Kommuneplantillæg nr. 18 Ikast-Brande Kommuneplan Teknisk anlæg, Vindmølleanlæg, Københavnerhede FORSLAG

Transkript

1 Kommuneplantillæg nr. 18 Teknisk anlæg, Vindmølleanlæg, Københavnerhede FORSLAG

2 Kommuneplantillæg nr. 18 Hvad er et kommuneplantillæg? Byrådet skal udarbejde en kommuneplan, der bl.a. sammenfatter arealanvendelsen og bebyggelsesforholdene i kommunen. Hvis byrådet ønsker at gennemføre en planlægning, der ikke er i overensstemmelse med den gældende kommuneplan, skal byrådet udarbejde et tillæg til kommuneplanen. Tillægget skal ændre kommuneplanen, så der bliver overensstemmelse. Tillægget indeholder en redegørelse, der beskriver baggrunden for tillægget. Derudover indeholder tillægget et afsnit om rammer for lokalplanlægningen. Hvis det berørte område i kommunen ikke er rammelagt i den gældende kommuneplan, opretter tillægget nye rammer. Hvis det berørte område allerede er rammebelagt i kommuneplanen, beskrives de eksisterende rammebestemmelser og de ændrede rammebestemmelser for området. Rammernes afgrænsning vil altid fremgå af kortbilag. Ikast Brande Nørre Snede Vindmølleområdets placering i kommunen. Planloven bestemmer, at borgene skal kunne tage stilling til et forslag inden endelig vedtagelse. Derfor sendes et kommuneplantillæg i offentlig høring i mindst 8 uger. Der er i perioden mulighed for at komme med ændringsforslag eller indsigelser. Når der er tale om et forslag til tillæg, kan du se, hvornår Byrådet har vedtaget forslaget og hvornår tillægget er i offentlig høring. Titel til kommuneplantillæg nr. 18 Teknisk anlæg, Vindmølleanlæg, Københavnerhede Udarbejdet af Ikast-Brande Kommune, Planafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande Henvendelse E-post: teknikogmiljoomraade@ikast-brande.dk Ikast-Brande Kommune Planafdelingen Centerparken Brande Tlf.: Ansvarlig medarbejder Navn: Marie Lyster Nielsen Direkte tlf.: E-post: malni@ikast-brande.dk 2

3 Kommuneplantillæg nr. 18 Indholdsfortegnelse Redegørelse Lokalplanlægning Debatfase med forhøring Den videre proces VVM-redegørelse og miljøvurdering Forhold til Ikast-Brande kommuneplan Eksisterende ramme Ændringer i eksisterende rammebestemmelser Generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller Retningslinje for det enkelte vindmølleområde Støjkonsekvenszoner Grundvand Forhold til anden planlægning Natura Råstofplan Spildevandsplan Retsvirkninger Rammer for lokalplanlægningen Rammeområder på kort Støjkonsekvenszoner på kort Ikke-teknisk resumé Praktiske oplysninger

4 Kommuneplantillæg nr. 18 Kommuneplantillæg nr. 18 Teknisk anlæg, Vindmølleanlæg, Københavnerhede Redegørelse Formålet med kommuneplantillæg nr. 18 er at præcisere afgrænsningen og rammebestemmelserne for lokalplanlægningen i vindmølleområde nr. 25.T2.8 ved Københavnerhede sydvest for Isenvad. Det sker på baggrund af et ansøgt vindmølleprojekt og en miljørapport indeholdende VVM-redegørelse og miljøvurdering samt den endelige anlægsbeskrivelse. Tillægget skal tillige understrege, hvilke bestemmelser og retningslinjer, der gælder for vindmølleområdet samt at sikre, at der bliver etableret nye støjkonsekvenszoner omkring vindmøllerne. Ikast Isenvad Tillægget er udarbejdet på baggrund af et ansøgt vindmølleprojekt bestående af 8 nye vindmøller med en totalhøjde på op til 149 meter og en effekt på op til 3,2 MW pr. mølle. Projektet omfatter desuden vejanlæg og teknikbygninger. Projektets placering i området sydvest for Isenvad Isenvad Sønderlandsvej Fonnesbækvej Ejstrupvej Nørlund Plantage Ny afgrænsning af rammeområdet i tillægget. Luftfoto 2014 Målestok 1: ved print i A Meter 4

5 Kommuneplantillæg nr. 18 Projektets samlede kapacitet er 25,6 MW, og produktionen er beregnet til at ca MWh årligt, hvilket svarer til ca husstandes årlige elforbrug. Opstilling af de 8 vindmøller forudsætter nedtagning af de eksisterende 6 vindmøller der står indenfor vindmølleområdet i dag. Møller er nettilsluttet i 2001 og har en totalhøjde på 75 meter og en effekt på 900 kw pr. mølle. Projektet forudsætter desuden at 5 eksisterende 150 kw vindmøller ved Over Isen ca. 2,5-3,6 km mod nordøst nedtages. To af disse møller har en totalhøjde på 42,5 m og tre af møllerne har en totalhøjde på 55 m. Projektområdet er beliggende i landzone og omfatter 6 matrikler: matr.nr. 6ac, 6ao, 6bs, 6er, 6ah og 6fe alle ejerlav Ll. Nørlund, Ikast. Vindmølleområdet er afgrænset af Sønderlandsvej mod nord og Nørlund plantage mod syd og øst. Området ligger i et overgangslandskab mellem Nørlund bakkeø og smeltevandsletten med Fjederholt ådal. Området er dyrket landbrugsareal med regulære markparceller adskilt af nord-syd gående læhegn. Da vindmølleprojektet ikke er i overensstemmelse med den gældende rammeafgrænsning og rammebestemmelser i kommuneplanen, skal det eksisterende plangrundlag ændres. Lokalplanlægning Der fremlægges parallelt med forslag til kommuneplantillæg nr. 18 et forslag til lokalplan nr. 277, hvor der er redegjort nærmere for nærmere for udstykning, placering og udformning af anlæg og ny bebyggelse. til kommuneplantillæg nr. 18 til Ikast-Brande Kommuneplan sendes i offentlig høring sideløbende med forslag til lokalplan nr. 277 og miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. Debatfase med forhøring I perioden fra den 20. maj til og med den 17. juni 2015 har Ikast- Brande kommune indkaldt ideer og forslag fra borgere, interesseorganisationer, foreninger, myndigheder og andre interesserede til hvilke forhold, der skal undersøges i forbindelse med den videre planlægning, herunder VVM-redegørelsen. Der er ligeledes foretaget en høring af berørte myndigheder i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer. De indkomne bemærkninger og høringssvar har indgået i den videre planlægning med at udarbejde forslag til kommuneplantillæg og lokalplan samt miljørapport med VVM-redegørelse og miljøvurdering. Den videre proces Når den offentlige høring af forslaget til kommuneplantillægget og lokalplanen er færdig, vil Ikast-Brande Kommune behandle de indkomne bemærkninger, inden der tages stilling til den endelige vedtagelse af planerne. 5

