både før sommerferien og nu pågår der undervisning i brugen af systemet og den 15. december 2010 forventes systemet at være taget i brug i alle afdelinger i KAB-fællesskabet. Afdelingerne vil først få rettigheder til systemet i forbindelse med undervisning, således at de har forudsætningerne for at benytte systemet. Fremover supporteres Beboeropgavesystemet af følgende superbrugere: Jan Søby, Susanne Sandgreen og Torben Trampe. Fakta om Beboeropgavesystemet Systemet er som en integreret del af KABAS og indeholdt i KAB s Lille Pakke under Driftsmodul standard Systemet kan udskrive en arbejdsplan til internt brug Direkte adgang til lejeroplysninger og rekvisitionssystemet i KABAS Gemmer historik på den enkelte opgave tilknyttet lejemålet Hvad siger brugerne? Vi har talt med nogle af brugerne af Beboeropgavesystemet, der har brugt systemet siden den 10. maj 2010, for at høre, hvad de synes Jan Winther, driftsleder i Egedal Boligselskab Jesper Handskemager, driftschef tilknyttet Boligselskabet Friheden Henrik Busse, driftslederassistent i Boligselskabet Friheden Jan Søby, ansvarlig for udviklingen af opgavesystemet Er systemet en hjælp i dagligdagen? Jesper: Både og ja fordi historikken er god at have i f.eks. fugtsager og hundesager. Jeg tror, at man skal se sådan på det, at man med systemet opbygger en dokumentation/historik, som vi ikke havde før. Det tager noget tid, men på sigt og i nogle sager vil vi være glade for at have det. Dog kan man sige, at det nok kun er i 2-3 % af sagerne, hvor det er vigtigt at have historikken for at vinde en sag f.eks. i Beboerklagenævnet. Vi kan jo desværre ikke på forhånd identificere de sager, hvor det vil være godt med historikken. Henrik: Ja både og. Man skal lige vænne sig til, at det er en anden indgang i KABAS, man bruger, end rekvisitionssystemet, som vi før havde åbent. Det kan være godt f.eks. i aftenkontortiden, hvor det somme tider er andre, der tager imod beboerhenvendelserne, end det er til dagligt. Så er historikken også god at have. Vi drøftede desuden, at klagesager har fået en anden karakter i dag end for år tilbage vi skal løfte bevisbyrden og folk står nok mere på deres ret. Derfor er det godt, at vi opbygger noget dokumentation, som vi ikke havde før. Jan W.: Ja det synes jeg, at det er selvom det tager noget tid. OS - september

18 ...klagesager har fået en anden karakter i dag end for år tilbage vi skal løfte bevisbyrden og folk står nok mere på deres ret. Derfor er det godt, at vi opbygger noget dokumentation, som vi ikke havde før. Henrik Busse, driftslederassistent i Boligselskabet Friheden Hvor mange beboerhenvendelser har I på ejendomskontoret? Henrik og Jesper: I Friheden har vi nok omkring henvendelser om året og heraf laver vi nok rekvisitioner ja og herud over kommer flyttesagsrekvisitionerne, der ikke lægges ind i Beboeropgavesystemet. Jan W.: Egedal Boligselskab, der har seks mindre afdelinger har selvfølgelig også færre henvendelser end de store ejendomme, jeg vurderer, at det nok er omkring 10 beboerhenvendelser om ugen. Er systemet anvendeligt i både store og små afdelinger? Jesper: Nu er Friheden jo en stor afdeling og vi har 17 ansatte. Vi kunne godt forestille os, at små afdelinger muligvis vil opleve dette som en tidskrævende opgave. I små afdelinger vil dokumentationen/historikken nok især være god f.eks. ifm. sygdom, ferieafløsning, en ny ansat m.v. Det vil hjælpe til at sikre kvaliteten i servicen over for beboerne. Henrik: Store afdelinger har måske en fordel, fordi der er mange henvendelser og flere forskellige, der skal udføre opgaverne. Arbejdssedler, som kan udskrives fra systemet er en god idé, da vi i forvejen lavede en arbejdsseddel i Word til vores folk. Nu registrerer vi opgaverne i Beboeropgavesystemet og på den måde gemmer