Forord. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog.
|
|
- Karla Rebecca Holst
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forord Dette projekt afslutter 4. semesters modul i foråret 2012 under overskriften Moderne politikbegreber og politikanalyse. I projektet er der foretaget en diskursanalyse af Socialdemokraternes solidaritetsforståelse i et socialdemokratisk debatoplæg, der skal sætte gang i en intern debat hos partiets medlemmer om holdningerne til de fremtidige prioriteringer på det danske velfærdsområde. Denne analyse benyttes, med inddragelse af velfærdsteori, til at forklare en tredelt problemformulering om, hvilke socialdemokratiske solidaritetsforståelser, der ligger i debatoplægget, hvordan disse adskiller sig fra de partiets principprogram samt hvorfor denne adskillelse forekommer. Vi vil gerne benyttes lejligheden til at takke vores vejleder Henrik Plaschke for sine lærerige spørgsmål, input og ordsprog. Det er ved at smede, man bliver smed God læselyst! 1
2 Indholdsfortegnelse Forord 1 1. Introduktion Indledning Problemformulering Udfoldelse af problemformuleringen 6 2. Metode Velfærdsteoriens anvendelse og begrænsninger Diskursanalysen som redskab Præsentation af empiri Projektstruktur Videnskabsteoretisk udgangspunkt Diskurs i et videnskabsteoretisk perspektiv Indledende om Laclau og Mouffes diskursteori Videnskabsteoretiske konsekvenser for projektet Udfoldelse af Laclau og Mouffes begrebsapparat Laclau og Mouffes diskursbegreb Politisk forrang og aktører som konstruktionsstyrende Nodalpunkter og ækvivalenslogikken Hegemoni og politisk sedimentering Antagonismer og agonismer Opsummering Velfærdsstatsteori Velfærdsteoretisk baggrund for velfærdsmodellerne Solidaritetsforståelsen i velfærdsmodellerne Velfærdsmodellerne Solidaritetsforståelsen En idealtypisk opblødning Opsummering Principprogrammet Hånden på hjertet Frihed Lighed Solidaritet Opsummering ANALYSE: Prioriteringer på velfærdsområdet Legitimering af diskursen Solidaritetens ækvivalenskæde Prioriteringer Universelle ydelser Ret og pligt Frivillighed og samfundsansvar En (ny) ækvivalenskæde om solidaritet Ret, pligt og behov Samfundsansvar og frivillighed 51 2
3 7.4. Opsummering DISKUSSION: Fra værdi til italesættelse af virkelighed Fællesskab i forfald? Det er borgernes skyld Det er velfærdsstatens skyld Fælles velfærd hvis opgave? Konstruktionen af velfærd som en fælles opgave Den krævende borger Velfærdsstaten mellem intention og praksis Fra værdi til italesættelse af virkelighed Konklusion 64 Litteraturliste 67 Bilagsliste 70 Bilag A: Danmark herfra til 2032 prioriteringer på velfærdsområdet Bilag B: Principprogram - Hånden på hjertet. 3
4 1. Introduktion 1.1. Indledning Ser vi frem mod 2032, er det store spørgsmål, om vi kan komme i en situation, hvor der ikke er råd til alle de dele af velfærdssamfundet, som vi kender det i dag. Vi står i en økonomisk situation, hvor det er nødvendigt at overveje, om vi har råd til de universelle ydelser. Det er muligt, at nogle ydelser i fremtiden kan prioriteres anderledes, og at nogle kan undværes. Man bliver måske nødt til i højere grad at skelne mellem, hvem der har behov, og hvem der ikke har. (Socialdemokraterne 2012b: 2). Da Socialdemokraterne i november 2011 satte sig på regeringsmagten for første gang i ti år, var det med løftet om at skabe forandring i Danmark. Under valgkampen repræsenterede Socialdemokraterne, i samarbejde med SF, en umiddelbar kontrast til den borgerlige fløj ved at gå til valg på ord som kickstart og investering og med mantraet om, at trods den tilspidsede økonomiske situation, var sparevejen ikke Socialdemokraternes løsning på langtidssikring af velfærden (Socialdemokraterne & SF 2011: 3). Der er imidlertid forskel på realpolitik og valgkamp, og således allerede inden regeringsgrundlaget er underskrevet, strømmer kritikken ned over den nye regering i form af beskyldninger om løftebrud, velfærdsopgør og borgerlig politik, ud i offentligheden: Regeringen fører borgerlig politik og pakker det ind i det gamle socialdemokratiske kampråb om ret og pligt (Vester 2012). Socialdemokraterne mangler for tiden først og fremmest et sprog til at forklare sin politik, efter at ordbogen fra Fair løsning forsvandt, og derfor har de måttet overtage de borgerlige slagord om besparelser i velfærden, faglighed i skolen og skattelettelser i toppen. Når sproget er det samme, bliver politikken det også (Madsen 2012). I centrum for denne kritik står Socialdemokraterne som en eftertragtet skydeskive i modvind, der ikke synes at aftage i styrke. Det indledende citat kan af kritikere være et argument for, at kontrasten mellem de borgerlige partier og Socialdemokraterne ikke nødvendigvis er så umiddelbar i praksis. Citatet er hentet fra ét ud af tre socialdemokratiske debatoplæg, der sætter Danmarks fremtid på dagsordenen til den kommende Socialdemokratiske kongres i september. I samme oplæg navngiver Socialdemokraterne sig selv som entreprenøren bag den danske universelle velfærdsstat (Socialdemokraterne 2012b: 2), men umiddelbart lader det til, at Socialdemokraterne i citatet stiller spørgsmålstegn ved nogle af de centrale principper i den universelle velfærdsmodel. Det helt store spørgsmål bliver da, om Socialdemokraterne er ved at rykke sig værdipolitisk? 4
5 Velfærdsforsker Jørgen Goul Andersen problematiserer et eventuelt opgør med den universelle nordiske velfærdsmodel: Efter finanskrisen kan den nordiske velfærdsmodel fejre sin største triumf. De nordiske lande ligger ikke blot i toppen socialt. Efter krisen skiller de sig næsten endnu mere positivt ud på økonomien. Så meget desto mere overraskende er det, at regeringen tilsyneladende overvejer et brud med den universelle nordiske velfærdsmodel. Nogle af de tanker, der ytres, minder om et af de lande, der skiller sig mest negativt ud, nemlig Storbritannien (Goul Andersen 2012). Ifølge Goul Andersen er der, trods eksogene pres fra demografien og landets økonomiske situation, ikke et argument for, at en anden velfærdsmodel vil få Danmark bedre igennem de udfordringer, som landet står overfor (Goul Andersen 2012). Goul Andersen har tidligere forudset, at den danske universelle velfærdsstat er under pres men han anfører samtidig, at den universelle velfærdsmodel kan overleve, hvis den løbende tilpasses udviklingen i samfundet. Han problematiserer dog omstillingsretorikkens ofte usikre diagnoser og mål. Hvis man ikke er opmærksom på de vigtige principper i et velfærdssamfund, kan politikere af taktiske og kortsigtede årsager sætte centrale grundtanker i velfærdsstaten over styr (Goul Andersen 1997: 6): Det er muligt at foretage besparelser uden at tilsidesætte universalismen, og man kan omvendt sætte universalismen over styr uden at opnå besparelser overhovedet (Goul Andersen 1997: 7). Der er mange måder at opbygge et velfærdssamfund på - den universelle model er blot én måde, men slående er det, at når velfærdsstaten er til debat, er det ofte de fordelingsmæssige aspekter af velfærdsstaten, der debatteres. Hvem er berettiget til hvad, og for hvis penge? Ganske sjældent er det værdierne bag fordelingsaspekterne af velfærdsstaten, der trækker de helt store overskrifter i debatten, men det betyder imidlertid ikke, at der ikke er en værdipolitisk grundsten indbygget i fundamentet. Det er denne grundsten, som ofte glemmes, når velfærdsstatens problemer skal løses nu og her, som Goul Andersen ovenfor pointerer. Men hvad er så Socialdemokraternes værdier? I deres principprogram Hånden på hjertet benævner de værdier som frihed, lighed og solidaritet som værende centrale for partiet (Socialdemokraterne 2011: 3), og de fremsætter endvidere at: Vores velfærd bygger på, at man har ret til de grundlæggende ydelser alene i kraft af, at man er borger i landet (Socialdemokraterne 2011: 7). Goul Andersen problematiserer, at en diskurs kan sætte nogle af disse værdier over styr, hvis politikerne blot et øjeblik mister dem af syne på den politiske kampplads. Ønsker Socialdemokraterne at føre os væk fra en universel velfærdsmodel og dermed ændre på disse værdier? 5