6 Sønderlandsvej Kommuneplantillæg nr m 250 m 500 m 750 m 1 km lokalplangrænse eksisterende vindmølle Afgrænsning af lokalplan nr. 277 Målestok 1: VVM-redegørelse og miljøvurdering Opstilling af vindmøller med en totalhøjde over 80 m eller en gruppe af relsen om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkninger på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, og derfor er obligatorisk VVM-pligtige. Vindmøllerne må derfor ikke stilles op, før der er gennemført en VVM undersøgelse og meddelt en VVM-tilladelse på baggrund af en VVM-redegørelse. Planforslaget er omfattet af lov om miljøvurdering af planer og programmer jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 03. juli Planforslaget er derfor screenet med det resultat, at det skal miljøvurderes i henhold til lovens 3 stk. 1. Kravene til indholdet i VVM-redegørelsen har indholdsmæssigt et sammenfald med kravene til miljøvurderingen efter miljøvurderingsloven, og VVM-redegørelsen og miljøvurderingen vil derfor blive samlet i én fælles miljørapport. Miljørapporten undersøger et projektforslag med 8 vindmøller og indeholder detaljerede beskrivelser og vurderinger af miljøforholdene, herunder et stort antal visualiseringer af anlægget set fra det omgivende landskab. Miljørapporten er offentliggjort samtidig med forslag til kommuneplantillæg nr. 18 og lokalplan nr. 277 og et ikke teknisk resumé af miljørapporten er vedhæftet dette tillæg. 6

7 Kommuneplantillæg nr. 18 Forhold til Ikast-Brande kommuneplan Ikast-Brande Kommune vil gerne bidrage til at realisere de nationale mål om en energiproduktion baseret på vedvarende energi herunder udnytte de steder i kommunen, hvor der kan bliver opstillet nye vindmøller uden at påvirke landskabet og naturen samt de omkringboende mere end højest nødvendigt. Byrådet ønsker derfor at samle vindmøllerne i kommunen i færre, men større området. I er der generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller. Derudover er Byrådet i gang med en revision af den gældende vindmølleplanlægning med nye kriterier for opstillingen af vindmøller. Projektet ved Københavnerhede er i overensstemmelse med både de gældende retningslinjer i kommuneplanen og de nye kriterier for vindmølleplanlægningen. I er arealet hvorpå vindmøllerne ønskes opstillet, beliggende i et område der er omfattet af kommuneplanens rammeområde nr. 25.T2.8, som udlægger området til Teknisk anlæg - Vindmølleanlæg. I rammeområdet kan der ifølge kommuneplanens rammebestemmelser opstilles min. 3 og maks. 10 vindmøller med en totalhøjde på min. 100 meter og maks. 150 meter. Med kommuneplantillæg nr. 18 bliver rammebestemmelserne og afgrænsningen af rammeområde nr. 25.T2.8 ændret i overensstemmelse med det konkrete vindmølleprojekt. Den nye afgrænsning af rammeområde nr. 25.T2.8 fremgår af kortet på side 13. Bestemmelserne for rammeområdet fremgår af side 12. Eksisterende ramme Sønderlandsvej Toftlundvej Ejstrupvej 25.T2.8 Signatur: Tekniske anlæg til vindmøller Eksisterende vindmølle Målestok 1: ved print i A4 Matrikelskel 7

8 Kommuneplantillæg nr. 18 Ændringer i eksisterende rammebestemmelser Med vedtagelse af dette tillæg præciserer rammebestemmelserne for rammeområde 25.T2.8 at: det i rammeområdet er muligt at rejse min. 5 og maks. 8 produktionsvindmøller med en totalhøjde på min. 149 meter og maks. 149,9 meter der skal udlægges støjkonsekvenszoner i henhold til støjgrænserne på 37 og 42 db ved 6 m/s for det konkrete projekt nærtliggende møller forudsættes nedtaget, inden at der kan rejses nye møller. Det er de 5 møller ved Over Isen som står mellem 2,5 og 3,6 km. nordøst for rammeområdet. der kan opstilles vindmøller med en totalhøjde over 150 meter, hvis der er tale om møller til testformål. Det forudsætter dog ny planlægning. Sidstnævnte bestemmelse er en tilkendegivelse der underbygger Byrådets ønske om at understøtte vindmøllebranchen og dens behov bedst muligt ved at give den lokale vindmølleindustri og dens følgeerhverv mulighed for at afprøve, optimere og demonstrere møller tæt på virksomhedernes udviklingsenheder. Generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller I er der følgende generelle retningslinjer for opstilling af vindmøller: 1. Vindmøllerne skal opstilles inden for de udpegede områder, som er vist på oversigtskortet. 2. Udnyttelsen af et vindmølleområde kan kun ske på baggrund af en samlet lokalplan. 3. Den præcise afgrænsning af det udpegede vindmølleområde skal fastsættes af en lokalplan, som også beskriver: det præcise antal af vindmøller deres højde udseende hvordan vindressourcen udnyttes bedst det samlede opstillingsmønsteret hvordan vindmøllerne forholder sig til landskabet. Dette gøres på baggrund af en Vurdering af Virkning på Miljøet (VVM). Ved afgrænsningen skal det sikres, at Miljøministeriets støjkrav er overholdt, samt at ingen nabobebyggelse får mere end 10 timers skyggetid om året. 4. Møller skal fortrinsvist opstilles i grupper af 3 møller eller herover og i et mønster, der i landskabet er let opfatteligt. 5. I et vindmølleområde skal det tilstræbes, at vindmøllerne opstilles med ens indbyrdes afstande. 6. Vindmøllerne i en gruppe skal være ens og have samme udseende. Det vil sige ens tårn, ens højde, ens rotordiameter, ens navhøjde 8

