Concord Danmarks fundingnote

Transkript

1 Concord Danmarks fundingnote Baggrundsnotat om de danske civilsamfundsorganisationers EU-finansierede udviklings- og nødhjælpsprojekter i 2013 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 2 2. Omfang og fordeling af danske CSOers EU-projekter 4 3. Fokus: Syrien Konkrete eksempler på EuropeAid udviklingsprojekter Samfinansiering af EU-projekter Concord Danmarks samarbejde med medlemmer om EU-finansiering Kontaktpersoner 18

2 1. Introduktion I 2013 indgik de danske udviklings- og nødhjælpsorganisationer, der er medlemmer af Concord Danmark, projektkontrakter med EU til en samlet værdi af 835 mio. kr. I alt indgik danske organisationer i 2013 EU-nødhjælpsprojekter for i alt 406 mio. kr. til indsatser relateret til krisen i Syrien. Danske civilsamfundsorganisationer implementerede således over 15 % af ECHO s samlede humanitære bistand til Syrien-krisen i Af de i alt 835 mio. kr. som Concord Danmarks medlemmer indgik projektkontrakter for, kommer 779 mio. kr. direkte fra EU, mens de 56 mio. kr. finansieres af organisationerne selv som samfinansiering. Danida er fortsat organisationernes primære kilde til denne samfinansiering. Danida er de danske civilsamfundsorganisationers største og vigtigste donor, men EU spiller en stadig større rolle i det udviklings- og nødhjælpsarbejde, som danske organisationer udfører verden over. Gennem et stort antal projekter finansieret af EU, har Concord Danmarks medlemmer og deres partnere i 2013 arbejdet for at hjælpe de mennesker i verden, som lever i fattigdom og nød. I 2013 fik de danske civilsamfundsorganisationers (CSOer), der er medlemmer af Concord Danmark, godkendt projekter hos EU til en samlet værdi af 835 mio. kr., hvilket udgør en markant stigning i forhold til den lignende opgørelse fra Dette store beløb er i høj grad en konsekvens af, at en række danske CSOer målrettet og dygtigt fokuserer på at søge, implementere og afrapportere EU-projekter af høj kvalitet i overensstemmelse med EU s stringente og til tider komplicerede regler og arbejdsgange. Både bredden af organisationer, antallet af projekter og de meget store projektbeløb viser samtidig, at de danske civilsamfundsorganisationer i høj grad er relevante og kvalificerede samarbejdspartnere for EU. Mens en række organisationer får både mange og store EU-projekter, er det dog også klart, at CSOernes erfaring med og kapacitet til at opnå og administrere EU-funding er meget forskelligartet. Ud over de administrative udfordringer ved at søge og administrere EU-projekter, kan den krævede samfinansiering af mange af projekterne også udgøre en barriere for flere af organisationerne. Af de 835 mio. kr., som Concord Danmarks medlemmer i 2013 indgik projektkontrakter for, kommer 779 mio. kr. direkte fra EU, mens resten finansieres af organisationerne selv som samfinansiering. Mens samfinansiering fra Danida udgør en uundværlig andel af de godt 56 mio. kr. organisationerne selv skal bidrage med, viser erfaringerne med samfinansiering, at der fortsat er udfordringer og store udviklingspotentialer for de danske organisationers EU-funding udfordringer som blandt andet kan adresseres gennem Danidas fortsatte støtte til danske CSOers EU-funding. Der er derfor behov for dialog om, hvordan dansk samfinansiering af EU-projekter kan drage nytte af CSOernes erfaringer, forløse potentialer og forholde sig til forandringer i både Danmark og EU. Det er nemlig sund fornuft og god værdi for danske bistandskroner at sikre gode samfinansieringsvilkår for danske CSOer, så danske organisationer og kompetencer inden for udviklings- og nødhjælpsarbejde kan komme ud og virke i det internationale hjælpearbejde. Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 2

3 Det er til de danske CSOers store tilfredshed derfor ikke gået ubemærket hen, at Danida i den nye strategiske ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde Fælles om en bedre verden blandt andet fastslår, at Interessen blandt folkelige organisationer for samarbejdsmuligheder med EU er steget støt de seneste år, og med rammeaftalernes øgede krav til organisationernes egenfinansiering vil der være stigende behov og interesse for at søge EUsamfinansiering. 1 Samtidig peger strategien på, at der er stor spredning i organisationernes erfaring og kapacitet, og at der derfor er behov for, at fremme kendskabet til EU s udviklingspolitik og finansieringsmuligheder. Danmark vil desuden arbejde for, at EU s finansieringsprocedurer for støtte til civilsamfundsorganisationer fremmer et mere langsigtet og forudsigeligt samarbejde mellem EU og de europæiske civilsamfund. 2 Denne invitation til dialog hilser Concord Danmark og vores medlemmer velkommen. Vi vil meget gerne tage dialogen op med både Danida, folkevalgte og andre aktører med interesse i at sikre bedst mulige vilkår for danske CSOers adgang til at opnå og gennemføre udviklings- og nødhjælpsprojekter fra EU, herunder også rammerne for Danidas samfinansiering af danske CSOers EU-projekter. Dette notat 3 giver et overblik over omfanget og fordelingen af Concord Danmarks medlemmers EU-finansierede projekter, og giver konkrete eksempler på både udviklings- og nødhjælpsprojekter. Den beskriver også reglerne for samfinansiering af projekterne med Danidamidler samt nogle af de erfaringer og udviklingspotentialer, der er forbundet med dette. I forbindelse med implementering af den strategiske ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde er det vigtigt at overveje, hvordan Danidas samfinansiering af EU-projekter gøres mest hensigtsmæssigt med henblik på at drage nytte af eksisterende erfaringer og udnytte det udviklingspotentiale, der er for danske CSOers adgang til at opnå EU-finansiering. 1 Fælles om en bedre verden. Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde, Danida, oktober 2013 (side 29) 2 ibid. 3 Notatet er udarbejdet på baggrund af data, som Concord Danmarks medlemmer har indberettet til Concord Danmark. Dette er sket i Concord Danmarks monitoreringsværktøj for medlemsorganisationernes EU- funding var første år monitoreringsværktøjet blev taget i brug, og monitoreringsværktøjet er på baggrund af erfaringerne hermed blevet udviklet og optimeret. Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 3