6 1.2. Problemformulering Projektets problemformulering er med udgangspunkt i ovenstående: Hvilke forskellige solidaritetsforståelser italesætter Socialdemokraterne i debatoplægget Prioriteringer på velfærdsområdet (2012) og hvorfor adskiller disse sig fra deres solidaritetsforståelse i principprogrammet Hånden på hjertet (2011)? 1.3. Udfoldelse af problemformuleringen Vi tager udgangspunkt i debatoplægget Prioriteringer på velfærdsområdet. Når dette er interessant, er det fordi, som titlen antyder, at Socialdemokraterne mener, at Danmark er havnet i en situation, hvor prioriteringer er nødvendige. Som det indledende citat afslører, er det ikke blot en prioriteret rækkefølge af, hvem der skal stå først i køen, når pengene skal fordeles der er muligvis nogle områder, som det slet ikke bliver muligt at stå i kø til. Når der skal foretages politiske valg og fravalg på velfærdsområdet, er det kerneværdier som frihed og lighed, der berøres. Når der skal spares, får det konkrete konsekvenser. Her kommer problemformuleringens centrale begreb, solidaritetsforståelse, i spil, da denne forståelse netop afspejler, hvorledes værdier som frihed og lighed konstitueres i et samfund. I projektet fokuserer vi på Socialdemokraternes solidaritetsforståelse. I problemformuleringen er der en problematisering af, at Socialdemokraterne har en anden solidaritetsforståelse i debatoplægget end i principprogrammet, da solidaritetsforståelsen, som den vil blive udfoldet med velfærdsstatsteorien, er central for, hvilken velfærdsstatstype et land har. Derfor vil vi undersøge, hvordan Socialdemokraterne har ændret diskurs, i forhold til velfærdsstatens institutionelle ramme, fra principprogrammet til debatoplægget. Der lægges primært vægt på debatoplægget, da dette er et oplæg, der kan føre til reformer. Diskursen undersøges, da italesættelse af forandringer kan lede til reelle forandringer, hvilket forudsætter, at projektet har et socialkonstruktivistisk udgangspunkt. I projektet fokuserer vi på Socialdemokraternes solidaritetsforståelse, da denne forståelse må formodes at ligge til grund for de politiske beslutninger, Socialdemokraterne fremover kommer til at træffe på det velfærdsstatslige område. Første del af problemformuleringen søges således besvaret ved anvendelse af Laclau og Mouffes diskursteori, hvilket argumenteres yderligere nedenfor. Anden del af problemformuleringen indeholder et implicit hvordan, der besvares gennem en sammenligning mellem Socialdemokraternes solidaritetsforståelse i principprogrammet og debatoplægget. Afslutningsvis besvares problemformuleringens hvorfor gennem en diskussion, der tager afsæt i analysens konklusioner. Der søges helt konkret svar på, hvorfor de solidaritetsforståelser, der forefindes i debatoplægget, adskiller sig fra solidaritetsforståelsen i principprogrammet. I denne diskussion søges at give nogle bud på, hvorfor Socialdemokraterne italesætter en anden solidaritetsforståelse med inddragelse af sekundær empiri. 6
7 2. Metode Vi vil i dette kapitel beskrive de metodiske valg, som vi har gjort os igennem projektets tilblivelse. Kapitlet indledes med et afsnit om Velfærdsteoriens anvendelse og begrænsninger, da velfærdsteorien benyttes som en teoretisk begrebsarena for projekt. Herefter præsenteres Diskursanalysen som redskab, da projektets empiri analyseres ved hjælp af Ernesto Laclau og Chantal Mouffes diskursteoretiske begrebsapparat. Afslutningsvis præsenteres empirien samt en kort læsevejledning Velfærdsteoriens anvendelse og begrænsninger Dette projekt har til hensigt at sætte Socialdemokraternes solidaritetsforståelse under lup. Projektets formål er ikke, at tage en større historisk diskussion af, hvordan Socialdemokraternes forståelse af begrebet solidaritet har udviklet sig over tid, da det er den nuværende situation, der tages udgangspunkt i. Derfor afgrænses problemformuleringen til to centrale og nutidige dokumenter; henholdsvis debatoplægget Prioriteringer på velfærdsområdet (2012b) (se bilag A) samt principprogrammet Hånden på hjertet (2011) (se bilag B). Førstnævnte (2012b) er et helt nyt udspil i form af et debatoplæg, der har til formål at formulere en fælles politisk linje internt hos Socialdemokraterne. Sidstnævnte (2011) er Socialdemokraternes principprogram, der indeholder de helt centrale værdier, som partiet ligger til grund for deres konkrete politik. Solidaritet er centrum for dette projekt, da solidaritet og velfærdsstatsmodel gensidigt afspejler hinanden (jf. kapitel 5., Velfærdsstatsteori). Solidaritet bliver derfor særligt relevant at undersøge, da Socialdemokraterne har udråbt år 2012 til at være de politiske reformers år - og velfærdsstaten er ingen undtagelse (Statsministeriet 2012). Solidaritet er imidlertid et lettere diffust begreb, der kan have forskellige betydninger alt efter, hvilken kontekst det anvendes i. Derfor vil vi sætte begrebet ind i en velfærdsteoretisk ramme for at sikre tydeligheden i den måde, vi anvender begrebet på. Vi trækker hovedsageligt på Jørgen Goul Andersens teori om de tre velfærdsmodeller, der bygger videre på teoriapparatet fra Gøsta Esping-Andersen samt Richard M. Titmuss. Jørgen Goul Andersen udvider velfærdsmodellerne ved at tilknytte en særlig solidaritetsforståelse til hver enkelt. Derfor vil vi indledningsvis redegøre for disse og dermed etablere en fælles forståelsesramme. Modellerne er idealtypiske i deres fremstilling og kan således ikke findes i deres rene udtryk i virkelighedens verden, men de giver os en teoretisk referenceramme til anvendelse af solidaritetsbegrebet, og de bidrager til at tydeliggøre forskellene i de værdisystemer, der ligger til grund for de forskellige typer af velfærdsstater. Det er hernæst vores hensigt at anvende den teoretiske ramme som et par briller til at vurdere Socialdemokraternes solidaritetsforståelse igennem, når vi med næste skridt vil tydeliggøre, hvilken solidaritetsforståelse Socialdemokraterne trækker på i deres principprogram Hånden på hjertet. Principprogrammet er ifølge Socialdemokraterne; [ ]rammen for vores løbende politikudvikling (Socialdemokraterne 2011: 2) og beskriver endvidere partiets helt grundlæggende værdier. Ved at lægge 7
8 teorien ned over empirien, giver det os mulighed for at placere Socialdemokraternes solidaritetsforståelse i en teoretisk ramme, som vi senere kan anvende, når diskursanalysens konklusioner skal sammenlignes med principprogrammet (jf. afsnit 2.2, Diskursanalysen som redskab). Vi er dog opmærksomme på, at man kun i nogen grad kan hænge virkeligheden op på idealtypiske konstruktioner, og derfor vil vores evne, til at beskrive Socialdemokraternes solidaritetsforståelser, være begrænset til de elementer, teorien rummer. Velfærdsmodellerne har nogle forståelser af solidaritet tilknyttet, hvilke også bliver definerende for, hvordan vi vælger at fortolke Socialdemokraternes solidaritetsforståelser i de to dokumenter. Som det også vil blive fremhævet i afsnit 5.3. ( En idealtypisk opblødning ), kan virkeligheden imidlertid være mere nuanceret end de idealtypiske velfærdskonstruktioner - et perspektiv, vi også vil inddrage i analysen Diskursanalysen som redskab Vores udgangspunkt er, at den måde, hvorpå der tales om tingene, har betydning for, hvordan verden former sig. Det vil med andre ord sige, at hvis en diskurs vinder indpas og bliver almen gyldige, vil det have betydning for, hvordan velfærdsstatens fremtid omtales, og hvilke ændringsforslag der bliver endeligt valgt. Med udgangspunkt i det socialkonstruktivistiske videnskabsideal (jf. kapitel 3., Videnskabsteoretisk udgangspunkt), vil vi foretage en diskursanalyse af Socialdemokraternes debatoplæg Prioriteringer på velfærdsområdet med teoretisk udgangspunkt i Laclau og Mouffe. Vi vil derfor, når analysen skal foretages, lade os styre af det begrebsapparat, Laclau og Mouffes diskursteori udstikker (jf. kapitel 4., Udfoldelse af Laclau og Mouffes begrebsapparat). Vi har valgt Laclau og Mouffes diskursteori på baggrund af deres verdensanskuelse, da de arbejder ud fra, at alt er diskursivt, hvorfor en italesættelse af noget kan skabe forandringer. Socialkonstruktivismen, der er projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt, arbejder ligeledes ud fra, at virkeligheden er socialt konstrueret. Laclau og Mouffes diskursteori ser aktørerne som styrende trods det, at de anerkender strukturernes betydning, og deres teori giver redskaber til at analysere fortolkende, hvilket er formålet i nærværende. Analysens formål er at kortlægge hvilke solidaritetsforståelser, Socialdemokraterne trækker på, når de skal skabe en sproglig ramme om deres politiske projekt, samt hvorfor det netop er de pågældende forståelser. Vi vil i første omgang have en åben tilgang til den udvalgte empiri. Det vil sige, at vi vil lade os føre af de konkrete italesættelser, nodalpunkter, momenter, elementer osv., der findes i empirien. Dog vil analysen indeholde et deduktivt element i den forstand, at velfærdsteorien danner den sproglige ramme om analysen, da det er begreberne fra denne, vi trækker på, når analysen skal formes. Den abduktive tilgang skal bidrage til besvarelsen af problemformuleringens spørgsmål om, hvordan italesættelsen af Socialdemokratiets solidaritetsforståelse i Prioriteringer på velfærdsområdet adskiller sig fra den solidaritetsforståelse, partiet trækker på i deres principprogram Hånden på hjertet. Vores udgangspunkt er, at der er forskel på den solidaritetsforståelse, Socialdemokraterne italesætter i de to dokumenter, og at dette har betydning for de løsningsforslag, partiet fremlægger, når velfærdsstatens 8