9 Kommuneplantillæg nr. 18 og ens farve. Mindre forskelle kan accepters, hvis det kan bevises, at møllerne vil opleves som ens. Forholdet mellem navhøjde og rotordiameter skal være harmonisk, og dette vurderes ud fra vindmøllernes placering i landskabet. 7. Møller skal som udgangspunkt opstilles således, at der inden for hvert område opnås størst mulig afstand til nabobeboelse. 8. Møller, som er holdt op med at producere strøm, skal nedtages inden der er gået et år fra ophørt produktion. Dette skal gøres uden udgift for det offentlige. 9. Udskiftning af en vindmølle kræver en ny byggetilladelse. Udskiftning af et tårn anses for udskiftning/nedtagning. 10. gasledninger, højspændingsledninger og motorveje skal til en hver tid være overholdt. Vindmøller over 100 m skal anmeldes til luftfartsvæsenet, inden der kan yderligere planlægges for dem. 11. Ved opstilling langs de overordnede veje eller jernbaner skal møl- 12. Planlægningen af et vindmølleområde kan forudsætte, at der skal nedtages eksisterende møller. Dette er beskrevet i rammerne for de enkelte områder. 13. Der kan ikke opstilles møller i naturbeskyttede områder. 14. Der må ikke planlægges for vindmøller i internationale naturbeskyttelsesområder. Hvis der udpeges vindmølleområder inden for en randzone af m fra et internationalt naturbeskyttelsesområde, skal der redegøres for mulige påvirkninger, afhængigt af de eventuelle, berørte fuglearter. Retningslinje for det enkelte vindmølleområde 1. Der skal udlægges støjkonsekvenszoner omkring rammeområde nr. 25.T2.8. Indenfor zone A må der ikke opføres nye enkeltstående boliger. Indenfor zone B må der ikke være støjfølsom arealanvendelse i henhold til bekendtgørelsen om støj fra vindmøller. Støjkonsekvenszoner For at sikre grundlaget for etablering af vindmøller i de udlagte vind- vindmøller, udlægges der et støjkonsekvensområde omkring hvert vindmølleområde. Støjkonsekvenszonerne udlægges for at sikre, at der ikke planlægges for ny beboelse i det åbne land eller støjfølsom arealanvendelse i henhold til bekendtgørelse nr af 15. december 2011 om støj fra vindmøller. Inden for zone A, hvor støjen fra vindmøller overstiger 42 db ved 6 m/s, må der ikke gives tilladelse til nye enkeltstående boliger. Inden for zone B, hvor støjen overstiger 37 db ved 6 m/s, må der ikke planlægges for støjfølsom anvendelse herunder samlede beboelser, institutions-, sommerhus-, camping-, og kolonihaveformål samt områder til støjfølsom rekreativ aktivitet. Støjkonsekvenszonerne vil med den endelige vedtagelse af tillæg nr. 18 blive indarbejdet i Ikast-Brande Kommuneplan i afsnittet om støjbelastede arealer. Støjkonsekvenszonerne fremgår af kortet på side 14. 9

10 Kommuneplantillæg nr. 18 Grundvand Rammeområdet er beliggende indenfor område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og delvist indenfor nitratfølsomt indvindingsopland (NFI). Terrænet ligger i kote og grundvandsspejlet ligger omkring 4,0-6,5 meter under terræn. Jordtypen er hovedsageligt grovsandet og undergrunden består af smeltevandssand ned til ti meter under terræn, og herunder vekslende lag af kvartssand, glimmersand, silt og glimmerler. Statens interesser i planlægning i forhold til rent drikkevand/grundvand varetages i overensstemmelse med planlægningsprincipperne i den statslige udmelding til vandplanernes retningslinje 40 og 41 - med baggrund i den statslige interesse om rent drikkevand/grundvand. Grundvands- og drikkevandsinteresserne i området er omfattet af retningslinjer i i. Retningslinjerne skal være med til at sikre at arealanvendelsen ikke ændres, så den er i strid med Statens gældende vandplaner og at udviklingen i området ikke tilsidesætter hensynet til beskyttelsen af grundvandet. Ikast-Brande Kommune har lavet en grundvandsredegørelse, som redegør for grundvandsinteresserne i den samlede kommune. Grundvandsredegørelsen er vedtaget i februar Den samlede grundvandsredegørelse kan ses på kommunens hjemmeside: I miljørapporten (VVM-redegørelse og miljøvurdering) er der redegjort for de lokale grundvandsforhold og vurderet på vindmøllernes mulige påvirkning på grundvandsinteresserne. Det vurderes, at det terrænnære grundvand i anlægsfasen måske i en periode skal bortpumpes og nedsives. Ved udledningen skal det sikres, at vandet nedsives, så områdets vandafhængige naturtyper, vandløb, grøfter og kanaler samt enkeltindvindere med og uden drikkevandskvalitet ikke påvirkes. I driftsfasen er vindmøllen elektronisk overvåget, så eventuelle udslip hurtigt kan opdages, og afværgeforanstaltninger kan sættes i værk. Da dette kommuneplantillæg ikke ændrer de eksisterende anvendelsesmuligheder, da området allerede er udlagt til vindmølleområde er der ikke redegjort nærmere for grundvandsbeskyttelsen. Forhold til anden planlægning Natura 2000 Det nærmest beliggende Natura 2000-områder er EF-habitatområde nr. 64: Harrild Hede, Ulvemosen og Heder i Nørlund Plantage der ligger lige umiddelbart syd for vindmølleområdet. Udpegningsgrundlaget er forekomst af bæklampret og odder, samt en række biotop- og naturtyper. En samlet oversigt over udpegningsgrundlaget fremgår af miljørapporten. Da vindmøllerne ikke opstilles direkte i Natura 2000-området vil de ikke påvirke nogen af de beskyttede biotop- og naturtyper, hverken direkte eller indirekte. Det er derfor vurderet, at planændringerne ikke 10

11 Kommuneplantillæg nr. 18 vil påvirke naturtyper, planter og dyr, der indgår i udpegningsgrundlagene for Natura 2000-områder. Råstofplan 2012 I Råstofplan 2012 for Region Midtjylland er der ikke udlagt råstofgra- nærheden af planområdet. Spildevandsplan Da planområdet ligger i det åbne land er det ikke omfattet af eksisterende eller planlagte kloakoplande i Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan Der er i Ikast-Brande Kommunes spildevandsplan indført et generelt princip om, at regnvand skal håndteres lokalt for at reducere retningslinjer. Retsvirkninger til tillæg nr. 18 til offentliggøres i henhold til lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 587 af 27. maj 2013). Planlovens 12, stk. 2 og 3, giver byrådet mulighed for at udstede forbud mod udstyknings- og byggeønsker samt ønsker om at ændre anvendelse. Kommuneplanen eller tillægget dertil skal dog først være endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort. Bestemmelsen i 12, stk. 2 angår kun byzonearealer. Den giver byrådet mulighed for at modsætte sig udstykning og bebyggelse, som ganske vist ikke er i strid med kommuneplanens rammebestemmelser, men hvis gennemførelse på det pågældende tidspunkt vil være i strid med rækkefølgeangivelserne i planen. Bestemmelsen i 12, stk. 3 angår både byzonearealer og sommerhusområder. Bestemmelsen gør det muligt for byrådet at forhindre ny bebyggelse eller ændret anvendelse af bebyggelse eller ubebyggede arealer, der er i strid med rammebestemmelserne. 11