4 2. Omfang og fordeling af danske CSOers EU-projekter Samlet beløb og antal projekter fordelt på EU-bidrag og samfinansiering De danske udviklingsorganisationer, der er medlemmer af Concord Danmark, har i tilsammen fået finansieret 60 udviklings- og nødhjælpsprojekter fra EU til en samlet værdi af 835 mio. kr. Heraf kommer 779 mio. kr. direkte fra EU, og resten samfinansieres af organisationerne selv 5. Dette fremgår af Figur 1. Figur 1: Indgåede EU-projekter, fordeling af EU-bidrag og samfinansiering I alt 60 projekter, til 835 mio. kr. Samfinansiering: 56 mio. kr. Millioner kr Midler modtaget fra EU: 779 mio. kr. 0 Beløb og antal projekter fordelt på organisationer Concord Danmark har registreret, at i alt 18 medlemsorganisationer har søgt om projektmidler fra EU i 2013, og at ti af disse har fået godkendt en eller flere ansøgninger med kontraktindgåelse i I 2012 ansøgte 16 organisationer om EU-midler, og 11 modtog et eller flere projekter. Som det fremgår af Figur 2 er de største modtagere af projektmidler fra EU i 2013 Dansk Flygtningehjælp (496 mio. kr.), Red Barnet (180 mio. kr.), Folkekirkens Nødhjælp (98 mio. kr.), Dansk Røde Kors (31 mio. kr.), Plan Danmark (11 mio. kr.) og Ibis (10 mio. kr.)(beløb angivet som summen af projekternes samlede størrelse). Herudover har også CARE, CCPA, IMS og Ulandssekretariatet indgået EU-finansierede projekter. 4 Beløbene i dette notat baserer sig på indsamlede data for projektkontrakter indgået i kalenderåret Beløbene kan således ikke direkte sammenlignes med tallene fra sidste års notat, der hovedsageligt baserede sig på projekter ansøgt i 2012, mens andre organisationer indrapporterede for kontrakter indgået i Denne metodiske ændring er foretaget for at sikre en strømlining af dataindsamlingen med systemerne anvendt af Concord Danmarks medlemsorganisationer. Fremover anvendes samme metode for datoskæring som i nærværende notat. 5 Læs mere om samfinansiering af EU- finansierede projekter i afsnit 5. Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 4

5 Figur 2: EU-projekter fordelt på organisationer, antal projekter og projektmidler CCPA IMS Ulandssekretariatet CARE Danmark IBIS Plan Denmark Dansk Røde Kors Red Barnet Folkekirkens Nødhjælp Dansk Flygtningehjælp 1 projekt, 2 mio. kr. 1 projekt, 2 mio. kr. 1 projekt, 2 mio. kr. 1 projekt, 2 mio. kr. 1 projekt, 10 mio. kr. 1 projekt, 11 mio. kr. 3 projekter, 31 mio. kr. 8 projekter, 180 mio. kr. 15 projekter, 98 mio. kr. 28 projekter, 496 mio. kr Antal projekter Beløb og antal projekter fordelt på henholdsvis udviklings- og nødhjælpsarbejde De danske CSOer har ansøgt om midler hos både ECHO og EuropeAid, der er EU s institutioner for henholdsvis nødhjælp og udvikling. Som det fremgår af Figur 3 opnåede de danske organisationer i godkendte ansøgninger, hvoraf 34 er udviklingsprojekter fra EuropeAid, til en samlet værdi af 254,4 mio. kr., og 26 er nødhjælpsprojekter fra ECHO til i alt 580,2 mio. kr. Projektmidlerne givet til humanitært arbejde er således næsten dobbelt så mange som til udviklingsarbejde. Dette skyldes overvejende tre særligt store ECHO-projekter, der relaterer sig til den fortsatte humanitære krise i Syrien. Læs mere om projekterne i Syrien i afsnit 3. I sammenligning med år 2012, er der i 2013 givet markant flere midler til humanitære projekter, mens midlerne til udviklingsprojekter ligger relativt stabilt omkring 250 mio. kr. Figur 3: Udviklingsprojekter og humanitære indsatser, EU-midler fordelt på Udvikling (EuropeAid) og humanitære indsatser (ECHO) Millioner kr projekter, 580,2 mio. kr. ECHO 34 projekter, 254,4 mio. kr EuropeAid Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 5