9 udfordringer skal løses. Diskussionen som udfoldes efter analysen søger at give svar på anden del af problemformuleringen. Formålet er at bidrage til en forståelse af, hvorfor der er sket en forandring i Socialdemokraternes forståelse af begrebet solidaritet. Diskussionen vil derfor tage afsæt i, hvordan Socialdemokraterne definerer begreber som velfærdsstat, velfærdssamfund og fællesskab i henholdsvis debatoplægget og principprogrammet. Til at understøtte diskussionen inddrages to forfaldsteorier, der giver to teoretiske bud på hvorfor, der opstår indre modsætningsforhold i velfærdsstaten (jf. Petersen & Petersen 2007) Præsentation af empiri Til besvarelse af problemformuleringen har vi valgt at arbejde med dokumenter. Dokumenter kan ses som værende sociale produkter og kan derfor være konstrueret med en særlig hensigt for øje. Derfor vil vi her forholde os kritisk til den valgte empiri i analysen. I projektet har vi udvalgt to dokumenter forfattet af Socialdemokraterne, som vi vil benytte som vores primære empiri. Dette drejer sig om henholdsvis Socialdemokraternes principprogram Hånden på hjertet (2011) og deres debatoplæg Prioriteringer på velfærdsområdet (2012b) (fremadrettet kaldet debatoplægget). Disse to dokumenter er udvalgt på baggrund af den forklaringskraft, der må antages at være forskellige fra hinanden, som de hver især kan bidrage med, i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Principprogrammet, som egentligt er forfattet og vedtaget på en partikongres i 2004, men som er videreført til (Socialdemokraterne 2011: 3), beskriver blandt andet, med Socialdemokraternes egne ord, den værdimæssige basis, Socialdemokraterne ligger til grund for deres politik. Denne værdimæssige basis vil i kapitel 6 blive diskuteret med udgangspunkt i den velfærdsteoretiske ramme, for således at kunne placere Socialdemokraternes solidaritetsforståelse i denne. Dette gør vi med henblik på senere at kunne sammenligne de to dokumenter og besvare problemformuleringens implicitte hvordan. Derfor vil vi i kapitel 7, med udgangspunkt i Laclau og Mouffes teoriapparat, foretage en diskursanalyse på debatoplægget. Denne analyse har tre formål; dels skal den afdække den diskurs, Socialdemokraterne italesætter omkring solidaritet i debatoplægget, dels skal den anvendes i en sammenlignende diskussion af, hvordan solidaritetsforståelsen i principprogrammet adskiller sig fra debatoplægget og sidst men ikke mindst, skal den anvendes som udgangspunkt i en diskussion af, hvorfor en eventuel ændring, fra den solidaritetsforståelse, der italesættes i principprogrammet til den solidaritetsforståelse, der italesættes i debatoplægget, forekommer. I centrum for diskursanalysen står debatoplægget. Debatoplægget er en del af Socialdemokraternes samlede udspil Danmark herfra til 2032 (2012), som partiet har barslet med i forbindelse med regeringsskiftet, og som har til formål at sætte gang i en idé - og værdipolitisk debat om, hvorledes Danmark skal se ud i 2032 og ikke mindst, hvordan vi kommer derhen. Oplægget lægger op til, at debatten centreres omkring tre emner, 1 Socialdemokraternes principprogram er forfattet i 2004, men fremstår i et dokument fra Derfor er der henvist til principprogrammet
10 der er udvalgt af Socialdemokraternes Hovedbestyrelse. Udover debatoplægget indeholder det samlede udspil også 2 andre oplæg; henholdsvis Vækst og Beskæftigelse (2012a) samt Danmark i Europa (2012c). Oplæggene har desuden fået sit eget liv på hjemmesiden hvor der løbende suppleres med ugens skarpe ugentlige kommentarer fra det Socialdemokratiske bagland. Det er nødvendigt at fremhæve, at Danmark herfra til 2032 er et udspil, der først og fremmest er henvendt til Socialdemokraternes egne medlemmer. Et udspil der skal legitimere partiets fremtidige arbejde internt og derved lægge en fælles politisk linje. Der lægges fra den Socialdemokratiske hovedbestyrelse op til, at der debatteres ude i de lokale organisationer frem til den 4. juni På baggrund af disse debatter forfattes der tre vedtagelser, der skal behandles på Socialdemokraternes partikongres i september. I nærværende projekt har vi interesse i at undersøge den solidaritetsforståelse, Socialdemokraterne abonnerer på. Det er altså Socialdemokraternes selvforståelse, vi har som genstandsfelt. Dette gøres ved at undersøge Socialdemokraternes diskursive projekt med fokus på velfærdsstaten for således at kunne analysere, hvilket værdisæt partiet trækker på, med udgangspunkt i den valgte teoretiske ramme. Det skorter ikke med empiri på dette område, da velfærdsstaten er et meget omdiskuteret politisk område. Derfor er det nødvendigt at foretage en afgrænsning. Vi har valgt, som det fremgår af vores problemformulering, at tage udgangspunkt i debatoplægget. Ved at fokusere på debatoplægget får vi adgang til en viden om dels hvilke emner indenfor velfærdsområdet, toppen hos Socialdemokraterne gerne vil have diskuteret blandt deres medlemmer, men også hvilke forhindringer på velfærdsområdet de ser på deres vej mod Danmark Selv om den valgte empiri tager form af et debatoplæg snarere end et egentligt politikforslag, giver den et godt indblik i de mulige løsninger, og dermed også de mere værdipolitiske aspekter af fremtidens velfærdsstat, som Socialdemokraterne ser dem. Vi har valgt hovedsageligt at fokusere på debatoplægget, da dette har til formål direkte at behandle velfærdsstaten som politisk område. Dog har vi inddraget et citat fra Ugens skarpe til at sætte konteksten for debatoplægget Projektstruktur I projektet vil der først blive redegjort for det videnskabsteoretiske udgangspunkt i forhold til vores centrale teori, Laclau og Mouffes diskursanalyse, og hvilken betydning det videnskabsteoretiske udgangspunkt har for projektet. Det vil lede til en uddybning af Laclau og Mouffes teori og dermed også en uddybning af de begreber, der anvendes i analysen. Herefter vil vi præsentere velfærdsstatsmodellerne og de solidaritetsforståelser, der er tilknyttet de enkelte modeller, da det vil give os et begrebsapparat til at analysere solidaritetsforståelserne i de to dokumenter ud fra. Derefter ønsker vi at inddrage principprogrammet og diskutere hvilken solidaritetsforståelse, man kan syne i dette dokument, da det vil fungere som et sammenligningsgrundlag til debatoplægget, hvor vi ved hjælp af Laclau og Mouffes diskursteori vil analysere, hvilke solidaritetsforståelser, der er centrale heri. Når de forskellige solidaritetsforståelser i debatoplægget og principprogrammet er tilvejebragt, vil vi sammenligne dem. Dette 10
11 vil besvare, hvordan solidaritetsforståelserne adskiller sig fra hinanden og lede til projektets diskussion, der vil fokusere på, hvorfor der er forskellige solidaritetsforståelser i de to dokumenter. Når der frem til projektets diskussion anvendes begrebet velfærdsstat, referer det tilbage til den velfærdsteoretiske begrebskasse fra kapitel 5. Når begrebet velfærdssamfund anvendes, er det hentet fra de to dokumenter. I projektets diskussion vil der forekomme en behandling af de anvendte begreber, som vil tydeliggøre indholdet i begrebsforståelsen. 11