12 Kommuneplantillæg nr. 18 Rammer for lokalplanlægningen Ramme nr. 25.T2.8 Teknisk anlæg, Vindmølleanlæg, Københavnerhede Fremtidig anvendelse: Generel anvendelse: Teknisk Anlæg Vindmølleanlæg Zonestatus: Nuværende: Landzone Fremtidig: Landzone Maks. bygningshøjde: Min. miljøklasse: Maks. miljøklasse: Notat om områdets anvendelse: Notat om bebyggelsens omfang og udformning: Vindmøllerne må ikke overstige en højde på 149,9 meter, målt fra det omkringliggende terræn. 5 7 Rammeområdet udlægges som område til vindmøller med tilhørende arbejdsarealer og vejanlæg. I tilknytning til vindmøllerne kan opføres tilhørende anlæg og bygninger der er nødvendige for vindmøllernes drift, herunder teknikbygning, transformatorstation, koblingstationer samt adgangsveje. I området kan der opstilles møller til testformål. I området kan der stå min. 5 og maks. 8 produktionsvindmøller med en totalhøjde på 149,9 meter. Alle vindmøller inden for området skal have identisk navhøjde. Møllerne skal opstilles i et let opfatteligt geometrisk mønster i en række eller to lige og parallelle rækker, som følger læhegnenes formation op mod Nørlund bakkeø. I området kan der opstilles vindmøller med en totalhøjde på 150 m. eller derover hvis der er tale om møller til testformål. Det forudsætter dog ny planlægning. De permanente bygninger til teknik, transformatorstation og koblingstationer skal placeres i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. Midlertidige bygninger/containere skal ligeledes placeres i umiddelbar nærhed af vindmøllerne. Notat om miljøforhold Notat: Der bliver udlagt 2 støjkonsekvenszoner omkring vindmølleområdet. Inden for zone A, hvor støjen fra vindmøller overstiger 42 db ved 6 m/s, må der ikke gives tilladelse til nye enkelt boliger. Inden for zone B, hvor støjen overstiger 37 db ved 6 m/s, må der ikke planlægges for støjfølsom arealanvendelse. De eksisterende 6 vindmøller indenfor rammeområdet forudsættes nedtaget, før der stilles nye vindmøller op. Nærtliggende møller forudsættes ligeledes nedtaget, inden at der kan rejses nye møller. Det er de 5 møller ved Over Isen som står mellem 2,5 og 3,6 km. nordøst for rammeområdet. 12

13 Kommuneplantillæg nr. 18 Rammeområder på kort Sønderlandsvej N Toftlundvej 25.T2.8 Toftlundvej Målestok 1: ved print i A Signaturforklaring Ny afgrænsning af rammeområde Ophævet afgrænsning af eksisterende rammeområde Matrikelskel Optaget vej Meter 13

14 Kommuneplantillæg nr. 18 Støjkonsekvenszoner på kort N Sønderlandsvej Toftlundvej Zone B Zone A Ejstrupvej Målestok 1: ved print i A4 Meter Signaturforklaring Ny afgrænsning af rammeområde Zone A Zone B Indenfor zone A må der ikke opføres enkelte boliger i det åbne land (42 db) Indenfor zone B må der ikke være støjfølsom arealanvendelse (37 db) 14

15 Bilag - Ikke-teknisk resumé På de følgende sider er et ikke-teknisk resumé af Miljørapporten (VVM-redegørelse og miljøvurdering 1 Indledning Ikast-Brande Kommune har modtaget en ansøgning om tilladelse til at opføre otte vindmøller på Københavnerhede sydvest for Isenvad mellem Ikast og Ejstrupholm. Området er udpeget som vindmølleområde i. Forud for planlægningsprocessen har Ikast-Brande Kommune foretaget en indledende offentlig idéfase fra den 20. maj 2015 til den 17. juni For projektet skal der udarbejdes en VVM-redegørelse og for planerne en miljørapport. VVM-redegørelse og miljørapport er samlet i Vindmøller ved Københavnerhede, VVM-redegørelse og miljørapport, Januar I nærværende ikke-tekniske resumé er VVM-redegørelsen og miljørapporten resumeret. 2 Fokusområder Fokusområderne er udpeget på baggrund af en konkret vurdering af projektet. Den relevante lovgivning, de statslige og kommunale krav til planlægningen samt input fra den forudgående idéfase og høring af berørte myndigheder indgår i vurderingen af forslaget. Ved vurdering af vindmølleprojektet ved Københavnerhede er følgende fokusområder behandlet: Visuel påvirkning af landskabet, herunder værdifulde landskaber, skovbyggelinjer, nærmeste byer, andre vindmøller, fortidsminder og kirker. Støj og skyggekast ved naboboliger, hvor forholdene ved alle boliger inden for én kilometer er nærmere undersøgt. 3-beskyttet natur. 3 Projektbeskrivelse Projektforslag Ved projektforslaget opstilles otte nye vindmøller, og seks eksisterende vindmøller nedtages. Vindmøllerne får en totalhøjde på 149 meter. Mølledesignet er traditionel dansk med tre vinger og rørtårn. Rotordiameteren er 113 meter og navhøjden 92,5 meter. toppen af møllehuset opsættes lysafmærkning. Lyset vil være rødt og lyse konstant med en intensitet på mindst ti candela. 15

16 Hver vindmølle har en kapacitet på 3,2 MW. Den samlede kapacitet for hele vindmølleparken er således 25,6 MW. Vindmøllerne står på to lige, parallelle rækker med en indbyrdes afstand på cirka 500 meter. Mellem vindmøllerne i hver række vil der være cirka 400 meter. Der skal etableres en ny 60/10 kv transformatorstation og en teknikbygning for SCADA-anlæg, som placeres ved en af vindmøllerne eller ved transformatorstationen. Der skal eventuelt også etableres 2 4 mindre koblingsstationer, med mindre man vælger at føre strømmen fra hver mølle direkte til transformatorstationen. 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold. De eksisterende vindmøller med totalhøjde 75 meter og en samlet kapacitet på 7,2 MW bliver således stående. Produktion af el fra vindmøllerne Elproduktionen fra de nye vindmøller ved Københavnerhede er beregnet til cirka MWh årligt. Vindmølleparkens elproduktion vil dermed kunne dække godt husstandes årlige elforbrug til apparater og lys på kwh (tal fra 2012). Aktiviteter i anlægsfasen: Nedtagning af eksisterende vindmøller De eksisterende seks 900 kw-vindmøller skal være taget ned, før de nye vindmøller bliver tilsluttet elnettet. Vindmøllerne vil blive nedtaget med henblik på genanvendelse på en anden lokalitet. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat og tårn vurderes ikke at udgøre nogen sikkerhedsrisiko. Ved fjernelsen anvendes samme typer kraner, køretøjer og materiel, som bliver benyttet i forbindelse med opstillingen af de nye vindmøller. Fundamenterne vil blive knust og så vidt muligt genanvendt til veje og arbejdsarealer for de nye vindmøller. Eventuel deponering vil ske i henhold til Ikast-Brande Kommunes foreskrifter for affaldshåndtering. Demonteringen skønnes at vare tre fem uger. Opstilling af nye vindmøller Anlægsfasen forventes at strække sig over uger, før alle aktiviteter er tilendebragt, og vindmøllerne er rejst, tilkoblet elnettet og idriftsat. Arbejdet omfatter nedenstående aktiviteter: Transport- og serviceveje samt arbejdsarealer De første tiltag i projektområdet er etablering af veje og arbejdsarealer. Veje etableres med indkørsel fra Sønderlandsvej. Nye serviceveje bliver etableret i 5,5 meters bredde med stabilt vejmateriale. Eksisterende markveje, som anvendes til serviceveje, bliver om nødvendigt udvidet og forstærket. I alt bliver cirka meter ny vej anlagt og cirka meter eksisterende markvej forstærket og udvidet. Midler- 16