6 For at få tildelt et EU-finansieret udviklingsprojekt hos EuropeAid, skal organisationerne indsende ansøgninger rettet mod udbudsrunder udspecificeret på både geografi og indhold de såkaldte calls for proposals. Nogle ansøgninger bliver afvist i konceptnotefasen (første ansøgningsrunde), mens færre bliver afvist i runden for indsendelse af fuld ansøgning (anden ansøgningsrunde). Den indsamlede data indikerer at Concord Danmarks medlemmer indgår projektkontrakter med EuropeAid på ca. en fjerdedel af de indsendte konceptnoter. 6 Beløb fordelt på regioner De danske organisationers EU-projekter er herunder opdelt i fem regioner: Afrika, Asien, Europa, Mellemøsten og Oceanien. Som det fremgår af Figur 4 modtog Mellemøsten, med i alt 454 mio. kr., klart flest projektmidler i Herefter kom Afrika med i alt 241 mio. kr. Som tidligere nævnt vejer de tre ECHO-projekter relateret til Syrien-krisen tungt i fordelingen af projektmidlerne. Figur 4: Fordeling af projektmidler på regioner, både EuropeAid og ECHO Afrika; 241 mio. kr., 28 projekter Mellemøsten; 454 mio. kr., 9 projekter Asien og Stillehavsområdet; 97 mio. kr., 17 projekter Europa; 42 mio. kr., 6 projekter I Figur 5 vises fordelingen af projektmidler fra EuropeAid, hvilket udelukkende omfatter udviklingsprojekter og derved ikke nødhjælpsprojekter. Her ses at for de danske organisationers EU-finansierede udviklingsindsats alene, er Afrika klart den største modtager med i alt 114 mio. kr., efterfulgt af Asien med 77 mio. kr., Europa med 42 mio. kr. og 21 mio. kr. til Mellemøsten. De danske organisationernes udviklingsindsats for EU-midler følger derfor i stor udstrækning den geografiske fordeling af deres Danida-finansierede arbejde, med Latinamerika som den oplagte undtagelse. 6 Vores indsamlede data på afviste ansøgninger dækker ikke alle medlemsorganisationer, og der er derfor ikke datagrundlag for at give en kvalificeret vurdering af en egentlig, samlet succesrate for organisationerne. Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 6

7 Figur 5: Udviklingsprojekter fordelt på regioner, Kun EuropeAid, ikke ECHO-projekter Mellemøsten 21 mio. kr. Europa 42 mio. kr. Afrika 114 mio. kr. Asien 77 mio. kr. Beløb og antal projekter fordelt på modtagerlande De danske CSOer har i 2013 indgået EU-projekter i 32 udviklingslande og herudover tre projekter med et bredere regionalt fokus - herunder projekter relateret til konflikten i Syrien, hvor indsatsen også foregår i de berørte nabolande. Figur 6 viser fordelingen af projektmidler på alle lande og geografiske områder, undtaget projekterne relateret til krisen i Syrien. Ser man bort fra Syrien, fremgår det således, at der går klart flest EU-projektmidler til danske CSOer og deres partneres projekter i Somalia (i alt ca. 43 mio. kr.) og Den Centralafrikanske Republik (i alt ca. 42 mio. kr.). Også Guinea, Myanmar og Serbien har modtaget store projektmidler i I 2012 var Somalia højst placeret på listen, mens Syrien lå som nr. 2. Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 7

8 Figur 6: Projektbeløb og antal projekter fordelt på lande / geografiske områder, projekter i og omkring Syrien ikke medtaget Somalia Den Centralafrikanske Republik Guinea Myanmar Serbien Afghanistan Ethiopien, Djibouti, Yemen, Somalia, Kenya Elfenbenskysten Ethiopien Sydøst-Asien Bangladesh Georgien Tajikistan Kenya Indien Uganda og Kenya Libyen Congo, DRC Mali Pakistan Sudan Afrika Vestbredden og Gaza Iran Sierra Leone Kosovo, Serbien Cambodia Liberia Malawi Laos Nepal Vanuatu Azerbaijan 43 mio. kr., 2 projekter 42 mio. kr., 5 projekter 30 mio. kr., 2 projekter 29 mio. kr., 4 projekter 24 mio. kr., 2 projekter 18 mio. kr., 2 projekter 18 mio. kr., 1 projekt 17 mio. kr., 3 projekter 15 mio. kr., 2 projekter 15 mio. kr., 1 projekt 14 mio. kr., 1 projekt 14 mio. kr., 3 projekter 13 mio. kr., 3 projekter 13 mio. kr., 2 projekter 11 mio. kr., 2 projekter 11 mio. kr., 1 projekt 11 mio. kr., 1 projekt 11 mio. kr., 1 projekt 11 mio. kr., 2 projekter 11 mio. kr., 2 projekter 11 mio. kr., 2 projekter 10 mio. kr., 1 projekt 7 mio. kr., 1 projekt 5 mio. kr., 1 projekt 5 mio. kr., 2 projekter 4 mio. kr., 1 projekt 3 mio. kr., 1 projekt 3 mio. kr., 1 projekt 2 mio. kr., 1 projekt 2 mio. kr., 1 projekt 2 mio. kr., 1 projekt 2 mio. kr., 1 projekt 2 mio. kr., 1 projekt EU s bistand til danske organisationer sammenlignet med Danida Danida har traditionelt været og er fortsat den helt centrale donor for de danske civilsamfundsorganisationer. Sammenholder man de danske CSOers støtte fra Danida og EU, illustreres det dog tydeligt, at EU i dag også er en meget vigtig donor for de danske organisationer. Som nævnt hentede de danske organisationer i 2013 samlet 779 mio. kr. fra EU s udviklings- og nødhjælpsmidler fraregnet den samfinansiering, som organisationerne selv bidrager med. Til sammenligning finansierede Danida i 2012 CSO-indsatser, inkl. både udvikling og nødhjælp, for i alt mio. kr. 7 Oversigten fra Danidas årsrapport over Danidas humanitærbistand fordelt på organisationer for året 2013 foreligger endnu ikke, men med danskimplementerede EU-nødhjælpsprojekter for i alt 580,2 mio. kr., er det sandsynligt, at ECHO i 2013 overhalede Danidas hidtidige rolle som de danske organisationers primære humanitære donor. 7 Humanitær bistand fordelt på organisationer 2012 samt Danmarks officielle bistand til udviklingslandenene fordelt på hovedkategorier begge fra Danidas årsberetning goer- vi/aarsberetning2012/ Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 8