12 3. Videnskabsteoretisk udgangspunkt I dette afsnit argumenteres der for projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt. Afsnittet er opbygget på en sådan måde, at teoriapparatets videnskabsteoretiske perspektiv udfoldes først. Det vil sige, at Laclau og Mouffes teoretiske ophav udfoldes som det første, for således at beskrive den videnskabsteoretiske baggrund for deres diskursteori. Herefter argumenteres for projektets videnskabsteoretiske udgangspunkt, der selvsagt er gensidigt afhængigt af teoriapparatet Diskurs i et videnskabsteoretisk perspektiv Selve begrebet diskurs har en uklar og bred betydning, og der eksisterer mange forskellige diskursteorier, men det er fælles for de fleste, at de trækker på socialkonstruktivismen. Dette viser sig bl.a. ved en kritisk tilgang til viden, hvilket afspejler socialkonstruktivismens ontologiske udgangspunkt, idet ingen viden om verden kan siges at være en objektiv sandhed. Al viden om verden er produkter af historiske og kulturelle udvekslinger og overleveringer mellem mennesker, og måden hvorpå verden opfattes, konstrueres igennem sociale processer. Herigennem skabes en fælles virkelighed, der er styrende for hvilke handlinger, der anses som værende naturlige og hvilke, der anses som utænkelige (Jørgensen & Phillips 2002: 1-9). Sandheden er derfor en diskursiv konstruktion - determineret af forskellige systemer af viden (Jørgensen & Phillips 2002: 13). Diskursanalytiske tilgange tager udgangspunkt i strukturalismen og poststrukturalismen og fælles for dem er, at sproget giver adgang til virkeligheden - sproget giver objekter mening. Diskursanalysen har rødder tilbage til den franske lingvistikstrukturalist Ferdinand de Saussure, der anså sproget som værende arbitrært (Jørgensen & Phillips 1999: 18). Saussure argumenterede, at ord er produkter af sociale processer og tager del i sociale strukturer. Ifølge Saussure er ord ikke objektivt givne, og de eksisterer ikke udenfor diskurser, hvorfor betydningen af et ord ikke kan siges at være iboende selve ordet. Betydningen er derimod konstrueret gennem strukturer, hvor betydningen af ét ord defineres ud fra ordets forskel fra andre ord, som det er forskelligt fra (Jørgensen & Phillips 2002: 8-10). Poststrukturalisterne har senere videreudviklet Saussures teori og videreført teorien om, at tegn ikke tager betydning af virkeligheden, men ved den gensidige forskellighed i et strukturelt netværk (Jørgensen & Phillips 1999: 19). En forskel på strukturalisterne og poststrukturalisterne omhandler strukturernes indre rangordning. Strukturalisterne argumenterer, at ordenes gensidige forhold er uforanderlige og fikserede, hvilket forudsætter et lukket system. Kun i et lukket system er det muligt at fiksere mening, hvilket ifølge Laclau og Mouffe giver udtryk for: [ ] en ny form for essentialisme; søgning efter de underliggende strukturer, der konstituerede de iboende love for enhver mulig variation (Laclau og Mouffe 2002:63). 12
13 Denne essentialisme kritiseres af poststrukturalisterne, der ser, at forskellen mellem ordene ændrer sig i henhold til hvilken situation, de anvendes i, og strukturerne eksisterer altid i en midlertidig tilstand (Jørgensen & Phillips 2002: 11). Laclau og Mouffe kalder dette [ ] en higen efter en struktur, som altid i sidste ende [er] fraværende (Laclau og Mouffe 2002: 63) fraværende i den betydning, at en absolut fiksering af strukturer (og dermed diskurser) er umulig. Der er udelukkende tale om muligheden for midlertidig stabilitet i form af hegemoniske diskurser, men kun ved artikulation igennem konflikt bliver disse igen flydende og ustabile. Derfor er struktur i sidste ende fraværende i absolut forstand. Der er således ikke tale om en konstant flydende tilstand: Umuligheden af en ultimativ fiksering af mening implicerer, at der må være delvise fikseringer ellers ville det overhovedet ikke være muligt for forskellene at flyde (Laclau & Mouffe 2002: 62). Da diskursteori kan defineres som et produkt af en teoretisk bevægelse væk fra strukturalismen og poststrukturalismen, er der stor forskel på teorierne i forhold til, om de trækker mest på strukturalismen eller poststrukturalismen, og disse forskelle har konsekvenser for teorierne og dermed analysestrategien. Ét aspekt, hvor det er tydeligt, er i henhold til distinktionen mellem diskurs og ikke-diskurs, altså en distinktion mellem, om alt er diskursivt, eller om der eksisterer andre sociale praksisser, der kan argumenteres at stå udenfor diskurs. Laclau og Mouffes diskursteori udspringer af poststrukturalismen, og de er kritiske overfor ovenstående differentiering, da de mener, at alt kan forstås diskursivt desto mere ikke-diskursive praksisser artikuleres, des mere tydeligt bliver det, at de ikke er objektivt givne, men at de kan gøres til diskursive artikulationer (Torfing 1999: 90). Laclau og Mouffe ser således diskurser som værende bestemmende for alt - at al viden er socialt konstrueret (Jørgensen & Phillips 2002: 19) Indledende om Laclau og Mouffes diskursteori Laclau og Mouffe har konstrueret deres diskursteori ved at kombinere postmarxisme og poststrukturalisme (Jørgensen & Phillips 2002: 24). Det kan være svært at sætte at sætte begrebet diskursteori på Laclau og Mouffes arbejde, men det er dog heller ikke anvendeligt at kalde det for diskursanalyse, da den begrebsmæssige betydning henviser til en analytisk værktøjskasse, hvilket teorien ikke er. Det er altså vigtigt at pointere, at Laclau og Mouffes teori ikke er en teori i snæver forstand, da der f.eks. ikke er tale om deduktivt udledte hypoteser: [ ] the theoretical propositions of Laclau and Mouffe are substantively empty, in the sense that they are not organized around a set of substantiated claims about, say, the development of advanced industrial societies; and second, that we should conceive of ourselves as bricoleurs willing to use the analytic tools a hand, and prepared to store them for later use if their truth value is seriously questioned (Torfing 1999: 12). 13
14 At arbejde med bricolage betyder i sin essens at bruge det forhåndenværende søms princip. Man bruger det, man har til rådighed til at løse de opgaver og udfordringer, man står overfor. Som ovenstående citat argumenterer, så skal individer forstås således, at de kun har de redskaber til rådighed, som kan udledes af den diskurs, de selv befinder sig i (Jørgensen & Phillips 2002: 49). Man kan hermed argumentere, at individer ser problemer og løsninger ud fra den diskurs, de befinder sig i. Diskurser fungerer dermed som rammen om individers virkelighedsforståelse, men diskurser er, som tidligere nævnt, ikke fikserede, men foranderlige, idet der er tale om midlertidige diskursive tilstande Videnskabsteoretiske konsekvenser for projektet Projektet udarbejdes på baggrund af socialkonstruktivismen, som teoriapparatet ligeledes lægger op til. Det er sproget, og måden sprog anvendes og konstruerer virkeligheden, der er det centrale i projektet, hvor empirien udgøres af dokumenter. Ud fra dokumenterne og med begreberne fra Laclau og Mouffes diskursteori, søger projektets analyse at finde ud af, hvorledes Socialdemokraterne konstruerer deres solidaritetsforståelse via sproget i deres debatoplæg. Ud fra en socialkonstruktivistisk optik, er det hverken muligt eller hensigten at nå ind til, hvad personer virkelig mener med det de siger, dvs. sandheden. Det er det, der bliver artikuleret sprogligt, der kan undersøges og herigennem hvilke meninger, der konstrueres i artikulationerne, samt hvilke sociale konsekvenser disse meningsdannelser får. Det er således ikke sandheden bag artikulationer, der får sociale konsekvenser og skaber betydning det er det, de siger, det sproglige, der konstruerer verden. Verden er således socialt konstrueret, og den kunne have set anderledes ud, hvis andre artikulationer var bragt i spil (Jørgensen & Phillips 2002: 54). Hvis man her medregner, at projektet ikke er objektivt skrevet, men ligeledes er udarbejdet indenfor en diskurs, så står det klart, at projektet kunne have mundet anderledes ud, hvis det var konstrueret ud fra en anden diskurs og andre begreber. Derfor skal projektet ses ud fra den virkelighed, det er skrevet i og ud fra de teorier og metoder, der er anvendt. Det er således ikke muligt at producere sand viden, da sand viden kun kan siges at være sand i forhold til, og på baggrund af, noget, da: Forskeren [altid har] en eller anden position i forhold til genstandsfeltet, og den position er med til at bestemme, hvad han eller hun kan se, og hvad han eller hun fremlægger som resultater. Og der findes altid andre positioner, hvorfra virkeligheden ville tage sig anderledes ud (Jørgensen & Phillips 1999: 32-33). En gængs kritik af socialkonstruktivismen er, at alt kan forekomme som værende relativt. Man må herved skelne mellem: [ ] på den ene side skepticisme, forstået som det synspunkt at vi aldrig kan opnå sand erkendelse om verden, og på den anden side relativisme som ikke i udgangspunktet fornægter sandhed som sådan, men derimod insisterer på at udsagn kun kan siges at være sande i forhold til 14