17 tidige veje bliver fjernet igen, når alle vindmøllerne er stillet op. I anlægsfasen bliver der ved hver mølleplads etableret et arbejdsareal på m2. Herudover etableres midlertidige arbejdsarealer til arbejdsskure, P-pladser og til kortvarig opbevaring af vindmølledele. Midlertidige grusarealer, som ikke bliver anvendt i driftsfasen, bliver brudt op og bortkørt til genanvendelse. Etablering af veje og arbejdsarealer indebærer for hele projektet levering af cirka m3 stabilt vejmateriale transporteret på cirka 700 store lastbiler. Fundamenter Vindmøllernes fundamenter etableres cirka en måned før, vindmøllerne bliver stillet op. Til et enkelt vindmøllefundament bliver der normalt anvendt cirka 800 m 3 armeret beton. I alt skal der bruges cirka m 3 armeret beton. Til fundamenter vil der ankomme cirka 914 læs beton og op til 90 vognlæs med øvrige fundamentsdele. Vindmøller Opstilling af de planlagte vindmøller ved Københavnerhede omfatter levering af vindmølledele transporteret på cirka 160 lastvogne eller specialtransporter. Opstilling af en enkelt vindmølle strækker sig normalt over 4 5 dage med anvendelse af to kraner. Nettilslutning Der skal eventuelt etableres 2 4 koblingsstationer på 2 meter gange 3 meter med maksimal højde 3,5 meter. Der skal endvidere anlægges en ny 60/10 kv-station med en transformatorenhed, da parken bliver på 25,6 MW. Hvis man vælger at lægge kabler direkte til hver enkelt vindmølle fra transformatorstationen, vil der ikke blive opstillet koblingsstationer. Endvidere skal der opføres en bygning til SCADA-anlæg. Bygningen vil formentlig blive anlagt som en stor bygning på cirka 40 m 2, og vil ligge ved transformatorstationen. Tilslutning til offentlig vej I hele driftsfasen foregår tilkørsel til alle vindmøllerne fra Sønderlandsvej via serviceveje, som er beskrevet ovenfor. Støj vil stamme fra kraner og arbejdet med etablering af de otte fundamenter. I anlægsfasen er støjbelastningen fra projektområdet vurderet at være som støjbelastningen fra en mellemstor byggeplads. Aktiviteter i driftsfasen: Driftsansvar Den til enhver tid værende ejer af vindmøllerne har ansvaret for driften og sikkerheden på anlægget, herunder støjforhold. Støjmålinger kan foretages for at sikre, at de gældende støjkrav bliver overholdt. 17

18 Driftsaktiviteter Aktiviteterne i driftsperioden omfatter normalt ét årligt serviceeftersyn ved hver af de planlagte vindmøller. Derudover kan det i ekstraordinære tilfælde være nødvendigt at foretage justeringer, målinger eller test på vindmøllerne. Det daglige tilsyn på vindmøllerne bliver udført via fjernovervågning, og det er vurderet, at ovenstående aktiviteter i driftsfasen er så få, at de kun i meget begrænset omfang vil påvirke miljøet. Aktiviteter ved reetablering: Ved indstilling af driften er ejeren af vindmøllerne på afviklingstidspunktet forpligtet til at fjerne alle anlæg i et omfang, som svarer til de krav, som lokalplan og deklaration fastsætter. Fjernelsen af henholdsvis vinger, møllehat, tårn, fundament og veje vurderes ikke at udgøre hverken nogen sikkerhedsrisiko eller nogen væsentlig miljøbelastning. og påvirkningen af miljøet er vurderet at have nogenlunde samme karakter som i anlægsfasen. Sikkerhedsforhold: Havari Risiko for havari med vindmøller er minimale for afprøvede og godkendte vindmølletyper, som vil blive anvendt ved Københavnerhede. I Danmark er det et krav, at vindmøllerne typegodkendes i henhold opstilles. Isnedfald Da alle vindmøller er placeret i god afstand fra offentlig vej og naboboliger, vil der ikke være risiko for isnedfald ved naboboliger eller offentlig vej. Brand Med eksisterende erfaringer, de skærpede krav til service og med afstanden til naboboliger og offentlige veje ved projektet ved Københavnerhede udgør brand ikke nogen væsentlig risiko. Trafik med byggematerialer og tung specialtransport på blokvogne med dele til fundamenter og vindmøller. bejdets start og omfang, så de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger, som for eksempel skiltning, kan blive iværksat. Specialtransport af møllekomponenter og øvrige materialeleverancer til og fra anlægsområdet vil foregå ad ruter, som bliver afstemt med vejmyndighederne i kommunen, men herudover bliver der formentlig ikke 18

19 I driftsfasen bliver den normale til- og frakørsel minimal og vurderes derfor til ikke at udgøre nogen væsentlig sikkerhedsrisiko. Hvis det er nødvendigt med ekstraordinær kørsel med blandt andet mobilkraner som i anlægsfasen. 4 Landskabelige forhold Vindmøllerne opstilles på arealer, som er i landbrugsdrift. Store marker opdeles af levende hegn, som hindrer lange udsyn. Landskabet opleves derfor som opdelt i mange mindre rum. Det er samlet set vurderet, at projektområdet ved Københavnerhede er velegnet til opstilling af otte store vindmøller, da det er vurderet, at de planlagte vindmøller ikke vil påvirke væsentlige elementer i landskabet. Nedenfor er vurderingen af de væsentligste påvirkninger af landskabet gennemået. Landskab og terræn De dominerende landskabselementer i området er hedesletten og bakkeøerne. Det er vurderet, at disse landskabselementer ikke er sårbare over for opstillingen af store vindmøller, hverken i nær-, mellem- eller fjernzone. På den plantagedækkede hedeslette er der generelt ikke lange udsyn. Værdifulde landskaber Det planlagte vindmølleområde ligger tæt på et værdifuldt landskab. Det er vurderet, at vindmøllerne fra dele af udpegningen vil forandre oplevelsen af Nørlund Plantage. Det værdifulde landskab er dog meget stort, og det er vurderet, at vindmøllerne ikke vil forstyrre eller ødelægge oplevelsen af Nørlund Plantage som helhed. Skovbyggelinjen Vindmøllerne vil ikke forstyrre oplevelsen af værdifulde skovbryn. Nærmeste byer Set fra et standpunkt i den sydvestlige udkant af Isenvad er det vurderet, at de planlagte vindmøller vil fremstå markante og virke store og dominerende i forhold til de øvrige elementer i landskabet. Generelt er det dog vurderet, at bevoksning og bebyggelse på sydvestlig side af Bygaden vil reducere den visuelle påvirkning af Isenvad. Fra Isenvad Sentrum vil vindmøllerne ikke forstyrre i væsentlig grad. Andre vindmøller Samspillet mellem eksisterende og planlagte vindmøller er ubetænkeligt. Fortidsminder Inden for projektområdet ligger en gravhøj. Ingen dele af vindmøllerne kommer inden for beskyttelseslinjen på 100 meter fra gravhøjen 19