9 Dansk bistand gennem EU sammenlignet med EU-bistand gennem danske CSOer Danmark gav i 2013 sammenlagt ca mio. kr. i bistand gennem EU, fordelt på mio. kr. som bistand over EU-budgettet (inkluderer både nødhjælp og udvikling) og 602 mio. kr. gennem den europæiske udviklingsfond (EDFen) 8. Sammenholdes dette beløb med det samlede beløb for de danske organisationers EU-projekter godkendt i 2013 på i alt 835 mio. kr., hvoraf 779 mio. kr. kommer fra EU, har de danske organisationer i 2013 fået godkendt projekter til en samlet værdi svarende til 51 % af den udviklingsbistand Danmark giver gennem EU - en stigning på 12 procentpoint sammenlignet med Concord Danmarks fundingnote for Figur 7: Danmarks bistand gennem EU s budget og EU-finansiering af danske CSOer millioner. kr I alt: 1637 mio. kr mio. kr. Den Europæiske Udviklingsfond 1035 mio. kr. Danmarks bistand gennem EU's budget I alt: 835 mio. kr. 56 mio. kr. Samfinansiering 779 mio. kr. Midler modtaget fra EU 0 Danmarks EU-finansiering bistand af gennem danske EU organisationer EU-finansiering Danmarks bistand af danske organisationer gennem EU 8 Finanslov for finansåret 2013, 6.3 Bistand til udviklingslandene, cs.dk/bevillingslove/doctopic?book=bevpubl.fl13a&topic=6.3&searchtype=3 9 Bemærk dog metodeforskellen beskrevet i fodnote 4, hvilken gør at de to procentsatser ikke er direkte sammenlignelige. Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 9

10 3. Fokus: Syrien Nødhjælpsprojekter i Syrien fylder meget i det samlede billede af de danske organisationers EUfinansierede projekter i De tre ECHO-projekter, som danske organisationer har i Syrien, skiller sig ud ved at være markant større end de øvrige projekter. Dansk Flygtningehjælps projekt er på samlet 262 mio. kr., Red Barnets projekt er på 122 mio. kr. og Dansk Røde Kors projekt er på 22 mio. kr. Som det fremgår af Figur 8, går næsten halvdelen af alle de danske organisationers EU-finansierede projekter i 2013 til projekter i Syrien og de berørte nabolande i regionen. Figur 8: Projektmidler til Syrien og de øvrige lande, både EuropeAid og ECHO Millioner kr Syrien og de berørte omkringliggende lande Alle andre lande Som figur 9 viser, indgik danske organisationer i 2013 EU-nødhjælpsprojekter for i alt 406 mio. kr. til indsatser relateret til krisen i Syrien. I alt finansierede EU-Kommissionen, gennem ECHO, humanitære indsatser i og omkring Syrien for 350 mio. euro eller mio. kr. 10 Danske civilsamfundsorganisationer implementerede således over 15 % af ECHO s samlede humanitære bistand til Syrien-krisen i Europa- Kommissionen, EDRIS, (beløbet er telefonisk bekræftet af ECHO s ansvarlige desk officer og dækker både indsatserne i Syrien og de omkringliggende lande). Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 10