15 et eller andet, fx et bestemt begrebsapparat eller et bestemt ideologisk perspektiv (Kjørup 2001: 6) (Rasborg 2009: 381). Når sandhed er relativ behøver den således ikke at være ikke-eksisterende, men man skal blot være opmærksom på, at sandheden er afhængig af den kontekst, den indgår i (Rasborg 2009: 381). Med henblik på projektet, har det den konsekvens, at den konklusion analysen udmunder i er kontekstafhængig. Det vil sige, at den skal ses i lyset af Laclau og Mouffes begrebsapparat, samt den empiri, analysen er udarbejdet ud fra. Konklusionen kunne derfor have været en anden, hvis projektet var udarbejdet ud fra et andet begrebsapparat, eller hvis den valgte empiri havde været en anden, og den er derfor også kun ét bud (af mange) på et svar på den problemstilling, projektet har til formål at besvare. Laclau og Mouffes diskursteori arbejder ud fra, at diskurser er bestemmende, hvilket vil sige, at aktørerne formelt set er styrende, hvorfor der ikke eksisterer objektivt givne strukturer. Dog kan strukturer syne objektive i form af sedimentering - en tilstand, hvor de ikke italesættes og dermed fremstår som værende taget for givet (objektive). Sedimenteringer fremstår som institutioner og tager form som en institutionel orden (Torfing 1998: 100). Derfor kan man sige, at trods det, at aktørerne formelt set er styrende, så bliver de også selv styret af de strukturer der gennem hegemoniske diskurser er institutionaliseret dog er der kun tale om midlertidige sedimenteringer, da en artikulation gennem konflikt vil bringe diskursen ud af denne objektivitet, hvorved stabiliteten brydes. Dette forhold mellem aktører og strukturer kommer til udtryk i projektets analyse og dermed konklusionen, idet aktørernes artikulationer er med til at konstruere den virkelighed, de lever i og dermed de strukturer, de søger at sedimentere, men artikulation er ligeledes et redskab til at bryde med institutionaliserede diskurser for således at opstille nye. 15
16 4. Udfoldelse af Laclau og Mouffes begrebsapparat Dette kapitel søger at uddybe og operationalisere de begreber, der vil blive anvendt i projektets analyse. Således er det ikke hele Laclau og Mouffes teoriapparat, der gennemgås, men blot de dele, der er relevante for at besvare projektets problemformulering. Kapitlet indledes med en definition af Laclau og Mouffes forståelse af diskursbegrebet. Dernæst udfoldes begreberne nodalpunkter, ækvivalenslogik, hegemoni, politisk sedimentering, antagonismer og agonismer, efterfulgt af en opsummering. Sammenhængen mellem statskundskaben og diskursteorien ses først i midten af 1980 erne. Ernesto Laclau og Chantal Mouffe introducerede en retning indenfor diskursteorien, der kan anvendes til analyse af politiske fænomener gennem sprogteori. Diskursteorien sigter mod en forståelse af det sociale og politiske som en diskursiv konstruktion. Det overordnede i diskursteorien omhandler de sociale og politiske som værende fænomener, der aldrig kan fastholdes helt. Det giver plads til sociale kampe om hvilke definitioner, der skal være styrende i samfundet (Thomsen, 2008: 67) Laclau og Mouffes diskursbegreb Begrebet diskurs anvendes i forskellige sammenhænge, og med forskellige betydninger, hvorfor det eksplicit skal defineres, hvorledes Laclau og Mouffes forstår og anvender begrebet, inden deres diskursteori udfoldes. Laclau og Mouffe anser diskursive processer som værende alt socialt (Jørgensen & Phillips 2002: 30). Det vil sige, at der ikke kun er tale om sprog men også handlinger. Diskurser er resultater af artikulationsprocesser, hvor artikulationer er [ ] enhver praksis, som etablerer en relation mellem elementer[ ] (Laclau & Mouffe 2002: 52), hvilket vil sige en fiksering af tegn, hvor disses betydning defineres gennem deres forskellighed fra andre tegn. Diskursbegrebets betydning er sammenlignelig med strukturbegrebets, men de er dog ikke ens. Strukturer defineres som værende komplekse, dybt indlejrede mønstre af sociale betydningssammenhænge og forhold. Strukturerne kommer til udtryk gennem social interaktion, hvorfor strukturer henviser til kollektiv, og ikke individuel, ageren. Strukturer akkumuleres gennem social interaktion, altså kollektiv ageren, hvilket kan foregå både direkte og indirekte. Diskursbegrebet kan forklares ud fra den samme definition. Forskellen ligger i, at diskurser påvirker de kognitivt, tillærte, handlingsstrategier og -rationaler, der ligger til grund for social handling, hvor strukturer arbejder igennem de allerede tillærte handlingsstrategier og -rationaler. Strukturer er således konstrueret diskursivt (Torfing 1999: 81-83). I Laclau og Mouffes anvendelse af diskursbegrebet ses de strukturalistiske rødder tydeligt, idet en diskurs er et samlet hele med en indre strukturel rangordning af betydning (jf. at ordenes betydning defineres ud fra forskellen fra andre ord). At Laclau og Mouffe tillægger sig den poststrukturalistiske tradition har den indvirkning på diskursbegrebet, at ordenes meningssammenhænge og rangordning hele tiden er under 16
17 forandring (jf. den poststrukturalistiske kritik af strukturalismen i afsnit 3.1., Diskurs i et videnskabsteoretisk perspektiv) Politisk forrang og aktører som konstruktionsstyrende For Laclau og Mouffe er det de politiske processer, der er de vigtigste og har størst effekt i det sociale, da det er politiske artikulationer, der er bestemmende for, hvorledes individer tænker og som følge deraf, hvordan individer handler i samfundet. Hermed menes ikke, at alt skal forstås som sprog, og at det materielle aspekt ikke skal medtages. Som tidligere nævnt, så ser Laclau og Mouffe alt som værende diskursivt. Det skal forstås således, at diskurser i sig selv er materialistiske (Jørgensen & Phillips 2002: 34-35): [ ] children in modern societies are seen as a group which in many ways is different from other groups, and this difference is not only established linguistically. Children are also materially constituted as a group in physical space: they have their own institutions such as nurseries and schools, their own departments in libraries and their own play areas in parks. These institutions and physical features are part of the discourse about children in modern societies (Jørgensen & Phillips 2002: 35). Laclau og Mouffe afviser ikke eksistensen af de psykiske samt fysiske objekter; men vores forståelse og erkendelse af dem, og af virkeligheden, er gennem meningssystemer, hvorfor de ikke ser politisk konflikt som et strukturelt fænomen, men derimod som diskursive processer. Ikke alle diskurser er politiske, men omvendt er alt politisk diskursivt, da det er diskursive artikulationsresultater. Politiske processer skaber og forandrer sociale fænomener, og dermed er de også en direkte del af den sociale virkelighed. Resultaterne fra artikulationsprocesserne institutionaliseres i den sociale virkelighed og sedimenteres i større eller mindre grad (Thomsen 2008: 75). Således skal politik ikke ses i snæver forstand. Laclau og Mouffe ser politik som måden, hvorpå samfundet hele tiden forenes på en bestemt måde, der ekskluderer alternative måder, hvorpå samfundet kunne have været organiseret. Politik er således en social organisation, der er et produkt af politiske processer (Jørgensen & Phillips 2002: 36). Laclau og Mouffe tager, som andre konstruktivister, udgangspunkt i, at fænomener, på et givent tidspunkt, ikke behøver at være forekommet, da det er aktørernes handletyper, virkelighedsopfattelser og holdninger, der ligger til grunde for fænomenet - men aktørerne kunne have valgt anderledes. Altså har aktørerne et handlingsperspektiv; de kan vælge og fravælge. 4.2 Nodalpunkter og ækvivalenslogikken [Vi] kalder enhver praksis artikulation, som etablerer en relation mellem elementer på en sådan måde, at deres identitet omdannes som resultat af den artikulatoriske praksis. Den strukturerede totalitet, der er resultatet af denne artikulatoriske praksis, kalder vi diskurs. For så vidt som de differentielle positioner artikuleres inden for en diskurs, kalder vi dem momenter. Derimod kalder 17