20 Kirker Fra kirkegården ved Isenvad Kirke er det vurderet, at vindmøllerne bliver delvist synlige, men at de ikke vil forstyrre oplevelsen af kirken og kirkegården i væsentlig grad. Det er samtidig vurderet, at vindmølleanlægget ikke vil forstyrre oplevelsen af kirken som et kulturhistorisk element i landskabet. Rekreative værdier Det er vurderet, at ingen rekreative værdier vil blive påvirket negativt af de planlagte vindmøller. 5 Naboforhold Afstand og visuel påvirkning Tabel 1 Oversigt over naboboliger Nummer Adresse Nummer Adresse Nabobolig 1 Sønderlandsvej 10 Nabobolig 9 Toftlundvej 7C Nabobolig 2 Sønderlandsvej 11 Nabobolig 10 Toftlundvej 7B Nabobolig 3 Sønderlandsvej 9 Nabobolig 11 Toftlundvej 7A Nabobolig 4 Sønderlandsvej 8 Nabobolig A Bøgeskovvej 6 Nabobolig 5 Sønderlandsvej 6 Nabobolig B Over isen vej 7 Nabobolig 6 Sønderlandsvej 4 Nabobolig C Bøgeskovvej 2 Nabobolig 7 Sønderlandsvej 2 Nabobolig D Bøgeskovvej 4 Nabobolig 8 Toftlundvej 15 Lovgivning om afstand er overholdt ved alle naboboliger. Samlet set er nabobolig 5, Sønderlandsvej 6, den nabobolig, der er udsat for størst påvirkning fra vindmøllerne. For en oversigt over naboboliger og -numre, se tabel 1. For placering i forhold til de planlagte vindmøller og andre elementer i landskabet, se kort 1. De nye vindmøller vil ofte kunne ses over bevoksningen ved naboboligerne. Vindmølleparkens udstrækning gør, at den vil være dominerende i udsigten fra de naboboliger, som har frit udsyn i retning mod vindmølleparken. Dog vil man på grund af skærmende bevoksning ofte kun se en del af vindmølleparken. elleve naboboliger. Der drejer sig om nabobolig 2, 3, 5 og 7. Fra fem af de elleve naboboliger vil der være udsigt til nogle af vindmøllerne eller til de øverste dele af vindmøllerne. Det drejer sig om nabobolig 1, 4, 6, 8 og 9. Fra to naboboliger, nabobolig 10 og 11, vil vindmøllerne næppe være synlige på grund af driftsbygninger. ringsmæssigt ikke være væsentligt generende på grund af lysets ringe styrke og afskærmningen nedad. 20

21 Støjpåvirkning Kravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt for alle naboboliger til det nye projekt og i arealer med støjfølsom arealanvendelse, men støjpåvirkningen ved otte naboboliger ligger mindre end 2 db(a) under grænseværdien på 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s. Det drejer sig om nabobolig 3-7 og Ved 8 m/s drejer det sig om én bolig, der ligger mindre end 2 db under grænseværdien på 44 db(a). Det er nabobolig 5. Ved lavfrekvent støj ligger en enkelt nabobolig mindre end 2 db(a) fra støjgrænsen på 20 db(a) ved 8 m/s. Det drejer sig ligeledes om nabobolig 5. For støjkurver, se kort 1. Ikast-Brande Kommune vil kræve en støjmåling på vindmøllerne, efter de er idriftsat, for at sikre, at støjkravene i Bekendtgørelse om støj fra vindmøller er overholdt. Hvis støjmålingen viser, at støjpåvirkningen overstiger støjkravene, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften skal indstilles. Ifølge støjberegningen er støjgrænserne overholdt ved naboboligerne til de to eksisterende vindmøller ved Bøgeskov, de tre ved Ballebjerg og husstandsvindmøllen ved lille Nørlund samt ved ejeren til husstandsvindmøllen ved Lille Nørlund. Hvis støjmålingen og den efterfølgende støjberegning ved de enkelte naboboliger til både de nye vindmøller, eksisterende vindmøller og vindmøllerne ved Ulkær Mose viser, at støjpåvirkningen ikke overholder støjkravene ved alle naboboliger, skal vindmøllerne støjdæmpes, eller driften indstilles. Kravene til den lavfrekvente støj er opfyldt ved alle boligerne. Kort 1 Støjkurver. Den røde kurve viser de punkter, hvor støj fra vindmøllerne er 42 db(a) ved vindhastigheden 6 m/s. Ved 6 m/s ligger støjbidraget fra vindmøllerne ved naboboligerne tættere på grænseværdien end ved 8 m/s. For lavfrekvent støj er støjkurven vist ved 8 m/s, da støjbidraget ved denne vindhastighed er tættest på grænseværdien. Kort 1 Støjkurver 200 m 1 km 8 A Husstandsmølle Eksisterende vindmølle i projektområdet, nedtages Eksisterende vindmølle Nabobolig med nummer Nabobolig ved eksisterende vindmølle Ny vindmølle med nummer Støjfølsom arealanvendelse, boligområde Nørlundbanen 20,0 db(a) Lavfrekvent indendørs støj 42 db(a) 37 db(a) 21

22 Støjen i Isenvad vil ligge tæt på grænseværdien på 37 db(a) for 6 m/s og ændringen fra eksisterende forhold vil i enkelte områder i den sydlige del af byen være hørbar. Det samme gælder for den lavfrekvente støj. Der vil være en lille stigning i støjniveauet hos naboboligerne, hvis vindmølleprojektet ved Ulkær Mose bliver realiseret. Stigningen er meget lille, og kun ved en enkelt nabobolig til de eksisterende vindmøller, nabobolig A, vurderes det, at ændringen formentlig vil kunne høres svagt. Skyggekast Otte naboboliger vil teoretisk få over 10 timer udendørs skyggekast om året. Naboboligerne 9, 10 og 11 er de mest udsatte naboboliger med et sandsynligt teoretisk udendørs skyggekast i timer om året. Udendørs skyggekast i det sydlige Isenvad ligger mellem nul og fem timer om året. Ikast-Brande Kommune vil kræve skyggestop installeret i de nye vindmøller, så ingen boliger udsættes for mere end 10 timer reel udendørs skyggekast om året. For skyggelinjer, se kort 2. Reflekser 6 Øvrige miljøforhold Luftforurening og emissioner Projektet vil i sin tekniske levetid spare atmosfæren for en udledning af CO2 på i alt cirka tons/år. Det svarer til cirka % af Ikast Brande Kommunes emission målt i forhold til indbyggertal og gennemsnitlig emission i Danmark. Herudover bliver miljøet sparet for en affaldsproduktion på cirka tons kvælstofoxid samt cirka 1,5-2 tons partikler, alt sammen positive miljømæssige effekter. Grundvand Risikoen for forurening af jord eller grundvand som følge af aktiviteter i anlægs-, drifts- eller nedtagningsfasen vil være minimal. Oppumpet vand fra en eventuel sænkning af vandspejlet, når fundamenterne støbes vil blive nedsivet lokalt på omkringliggende marker. 22