11 Figur 9: Danske organisationers ECHO-projekter i Syrien og omkringliggende lande, som andel af ECHO s samlede indsats i og omkring Syrien Danske organisadoners ECHO- projekter i Syrien: 406 mio. kr. Samlet ECHO-indsats i Syrien: mio. kr. Også det danske Udenrigsministerium har haft fokus på at hjælpe ofrene for konflikten i Syrien. I 2013 gav Danida således 300 mio. kr. i humanitær bistand for at imødekomme det store behov for nødhjælp blandt den syriske civilbefolkning samt sikre opretholdelse af basale rettigheder som adgang til skole, sundhed og beskyttelse mod overgreb. 11 Størrelsen af den EU-finansierede danske civilsamfundsindsats ift. Syrien i 2013 overgik derved det samlede danske bidrag til den humanitære indsats i regionen. Eksempel: Red Barnet i Syrien Red Barnet er en af de tre danske organisationer, som i 2013 fik tildelt et EU-finansieret projekt i Syrien. Projektet er på 122 mio. kr., og udgør dermed 70 % af de midler, som Red Barnet i 2013 fik fra EU. Det omfattende projekt har som mål To provide immediate relief and protection to children and their families affected by the conflict, both within Syria and border countries. Indsatsen er centreret omkring Syrien, Jordan og Libanon, hvor syriske flygtninge skal forsynes med mad og husly, for at undgå, at især børnene lider overlast. Som konsekvens af konflikten i Syrien, vurderes det at mennesker er blevet dræbt. Ifølge UNHCR er 2,6 mio. mennesker nu flygtet fra Syrien, mens 6,5 mio. er internt fordrevne. De syriske flygtninge befinder sig nu i primært fire lande. Ifølge UNHCR har Libanon modtaget flygtninge, Jordan har modtaget , Irak har modtaget og Egypten har modtaget flygtninge fra Syrien. 12 Red Barnets projekt i Syrien omfatter primært uddeling af madrationer og hygiejne- og køkkenudstyr Idlib, Aleppo og Hama i Syrien. I Libanon har projektet primært fokus på at dække de basale behov for de flygtninge, som kommer til Bekaa og Akkar. Uddeling af tæpper, madrasser, 11 Udenrigsministeriet, Dansk bidrag klar til deltagelse i Syrien- mission, 19. december UNHCR- tal fra kort før Påsken Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 11

12 hygiejne- og køkkenudstyr, samt tilskud i form af kontanter, opsætning af telte og sikring af fødevaresikkerhed er de primære opgaver for projektet. I Jordan uddeles ligeledes kontante tilskud og kuponer til de mest udsatte flygtninge, og projektet skal endvidere sørge for psykologisk støtte, læring og udvikling for børn og unge. Den massive indsats, som projektet herover er et eksempel på, viser hvordan de danske organisationer er med i verdens brændpunkter, og med EU s støtte yder en vigtig indsats for at afhjælpe den humanitære katastrofe i Syrien. 4. Konkrete eksempler på EuropeAid udviklingsprojekter Danske organisationer gør også en forskel i andre er verdens brændpunkter. Herunder fremhæves to projekter som eksempler på de 34 EU-udviklingsprojekter de danske organisationer indgik kontrakt på i løbet af CCPA, Georgien CCPA (Cross Cultures Project Association) fik i 2013 tildelt et projekt i Georgien, med fokus på tværsektoral prævention af kriminalitet og netværksopbygning på lokalt niveau. Der er bevilliget 1,6 mio. kr. til projektet, hvoraf de 1,12 mio. kr. kommer fra EU, og kr. er finansieret af lokale myndigheder og organisationer i Georgien. Eksempelvis støttes projektet af det georgiske ministerium for sport og ungdom, det nationale fodboldforbund og lokale myndigheder. I projektet skal civilsamfundsorganisationer, lokale myndigheder, skoler og politiet samarbejde om at implementere og monitorere initiativer til undgåelse af ungdomskriminalitet. Folkekirkens Nødhjælp, Myanmar Folkekirkens Nødhjælp skrev i 2013 kontrakt med Europa-Kommissionen om et projekt i Myanmar på 12,6 mio. kr, under Instrumentet for Udviklingssamarbejde (DCI). Projektet startede i januar 2014, og har til formål at reducere ulovlig fældning og handel af tømmer, ved at styrke bæredygtig og lovlig skovforvaltning og handel med tømmer. Konkret uddanner projektet en gruppe lokale i lovlig og bæredygtig skovforvaltning, samt i transparens- og informationssystemer for skovforvaltning. Herudover har projektet til formål at opbygge et informationspunkt for civilsamfundet, og at producere digitalt informationsmateriale til oplysning og inddragelse af civilsamfundet. Projektet er udført i samarbejde med Folkekirkens Nødhjælps partner EcoDev, som er en af Myanmars ledende miljøorganisationer. Projektet skal vare i 36 måneder. 13 Kontaktoplysninger på personer fra de enkelte organisationer som kan uddybe eksemplerne på organisationernes projekter kan findes under afsnit 7 Kontaktpersoner. Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 12