historikken i stedet for at skrive opgaverne i en arbejdsseddel. Jan W.: Ja jeg synes, at det er anvendeligt, også hos mig som har flere mindre afdelinger. Er der nogle ønsker I kunne have til en videre udvikling af beboeropgavesystemet? Jesper: Det ville være rigtig godt, hvis Beboeropgavesystemet eller KABAS generelt kunne tale sammen med Word og vores arkivsystem Findus. Altså så man direkte fra systemet kunne åbne et Word-dokument og at beboerens stamdata (adresse og lejemåls nr.) automatisk hives over i en brevskabelon og når man så trykker gem, så foreslås automatisk den rigtige arkivmappe under lejeren i Findus. Det ville være super! Jan W.: En rigtig god idé vil være, at opgaverne automatisk ifm. oprettelse også bliver reserveret i kalenderen, så man ikke bagefter skal ind og skrive det ind der også. Der er sådan set et sted, hvor man kan krydse af, at det skal i kalenderen, men funktionen virker ikke. Det vil være en stor hjælp! Ansvarlig Jan Søby: KABAS koblingen til Word og Findus er ikke en del af selve Beboeropgavesystemet, men noget som IT arbejder på. Koblingen til et kalendersystem er forberedt og vil komme med i en videreudvikling af Beboeropgavesystemet. 18 OS - september 2010

19 Udefra Af Marianne Svolgaard, Den danske model er under pres De danske fagforbund mister medlemmer hver dag. LO har de sidste 15 år mistet medlemmer, og fagfolk frygter, det kan få konsekvenser for den såkaldte danske model, hvor arbejdsgivere og fagforbund selv aftaler løn og vilkår. Fastholdelsen af et højt medlemstal kan ses som en forudsætning for den danske aftalemodel. Falder medlemstallet, falder de faglige organisationers legitimitet, siger professor ved Københavns Universitet, Jesper Due. I udlandet kigger man ellers begejstret på den danske model, der dels sikrer fleksibilitet på arbejdsmarkedet, dels via dagpengene sikrer eksistensgrundlaget for fyrede medarbejdere. Kilde: Politiken Facebook politik Deltidsansatte skal have fuld erstatning Højesteret har i to principielle domme i august 2010 fastslået, at en deltidsansat, der kommer ud for en arbejdsskade, skal have samme erstatning som en fuldtidsansat. Udgangspunktet for begge domme er dog, at den skadelidtes ansættelse på nedsat tid er af midlertidig karakter. Se mere på: Populær mobbe-hotline De såkaldte sociale medier som Facebook og Twitter er blevet en stor del af mange danskers liv. Så stor at hver femte danske virksomhed har en Facebook politik, der giver retningslinjer for, hvordan medarbejderne optræder i de sociale medier også i fritiden. Virksomhederne betragter nemlig internettet som en del af de offentlige rum, hvor de i forvejen har en politik for medarbejdernes gøren og laden. Politikken kan bl.a. omfatte, at medarbejdere ikke må udtale sig negativt om virksomheden, kunder eller kollegaer. I KAB er holdningen, at der ikke er behov for en Facebook politik. Medarbejderne kan godt vurdere hvor meget, hvornår og hvordan de anvender de sociale netværk, mener ledelsen. Arbejdstilsynets nye initiativ, en mobbe-hotline der gik i luften i april 2010, er meget populær. Siden oprettelsen har Arbejdstilsynet haft fire gange så mange henvendelser vedrørende mobning som tidligere. Hotlinen er bemandet af medarbejdere fra Arbejdstilsynet, der har erfaring og viden inden for mobning og psykisk arbejdsmiljø. Hotlinen har fire primære målgrupper: Personer, der selv er udsat for mobning, pårørende til mobningsramte, virksomheder med akutte problemer med mobning samt virksomheder, der ønsker at forebygge mobning. Hotlinen kan kontaktes mandag til torsdag, kl og fredag, kl på telefon , tast 4 for hotlinen. Hvem mobber? Danske og amerikanske undersøgelser har vist, at mobning særligt er et problem på arbejdspladser, der domineres af ét køn uanset om det er en kvinde- eller mandearbejdsplads. Men selv på blandede arbejdspladser mobber kvinder helst deres medsøstre, når de går i krig (70 % af tilfældene). Til gengæld mobber de ikke så meget som mænd. Mændene skeler ikke til køn, når de mobber. 60 % af mændene fortæller, de har været med til at mobbe på arbejdspladsen mod 40 % af kvinderne. Kilde: Politiken OS - september