23 Kort 2 Skyggelinjer 8 Ny vindmølle med nummer Nabobolig med nummer Nabobolig med over 10 timers udendørs skyggekast uden for en kilometer Eksisterende vindmølle Punkter med 0 timer/år Punkter med 5 timer/år 200 m 1 km Punkter med 10 timer/år Punkter med 25 timer/år Naturbeskyttelse: Internationale beskyttelsesinteresser Nærmeste Habitatområde, Nørlund Plantage, ligger umiddelbart syd for mølleområdet, mens der er cirka ti kilometer til nærmeste Fuglebeskyttelsesområde. Områderne og deres udpegningsgrundlag berøres ikke af projektet. Nationalt beskyttede naturområder Der er i projektområdet kun få naturområder, der er beskyttet efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Vigtigst er nogle mindre hedearealer og fredskove. Syv møller og serviceveje etableres på arealer, der anvendes til traditionel landbrugsproduktion, hvor arealerne er i omdrift, eller for vejenes vedkommende til dels på eksisterende serviceveje. En mølle etableres i en nåletræsplantage. Ingen vindmøller berører direkte beskyttede arealer, men nogle vil dog få vingeoverslag over beskyttet natur, heriblandt hedearealer og fredskov. Vindmøllerne kan etableres og drives uden at berøre eller beskadige beskyttede biotoper. Det vurderes derfor, at man vil kunne etablere og 23

24 drive vindmøllerne uden negative konsekvenser for områdets naturlokaliteter. Fugle Der er ikke foretaget systematiske optællinger af hverken yngle- eller trækfugle på lokaliteten. Området er for størsteparten opdyrket landbrugsland, der hyppigt behandles maskinelt og derfor ikke indeholder fugleliv i særlig stort omfang. Nørlund Plantage er dog en undtagelse, rødrygget tornskade. Den væsentligste påvirkning, vindmøller har på fuglelivet, drejer sig om forstyrrelser. Mange arter færdes frit tæt på vindmøllerne. Andre geringsområde. Mange fugle vænner sig tilsyneladende med tiden til vindmøllerne og fouragerer efterhånden tæt på og mellem vindmøllerne. Statistisk dræbes i gennemsnit 2,3 fugle pr. vindmølle pr år. Anvendes denne værdi og fratrækkes effekt af møller, der fjernes, kan der forventes en merdødelighed blandt fugle på 0-10 individer pr. år. Det vurderes, at dette vil være uden betydning på populationsniveau. Andre dyr omkring plantager og andre små uberørte biotoper i området. Større pattedyr, som lever og færdes i nærområdet, må formodes at blive skræmt væk i anlægsfasen og søge mod skove og plantager. Når vindmøllerne er i drift, vil dyrene igen bevæge sig frit mellem lokaliteterne efter en kortere tilvænningsperiode, og de vil næppe blive påvirket væsentligt af vindmøllerne under driften. vindmøllerne kan blive årsag til enkelte dødsfald. Generelt er mortali- år (medianværdi). Det vurderes, at dette vil være uden betydning på populationsniveau. En feltundersøgelse i og omkring vindmølleområdet konkluderer, at - mus. Undtagelsen er et centralt område omkring mølle 1 og 2, og det omkring de møller, når disse er opsat. På baggrund af indhentede data kan det vurderes, om en eftersøgning efter dræbte dyr bør iværksættes og om et sommerstop bør pålægges møllerne. For padder og krybdyr vil vindmøllerne ikke udgøre nogen trussel, idet der ikke er egnede biotoper på stedet, og naturbiotoper i det hele taget ikke berøres. Af samme grund er det højst usandsynligt, at man vil kunne træffe andre beskyttede dyr fra habitatdirektivets liste, og vindmøllerne vurderes derfor ikke at få nogen negativ effekt på nogen bilag IV-arter. 24

25 Flora Alle vindmøllerne placeres på agerjord i omdrift, som dyrkes med traditionelle metoder. Arealerne pløjes og harves med mellemrum. vindmølleplaceringerne og derfor heller ikke arter, som kræver særlig beskyttelse. Én vindmølle placeres i en meget mørk nåletræsplantage ler fredede arter. 7 Andre forhold 0-alternativet Ved 0-alternativet fortsætter de eksisterende forhold med seks 75 meter høje vindmøller ved Københavnerhede. Udtaget areal af landbrugsdrift Vindmøllerne bliver opstillet på private matrikler, på landbrugsjord i omdrift. Omkring hver vindmølle bliver der udtaget et areal på cirka m 2 permanent til fundament og arbejdsareal. Der bliver nyanlagt cirka 1,85 kilometer arbejdsveje, der er 5,5 meter brede. Vejene optager dermed et samlet areal på godt m 2, som bliver udtaget af landbrugsdrift. Inklusive arbejdsarealer ved otte vindmøller udtages et areal på omtrent m 2, 3 ha. Ved ophør og demontering af vindmøllerne skal alle anlæg fjernes, og arealet føres tilbage til landbrugsdrift. Sikkerhedsforhold På baggrund af erfaringer, gældende krav til service og afstanden til naboboliger og større, offentlig vej vurderes det, at havari, isnedfald og brand ikke udgør nogen væsentlig risiko. Radiokæder I forbindelse med udarbejdelse af miljørapporten er der rettet henvendelse til en lang række radiokædeoperatører om projektets mulige interferens med deres respektive signaler. Ingen af de kontaktede operatører har haft indvendinger mod projektet. Der er i forbindelse med udarbejdelsen af miljørapporten rettet henvendelse til TDC, som oplyser, at det er normal praksis at anvende vindmølletårne til mobilsendeanlæg. TDC oplyser endvidere, at eventuelt servicearbejde på mobilsendeanlægget kan vanskeliggøres ved, at vindmøllen vil skulle standses. Ledningsanlæg Den nærmeste højspændingsforbindelse på 400 kv løber godt 3,5 kilometer øst for projektområdet mellem Kassø og Tjele. På grund af den store afstand er det visuelle samspil mellem højspændingsforbindelsen og vindmøllerne ikke behandlet yderligere i miljørapporten. 25