13 5. Samfinansiering af EU-projekter Et krav til de fleste EU-finansierede projekter er, at organisationen selv samfinansierer en bestemt andel af det samlede projektbeløb. Kravet om samfinansiering forekommer langt oftere i udviklingsprojekterne fra EuropeAid end i nødhjælpsprojekterne fra ECHO. For projekter indgået i 2013, har de danske organisationer således selv finansieret 56 mio. kr., mens EU har finansieret 779 mio. kr. Gennemsnitligt samfinansierede organisationerne således 7 % af projekternes samlede værdi. I 43 af de 60 godkendte projekter var der krav om en bestemt andel samfinansiering. Særligt de store ECHO-projekter er undtaget krav om samfinansiering, og kun fire EuropeAid-projekter havde ikke krav om samfinansiering. Gennemsnitligt har der i 2013 været krav om 17 % samfinansiering til de indgåede udviklingsprojekter fra EuropeAid. Datagrundlaget for finansieringskilderne til de danske organisationers samfinansiering af EuropeAid-projekter er ikke fuldstændigt, og dækker således udelukkende de projekter for hvilke samfinansieringskilden er opgivet. 14 Som det fremgår af Figur 10 kommer 82 % af samfinansieringen til disse EuropeAid-projekterne fra Danidas Rammeaftale. Herudover har et enkelt projekt fra Plan Danmark fået 2,2 mio. kr. til samfinansiering fra Civilsamfundspuljen, svarende til 8 % af den samlede samfinansiering. Yderligere 8 % er hentet fra organisationernes indsamlinger fra privatpersoner (f.eks. bruger Dansk Røde Kors indtægter fra lokalafdelingernes genbrugsbutikker til samfinansiering). Herudover er CCPA s projekt i Georgien er samfinansieret med støtte fra lokale myndigheder og organisationer. Figur 10: Kilder til samfinansiering af EuropeAid-projekter, Anden bilateral / institutionel finansiering 0% Andre kilder 2% Civilsamfundspuljen 8% Indsamlinger fra privatpersoner 8% Danida Rammeaftale 82% 14 Der er opgivet samfinansieringskilder for 20 ud af de 34 EuropeAid- projekter, svarende til ca. halvdelen af volumen målt i projektbeløb. Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 13

14 Som illustreret i Figur 10, er det tydeligt, at Danidas rammeaftale er helt central for at organisationerne kan skaffe den nødvendige samfinansiering til EU udviklingsprojekter. Rammeaftalens fleksibilitet gør det muligt at bruge midlerne på samfinansiering, og på den måde agere løftestang ift. EU s udviklingsfinansiering og hermed få mest mulig udvikling og nødhjælp for de danske bistandskroner. Dansk samfinansiering For Danmark er det derfor sund fornuft, at samfinansiere de danske organisationers EU-projekter, da det er en god måde at få value for money for danske bistandskroner. Forbedrede vilkår for de danske organisationers samfinansiering ville stille dem bedre i konkurrence med udenlandske organisationer, og derved kunne den andel af EU s bistand, der gives til og gennem danske organisationer øges. Samtidig understøtter den Danida-finansierede samfinansiering de danske CSOers deltagelse i EU s udviklingssamarbejde, hvilket i sig selv er et mål i strategien Fælles om en bedre verden 15 et mål som CSOerne deler. Den øgede inddragelse og deltagelse af danske organisationer i EU s udviklingsarbejde kan også være med til at sikre flere af Danmarks udviklingspolitiske interesser i EU, herunder fokus på stærke civilsamfund, en menneskerettighedsbaseret tilgang til udvikling, etc. En øget dansk CSO-adgang til og opnåelse af EU-bistandsmidler ville derfor også sikre en (dansk) folkelig forankring af bistanden generelt og den multilaterale i særdeleshed. Samfinansiering for rammeorganisationer Rammeorganisationer kan anvende dele af de midler, som de modtager under rammeaftalerne, til EU samfinansiering. 16 Projekterne skal falde indenfor rammeaftalernes økonomiske ramme samt tematiske og geografiske fokus, og for udviklingsrammeorganisationer skal de være i overensstemmelse med Civilsamfundsstrategien. Samfinansiering for øvrige organisationer Øvrige organisationer kan ansøge om samfinansiering via Civilsamfundspuljen, der administreres af CISU, hvilket foregår via to procedurer, afhængigt af hvilket udviklingsinstrument og program hos EU, der er tale om. 17 Ansøgninger om samfinansiering under EU s program for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder kan indsendes tidligt i processen (ifm. første ansøgningsrunde), og der er løbende behandling, med en behandlingstid på fem uger fra modtagelse. EU s kriterier på denne budgetlinje flugter med Danidas civilsamfundsstrategi, hvorfor vurderingen primært fokusere på om lokal partner, projekt-tema og land lever op til civilsamfundsstrategiens principper. Dette sikrer at der ikke laves en dobbelt detail-vurderingsproces, med risiko for forlænget sagsbehandling, idet den konkrete vurdering af projektets design og sammenhæng vil blive overladt til vurderingen i EUsystemet. Ansøgninger om samfinansiering under øvrige civilsamfundsrelevante instrumenter og programmer er også en mulighed, men her er det nødvendigt for Civilsamfundspuljen at sikre en 15 Fælles om en bedre verden. Strategisk ramme for Danmarks deltagelse i EU s udviklingssamarbejde, Danida, oktober Forslag til Finanslov 2014, Finansministeriet, s.98, cs.dk/bevillingslove/ffl14x1.pdf 17 CISU, EU samfinansiering, Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 14