18 vi enhver forskel, der ikke er diskursivt artikuleret, for element (Laclau og Mouffe 1985; fremhævning i original) (Jørgensen & Phillips, 1999: 36). Et nodalpunkt er et kendetegn for en diskurs. Det er en overordnet værdibetonet, symbolsk kerne, hvortil yderligere begreber tilknyttes og danner meningskæder. Disse omkringværende begreber er såkaldte elementer og momenter. Elementer er begreber, der ikke har en entydig betydning (iht. den pågældende diskurs), men derimod er flertydige. Momenter er derimod elementer, der har opnået fiksering i ækvivalenskæden. Sagt på en anden måde er der sket en fastholdelse af elementernes betydning. Momenter er begreber, der opnår betydning af og igennem det nodalpunkt, som de tilknyttes (Jørgensen & Phillips 1999: 37). Altså forsøges der i en diskurs at gøre diskursen entydig ved at gøre elementer til momenter. Diskursen søger således at foretage en lukning og en fiksering af momenterne, så der ikke opstår flertydigheder i henhold til begreberne. En diskurs etableres ved, at nogle nodalpunkter eliminerer nogle begrebsbetydninger frem for andre. Der forekommer således en reduktion af betydningsmuligheder, og de der udelukkes befinder sig i det diskursive felt (Jørgensen & Phillips 1999: 37). Det diskursive felt indeholder overskydende mening, dvs. alle de betydninger, der ikke ønskes optaget i den pågældende diskurs, men meninger, der kan være inkluderet i andre diskurser. Da diskurser er konstituerede i forhold til det, de er forskellige fra, er det diskursive felt altid en trussel mod den pågældende diskurs, grundet alternative fikseringer af begrebsbetydninger (Jørgensen og Phillips 2002: 28). Diskursen vil opnå en midlertidig lukning, men lukningen er ikke endelig, da transformationen fra elementer til momenter aldrig stopper, hvorfor den udefrakommende trussel altid er til stede (Jørgensen & Phillips 1999: 38). Ækvivalenskæden er en sproglig logik, der arbejder ud fra at finde ligheder mellem forskellige momenter, der karakteriserer den pågældende diskurs. For at forstærke virkningen af ækvivalenskæden, sættes den op imod en differenskæde, der indeholder betydninger, der står i modsætning til ækvivalenskædens diskurs. Således giver differenskæden yderligere symbolsk styrke til ækvivalenskæden. Ækvivalenskæder forsimpler den sociale virkelighed, og antagonistiske forhold er anvendelige til at give symbolsk betydning til uhåndterbare fænomener, som f.eks. danskhed og fremmedhed (Thomsen 2008: 79). 18
19 Figur 5.1: Eksempel på en antagonisme og en ækvivalenskæde (Sørensen 2010) 4.3. Hegemoni og politisk sedimentering Ligesom diskursbegrebets betydning kan være svær at afdække, er hegemonibegrebet en smule diffust. Jacob Torfing indfanger det således: One lexical meaning of Hegemony is leadership, authority and influence, especially of one state in a group of states [ ] This definition and usage of the concept of hegemony captures the important aspect of leadership, but fails to include the constructivist aspect highlighted by the discourse-theoretical analytics of Laclau and Mouffe. That is to say, the political as well as moralintellectual leadership of hegemonic force (state, class, movement, or other) hinges on the construction of a discursive formation that provides a surface of inscription for a wide range of demands, views and attitude (Torfing 1999: 101). Hegemoni er en udvidelse af en diskurs (el. diskurser), således den indtager en dominerende rolle i social orientering og dermed handling (Torfing 1999: 101). Hegemoni kan sammenlignes med diskurser i den forstand, at begge begreber betegner en fastholdelse af elementer gennem artikulation. Artikulationer defineres af Laclau og Mouffe som værende alle praksisser, hvor en relation mellem elementer omdanner de selvsamme elementer. Forskellen på hegemoni og diskurser er, at hegemoni strækker sig på tværs af flere diskurser og bliver dominerende (Jørgensen & Phillips 2002: 48). Det er ligeledes gennem disartikulation 2, en anden diskurs kan overtage status som værende den hegemoniske diskurs dette er en såkaldt 2 En direkte oversættelse af Torfings anvendelse af begrebet vil være reartikulation, men i anden dansk litteratur anvendes disartikulation (f.eks. Thomsen 2008). Thomsens ordvalg anvendes fremadrettet. 19
20 dislokation 3 (Jørgensen & Phillips 2002: 48). Dislokationen betyder, at den måde, man tidligere italesatte det pågældende, er opløst, og der kan nu foregå en diskursiv kamp (Torfing 1999: 98-99). Forsøg på at overtage den dominerende hegemoniske diskursstatus, foregår således konfliktfyldt, og der vil altid eksistere undertrykkende faktorer; da de diskurser, der ikke opnår hegemonisk status forbliver underlegne og undertrykkede, indtil de (eller rettere hvis de) gennem dislokation kan overtage den hegemoniske diskursstatus (Torfing 1999: 101). En periode hvor en given diskurs har opnået hegemoni betegnes som en periode med sedimentering. Ved sedimentering bliver den hegemoniske diskurs mere og mere alment accepteret - jo stærkere sedimenteringen er, desto svagere vil politiseringen være (Thomsen 2008: 76). Disse sedimenterede diskurser, der opnår en form for almen accept og bliver naturlige, benævnes også som objektive 4. Objektiviteten er et historisk resultat af politiske artikulationer og skjuler de alternative muligheder (jf. præsentation af det diskursive felt i afsnit 4.2., Nodalpunkter og ækvivalenslogikken). Kampe indenfor politikken kan glemmes og på denne måde opnå objektivitet gennem stille konsensus (Jørgensen & Phillips, 1999: 48). I forlængelse heraf kommer begrebet magt i spil. Magt skal her forstås som det, der producerer det sociale. Det er magt der skaber den viden, individer i samfundet har samt identiteter og relationer individer imellem. Objektivitet er altså magt, hvor magt ligger som en indirekte faktor, og dermed sætter Laclau og Mouffe lighedstegn mellem objektivitet og ideologi (Jørgensen & Phillips, 1999: 49) Antagonismer og agonismer Diskursteoriens udgangspunkt er, at ingen diskurs kan etableres totalt. Diskurser kan dog være objektive som beskrevet ovenfor, men de kan ikke være mere etablerede, end at momenter kan omdannes til elementer igen, som kan forekomme i nye artikulationsprocesser (Jørgensen og Phillips, 1999: 60). I denne forbindelse kommer ordet antagonisme i spil. En antagonisme betegnes som en konflikt, der forhindrer social orden i et politisk samfund. Konflikter opstår i et samfund, da grupper i tilslutter sig forskellige fortolkninger af, og identiteter i, virkeligheden. En antagonisme forudsætter altså forskellighed og forsøger bevidst at fremme en virkelighedsforståelse, som en gruppe i samfundet er knyttet til frem for en anden (Thomsen, 2008: 77). Antagonismer finder man altså der, hvor diskurserne støder sammen. Dog skal det her fremhæves, at man godt kan have forskellige identiteter, uden at de står i et antagonistisk forhold til hinanden. Thomsen giver et udmærket, simpelt eksempel: socialisme og liberalisme er forskellige, men der er ikke nødvendigvis tale om et antagonistisk forhold. Et sådant udløses først, hvis den ene gruppe bevidst forsøger, at udelukke den anden, og vil forhindre tilhængere af denne i at udleve disses værdier (Thomsen 2008: 77). Antagonismer opløses, når der opnås hegemoni. 3 En direkte oversættelse af Torfings anvendelse af begrebet vil være hegemonisk intervention, men i dansk litteratur anvendes dislokation (Thomsen 2008). Thomsens ordvalg anvendes fremadrettet. 4 Bemærk her, at det tidligere er argumenteret, at der ifølge Laclau og Mouffe ikke eksisterer noget objektivt, men når begrebet anvendes her, er der ikke tale om objektivitet i den gængse forstand men derimod en ikke-artikulation, en stille accept. 20
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk
Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereHvad er socialkonstruktivisme?
Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse
Læs mereFORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR
FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte
Læs mere- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.
- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde
Læs mereBanalitetens paradoks
MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereFremstillingsformer i historie
Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt
Læs mere- Om at tale sig til rette
- Om at tale sig til rette Af psykologerne Thomas Van Geuken & Farzin Farahmand - Psycces Tre ord, der sammen synes at udgøre en smuk harmoni: Medarbejder, Udvikling og Samtale. Det burde da ikke kunne
Læs mereUNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.
UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereDilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse. Agnes Ringer
Dilemmaer i den psykiatriske hverdag Sprog, patientidentiteter og brugerinddragelse Agnes Ringer Disposition Om projektet Teoretisk tilgang og design De tre artikler 2 temaer a) Effektivitetsidealer og
Læs mereDansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning
Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...
Læs merenikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention
nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj
Læs mereAT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium
AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereIran i en diskursiv konflikt
Gruppe 5: Cecilie Facius Madsen, Christine Guldborg Christensen, Daniel Vejling Aasted, Kicki Thomsen, Line Toft Sørensen, Lise Højer og Lau Mikkelsen Vejleder: Heidi Bojsen 3. og 4. Semester Humanistisk
Læs mereNotat fra DFL. På vej mod ny hovedorganisation. Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening www.dfl.dk dfl@dfl.dk Tlf.
Juli 2015 / side 1 af 5 På vej mod ny hovedorganisation Følgende notat baseret på informationer, kommentarer og spørgsmål til Bente Sorgenfrey, formand for FTF, og Kent Petersen, næstformand for FTF og
Læs mere2013-05-03 KN Mads P. Pindstofte FAK STK 2012-2013 Douhet
Abstract The leadership management concept in the Danish Defense is designed to establish common guidelines for good leadership in the Defense. The management concept must be able to accommodate management
Læs mereSvensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv
Notat Svensk model for bibliometri i et norsk og dansk perspektiv 1. Indledning og sammenfatning I Sverige har Statens Offentlige Udredninger netop offentliggjort et forslag til en kvalitetsfinansieringsmodel
Læs mereIndholdsfortegnelse. DUEK vejledning og vejleder Vejledning af unge på efterskole
Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemstilling... 2 Problemformulering... 2 Socialkognitiv karriereteori - SCCT... 3 Nøglebegreb 1 - Tro på egen formåen... 3 Nøglebegreb 2 - Forventninger til udbyttet...
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs merePå websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.
Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,
Læs mereMasterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune. Børn unge og læring
Masterplan for Kvalitet og Læringsmiljøer i Fremtidens Dagtilbud i Halsnæs Kommune Børn unge og læring 2014 Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Mål og formål med Masterplan for kvalitet og læringsmiljøer i Fremtidens
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereAuto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1
Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mereEksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag
Bilag til studieordningerne for akademiuddannelserne Gældende fra 1. januar 2016 Version af 2/10 2015 Eksamenskatalog - Prøveformer og bedømmelsesgrundlag Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Om
Læs mereHvordan opfatter børn deres identitet i skole og hjem? Og hvilke skift og forskydninger finder sted imellem religion og kultur?
Islam, muslimske familier og danske skoler 1. Forskningsspørgsmål og undren Jeg vil her forsøge at sætte en ramme for projektet, og de 7 delprojekter som har defineret det overordnede projekt om Islam,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereKort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog
Kort gennemgang af Samfundsfaglig-, Naturvidenskabeligog Humanistisk metode Vejledning på Kalundborg Gymnasium & HF Samfundsfaglig metode Indenfor det samfundsvidenskabelige område arbejdes der med mange
Læs mereTeoretisk referenceramme.
Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft
Læs mereDet Rene Videnregnskab
Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,
Læs mereKommunal frivillighed
Speciale på Kandidatuddannelse i Socialt Arbejde Aalborg Universitet April 2012 Kommunal frivillighed en kritisk diskursanalyse Udarbejdet af: Annika West & Kirsten Daugbjerg Thomasen Studienummer: 20080565
Læs mereVilla Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen
Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et
Læs mereEvaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune
Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn Kenneth Hansen CASA Evaluering af Handicappolitikken 2008-2012 - Gentofte kommune Sammenfatning Juni 2012 Finn
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT
NÅRF J ENDEBL I VERVEN P a r t ne r s k a be l s epåde ts e l v e j e ndeda g i nst u ons omr å de KANDI DAT AF HANDL I NG Ca nd. s oc. i Pol is kkommuni k a onogl e de l s e I nst utf orl e de l s e,
Læs mereAT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5
AT-1. Oktober 09 + December 10 + November 11. CL+JW. Stenhus. side 1/5 1. 2. 3. 4. AT-1. Metodemæssig baggrund. Oktober 09. (NB: Til inspiration da disse papirer har været anvendt i gamle AT-forløb med
Læs merePOLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER
POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.
Læs mereReplique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.
Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er
Læs mereForældrekompetenceundersøgelser i CAFA
Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres i CAFA. Indledningsvis kommer der lidt overvejelser om betegnelsen for undersøgelsestypen,
Læs mereDiffusion of Innovations
Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,
Læs mereMål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune
1 Mål og principper for den gode overgang i Aalborg Kommune Indledning Med disse mål og principper for den gode overgang fra børnehave til skole ønsker vi at skabe et værdisæt bestående af Fællesskaber,
Læs mereFaglig læsning i matematik
Faglig læsning i matematik af Heidi Kristiansen 1.1 Faglig læsning en matematisk arbejdsmåde Der har i de senere år været sat megen fokus på, at danske elever skal blive bedre til at læse. Tidligere har
Læs mereL Æ R I N G S H I S T O R I E
LÆRINGS HISTORIE LÆRINGS HISTORIE Kom godt i gang Før I går i gang med at arbejde med dokumentationsmetoderne, er det vigtigt, at I læser folderen Kom godt i gang med værktøjskassen. I folderen gives en
Læs mereHøjskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel
Højskolepædagogik set fra en gymnasielærers synsvinkel Kommentarer af gymnasielærer, Kasper Lezuik Hansen til det Udviklingspapir, der er udarbejdet som resultat af Højskolepædagogisk udviklingsprojekt
Læs mereTILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR
TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.
Læs mereProjektskrivning - tips og tricks til projektskrivning
Projektskrivning - tips og tricks til projektskrivning Program Generelt om projektskrivning Struktur på opgaven Lidt om kapitlerne i opgaven Skrivetips GENERELT OM PROJEKTSKRIVNING Generelt om projektskrivning
Læs mereNotat. Brug personas til at leve dig ind i brugernes liv
Notat SEGES P/S Koncern Digital Datadreven informationsformidling, personas og personalisering Ansvarlig JUPO Oprettet 17-03-2016 Projekt: 7464, Digitale relationer og datadreven informationsformidling
Læs mereHvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose. Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d.
Hvilke betydninger tillægger voksne en ADHD diagnose Maja Lundemark Andersen, socialrådgiver, cand.scient.soc og ph.d. Afhandlingens drivkraft ADHD som sociologisk forskningsområde Forskning og praksis
Læs mereMetadon fortsat den modvillige hjælp?
STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres
Læs mereDet erfaringsbaserede læringsperspektiv. Kurt Lewin's læringsmodel
Denne omformulering af det kendte Søren Kierkegaard citat Livet må forstås baglæns, men må leves forlæns sætter fokus på læring som et livsvilkår eller en del af det at være menneske. (Bateson 2000). Man
Læs mereLars Hjemmeopgave, uge36-05
Lars Hjemmeopgave, uge36-05 Da vi var sammen på Handelsskolen i Roskilde tirsdags d. 6. sep. 2005, blev jeg kraftigt opfordret til at påtage mig hjemmeopgaven: At dokumentere den oversigts-figur over Luhmann
Læs mereSOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen
Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes
Læs merePEST analyse. Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet. S i d e 1 11
PEST analyse Den lille lette... Indføring i Erhvervsøkonomi på HD studiet S i d e 1 11 Indhold Forord... 3 1. Hvad er en PEST analyse... 4 2. Hvad er formålet med en PEST analyse... 5 3. Hvordan er en
Læs mereHoldninger til socialt udsatte. - Svar fra 1.013 danskere
Holdninger til socialt udsatte - Svar fra 1.13 danskere Epinion for Rådet for Socialt Udsatte, februar 216 Introduktion Rådet for Socialt Udsatte fik i oktober 213 meningsmålingsinstituttet Epinion til
Læs mereLegen får det røde kort
Legen får det røde kort På trods af intentioner om at udnytte læreres og pædagogers kernekompetencer tyder meget på, at heldagsskolen, som den ultimative sammensmeltning af undervisning og fritid, overser
Læs mereRåd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A
Råd og vink 2013 om den skriftlige prøve i Samfundsfag A Ministeriet for Børn og Undervisning Center for Kvalitetsudvikling, Prøver og Eksamen August 2013 1. Karakterfordeling Karakterfordelingen til den
Læs mereCitater fra: Af Jes Dietrich
Citater fra: Hjertet og Solar Plexus Erindringens Tale Balancepunktet Af Jes Dietrich Dit liv er en stor proces af valg med det formål at udvikle dig selv og elske dig selv mere. Den dag du ikke behøver
Læs mereNotation Termer Definition Kommentar til definition Konkrete ændringsforslag Begrundelse for ændringsforslag
Høringssvar sendes til Navn Lasse Munksgaard Navn Titel Begrebskonsulent Titel Firma/Institution Servicestyrelsen Firma/Institution Mrk. Høringssvar Tlf.nr. E-mail lam@servicestyrelsen.dk E-mail Dine oplysninger
Læs mereSådan skaber du dialog
Sådan skaber du dialog Dette er et værktøj for dig, som vil Skabe ejerskab og engagement hos dine medarbejdere. Øge medarbejdernes forståelse for forskellige spørgsmål og sammenhænge (helhed og dele).