26 Socioøkonomiske forhold Vindmøller er for Danmark en meget vigtig eksportartikel. I alt er omkring personer beskæftiget i branchen, og den samlede omsætning var i 2013 på godt 80 mia. kr, mens eksport af vindmøller, komponenter og tjenesteydelser udgjorde knap 50 mia. kr. I forhold til landets forsyningssikkerhed er Københavnerhedeprojektet ikke ubetydeligt, idet det alene vil forøge den samlede installerede vindmøllekapacitet med godt ½ %. Vindmøller på land har den laveste elproduktionsomkostning med en pris på cirka 32 øre pr. kwh. Havvind og kulkraft KV er cirka dobbelt så dyr med en omkostning på henholdsvis cirka 58 og 56 øre/kwh. Solcelle-el har til sammenligning en produktionsomkostning på cirka 93 øre/kwh og er dermed næsten 3 gange så dyr som landvindmøller. Produktion og installation af vindmøllerne vil generere cirka 400 års- og cirka 20 % i installationen inkl. etablering af fundamenter, serviceveje m.m. For Siemens-vindmøller af den aktuelle type gælder det, at størstedelen af produktionen foregår i Danmark. Desuden vil jord- og betonarbejde, installation m.v. i hovedsagen givetvis blive udført af lokale entreprenører og virksomheder. I driftsfasen vil et projekt af denne størrelse skabe cirka 10 fuldtidsjobs Størstedelen af disse jobs vil formentlig gå til lokale virksomheder og arbejdstagere Reference /5/ og /7/. Mindst 20 % af anparterne i projektet skal udbydes til lokale borgere, og salg af vindmølleanparter vil give lokalsamfundet en ekstraindtjening fra elsalget, hvilket vil have en positiv effekt på den lokale økonomi. På baggrund af beregninger foretaget af AAU for en 2 MW-mølle og under forudsætning af 20 % lokalt ejerskab, kan der påregnes et lokalt provenu på i alt cirka 1 mio. kr./år. fra anparter. Det giver en øget skat- af øget lokal omsætning. Med Grøn ordning afsættes kr. pr. MW til en projektpulje i Ikast Brande Kommune, det vil sige i alt 2,3 mio. kr. som et direkte engangstilskud, som kan bruges til projekter, som fremmer accepten og forståelsen for vedvarende energi. Puljen administreres af Energinet.dk. Værditabsordningen pålægger vindmølleopstilleren at betale for et eventuelt værditab på lokale boliger forårsaget af opførelse af vindmøllerne. Beløb fra op til ½ mio. er kendt fra andre projekter. Med serviceveje og arbejdsarealer lægger vindmølleparken i alt beslag på cirka 3 hektar, som permanent vil blive taget ud af produktionen. Som følge heraf vil erhvervets samlede dækningsbidrag i alt blive reduceret med skønsmæssigt kr./år. 26

27 farm, og der er ytret bekymring om, hvorvidt vindmøllerne vil kunne påvirke dyrene negativt på grund af øget aggressiv adfærd, som vil kunne føre til et ringere avlsresultat og dermed et produktionstab for avleren. Der er imidlertid intet, der tyder på, at alvsminkene vil blive påvirket negativt af vindmøllerne. Videncenter for landbrug, Pelsdyr, produktionen af mink selv fra møller så tæt på farme som ned til 200 meter. Det må vurderes, at etablering og drift af de nye møller ikke vil medføre negative konsekvenser også selvom mindsteafstanden fra møllerne reduceres fra cirka meter til godt 600 meter og selvom vindmøllerne er større. Der er ligeledes heller ikke påvist negative konsekvenser for andre husdyr. I øvrigt skønnes vindmølleprojektet ikke at få negative konsekvenser eller mulighederne for at dyrke rekreative aktiviteter som for eksempel jagt. Endelig har produktionen af vedvarende energi en positiv virkning i forhold til folkesundheden. Den anslåede gevinst for hele landet er 2 til 30 millioner kr. årligt. 8 Sundhed og overvågning Sundhed Vindmøller påvirker menneskers sundhed direkte og indirekte af en af emissioner fra kulkraftværker samt påvirkning fra støj og skyggekast ved naboboliger. Reduktion af emissioner Københavnerhede-projektets 20-årige tekniske levetid kan omregnes til en mindre sygdomsvirkning, som er mellem 40,5 og 610 millioner kroner værd, afhængig af regnemetode. Vindenergien kan således spare samfundet for store udgifter til sygdom. For det enkelte menneske kan det betyde bedre sundhed og renere miljø og dermed en behageligere tilværelse. Støjpåvirkning ved naboboliger Vindmøller udsender karakteristisk støj, når de er i drift. For moderne vindmøller stammer størstedelen af støjen fra vingernes rotation, som giver en svingende, susende lyd, der varierer med tiden. Vindmøllernes maskineri kan give støj med toner, som kan have enten en høj frekvens - hyletone - eller en lav frekvens - brummetone. Vindmøller er i drift uafbrudt, når det blæser tilstrækkeligt. Moderne vindmøller kan variere omdrejningshastigheden, og så støjer de typisk mindre ved svag vind, end når det blæser stærkt. 27

28 En støjpåvirkning på 65 db(a) eller mere kan være skadeligt for helbredet og er derfor betegnet som et kritisk niveau. De beregnede støjpåvirkninger fra vindmøllerne kommer ved naboboligerne på ingen måde i nærheden af dette niveau. En støj på 65 db er teknisk 128 gange kraftigere end en støj på 44 db, som er grænseværdien ved vindhastigheden 8 m/s for enkeltliggende boliger i det åbne land i Danmark. I knap otte gange kraftigere end 44 db. Støjniveauet på maksimalt 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s ved naboboliger betyder, at der kan være en støj, der svarer til lidt mindre end sagte tale udendørs. Støjen kan være generende for nogle mennesker. Lyden vil komme som et sus, der bliver gentaget mellem hvert og hvert andet sekund afhængig af vindstyrken. Monotonien vil være en del af problemet ved påvirkningen. Påvirkning fra skyggekast ved naboboliger Skyggekast kan virke stressende og dermed forårsage eller forværre sygdomme, hvis skyggekastet falder på tidspunkter, hvor man er til stede. Skygger fra de roterende vinger er generende, når de forekommer men kan ikke fremkalde epileptiske anfald. For at begrænse skyggekastet kan man stoppe vindmøllen i det tidsrum, skyggekastet foregår. Ikast-Brande Kommune følger vejledningen om, at naboer ikke udsættes for mere end 10 timers skyggekast årligt. Der vil derfor blive installeret skyggestop, så ingen naboboliger får over 10 timer skyggekast om året beregnet som reel tid. Overvågning I VVM-tilladelsen vil der blive stillet betingelse om afværge af skyggekast. Endvidere kan der være stillet krav til placeringen i forhold til byggelinjer, afstand til naboer eller andre forhold. VVM-tilladelsen kan også indeholde krav om inddragelse af tilsynsmyndigheden i anlægsfasen ved arbejde i nærheden af beskyttede områder. Det er kommunens miljøtilsyn, der skal sikre, at kravene i VVM-tilladelsen overholdes. Klage fra naboer medfører, at kommunens miljøtilsyn kan pålægge ejeren af vindmøllen at få foretaget en støjmåling, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen kan herefter om fornødent pålægge ejeren at dæmpe støjen eller stoppe vindmøllen, hvis kravene i Bekendtgørelsen om støj fra vindmøller eller VVMtilladelsen ikke er overholdt. Tilsvarende kan kommunen kræve skyggestop etableret, hvis miljøtilsynet vurderer, at der er hold i klagen. Kommunen er forpligtiget til at udarbejde en plan for overvågning af, at vindmølleejeren overholder miljøkravene. Heri kan både indgå tilsyn og overvågning i anlægsfasen og måling af støj ved idriftsættelse samt målinger ved almindeligt tilsyn, dog højst en gang årligt. Vindmøllens drift overvåges elektronisk af operatøren for hurtigt at kunne gribe ind ved tekniske problemer. Vindmøllen har indbygget et styre- og overvågningsprogram, som registrerer alle fejl og om fornødent stopper vindmøllen. Forandringer i vindmøllens støjniveau og udseende vil sammen med andre uønskede miljøpåvirkninger fra 28