15 overensstemmelse med Civilsamfundsstrategiens principper, da dette ikke på samme måde som ved EU s program for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder er implicit. Forandringer, erfaringer og udviklingspotentiale i forhold til samfinansiering fra Danida For de fleste af Concord Danmarks medlemmer er samfinansiering fra Danida et væsentligt element i deres succes med at søge og få EU-projekter. Modellen for samfinansiering har indtil nu været fin, men en ny kontekst kræver nye modaliteter. Samtidig vurderer flere organisationer, heriblandt Red Barnet, at forbedrede samfinansieringsvilkår ville kunne bidrage til en betydelig vækst i opnåelsen af EU-bistandsprojekter. Vækstpotentialet for EU-funding er for nogle nået under de nuværende vilkår særligt for de mindre rammeorganisationer. Concord Danmark og dets medlemsorganisationer har generelt gode erfaringer med mulighederne for og dialogen omkring samfinansiering over rammeaftaler og Civilsamfundspuljen. Men der er forandringer undervejs, som kan formodes at have betydning for samfinansiering, ligesom Concord Danmarks medlemmer har gjort sig nogle erfaringer, som for nogle rummer udfordringer og udviklingspotentialer for Danidas støtte til danske CSOers EU-projekter. I dansk sammenhæng drejer forandringerne sig bl.a. om en øget interesse og behov blandt danske CSOer for samfinansiering, som påpeget i Fælles om en bedre fremtid, et øget krav om egenfinansiering for rammeorganisationer, et stigende antal rammeorganisationer, hvor de nye civilsamfundsrammeorganisationer har mindre rammer, en ny Civilsamfundspolitik samt en ny ressourceallokeringsmodel (RAM). I EU-sammenhæng drejer forandringerne sig primært om ændringer i EU s udviklingsinstrumenter og programmer i forbindelse med EU s kommende budget for Udfoldelsen af de nye instrumenter er endnu ikke endeligt fastlagt, men der planlægges med en række nye finansieringsmodaliteter for civilsamfundsorganisationerne, der stiller nye og andre krav til både størrelse og kapacitet, hvilket risikerer at gå ud over diversiteten blandt de organisationer, der kan indgå projekter. 18 I global sammenhæng drejer det sig blandt andet om betydningen af det ændrede fattigdomsbillede, hvor mange af verdens fattige lever i konfliktramte lande og fattigdomslommer i mellemindkomst lande. De danske civilsamfundsrammeorganisationer planlægger som regel brugen af rammemidler flere år frem i tiden, da rammen anvendes til langsigtet strategisk samarbejde med partnere i de enkelte lande i organisationens ramme. Succesfulde ansøgninger til EU-projekter kommer ofte oven i de eksisterende indsatser i en rammeaftale. Desuden tager EU-projekter under EuropeAid afsæt i et udbud (call for proposal), som oftest har ganske specifikke prioriteter og krav. For nogle rammeorganisationer kan det således være en udfordring at allokere frie rammemidler til samfinansiering af EU-projekter. Udfordringen kommer især til udtryk hos nogle af de organisationer, som med stor succes har fokuseret på at opnå EU-finansiering, hvor samfinansiering af EU-projekter udgør en betydelig og/eller stigende andel af rammemidlerne. Dertil kommer, at nogle projekter kan ligge udenfor det geografiske og tematiske fokus i de enkelte 18 Læs mere om udviklings- og nødhjælpsmidlerne i EU s nye syvårige budget i Concord- notatet EU budget Fit for the Fight against Global Poverty? fra 2013, concord- report- eu- budget fit- for- the- fight- against- global- poverty Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 15

16 organisationers rammeaftaler. Den manglende sikkerhed for at kunne levere samfinansiering afholder derfor til tider nogle organisationer fra at søge EU-projekter, selv når det er i overensstemmelse med rammens tematiske og geografiske fokus. Selvom der selvsagt ikke er erfaringer med dette endnu, så må man forvente at samme udfordring kan komme til at gøre sig gældende for de nye rammeorganisationer. Disse har mindre rammemidler, og samfinansiering af EU-projekter vil således udgøre en relativt større andel af rammen. De nye rammer havde tidligere - som programaftaleorganisationer - mulighed for at søge additionelle midler i civilsamfundspuljen til samfinansiering. Det skal afklares om dette fortsat skal være en mulighed for de nye rammer. Ikke-rammeorganisationer, der har søgt samfinansiering til EU-projekter fra Civilsamfundspuljen, har oplevet en god og hurtig sagsbehandling. Men der kan også være udfordringer forbundet med samfinansiering af projekter fra EU, som ikke hører under EU s tematiske program for ikkestatslige aktører og lokale myndigheder, hvor ventetid og usikkerhed forbundet med svar fra Civilsamfundspujlen på ansøgning har for nogle organisationer været en udfordring. Desuden kan der være konkrete udfordringer i forbindelse med forenelighed mellem EU s og Danidas retningslinjer. Eksempelvis i forhold til at Danida anlægger en lavere BNI-grænse end EU. Derved kan danske organisationer ikke opnå samfinansiering fra Danida til en stor del af EU's udviklingsprojekter. For organisationer der arbejder for at søge projekter hos EU i lande over Danidas BNI grænse, men med fattigdomslommer eller behov for genopbygning af civilsamfund og stat efter konfliktophør, kan den manglende samfinansiering betyde, at ansøgninger må opgives. Ligeledes kan Civilsamfundspuljens retningslinjer for, hvad der er civilsamfundsrelevant og dermed kan få samfinansiering være anderledes end EU s i forhold til valg af partnere, hvis disse eksempelvis inkluderer lokale myndigheder sammen med CSOer. Oplysningsprojekter under EU s program for ikke-statslige aktører og lokale myndigheder har danske CSOer tilsyneladende for nuværende ikke mulighed for at modtage samfinansiering til hverken via rammemidler, Civilsamfundspulje eller Danida oplysningsbevilling. Erfaringerne fra flere af Concord Danmarks medlemmer peger på, at en mere sikker og fleksibel adgang til samfinansiering af EU-projekter fra Danida vil kunne have den største positive betydning for at forløse de danske CSOers udviklingspotentiale på dette område. Det vil kunne bidrage til en stigning i opnåelsen af EU-projekter for nogle af de danske CSO. Det vil også være sund fornuft, der vil give Danida mere udviklingsbistand for de udviklingskroner, der indgår i samfinansiering af et øget antal EU-projekter, som implementeres af danske CSOer. Samfinansieringsregler i Sverige og Finland I Sverige samfinansierer Sida op til 100%, så længe efterspørgslen ikke overskrider de afsatte budgetmidler, og at det er i overensstemmelse med Sidas finansieringskrav. Dette gælder også for rammeorganisationer, der kan søge samfinansiering udover deres rammemidler. Indtil nu har Sida aldrig afvist samfinansiering. Med henblik på at sikre midler i Sidas budget til samfinansiering, orienterer organisationerne Sida om deres behov for samfinansiering, og Concord Sverige angiver årligt et estimeret samfinansieringsbehov for de svenske CSOer til Sida Sida, Förtydligande avseende bidrag från Sida kombinerade med bidrag från Europeiska Kommissionen, 2010 Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 16