20 I foråret deltog kvinderne i KAB bl.a. i Alt for damernes Kvindeløb og Femina Kvindeløb. Her ses kvinderne iført nyt løbetøj med ganske velplaceret branding af KAB. Foto: Karin Peitersen Nyt fra personaleforeningen Sommeren er ovre og mange af vores arrangementer har trukket mange medlemmer til - såvel nye som gamle. Det glæder os meget, at så mange har lyst til at deltage i vores arrangementer. Medlemstallet vokser også støt. I skrivende stund tæller vi mere end 370 medlemmer. Desværre hører vi stadig tit fra vore kolleger, der er decentralt ansat, at de stadig ikke bliver opdateret, når vi sender nye tilbud om arrangementer ud med Dagens Nyheder. Dette er vi naturligvis rigtig kede af. Så endnu engang beder vi jer, der sidder decentralt, om at videregive vores tilbud til de af jeres kolleger, der ikke har adgang til pc. Vi takker på forhånd for jeres hjælp. Såfremt du ikke modtager Dagens Nyheder, kan du, ved at kontakte vores formand Lone Christensen lbc@ kab-bolig.dk, få sendt vores tilbud om arrangementer m.m. direkte til din private . Andespil udover det sædvanlige Vi er i skrivende stund ved at lægge sidste hånd på planlægningen af vores Andespil fredag den 5. november Det bliver en dag/aften, udover det I har prøvet tidligere. Vi har lagt alle kræfter i, for at skabe et arrangement med masser af gode gevinster, dejlig mad og drikke, god musik, samt en masse overraskelser dagen/aftenen igennem. Vi glæder os meget til dette arrangement, og har du endnu ikke fået tilmeldt dig, så gør det nu, da der er et begrænset antal pladser. Tilmeldingsblanketten kommer i Dagens Nyheder. Ølsmagning og store legedag Vi arbejder fortsat på at lave flere arrangementer. Lige nu er der planlagt smagning af diverse juleøl fredag den 19. november 2010 i Blåkildegård Tåstrup. Diverse biografforestillinger i Glostrup Bio bliver løbende offentliggjort i Dagens Nyheder. Til foråret, nemlig lørdag den 2. april 2011 vil der blive arrangeret Storelegedag. Dette kommer til at foregå i en spejderhytte i Ballerup. Her kan du tage din familie med og få en dejlig dag med diverse konkurrencer, frokost og hyggelige kolleger. Dette arrangement kommer der mere om i starten af Vi glæder os til at se dig til de kommende arrangementer, og er du endnu ikke medlem af Personaleforeningen i KAB, kan du kontakte vores formand Lone Christensen lbc@kab-bolig.dk og høre om, hvordan du melder dig ind. Husk - alle kan være medlem, så længe man får udbetalt sin løn fra KAB. Så kom glad og mød nye kolleger til vores mange gode arrangementer. Med venlig hilsen Personaleforeningen i KAB Kommende aktiviteter i Personaleforeningen 17. oktober 2010 Dragefest i Dyrehaven. Byg din egen drage. Mere info kommer snarest. Kontakt Bo B. på bob@kab-bolig.dk 5. november 2010, kl Andespil i KAB. Kun for medlemmer. Kontakt Lone B.C. på lbc@kab-bolig.dk 19. november 2010, kl. ca Ølsmagning. Kun for medlemmer. Vi skal smage på diverse juleøl, samt have lidt godt at spise. Arrangementet bliver afholdt i Blåkildegård i Tåstrup. Mere info kommer i Dagens Nyheder. Kontakt Lone B.C. på lbc@kab-bolig.dk 4. marts 2011 Den årlige generalforsamling med efterfølgende Bowling i Big Bowl i Valby. Mere info kommer januar april 2011 Storelegedag i spejderhytte i Ballerup. Dag for hele familien med konkurrencer, lege, frokost og hygge med gode kolleger. Medlemmer med familie kan deltage. Mere info kommer i starten af OS - september 2010