Læs mereDenne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Uanset evt. aftale med Copy-Dan er det ikke tilladt at kopiere eller indscanne
Ulla Søgaard Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler BILLESØ & BALTZER Mønsterbrud - teorier, forskning og eksempler 2004 Billesø & Baltzer, Værløse Forfatter: Ulla Søgaard Omslag: Frank Eriksen
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereRammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører
Rammerne for udvikling af lokalsamfund stedets betydning forskellige kapitalformer - integrerende entreprenører Resume af Hanne Tanvig, Skov og Landskab, Københavns Universitet spændende oplæg på Ildsjælekonferencen
Læs mereFlertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte
Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført
Læs mereMETODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?
METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er
Læs mereStudieretningsprojektet i 3.g 2007
Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.
Læs mereMedier, magt og meningsdannelse
Medier, magt og meningsdannelse Af Anders Hassing, Ørestad Gymnasium Forløbet er gennemført i 2. g, samfundsfag A- niveau med fokus på læreplansmålet om at undersøge processer om magt og politisk meningsdannelse.
Læs mere1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3
INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING OG PROBLEMFELT...3 1.1 PROBLEMFORMULERING...5 1.1.1 Arbejdsspørgsmål...5 1.1.2 Uddybning af problemformulering samt arbejdsspørgsmål...5 1.1.3 Afgrænsning...6 1.2 Definitioner
Læs mereVi arbejder med. kontinuitet og udvikling i daginstitutionen. Af Stina Hendrup
Vi arbejder med kontinuitet og udvikling i daginstitutionen Af Stina Hendrup Indhold Indledning.............................................. 5 Hvilke forandringer påvirker daginstitutioner?...................
Læs mereVision og målsætning LÆRING:
LÆRING: På Egebjergskolen forstår vi ved læring: Læring er den proces vi gennemgår, når vi gennem fordybelse, oplevelser, refleksioner og handlinger opnår erkendelse. Erkendelse er ny viden og danner grundlag
Læs mereAnalyse af PISA data fra 2006.
Analyse af PISA data fra 2006. Svend Kreiner Indledning PISA undersøgelsernes gennemføres for OECD og de har det primære formål er at undersøge, herunder rangordne, en voksende række af lande med hensyn
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereIndholdsfortegnelse ! "
Indholdsfortegnelse!"#$%!&$''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(! )*+,-+*)*.''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''''(!
Læs mereSSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten
Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler
Læs mereMini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte
Peer-Støtte i Region Hovedstaden Erfaringer, der gør en forskel Mini-ordbog Ord du kan løbe ind i, når du arbejder med peer-støtte Her kan du blive klogere på hvad peer-støtte er, og læse om de begreber
Læs mereDigitalisering vs. digital formidling
Det Informationsvidenskabelige Akademi, København Digitalisering vs. digital formidling - En diskursanalyse af Kulturministeriets italesættelse af begreberne kulturarv, digitalisering og digital formidling
Læs mereRØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29.
RØDE ELLER BLÅ FANER? Hver tredje dansker kan ikke få øje på et lønmodtagerparti Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Fredag den 29. april 2016, 05:00 Del: Faglærte og ufaglærte arbejdere er dem, der har
Læs mereUdarbejdelse af synopsis: 21. april 8. maj Mundtlig årsprøve: Maj/juni 2015
Kære elev i 2g. AT7 er en forsmag på næste års AT-eksamen. Du skal derfor udarbejde en synopsis og til mundtlig årsprøve i AT. På de næste sider får du den nødvendige generelle information. Med venlig
Læs mereByudvikling med kultur
Byudvikling med kultur En diskursanalyse af kulturrationaler i byudviklingsstrategier i Svendborg Kommune Speciale Geografi, Oktober 2007 Louise Overgaard Ploug Vejleder: John Pløger Institut for Miljø,
Læs mereEftermiddagens program
Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev
Læs mereALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING. At terpe eller at forstå?
ALMEN GRAMMATIK 1. INDLEDNING At terpe eller at forstå? For mange har ordet grammatik en kedelig klang. Nogle vil endda gå så vidt som til at mene, at grammatik er et af de kedeligste og unyttigste fag
Læs mere- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre
Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.
Læs mereRetur til indholdsfortegnelse
Retur til indholdsfortegnelse Den ustyrlige psykiatri per vestergaard Den ustyrlige psykiatri Mellem adfærdsforstyrrelse og sygdoms- problem: en idehistorisk analyse aarhus universitetsforlag Den ustyrlige
Læs mere1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om?
1. Undersøgelsens opgavespørgsmål (problemformulering): Hvad spørger du om? Undersøgelsesmetoden/ fremgangsmåden: Hvordan spørger du? 2. Undersøgelsens faglige formål, evt. brug: Hvorfor spørger du? Undersøgelsens
Læs mereLynkursus i analyse. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig akademisk fremstilling.
Stine Heger, cand.mag. skrivecenter.dpu.dk Om de tre søjler Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende studerende. Vejledning - vi tilbyder individuel vejledning i skriftlig
Læs mereDIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)
DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere
Læs mereSøren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166
Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven
Læs mereETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER
ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER SIDE 1 INDHOLD ETISKE SPØRGSMÅL VED ANVENDELSE AF DIAGNOSER 3 Kort om baggrunden for Rådets arbejde 4 Fokus på adhd, depression og funktionelle lidelser 4 Diagnosen
Læs mereAt kigge efter spor. Oplæg v/ina Rathmann
At kigge efter spor Oplæg v/ina Rathmann Formål: At reframe at sætte en ny rammen for tænkning og handling i forhold til at kigge efter spor Summepause At kigge efter spor? Hvad tænker I? Hvad får vi øje
Læs mereIDENTITETSDANNELSE. - en pædagogisk udfordring
IDENTITETSDANNELSE - en pædagogisk udfordring DAGENS PROGRAM I. Identitet i et systemisk og narrativt perspektiv II. III. Vigtigheden af at forholde sig til identitet i en pædagogisk kontekst Identitetsopbyggende
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 KAPITEL 2: VIDENSKABSTEORETISK GRUNDLAG 14
INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 4 ABSTRACT 5 KAPITEL 1: INDLEDNING 6 PROBLEMSTILLING: EN ALTERNATIV DRIFTSFORM? 6 PROBLEMFORMULERING 8 PRÆCISERING AF SPØRGSMÅLENE 8 FØRSTE SPØRGSMÅL 8
Læs mereFRA ROM TIL LISSABON GRUPPE 16 - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN. Vejleder: Ole Erik Hansen
GRUPPE 16 Vejleder: Ole Erik Hansen FRA ROM TIL LISSABON - EN DISKURSANALYSE AF LANDBRUGSSTØTTEN Michael Hansen Cecilie Janet Junker Nikolaj Simon Parbo Sune Thomas Skaarup Frederikke Kjær Ramsby Ea Pernille
Læs mereForsvaret har forladt det danske folk
FORSVARSAKADEMIET Fakultet for Ledelse og Organisation VUT-II/L STK 2008/09 Kaptajn Martin Lysemose April 2009 Forsvaret har forladt det danske folk Legitimitetsdannelse og forsvarets indsats i Afghanistan
Læs mereTjek. lønnen. Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren. 2007 udgave Varenr.
Tjek lønnen Et værktøj til at undersøge ligeløn på arbejdspladser inden for det grønne område og transportsektoren 2007 udgave Varenr. 7522 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Teknisk introduktion... 4 Indledning...
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereTEORETISK OPTIK DISKURSANALYSER 12
Abstract This thesis will address decision-making processes in welfare change programs in Denmark in the twenty-first century. The main focus is how decisions are made in welfare programs that are popular
Læs mere