17 Finland støtter finske CSOer med samfinansiering til EU-projekter. De kan søge løbende om samfinansiering, og denne godkendes praktisk talt altid (ifølge det finske udenrigsministerium). Samfinansieringen fra det finske udenrigsministerium er ekstra udover deres øvrige bevillinger, og dækker en andel af EU s samfinansieringskrav. Hvor stor en andel er afhængig af EU s krav til samfinansiering og afhængigt af projekttype. 20 Systemerne for samfinansiering af EU-projekter er således forskellige fra land til land, og det er ikke som i ovenstående altid tilfældet at de nationale bistandsinstitutioner bidrager med midler til at samfinansiere EU-projekter. For eksempel får britiske organisationer tilsyneladende ikke som udgangspunkt samfinansiering fra DFID. 6. Concord Danmarks samarbejde med medlemmer om EU-finansiering Concord Danmark er de danske udviklingsorganisationers EU-netværk, og har 41 danske medlemsorganisationer. Concord Danmark er en del af CONCORD Europe, der er et europæisk netværk for udviklingsorganisationer med sekretariater i hele Europa, og som samlet repræsenterer mere end 2000 udviklingsorganisationer. Målet er en mere retfærdig og effektiv udviklingspolitik, der samtidig fremmer aktiv deltagelse fra civilsamfundet i udviklingsarbejdet ikke kun i Europa, men også i udviklingslandene. Concord Danmark støtter og samarbejder med vores medlemmer om at styrke deres adgang til EU-finansiering. Eksempelvis har vi en service for medlemmer, hvor udbud på EuropeAid s projekter (calls for proposals), som er relevante for de enkelte medlemmer sendes målrettet til dem. I samarbejde med Folkekirkens Nødhjælp og Dansk Flygtningehjælp, som er to af de danske CSOer med størst erfaring i at søge, få og implementere EU-projekter, udbyder Concord Danmark desuden introduktionskurser, ekspertworkshops og individuel rådgivning for medlemmer. Desuden faciliterer Concord Danmark løbende videns- og informationsdeling og sparring mellem Concord Danmark og Concord Danmarks medlemmer. Dette sker både elektronisk gennem Concord Danmarks såkaldte EU Funding Forum, og i en arbejdsgruppe hos Concord Danmark, som også mødes løbende og indgår i planlægningen af vores arbejde på området. Concord Danmark og Concord Danmarks medlemmer er desuden aktive i det europæiske samarbejde mellem udviklingsorganisationer i CONCORD Europes arbejdsgruppe om EU-funding, hvor Concord Danmark bidrager som medlem af styregruppen. 20 Finlands Udenrigsministerium, EU- bidrag, FI Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 17

18 7. Kontaktpersoner Listen herunder inkluderer kontaktoplysninger for Concord Danmark samt de ti danske organisationer, der i 2013 indgik projektkontrakter med EU. Concord Danmark Mathias Ljørring Advocacy- og fundingrådgiver ml@concorddanmark.dk Dansk Flygtningehjælp Solveig Als Technical Advisor solveig.als@drc.dk Folkekirkens Nødhjælp Eva Pineda Hansen Leder af Global Fundraising adj@dca.dk Red Barnet Carsten Strandlod Head of Major Donor Partnerships cs@redbarnet.dk Dansk Røde Kors Kasper Bro Larsen Donor Liaison Advisor kabro@rodekors.dk Malene Pontoppidan Donor Liaison Officer mapon@rodekors.dk Ibis Pia Dyrhagen Institutional Fundraiser pdy@ibis.dk Cross Cultures Project Association Berit Jelsmark Mortensen Programme officer berit@ccpa.eu Plan Danmark Katja Højlund Christensen Programkoordinator katja.christensen@plandanmark.dk Care Lisbeth Møller Programchef lmoller@care.dk IMS Finn Rasmussen Head of Department, Africa & Latin America fr@i-m-s.dk Ulandssekretariatet Susan Gravgaard Andersen Programkonsulent sga@loftf.dk Concord Danmark! Fælledvej 12! Global Platform, 4. th.! 2200 København N! 18